Aktivitetskort

Page 1

aktivitets kort


Naturaktiviteter for småbørnsfamilier Denne kortsamling indeholder 53 af de bedste og sjoveste naturaktiviteter. Disse aktiviteter kan bruges som inspira­ tion til, hvad I kan lave i naturen i fællesskab med børn. Aktiviteterne er udviklet til børn, der er i naturen sammen med deres mor og far. Naturen er et af de bedste steder, vi har til leg og bevægelse, og disse kort indeholder aktiviteter og lege, der kan udføres alle steder, så længe I er i naturen – I kan derfor blandt andet bruge kortene i baghavnen, på foldboldbanen, på legepladsen eller ved åen. Sådan bruger I kortene På hvert kort finder I alt, hvad I har brug for at vide om hver enkel aktivitet. I kortsamlingen kan I finde aktiviteter, der passer til alt slags vejr og til alle fire årstider. I kan derud­ over også finde et par temakort, som indeholder endnu flere små og sjove aktiviteter. Øverst til venstre på kortene kan I se til hvilke årstider, akti­ viteterne passer bedst. De fire årstider er illustreret ved fire

små runde symboler. Er et eller flere af symbolerne hvide, er det en god årstid for aktiviteten.

vinter forår sommer efterår Til venstre på kortet kan I læse alt, hvad I behøver at vide, før I går i gang: Hvor kan aktiviteten foregå, hvor lang tid ta­ ger den, hvor mange personer kan der være med, og hvilke materialer skal I bruge. Nederst til venstre kan I læse lidt sjov viden om naturen – måske står der noget I ikke vidste? I højre side af kortet finder I en beskrivelse og gennemgang af aktiviteten trin for trin. Nu er det bare om at komme i gang med at bruge kortene. Rigtig god fornøjelse! Husk at I kan læse mere om projektet ”Naturliv for småbørnsfamilier” www.naturlivforsmåbørnsfamilier.dk


indholdsfortegnelse Naturaktiviteter for småbørnsfamilier.......... 2

Vandpytte-stafet 2............................................... 39

Naturpensler ........................................................ 77

indholdsfortegnelse............................................. 3

Lav din egen ugle................................................. 41

Naturvæv ............................................................... 79

temakort:  Æg........................................................... 5

Myreracerbane..................................................... 43

Naturbilleder ........................................................ 81

Trille Æg ................................................................... 7

regnorme-terrarium .......................................... 45

Naturlandskab i æske........................................ 83

Hyldeblomstpandekager.................................... 9

Undslip edderkoppespindet........................... 47

Kultegninger.......................................................... 85

Brændenældesuppe.......................................... 11

Fang edderkoppespind .................................... 49

temakort:  Bladaftryk.......................................... 87

Pandebrød med ukrudt.................................... 13

Hvor gemmer dyrene sig?................................ 51

Hyldeengle............................................................. 89

Mælkebøttefritter................................................ 15

Insektvæddeløb................................................... 53

Hyldeperler............................................................ 91

Hyldebærsuppe................................................... 17

Sommerfuglefoderbræt.................................... 55

Brændte lerperler................................................ 93

æble-dekorationer.............................................. 19

Kokos-skal med god fuglemad....................... 57

lav Lerfigurer......................................................... 95

æblegrød................................................................ 21

Roelygter ............................................................... 59

Led efter unaturlige spor.................................. 97

Sæbebobler .......................................................... 23

Mørkevandring med hjemmelavet lygte..... 61

Hvor godt husker du?......................................... 99

Følg frøet spire .................................................... 25

Temakort:  Spil med sten................................... 63

Naturdetektiv .................................................... 101

Uglen sover............................................................ 27

Temakort:  Kastanjer........................................... 65

Naturmemory.................................................... 103

Musemor og alle hendes unger ..................... 29

Temakort:  Snebolde........................................... 67

Naturbingo......................................................... 105

Tusindbensleg...................................................... 31

snelygter................................................................. 69

Vandinsekter...................................................... 107

Mariehøne-tagfat ................................................ 33

Snefryser................................................................ 71

Haletudser.......................................................... 109

Temakort:  Leg med reb...................................... 35

Naturkranse .......................................................... 73

Vandpytte-stafet 1 .............................................. 37

Musikinstrumenter ............................................ 75



temakort: Æg Sted Alle steder

Æg kan bruges til meget forskelligt og hele året rundt, men særligt når påsken står for døren, er det tid til at finde æggene frem.

Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Æg · Knappenåle · Skåle · Vand · Sæbe · Køkkenrulle

· Pensler · Vandfarve · Almindeligt papir · Blyanter · Saks · Snor

Vidste I, at fugle lægger æg i foråret, hvor der er rigelig med føde til ungerne? Alle fugle har livretter. Nogle spiser frø, andre spiser larver, orme, insekter eller fisk.

Puste æg Skyl ægget i rent vand. Med en knappenål prikker I et lille hul i den ene ende af ægget. Knappe­ nålen vippes i cirkelbevægelser rundt i hullet, så det bliver ca. 2 mm. i diameter. Gør det samme i den anden ende af ægget. Pust i æggets ene hul, så æggets indhold tømmes ud i en skål. Hold forsigtigt omkring ægget, så det ikke går i stykker. Vask ægget grundigt, men forsigtigt i sæbevand. Når det er tørt er det klar til at blive dekoreret. Tip: Det kan være lettere at puste ægget ud, hvis I først stikker hul på blommen med nålen. Dekorere æg Snup en pensel og dekorer nu jeres pustede æg med vandfarve (eller akrylfarve). Tip: Lav jeres egne skabeloner at male efter. Klip eksempelvis et hjerte ud af et stykke papir. Hold papiret over ægget og mal i det udklippede hul. Sæt til sidst en snor i ægget, så det kan hænges op. God fornøjelse!



Trille Æg Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Bålfad · Brænde · Tændstikker · Gryde · Grydeske · Vand · Æg Vidste I, at fuglene gemmer deres reder godt? Det gør de, fordi krager og skader er meget dygtige til at finde fuglereder. Æg er en af deres livretter, og de kan spise rigtig mange.

At trille æg er en meget gammel påsketradition, men kan leges hele året rundt. At trille æg gælder om at trille sit æg ned af en bakke. Den der så får trillet sit æg længst, uden at ægget går i styk­ ker, har vundet. Start med at lave et bål. Over bålet sætter I vand i kog i en gryde. Kog æggene over bål til de er hårdkogte – ca. 10 minutter. Find en bakke eller en lille forhøjning og konkurrer nu om hvem der kan trille ægget længst uden at det går i stykker. I kan også prøve at trille ægget med en pind, hvor I bruger pinden til at skubbe ægget.

Tip: I kan dekorere jeres æg, så de er lette at genkende og ser festlige ud, når de triller afsted – Se temakortet med Æg. God fornøjelse!



Hyldeblomstpandekager Sted Alle steder, hvor I kan finde hyldebuske

Hyldeblomsterne springer ud i juni. Pluk blomsterne og brug dem til at lave lækre hyldeblomstpandekager.

Tid 45 minutter

Find et sted hvor der vokser hyld.

Antal deltagere 2­99 personer

Pluk hyldeblomsterne med stilk.

Materialer · Bålfad · Brænde · Tændstikker · Vand · Skåle

· Køkkenrulle eller viskestykke · Decilitermål (mug) · Teske · Bålpande

Ingredienser til pandekagedej · Hvedemel · Mælk · Æg · Salt · Margarine Vidste I, at hyldebusken kan blive op til 8 meter høj? Hyldebær bliver modne i september. Bærrene er gi�tige rå, men kan bruges til at lave hyldebærsuppe. Det smager rigtig godt!

Skyl forsigtigt hyldeblomsterne og læg dem til at tørre på et stykke køkkenrulle eller viskestykke. Lav nu jeres pandekagedej. Pandekagedej: 3 dl. hvedemel 4,5 dl. mælk 3 æg 0,5 tsk. salt Sådan gør I Pisk ingredienserne godt sammen i en skål. Smelt en smule margarine på panden over bålet. Dyp de plukkede hyldeblomster i pandekagedejen og put den på den varme pande. E�ter et par minutter er pandekagen klar til at spise. Velbekomme!



BRÆNDENÆLDESUPPE Sted Alle steder, hvor I kan finde brændenælder Tid 45 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Bålfad · Brænde · Tændstikker · Skåle eller poser · Gryde · Vand

· Skærebræt · Knive · Grydeske · Skeer · Mugs

Ingredienser til suppe · Et par gulerødder · Et par kartofler · 1 stort løg · Olie · 1­2 bouillonterninger Vidste I, at brændenældens blade har små hår over det hele? Hvis du rører et hår, vil spidsen af håret brække af i din hud – og det giver den brændende fornemmelse på huden.

Naturen er fyldt med spiselige planter. Brændenælder er en af de planter, I kan spise. De første brændenældeskud titter allerede frem i marts og april. Gå e�ter de friske skud, de smager bedst. Find et sted, hvor I kan plukke friske brændenældeskud. Pas på når I plukker brændenælderne. Beskyt jeres hænder med en pose, en handske og lange ærmer, så I ikke brænder jer. Saml de plukkede bræn­ denælder i en pose eller en skål. Tænd nu et bål. Imens bålet kommer i gang, kan I klargøre suppens ingredienser. Brændenælderne skylles. De små blade pilles af stænglerne – det er blade­ ne, I skal bruge. Husk nu at passe på jeres hænder! Hak brændenælderne fint. Løgene pilles og snittes. Kartofler og gulerødder skrælles og skæres i mindre stykker. Hjælp hinanden med kniven! I gryden Løg, gulerødder og kartofler svitses i olien. Tilsæt brændenældebladene. Tilsæt vand, bouillonterninger og kog suppen i mindst 10 min. og gerne længere tid. Spis nu den lækre suppe fra jeres mugs! Velbekomme!



Pandebrød med ukrudt Sted Alle steder

Ukrudt forbinder vi o�te med uønskede planter, men faktisk kan I bruge noget ukrudt til at bage lækre brød over bål. Gå på jagt e�ter brændenælder, skvalderkål, mælkebøtteblade eller tusindfryd.

Tid 60 minutter Antal deltagere 2­99 personer

Pluk urterne og skyl dem godt.

Materialer · Brænde · Bålfad · Tændstikker · Saks · Poser

Lav dejen.

· Køkkenrulle · Bålpande · Skærebræt · Knive · Decilitermål (mug)

Ingredienser til pandebrød · Salt · Olivenolie · Hvedemel · Gær · Gro�t mel · Vand Vidste I, at tusindfryd gror i græsplæner? Blomsten åbner sig om morgenen og lukker sig igen om a�tenen.

Ingredienser til 14-16 brød 50 g. gær / 2,5 dl. lunken vand / 3 spsk. olivenolie / 2 tsk. salt ca. 4 dl. hvedemel og 2 dl. gro�t mel / 1­2 håndfulde hakkede ukrudtsblade Sådan gør I Rør gæren ud i lunken vand. Tilsæt olivenolie, salt og mel og ælt dejen godt. Ælt de rensede, hakkede urter i dejen og lad den hæve tildækket imellem 30 og 60 minutter. Mens dejen hæver, laver I bål. Når dejen er færdig med at hæve, deles den i passende stykker og formes til små flade brød. Brødene bages i olie på bål­ panden i ca. 2­3 min. på hver side, til de er lysebrune. Nu er de lækre brød lige til at spise. Velbekomme!



MÆlkebøttefritter Sted Alle steder, hvor I kan finde mælkebøtter Tid 45 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Brænde · Bålfad · Tændstikker · Engangsklude · Saks · Poser

· Vand · Skåle · Piskeris · Bålpande · Knive · Decilitermål (mug)

Ingredienser til mælkebøttefritter · Olivenolie · Hvedemel · Æg · Æbleeddike · Mælk · Rosmarin Vidste I, at der er masser af bier og sommerfugle, der henter pollen og nektar i mælkebøttens blomst? Den gule farve tiltrækker insekter. I kan helt sikkert finde mange ens små sorte biller i jeres mælkebøtter. De hedder glimmerbøsser.

Mælkebøtter er meget almindelige. Pludselig er der smukke gule blomster i haver, på græsplæner og mange andre steder, hvor der er åbne områder. I kan plukke alle dem I har lyst til – næste dag er der kommet nye! Start med at finde og samle så mange mælkebøtter, I kan bære. Mælkebøttefritter Ca. 3 dl friske mælkebøtteblomster (ikke for store) Dejen 1 æg 2,5 dl. mælk 2,5 dl. hvedemel 1 tsk. æbleeddike 1 tsk. Rosmarin Olie til stegning Skyl mælkebøtteblomsterne og skær stilkene af. Dryp blomsterne af, så der er så lidt vand på som muligt. I laver dejen ved at blande ingredienserne i en skål. Varm olie på bålpanden. Dyp nu mælkebøtteblomsterne i dejen. Når mælkebøtteblomsterne er dækket med dej, putter I dem på den varme pande og steger dem til de er gyldenbrune. De er nu klar til at spise – Velbekomme!



HyldebÆrsuppe Sted Alle steder, hvor I kan finde hyldebuske Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Bålfad · Brænde · Tændstikker · Gryde · Grydeske · Skeer · Mugs

· Vand · Kartoffelmel · Sukker · Snittekniv · Æbler eller kammerjunker

Vidste I, at hylden blomstrede i juni måned. Dengang var hyldebusken helt hvid af mange små blomster, der sad helt tæt sammen. Hvert eneste bær var dengang en blomst.

I e�teråret kan I mange steder finde hyldebær. De smukke modne sorte bær hænger i store klaser. Bærerne kan bruges til sa�t og suppe. I må ikke spise dem rå. De er nemlig gi�tige, inden de koges! Find nogle hyldebuske, og pluk en masse bær i en kurv, skål eller pose. Fjern de grove stilke, og skyl bærerne. Læg ca. 500 g. bær i en gryde med 1 liter vand. Kog suppen og jævn den med karto�felmel (ca. 1 spsk.). Smag til med sukker. Hvis I vil, kan I sigte suppen i en si. Spis suppen med æblestykker eller kammerjunker. I kan også vælge at koge suppen med æblerne, så bliver smagen lidt sødere. Uhmm! Velbekomme!



Æble-dekorationer Sted Alle steder Tid 45 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Æbler · Knive · Skeer · Fyrfadslys · Tynd ståltråd Vidste I, at hver eneste kerne inde i æblets kernehus kan blive til et nyt æbletræ? Solsorten spiser mange æbler. Nogle gange spiser den også en kerne, så kan fugleklatten faktisk blive til et nyt æbletræ!

Æbler kan bruges til meget andet end blot at spise. Brug dette kort til at få inspiration til, hvad I ellers kan lave med æbler. Find et sted, hvor I kan plukke æbler. Det er det sjoveste. I kan også købe æblerne i det lokale supermarked. Æble-dekorationer I kan lave små dekorationer af naturens materialer. Gå på tur rundt i området og saml forskellige ting fra naturen – eks. kogler, mos, gran, frugter eller bær. Tag nu et æble og udhul det, så der er plads til et fyrfadslys. I kan dekorere æblet ved at sætte jeres naturfund fast i det. Brug ek­ sempelvis et stykke ståltråd til at vikle omkring jeres naturfund, så det kan sættes fast i æblet. Sæt til sidst fyrfadslyset ned i æblet og tænd det. Dekorationen kan I tage med hjem, så den kan lyse op og give hygge i de mørke e�terårs­ og vintermåneder.



Æblegrød Sted Alle steder

Æbler er den mest udbredte frugt i de danske haver. I Danmark har vi et rigtig godt klima til at dyrke sprøde og sa�tige æbler. Æblerne kan spises rå, men kan også bruges til at lave en lækker æblegrød. Se bare her!

Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Æbler · Knive · Bålfad · Brænde · Tændstikker

· Gryde · Grydeske · Mugs · Skeer

Ingredienser til æblegrød · Vand · Vaniljepulver · Sukker Vidste I, at der findes rigtig mange forskel­ lige æblesorter. I Danmark høstes æblerne om e�teråret. Nogle æbler skal spises med det samme. Andre bliver bedre af at blive gemt i mange måneder. Æblerne skal op­ bevares køligt og mørkt, hvis de skal holde sig rigtig længe.

Find et sted, hvor I kan plukke æbler. Det er det sjoveste. I kan også købe æblerne i det lokale supermarked. Start med lave et bål. Ingredienser til æblegrød 1,5 kg. æbler 2 dl. sukker 1 dl. vand 1 tsk. vaniljesukker Sådan gør I Skræl æblerne og skær dem i små stykker. Kom æblestykker, vand, sukker og vaniljesukker i gryden og lad det simre i ca. 30 minutter under låg, indtil æblerne er bløde. Når grøden er kogt færdig, tager I gryden af bålet. Lad grøden køle af. Med rasp og flødeskum kan I lave den lækreste æblekage af jeres hjemmelavede æblegrød. Velbekomme!



SÆBEBOBLER Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 2­4 personer pr. balje Materialer · Baljer eller spande · Vand · Opvaskemiddel · Glycerin (kan købes i Matas) · Decilitermål · Ståltråd · Grydeske eller piskeris Vidste I, at farverne i en sæbeboble ikke kommer fra boblen selv? Farv­ erne kommer faktisk fra det lys, der rammer boblen og bliver reflekteret tilbage i vores øjne.

De fleste barnlige sjæle elsker sæbebobler. Pust og se, hvem der kan lave den største sæbeboble. Eller den sæbeboble, der holder længst? Opskrift på sæbeboblevand 1 liter varmt vand 1,5 dl opvaskemiddel 0,5 dl. glycerin Sådan gør I Hæld alle ingredienserne i en skål. Rør grundigt. Nu er jeres sæbeboblevand klar. Men før I kan gå i gang, skal I lave sæbebobleringe, som I kan puste boblerne med. Gå på jagt e�ter tynde grene eks. pilegrene. Bøj grenen i en stor ring. Prøv med en diameter på ca. 20 centimeter. Sørg for at ringen er tæt sluttet ved at bruge ståltråd. Dyp ringen i sæbeboblevandet og lav sæbebobler ved at trække ringen igennem lu�ten eller puste i den. Måske kan I lave flere ringe i forskellige størrelser ved at bruge andre grene? Hvilke grene er bedst til at lave de flotteste sæbebobler? Tip: Det er sjovt, at undersøge sæbeboblernes farver. Hvilke farver kan I se? God fornøjelse!



FØLG FRØET SPIRE Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Syltetøjsglas eller klare plastflasker · Kaffefilter · Jord · Vand · Frø eks. pralbønner Vidste I, at frø, med stor kra�t, spirer op mod lyset? Derfor kan I måske finde små planter, der bryder igen­ nem selv den hårdeste asfalt. Det er ret vildt!

Hvad sker der under jorden, når vi planter et frø? Plant et frø og følg dets spiring dag for dag. Brug et tomt syltetøjsglas eller klip nederste del af en tom plastflaske. Læg et ka�fefilter ned i glasset, så det ligger tæt op af siderne. Fyld jord ned i ka�fefilteret i glasset. Det er vigtigt, at der ikke er jord mellem glas og ka�fefilter. Læg nu et frø ned så det ligger mellem glas og ka�fefilter. Husk at vande jorden, så den er fugtig. Tag glasset med hjem og følg med, når frøet spirer dag for dag. Husk at jorden skal holdes fugtig, for at frøet kan spire. Derfor er det vigtigt, at I vander jorden en gang imellem. God fornøjelse!



Uglen sover Sted Alle steder

En sjov fangeleg for alle, store som små. Pas på, at uglen ikke fanger jer!

Tid 30 minutter

Legeregler

Antal deltagere 6­99 personer Materialer Ingen Vidste I, at uglen er en rovfugl, der jager om natten, hvor den fanger små pattedyr – hovedsagligt mus?

Alle ”musene” stiller sig i en rundkreds. En, ”ugle”, sætter sig på jorden og sover, mens de andre går rundt i ring og synger. Når sangen er slut, vågner uglen og springer e�ter alle musene. Pas på I ikke bliver fanget! Den som bliver fanget først skal være ugle i næste runde af legen. Melodi: ”Bjørnen sover”

Uglen sover, uglen sover hele dagen lang Men når natten falder uglerne de kalder Ud og jage, ud og jage Fanger mange mus, HAPS!



Musemor og alle hendes unger Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 10­99 personer Materialer Ingen Vidste I, at en markmus får fire til fem unger ad gangen? Det kalder man et kuld. Fra marts til september kan markmusen få op til 7 kuld. Det bliver hurtigt en stor familie! Ræve, ugler og musvåger er musens �ender, de spiser nemlig alle mus.

En fangeleg for store og små. Pas på, I ikke bliver fanget af et af naturens rovdyr! Vælg et afgrænset område, hvor I vil lege. Vælg tre børn, som er rovdyr – en ræv, en ugle og en musvåge. Vælg en, som er musemor. De restende børn og voksne er museunger. Afmærk musehullet med græs eller pinde i den ene ende af det afgrænsede område. Musemor og ungerne starter i musehullet. De tre rovdyr starter i områdets anden ende. Musemor råber ”LØB UD OG LEG”. Når alle museungerne er ude af musehullet for at lege råber musemor ”ALLE MINE MUSEUNGER, KOM HJEM!”. Rovdyrene må nu fange musene, når de løber hjem. Så nu gælder det om at løbe hurtigt! Hvis en museunge er så uheldig at blive fanget, bliver den til det rovdyr, den blev fanget af og kan nu selv fange museunger. Legen er slut, når alle museunger er fanget. God fornøjelse!



Tusindbensleg Sted Alle steder Tid 30 minutter

Tusindbenslegen er en sjov leg for både voksne og børn. I den her leg handler det om at samarbejde.

Antal deltagere 10­99 personer

Alle deltagerne stiller sig i en lang kæde med hinanden i hænderne – som et tusindben.

Materialer Ingen

En voksen og et barn går forrest og styrer retning og fart.

Vidste I, at tusindbenets lange krop er delt op i mange led? På hvert led sidder to par ben. Det betyder at tusindbenet kan få op til 240 ben! Puha, det må være dyrt i sko!

I fællesskab går I som et tusindben rundt i området så I kommer over, under eller igennem så mange forhindringer som muligt og måske flere gange i træk – det bestemmer dem der fører. I kan ski�tes til at gå forrest og styre tusindbenet og se, om det fører jer nye steder hen. Tip: I kan også gå på jagt efter tusindben og lege insektvæddeløb – Se kortet: Insektvæddeløb. God fornøjelse!



Mariehøne-tagfat Sted Alle steder

En fangeleg, hvor det handler om at være hurtig, så I ikke bliver fanget.

Tid 15 minutter

Vælg et afgrænset område hvor I kan lege.

Antal deltagere 10­99 personer

Vælg en eller flere fangere afhængigt af, hvor mange I er. Dem der ikke er fangere, er mariehøns.

Materialer Ingen Vidste I, at mariehønens stærke farve er et advarselstegn, der skræmmer mariehønens �ender? Ørentviste, hvepse og myrer er nogle af marie­ hønens �ender.

Mariehønsene skal undgå at blive fanget. Hvis man bliver fanget, lægger man sig ned på ryggen og spjætter med arme og ben i lu�t­ en, som en mariehøne ville gøre. Hvis I bliver fanget, kan I blive befriet ved at en anden mariehøne rører ved jer. Så husk at hjælp hinanden! Husk at ski�te imellem hvem der er fangere og mariehøns. God fornøjelse!



Temakort: Leg med reb Sted Alle steder Tid 1 time Antal deltagere Højst 20 personer pr. reb Materialer · Langt, tykt reb Vidste I, at der lever slanger i Danmark? Hugormen kan I kende på dens sorte zigzag striber ned ad ryggen. Snogen har to gule pletter i nakken.

Et reb kan bruges til mange ting ­ Kun fantasien sætter grænser. Her kan I se nogle ideer til lege med reb, måske kan I selv finde på flere? I kan lave en slange Alle tager fat i rebet, som nu er en lang slange, der bevæger sig rundt. En person fører an – hvor mon I bliver ført hen og hvad finder I? Måske finder I mad, som slangen godt kan lide at spise? I kan lave bølger Bind et reb i en stor ring. Alle sætter sig på jorden og tager fat i rebet med benene mod midten. Rebet bevæges op og ned, som bølger. Forestil jer, at I sejler afsted over det åbne ocean – hvor mon I sejler hen? Hvem er stærkest? I opdeler jer i to grupper. Der markeres en linje på jorden midt imellem de to grupper, der skal dyste – eksempelvis med en gren. De to grupper fordeler sig på hver side af rebets midte. I skal nu trække om kap. Bliver bare én fra gruppen trukket over grenen på jorden, så har det an­ det hold vundet. I kan bage�ter lave nye hold, og se hvem der er stærkest.



Vandpytte-stafet 1 Sted Alle steder med vand(pytter) Tid 15 minutter Antal deltagere 6­99 personer Materialer · Mugs · Spand/balje Vidste I, at vandet i vandpytterne løber ned i jorden? Jorden er med til at rense vandet. Vandværket pumper vandet op af jorden og sender det ud i vandhanerne. Nu kan det drikkes!

Regn og vandpytter betyder mange timers sjov, så længe I har det rette tøj på, så I ikke bliver alt for våde. Opdel jer i to eller flere små hold. Holdene finder hver sin vandpyt. Gerne en stor en. Alle deltagere får hver deres mug. Hvert hold stiller sig i en række i samme afstand fra hver deres vandpyt. Deltagerne skal nu løbe på ski�t hen til vandpytten og fylde vand i deres mug. Når I kommer tilbage tømmes vandet i spanden, som står ved resten af holdet. Stafetten er vundet, når ét hold har fyldt sin spand med vand. Tip: For endnu en leg med vandpytter – Se kortet Vandpytte-stafet 2 God fornøjelse!



Vandpytte-stafet 2 Sted Alle steder med vand(pytter) Tid 15 minutter

Regnvejr betyder ikke, at I behøver at blive indenfor. Hop i regntøjet og leg vandpytte­stafet! Det gælder om at løbe stærkt, men pas på at vandet bliver i jeres mug.

Antal deltagere 6­99 personer

Opdel jer i to eller flere lige store hold.

Materialer · Mugs

Holdene finder hver sin vandpyt.

Vidste I, at regn kommer fra himlens skyer. Regndråber kan være forskel­ lige i størrelse. De små regndråber kalder man støvregn og de store regndråber bliver man meget våde af! Er lu�ten rigtig kold, kan regn blive til hagl eller sne.

Den første deltager i rækken fylder muggen med vand til kanten.

Hvert hold får en mug. Deltagerne skal nu løbe (eller kravle, hoppe, danse...) hen til et fast punkt og tilbage igen, hvor muggen gives videre til næste deltager. Fortsæt indtil alle deltagere har løbet med muggen. Vinderen er det hold med mest vand i sin mug til sidst. I kan sikkert finde på andre lege, nu I er i gang!



Lav din egen ugle Sted Alle steder

Lav jeres egen ugle af naturens mange forskellige og farverige materialer.

Tid 30 minutter

Start med at gå på jagt e�ter blade, mos, grene eller hvad I ellers kan finde af naturmaterialer.

Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Lim/pensel · Karton · Saks · Snor · Fryseposer (4 l.) Vidste I, at natuglen sover om dagen? Den finder et godt sted, hvor den sid­ der dag e�ter dag og sover. Om natten tuder den og fanger mus.

Put jeres fund i en klar frysepose. Luk posen med en snor og vend bunden i vejret. Sno lidt snor om hvert hjørne af den vendte pose, så posen får ugleøre. Af karton klipper I et trekantet næb, runde øjne og små fødder. Næb, øjne og fødder limes på posen. Wupti! Nu har I en flot naturugle lige klar til at hænge op. God fornøjelse!



Myreracerbane Sted Alle steder, hvor I kan finde myrer

Find et sted, hvor I ved, at der er myrer. Myrer kan godt lide sukker, så I kan bruge en sukkerknald til at lokke dem frem.

Tid 30 minutter

Start med at gør sukkerknalden våd.

Antal deltagere 2­99 personer

Med sukkerknalden tegner I et ottetal på papiret.

Materialer · Papir · Vand · Sukkerknalder Vidste I, at den røde skovmyre lever i store myreturer? Der kan faktisk være 100.000 myrer i sådan en tue. Det er ret mange! Myretuen er som en kæm­ pe stor by med veje og gange. Når solen skinner på myretuen i foråret, kommer myrerne frem og sidder helt tæt sammen og varmer sig.

Læg papiret dér, hvor myrerne er. Når myrerne lugter sukkeret, kommer de frem og følger ottetalsba­ nen. Tip: Prøv at lave andre baner på et nyt stykke papir eller læg en sukkerknald nær myrerne, og se hvad der sker.



regnorme-terrarium Sted Alle steder Tid 1 time

Hvordan lever regnormene? Med et regnormeterrarium kan I holde øje med, hvordan regnorme bevæger sig og graver gange. Gå på jagt e�ter jord, sand og visne blade. Put det i terrariet i følgende rækkefølge:

Antal deltagere 2­99 personer

Først lægges sand i terrariet.

Materialer · Terrarier · Sand · Jord · Visne blade · Små skovle · Tovejs­lup

Dere�ter lægges jord oven på sandet.

Vidste I, at det er vigtigt, at der er regnorme i jorden? Regnormene er nemlig naturens skraldemænd. De rydder op e�ter træerne ved at spise bladene.

Øverst i terrariet lægger I de visne blade. Der er rigtig mange regnorme i jorden. Man kan grave dem op eller vende sten og grene og se, om der er nogle. I kan også lave en regnormedans på en græsplæne. Det er bedst, hvis I kan se nogle ”regnormepølser” oven på jorden. Regnormedans & regnormesang (Melodi: Mester Jakob): Lange regnorm, Lange regnorm – Kom nu op, Kom nu op Vi vil se dig kravle, Vi vil se dig kravle – Kom og kravl, Kom og kravl Gå sammen i en rundkreds. Tramp hårdt i jorden, når I går rundt i kredsen og synger. Vær tålmodige! Syng og tramp det samme sted i 10 min. Hold så øje med jorden i midten – når regnormene kommer helt op, kan I let tage dem. Tip: Måske finder I også andre dyr. Med tovejs-luppen kan I se nærmere på jeres dyrefund helt tæt på.



Undslip edderkoppespindet Sted Alle steder Tid 45 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer Garn eller snor i en tydelig farve Vidste I, at edderkoppen er et lille rovdyr? Mange edderkopper laver spindelvæv for at fange fluer og andre flyvende insekter.

Kan I undslippe edderkoppens spind? Lav jeres eget spind med snor og se om I kan undslippe spindet. Find et sted, hvor I kan lave et spind ved at vikle snor omkring eks. træer, buske og bænke. Sørg for at vikle snoren rundt på kryds og tværs og højt og lavt, så I får et flot spind, der er svær at undslippe. Når I har lavet spindet skal I prøve om I kan komme igennem uden at røre snoren? Kan I undslippe edderkoppens spind? Start i den ene ende eller i midten af spindet og prøv nu at kravle igennem uden at røre snorene. I kan hjælpe hinanden ved at guide hinanden gennem spindet. Husk nu hvilken vej I tog, måske kan I finde en bedre vej næste gang?



Fang edderkoppespind Sted Alle steder Tid 30 minutter

Der findes edderkopper overalt i vores natur – både i skoven, i haven, i parken, i gården og på legepladsen i byen. Mange edderkopper fanger deres bytte i spind, men hvordan ser edderkoppens spind egentlig ud?

Antal deltagere 2­99 personer

Find et edderkoppespind.

Materialer · Sort karton · Mel · Saks

Placer kartonen bag edderkoppespindet og lø�t forsigtigt kartonen op med spindet på. Hvis det er nødvendigt, så klip spindelvævet fri med en saks.

Vidste I, at nogle edderkopper kan rejse rigtig langt? Edderkoppen spinder en lang tråd, som vinden fanger. Edderkoppen kan så flyve mange kilometer væk ved hjælp af viden. Det kaldes flyvende sommer.

Ryst forsigtigt det overskydende mel af. Og vupti – nu har I et flot billede!

Drys mel over spindet, som nu sidder på jeres karton.



Hvor gemmer dyrene sig? Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 5 personer pr. bakke Materialer · Fotobakker · Tovejs­lup · Terrarier · Kort over små dyr Vidste I, at mange smådyr lever, hvor der er mørkt og fugtigt? Bænke­ bideren er et af de dyr, I let finder. Den har faktisk gæller ligesom fisk.

I naturen kan I finde smådyr og insekter over alt. Det letteste er, at bruge øjne og ører og fange de små dyr med fingrene. Lø�t sten, fliser, blade og se hvad der gemmer sig under. Led under visne blade og grene e�ter biller og bænkebidere. Prøv at pille et stykke bark af et væltet træ eller på en stor gren på jorden. I kan undersøge og se på dyrene ved at putte dem i en fotobakke eller i tovejs­luppen. Se om I kan finde dyrene på kortet over små dyr. Saml blade, grene, græs og mos i et terrarie. Saml jeres insektfund i terrariet og undersøg, hvad de laver. Hvis I har lyst, kan I lave en konkurrence om, hvem der finder dyr med flest ben, vinger eller dyr med sjove farver. Husk at slippe de små dyr fri igen, når I har undersøgt dem.



InsektvÆddeløb Sted Alle steder

Hvem har det hurtigste insekt?

Tid 30 minutter

Gå på jagt e�ter små dyr. Biller og andre insekter.

Antal deltagere 5 personer pr. bane

Vend grene og sten eller rod i jorden – der er mange gemmesteder for de små dyr!

Materialer · Papir · Mugs · Tovejs­lup · Terrarier · Fotobakker · Kort over små dyr Vidste I, at alle insekter har seks ben, og edderkopper har otte ben? Hvor mange ben har de dyr, I har fundet?

Hver deltager finder et lille dyr. Gerne en bille. Tegn en rund bane på et stykke papir eller med en gren i jorden. Billerne lægges midt på banen med en mug over. Når muggen lø�tes gælder det om at heppe på sin egen bille. Vinderen er den bille, der først krydser målstregen/den yderste ring. Mon I kan genkende de insekter, I har fundet på kortet over små dyr?



SommerfuglefoderbrÆt Sted Alle steder Tid 60 minutter

Sommerfugle elsker sukkersa�t. De suger sød nektar fra blomsterne med deres snabler. I kan selv tiltrække sommerfuglene med søde sager.

Antal deltagere 2­99 personer

Find et sted, hvor der er sommerfugle.

Materialer · Engangstallerkner · Snor · Bananer (gerne overmodne) · Sirup

Lok sommerfugle med bananer

Vidste I, at der findes natsommer­ fugle og dagssommerfugle? Dagssommerfuglene kan I kende på deres mange flotte farver.

Mos de overmodne bananer. Læg mosen på en tallerken i nærheden af en busk. Vent og se sommerfuglene komme flyvende. Lok sommerfugle med sirup Dyp et stykke snor i sirup. Hæng snoren op i et træ. Vent og se sommerfuglene komme flyvende. Hvor mange sommerfugle kan I få øje på? Hvor mange forskellige er der? Er der nogle med mange farver?



Kokos-skal med god fuglemad Sted Alle steder

Når kulden kommer snigende bliver det sværere for fuglene at finde mad. Hjælp fuglene med at klare sig i de kolde måneder, ved at lave kokos­skaller med fuglemad.

Tid 45 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Kokosnødder · Sav · Boremaskine · Ske

· Kniv · Plastikpose · Snor · Palmin

Fuglemad · Solsikkekerner · Jordnødder · Nødder · Hirse · Hampefrø · Korn Vidste I, at mange fugle flyver sydpå om vinteren? De flyver til varmere lande, hvor der er mere mad end i den kolde vinter i Danmark. De kommer tilbage til Danmark i foråret, når det bliver varmere, og der igen er mere mad.

Hjælp hinanden med at save kokosnødden over på mid­ ten. Brug et fast underlag til at save på. Udhul kokosskallen, med en ske eller kniv. Smag gerne på kokos'en. Bor et hul i toppen af skallen. Bind en snor i hullet. Kom palmin og fuglefrø i en plastikpose. Ælt palmin og frø godt sammen i posen. Pres den æltede fodermasse ud i kokos­skallen, og lad den tørre lidt. Fuglemaden kan nu hænges op til de små sultne fugle. Hvis I har svært ved at få fat på kokosskaller, så kan I samle grankogler og dyppe dem i smeltet palmin og dere�ter fugle­ foder. Sørg for at gnide fuglefoderet godt ind i grankoglens sprækker. Hæng dem et sted, hvor de kan tørre.



Roelygter Sted Alle steder Tid 30 minutter

Man kan lave nogle sjove lygter af roer. Laver I dem sidst på e�termiddagen, kan I se dem med lys i, inden I tager dem med hjem.

Antal deltagere 2­99 personer

Skær toppen af en roe og vend den. Nu står lygten solidt.

Materialer · Roer · Knive · Skeer · Kartoffelskræller · Fyrfadslys

Skær dere�ter rodspidsen af roen. Spidsen kan senere bruges som hat.

Vidste I, at vi i Danmark har brugt roelygter på en måde, der kan minde om græskarlygterne – til "uhyggelig" oplysning i e�terårsmørket?

Begynd nu at udhule roen, så der kan være plads til et fyrfadslys. I kan bruge en ske eller en karto�felskræller. Det er vigtigt, at I lader ca. 1 cm. af roens kant blive tilbage. Når I er færdig med at udhule roen, skæres to øjne og en mund ud. Pas på når I bruger kniven. Sæt til sidst et fyrfadslys i roen, sæt hatten på og roen giver et flot og måske lidt uhyggeligt lys. Kan I ikke få fat på roer, kan I bruge græskar til at lave græskarlygter, som græskarhoveder til halloween. Er I mange og er det blevet mørkt kan I lave en udstilling af jeres lygter. Måske gå fra lygte til lygte på ”nattevandring” – det er måske lidt uhyggeligt, men sørg for at have mor eller far i hånden, så gør det vel ikke noget?



Mørkevandring med hjemmelavet lygte Sted Alle steder

Gå en tur med levende lys i en lygte I selv har lavet.

Tid 1 time

Tag et tomt og rengjort syltetøjsglas.

Antal deltagere 2­99 personer

For at give et flot lys kan I lime silkepapir eller cellofan på glasset.

Materialer · Syltetøjsglas · Ståltråd · Silkepapir eller cellofan · Lim · Fyrfadslys · Tændstikker · Bålfad · Brænde Vidste I, at mange dyr ikke kan lide lys og kun er fremme om natten? Grævlingen, som er Danmarks største rovdyr, er i sin hule indtil solen går ned. Den søger føde om natten, og når solen står op går den i seng.

Find nogle tynde grene. Lav en hank til lygten af ståltråd og tynde grene – sæt hanken fast ved at vikle ståltråd omkring glasset. Sæt et fyrfaldslys i bunden af glasset og tænd det. I er nu klar til at gå en tur ud i mørket med jeres lygter. Læg mærke til, hvad I ser og hører, når I går ud i mørket – hører og ser I nogle andre ting, end I gør i dagslys? Slut af med at lave et bål og måske varm kakao, så I kan få varmen e�ter jeres lille gåtur. God fornøjelse!



Temakort: Spil med sten Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Sten · Tuscher Vidste I, at selv de hårdeste sten kan slibes fine runde at sand og vand? På stranden i brændingen bliver stenene slebet af bølgerne.

Sten kan bruges til meget forskelligt. De er sjove at samle, og sten er rigtig gode spillebrikker, hvis man vil spille spil i naturen. Kryds og bolle Gå sammen to og to og find hver tre sten og 4 grene. Sørg for I kan genkende jeres sten. Tegn evt. et kryds på tre og en bolle på de andre tre, eller I kan finde tre lyse sten og tre mørke sten. Lav nu en spilleplade med 9 felter af de 8 grene. Nu kan I starte spillet. Placer ski�tevis en sten i ét af felterne. Når I begge har placeret jeres sten, må I ski�tes til at flytte en sten til en ny placering på spillepladen. Den der først har tre sten på stribe (vandret, lodret eller diagonalt) vinder spillet. NIM Gå sammen to og to. Find 10 sten og læg dem på jorden. I ski�tes nu til at �erne en eller to sten hver gang, det bliver jeres tur. I bliver ved med at �erne sten, indtil alle stenene er væk. Den der �ern­ er den sidste sten vinder. Så det gælder om at tænke sig om!



Temakort: Kastanjer Sted Alle steder, hvor I kan finde kastanjer. Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Tændstikker · En lille skruetrækker, et bor eller et langt søm · Fjer Vidste I, at de kastanjetræer I o�test finder i Danmark hedder Hestekastanje? Hestekastanjen smager bittert for mennesker, men f.eks. hjorte spiser dem gerne.

Kastanjer kan I finde i parker, haver og langs veje i oktober. Kastanjerne gemmer sig o�te bag en grøn og pigget skal og kan bruges til meget sjov. Start med at gå på jagt e�ter kastanjetræer og fyld lommerne med de smukke kastanjer. Kastanjedyr Med kastanjer kan I lave alverdens dyr. Prøv jer med en edderkop, en hund eller måske en dinosaur. Kun fantasien sætter grænser. I sætter kastanjerne sammen med tændstikker, som I også bruger til ben, arme og antenner. Prik eller bor huller der hvor tændstikkerne skal sidde. Knæk svovlet af den tændstik I skal bruge, bræk den i den længde I skal bruge og stik tændstikken ind i hullet. I kan også find andre naturting, såsom agern, bog eller kogler og pynte jeres kastanjedyr med. Kastanjehelikopter Prik to huller i toppen af kastanjen med ca. 1 cm. mellemrum. Stik to �er skråt ned i hullerne, så de peger i hver sin retning. Kast kastanjen op i lu�ten og se om den drejer rundt om sig selv. I kan prøve jer frem med flere �er og forskellige placeringer for at se, hvordan kastanjen flyer bedst. God fornøjelse!



Temakort: Snebolde Sted Alle steder, hvor der er sne Tid 1 time

Snevejr kan betyde mange timers sjov udenfor. Sneboldkamp kender vi alle, men snebolde kan også bruges til mange andre sjove lege. Det er nemmest at lave snebolde i tøvejr.

Antal deltagere 2­99 personer

Ram målet

Materialer Ingen

Tegn en målskive med tre ringe i sneen med en gren.

Vidste I, at snefnug er bittesmå iskrystaller? Det siges, at ikke to iskrystaller er ens – kan det være rigtigt?

Kast en snebold e�ter målet, hvis I rammer får I point.

Stå med tilpas afstand fra målskiven.

Den inderste ring giver 3 point. Den midterste ring giver 2 point og den yderste ring 1 point. Hvem rammer bedst og får flest point? Kast længst Tegn en linje i sneen med en gren eller læg en gren, som viser hvor linjen går. Alle stiller sig bag samme linje. Alle kaster nu en snebold så langt som muligt. I kan vælge at give point e�ter hvem der kaster længst eks. 5 point for længste kast, 4 point for næst længst kast osv. Prøv igen og se nu hvem der kaster længst. God fornøjelse!



snelygter Sted Alle steder, hvor der er sne Tid 30 minutter

Af snebolde kan I lave rigtig flotte snelygter. Det er sjovest at lave lygterne lige inden det bliver mørkt, så er lyset fra jeres færdige sne­ lygter flottest. Husk at det er nemmest at lave snebolde i tøvejr.

Antal deltagere 2­99 personer

Start med at lave en masse snebolde.

Materialer · Glas · Fyrfadslys · Tændstikker

Et tændt fyrfadslys sættes i et glas.

Vidste I, at nogle gange sner det så meget i Danmark, at bilerne ikke kan køre på vejene, før sneploven har �ernet sneen? Hvis det blæser, når det sner, kan der være snedriver, der når helt op til husenes tage!

Sæt glasset på jorden og læg nogle af sneboldene i en cirkel rundt om glasset. Ovenpå den første cirkel lægger I nu det næste lag snebolde. Sneboldene placeres lidt forskudt i forhold til rækken nedenunder – det gør lygten mere stabil. Resten af sneboldene bygges nu op omkring glasset i en pyramide. Når det begynder at blive mørkt, giver jeres færdige snelygter et rigtig flot lys. God fornøjelse!



Snefryser Sted Alle steder, hvor der er sne

Byg din egen fryser af sne og lav lækker hjemmelavet is.

Tid 45 minutter

Fold kanten på a�faldssækken ned, så sækken bliver til en balje.

Antal deltagere 2­99 personer

Fyld nu sne i jeres posebalje.

Materialer · Affaldssække · Salt · Fryseposer · Termometer · Ske Ingredienser til is · Vaniljecreme · Fløde Vidste I, at vand findes i tre former? Vand bliver til damp når det er meget varmt. Vand fryser til is, når det er meget koldt og er flydende ved normal temperatur.

Hæld dere�ter ca. et kilo salt i sneen og rør rundt med en ske. Når salt blandes i sne falder temperaturen. Sørg for at have vanter på, så I ikke fryser jeres fingre Mens sneen køler ned, tilberedes isen. Pisk vaniljecremen i en frysepose, som bindes og rystes. Pisk fløden i en frysepose, som bindes og rystes. Bland vaniljecreme og fløde sammen i en frysepose, som bindes. Sæt nu posen i den hjemmelavede fryser. Posen skal placeres under sneen. Husk igen, at bruge vanter, da sneen i baljen nu er meget kold. Vent nu på at isen fryser. Mens isen fryser, kan I finde temakortet med Snebolde og få gode idéer til sjove lege med snebolde. God fornøjelse og velbekomme!



Naturkranse Sted Alle steder, hvor I kan finde farverige frugter og bær Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Ståltråd · Saks · Poser · Snor Vidste I, at hyben har en flot orange farve? Man kan spise skallen. Den smager godt – særligt hvis man bruger skallerne til at lave hyben­marmela­ de. Inden i skallen er der frø, der kan blive til nye hybenbuske.

Om sommeren og e�teråret er naturen fyldt med alverdens frugter, bær og blade i flotte farver. Dem kan I bruge til at lave fin og farverig pynt, som I kan hænge op derhjemme. Gå på jagt e�ter frugter, bær og blade – Måske I kan finde bær i flotte farver som hyben, rønnebær eller hyldebær? Træk jeres fund på et stykke ståltråd. Form ståltråden til en fin krans eller et lille hjerte. Sæt en snor i, så I kan hænge jeres hjemmelavede pynt op derh­ jemme. God fornøjelse!



Musikinstrumenter Sted Alle steder Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Vridbor · Snor · Gaffatape · Nål uden spids · Engangskrus Vidste I, at de fleste fugle synger om foråret? Spætten synger ikke, men finder en hul gren, som den trommer på for at sige: ”Her er jeg – det her er mit sted”. Måske kan I selv finde en gren at tromme på og fortælle, at her er vi!

Naturens materialer kan bruges til meget – også til at lave musikinstrumenter. I kan eksempelvis lave rangler eller xylofon af naturmaterialer. Start med at finde forskellige naturmaterialer. Pinde i forskellig tykkelser og længder, kogler, tomme kastanjeskaller, valnøddeskaller, hasselnødder, agern eller andet. Rangler Bor hul i kastanje­ eller valnøddeskallerne og træk dem på en snor. Bind dem yderst på en pind og forstærk evt. med ga�fatape. Xylofon Læg to lige store pinde vandret overfor hinanden. Læg 6 pinde i forskellige tykkelser lodret med lidt mellemrum over de to store pinde. Bind pindene fast. Trommestikker Bind en sten eller kogle yderst på en gren og brug den til at spille på din xylofon. Raslebægre Find små sten, nødder eller kastanjer. Læg jeres fund i et engangskrus og sæt et krus fast ovenpå med ga�fatape. Nu kan I næsten lave et helt orkester! God fornøjelse!



Naturpensler Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Almindelig vandfast børnemaling · Små plastbeholdere eller bøtter · Karton · Vand · Affaldssække Vidste I, at det lille rovdyr, lækatten ski�ter farve? Om sommeren er den brun og om vinteren hvid. Halespid­ sen er dog sort hele året rundt.

Hvad kan I finde i naturen, der kan bruges som pensler? Mange materialer er sjove at male med, fordi de er forskellige i udformn­ ing og struktur. Start med at gå en tur e�ter pinde, kogler, sten, grangrene eller hvad I nu synes, det kunne være sjovt at bruge som pensler. Rengør jeres naturpensler og find malingen frem. Hæld den maling ud, som I gerne vil bruge. Hvis I mangler en farve, kan I bare blande de farver, I har til nye flotte farver. Find et stykke karton og prøv at male med de forskellige typer af naturpensler, I har fundet. Lad billedet tørre og tag det med hjem, så det kan pynte på dit værelse eller bruges som gave til en, du holder af. Tip: Brug affaldssække som forklæder, så I ikke får maling på tøjet. Klip huller til arme og hoved og vupti har I et forklæde! God fornøjelse!



NaturvÆv Sted Alle steder

Lav en flot ramme og flet jeres naturfund ind i rammen.

Tid 45 minutter

Start med at finde fire nogenlunde lige store pinde.

Antal deltagere 2­99 personer

Læg pindene i en firkant lidt ind over hinanden og bind pindene sammen med snor.

Materialer · Snor · Saks Vidste I, at edderkopper har spinde­ vorter og kan lave en tråd der er meget stærk? Nogle edderkopper væver et kunstfærdigt spind, der er næsten usynligt. I september måned er der mange spind. Man ser dem bedst, når der er dug. Det er rigtig flot!

Bind nu snor vandret over rammen fra top til bund, som på en væv. Bage�ter binder I snor lodret over rammen. Gå nu en lille tur ud i området igen og find naturmaterialer, der er til at flette med: græs, blomster, siv, strå, grene, planter, �er – der er rigtig meget der kan bruges! Så kan I gå i gang med at flette! Det er sjovt! Skal det ligne noget? Et dyr, et landskab, et menneske eller skal det være et mønster? I kan tage rammen med hjem og hænge op. Find et godt sted at hænge billedet op inde eller måske ude? Tip: Er rammen lidt ustabil, kan I væve en tynd pind diagonalt ind i jeres væv, inden jeres naturfund sættes på. God fornøjelse!



Naturbilleder Sted Alle steder Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Karton eller papir Vidste I, at rigtig mange planter fra naturen kan bruges til at farve uld og garn med? Kastanjer kan f.eks. give farven gul. Der skal bruges nogle kemikalier, så det er for voksne. Plan­ tefarvet tøj er rigtig flot!

Naturen er fuld af farver. Find ting i naturen omkring jer og se, om I kan male med dem. Start med at undersøge området for ting, som I tror vil kunne give en farve, når I gnider det mod papir. Det kan eksempelvis være jord, svampe, mos, bark, grønne blade, blomster i forskellige farver, bær og meget, meget mere. Når I har prøvet jer lidt frem og undersøgt hvilke farver jeres naturfund giver, så kan I lave et maleri. Måske kan I tegne et dyr eller et billede af solen. Kun fantasien sætter grænser. God fornøjelse!



Naturlandskab i Æske Sted Alle steder Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · En æske – f.eks. en skotøjsæske · Kurve/spande · Tovejs­lup · Kort over små dyr Vidste I, at fuglene bygger fine reder til æg og unger? Gærdesmutten bygger en helt rund rede, nogle finder et hul at bo i, og andre bygger rede i en hæk eller en busk. Om e�teråret, når bladene er fal­ det af træer og buske, er det let at finde gamle reder. De er meget fine – faktisk små kunstværker!

Tag en lille del af naturen med hjem ved at lave jeres helt eget miniature naturlandskab i en æske – en naturæske. Start med at samle de naturmaterialer, som I synes skal med i jeres naturlandskab. Kun fantasien sætter grænser. Det kan være blade, kviste, grene, frugter, sand, sten, mos, blomster og meget mere. Start med at bygge landskabet op ved at lave en bund. Byg dere�ter landskabet op med de ting I har fundet. Måske har I også fundet en snegl eller en lille bille, som kan bo i naturæsken. Husk at slippe det lille dyr ud i naturen igen, når I er færdige med at betragte dyret i naturæsken. Tip: I kan undersøge jeres natur- og dyrefund nærmere ved at kigge på dem igennem tovejs-luppen. God fornøjelse!



Kultegninger Sted Alle steder Tid 1 time

Trækul kan bruges til at tegne med. Det giver en flot sort farve, når kulet bruges som tegneredskab på papir. I kan nemt lave jeres eget trækul. I kan gøre det på to måder:

Antal deltagere 2­99 personer

Start med at lave et bål.

Materialer · Bålfad · Brænde · Tændstikker · Gammel metaldåse · Hammer · Et stort søm · Papir

Kulspidser

Vidste I, at trækul har været brugt til at lave sort krudt? Sort krudt bliver brugt i kanonkugler og giver en masse røg!

Kulstumper

Imens bålet kommer godt i gang, finder I tynde pinde, som I kan bruge som tegneredskaber. Når bålet er kommet i gang, stikker I pindene ind i bålet. Når spidsen er sort, tager I pindene ud af bålet. Pas på, I ikke brænder jer på bålet. Med den forkullede spids kan I tegne flotte tegninger på papir. Find korte tommelfingertykke grene. Lav huller i dåsens låg med hammer og søm. Læg grenene i dåsen og sæt dåsen ind i bålet. Læg nu mærke til røgen, der strømmer ud gennem dåsens huller. E�ter ca. 15 min tager I dåsen ud af bålet. Når dåsen er afkølet, tager I trækullene ud af dåsen, og de kan nu bruges til at tegne på papir. I kan f.eks. tegne flotte vintertræer. God fornøjelse!



temakort: Bladaftryk Sted Alle steder Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Små stykker hvid stof · Gummi­ eller telthammer til bankning · Tuscher · Farvekridt · Papir Vidste I, at bladene springer ud i forårsmånederne april og maj? Bladene falder af træerne igen i e�terårsmånederne oktober og november, når der har været frostvejr.

I kan lave flotte blada�tryk på stof eller papir. Start med at samle friske grønne blade i forskellige størrelser og former. På stof Her skal I bruge et stykke stof (gerne bomuld, der er vasket mange gange f.eks. et lagen) og et hårdt underlag. Find det blad I vil tage et a�tryk af. På det hårde underlag lægger I nu først bla­ det. Ovenpå bladet lægger I sto�fet. Bank nu med hammeren, så hårdt I kan på sto�fet, så det friske blads a�tryk – stilk og årerne markeres på sto�fet. I kan bage�ter optegne bladets a�tryk med en tusch, så a�trykket bliver tydeligere. På papir Her skal I bruge papir og farvekridt. Fold papiret på midten. Find et flot blad og læg det ind i papiret med bladets bagside opad. Vælg et farvekridt og farv nu hele det område på papiret, hvor bladet ligger under. Mønsteret fra bladet vil nu træde frem på papiret, og I vil kunne se bladets form, årer og stilk. Tip: Prøv at lave aftryk af en blomst eller andre sjove ting, I kan finde i naturen. Hvordan kommer aftrykket til at se ud? God fornøjelse!



Hyldeengle Sted Alle steder, hvor I kan finde hyldebuske

Hyldebusken blomstre i juni og dens bær er modne i september. Hyldens grene kan I bruge til lave jeres egne søde hyldeengle.

Tid 45 minutter

Find en hyldebusk, hvor I kan klippe et par grene af med en grensaks.

Antal deltagere 2­99 personer

Find en hyldegren der er ca. 3­5 cm. i diameter.

Materialer · Grensaks · Sav · Vridbor, træspyd eller stor skrue · Snittekniv eller kartoffelskræller · Snor eller garn · Tusch · Saks · Lim

Sav et stykke af hyldegrenen – ca. 8­10 cm.

Vidste I, at druehyld er en busk, der ligner almindelige hyld? Druehylden har røde bær i modsætning til hyldens sorte bær.

Tag lidt af grenens marv ud foroven ved hjælp af spidsen af en kniv, et vridbor eller en skrue. Med en kniv kan I hjælpes ad med at snitte bark af grenen foroven. Det er englens hoved. Tag noget snor eller garn og trævl det op, så det kan bruges som hår. Den trævlede snor presses ned i hullet foroven. Tegn øjne på grenen med en tusch. Find to store flotte blade, som I kan bruge som vinger. Lim bladene bag på grenen og I har nu en fin hyldeengel. God fornøjelse!



Hyldeperler Sted Alle steder, hvor I kan finde hyldebuske

Hyldebuskens grene kan I bruge til at lave fine perler til halskæder eller armbånd.

Tid 1 time

Find en hyldebusk, hvor I kan klippe et par grene af med en grensaks.

Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Grensaks · Snittekniv eller kartoffelskræller · Vridbor, træspyd eller stor skrue · Snor Vidste I, at I man gamle dage skulle spørge Hyldemor om lov, hvis man ville skære hyldens grene af ? I hylde­ træet bor Hyldemor. For at få lov at bruge træet, skulle man tre gange sige: ”Hyldemor, giv mig noget af dit træ, så vil jeg give dig noget af mit igen”. Så kunne man skære.

Klip en tynd hyldegren af busken og klip den i stykker på 1 til 2 cm. med en grensaks. Tag barken af med neglen ­ både den grønne og lysegrønne, så perlen bliver helt lys. Er barken svær at få af, kan I hjælpes ad med at �erne barken med en snittekniv eller karto�felskræller. Fjern den bløde marv med et vridbor – her skal I nok hjælpe hinanden. Nu har I perler, som kan kommes på en snor og til sidste bindes sammen til en flot halskæde eller armbånd, afhængig af hvor mange perler, I har fået lavet. God fornøjelse!



BrÆndte lerperler Sted Alle steder Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Ler · Tændstikker · Avis · Bålfad · Brænde · Savsmuld · Skovl · Snor · Metaldåse med låg (eks. en gammel kagedåse) Vidste I, at ler er meget fint jord, som I kan være heldige at finde i naturen? Mursten og teglsten er lavet af ler, der er gravet ud, formet og brændt i en ovn.

Med brændte lerperler kan I lave flotte smykker – måske kan smykket bruges som en fin gave til en I holder af ? Ælt leret godt igennem og del det op i små stykker. Tril små perler af leret. Stik en tændstik gennem perlerne. Læg perlerne til tørre på en avis. Lav et bål. Fyld savsmuld i dåsen – og læg forsigtigt perler ned i savsmulden, så de er omgivet af savsmuld hele vejen rundt. Stil dåsen ind i gløderne med låg på. Lad dåsen stå i gløderne, indtil savsmulden er brændt væk. Tag forsigtigt dåsen ud af gløderne med en skovl. Pas på, den er varm! Du kan nu sætte perlerne på en snor og lave et fint armbånd eller en halskæde. God fornøjelse!



lav Lerfigurer Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 2­99 personer Materialer · Ler · Vand · Håndklæde Vidste I, at i gamle dage var en potte­ mager en håndværker, der lavede potter, krukker, skåle, fade, kopper og kander af ler? Der skulle bruges rigtig mange lerting i køkkenet, da der ikke fandtes plastik.

Ler kan bruges til at lave små lerfigurer. Kun fantasien sætter grænser. Hvilken figur vil I lave? Tag en klump ler – cirka hvad der svarer til en god håndfuld. Ælt leret godt med hænderne. Lav figur ud af leret. Det kan være et dyr, der lever i skoven eller en figur ud af fri fantasi. Se om I kan finde forskellige naturting, som I kan pynte jeres figur med. Måske kan I bruge agern som øre eller græs som knurhår? Når figuren er færdig, sætter I den fast på en træstamme eller et andet sted i området, hvor I kan finde den igen. Vend tilbage et par dage e�ter, og se om I stadig kan finde den. I kan også tage den med hjem, hvis I synes, det er synd, at den skal stå udenfor. God fornøjelse!



Led efter unaturlige spor Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 3­10 personer Materialer Mindst 10 ting der ikke hører til i naturen. Eks. legetøj eller køkken­ redskaber Vidste I, at a�fald er farligt for dyrene i naturen? Større dyr som hjorte, ræve og harer kan skære sig på ståltråd, glas og dåser, hvis det bliver smidt i naturen. Derfor er det vigtigt ikke at glemme sit a�fald i naturen. Det skal i skraldespanden.

Hører en hårdbørste eller legoklodser til i naturen? Gå på jagt og se om I kan finde de ting, der ikke hører hjemme i naturen. Udvælg en person, som gemmer 10 ”unaturlige” ting på et afgrænset område. Husk at tingene kan placeres på flere niveauer – eks. kan der hænges en grydeske i et træ, eller sættes en legoklods fast i en busk? Når tingene er gemt, skal I lege detektiver og gå på jagt for at se, om I kan finde alle de ting, som ikke hører hjemme i naturen. Mon I kan det? God fornøjelse!



Hvor godt husker du? Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 3­99 personer Materialer · Et klæde der kan skjule nogle naturting Vidste I, at mus spiser bøgens frø, der hedder bog? Musene gemmer frøene i små bunker under jorden, som madpakker til vinteren. Nogle gange glemmer musen, hvor den har gemt sine madpakker. Frøene spirer og bliver til et træ med mange stammer. Det kaldes en musebøg.

Hvor god er I til at huske? Måske er du bedre til at huske end din mor eller far? En til to personer starter med at gå på jagt e�ter forskellige naturting. Eksempelvis kogler, grangrene, almindelige grene, mos, blomster, frugt osv. Tingene lægges under et klæde, så de ikke kan ses. For de resterende deltager lø�tes klædet nu væk i 10 sekunder. Nu skal I prøve at sige alle de ting, I kan huske? Og hvor mange forskellige ting var der egentlig? Legen kan deles op i flere poster, hvor én eller to personer står ved hver post og resten deles op i hold af 4 personer. Når I har været ved en post, skal I videre til næste post. I kan få point for, hvor meget I kan huske – Hvilket hold huskede bedst, da I havde været igennem alle posterne? God fornøjelse!



Naturdetektiv Sted Alle steder

Nu starter jagten rundt i naturen!

Tid 30 minutter

Vælg en leder, der skal styre legen.

Antal deltagere 2­99 personer

Alle andre er naturdetektiver.

Materialer · Terrarier · Fotobakker · Tovejs­lup · Kort over små dyr Vidste I, at en almindelig lup for­ størrer 5­10 gange, og tovejs­luppen gør det muligt, at se smådyr både fra oven og fra undersiden?

Lederen bestemmer, hvilken ting I skal finde. Eks. kan lederen nævne et kendetegn på det, naturdetektiverne skal finde, så som noget der er rundt, skarpt, sort, tungt, spiseligt eller noget helt andet. Naturdetektiverne skal nu på jagt og finde ting, og vende tilbage, når de har fundet noget, der passer til kendetegnet. Hvad har I mon fundet? Og ved I, hvad det er? Hvis I vil se nærmere på jeres fund, kan I bruge tovejs­luppen og måske samle dem i terrierne eller fotobakkerne. Legen kan fortsætte, indtil lederen ikke kan nævne flere kendetegn, eller I kan vælge en ny leder, eller måske ski�tes til at nævne kendetegn. God fornøjelse!



Naturmemory Sted Alle steder Tid 30 minutter Antal deltagere 4­99 personer

Naturen er fyldt med forskellige sjove ting. Lav jeres eget memory­spil med de ting, I finder i naturen. Start med at gå på jagt e�ter ting i naturen, som parvis er ens. F.eks. to sten, to grene, to blomster, to græsstrå.

Materialer · Engangskrus eller paptallerkner

Læg tingene på jorden enkeltvis. Placer et krus eller en paptallerken over.

Vidste I, at alle nåletræer har for­ skellige kogler? Lærketræets kogler er små og ovale. Rødgrans kogler er lange og rødbrune. Fyrretræets kogler er kra�tige og buttede.

Deltagerne ski�tes til at lø�te to krus. Når I får et par �erner i tingene.

Gå nu sammen forældre og barn og spil mod hinanden. Det handler om at huske, hvilke ting der ligger hvor. Når alle krusene er væk, har det hold, der har fundet flest parvise ting, vundet. Hvis I er rigtig mange kan I spille memory med dyrelyde. I vælger to personer til at spille mod hinanden (I og II). Resten går sammen to og to og vælger i fælleskab en lyd, som kendetegner et bestemt dyr. Alle personer blander sig godt med hinanden. I og II ski�tes til at pege på 2 personer, der siger deres lyde. Vinderen er den, der finder flest par. Det er sjovest når man har prøvet nogle gange. Vælg nye spillere og nye lyde eller prøv legen, hvor I laver fagter frem for lyde!



Naturbingo Sted Alle steder Tid 30 minutter

Der findes natur overalt omkring os. Gå på opdagelse og find ud af, hvad der er lige der, hvor I er nu.

Antal deltagere 4­99 personer

Start med at finde 9 forskellige ting fra naturen. Ideer: blade, blomster, �er, kogler, sneglehus, levende dyr, a�fald m.m.

Materialer · Snor

Tegn en bingoplade med en pind på jorden, eller brug en snor til at marker bingopladen.

Vidste I, at alle dyr har livretter, som de er rigtig gode til at finde? Et egern elsker nødder. Uglen kan altid finde mus, og isfuglen ved, hvor der er fisk i den helt rigtige størrelse.

Pladen opdeles i 9 felter. De fundne naturting fordeles i felterne. Gå sammen i hold med både forældre og børn. Hvert hold laver en tilsvarende bingoplade, som beskrevet ovenover. Det gælder nu om for holdene at løbe ud og finde de samme ting, som er vist på bingopladen. Tingene skal placeres i de tilsvarende felter. Første hold der fylder pladen, må råbe ”Naturbingo!” og vinder.



Vandinsekter Sted Ved vandhullet Tid 1 time Antal deltagere 2­99 personer

Der er masser af insekter i naturen – også i vandhullet. I kan under­ søge, hvilke insekter, der findes her, hvor I er. Fyld lidt vand i en fotobakke eller terrarie. Det er vigtigt, at dyrene kan svømme under vand.

Materialer · Net · Fotobakker · Terrarier · Tovejs­lup · Kort over vandinsekter

Læg et par småsten eller træ ned i vandet, som dyrene kan kravle op på.

Vidste I, at guldsmedlarven lever i vandhulet i flere år, inden den for­ vandler sig til en voksen guldsmed? Den voksne guldsmed lever kun i nogle få uger.

Hvad har I fundet? Se om I kan finde nogle af dyrene på kortet over vandinsekter.

Stil fotobakken eller terrariet på et jævnt underlag. Stik nettet i vandet, og se om I får nogle dyr med op. Hæld forsigtigt de små dyr over i fotobakken eller terrariet.

Når I er færdige, sætter I fotobakkerne eller terrarierne ned I vandet, og dyrene hældes forsigtigt ud. God fornøjelse!



Haletudser Sted Ved vandhullet

Nu er det tid til at se, om vi kan finde frøer og haletudser.

Tid 1 time

Gå på opdagelse langs vandhullets kant, hvor æggene ligger.

Antal deltagere 2­99 personer

Tag forsigtigt æggene op med nettet eller jeres hænder. Frø­æg ligger i store geléklumper. Tudse­æg hænger mellem vandplanterne i lange strenge, som ligner perlekæder.

Materialer · Net · Fotobakker · Terrarier · Tovejs­lup · Kort over vandinsekter Vidste I, at frøerne ligger i dvale i skoven eller på bunden af en sø hele vinteren? I marts og april vågner frøer fra deres dvale. Inden længe finder de så deres vandhul igen, og snart er der nye haletudser.

Læg æggene i fotobakken eller i tarrariet med vand for at se nærmere på dem. Er der liv i æggene? Er der mon nogle, som allere­ de er udklækket? Måske finder I også andre vanddyr med jeres net. Kig på dem i tovejs­ luppen. Måske kan I genkende dyret på kortet over vandinsekter? Pas godt på dyrene og sæt dem ud igen. De har det bedst i vandhullet. God fornøjelse!


Kortene er udviklet i forbindelse med projektet Naturliv for småbørnsfamilier i samarbejde mellem:

Natur ungdom

naturlivforsmåbørnsfamilier.dk



Projekt Naturliv for Småbørnsfamilier er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne i Danmark, Ungdommens Røde Kors og Natur & Ungdom. Projektet er finansieret af Nordea-fonden og Friluftsrådet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.