Ildhu 02 2018

KFUM-SPEJDERNE i Danmark

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

H vad er glæ de n ved at være

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

sp ejd er?

TEMA R E KRU T T E R I N G

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER

#02 JUNI 2018

REKRUTTERING Foråret er gået på hæld og sommeren er lige om hjørnet.

Måske mangler I stadig nogle møder, inden den står på sommerferie og sommerlejr. Derfor har vi i Ildhu fundet lidt aktiviteter frem, som I kan bruge til de sidste spejdermøder.

Vi har I dette nummer sat fokus på rekruttering. Rekruttering er mange ting f.eks. rekruttering af nye ledere, nye spejdere, nye i vores hovedbestyrelses og meget mere. I dette nummer har vi fået Lars Kolind til at fortælle om hans syn på rekruttering, som kan læses på side 4-5.

Vi har valgt at lave en artikelserie omkring Landsmødet, hvor I kan læse lidt om, hvorfor vi skal være på Gram Slot, hvordan du kan præge landsmødet og meget mere.

Den 25. maj 2018 træder persondataforordningen i kraft, og dette har også betydning for os spejdere. Læs derfor med, og bliv klogere på, hvilken betydning det har for dig og din spejdergruppe.

Du kan også læse en masse andre spændende artikler, og redaktionen ønsker dig derfor god arbejdslyst.

Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.150 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Ansvarshavende redaktør Lisette Lykke Leth-Andersen kommunikationskonsulent Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen Skribenter Sofie Lindgaard Nielsen Grafisk design Juliane Holmstrøm Forsidefoto Lasse Mørch Fotos Jacob Fredegaard Hansen s. 4 Katrine Funch s. 5 Anne Kathrine Østerby s. 7 Gram Slot s. 6, 8 Korpshistorisk arkiv s. 9 Private fotos s. 12, 13, 25 Frederik Dahl Kehlet s. 10, 14,15, 18 Christian Bloch Hansen s. 16, 20 Richo Lund Hald s. 21 Finn Dybbøl s. 26, 27 Foto, artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk

Rigtig god læselyst.

Redaktionen

KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave November 2018

Linea Blom Nielsen

Margrethe Løkkegaard Hansen

Sofie Lindgaard Nielsen

INDHOLD

KUNSTEN AT SKABE EN GOD START FOR NYE LEDERE

ONBOARDING

18

GAMMEL TRADITION

I NYE OMGIVELSER

4

Sådan bliver I flere ledere

6

Gammel tradition i nye omgivelser

9

Sådan var det tilbage i ...

1 0

Sådan får du indflydelse

1 2

Du er ikke alene

1 4

Påskens kurser

16

Spejdere for begyndere

17

Hvad kommer persondataforordningen til at betyde?

6

18 Onboarding 21

Inspiration, sjov og spas

22

Hvad er glæden ved at være spejder?

24

Sommerlige aktiviteter

25

Vi parkerer "hvordan gør vi det nemmest?"

26

Verdensmål, Sct. Georg og spejderne - er der en sammenhæng?

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

3

“Det vigtigste er selvfølgelig arbejdet med spejderne, men i et godt fællesskab udvikler I jer også som mennesker, og glæder jer over at være sammen.”

4

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION

Sådan bliver I

flere ledere A F L A RS KO L I N D

Hvad vil du sige, hvis nogen spørger dig: Hvad er kernen i spejderarbejdet? Sig det helt kort i en enkelt sætning. Det spørgsmål har jeg fået mange gange, og her er mit svar: Kernen i spejderarbejdet er, at børn møder voksne ledere i en bestemt ramme (helst udendørs) og med en bestemt pædagogik (spejdermetoden). Målet med det hele er, at børnene skal udvikle sig til selv at blive ledere i deres eget liv og i samfundet.

LARS KOLIND Er født i 1947 og både erhvervsmand, iværksætter, forfatter og adjungeret professor.

Han har siden 2007 været formand for bestyrelsen i World Scout Foundation og siden 2009 været medlem af the World Scout Committee. Kolind har modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. verdensspejderbevægelsens højeste udmærkelse, The Bronze Wolf, og the Boy Scouts of America Silver World Award og er medlem af The Baden-Powell World Fellowship.

i Danmark

Kernen er altså, at børn møder voksne ledere, dvs. samspillet mellem børn og ledere. Børn bliver spejdere, fordi de møder gode spejderledere og andre børn, der er spejdere.

I skolen skal læreren lære børnene bestemte færdigheder, f.eks. at regne eller læse, eller bestemte kundskaber, f.eks. kroppens biologi eller Søren Kierkegaards forfatterskab.

I spejderarbejdet lærer børnene også færdigheder, f.eks. at tænde bål eller finde vej, men det vigtigste er, at børnene lærer at være mennesker, f.eks. at kende sig selv, at arbejde sammen med andre eller at tage vanskeligheder med godt humør. Man lærer ikke at kende sig selv ved at læse bøger eller ved at sidde i et klasseværelse. Man skal ud og løse opgaver sammen med andre ude i den virkelige verden. Væk fra de vante rammer, gerne om natten og gerne når det regner.

Gode spejderledere får dette til at ske. De skaber rammerne, men de styrer ikke alle detaljer. De har ikke alle svarene, men de stiller spørgsmålene.

Gode spejderledere er ikke lette at få fat på. De har som regel travlt med arbejde eller studier. Din opgave er at få dem til at synes, at spejderarbejde er det allerbedste, de kan bruge deres tid på! Der er især fem ting, du kan gøre: Gør jeres ledergruppe til et godt fællesskab. Et sted, hvor man føler sig hjemme, hvor man har

det sjovt og hvor man hjælper hinanden. Det vigtigste er selvfølgelig arbejdet med spejderne, men i et godt fællesskab udvikler I jer også som mennesker, og glæder jer over at være sammen.

Hellere for mange end for få. En flok skal have mindst fire ledere, for at det er sjovt. Hvis du er alene eller hvis I kun er to, så bliver lederjobbet hurtigt en sur pligt. Inviter folk til at være med, også selvom I ikke står og mangler en leder i dag.

Sørg for, at I hele tiden bliver dygtigere. Lær af jeres erfaringer og tag på lederkursus sammen og arbejd sammen med at bruge det, I lærer.

Oplev det store fællesskab. Det kan være, når I er med på Landstræf, Landsmøde, Spejdernes Lejr, på spejdercenter eller på Ungdommens Ø, der åbner i 2019.

Sørg for at skifte lederfunktioner med jævne mellemrum. Mød andre ledere, andre spejdere og andre forældre, sådan at I ikke løber sur i en enkelt opgave. Og hvis en af jer har særlig travlt i en periode, så giv ham eller hende tre måneders orlov fra lederjobbet. ■

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

5

ARTIKEL

Gammel tradition

I NYE OMGIVELSER AF L I S E T T E LY K K E L E T H - A N D E RS E N

Flot natur, mangfoldige debat-arenaer og indkvartering i telt. Sådan lyder tilbuddet til alle KFUM-Spejdere, når landsmødet 2018 afvikles i efteråret.

En frivillig landsmødepatrulje står for planlægningen af landsmødet 2018.

Håbet er, at de nye rammer giver endnu bedre debatter.

6

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

“At landsmødet er flyttet til Gram Slot gør, at vi i langt højere grad kan være udendørs og derved komme tættere på den virkelighed, der er ude i grupperne.”

Der stod september 2017 i kalenderen, da de syv medlemmer af landsmødepatruljen mødtes første gang, for at gå i gang med planlægningen af landsmødet året efter i 2018. Her fem måneder inden landsmødet har de oprettet en hjemmeside for landsmødet, produceret flere podcast som optakt til landsmødet og i det hele taget snakket landsmøde igennem på kryds og tværs – for at kunne tilbyde de bedste rammer for landsmødet, som er korpsets øverste myndighed.

Håbet er, at indsatsen kan lokke endnu flere medlemmer til at deltage med masser af debatter til følge, fortæller patruljemedlem Steffen Østerby Muldbjerg. ”Vi håber på, at vi kan få sat de debatter i spil, som allerede foregår ude rundt omkring. Og at vi får et landsmøde, hvor vi lytter rigtig meget til, hvor organisationen er nu”.

Telt-indkvartering i kongelige omgivelser Det er første gang en gruppe frivillige planlægger landsmødet. De har fået opgaven af hovedbestyrelsen, der i samme ombæring besluttede at flytte mødet til Gram Slot, som tidligere har været brugt i forbindelse med landstræf.

i Danmark

I mange år har landsmødet været afholdt på konferencestedet Nyborg Strand, hvor der er masser af hotelværelser, der kan rumme de mange deltagere. Men netop hoteloplevelsen, ønsker landsmødepatruljen at gøre op med, fortæller Steffen Østerby Muldbjerg. ”At landsmødet er flyttet til Gram Slot gør, at vi i langt højere grad kan være udendørs og derved komme tættere på den virkelighed, der er ude i grupperne. Ved at landsmødet foregår på Gram Slot, håber vi på, at man kommer tættere på sit spejderliv ved at bo i telt, fremfor at gå op på hver sit hotelværelse, når man er færdig med at debattere.”

Når valget er faldet på lige præcis Gram Slot, skyldes det stedets værdigrundlag. I dag danner slottet ramme for en virksomhed, hvor der bliver produceret økologiske fødevarer og afholdt konferencer og koncerter, men i sin tid var det kongeslot, hvis historie går helt tilbage til 1232. ”Gram Slot har både et værdigrundlag, som vi kan lide, og så arbejder de med økologi og socialt ansvar. Flere kender også stedet lidt, efter at have været der på landstræf, så det er ved at være et kendt sted for os at mødes”, fortæller Steffen Østerby Muldbjerg. >

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

7

“En debat behøver ikke kun at foregå fra en talerstol.

Det kan også foregå, når man foretager sig noget sammen”

En stor del af landsmødet kommer til at foregå i den såkaldte holstenske lade, som er en af de få lader som er bevaret fra perioden omkring 1670. Her er der plads til 500 deltagere, og landsmødepatruljen håber at deltagerantallet nærmer sig dette. ”Gør vi det, vil det være en fordobling af, hvor mange vi plejer at være”, lyder det optimistiske håb.

Selv om et telt til overnatning bliver en del af deltagernes oppakning til landsmødet, er det ikke nødvendigt at tage både trangia og kogekaffe med. Gram Slot sørger for forplejning til hele landsmødet inklusiv kaffe på kanden.

Introaften for både nye og garvede deltagere Emnerne for debatten på landsmødet skal være en afspejling af medlemmernes og deltagernes ønsker. Det betyder, at det vil være de debatter, som allerede foregår, der vil blive mulighed for at dele på landsmødet ligesom de forslag, der bliver stillet, naturligt vil sætte dagsordenen.

For at både garvede deltagere og helt nye skal få den bedste oplevelse, er der planlagt en introduktion til landsmødet fredag aften – for begge grupper. ”De, der er nye, vil blive sat ind i strukturen for mødet og hvad de forskellig begreber betyder. De garvede deltagere vil kunne tale om, hvordan de stiller et forslag eller øve sig i at komme på talerstolen og få sagt de ting, de gerne vil. Sådan at

8

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

begge parter har de bedste forudsætninger for at deltage”, forklarer Steffen Østerby Muldbjerg.

Han håber, debatten vil udfolde sig på mange måder. ”Der er ikke kun én måde at debattere på. Det kan også være, når man laver en aktivitet”, pointerer han. ”Derfor har vi tænkt bredt. Vi vil gerne have mange forskellige debatarenaer. Vi har tanker om forskellige aktiviteter som løb og workshops. En debat behøver ikke kun at foregå fra en talerstol.

Det kan også foregå, når man foretager sig noget sammen”. ■

FØLG MED

Du kan følge planlægningen af Landsmøde 2018 på sitet: landsmoede.dk Det er også her, du tilmelder dig, kan se de forslag der skal behandles på landsmødet og møde kandidaterne, som stiller op til hovedbestyrelsen.

KFUM-SPEJDERNE

Foto: Korpshistorisk arkiv, Landsmøde 1982.

Sådan var det tilbage i …

TILBAGEBLIK

Ildhu har talt med Allan Bäck, formand for korpshistorisk udvalg. Han har selv været med på samtlige landsmøder siden 1967 og frem til 2012.

Her har han blandt meget andet fungeret som både stemmetæller og dirigent.

1985 var der hele 600 deltagere på KFUMSpejdernes landsmøde. Kendetegnende for den tid var, at der var en meget livlig debat i plenum. Noget af det, der gik igen i diskussionerne var spørgsmål vedrørende vores kirkelige tilhørsforhold, og hvordan det blev nærværende i grupperne.

Stemmeafgivningen har været afholdt på mange forskellige måder. Lige fra almindelige stemmesedler i papir til elektronisk afstemning. På et tidspunkt brugte man farvede bolde til at afbilde medlemmers holdning i forhold til hvilke indsatser, man ønskede prioriteret.

De allerførste landsmøder blev altid afholdt i påsken. Og siden har man holdt det i foråret – helt frem til 1967, hvor man flyttede det til oktober. Fra og med 1976 gik man dog tilbage til at afholde landsmødet i foråret. Og det har holdt indtil nu, hvor BH har rykket det kommende landsmøde til september.

Et emne, der ofte har været diskuteret på landsmøderne, er størrelsen på korpskontingentet. Mens den i årene 1923-1924 lå på 1,5 kr. lød den i årene 1968-1969 på 25 kr. I 1971 besluttede man, at afgiften skulle stige i takt med dyrtidsreguleringen. Det er den model, der stadig bruges i dag.

1969 førte en personstrid til, at hele 7 ud af de 11 medlemmer i HB ikke ønskede genvalg.

Derfor blev stort set hele bestyrelsen udskiftet på landsmødet.

Allerede tilbage i 1923 vedtog man på landsmødet, at troppens stemmeret var betinget af, at korpsafgiften var betalt – således som det stadig er i dag. ■

Landsmødet har haft tradition for at blive afholdt på kursuscentret Nyborg Strand, hvor man så havde gudstjeneste i Nyborg Kirke om aftenen.

i Danmark

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

9

LANDSMØDE 2018

TILMELDINGSFRIST 01. september

LANDSMØDET ER ... korpsets øverste myndighed og afholdes hvert andet år.

Hovedbestyrelsen aflægger beretning for de seneste to år, som efterfølgende skal godkendes af forsamlingen. Der bliver også forelagt regnskab for de seneste to år.

Sådan får DU

indflydelse Programmet er næsten lagt, lokaliteten er booket og datoen er fast.

Rammerne er med andre ord sat. Men indholdet kan alle være med til at præge. Her kan du læse, hvilke muligheder du har for at bidrage til, at landsmødet 2018 handler om det, du synes er vigtigt.

D. 2 8.-30. SEPTEMBER 2018.

10

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

Deltag i intro-aften

Gå til en workshop Lørdag eftermiddag er der workshops på programmet.

Det er vigtigt, at man som deltager på landsmødet får ny inspiration med hjem. På landsmødets workshops kan du derfor få inspiration til det daglige spejderarbejde eller høre mere om nogle af Landsmødets store temaer.

Men du kan også selv foreslå en workshops, hvis du har en god ide. Send dit forslag til Daniel Nakskov på danielnakskov@gmail.com.

Stil et forslag Du har mulighed for at stille et forslag, hvis følgende kriterier (jf. §34,8 i vedtægterne) er opfyldt: Forslag skal: ILDHU 01 2018 Ledermagasin

• •

Være indsendt senest otte uger før landsmødets afholdelse Være anbefalet og behørigt underskrevet af enheder, der tilsammen råder over mindst fem landsmødestemmer.

Det kræver 2/3 flertal at få vedtaget et forslag. Deadline for at stille et forslag er 4. august.

Du kan læse mere om, hvordan du stiller et forslag og finde en skabelon på: landsmoede.dk/forslag. Du kan se de nuværende vedtægter på ▶ spejdernet.dk/vaerktoejer/love-regler/vedtaegter

Landsmødet er for alle. Nogen har været med mange gange og andre er helt nye. I år er der introduktion til landsmødet på første aften for alle.

Hvis du er ny, vil du blive introduceret til ”landsmøde-sproget”, de formelle strukturer og du får den første mulighed for at gå på talerstolen. Hvis du har deltaget mange gange før, får du i stedet mulighed for at træne dine debat-muskler.

Hvis du vil forberede dig, kan du også lytte til landsmødepatruljens podcasts. Dem finder du på ▶ landsmoede.dk/praktisk/nyheder

Start en debat På landsmødet kommer debatten til at foregå i mange forskellige arenaer. Temaerne vil afspejle de forslag, der bliver stillet til landsmødet samt input fra Hovedbestyrelsens strategiteam.

Men alle har mulighed for at ønske et tema til en debat.

Enten ved at stille et forslag eller ved at indsende et forslag via ▶ landsmoede.dk/program/debatarenaer

Stil op til bestyrelsen Det er på landsmødet, at vi vælger vores 11 medlemmer til hovedbestyrelsen.

Det er muligt at stille op helt frem til landsmødet. For at kunne blive opstillet som kandidat til hovedbestyrelsen, skal følgende kriterie være opfyldt: •

11

Kandidater til Hovedbestyrelsen skal være anbefalet og behørigt underskrevet (jf. § 11 og § 31) af enheder, der tilsammen råder over mindst tre landsmødestemmer.

Du kan stille op til bestyrelsen helt frem til dagen, hvor landsmødet foregår.

Som kandidat har du mulighed for at præsentere dig selv og dine holdninger på ▶ landsmoede.dk/kandidater

LANDSMOEDE.DK i Danmark

Spørgsmål

VOX POP

DU ER IKKE ALENE AF LISE TT E LY KKE- LETH AN D ERS EN

Kender du ikke nogen, der skal til landsmøde? Så lad os præsentere dig for disse fire spejderkollegaer. De har allerede sat kryds i kalenderen den 28.-30. september 2018.

12

ILDHU 01 2018 Ledermagasin

Hvad synes du, er det vigtigste at diskutere, og hvad forventer du at få ud af at deltage i landsmødet?

Anine Nikolajsen Tåstrup Gruppe

Har deltaget i landsmøde én gang før - i 2016.

Jeg synes, det er vigtigt at få diskuteret de generelle retningslinjer for KFUM-spejderne og få et indblik i, hvad hovedbestyrelsens plan er. Dertil kommer, at jeg også synes, det bare helt overordnet er vigtigt at få diskuteret (eller måske nærmere snakket om), hvordan de forskellige grupper gør. Både hvordan de har løst forskellige problemstillinger i deres grupper, men også bare generel inspiration til aktiviteter/begivenheder.

Jeg håber på at få stiftet nogle nye bekendtskaber og få en masse ny inspiration. Jeg ser også frem til at få en bedre forståelse for, hvor KFUM-Spejdernes arbejde bevæger sig hen imod - eller skal bevæge sig hen imod på sigt.

Derudover håber jeg også, at der bliver flere aktiviteter på dette landsmøde, og at det på nogle punkter måske bliver lidt mere ligesom landstræf – fordi jeg tror, det kan få flere til at deltage.

KFUM-SPEJDERNE

Pernille Brogaard Holt, Egtved Gruppe

Har aldrig været med før, men forventer at deltage til september og glæder sig!

Jeg synes at ungeindragelse i korpset er super vigtigt! Der findes så mange super kompetente unge mennesker i vores korps, som vi skal bruge noget mere for at forbedre og udvikle vores korps.

Jeg forventer at lytte til nogle spændende debatter og oplæg, få noget indflydelse i vores korps og i høj grad blive inspireret af andre.

Per Kristensen, Brøns Grupper

Deltager på landsmødet for første gang.

Jeg synes, vi skal diskutere, hvad det er, der gør os til KFUM-Spejdere i forhold til andre spejderkorps i Danmark. Her tænker jeg på K’et - når man er på lejr eller kursus, at man husker at synge bordbøn, før man spiser og synger spejdersange og bøn/fadervor ved spejdermødets slutning.

Jeg ved fra Distriktsstabs-konferencen, som jeg var til i weekenden den 7. og 8. april, at der skal vælges nye personer til hovedbestyrelsen. Derfor synes jeg, det er en pligt for alle gruppeledere og distriktstabe at deltage i landsmødet og hjælpe med at finde kandidaterne til hovedbestyrelsen. Samme rykker vi verden – med vilje.

Kresten Strandby Hansen Lyngby Gruppe

Har været med til landsmøde én gang før – i 2012.

Jeg syntes, at alle diskussionerne er vigtige, og jeg håber, at de alle bliver spændende.

BLIV MEDSKABER AF ILDHU Hvis du kan lide at skrive, eller vil være bedre til det, og gerne vil være med til at producere Ildhu, som er KFUM-Spejdernes ledermagasin, så søger vi nye medlemmer til redaktionen. Ildhu udkommer fire gange om året og alle i redaktionen er med til at bestemme indhold og forme magasinet.

Skriv til os på ildhu@kfumspejderne.dk, hvis du kunne tænke dig at være med.

Jeg forventer en masse spændende diskussioner - og nogle gode workshops.

Vi glæder os til at høre fra dig!

i Danmark

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

13

PÅSKENS KURSER Denne gang har redaktionen sendt fotopatruljen på tur til påskens kurser.

Nyd stemningen derfra - måske du selv snart skal melde dig til et kursus?

14

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

i Danmark

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

15

KLUMME

Spejder for begyndere A F P E T E R ST UB K J ÆR A N D E RS E N

Jeg så for nylig filmen ”Italiensk for begyndere”. En fantastisk film om en gruppe meget forskellige mennesker, der samles om deres fælles interesse: Italiensk.

Det lykkes gennem en målrettet rekruttering at få flere og flere med på holdet. Nogle kommer først og fremmest for at lære sproget, andre mest for det sociale samvær.

FORMANDSKABETS KLUMME Vores formandskab for KFUM-Spejdernes bestyrelse oplever mangt og meget i spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu bringer vi hver gang en klumme skrevet af en af formændene. Pladsen går på skift mellem Morten Trampedach Junget og medformand Peter Stubkjær Andersen.

Denne gang hører vi fra Peter.

16

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

Filmen fik mig til at reflektere over vores åbenhed for nye medlemmer i spejderfællesskabet. Som spejdere bryster vi os af, at alle kan være med. Jeg tror dog godt, vi kan bruge mere krudt på at forholde os til, hvordan det er at være ny. Vores stærke fællesskab har den bagside, at det kan opleves som indspist, når det betragtes udefra. Samtidig er det oftest en blind vinkel for os, som allerede er del af fællesskabet.

Hvis vi gerne vil have flere med i gruppen eller lederfællesskabet, bør vi arbejde mere bevidst med måden, vi inviterer nye indenfor.

En forholdsvis banal konklusion fra undersøgelser om rekruttering af frivillige er, at rekrutteringsopgaven prioriteres for lavt. Og at de største barrierer for at tiltrække nye ligger inden for foreningen – det er ikke samfundets skyld, hvis vi har svært ved at blive flere. Vi bør starte med at kigge indad.

Tilbage til Italiensk for begyndere.

Filmen slutter med, at gruppen realiserer et fælles projekt: En tur til Venedig. Det står for mig som et fint symbol på, at alt kan lykkes, hvis det prioriteres. Det er ikke nødvendigvis nemt, hverken at være ny, at være åbne eller at rekruttere nye medlemmer. Jeg tror dog på, at vi som spejdere har alle forudsætninger for at lykkes: Vi ved, at learning by doing er en anerkendt metode til at lære og til at udvikle sig. Opfordringen herfra er at prøve at se spejderlivet med nye øjne. Med begynderens øjne. ■

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Ny persondataforordning - hvad betyder det?

AF JAN TOLST RUP

Den 25. maj 2018 trådte EU's nye persondataforordning i kraft. Det er et regelsæt, som har betydning for, hvordan organisationer skal håndtere persondata. Læs her, hvordan du skal forholde dig.

HVAD ER FORORDNINGEN?

Forordningen er et sæt regler udarbejdet af EU, som sætter nogle rammer og krav for, hvordan man f.eks. som organisation skal opbevare og behandle medlemmernes persondata.

HVAD ER PERSONDATA?

Persondata er data, vi som spejdergruppe indsamler om en person og som til sammen kan være med til at identificere personen.

Det kan f.eks. være navn og telefonnummer, navn og mailadresse, adresse og telefonnummer.

i Danmark

Hovedreglen er, at vi kun skal indsamle, opbevare og behandle persondata, når der er et klart formål med det. Og når vi ikke længere skal bruge det, skal vi skille os af med det igen.

Et klart formål er f.eks. stamoplysninger på vores medlemmer i form af navn, adresse, fødselsdato, kontaktoplysninger, pårørende og skole. De oplysninger må/skal vi opbevare, så længe medlemmet er aktivt, og når lovgivningen stiller krav om denne dokumentation, må vi opbevare dem, så længe der er krav om dette (typisk op til 5 år).

Ansvaret for at vedligeholde data påhviler den gruppe, hvor medlemmet har sit medlemskab.

Data i Medlemsservice vil blive sat op til, at de anonymiseres 5 år efter et medlem har haft sit seneste aktive medlemskab eller funktion i gruppen. I Medlemsservice vil det som udgangspunkt kun være ledere, der har adgang til medlemsdata. Vælger man at inddrage andre i gruppen(forældre/grupperåd) til at vedligeholde og opdatere medlemslister, er det vigtigt, at de pågældendes rettigheder fjernes, når de stopper med funktionen. Det gælder også for ledere.

Ofte vil der være andre steder, hvor persondata opbevares. Eksempler er hjemmeside, deltagerlister eller andet, og vi skal tænke over kun at dele persondata med de ledere/ forældre, som det er relevant for. En bæverforælder bør altså ikke have adgang til kontaktoplysninger på juniorerne, med mindre der er et formål med det. Når data ikke er relevant, skal de slettes.

Et andet eksempel er sommerlejren, hvor gruppen indhenter indscannede kopier af spejdernes sygesikringskort. Her er det vigtigt, at man – så snart turen er overstået - skiller sig af med disse kopier igen. Og desuden, at kun de ledere, det er relevant for, har adgang til oplysningerne under lejren.

Husk, at lister med navne og adresser ikke bare må smides ud med almindeligt affald.

Det skal enten makuleres eller brændes.

Hjælp til det formelle.

Den nye persondataforordning stiller en række formelle krav til de medlemsbærende organisationer. Lige nu arbejder administrationscentret på at få skrevet/opdatere følgende dokumenter: § Persondatapolitik – en beskrivelse af de retningslinjer og procedurer, vi har for håndtering og opbevaring af persondata. Den kommer til at gælde for alle (Grupper, distrikter, korps). § Samtykkeerklæring – den tekst som beskriver, hvordan vi behandler data og hvilke rettigheder et medlem har til at få indsigt i egne data.

Som med meget anden ny lovgivning, er der endnu detaljer omkring persondataforordningen, som ikke er afklaret. Fra administrationen følger vi, hvordan myndighederne fortolker lovgivningen, og vil løbende skrive ud til medlemsansvarlige m.m. med nye anbefalinger, hvis det viser sig nødvendigt.

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

17

Onboarding Kunsten at skabe en god start for nye ledere AF KRISTI AN R OSTGAAR D

Flere og flere virksomheder bruger en stigende mængde ressourcer på at introducere nye medarbejdere. Det gør de, fordi det er en god investering. Jo hurtigere, man kommer i gang, jo hurtigere, bliver man produktiv. Men faktisk er der også undersøgelser, der peger på, at man bliver gladere for sit arbejde, og bliver længere tid på arbejdspladsen, hvis man får en ordentlig start.

Som spejdere er vi ikke optagede af den løn, vi ikke får i kroner, men har fokus på tilfredshed blandt spejderledere og fastholdelse af deres personlige engagement, som centrale faktorer for, hvor mange ressourcer vi har i spejdergruppen. For den enkelte er det langt bedre at være glad og motiveret for sin lederopgave end det modsatte.

Derfor er det måske relevant at overveje, hvordan det egentlig går med introduktionsforløb til nye spejderledere i din spejdergruppe?

Her er fire spørgsmål, der kan afsløre, om I allerede har helt styr på onboarding hos jer: • • • •

18

Har I en plan for, hvad der skal introduceres - hvornår?

Er der en erfaren leder tilknyttet den nye spejderleder?

Bruger I energi på at introducere alle; også de unge spejdere, der bliver ledere i gruppen?

Bliver en erfaren spejderleder introduceret ordentligt, når vedkommende overtager en ny funktion? >

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

Regler og retningslinjer Det er vigtigt, at man ikke springer over “det kedelige” med regler og retningslinjer. Man kunne få den tanke, at det vil skræmme den nye leder væk, men ofte forholder det sig omvendt. Det er ganske rart at vide, hvad man skal leve op til, så man ikke kommer til at gøre noget forkert. Alt det, man kan afklare på en enkel og ligefrem måde, giver plads til alt det, som er nyt og lidt mystisk ved at starte som leder i en spejdergruppe.

KFUM-SPEJDERNE

Pyramiden illustrerer de forskellige delelementer en ny medarbejder har behov for at blive introduceret til. Man skal altid starte med det nederste lag. Derefter tager man et lag ad gangen.

Det strategiske perspektiv fra hovedbestyrelse og distrikter

Inspirationsbøger, aktivitetsdatabase og arbejdsprogram

Inspiration, som vedrører den samlede organisation, er noget af det sidste, man skal tænke på i et introduktionsforløb. For en ny leder er det først relevant, når vedkommende har erfaring med sin egen funktion og forstår, hvordan man er en del af den samlede organisation.

På samme måde har en ny leder først brug for læringsressourcer, hvor man selv skal opsøge og grave rundt i materialet for at tage det til sig, sent i introduktionsforløb.

Ledertræning og specialkurser Når det grundlæggende er på plads, har man brug for at blive klædt på til de specifikke kompetencer, der er i spil i netop den funktion, man er startet i. Hvis man f.eks. skal på lejr, skal man helst kunne slå teltet op, og man skal kunne tænde et bål eller bruge trangia.

Socialt fodfæste i gruppen Det er afgørende at man “kender nogen” i gruppen. Det gør dels, at man føler sig bedre tilpas, og dels at man er mere forpligtet. Hvis I skal introducere en leder, I ikke kender, handler det om at gå i gang med at bygge en relation op så hurtigt som muligt.

i Danmark

Netværk og interaktion med andre

Forstå egen rolle i gruppen og i korpset

Som ny leder er det rart at mødes med andre, der har de samme udfordringer, som man selv står i. Her har især distriktet en særlig opgave i at støtte grupperne med at etablere netværk, som gør det muligt at inspirere hinanden på tværs.

Når man har fået lidt styr på hverdagen i gruppen og et godt indtryk af, hvordan gruppen fungerer, kan man tage en snak om, hvordan man som leder indgår i det større billede. Det giver en fornemmelse af fællesskab, at vi er mange, der arbejder sammen om at skabe en bedre verden.

Alt det praktiske Nøgler, koder til alarm, finde rundt i hytten, adgang til materialer, blive en del af gruppens facebook-gruppe for ledere mm.

Forstå, hvad en spejdergruppe er Mange, der bliver introduceret til vores arbejde, har brug for at blive introduceret til, hvordan en spejdergruppe fungerer. Det behøver ikke være hele vejen fra den lille bæver til hovedbestyrelsen i første omgang, men man er nødt til at forstå, hvordan man skal fungere i den enkelte enhed, og hvordan det spiller sammen med resten af gruppens arbejde.

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

19

Det er ikke ligegyldigt, hvornår man introducerer hvad i et introduktionsforløb. En god model til et godt introduktionsforløb kunne bestå af elementer, der sættes sammen til en pyramide med tre lag. Ideen er, at man skal starte med det nederste lag og give det tid til at synke ind. Derefter tager man et lag ad gangen.

Selvom der er en overordnet skabelon for, i hvilken rækkefølge det er godt at introducere forskellige ting, er det dog vigtigt, at I tager højde for det, der er unikt ved lige præcis jeres spejdergruppe.

VÆRKTØJER

Læs mere mere om rekruttering og en god start for nye ledere, forældre og spejdere på spejdernet.dk/vaerktoejer/bliv-flere-spejdere her finder du også et skema, I kan bruge, når I skal planlægge en god start for en ny leder til både gruppen og den nye leder. spejdernet. dk/vaerktoejer/onboardingplan

20

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

Noget af det, der overrasker mig i denne model er, at man som ny spejderleder har brug for en overordnet forståelse af organisationen, før man har brug for at forstå sin egen rolle i gruppen i detaljer.

Det er også interessant, at man først ret sent i forløbet har brug for adgang til læringsressourcer.

Det er klart, at man har brug for at kunne tænde et bål eller slå et telt op, når man skal på lejr. Men det er først senere hen, man har brug for at komme på kursus. ■

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Inspiration, sjov og spas A F M A RG RE T H E LØ K K E GA A RD H A N S E N

Ildhu sætter fokus på KFUM-Spejdernes kurser, og hvad de kan. I denne artikel kan du læse om Roland 2, som er et kursus for 14-16 årige spejdere.

Roland 2

Har du spejdere i alderen 14-16 år, kan du sende dem på Roland 2.

Kurset afholdes i forskellige dele af landet - og typisk i påske-, sommerog efterårsferien. Hold øje med korpsets kalender for at se, hvornår du kan sende dine spejdere på kursus næste gang.

KFUM-Spejdernes kurser har ikke samme udtryk som for ti år siden. Indholdet i kurserne er blevet mere fokuseret på at udvikle de enkelte spejdere, der deltager.

Kurset Roland 2 er for de 14-16 årige spejdere og er en anden måde at sætte patruljen i brug. Det er et kursus, som sætter fokus på den enkelte spejders forhold til sin patrulje.

Ildhu har talt med Jakob Kristoffersen, der har været kursusleder på tre Roland 2-kurser og som derudover til daglig er formand for den Kompetencebaserede Uddannelse i korpset.

Udgifter

Din kommune dækker ofte en ret stor del af udgifterne, når en spejder skal på kursus. Hvor stor en del, er dog lidt forskelligt fra kommune til kommune. Hvis du ikke er helt sikker på, hvor meget din kommune dækker af et kursus, så kontakt dem.

i Danmark

“Roland 2 fokuserer på spejderens egen rolle i en patrulje. Det er kendt for at være en anelse mere teoretisk, men det er et inspirationskursus, der via sjov og spas giver spejderne noget at tage med hjem til gruppen,” fortæller Jakob.

ren skal både lave oplæg om et selvvalgt emne, men også planlægge patruljedøgn sammen med de andre i patruljen.

Patruljedøgnet er en hel dag, hvor patruljen selv skal planlægge, udføre og huske at bestille de rette redskaber til hele døgnet. Patruljen vælger selv, hvordan de skal overnatte, hvilken mad, de skal spise, og hvilke aktiviteter, de sammen skal lave.

“Roland 2 giver spejderen en masse oplevelser og refleksioner om sig selv i en gruppesammenhæng. Han eller hun kommer hjem med et nyt gåpåmod til at give en skalle i spejderarbejdet, og derfor skal man sende sine spejdere afsted på kursus,” slutter Jakob af. ■

Spejderne får mod på at tage ansvar Roland 2 har et socialt aspekt, hvor hver deltager kommer i en patrulje, som de aktivt bruger hele ugen igennem. Spejde-

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

21

ARTIKEL

At man kan gøre det med sine venner. Og der er så stort et fællesskab.

HVAD ER GLÆDEN VED AT VÆRE

SPEJDER?

Thomas, 47 år

At se børn og unges umiddelbare reaktion på det du skaber for dem.

Samt som voksen, at blive udfordret på nye måder, som flytter mig som menneske.

Katrine, 13 år

22

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

SAMMENHOLD UDEN KONKURRENCE

Jane, 38 år

René, 42 år

Gode forbilleder i min barndom og ungdom har gjort mig til den jeg er i dag. Nu giver jeg de gode værdier og fællesskabet videre.

KFUM-SPEJDERNE

verdenen. Det giver fritiden mening.

Rasmus, 17 år

BÅL OG UD I NATUREN SAMMEN MED MINE KAMMERATER. Mathias, 8 år

i Danmark

Det er den eneste fritidsinteresse, hvor børnene lærer, at vejen er vigtigere end målet og Maja, 9 år

At man må ting man ikke får lov til derhjemme, f.eks. snitte med en skarp kniv. Lederne er også meget flinke.

Ildhu har spurgt spejdere og forældre til spejdere, hvad glæden er ved at være spejder eller have sit barn til spejder. Du kan her læse citaterne og få mere ildhu til dit spejderarbejde.

BØRNENE LÆRER TOLERANCE FOR FORSKELLIGHED - AT ALLE KAN BRUGES, OG DE BLIVER EN DEL AF ET FANTASTISK FÆLLESSKAB.

Line, 38 år, forælder til spejder

AF LIN EA BLOM N IELS EN

Maria, 18 år

tution, som rent faktisk gør noget godt i

Fællesskabet, udfordringer og at man lærer sig selv og en masse andre at kende på godt og ondt.

Du er sammen med din "familie" om lege, lære, leve!

Kirsten, 61 år

At man føler, at man er en del af en insti-

fællesskabet er vigtigere end individet.

Jane, 38 år, forælder til spejder ILDHU 02 2018 Ledermagasin

23

ARTIKEL

Sommerlige aktiviteter AF S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Efter en lang og kold vinter, går vi sommeren i møde, der forhåbentligvis kommer til at byde på varme og solskin.

Uanset om vejret er med jer eller ej, så er et møde med temaet vand altid et hit hos spejderne.

Vandstafet Patruljerne dyster mod hinanden om at få transporteret mest vand på tid. Hver spejder får bundet en ny og ubrugt opvaskesvamp i panden ved hjælp af en sisalsnor eller lignende. Vandet transporteres ved at svampen dyppes i en stor balje vand, og i den anden ende trykkes det ud af svampen ved at to spejdere presser deres pander mod hinanden. Man må ikke røre svampen med hænderne. En vandstafet kan varieres på mange forskellige måder, så det passer til alderen af spejderne, f.eks. at man bare løber med svampen i hænderne.

24

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

Freezer på glat is Ved at tegne freezerbanen op på en stor pressening ved hjælp af gaffatape, kan legen freezer få en helt ny dimension. Ved at hælde brun sæbe og vand ud på presenningen, bliver underlaget spejl glat og ligesom en glidebane. Kender du ikke legen freezer kan du læse om den på idespejd.dk/freezer.

Freezer kan godt være en voldsom leg for de mindste (familiespejdere, bævere og ulve), men så er en glidebane - bestående af en presenning med brun sæbe og vand på - altid et hit i sig selv.

KFUM-SPEJDERNE

GRUPPESTAFET

Vi parkerer ”hvordan gør vi det nemmest?”

A F M A RG RE T H E LØ K K E GA A RD H A N S E N

KFUM-Spejderne i Nors i Thy har cirka 70 medlemmer, hvilket er mange ud af de 1.000 indbyggere, der bor i Nors.

Gruppen spænder over bæver, ulve, spejder og senior.

Grupperepræsentant Henriette Krogh får ordet.

NORS I THY HAR STAFETTEN Der findes små og store grupper i spejderland. Der findes byspejdere, spejdere til søs og spejdere langt ude på landet. I føljetonen ”Gruppestafet” bevæger vi os rundt i Danmark og finder de gode historier.

I sidste nummer af Ildhu besøgte vi KFUM-Spejderne Bruddal i nærheden af Skive, og denne gang er stafetten kastet videre til KFUM-Spejderne i Nors i Thy.

Hvilken udfordring har I haft, og hvordan løste I den?

Vi har længe haft et velfungerende patruljesystem, hvor spejderne kom hver gang. De ældste spejdere var patruljeledere, og patruljerne var de samme hver gang. Vi oplevede så, at børnene ikke kom lige så tit, som de plejede.

Det gav lidt gnidninger blandt spejderne og patruljelederne. Men nu har vi prøvet at køre med ikke faste patruljer, altså nye hold til hvert spejdermøde. Vi tre spejderledere, der skiftes til at have et hold, står for møderne. Resultatet er, at der ikke er konflikter mere, og der er mere overskud til møderne, også hos patruljelederne, fordi de ikke står for et møde hver mandag. Og for os ledere har det givet ro og et bedre sammenhold i lederstaben. Vi føler, at vi kender børnene bedre.

Hvis du skulle give en anden gruppe et godt råd, hvad skulle det være?

Et godt råd er at arbejde hårdt for at holde på de unge ledere, så der er lede-

re i staben – især, når der er udskiftning i staben. Unge ledere er gode at have, så de yngre spejdere kan se op til dem.

Spejder bidrager til foreningslivet i byen, og det er noget, der gør, at vi kan holde på de unge i min gruppe.

Derudover parkerer vi ”hvordan gør vi det her nemmest?”. På Spejdernes Lejr 2017 byggede vi et fyrtårn. Vores spejdere glædede sig til det. Og i stedet for at tænke ”det er besværligt” og lade sig begrænse, så kan man godt kaste sig ud i noget nyt og vildt. For det kan godt være, at det er besværligt, men det giver bare en fed oplevelse i sidste ende.

Hvem skal have stafetten næste gang?

Det skal KFUM-Spejdernes i Søften. Vi blev venner med dem helt tilfældigt, og vi har et godt sammenhold med dem. De har et rimelig sejt klanarbejde oppe at køre, som kunne være spændende at høre mere om. ■

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

25

ARTIKEL

Verdensmål, Sct. Georg og spejderne - er der en sammenhæng?

AF BIRG IT P ET ERS EN B ØRST IN G

26

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

Mange kender sagnet om Ridderen Georg, som slog en drage ihjel, frelste en by og dennes prinsesse, men afslog at blive belønnet for sin gerning. Færre ved måske, at han blev henrettet d. 23. april år 303 pga. sin kristne tro og herefter gjort til helgen. Den 23. april er således blevet til Sct. Georgs Dag, hvor man mindes hans tapperhed og vilje til at hjælpe andre.

Da Baden Powell startede sin første spejderpatrulje i England, erklærede han, at Sct. Georg skulle være spejdernes forbillede. Sct. Georgs Dag er derfor også blevet til Spejderdagen, hvor mange aflægger spejderløftet, og bl.a. lover at respektere andre, værne om naturen og tage medansvar. Og det jo netop dette, som FN´s Verdensmål lægger op til. De 193 medlemslande i FN har forpligtet sig til at arbejde med klodens bæredygtige udvikling – både for menneskerne og planeten – frem til 2030. Så det er naturligt, at vi som spejdere tager bolden op og støtter dette arbejde. Men selvom Verdensmålene består af 17 konkrete mål, kan det godt virke lidt overvældende for en spejder i Danmark: Hvordan skal jeg kunne hjælpe verden?

Denne problemstilling arbejdede vi i en frivillig gruppe under Spejderne med, og resultatet blev, efter vores mening, en masse inspirerende aktiviteter, som gerne skal gøre Verdensmålene nærværende og håndgribelige. Aktivitetsmaterialet udkom på Spejderne.dk i april og lagde op til, at Grupperne arbejdede med det på Spejderdagen 2018 og gerne tiden herefter.

i Danmark

Aktiviteter med Verdensmålene Herlufsholm Gruppe fik lov til at snuse til materialet inden udgivelsen, og de afsatte et testmøde, hvor der blev arbejdet med emnerne: Plast i havet og Fred.

Ulvene blev udfordret i en kimsleg med skrald fra stranden og en efterfølgende dialog om microplast, plastiksupper i havet, og at havdyr forveksler plastik med mad.

Imens fabrikerede Tropsspejderne selvhærdende ler i køkkenet, som ulvene kunne lave en fredsdue af. Og hvorfor er fred symboliseret med en due? – det fik vi en snak om. Tropspejderne fandt citater om fred og satte dem i mini-pionerede rammer. Tilslut samledes alle til en omgang Skildpadderace og Bombe Bold. At arbejdet med Verdensmålene denne aften havde sat gang i noget blev bekræftet, da nogle af Tropspejderne efter eget ønske kastede sig ud i at lave et Woop-løb om de 17 mål.

“Vi skal helt sikkert arbejde mere med de 17 Verdensmål og aktivitetsmaterialet”, kunne ulveleder Anita C. Hansen konstatere efter aftenens spejdermøde. ■

ILDHU 02 2018 Ledermagasin

27