KFUM-SPEJDERNE i Danmark
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
Un d gå mobning s p e j d e r n et .d k /il dhu
TEMA KOM MED Få f l ere me d ved at være e n go d vært
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
LEDER
KOM MED #01 MARTS 2018
Dette nummer af Ildhu har sat fokus på “Kom med”. Måske husker I lejrsangen fra Spejdernes Lejr 2017, som hed “Kom nu, Kom med”. Her var der fokus på at komme med på lejr og være sammen. På en måde er det vel det, spejderlivet handler om? Det handler om at komme med og ikke mindst at få andre til at komme med. Du vil derfor kunne læse om at komme med allerede fra tre års alderen i form af familiespejder. Der er også fokus på de ældre spejdere, som kommer med, i form af DM i Spejder, forskellige kurser og ikke mindst SpejderRejser, som også har fokus på at komme med - bare ude i den store verden. I vores spejdergrupper kommer vi i berøring med mange forskellige personer, så du kan også læse om, hvordan I kan blive bedre til at tage imod nye. På billedsiderne har vi forsøgt at gå Spejdernets fotoside igennem og finde forskellige billeder, der siger “kom med”. Måske synes du, vi har ramt lige i skabet, og måske kræver det lidt ekstra tolkning at finde ud af, hvad der menes. Brug lige 5-10 minutter på at finde ud af, hvad “kom med” betyder for dig i din hverdag og i dit spejderliv. For hvem vil ikke gerne med? Så er der ikke så meget andet tilbage at sige end - kom med!
Rigtig god læselyst. Redaktionen
Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.400 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Ansvarshavende redaktør Lisette Lykke Leth-Andersen kommunikationskonsulent Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen Skribenter Louise Houmøller Schjerning Sofie Lindgaard Nielsen Margrethe Løkkegaard Hansen Christine Holm Lindhard Kirstine Bruun-Schmidt Louise Nørregaard Grafisk design Juliane Holmstrøm Forsidefoto Christian Bloch Hansen Fotos Esben Zøllner Olesen s. 3, 4 Sylvia Blazejowski m.fl. s. 7, 8, 9, 10 Kasper Lindholm s. 12, 13 Christian Bloch Hansen s. 14, 15, 16, 17, 18 William B. Rønnebæk s. 14, 15 Pernille Bille Tvedt s. 14, 15 Christian Mouridsen s. 14, 15 Lasse Mørch s. 14, 15, 18 Jesper Toft s. 21 Lisbeth Birkelund Simonsen s. 22 Rasmus Francje Harboe s. 26, 27 Casper Nielsen s. 27 Illustration Juliane Holmstrøm Foto, artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk
Linea Blom Nielsen
Margrethe Løkkegaard Hansen
Sofie Lindgaard Nielsen
Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave Maj 2018
Louise Nørregaard
Louise Houmøller Schjerning
Kirstine Bruun-Scmidt
INDHOLD
FÅ F L E R E M E D V E D AT V Æ R E EN GOD VÆRT
4
FLERE BLIVER
FA M I L I E S P E J D E R E
4
Få flere med ved at være en god vært
6
Kort nyt
7
Flere bliver familiespejdere
1 1
Sådan kommer I i gang på Instagram
1 2
Roland 1 motiverer spejderne
1 4
Kom med!
16
Formandsskabets klumme
17
Byd nye velkommen
21
DM i spejder
22
Undgå mobning
24
Forkortelser - næsten det rene kodesprog
25
Vores forskellige kompetencer supplerer hinanden
26
Kom med ud over grænserne!
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
7
3
“At komme med i et nyt fællesskab kan sammenlignes med at få en kæreste. Man hopper ikke bare direkte ind.”
ESBEN DANIELSEN Har været direktør for Lokale og Anlægsfonden siden marts 2015. Tidligere var han innovationschef, udviklingsdirektør og talsmand i Roskilde Festivalgruppen. Esben er født i 1972 og uddannet bachelor i fysik og kommunikation fra Roskilde Universitet. Siden starten af 90’erne har han været involveret i græsrodsarbejde, især på kulturområdet. Og det er senere blevet hans levevej. Han har arbejdet bredt med at starte mange initiativer op, fra øvelokaler og spillesteder til at blive en af de ledende kræfter på Roskilde Festival.
4
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
REFLEKSION
Få flere med ved at være en god vært A F E S B E N DA N I E LS E N
Et godt fællesskab, en god forening, gruppe eller klub er kendetegnet ved, at man kender hinanden. Man griner sammen og ved, hvordan tingene fungerer. Det forunderlige er, at jo stærkere det fællesskab er, desto mere lukket virker det som oftest udefra. Som en fest man kigger ind på og ikke er inviteret til - man gatecrasher ikke bare. Og hvis man endelig bliver inviteret, føler man sig nemt lidt ved siden af selskabet, hvor snakken går, og de straks falder ind i anekdoter og tidligere fællesoplevelser. Især hvis man kommer alene og ikke er sammen med en anden, man kender godt. Det kræver en super god og opmærksom vært at vende sådan en fest til en oplevelse, man gerne vil være en del af igen. Hvordan gør I det - der, hvor du er engageret? Vil man for alvor være en god vært og invitere ind til at flere kan deltage – ja, så kræver det meget af en selv og sit eget fællesskab. Så skal der være plads, tid og lyst til at lære de nye at kende. Finde ud af, hvad de tænder på, og hvad de har lyst til eller ikke rigtig kan se sig selv i. Man skal så at sige bevæge sig over på de andres banehalvdel. Flere kysseaktiviteter Lad mig bruge billedet med at få en kæreste. Det tager tid, man skal lære hinanden lidt at kende først. Man finder ud af noget om hinanden. Og så skal man måske danse lidt, flette lidt fingre eller gå i biografen – før man kysser lidt. Først derefter begynder det med at blive kærester. At komme med i et nyt fællesskab kan sammenlignes med at få en kæreste. Man hopper ikke bare direkte ind. Det kræver mulighed for at nærme sig. I skal have nogle kysseaktiviteter, hvor man kan ”prøve jer lidt af”. Åbne dage, hvor man bare laver noget sammen. Åbne dage, hvor man kan komme forbi med en ven. Åbne dage, hvor forventningen ikke er andet,
i Danmark
end at man bare er med den dag. Mange sportsklubber er begyndt på det. Åben fredag, “kom ned og prøv – vi har fem ting i gang – du kan bare være med, hvor det passer dig”. Det skal være mere end bare en event. Det skal ikke være for stort, og man skal gerne lave noget sammen - de nye og de allerede erfarne. Det er perfekt undervejs at lave maden sammen, at stille op og rydde op i fællesskab. Alt det kan I jo i forvejen – inkluder alle dem, I ikke kender endnu. Folks motivation er vidt forskellige Alt for tit spejler vi hver vores motivation i andre. Vi er gode til at imødekomme det, vi selv synes er sjovt og motiverende. Kernen er, at folk er vidt forskellige. Sørg for, at der er noget, der kan motivere de mange forskellige interesser. Nogen er til det sociale. Det skal være hyggeligt, med god stemning og tid til at snakke om alt muligt - samvær. Andre gider ikke så meget det sociale, men er måske mere på udfordring og opgaveløsning. Der skal være nogle problemer at knuse, og noget der kræver noget – og til slut et fedt resultat. Og så er der dem, som meget gerne vil være med til at bestemme lidt. Være med i organiseringen. Mens de andre typer ofte bare vil i gang, og ikke gider en masse ”struktursnak”, er det organiseringsdelen denne gruppe tænder på. Og så er det bare fedt for mange at være en del af ”fortællingen”. At man kan vise frem, hvad man er med i – uanset om det er lidt eller meget. Så plads til kys, sjov, udfordring og masser af storytelling. ■
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
5
KORT NYT Ny persondataforordning
Den 25. maj træder en ny europæisk persondataforordning i kraft. Det har betydning for, hvordan vi håndterer oplysninger på vores spejdere digitalt (fx i Medlemservice) og på papir (fx gamle indmeldelsesblanketter og sedler fra forældre). I marts og april hører gruppen nærmere. Indtil da kan man læse mere på spejdernet. dk/persondataforordning.
Sov ude med hele Danmark
Vær med, når hele Danmark lørdag den 26. maj inviteres til at sove udenfor. Det Danske Spejderkorps har med succes de seneste år inviteret spejdere som ikke-spejdere til at sove ude en lørdag i maj. I år er KFUM-Spejderne og de grønne pigespejdere også med og hopper i soveposen den 26. maj. Ideen er, at dagen skal gøre opmærksom på de oplevelser, det nære friluftsliv kan tilbyde. Og at så mange som muligt skal bruge en nat i det fri - enten under åben himmel, shelter, telt eller andet. Sov Ude er en god anledning til at invitere lokale børnefamilier og andre med udenfor og give dem en smagsprøve på spejderlivet. Så overvej allerede nu, om det skal være jeres gruppe, der inviterer til en nat under åben himmel. Læs mere på spejdernet.dk/sovude
Kom nemt på Instagram
Vidste du, at du og din gruppe nemt kan vise jeres aktiviteter frem på Instagram? KFUM-Spejderne har en konto på Instagram, som alle grupper kan låne, hvis de har noget spændende, som de gerne vil vise verden. Det kan fx være et arrangement, et særligt besøg eller noget helt tredje. Du får koden ved at henvende dig til kommunikationskonsulenterne. På Spejdernet.dk kan du læse mere om retningslinjer for brug af vores konto. Læs også mere om brugen af Instagram her i bladet på side 11.
6
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-Spejderne er med i Hele Danmarks Familieklub
Hos KFUM-Spejderne er vi eksperter i forpligtende fællesskaber. På den baggrund har KFUM-Spejderne valgt at gå med i arbejdet med at etablere Hele Danmarks Familieklub. Målet er at skabe lokale måltidsfællesskaber med god familietid i fokus, hvor familier med varierende social baggrund kan mødes og udvikles i relationer. Arbejdet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og samarbejdspartnere er FDF og KFUM-Socialt arbejde. De første klubber startes op i region Syddanmark i en 2-årig prøveperiode, men ambitionen er at der skal være 175 familieklubber i hele landet om fem år. Er din gruppe interesseret i at være med, så læs mere på heledanmarksfamilieklub.dk eller Spejdernet.dk Hvis man vil vide mere, er man også velkommen til at kontakte Maria Andersen (tlf: 2055 1183) eller Thomas Olsen (tlf: 2222 9422).
Kom med til landsmøde!
Hvis ikke du allerede har gjort det, så sæt kryds i kalenderen sidste weekend i september. Der holder KFUM-Spejderne i Danmark nemlig Landsmøde 2018. Landsmødet er der, hvor vi sammen sætter retningen for de kommende to års spejderarbejde. Det gør vi ved at debattere aktuelle emner og give vores input videre til den Hovedbestyrelse, som også skal vælges på landsmødet. Landsmødet 2018 afholdes i dagene 28.-30. september på Gram Slot, som ligger mellem Ribe og Vojens.
KFUM-SPEJDERNE
ARTIKEL
F le re b li ve r
M A F
SPEJD E I L I E
RE
AF LOU IS E H O UM Ø L L E R S C H J E RN I N G
Det er populært at gå til familiespejder hos KFUM-Spejderne. Det viser de nyeste medlemstal. Antallet er steget med 69 procent på et år. Sylvia Blazejowski er mor til et af de nye medlemmer. Fritidsinteressen har givet et nyt venskab som sidegevinst til glæde for både mor og datter.
“...det, der er helt specielt ved familiespejderne, er, at man får lov til at se sit barn i nogle sociale relationer, som man normalt ikke gør.”
Lyden fra et knitrende bål og varmen, der breder sig i kroppen, når man sidder rundt om det med sin snobrødspind er bare én af de oplevelser, man kan få, når man går til familiespejder. Og den oplevelse er der mange familier, der gerne vil have. Nye medlemmer er nemlig strømmet til familiespejderne. De nyeste tal viser, at der er sket en stigning på 69 procent fra 2015 til 2016. Det svarer til 361 flere medlemmer. Ét af de nye medlemmer er Anna Blazejowski på fire år. Sammen med sin mor går hun hver søndag til familiespejder på Vestamager, hvor der både er en spejderhytte og grønne områder, hvor de kan boltre sig. Og det har ført mange positive oplevelser med sig. En fritidsaktivitet vi deler Sylvia Blazejowski bor alene med sin datter på Nørrebro. Hver søndag er proceduren den samme. De sætter kursen mod Vestamager, hvor de mødes med andre forældre og børn til familiespejder, som er for børn fra tre til seks år. Børnene laver forskellige aktiviteter i naturen og lærer samtidig en masse om den. Familiespejder er en fritidsaktivitet, der adskiller sig markant i forhold til de andre aktiviteter, som Sylvia Blazejowski laver med sin datter. ”Jeg er en meget aktiv mor, så jeg sørger for, at vi laver mange forskellige ting sammen, og hun går
8
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
for eksempel også til gymnastik. Men familiespejder er noget, vi går til sammen. Som forældre er vi lige så meget med som børnene. Det er jo ikke ligesom fodbold, hvor man står på sidelinjen og ser på. Her er man jo sammen med sit barn,” fortæller hun. Hun uddyber samtidig, at det, der er helt specielt ved familiespejderne, er, at man får lov til at se sit barn i nogle sociale relationer, som man normalt ikke gør. Et venskab som sidegevinst For Sylvia Blazejowski har det at gå til familiespejder fuldstændig levet op til hendes forventninger og faktisk i en større grad, end hun havde turde håbe på. ”Det er fedt at være i et fællesskab, hvor det handler om børnene. Og det at være et sted med andre børn og forældre er positivt. Og så har jeg faktisk fået en veninde ud af det også. Jeg er blevet veninde med Mette, som har et barn på samme alder, som min datter Anna. Og det er rigtig fedt. Familiespejder handler jo primært om barnet, og det er barnet, der skal fortsætte videre til spejder bagefter. Men det er en positiv sidegevinst at indgå i en relation, der ligger ud over familiespejderne. For eksempel har vi også været på efterårsferie sammen med børnene,” fortæller hun.
KFUM-SPEJDERNE
Ud af komfort-zonen Sylvia Blazejowski begyndte til familiespejder i efteråret 2016, da datteren var tre år. Hun ville gerne have, at de fik nogle gode oplevelser sammen, der også styrkede deres i forvejen gode forhold. Men formålet har også været, at hun ville styrke datterens sociale kompetencer og selvstændighed. ”Jeg vil gerne bygge hende op som menneske. Og jeg håber, at familiespejderne på sigt er med til at styrke vores relation og giver os nogle fede oplevelser sammen i naturen. Men jeg har også brugt det her til at få hende lidt væk fra mig og ud af mors skørter. Jeg har ville forbedre de sociale kompetencer i forhold til det at kunne være i et socialt fællesskab. For eksempel lærer hun også at blive bedre til at dele, det er jo nogle værdier, man lærer som spejder. Selvfølgelig lærer man det ikke på en gang, men jeg kan mærke, at det et område, hvor hun virkelig har rykket sig,” fortæller hun.
Fakta om familiespejderne • • •
Familiespejderne blev lavet som forsøgsordning i 2008 I 2009 blev familiespejder dannet De nyeste tal viser, at medlemstallene er steget med 69 procent i 2016 i forhold til året før. Det svarer til 361 flere medlemmer.
Spændende aktiviteter Et fiskenet, et par waders, palmin og nogle fuglefrø er i bedste Egon Olsen-stil nogle af de ingredienser, som man kan få brug for, når man går til familiespejder. Og det har givet mange spændende oplevelser for Sylvia Blazejowski og datteren. >
i Danmark
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
9
“Det at give noget til andre mennesker, det har stor betydning for mig. Det er meget lærerigt og givende for mig.”
”Vi har for eksempel lavet fuglekugler. Vi tog noget palmin, som vi smeltede over et bål. Bagefter kom vi fuglefrø i og hældte det over i nogle plastikkopper med en snor i. Når det så var stivnet, så kunne man hive kuglen op, og så havde man en fuglekugle. Vi har også hoppet i et par waders og taget fiskenet med ud for at kigge på fisk. Det er mange forskellige ting, vi laver. Den sidste søndag i måneden laver vi ‘Spejd og spaghetti’, hvor vi laver spaghettiretter til alle spejdere fra Vestamager Gruppe både store som små, som så er velkomne til at komme og spise med i spejderhytten,” fortæller hun. Men ud over det, så er det også vigtigt for hende at komme med på de ture, der bliver tilbudt. For eksempel har Sylvia Blazejowski og datteren Anna også været med på Spejdernes Lejr i Sønderborg i sommer, som familiespejderne også var en del af. Og det var en stor oplevelse for dem begge. ”Det var sjovt for Anna at se de store børn på spejderlejren. Og så gik det op for hende, at hun jo også er spejder. Og det er virkelig noget, hun har taget til sig. Og det er noget, hun er stolt af. Det er også sjovt som forældre at være med på spejderlejren. Som familiespejder må forældrene jo komme med, fordi børnene er så små. Så bliver man selv lidt som et barn igen,” fortæller Sylvia Blazejowski begejstret.
Sylvia Blazejowski sammen med en meget engageret indsats fra deres enhedsleder Ulla Kallesøe. Ulla Kallesøe er mor til tre og er selv gammel spejder. Hun har siden november 2014 været enhedsleder for Spejderbierne, som børnene fra familiespejder bliver kaldt. Og det er noget, hun går meget op i. ”Jeg glæder mig til at mødes med mine familiespejdere og se, hvordan de tager imod de aktiviteter, som jeg har planlagt. Når jeg tager derfra igen, så er det med en følelse i maven af at have gjort noget godt. Jeg kan godt lide, at man er noget for andre mennesker. Det at give noget til andre mennesker, det har stor betydning for mig. Det er meget lærerigt og givende for mig,” forklarer Ulla Kallesøe. Ulla er ifølge Sylvia Blazejowski rigtig god til at arrangere ture for familiespejderne. Næste gang er i april. Og det er noget, som Sylvia Blazejowsi ser frem til. ”Det er noget særligt, fordi det er hele Vestamagers gruppe, som tager med. Uofficiel weekend hedder turen, og vi kommer jo kun med på weekend, fordi børnene er så små. Jeg glæder mig så meget, fordi nu er hun blevet et år ældre og kan meget mere,” fortæller Sylvia Blazejowski. ■
En engageret leder En stor årsag til at det har været en kæmpe succes at gå til familiespejder, hænger ifølge
10
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
SÅDAN KOMMER I I GANG PÅ
INSTAGRAM A F S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N
HVAD ER INSTAGRAM? Instagram er et socialt medie, der er meget populært blandt børn og unge, men også deres forældre. Det er billedet/videoen, der er i fokus, hvortil man kan skrive en kort billedtekst. Hvis I laver en offentlig profil, vil alle kunne se jeres opslag, mens hvis I laver en privat profil, kan kun de mennesker I tillader, se jeres opslag. Er formålet at blive mere synlige, er en offentlig profil bedst, da I da også vil dukke op, når folk søger på forskellige hashtags.
HVAD ER ET HASHTAG? Et hashtag # er en søgefunktion på Instagram. Hvis I f.eks. bruger #spejder i jeres billedtekst, vil jeres billede dukke op hos andre, når de søger på #spejder. Ved at gøre brug af gode og relevante hashtags, kan I derfor hurtigt nå ud til en bred målgruppe. Det kræver nemlig ikke, at de følger jer, men blot har samme interesse.
i Danmark
Vil I gerne gøre gruppens aktiviteter mere synlige på de sociale medier, kan Instagram være svaret for jer! Det er en platform, hvor det er nemt at lægge billeder og videoer op, samtidig med at det nemt kan deles med ligesindede ved at bruge hashtags.
1. Opret konto Brug gruppens navn som profilens navn og evt. jeres logo som profilbillede. For at nå ud til flest, er det oplagt at lave en offentlig profil. 2. Masser af billeder Det er vigtigt for at få og beholde følgere (dem der følger jeres profil) og derfor er det vigtigt, at I jævnligt lægger billeder op. Når I opretter profilen, kan det være en fin idé at have 5-10 billeder klar fra start til at kickstarte kontoen. Husk at bruge hashtags for at sprede jeres budskab til flest mulige. Korpset har #kfumspejderne og #voresbidrag.
3. Vis liv og glade dage For at være synlige må I holde liv i jeres profil og fortsætte med at vise det gode spejderarbejde, der sker i jeres gruppe. Både overfor nuværende forældre og spejdere, men også potentielle nye spejdere. ■
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
11
N A D L O 1 R
re r s p e j d e e v i t re mo A F M A RG RE T H E LØ K K E GA A RD H A N S E N
Ildhu sætter fokus på KFUM-Spejdernes kurser, og hvad de kan. I denne artikel kan du læse om Roland 1, som er et kursus for 13-15 årige spejdere. 12
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
ARTIKEL
“Vi kan se, at de unge menneske udviser mere empati overfor dem, de er sammen med, og tager et større ansvar for den patrulje, de er en del af.”
KFUM-Spejdernes kurser har ikke samme udtryk som for 10 år siden. Indholdet i kurserne er blevet mere fokuseret på at udvikle de enkelte spejdere, der deltager. Roland 1 er kurset for 13-15 årige spejdere og er med til at give deltagerne redskaber til at tage ansvar for sig selv og deres patruljer, og deltagerne udvikler ikke kun nye personlige kompetencer, men også venskaber på tværs af landet. Ildhu har talt med Kasper Lindholm, der var kursusleder på Virkelighedens Roland 1 i sommer. Han fortæller, at staben kunne mærke, at deltagerne rykkede sig personligt i løbet af ugen. “I slutningen af kurset kunne vi tydeligt se og mærke, at kursisterne har udviklet sig. De fandt ud af og fik sat ord på, hvad de er gode til, og hvordan de kan arbejde med ting, de gerne vil blive bedre til. De lærte noget om sig selv, og ikke mindst har de lært en masse om andre mennesker. Vi kan se, at de unge menneske udviser mere empati overfor dem, de er sammen med, og tager et større ansvar for den patrulje, de er en del af,” fortæller Kasper. Kurset fastholder spejderne Roland 1 sætter deltagerne i en patrulje med spejdere fra hele landet. Denne patrulje er de sammen med hele ugen, og de får bygget lejrplads, laver mad over bål og tager på løb sammen. Ifølge Kasper udvikler kurset ikke kun spejderens kompetencer, men giver deltagerne venskaber på tværs af landet og blod på tanden til at lave mere spejderarbejde. Kasper mener, at et Roland 1 også vil give andet end mere ansvarsbevidste spejdere. Kurset kan også være med til at fastholde spejderne i gruppen og spejderarbejdet efterfølgende. “Jeg tror, det er med til at fastholde spejdere. De får mod på flere kurser, får ny inspiration med hjem til gruppen og får bekendtskaber i andre dele af landet”, afslutter Kasper. ■
Fakta om Roland 1
Har du spejdere i alderen 13-15 år, kan du sende dem på Roland 1. Kurset afholdes i forskellige dele af landet - og typisk i påske-, sommer- og efterårsferien. Disse er kurserne i 2018: •
Roland 1 - Rumrejsen Den 25.03-01.04 - tilmeldingsfrist den 18.03
•
Roland 1 for alle - Det tværkorpslige Roland Den 07.-14.07 - tilmeldingsfrist den 08.06
•
Roland 1 - Terp Spejdercenter Den 07.-14.07 - tilmeldingsfrist den 30.06
•
Roland 1 - Sammen er vi stærkere! Den 01.07-28.07 - tilmeldingsfrist den 30.06
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
13
14
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
KOM MED! Billederne er redaktionens bud på tolkninger af temaet. Nyd billederne, og tænk over, hvordan du ville afbilde “Kom med”.
i Danmark
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
15
KLUMME
Kom med og vær med A F M O RT E N T RA M P E DAC H J UN G E T
Som spejdere er vi optagede af at gøre børn og unge beredt til livet. Vi møder de unge i øjenhøjde med respekt for deres ideer, tanker og handlinger. Vi skal som spejdere arbejde for at udbrede vores forpligtende fællesskaber til endnu flere børn og unge, så de også oplever glæden ved sammen at nå patruljens mål.
FORMANDSKABETS KLUMME Vores formandskab for KFUM-Spejdernes bestyrelse oplever mangt og meget i spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu bringer vi hver gang en klumme skrevet af en af formændene. Pladsen går på skift mellem Morten Trampedach Junget og medformand Peter Stubkjær Andersen. Denne gang hører vi fra Morten.
16
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
Invitationen til at komme med er fundamentet for at udbrede fællesskabet til endnu flere. Men som spejder finder man hurtigt ud af, at det ikke kun handler om at komme med - man bliver nødt til også at være med. Man skal være med til at sætte målet i patruljen, til at planlægge patruljemødet og til at løse opgaven. Kun sådan mærker man for alvor fællesskabet. Når du sidder med dette nummer af Ildhu i hånden, har du sikkert også en invitation til et distriktsmøde liggende i indbakken. Distriktsfællesskabet er helt centralt for, at
vi kan lykkedes med at udbrede vores fællesskab til endnu flere børn og unge. Men det er også her, vi som ledere kan mærke det store fællesskab. I har måske et mål om at gøre distriktet til en endnu stærkere platform til udvikling af unge ledere ved at give dem ansvar for at arrangere et distriktsarrangement eller et ungdomskursus? Eller måske trænger I til at mærke distriktsfællesskabet på en distriktslejr en af de kommende år? Til september mødes vi til Landsmøde. Herfra skal lyde en stor opfordring til ikke blot at komme med, men også til at være med. Jo flere der er med til at sætte retning for vores korps, des stærkere en bevægelse kan vi skabe. Og hvis vi alle insisterer på at være med til at udleve den retning, vi i fællesskab sætter, kan vi komme langt. Personligt glæder jeg mig til at opleve det stærke fællesskab til september. Jeg håber, vi ses. ■
KFUM-SPEJDERNE
ARTIKEL
Byd nye velkommmen AF CHR IST I A N B LO C H H A N S E N
Til spejder udtrykker vi ofte, at der er plads til alle, og ingen “sidder på bænken”. Nogle gange bliver vi måske lidt for interne og glemmer, at spejderlivet indeholder en masse nye udtryk og indtryk, som nye kan blive lidt skræmt af.
i Danmark
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
17
“Husk, som leder altid at snakke personligt med det nye barn, inden I har stillet jer i rundkreds og sunget.”
I spejdergruppen tænker mange ofte over, hvordan vi byder nye børn velkommen, og nogle gange får vi også gjort noget særligt, når der kommer nye ledere. Der er dog også mange andre nye ansigter i gruppen. Det kan være nogen i grupperådet eller en forælder, hvis barn lige er startet. I denne artikel kan du læse om gode råd og refleksioner, som kan styrke velkomsten af nye i gruppen. Det nye spejderbarn Mange børn starter til spejder sammen med en af deres venner, men selvom de kender et enkelt ansigt, så kan de let føle sig udenfor. Husk, som leder altid at snakke personligt med det nye barn, inden I har stillet jer i rundkreds og sunget. På den måde kender det nye barn allerede to ansigter. Spejdere føler sammenhold ved at bære uniform og tørklæde, men denne samhørighed ekskluderer en nytilkommen, da de jo kommer uden tørklæde. Derfor kan det være en god idé altid at have en bunke tørklæder, som nye kan låne under mødet. Man
18
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
kan evt. også forære tørklædet til barnet, da dette skaber en stærk lyst til at komme igen. Forsøg at få telefonnummeret på barn eller forælder ved det allerførste møde. Inden næste møde sender du en sms, hvor du skriver, at du glæder dig til at se dem igen, samt hvad dagens møde handler om. Forældre Forældre er en stor del af deres børns fritidsaktiviteter, og vi skal huske, at de skal være trygge ved at give os ledere tid med deres børn. Det vil være en god idé til hvert møde at have en leder, som kun bruger tid på at sige hej til de forældre, som afleverer deres børn. Lederen skal være god til at hyggesnakke og være klar til at svare på spørgsmål. Når en familie starter til familiespejder, kan det være lidt for uoverskueligt, hvis én leder skal holde styr på spørgsmål fra alle forældre. Nogle grupper benytter derfor “tryghedsfamilie”, hvor en ny familie bliver
KFUM-SPEJDERNE
tilknyttet en erfaren familie. Så ved de nye forældre, hvem de kan stille spørgsmål til, og samtidig kan den erfarne familie sende en sms inden et kommende møde og sige “Kommer du ikke med til spejder i dag?”
“Nogle grupper kæmper med at motivere forældre til at stille op til grupperådet. Et godt råd er at have tydeliggjort, hvilke opgaver der skal udføres.”
i Danmark
Lav informationsaftener et par gange om året, hvor alle forældre er inviteret, og spejderne i forvejen er til møde. I skal informere om årets gang, så alle ved, hvornår kalenderen skal være ledig. Sørg dog for, at mødet ikke kun drejer sig om en masse praktiske ting. Fortæl også om jeres værdier, og hvad deres børn får ud af at være spejder. En ny leder Nye ledere kan både være tidligere spejdere eller nogen, som aldrig har haft berøring med vores verden. Da tidligere spejdere kender spejderarbejdet, kan det ske, at vi glemmer, at de er på udebane, når de træder ind i jeres spejderhus. Vis den nye leder rundt i huset før et møde, så personen let kan hjælpe børn allerede fra dag 1, og selv kan hente knobrebene. >
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
19
Nogle spejdergrupper samler alle ledere i gruppen, når en ny leder starter. Hermed kender alle den nye, men ikke mindst kender den nye alle de andre. Ved sådan en præsentation kan man fx snakke om, hvad man brænder for ved spejder, eller hvorfor man vil være spejder. Udnyt mødet til at alle lærer noget om hinanden, så man ikke blot fortæller om ens arbejde og uddannelse, og det derved bliver et ligegyldigt møde for “de gamle” i gruppen. Ny i grupperådet Nogle grupper kæmper med at motivere forældre til at stille op til grupperådet. Et godt råd er at have tydeliggjort, hvilke opgaver der skal udføres. Beskriv det meget detaljeret, så et kommende grupperådsmedlem kan se opgaven for sig og ikke er i tvivl om tidsforbruget. En ny i grupperådet er ofte en forælder. De har ikke nødvendigvis et stort indblik i spejderarbejdet endnu. Inden første grupperådsmøde bør grupperådsformanden, og også gerne gruppelederen, derfor have et møde med den nye. Her vil være mulighed for at stille de spørgsmål, som man ikke tør stille i et stort forum. Det vil også være oplagt at snakke om det nye medlems kompetencer, så man ved, hvilke opgaver der er de mest oplagte at uddelegere. Husk, at en ny i grupperådet ikke nødvendigvis er en forælder, men også kan være en af spejderne. Selvom spejderen kender gruppen, så kender han eller hun ikke grupperådet. Husk også, at principperne for spejder- og patruljearbejde skal gå igen i grupperådet, så de unge oplever, at lederne efterlever de værdier, som også gælder ude i marken. ■
20
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
ARTIKEL
DM i Spejder
• • •
AF CH RISTINE H O LM LIN D HAR D
Hvad er det, vi spejdere kan? Spejdere er kendt for at kunne en masse basale færdigheder, men endnu vigtigere er det, at spejdere har et unikt fællesskab og i den forbindelse en evne til at samarbejde, som ikke ses mange andre steder. Hvis man forbinder basale spejderfærdigheder med et solidt samarbejde, får man et arrangement som DM i Spejder. DM i Spejder er en konkurrence, hvor man dyster i spejderfærdigheder, men hvor det er samarbejdet, der driver værket. Spejderne bliver tilmeldt i deres respektive patruljer, hvor de får en unik mulighed for at styrke deres samarbejdet. Fokusset er i høj grad på patruljen og deres sammenhold, da de i fællesskab skal løse de opgaver, de bliver stillet overfor. De kompetencer, som spejderne har lært hjemme i grupperne og på diverse kurser, bliver mulige at afprøve i praksis til DM i Spejder.
i Danmark
Fakta om DM i spejder
• • •
For spejdere fra 11 til og med 17 år Afholdes hvert andet år Kvalifikationsrunder i hele landet fra d. 6.-22. april Finale d. 19.-21. maj 2018 Tilmelding er åben på: www.dmispejder.dk Bemærk, frist for tilmelding varierer rundt om i landet. (fra d. 18. marts til 4. april).
DM i Spejder er KFUM-Spejdernes største ungeevent, hvor vi forventer at have 1200 spejdere til kvalifikationsrunderne og 300 spejdere til finalen. Fordi DM i Spejder er så stort et arrangement, kan der laves aktiviteter, som spejderne ikke nødvendigvis er vant til fra distriktet og grupperne. DM i Spejder er et sted, hvor der er plads til patruljernes ambitionsniveau. Hvis man kommer for at kæmpe til det sidste, er der rig mulighed for at blive udfordret, men der er også plads til den patrulje, der vil hygge sig med hinanden og prøve kræfter med nye og anderledes aktiviteter, de ikke nødvendigvis er vant til hjemme fra gruppen. DM i Spejder 2018 nærmer sig med hastige skridt. Skal din patruje med? ■
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
21
UNDGÃ… MOBNING A F K I RST I N E B RUUN - S C H MIDT
22
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
ARTIKEL
Mobning er et svært og ømtåleligt emne. De fleste har på en eller anden måde oplevet mobning tæt på - enten som udøver, offer eller vidne. I denne artikel prøver vi at beskrive mobning, og hvad man som gruppeleder skal være opmærksom på, så man kan skabe nogle rammer, hvor mobning ikke eksisterer.
Hvad er mobning? Børns Vilkår definerer mobning som: ”Et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider”. Det er altså ikke kun ét individ som mobber, men faktisk en hel gruppe, og det sker ofte ved at ekskludere en bestemt person. Derfor nævner Børns Vilkår, at det ikke er en god idé at give én person skylden for mobning, da det sjældent kun er et enkelt individ, som mobber. Det er derimod den handling der foregår, når barnet ikke må være med og udelukkes fra gruppen. De mobbende finder en fælles ting, som de kører på, fordi de mangler at være fælles om andre ting. Det er et parameter, du som gruppeleder kan bruge til noget. Du kan som gruppeleder skabe rammerne for at give børnene nogle fælles oplevelser, som de kan fokusere deres energi mod. Give dem metoder, som skaber fællesskab, inkluderer alle og skaber mangfoldighed. Det kunne f.eks. være opgaver, som kræver, at alle yder en indsats, og at ingen er højere end andre. Lav en venskabelig dyst På en lejr kan man som leder lave en aftale med nabogruppen om en venskabsdyst, hvor det handler om, hvem der får bygget lejren op først og bedst. Denne aktivitet vil, hvis det skal gå hurtigt, inkludere alle og samtidig give en fælles indsatsfølelse. En anden aktivitet, man kunne lave, kunne være i grupper, hvor man får en fælles opgave. Hvis én fejler, fejler hele gruppen. Det kunne være en opgave i blæsevejr, hvor gruppen skal have et lys transporteret fra a til b, uden at det går ud. Det kunne være teambuildingøvelser, hvor det handler om, at man lytter og samarbejder om at løse opgaven. Men man kan også holde hjemmemøder, hvor man kan lære hinanden og hinandens hjem at kende. På den måde åbner man op for personen bag spejderen, så det hele ikke går op i knob og uniformer. Få nye med i fællesskabet Oplever du at have fået et medlem ind i gruppen, som er meget trukket ind i sig selv og søger væk fra fællesskabet, kan det være, fordi barnet bliver mobbet i skolen. Her kan du tage initiativ til at få barnet med i fællesskabet og give det nogle gode minder, det kan bygge
i Danmark
videre på. Det handler om, at du som leder skal skabe et trygt og imødekommende rum for alle børn og samtidig skabe nogle værdier i gruppen for, hvordan man taler sammen. Ved vejledning, og ved at du går foran som det gode eksempel, lærer børnene at gøre det samme. For at skabe et velkomment rum for et nyt medlem, om det er blevet mobbet eller ej, kan være svært, hvis I f.eks. i forvejen har et stærkt fællesskab i gruppen. Her kunne man som leder tage en eller flere stærke personer og give dem “ansvaret” for den nytilkomne, så den nye føler sig velkommen og inkluderet. Som leder kan du også lave et ritual, som alle nye skal igennem, hvorefter de så er en del af gruppen. Dette ritual kan man lave, når barnet kommer anden eller tredje gang. Når barnet er blevet en del af gruppen, skal barnet følge de regler, som lederne stiller for gruppen. Det kunne f.eks. være, at i denne gruppe taler man pænt til hinanden, man hjælper hinanden og respekterer hinanden. På denne måde kan man som leder skabe et rum, hvor der er tillid og respekt overfor alle og gruppen. Find det, børnene har til fælles Går det helt skidt i din gruppe med mobning, så kan du lave en øvelse, hvor alle børnene skal nævne gode ting om hinanden. Derudover kan du lave en øvelse, hvor du stiller børnene op og så nævne forskellige ting, de kan have til fælles. Det kunne eksempelvis være, at du laver en cirkel på gulvet af børnenes tørklæder, og så beder du børnene stige ind i cirklen, hvis det, der bliver nævnt, passer på dem. Du kunne nævne at alle dem, som har større søskende skal gå ind i cirklen. Hvor du så arbejder videre mod måske hårdere emner, som dem, der har forældre, der er skilt o.a. Øvelsen giver en visuel metode til, at børnene kan se, hvem af de andre i gruppen de har ting til fælles med, som man måske ikke bare sådan lige taler om. Der er mange måder til et godt og åbent rum, og dette er bare eksempler. Du som leder ved, hvad din gruppe vil have mest gavn af. Dette er ment som inspiration og kan også bruges i andre sammenhænge end ved mobning. ■
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
23
ARTIKEL
FORKORTELSER Næsten det rene kodesprog A F LO UI S E N Ø RRE GA A RD
Vi spejdere er vant til at løse gåder og koder, men kan vi tyde alle de forkortelser, vi selv bruger i det daglige? Vi bruger mange forkortelser i vores organisation. Selv vores navn er en forkortelse. KFUM - Kristeligt Forening for Unge Mennesker. Jeg vil liste nogle af de forkortelser op, som er mest brugt hos KFUM-Spejderne. WOSM Øverst skal vi have WOSM, som er en forkortelse af World Scout Organisation Movement. Det er organisationen for spejderkorps verden over, og her er KFUM-Spejdere selvfølgelig også medlem. HB, SIA, SPS, SUD OG SAE Herunder skal vi have HB. Det er vores Hovedbestyrelse, som består af 11 medlemmer, der vælges på Landsmødet og sætter den strategiske retning for KFUM-Spejderne. HB har nedsat fire styregrupper - SIA (Styregruppen for internationale aktiviteter), SPS (Styregruppen for Profil og Samfund), SUD (Styregruppen for Uddannelse) og SAE (Styregruppen for Arbejdsprogram og Events)
24
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
DTC, DTA og DTU Ud over HB har vi også DTC, DTA og DTU. De er alle medlemmer af en distriktsstab. DTC står for distriktschef, DTA er distriktsassistent og DTU er distriktsuddannelsesansvarlig. De sydlige distrikter har deres egne uddannelsesdage - dem kalder vi for DUD. De finder sted på Houens Odde spejdercenter og er planlagt af en stab bestående af DTU’er fra syv distrikter. Flere forkortelser Det var de mere officielle forkortelser, men vi har også andre forkortelser. F.eks. i forbindelse med ulvenes opstart siger lederne GEB GEB GEB (Gøre Eders Bedste) og ulvene svarer GOB GOB GOB (Gøre vOres Bedste). Man kan blive GEÅ (Giv-Et-Årspejder), og man kan deltage i JOTA/JOTI (Jamboree On The Air/Jamboree On The Internet). ■
KFUM-SPEJDERNE
GRUPPESTAFET
Vores forskellige kompetencer supplerer hinanden A F M A RG RE T H E LØ K K E GA A RD H A N S E N
Gruppen Bruddal har cirka 75 medlemmer, som spænder over bæver, ulve, trop og senior. Grupperepræsentant Mathilde Østergaard har fået ordet.
BRUDDAL HAR STAFETTEN Der findes små og store grupper i spejderland. Der findes byspejdere, spejdere til søs og spejdere langt ude på landet. I føljetonen ”Gruppestafet” bevæger vi os rundt i Danmark og finder de gode historier. I sidste nummer af Ildhu besøgte vi Flammegruppen KFUM-Spejderne i Stavtrup, og denne gang er stafetten kastet videre til KFUM-Spejderne Bruddal i nærheden af Skive.
i Danmark
Hvad er I bedst til? ”Vi har en del ledere med forskellige kompetencer, som supplerer hinanden godt. Vi har nye ledere og ledere, der har været spejdere i mange år, og aldersmæssigt spænder vi fra cirka 20 til 50 år. Det kan være en fordel. Derudover synes jeg, det giver et godt flow, at vi har forskellige kompetencer i lederstaben. Vi har blandt andet en præst, gartner, pædagog og landmand, og det betyder, at vi har nogle forskellige færdigheder”.
at de lærer andre børn at kende fra andre skoler, men som stadig bor i samme område som dem selv. Det giver nogle sjove situationer nogle gange. Til fællesmøderne er det sjovt at se, hvordan yngre og ældre omgås hinanden.
Hvordan er det at være en gruppe på landet? “Vi fokuserer på at blande børnene både i enhederne, men også på tværs af enhederne. Vi har børn fra forskellige skoler, som først kommer på samme skole i 7. klasse. Det fungerer rigtig fint,
Hvem skal have stafetten næste gang? “Det skal KFUM-Spejderne i Nors i Thisted. Vi mødte dem på Spejdernes Lejr, hvor vi hyggede os sammen til forpionering”. ■
Vi har fjorden i nærheden, som vi prøver at udnytte. Troppen har et par gange bygget tømmerflåde, som vi har været nede og sejle med. Ulvene og bæverne undersøger dyrene, der bor i og ved fjorden.”
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
25
ARTIKEL
Kom med ud over
GRÆNSERNE! AF LI S B E T H DA M K J ÆR C H RI ST E N S E N
26
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
KFUM-SPEJDERNE
Det er et stort privilegium, at vi i spejderarbejdet har talrige muligheder for at rejse ud som spejdere. Hvad enten der er tale om et besøg hos en venskabsgruppe i Sverige, en fjeldtur til Island eller en tur med Spejder-Rejser, efterlades spejdere og ledere med nye store og anderledes oplevelser, styrket fællesskab og nye perspektiver på spejderarbejdet.
I 2017 arrangerede frivillige guider i Spejder-Rejser bl.a. ture til Balkan (Kosovo, Serbien, Makedonien) og Mellemøsten (Jordan og Israel). Deltagere fra disse ture deler her nogle af de positive sider, de har oplevet ved at tage på udlandstur som spejdere. Oplevelserne fra turene er i klar erindring hos de tidligere rejsende. Niels Løgstrup Sørensen deltog på efterårets tur til Mellemøsten og beskriver sin største oplevelse så scenisk, at rejselysten vækkes. ”Den største oplevelse var, da vi besøgte Wadi Rum ørkenen i Jordan. Her brugte vi hele dagen på at køre rundt i en Jeep og oplevede den fantastiske ørken og dens klippeformationer. Om aftenen hyggede vi os om bålet og overnattede under åben himmel i det lune ørkensand. Over os var den smukkeste stjernehimmel uden kunstigt lys til at forstyrre”. Fælles for de tidligere deltagere er, at fællesskabet mellem de rejsende har haft stor betydning for oplevelsen. Typisk kender spejderne på Spejder-Rejsers ture ikke hinanden på forhånd. Niels Gjørup Ladefoged er spejder i Det
i Danmark
Danske Spejderkorps og var med på turen til Balkanlandene. Han var spændt på at rejse med KFUM-spejdere, men erfarede at det at have spejder til fælles gør, at der hurtigt etableres et stærkt rejsefællesskab. Sanne Lund Sørensen, som også deltog på turen til Balkan, fortæller således: ”Spejdere er megafede at rejse med, fordi de er selvstændige og ansvarsfulde og har gå-på-mod, så alt skal opleves. Hvis der kommer en udfordring, så er det bare endnu federe”. Mødet med en fremmed kultur kan være meget interessant og sætte tanker i gang - både under og efter en rejse. En af spejderarbejdets store styrker er, at det er et fælles tredje, når spejdere fra forskellige lande og kulturer mødes. Dette giver Niels Løgstrup Sørensen udtryk for i sine refleksioner over mødet med jordanske spejdere: “Efter vi besøgte en jordansk spejdergruppe i Amman, indså jeg, at spejderarbejdet er så mange forskellige ting. Selvom det varierer, hvad man laver fra land til land og fra gruppe til gruppe, deler vi alle et fantastisk engagement for de samfund, vi lever i, og møder hinanden med et åbent sind, fordi vi ved, at alle er ens”. ■
Fakta om Spejder-Rejser
Spejder-Rejser blev stiftet i 1988, og er KFUM-Spejdernes eget rejsebureau. Formålet er at give danske spejdere mulighed for at opleve spejderarbejde, natur og kultur uden for Danmarks grænser. Se mere på www.spejder-rejser.dk
ILDHU 01 2018 Ledermagasin
27