Batterihæfte 2015 by KFUM-Spejderne i Danmark

B AT T E R IP R O JE K T 2 0 1 5

BAT TERIPROJEKT 2015 Det hæfte, du sidder med i hånden, er fyldt med aktiviteter til hver enhed i jeres spejdergruppe. Aktiviteterne er tilpasset på en sådan måde, at der kan udføres et par aktiviteter på et enkelt spejdermøde. Som leder kan du selv vælge, hvilke aktiviteter du vil bruge ud fra, hvad der passer til netop jeres spejdere. FORMÅL Aktivitetsmaterialet lægger op til en række mindre aktiviteter, der har fokus på genanvendelse af batterier og andre former for miljøhensyn. Gennem aktivitetsmaterialet får den enkelte spejder kendskab til genanvendelse af batterier, og hvordan der kan tages hensyn til miljøet. Målet er at lave aktiviteter, som udvikler spejdernes kommunikation og moral og etik gennem samfundsrelevante aktiviteter, samtidig med at vi sammen rykker verden – med vilje, som er KFUM-Spejdernes vision.

SOCIALT · Vidensdeling · Situationer · Målgrupper

FYSISK INTELLEKTUELT SELVSTÆNDIGT

det nye arbejdsprogram, Paletten, som udkommer i slutningen af 2015. Hvis du vil læse mere om idéen bag det nye arbejdsprogram, så se: www.spejdernet.dk/arbejdsprogram2014. IDÉEN MED HÆFTET ■ Spejderen skal kende til konsekvenserne ved manglende genanvendelse. ■ Spejderen skal selv finde ud af, hvordan han/hun kan forbedre miljøet. ■ Spejderen skal lære at fortælle andre, hvorfor genanvendelse er vigtig.

MÅLGRUPPE Aktivitetsmaterialet er for alle enheder fra bævere til seniorer. Aktiviteterne for de yngste enheder skal primært sættes i gang af ledere, mens seniorerne selv skal have et stort ansvar. Dermed gives der i aktiviteterne større og større ansvar til børnene, jo ældre de bliver.

UDVIKLINGSOMRÅDER OG LÆRINGSZONER I det kommende arbejdsprogram tager aktiviteterne udgangspunkt i udviklingsområder og såkaldte læringszoner. Hos KFUM-Spejderne er der 6 udviklingsområder. Inden for hvert udviklingsområde er beskrevet 2 læringszoner, som beskriver, hvad KFUM-Spejdere skal udvikle sig inden for. De to udviklingsområder og læringszoner, som er udvalgt i dette hæfte, kan ses på Figur 1.

VÆRDIGRUNDLAG Aktivitetsmaterialet bygger på KFUM-Spejdernes værdier ansvarlighed og samfundsengagement. Gennem aktiviteterne får spejderne arbejdet med værdierne, og lærer dermed at tage ansvar for sig selv og samfundet. Udover at projektet understøtter KFUM-Spejdernes værdisæt, understøtter aktiviteterne også

Aktiviteterne i dette hæfte er baseret på følgende udviklingsområder og læringszoner: Åndeligt: Moral og etik Intellektuelt: Kommunikation 02

ÅNDELIGT

FØLELSESMÆSSIGT

· Dilemma · Holdninger · Undre sig Figur 1.

NY T TIGE LINK S Find mere information om genanvendelse og batterier på følgende sider: ■ European Recycling Platform (ERP); www.erp-recycling.dk ■ Energimuseet; www.energimuseet.dk ■ Danmarks Naturfredningsforening, der blandt andet står for affaldsindsamlingen, som afholdes hvert år i april; www.dn.dk ■ Miljøstyrelsen, som har det overordnede ansvar for affald i Danmark; www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald ■ Samvirkes (COOP) tema om batterier; www.samvirke.dk/tema/batteri.html ■ RenoSam - en sammenslutning af affaldsselskaber og kommuner, der har lavet kampagnen ”Få mere plads i skraldespanden”; www.sorterditaffald.dk 03

BÆVER Batterihæftet kombinerer læringszonen ”Kommunikation” fra det intellektuelle udviklingsområde med ”Moral og etik” fra det åndelige udviklingsområde.

MORAL OG ETIK

Find skrald i naturen – opgave med forældre

For bæverne betyder det, at materialet skal gøre bæverne opmærksomme på, at der er meget implicit information i en historie. Samtidig skal det lære dem at kunne identificere og beskrive eksempler på god og dårlig opførsel. Aktiviteterne kan hver især bidrage til at opfylde det ene læringsmål, men alt i alt skal forløbet udvikle bæverne inden for de to læringsmål.

www.spejdernet.dk/findskrald FORMÅL Denne aktivitet skal få bæverne til at se, hvor meget affald der ligger i det område, hvor de selv bor. Det affald, de finder, kan bruges til aktiviteten ’Skraldemænd’, som er næste aktivitet i hæftet. Aktiviteten sørger desuden for at inddrage forældrene i snak om spejderarbejde.

Aktiviteterne skal inddrage spejdermetoden, handle om batterier, miljø og genanvendelse og bidrage til opfyldelse af de to læringsmål. Lederen er velkommen til at udvikle sine egne aktiviteter, som bidrager til opfyldelse af læringsmålene.

FORBEREDELSE ■ Print sedlen på nævnte link, inden mødet starter. AKTIVITETEN Før I ønsker at lave aktiviteten, skal I give bæverne besked om, at de skal have gået en tur med deres forældre inden næste møde. På turen skal de samle affald i en indkøbs- eller affaldspose. Posen skal de medbringe til spejdermødet, hvis I ønsker at lave aktiviteten ’Skraldemænd’. I kan også vælge at snakke med bæverne om, hvad de har fundet. Eller I kan veje poserne og se hvem der har fundet mest.

LÆRINGSMÅL Være opmærksomme på, at der er meget underforstået information i en historie. Kunne identificere og beskrive eksempler på god og dårlig opførsel fra egen hverdag.

MORAL OG ETIK

UDVIDELSE TIL LEGEN: Poserne kan være opdelt i forskellige typer affald, sådan at papir kun må komme i én bestemt pose, metal i en anden og glas i en tredje. Dette er i tråd med vendespilet; den følgende aktivitet i hæftet.

Skraldemænd www.spejdernet.dk/skraldemaend FORMÅL Aktiviteten er en leg, som skal være både sjov og få bæverne til at bevæge sig. Legen vil formodentlig også kunne vise, at det er meget nemmere at svine naturen til, end det er at rydde op. Bæverne skal lære, at man ikke skal smide affald i naturen.

MORAL OG ETIK

Vendespil www.spejdernet.dk/vendespil

FORBEREDELSE Inden aktiviteten skal bæverne have an pose affald med, som de selv har fundet - se forrige aktivitet i hæftet. Hvis I som ledere ikke ønsker, at bæverne skal gøre noget hjemmefra, kan I selv medbringe affald.

FORMÅL Denne aktivitet går ud på, at bæverne får at se hvilke typer affald, der bliver smidt i naturen og byrummet, og hvor grimt det ser ud. Desuden lærer de, hvad der skal gøres med affaldet i stedet for at smide det i naturen.

BESKRIVELSE Det medbragte affald lægges over i 3-4 klare sække. Bæverne deles i to lige store hold. Det ene hold er skraldemænd, og det andet hold er miljøforurenere. Når legen går i gang, så får affaldssvinene 15 sekunder til at tage affald fra poserne og smide det på jorden. Når tiden er gået, kommer skraldemændene og rydder op, hvilket gøres ved at tage affald fra jorden og smide det i poserne. Mens der ryddes op, fortsætter skraldesvinene med at sprede affald fra poserne. Efter 3 minutter stopper legen, og det tælles op hvor meget affald, der ligger på jorden. Derefter skifter de to hold roller, og legen starter forfra.

FORBEREDELSE ■ Gå ind på ovennævnte link. ■ Print pdf-filen - helst i farver ■ Klip brikkerne ud ■ Hvis der er mulighed for det, så laminér brikkerne og klip dem ud igen. Det er vigtigt at klippe brikkerne ud, inden de lamineres, da brikkerne på den måde er mere vandtætte og kan bruges udendørs.

BESKRIVELSE Legen er et klassisk vendespil, hvor alle brikkerne vender med bagsiden opad. Bæverne vender efter tur to kort hver. Hvis billederne ikke er de samme vendes bagsiden op igen, og det er næste bævers tur. Hvis billederne derimod er ens, så må der vendes to kort igen, inden turen gives videre. Bæverne kan enten være delt i hold af to og to, som spiller mod hinanden, eller de kan spille mod hinanden én og én.

KOMMUNIKATION

MORAL OG ETIK

Skuespil www.spejdernet.dk/skuespil FORMÅL Aktiviteten skal give bæverne en fornemmelse af god og dårlig opførsel i forhold til naturen og miljøet ved at lave skuespil.

UDVIDELSE TIL LEGEN Brikkerne kan også lægges på en græsplæne, så man skal bevæge sig mere for at vende kortene. På den måde kan man være inddelt i familier og gøre legen sværere.

BESKRIVELSE Bæverne skal spille skuespillet i deres bæverfamilier. På linket er der forslag som inspiration til skuespil. Hvis I som ledere har lyst, er I velkomne til at lave egne skuespil, og jeres bævere kan også selv komme med forslag til indhold. Skuespillene kræver sandsynligvis lederstøtte, da ikke alle bævere selv kan læse. Lad bæverne øve sig på skuespillet for så til sidst at opføre det for de andre bæverfamilier. Snak efter hvert skuespil om skuespillets handling.

ULVE Batterihæftet kombinerer læringszonen ”Kommunikation” fra det intellektuelle udviklingsområde med ”Moral og etik” fra det åndelige udviklingsområde.

MORAL OG ETIK

Tip en 13’er om miljø www.spejdernet.dk/tip13

For ulvene betyder det, at materialet skal lære ulve teknikker til at forberede at fortælle noget til andre og samtidig at forstå, at handlinger ikke udelukkende er rigtige eller forkerte. Aktiviteterne kan hver især opfylde det ene læringsmål, men alt i alt skal forløbet udvikle ulvene inden for de to læringsmål.

FORMÅL Ulvene skal have forståelse for og viden om miljø. FORBEREDELSE ■ Printe pdf-filen ”Tip en 13’er om miljø” via linket. ■ Klip de forskellige spørgsmål ud. ■ Hvis du har mulighed for det, så laminér sedlerne og lav huller i. ■ Hæng sedlerne op på jeres spejdergrund. ■ Print ”Tip en 13’er - Svarskema”. Print et til hver bande. I kan vælge at laminere skemaet og udlevere en sprittusch, som banderne kan skrive med.

De korrekte svar kan I finde i filen med navnet ”Tip en 13’er - Svar”.

LÆRINGSMÅL Lære teknikker til at forberede at fortælle noget til andre.

BESKRIVELSE Ulvene skal besvare de forskellige spørgsmål inddelt i deres bander. Hvis I er meget få bander, kan I opdele dem, så de er flere hold. Det er nok at være 3-4 på et hold.

Kunne forstå, at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte.

BESKRIVELSE Rammen om legen er, at der i byen er en genbrugsplads, hvor alt byens affald ligger. Genbrugspladsen er bevogtet af en skraldevogter, som desværre er blind. En af ulvene skal være skraldevogter og have bind for øjnene. Ulven skal sidde på græsset og have affaldet lagt omkring sig.

Det er ikke sikkert, at alle bander når at finde alle spørgsmålene inden for den tidsramme (f.eks. 30 minutter), I giver dem. Den bande, der har flest rigtige, vinder. UDVIDELSE Hvis I mener, at jeres ulve har færdighederne til det, så kan I hænge sedlerne over et større område og markere dem på et o-løbs kort.

KOMMUNIKATION

Grunden til, at skraldet skal vogtes, er, at der er skraldeskurke på spil, som vil stjæle skraldet for at sprede det rundt i byen. Alle de øvrige ulve er skraldeskurke. For at undgå at skraldet bliver stjålet, har vogteren en sammenrullet avis i hånden. Når skurkene nærmer sig, skal vogteren slå ud efter skurkene. Rammes en skurk, så skal alt det stjålne skrald lægges tilbage. Når alt skraldet er væk, tælles der op, hvem der har samlet mest. Den, der har samlet mest, er den nye skraldevogter. Har to skurke samlet lige meget, så bliver den, der er ramt færrest gange af avisen, vogter.

MORAL OG ETIK

Skraldeskurke – en snigeleg www.spejdernet.dk/skraldeskurke FORMÅL Denne leg er til for at have det sjovt. Den vil desuden træne ulvenes høresans, og legen kan ikke fuldføres uden at være fokuseret. FORBEREDELSE Alle ulvene skal medbringe et stykke affald hjemmefra. I ledere kan eventuelt medbringe skrald i stedet for.

De skal nu løbe rundt og finde så mange sedler som muligt og skrive svarene på svarskemaet.

KOMMUNIKATION

MORAL OG ETIK

Ulvene skal digte en historie om skraldehelten eller skraldeskurken. Hvilke evner har hun? Hvad gør han af gode eller dårlige ting? Ulvene kan helt sikkert finde på en masse godt om deres figurer. Under aktiviteten skal I ledere gå rundt og spørge ind til deres helte og skurke, og hvad der gør deres figur unik.

Skraldehelte og – skurke www.spejdernet.dk/skraldehelteogskurke FORMÅL Ulvene skal prøve at være kreative og øve sig i at digte historier, som de skal kunne fortælle til de andre ulve. Det vigtige er at få øvet sig i at forberede det, de vil fortælle.

Når figurerne er lavet, så skal de fortælle om den til alle de andre ulve. Ønsker I at dele jeres flotte helte og skurke med resten af landets spejdere, så kan I lægge billeder ind af dem på dette link: www.kortlink.dk/h24g Det kræver en Google-bruger at uploade filer, men I kan se andres billeder uden at logge ind.

FORBEREDELSE Ulvene skal op til mødet medbringe ting hjemmefra, som de alligevel vil smide ud. Hvis I tror, at ulvene ikke kan huske beskeden, så kan I printe filen fra linket. Eksempler på ting: dåser, køkkenrulle, ødelagt legetøj, cykellygte.

UDVIDELSE Der kan eventuelt også bygges en skraldeby. For eksempel kan lederne bygge skraldebyen, mens ulvene bygger deres helte. Alternativt kan skraldebyen bygges på forhånd som inspiration til ulvene. Det kan også være en aktivitet for de ulve, som bliver hurtigt færdige med deres egen figur.

Det anbefales at lederne også tager ting med for at være på den sikre side. EKSTRA MATERIALER ■ Limpistol ■ Skruetrækker ■ Ståltråd

Skraldebyen vil være det sted, hvor heltene og skurkene huserer.

BESKRIVELSE Ulvene skal bygge skraldehelte eller skraldeskurke af de medbragte genstande. Det foreslås, at alle de medbragte ting er til deling blandt alle, men hvis nogle virkelig gerne vil bruge egne ting, så er det også en mulighed. 12

KOMMUNIKATION

EKSEMPLER PÅ GENSTANDE OG DERES TILHØRENDE BATTERIER: ■ Kamera - har ofte et specielt batteri ■ Mobiltelefon - mange gamle mobiler har et specielt batteri, der kan fjernes ■ Røgalarm – 9V batteri ■ Fjernbetjening - AAA batteri ■ Cykellygte - enten AA eller knapcelle batteri ■ Fjernstyret bil - D batteri ■ Bærbar computer – specielt batteri

Hvilket batteri passer til hvad? www.spejdernet.dk/batterimatch FORMÅL Ulvene skal øve sig i at kommunikere med hinanden. Samtidig får de en forståelse for, hvor mange typer batterier der findes, og de lærer, hvordan de batterier udskiftes. FORBEREDELSE Ulvene skal medbringe forskellige genstande, som bruger batterier. Hvis I ikke ønsker, at ulvene skal have den opgave, så kan I ledere indsamle genstande fra jeres eget hjem. BESKRIVELSE 1. Alle genstandene bliver placeret på gulvet, og ulvene skal nu gå rundt og prøve at tage batterier ud og sætte dem i igen. De skal lægge godt mærke til, hvilke batterier der passer i hvad. 2. Alle batterier tages nu ud af genstandene og placeres på gulvet. 3. Ulvene deles i par, så de er sammen to og to. En af dem får bind for øjnene, og den anden skal nu guide den anden rundt efter batterier og genstande. Når matchende batteri og genstand er fundet, skal den blinde også guides i at få batteriet til at sidde korrekt. 13

JUNIOR Batterihæftet kombinerer læringszonen ”Kommunikation” fra det intellektuelle udviklingsområde med ”Moral og etik” fra det åndelige udviklingsområde.

MORAL OG ETIK

Hverdagens miljøforbedringer

For juniorerne betyder det, at juniorerne gennem materialet skal opleve, hvordan man kan formidle til forskellige målgrupper og samtidig opleve, at etiske dilemmaer også i høj grad er til stede i hverdagen. Aktiviteterne kan hver især opfylde det ene læringsmål, men alt i alt skal forløbet udvikle juniorerne inden for de to læringsmål.

www.spejdernet.dk/miljoeforbedringer FORMÅL Juniorerne skal forholde sig til de små forhold i deres egen eller familiens hverdag, som kan have negativ betydning for miljøet og naturen, og hvor de selv kan lave forbedringer. FORBEREDELSE Inden mødet printes pdf-filen fra ovennævnte link eller I kan hente den ned på en computer.

Medbring eventuelt computeren til spejdermødet, og hvis I har en projektor, vil det være en ekstra bonus. BESKRIVELSE Vis juniorerne de forskellige billeder. Under hvert billede er en tilknyttet kommentar. Kommentaren beskriver en forbedring til det der ses på billedet. Få juniorerne til at tænke over billedet, og spørg om de viste ting også forekommer hjemme hos dem selv.

LÆRINGSMÅL Opleve hvordan man kan formidle til forskellige målgrupper. Opleve at etiske dilemmaer også i høj grad er til stede i hverdagen, f.eks. når man kommer til at ødelægge en andens ting.

Til slut skal juniorerne gå ud i deres patruljer og se, om de selv kan finde på andre eksempler fra deres hverdag, hvor der kan laves nemme forbedringer.

KOMMUNIKATION

Brug først 15-20 minutter på at diskutere, hvad og hvordan der kan formidles, og hvordan de ønsker at gribe det an. Metoder kan for eksempel være video, billeder eller plancher. Det er en god idé at snakke med dem om, hvad der er centralt for lige netop deres målgruppe.

Formidling www.spejdernet.dk/formidling FORMÅL Denne øvelse skal træne juniorerne i at fortælle et budskab til forskellige målgrupper.

Når materialet er færdigt, så er I velkomne til at l ægge det op på nedenstående link, så alle i landet kan se, hvad jeres juniorer har lavet. Link til upload af billeder, plancher eller videoer: www.kortlink.dk/h24d Det kræver desværre en Google-bruger at uploade filer, men I kan se andres billeder eller videoer uden at logge ind.

FORBEREDELSE Bed juniorerne om at medbringe en smartphone, som kan optage video. Hvis de ikke selv har mobiler, så har I ledere nok en mobil eller et videokamera, som de kan låne. Medbring eventuelt en computer eller tablet, så juniorerne kan undersøge de links, som er præsenteret på side 3 i hæftet.

MORAL OG ETIK

Vores rene vand

BESKRIVELSE Inddel juniorerne i grupper på 2-3. Hver gruppe får nu som opgave at fortælle noget om batterier, genanvendelse eller miljø til en specifik målgruppe. Målgruppen kan for eksempel være én af de andre enheder, forældre eller bedsteforældre.

www.spejdernet.dk/voresrenevand FORMÅL Aktiviteten skal give en forståelse for, at det danske vand er så rent på grund af måden, som vandet bliver renset på i jorden. Det er derfor vigtigt ikke at smide giftige materialer i naturen, for eksempel batterier.

FORBEREDELSE Følgende materialer skal medbringes. Materialerne er mængder til en patrulje. Juster selv antallet alt efter jeres antal af patruljer, og om I ønsker at dele patruljerne op.

3. Læg nu materiale i flasken i følgende rækkefølge fra proppen og op: a. En smule vat b. Sand c. Grus. Hvis I har flere slags grus, så læg det fineste i først d. Små sten 4. Det er nu tid til at hælde vand i flasken. Find gerne beskidt sø- eller åvand, og alternativt kan I selv lave noget beskidt vand. 5. Hæld vandet i flasken og se, hvor rent det bliver, når det kommer ud. Lad det eventuelt løbe igennem flere gange og se, om det bliver klarere og renere. I kan også prøve at lave nogle rensningsanlæg, hvor I udelader nogle materialer. Er der nogen forskel?

■ 1 to-liters plasticflaske ■ En klar beholder til at opsamle vand ■ Snor ■ Dolk ■ Vat ■ Sand ■ Grus i forskellige størrelse ■ Små sten ■ Beskidt vand BESKRIVELSE Aktiviteten går ud at lave et lille rensningsanlæg ud fra samme princip, som vores grundvand bliver renset på.

Spørgsmål til juniorerne: Når nu en del vand i Danmark renses gennem jorden, hvad ville der så ske, hvis der lå affald i jorden?

1. Start med at skære bunden af flasken og lav to huller tæt på kanten og modsat hinanden. Sæt snor i hullerne, så flasken kan hænges op. Brug mellem 0,5 til 1 meter snor. 2. Lav også et hul i proppen med dolken.

FAKTA Det tager i gennemsnit cirka 40 år fra en vanddråbe rammer jordoverfladen, til den når grundvandet.

TROP Batterihæftet kombinerer læringszonen ”Kommunikation” fra det intellektuelle udviklingsområde med ”Moral og etik” fra det åndelige udviklingsområde.

MORAL OG ETIK

QR-løb www.spejdernet.dk/qrloeb

For troppen betyder det, at troppen gennem materialet skal opleve, at det, der formidles, viser en del af sandheden, og at andres sandhed og ens egen sandhed kan være vidt forskellige. Samtidig skal de opleve det moralske perspektiv i globale udfordringer. Aktiviteterne kan hver især opfylde det ene læringsmål, men alt i alt skal forløbet udvikle troppen inden for de to læringsmål.

FORMÅL Denne aktivitet skal få spejderne til at diskutere og forholde sig til både store og små etiske dilemmaer, der har med miljøet og naturen at gøre. FORBEREDELSE Bed spejderne om at medbringe opladte smart phones, som har et abonnement med data. Det er nok med én telefon per patrulje, så de kan eventuelt koordinere, hvem der tager en med.

Som ledere skal I printe følgende pdf og hænge alle siderne op i jeres lokalområde. Læg papiret i plastic lommer eller laminér det. Bed spejderne om at installere en QR-kodescanner, hvis de ikke allerede har en. Forslag til apps kan findes på følgende links: Windows phone: www.kortlink.dk/h249 Android: www.kortlink.dk/funm iOS: www.kortlink.dk/h248

LÆRINGSMÅL Opleve at det, der formidles, viser en del af sandheden, og at andres sandhed og ens egen sandhed kan være vidt forskellige.

BESKRIVELSE Aktiviteten er et løb, hvor spejderne skal gå rundt til de ophængte stykker papir. På papirerne står et spørgsmål, og samtidig er der også en QR-kode.

Opleve det moralske perspektiv i globale udfordringer, f.eks. er vores levestandard etisk forsvarlig 19

MORAL OG ETIK

KOMMUNIKATION

Vores område

Bybillede

www.spejdernet.dk/voresomraade

www.spejdernet.dk/bybillede

FORMÅL Formålet med denne aktivitet er at vise spejderne, at de selv kan gøre noget for miljø og genanvendelse. Det skal desuden give engagement og lyst til at gøre noget for jeres lokalområde. De skal få en forståelse for, at der må startes lokalt for at kunne tackle globale udfordringer.

FORMÅL Aktiviteten skal give spejderne forståelse for, at forskellige blik på en ting eller område kan give to forskellige indtryk og vise to sandheder. Spejderne vil ligeledes få blik for, hvordan affalds situationen er i netop deres lokalområde. FORBEREDELSE Bed spejderne om at have en opladt smartphone med til mødet.

BESKRIVELSE Spejderne skal finde ud af, hvad de vil gøre for jeres lokalområde. Det kan starte med fx en brainstorm, som kunne foregå ved, at de går en tur, og undervejs skriver tanker ned. Aktiviteten tager muligvis længere tid end et enkelt møde, men så vil det være oplagt at inddrage endnu et møde til selve udførslen af forslagene.

BESKRIVELSE Gå ind på ovenstående link og se flere eksempler i pdf-filen. Spejderne skal nu ud og tage billeder selv, hvor de har fokus på miljø og genanvendelse. De skal tage billeder af samme område - men fra forskellige vinkler.

EKSEMPLER ■ Opsætte batteriopsamlingskasse ved indgangs portal. ■ Plante blomster, grøntsager eller krydderurter på et gadehjørne.

Ønsker I at dele jeres billeder med resten af landets spejdere, så kan I gøre det på følgende link: www.kortlink.dk/h24h Det kræver desværre en Google-bruger at uploade filer, men I kan se andres billeder uden at logge ind.

SENIOR Batterihæftet kombinerer læringszonen ”Kommunikation” fra det intellektuelle udviklingsområde med ”Moral og etik” fra det åndelige udviklingsområde.

MORAL OG ETIK

Rollespil – Hvad er i orden? www.spejdernet.dk/rollespil

For seniorerne betyder det, at seniorerne skal lære at forbedre gruppens synlighed i lokalområdet og samtidig kunne diskutere og tage stilling til etiske dilemmaer og argumentere for egne holdninger. For denne aldersgruppe kan det med fordel indebære, at de selv er med til at udvikle aktiviteter.

FORMÅL Seniorerne skal her forholde sig til større dilemmaer end dem, der blot finder sted i deres hverdag. Samtidig skal de forsøge at argumentere for en sag, uagtet om de er enige eller uenige. FORBEREDELSE Bed seniorerne om at medbringe pc eller smartphone. Der skal helst benyttes internet, så hvis nogle spejdere eller ledere har høj datagrænse på deres smartphone, så kan der oprettes et hotspot, som kan bruges til at få adgang til internettet fra pc.

LÆRINGSMÅL Forbedre gruppens synlighed i lokal området. Kunne diskutere og tage stilling til etiske dilemmaer og argumentere for egne holdninger.

Print pdf-fil fra nævnte link. BESKRIVELSE Seniorerne skal i patruljen forholde sig til forskellige etiske dilemmaer. På den printede pdf-fil kan I læse om forskellige dilemmaer og forskellige mulige standpunkter. Det kan gøres på forskellige måder alt efter, hvor mange seniorer der er. En måde er, at alle går sammen i grupper på fire. Hver gruppe får et specifik dilemma. Gruppen deles nu i to, hvor hver halvdel har hver sin holdning til dilemmaet. De får nu for eksempel 15 minutter til at finde så meget viden om emnet som muligt. Derefter skal de have en debat i gang for22

Trin 1: Hvorfor? Hvad er målsætningen? Det første trin går ud på, at der formuleres nogle mål for, hvad I har brug for at øve og udvikle. I netop denne øvelse er målsætningen fastsat til at være: Forbedre gruppens synlighed i lokalområdet.

an ledere og de resterende seniorer. Til slut stemmer man på en af de to holdninger. Efter første hold kan næste hold komme på banen og have deres debat.

KOMMUNIKATION

Trin 2: Find på aktiviteter Brainstorm idéer til aktiviteter. To gode værktøjer til at lave en brainstorm er personassociation og billedassociation. Personassociation går ud på, at man for eksempel kan spørge, hvilke aktiviteter Anders And kunne finde på at lave. Billedassociation går ud på, at man får inspiration ved at kigge på billeder af for eksempel en paraply, et forstørrelsesglas eller en fodbold.

Synlighed www.spejdernet.dk/synlighed FORMÅL Seniorernes læringsmål fra læringszonen kommunikation er, at de skal gøre noget for at øge gruppens synlighed i lokalområdet.

Trin 3: Udvælg aktiviteter Nogle aktiviteter har høj værdi for spejderne men er svære at realisere. Andre har ikke så høj værdi, til gengæld er de lette at realisere og vækker altid begejstring. Det er en rigtig god idé at lave et mix.

BESKRIVELSE Seniorerne skal selv finde ud af, hvordan de ønsker at gribe opgaven an. De kan eventuelt tage følgende fem trin i brug, som er udviklet til det kommende arbejdsprogram. En udvidet beskrivelse kan ses i hæftet ”Koncept fra nyt arbejdsprogram”, som jeres gruppe modtog i foråret 2014. Hæftet kan også findes på dette link: www.spejdernet.dk/arbejdsprogram2014

Trin 4: Kan aktiviteterne blive endnu bedre? I bør kvalitetssikre de aktiviteter, I har udvalgt. Måske kan de blive endnu bedre. Her kan I spørge jer selv: Er spejdermetoden til stede? Eller kan den komme det? Er niveauet højt nok? Er aktiviteterne udfordrende? Er de attraktive? Er de brugbare? Er der noget, der skal justeres?

Som inspiration til andre må I meget gerne dele billeder eller tekst, af det I får lavet, på følgende link: www.kortlink.dk/h3g8 Det kræver desværre en Google-bruger at uploade filer, men I kan se andres billeder uden at logge ind.

Trin 5: Planlægning af detaljerne Så skal detaljerne planlægges. Hvor lang tid tager aktiviteten, hvad skal indkøbes og så videre. 23

GODT AT VIDE OM BATTERIER PLUS OG MINUS Det er nok logik, men tjek alligevel lige om batterierne sidder rigtig, hvis strømmen ikke virker. Et batteri har en plus- og en minuspol, og de skal vende rigtigt for at give strøm.

Batterier er en fantastisk opfindelse, og vi ville have svært ved at undvære dem. Ja, det ville faktisk være umuligt, for vi bruger batterier både i ure, mobiltelefoner, biler, radioer, legetøj, computere, lygter og i alt muligt andet. Bare prøv at se dig omkring! Men der er nu heller ikke noget galt i, vi bruger så mange batterier, for når de sprudler af energi, hjælper de os i hverdagen. Og når de er flade, skal de bare samles ind til genanvendelse, så de kan blive til nye ting. Batteriers råstoffer kan nemlig genanvendes, og det gør dem til vigtige ressourcer.

UNDGÅ MAGNETER Magneter og batterier er en dårlig kombination, for magneten kan vende batteriets poler. AFLAD FØR OPLAD Dine genopladelige batterier har bedst af at blive brugt helt op, før du lader dem op igen. Det kommer dog lidt an på batteritypen, men det er fint altid at gøre det som udgangspunkt.

LEG IKKE MED ILDEN Batterier og åben ild er en dårlig kombination, men bare hold dem væk fra lejrbålet, så er du på den sikre side.

GEM ALTID BATTERIERNE Du ved det selvfølgelig allerede, men husk at gemme brugte batterier og aflevere dem til genanvendelse. Fortæl det også til alle dine venner, for jo flere der samler batterier, des mere får vi igen af de vigtige ressourcer. God jagt.

TAG BATTERIERNE UD Det er en god idé at tage batterier ud af de ting, du ikke bruger i lang tid. Hvis du lader dem sidde, kan de nemlig ødelægge udstyret.

ET PAR GODE RÅD Selvom batterier består af forskellige metaller og virker temmelig robuste, så er de faktisk lidt skrøbelige, hvis du ikke behandler dem rigtigt. Det betyder nu bare, at der er et par ting du skal huske, når du har med batterier at gøre. Her får du et par gode råd, så du får mest muligt ud af dine batterier.

OPLADELIGE BATTERIER Det er kun specielle batterier, der kan lades op igen, og det står på emballagen, om det er engangsbatterier eller genopladelige batterier.

SKIFT ALLE BATTERIER Det er en god idé at udskifte alle batterier på én gang. Hvis du blander nye og gamle batterier, kan det ene nemlig aflade det andet, og der er risiko for lækage.

OPBEVAR BATTERIER RIGTIGT Du kan ødelægge dine batterier, hvis de ligger i direkte sollys, i nærheden af en radiator eller en varmeovn. Læg dem tørt og mørkt ved ca. 18 grader, og lad dem ligge i den originale emballage, til du skal bruge dem.

DET ER SUND FORNUFT AT GENANVENDE BATTERIER Der findes mange typer af batterier, og fælles for dem alle er, at de skal genanvendes, når de er flade. Det skal du gøre både for din egen og miljøet skyld, for hvis batterierne havner i naturen eller i skraldespanden, kan tungmetaller som f.eks. cadmium, kviksølv og lithium være meget skadelige for mennesker, dyr og natur.

Når batterier skal genanvendes, bliver de først sorteret efter, hvilken type kemi de indeholder. Så bliver brændbare dele, som bl.a. plastik og isolering, fjernet, og batterierne deles i mindre stykker, før de kommer i smeltekar, der varmes op til metallerne bliver flydende. Cadmium er et forholdsvist let metal, og det fordamper derfor ved høje temperaturer. Dampene bliver blæst over i en anden beholder, som køler cadmium til en renhed på over 99 %. De resterende metaller bliver hældt over i forme, hvor de støbes og sendes videre til yderligere separation og genanvendelse. De dele af batterierne som ikke er metalliske, bliver afbrændt i smeltekaret, hvilket efterlader en sort belægning på toppen, som kan fjernes lidt ligesom man skummer fløde fra mælk.

ALDRIG I SKRALDESPANDEN De batterier, der bliver smidt ud sammen med husholdningsaffaldet, ender typisk på et forbrændingsanlæg eller på et depot. Ved forbrænding bliver de farlige tungmetaller udledt i atmosfæren og i den luft, vi går og indånder.

KEND DINE BATTERIER Batterier kan overordnet opdeles i genopladelige og ikke genopladelige. Under de ikke genopladelige batterier hører bl.a. de alkaliske batterier, der er de mest almindelige. Det er dem, du f.eks. bruger til dit kameraer, dine fjernbetjeninger og i husholdningsapparater. Derudover er der også knapcelle batterier, der kan indeholde forskellige kemiske sammensætninger som sølv-oxid, zink-luft, alkaliske, kviksølv-oxid og lithium. Udover lithium batteriet indeholder alle de andre batterier kviksølv, og det kan genanvendes med hele 99,9 %.

Det kan umiddelbart lyde som et godt alternativ at opbevare brugte batterier på et depot. Det er det også, lige indtil batterierne begynder at blive nedbrudt, og det vil alle batterier blive med tiden. Når det sker, siver metaller og syrer ud og forurener grundvandet, som både vi, planterne og dyrene er afhængige af. GIV BATTERIERNE NYT LIV Selvom det kan lyde skræmmende, hvad brugte batterier kan skabe af forstyrrelser i naturen, så er der ingen grund til ikke at bruge batterier. Det kræver nemlig bare lidt omtanke – og at du altid afleverer dine batterier til genanvendelse. Så kan de farlige, men også vigtige råstoffer nemlig blive udvundet på den rigtige måde og få nyt liv igen og igen. 26

KOLOFON Hæftet er udviklet af KFUM-Spejderne i Danmark Udgivet 2015

Genopladelige batterier er typisk nikkel-cadmium batterier, som du kender fra værktøj, f.eks. en boremaskine. Når de batterier bliver genanvendt, kan hele 79% af råstofferne bruges igen. Nikkel anvendes også i batteritypen Nikkel-metalhybrid, der hverken indeholder kviksølv, cadmium eller bly, og her kan 72 % genanvendes. Din mobil, og stort set alt andet bærbart udstyr, bliver drevet med lithium-ion batterier, som har en genanvendelse på 80 %. I biler, både, haveredskaber bliver der typisk brugt blybatterier, som kan genanvendes 90 %.

Forfattere: Christian Bloch Hansen Christina Ingerslev Tak til: Mette Ihde, Linea Blom Nielsen og Karen Skadkær-Munch for idégenerering

BRUG GENBRUGSSTATIONERNE De flade batterier er altså både en trussel mod naturen, men også skjulte ressourcer, vi kan få rigtig meget ud af at genanvende. Derfor kan vi kun opfordre dig til at aflevere dine batterier, hvor du ved, de bliver behandlet, som de skal. Det skylder vi alle sammen naturen og hinanden.

Billeder: Thomas Kjeldsen Christian Bloch Hansen Illustrationer: KFUM Kommunikation

Her kan du finde flere aktiviteter fra de tidligere års hæfter: www.spejdernet.dk/batteri2013 www.spejdernet.dk/batteri2014

Grafik: Sylvester Hvid & Co.

ERP â&#x20AC;&#x201C; European Recycling Platform er blandt de fĂ¸rste kollektive ordninger for genindvinding af elektrisk- og elektronisk udstyr. ERP samarbejder med KFUM-Spejderne om formidling af viden om batterier og udvikling af aktiviteter om genanvendelse af batterier.