Miljøskaber Et skridt mod forandring
KFUM — SPEJDERNE I DANMARK
MILJØSKABER
Miljøskaber – Evaluering Forfattere Christian Bloch Hansen Grafisk design KFUM-Spejdernes Kommunikation, Anne-Marie Krogh Fotografer Christian Bloch Hansen Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark Digital version 01, marts 2017
2
KFUM — SPEJDERNE I DANMARK
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Miljøskaber
KFUM-Spejderne tager børn og unges bekymring for miljøet alvorligt. Samtidig mener vi, at kirken på landet har brug for en ny rolle og nyt liv. Derfor har vi skabt projektet miljøskaber i samarbejde med Grøn Kirke, som er en arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd, hvis formål er at indarbejde miljø og klima i kirkelige organisationers praksis. Projektet skulle skabe en ramme for, hvordan kirken og kristendommen kan være omdrejningspunkt for at få unge til at tage ansvar for vores natur og miljø. I dette hæfte kan læses historier fra steder i spejderverdenen, hvor elementer fra projektet er blevet udlevet. Læs fx om Bent og Mais tanker om ‘Miljøskaberkurset’, hvor der blev uddannet unge forandringsagenter, eller om Slotsgruppen, hvor Sofie fortæller, hvordan aktivitetsmaterialet har åbnet op for et samarbejde med den lokale kirke. God læselyst, Christian Bloch Hansen Projektkoordinator
3
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Om projektet MILJØSKABER INDEHOLDT FLERE DELPROJEKTER, SOM INDDRAGER FORSKELLIGE PARTER: •
•
•
En frivillig projektgruppe udformede aktiviteter, som kan laves af spejdergrupper i samarbejde med lokale kirker. Materialet bestod af 36 aktiviteter, og blev sendt ud til alle landets 450 KFUM-Spejdergrupper. Aktiviteterne er brugt af mindst 2000 spejdere, som har modtaget de unikke miljøskabermærker. Minimum 12 spejdergrupper dannede partnerskaber med deres lokale kirke. Grupperne brugte de udviklede aktiviteter, men fandt også selv på nye. De inddragede både spejdere og ikke-spejdere i deres aktiviteter. For at kunne få endnu flere til at tage hånd om miljøet, blev i foråret og efteråret 2016 afholdt et kursus, hvor der blev uddannet forandringsagenter. Forandringsagenterne var unge spejdere (12-17 år). På kurset var der bl.a. fokus på ledelse af aktiviteter, aktivitetsudvikling, miljøforbedringer samt hvordan tro og miljø kan kobles.
Tak til alle de frivillige kræfter, som har udviklet projektet, og lige så stor tak til de spejdergrupper, som har arbejdet med aktiviteterne. Tak til de, som har bidraget økonomisk til projektet: Ester og Eigil Møllers Fond Kirkeministeriet Miljøstyrelsen
Find miljøskaberhæftet på spejdernet.dk/miljoeskaber
5
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Et kristent omdrejningspunkt AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN, TROPLEDER I SLOTSGRUPPEN PÅ FREDERIKSBERG
“Jeg synes, det er svært at få inddraget kristendommen i mine daglige tropsmøder. Vi kan vist ikke prale af at være en af de mest kristne grupper i korpset, men med miljøskaber-mærket fik vi mulighed for at prøve nogle aktiviteter af, der havde et kristent omdrejningspunkt.” Vi har tradition for at stå fanevagt til den årlige høstgudstjeneste i Frederiksberg Slotskirke, men i år udvidede vi vores deltagelse. På det efterfølgende høstmarked havde vi nogle aktiviteter udenfor, som både store og små kunne afprøve. Vi tog udgangspunkt i historien om Åndens frugter, som var omtalt i hæftet, men udviklede videre på den. Frederiksberg sogns Kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Falmer hjalp os med at udarbejde aktiviteterne, så vi ramte de mange forskellige aldersgrupper, der var deltog. Vi endte med bl.a. at have en komplimentvæg, hvor man skrev komplimenter for at skabe glæde, bage høstens æbler over bål og løse en samarbejdsaktivitet uden at snakke sammen.
Tropsspejderne stod for at afvikle aktiviteterne og havde derfor brug for et kendskab til historien bag åndens frugter. Som eftermiddagen skred frem, og spejderne havde mulighed for at snakke med forskellige personer om de ni ting, kaldet åndens frugter, kom der en naturlig snak omkring det at være en god ven, at hjælpe hinanden og at gøre ting af fri vilje for at hjælpe nogle andre.
I Det nye testamente bliver ordet frugt især brugt som et billede på god opførsel og personlighed. Den vigtigste af frugterne er kærlighed, og de efterfølgende otte frugter er: Glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
7
MILJØSKABER
8
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
9
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Nye perspektiver på forvalterskab AF TOBIAS SIMONSEN, DISTRIKTSCHEF I AALBORG DISTRIKT
Miljøskaberhæftet består af 30 aktiviteter, som er baseret på anledninger i kirkeåret, fx påske eller høst. Et af de første steder aktiviteterne blev benyttet var på et spejdercenter i nordjylland, Flamsted Centret. Her blev afholdt et kursus for voksne, der drejede sig om, at tilegne sig basale spejderfærdigheder og kompetencer. Tobias Simonsen fortæller: “Da Flamsted Centret i april afholdt ‘Roland 1 for Voksne’, fik deltagerne sig en ekstra oplevelse i form af nye perspektiver på vores alles natur. Med afsæt i det dengang nye miljøskaberhæfte kom deltagerne gennem et løb bestående af alt fra at sy sit eget indkøbsnet af gammelt tøj til at kandisere æbler i den smukke natur. Selvom aktiviteterne var direkte håndplukket fra miljøskaberhæftet, blev de tilsat ægte Flamsted ånd. Højdepunktet for løbet var, at hver patrulje skulle plante et frugttræ på centrets nye Runehøj, som dermed skal sørge for at besøgende på centret kan forsyne sig med frisk frugt. Deltageren Louise Nørregaard fortæller: “At plante et træ er altid en fornøjelse. At plante no-
get som forhåbentlig kan stå længere på denne jord, end jeg selv er tilstede, giver en følelse af at være en del af noget større. At bidrage til noget som varer længe og glæder mange. Runehøjen er en fantastisk ramme for den aktivitet. Jeg vil glæde mig til at besøge Runehøjen en dag og se træerne vokse og udvikle sig.” Deltagerne kom igennem hele det kristne kalenderår, og dette kulturelle af gav mulighed for at reflektere over de traditioner og værdier som omgiver os.
En grundlæggende tanke i kristendommen er ”forvalterskabstanken”. Den bygger på, at mennesket ud fra Biblen og kristendommen ikke er jordens eller verdens herre. Mennesket har den særlige stilling, at Gud har pålagt mennesket den opgave at være forvalter for øvrige skabninger.
11
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Vi hylder din tro på naturen AF KRISTIN ESPEDAL, TROPLEDER I ØSTERHØJ-MÅLØV GRUPPE
Med afsæt i temaet “GREEN AWARD – vi hylder din tro på naturen” afholdt Østerhøj-Måløv i maj en aktivitetsdag i samarbejde med den lokale kirke. På dagen var spejdere, forældre og søskende inviteret til at lære om, hvordan man aktivt kan bruge naturen og samtidig beskytter den. På dagen var 50 folk samlet for sammen at kunne blive klogere på vores alles brug af naturen. Dagen blev styret af kirkens præster, som var såkaldte ‘game-masters’. Præsterne fortalte lignelser fra Biblen, hvorefter deltagerne skulle lave aktiviteter der passede til fortællingerne. En af aktiviteterne handlede blandt andet om at bruge naturens planter og mad fra køleskabet til at lave ansigtsmasker og bodyscrub. En mor udtaler om denne aktivitet: “Den skal helt sikkert bruges til min datters fødselsdag. Det vil veninderne synes kunne være så sjovt”.
Præsterne fortalte, at der blev taget godt i mod bibelfortællingerne, da det kunne kobles på en ny måde gennem aktiviteter, så der kunne foregå refleksion uden, at der blot skal siddes stille og tænkes. Så det er en god måde at få børn og unge til at få indsigt i det kristne budskab. Som præmie blev uddelt en såkaldt Green Award, som var et diplom indsat i ramme. En ’Green Award’ er en særlig udmærkelse og anerkendelse man kan få, hvis man opfylder kriterierne: Kreativ, modig og samarbejde.
Vil du se det konkrete aktivitetsmateriale, så klik ind på www.spejdernet.dk/greenaward
13
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Miljøskaberkursus på Houens Odde – Den gode fortælling AF BENT KNUDSEN, AKTIVITETSANSVARLIG PÅ MILJØSKABERKURSET
Et af miljøskabers delprojekter var at afholde et kursus for 12-17 årige, hvor de skulle lære, hvordan man i egen spejdergruppe kan afholde projektet, hvor miljø og kristendom er i fokus. Kurset var to weekender på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Bent Knudsen, som var aktivitetsansvarlig fortæller: “En af tingene, som virkelig har været en øjen åbner for de unge spejdere, har været vores projekt “En verden i plastik”. Flere af deltagerne har efter kurset selv arbejdet med aktiviteter om dette hjemme i deres egne spejdergrupper. De har fx arrangeret affaldsindsamling i lokalområder, bygget genbrugsstationer i spejderhytten. Nogle lavede endda modeller af plastikøér, som kan vise, hvordan en plastikø ser ud for på den måde at lære andre, hvad det betyder, at der er plastik i vores verdenshave.
Målet har fra starten været at lave et kursus, der er med til at klæde de unge mennesker på til at blive ambassadører for et godt miljø. Vi ville skabe aktive medspillere, som i deres egen dagligdag er miljøbevidste og klimavenlige. Der blev sat en dagsorden, som skulle give de unge mennesker et personligt forhold til naturen og lære dem at sætte pris på deres omgivelser. En stor oplevelse for deltagerne var at komme med på sejltur en meget tidlig morgen, for at se og opleve fjordens liv vågne op. En tid til forundring og fordybelse i at lade sig begejstre af livet omkring en. Kimen til at forstå og tage ansvar, bygger først og fremmest på gode oplevelser, som sætter sig i hjertet af os. Der, hvor vi blot står stille, og tænker: wow!“
15
”Det er et super fedt kursus, og jeg vil bestemt anbefale alle, der har muligheden, at tage med og lære noget nyt. Det har været to af de bedste og mest lærerige weekender i mit liv.”
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Miljøskaberkursus – alle burde deltage på det AF MAI IMER NABE-NIELSEN, TROPSSPEJDER I ROSKILDE GRUPPET
HVAD FIK DU UD AF AT DELTAGE PÅ MILJØSKABERKURSET? “Udover selvfølgelig en masse nye venner, er jeg blevet meget mere bevidst om, hvilke konsekvenser, det jeg gør, har for naturen. Jeg har lært, hvordan man får kristne værdier blandet ind i natur projekter, og hvordan man gør dem interessante for børn og voksne. Noget jeg især tager med videre, var det med alternative energikilder. Jeg vil fremover gøre alt, hvad jeg kan, for at spare på forureningen fra de steder, der producerer energi.” HVORDAN GAV DET MENING HJEMME I DIN SPEJDERGRUPPE? “Jeg synes, at det har været fedt at kunne byde ind med noget nyt og spændende hjemme i gruppen, så det ikke bare er endnu en dag med knobbinding, men noget anderledes. Jeg har i øvrigt haft indtryk af at både spejderne og lederne, også synes det er sjovt med de miljøprojekter, vi har haft gang i.
Noget af det der især har gjort en stor forskel var, hvor meget hjælp vi fik til at igangsætte nye projekter, og at det virkelig kun var fantasien, der satte grænser. Lederne på kurset var klar på at hjælpe en med, hvordan det skulle fremlægges derhjemme, og det har gjort det meget nemmere at få det hele til at give mening.” HVORDAN RYKKER DET VERDEN? “Miljøskaberkurset er noget, som alle burde have mulighed for at deltage på. Hvis alle havde mulig hed for det, ville vi kunne gøre naturen en stor tjeneste og derved også os selv. Det er selvfølgelig en rigtig god start at tage unge spejdere med på kurset, hvor vi så kan bringe det videre til vores grupper. Allerede der gør vi noget for at rykke verden - med vilje.”
17
MILJØSKABER
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Grøn Kirke Grøn Kirke er et netværk under Danske Kirkers Råd som består af kirker, kirkelige organisationer og kirkelige grupper.
Netværkets mål er - med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt - at inspirere og motivere kirker og kirkelige organisationer til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor. Grøn Kirke arbejder for at give kirker konkrete handlemuligheder til en mere bæredygtig hverdag, og kirker kan blive registreret som Grøn Kirke ved at arbejde med en tjekliste og opfylde kravene til den. Gruppens formål er at styrke inspirere individer, menigheder, kirker og kirkelige organisationer til at indarbejde miljø. Klima som en naturlig del af deres tænkning og praksis. Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk og se om din lokale kirke er Grøn Kirke.
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK