OPBYGNING
HVORDAN
HVAD
Konceptet for Paletten
KFUM — SPEJDERNE I DANMARK KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Forord Hæftet, som du sidder med i hånden, er anden version af konceptet for Paletten, den del af KFUM-Spejdernes arbejdsprogram, der handler om udvikling af kompetencer. Paletten danner sammen med Færdighedsmærker (Specialmærker) og andre mærker tilsammen KFUM-Spejdernes arbejdsprogram. Som leder hos KFUM-Spejderne er du en del af en bevægelse, der ønsker at forandre verden ved at uddanne unge mennesker til selvstændige og ansvarsfulde samfundsborgere. Det er store ord, men som spejderleder befinder du dig i en helt særlig position, fordi du har mulighed for at udvikle og forandre de børn og unge, som du er leder for i dit ugentlige spejderarbejde. Du har mulighed for at påvirke dem i måden at se sig selv og verden på, imens de vokser op. Du kan gøre en positiv forskel. Derfor er det også afgørende, at de aktiviteter, som spejderne bliver præsenteret for, er sjove, attraktive og giver mening for spejderne. Konceptet for Paletten er din lederhåndbog med redskaber til dig som leder. Du kan bruge den som grundlag for at lave gode, tidssvarende aktiviteter, der er sjove og meningsfulde for spejderne, og som understøtter KFUM-Spejdernes formål og strategi.
2
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Indhold Forord 2 Indhold 3 Læsevejledning 4
Opbygning for Paletten
5
Fokus på formål og metode Hvorfor, hvordan og hvad? KFUM-Spejdernes arbejdsprogram
6 7 8
Hvorfor? F O R M Å L E T ME D VORE S S P E JDE RARB E JDE 10 Udviklingsområder og læringszoner 11 Fysisk 14 Selvstændigt 16 Følelsesmæssigt 18 Socialt 20 Intellektuelt 22 Åndeligt 24
Hvordan? S P E J D E R M E TODE N – S ÅDAN ARB E JDE R VI 26 De 8 principper i spejdermetoden 28 Learning by doing 29 Patruljesystemet 30 Mødet mellem børn og voksne 31 Det fremadskridende program 32 Livet i naturen 33 Fantasirammer 34 Leg for livet 35 Spejderlov og løfte 36
Hvad? M Æ R K E R O G AK T I VI T E T E R Udvikling til aktivitet Step 1 – Vælg målsætning eller mærke Step 2 – Skab idéer Step 3 – Udvælg idéer Step 4 – Forbedring og kvalitetssikring Step 5 – Detaljeplanlægning
3
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
37 40 43 45 48 50 54
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Læsevejledning Dette hæfte beskriver konceptet for Paletten, og hæftet indeholder derfor ikke de mærker og aktiviteter, som Paletten på længere sigt kommer til at indeholde. Hæftet er opdelt i to. Første del beskriver det overordnede koncept for Paletten og beskriver, hvordan det er bygget op. Anden del beskriver, hvad Paletten handler om: • Hvorfor vi laver spejderarbejde • Hvordan vi laver spejderarbejde • Hvad spejderarbejde kan være
I anden del får du beskrevet fem trin til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og mærker, og hvordan du kan bruge konceptet til at planlægge dit spejderarbejde. Rigtig god læsning!
Hvis du har lyst til at give feedback på hæftet, er du altid velkommen til at henvende dig på arbejdsprogram@kfumspejderne.dk. Du kan også læse mere om Paletten på: spejdernet.dk/arbejdsprogram
4
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
OPBYGNING for Paletten
5
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Fokus på formål og metode At holde fokus på formål og metode, tager udgangspunkt i WOSM’s programmodel fra 2000, Renewed Approach to Programme (herefter kaldet RAP-modellen). Modellen sætter fokus på, at man skal huske på spejderbevægelsens formål og Spejdermetoden, før man finder på den konkrete aktivitet. Det giver anledning til, at vi kigger på vores formål og vores Spejdermetode og finder ud af, hvordan vi bedst opnår formålet og bruger vores metode på en måde, der giver mening i dag. RAP-modellen lægger op til, at spejderarbejdet skal forholde sig til den verden, som omgiver os og være med til at sørge for, at aktiviteterne er aktuelle og tidssvarende. Hvis de tre dele; hvorfor, hvordan og hvad er fundamentet, kalder vi det for spejderarbejde. Det kan sættes op denne måde:
HVORFOR Formål
+
HVORDAN Spejdermetoden
=
H VA D Aktiviteter
Spejderarbejde kan være hvad som helst, bare det lever op til vores formål og anvender Spejdermetoden. Når man skal planlægge en aktivitet, er det nærliggende først at tænke på, hvad man skal lave. Men for at det er spejderarbejde, er det mindst lige så vigtigt at være bevidst om, hvorfor spejderne skal lave aktiviteten, og hvordan I kan bruge Spejdermetoden i aktiviteten. Når I har gjort jer det klart, kan I overveje, hvad I så skal lave. Der findes ingen aktiviteter, som fungerer lige godt til alle mennesker og i alle sammenhænge, og derfor vil Paletten give mulighed for at lave det spejderarbejde, som passer til lige netop de spejdere, som den enkelte leder har med at gøre.
World Organization of the Scout Movement Verdensspejderorganisationen WOSM omfatter alle nationale spejderkorps i verden, som i alt har 36 millioner medlemmer. Organisationen udvikler materiale og understøtter de nationale spejderkorps. Læs mere: scout.org RAP-modellen RAP-modellen er en tilgang til forbedring af en spejderorganisations arbejdsprogram. Modellen er udviklet af WOSM og opfordrer organisationen til at bruge formålet som en mere central del af spejderarbejdet. RAP-Modellen beskriver, hvordan man kan omsætte formålet til konkrete målsætninger for alle aldersgrupper. Læs mere om RAP-modellen her: http://www.scout.org/sites/ default/files/library_files/RAP_Toolbox_EN.pdf
6
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Hvorfor, hvordan og hvad? En del af KFUM-Spejdernes formål (hvorfor) er at udvikle forskellige aspekter og kompetencer hos børn og unge. Det er med til at udvikle dem til hele mennesker. I Paletten synliggøres disse aspekter gennem seks udviklingsområder, som skal hjælpe lederne med at udvælge, hvad man kan udvikle hos spejderne. For at opnå formålet med spejderarbejdet, er det nødvendigt at vide, hvordan det skal gøres, og her er Spejdermetoden det værktøj, som skal bruges. Spejdermetoden vil for de fleste være velkendt, men vil senere blive uddybet, så det fremgår, hvilke kvaliteter den indeholder, og hvordan den bruges til at give det bedste spejderarbejde. Aktiviteterne (hvad) er ikke nødvendigvis fastlagte på forhånd, men er nogle, lederne selv kan skabe. Det er muligt selv at finde på aktiviteter, og der vil senere i konceptet være en inspiration til, hvordan man kan skabe aktiviteter ud fra målsætninger og sammensætte et udviklende program for den enkelte spejder og spejderenhed.
Når man skal planlægge spejderarbejde, er det naturligt at overveje: · Hvorfor man laver spejderarbejde? · Hvordan man skal gøre det? · Hvad man så helt præcist skal lave? Paletten er opdelt i 3 dele som giver svarene på: · Formålet med spejderarbejdet - hvorfor · Spejdermetoden og vores pædagogiske tilgang – hvordan · Vores aktiviteter og program – hvad
7
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
KFUM-Spejdernes arbejdsprogram KFUM-Spejdernes arbejdsprogram består af 3 dele: Paletten, færdighedsmærker (specialmærker) og andre mærker. Alle mærkerne i Arbejdsprogrammet er sekskantede og sidder på højre ærme på uniformen. Mærkerne kan sættes sammen til alle mulige mønstre – her er det kun fantasien, der sætter grænser. Indholdsmæssigt supplerer de tre typer af mærker hinanden, fordi Palettens mærker styrker spejdernes kompetencer. Færdighedsmærkerne udvikler færdigheder indenfor klassiske spejderdiscipliner, og andre mærker giver mulighed for at få fokus på alle de andre ting, som spejdere arbejder med.
PALETTEN KOMPETENCEMÆRKER
ANDRE MÆRKER MILJØSKABER SCOUTZONE-LØBET GØR-DET-SELV
8
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
FÆRDIGHEDSMÆRKER / SPECIALMÆRKER PIONER FØRSTEHJÆLP INTERNATIONALT
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
KFUM-Spejderne beskriver en kompetence, som noget man kan bruge i flere situationer, eksempelvis både til spejder og i skolen.
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
K E ND E T EG N FOR PALE T T E N • Kompetencemærker, som kombinerer to læringszoner (præsenteres på s. 11) fra hver sit udviklingsområde. • Mærkerne kan sættes på uniformen, når spejderne har udviklet sig indenfor læringszonerne, og de har tilegnet sig viden om formålet med mærket. • Mærkernes baggrundsfarve og kant viser hvilke to læringszoner, der er tale om.
K E ND E T EG N FOR FÆRDI GH E DS MÆRK E R • Mærkerne udvikler færdigheder. Typisk inden for klassiske spejderdisciplinersom pionering, båltænding og knivbevis. • Mærkerne har naturfarver som baggrundsfarve og kant
K E ND E T EG N FOR DE ANDRE MÆRK E R • Andre mærker kan eksempelvis være indenfor samarbejdsprojekter, distriktsturnering eller distriktsturneringer, lejrmærker og lignende. • Mærkerne kan trække på det teoretiske grundlag fra Paletten eller Specialmærkerne, eller de kan kombinere begge på en måde, som passer til formålet. • Mærkerne har naturfarver og grønlige kanter.
9
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
HVORFOR? Formålet med vores spejderarbejde
10
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Udviklingsområder og læringszoner Spejderarbejde skal bidrage til udvikling af det hele menneske, og derfor er Paletten bygget op om seks udviklingsområder: Det hele menneske skal udvikle sig fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. De seks områder beskriver de kompetencer, som KFUM-Spejderne anser som vigtige for udviklingen af mennesket i det moderne samfund. Udviklingsområderne var også en del af Baden-Powells grundlag for spejderarbejdet. Udviklingsområderne kan forstås ved at forestille sig en farvepalette. Man beslutter sig for at blande to farver - udviklingsområder - og vælger derefter en af de læringszoner, som er knyttet til hver af de valgte udviklingsområder. Læringszonerne er de dele af udviklingen af det hele menneske, som KFUM-Spejderne har prioriteret som særligt vigtige. Læringszonerne danner dermed rammen for Paletten og de aktiviteter, man laver som spejder. Der er opsat en række læringsmål under hver læringszone, som spejderne kan arbejde med. Gennem læringsmålene opnår spejderen det fornødne kendskab til læringszonen og han eller hun udvikler kompetencer inden for en del af udviklingsområdet. På næste side ses Paletten med udviklingsområder og tilhørende læringszoner, og på de følgende sider bliver de uddybet med læringsmål. Læringsmålene er valgt på baggrund af undersøgelser om børns generelle udvikling og med inspiration fra WOSMs materiale.
11
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
KFUM-Spejdernes formål KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Hver læringszone har et eller to læringsmål pr. aldersgruppe, som beskriver konkrete kompetencer, som spejderne kan arbejde hen imod, og i nogle tilfælde handlinger, som spejderen skal udføre. Det er lederens opgave at finde aktiviteter i aktivitetsdatabasen eller selv finde på aktiviteter, som gør, at spejderen udvikler kompetencer. Hvis spejderne er i stand til at klare større udfordringer end de læringsmål, der er til deres alderstrin, så er det lederens opgave at udvide eller vælge læringsmål fra højere alderstrin. Hver læringszone har en tilhørende beskrivelse, og lederne har mulighed for selv at udforme læringsmål, som ligger inden for denne beskrivelse. Disse læringsmål vil dermed stadig opfylde målet om at udvikle spejderne inden for læringszonen.
fællesskab samfundsengagement Respekt Kultur Samfundsstruktur
Demokrati Min mening Gruppedynamik
vær god ved din krop Sundhed Motion Kropsideal
brug din krop Sanser Styrke Handicap
SOCIALT
kommunikation
FYSISK
Vidensdeling Situationer Målgrupper
INTELLEKTUELT
tag ansvar Plan B Ledelse Viljestyrke
SELVSTÆNDIGT
løs problemet Innovation Kreativitet Problemknuser
FØLELSESMÆSSIGT ÅNDELIGT
kend dig selv Selvværd Styrker og svagheder Konstruktiv kritik
moral og etik Dilemma Holdninger Undre sig
hvad tror vi på Kristendom Tro & tvivl Traditioner
12
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
vores følelser Lytte Forskellighed Konfliktløsning
slip følelserne fri Frygt & glæde Hvorfor følelser? Humør
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
I Paletten er der sammenhæng mellem udviklingsområder og aktiviteter. Udviklingen, eller det fremadskridende program, understøttes bedst ved at: • Finde de udviklingsområder, der understøtter den ønskede udvikling. • Vælge en læringszone fra hver udviklingsområde for at fokusere udviklingen. • Tilknytte læringsmål, der passer til aldersgruppen (se side 14-25). • Udarbejd mærker og aktiviteter, som passer til. Nogle gange giver det også mening at tænke nedefra og op, så man starter med aktiviteten og bagefter tilknytter udviklingsområder, læringszoner og læringsmål. Specielt når du skal bruge Paletten de første gange, giver det mening at starte med en aktivitet og gå bagud i modellen. Men når du har gjort det et par gange, bør du prøve at starte oppefra.
SOCIALT FYSISK
INTELLEKTUELT SELVSTÆNDIGT
FØLELSESMÆSSIGT ÅNDELIGT
l æ r i n g s zo n e r
læringsmål
mærker
aktiviteter
s p e j d e r m e to d e n
13
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
FYSISK udviklingsområde
Udviklingsområdet Fysisk handler om, at spejderen skal blive bevidst om sin egen krop, og om hvordan den udvikler sig. Spejderen skal få brugt sin krop gennem fysiske udfordringer. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Vær god ved din krop og Brug din krop.
14
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
LÆRINGSZONE
LÆRINGSZONE
VÆR GOD VED DIN KROP
BRUG DIN KROP
En vigtig del af ens personlige udvikling er at kunne tage hånd om sig selv og sin krop og sørge for, at man har det godt. Det er vigtigt tidligt at lægge grunden for en sund kropsopfattelse, hvilket eksempelvis kan dreje sig om at vide, hvordan man spiser sundt eller om at føle sig tilpas i sin krop og ikke være bange for at bevæge sig. Spejderlederne skal give sig tid til at snakke med spejderne om for eksempel mad i forbindelse med en weekendtur eller skabe en dialog om alkohol med de ældste spejdere.
For at en spejder kan lære at kende sin krop, dens styrker og begrænsninger, så skal kroppen bruges. Udvikling af kroppen indebærer at udvikle de fem sanser: Syn, lugt, smag, hørelse og følesans. Menneskers udholdenhed, styrke, hurtighed og finmotorik er desuden en vigtig del af forbedring af kroppen og vil altid kunne være et fokus for udvikling. At bruge sin krop er ikke kun en individuel øvelse. Gennem arbejdet i patruljer får spejderen også en forståelse og respekt for andres fysiske formåen og udfordringer.
LÆRINGSMÅL
LÆRINGSMÅL
6-7 ÅR
• Kan identificere sund og usund mad. • Kender til forskellige motionsformer.
8-10 ÅR
• Kan behandle mindre skader. • Kan forklare hvad varieret kost er.
11-12 ÅR
• K ende til faktorer som kan påvirke egen livstil (reklamer, familie, venner, idoler osv.). • Kunne yde basal førstehjælp.
6-7 ÅR
• K ende til de forskellige sanser, og kunne beskrive sanseindtryk. • Kunne udføre grundlæggende motoriske bevægelser (hoppe, balance, løbe, kravle, hinke og så videre).
8-10 ÅR
• Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger.
11-12 ÅR
• Opleve hvordan sanseindtryk påvirker kroppen. • Opleve hvordan omstændigheder har betydningen for sværhedsgraden af finmotoriske opgaver (tegne inden for stregerne, klippe osv.)
13-14 ÅR
• Kan foretage aktive valg om kost og motion. • Kan diskutere drenge og pigers kropsideal.
15-17 ÅR
• Kan overskue en skadessituation. • Kunne tage stilling til egen livsstil.
13-14 ÅR
• F orklare, hvad det kræver for at gøre fysiske fremskridt og udføre dem i praksis. • Udforske fordele og ulemper ved forskellige handicaps.
15-17 ÅR
• V ære i stand til at sætte sig et mål for sin fysiske udvikling og arbejde på at nå det.
15
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
SELVSTÆNDIGT udviklingsområde
Spejderen skal lære at tage hånd om sin egen udvikling og derigennem sætte mål for sig selv. Spejderen skal danne sin egen mening og tage beslutninger på baggrund af egne holdninger.
16
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
LÆRINGSZONE
LÆRINGSZONE
KEND DIG SELV
TAG ANSVAR
Udforskningen af læringszonen handler om at lære at kende sig selv. Det gøres blandt andet ved at finde ud af, hvad ens styrker er og på hvilke områder, man er begrænset. Spejderen skal også lære at modtage kritik og forholde sig til den. Ved at spejderen sætter sig mål, bliver der skabt en bevidsthed om, at man kan forbedre sig. Det er vigtigt, at spejderen altid sætter sig mål, som de selv har lyst til at nå og ikke mål, som de bliver påtvunget.
Spejderen skal selv lære at lede og forstå, hvordan man indgår i en gruppe, som er ledet af andre. Spejderen skal kunne forstå, at der kan opstå udfordringer i mange forskellige sammenhænge og skal have mulighed for at forholde sig til dem. Denne læringszone indebærer derfor, at spejderen skal lære, hvordan han eller hun skal handle, når noget bliver besværligt og ikke helt går efter planen.
LÆRINGSMÅL LÆRINGSMÅL
6-7 ÅR
6-7 ÅR
• K unne beskrive, hvad han eller hun selv er god til og vise sig villig til at blive bedre til de samme ting.
8-10 ÅR
• K unne identificere de områder, hvor egne evner er begrænsede, og hvordan de kan udvikles.
11-12 ÅR
• K an hvile i sig selv på trods af kendskabet til egne begrænsninger, og ved at begrænsninger er et grundvilkår.
• T age hensyn til andre gennem det at kontrollere sig selv f.eks. ved at udsætte egne behov. • Tage del i aktiviteter, som er styret af regler uden at prøve at modsætte sig dem.
8-10 ÅR
• Kan blive bedt om at bære et ansvar for en opgave, som har betydning for andre. • Kan reagere på, udtrykke og tage ansvar for egne behov.
11-12 ÅR
• Kan i fællesskab lede en leg eller aktivitet og forstår, hvad det kræver af den enkelte. • Kan forklare konsekvenser af en beslutning.
13-14 ÅR
• V ære i stand til at modtage konstruktiv kritik og vise sig villig til at ændre sin egen adfærd.
15-17 ÅR
• K unne betragte sig selv kritisk og sætte sig realistiske mål, så egne evner kan udvikles.
13-14 ÅR
• Kan lede en leg eller aktivitet og på forhånd have tænkt over, hvordan man vil gribe det an.
15-17 ÅR
• V ære i stand til at holde hovedet koldt i en ledelsessituation. • Opleve hvordan det at lede andre udvikler en selv.
17
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
FØLELSESMÆSSIGT udviklingsområde
Spejderen lærer at udtrykke forskellige følelser og finde ud af, hvordan forskellige omgivelser eller situationer kan påvirke ens følelser. Desuden skal spejderen lære at forstå andres følelser og sætte sig i andres sted for at kunne skabe stærkt samarbejde.
18
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
LÆRINGSZONE
LÆRINGSZONE
SLIP FØLELSERNE FRI
VORES FØLELSER
Det handler her om at blive bevidst om, hvordan forskellige følelser kan udtrykkes, og opdage hvordan situationer kan have indflydelse på følelserne. Grundlæggende følelser er frygt, glæde, overraskelse, sorg og vrede, og spejderen skal forstå, hvordan de forskellige følelser opstår og påvirker kroppen i forskellige situationer. For at forstå følelser er det vigtigt at vide, hvordan de giver sig til udtryk, og det kan derfor være sundt at øve sig i at udtrykke følelser, også selvom man i nuet ikke føler eksempelvis vrede.
For at få et samarbejde til at fungere optimalt, er det nødvendigt at kunne dele med andre, hvordan man har det. Det er sundt at lære at udtrykke sine følelser, men det er også til stor nytte at kunne lytte til andres følelser. Ved udforskning af denne læringszone vil spejderen opleve, at det er i orden at være, som man er, og at der er plads til alle. Dette kan være med til at mindske mobning både til spejder og i spejderens hverdag.
LÆRINGSMÅL
LÆRINGSMÅL
6-7 ÅR
6-7 ÅR
• K unne udtrykke forskellige følelser, så andre kan se det (f.eks. gennem teater).
• Kan give plads til andres følelser.
8-10 ÅR 8-10 ÅR
• O pdage, hvordan forskellige ting påvirker humør og sindsstemning (musik, lys, tale mm.)
• K unne acceptere og håndtere situationer, som volder udfordringer.
11-12 ÅR 11-12 ÅR
• O pleve hvordan situationer føles forskelligt afhængig af, hvilket humør situationen er præget af.
13-14 ÅR
• V ære i stand til at kunne udtrykke og håndtere sine følelser på en måde, som tager hensyn til omgivelserne.
13-14 ÅR
• K unne identificere, hvad der fremkalder bestemte sindsstemninger hos sig selv.
15-17 ÅR
• O pdage, hvordan kroppen reagerer fysisk, mentalt og følelsesmæssigt i forskellige situationer - for eksempel under stress, med- og modgang og gruppepres - og lære, hvordan man håndterer det.
19
• Lære om hvordan mobning føles, og hvorfor det opstår.
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
15-17 ÅR
• V ed hvad en fobi er, og kan forklare, hvad patruljemedlemmernes fobier betyder for sammenholdet i patruljen. • Kunne påskønne, at vi er forskellige og derigennem turde være sig selv.
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
SOCIALT udviklingsområde
Spejderen udvikler sin evne til at samarbejde og lede. Desuden lærer spejderen at indgå i relation med andre mennesker og derigennem at påskønne og acceptere andre.
20
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
LÆRINGSZONE
LÆRINGSZONE
SAMFUNDSENGAGEMENT
FÆLLESSKAB
Spejderne skal opleve, hvordan forskellige vilkår påvirker aktiviteter. Samfundsengagement er også at lære, hvordan en god gerning kan dække andres behov, samt hvordan det generelt skaber værdi at gøre noget for andre. Spejderne skal se og opleve, hvordan de indgår i det danske samfunds demokrati, og hvordan de som borgere i Danmark er en del af det globale samfund. Læringszonen indebærer desuden, hvordan strukturer i samfundet virker, samt hvad det betyder for dem.
Fællesskab handler om at opleve, at alle i en gruppe er lige vigtige i forhold til at skabe en stærk gruppe. Læringszonen indebærer, at spejderen lærer at tage aktiv del i fællesskabet i patruljen ud fra de forudsætninger, han eller hun selv har. Samtidig skal spejderen se, at andres bidrag er lige så vigtige. Gennem fællesskabet i patruljen skal den enkelte spejder opleve, hvordan demokrati fungerer.
LÆRINGSMÅL
LÆRINGSMÅL
6-7 ÅR
6-7 ÅR
• L ære hvem der gør hvad i samfundet, og forstå hvorfor eller funktioner er vigtige.
8-10 ÅR
• F inde frem til, hvad en af ens nærmeste vil blive glad for og være i stand til at gøre det.
11-12 ÅR
• G øre noget for nogen man ikke kender, og forstå hvorfor det gør en forskel.
13-14 ÅR
• H vad er et velfærdssamfund, og hvilke fordele og ulemper er der ved det? • Opleve hvordan grundvilkår for spejderarbejde er anderledes i et andet land, og forstå hvad det betyder for spejderaktiviteterne.
15-17 ÅR
• K an identificere forskellige grupper i samfundet og vise dem respekt.
• O pleve at være en del af et fællesskab, for eksempel gennem forskellige ceremonier. • Kunne påskønne andres indsats.
8-10 ÅR
• R espektere andres meninger og kan argumentere simpelt for egne holdninger. • Kan forstå hvordan grundvilkår påvirker en gruppe.
11-12 ÅR
• Lære om hvad et kompromis er, og hvad det betyder for den enkelte og fællesskabet. • Forstå at man skal kunne arbejde sammen med alle.
13-14 ÅR
• D eltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen. • Kunne værdsætte relationer og være i stand til at give udtryk for det.
15-17 ÅR
• K unne beskrive, hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen.
21
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
INTELLEKTUELT udviklingsområde
Spejderen skal udvikle sine evner til både at tænke og udfolde sig kreativt. Spejderen skal desuden lære at tilpasse sig uventede ændringer og løse problemer, som kan opstå.
22
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
LÆRINGSZONE
LÆRINGSZONE
KOMMUNIKATION
LØS PROBLEMER
Kommunikation er en forudsætning for mange opgaver, og god kommunikation kan åbne helt nye døre. Det handler både om ekstern kommunikation, vidensdeling og kropssprog. Spejderen skal lære, at man aldrig kan undgå at kommunikere, og kunne afkode budskaberne i en situation. Kommunikation handler desuden om at kunne formidle og tilpasse et budskab til en målgruppe, og lære at give udtryk for værdier. Spejderen skal lære at ignorere støj og opleve, at ens egen opfattelse kun er én af mange virkeligheder.
At løse problemer handler om at være nysgerrig på, hvordan man kan skabe en forbedring, og opleve hvordan processen bliver hjulpet godt på vej af kreativ tænkning. Spejderen skal bruge sit intellekt til at kombinere forskellige tilgange for at skabe anderledes løsninger på eksisterende problemer eller specifikke behov. Problemløsning er en proces, som sker igennem flere trin, og spejderen skal lære at holde overblik og koncentration igennem processen.
LÆRINGSMÅL
LÆRINGSMÅL
6-7 ÅR
6-7 ÅR
• V ære opmærksomme på, at der er meget implicit information i en historie.
8-10 ÅR
• Lære hvordan fysisk støj påvirker koncentrationsevnen. • Lære teknikker til at forberede at fortælle noget til andre.
11-12 ÅR
• Lære at udtrykke værdien ved spejderarbejdet. • Opleve hvordan man kan formidle til forskellige målgrupper.
• Opleve glæde ved at udtrykke sig kreativt. • Opleve at samme genstand kan bruges til forskellige formål.
8-10 ÅR
• K an rykke sine grænser for, hvordan man udtrykker sig kreativt. • Kan skabe noget, som er til glæde, nytte eller gavn for dem selv.
11-12 ÅR
• Opleve hvordan læring i én kontekst kan bruges i en anden. • Kunne udtrykke abstrakte begreber gennem f.eks. billeder, teater eller lignende.
13-14 ÅR
• L ære at tilrettelægge et kommunikationsforløb f.eks. hvornår tilmeldingen til en weekend skal ud. • Opleve at det, der formidles, viser en del af sandheden, og at andres sandhed og ens egen sandhed kan være vidt forskellige.
15-17 ÅR
• F orbedre gruppens synlighed i lokalområdet. • Reflektere over hvilken type af kommunikation, der vil være mest givende i forbindelse med planlægningen af f.eks. en gruppetur.
23
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
13-14 ÅR
• Være nysgerrig på, hvordan rammer påvirker sammenhængen mellem proces og produkt. • Opleve hvordan en fantasiramme er med til at forme en aktivitet.
15-17 ÅR
• O pleve hvordan man kan afprøve andre sider af sig selv gennem en fantasiramme. • Kan idegenerere, udvælge og udvikle idéerne for indhold på møder eller ture.
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
ÅNDELIGT udviklingsområde
Spejderen skal have en forståelse for den kristne tro og kultur og vil også skulle forholde sig til sin egen tro. Desuden vil spejderen lære at forholde sig til, hvad han/hun føler, er rigtigt og forkert.
24
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
LÆRINGSZONE
LÆRINGSZONE
HVAD TROR VI PÅ?
MORAL OG ETIK
Kristendommen er en vigtig del af KFUM-Spejdernes værdigrundlag og desuden en stor del af den danske kultur. Spejderen skal derfor møde det kristne budskab og få en forståelse for de værdier der ligger bag. Spejderarbejdet skal fungere som et rum, hvor der er plads til, at spejderen kan give udtryk for sin egen tro. Uanset om de tror på noget eller ej.
Denne læringszone skal give spejderen indblik i, hvad der kan være rigtigt eller forkert at gøre. Det er vigtigt, at spejderen forstår, at der ikke er endegyldige svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Aktiviteterne inden for læringszonen vil derfor i høj grad kunne bestå af samtaler, hvor spejderens egne holdninger kommer til udtryk.
LÆRINGSMÅL
LÆRINGSMÅL
6-7 ÅR
• Kende forskel på de forskellige højtider,og vide hvad der adskiller dem.
• Kunne identificere og beskrive eksempler på god og dårlig opførsel fra egen hverdag.
8-10 ÅR
• K unne genfortælle bibelhistorier og forstå og snakke om moralen.
11-12 ÅR
6-7 ÅR
• Kan formidle kristne værdier.
8-10 ÅR
• K unne forstå, at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte.
11-12 ÅR
• Opleve at etiske dilemmaer også i høj grad er til stede i hverdagen, f.eks. når man kommer til at ødelægge en andens ting.
13-14 ÅR
• Kan sætte det kristne budskab i en nutidig sammenhæng.
15-17 ÅR
• K unne reflektere og diskutere kristne værdier og derigennem forholde sig til egen tro.
13-14 ÅR
• Kunne beskrive forskellige etiske dilemmaer og argumentere for disse. • Opleve det moralske perspektiv i globale udfordringer, f.eks. er vores levestandard etisk forsvarlig
15-17 ÅR
• Kunne diskutere og tage stilling til etiske dilemmaer og argumentere for egne holdninger.
25
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
HVORDAN? Spejdermetoden – sådan arbejder vi
26
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Spejdermetoden består af otte pædag ogiske principper, som sammen skaber en pædagogisk ramme for, hvordan man laver spejderarbejde. Noget af det, der adskiller spejderarbejdet fra andre fritidsaktiviteter er, at vi benytter Spejdermetoden.
Principperne i Spejdermetoden er baseret på Baden-Powells tanker om, hvordan et ungt menneske udvikler sig bedst muligt. Baden-Powells eget spejderarbejde var baseret på: • spejderlov og -løfte • at lære ved at gøre ting i praksis • at arbejde i små grupper • at have et fremadskridende program I 1980erne beskrev WOSM, at spejderarbejdet skulle bygge på Spejdermetoden, som netop udsprang af de fire nævnte principper. I 1998 satte WOSM og WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) sig sammen og var i dialog om forståelsen af spejderarbejdets metode. Det førte til en fælles spejdermetode, som i dag består af de otte principper, som KFUM-Spejdernes Spejdermetode primært er baseret på.
27
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Det fremadskridende program
Learning by doing
Spejderlov og -løfte
De 8
principper i spejdermetoden
Leg for livet
Livet i naturen
Fantasirammer
Patruljesystemet
Mødet mellem børn og voksne
28
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Learning by doing Kompetencer og færdigheder læres og forbedres bedst ved at spejderen gør det, som man ønsker, at spejderen skal lære. Spejderen, som skal lære at slå telt op, lærer det bedre ved selv at slå teltet op end ved kun at iagttage, at det bliver slået op eller ved kun at få instruktioner. Spejderen skal lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som man støder på igennem læringsprocessen. Jo mere læringssituationen ligner den situation, hvor det man har lært faktisk skal bruges, jo bedre vil spejderen lære det, fordi spejderen bedre vil kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at lære. For eksempel vil det måske virke fjollet at slå et telt op, hvis der ikke skal soves i det, og dermed er der ikke særlig stærk motivation for at huske, hvordan det var, man slog det op. For at erfaringer bliver til læring hos spejderen, er det som oftest nødvendigt, at spejderen reflekterer over den oplevelse, han eller hun havde. I patruljen kan spejderne snakke om, hvad der skete, og hvad der kunne gøres bedre, og til en anden gang vil de kunne huske, hvad de gjorde rigtigt. Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i praksis og om at gøre sig refleksioner over det, man har prøvet. Refleksionerne sker ikke kun efter teltet er slået op men også undervejs i processen.
29
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Patruljesystemet Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. En patrulje består af fem-otte spejdere, som arbejder sammen i en længere periode. Patruljen er et sted, hvor der er tryghed, hvilket gør, at spejderne kan støtte hinanden gennem udfordringer. Den enkelte spejder udvikler sig i patruljen gennem samspillet med andre og i fællesskabet med andre. I kraft af samspillet i patruljen, får spejderne desuden en praktisk mulighed for at lære og forholde sig til, hvordan demokrati fungerer. I en patrulje har alle forskellige styrker og svagheder, og der er derfor mulighed for at lære fra sig og tage ved lære af de andre i patruljen. Da der er mange forskellige styrker samlet i patruljen, vil den altid kunne klare større udfordringer end kun et enkelt medlem ville kunne. En patrulje får ofte mulighed for at arbejde selvstændigt, da de kan få ansvaret for at lave dagens program eller planlægge deres egen tur. En del af deres selvstændige arbejde understøttes af, at patruljen har sin egen patruljeleder. Patruljelederen har en central rolle i patruljen, og denne har ansvaret for eksempelvis patruljens sammenhold eller god gennemførsel af aktiviteter. Ansvaret vil variere fra enhed til enhed, og det er op til lederne at støtte patruljelederen i forhold til det ansvar, som han eller hun er blevet tildelt. Patruljelederen lærer at tage lederskab og have ansvaret for andre, og de øvrige medlemmer i patruljen lærer, hvordan det er at blive ledt af en jævnaldrende. Det understøtter dermed tanken om, at børn lærer børn.
30
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Mødet mellem børn og voksne Spejderarbejde drives af og for børn og unge støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet, og at målene med arbejdet nås, altså at det er spejderarbejde. Dette indebærer, at lederen skal give børnene og de unge del i ansvaret for arbejdet og dermed opfylde princippet om udvikling til selvstændighed. Det er for eksempel lederens ansvar at fastholde patruljesystemet som den bærende arbejdsform. Desuden er man som leder også på lige fod med spejderne. Lederen skal vise tillid til spejderen, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser. Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksenrolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksne som rollemodeller for deres arbejde og deres motivation.
31
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Det fremadskridende program Denne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem for, at der kan laves aktiviteter, som er mere udfordrende end tidligere. Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som er spejderen er på. Et fremadskridende program vil især medvirke til, at den enkelte spejder får lyst til at forbedre sig, have ambitioner på egne vegne og opsøge større udfordringer. Det vil være oplagt altid at huske at tale med spejderne om, hvad de føler, de kan, og hvad de har lyst til at kunne mere af. På den måde sikrer man, at spejderne altid er tilpas udfordrede, og at der ikke arrangeres aktiviteter, som spejderne kan udføre i søvne.
32
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Livet i naturen Mange beskriver naturen som et sted, hvor de oplever frihed og er i berøring med virkeligheden. En del af denne virkelighedsfølelse opstår ved, at der i naturen skabes stærke sanseoplevelser, da alle sanser stimuleres – måske også sanser, som spejderne ikke bruger til daglig. Ved at spejderen selv skal forsøge at bo, færdes eller lave mad i naturen, udfordres de på en måde, hvor alle udviklingsområder kommer i spil. Derved bliver naturen et unikt rum, hvor det hele menneske kan udvikles. I naturen har spejderen mulighed for at møde udfordringer, som de ikke nødvendigvis er vant til fra deres dagligdag. Samarbejde i patruljen og kreativ problemløsning kan være nogle af de kompetencer, som opøves, da man i naturen vil skulle løse opgaver med væsentlig færre hjælpemidler, end spejderne er vant til. En spejder værner om naturen og yder dermed et lille bidrag til at beskytte miljøet og en bæredygtig udvikling. Dette kræver samtidig et godt kendskab til naturen og forskellige miljømæssige problemstillinger.
33
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Fantasirammer Fantasirammer betyder, at spejderen bygger en aktivitet op om en historie og skaber et nyt univers. Det kan gøre en opgave sjovere at gå igang med, da det er lettere at skabe en mening med det arbejde, der bliver lavet. Det kan for eksempel være sjovere for børnene at skulle bygge en stridsvogn til romerske krigere end at bygge en A-buk. Samtidig giver rammerne børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer. Eksempler på dette er Bæverdammen for bæverne og Junglebogen for ulveungerne. For de unge giver fantasirammer en mulighed for at kunne frigøre sig fra deres vante roller og leve sig ind i en verden, hvor de kan skabe nye relationer til hinanden og de voksne. Fantasirammer appellerer til børn og unges fantasi og kreativitet, og når spejderen bruger en fantastiramme, kan spejderen lettere formidle et abstrakt mål. Eksempelvis er det et abstrakt mål, at spejderne bliver bedre til at arbejde sammen i en patrulje og til at arbejde selvstændigt. Hvis man giver spejderne en mission om at finde en skjult skat i en verden af pirater, så bliver aktiviteten lettere et skridt på vejen mod, at spejderne når det mere abstrakte mål.
34
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Leg for livet Legen bruges som en vej til at lære færdigheder og til at styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet, og leg giver mening for alle aldersgrupper. Indholdet i legen er ikke nødvendigvis afgørende for legens kvalitet, men det vigtige er at leve sig ind i en verden, hvor virkelighedens regler ikke er gældende. Derfor behøver en leg ikke altid have en dybere og synlig mening, og at lege for legens skyld kan øge spejdernes kreativitet og er derfor også med til at udvikle udviklingsområdet intellektuelt. Legen indebærer en høj grad af socialisering, og der kan skabes udvikling på både et personligt, socialt og kulturelt plan. Den personlige udvikling sker eksempelvis ved, at man får en positiv oplevelse af sin handlekompetence, da legen kræver, at man deltager aktivt. På det sociale plan lærer man at forholde sig til andre mennesker og vil opleve at skulle tilpasse sine egne handlinger i forhold til andre. Det kulturelle handler om at kunne agere inden for og tilpasse sig bestemte regler, for en leg har netop bestemte regler og dermed sin egen kultur, som man skal forholde sig til.
35
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
S P E JDE RLOVE N En spejder: • lytter til Guds ord • er hjælpsom • respekterer andre • værner om naturen • er til at stole på • tager medansvar • finder sin egen mening
S P E JDE RLØFTET
Spejderlov og løfte
Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.
S P E J D E R LOVE N Spejderloven er oprindeligt skrevet af grundlæggeren af spejderbevægelsen, Baden-Powell. Den er efterfølgende blevet tilpasset lande og spejderkorps. Spejderloven er målet og idealet for den enkelte spejder, og den kan fungere som en guide til, hvad der forventes af en spejder. Med spejderloven adskiller spejderarbejdet sig fra andre fritidsaktiviteter, fordi man som spejder tager aktivt stilling til, at man vil forandre verden og gøre den til et bedre sted. Her kan spejderloven være med til at sætte ord på, hvordan man rent faktisk vil gøre det. Spejderlederen kan være med til at sørge for, at den enkelte spejder får mulighed for at reflektere over og tage stilling til indholdet i spejderloven. Hvad betyder det at tage et medansvar? Og hvorfor er det vigtigt at finde sin egen mening? Det er oplagt at lave et løb, hvor spejderne gennem forskellige opgaver kan forholde sig til loven. S P E J D E R LØ FT E T Når spejderen aflægger spejderløftet, lover han eller hun at gøre sit bedste for at leve op til spejderloven, både i og uden for spejderarbejdet. Det er frivilligt, om man ønsker at aflægge løftet, og det er op til lederne at sørge for, at spejderen forstår indholdet i spejderloven og spejderløftet og samtidig give spejderne mulighed for at aflægge løftet.
36
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
HVAD? Mærker og aktiviteter
37
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Du har nu læst om hvorfor og hvordan, og det er nu tid til at gennemgå, hvad der kan laves af spejderarbejde. Afsnittet er bygget op omkring det at tage mærker og lave aktiviteter. Først vil der komme en indledning om, hvorfor vi som spejdere tager mærker, og hvordan mærkekonceptet kan bygges op. Dernæst vil der komme en guide til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og forløb. Paletten lægger op til, at du som leder også selv kan udvikle aktiviteter, der opfylder de læringsmål, der hører til mærkerne. I slutningen af afsnittet kommer vi med idéer til, hvordan du selv kan finde på aktiviteter. HVO R F O R TAGE R VI MÆRK E R? Mærker er med til at synliggøre det, man kan som spejder. Et mærke hjælper med at skabe rammer og struktur for læring og beskriver, hvad man som spejder kan opnå af færdigheder og kompetencer, når man tager de forskellige mærker. Mærket kan på den måde virke motiverende for spejderen og giver lederen et overblik over spejdernes udvikling. Et mærke er et bevis på noget, man kan eller har gennemført og kan dermed fungere som en anerkendelse og værdsættelse af de evner, som man besidder. Det særlige ved et mærke er, at det har fokus på det, man kan og ikke det, som man ikke kan. Hvis spejdere fik karakterer og ikke fik en topkarakter, så betød det, at der er noget de ikke kan, og dermed ender fokus med at være på noget negativt. Når en spejder modtager et mærke, vil det altid give en positiv oplevelse. Når en spejder først én gang har oplevet glæden ved at modtage et mærke, så øges motivationen for at tage et nyt. Motivationen bliver også forstærket af at se andre gå rundt med andre slags mærker. Ofte kan mærker vise, at der er sket en læring, som det kan være svært at sætte karakter på. Netop det, at et mærke er et fysisk bevis, er ret vigtigt, da det giver mulighed for at vise mærket frem, så andre kan se, hvad man kan. Når andre ser mærket, bliver man automatisk anerkendt for det, man kan. M Æ R K E R NE S OP BYGNI NG Mærkerne i Paletten er med til at understøtte udviklingen af det hele menneske og dermed hjælpe dig som leder til at spejderne får arbejdet med alle de seks udviklingsområder: Fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. Der findes mærker til bæver-, ulv-, junior-, trop- og seniorspejder.
38
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Hvert mærke bygger på udforskning af to læringszoner. I takt med, at spejderne kommer til at arbejde med flere forskellige mærker, så vil de med tiden komme i berøring med alle udviklingsområderne. Som beskrevet skal hvert mærke lægge op til at arbejde med aktiviteter, som opfylder læringsmålene for hver af læringszonerne. Det er op til dig som leder at planlægge og gennemføre aktiviteter, som kan være med til at opfylde mærkets læringsmål. En aktivitet behøver ikke at favne alle læringsmål på én gang, men må godt opfylde kun et enkelt læringsmål. I mærkebeskrivelsen er der forslag til, hvilke aktiviteter spejderne kan lave for at få mærket, men du har som leder også mulighed for selv at udvikle aktiviteter, der passer til netop dine spejdere. Du kan læse mere om, hvordan du kan udvikle aktiviteter i afsnittet ”Udvikling til aktivitet”.
I kravene til mærket lægges der ikke stor vægt på, at spejderen opnår et bestemt niveau, men at spejderen aktivt har arbejdet med og gjort fremskridt inden for de enkelte læringsmål. Det er dermed op til lederen at vurdere, om spejderen har gjort fremskridt inden for de læringsmål, der arbejdes med.
39
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
Udvikling til aktivitet E N A K T I V IT ET E R E N DE L PALE T T E N, NÅ R D E N O PFYLDE R GRUNDP RI NCI P P E T.
HVORFOR Formål
+
HVORDAN Spejdermetoden
=
H VA D Aktiviteter
Grundprincippet kan gå begge veje. Det vil sige, at man kan tage udgangspunkt i en allerede eksisterende aktivitet og blot sikre sig, at den opfylder formål og Spejdermetoden, eller tage udgangspunkt i udviklingsområderne og ved hjælp af spejdermetoden udvikle aktiviteter, der understøtter læringszoner og læringsmål. Gennem aktiviteter tilegner den enkelte spejder sig erfaringer, læring og når personlige mål. Spejderne kan have forskellige erfaringer, selvom de deltager i den samme aktivitet. Selvom en aktivitet fra et overordnet synspunkt er succesfuld, er det muligt, at den ikke giver det forventede erfaringsudbytte for den enkelte. På samme måde kan en umiddelbart mislykket aktivitet give en erfaring, som fører til, at spejderen lærer noget, som er nyttigt til en anden gang. Som spejderleder er det ikke muligt med sikkerhed at kunne sige, hvilken udvikling en aktivitet skaber, men det er dog muligt at udforme aktiviteterne, sådan at der er større chance for at opnå målene. Det er derfor vigtigt at have for øje, at én aktivitet ikke altid er nok for at opnå en bestemt udvikling, og der skal derfor være et bredt udvalg af aktiviteter. Aktiviteter bør som udgangspunkt ikke være improviserede. De skal ideelt set være nøje udvalgt og forberedt. U DV I K L I NG T I L AK T I VI T E T - FE M GODE S T E P S Dette afsnit beskriver metoder til, hvordan man kan gå fra at have en målsætning til at have en aktivitet. Som leder kan du bruge metoderne til at udvikle gode aktiviteter til dine spejdermøder, til lejre eller til andre sammenhænge. Du kan bruge metoderne sammen med dine medledere og/eller sammen med dine spejdere. Hvis spejderne inddrages i de aktiviteter, I skal lave, vil de oftest være mere motiverede gennem forløbet. Man kan få idéer til aktiviteter på mange måder. Det kan være, at en leder i din gruppe allerede har en god idé til en aktivitet, som opfylder den målsætning, I vil arbejde med til spejdermøderne. Det kan også være, at I ønsker at skabe idéer til helt nye aktiviteter.
40
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
SOCIALT FYSISK
INTELLEKTUELT SELVSTÆNDIGT
FØLELSESMÆSSIGT ÅNDELIGT
l æ r i n g s zo n e r
læringsmål
mærker
aktiviteter
s p e j d e r m e to d e n
find aktiviteter på: spejdernet.dk/aktiviteter
41
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
For at komme fra en målsætning til en konkret og ny aktivitet kræves en kreativ proces. Det drejer sig om, at ledere og spejdere i fællesskab skal skabe en masse idéer til aktiviteter og derefter sammen udvælge og udvikle idéerne. D E N K R E AT IVE P ROCE S Ingen får idéer den samme måde, og du ved måske allerede selv, hvordan du, dine medledere eller dine spejdere bedst får idéer. På de næste sider finder du nogle forskellige forslag til den kreative proces, som kan hjælpe jer i gang med udviklingen af aktiviteter.
Følgende fem steps kan hjælpe jer med at gå fra idé til aktivitet:
1 .
VÆ LG MÅLS ÆT NI NG E LLE R MÆRK E
2 .
S K A B I DÉ E R
3 .
U DVÆLG I DÉ
4 .
F O R BE DRI NG OG K VALI T E T S S I K RI NG
5 . D E TA LJE P LANLÆGNI NG
42
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
STEP 1
Vælg målsætning eller mærke Når du skal planlægge en aktivitet for en gruppe af spejdere, så skal du først finde ud af, hvad spejderne har brug for eller lyst til at lære. Nedenfor er en række spørgsmål, som du kan stille dig selv eller dine spejdere, for at finde frem til hvilke mål netop dine spejdere bør have. Når du er færdig med dette step, har du en-tre målsætninger, som I kan arbejde videre med.
43
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
1
ST I L SP Ø R G S M Å L
Udvælg et eller flere af nedenstående spørgsmål; lav gerne dine egne spørgsmål. Stil dem til enten dine spejdere eller dine med-ledere. Skriv svarene ned på post-its eller et stykke papir.
• Hvad vil spejderne gerne udvikle hos dem selv? • Hvad synes jeg som leder, at det er spændende at lave aktiviteter om? • Hvad har vores spejdere brug for for at kunne få det bedste spejdermøde, fedeste sommerlejr, vinde distriktsturnering etc.? • Hvad har spejderne brug for at øve? • Hvilke udviklingsområder har spejderne endnu ikke arbejdet med? • Hvilke læringszoner kunne være spændende at arbejde med for spejderne?
• Hvad er vigtigt for en spejder i 2016 (måske 2020)?
2
F I ND MÅLE NE
Når du eller dine spejdere har besvaret ovenstående spørgsmål, sidder du tilbage med en masse post-its med idéer til, hvad der kunne være godt at arbejde med. Læs idéerne igennem, og vælg de idéer, du synes bedst om. Du kan her også inddrage spejderne og så bruge de fem bedste mål-idéer til at udforme et halvårsprogram.
Målene kunne eksempelvis være:
HVORFOR
3
HVORDAN
HVAD
VÆLG LÆRI NGS ZONER
Du sidder nu med en række udkast til, hvilke mål I gerne vil arbejde med. Dette er det samme, som den udvikling I gerne vil skabe. Kig nu på læringszonerne og se, hvad der bedst matcher mål og ønskede udvikling.
Vær god ved din krop Brug din krop
• Spejdere skal blive bedre til at arbejde sammen i patruljen, så de kan klare det godt til distriktsturneringen • Spejderne skal prøve at planlægge en dag på den kommende sommerlejr. • Spejderne skal blive bedre til problemløsning, når de står i en svær situation.
Kend dig selv Tag ansvar
Slip følelserne fri Vores følelser
Hvad tror vi på? Moral & etik
Kommunikation Løs problemer Samfundsengagement Fælleskab
44
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
STEP 2
Skab idéer Nu er det tid til at finde på, og vi anbefaler, at du bruger nogle brains tormøvelser, så du kan skabe aktiviteter, som er ud over det sædvanlige. Det vil være oplagt også at inddrage dine spejdere i flere af øvelserne. Dine spejdere vil helt sikkert have input til sjove og udviklende aktiviteter.
45
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
M I N D M AP
BI L L E DAS S OCI AT I ONE R
P E RS ONAS S OCI AT I ONE R
Øvelsen er god til at øve sig i at tænke nye tanker, og bare lade idéerne dukke op. Idéer er ikke nødvendigvis konkrete aktiviteter, men ”bare” de tanker der opstår. Mindmap-øvelsen kan derfor være god som startøvelse til en kreativ proces.
Denne øvelser får jer til at tænke helt nyt og giver mulighed for at få idéer, som ikke er set før. I skal nok lave flere øvelser end bare denne, da den primært er god til at sætte tankerne i gang.
Hvis du har svært ved at starte en idégenereringsproces, så er denne øvelse god. Den fungerer ved, at der udvælges et tema, men man behøver ikke arbejde videre med temaet i udførslen af selve aktiviteten.
1. Placér 50-100 billeder på et gulv, bord eller anden overflade. Har du ikke selv billeder liggende, så sælger 55Nord en billedpakke med 96 idéudviklende billeder.
1. En fra gruppen har lavet et slideshow med billeder af kendte personer eller figurer (James Bond, Anders And eller Dronning Margrethe for eksempel). Har man ikke tid til at forberede dette, så beder man hver person i rummet om at skrive en eller to personer eller figurer på post-its.
1. Skriv det valgte udviklingsområde, idé eller tema på midten af et papir eller tavle. 2. Rundt om dette ord skriver du alt, som du tænker på, når du hører ordet. Giver disse nye ord nye tanker, så nedskriv også de nye tanker. Lav streger mellem tankerne, hvis de hænger sammen. De ord, som skrives ned, kan enten være idéer til konkrete aktiviteter eller bare ord, som du tænker på. 3. Nogle af tankerne giver måske idéer til aktiviteter, som endnu ikke eksisterer. Notér disse ned under ordet eller på en separat post-it.
2. Hver person skal nu vælge en ettre billeder. Personerne kan vælge billeder ud fra følgende kriterier, eller nogle du selv finder på: a. Hvilke billeder passer til valgte læringsmål? b. Hvilke billeder passer til udviklingsområdet? c. Hvilke billeder synes du bedst om? d. Tag tre billeder i blinde. 3. Når alle har valgt sine billeder, fortæller man hinanden om billederne. Beskriv, hvad der er på billedet. Hvis personen har svært ved at sætte ord på, er andre velkomne til at stille spørgsmål. Et spørgsmål kunne være: Hvilke følelser skaber billedet hos dig?
2. Slideshowet afspilles, og der gives nu et-to minutter til at skrive idéer ned til, hvordan den viste person ville løse den udfordring, der haves. 3. Idéerne hænges op, og hver person udvælger den idé, som de synes bedst om.
4. Lad derefter folk skrive deres tanker ned på post-its eller en tavle, og se om der er noget, der kan bruges til aktiviteter.
46
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
S P E J DE RME TODE N S K AB E R AK T I VI T E T E R Nedenfor er principperne for Spejdermetoden listet, og under hvert princip er skrevet stikord, som beskriver princippet. Hvert ord læses højt og deltagerne skriver på en post-it, hvad de tænker, så snart de hører ordet. Tankerne skal så vidt muligt have relation til de bestemte målsætninger.
PAT R ULJ ESY S T E M E T
FA NTAS I RAMME R
Gruppedynamik Ledelse Sammenhold Demokrati Fælles beslutning
Tema Fantasi Eventyr Univers
LEG FOR L I V E T
D E T FRE MADS K RI DE NDE P R O GRAM
Fysisk udfoldelse Aktivitet Spil
MØ D ET MEL L E M B ØR N OG VO K S NE Støtte Rollemodel Venskab Tillid
47
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
Forbedring Udvikling
S P E JDE RLOV OG -LØFT E Ceremoni Spejderideal Synlige værdier
LE ARNI NG BY DOI NG Refleksion Handling Klare sig selv Selvstændighed Praktisk tilgang
L IV E T I NAT URE N Back to basics Udforskning Ikke menneskeskabt Økosystem Respekt
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
STEP 3
Udvælg idéer Når du har dit papir, din tavle eller din væg fyldt ud med idéer, så er det tid til at udvælge hvilke idéer, der skal blive til aktiviteter. Idéerne kan udvælges på baggrund af mange faktorer. Det kan være, hvad spejderne mest har lyst til, om de fysiske rammer er mulige at skabe, om der er økonomi til det, eller måske om det kræver en vis mængde ledere. Tænk på om, aktiviteten er realistisk og passer til spejderne.
48
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
P R IO R I T E R I NGS MAT RI X Denne øvelse er god, når du har en masse idéer til relativt konkrete aktiviteter, og skal have de bedste idéer udvalgt ud fra nogle bestemte kriterier. 1. Tegn et koordinatsystem, hvor hver akse står for de parametre, som du vil vurdere aktiviteterne ud fra. Det kan eksempelvis være ’værdi for spejderen’ og ’realisérbarhed’ (”om den kan føres ud i livet”). Hver akse er desuden inddelt grader af lethed og sværhed. 2. I gruppen diskuteres idéerne ud fra parametrene, og idéerne skrives på post-its og placeres i koordinatsystemer. 3. Når alle idéer er sat på tegningen, kan I kvalificeret udvælge de rigtige idéer ud fra jeres diskussioner.
Det er meget vigtigt, at alle idéer diskuteres i gruppen, og at det ikke bare er en eller to personer, der står for at placere post-its. Selve diskussionen er langt det vigtigste for at få udvalgt de bedste idéer.
VÆ RDI F OR S P E J DE RE N
Find centrale emner i livet
H ØJ
Få besøg af anden trosretning
Lav dine egne 10 bud
Rundvisning i kirke Byg et kors af rafter
L AV REALI SE R BA R S VÆR
49
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
NEM
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
STEP 4
Forbedring og kvalitetssikring Når du har udvalgt en idé, som skal blive til en færdig aktivitet, er det vigtigt at få den forbedret og kvalitetssikret.
50
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
E R S P E J D E R ME TODE N T I LS T E DE ?
En vigtig måde at kvalitetssikre sin aktivitet på er ved at se, om man har anvendt spejdermetoden, da det netop bliver spejderarbejde, når den er tilstede. Nedenfor er listet en række forskellige spørgsmål, som du kan stille dig selv og dine medledere. Måske du allerede har tænkt principperne i Spejdermetoden ind i din aktivitet, og i så fald er spørgsmålene ikke nødvendigvis relevante at besvare. Find gerne selv flere spørgsmål.
S P E J D E R M E TODE N: Learning by doing Hvordan kan aktiviteten laves med endnu mindre indflydelse fra lederne? Patruljesystemet Hvordan vil man styrke synligheden af styrken i at arbejde i en gruppe? Mødet mellem børn og voksne Hvordan skal lederen fremstå i aktiviteten for at de ses som en rollemodel? Det fremadskridende program Hvordan hænger aktiviteten sammen med det øvrige program, og er den mere udfordrende end det, spejderne tidligere har lavet? Livet i naturen Hvis aktiviteten umiddelbart er tiltænkt til at være indendørs, hvordan kan den da flyttes udenfor? Fantasirammer Hvilket tema er det muligt at skabe omkring aktiviteten? Leg for livet Hvordan kan aktiviteten komme til at føles som en leg med tilhørende sjov og ikke som en fast og tvungen opgave? Spejderlov og -løfte Har I læst spejderlov og -løfte for nylig? Tag den frem, og se om aktiviteten lever op til Baden-Powells idéer om, hvad der kendetegner en god spejder.
51
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
R E F L E K S IO N T I L FORB E DRI NG
Følgende spørgsmål er en god idé at gennemgå, hver gang I føler, at en aktivitet er ved at være færdigplanlagt: • Er aktiviteten udfordrende? En god aktivitet er udfordrende for spejderen, men dog ikke så svær, at den ikke kan gennemføres. En aktivitet bør være netop så udfordrende, at det er motiverende for spejderen at deltage. • Er aktiviteten attraktiv? En aktivitet skal tiltale spejdernes interesser og deres lyst til at deltage. Spejderne kan føle at en aktivitet er spændende, hvis den indeholder noget, de aldrig har prøvet eller måske noget, der tiltaler deres værdier. Det er ikke alt, som er attraktivt for alle, og det er derfor op til dig som leder at finde ud af, hvad netop dine spejdere finder spændende. • Er aktiviteten brugbar? Vil spejderne kunne bruge de erfaringer, som skabes gennem aktiviteten? Det er vigtigt, at spejderne oplever eller lærer noget nyt, som kan bruges i andre sammenhænge. Aktiviteten skal ikke nødvendigvis kun være brugbar i spejdersammenhænge, men kan også være noget, som spejderne kan bruge i skolen eller hjemme. • Favner aktiviteten alle spejderne? Det viser sig måske, at den udviklede aktivitet er bedst til kun halvdelen af spejderne. Overvej, om du kan få aktiviteten til at favne alle spejderne eller accepter, at den kun favner nogle. Du kan vælge, om du så også kun skal afholde den for nogle af spejderne.
52
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
TAV S F O R BE DRI NG
Denne øvelse er god til at sortere ud i alle idéerne, og bruges samtidig også til at forbedre de idéer, der er. Øvelsen foregår i tavshed, og får dermed alle til at være en del af processen. 1. Hver person vælger en favorit-idé blandt de mange idéer, der er produceret indtil nu. 2. Alle sætter sig omkring et stort bord, og hver deltager bruger nu fem minutter til at formulere sin favorit-idé på et stykke A3 papir. Max. fem linjer. 3. Herefter giver alle deres A3 papir til sidemanden på højre side. Alle læser den modtagne idé og har derefter fem minutter til at tilføje elementer til eller videreudvikle idéen. Husk at være positiv. 4. Herefter sendes papiret videre til sidemanden, og hver deltager modtager således selv en ny idé. Dette gentages, til man modtager sin egen idé igen. 5. Alle tilføjelserne læses igennem, og ud fra denne nye viden genformulerer hver deltager nu sin egen favorit-idé. Max. 10 minutter. 6. Herefter afsluttes med, at alle på skift har to minutter til at præsentere sin aktivitetsidé.
53
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
STEP 5
Detaljeplanlægning Sidste skridt i planlægning af en aktivitet er at få detaljerne på plads. Det kan være rart for dig og dine medledere at have helt styr på, hvad I skal forbedre til aktiviteten og have beskrevet, hvordan den skal udføres.
54
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
1 . S T IL J E R S E LV FØLGE NDE S P ØRGS MÅL: • Hvilke materialer skal der bruges? • Hvornår skal aktiviteten laves? • Hvor lang tid tager aktiviteten? • Skal der laves en detaljeret beskrivelse af hele aktiviteten? • Hvilken forberedelse er der? • Skal der indkøbes ekstra ting? • Hvad koster aktiviteten?
2 . U D F Y L D ET S K E MA ME D DE OP LYS NI NGE R, S OM E R V IGT I G E AT FÅ S K RE VE T NE D Det er forskelligt fra leder til leder og spejdergruppe til spejdergruppe, hvor deltaljeret man ønsker at planlægge en aktivitet og hvilke oplysninger, der ønskes noteret. Nedenfor gives et forslag til en måde at nedskrive en aktivitet på, men det er oplagt at lave et dokument, som passer til ens egne behov.
AKTIVITETENS NAVN Målgruppe
Deltagerantal
Tid
Udviklingsområder
Læringszoner
Læringsmål
Formål
Hvordan bruges spejdermetoden
Beskrivelse
Forberedelser
Materialer
Pris
55
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
OPBYGNING
HVORFOR
HVORDAN
HVAD
S P E J D E R N E T. D K
KFUM-Spejderne i Danmark Version 03 / Udgivet December 2016 Tekst: Christian Bloch Hansen, Iben Schmidt Jensen og Christina Ingerslev AD og Grafisk design: KFUM- Spejderne Kommunikation, Anne-Marie Krogh Foto: Steen Larsen, Malene Hald, Lisbeth Birkelund Simonsen, Emil Munthe, Johny Kristensen, Mathias Vestergaard, Morten Gimm Kongsfelt, Christian Bloch Hansen, Kirstine Mose Schade
56
KO N C E PT E T FO R PA L E T T E N
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK