Bricks 4 2020

Page 1

6 - 12 år

BRICKS anmelder: Tivoli Friheden

Tema

Tivoli

DIY: Hurlumhejtelt og glidebane BRICKS forklarer: Tivoli Nyt fra KFUM og KFUK

Læs også om

Gud er den sejeste tryllekunstner Vidste du, at? • BRICKS taler med: Pjerrot


”A-HAHAHAHAHA!” NR. 4/2020 REDAKTIONSSEKRETÆR Rune Kløve Junge

REDAKTION Helle Hauge Randi Korneliussen Mathias Volsmann Kirsten Bitsch Lang Næste blads tema er "En anden verden" og udkommer den 1/12/2020. Tekster til bladet skal sendes inden den 12/10/2020.

ANSVARSHAVENDE UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby E: national@kfum-kfuk.dk T: 36 14 15 33

Sådan cirka lyder jeg, hver gang jeg har taget mig mod til at sætte mig op i en rutsjebane, der ræser afsted i Tivoli Friheden eller sekundet efter, at Det Gyldne Tårn i Tivoli København har sluppet sit tag, og jeg raser mod jorden med 100 km/t. Tivoli er et fantastisk sted! Der er en masse sjove forlystelser, og man kan selv vælge, om man vil presse sig selv til det yderste, lige før man kaster op, køre ind i hinanden i radiobiler eller om man har lyst til at sejle i både på søen og nyde naturen. Udover det har Tivoli også Pjerrot og en masse andre maskotter man kan få kram af. Og så sælger de en masse lækkert slik! Jeg er fan! I dette blad kan du blandt andet lære at lave dit eget skydetelt og glidebane, du kan møde Pjerrot og høre, hvad der sker, når Vilde, Kris, Sølve og Dixie tager i tivoli. Og så har vi også lavet det sure arbejde for dig og været en tur i Tivoli Friheden. God læselyst /Rune

LAYOUT Kathrine Winther Iversen

Hvilken cirkusartist er du?

FORSIDEFOTO Theresa Lassen

TRYK Kailow A/S

FORMÅL FOR KFUM OG KFUK I DANMARK

En tryllekunstner Der er vild med kort!

En sæl

KFUM og KFUK's formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

ISSN 2445-7000

Jeg tryller katte ud af høje hatte

KLovn

Akrobat – Da jeg har hypermobile led


Pjerrot

Tekst: Rune Kløve Junge Foto: Sille Hjorth

BRICKS taler med

Titel: pjerrot Alder: Ca. 420 år (Kilde BBC UK: https://www.bbc.co.uk/programmes/articles /2JZ6TSqnd480n90dzN77r1Q/ where-does-pantomimereally-come-from )

Hvad laver du i Tivoli Friheden?

Hvad er din yndlingsforlystelse i Tivoli Friheden?

Jeg er Pjerrot i Tivoli Friheden. Her laver jeg to forestillinger om dagen for børnene, men jeg laver også noget for de voksne. Jeg har været Pjerrot i 23 år. Det er dejligt, især fordi der er glade børn og forældre altid. Desværre må børn ikke komme op på scenen i år på grund af Coronavirus, det har været lidt hårdt.

Den lille rutsjebane, men ellers bruger jeg dem ikke så meget. Hjertekig tror jeg også kunne være sjov at prøve, men jeg har ikke turdet gøre det endnu.

Hvad gør det sjovt at være Pjerrot? Det er sjovest at være Pjerrot når der sker noget ud over det sædvanlige. Når Tivoli Friheden har åbent til jul, skal jeg have nissehue på og en ny dragt, og så har jeg lavet mit helt eget juleshow til børnene.

Hvilken tid på året er det sjovest at være i Tivoli Friheden? Sommerperioden er rar fordi det er godt vejr, men jul er også sjovt.



Billeder fra Pige- og drengelejrene i Distrikt Syd og Trekanten i sommerferien. Fotos: Theresa Lassen


VOX POP Tekst og foto: Helle Hauge

Teensommerlejr i Syd og Trekanten

Hvilken forlystelse i Tivoli er din yndlings?

Natasja Marie Thomsen • 12 år

Nils Toft • 15 år

Eline Lund Thomsen • 13 år

Tobias Pedersen • 14 år

De vilde rutsjebaner, fordi det giver et sug i maven.

De rutsjebaner, der ikke vender på hovedet. De er sjove, og samtidigt kaster man ikke op af det.

En god gammeldags rutsjebane, fordi den er hyggelig og kilder i maven.

Frit-fald-forlystelserne - det kan ikke blive vildt nok for mig!


Bricks forklarer

Tekst: Mathias Volsmann Grafik: Vectorpouch

Tivoli Måske har du hørt om forlystelsesparker som Tivoli i København eller Tivoli Friheden i Århus. Men hvorfor hedder de begge noget med Tivoli, hvad betyder Tivoli, og findes der mon flere tivolier? Det har vi i BRICKS sat os for at undersøge. Ordet tivoli kommer fra en forlystelsespark i Frankrig, som havde fået den ide at opkalde deres park efter en gammel italiensk by med flotte haver kaldet Tivoli. Folk var åbenbart så glade for navnet Tivoli, at man begyndte at kalde andre forlystelsesparker det. Derfor er der også mange forskellige steder, der hedder Tivoli, selvom de slet ikke har noget med hinanden at gøre. De fik bare den samme ide om at opkalde deres sted efter en by i Italien med flotte haver. Skørt ikke?

ville have et hyggeligt sted, de kunne bruge deres fridage. På samme måde er der også mennesker i hele verden, der gerne vil have steder at hygge sig på deres fridage. Derfor er der bygget tivolier rundt i hele verden. Så hvis du skal lave noget sjovt på en fridag, så kan du jo lave dit eget tivoli. Hvis du læser videre i bladet, kan du få gode ideer til, hvad du selv kan lave.

I Danmark har vi særligt to berømte tivolier, det ene i København og det andet i Århus. De blev begge bygget for mange, mange år siden, fordi folk gerne

Vidste du? At der er en dansk by på Ærø, der hedder Tivoli? Det må være et sjovt sted at bo!


Find Den rigtige forlystelse

Vind

Åh nej, BRICKS redaktion har blandet forlystelserne sammen! Tegn streger mellem forlystelsen og navnet på forlystelsen. Send svaret ind til BRICKS@KFUM-KFUK.dk inden den 1/10, og vær med i konkurrencen om at vinde en billet til Tivoli Friheden i Århus eller Tivoli i København!

Rutsjebane Tog

Karussellen Spøgelseshus

Vikingeskib Pariserhjul

Radiobiler


Tivoli ordsøg (den er svær!)

Find 5 fejl


Tekst: Helle Hauge Illustration: Freepik.com

Tivoliordsprog De fleste er glade for Tivoli. Mange har været i Tivoli og set de flotte farver, talt med Pjerrot og måske prøvet en karrusel eller rutsjebane. I vores danske sprog har vi også brugt både Tivoli og cirkus i ordsprog. Måske har du selv oplevet, at du har glemt at lyne lynlåsen på dine bukser, og en kammerat har peget og sagt: ”Tivoli står åben”. Det er altid lidt pinligt, men så må man bare skynde sig at lyne den, så det ikke bliver pinligt igen.

Andre gange har du måske haft en ven på besøg derhjemme, og I har lavet en lille smule ballade. Pludselig kommer din mor og siger, at I er fuldstændig som dyr i et cirkus.


Hot

Tekst: Randi Korneliussen

Tivoli er faktisk også brugt i kristendommen. Der er nemlig en mand, der har sagt, at himlen er den kristne variant af et Tivoli. Hvis det er sandt, må himlen være ret sjov at være i. Jeg tror, at himlen er lige præcis, som man ønsker den. Så hvis du bedre kan lide legeland end Tivoli, så er himlen måske ligesom et legeland.

At Danmark er det eneste land med ÆØÅ At man kan lave en kopkage i mikroovnen på 3 minutter. Godnatsange

Not Corona Corona Corona


Bricks anmelder Tivoli Friheden i Aarhus Jeg kan beskrive parken med tre ord: Lille, hyggelig og stemning. Her er folk i alle aldre. Der er den gamle tante, en lille baby og to tvillinger, som bare må prøve den samme forlystelse 10 gange i streg.

Om sommeren er der en fin Blomsterfestival. De har pyntet hele parken fint op med blomster på sjove måder.

Tekst: Randi Korneliussen foto: Randi Korneliussen og Wallpaper Flare

Forlystelser: Jeg spurgte tre personer om deres tur i nogle af forlystelserne. Rasmus • 12 år Yndlingsforlystelse: Himmelrum

Kommentar: Det er den bedste!

Antal stjerner, hvor 6 stjerner er det bedste: Den måtte godt snurre mere rundt.

Hvor mange gange vil du kunne prøve den, før du blev træt af den? 11 gange


Viktor • 5 år Forlystelse: Jeep Safari

Kommentar: Den var rigtig sjov. Det kildede i maven!

Antal stjerner, hvor 6 stjerner er det bedste: Den kunne godt være lidt vildere.

Hvor mange gange vil du kunne prøve den, før du blev træt af den? 20 gange!

Simon og Andreas • 23 år Forlystelse: Tyfonen

Kommentar: Der er små overraskelser på turen, som man ikke forventer. Fx når man pludselig bliver snurret rundt eller tror, at man er ved at flyve ud over kanten.

Antal stjerner, hvor 6 stjerner er det bedste: Hvor mange gange vil du kunne prøve den, før du blev træt af den? 3 gange

Mad

Du har måske set billeder af de populære bubblewaffles på Instagram. Da min ven og jeg så, at de havde dem, så måtte vi prøve dem. Det minder egentlig om en normal vaffel, bare med bobler af vaffelklumper i dejen. Vi fik to daim-iskugler i og alt det topping, som vi kunne drømme om. Vi kunne faktisk få både guf, syltetøj, tivolikrymmel, kakaopulver, flødebolle, karamel- og chokoladesovs! MUMS!


Tekst og foto: Randi Korneliussen

DIY glidebane Hvis du elsker fart, kilden i maven og godt kan lide forlystelser, så er glidebanen lige noget for dig! Hvis man bliver smurt godt ind i sæbe, og banen er våd, kan man glide mega langt! Det kan føles, som når man kører stærkt i en forlystelse.

Hvad skal jeg bruge? Opvaskemiddel eller brun sæbe En presenning (gerne en stor) En vandslange

Gode tips Gør dig våd, og smør dig ind med sæbe, inden du glider ned. Det er godt at have bare ben og arme. Så glider man bedre.

Først lægges presenningen ud. Det er en god ide at sætte den fast med pløkker eller store baljer med vand. Så gøres banen våd med en vandslange, og man hælder sæbe ud på banen. Man kan fordele sæben på banen med sin krop. Man kan lave en konkurrence ud af det og lave en menneske-bowlingbane. Du skal kun bruge nogle tomme plastikflasker, som sættes i bunden som kegler. Flaskerne giver ét point hver. Det gælder så om at vælte flest kegler. Hvis man vælter alle flaskerne, får man STRIKE!


Tekst og foto: Mathias Volsmann

DIY Lav dit eget hurlumhejtelt Nu hvor du har læst om tivolier og cirkusser, så er det tid til at lave dit eget tivoli-sjov. Og hvad er bedre end et skydetelt? I et skydetelt er det meningen, at man skal skyde på mål, og hvis man rammer, vinder man en præmie. Det lyder let, ikke? På billederne kan du se, hvordan jeg lavede mit eget skydetelt. Alt, der skulle til, var: Nogle bamser, to stole, et tæppe og et kosteskaft til at hænge tæppet over. Og selvfølgelig også noget at kaste med. Du kan også prøve at pynte dit telt og måske finde nogle blomster for at gøre det pænt og hyggeligt. Men ellers er alt, der nu skal til, gæster der vil komme og skyde til måls efter bamserne.


TEkst: Kirsten Bitsch Lang Foto: KFUM og KFUK i Danmark

Gud er den sejeste tryllekunstner Den sejeste tryllekunstner, jeg kender, er Gud. For Gud har skabt hele verden bare med sin ånde og sit ord, og han gjorde det på bare syv dage! Der var engang, hvor alting var mørkt og tomt. Der fandtes slet ingenting i hele universet. Men så kom Gud og pustede sin ånde ud på alt det mørke og tomme. Han havde besluttet sig for at skabe jorden. Først skabte han lyset. Det syntes han rigtig godt om. Han skilte det fra mørket, så der på den måde opstod både nat og dag. Det var den første dag i den uge, hvor Gud skabte verden. På den anden dag skabte han havet, og på den tredje dag skabte han landjorden, og han sagde: ”Jorden skal blive grøn,” og så lod han alle slags grønne planter og frugttræer spire frem af jorden. Han var glad for, hvordan både jorden og havet var blevet. På den fjerde dag skabte Gud solen, månen og stjernerne, og på den femte dag sagde han: ”Havet skal vrimle med fisk og havdyr, og i luften skal der flyve fugle.” Gud formede alle de forskellige dyr, og han syntes rigtig godt om alle de fisk og fugle, han havde skabt. På den sjette dag skabte han alle dyrene, der går på jorden. Han skabte først zebraer, tigre, heste, grise, hunde og alle de andre landdyr. Og til sidst skabte han en mand og en kvinde. Det var mennesket, og han sagde til dem, at de skulle tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden. Gud så på alt det, han havde skabt, og han syntes virkelig, det var blevet godt. Så blev det aften. Og på den syvende dag holdt Gud fri. Og Gud bestemte, at den syvende dag, søndag, skulle være en helt særlig dag med et særligt formål, hvor mennesker måtte holde fri, lave hyggelige ting og gå i kirke i stedet for altid at skulle arbejde.


Eftertanker Når jeg ser på den fantastiske verden, vi lever i, så kan jeg ikke lade være med at blive glad, ligesom Gud blev glad, dengang han havde skabt verden. Jeg tror, at Gud har skabt både dyrene, planterne og dig og mig. Og når han kigger på os og resten af verden, bliver han så glad. Og han bliver rigtig glad, når han kigger på dig, for han synes, du er skabt helt fantastisk. Hvad synes du, er noget af det sejeste, som Gud har skabt? Og bliver du også glad, når du kigger på dig selv?


Tekst: Helle Hauge illustration: Frank Madsen

Tivoli stod åben ”Wow, se den der!” Drømmeren Dixie peger på det høje himmelskib, der stikker op, så man kan se det på vejen hen til Tivoli. De fire venner går målrettet mod forlystelsesparken, som de alle har glædet sig til at besøge. Knokleren Kris praler hele vejen derhen med, at han skal prøve den vildeste rutsjebane, de har.


Efter 10 minutter i køen begynder Kris at stå og trippe lidt. Smilet er ikke helt så bredt længere. Han er faktisk begyndt at se lidt bekymret ud: ”Måske skal vi lige starte med en anden? Hvad med de der thekopper?” Sølve prøver at forklare, at vi nok skal nå the-kopperne bagefter, men Kris er ikke helt tilfreds. Pludselig hører de et skrig oppefra. Rutsjebanen har sat sig fast lige over køen, og otte børn sidder og kigger ned med tårer i øjnene. Et af børnene bliver så bange, at han tisser i bukserne. Det drypper ned på køen. ”Gør noget, Kris!” råber Dixie. Kris kravler, uden at tænke, op i rutsjebanen og begynder at hjælpe børnene én efter én. Snart er alle nede igen, og alle er lettede. Hele køen jubler og griner, men bag de fire venner står en dreng og en pige, som ikke er glade. De har fået tis på tøjet. ”Ad, det er altså lidt ulækkert”, lyder det fra en af dem. Vennen Vilde råber: ”Kom”, mens hun målrettet løber ned til en sø lige ved siden af rutsjebanen. Dem, der har fået tis på tøjet, hopper også i søen. Snart ligger alle og plasker rundt i søen – også ham, der kom til at tisse i bukserne oppe i rutsjebanen. Heldigvis er humøret igen højt. Efter badeturen spiser de alle en softice med tivolidrys. ”Den har vi fortjent!” siger Vilde med munden fuld af is.

Tekst: Kirtsen Bitsch Lang Foto: freepik.com

VIDSTE DU ?

Så snart de træder ind i den store park, stiller Vennen Vilde sig i kø til candyfloss. Kris hiver Vilde i armen: ”Vi skal finde rutsjebanen!” Vilde sukker og følger med. Søgeren Sølve får hurtigt øje på køen til den vilde rutsjebane. De fire venner stiller sig i kø med højt humør.

…Dyrehavsbakken (eller bare Bakken) i København er den ældste forlystelsespark i verden? Den åbnede første gang i 1583 og er altså over 400 år gammel! …da Tivoli i København åbnede i 1843, havde den kun to forlystelser: En rutsjebane og en karrusel? …tryllekunstnere ikke kan trylle i virkeligheden, men at de bare får det til at ligne, at de tryller? …tryllekunst blev opfundet i det gamle Egypten for over 3700 år siden? …du selv kan lære at trylle? Få hjælp til begyndertricks på YouTube, som helt sikkert vil imponere din familie og dine venner.


POST DANMARK

Vær med i konkurrencen på side 8 og vind en tur i Tivoli!

Foto: KFUM og KFUK Distrikt Hærvejen

Billeder fra Distrikt Hærvejens børnesommerlejr

Magasinpost SMP ID-nr. 42814


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.