e g pen
TEMA
LAV DINE EGNE JULEGAVER PÅ SOMMERLEJR MED RAMASJANG
5 2014
INTERVIEW med Kandis
L ÆS OGSÅ OM Minglabar Myanmar � Dengang der ikke fandtes penge � Kirkeåret � Julegaver ... og meget mere
N R. 1/20 12 N R. 5/20 1 4 A N S VA R S H AV E N D E R E D A K T Ø R A N S VA R SPerez H AV E N D E Christinna R D A25 K T88 Ø R87 T:E23 Christinna Perez E: kaff@kfum-kfuk.dk T: (At23 de25 har88 tid87 til at lytte) E: kaff@kfum-kfuk.dk RE D A Kkaffe) TION (En kop (og hvad det bedste er ved vores RE DAK TION familier) (og det sidste vi har købt) Anne Korsgaard Anne Korsgaard E: anne_cka@hotmail.com E: (Deanne@kfum-kfuk.dk er der altid, når man har brug for (En teaterbillet) dem) Maria MajkenHougaard SkjølstrupSørensen E: maria_hougaard@hotmail.com majken@kfum-kfuk.dk (En (Alletogbillet) er lige så dejligt skøre som mig) Martin Graversen Mette Krawiec E: martin@kfum-kfuk.dk mette@kfum-kfuk.dk (Nye fodboldstøvler) (Vi har mange fælles træk) Ansvarshavende udgiver Per Stærk Andreasen KFUM og KFUK i Danmark E: per@kfum-kfuk.dk Valby 19sjove onkler) (At jegLanggade har mange 2500 Valby E: national@kfum-kfuk.dk Rune Hoff Lauridsen T: 14 15 33 E: 36 runehoff@kfum-kfuk.dk (At vi kan grine sammen) FOTO KFUM og KFUK i Danmark, Henriette A N S VA R Kruse, S H AV ELaura N D E Bjørg UDGIVER Petersen, Martin Graversen, KFUM og KFUK i Danmark Mona Solsøe, Sebastian Sjøgren Valby Langgade 19 og Colourbox 2500 Valby E: national@kfum-kfuk.dk L AY O U T T: 36 14 15 33 Rikke Ploughgaard Schmidt FOTO FORSIDEFOTO Agenzy A/S, Christinna Perez, Maria Colourbox Merrild Niels Larsen, Dreamtime.com, m.fl. T R Y K Kailow LO AY Winther Iversen F RO MU ÅTL Kathrine FOR K F U M O G K F U K I D A N M A RK F O R S I D E F O T O Istockphoto KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, som har til T R Y K Kailow formål at forkynde evangeliet om F O R MKristus. ÅL FOR Jesus K F U M O G K F U K I D A N M A RK KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.
Hej med jer Så er det ved at være juletid. Det er min yndlingstid på hele året. Der er stearinlys, kanel, kakao, uldsokker og bare masser af råhygge. Og så er det jo fantastisk, når man finder gaver til folk og kan se, hvor glade de bliver for dem. Så selvom julen også koster penge (især for os voksne), så er det bare en tid, som jeg kun kan glæde mig over. Her i bladet kan du læse om penge, f.eks. hvad man kan få for 100 kr, og hvad man gjorde, før man havde penge. Vi har selvfølgelig også smidt lidt julehygge ind i bladet. God fornøjelse!
n e ls ie N g r jø B e n ia t s Chri Af Christinna Perez
BRICKS BRICKS snakker snakker med… med…
Kandis fra 'Pyrus'
Hvad er det bedste ved at være skuespiller?
Hvad ønsker du dig i julegave?
Det, der for mig er sjovest ved at være skuespiller, er at være med til at skabe en historie. Specielt når det hele lykkes, og man kan mærke, man har givet publikum en oplevelse med på vejen. Så bliver man dobbelt glad. Jeg hygger mig som regel også rigtig meget med mine kolleger. Men man kommer ikke sovende til det. Det er sjovt, men også hårdt arbejde. At spille skuespil er jo at arbejde med sig selv. Og man er sit eget instrument. Men en god instruktør og de andre medspillere kan også være en stor hjælp, når man skal finde frem til sin figur og lave scener.
Jeg har ingen julegaveønsker. Jeg har de ting, jeg skal bruge. Julen er mere bare hygge og børnenes fest. De har jo en liste så lang. Mine drenge er 9 og 14. Men jeg kunne godt drømme om, at vores verden snart ville falde lidt til ro. Der er så mange uhyggelige scenarier, hver gang man åbner en avis. Men det er vel spørgsmålet, om der nogensinde bliver fred, sålænge der er mennesker. ??
Det var varmt. Der var hedebølge, og jeg havde jo uldtøj på - så det var bare varmt. Nogle gange drømte jeg om at kunne tage på stranden med vennerne, men alt handlede om arbejde de måneder. Vi optog først alle afsnittene i nissebo og så alle de scener, hvor vi skulle trylles ind i andre verdener. Det vil sige, vi optog i et blåt rum, for at de kunne lægge landskaberne ind over billedet. TIl sidst var vi ved at få pip af al varmen, og at alt var blåt!
Tjener man mange penge som skuespiller? Der er et udtryk, der siger: “Man bliver rig af at lave film, kendt af at lave tv og lykkelig af at spille teater”. Nej, man bliver ikke rig. Måske hvis man laver store roller på film og tv, men ellers er det tit, vi må putte alle mulige små andre ting ind i vores liv, undervisning, stemmer til tegnefilm m.m. for at få det til at hænge sammen. Mange, som jeg gik på teaterskole med, har måttet droppe at være skuespillere, fordi det simpelthen var for svært at leve af.
Ja, det gør jeg. Men ikke, at der sidder en gammel mand med hvidt skæg. Det er jo også bare et billede på “ham”. Jeg kan godt lide tanken om, at der findes noget, der er større end os, og at der er et åndeligt plan, som man ikke bare lige kan forklare eller se. Jeg er præstedatter, så jeg er også ligesom vokset op med kirken. Og uden at det egentlig fylder så meget hos mig i hverdagen, prøver jeg alligevel at huske på at være taknemmelig over det her liv i stedet for at gå og brokke mig. Kærlighed, det er jo det, det handler om.
Foto Sebastian Sjøgren
Hvordan er det at optage julekalender om sommeren?
Tror du på Gud?
M YANMAR – det gyldne land mod øst Af Marianne Luna Røndal og Mona Solsø
Gyldne templer, grønne marker og mænd i nederdel. Det er nogle af de ting, man kan opleve i Myanmar. Minglabar – Velkommen – til det gyldne land Myanmar. Myanmar ligger i Asien og var engang et meget lukket land. Nu har de fået demokrati, og landet er åbent, så man kan besøge det. Men burmeserne, som Myanmars befolkning hedder, savner noget. De vil gerne lære at lave aktiviteter for børn, ligesom dem I laver i børneklubben. Det vil vi gerne hjælpe dem med, så KFUM & KFUK har sammen med FDF startet et nyt internationalt projekt op. Det hedder ”Minglabar Myanmar – Fundament for forandring”. Derfor kan du de næste fire år se frem til en masse aktiviteter om Myanmar i din klub og på lejre. Allerede nu kan du gå i gang med at øve dig:
Udfordr dig selv og dine venner Myanmar er opdelt i 15 områder. Prøv at sige dem alle sammen efter hinanden, og øv dig i at gøre det så hurtigt som muligt:
AYEYAR WADY BAGO CHIN KACHIN KAYAH KAYIN MAGWAY MANDALAY MON RAKHINE SHAN SAGAING TANINTHARYI YANGO N NAYPYIDAW Du kan også lege frugtsalat med dine venner, hvor I hedder et område hver, i stedet for en frugt. Hvis I ikke er så mange, kan I bare bruge nogle af områderne. Når I siger ”Myanmar”, er det ”frugtsalat”.
vinte r, som mer og Burmeser ne dele r året op i til oktober. I regn tiden juni fra er tiden Regn tid. regn , at man må sejle for vådt så er sted e nogl blive r der rne. sbye land at kom me frem til
My anmar er et af de mest frodige lande i Sydøst asien. De t er meget grø nt, og de høs ter fler e gange om åre t.
I Myanmar bliver nogle børn allerede munke eller nonner som 6-årige. Mens nogle bare er det i et par år, er andre det hele livet. Hver morgen tager munkene og nonnerne ud i byerne for at samle mad og penge ind, så de får noget at spise.
Fotos: Laura Bjørg Petersen og Mona Solsø
gyld ne land”, Mya nma r er kend t som ”det pyntet med fordi det vrimler med templer budd histe r. er e eser burm e flest De . guld dels e, liges om De bruger templerne til tilbe vi bruger vores kirke r.
Tre gange om dage n spis er burmeser ne nudler og ris med grøn tsager og kød. Maden er for det mes te stær kt kryd ret og er blandet sam men i sovs e. Ofte står der mange skåle på bordet, så man selv sam men sæt ter sin ret.
Hvad kostede tingene i gamle dage?
Af Maria Hougaard Sørensen
I 1935 kostede en pølse fra pølsevognen kun 25 øre, hvor den i dag koster næsten 25 kr. I 1950'erne kostede en sodavandsis 25 øre, en liter mælk 50 øre og et par sko kostede ca. 20 kr. Men man skal huske på, at man heller ikke tjente så meget, som man gør i dag. I 1946
Har du nogens inde spurgt din farf ar om, hvad tingene ko stede, da han var ung?
fik kvinder og ufaglærte mænd 1,73 kr. i timen. Havde en mand en uddannelse, fik han lidt mere, nemlig 2,86 kr. i timen.
Hvad gjorde man før penge blev opfundet? Før penge blev opfundet brugte man byttehandler, når man ville købe noget. Man byttede naturalier og tjenester. Naturalier er produkter som fx dyr, sten, træ, korn og arbejdskraft. Den måde at betale på kunne dog godt blive lidt besværlig. Hvad nu hvis du kan betale med en ko, men jeg hellere vil have en gris? Hvad gør vi så?
De første mønter var store og næsten ligesom kunst.
Pengesedlerne i det gamle Kina var rigtig flotte.
Senere gik man over til at betale med guld, sølv og kobber, som man vejede for at sikre sig den rigtige betaling. Den måde at betale på brugte man i mange år. I år 1000 lavede kineserne de første pengesedler. De var lavet af skind fra hvide hjorte. Men det var først i 1600-tallet, at pengesedler kom til Europa og Danmark.
Tænk, hvis du skulle bytte i dag, når du ville købe noget.
P O P X VO PENGE
en T. Gravers Af Mar tin
Louise Myrfeld 11 o VESLØS
Hvad synes du om penge? Det er vigtigt at have nogle, ellers kan man ikke få mad.
Hvad har du sidst brugt penge på? Noget tøj, hov nej i børnesommerlejrens kiosk.
Victoria Holm 11 o VESLØS Hvad synes du om penge? Godt og vigtigt så man kan få mad og tøj.
Hvad har du sidst brugt penge på? Slik og tøj.
Emma Thomsen 11 o VESLØS Hvad synes du om penge? Det er vigtigt for at få mad, så man kan leve og for at have noget at bo i.
Hvad har du sidst brugt penge på? Slik og tøj.
Navn: Vinbonden
Hot: At gøre gode gerninger Not: At plukke vindruer alene Om mig: Jeg ejer en stor gård med så mange vindruer, at jeg ikke selv kan nå at plukke dem. Derfor ansætter jeg folk til det. Selvom jeg ansætter nogle om morgenen og nogle om eftermiddagen, giver jeg dem det samme i løn. En dag da jeg skulle betale løn, var der en, som blev sur, fordi dem der kun havde arbejdet i én time fik ligeså meget som dem, der havde arbejdet hele dagen. Jeg sagde til ham, at det er mine penge, og at der ingen grund var til at blive sur over, at jeg gjorde en god gerning. Andre siger om vinbonden: Det er den bedste arbejdsplads i hele byen!
af Maria Hougaard Sørensen
Vennebog
Af Ma r tin
T. Grav ers
en
Findes der fattige i Danmark? Man tænker måske ikke så meget over det, og især ikke her op til jul. Julestemningen stiger, og forventningen til julen vokser. Men selv i Danmark findes der mennesker, som har det rigtig svært. I Danmark findes der folk, der ikke kan få råd til at købe julemad til jul. De kan ikke give gaver til deres børn, som de selvfølgelig gerne vil. For at hjælpe disse mennesker, er der i Danmark flere foreninger, som hjælper. De kan hjælpe, fordi de modtager donationer (dvs. der er nogen, der frivilligt giver dem penge). Pengene bliver brugt til at skabe en lille smule jul, med blandt andet julemad og gaver til børnene, så de også kan få en god jul.
r o f å f n a m n Hvad ka
100 kr?
Af Anne Korsgaard
11 økologiske mælk
4 poser Skipperm ix
8 bakker flødeboller 21 agu rker 1 x ent ré til avn Tivoli i Københ
8 par strømper i H& M
Kirkeåret
ard Af Anne Korsga
I kirken har året sin helt egen inddeling. For eksempel starter kirkeåret ikke den første januar som det almindelige kalenderår, men faktisk starter det den første søndag i advent - så datoen skifter fra år til år. I løbet af et kirkeår er der ca. 60 søndage og helligdage, hvor der holdes gudstjeneste. Til hver gudstjeneste bruger man en ny tekst fra det nye testamente. Man kan derfor godt sige, at ideen med kirkeåret er at fortælle Jesu historie.
2
Jul:
1 Advent :
r latin og be tyde Or de t ad vent er vi er nt ve nt st iden ”komme”. I ad ve til e s skal komm al tså på, at Jesu i kirken, ange, og også jorden. Hos m i lys hver sø ndag tænder man et lle ned”. ad vent for at ”tæ
I det nye tes tamente står der ikke, hvornår Jesus blev fød t. I Rom blev det der for bare besluttet, at det var den 25. december. I Danmark fejrer vi det den 24. , fordi man i gamle dage ikke skif tede dat oen ved midnat, som vi gør i dag, men allered e ved solnedgang. Så det der i dag er den 24. om aftenen, var fak tisk den 25. i gamle dag e.
3
Helligtrekonger:
En fejring af de tre vise mænd, som mødte op med gaver ved Jesu fødsel.
4
Fasten:
I tiden op til påske har kirken en fastetid. I den danske folkekirke faster man ikke, men man fejrer stadig fastelavn. Det er den sidste søndag inden fasten, hvor man holder en stor fest.
5 Ma ria Bebudelsesdag:
ria 9 måneder før jul. Her fik Ma hun at vide af englen Gabriel, at skulle føde Jesus.
Kristi Himmelfart:
7
40 dage efter påske, hvor Jesus steg til himmels.
8 Pinse:
50 dage efter påske. Her fejrer man, at helligånden kom til jorden.
Påske:
6
Påskefes ten st ammer fra jøde dommen, hvor man fejrer jøde rnes flugt fra Eg ypten. Da Jesus ne to p blev tage t til fa nge under påsken, bliver denne tid også fe jre t i kr is tendommen . Inden tilfanget agelsen fejrede Jesus også selv påske med sine disciple. De t er de t, vi i dag kalder nadv eren. Påskeuge n star ter med palmesøndag, hvor Jesus kom til Jerusalem, og folket spredt e palmeblade ud fo ran ham. Skærtor sdag m arkerer nadver en, langfredag mindes vi Jesu korsfæst else og død, og påskedag fejre r vi, at han opst od.
Kirkeårets farver:
Man symboliserer de forskellige helligdage og perioder i kirkeåret med forskellige farver. Hvid bruges til de store fester, rød bruges til 2. juledag og pinsen, viole t bruges til faste tiden og advent og grøn bruges i hellig trekonger stiden, og det der hedder trinitatis.
, e g n æ l r e r Julen va . . . e g n e p e g n koster ma rez Af Chris tinna Pe
I ga mle dage ha ng julegaver ne på træet. Ma n ku nne godt få æbler eller pebe rm ødde r i julegave.
De gaver man fik var ikke bare ekstra legetøj, som kostede en hel masse penge. Det man fik til jul var ting, som man virkelig ønskede sig, fordi man skulle bruge det. I sangen kan man høre, at Anna hun får stof, så hun kan sy en vinterfrakke. Og Lotte har lavet en hue til sin bedstefar.
Når det er jul, snakker man rigtig meget om at købe. Du kender sikkert julesangen Højt fra træets grønne top, hvor man synger Julen varer længe, koster mange penge. Den sang er fra 1848, og den handler faktisk om julegaver. Dengang lå gaverne ikke pakket i fint papir under juletræet. I stedet hang de på grenene, så alle kunne se dem.
Men hvorfor skal man egentlig have gaver til jul? Det er jo Jesus, der har fødselsdag, ikke os. I gamle dage var det kun de rige, der havde råd til at holde jul. De rige havde en masse tjenestefolk og folk, der hjalp i marken eller andre steder på gården. Når det var jul, fik de gårdens folk lidt konfekt eller nogle pebernødder som en gave. Senere begyndte alle at have råd til at holde jul, og for cirka 100 år siden fik alle børn i
Af Maria Hougaard Sørensen
I dag bruger vi rigtig mange penge på julegaver.
Fødselsdage Lagkage Gaver Hjemmebag Svømmehallen
Danmark en gave til jul. Men de sidste 40 år er man begyndt at glemme, at julen handler om Jesus og om kærlighed. Butikkerne tjener rigtig mange millioner kroner i december, og der er ikke mange, der laver deres gaver selv.
Blæsevejr Inf luenza Forkølelse Lektier Når ting går i stykker
E N G E E N LAV DI
R E V A G JULE rez Af Chris tinna Pe
Pyntede æsker Med perler, tuscher eller fint papir, kan du dekorere nogle æsker, så de bliver rigtig flotte at have stående fremme.
Strik eller hækl et halstørklæde Hvis du kan strikke eller hækle, så kan du lave et halstørklæde. Find ud af hvilken farve, der er din mormors yndlingsfarve (eller din mors eller fars), så bliver det en helt personlig gave.
Skriv et digt
Lav et skærebræt eller en knagerække Måske kan du nå det endnu i sløjd?
Flotte kageglas
Klippekort Lav et fint klippekort. Dine forældre bliver helt sikkert glade for at klippekort til hjælp med støvsugning eller til massage.
Man kan få noget særlig maling til at male på glas. Så kan du dekorere nogle fine glas til køkkenet. Og du kan bage din fars yndlingssmåkager eller fylde det med marmelade, så glasset ikke er tomt, når du giver det i gave.
Mal et maleri
På sommerlejr med Af Henriette Kruse
På årets børnesommerlejr på Blåvandgård i Sydvestjylland var temaet ”Ramasjang”. I løbet af ugen fik børnene besøg af forskellige figurer fra tv-kanalen . De blev bl.a. klædt ud som Smølfer og var på lagkageløb med Rosa fra Rouladegade. På mysteriedagen forsvandt alt slikket fra slikboden. Heldigvis kom Christian fra Ramasjangmysteriet forbi, og sammen med børnene fandt de skurken og slikket igen. Sammen med STORE NØRD gik børnene i Guds fodspor, skabte verden og lavede mystiske og nørdede eksperimenter.
Det vigtigste bud Hvis du nogensinde har set Ramasjang i fjernsynet, har du sikkert også set ”Rosa fra Rouladegade”. Rosa er vildt god til at bage kager, og hun gør altid folk glade, når hun bager kager til dem. Hvis noget bliver væk, finder Christian fra ”Ramasjangmysteriet” skurken og afleverer den forsvundne ting tilbage til den rette ejermand. På den måde gør han folk glade. For at gøre andre glade, behøver man ikke at bruge hele sin sparegris på at købe dyre gaver. Faktisk kan det være nok at smile eller at give en hjælpende hånd, til en som har brug for det. Engang var der en mand, som spurgte Jesus: ”Hvad er det vigtigste bud i loven?” Jesus svarede manden: ”Der er to ting: Det
Ramasjang ene er, at du skal elske Gud af hele dit hjerte. Det andet er, at du skal elske din næste lige så højt, som du vil elske dig selv!” Jesus sagde altså, at vi både skal elske Gud og vores næste. Men hvem er en næste? En næste kan både være en ven eller en person, som man ikke har mødt endnu. Så når Jesus siger, ”du skal elske din næste som dig selv”, betyder det, at lige så glad som du er for dig selv, lige så glad skal du være for alle andre mennesker. Drengene fra STORE NØRD bygger ting og sager og opfinder smarte løsninger på problemer. Det gjorde Gud også i begyndelsen, da han skabte hele Jorden. Gud er så fantastisk, at lige gyldig om man er lille eller stor, om man er tyk eller tynd, så elsker Gud os ALLE sammen. Selv hvis man laver en fejl, så tilgiver han os. Der er så mange grunde til, at vi bør takke Gud, for det han har gjort, og for hvem han er. Den bedste måde at takke ham på er ved, at vi er søde ved hinanden. Det er lidt ligesom i ”Byttebixen” i Ramasjang, hvor børnene bytter deres gamle legetøj til noget nyt. Gud giver os en masse, og det vi skal give ham igen, er kærlighed til ham og til vores næste.
Pengeløs Det er snart jul, og Rikke vil gerne købe fine gaver til sine forældre og søskende. Hun har fået ønskesedler og har bestemt sig for at hun gerne vil købe et skærebræt til sine forældre, men da hun søger lidt på nettet efter priser, bliver hun slemt skuffet. Hun har nemlig ikke råd til at købe det skærebræt, som hendes forældre ønsker sig. Det koster 400 kroner, og så meget har hun ikke. I hvert fald hvis hun også skal have råd til at købe gaver til sine søskende. Hun har endda også regnet ud, at selvom hun sparer rigtig meget og slet ikke bruger nogen af sine lommepenge eller de penge hun tjener ved at lufte hund for naboen, så slår det stadig ikke til.
”Kan du ikke bare arbejde lidt mere og tjene lidt flere penge?” spørger Rasmus. ”Nej, jeg har regnet ud, at det ikke kan lade sig gøre. Det er bare virkelig træls.” Rune nikker forstående, men slår så over i et smil. ”Jeg havde præcis det samme problem sidste år,” siger han og smiler stadig. ”Jamen, hvorfor står du så og ser så glad ud,” spørger Rasmus, ”hvad gjorde du?” af Anne Korsgaard
Pludselig banker det på døren, og Rune og Rasmus kommer ind. Hun havde helt glemt, at hun havde en aftale med dem.
”Jeg har altså ikke så meget lyst til at lege i dag,” siger Rikke, ”jeg er lidt ked af, at jeg ikke har nok penge til at købe de gaver, folk ønsker sig.”
VIDSTE DU AT. . .
en T. Gravers Af Mar tin
”Jamen, jeg lavede da bare gaver selv. Du må da gerne lave et skærebræt til dine forældre i min fars værksted, Rikke. Jeg vil gerne hjælpe. Så kan jeg lave en knagerække til mine forældre.” Resten af eftermiddagen bliver brugt på at lave planer og tegninger over forskellige former og størrelser på skærebræt og knagerækker. Også andre gode ideer bliver udvekslet, om f.eks. hjemmelavede malerier eller ”gavekort” til at få vasket op eller slået græs. Alle pengeproblemer er glemt. Allerede efter skole dagen efter går de tre venner i værkstedet. Rasmus vil også gerne være med til at lave hjemmelavede julegaver. Runes far kommer med kakao og boller og hjælper til med at få målt rigtig af og holder øje med, at det hele går sikkert til. Rikke får lavet et rigtig flot skærebræt. Det er selvfølgelig ikke magen til det, der står på ønskesedlen, men Rikke, Rune og Rasmus er enige om, at det faktisk er endnu flottere.
mm Simon Kva r på tale var hoved FUKs KFUM og K e l a n ds m ø d
TØRFISK UDGAVE DERES FØRSTE PLADE I 1983
En salamander kan blive op til 10 år gammel Zlatan I b har spilrahimović landska let 100 mp Sverigee for
CHILI KLAUS FAKTISK HEDDER CLAUS PILGAARD
Glædelig Ju l
POST DANMARK
Magasinpost SMP ID-nr. 42814
FRA ALLE OS PÅ BRICKS-REDAKTIONEN Vi ses i 2015!