TEMA
e i l i Fam
DE FYLDER VERDEN MED LYD
Familiefesten Lav dit eget stamtræ
1 2015
HISTORIEN OM VALENTINSDAG
L ÆS OGSÅ OM Hvorfor ligner vi vores familie? � Kalkun-manden � Anmeldelse � Opgave-sjov ... og meget mere
N R. 1/20 12 N R. 1/20 15 A N S VA R S H AV E N D E R E D A K T Ø R A N S VA R SPerez H AV E N D E Christinna R D A25 K T88 Ø R87 T:E23 Christinna Perez E: kaff@kfum-kfuk.dk T: (At23 de25 har88 tid87 til at lytte) E: kaff@kfum-kfuk.dk RE Dfjernsyn) AK TION (Ser (og hvad det bedste er ved vores RE DAK TION familier) (og hvad vi laver med familien) Anne Korsgaard Anne Korsgaard E: anne_cka@hotmail.com E: (Deanne@kfum-kfuk.dk er der altid, når man har brug for (Spiller dem) spil og synger sange) Maria MajkenHougaard SkjølstrupSørensen E: maria_hougaard@hotmail.com majken@kfum-kfuk.dk (Hygger mig)så dejligt skøre som mig) (Alle er lige Martin Graversen Mette Krawiec E: martin@kfum-kfuk.dk mette@kfum-kfuk.dk (Spiser aftensmad sammen) (Vi har mange fælles træk) Ansvarshavende udgiver Per Stærk Andreasen KFUM og KFUK i Danmark E: per@kfum-kfuk.dk Valby 19sjove onkler) (At jegLanggade har mange 2500 Valby E: national@kfum-kfuk.dk Rune Hoff Lauridsen T: 14 15 33 E: 36 runehoff@kfum-kfuk.dk (At vi kan grine sammen) FOTO Bjarke Friis, Dorte Salling-Poulsen, KFUM ogRKFUK A N S VA S H AVi Danmark, E N D E U DSara GIVER Mølgaard Nielsen, Colourbox, m.fl. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 L AY O U T 2500 Valby Rikke Ploughgaard Schmidt E: national@kfum-kfuk.dk T:O36 F R S14 I D15 E F33 OTO Dorte Salling-Poulsen FOTO Agenzy A/S, Christinna Perez, Maria T R Y K Kailow Merrild Niels Larsen, Dreamtime.com, F ORM ÅL FOR m.fl. K F U M O G K F U K I D A N M A RK L AY O U Kathrine Winther Iversen KFUM ogT KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, som har til F O R S I D E F O T O Istockphoto formål at forkynde evangeliet om Jesus T R Y K Kristus. Kailow FORM ÅL FOR K F U M O G K F U K I D A N M A RK KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.
Hej med jer Dette nummer af Bricks handler om familie. Familie er noget, vi alle har til fælles. Vi har alle sammen en far og mor. Familier kan også være forskellige, nogle har søskende, andre har ikke. Nogle har ældre søskende, andre har yngre, og nogle er i midten af en søskendeflok. Faktum er, familien er vigtig. Familien kan også være ens allerbedste venner. Familien har du hele livet, både i medgang og modgang. Min egen far døde for et år siden. Når sådan noget sker, er det vigtigt, at man som familie holder sammen. Så går man ikke for sig selv og er ked af det. Når man holder sammen, så kan man næsten alt. I dette blad kan du læse om både familie og venner. Kender du historien fra Biblen om en dreng, der bare ville hjemmefra, men kom hjem igen? Og ved du, hvorfor du ligner din familie? Det kan du få svar på. Og så kan du møde nogle, der bare gør det på en helt anden måde. God fornøjelse!
Af Anne Korsgaard
BRICKS BRICKS snakker snakker med… med…
Pria
– som har en identisk tvilling
Hvad er det bedste ved at have en tvilling? Vi forstår hinanden rigtig godt. Det er fedt at have en, som har oplevet så mange ting sammen med en selv, og som er samme alder. Vi går igennem de forskellige stadier i livet sammen og på samme tid. Det, at vi er i familie med hinanden, gør det bare meget nemmere at dele alting med hinanden.
Er I helt ens, eller kan folk godt kende forskel på jer? Det kommer helt an på, hvor godt folk kender os. Vores gode venner kan se forskel og synes, vi er meget forskellige, men dem, som ikke kender os så godt, har svært ved det. Når vi kigger på baby-billeder, kan selv ikke jeg kende forskel på os. Så spørger vi mor, hun ved det. Men da vi var helt nyfødte, gav hun os forskelligt farvede sokker på, så hun kunne se, hvem der var hvem.
Har I nogensinde givet jer ud for at være den anden? Engang i 5. klasse byttede vi klasser som aprilsnar. Vi var nok 10 eller 11. Det var rigtig sjovt. Vi fortalte det til vores venner i
klasserne, så nærmest hele klasse vidste det godt, men lærerne havde ingen ide om det. Men vi byttede tilbage kl. 12, fordi i Canada er det tradition at holde op efter middag, ellers er man selv aprilsnaren. Det eneste, der var lidt irriterende, var, at jeg havde lavet alt det Serena (min søster) skulle lave i klassen, men hun havde slet ikke lavet noget af mit. Det var jeg ikke så imponeret over.
Tror du på Gud? Altså, jeg gik i kirke, da jeg var lille og på kristne sommerlejre, men det var det. Jeg fulgte ligesom bare med. Jeg var altid usikker på ”Gud”, tror jeg. Jeg er ikke sikker på, om der er en “Gud”, for at være helt ærlig. Eller hvorfor ting sker, som de gør. Jeg prøver bare at være den bedste udgave af mig selv og leve livet fuldt ud, for hvem ved rigtig, hvad der sker, når vi dør?
yd
Af Dorte Salling-Poulsen
Vi fylder verden med lyd En lørdag i oktober tog Camilla, Stine og Laura til ”Studie49” i Randers for at indsynge nogle af de nye sange til ”Vi fylder verden med lyd”. ”Vi fylder verden med lyd” er en ny sangbog, som KFUM og KFUK har lavet – fyldt med nye børnesange om alt mellem Himmel og Jord. Alle de nye sange er blevet indspillet på en cd – og det var nogle af disse sange, Camilla, Stine og Laura skulle indsynge. Pigerne skulle også bestemme, hvad deres gruppe skulle hedde. De bestemte, at de skulle hedde ”Tre skøre M'er”, fordi de hedder ”Madsen”, ”Madsen” og ”Mathiasen” til efternavn. Du kan høre pigerne synge på ”Vi fylder verden med lyd”. Prøv at spørge de voksne i din børne- eller familieklub om ikke de har den… Eller gå ind på www.kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken, hvor du kan købe materialet.
R VI FYLDEmed lyd VERDEN ser og sanser Sange, der hopper, dan
Stine Madsen fra Silkeborg fortæller om dagen: "Vi skulle øve sangene mange gange hjemmefra. I Randers skulle vi varme op, have hørebøffer på, og så sad ham manden inde i et studierum og kunne se os i et fjernsyn. Han snakkede til os i hørebøfferne. Vi skulle synge og gøre det, han sagde. Fx at vi skulle synge noget en gang til. Det sjoveste var, at vi skulle synge. Jeg glæder mig meget til, at sangene kommer ud på en cd, så vi kan høre det. Det var også lidt hårdt, for vi skulle synge meget, og sangene skulle synges mange gange, men det var mest sjovt. Det var hyggeligt at være sammen med Camilla og Laura og synge en hel dag.
VI FYLDER VESangRDEN med lyd _ e med fagter og ord om alt mellem himmel og jord
Det sværeste var at stå stille da han skulle tage skøre billeder af os - og spise sandwichen, så alt fyldet Sange, ikke faldt ud :)
VI FYLDER VERDEN med lyd der hopper,
danser og sa
nser
Jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen!!!"
”Tre skør e M'er” i studiet
Hvorfor ligner vi vores familie? Af Christinna Perez
Hvilken farve har dine øjne? Samme farve som din mors øjne? Eller din fars? I biologi lærer man om noget, der hedder DNA og gener. Din krop består af en masse celler, og inde i hver celle ligger dine gener. Generne består af nogle bittesmå byggeklodser, der hedder DNA. Det er dine gener, der bestemmer, hvordan du ser ud, fx hvilken øjenfarve du har. Generne har du arvet fra dine forældre, og derfor ligner du dem. Og det er ikke kun mennesker, der har gener. Dyr og planter har også gener inde i deres celler. Dine gener er så små, at man skal have et meget stærkt mikroskop for at kunne se dem. Derfor er der også plads til mange tusinde i hver celle. Kigger man på generne kan man se, at de er helt forskellige fra person til person. Når du ligner dine forældre eller dine søskende, men ikke er helt magen til dem, så er det fordi nogle gener er de samme, mens andre er forskellige. Nogle gener har du arvet fra din far, nogle gener har du arvet fra din mor. Hvert menneske har sit helt eget DNA. Derfor kan politiet også kigge på fx blod og sige, hvem der har begået en forbrydelse. DNA er små byggeklodser, og det er dem, der bestemmer, hvordan du ser ud. Ligesom med legoklodser, kan man bygge alle mulige modeller med de samme klodser.
Hvem ligner du? Prøv at kigge på din familie. Både din mor og far og deres søskende og forældre (det vil sige dine tanter og onkler og dine bedsteforældre). Måske har du din bedstemors næse eller din onkels hårfarve. Når generne blander sig sker det nemlig, at man ikke kommer til at ligne sine forældre, men derimod sine bedsteforældre. Man siger, at det springer en generation over.
Anmeldelse af cd:
VI FYLDER VERDEN med lyd
Astrid og Johannes Høg Friis, Esbjerg: Johannes på 5 år, bor i Esbjerg: ”Cd'en er drøngo´. Jeg synes den bedste sang er nr. 9 (den med Myanmar, red). Og min anden bedste sang er 'Bag spejlet', fordi den sang vi på Børnefestival i Randers. Jeg bliver aldrig træt af den, og jeg kan allerede mange af sangene udenad”, fortæller Johannes på 5 år. Storesøster Astrid på 7 år fortsætter: ”Det bedste ved cd'en er, at det handler om Gud og Jesus og dig. Og så er der meget kærlighed med i sangene. Jeg kan godt lide sangen ”Himmelfar”, fordi den sang vi på vores børnelejr sidste sommer”.
Navn: Abraham
Hot: En stor familie Not: Når børnene er kede af det Om mig: Engang hed jeg Abram, og min kone hed Sarai. Men en dag sagde Gud, at jeg skulle tage til et land, der hed Kanaan, og at vi nu skulle hedde Abraham og Sara. Vi kunne ikke få nogen børn, og det var vi meget kede af. Da vi begge var ved at være gamle, kom tre gæster, sendt fra Gud, og fortalte at Sara ville føde en søn, og det gjorde hun. Jeg fik også at vide af Gud, at min slægt ville blive lige så talrig som stjernerne på himlen. Og det er den blevet. Andre siger om Abraham: Han har fået en kæmpe stor familie.
Af Anne Korsgaard
Vennebog
A f An n e Kors gaa
rd
Kalkunmanden Der er en mand, som hedder Joe Hutto, ovre i USA, som har prøvet at leve sammen med kalkuner ude i skoven. Han var der, da æggene klækkede, og de små nye kalkununger så ham som deres mor. Han syntes, at de skulle leve et normalt kalkun-liv, så han tog dem med ud i skoven og boede sammen med dem. Han snakkede med dem, gav dem navne og beskyttede dem. Han behøvede ikke at lære dem ret meget, for de vidste allerede det meste selv. De blev ældre, og han legede med dem og sloges for sjov. Desværre bliver kalkuner også voksne, og én for én forlod kalkunerne flokken. De besøger dog stadig Joe engang imellem den dag i dag.
Af Maria Hougaard Sørensen
Usaedvanlige
familier/adoption For de fleste betyder familie nok mor, far og børn. Det er dog langt fra alle familier, der ser sådan ud i dag. Mange familier er påvirket af skilsmisse, så mor og far ikke bor sammen længere. I andre familier kan det være, at forældrene har samme køn. Det betyder, at man enten har to mødre eller to fædre. Nogle gange kan et par ikke selv få børn, så derfor kan de i stedet for adoptere et barn. Det betyder, at parret tager et barn til sig, som deres eget barn. Nogle gange adopterer man et barn fra samme land, så barnet ligner forældrene. Men man kan også adoptere fra andre lande. Men det betyder også, at barnet ikke altid ligner mor og far. Det kan fx være at barnet er fra Afrika eller Asien, så de har en anden hudfarve.
Vidste du: at i Danmark kan en familie være sat sammen på 37 forskellige måder
Valentinsdag TRADITIONER:
Af Maria Hougaard Sørensen
Hvert år fejrer vi mange forskellige traditioner i Danmark. Her i Bricks kan du lære om nogle af dem. I dette nummer ser vi nærmere på Valentinsdag.
En af de traditioner, vi er beg ynd t at fejre inden for de seneste år, er Vale ntinsdag, som bliver fejret 14. februar. Dagen bliver også nogle gange kald t ”de elskend es helligdag”, fordi man fejrer kærligheden.
tin? Hvem er Sank t Valen
lentin var. En tor ier om, hvem Va Der findes mange his æs ten Valentin ler om en præs t. Pr af his tor ier ne hand Claudius i år v for fulgt af Kejser hjalp kr ist ne, der ble tin hjalp de fandt ud af, at Valen 269. Kejser Claudius e, at Valen gd sa til fange. Kejseren kr ist ne og tog ham re væ kr isten. han holdt op med at tin kunne leve, hv is e Kejseren, ikke, og derfor sagd Men de t ville Valentin ges. at han skulle halshug nner med sel, blev han gode ve Mens han sad i fæng kel fik Valen e datter. Ved et mira fangevogterens blind ilie blev n, og hele hendes fam tin hende til at se ige februar 14. d. t tin blev halshugge kr ist ne. Inden Valen rfor, vi i de er sin veninde, og de t sk rev han et brev til dem, vi elsker. dag sender kort til n de t stopman de t i kirken, me I gamle dage fejrede A og England mange år siden. I US pede man med for i de seneste år rs te helligdage, og er de t en af årets stø pulært i Danmark. er de t også bleve t po
Valentinskort Hvis du har tænkt dig at sen de et valentinskor t i år, så skal du huske en ting. Man må aldr ig skr ive sit nav n på et vale ntinskort. Per sonen skal nemlig selv gæ tte, at det er fra dig – lidt ligesom et gækkebre v. Men man må ger ne give hint s til, at kor tet kommer fra dig.
Lav dit eget FARFAR
FARMOR
Af Christinna Perez
FAR
MOR
LILLEBROR
Når man skal se, hvem der er i familie, kan man tegne et stamtræ. Man kalder det et træ, fordi det ser ud ligesom et træ, hvor grenene deler sig. Et stamtræ er altså et træ, der viser, hvor man stammer fra. Nogle mennesker bruger lang tid på at lave deres stamtræer. De har ikke kun oldeforældre med, men fortsætter med tip-tip-tip oldeforældre. Er man rigtig dygtig og heldig, kan man måske finde ud af, om man engang var i familie med en konge eller en stærk vikingekriger.
MIG
DET SKAL DU BRUGE:
STORESØSTER
ende, - Navnene på dine søsk dstebe dine forældre, dine or- forældre og dine oldef ældre, hvis du kan kan - Fotos af dem, eller du tegne dem et træ - Papir, så du kan tegne
Af Maria Hougaard Sørensen
stamtræ
Varm kakao Nyfalden sne Ferie Familiehygge
MORMOR
MORFAR
Du starter med at tegne dig selv i midten – du er træstammen. Dine søskende skal være ved siden af dig.
Ovenover skal dine forældre være, de skal være ved siden af hinanden. Over din far skal hans forældre være, og over din mor skal hendes forældre være. Man kalder det generationer, dvs. at du er på linje med dine søskende, dine forældre er på samme linje, og alle dine bedsteforældre er på samme linje. Hvis du vil, kan du lave en linje mere med dine oldeforældre. Så skal de placeres over dine bedsteforældre, så man kan se, hvis forældre de er.
At komme for sent til toget Tordenvejr At glemme sine regnbukser At træde i en hundelort
Svar: 1. familien, 2. sammenhold, 3. hest, 4. havregryn, 5. mælk, 6. aftensmad, 7. Danmark, 8. drikkedunk, 9. læbestift, 10. Bricks
lbsifæett 9
7 amrdnka
steh 3
1o
cskbir
8 ukindkrdke 6 fesaatnmd
4 yhvrnrgae
5 æklm
Af Martin Graversen
hdlonmemsa
1 nmlifiae
2
e t t æ g u d Kan ? r å t s r e d hvad
Find
5
fejl
Den fortabte Af Martin Graversen
I kender det sikkert. Ens far og mor kan bare sommetider være ret irriterende og sure. Så har man bare sådan en lyst til at flytte hjemmefra, se den store verden. Sådan var der også en dreng i Biblen, som Jesus fortalte om. Den her dreng havde en far og en bror. De boede på en stor gård, med rigtig mange dyr. De havde en masse karle og arbejdsmænd, som passede deres jord og dyr. Den her dreng gik med tanker om at prøve noget nyt, tage ud og se verden. Han var træt af at være på gården og at slide og slæbe. En dag gik han hen til sin far og sagde, at han ville have sin arv og alt, hvad der var hans. Det fik han. Derefter tog han ud i verden og brugte en masse penge på god mad, vin og en masse dyre hoteller. En dag havde han brugt alle sine penge og havde ikke flere. Drengen endte med at skulle passe grise. Han skulle endda bo hos dem og spise deres mad, for han havde ikke råd til at købe mad. Drengen begyndte at tænke: ”Burde jeg være blevet hjemme hos min far?” Der fik alle på gården mad hver dag, og alle var glade. Nu sad han der, sulten, våd, beskidt og ked af det, og han savnede egentlig bare sin familie. Drengen bestemte sig for at rejse hjem. Da han var tæt på hjemmet, fik hans far øje på ham og løb ham i møde. Han kyssede og krammede ham. Faren var så glad for at få
sin søn hjem, at han tog og slagtede fedekalven, som var gårdens bedste kalv. Faren arrangerede en kæmpe fest for sin hjemvendte søn. I mellemtiden havde drengens bror set, at drengen var kommet hjem og den store fest, der var i gang. Broren blev sur. I alle de år havde han aldrig fået sig en fest. Men faren beroligede ham, for som familie må man holde sammen, selv om man indimellem gør ting, der ser meget dumme ud. Gud har det på samme måde. Selv om vi indimellem gør nogle ret dumme ting, er vi stadig en del af Guds familie. Og han har en stor kærlighed til os.
Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare, fuglen ej i skjul bag løvet, stjernen ej højt over støvet.
søn
Familiefesten Rune sidder på sit værelse og surmuler. Han skal med sine forældre til 80-års fødselsdag, og de skal køre i 3 timer for at komme derhen. Og Rune gider ikke med. ”Det er bare en masse voksne mennesker, som sidder og spiser og snakker hele dagen,” siger han til sin mor. ”Det er altså slet ikke noget, jeg synes er sjovt,” forklarer han.
Men hans mor har sagt, at han skal med alligevel. ”Så bliver de alle sammen så glade derovre. De vil så gerne se, hvor stor du er blevet siden sidst, og de vil jo også gerne snakke med dig og høre, hvordan du har det.” Men Rune ved godt, at de bare lige bliver glade, når de ser, at han er der. De spørger ham, hvordan det går i skolen, og så vender de sig ellers væk for at snakke med nogle af de andre voksne om nogle helt tredje voksne, han slet ikke kender. Hvis der så bare var nogle andre børn at lege med, men de børn, der er der, er enten meget ældre end ham, og så vil Af Anne Korsgaard
de kun lege med hinanden, eller også er de helt små. Han har siddet og surmulet i lang tid, og hans forældre er ved at blive utålmodige, for de skal altså af sted nu, ellers kommer de for sent. Men så ringer telefonen pludseligt. Det er Rasmus, som spørger om han ikke vil være med til at lave noget sjovt i dag. Rune forklarer, at det kan han jo desværre ikke, for han skal til familiefødselsdag, og de skal køre lige om lidt. Det synes Rasmus er ærgerligt, for han havde nemlig slet ingen planer den dag. Så får Rune pludselig en lys idé. ”Hvorfor tager du ikke bare med, Rasmus? Og vi kan spørge Rikke også. Det ville da være kanon hyggeligt.” Den er Rasmus helt med på, og Rikke vil også gerne med. Runes forældre synes også, det er en fin idé. ”Hvorfor havde vi dog ikke tænkt på det noget før?” undrer hans far sig over, ”nu er alle jo glade.” Så de ringer og spørger, om Rikke og Rasmus må komme med, og det er slet ikke noget problem, så de tre venner og Runes forældre springer ud i bilen og kører af sted. Og både den lange køretur og festen bliver sjov for de tre venner. Rune får hilst på familien og pænt forklaret, hvordan det går ham i skolen. Og ellers leger han med Rikke og Rasmus hele aftenen, og de har det skønt.
Sørensen
VIDSTE DU AT. . .
ougaard Af Mar ia H
Hjernen består af 80% vand
12 børn bliver dagligt givet til forkerte foræl de dre e betød g a d le m a Ig nderskrive u t a ld e h u det skort et valentin
DER ER KOSKIND I VINGUMMI
COCA-COLA OPRIN DELIGT VAR GRØN
Sommerlejr ølgaard Af Sara M
Nielsen
POST DANMARK
P O P VOX
Hvad syntes du har været de 3 bedste ting ved at være på Rubjerg? Juliane Vesterbæk, 11 år – Aalborg
De tre bedste ting var: Slikboden fordi jeg elsker slik. Da vi skulle kast brunsæbe på unglederne – fordi det er ikke så tit, man får lov til at kaste sæbe på folk. Og så var det også rigtig sjovt på natløb – i starten var det bare uhyggeligt, men så var det alligevel rigtig fedt til sidst.
Oscar Holm Hansen, år – Jerslev
Det bedste ved Rubjerglejren har nok været at møde en hel masse nye mennesker, være på stranden og bade, og så da vi havde vandkamp mod unglederne.
Maiken Dubgaard, 11 år – Nibe
Det fede ved Rubjerglejren er, at man få en masse nye venner. Og jeg synes også, at det er fedt, at der er et tema for lejren, som posterne passer til. Og så spiller og leger vi også rigtig meget udenfor.
Simon Krogsgaard, 11 år Gjøl
De 3 sjoveste ting på sommerlejren har været, at vi så en film – den kunne jeg rigtig godt lide. Den anden ting har været de sjove aktiviteter. Og så syntes jeg også, at det er vildt fedt, at vi kan komme ned og bade, fordi det er vi mange, som synes er rigtig sjovt.
Skal du på sommerlejr i 2015? På www.kfum-kfuk.dk kan du se, hvilke lejre der holdes, der hvor du bor.
Magasinpost SMP ID-nr. 42814