BRICKS nr. 1, 2011

ma e T

:

i l S

! k

Bricks snakker med Jens Jødal

1 • 2011

Kom med på Nordisk Lejr!

Læs også om

Hvordan kan en bil køre � Slikkets historie � Lav kager og kort til valentinsdag � En kirke bygget på flødeboller

Jeg synes, det bedste ved højtiderne er N r. 1/ 20 1 1

alt det forskellige slik, man spiser.

A ns va r shav en d e r e d ak t ø r Christinna Perez-Merrild T: 23 25 88 87 E: kaff@kfum-kfuk.dk (Tyrkisk peber: Stærkt og sødt på samme tid)

Til jul spiser vi marcipan, til påske spiser vi påskeæg, og måske din bedste ven eller din mor skal have en flot hjerte-slikkepind, når det er valentinsdag. Men hvorfor er der ingen højtid, hvor man spiser lakrids?

Jeg kan nemlig bedst lide lakrids.

Redaktion Majken Skjølstrup E: majken@kfum-kfuk.dk (Grammofonplader: De er både sjove og smager godt) Mette Krawiec E: mette@kfum-kfuk.dk (Chokoladerosiner: Dem fik jeg altid af min farmor, da jeg var lille) Per Stærk Andersen E: per@kfum-kfuk.dk (Chokofant: Vingummi, der smager af chokolade) Rune Hoff Lauridsen E: runehoff@kfum-kfuk.dk (Chokoladeskildpadder: De tager lang tid at spise) Susanne Cecilie Nielsen E: susanne@kfum-kfuk.dk (Fyldte chokolader: Man ved aldrig, hvad man får) Ansvarshavende udgiver KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby E: national@kfum-kfuk.dk T: 36 14 15 33

Hvis ikke det skal være en rød slikkepind, kan du også selv bage flotte hjertekager eller lave dit eget valentinskort. Det er vigtigt at huske at sige til sine venner og familie, at man er glad for at have dem.

Og man kan selvfølgelig sige det hele året rundt. Jeg husker ikke altid at få det sagt, og så er det jo godt, vi har valentinsdag til at få det husket.

På side 6 kan du se slikkets historie i Danmark, men slik er ikke det samme i alle lande. I nogle lande synes de, det er mærkeligt, at vi spiser lakrids, for det er jo ikke sødt. Da jeg boede i Mexico, spiste vi græshop­ per med citron, det synes du måske er underligt. I dette nummer af Bricks kan du måske lære noget, du ikke vidste om slik, og husk:

Viden er ikke usundt.

Rigtig god læselyst!

Christinna

Foto Rune Hoff Lauridsen, Majken Skjølstrup, Birgit Overgaard Olesen, Mette Krawiec, Per Stærk Andersen, Susanne Cecilie Nielsen, Christinna Perez-Merrild, Istockphoto.com, mfl.

Layout Rasmus Sigvaldi Forsidefoto Marcin Pawlik/Istockphoto Tryk Kailow Formål for KFUM og KFUK i Danmark KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

mmmmmm !

Uhm

Fotos: Birgit Overgaard Olesen

BRICKS snakker med…

Jens Jødal

Jens Jødal er skuespiller og forfatter. Han har sit eget teater, ”Kirketeateret”, der rejser rundt i landet.

Hvad er det sjoveste ved dit arbejde?

Jeg har prøvet at spille en forestilling på over en time, hvor jeg skulle nå at spille 23 forskellige roller helt alene!

Jeg kan rigtig godt lide at spille teater for børn, og det sjoveste er, når alt bare fungerer, og børnene griner.

Det elsker jeg...

Hvad skal man gøre, hvis man gerne selv vil være skuespiller, når man bliver stor?

Hvis der skal spilles teater i skolen eller måske laves aftenunderholdning på en lejrtur, er det bare med at melde sig som skuespiller. Både Bliver du genkendt, når du går en tur på fordi man på den måde finder ud af, om det gaden? Nej. Hvis jeg havde været i TV, ville er sjovt, men også fordi man bliver bedre der nok være nogen, der genkendte mig. hver gang.

Men man bliver ikke så kendt af at tage rundt med sit eget en-mands-teater.

Hvad er dit ynglingsslik og kan du spise meget af det? Det er lidt forskelligt, hvor meget slik jeg spiser, men jeg elsker det... Chokolade og lakrids er genialt. Men altså ikke sammen!

Tror du på Gud? Ja, det gør jeg, og det er noget, der betyder meget for mig. Meget af det teater, jeg spiller, handler faktisk om Gud.

Her er den lejr, du bare ikke må gå glip af!

Af Dorthe Hougaard Madsen

Hvad siger du til en uge sammen med KFUM og KFUK'ere fra Norge, Finland, Island, Sverige og Færøerne? Du risikerer at få venner, du ikke helt forstår først på ugen, men sidst på ugen kan I snakke løs – enten på dansk, engelsk eller en blanding af alt muligt. Helt sikkert er det, at I kan grine, lege, synge og lave en masse aktiviteter og sport sammen, lave nordisk gudstjeneste sammen - også selv om I måske ikke helt forstår hinanden.

Du vil finde ud af, at selv om I snakker forskellige sprog, så er der en masse, I har til fælles.

Du vil kunne snakke med dem om, hvordan det er at gå i skole i deres lande, hvilke bands og hvilken musik de er vilde med. Du vil kunne holde kontakten med dem bagefter på sms og Facebook – og hvem ved, måske kan det blive til et feriebesøg engang.

Der er noget helt vildt over at være sammen med nogen fra andre lande, som man bare kan have det sjovt og skægt sammen med, og samtidigt kan du møde nogen fra helt andre steder i Danmark, som du helt sikkert kan snakke med og forstå.

Der er rigtig mange muligheder for nye ven­ ner sådan en uge.

Danskerlejr: Den 1. – 3. mødes alle danskere for at lære hinanden at kende, have det sjovt og finde ud af, hvordan vi bliver verdens bedste værter for de gæster, der kommer fra de andre nordiske lande. Det plejer at være super hyggeligt lige at mødes et par dage før – vi kan kun sige: ”glæd dig”, og det er inkluderet i prisen!

Se mere på Facebook – søg under ”Nordisk Lejr” Mere information kan du få ved at kontakte lejrchef Mette Krawiec (mette@kfum-kfuk.dk) og konsulent Dorte Hougaard Madsen (dhm@ kfum-kfuk.dk)

Fakta om Nordisk Lejr: Hvornår: 3.-9. juli Danskerlejr: 1.-3. juli For hvem: 11-16 år: deltager,

17-18 år: ungleder Pris: 1500 kr.

Tilmelding: På www.kfum-kfuk.dk fra 1. marts Hvor mange: Der vil være plads til ca. 85 danskere Hvor: Halstedhus Efterskole, Lolland – det fladeste sted i Danmark!

Facebook: Søg efter nordisk lejr

Den gang hvor man ikke lige kunne lave slik, spiste man frugt og bær. Man fik honning fra vilde bier, og uden at skulle gøre noget ved den kunne man spise den.

1200-tallet: Bolsjer er lavet af smeltet sukker. I starten lavede man bolsjer på apoteket. Det var for at skjule medicin, der smagte grimt.

1400-tallet: Lakridsrod Lakridsrod er en plante, som man tygger på, så der kommer en saft med lakridssmag.

1500-tallet: Popcorn er majskerner, der ristes, indtil vandet i kernerne fordamper, så majsen eksploderer.

Indianerne spiste også popcorn, og brugte dem som hårpynt.

1920: Lakrids Man havde tidligere brugt lakrids som medicin, der skulle hjælpe imod hoste og dårlig hals. Nu begyndte man at lave lakridsslik, og efter 2. verdenskrig blev lakrids meget populært.

1850; Chokolade I lang tid havde det været en drik, men nu lavede man chokolade i fast form. Nu kan man få chokolade, både med mælkesmag, i hvid, med nødder og mange andre varianter.

1900: Karamel Man opvarmer sukker til mindst 185° C, og når man så nedkøler det, stivner det, og så kan man spise det. Senere kom flødekaramellen, som bliver lavet af mælk, sirup m.m.

e i r o t s i h s Slikket

vingummi? kunne købe n a m r ø f , lade købe choko typer slik? man kunne de nyeste t f a a , u n d e a kunne r e e t s r Vid fiduse gs slik cirk la s e g lli e k Og at skum de fors Andreasen se, hvornår f Per Stærk Her kan du A . rk a m n a købes i D 1930: Vingummi Hvornår vingummien præcist kom til Danmark er svært at sige, men vingummibamsen kom til Danmark i år 1935. Vingummi indeholder ikke vin, selvom navnet kunne få en til at tro det.

1970: Skumslik/skumfiduser Skumslik er næsten det sammen som vingummi. Man bruger den samme masse, men inden det støbes piskes der luft ind i massen.

: r e g r spø

Sk jøls trup Af Majken

3R i Klub e n e n ør å du rger b eget slik m ø p s S m hvor BRICK org: Hvor e? Og r ld b æ e r e fo i Silk så i for din spiser du spise k er t sli Hvad ? me g e n e d g he lik? v irkeli lingss d n y t di

Louise Ravn, 7 år, Frederiksdal ”Mine forældre siger, jeg ikke må spise alt for meget slik. Så jeg spiser en halv kop til Disney Sjov om fredagen. Mit yndlingsslik er vingummier”

Jeppe Storbjerg Larsen, 8 år, Sejs ”Jeg ved ikke hvor meget slik, jeg egentlig må spise for mine forældre, men jeg får en lille skål til Disney Sjov hver uge. Jeg kan allerbedst lide skolekridt.”

Rebekka Kjær, 9 år, Them ”Mine forældre siger, jeg må spise en lille skål til Disney Sjov, men i virkeligheden spiser jeg nogle gange lidt mere. Ud af alt slik kan jeg bedst lide karameller.”

Andreas Bjelke Nielsen, 9 år, Grauballe ”Mine forældre giver mig en skål til Disney Sjov, og det er det slik, jeg må spise, men jeg spiser vist nok lidt mere end det, uden de ved det. Det slik jeg bedste kan lide er Twix.”

Elisabeth Mundbjerg, 7 år, Lemming ”Mine for­ældre siger, jeg må spise en lille skål slik om lørdagen. Men jeg har en kurv­fuld af slik på mit værelse, så jeg spiser mere end de siger, jeg må. Hvis jeg helt selv kan vælge, vil jeg helst spise chokolade, det er nemlig mit yndlingsslik.”

Miriam Mundbjerg, 10 år, Lemming ”Jeg må også kun spise en lille skål slik om lørdagen for mine forældre, men i virkeligheden spiser jeg meget mere end det.

Jeg kan bedst lide saltlakrids.”

Nichi, 10 år, Them ”Mine forældre siger, jeg må spise en lille skål til Disney Sjov, og faktisk spiser jeg heller ikke mere end det. Mit yndlingsslik er Twix.”

Kan du lide chokolade og kakao? Når du spiser eller drikker det, tænker du måske ikke over, at kakao faktisk er en bønne, der vokser på et træ.

Indianernes medicin Af Christinna Perez-Merrild

Bønnerne sidder inde i frugten. Bønnerne skal tørres og ristes for at smage som kakao. Når bønnerne er ristet, males de til enten kakaopulver eller chokoladesmør, der bruges til chokolade.

I dag findes der kakaotræer i næsten alle varme lande, men træet kommer fra Mellemamerika. I Mellem-amerika bor der mange indianere, og de har mange guder. Ham, der skabte jorden og lærte indianerne om medicin og landbrug, hedder Quetzalcoatl, og kakaotræet var en gave fra ham. Indianerne brugte kakaobønnerne til at ofre til deres guder, og de brugte dem også som penge.

De lavede også en slags medicin-drik med ristet kakao og chili, vanilje og majs. Den drik kaldte indianerne for ”Chokolatl” - det betyder gudernes drik.

fattige, og børnene er nødt til at hjælpe med høsten, for at de kan tjene nok. Børnene har ingen sommerferie, i stedet lukker skolerne under høsten, så børnene kan hjælpe deres forældre med at høste kakao.

Chokolatl var ikke en drik for børn, men da Columbus rejste til Amerika, fandt spanierne på at blande kakao med sukker. Senere blandede englænderne drikken med mælk.

For lidt over 100 år siden lavede englænderne for første gang fast chokolade.

I Mellem-amerika er der mange, der lever af at dyrke kakao, og ligesom man i Danmark kan hedde Møller eller Fisker til efternavn, så er der mange i Mellem-amerika, der hedder Cacao.

Man høster kakaofrugterne i november, december og januar. Mange familier er

Kakaofrugter ser lidt sjove ud. De har forskellige farver, og så vokser de på stammen – ikke på grenene.

”Sådan elsker Herren israelitterne, skønt de vender sig til andre guder og elsker rosinkager.” Sådan kan man læse hos en temmelig skør profet, der hedder Hoseas, i Det gamle Testamente. (Rosinkager var en slags Matadormix for mennesker i Det gamle Testamente).

Og hvad kan man så lære af det? At man bare skal spise løs af alt, der smager godt. For Gud har givet os evnen til at nyde og kunne lide slik. Det eneste, man skal huske, er at alt der er godt, skal man dele med andre. Det er simpelthen det, der er meningen. Naturligvis skal man passe på, at man ikke får ondt i maven.

... å p t e En kirke bygg

flødeboller Af Mette Krawiec

En kirke bygget på flødeboller – lyder det ikke mærkeligt? Men det er faktisk sandt. Århus er i dag en stor by, men for 100 år siden var byen lille, og de folk, der boede i bydelen Risskov, syntes, de havde alt for langt til kirke. De ville gerne have deres egen kirke, men kirker koster mange penge.

Der var nogle mennesker, der tjente rigtig mange penge dengang, og en af dem hed Frits Clausen. Han havde en stor chokoladefabrik i Århus – og så fandt han på at lave flødeboller! Dem havde man ikke set før, og de blev en stor succes, så Frits tjente endnu flere penge og kunne bygge en villa med 40 værelser og plads til en masse tjenestefolk.

Men både Frits og hans kone blev gamle og døde. Inden de døde havde de sagt, at huset skulle gives til dem, der forsøgte at skaffe penge til at bygge en kirke.

Det blev man rigtig glad for i Risskov, og man syntes, at villaen var så stor og pæn, at man valgte at bygge et tårn og lave huset om til kirke. Ved siden af kirken er der en sognegård, og den er rigtig sjov, fordi den engang har været en rigtig flot garage – og der hvor kordegnen har haft kontor, det var såmænd hønsehus!

Hvilken slags slik er du ? lv:

Hvordan vil du beskrive dig selv?

A: Jeg er nogle gange sød og nogle gange sur B: Jeg er nogle gange ret stærk, og jeg kan også være ret sød C: Jeg er meget blød og mild og sukkersød D: Jeg kan virke meget hård, men når man lærer mig at kende, er jeg som regel sød. Og så er jeg meget vedholdende.

Hvilket tøj går du mest i?

A: Jeg kan godt lide tøj med mange og meget stærke farver B: Jeg går altid i helt sort tøj C: Jeg kan godt lide hvidt tøj og meget afdæmpede farver D: Jeg kan især godt lide stribet tøj

Hvad sker der, hvis du har været for længe ude i solen?

A: Jeg bliver helt slatten og får en mærkelig form B: Min hud begynder at boble, og jeg kommer til at lugte underligt C: Uden på bliver jeg brun og hård, men indeni bliver jeg helt flydende D: Det føles som om, jeg smelter helt og jeg klistrer

Hvis du tygger i din arm, hvordan føles det så?

A: Blødt men også lidt sejt B: Sejt og det sidder fast i tænderne C: Meget, meget blødt D: Meget hårdt

Flest Flest Flest Flest

A-svar: Du er en vingummi B-svar: Du er en lakrids C-svar: Du er en skumfidus D-svar: Du er et bolsje

Hvor stammer din familie fra?

A: Libyen (Et land i Nordafrika) B: Middelhavsområdet, Rusland og Kina C: Ægypten og Frankrig D: Frankrig

Af Majken Skjølstrup

Test dig se

Opgaver

Find fem fejl

Find tre ens

Er du sliksulten?

SĂĽ find vej gennem labyrinten!

Soduko medium

Soduko svĂŚr

Af Mette Krawiec

Sådan ser stemplerne ud. Når de altså ikke eksploderer.

Hjemmelavede fastelavnskostumer Sutsko Fastelavnsris Biograftur Kærestebreve

Sure sokker Våde sko Tom sparebøsse At skulle tisse, når man sidder i en bil Kedelige fjernsynsprogrammer

Ved du, hvorfor en bil kan køre? Det er da, fordi en bil har hjul! Men hvorfor kan hjulene køre rundt? Det kan de, fordi din mor og far nogle gange fylder benzin på bilen.

Men ved du, hvorfor benzin får bilens hjul til at køre rundt?

Af Rune Hoff Lauridsen

Hvordan kan en bil køre?

Der sker eksplosioner inde i bilen hele tiden.

Det er bilens motor, der bruger benzinen.

Men ved du, hvordan en bilmotor virker?

Inde i motoren sidder der nogle dimser, der hedder stempler. Når bilen kører, så kommer der en lille smule benzin ind til stemplet. Det næste der sker er, at benzinen eksploderer.

Ja, det er rigtigt, når du kører i bilen sammen med din familie, så sker der eksplosioner inde i bilens motor hele tiden.

Stemplerne i bilen får hjulene til at dreje rundt. Når benzinen eksploderer – bang! Så skubber eksplosionen til stemplet, så den får hjulene til at dreje rundt. Inde i en normal bil er der fire stempler, og de hjælper alle sammen til med at dreje hjulene på bilen rundt, hver gang benzinen eksploderer.

Tænk på alle de biler, der kører på vejene hver dag, i alle sammen sker der eksplosioner hele tiden. Det er heldigt, at det er meget små eksplosioner, for ellers skulle vi jo hele tiden hen til lægen og have plaster på.

Tekst og foto: Susanne Cecilie Nielsen

”Vil du være min Valentin?”

Den 14. februar er en særlig dag. Denne dag kan man se piger og drenge med favnen fuld af røde roser, og i butikkerne er der røde hjerter overalt. Det er valentinsdag, kærlighedens dag.

Men hvad betyder det egentlig? I Danmark har vi ikke fejret valentinsdag så længe, men faktisk er det en gammel tradition. På denne dag sender man kærestebreve og breve til dem, man holder af, gerne med et lille kærlighedsdigt.

Hvorfor hedder det valentinsdag?

Valentin var en kristen præst, som levede i Rom i 1493. Dengang var det forbudt for soldater at gifte sig, men Valentin viede dem alligevel, og derfor

blev han arresteret. Mens han ventede på sin straf, helbredte han fangevogterens datter, som var blind, så hun kom til at se igen. Han sendte senere et sødt kort til hende, som sluttede med ”Din Valentin”. Han blev henrettet den 14. februar og herefter udnævnt til helgen, Sankt Valentin. Derfor blev netop denne dag til valentinsdag.

Send et Valentinskort Du kan lave dit helt eget Valentinskort, klip hjerter ud af forskelligt papir og lim dem på et stykke karton, som du har bukket. Skriv et par søde ord indeni, og du er klar til at sende dit første valentinskort.

Tekst og foto: Per Stærk Andreasen

Lav dine eg ne

n t i n s e l k ag er a V Skal du fejre valentinsdag hjemme eller i klubben? Her en opskrift på lækre og nemme hjertekager, som du selv kan pynte, så de bliver rigtig smukke.

Du skal bruge (til ca. 50 stk.): 200 gram smør 250 gram hvedemel 85 gram sukker 2 teskefulde vaniljesukker 1 æggeblomme Rød frugtfarve Pynt Glasur med rød frugtfarve Krymmel

Sådan gør du: 1. Find alle ingredienserne og en mellemstor skål frem 2. Put smørret og melet i skålen 3. Findel smørret med fingrene i melet 4. K om sukker, vaniljesukker og frugtfarve i skålen 5. Saml dejen med en æggeblomme 6. R ul dejen tyndt ud, og udstik små hjerter (eller andre figurer) 7. B ag dem på en bradepande ved 200 grader i cirka 8 minutter 8. T ag kagerne ud og stil dem til at køle af, så de ikke er varme 9. Pynt kagerne med glasur og krymmel

Af Mette Krawiec

En indpakket gave Kender du det, at du sidder med en ordentlig pose slik og har udtænkt dig lige præcis det stykke, som du gerne vil have, og der så er en, der tager det lige for næsen af dig?

Sommetider går vi efter et bestemt stykke slik, fordi vi ved, at lige præcis det stykke slik bare smager rigtig godt. I så fald er det næsten lige meget, hvordan det er pakket ind. Men hvis ikke vi kender slikket i forvejen, så har vi tendens til at gå efter det stykke slik, der er pakket ind i det pæneste og mest glitrende papir – de andre ser nemlig kedelige ud.

Det kan man faktisk godt overføre på mennesker. Man snakker rigtig tit med dem, man kender, fordi man ved, at dem kan man

bare godt lide, og hvis man ikke kender nogen af dem, der er der, så går man tit efter dem, der ser sejest ud.

Det gjorde Jesus ikke. Jesus var nemlig fuldstændig lige glad med, hvordan man så ud, hvor dygtig man var i skolen, om man har den sidste nye mobiltelefon eller hvad det nu kan være. Han kan nemlig se ind i folk – og han ser noget godt i alle.

Næste gang du får mulighed for at vælge et stykke slik, så prøv et af dem, du ellers aldrig tager – du kan nemlig blive positivt overrasket. Og næste gang du er sammen med en masse mennesker, så snak med en af dem, du ikke plejer at snakke med, for her kan du nemlig også blive positivt overrasket.

Bøn: Kære Gud. Tak fordi, du har skabt os alle sammen i så forskellige indpakninger, og tak fordi du ser igennem det papir, jeg er pakket ind i. Tak for alle venner, der også synes, jeg er lige som jeg skal være, men vil du hjælpe mig med at lære flere mennesker bedre at kende og med at flere mennesker vil få lært mig bedre at kende. Amen

Sang: [Børnesangbogen nr. 13, vers 1]

Der er hundredvis af spurve, tusind millioner, de smutter, og de futter rundt ved skov og vej.

Der er hundredvis af spurve, tusind millioner, og Gud kender hver og én, og Gud kender mig.

Af Majken Skjølstrup

Tandlægens gode råd Når du har spist en masse slik, så er det meget vigtigt, at du passer rigtig godt på dine tænder, så du ikke får huller i dem. Her er nogle gode råd:

• • •

• •

Børst tænder hver morgen og hver aften Børst tænder i mindst 2 minutter Spyt tandpastaen ud efter du har børstet dine tænder, men skyld ikke din mund med vand. Så virker tandpastaen endnu bedre Tandbørsten må ikke være for hård Børst dine tænder systematisk. (Lav et bestemt mønster, du følger hver gang, så du kommer rundt i hele munden)

steR Tanfldebreøfarrver i Kr. 5,,-) (f ø r 10

Og efter alt det slik er det vist på høje tid med noget fornuftigt!

•

• • •

Hvis du lige har drukket juice eller sodavand eller noget andet surt, skal du vente en times tid med at børste tænder, da det ellers kan skade tænderne Husk også at børste dit tandkød Brug tandtråd Det er vigtigt at gå til tandlægen og få tjekket sine tænder ind i mellem

Vind Bølle Bob film Du har mulighed for at vinde filmen Bølle Bob – Alle tiders helt på dvd, hvis du kan svare på følgende spørgsmål: Hvad hedder Bølle Bobs tante?

A. Gitte B. Birgit C. Anne Sms dit svar til 1919 senest den 1. marts 2010. Send ordet BRICKS efterfulgt af enten A, B eller C. Om filmen: Bølle Bob er skolens ballademager, men aldrig rigtig slem og altid underholdende og sjov.

Bølle Bobs forældre skal ud at rejse, og Bølle Bob narrer sin tante Anne, der ellers skulle passe ham, til at blive væk. Det giver Bølle Bob frit spil til sine gale streger.

te d s d u Vi at ...

Af

Bo

r is t i ne A d i l Ch n

de

rs

en

… der sælges tre milliarder pizzaer i USA hvert år? … der er 6.628 Mc­ Donalds res­ tauranter i Europa? … omkring 80.000 paraplyer hvert år mistes i Londons undergrundstog? … det tungeste hagl, der er faldet fra himlen vejede et kilo? Det faldt i Bangladesh i 1986 … verdens største kvægfarm på over 30.000 km2 ligger i Australien? Den fylder lige så meget som hele Belgien … Zhang og Wang er de populæreste efternavne i Kina? De svarer til vores Jensen og Hansen … der er ca. 256 millioner personbiler i USA – og ca. 310 millioner mennesker?

engle I sidste nummer af BRICKS kunne man vinde et gavekort på 150 kr. til Fona i vores engle-konkurrence.

Der var 15 engle i hele bladet, og den heldige vinder blev: Í Emil Wad, 10 år, Vildbjerg

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby

UMM ID-nr. 42814

Skøre sliknavne

Rådne fisk, kloakslam, top hatte, tyrkisk peber, nougatmus, snøfler, junglebolsjer, bussemænd, andemad, mågeklatter, nørder, ørevoks, æselspark, abebryster, krudtugler, zulu, dukatos, grammofonplader, skolekridt, flipper, skumbanan, brumbasser, kongen af Danmark, dameskrå, salte padder, tyggemåner, golfbolde, jawbreakers, lipstick, spejdertoppe, pepugler, yuzo, yoghurt gums, faxe, faldskærme, wienerlinser, nougathare, gondoler, ragusa, skumfrø, colamønt, chokoladesmøger, ståluld, citronpinde, oplukkere, påskeskum, seksløber, saltbomber, dukatos, salte sild, afrikastang, mamba, guldklumper.

Se flere sjove navne og se billeder af alt slikket på www.slikleksikon.org