FAZE nr. 1, 2015

a n i t s æ l a P i g ø s på be FAZE 1 APRIL 2015

JØDISK PÅSKE � SUPERSTJERNE I KINA � PÅSKEQUIZ � BLOG MED BETYDNING

Leder Påsken er...

Svær! Den er svær af mange årsager. Påsken er en svær størrelse, fordi genopstandelse ikke er noget, vi møder så tit, og derfor har vi svært ved at forholde os til den. Den er svær, fordi den ikke er ligesom jul – et barn der bliver født, det kan jeg da forholde mig til. Men smerte, sorg og en uforståelig lettelse og taknemlighed i en stor cocktail, det er altså lidt svært at tage ind alt sammen på så kort tid.

Men påske forbinder jeg også med forsoning, fællesskab.

For hvis påskens begivenheder ikke var sket, hvis Jesus ikke havde lidt for min skyld – ja, så havde der jo ikke været meget kristendom, og dermed kristent fællesskab.

Indhold På besøg i Palæstina 4-6

Påskemad 8-9

Superstjerne i Kina 10-11

Quiz 12-13

Blog med betydning 18-19

Y i Chicago 20-21

Teenweekend 15 22-23

Anmeldelser 24-25

I FAZE denne gang, er der fokus på påsken og på fællesskab.

Vi prøver fra forskellige vinkler, at få sat et par ord på den svære størrelse, som påsken er. Der er en meget interessant blog fra efterskoleelever fra Bjerget – tag lige et kig på den.

I afdelingen om fællesskab har vi en masse spændende udenlandsstof, blandt andet har KFUM og KFUK haft en grupperejse i USA, se hvad det har betydet for dem at se USAs super size fællesskab, og meget meget mere.

Ha' en skøn påske – og nyd fællesskabet!

Mathilde Møller Bech Redaktør

Kolofon FAZE NR. 01/2015 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mathilde Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] FACEBOOK: www.facebook.com/UngdomsmagasinetFaze REDAKTION: Mia V. Vad · Christiane Friis-Madsen · Emma Strange · Helle Bentsen · Casper Lykkegaard Pedersen LAYOUT: Rikke Ploughgaard Schmidt FORSIDEFOTO: Margrethe Vest DEADLINE NÆSTE NUMMER: 19. maj 2015 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200,- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 2/2015 UDKOMMER: Juli 2015

2

Vil du vaere en del af FAZE? Kan du lide at skrive?

Vil du gerne bestemme, hvad der skal stå i FAZE? Har du mod på at snakke med forskellige mennesker?

Er du god til at få de gode ideer?

Hvis du kan svare ja til spørgsmålene, så har vi brug for dig!

På FAZE har vi nemlig brug for engagerede, dygtige og kreative skribenter. Og det er her, DU kommer ind i billedet.

Dine opgaver på FAZE afhænger fuldstændig af, hvad du har lyst til. Det kan være alt fra at lave interviews, anmelde film eller bøger, tage billeder – det er op til dig.

Det bedste er, at du kan være med til at sætte dit præg på vores FAZE. Lyder det som noget for dig? Vi vil rigtig gerne have skribenter fra hele landet, så skriv og fortæl, hvorfor du gerne vil være en del af vores redaktion.

Mail til os på faze@kfum-kfuk.dk

3

4

Af Margrethe Vest

”Vi vil gerne bo sammen med israelerne –

Vi vil bare have de samme rettigheder”

Vi har alle hørt om konflikten mellem Israel og Palæstina. Vi har alle set billederne og mange er opgivende på forhånd, hvilket er forståeligt, da det er enormt komplekst, og der er uoverskueligt mange parter at forholde sig til. For mig at se er det dog et faktum, at der er mennesker, der lever under uværdige vilkår, og jeg undres over, hvordan hele verden kan se på, at denne konflikt består.

At bo i en flygtningelejr hvor der ikke er plads til at lege, og børnene derfor leger lige op og ned af den mur, der adskiller Israel og Palæstina resulterer flere gange i ugen i clashes og skudepisoder.

At se israelske børn gå rundt i øde gader i Hebron sammen med deres fædre som bærer våben, og hver dag blive overvåget af bevæbnede soldater, der skal opretholde deres sikkerhed.

Det er ikke værdigt for et barn at vokse op hverken det ene eller det andet sted.

Uretfærdighed er svær at forstå

Det er utroligt for mig som dansker, at man kan holde til at bo et sted, hvor det at høre skud på en hverdagsaften ikke er overraskende. Da vi en aften på vej hjem fra en restaurant i Betlehem hørte skud, virkede det ikke som nogen stor overraskelse for de palæstinensere, vi var sammen med. For mig var det ubærligt at

vide, at der var mennesker der lige udenfor blev skudt efter, og at vi, som internationale besøgende, kunne gå lige over vejen og ind på vores hotel i sikkerhed. Så føler jeg mig forfærdelig hvid og magtesløs.

På samme måde ligger det også fjernt for mig, at et menneske fra den ene dag til den anden får frataget sin landbrugsjord, og derefter må diskutere med soldater, om han har ret til at besøge sine forældres gravsted, der kun ligger 100 meter fra hjemmet. Dette er virkeligheden for landmanden Nidal, som i dag ikke har adgang til, hvad der tidligere var hans primære indtægtskilde. Den israelske besættelsesmagt er dog gået med til et kompromis. Nidal har fået lavet en tunnel under den vej, der kun er tilladt for israelere at bruge, og han kan nu besøge sine forældres gravsted. Alt dette skyldes bygningen af den såkaldte separations- eller

sikkerhedsmur, som ikke følger den tidligere anerkendte grænse og derfor bevirker, at mange palæstinensere bliver afskåret fra deres retmæssige jord. På trods af dette fortæller Nidal, at det ikke handler om jøder, muslimer eller kristne, han kan sagtens bo sammen med israelerne, han vil bare have de samme rettigheder.

De gode historier findes – også i Palæstina!

Selvom det virker håbløst, så gik det efter 6 dage i selskab med passionerede medlemmer af YMCA og YWCA op for mig, at netop disse rettigheder er der en række af foreninger, der kæmper for.

Parallelt med de forfærdelige billeder vi har set på TV, eksisterer der også en virkelighed hvor civilsamfundet i Palæstina blomstrer. Selv om mange lever under

5

tid til at rive ”Alting har en tid. En e op.” ned, en tid til at bygg

uværdige vilkår, så holdes håbet i live.

Vi, en gruppe fra dansk KFUM og KFUK, oplevede hvordan 300 kvinder, hvoraf 200 var palæstinensere, mødtes for at diskutere, hvordan kvinders rettigheder i et konfliktområde sikres. Og arbejdet rækker længere end konferencesalen.

boede mennesker der var blevet såret under krigen i Gaza. Det viste sig at disse mennesker var i behandling i byen. Gaza er altså heller ikke alene. Hele Palæstina samarbejder om denne konflikt, og tilskadekomne behandles flere steder på Vestbredden.

Landmanden Nidal støttes af organisationen Joint Advocacy Initiative (JAI), et samarbejde mellem YMCA og YWCA i Palæstina. Med adgangen til landbrugsjorden har bønder mistet deres oliventræer, som har været den primære indtægtskilde i flere hundrede år. Derfor arrangerer organisationen hvert år programmer, hvor det er muligt at hjælpe med at plante nye oliventræer og sprede viden om konflikten.

Kirkerne gør også et stort arbejde for at holde håbet i live, og vi var heldige at deltage i en kort gudstjeneste i en olivenlund mellem en bosættelse og en palæstinensisk landsby. Her holder menigheden gudstjeneste hver fredag for at stå sammen og bede for, at de kan beholde jorden. Med udsigten til en bosættelse tog dagens prædiken udgangspunkt i Prædikerens Bog kap. 3: ”Alting har en tid. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.” Jeg vil, som beboer i smørhullet Danmark, have svært ved at læse denne tekst i konteksten her, men det er enormt stærkt

På et af Betlehems gæstehuse som vi troede var et helt almindeligt gæstehus,

6

at mærke at de kristne her, på trods af mange års konflikt og besættelse, holder fast i troen og håbet på, at det kan lade sig gøre at komme til at leve i fred.

Konflikten består på mange planer i samfundet, men mange palæstinensere har ikke mistet håbet, så selvom det er en kompleks konflikt, så skylder vi, som internationalt samfund, at bakke dem op. Det er mennesker, det handler om, og et menneskeliv er lige meget værd, hvad enten man er israeler eller palæstinenser.

Medarbejder i Norsk KFUM og KFUK´s globale nødhjælpsorganisation Fredrik Glad-Gjernes siger: Alle begår fejl, og selv om det er svært at indrømme, så bliver vi nødt til at give hinanden ”second chance”.

Projektet er medfinansieret af EU

Teologens klumme

Af Anni Albæk

sognepræst

Paske Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker.

Sådan står der på mange gækkebreve, der bliver sendt ud. Jeg elskede gækkebreve, da jeg var barn, og min familie kunne aldrig gætte, at de var mig fra.

Eller de havde nok gættet det, men de lod som om de ikke havde, så de kunne give mig et påskeæg. Det er en del af legen.

Det er pudsigt for ordet påske betyder faktisk at forbigå. Altså at man ikke får øje på nogen, ligesom med gækkebrevene, hvor man helst ikke vil have, at man bliver gættet på. Der vil man også gerne forbigås.

Ordet stammer fra en fortælling i Gammel Testamente, hvor jøderne var slaver i Ægypten, men blev befriet af Moses.

Moses vokser op som ægypter, fordi han var adopteret af prinsessen over Ægypten; men da han finder ud af, at han egentlig er jøde, beslutter han sig for at befri alle jøderne. Han får hjælp af Gud, og da jøderne ikke bliver sluppet fri med det samme Moses kræver det, sender han 10 plager ned over Ægypten. Den sidste af plagerne er døden. En engel går gennem landet og tager livet af et barn i hvert hus, på nær i jødernes huse, hvor englen går forbi. Jøderne bliver reddet, fordi de bliver forbigået. Derfor betyder påske at blive forbigået.

Jeg vil gerne forbigås, når det kommer til ulykker, men i forhold til mine venner og familie vil jeg ikke. Faktisk vil jeg helst, at de får øje på mig, og ikke glemmer mig. Og når det kommer til Gud, så må

han slet ikke glemme, hvem jeg er. Nogle gange ønsker jeg, at Gud netop får øje på mig, fordi jeg har brug for det. Hvis jeg er bange, usikker eller har gjort noget dumt, så trænger jeg til at få at vide, at Gud ikke af den grund går forbi mig.

Den gode nyhed er, at det gør Gud heller ikke. Det kan godt være, at han dengang blev nødt til at gå forbi nogle huse for at redde mennesker, men Gud gør altid det, der skal til for at sprede liv.

Det er godt at tænke på de gange livet er svært. Selv i de øjeblikke, hvor livet virkelig er en plage, så gør Gud alt, hvad han kan for at sprede liv. Gud forbigår dig ikke, og han ved altid hvem, der har sendt gækkebrevet.

7

Påskemad Der er mange måder at bruge sin påskeferie på, men god mad er altid i høj kurs. Derfor har vi her på FAZE fundet et par gode opskrifter til dig, så du kan få noget godt i maven i påsken.

Den helt stor e vinder i påsken er selv følgelig påskeæg.

Der er mange varianter, og der er mange der går i butikker, og køber dem, i stedet for at lave dem selv. Men påskeæg kan vær e en sjov akti vite t, nu når hele familien har fri, og det er en god und skyldning for at spise mer e end man måske har god t af.

Her er vores bud på:

Påskeæg

(Her er til 30 små, søde min iæg) Det skal du bruge: 100 g mørk chokolade – ger ne 70% 250 g mar cipan 75 g nougat Pynt: hak kede mandler lakr idsd rys guldstøv frysetør rede bær Sådan gør du: Hak chokolade og smelt den overvandbad (eller i chokola des mel ter hvis du har sådan en) Skæ r mar cipanen ud i 30 styk ker, del dem på mid ten og put en klump nougat indeni.

Form de 30 styk ker til små pås keæg Vend æggene i chokoladen, pyn t dem og lad dem tørr e.

Tip!

Det er kun fantasien der sæt ter græ nser for både fyld og pyn t – den ne opskrif t er bare basis

8

I den mere sunde afdeling kommer her et par bud på, hvad er du kan lave, hvis I skal have gæster til påskefr okost. Der flere fisk – sund er den 1. ret. her den om sige at ting tre tid gange om ugen og alt det der. 2. den tager næsten ingen godt. g at lave og 3. den smager vanvitti

Avocado med rejer og stenbiderrogn Det skal du bruge: 2 avocadoer 2 skiver rugbrød 1/4 tsk tørrede chiliflager 200 g afdryppede rejer i lage 4 spsk creme fraiche 3 spsk stenbiderrogn 2 spsk friskpresset citronsaft 1/4 tsk havsalt Friskkværnet peber Persille som pynt

Sådan gør du: i Flæk avocadoerne, fjern sten og skræl. Skær avocadoerne kvarte.

8 i ne sskiver skiver og rugbrød Når du skal til at servere: Læg avocadoskiver ne på brødsk iverne og drys med chiliflager. Fordel rejer, fraiche og stenbiderrogn ovenpå. Dryp med citronsaft og drys med salt og peber. Pynt med purløg og server straks.

Påske er jo ægge ts tid, så hvorf or ikke gå all in og lave en æggesalat? Og der er rigeligt i den her portion til en sulten familie, der har være t ude at lede efter påskeæg

Æggesalat med tomat Det skal du bruge: 1 toma t 3 hårdkogte æg 1 spsk mayonnaise 1 spsk A38 1 dl klippe t karse 1/2 tsk havsalt friskk værnet peber 4 skiver rugbrød 8 skyllede hjertesala tblade Pynt: strimler af toma ter karse

Sådan gør du: Halver toma ten og skrab kernerne ud med en teske.

Skær toma tkøde t ud i strimler og dere fter i tern. Pil æggene og hak dem. Rør mayonnaise og yoghurt sammen med æg, toma t og karse (gem lidt til pynt) . Tilsæ t salt og peber og smag til.

Ellers er der kun tilbage herfra at sige

– god påske og god appetit

Når du skal til at servere: Stik rugbrødsskiver ne ud i 8 runde stykk er – ca. 6 cm i diameter, og rist dem (eller bare i firka nter). Kom et salatblad på hver og fordel æggesalat en herpå. Pynt med toma t og karse og server strak s.

9

Superstar i Kina – skoleelev i Holstebro

Som ung kan det være grænseoverskridende at rejse ud i den store verden. Man udfordres på mad, bolig, transport, kryb og måske varme. Hvordan er det så at se mange tusinde mennesker stå og vente på at du skal optræde? Læse historien her om en flok unge danske, der fik stjernestatus i verdens folkerigeste land Kina.

Alt har en pris En frostklar formiddag sidder vi med varm kakao i kopperne, udsigt over Storåen i Holstebro. Ida-Marie var hurtigst, så hun fik den bløde kontorstol, tvillingerne Astrid og Ditte må tage til takke med de hårde træstole. Sammen med FAZE, skal vi kigge tilbage på en speciel oplevelse, de tre piger har haft, nemlig en danserejse til Kina.

Men rejsen startede 11 år før, hvor Astrid og Ditte startede som små til ballet. Ida-Marie startede nogle år senere på dans. Derefter har dans og skolegang gået hånd i hånd. Det er blevet til mange timer i skolens dansestudier og i dag, hvor pigerne går i 9. klasse byder dagen fast på to times dans hver morgen, derefter

almindelig skolegang. Senere på dagen kan der komme flere timers dans med ungdomskompag-niet Asteoriderne. Når det går hårdest for sig op til turneer eller forestillinger, så står der ugentligt mindst 16 timers træning på skemaet.

De tre unge dansere er rigtig glade for dansen, men er også bevidste om, at det har en pris at dyrke deres passion på dette niveau. Tid til familie, venner, arbejde og en gang i mellem lektier er begrænset, når der skal trænes op til forestillinger. Og når det endelig er blevet weekend skal skoleopgaver indhentes og ikke mindst skal der hviles ud, så man er parat til næste uges udfordring.

Men det er det hele værd.

Stjernestøv ”Det var totalt mærkeligt ikke at kunne få lov til at gå på gaden uden at folk kiggede på en, at andre mennesker med eller uden tilladelse hele tiden skulle tage fotos og være tæt på en – og at vi endda må ekskorteres væk af politi fra spillesteder”. Følelsen af at være anderledes var mærkelig og pigerne følte de fik positiv særbehandling, fordi de havde europæisk udseende. Ubehageligt – men også lidt fedt!!

Kina stod før rejsen som et meget lukket land, hvor menneskerne ikke var til at komme i kontakt

10

re åben ”Det er rigtig vigtigt at væ an møder.” overfor alle de nye ting m

med. Efter rejsen er holdningen lidt en anden. Det har været godt at møde andre unge mennesker, at arbejde sammen med dem, få indblik i ungdomsliv og ikke mindst har det været interessant at mærke forskel på undervisningsform og disciplin. Hvor de unge danskere måske syntes koreografien var på plads, så ville de kinesiske unge lige finpudse de små finesser og teknikker en gang til. At arbejde sammen med en anden ung fra en anden kultur har været meget spændende og lærerigt, og selv om kulturerne er vidt forskellige har der også været lighedspunkter – for eksempel kunne man tit grine af de samme ting og mod forventning var forholdet til lærerne også mindre striks end danskerne troede.

Mediedækningen fra både dansk og kinesisk presse var stor. Daglige interviews til kinesisk fjernsyn og en meget overvældende og direkte fankultur gjorde turen både meget spændende, men også anstrengende. De unge dansere levede konstant med et pres om at skulle præstere og ikke mindst hele tiden være opmærksomme på, at de ikke kun var unge danskere på tur, men faktisk repræsenterede Danmark. Så de var hele tiden på, skulle hele tiden optræde korrekt og passe på at vise ”den pæne side”. Og holde hovedet koldt den dag, da politiet af sikkerheds hensyn måtte aflyse en forestilling, og de unge må sendes ud af

bagdøren for at komme sikkert hjem. Men også fedt, da de var æresgæster hos den danske ambassadør i Beijing.

Forberedelse forberedelse forberedelse Det er nok de færreste, der oplever det, Ida-Marie, Ditte og Astrid har prøvet i Kina. Men mange unge rejser hvert år ud i den store verden som rygsækturister, volontører eller på studieophold. Her kommer gode råd fra de unge danskere: ”Det er rigtig vigtigt at være åben overfor alle de nye ting man møder. Nyd nuet, prøv sprog og mad, mød de lokale med åbent sind, men samtidig vær dig selv – hvil i dig selv.”

Forberedelser til en tur er vigtige. ”Sæt dig ind i hvordan man gør, når man kommer frem – det er altid godt at vide hvordan man reagerer, når man får en gave eller oplever ens vært sidder og bøvser ved bordet”. Så research er ufattelig vigtig, når man tager ud og rejse, siger de tre piger, som alle er parate, hvis der kommer bud efter dem en tredje gang om at repræsentere Balletskolen, Asteroider og Danmark på en ny rejse til” landet bag den Store Mur”. Og alle glæder sig til det kinesiske genbesøg i Holstebro i april.

Bonus in fo

Balletskolen i Ho lstebro har genn em dens snar t 20 års levetid fost ret mange unge dansetale nter. Nogle er fo rtsat på Det Kongelige Te aters Balletsko le, andre i den moderne danseverden. Sk olen har 140 elever fra 0.-9. klasse samt en talentlinje, der undervises i da ns på højt plan, samtidig m ed de unger tage r deres ungdomsuddan nelse.

I 2014 fik skole n muligheden fo r igen at tage på en dans erejse til Kina, fo r at være en del af det da nske kulturf rem st ød.

Planen er, at sa marbejdet med Shanghai Theater Academ y skal fortsætte i 5 år med rejser i Ki na og genbesøg i Danmark.

Hver gang med et samarbejde om en fælles dansefores tilling.

11

E R O T S n e D quiz paske

s i v g i l n y s d n a s Din påske har med hygge, været fyldt ger. n i l l y k e l u g g o chokoladeæg meget ved du Men hvor n? egentlig om de

12

a) At vente b) Nyskabelse c) Forbigang

eligt i jøderne oprind 2. Hvad fejrede påsken? gy pten n fr a Æ a) Ud vand ringe dt rs te sø n blev fø fø s b) Abraham e en ark gg by at om fr a Gud c) Noas tegn

påske? er den kristne ef ter ld fa år rn vo . H e 3 te fuld mån ag ef ter fø rs a) Fø rs te sø nd døgn forårs jævn ef ter tr inita tis ag nd sø . b) 15 te fuld måne ter aprils fø rs ef c) 2. sø ndag

den) (som vi kender 4. Påskeharen rste gang op i Ty skland. dukker for føndrede?

I hvilket århu de a) 15. år hu nd re de re nd hu år b) 17. de c) 19. år hu nd re

a) 150 b) 250 c) 350

e grav de Jesus tomm ge da op m ve H .

6 n? påskemorge a) To kv inder nnes Pe ter og Joha b) Disciplene er gt va e c) To romer sk

s kaldes?

7. Angst for høn a) Araknof obi b) Ailu rofobi c) Alek torofobi

n i år? lder påskeferie fa e ug en lk vi h I 8. a) Uge 14 b) Uge 15 c) Uge 16

ge sig? kan høns bevæ 9. Hvor hurtigt a) 8 km/t b) 12 km/t c) 15 km/t

C 7. C – 8. A – 9.

– 5. B – 6. A – A – 3. A– 4. B Svar: 1. C – 2.

t hebraiske ” kommer af de ke ås ”p et rd O t?

1. vad betyder de ”Pesach”. H

nsker æg spiser en da 5. Hvor mange årligt? i gennemsnit

13

Påske(æg) ”Julen varer lige til påske”, siger et gammelt udtryk, og en sang vi alle kender.

Hvor kommer det dog i alverden fra, tænker jeg, når jeg ser det. Der gik jo ikke tre måneder, fra Jesus blev født julenat, til han rendte ind i Jerusalem og skulle hyldes med palmeblade. Faktisk gik der ca. 33 år og tre måneder, før det skete. Så det vil da blive en lang jul, hvis udtrykket er korrekt.

Af Viktoria Birkerod Hinke, elev på forfatterlinjen på Bjerget Efterskole

Jeg er elev på Bjerget Efterskole og har snakket med en af lærerveteranerne og fundet ud af, at der i mange år har været påsketradition på min efterskole. I den sammenhæng kan udtrykket jo passe ind.

Traditionen gik ud på, at man droppede den alt for mørke morgentur og i stedet gik med nogle lærere hen på kirkegården, 300 meter væk for at se solopgangen og synge en salme – knap så hårdt som morgenturen, så det var da et dejligt bud på en påskemorgen. Bagefter blev der serveret lækker morgenmad i spisesalen, hvortil der blev serveret lakridspåskeæg. Der var små taler fra kristendomslærerne om alt det dér med påske og Jesus og palmebladene.

14

Bagefter fortsatte undervisningen som normalt, og det var så dén påske.

Sådan fortsatte det i lang tid, indtil det stoppede efter 24 år. Derefter har der ingen tradition været, hvilket måske skyldes, at Bjergets musical altid har ligget ved påske.

Efter at have foretaget en lille spørgeundersøgelse har jeg fundet ud af, at størstedelen af eleverne heller ikke har noget imod at blive på skolen tre dage og arbejde med musicalen, mens deres kammerater i folkeren har fri. De fleste tænker da heller ikke vitterligt over påske…

33 % af eleverne har påsketraditioner i familien, og jeg må da sige, at jeg er en af dem.

På min fars side af familien har vi, de sidste par år, leget en … ja, lidt alternativ påskeleg med den børnerige familie. Den går ud på, at alle medbringer noget slik, og ligger det ud på et spisebord. Alle børn (og voksne med barnlige sjæle) skal derefter have et lille

Vidste du… ...at i gamle dage blev æg betragtet som et tegn på forår? Når hønsene begyndte at lægge æg igen, ja så kom foråret snart. ...at ægget også er et symbol på opstandelsen? Æggeskallen ser nemlig død og livløs ud, men indeni vokser et nyt liv – ligeso m da Jesus brød ud af graven påskemorgen og genopstod.

især drengene kan vise tendens til at snyde, og tage bare liiidt mere end, hvad de rammer.

påskeæg hver – fx en pinocchiokugle. Vi skiftes så alle til at trille – nogle vælger ulovligt at tyre – kuglen/ægget hen over spisebordet. Det slik vi rammer, putter vi ned i vores pose, og sådan fortsætter det, indtil der ikke er mere slik tilbage, selvom

Langt de fleste af eleverne forbinder påske med påskeæg eller påskeharen, da de var mindre. Men hvad er der med de påskeæg? Det var jo ikke sådan i Bibelen, at da Jesus kom ind i Jerusalem, kastede han påskeæg efter palmebladene, ligesom 9. klasserne gør på deres sidste skoledag med karameller. Jeg tvivler også stærkt på, at han havde forberedt en skattejagt med påskeæg rundt i byen til børnene. Er påsken gået hen og blevet mere en slikferie end den kristne højtid, som regeringen giver os fri til?

15

Nøvlingskov Efterskole har nødhjælp på skoleskemaet 18 elever og tre lærere arbejder på højtryk for at samle penge ind til et børnehjem, der drives af en kirke i Rumænien. Til maj tager de ned og afleverer pengene, og giver en uges frivilligt arbejde.

Fra tirsdag den 19. maj og en lille uge frem, kan 16-årige Helene Thybo Hørup, 17-årige Kristian Kristensen og 16 af deres klassekammerater fra 10. klasse på Nøvlingskov Efterskole se frem til en oplevelse for livet. Her rejser de nemlig til den rumænske by Ocna Mures for at lave nødhjælp i praksis som afslutning på det nødhjælpsprojekt, der siden efteråret har været en del af undervisningen.

Helene Thybo Hørup glæder sig. ”Det bliver vildt stort at komme derned og opleve, at man er med til at gøre en forskel. Det bliver noget helt andet end bare at give nogle penge til en indsamling, eller selv være rundt med indsamlingsbøssen”, siger hun.

16

Hun og Kristian Kristensen kan kun gætte på, hvad de kommer ned til. ”Altså, vi har fået at vide, at det er et meget fattigt område, hvor der bor rigtigt mange sigøjnere, men det er nok svært for os at forestille sig, hvordan der ser ud. Vi har hørt, at nogen af dem bor i skure, som man ikke engang vil have dyr gående i her i Danmark, så det bliver temmelig sikkert en øjenåbner for, hvor fattige mennesker kan være”, siger Kristian Kristensen.

Der ligger et stort arbejde bag Når de unge danskere kommer til Ocna Mures, skal de blandt andet hjælpe til på et børnehjem, der drives af den lokale kirke. Derudover skal de hjælpe med at

DU k an læ s e mege t mere om Facebook projek te t ved at søg på e på: Nød Nø vlingsk hjælpshold ov Eftersk et – ole. Har d de fatt ige u ly s t til a roma -bø rn t s tø tte økonomis Nødhjælp k , v il sholde t væ re tak nem s må s o m lige for s tore bidra g på Mobile telefonnum Pa y p å mere t 51 96 06 75 .

lave og uddele mad rundt om i de romalejre, der findes i området.

Ud over – forhåbentligt en masse penge som de har indsamlet og tjent i løbet af tiden frem til maj, så medbringer de unge legetøj, børnetøj og bolde, der er doneret af forskellige sponsorer. For at kunne have så meget med som muligt i flyet, medbringer de unge derfor kun minimal privat bagage, nemlig et par t-shirts, en tandbørste og rene sokker og undertøj til hver dag.

dem fem ekstra fodbolde, end selv have en ren sweater med”, siger Helene Thybo Hørup.

De unge betaler selv for turen til Rumænien, så de indsamlede midler kan gå ubeskåret til projektet. Foreløbigt har de indsamlet cirka 50.000 kroner ved at arbejde med for eksempel børnepasning, pakning af juletræer og plantning af nye, samt salg af julekalendere og læbepomader og en masse andre tiltag.

”Det bliver selvfølgelig lidt en omvæltning. Men det er jo kun en lille uge, hvor vi skal leve lidt mere spartansk end vi plejer, og jeg vil altså hellere kunne give

17

Blog med betydning Af Heidi Lund Pedersen

Det snart påske, og butikkerne bugner igen med lækkert påskeslik – her tænkes selvfølgelig på Anthon Bergs lækre påskeæg, der forsøder mit liv hver evig eneste påske. I kirkerne øver børn årets påskespil, hvor påskens begivenheder dramatiseres.

Påsken danner rammen om forskellige traditioner. Påskeharen kommer med påskeæg, og der bliver pustet æg hjemme hos mange af os. Men det vi også fejre er, at Jesus døde, opstod og dermed tog vores synder på sig. Det er noget, jeg ofte glemmer, når jeg spiser mine påskeæg, men for nogle år siden huskede en mand mig på, hvad påsken egentlig handler om.

Jeg rejste på daværende tidspunkt rundt i Indien og skulle denne dag på vandretur. Vores guide havde ikke valgt, at tage praktiske tennissko på, ligesom jeg selv.

Han havde heller ikke de ellers lækre, men upraktiske slippers på. Nej, han gik barfodet mellem træer og sten. Som den nysgerrige type, jeg er, spurgte jeg ham, hvorfor han ikke havde sko på.

Han svarede roligt, og kortfattet, at han havde valgt at gå barfodet i 40 dage for at gennemgå den smerte, Jesus havde gennemgået i påsken for vores skyld. Vores guide var kristen, ligesom jeg selv er,

18

men vores måde at dyrke kristendommen på er noget forskellige.

Det er ikke kun os kristne, der fejrer påske, det gør jøderne også – eller de fejrer noget de kalder Pesach, på Hebraisk.

Her mindes jøderne israelitternes flugt fra Ægypten. Men hvorfor var det nu lige, at israelitterne flygtede? Jo israelitterne var slaver for faraoen i Ægypten.

Israelitterne bliver dog flere og flere, hvilket gør faraoen lidt bange for, at de vil gøre oprør. Han sendte derfor sine soldater ud for at dræbe alle nyfødte drenge. Og nu begyndte historien om Moses og hans sivkurv, som redede ham fra et blive slået ihjel. Faraoens datter fandt Moses og han voksede op som prins.

Moses blev voksen, og en dag, da han var ude for at passe får, viste Gud sig for ham, som en brændende tornebusk. Gud fortalte, Moses, at han vil hjælpe israelitterne ud af Ægypten og befri dem for slaveri. Faktisk fortalte Gud, at han ville føre dem til et land, der flyder med mælk og honning, og at Moses skulle være deres leder. Moses gik derefter op til faraoen og bad ham om at befri Israelitterne, men faraoen ville ikke lade sine slaver gå. Gud startede nu en mindre krig med faraoen og sendte 10 plager for at få ham til at befri Israelitterne. Det er ikke nogle tilfældige plager – nej, jeg tror

Gud har kigget på alle dyr, der findes på jorden, og så har han tænkt: Hvilke af disse dyr er de ulækreste? Gud dækkede nemlig Ægypten med henholdsvis frøer, myg, fluer og græshopper. Derudover lavede han alt vand om til blod, smittede Ægypternes kvæg med pest, smittede mennesker og dyr med bylder, sendte hagl og lyn så markernes ødelægges, mørklagde Ægypten i tre dage og sidst men ikke mindst, dræbte Gud alle dyrs og menneskers førstefødte. For at sikre sig, at Gud ikke dræbte Israelitternes førstefødte, slagtede alle Israelitter et lam, og lavede et kryds over deres døre af lammets blod. Nu blev det for meget for faraoen, og han befalede at alle Israelitterne skulle skynde sig bort, så der ikke ville ske flere forfærdelige ting for hans folk. Det er denne flugt, jøderne i dag fejrer i påsken.

Inden fejringen for alvor går i gang rundt i de jødiske hjem, står den på forårsrengøring. Under rengøringen fjernes alt brød, som er bagt med gær.

Under pesach spises der nemlig ikke brød bagt med gær, men kun et specielt brød kaldet matzah, der minder lidt om knækbrød. Ved at spise matzah mindes jøderne travlheden før flugten, hvor de ikke havde tid at lade dejen hæve. I nogle familier er der tradition for at gemme

ke de ellers ”Han havde heller ik ke slippers lækre, men upraktis odet mellem på. Nej, han gik barf træer og sten.”

brød rundt omkring i hjemmet, som børnene så skal finde – faktisk ligesom når vi gemmer påskeæg ude i haven.

Hele højtiden indledes med et stort måltid, som kaldes seder. Det er lidt ligesom juleaften, hvor familien er samlet. Ligesom mange familier læser juleevangeliet juleaften læser jøderne denne dag om Israelitternes flugt fra Ægypten. Under oplæsningen er der forskellige ritualer. F.eks. spises der bitre urter til minde som slaveriet i Ægypten, og der spises lam og det knækbrødlignende matzah til minde om flugten. På den sidste aften under pesach er der tradition for at holde sig vågen hele natten for at mindes israelitternes lange vandring væk fra Ægypten.

Selvom jeg synes jødernes påsketraditioner er lidt svære at forstå, så er der for mig at se utrolig mange ligheder mellem pesach og den kristne påske, så vi er nok ikke så forskellige endda. God påske til jer alle derude, og husk, at købe og spise nogle påskeæg så længe de kan købes i butikkerne.

19

20

#YGoChicago Ét opkald, ét formøde og en lille måneds ventetid. Mere skulle der ikke til, før jeg, med kril-rende mave, kunne sidde i Københavns lufthavn med 11 andre – på daværende tidspunkt – forholdsvist fremmede mennesker. Alle (tilmed rejseboss-Bessie) var vi ganske uvidende om, hvad i alverden inspirationsturen skulle bringe, men ikke desto mindre var kursen sat: Boardingpass’et viste ”Chicago O’Hare Airport”. af Astrid Krogh Skjølstrup

Mulighedernes land Flere tusinde kilometer senere var det nu ikke blot en broget, men ydermere en baldret flok, der med glanende øjne og en komplet O-formet mund havde fordøjet en ”Epic Burger” samt utallige, kæmpehøje og overvældende bygninger. Allerede der kunne det konkluderes, at det ikke kun er den berømte måge, der arbejder med konceptet ”Super Sizes”, men at det derimod omfatter samtlige parametre i landet ”over there”.

Under ”samtlige parametre” kan KFUM og KFUK – eller ”the Y” , som de kalder sig – også klas-sificeres. I et intenst ugeprogram blev det bl.a. til tre besøg ud af de 22 lokalforeninger, der eksisterer i byen. Trods samme brand, var det tre vidt forskellige foreninger, som på hver deres måde gjorde sit til at skabe programmer, der kunne imødekomme det lokale samfunds behov på bedst mulig vis. Det var under disse besøg, vi fik lov at møde store personligheder, der tør tænke stort, og som formår at sætte drømme i dem (specielt børn og unge), der kom-mer i foreningen – og det uanset baggrund.

Netop derfor er ”the Y” ifølge medlemmerne uden tvivl the place to be. Vi blev præsenteret for velpolerede gymnastiksale, der i allerhøjeste grad lever op til dem, Zac Efron og hans High School

Musical-team boltrer sig i, og vi så svømmehaller med det klareste, klorinfyldige kom-munevand. I samme rum med hundredvis af fitnessmaskiner hang, blandt flag fra hele den vide verden, tre, store, blå bannere. Herpå stod der: ”You’re not just a member of a facility. You’re part of a cause”.

Og hvad er så grunden til dette?

Jo, i lokalforeningen ”McGaw YMCA” har de nogle fantastiske faciliteter og ressourcer, som samler alle aktiviteter under ét tag. Det betyder, at hvad enten du svømmer eller spiller ba-sketball, så er der rige chancer for at omgås personer med andre interesser. Det kan være, I mødes over en bunke lektier, der trænger til en hjælpende hånd eller på den årlige ”Summer Camp”. Det har den fordel, at man oplever, at vi ikke blot har et ansvar over for vores fodbold-kammerat, men over for alle. Vi er ét stort team. Jovist – vores lille danskerteam mærkede tydeligt, at vi var landet midt i ”Mulighedernes Mekka”.

At krydse Atlanten med 40+ På en rejse som denne, hvor diversiteten i gruppen, på papiret vel at mærke, blev udgjort af et aldersspænd på 23 år samt et utal af geografiske områder, gør man sig flere opdagelser. Man finder ud af, hvor humoristiske mødre kan være, at erfarne

elsker at dele erfaringer, at dem fra Sjælland faktisk er forståelige, at…

Dybest set finder man på sådan en tur ud af, at vores udseende, vores alder og vores geografi-ske hjemstavn i en personbeskrivelse kun svarer til snavset under lillefingerneglen. Vi kan hverken blotlægge eller definere mennesket derudfra – derimod kan vi defineres ud fra vores formål.

På Chicagoturen var vi fælles om at opleve og udforske, blive klogere på verdenen og ikke mindst om at lære hinanden at kende. Det, blandt andre omstændigheder, skabte et unikt og ”federen” fællesskab for lige netop vores tur, som ikke kan genkaldes i andre sammenhænge.

Hjemme igen Fællesskaber fandt vi altså, eksisterer i alle kroge af verden og i utallige afstøbninger. Fælles-skaber skabt ud fra et fælles formål står stærkest i billedet, eftersom netop formålet over-skygger alt – baggrund, relationer, faciliteter etc. I denne sammenhæng kan ordsproget ”gø-relsen og ikke størrelsen” passende fremhæves, således al eventuel misundelse omkring McGaw YMCA’s gymnastiksale kommes i forkøbet. Her i landet opererer vi med ”Super Size”-fænomenet på vores egen skala. Det skaber muligheder, der kan indpasses vort eget størrel-sesforhold – og det holder 100.

21

Teenweekend Har du nogensinde tænkt over hvordan du kan forandre verden til det bedre? Det gjorde 110 deltagere på Teenweekend 15 som blev afholdt på Nøvlingskov efterskole.

Af Camilla Smith og Jacob Bitsch

afbrudt af en frygtelig drabssag. Hele lejren blev vækket af maskerede mænd, hvorefter alle skulle deltage i opklaringen i samarbejde med politiet.

Der blev undersøgt på livet løs rundt på posterne ude i skoven blandt uhyggelige scream-mænd.

Næstekærligheden fyldte hele skolen op og lagde en tynd tåge af smil, glæde og latter. Næstekærligheden varede hele fredagen, men blev

22

En flok klatøjede detektiver stod op næste morgen, men søvnen kom hurtigt ud af kroppen med en vild omgang morgengymnastik, hvor: ”jeg er så glad for min cykel”, kunne få varmen i selv den bedste rytter.

Forkyndelse tog over og havde aktiviteter der bød på dilemmaer, quizzer, drama og en forhindringsbane der bragte nærkærligheden frem i os alle sammen igen.

En gå tur gennem skolen gav følelsen af glæde ved en masse deltagere som spillede, hyggede og nogle dansede endda.

Næste programpunkt var blevet præsenteret ved at alle skulle iføre sig en hvid T-shirt. 110 deltagere stod spændt foran døren til hallen, og det eneste de kunne høre var bassen fra noget der mindede om en tsunami.

Op gik dørene til en hal, der var badet i neon og UV-lys. Rundt omkring var der forskellige poster med spændende udfordringer, og i midten var den store arena, der indledte til heftige hockeykampe. Finalen stod på det spiselige lykkehjul, som fik deltagere til at spise flødeboller, oliven, babymos og en heftig ost.

Køkkenet havde gang i alle blussene, da duften af den gastronomiske kærlighed bredte sig, samtidig med at deltagerne skiftede til deres scoretøj. Festmiddagen udfordrede deltagernes tålmodighed på højeste

plan. Deltagerne blev bundetsammen og latterniveauet steg, da deltagerne skulle hjælpe hinanden med at spise den romantiske brændende kærlighed.

Til underholdningen varmede tre fyre scenen op i ægte Bay Watchstil, hvorefter den svenske fisker fik ledere og deltagere til at kæmpe om sejren i flødebollespisning med et strejf af mayonnaise. Tiden kom til det uundgåelige punkt for de to weekend-chefer. De blev udsat for sure tæer, lakrids snørebånd, spegepølse, røget makrel, benbarbering og dans for alle.

Efter underholdningen var det tid til at tage det varme tøj på og bevæge sig ud i kulden. En gåtur ned til kirkehuset bød på forskellige scener fra forskellige liv. Deltagerne blev provokeret til at reflektere over livets uligheder, og hvordan vi kan være til hjælp for andre. Kirkehuset var fyldt af levende lys og senere af musik og lovsang. En andagt der bl.a. indeholdte slik blev holdt til gudstjenesten. I alt

en spænende og anderledes gudstjeneste, der gav stof til eftertanke.

Tilbage på skolen stod en scene med instrumenter og det lokale efterskoleband, som var klar til at rocke hele lejren i gang til en nat fyldt med aktiviteter. Deltagerne danse og skrålede med på alle sangene, hvor der ikke var sparet på energien.

Natten var ung og en masse aktiviteter ventede på at blive sat i gang. Kyllingecurling, lokumsræs,

flag-football, Sing Star, Rodeotyr og den store bagedyst var nogle af de ting som nattens program bød på. Drømmen om at holde en døgner var stor hos mange af deltagerne, hos nogle lod trætheden sig trænge på, andre kunne ved morgenmaden stolt berette om, at de ikke havde lukket et øje hele natten.

Søndag var dagen hvor trætte deltagere og ledere kunne sige på gensyn med store smil og små øjne. Dette var nemlig kun opvarmningen til sommerens højdepunkt - Teensommerlejr 2015 i Distrikt midtjylland.

23

Anmeldelser Looking for Alaska af John Green Nå piger – er vi ikke enige om at ”En flænge i himlen” – eller på engelsk ”The fault in ours starts” var noget af det bedste ungdomsliterære der er skrevet længe? Hvis I ikke er enige, ja så bliver I nok heller ikke så vilde med ”Looking for Alaska” eller på danske ”Gåden om Alaska”. Det skal siges med et samme – det er noget HELT andet, men det er noget andet på en god måde. Man skal lige glemme alt om sygdom, tage en dyb indånding, og regne med man ikke slipper bogen før den er slut.

I meget korte træk handler den om Miles der starter på kostskole.

Livet har egentlig være ret sødt overfor Miles, lige indtil han starter der. For der er Alaska – og hun er lækker, og gådefuld… Og mega svær at finde ud af. Livet har ikke kun været rart for hende, og snart bliver Miles trukket med ind i en del problemer.

Ja, det er jo ikke ”The falut in ours stars”, men hvis man bare lige minder sig selv om, at det behøver det heller ikke at være, så er den her bog rigtig fin – læs den i din påskeferie!

På denne side af paradis af F. Scott Fitzgerald Romanen På denne side af paradis er F. Scott Fitzgeralds debutroman fra 1920, og er for første gang blevet udgivet på dansk. Det er en roman, der tager udgangspunkt i starten af Første verdenskrig, hvor vi møder den unge, begavede, men også selvoptagede Amory Blaine. Han prøver i gennem hele romanen at finde sin identitet med en mor, der har for travlt med at leve sit eget liv, og en far der har for travlt med sine forretninger.

Vi følger hans tid på Princeton University, og vi følger hans overbevisning om sin egen intelligens. Han er dog både selvironisk og ekstrem selvbevidst. Amory reflekterer over sit eget liv, og romanen kommer derfor både til at handle om kunst, religion og kærlighed.

Den er baseret på F. Scott Fitzgeralds eget ungdomsliv og hans kærlighed til kvinden Zelda. Det bliver derfor en blanding af en kærlighedsroman, og en udviklingsroman hvor man tydeligt kan se F. Scott Fitzgeralds særegne forfatterfærdigheder komme til livs igennem sproget.

Romanen er fyldt med dramatiske monologer og maleriske tanker fra Amory, derfor blandes både digte, sange og små vers med prosaen og skaber en anderledes roman, som man især så i modernismen. Så hvis man er til romaner fra de jazzede 20’ere med fokus på sproget, kærligheden og søgen efter en identitet, så er På denne side af paradis et godt udgangspunkt.

24

Taken 3 En film af Olivier Megaton I ’Taken 3’ er altid leverende Liam Neeson tilbage i rollen som den tidligere CIA-agent Bryan Mills.

Han har tidligere skullet både redde sin datter og sin ekskone fra kriminelle bander, men det er slut nu. Mills glæder sig over det rolige liv, hvor han har god kontakt til datteren og ekskonen, men med et er idyllen slut, da han bliver anklaget for et voldsomt mord på en, han kender mere end bare godt.

Mills kommer nu på flugt fra alt og alle, samtidig med at han prøver at bevise sin uskyld. Og det med at være på flugt – det er han god til.

Neeson spiller glimrende i ‘Taken 3’, som dog afviger lidt fra de andre Taken-film, da der reelt ikke er nogen, der er blevet bortført. Det er en god drengefilm, som man også godt kan se, hvis man er et par eller piger, der godt kan lide lidt god action. Det er ikke den dårligste af de tre film i serien, som har indspillet over 600 millioner dollars på verdensplan.

Se den snart på DVD, og nyd du kan se de vilde scener mere end en gang.

Stille Hjerte En film af Bille August Hvordan ville du havde det, hvis din mor var syg, og selv bestemte sig for hvilken dag hun skulle dø, planlagde det hele til mindste detalje, og inviterede dig til en sidste jul, hvor hele familien skulle mødes og hygge sig – selvom det var sommer og 20 grader? Personligt er jeg ikke sikker på jeg ville tage det ret pænt. Men ikke desto mindre er det omdrejningspunktet i filmen Stille Hjerte.

Githa Nørby er lige fyldt 80, men hun spille en rolle i denne film, der er udover det sædvanlige. Der er mange gode karakterer i filmen, og det trækker op i underholdningsværdien. Man bliver revet med af filmen, og den kan helt sikkert starte en debat, både om aktiv dødshjælp, men også psykisk sygdom og familieforhold. Jeg tror vi har brug for diskussionen, og for mig kan det også hurtigt blive en debat om tro, som jeg mener er virkelig relevant at tage.

Filmen er udmærket, og om ikke andet, så synes jeg det er god at se, for at have et grundlag for en debat om aktiv dødshjælp, som er meget relevant og vedkommende. Filmen kunne være god af bruge på efterskolen eller til ungevoksne, hvis man har brug for et sted at starte en diskussion.

25

å p i v s e S

? r j e l r e m m o s n e e t

leg

Tilbring en uge af din sommerferie med andre KFUM og KFUK’ere på teensommerlejr.

udfordringer

sang hygge

tro eftertænksomhed ref leksion

faellesskab ”Det bedste var helt klart at møde nye mennesker og mærke det stærke fællesskab, der var på lejren.”

– Marie, deltager på Teen Camp Nordvest 2014

Flere af KFUM og KFUK’s distrikter og foreninger arrangerer teenlejre i juli måned, og det bliver helt sikkert alletiders oplevelse.

Find en teensommerlejr nær dig på www.kfum-kfuk.dk/teensommerlejr

20.-22. NOVEMBER 2015

En del af noget større KURSUS 15 er KFUM og KFUK's største kursus, der afholdes hvert andet år.

Sammensæt din egen kursusweekend, bliv inspireret af foredrag, forkyndelse og fællesskab og få værktøjer til dit frivillige arbejde.

Dato: 20.-22. november Sted: Askov Højskole, Vejen Aldersgruppe: 18+

Har du spørgsmål?

Kontakt os på: kursus15@kfum-kfuk.dk

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

www.mse.dk

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere.

Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

18+

På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

SMP ID-nr. 46679

TeenEvenT15 DEN 13.-15. MARTS 2015 Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

Fotos: Rikke Trelborg, Helle Videbæk og Michael Krüger Smith