FAZE nr. 1, 2017

Tema:

NOWHERE

Billedserie – Efterskolefestival – Fokus på klima – Lav den gode klubaften

FAZE 1 Februar 2017

Leder Foråret er fyldt med oplevelser. De ligger der og venter på mig som perler på en snor. Lige om lidt er der både TeenEvenT, Efterskolefestival og alt mulig andet, som jeg ser frem til, og glæder mig til. Men prøv lige at vent. Det øjeblik jeg er i gang med lige nu – er det egentlig ikke også fantastisk? Unikt?

Selvom jeg sidder her i min allergrimmeste hættetrøje og har læst til eksamen i en uge, ja så er det her øjeblik alligevel noget helt specielt.

Anne

Det glemmer jeg nogen gange. Jeg glemmer at glæde mig over de små ting. Jeg bilder mig ind, det er fordi jeg er ung, og fordi jeg har så mange ting, som jeg hele tiden gerne vil. Og det er jo også dejligt, men jeg vil øve mig i at blive bedre, til at se de små ting i hverdagen, mellemtiden når kaffe løber igennem – i stedet for at bliver irriteret over at det ikke går hurtigere.

Tænk alt det man kan nå i mellemtiden.

Mathilde

Og tanken om at være opmærksom på nuet, er noget af det FAZE tager fat i, i det her blad. Vi har arbejdet med Teen­ EvenTs tema NoWhere – jeg vil ikke forklare så meget om det, for hvis du kigger lige til højre for det, du sidder og læser lige nu, har Jens forklaret det på en rigtig god måde. Det har været mega spændende at arbejde med, så nu håber vi, at I også kan lide det.

Og lad os så prøve at nyde mellemtiden sammen!

God dag

Astrid

De bedste hilsner Mathilde Møller Bech Redaktionssekretær

Gertrud rke

09

em

19

Sva n

æ

t tr y k s a g 5 0

41

Heidi

Kolofon FAZE nr. 04/2016 – REDAKTIONSSEKRETÆR Mathilde Møller Bech (faze@kfum-kfuk.dk). REDAKTION: Astrid Møller Bedsted, Heidi Lund Pedersen, Anne Vingborg, Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. Forsidefoto: Aarhus Efterskole. TRYK: Nybæk grafisk. Udgiver: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdoms­ magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 02/2017 udkommer 12/5.

2

FAZE2FAZE

Af Jens Videbæk

Gud er NOW HERE out of NO WHERE

Temaet ”nowhere” skal forstås som ordspillet mellem de en­ gelske ord now here eller no where. Alt efter hvordan du deler ordene op, betyder det noget forskelligt. Men alt i alt er det de samme bogstaver.

Vi befinder os i den her moderne, elektroniske verden, hvor vi altid er online. Vi kan kommunikere og er tilgængelige konstant. Det er gået hen og blevet lidt en kliché. Men der­med ikke en mindre sandhed. Digitaliseringen bevirker, at vi har mulighed for at danne netværksfællesskaber, der ikke kræver, at vi er fysisk eller samtidig til stede for at kunne kommuni­ kere med hinanden. Dette kan der være mange fordele i, men måske også ulemper.

Jeg har oplevet utallige gange selv, at jeg bliver forstyrret af min mobiltelefon, der bipper og ringer, imens jeg er sammen med venner og familie. Flere af gangene kan jeg ikke sige mig fri for, at jeg ikke tager telefonen og tjekker beskederne, hvor mine venner hertil kan kigge på mig og tænke: ”Er du overho­ vedet til stede?”

På et åndeligt plan kan Gud måske også forstås som ordet ”nowhere”. Alt efter hvordan vi ser ham, betyder han noget forskelligt. Man kan tvivle, man kan tro, men Gud bliver ved med at være den samme.

Særligt når vi kommer ud for noget, der kan virke absolut me­ ningsløst, er det menneskeligt at tvivle på, om Gud overhove­ det eksisterer. Når han tillader så meget ondt i verden, kan det være svært at tro på den kærlige Gud. Det kan føles som, han er no where.

Da bibelen er skrevet af mennesker, finder vi mange eksempler på, at andre også kæmper med tvivl og tro. Dette leder mig hen mod den kendte lignelse med fodsporene i sandet.

"Jesus, du sagde, dengang jeg besluttede mig for at følge dig, at du ville gå med mig hele vejen. Men jeg har lagt mærke til, at der kun er et par fodspor gennem de vanskelige tider i mit liv. Jeg forstår ikke, hvorfor du ville forlade mig de gange, jeg behøvede dig allermest."

Jesus svarede: "Mit dyrebare barn, jeg elsker dig, og jeg ville al­ drig forlade dig i dit livs prøvelser og smerte. Når du kun ser et sæt spor, er det mine; det var de gange, hvor jeg bar dig."

Lignelsen forklarer fint hvordan, vi sommetider oplever, at vi ikke kan se Gud, men han alligevel er der, når vi mindst venter det. Den kærlige Gud, der bærer os igennem livet, når det hele er svært.

Gud er NOW HERE out of NO WHERE I KFUM og KFUK er fællesskabet en stor del af os. Vi tror på, at vi er en del af et ”os” – der skal mere end en til at elske og slås. Det er derfor også vigtigt, at når vi er på TeenEvent, vi kan kigge hinanden i øjnene og sige, synge, skråle: ”NOW HERE” – Det er nu vi er her – vi skal ud og være noget for nogen!

Amen, halleluja og alt det der

3

Ekspert om unges brug af sociale medier:

“Vi er ikke afhængige af sociale medier.

Vi er afhæn­gige af hinanden” Af Heidi Lund Pedersen

Peter Vittrup (35) modtager hvert år hundredvis af spørgsmål fra teenagere, der skriver projektopgave om internettet og sociale medier. Hvordan påvirker de os, og skal vi være bange for udviklingen? Her er nogle af hans svar.

4

Hvorfor bruger vi så meget tid på fx Facebook og Snapchat?

Fordi mennesker er sociale, og vi bruger alle muligheder, vi har for at komme tættere på hinanden. For 100 år siden var kirken eller foreningsbygningen det det bedste sted at møde med venner­ ne. Det var også dengang, man skrev lange breve til hinanden, som man put­ tede i postkassen, og et par uger efter kom der (måske) svar tilbage.

I dag har vi mobiltelefonen og sociale medier. De er vores generations vigtig­ ste sociale redskab, som betyder, at vi altid har adgang til hinanden.

Er vi blevet afhængige?

Vi er ikke afhængige af sociale medier.

Vi er afhængige af hinanden. Det er en stor forskel.

Mener du så overhovedet ikke sociale medier påvirker os negativt?

Det er klart, at mobiltelefonen og de sociale medier har ændret vores hver­ dag, fx måden vi er sammen med hin­ anden. Det er ikke længere nødvendigt at være fysisk til stede i samme lokale for at opleve en følelse af nærvær. Den følelse kan fremkaldes øjeblikkeligt, når vi sender en besked til hinanden på Messenger.

Om det er positivt eller negativt, det kommer fuldstændig an på situationen.

Hvis vi er sammen med vores bedste­ forældre og snakker med dem (enten fysisk eller digitalt), så er det bedste måske at holde fokus på lige præcis dén samtale. Det kan være det samme ift. vennerne, men det kommer an på situationen, og hvilke forventninger vi har til hinanden.

Derfor mener jeg også, det er forkert, når man taler om afhængighed af mobiltelefonen, eller påstår at sociale medier er skyld i Donald Trump eller

menneskers selvoptagethed generelt.

Sociale medier er først og fremmest en hurtig kommunikationsform, der afspej­ ler (og forstørrer) resten af samfundet.

Og det er så ikke altid lige smukt.

Hvad er forskellen på virkeligheden og de sociale medier?

Jeg tror, den er mindre end vi nogen gange forestiller os. Vi kan være sociale både i virkeligheden og over internettet, men vi er det selvfølgelig på forskellige måder. Personligt kan jeg bedre lide en krammer i virkeligheden end en smileys på mobiltelefonen. Men begge dele kan gøre mig glad.

Hvornår har teknologien udviklet sig?

Uh, det er også et stort spørgsmål. Com­ puteren kom til Danmark op gennem 1980erne. Internettet kom 10 år efter, hvor 12% af danskerne kom på nettet (1996) og først derefter kom der for alvor hjemmesider og den slags. Omkring år 2000 blev det normalt at have en mo­ biltelefon, og i 2006 åbnede Facebook i Danmark. Siden er det bare gået vanvit­ tigt stærkt med fx Facebook, Instagram, YouTube, Snapchat osv.

Bruger du selv de sociale medier?

Ja. Men faktisk mest til den nære kom­ munikation med venner og familie. Jeg sender hver dag private beskeder på sms, Messenger eller Snapchat.

Men igen… Burde vi ikke bruge telefonen mindre? Vi bliver jo fraværende, så snart vi tager mobilen op af lommen, også selvom vi egentlig er i gang med en samtale.

Jo. Hvis vi oplever, at mobiltelefonen påvirker nogle af vores vores fællesska­ ber negativt, så skal vi selvfølgelig gøre noget ved det. Jeg tror ikke på de store skræmmebilleder om teknologien, men

Af Heidi Lund Pedersen

Skal vi være bange for udviklingen?

Nej.

det giver rigtig god mening at tænke over, hvordan vi vil bruge den i vores hverdag. Og gerne opstille regler for sig selv og måske begrænse, hvornår vi bru­ ger den.

Det kan være at man er til fodbold om tirsdagen, og derfor måske først svarer på beskeder senere på aftenen. Fordi man lige præcis den aften prioriterer at være sammen med holdet – frem for dem, der skriver på telefonen. Det kan man jo sagtens.

Peter Vittrup 35 år, cand.it., Informations­videnskab + frivillig i KFUM og KFUK Peter Vittrup skrev i 2014 et blogind­ læg med overskriften “Hvordan bliver unge påvirket af sociale medier”. Siden dengang har teenagere sendt ham alle mulige spørgsmål om sociale medier.

Det er nogle af de spørgsmål, du kan læse her på siden.

Skal vi være bange for udviklingen?

Nej.

5

Morten Hougaard Sørensen – kristendomskonsulent i KFUM og KFUK

Er du, hvor du er?

Oslo Lufthavn har digte på gulvet. De handler om at være på farten på den ene eller anden måde – og de er alle på for­ skellige sprog, alt fra engelsk til kinesisk og swahili. Ret fedt i en lufthavn, hvor alle er undervejs til et andet sted. Der er sjældent ro på i en lufthavn. Folk er altid på vej et andet sted hen.

Et af digtene kan du se her på billedet.

Det er et meget kort digt, men jeg synes alligevel, det vækker tanker. Det er umid­ delbart lidt forvirrende at læse første gang, men når man læser det langsomt, synker det lidt mere ind.

Digt: Jan Erik Vold. Typografisk kunst: Kai Gjelseth.

Foto: Oslo Lufthavn.

6

Det er et lidt banalt spørgsmål, digtet stiller: ”Er du, hvor du er?” – og den auto­ matiske reaktion er: ”Selvfølgelig, hvor skulle jeg ellers være?!” - Men tænk lige over spørgsmålet igen: Er dine tanker, hvor din krop er? Eller er de et helt andet sted – og hvorfor? Er du nærværende og opmærksom på omgivelserne og folk omkring dig? Stopper du nogensinde op og er taknemmelig for det enkle faktum, at du trækker vejret?

TeenEvenT 2017 sætter fokus på, om vi rent faktisk er, hvor vi er. Temaet for weekenden har overskriften ”NoWhe­ re” – og bemærk det lille ordspil mel­ lem ”Now Here” og ”Nowhere”. Det kan oversættes til ”Lige Her/Ingen steder.

Det er et vigtigt tema, fordi mange i dag har svært ved bare at være, hvor de er, og rent faktisk slappe af med bare at være der. Det gælder på mange måder: Måske vil du hellere være sammen med nogle andre, end dem, du lige hænger ud sammen med? Eller tænker du, at du burde være et andet sted i dit liv, end du er? Eller måske er du bange for at tage en beslutning om din fremtid, fordi du er bange for at gå glip noget andet? Er du, hvor du er – og hvor god er du til at være, hvor du er? Er du ”Now here”? – eller ”Nowhere”?

e e T

Den danske filosof Søren Kierkegaard zhar engang sagt, at man kan stå på en scene og blive tiljublet af alle, men allige­ vel opleve en dyb tomhed indeni – mens en person, der er strandet på en øde ø, kan være fyldt af en følelse af mening og glæde over livet. Det afhænger af, om man er god til at være, hvor man er.

Kierkegaard mente også, at man kan blive bedre til at være som personen på den øde ø, hvis man øver sig.

Jeg håber, at du har lyst og mod til at bakse lidt med det spørgsmål, som dig­ tet fra Oslo lufthavn stiller os: Er du, hvor du er? Du kan i hvert fald blive klogere på det, hvis du tager med på TeenEvenT. Ses vi?

Se m

N

O

W

H

7 1 T n e v E n e

Du kan læse mere om TeenEvenT her: https://www.kfum-kfuk.dk/teenevent17

For alle i alderen 13 - 19 år mere på www.kfum-kfuk.dk/teenevent

7

Går du på en efterskole, der skal deltage på Efterskolefestival? Eller er du bare nysgerrig på, hvad det er for et projekt KFUM og KFUK sidste år satte i søen?

Så læs med her og bliv en lille smule klogere på hvad Efterskolefestival er for en størrelse.

I 2016 fik KFUM og KFUK sparket gang i organisationens første efterskolefestival, da en masse frivillige, som klappende velkomstkomité, tog imod mere end 600 efterskoleelever på det gamle bibliotek i Herning. Det blev en succes, og derfor inviterer KFUM og KFUK i dagene før påske igen til Efterskolefestival 2017, der afholdes i Horsens.

Efterskolefestivalen laver undervisning til efterskoleelever. De mange frivillige kræfter og de anderledes festivalram­ mer kan forhåbentlig være med til at give eleverne en oplevelse af fælles­ skab og læring, hvor rammer brydes, og hvor man opnår ny indsigt på en an­ derledes måde, end man normalt gør i klasseundervisningen.

Når eleverne tager hjem, skulle de gerne have endnu mere lyst og mod til at samarbejde med folk, de ikke kender. Vi bruger et begreb, der hedder ’samska­ belse’, om den måde vi er sammen med eleverne på. Igennem den undervisning der foregår, er målet, at eleverne bliver dygtigere til at indgå i nye relationer, og

8

Efterskolefestival

2017

Af Casper Lykkegaard

til at bruge relationen til at skabe noget meningsfuldt sammen, siger festival­ chef Morten Ahle.

Når man er deltager på Efterskolefe­ stival skal man ikke kun opnå læring.

Formålet er også at give deltagerne en stærk oplevelse af fællesskab på tværs af efterskoler. Sarah Thorsen, der går på Nøvlingskov Efterskole og sidste år var deltager på Efterskolefestival, peger også på fællesskabet, når hun tænker tilbage på, hvad hun lærte på festivalen. „På Efterskolefestival lærte jeg at blive endnu bedre til at være imødekommende overfor folk, jeg ikke kendte. Det jeg husker allerbedst var stemningen under koncerten med Scarlet Pleasure. Alle var glade, hoppede og sang med. Der var et stærkt fællesskab mellem en masse unge kristne mennesker, som hyggede sig i hinandens selskab.“ Også fra skolernes side mærker man, at Efterskolefestival er et forum, hvor del­ tagerne kan lære noget om fællesskab.

Maria Hove, som er lærer på Lystruphave Efterskole, der i 2016 deltog på festiva­ len, mener at eleverne oplever en følelse af samhørighed og fællesskab. „Det er fedt for eleverne at møde elever fra andre skoler. Det giver udsyn og nye oplevelser.

Det giver god mening, at KFUM og KFUK og efterskolerne samarbejder om det her projekt. Det kan lyde lidt landsholdsagtigt, men man får en fornemmelse af at være en del af noget større.“

Underviserne på festivalen er unge men­ nesker, der har valgt enten at tage fri fra studie eller at bruge deres påskeferie på at være frivillige på Efterskolefestival.

Henrik Møller, der var frivillig underviser på Efterskolefestival i 2016, er dog ikke i tvivl om, at tiden er godt givet ud. „Det fedeste var at møde så mange engagerede efterskoleelever, som bare kaster sig direkte ud i en anderledes form for undervisning. Jeg greb chancen for at være frivillig for at udfordre mig selv og se, hvordan eleverne modtog undervisningen. Jeg har lært rigtigt meget af det, og så er fællesskabet med de andre undervisere på festivalen også noget helt unikt.“ På Efterskolefestival 2017 deltager over 700 efterskoleelever, og det gennem­ gående tema for festivalen er Luther og reformationen. Et tema, man har valgt, for at udfordre sig selv. Historien om re­ formationen er mere end 500 år gammel, men den er god, fordi den kan fortælle noget om individ og fællesskab, som betyder meget på efterskolerne. Dermed er temaet et andet, end det var sidste år, og Morten Ahle er da også sikker på, at festivalen ikke bliver en fuldstændig gentagelse af sidste års begivenheder. „Nye efterskoleelever, nye frivillige undervisere, nye omgivelser. Det bliver meget forskelligt fra sidste år, selvom programmet er forholdsvis ens. Eleverne og de frivillige undervisere er dem, der skaber festivalen i fællesskab, så deres bidrag er den store forskel.“

9

Udfordringer Are you NowHere?

Af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen og Anne Vingborg

r ruller Livet er nu. Det er det, de ed at lede lt m forbi, mens du har trav ste og bolig. efter mening, job, kære . Hold pause Men hvor er du? Stop op : i din søgen. Tag dig tid og

Fortæl én du holder af, hvorfor netop han eller hun betyder noget for dig.

Lad mobilen blive hjemme en dag.

Læg dig på ryggen et sted i skoven og følg skyerne på himlen.

Læs dette blad grundigt i stedet for kun at skimme siderne og samtidig tjekke mobilen hvert halve minut.

10

Log af Facebook, og se hvor længe, du faktisk kan klare dig uden.

Spørg en ven eller veninde, hvordan de virkelig har det.

Sæt et ur til 10 min, sæt dig alene og i stilhed og mærk, hvordan det er at være lige nu.

Gør noget uden formål.

Spil brætspil med familien.

11

Af Casper Lykkegaard Pedersen

Et helle midt i larmen Jeg husker tydeligt, de mange gange Missionshuset i Lille Bin­ derup på mørke aftener har tændt lyset og inviteret menighe­ den indenfor til fortælle- og sogneaftener. Som oftest blev der sunget en salme, inden præsten eller menighedsrådsforman­ den gav ordet til et ungt menneske, der for nyligt havde været bortrejst i den store verden. Som lille knægt røg de fleste beretninger ind af det ene øre og direkte ud af det andet og i stedet for at koncentrere sig om, hvad der blev sagt, sad man og funderede over hvilken kage, der skulle tilintetgøres efter foredraget.

Efter mange fortælleaftener har der dog været ét begreb, der sad fast hos mig. African Time. For når fortælleaftenen om­ handlede Afrika, var en introduktion til begrebet African Time

12

så sikkert som ”Amen” til den efterfølgende andagt. ”African Time” var altid en sikker vinder i publikum og menigheden trak altid på smilebåndet, når fortælleren kunne berette om afrika­ nernes særdeles afslappede forhold til tid.

Da jeg i efteråret var I Sydafrika, blev jeg også udfordret af afrikanernes tendens til at komme flere timer for sent. Hvad de ikke når i dag, det når de nok i morgen. Eller måske dagen efter. De kommer for sent til absolut alt og vi oplevede sågar at være til et zulubryllup, hvor den kommende gom formåede at komme 2 timer for sent til sit eget bryllup. Han lod dermed mere end hundrede gæster vente i regnvejr, hvilket i øvrigt fik brudens familie til at kræve et ekstra får i medgift.

Jeg forventer altid af mig selv, at jeg får tingene gjort i tide, og derfor tillader jeg mig også at stille samme forventninger til mine medmennesker. Derfor var African time en kilde til frustration i vores arbejde, men mest af alt i vores fritid. Tit havde vi lavet an aftale med lokale afrikanere, om at vi skulle ud og opleve noget i weekenden. Når man så nåede weeken­ den, tikkede der ofte en SMS ind lidt efter mødetidspunktet, om at vedkommende alligevel ikke kunne møde op. Alt for ofte måtte vi skuffede og frustrerede brygge en ekstra kop kaffe til trøst for, at det endnu engang blev en dag uden de oplevelser, vi ellers havde planlagt.

Alligevel bliver jeg glad, når jeg her i det mørke Nordjylland sætter mig og reflekterer over min oplevelse af tidsbegrebet i Sydafrika. Jeg blev udfordret af tiden. Men jeg blev i den grad også omfavnet af den. Tid var der nemlig nok af, og sjældent har jeg følt mig så fri.

Tit og ofte kunne man stå bekymringsfrit op om morgenen og se frem til en dag med en tom ”to do liste.” Hver gang, der tik­ kede en facebookinvitation ind, behøvede jeg ikke at forholde mig til den, og når den danske nyhedsstrøm en sjælden gang nåede Sydafrika, kunne jeg med god samvittighed acceptere, at jeg ikke havde fingeren på pulsen, fordi internettet umulig­ gjorde det.

Det føltes som om kontinentet Afrika, modsat resten af jor­ den, havde glemt alt det der med solen og jordens rotation og i stedet havde besluttet sig for at være tidløs. Her stod tiden stille og med god samvittighed kunne man ignorere de ting, som man normalt stressede sig igennem hjemme i Danmark.

Uberørt af Danmarks travlhed blev Sydafrika for mig et helle midt i larmen. Et helle midt i et langt liv med en travlhed, som jeg normalt holder så meget af af.

Med skrantende internet og en hel masse fritid var der plads til fordybelse. Ikke i undervisning eller i de ulæste bøger, som jeg fik i julegave af mine bedsteforældre for to år siden. Nej, det var en helt anden fordybelse. Der var tid til fordybelse i menne­ sker. Der var tid til at invitere afrikanerne indenfor i vores lejlig­ hed og spontant at sætte sig og snakke sammen i flere timer.

For det er jo netop derfor, de har African Time. Den afrikanske hverdag er på mange måder ineffektiv og sløv, men til gen­ gæld er der altid overskud til at stoppe op og spørge hinanden, hvordan det går. Også femte og sjette gang, man mødes i løbet af en dag.

Når man arbejder på en YMCA i Sydafrika bliver man en del af en familie. Alle kommer hinanden ved. Og lige netop det, at komme hinanden ved, kan være noget, der går tabt, når vi hver især fokuserer på, hvad vi helst skal nå. På YMCA i Pieterma­ ritzburg får man sat en helt masse i værk. Ikke fordi man er travle eller planlægger projekterne nøje, men derimod fordi man ikke fokuserer på, hvad man burde gøre, men på hvad man har lyst til at gøre. I Danmark lader vi alt for ofte tiden og ikke lysten drive værket. Ligegyldigt hvor ustruktureret et afrikansk projekt var, så kunne det blive til noget, fordi folk kastede deres planer over skuldrene for at hjælpe med noget, de brændte for. Afrikanerne glemmer nemlig tiden, fordi de bliver lokket af lysten. Og det er lige netop, når lysten er der, at vi kan skabe noget stort sammen.

13

e. ole en opgav i nuet”. k s r e t f E s u h Vi gav Aar leder med temaet ”lev hus r il Vi bad om b mma Siewertsen fra Aa E Her er hvad dt på an Efterskole f

14

i v e L t e u n 15

Klimaet ændres

lige nu Mens vi sidder i skolen eller er på arbejde.

Mens vi er til fodbold eller spiller com­ puter. Der er nogle ting her i verden, der ændres, udvikles, forbedres og forværres hele tiden, og som vi hver især har mulig­ hed for at påvirke.

Kig op og vær med

Ud fra overskriften har du sikkert gæt­ tet, hvad jeg skriver om. Klimaet. Det er en lidt vanskelig størrelse at blive klog på, men heldigvis har en lang række forskere undersøgt og skrevet om klimaudviklingen de seneste år. De klogeste klimaforskere fortæller, at temperaturerne stiger, isen ved polerne smelter, vejret bliver vildere og vi får havvandsstigninger. Dette er desværre en udvikling vi som menneskehed har påført vores klode, bl.a. ved at udlede for store mængder Co2 fra kraftværker, industriproduktion, transport (biler, tog, fly og skibe) og i landbruget. Omfat­ tende træfældninger har også en negativ påvirkning, da træerne dermed ikke kan bidrage til at optage Co2.

I november 2016 var vi syv KFUM og KFUK’ere, der pakkede kufferterne med nysgerrighed, gå-på-mod og lyst til at blive inspireret. Vores destination var det vintervarme Marokko og COP22.

Hvert år holdes FN’s Klimaforhandlinger – de såkaldte COP-forhandlinger (Con­ ference of Parties), hvor verdens ledere mødes og lægger planer for at redu­ cere Co2-udledningen. Forhandlingerne har fundet sted siden 1995 og i 2009 fandt forhandlingerne sted i København (COP15). Sidste år hed forhandlingerne COP22, og vi tog med for at være en del af World YMCA’s Camp Climate. Sverige, Brasilien, Italien, Mongoliet, Peru og mange andre nationer var repræsenteret af unge, der tog del i programmet som verdensalliancen World YMCA havde planlagt.

Konsekvenserne af denne klimaudvikling ses mest tydeligt i jordens mere fattige egne, hvor nogle mennesker må flygte på grund af oversvømmelser mens andre må finde nye hjem på grund af tørke.

Samlet set giver klimaregnestykket des­ værre større ulighed i verden. En mere skæv verden.

16

Af Tony Bech, medlem af Udvalget for Globale Fællesskaber og rejseleder på KFUM og KFUK's tur til COP22 i Marokko.

Den gode nyhed er, at vi kan være med til at forme og ændre fremtidens klima.

Hvis vi løfter blikket og er til stede. Hvis vi tager ansvar og handler, kan vi rette på skævheden.

Under vores fem dages ophold i Mar­ rakesh havde vi mulighed for at snakke med andre unge fra YMCA. Vi fik indblik i de politiske forhandlinger om verdens klimakurs, der foregik i store opstillede telte i forhandlingsområdet i udkanten af byen. Vi talte også med den danske

klimaminister. Midt i bekymringen for verdens fremtid, fandt vi en summen af engagement, viden og tro på fremtiden.

De oplevelser gav os mod og idéer til selv at handle – og til at få hele KFUM og KFUK i Danmark til at handle.

Hvor skal vi starte?

Nogle gange kan en opgave virke uover­ skuelig og alt for omfattende indtil den bliver brudt ned til mindre dele. Det samme kan være tilfældet, når vi taler om klimaet. Hvad kan jeg gøre og nytter det noget? Ja – det nytter. Vi har mulig­ heder for at handle og du kan være med til at inspirere andre. I KFUM og KFUK tror vi, at vi som mennesker har et sær­ ligt ansvar for den jordklode vi er blevet betroet. Et ansvar, der betyder, at vi skal forvalte jorden på bedste vis, så fremti­ dige generationer også kan leve her i fred og sikkerhed og uden at mangle mad og vand.

Hvis du vil minimere dit CO2-aftryk i verden, kan du starte med at overveje din kost, dit forbrug og dine transport­ vaner. Måske skulle I have en kødfri dag i familien? Eller spise flere grøntsager, der er dyrket tæt på, hvor I bor, så de ikke skal transporteres fra den anden side af jorden. Måske skal familiens bil have flere hviledage, og du kan i stedet hoppe på cyklen, når du skal over til vennerne eller til håndbold.

Reduce, Reuse, Recycle Hvis vi tænker over vores forbrug og ikke hele tiden køber nye ting. Hvis vi burger, det vi har i længere tid og undgår engangsbrug. Hvis vi genbruger gamle ting og giver dem et nyt liv eller giver vo­ res ting videre til andre, kan vi hver især sikre, at affald mindskes og ressourcerne holder længere. Det betyder inddirekte mindre udledning af Co2.

Hvad kan vi gøre i KFUM og KFUK? Efter vores rejse til klimaforhandlin­ gerne i Marokko, har vi fået flere idéer til, hvordan man omsætter man FN’s bæredygtighedsmål på klimaområdet til vores arbejde i KFUM og KFUK i Dan­ mark. Vi kan starte med at kigge på de bygninger vi bruger og gøre dem mere bæredygtige ved at lave energiforbed­ ringer, så der ikke skal bruges så meget energi til opvarmning. Vi kan vælge elud­ bydere, der primært leverer grøn strøm fra vindmøller. Vi kan skifte elpæren ud med en mere klimavenlig LED-udgave og bruge genbrugspapir, når der skal tegnes eller printes. Vi kunne blive en grøn or­ ganisation og være med til at inspirere andre. Du og jeg – sammen kan vi gøre en forskel.

Skal vi ikke sammen smøge ærmerne op og tage fat?

Lær mere om klimaet ud fra et børne-unge perspektiv: http://concito.dk/klimaambassaden

Læs mere om KFUM- og KFUK’s tur til COP22: www.kfum-kfuk.dk/cop22

Læs mere om grønne kirkelige organisationer: www.gronkirke.dk/bliv-groen/bliv-groen-kirkelig-organisation/

17

r e v o n o i s k Refle / ” t e u n i e ”at lev : e r e H w o N NoWhere-

der lidt som ntlig, det ly e g e g je s e n , sy bedst for t leve i nuet” eskriver det b ”a r å e p d r t, e e k d n Men nogle.

Når jeg tæ vsk begreb. super svært y fl re t æ e v m sk so ti k mulige n fa en kliché og nke på alle nde. Det ka tæ re t a æ , rv e k æ ik n jo e t ære n også burd nde duer de mig, er at v olen, at ma re nærvære sk æ i v t l de e a v in sk la n e n e v a v l sin al ha Hvis m ave man sk ave ringet ti g h l p a o n sk e e , D g . ig ii g si li a andre tin eller at man ge alt det fr vært at læg sit værelse, s å g p li p e jlig t, at k o e ir e D v d t. d ry er dejlig kan være p t e su D t . e n d e r d e n e er, mulig t. inden week g. Når det sk e det bedst je d r y o n tr g , o e i, v r rø e åp ig i dét man men man m er tydelig t. g fuldstænd si e b y rd mgås, mærk fo o n a m r e man kan sk nne også, de me Det tror jeg

Af A strid Be

18

ds ted

Just Af Heidi Lund Pedersen

Her er opskriften til den perfekte klubaften med temaet ”Just do it”. Smid tøjlerne og spring ud i det sammen.

do it!

Lav en flashmob

til jeres eget show mob og få ideer 1. Google flash ke musik 2. Vælg et st yk , som hver laver r af 3- 4 personer pe up gr å sm v 3. La s musik . 30-60 sekunder ks f.e til fi ra og kore hinanden, sekvenserne for r se vi em fr e rn 4. Gruppe kvenser. rer hinandens se or hvoref ter alle læ Vælg stedet, hv fien er nu lavet! ra og re ko ti, up 5. W al udføres. jeres flashmob sk hvem der skal – husk at af tale ve rø lp ra ne ge 6. Lav en star te dansen. res show med et shine. Fremfør je at til tid t de er 7. Så tlighed. brag i fuld offen

Har I tillid til

hinanden ?

Fald ned i hinanden s arm

e med dis se øvelser 1. I par.

I skal skif tevis lade griber. jer falde, m ens den a 2. Grupp nden er af 5-7 p ersoner. É som de an n står i m dre danne idten af e r. Persone n cirkel, de alle mu n i midten skler og la s k a d l spæn­ e sig falde. personen Cirklen sk rundt i cir ubberne klen.

3. Grupp er af 5-7 p ersoner. É står i to ræ n står på e kker med n stol, res front til h ten forbindes inanden. R ved at alle æ k k k e ry rn sonen ove dser hænd e rfor i hånd erne og ta en. Perso g e r falde ned p er­ nen på sto i armene. len lader s 4. Alle: D ig er laves to rækker so hopper op m før. Én i armene. laver et ti Personern lløb og transport e i rækkern ere person e s e k n a l nu fra den en til den an e ende af den ved a t ”kaste” rækken personen op.

19

Af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

Jeg har en notesbog. Faktisk har jeg en hel del. Nogle udfyldte, ja proppet til randen med ord, tegninger og kruseduller. Andre har stadig tomme sider med plads til fremtidige tankespinde­ rier (f.eks. som den smøre, I nu skal læse).

mit liv lige nu. Eller nu. Eller nu. Men de bliver det, og man skal ikke lede længe for at finde politikere, der skynder på én og påpeger, at man ikke kommer videre, før man har taget et valg.

Og tænk sig, hvilken ulykke ikke at komme videre.

Disse notesbøger vidner om noget vigtig for mig. For hver skreven side véd jeg, at jeg har levet i et ”nu”. Jeg ved ikke helt, hvad der har gjort den bid tid til et ”nu”, men jeg er ret sikker på, det er sådan det er. Ellers havde jeg ikke fået skrevet no­ get. Man kan ikke skrive udenfor nuet. Jeg kan i hvert fald ikke.

Én af min notesbøger skiller sig ud. Og den har stadig mange tomme sider. På forsiden er der afbilledet noget så overfla­ disk som et spejl og en pudderbørste. Men den er blød. Og inden i den er en perlerække af dét, der trodser pudderbørster og spejlkiggeri. I notesbogen findes bl.a. ”Det gode ord”; en liste over forskellige personers yndlingsord. Man finder også ”Hjertegemmerier”; ordene, der gør både blød om hjertet og blød i knæene. Og så er der ”De smukke ords ordbog”. Måske vidste I det ikke? Men der findes smukke ord. Lige såvel som der findes grimme. Her på min liste over de smukke, står ordet ”stjernestund”.

At leve i nuet. Hvilken kliché. Det er en rar tanke. En utopi må­ ske? Jeg tror i hvert fald, det er en udfordring for det moderne menneske anno 2017. Jeg er selv både god og dårlig til at leve i nuet. Dét, der gør mig dårlig til det er bl.a. de mange valg. Der skal tages så mange valg, at jeg nogle gange bliver helt svim­ mel. Hvad vil jeg gerne være? Hvor vil jeg bo? Med hvem vil jeg bo? Hvornår burde jeg gå i gang med at skrive dette indlæg?

Kan I mærke det? Ens hoved bliver så fyldt, at det ene nu efter det andet passerer uden, man ænser det mindste. Mængden af valg, der skal tages forringer evnen til at være i nuet. Ingen af ovennævnte valg er, når alt kommer til alt, vigtige for mig og

20

Det

En stjernestund. Stjernestunden er for mig det nu, hvor det ikke er en ulykke ikke at komme videre. Nej, faktisk er det me­ ningen, at man skal være lige nu. Ikke yde, ikke bekymre sig.

Bare være og suge til sig. Bl.a. dét kan styrke evnen til at leve i nuet. At have oplevet stjernestunder; øjeblikke, der har fået tid og plads til bare at være. Det er vigtigt at tage sig den tid. Den

„

... én ting vi alle vet helt sikkert; at livet er… nå

“

næste nu fornøjelse. At kigge rundt i en stue og se, at man er omgivet af folk, man holder af og mærke den boblende lykke en sådan ob­ servation medfører. At opdage, at noget eller nogen kan få én til at glemme alle hverdagsgrublerier. Som digterne Piet Hein så fint og finurligt skriver det: ”At leve i nuet er livets teknik, og alle folk gør deres bedste. Men halvdelen vælger det nu der gik og halvdelen vælger det næste” På min liste står også ordet ”liv”. At leve. Én af USA's store præsidenter, Abraham Lincoln sagde engang: ”og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller. Det er mængden af liv i dine år”. (Det var dengang USA stadig havde format)… Det jeg hører Lincoln sige er: Husk at være til stede. Men ikke kun nu, for det kommer et næste nu, og endnu ét og endnu ét, der alle kræve vores tilstedeværelse. Vi lever relativt. Det nu, der gik former det nu, der er og det nu, der kommer. Kringlet?

Det betyder egentlig bare at intet får lov at stå for sig selv. Øjeblikkene formes af de liv, vi lever. Af andre mennesker, tilfældigheder, os. Livet nu er et resultat af det nu, der gik, og vil sandsynligvis blive medårsag til det, der kommer. Det skal vi huske.

Mine notesbøger har først fået en plads hos mig de senere år.

Som lille havde jeg ikke brug for dem, for at finde nu’er. Små

børn er verdensmestre i at leve i nuet. Nu har jeg været lærer­ vikar i et halvt år, og jeg skriver gerne under på, at sådan en 1.-2.klasses størrelse kan være noget så uendeligt impulssty­ ret. Dét, der falder dem ind lige nu, bliver med det samme det vigtigste i verden. De lever i nuet uden overhovedet at ænse, at der kommer et næste nu og at deres valg i dette nu får vi­ dere indflydelse. På godt og ondt. Men børnene bliver ældre, og de bliver skolet i livskæden af nu’er.

At leve i nuet. Hvilken kliché. Men måske har klichéerne holdt ved af en grund. De kan noget. De taler et fælles sprog. Derfor synes jeg også, det er på sin plads at slutte af med en kliché.

En kliché leveret på klingende norsk, tyvstjålet fra en ny­ lig serie-sensation (Ja, det er SKAM). Kald det hvad I vil. Jeg kunne ikke lade være. Det kan noget. Isak kan noget. Isak, der er homoseksuel, og som har lært, at vi ved uhyggeligt lidt om det nu, der kommer. Hvilket blot gør nuet desto vigtigere.

NowHere. At leve. Nu. Nu har I læst mine tanker. Resten over­ lader jeg til Isak: ”Det er litt klisjé, men man vet aldri hvem som er død i morgen. Om du tror på Allah, Jesus, evolusjonsteori eller parallelle universer, er det bare én ting vi alle vet helt sikkert; at livet er… nå”

21

”Nowhere” Ten Sing Af Anne Vingborg

Et sted hvor man kan mærke, at man er tilstede er i Ten Sing.

Vi har spurgt tre unge fra Ten Sing Midtjylland, hvad det er, der gør dette fællesskab til noget helt specielt.

Pauline Tiedemann Kloster 14 år, Ten Sing Midtjylland Hvorfor er det fedt at være med i et fællesskab som Ten Sing?

I Ten Sing er der et meget stort fællesskab, både fordi man kan være sig selv, ingen bliver holdt udenfor, og alle kan snakke med alle.

Hvorfor kommer du i Ten Sing?

Jeg ville mærke, hvordan det er at være i Ten Sing. Jeg ville prøve noget nyt og få nogle nye venner. Jeg syntes personligt, det er mega hyggeligt at være en del af Ten Sing Midtjylland.

Hvornår føler man sig mest tilstede i forbindelse med Ten Sing?

Når alle er sammen med alle. Når vi alle sammen sidder og lærer vores sange, laver grin, spiser kage og øver op til vores koncerter.

Har du en oplevelse fra Ten Sing, hvor du virkeligt følte, at du var tilstede og mærkede suset fra fællesskabet?

Til vores koncerter. Bare at står på scenen alle sammen og mærke vores fælles­ skab. At føle man gjorde en forskel, og føle man har været med til at bygge en fed koncert op. Alle har en rolle, når vi står på scenen. Vi kan ikke undvære en. Når vi alle står sammen og yder vores bedste, er det virkelig en fed oplevelse. Alle burde være med i Ten Sing Midtjylland.

22

Andreas Sand Kristensen 17 år, Ten Sing Midtjylland Hvorfor er det fedt at være med i et fællesskab som Ten Sing?

Ten Sing er for mig et frirum til at dyrke musik og min krist­ ne tro, uden at der stilles spørgsmål til det. Jeg synes, det er super fedt at kunne spille musik med så mange mennesker på samme tid, og få en masse nye venskaber jeg ikke ville være foruden.

Hvorfor kommer du i Ten Sing?

Ten Sing er en perfekt mulighed for at styrke mine musikal­ ske kompetencer, samtidigt med at jeg får reflekteret over min egen tro. Det er et sted hvor venner samles om fælles interesser, og det er super fedt.

Hvornår føler man sig mest tilstede i forbindelse med Ten Sing?

Jeg føler mig mest tilstede, når den sang vi har brugt hele aftenen på bare lyder perfekt. Lyden fra koret og bandet, der går op i en højere enhed. Jeg føler mig altså mest til­ stede, når vi føles som et stort fællesskab.

Har du en oplevelse fra Ten Sing, hvor du virkeligt følte, at du var tilstede og mærkede suset fra fællesskabet?

Den første gang jeg var til Ten Sing. Den utrolige hjertevar­ me og gæstfrihed man blev mødt med var ubeskrivelig. Da vi spillede sangen samlet, for første gang efter at have øvet den hele aftenen, gav det et sus igennem kroppen, og man følte sig som en enhed.

Emma Højhus 20 år, skubber i Ten Sing Midtjylland Hvorfor er det fedt at være med i et fællesskab som Ten Sing?

Man kan være sammen med andre unge, hvilket giver en enormt meget energi.

Samtidig er der jo en masse lækker musik, fede moves og den ugentlige kage.

Hvorfor kommer du i Ten Sing?

Netop på grund af det jeg lige sagde. Og så er det fedt at være i et jævnaldrende fællesskab, hvor man også kan snakke om sin tro. Det er ikke lige det, man gør mest af i hverdagen ellers.

Hvornår føler man sig mest tilstede i forbindelse med Ten Sing?

På en Ten Sing-aften er det nok, når man har øvet en aften hver for sig, altså hvor kor og band ikke spiller sammen, men når vi så faktisk spiller det sammen, og det bare lyder godt, føler man sig rigtigt til stede!

Har du en oplevelse derfra, hvor du virkeligt følte at du var tilstede, og mærkede suset fra fællesskabet?

Da vi spillede til Wonderful Days i sommers. Der kunne man virkelig mærke, hvor FEDT det var. Der var stort publikum, som bare var på - sang og dansede. Deres energi kom op til scenen, og vi gav den dobbelt så meget gas. Dér var jeg til­ stede, og synes alt var fedt!

En skubber er en leder, som står for alt forarbejdet til en god Ten Sing-aften.

23

Li g h e d fo r lo v en

Redaktionen anbefaler

Kønsligestilling: Har vi kønsligestilling i Danmark? Vi snakker en masse om kønskvoter og lige løn, men det overhovedet vigtigt at tale om i dag? Jeg tror, der stadig er et stykke vej at gå, for så længe der er forskel på mænd og kvinders muligheder, om det så er løn-forskelle eller mande-barsel, så er der en kamp der skal kæmpes.

Bertels kulturkanon

Lighed for loven: vi er altså alle lige set ud fra loven. Så­ dan burde det være i alle sammenhæn­ ge! Uanset hvem vi er, er vi noget værd og vi skal alle behandles ens. Der er så mange skel i vores samfund. Jeg håber vi i fremtiden kan fokusere på, hvordan vi kan nærme os hinanden og måske op­ dage, at vi ikke kun er lige for loven.

Det har været muligt for os alle sammen at byde ind med værdier, vi synes er vigtige.

FAZE-redaktionen anmelder kanonen – og hvad vi tænker om de valgte værdier.

fakta Formålet med Danmarkskanonen var at starte en dialog om dansk kultur. Det skulle altså være en måde at få dig og mig til at overveje, hvad der binder os sammen med andre, som også er danskere. Det kom der rigtig mange bud ud af, og dem som blev valgt, har vi sagt noget om lige her.

Er du enig? Er værdierne, som står på disse sider, det, som er dansk kultur? Er der noget, som mangler?

24

Til lid Tillid: Jeg kan købe jordbær ved små ubemandede boder om sommeren, og når jeg skal i kantinen på studiet spørger jeg en fremmede, om han vil passe på min computer i mellemtiden. Den tillid vi har til hinanden er virkelig værd at sætte pris på, ifølge mig.

Det danske sprog: Vi er kun 5.745.526 indbyggere, og alligevel har vi vores eget sprog - det er sejt!

e g g Hy Hygge: Hygge er duften af stearinlys, varm kakao og dejligt selskab.

Velfærdssamfund:

Foreningsliv og frivillighed:

Velfærdssamfundet er det sted hvor der er plads til at alle kan få den hjælp de har brug for.

At stå til Wonderful Days – eller til et andet stort event, og vide at det kun kan lade sig gøre, fordi vi samme har skabt noget i ren lyst og uden at få penge for det. Det er da unikt!

Frih e d

Frisind: Måske det halter lidt med lige præcis den her – jeg synes til tider, vi som danskere, kunne bruge lidt mere energi på at dyrke vores frisind. Så lad os gøre det til en vane sammen med den daglige tandbørstning.

Frihed: Ytringsfrihed. Religionsfrihed. Forsamlingsfrihed. Vores lands grundlov er spækket med frihed, og gør det muligt at drømme.

Dette er et stort privilegium. Og med friheden følger ansvaret.

Ansvaret for at værne om alles frihed. Det gælder unge, gamle, rige, fattige, etnisk danske og etnisk ikkedanske. Det tror jeg, vi skal huske og blive bedre til, for at friheden kan bestå.

Den kristne kulturarv: Folkekirken lider last og flere og flere bliver multireligiøse. Alli­ gevel har den kristne kulturarv for mig at se stadig en altafgø­ rende betydning for det Danmark, vi har i dag. Den har formet vores historie og gennemsyret vores værdier om velfærd og medmenneskelighed. Om man er troende eller ej, er den krist­ ne kulturarv en del af den fortælling, vi kalder Danmark.

Frisind

25

INSTAGR AM TAKEOVER Kan du li’ at fange gyldne, skæve og stemningsfulde øjeblikke med mobilen?

Og har du lyst til at dele din KFUM og KFUK-hverdag med andre?

Så har du nu mulighed for at overtage KFUM og KFUK’s Instagram-profil!

Du får adgang til profilen i én uge, og opgaven er så for dig at fortælle om dine oplevelser med #kfumkfuk. Du kan vise billeder fra en sommerlejr, en klubaften – eller bare en tur på stranden med vennerne fra KFUM og KFUK. Vil du være med, så send en mail til ahl@kfum-kfuk.dk.

#kfumkfuk

26

DKG FORÅRSSTÆVNE ”Man får meget mere at tænke over, når man kommer hjem i forhold til en dag på gymnasiet.”

– Anna Fuglsang

”Jeg synes det fedeste ved DKG stævner er, når vi får lov til at skeje ud.”

– Casper Mortensen

På DKG forårsweekend er temaet ’KVINDER, MÆND OG ALT DERIMELLEM’. Vi skal diskutere og høre om emner som køn, seksualitet og rettigheder både i det daglige liv og inden for kristendommen.

Weekenden er arrangeret af Danmarks Kristelige Gymnasiastforening for unge i alderen omkring ungdomsuddannelserne. I DKG bliver du udfordret på dine holdninger og tro, og sætter dig selv i spil i et fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv. #køn? #retkøn #hanhun&hen #homovielser #kvindeligepræster #queerteologi #sidderkønnetibukserneellerihovedet? #transseksualitetvarenpsykisksygdom

INFO: 7.-9. april på Brandbjerg Højskole · PRIS 395 kr. SE MERE på DKG’s facebook side og www.dkg.dk

Hvad skal du til sommer?

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

www.mse.dk

JR!

DU SKAL DA PÅ TEENSOMMERLE

hele landet har KFUM og KFUK’s distrikter over har lyst til en masser af gode tilbud til dig, der AB, sommer med SJOV, FÆLLESSK AT TIL TID og R SKØRE AKTIVITETE dt, ngo drø er TALE OM TRO. Det bliv og vi vil gerne have dig med.

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere.

Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

LÆS MERE PÅ MERLEJRE WWW.KFUM-KFUK.DK/TEENSOM

På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

Tegnet af Anne Vingborg

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

SMP ID-nr. 46679