FAZE nr. 2, 2017 by YMCA-YWCA Denmark

Tema: Shhh... alt det vi ikke taler om

Billedserie – Efterskolefestival – Fokus på klima – Lav den gode klubaften

FAZE 2 Maj 2017

Leder Ssshhhhhh Jeg har glædet mig helt vildt til at få lov til at skrive den her leder. Jeg synes nemlig – hvis jeg nu selv skal sige det, og det skal jeg jo – at vi har fundet et tema som er helt kanon. Det er altid rart at få lov til at skrive om noget, som virkelig har relevans, og det synes jeg, tabuer har. Der er så mange ting, vi burde tale meget mere om – der sker masser af ting i Danmark, i verden og hos vores tætteste venner, som vi ikke får talt om, fordi vi lige synes, det er lidt for svært eller lidt for pinligt. Jeg kender hvert fald fra mig selv, at der er nogen emner, jeg bestemt ikke bringer op til påskefrokoster med hele familien. Og det er egentlig lidt ærgerligt, for ting bliver mindre, når vi får talt om dem! Så lad os lige blive bedre til at shh’e mindre på hinanden og få sagt alle de ting, som fylder – også selvom det er svært! Glædeligt forår Mathilde Møller Bech Redaktionssekretær på FAZE

Velkommen til! Måske er du ny her, og det er måske dit første FAZE – tak fordi du læser med! KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, der tilbyder aktiviteter såsom Ten Sing-klubber lokalt, lejre og festivaler som TeenEvenT og Efterskolefestival samt et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

ms– ungdo il alle t magasin er i m medlem KFUK g KFUM o rk a i Danm mellem 13-19

rke

Sva n

t tr y k s a g 5 0 4

Kolofon FAZE nr. 02/2017 – REDAKTIONSSEKRETÆR Mathilde Møller Bech (faze@kfum-kfuk.dk). REDAKTION: Astrid Møller Bedsted, Heidi Lund Pedersen, Anne Vingborg, Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. Forsidefoto: Aarhus Efterskole. Tegning s. 10: Mette Bødker. TRYK: Kailow Graphic A/S. Udgiver: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 03/2017 udkommer 15/9.

FAZE2FAZE den gode

LIDT OM STILH ED Af Gertr ud Payal Th

omsen

Nogle gange siger m an ét og gør noget andet. Som regel vil at sådanne dobbelt le jeg mene, heder er noget, man skal holde sig fra. M regler uden undtag en ingen elser, vel? Og jeg vil nu tillade mig at væ sen; at tale om ikke re undtagelat tale. Nogle gang e skal det til. At giv med dobbeltheder e sig i kast for at få enkelheden til at stå klart. Stilhed. Akavet? Ne rvøst? Faretruende ? Nej. Det er ikke dé hed, jeg mener. De n slags stilt er dén, vi måske er lidt for gode til at gle give plads, til at giv mme, til at e tid. Stilheden når et ve nskab er så rodfæst et, at ord ikke er nø indforståede stilhed dvendige. Den , der bekræfter en sa mhørighed. At kunn stille ved siden af hin e sidde anden, og stadig vid e, at man kan sige anden. Dén stilhed alt til hin, der får lov at være , når et andet menne ind over tærsklen til ske træder venskabets hus. De n gode stilhed, der bevis på en god relat er et lydløst ion. Stilheden alene. Nå r stilheden ikke er en som. Eller netop er i den forstand, at m ensom, men an véd, man har no ge t og nogen at vend til, når man ikke vil e tilbage være stille længere. Når der bliver tid til til drømme, til inge refleksion, nting. At være alene i stilheden kan være afslappende. Men de givende, t kan også være sk ræ mmende. Man vend ket indad. Navlepil er blikleri kan forekomme. Det er ikke altid let kræve mod. , og det kan Stilheden, der favn er. Når man ikke be høver at tale om alt svært at tale om. St det, det er ilheden, der unders treger at ikke alt us vendig vis er et tabu ag t nød. Stilheden, der siger ”jeg er her” hundre stærkere, end ord vil de gange le kunne udtrykke det. Stilheden, når ker. Når vi skal turd or d ikke ræke bare at være. I sv ære situationer, men er ovenud lykkelige. og så, når vi Når det bobler så m eget, at ordene svæ man kun kan smile ver væk, og stille for sig selv. Den gode stilhed. Dé n, vi måske er lidt fo r gode til at glemm plads, til at give tid e, til at give . Den gode stilhed, de r blomstre af ellers fa ak tive, lydfyldte liv rverige, . Nok for nu. Ikke fle re selvmodsigende dobbeltheder. Lad og gøre. Det ér helt os bare huske enkelt: Shh…

Hvad har du i dine underbukser?

Af Inger Demant og Marie Skov

Er der nogen, der kan give et svar på, om kylling i “Bamse og Kylling” er en dreng eller en pige? Vi er nok ikke de eneste, der har tænkt over spørgsmålet, og er det egentlig ikke lige meget? Interessen for ‘hvor man hører til’ starter helt ved begyndelsen: Så snart vi hører om en kvindes graviditet er vi nysgerrige på barnets køn - er det en dreng eller en pige? Skal barnet have en traktor eller en tiara, en bil eller en Barbie og skal sengetøjet være lyseblåt eller lyserødt? Dét du har i dine underbukser afgør så ufatteligt mange ting i dit liv. Så meget at man nogle gange får lyst til at stoppe op, og tænke om underbuksernes indhold nu også skal have så meget magt, som det har. I denne lille tekst har vi tænkt os at udfordre tanken om forskellen på drenge og piger, og specielt når man ikke føler, at man passer ned i kassen.

På engelsk skelner man mellem sex og gender, når snakken falder på køn. Her er der på den ene side ‘sex’, som repræsenterer det biologiske køn. Konkret handler det om, hvad der er i underbukserne. Det vil sige kroppens forskellige funktioner, der har med kønsorganer og hormoner at gøre, hvilket i forskellig grad påvirker den måde vores kroppe er udformet på. På den anden side er der det sociale køn, det engelske ‘gender’, som fx handler om det lyserøde overfor det lyseblå, når vi taler om piger og drenge. Det handler om kjoler og slips og forestillinger og fordomme om, hvordan en rigtig pige/kvinde og en rigtig dreng/mand skal se ud og opføre sig. I gamle dage skulle piger og kvinder helst tie i større forsamlinger og manden skulle helst forsørge hele familien. Sådan er det heldigvis ikke længere. Prøv fx at tænke på, hvad du forbinder med feminint og maskulint og hvorfor. Alt dette var der en forsker ved navn Judith Butler, der satte sig for at undersøge. Tilbage i 1980erne og 1990erne begyndte hun at stille spørgsmålstegn ved, om det biologiske køn som årsag nødvendigvis også skulle påvirke måden hvorpå et menneske socialt skal opføre sig. For skal man fx klæde sig og tænke ud

Oplevet køn

Udtrykt køn

Biologisk køn

fra det biologiske køn, som vi fra starten er blevet givet? Butler taler blandt andet om “det performative køn”, og nu bliver det hele måske lidt langhåret, men lad os kaste os ud i en kort beskrivelse af det alligevel: Det performative køn handler overordnet om, at et menneske ud fra handlinger og performance kan udtrykke et køn, som ikke nødvendigvis skal passe ned i kasserne “mand” og “kvinde”, men som også kan være mange steder derimellem. For hvorfor er der egentlig forskel på at være en drenge-pige og en tøse-dreng? Hvorfor er det et plus-ord at være en ‘rigtig mand’ og nedsættende at være ‘rigtig piget’. Lad os komme med nogle eksempler som prikker lidt til den forståelse: Pippi Langstrømpe - hun var ikke en pige med fletninger der faldt blødt og sødt ned over skuldrene. Tværtimod - de stod lige ud i luften og strittede. Hun var nok en drenge-pige. Ronja Røverdatter, hun forstod ikke at blive hjemme og hjælpe sin mor, hun skulle ud i skoven og råbe. Hun var nok også lidt en drenge-pige. Tvebak Løvehjerte, han var sårbar, svag og sygelig. Han turde ikke noget uden sin storebror. Han var måske lidt en tøse-dreng.

Astrid Lindgren vidste det måske ikke selv, men hun skabte nogle karakterer som tydeligt viste, at man sagtens både kan være sej og pige OG følsom og dreng på samme tid. Der er nemlig mange mennesker i verden, der ikke passer perfekt til de kategorier, der er opstillet, netop som Butler forsøger at sige. Det er måske lige præcis de mennesker, der har det sværest ved at fortælle klassekammerater, familie og venner, hvordan deres underbuksers indhold passer til det hjertet og hjernen fortæller dem. Måske får vi aldrig et svar på om Kylling er en dreng eller en pige, fordi Kylling ikke ved, hvad Kylling selv er. Men Bamse er ligeglad. Han gider nemlig både at lege med tyl-kjole og bygge hule, og her kan man lære noget af Bamse. Hvis man bare er åben og nysgerrig overfor sig selv og andre, så kan legen og livet kun blive interessant og farvefuldt. Og som alle popsangene lidt groft siger: Så kom bare an, med alt det der er dig og grib chancen når den er der, for der er ingen der kan love dig i morgen, og ingen der skal ydmyge dig, for man skal bare være som man er, det kan ikke laves om.

Tænk, "

Elsk din Gud OG elsk din næste.

Jeg møder mange, som har en meget indadvendt og inderlig forståelse af, hvad kristendom handler om. De har en klar overbevisning om, at éns indre tro og indre forhold til Gud er det primære i kristendommen. Men hvad blev der af den etiske dimension af kristendommen, spørger jeg – altså det, man kan kalde det udadvendte? Det, synes jeg ikke, vi taler om. Det bliver ofte kun til lidt mumlen i skægget om, at handlinger jo da også er vigtige. Mere bliver det dog ikke rigtig til.

Af Morten Hougaard Sørensen Kristendomskonsulent i KFUM og KFUK

Et godt eksempel er det, som Jesus fortalte om ”Gudsriget”. Jeg synes ofte, jeg hører folk tale om Gudsriget, som om Guds rige er noget rent åndeligt og indadvendt, eller et sted, vi kommer hen efter døden – igen noget inderligt. Men for mig at se, er der en helt klar handlingsorientering i det, Jesus fortalte om Gudsriget. Forstået på den måde, at hvis vi finder modet i os selv til at handle efter, hvad Jesus siger, så vil Guds rige blive virkelighed lige midt iblandt os. Imellem os. Som noget andre er en del af.

Tænk, hvis Jesus mente, hvad han sagde: Elsk din Gud OG elsk din næste. Du skal endda elske din fjende.

Jesus sagde: Opsøg de udstødte og marginaliserede og tal med dem, vær sammen med dem.

Han sagde også: Tillæg ikke penge mere værdi, end det papir de er trykt på, og fokusér i stedet din energi på at skabe nyt liv sammen. Jesus har den ene etiske opfordring efter den anden. Men vi taler ikke om dem. Det er som om, vi ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med dem.

Men tænk, hvis Jesus faktisk mente hvad han sagde? Tænk, hvis han virkelig mener, at vores inderlige relation til Gud skal smelte sammen med vores relation til mennesker og livet omkring os? Det er vel egentlig det, kristendom kan koges ned til, for mig at se. Vi taler bare ikke om det. Vi taler mest om det inderlige og indadvendte. Spørgsmålet er, om vi så ikke netop går glip af det mest relevante i Jesus’ budskab? Gudsriget er lige her – hvis vi handler efter det. Ikke kun, hvis vi tror på det. Men shh… det taler vi ikke om.

Gudsriget er lige her – hvis vi handler efter det.

hvis Je s hvad h us mente an sag , de

Opsøg de udstødte og marginaliserede og tal med dem, vær sammen med dem.

Tillæg ikke penge mere værdi, end det papir de er trykt på, og fokusér i stedet din energi på at skabe nyt liv sammen.

Det er altid rart, at høre hvad andre mener. Det er ikke sikkert, du er enig – og det er helt fint! Ofte danner man sig en mening om noget, når man hører hvad andre mener om det. På FAZE forsøger vi ikke at bestemme, hvad du mener – tværtimod er vi glade, så længe du bare tager stilling.

A f C a sp

er Ly kk

egaard

O P X O V Nørre Nissum Efterskole

Lystruphave Efterskole

TOBIAS

JOSEFINE

HANNAH

Hvad taler du om med dine venner?

Jeg taler med dem om næste alting. Da vi går på efterskole sammen knytter vi bånd ud over det sædvanlige. Vi stoler meget på hinanden.

Med de tætte venner taler vi f.eks. om drenge, hvem man kan lide og hvem man ikke kan lide. Det er meget forskelligt om det er venner eller ens tætteste venner.

Hvad taler du ikke om med dine venner?

Vi taler ikke altid så meget om følelser, f.eks. hvis man er ked af det.

Jeg snakker ikke så meget om min familie med mine venner på efterskolen. Det er ligesom bare ikke faldet mig ind.

Hvad syntes du vi burde tale mere om? Vi burde måske tale mere om vores følelser. Huske at spørge vores venner ind til hvordan de har det. Vi oplever mange af de samme ting i teenageårene, og kan på den måde have glæde af hinanden.

Tommerup Efterskole

Alt. Der er ikke noget vi ikke snakker om. Det er ens privatliv, kærlighedsliv og hvad man skal i weekenden. Jeg kan snakke med tætte veninder om alt fordi jeg ved de ikke siger det videre og at de ikke dømmer en.

Hvad taler du ikke om med dine venner? Problemer derhjemme. Det kan jeg godt finde på at holde for mig selv.

Hvad syntes du vi burde tale mere om?

Jeg tænker at nogle mennesker ville have godt af at åbne mere op. Når de gør det, så får man mere forståelse for dem og den måde de er på.

Hvordan man har det. Folk er ikke altid så lykkelige som de siger de er. Jeg synes det skal være mere okay at sige hvis der er noget galt.

Det vi ikke tal er om...

Blåkilde Efterskole

Dronninglund Efterskole

MIA Hvad taler du om med dine venner? Vi snakker om alt, da vi er meget åbne over for hinanden. Jeg syntes ikke der er ikke noget der hemmeligt eller pinligt.

Hvad taler du ikke om med dine venner? Jeg snakker ikke altid så meget om mine problemer. Jeg syntes ikke, at mine problemer er relevante for alle jeg kender.

Hvad syntes du vi burde tale mere om? Vi burde snakke mere med hinandens om vores holdninger og meninger. Det kunne f.eks. være ens religion.

Vesterbølle Efterskole

ALBERT

LAILA

Hvad taler du om med dine venner?

Det er meget forskelligt, men med mine tætte venner er det faktisk det meste. Vi laver også meget sjov med hinanden.

Hvad taler du ikke om med dine venner? Hvis man har gjort noget dumt. Det er ikke lige alle venner der skal vide den slags ting om en. Så snakker man måske med ældre søskende eller forældre om det.

Hvad syntes du vi burde tale mere om? Man taler nogen gange for lidt med folk som interesserer sig for noget andet end en selv. Jeg syntes det er vigtigt at snakke med folk og vise at man interesserer sig for dem og deres hobbyer. På den måde får man indblik i andre og deres liv.

Vi snakker om alt. Det er f.eks. om ting vi undrer os over, eller ting vi ikke enige med hinanden i. Der er ikke så meget man ikke snakker om. Når man går på efterskole sammen er man meget tolerant og man stiller spørgsmål ved alting.

Hvad taler du ikke om med dine venner? Noget man ikke kan formulere for sig selv fordi det lyder dumt, og så kan man ikke sige det til andre. Det er ikke et bestemt emne man ikke snakker om.

Hvad syntes du vi burde tale mere om? Jeg syntes man bør snakke mere om samfundsproblemer. Det er os unge der skal tage over, så et er vigtigt at vi l danner en holdning. Vi skal forholde sig til virkeligheden, f.eks. flygtningeproblematikken. Jeg synes det er vigtig at man kender det fulde billede, og ikke bare snakker om ting man ikke helt forstår.

Facts

Sshhh - vi taler

er vi undgår at Der er en del emn i vi synes det rd tale om. Måske fo ke synes det ik vi er pinligt, fordi , fordi det er vedkommer andre i alle undgår rd svært, eller bare fo en måske er M . at snakke om det er er nogle H t. det ikke så slem ikke taler om. facts om emner, vi

Af Astrid Møller Bedsted

Omklædningsrum Et omklædningsrum er lavet som et fællesrum. Alligevel synes næsten en tredjedel af de ældste i folkeskolen, det er ubehageligt at bruge det.

er t t u Pr nnes i tyktarmen når maden

Tarmluft da at kterier. Man anslår ”bearbejdes” af ba ter nnemsnitligt prut alle mennesker ge er nge i døgnet – det mellem 10 og 22 ga . cirka 2,5 liter prut

ikke om det! ” Paradise Hotel Programmet har været sendt i Danmark siden 2005. Én forsker mener , at seere drages af program met fordi det opbygnings mæssigt minder os om ev entyr – med udfordringer, fo rbud, kærlighed og en afslutning, hvor man vinde r prinsessen eller en masse penge .

g dom y s k s i k Psy

k f en psykis a r e k s n a m te d r, es hver fe m m a r rstyrrelse t o e f v e li is f p a s t I løbe alt som kan være t e D . m o s ygd t. n og angs depressio

Vesterbølle Efterskole har været på besøg i Tyskland for at blive klogere på flygtninge og deres liv. Se med i denne spændende billedserie.

TABUER I ET ABENSINDET LAND Myanmar er det mest imødekommende, åbensindede og elskværdige land, jeg har besøgt. Dets befolkning er i gang med at lægge deres barske fortid bag sig og er fulde af håb om en demokratisk fremtid. Men lige præcis denne distancering fra fortiden og håbet om fremtiden har skabt tabuiseringer, som Tabuer defineres af Den Store jeg tror kan være med til at Danske, som følgende: ”Område forsinke landets på dets vej eller emne som man i en kultur mod at blive et demokrati.

ikke beskæftiger sig med, fordi det vækker stærke følelser, fx af skam eller blufærdighed”.

Af Nina Borgen

I efteråret 2016 bosatte jeg mig i fire måneder i storbyen Yangon i Myanmar. Her fik jeg landets kultur, lokalbefolkning og historie helt ind under huden. I den anledning fik jeg også indblik i tabuer og normer, da jeg i mit arbejde og min hverdag var i tæt kontakt med lokale i form af kollegaer, venner og tilfældige borgere på gaden, restauranter, butikker osv. Før jeg går i gang, er det vigtigt for mig at gøre det klart, at denne artikel tager udgangspunkt i min personlige opfattelse, erfaringer og observationer.

FRA IMPERIUM TIL DIKTATUR TIL DEMOKRATI For at forstå hvad, der ligger bag de tabubelagte emner i Myanmar, jeg vil komme ind på, er man nødt til at have en basal viden om landets historie. I næsten 50 år styrede militæret Myanmar. Altså modsat herhjemme i Danmark havde de ingen demokratiske valg eller politikere, men blot et militær, som enerådigt tog alle beslutninger i landet. Efter årtiers kamp blev der i 2010 afholdt valg, og Myanmar er nu godt på vej mod at blive et demokrati. Landet er ledet af Aung San Suu Kyi og hendes parti National Lead of Democracy. Lokalbefolkningen er fulde af håb, for der er sket store fremskridt de seneste år. For bare ti år siden var det ulovligt at være samlet mere end fem mennesker sammen. Nu sidder folk i store flokke og spiser sammen på gadekøkkener i Yangons gader. For bare ti år siden havde militæret magten, de holdt befolkningen nede ved brug af magt og våben, og de arresterede eller dræbte dem, der udtalte sig kritisk om regimet. I dag kan alle udtrykke deres mening, og den frie presse blomstrer. For ti år siden sad Aung San Suu Kyi i husarrest, hvor hun havde været tilbageholdt næsten uafbrudt i 18 år. I dag leder hun Myanmar, og rejser landet og verden rundt i kampen for et fredeligt og demokratisk Myanmar.

Så der er god grund til at være glad og håbefuld for den udvikling Myanmar har været igennem det seneste årti. Men der er stadig udfordringer. For militæret har stadig for stor magt, og der er stadig krig i udkantsområderne i Myanmar. Her kæmper forskellige grupper mod hinanden og mod regeringen. Begge af disse udfordringer er alvorlige, og de vil tage en del år at løse. Især når de endnu ikke er emner, man uden videre taler åbent om.

Glæden over at dette endelig er lykkedes, og håbet om en lysere fremtid, risikeres at svækkes ved at se virkeligheden og de udfordringer, deres land står over for, i øjnene.

TABUER

Samtidig er myanmesernes manglende lyst til at tale om deres grimme fortid ikke usædvanlig. I Danmark har det faktum, at mange danskere støttede tyskerne under 2. Verdenskrig, været et tabu i årtier. Jeg kender det også fra mig selv. Hvis jeg er skamfuld, ked af noget eller bekymret for noget i mit liv, taler jeg heller ikke om det.

Jeg var under min tid i Myanmar nysgerrig på landets politiske situation, dets fortid og fremtid, muligheder og udfordringer. Jeg var nysgerrig efter at høre myanmesernes holdninger til politiske beslutninger, deres tanker om fremtiden og vurdering af, hvor landet bevægede sig hen. Men min nysgerrighed blev sjældent stillet, da ingen tog disse emner op. Jeg kunne tydeligt fornemme benægtelsen, distanceringen og forsøget på at undgå disse emner. Det var svært at tage mod til sig og bringe emnet på bane. De få gange, jeg gjorde, kan tælles på to hænder. Og det ledte aldrig til en givende snak. Jeg har en idé om, hvorfor dette tabu er blevet skabt. Det er nemlig grundet lokalbefolkningens håb. Det tog dem knap et halvt århundrede at komme af med militæret, få parlamentsvalg og få åbnet op til det internationale samfund.

Jeg tror bestemt ikke at myanmeserne er ligeglade eller uinteresserede. Emnet er på alle måder relevant. Deres liv, deres land og deres fremtid afhænger af udviklingen, og det er netop det, der har skabt tabuet.

Tabuet i Myanmar er en bekymrende tendens, da det gør at befolkningen ikke på samme måde følger med i, hvad der sker i det politiske. Diskussioner om samfundets udfordringer og fremtid er bærende for udviklingen af et demokrati, og kræver ikke kun diskussioner blandt samfundseliten eller i parlament, men især mellem de almene borgere. Men jeg håber for Myanmar og for myanmeserne, at de kommer udover tabuet. For det bør brydes, da det i sidste ende kan svække demokratiet.

Tabuer gennem

Af Anne Vingborg

1914-1918

1945

Kvinder på arbejdsmarkedet var på dette tidspunkt næsten uhørt. Kvinder var husmødre som skulle gå i hjemmet og gøre rent og lave mad. Men under 1. verdenskrig, hvor mange mænd, som fx i England tog i krig, blev der en mangel på arbejdskraft, og samtidig blev de nu enlige kvinder nødt til at forsørge deres familie, de kom derfor i arbejde de steder hvor mændene manglede. Dette var med til at gøre at kvinder begyndte at få flere rettigheder på arbejdsmarkedet. Strømningerne førte bl.a. til at den første lovgivning imod en jævnbyrdighed mellem mænd og kvinder i Danmark, det var en lov om lige løn til offentligt ansatte mænd og kvinder som blev vedtaget i 1919. Ligestilling mellem køn har i tiden efter været, og er det stadig, en meget om diskuteret emne.

I efterkrigstiden var krigen i sig selv ikke noget man gerne ville bringe på banen i Danmark. Mange søgte at holde dette emne tabulagt, for at undgå at skulle stå ved indrømmelser om fx at have tysk familie eller at have hjulpet nazisterne i en eller anden forstand. Selv på trods af at tyskerne for mange danskere var en nødvendig indtægt for at kunne få hverdagen til at løbe rundt, var det ikke noget man gladelig stod ved i tiden efter 2. verdenskrig.

1920’erne I starten og faktisk langt ind i 1900-tallet var sex et ikke italesat emne. Men i 1920’erne begyndte emner som prævention og abort at blive diskuteret. Det var derfor stadig ikke et helt ugiftigt emne at bringe på banen, men de som begyndte at tage tabuet op til debat tilbage i 20’erne var bl.a. med til at sørge for at det i 1973 blev muligt at få en abort i Danmark.

1939-1945 Under 2. verdenskrig var det, pga. Hitlers had til jøder, et tabulagt emne at være jøde. Jødeforfølgelserne i alle de tyskerobrede områder, gjorde at man som jøde prøvede at holde lav profil eller at flygte til et andet land. På trods af at de danske jøder ikke blev systematisk forfulgt før år 1943, hvor tyskerne ville tage alle jøder i Danmark til fange ved en aktion natten til den 2. oktober, holdte de danske jøder sig mest for sig selv for ikke at komme i problemer.

tiden

I dag Døden har altid været et mere eller mindre tabulagt emne. Vi har aldrig brudt os synderligt meget om at tale om det, men måske er vores villighed til at tale om døden mindre nu end nogensinde før. Vi er meget påpasselige når vi berører et så sårbart emne. Det er som om vi er bange for ordet, døden bliver ofte omtalt som at sove ind, have stillet træskoene eller gået bort. Hvis man møder en, der har mistet et familiemedlem, er vi slemme til at undgå kontakt. Måske er vi blevet bange for reaktionen hvis vi spørger hvordan de har det? Jeg tror vi skal prøve at bryde dette tabu. Prøv at spørg hvordan de har det, og vær klar med et kram og en skulder hvis de har brug for det.

I dag

1981, 1989 og 2012 I 1981 blev homoseksualitet fjernet fra de officielle lister over psykiske lidelser i Danmark. Det begyndte altså at blive mere og mere accepteret at være til den af samme køn. Det førte til at registreret partnerskab mellem to af samme køn blev tilladt ved lov i år 1989, og faktisk var Danmark det første land i verden til at tillade dette. Udviklingen inden for området fortsatte indtil år 2012, hvor kirkevielser for to af samme køn også blev muligt.

Et andet emne som jeg mener er et tabu i dag er tro. Tro er noget mange mennesker har i en eller anden forstand. Vi vil rigtigt gerne lære om andre trosretninger og vide mere om hvordan kulturen bliver påvirket af disse. Men på trods af denne vidensinteresse for tro, er mange ikke særligt villige til at tale om tro når det bliver en personlig ting. I dag er det de færreste der har lyst til og mod på at diskutere eller fortælle om deres tro. Måske er det også pga. frygten for modpartens reaktion, vi vel helst ikke blive dømt på baggrund af vores tro. Men du kunne jo prøve at fortælle nogen at du er kristen og medlem af KFUM og KFUK, hvem ved, måske syntes de at det er spændende og gerne vil høre mere.

Klubaften

M A SK Af Heidi Lund Pede

rsen og Marie

REFLEKSION OVER SKAM

Skam som et begreb er ikke noget, de fleste af os synes er specielt sjovt og dejligt at tænke på. Man kan skamme sig over mange ting. Måske tænker de fleste i dag på skam som noget, man gør, når man spiser for mange is eller snakker grimt om et andet menneske. Men hvornår skal man egentlig skamme sig? Kan man overhovedet leve et helt liv uden at skamme sig? Det tror jeg ikke. Jeg tror, at de fleste af os skammer sig, både over noget, man har gjort, men måske også over noget, man ikke har gjort – og som man måske synes, at man skulle have gjort. I tv-serien SKAM skammer de sig også. Noora skammer sig over at forelske sig i William, som Vilde også er forelsket i. Eva skammer sig over at have kysset med Chris, mens hun var kærester med Jonas. Isak skammer sig over at være homoseksuel. Men det der er vigtigt og rigtig godt i den tv-serie er, at de alle sammen formår at være der for hinanden, også når det er svært. Vilde bruger sin fantasi (og et minde) til at være der for Noora med selskab og tortilla, da hun er ked af det. De er afhængige af hinanden og de hjælper hinanden op og videre. ”Vi mennesker trenger mennesker”, som Noora siger til William.

Lav en madaften

Taletid 1. Sæt jer i en cirkel på gulvet. Del en masse små papirlapper ud, sammen med et skriveredskab, til hver.

”Kroppen din trenger potet”. Sådan siger Noora til Vilde, da hun har mistank e om, at Vilde ikke spiser nok. Vilde tropper senere op med tortilla og de samme ord til Noo ra. Her er opskrif ten på Vildes tortilla, som I kan lave med hinanden og spise sammen :

2. Skriv hver alle de dilemmaer eller spørgsmål eller tanker ned – ét spørgsmål per papirlap. 3. Læg alle lapperne med bagsiden opad i midten af cirklen og bland dem godt. Herefter skiftes man til at læse én af lapperne op. Den, der læser op, skal forsøge først at svare på spørgsmålet/dilemmaet/tanken så godt, man kan. Hvis man er uenig eller enig eller kommer i tanke om noget, mens der læses op eller svares, kan man debattere spørgsmålet. 4. Bagefter går turen videre til næste person i cirklen, der tager en lap. Idéer til spørgsmål/dilemmaer: • Hvem er din favorit-person i SKAM? •K ender du én der har, eller har du selv været ulykkelig forelsket? •H vordan tror du, at du ville reagere, hvis din ven fortalte dig, at han/ hun var forelsket i én af samme køn? •H vad har du skammet dig allermest over? •H vordan kan man være der for ens ven, hvis han/ hun er ked af det?

Vildes

" to

rtilla" Ingred ienser : 3 kar to fle 1 løg (fi r (skåret i ca. nthakk 1 cm te e t) rn) 3 æg (s tore) 1 f ed h vidløg (fin 5 spsk oliveno thakket) lie 1⁄ 2 dl m æ Salt og lk (eller ef ter behov) peber

Fremg angsm å de 1. Var m olien : v e d me sauter dium h øj varm 2. Tils pande. e i en m æt løg ellems og hvid 3. Når t or lø g. løgene e r genn lerne. V emsig t arm ov ige, tils er med gennem æ t t es iu m kar tofs t v e arme, gt 4. Fje til kar t rn løg o e. o flerne g ka 5. I en er mellem r tofler fra p a n s t d or skål en. deref t blande s 6. Hæ er kar tofler o ld hele g løg til æg, salt og m b ælk. Til b landing landing den jæ sæ t en tilb en. v n t a . g e i sa 7. Ste uterpa g v ed m nden, o edium 8. Bru g f or d e varme g en st l , til ægg or talle den fæ e r t k e e n r n t r æ il dig på at ven sten fa 9. Lad den an s t. den af den sid de omelet ten køle en e , . o g s te g smule før ser vering.

Øhh

er du spejder??

Måske kender du det? Du sidder overfor din nye ven, og fortæller med største iver, at du er medlem af KFUM og KFUK. Straks begynder personen at snakke om bål og spejderskjorter. Du sidder opgivende tilbage, for hvordan skal du fortælle, at du ikke er spejder eller for den sags skyld FDF’er? Og hvad er overhovedet forskellen på de forskellige foreninger. FAZE præsenterer tre eksperter på området: Af Heidi Lund Pedersen

Lasse Greve Rasmussen Du møder en person og fortæller at du er KFUMSpejder. Personen udbryder: ”Nårh du er FDF’er...”. Hvad siger du? Njaaa, ikke helt. FDF’erne er som sådan ikke en del af Verdens Spejderbevægelsen, og dermed heller ikke rigtigt spejdere. Men det rigtigt, at vi i meget høj grad laver de samme ting.

Hvad gemmer der sig bag den grønne skjorte? For mig handler det at være KFUM-Spejder, om at være en del af et kristent fællesskab, hvor der er stor fokus på, at man kan få udfordringer og oplevelser, så man lærer at klare sig selv og være sammen med andre på en god måde.

Hvad er det fedeste ved at være KFUM-spejder? For mig er det fedeste ved at være spejder at man kan lave alle mulige slags aktiviteter. Spejderarbejdet er ikke låst af et sæt spilleregler, der bestemmer hvad man skal gøre, og hvordan man bliver god til det. Spejderarbejde kan være alt der er med til at udvikle os til hele mennesker. Uanset hvad man er god til, så kan man på en eller anden måde bruge det som spejder.

Jonathan Kunisch Eriksen Du møder en person og fortæller at du er FDF’er. Personen udbryder: ”Nårh du er spejder...”. Hvad siger du? ”Arh – Vi er jo ikke en del af den internationale Spejderbevægelse, så vi arbejder ikke ud fra Spejdermetoden” – Vi laver friluftsliv med indhold og plads til snak om tro, tvivl, eksistens og relationer og møder børnene, hvor de er. Så har du lyst til at blive taget seriøs, snakke om livets store spørgsmål og lave sjove aktiviteter – så skal du vælge FDF.

Hvad gemmer der sig bag den blå skjorte? En FDF’er er en person der giver børn og unge et ståsted at møde verden fra. Vi er en forening af mennesker, der er samfundsengagerede, og som gennem en legende tilgang arbejder med tro og relationer. Populært sagt er man en gedigen flink fyr.

Hvad er det fedeste ved at være FDF’er? At man møder mennesker, hvor de er og oplever at man i fællesskab er og kan mere, end hvis man kun var selv.

Martin Graversen Du møder en person og fortæller at du er KFUM og KFUK’er. Personen udbryder: ”Nårh du er spejder...”. Hvad siger du? Naeh, nu skal du høre, jeg er faktisk ikke spejder. KFUM og KFUK er en kirkelig organisation, der tilbyder aktiviteter, fællesskaber og tro. Vi har lokalforeninger med børneklubber, teenklubber, for ikke at nævne Teencamp og Teensommerlejr. På landsplan har vi festivaler som Wonderful Days. Derudover har vi hele vores internationale samarbejde med YMCA og YWCA i hele verden. Vi kan også godt lave bål, binde knop og spise skumfiduser, men det er ikke vores udgangspunkt.

Hvad gemmer der sig bag en KFUM & KFUK’er? Bag en KFUM og KFUK’er gemmer sig en person, der elsker at være sammen med andre mennesker. Vi er altid klar på en god snak, og så betyder det meget for os at gøre en forskel i det lokalsamfund, vi er i. Vi vil altid det bedste for de mennesker vi har omkring os. Om det så er til Open By Night i din lokale by eller til stammedans i Cameroun.

Hvad er det fedeste ved at være KFUM og KFUK’er? Det fedeste er, at man får så mange gode venner. Venner man kan dele alt med, om det er en god dag man har haft, eller hvis man måske er lidt trist, så er der altid nogen man kan snakke med. Det er mega fedt at man kan være som man er, og at man er god nok.

Familietragedier

Misbrug

Fællesskam i Pædofili Af Sarah Wandall

En tirsdag aften, Sådan lød det i omkvædet hvor skam blev til tabu fra den sang, Ten Sing K Efter en øveaften med høj musik, rap, kreerede til dette års Ten dans og guitarsolo, satte Ten Sing K sig i Sing MGP. Her var temaet højt humør godt til rette i de bløde stole. ’skam’, og det var således Klar til rulletekst, som K’ernes andagt hvad vores ugentlige kaldes. Her blev gruppen bedt om at tage mødeaftener drejede sig om deres telefoner op af lommen for at sende en besked med det - ifølge dem hver op til. Hvad skammer vi os især - største tabu, de kunne komme i over? Hvordan håndterer vi tanke om. Ingen indbyrdes snak, blot den skamfølelsen? Og hvordan enkeltes egen tanker. kan det laves om til en glad MGP-sang, hvortil der jo ”Sygdom og lidelse”. ”Hvad man er usikogså hører en masser glitter, ker på ved sig selv”. ”Død”. Det tikkede ind glimmer og sving i hofterne? med alverdens bud. Snakken kunne snart ikke holdes tilbage længere, og var forresten også svær at afrunde senere. Alle kunne nikke genkendende til de sms’er,

Sindslidelser 22

der blev læst op, og snart gik diskussionen på, hvad der kendetegner et tabu. Før i tiden var homoseksualitet et tabu for alle i sammenfundet, men sådan er det heldigvis ikke længere. Det mest tidsvarende K’erne kunne komme på, var pædofili. Alligevel førte overvejelserne til den konklusion, at man i dag har forskellige tabuer i forskellige sociale rum og sammenhænge. Hvad der er tabu i én persons omgangskreds, behøver ikke nødvendigvis at være tabu i en andens. Vi er blevet gode til at snakke om livet og døden og alle de vanskeligheder, der ligger heri. Der findes utallige fællesskaber på nettet, hvor man kan deles om, hvad man skammer sig over og skrive med andre om, hvad der kan være svært at åbne op om ansigt til ansigt med en anden.

Dårlig ånde

fællesskab! Det er måske årsagen til, at vi i dag ikke har så mange tabuer, der omfatter alle i et samfund. Tabuer eksisterer, men de er ifølge Ten Sing K bare rykket tættere på det enkelte menneske.

Der er på den måde noget fra ens liv, man ikke fortæller sin familie, mens der ligeledes er noget om ens familie, man ikke taler højt om uden for familiens rammer.

K’erne så især familien som et rum med mange tabuer. Tænk på, hvor meget du ikke ville fortælle til en familiemiddag. Ikke nødvendigvis fordi det også ville være forkert at sige i en anden sammenhæng, hvor du ikke sad med moster Lone og tante Olga ved siden af dig. Det vil være ret upassende at fable løs om hver eneste detalje fra festen sidste fredag aften over for familien. Men du ville sagtens kunne tale om det i andre sammenhænge.

Vi kan i samfundets åbne forum sagtens snakke om alkoholisme, misbrug og død. Dog ofte kun som noget generelt, som nogle overordnede begreber. Så snart alkoholisme bliver set i forbindelse med onkel Klaus og på den måde bliver personligt og kommer tæt på egen krop, bliver det et tabu.

Ligeledes taler man ikke højt til alle i sin omgangskreds om onkel Klaus, der altid lige får en snaps for meget til påskefrokosten, eller ved enhver anden lejlighed for den sags skyld.

Alle sociale kredse har sine tabuer. Også i skolen. Snakken faldt på karakterer og det at være fagligt god eller dårlig i timerne. Her viste der sig et paradoks: Man bliver set som dum og ubegavet, hvis man siger, at der er noget, man ikke forstår i skolen. Samtidig må man heller ikke blære sig og råbe højt om sine høje karakterer – så bliver man stemplet som

nørd eller stræber. Det er hverken sejt at være klog eller uklog. Det er jo i den grad selvmodsigende, og en udfordring alle desværre kunne genkende. ”Og hvorfor er det usejt at sidde og slappe af med en bog, når man er på fritidsklubben?” spurgte en af Ten Sing K’erne om. Ja, hvorfor skal det være sådan…

At skide (mere specifikt på offentlige toiletter) Kropslugt Taleboblerne er udsnit fra de sms’er Ten Sing K’erne sendte med bud på tabuer

Ger t

Redaktionen anbefaler ru

d Jeg blev engang bedt om at tænde et lille lys, og så sidde i stilhed med det indtil det var brændt ud. 20 minutter tog det. Det var udfordrende, beroligende, spændende og lærerigt. Prøv det!

Ann e For kort tid siden var jeg i Wien. En dag besluttede min veninde og jeg, at vi skulle finde rundt uden brug af Google Maps. Derfor var vi nødt til at snakke med folk vi ikke kendte. Prøv det, man finder ud af at mennesker er utroligt hjælpsomme.

A st r

id ”Det er sundt at kede sig”, lyder den irriterende kliché. For det meste bryder jeg mig slet ikke om det. Det er der nok ikke så mange der gør. Men måske er det alligevel meget godt at gøre indimellem. Talemåden må jo komme et sted fra – så; hvornår har du sidst kedet dig?

rah a S

Der er mange ting, vi ikke taler om. Selv til ens nærmeste venner kan det være svært at fortælle om problemerne derhjemme, og omvendt har flere det vanskeligt ved at tale om det seksuelle med sine forældre. Hvad med et brætspil ego til at udfordre grænserne lidt? Det åbner op for nye sider af dem, du troede, du vidste alt om. Jeg kan næsten garantere for hygge og masser af latter.

e d l i th Kaffe?

Jeg elsker at være sammen med andre mennesker hele tiden. Men jegudfordrer mig selv ved at tage på cafe, i biografen eller andre steder med mig selv - det var svært i starten, men det er faktisk rigtig hyggeligt!

INSTAGR AM TAKEOVER Kan du li’ at fange gyldne, skæve og stemningsfulde øjeblikke med mobilen? Og har du lyst til at dele din KFUM og KFUK-hverdag med andre? Så har du nu mulighed for at overtage KFUM og KFUK’s Instagram-proﬁl! Du får adgang til proﬁlen i én uge, og opgaven er så for dig at fortælle om dine oplevelser med #kfumkfuk. Du kan vise billeder fra en sommerlejr, en klubaften – eller bare en tur på stranden med vennerne fra KFUM og KFUK. Vil du være med, så send en mail til ahl@kfum-kfuk.dk.

#kfumkfuk

Vis os hvordan din efterskole synger Del dine billeder og videoer

Hvad skal du til sommer?

Del dine billeder og videoer på Instagram med #efterskolesang inden den 15/6 – så er du med i konkurrencen. Vi præmierer de fem bedste. Vinderne får direkte besked via Instagram.

Brug #efterskolesang MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

www.mse.dk

JR!

DU SKAL DA PÅ TEENSOMMERLE

hele landet har KFUM og KFUK’s distrikter over har lyst til en masser af gode tilbud til dig, der AB, sommer med SJOV, FÆLLESSK AT TIL TID og R SKØRE AKTIVITETE dt, ngo drø er TALE OM TRO. Det bliv og vi vil gerne have dig med.

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere. Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

LÆS MERE PÅ MERLEJRE WWW.KFUM-KFUK.DK/TEENSOM

På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

SMP ID-nr. 46679

Efterskolefestival 2017