#3/2020
Tema: Det, der former os
Leder Det der former os Jeg har haft nogle fantastiske år med efterskole, højskole og rejser, og det har uden tvivl rykket ved mig og min måde at være på. Men sådan i det daglige er det, der former mig mest, de mennesker jeg bruger tid sammen med. Jeg er sådan én, der ikke får ret meget ud af at gruble over tingene selv – jeg skal vende det med andre. Det er i samspillet med folk omkring mig, at jeg indser ting, lærer nye ting, bliver udfordret og skubbes videre. – Anne.
Hvis jeg skulle pege på én uge, der har været med til at forme mig, kunne det være Provocatour – et tidligere KFUM & KFUK-kursus, hvor det handlede om at udvikle og udfordre sig selv og blive klogere på sine styrker og svagheder. Det var noget af det fedeste! Derfor skal du helt klart læse artiklen om den lignende nye lederuddannelse for unge – MOVE på s. 20-21 i dette blad – og helt klart søge om at komme med! Du vil ikke fortryde det! – Sarah.
Det, der har formet mig, er mit udlandsophold efter folkeskolen. Jeg tilbragte et år i Australien på en High School. Det var et år, hvor jeg udviklede mig til den, jeg er i dag, og jeg har stadig nogle af mine bedste venner på den anden side af jorden. Jeg vil anbefale alle at tage et år i udlandet. – Emilie.
Man hører ofte, at efterskole er det bedste år i ens liv. Udover at have været det for mig, har det helt sikkert også været det vigtigste og det, der har haft størst indflydelse på mig. Efterskole har på så mange måder formet mig og gjort mig til den, jeg er i dag. – Marius.
FAZE NR. 03/2020 – REDAKTØR: Sarah Wandall Grandjean. REDAKTION: Anne Hjul Johannesen, Marius Henneberg Josiassen, Emilie Juul Mousten. FORSIDEBILLEDE: Vibeke Madsen. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. TRYK: Kailow Graphic A/S. UDGIVER: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 04/2020 udkommer december 2020.
2
faze
ud at gå
FØLG KFUM OG KFUK PÅ HJEMMESIDEN
med kfum og kfuk
Og få et overblik over alt, hvad KFUM og KFUK laver.
#kfumkfuk på sociale medier Har du svært ved at holde styr på, hvor du kan finde KFUM og KFUK på alle de sociale medier? Vi har her samlet et overblik over alle de steder, du kan følge KFUM og KFUK, og det eneste, du skal gøre, er at scanne QR-koderne med din telefon. tekst: Marius Henneberg Josiassen
FØLG KFUM OG KFUK I DANMARK PÅ FACEBOOK
Og vær up-to-date med alle KFUM og KFUK’s begivenheder.
FØLG KFUM OG KFUK PÅ INSTAGRAM
FØLG KFUM OG KFUK PÅ TWITTER
Og få indblik i, hvordan det er at være frivillig i KFUM og KFUK.
Og hør om, hvad KFUM og KFUK laver uden for Danmarks grænser.
FØLG KFUM/KFUK PÅ FLICKR
Og se billeder fra alle KFUM og KFUK’s events.
FØLG KFUM OG KFUK PÅ YOUTUBE
Og se videoer om alverdens ting, der sker i KFUM og KFUK. faze
3
Fra FAZE:
Sommerferie-anbefalinger DMI klar med prognose: Varm, men omskiftelig sommer. Sådan lød meldingen fra DR, så når vi i år skal nyde den danske sommer, må vi være forberedt på både strandture og hyggedage på sofaen, mens regnen siler ned. FAZE forbereder dig på begge dele. af: Anne Hjul Johannessen.
Krea- r te projek rs og ø udend dørs inden
Byg en pallesofa Det er så tilfredsstillende at bygge noget med sine egne hænder! Og heldigvis behøver det ikke være svært. Prøv f.eks. at bygge en pallesofa! Internettet skal nok guide dig igennem, hvis du bare kan skaffe det nødvendige værktøj. Søg på “how to: pallemøbler DR1” på youtube, og snart kan du nyde solen i et hjemmelavet havemøbel!
4
faze
Filmstriben
Film til de regnfulde aftener
Kender du det, når man efterhånden synes, man har set alt det, man gider se, på sin streamingtjeneste? Når “min liste” på Netflix efterhånden er lige så inspirerende som en hvid væg, er det godt at kende Filmstriben. Vidste du, at man kan logge på med sit bibliotekslogin og se film helt gratis? Her er noget for alle. Jeg har f.eks. planer om at se Gud taler ud, den japanske film Shoplifters og dokumentaren I am Not Your Negro på regnfulde sommeraftener.
Kast dig over strik! Hvis du, ligesom jeg, nyder at have et eller andet mellem hænderne, så er strik perfekt! Måske har du et familiemedlem, der kan lære dig den basale teknik, og efter et par karklude er du sikkert klar til at kaste dig over noget lidt større. Internettet er fuld af hjælp! På petiteknit.com kan du f.eks. finde begynderopskrifter med videoguides. Så er det bare om at komme igang!
Isabel Allende: Åndernes hus
“Den storslåede, handlingsmættede, familiesaga” Den internationale klassiker fra det 20. århundrede, Åndernes Hus, er ikke en af de bøger, hvor man bare MÅ vide, hvad der sker i næste kapitel, selv om klokken for længst har rundet midnat. Alligevel har jeg slugt den hver gang, jeg har læst den. Den rummer lidt af det hele: et rigt persongalleri, fantastiske fortællinger, socialrealisme og et strejf af magi.
Astrid Lindgren: Brødrene løvehjerte
“Gensynet med en ven fra barndommen” Jeg har for nylig haft et glædeligt, spændende og rørende gensyn med to af de helt store helte fra min barndom: Karl og Jonatan Løvehjerte. Det er både fint og finurligt at være inde i hovedet på den ni-årige fortæller Karl, og jeg glæder mig allerede også til at genlæse Ronja Røverdatter, Mio min Mio og alle de andre, der gav mit barndoms-jeg store øjne og eventyrlyst.
Heartbeats fortæller: Hun er en dreng
“Den vigtige, personlige historie”
Heartbeats fortæller er en podcastserie, der udvælger og fortæller historier, som fortjener at blive fortalt. Hun er en dreng er én af dem. Over to episoder hører vi om 16-årige Andreas, som blev født i en piges krop. Det kan være vildt svært at forholde sig til eller sætte sig ind i – og netop derfor synes vi på FAZE, at du skal give den et lyt.
Læsn straning til eller den un dyne der n
Dan Brown: Engle og dæmoner
“En vaskeægte sommerferie-krimi” Jeg har ikke læst særlig mange krimier. Men når jeg skal tænke på bøger til sommerferien, så er spændingsbøgerne bare ikke til at komme uden om. Til de lange køreture, til dage i sengen, i solen, på stranden: måden den ene side tager den anden på, er for mig lig med sommerferie. Dan Browns Engle og Dæmoner er slet og ret god underholdning.
Third Ear
“Den spændende!”
Mange af os fulgte med i “Kvinden med den tunge kuffert”, opslugte og med store ører. For det er dét, Third Ear kan: Lave medrivende, spændende radiofortællinger. Så dyk ned i deres katalog af spænding – der er helt sikker noget, der kan fange dig!
Podcasts til solbadning eller til løbeturen faze
5
Talentfabrikken 2020
Har du en leder gemt i maven? Så ta’ med på Talentfabrikken 2020 og oplev, hvad det vil sige at være leder for mere end 1000 børn i alderen 6 til 12 år. af: Marius Henneberg Josiassen. fotos: Christian Bloch Hansen.
6
faze
Talentfabrikken er for dig der… ▶
Er mellem 13 og 15 år
▶
Har lyst til at lære, hvad det vil sige at være en god leder
▶
Vil have et fedt fællesskab med andre unge ledere
▶
Har mod på at være leder for mere end 1000 børn
Talentfabrikken er et minikursus som KFUM og KFUK afholder hvert andet år i forbindelse med Børnefestivalen. Det er et tilbud til alle 13-15-årige i landet, som er blevet for gamle til at være med på Børnefestivalen, og som synes, det kunne være spændende at prøve at være leder for en weekend. Udover at blive klædt på til at være en god leder, bliver man på Talentfabrikken også en del af et fantastisk fællesskab med andre unge ledere. 3-DAGES PROGRAM MED FEDE, LÆRERIGE AKTIVITETER
Sidste gang Talentfabrikken blev afviklet, var i foråret 2018 i Haderslev. Denne gang er fabrikken og festivalen flyttet til Hurup Thy, hvor der i løbet af tre dage vil være mulighed for at blive introduceret til, hvordan det er at være leder på en festival.
En gruppe frivillige har sammen skabt tre dages program, propspækket med spændende, lærerige og hyggelige aktiviteter. Ét af højdepunkterne på Talentfabrikken er lørdag aften, hvor alle ledere fra Talentfabrikken vil præsentere deres forberedte aktiviteter for de børn, der er med på Børnefestivalen. DU KAN STADIG NÅ AT TILMELDE DIG!
Egentlig skulle Talentfabrikken 2020 allerede have været afholdt i maj måned, men på grund af corona er den blevet flyttet til den første weekend i oktober. Det betyder også, at hvis du ikke nåede at tilmelde dig i første omgang, kan du heldigvis stadig nå det!
Praktiske informationer: Hvornår afholdes Talentfabrikken? ▶ Fabrikken starter fredag d. 2. oktober og slutter søndag d. 4. oktober. Hvor afholdes Talentfabrikken? ▶ I år går turen til det Nordjyske, nærmere bestemt Hurup Thy. Hvornår skal jeg tilmelde mig? ▶ Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 1. september, men du kan tilmelde dig allerede i dag. Hvor tilmelder jeg mig? ▶ Det gør du på KFUM og KFUK’s hjemmeside: kfum-kfuk.dk. Må jeg komme med, selvom jeg ikke er medlem af KFUM og KFUK? ▶ Det må du i hvert fald! Du er mere end velkommen!
faze
7
Hvordan har Ten Sing formet dig? Tidligere Ten Sing’ere og ledere fortæller om deres år i Ten Sing, og hvordan det har været med til at forme deres liv. af: Indsamlet af Lene Nørby. foto: Caroline Schjødt-Pedersen.
Hvordan har Ten Sing formet dig? Ten Sing gav mig et fantastisk fællesskab og en stor pose selvtillid og troen på at det, du kan og gør, er godt nok. Det har gjort mig mere ekstrovert og udviklet mig rigtig meget på det personlige og musikalske plan. Ten Sing har haft stor betydning for mig og har en helt speciel ånd, som man bare ikke kan få nok af.
8
faze
Tinna Mia Jensen Ten Sing 7 i Kjellerup 2003-2010
Hvordan har Ten Sing formet dig? Vigtigst af alt gav Ten Sing mig et fællesskab: Gode venner, gode forbilleder og helt vildt mange gode timer! Og så viste Ten Sing mig musikken. I dag synger jeg i kor på Aarhus Teater, synger i bandet Festkompagniet og laver andre musiske småprojekter. Det har givet mig mod til at stå forrest. Og mod til at gå forrest. Musikken har siden og vil fortsat være en stor del af mit liv. Kristoffer Vindum Ten Sing Midtjylland 2009-2016
Mathias Sebastian Rasmussen Ten Sing Tune fra 2010
Hvordan har Ten Sing formet dig? Ten Sing var mit et og alt i de år – mest pga. af venskabet og fællesskabet – og vi tilbragte utrolig meget tid i KFUK-huset i Haslev. Vi øvede med bandet og sang en masse kor, som jeg lærte at dirigere som 15-årig. Vi var topstolte af vores spritnye synthesizer DX7’eren, lavede ægte 80’er koreografi og var på busturné med vores musicals – det var så sjovt!
Hanne Meier Ten Sing Slagelse 2003-2007, Ten Sing Online (Roskilde) 2007-2009
Hvordan har Ten Sing formet dig? Ten Sing har i nu over 9 år betydet rigtigt meget for mig. Det giver mig et ugentligt frirum, hvor jeg kan slappe af og være mig selv, og som jeg ikke ville være foruden. Ten Sing er én af årsagerne til, at jeg er den, jeg er i dag. Ten Sing har formet mig personligt og musikalsk, og jeg har lært SÅ meget, som jeg bruger i min hverdag – f.eks. i forhold til social interaktion.
Hvordan har Ten Sing formet dig? Ten Sing gav mig nye venskaber og en masse sjove og fede oplevelser både i lokalområdet og på landsplan i KFUM og KFUK. Det gav mig et pusterum fra en travl hverdag. Der var plads til grin, sjov og ballade, men også plads til gode snakke om alt fra tro til hverdagens små og store udfordringer. Gitte Hugger Paxevenos Ten Sing Joy i Haslev 1986-1991, Ten Sing Næstved i 1990-1992
I Ten Sing er der plads til alle, og det handler ikke om at være bedst, men om at være med. Følelsen, når man til sæsonens afslutningsshow, sammen med Ten Singgruppen bukker til klapsalver efter et vellykket show, kan ikke beskrives, men skal opleves.
Hvordan har Ten Sing formet dig? Det vigtigste jeg fik med, er fællesskabet. At dét at være kreative og udøvende kan give mod på livet og en følelse af at høre til. Jeg er i dag underviser i drama og tager alt, jeg har lært fra Ten Sing med. Hvis man kan fjolle sammen, kan man også skabe kunst!
Katrine Jørgensen Ten Sing Næstved i 2016-2019
faze
9
Vi har bedt en håndfuld efterskoleelever om at finde et billede, som de synes, beskriver deres tid på efterskolen og om at fortælle lidt om, hvordan efterskolen har formet dem. af: Marius Henneberg Josiassen. fotos: Vibeke
Skovdal, Elvira Wiwe Løbner, Emma Brath, Josefine Andersen og Olivia Langholm Malmos.
Hvordan har
efterskolen
formet dig? Venner for livet
Jeg har lært at tro på mig selv Jeg har udviklet mig meget på efterskolen, mest på grund af menneskene. De har lært mig at tro mere på mig selv, og de har hjulpet mig med at turde at være mig selv og stå ved min egen mening. De har haft en kæmpe indflydelse på, hvem jeg er i dag. Josefine Andersen, Elev på Tommerup Efterskole 18/19
10
faze
Jeg har på efterskolen lært en masse som person og især lært mig selv bedre at kende. I løbet af mit år på efterskole har jeg udviklet en meget bredere forståelse for andre mennesker, brudt mine grænser, fået bekendtskaber over hele landet og venner for livet. Vibeke Skovdal, Elev på Tommerup Efterskole 18/19
Vores rejse til Cambodia var den vildeste oplevelse Turen til Cambodia med Tommerup Efterskole var den mest spændende og lærerige oplevelse, jeg nogensinde har haft. Blot mødet med en anden kultur, der er så anderledes fra den vestlige, vi kender til, var utrolig interessant. Både maden, skikkene og gaderne var noget helt andet, men også menneskene var så fascinerende at møde. Alle var imødekommende, venlige og livsglade på trods af, at mange havde oplevet forfærdelige ting eller ikke levede under de bedste forhold. Det gav virkelig perspektiv. Jeg lærte, at bare fordi noget slemt sker, betyder det ikke, at man ikke kan gøre sit bedste for at være glad. Dette er noget jeg har med mig hver dag. Elvira Wiwe Løbner, Elev på Tommerup Efterskole 17/18
Jeg er blevet mere åben overfor andre mennesker Efterskole har for mig været et år, hvor jeg har lært at tænke mere kreativt. Det har lært mig at tænke en ekstra gang, før jeg dømmer folk, og har gjort mig mere åben overfor andre mennesker. Det har virkelig lært mig, hvad fællesskab er. Det hele sker fra dag ét, hvor du bare bliver kastet ud i det. Emma Brath, Elev på Tommerup Efterskole 18/19
Mine lærere og venner gav mig kæmpe opbakning Jeg har altid været en meget genert person, som har været sindssygt usikker på mig selv. Da jeg startede på efterskole og skulle til at stå på en scene, var det helt vildt skræmmende i starten, men jeg fik så meget opbakning fra både lærere og venner, at jeg nu elsker det. Det har helt klart gjort mig til et andet menneske og har gjort, at jeg kan ting, som jeg aldrig havde turdet, før jeg gik på efterskole. Olivia Langholm Malmos, Elev på Tommerup Efterskole 18/19
faze
11
Lad os tale om
dem, vi har mistet Livet er fyldt med begivenheder, der får betydning for, hvem vi er. Noget styrer vi selv, andet gør vi ikke, og det hele er med til at forme os selv og resten af vores liv – på godt og ondt. I podcasten “Døde Forældres Klub” fortæller modige mennesker om det at miste en forælder i en alt for tidlig alder. af: Anne Hjul Johannessen. foto: Signelements.com
“Vi kan ikke bringe de døde tilbage til livet, men vi kan insistere på at tale om dem. Og det gør vi i Døde Forældres Klub. Vi taler om, hvordan det er at miste en forælder alt for tidligt i livet. Om traumet, ensomheden, berøringsangsten og den hjemløse kærlighed.” Sådan skriver podcastserien “Døde Forældres Klub”, som er en kort serie af personlige fortællinger om sorg, kærlighed og om omverdenens forventninger til, hvordan man håndterer sin sorg. Og lad os lige vende tilbage til citatet og zoome lidt ind, for der bliver sagt to ord, som vi bliver nødt til at tale om: ensomhed og berøringsangst. Desværre oplever alt for mange, som mister én, at de pludselig bliver meget alene. Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi taler om det.
AT VÆRE EN GOD VEN I SORGEN
Man kan have mange bekymringer som ven til én, der er i sorg. Hvad hvis jeg kommer til at sige noget forkert? Er der ikke en anden, som er tættere på, som bedre ville kunne tage den her snak? Det er helt naturligt at sidde med de spørgsmål, og det er helt naturligt at synes, det er svært. Men du gør det ikke værre ved at spørge, om din ven er okay. Hvis du ikke ved, hvad din ven har brug for, så spørg! Det kan være, at han eller hun ikke selv ved det. Det kan også være, du får at vide, at de ikke vil tale om det den dag. Det vigtigste er, at du viser, at du er klar til at lytte, og at du ikke stopper med at vise det.
Vidste du at…? Hos foreningen “Børn, Unge & Sorg” kan børn og unge, som har alvorligt syge eller døde forældre, få hjælp og tale med andre i samme situation. Inde på deres hjemmeside kan du også få gode råd til, hvordan du kan være en god ven, hvis du kender én, som har mistet et familiemedlem: “Det handler om, at du skal være der og ikke være bange for at spørge, hvad jeg har brug for. Du behøver ikke forstå – det kan du ikke, du har jo ikke prøvet det selv. Du må ikke holde op med at spørge, fordi jeg ind imellem afviser dig.” Læs mere på www.erduokay.dk/ven/
12
faze
Lyt til “Døde Forældres klub” Citater fra “Døde Forældres Klub” Det hele handlede om tid. Det hele handlede om, hvornår jeg blev mig selv igen. Selv om folk ikke sagde det direkte, så var det tydeligt, at de opfattede sorg som noget, man ligesom skulle igennem, ud på den anden side af for så at slippe det.
Jeg må bare konstatere, at min sorg er et vilkår i mit liv. Og der er perioder, hvor den ikke fylder særlig meget. Og så er der perioder, hvor den fylder rigtig meget.
Vi vil gerne give ordet videre til nogen, der kan sige det meget bedre end os. Vi vil gerne opfordre til, at du lytter til “Døde Forældres Klub”. Det kan godt gøre ondt i maven at lytte til, men vi synes, det er en god idé alligevel. For det er så vigtigt, at vi gør os umage for at forstå og hjælpe hinanden. Derfor har vi også fundet nogle citater fra de medvirkende i podcasten, som du kan læse og tænke lidt over. Lad os huske at spørge hinanden: er du okay?
Det var selvfølgelig berøringsangst, som jeg var udsat for dengang, det kan jeg sagtens se nu i en alder af 33 år. Men faktisk så kan jeg stadigvæk blive ramt af den her følelse af at være forkert. Det er som om, den er indlejret i mig.
Jeg bliver ikke mig selv igen, men derfor kan jeg godt være glad. Min sorg er ikke forsvundet, og min mor er ikke forsvundet, min kærlighed til hende er ikke forsvundet. Det er i virkeligheden det der med at få lov til at have sin sorg. Jeg oplevede, at alle ville tage min sorg fra mig. Og derfor trak jeg mig.
Ligeså snart min mor var lagt i jorden, der mærkede jeg et pres fra mine omgivelser. Små kommentarer. Du skal også se at komme videre med dit liv, Sofie. Sorgen er noget, du skal over.
faze
13
brætspil Sådan spiller I: Det skal I bruge: ▶ terning ▶ papir ▶ blyant ▶ noget, der kan bruges som brikker I skiftes til at slå med terningen og den, der først kommer 3 gange rundt om pladen har vundet. Når du lander på et felt med et tal, skal du læse det tilsvarende spørgsmål højt. Derefter skal du skrive dit svar på papiret, så de andre spillere ikke kan se det. De øvrige spillere skal så sammen gætte, hvad de tror, at du har svaret. Hvis de gætter rigtigt, går turen videre. Hvis de ikke gætter rigtigt, må du rykke ét felt frem, hvorefter turen går videre. Hvis du lander på et felt med en udfordring, skal du udføre denne, indtil dine medspillere gætter, hvad du nynner eller mimer.
1. Hvilken person i min familie ligner jeg mest? 3. Hvilken nuværende eller tidligere lærer har formet mig mest? 5. Hvilken fritidsinteresse bruger jeg mest tid på? 7. Hvad laver jeg om 10 år? 9. Hvad hed min yndlingsbamse, da jeg var lille? 11. Hvad er mit drømmejob? 13. Hvad er min største frygt? 15. Hvad er mit yndlingstal? 17.Hvilken musikkunstner hører jeg mest for tiden? 19. Hvor bor jeg om 50 år?
14
faze
2. Nyn din yndlings-julesang 4. Mim den sport, du er bedst til 6. Mim en kendt, du gerne vil møde 8. Nyn din yndlingssang fra Puls, Højskole- eller Efterskolesangbogen 10. Mim et land, du gerne vil rejse til 12. Nyn en godnatsang, fra da du var barn 14. Mim dit yndlingsfag i skolen 16. Nyn temasangen fra din yndlings Disney-film 18. Mim den superkrÌft, du helst vil have 20. Mim dit yndlingsdyr
faze
15
FORLÆNG DIN FERIE I DET FRI Manges ferieplaner er blevet aflyst grundet coronapandemien, og folk er derfor tvunget til at nytænke deres måde at holde ferie på. Tiden er derfor kommet til at kigge nærmere på de ferieskatte, der gemmer sig lige her i de danske skove. af: Emilie Juul Mousten. fotos: Vibeke Madsen og Rikke Horsted Kjær
Det er tid til at pakke tasken med liggeunderlag, sovepose og en stor vanddunk, for efteråret kommer, og denne sæson er oplagt at tilbringe udenfor. Danmark er dækket af 625.000 hektar skov, og disse skove er skjulesteder for alverdens sheltere, glampingsteder, feriehytter og lejrpladser. Der er muligheder for udendørs
16
faze
overnatning i alle prisklasser; En glampingtur behøver ikke at springe budgettet, og en telttur kan sagtens gøres luksuriøs. Redaktionen vil i dette nummer af FAZE dykke ned i de mange forskellige muligheder for overnatning i det fri og guide dig gennem dem.
GLAMPING Det er ikke alle, der kender til dette nyere begreb, men glamping en blanding mellem et telt og en hytte. Ordet glamping kommer af ordene ’glamourøs’ og ’camping’. Man overnatter altså i et tipilignende telt, som ofte har plads til mere end blot en luftmadras og en sovepose. Det er luksusudgaven af at
BRUG ANDRES BAGHAVE
sove i telt, da en glampingtur ofte indeholder rigtige senge, dyner, lyskæder og i nogle tilfælde inkludererer morgenmad. Det er airbnb for frilufts-entusiaster. På hjemmesiden www.goglamping.dk kan man se en oversigt over de forskellige muligheder for glamping, der er rundt omkring landet.
i skove og naturområder, og det kører fuldstændigt i hænderne på dem, der tilbyder deres baghave. Alle kan melde sig til og anmode om at overnatte i nogens baghave, og det er ganske gratis.
For nogle år tilbage kom dette tilbud på markedet: nemlig at man kan tilbyde sin egen baghave som campingplads til andre, eller at man som camper kan slå telt Tjek konceptet ud på www. op i andres baghave. Det er brugminbaghave.dk et alternativ til overnatning
Nu gælder det om at få pakket soveposen, dåsemaden, og så er det ellers bare afsted mod naturen. Husk, at man ofte skal booke et sted at sove, inden man tager afsted, men der er rigeligt med muligheder at vælge imellem. God fornøjelse i det fri.
VANDREHJEM At bo på vandrerhjem byder på mindre friluftsliv, men kan sagtens hænge sammen med en campingtur. Der ligger vandrerhjem i mange storbyer, men der er også mange vandrerhjem langs vandreture og nær naturområder. Prisen for en overnatning på et vandrerhjem svinger meget, men er generelt markant billigere end at booke et hotelværelse. Det kan fungere som et alterna-
SHELTER At sove i shelter fungerer som et alternativ til at sove i telt. Et shelter er en åben soveplads bygget af træ, som kan beskytte en mod regn og blæst. Der er sheltere overalt i Danmark, og med den stigende interesse er det nu muligt at booke mange af de shelters, så man er sikret et sted at sove for natten.
tiv til at sove udendørs, hvis man ikke ønsker at tilbringe natten i naturen, men stadig ønsker at bruge dagen i den friske luft. På vandrerhjem kan man booke enkeltværelser, eller man kan bo på sovesale sammen med andre. For at få en oversigt over de mange vandrerhjem, der er i Danmark, kan man besøge hjemmesiden www.vandrehjem-i-danmark.dk.
På hjemmesiden booking. naturstyrelsen.dk kan man finde et kort over alle de skovområder, der tilbyder enten bålpladser, sheltere eller lejrpladser. På denne side kan man se en kalender, der viser, hvilke dage det valgte shelter er ledigt på, og derfra er det muligt booke shelteret.
faze
17
Sensommerens køligste
MOCKTAILS
18
faze
Sommer er lig med varme dage, ture på stranden og behov for at blive nedkølet. Og hvad er lige bedre end at tilbringe de varme dage med at sidde i solen med en iskold mocktail i hånden? Her kommer redaktionens anbefalinger af drinks til hede dage i solen. af: Emilie Juul Mousten. fotos: signelements.com
Tropisk Mango Ingredienser: 100 gr. frossen mango En halv banan Saft fra ½ lime 1 dl yoghurt
Piña No Colada Ingredienser: 1,5 dl ananasjuice 1,5 dl kokosmælk 1 dl fløde, 38% 1 tsk. vaniljeekstrakt En god håndfuld isterninger
Sådan gør man: Kom mango, banan, limesaft og yoghurt i en blender. Blend indtil konsistensen bliver lækker cremet. Pynt drinken med enten friske basilikumblade eller mynteblade og en skive lime.
AppelsinMynte Fizz
Sådan gør man: Bland appelsinjuice, danskvand og citronsaft i et glas.
Ingredienser: 2 dl appelsinjuice Saft fra ½ citron ½ dl danskvand 3 skiver appelsin 2-3 blade mynte En masse isterninger
Skær 3 skiver appelsin: to til at putte ned i glasset til juicen, og den sidste til at sætte på kanten af glasset. Tilføj myntebladene på toppen af drinken, og fyld glasset med isterninger.
Sådan gør man: Blend alle ingredienser sammen, indtil konsistensen minder om en smoothie. Hæld drinken i et højt glas, og server evt. med en skive ananas på kanten. Hvis du vil gøre noget ekstra ud af denne drink, kan en lille paraply og et farverigt sugerør virkelig pifte den op.
faze
19
EN SPLINTERNY LEDERUDDANNELSE FOR UNGE
BLIV MOVER!
Er du fuld af gåpåmod og brænder du for at gøre en forskel? Så er KFUM og KFUK’s helt nye lederuddannelse ”Move” lige noget for dig. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab og styrker samtidig dine personlige kompetencer og lederegenskaber. af: Nikolaj Søgaard. foto: Thomas Østergaard.
HVAD ER MOVE?
Move er en ny lederuddannelse i KFUM og KFUK for unge mellem 15 og 19 år fra hele Danmark. Move har til formål at give et rum til personlig udvikling og en mulighed for udvikling af lederkompetencer. Vi tror nemlig på, at man skal kende og arbejde med sig selv for at blive en god leder. Uddannelsen finder sted over fire weekender fra efteråret 2020 til foråret 2021 på forskellige spændende lokationer i Danmark.
20
faze
HVORFOR ER DER BRUG FOR MOVERS?
En mover er en, der har modet til at sætte noget i bevægelse. Ikke en, der går forrest blot for selv at komme først i mål, men derimod en holdspiller, som spreder positive ringe i vandet. Dem har vi brug for i KFUM og KFUK. Der er altid behov for nye ledere, der vil arrangere den næste sommercamp, en hyggelig Teenklub eller en farverig Ten Singgruppe. Med Move ønsker vi også at skabe fundamentet for et stærkt fællesskab blandt det næste kuld af unge ledere.
På billedet ses holdet bag Move, fra venstre: Thomas, Anne, Astrid, Nikolaj og Signe.
HOLDET BAG Anne, 23 år. Aktiv for KFUM og KFUK i Aalborg og har arbejdet frivilligt for YMCA i Ukraine. Dét glæder jeg mig mest til ved Move: “At skabe lysten til at udfolde nye idéer og aktiviteter i KFUM og KFUK og at mærke, hvordan man kan skabe et fællesskab, hvor det er fedt at turde gøre noget.” Thomas, 22 år. Aktiv i KFUM og KFUK’s Palæstinaarbejdsgruppe og tidligere i bestyrelsen i KFUM og KFUK Ikast.
Bliv Mover
– hvad skal du gøre? Det kræver hverken 12-taller på stribe, et langt CV eller at du tilsidesætter alt andet for at komme med i Move. Vi søger de typer, som både tør gå forrest samt lade sig provokere, og som vil gøre en forskel. For at blive taget i betragtning, skal du derfor have gnist og gejst til at ville være med. Vi sammensætter holdet ud fra motiverede ansøgninger. Send derfor en mail til move@kfum-kfuk.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Move-holdet. Ansøgningsfrist d. 5 oktober. HVAD KAN DU OPNÅ MED MOVE? ▶
Derfor er jeg med i Move: “Jeg elsker at være i et godt KFUM og KFUKfællesskab. Med Move giver vi hinanden muligheden for at arbejde med os selv og i fællesskaber, hvilket jeg synes er helt vildt spændende.”
▶ ▶ ▶ ▶ ▶
En mulighed for at lære dine styrker og svagheder bedre at kende og at arbejde aktivt med dem Et dreamteam af et fællesskab med andre engagerede unge Et solidt fundament for at blive leder En personlig mentor, som vil støtte og guide deltagerne under hele forløbet En unik mulighed for at prøve dig selv af En individuel anbefaling efter endt forløb
Signe, 24 år. Formand for Arbejdsgruppen for Udveksling og Camps i KFUM og KFUK Derfor bør du tilmelde dig Move: “Hvis du brænder for lederskab, for at gøre en forskel, og hvis du er klar på at udvikle dig som leder og som person, så er Move lige noget for dig.” Astrid, 23 år. Aktiv i KFUM og KFUK i Aarhus og tidligere leder i Ten Sing i Kjellerup.
Datoer for weekenderne: ▶
27–29 november 2020
Hvorfor er det fedt at stå for Move: “Fordi vi her kan være ambitiøse og skabe noget fedt fra scratch. Det er fedt at være med i et fællesskab med så stort drive og gåpåmod – og så er det godt, at vi også tør udfordre os selv og hinanden.”
▶
5-7 februar 2021
▶
31 marts – 3 april 2021
▶
28–30 maj 2021
Nikolaj, 20 år. Volontør ved YMCA i Schweiz i sit sabbatår.
Pris:
Hvorfor bør man være frivillig leder i KFUM og KFUK? “Fordi det er en kanon mulighed for at prøve sig selv af og give noget tilbage igen. Få andre steder kan man få den grad af ansvar og frihed på samme tid.”
Deltagerbetalingen er 2500 kr. Din lokale forening vil dog sandsynligvis betale hele beløbet eller store dele af det, da de efterfølgende vil få glæde af det, du har lært.
faze
21
Et halvt år FAZE har ånd, der næsten – selv har
PÅ HØJSKOLE
bedt et par højskoleelever finde billeder, der belyser den fællesskabsofte er at finde på højskoler, som tilbyder undervisning, husly og – garanti for venskaber. Derudover har vi samlet udtalelser fra folk, der været afsted på højskole, og som deler deres erfaringer fra opholdet.
af: Emilie Juul Mousten. fotos: Emilie Juul Mousten, Emilie Toft og Laura Jonassen.
Jeg havde en meget klar idé om, hvad jeg ville få ud af mit højskoleophold, og jeg endte med at få noget helt anderledes – og meget bedre – med mig derfra. Det var både det mest afslappende og det vildeste, jeg nogensinde har gjort. Jeg lærte 100 mennesker godt at kende, men endte med at lære mig selv endnu bedre at kende. Emilie, 23 år
Det, jeg fik ud af at gå på højskole, var at opleve fællesskabet. Alle tænker på hinanden. Derudover var det skønt at opleve så stor en diversitet. Alle kommer med forskellige personligheder, historier og sjove input Klara, 23 år
22
faze
Jeg startede på højskole, fordi jeg var kørt død i mit job og ikke havde lyst til at rejse. Det viste sig at blive den bedste beslutning. Selvom det først var grænseoverskridende, endte jeg med at knytte nogle bånd til folk, som jeg håber, holder for evigt Emma, 22 år
Mange vælger at rive et halvt år ud af kalenderen og tage afsted på højskole Det kan være i forbindelse med et sabbatår, fungere som et pitstop i løbet af ens uddannelse eller senere i livet, hvis man har brug for en pause fra hverdagen. DER ER CIRKA 70 HØJSKOLER SPREDT RUNDT I DANMARK OG DER FINDES HØJSKOLER TIL ALLES BEHOV.
Nogle af dem, der tager på højskole, vil gerne blive dygtigere til et specifikt fag, og andre ønsker at udvide deres horisont og prøve noget, som de aldrig har prøvet før.
faze
23
Tag med på Landsmødet Du er inviteret med på KFUM og KFUK i Danmarks Landsmøde den 20. - 22. november 2020 på Nyborg Strand. Kom med og sæt dit præg på KFUM og KFUK. Spørg din forening, om de betaler for din deltagelse. Find alle informationer om Landsmødet og tilmeld dig senest den 26. oktober på landsmoede.kfum-kfuk.dk
5 grunde til at tage på landsmødet f Du får stærk inspiration med hjem f Du er med til at bestemme fremtidens KFUM og KFUK f Du lærer mange nye at kende f Du er på hotel en hel weekend! f Du bliver 100 % opdateret på KFUM og KFUK Har du forslag til beslutninger eller ønsker du at stille op til Hovedbestyrelsen, skal du give besked senest 5 uger før mødet.
Er du 16-19 år – og tør du ha’ en holdning? Så bliv en del af gruppen “Brug din Stemme”. Du bliver klædt på til, hvordan du gennem landsmødet kan være med til at forme fremtidens KFUM og KFUK.
Find mere information om både Landsmødet og “Brug din stemme” på landsmoede.kfum-kfuk.dk
Et skridt videre sammen
Den ny lederuddannelse MOVE MOVE er en ny lederuddannelse i KFUM og KFUK for unge mellem 15 og 19 år fra hele Danmark. MOVE har til formål at give et rum til personlig udvikling og en mulighed for udvikling af lederkompetencer. Vi tror nemlig på, at man skal kende og arbejde med sig selv for at kunne blive en god leder. Uddannelsen finder sted over fire weekender fra efteråret 2020 til foråret 2021.
18. - 20. september 2020 på Nøvlingsskov Efterskole
Talentfabrikken D. 18. - 20. september 2020
på Nøvlingskov efterskole
Hurup Thy den 2.- 4. oktober 2020 13-15 år Øv dig i at være en dygtig leder og planlægge aktiviteter for børn.
16-20 år Planlæg lederkursus for yngre og bliv derved en stærkere leder.
Se mere på www.boernefestival.dk
Mød Tatjana – volontør i KFUM og KFUK Aalborg
Hvordan er det at være volontør i KFUM og KFUK? Hvad laver man, og hvilke arbejdsopgaver har man i løbet af en uge? Det forklarer Tatjana, der kommer fra Tyskland og er volontør i KFUM og KFUK Aalborg, for os her. af: Tatjana Hägele. fotos: Tatjana Hägele.
26
faze
OM:
KFUM og KFUK’s kontor sammen med Anne Luise, vores koordinator. Om aftenen er der tit aktiviteter i huset, hvor jeg også er med.
Navn: Tatjana Alder: 19 Nationalitet: tysk Lidt om mig: Jeg elsker at læse bøger, spille musik med andre og være udenfor. Jeg bor i Aalborg i et bofællesskab sammen med 6 studerende. Til daglig arbejder jeg på
Jeg har valgt at være volontør, fordi jeg gerne vil samle nye erfaringer, se et nyt land og lære lidt mere om mig selv, før jeg starter med at studere. Det fedeste ved at være volontør er at møde mange forskellige mennesker. Der er ikke en dag, som ligner den næste.
Tatjana
3) Hun er en uafhængig kontaktperson, som jeg kan snakke med, når jeg har problemer eller spørgsmål. Jeg spørger hende også tit om grammatiske ting på dansk. Jeg er virkelig glad for hende, vi mødes ca. hver anden uge.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Morgen
Morgen
Morgen
Morgen
Morgen
Hele dagen
Layout for nyhedsbrev ▶ finde billeder ▶ strukturerer teksten
Aften
Møde for Børnesommerlejr1
Lave en korkvæg (som opslagstavle) i foreningshuset
Eftermiddag
Møde med en veninde for at lære dansk ▶ vi læser tit en bog sammen eller snakker bare om et eller andet
1) Børnesommerlejren er noget, som jeg glæder mig rigtigt meget til, fordi jeg elsker at arbejde med små børn. Desværre har jeg ikke så meget at gøre med dem til dagligt, da vores målgruppe i Aalborg mest består af studerende.
PR for Table Games (brætspilscafé) ▶ jeg deler begivenheden med forskellige grupper på engelsk og på dansk
Aften
Printe noder og bage kage for koret
Eftermiddag
Møde med min mentor3
Aften
Fællesklang (vores kor)4
Højskolesang-aften2 ▶ stil bordene på plads ▶ sørge for kaffe 4) Her hjælper jeg og kage med at stille ting op, ▶ byde folk før vi starter. Jeg sørvelkommen ger for, at der er kaffe, te og kage i pausen, og at alle føler sig velkommen og som en 2) Det er dejligt at del af fællesskabet. se så mange menJeg har ikke været i et nesker – unge og rigtigt kor før, så det er gamle – og synge meget spændende for med dem alle mig at være med. sammen.
Forberede spil for kordagen ▶ stille drikkevarer i køleskabet for Table Games
Aften
Table Games5 ▶ sælge drikkevarer ▶ hjælp med at finde spil og forklare dem
Kordag for Fællesklang ▶ vi lærer mange nye sange, spiser sammen og hygger os ▶ det er fedt at have meget tid med hinanden og lære hinanden bedre at kende
5) Det er en af mine yndlingsaktiviteter, fordi jeg møder mange venner og spiller spil. Desuden er det fedt at se, at folk har det godt, og at de hygger sig rigtig meget hos os. I starten kendte jeg kun meget få af de spil, vi har, men nu har jeg lært mange flere at kende – så jeg også kan foreslå spil til andre.
faze
27
Din yndlingsform
SMP ID-nr. 46679
... afslører din personlighed!
Giv nedenstående figurer point fra 1-4 alt efter, hvilken du bedst kan lide:
Det fortæller rækkefølgen om dig: CIRKLEN
Du er en ægte holdspiller, og dine venner og familie betyder meget for dig. Du er god til at sørge for, at alle omkring dig har det godt, og du holder af nærvær og gode snakke. Nogle gange kan du også snakke lige lovlig meget og længe, men du mener også, at snak er den bedste måde at løse konflikter på. Du er vild med at planlægge, strukturere og lave to do-lister. Du har et godt øje for detaljen og er god til at overholde deadlines, aftaler og rammer. Måske er du endda lidt af en samler, der ikke er så glad for at smide væk, og som holder af at gøre tingene, som du altid har gjort. TREKANTEN
Du kan godt lide, at der er fart over feltet, og at der sker noget nyt og spændende. Ofte er du også selv god til at tage initiativ til at skabe forandringer og forbedringer. Og så er du god til at løse problemer og konflikter uden at skabe drama. KRUSEDULLEN
Du elsker at være kreativ, tænke ud af boksen og blive udfordret. Du har ofte travlt med alle mulige projekter, men det synes du kun er fedt. Desuden kan du godt lide at underholde, og så tager du bestemt ikke et nej for et nej!
Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby
FIRKANTEN