FAZE nr. 4, 2011

FAZE 4 NOVEMBER 2011

a: m

Te EN ID

TI

IR O N M ir A ul N le st Fa ol z e YW i E Ve CAurop a: & rde ET nsm S ø TE

T

de

T E T I L A U S K E S O HOM t l a rm

o n u er

DANMARKS NY HÅNDBOLDKOMET � HVORDAN VI FORMES � BREV FRA GUD � BEN&JERRY’S TVIVL PÅ EN KRISTEN EFTERSKOLE � DE VOLDSPÆNDTE MULDDYR � IDENTITET

Leder Identitet · En underlig størrelse Ja hvad er det egentlig for en størrelse? Og kan man have en rigtig og en forkert? Altså, hvis man helt firkantet skal sætte ordet i et kristent perspektiv, så skal der jo være plads til alle typer identiteter. Det gælder både folk med en anden religiøs overbevisning, hudfarve, hårkulør og skostørrelse. Men til min store ærgrelse så lever vi i et samfund, hvor der ikke er plads til alle. Jeg kan godt sætte mig ind i tanken om, at der ikke er plads til folk, som er til fare for flertallet på baggrund af politiske eller religiøse holdninger.

Og her mener jeg både den ene og den anden politiske fløj, den ene eller den anden religion og folk der måtte være hvide, blå, røde eller grønne i huden.

Indhold Thomas Bickham 4

Hvordan vi formes 8

Test dig selv 10

Test af is 12

Efterskolen 14

De voldspændte mulddyr 16

Vox pop 20

ETS 24

Men når snakken falder på homoseksuelle, så har jeg svært ved at se, hvorfor der ikke skulle være plads til os alle på alle måder. Det er en gruppe mennesker, der i bund og grund, som Thomas Bickham også siger i bladets interview, ikke burde være nødvendig at diskutere, men deres identitet er åbenbart stadig noget, som folk i samfundet kan have ondt et vist sted over.

Man har ført hørt om folk, der kaster sten efter et lesbisk par og historien om to bøsser, der er blevet nægtet en kirkelig vielse ene og alene på grund af seksualitet. Begge historier om folk, der skal straffes, fordi de andres optik er unaturlige. Nogle folk ser tilmed homoseksualitet som en sygdom. Det er også unaturligt, hvis pigen er født med større fødder end hendes mandlige kæreste. Skal der så kyles sten efter dem? Eller skal folk med krøller og briller, som i bund og grund lider af en kromosomfejl, heller ikke have lov til at blive gift? Mange vil sige: Det er jo noget helt andet.

Men er det nu også det?

Hvis homoseksualitet er en sygdom, hvad er det dårlige syn så? Hvis kroppen har en fejl, hvis den er homoseksuel inden i, hvad har den så, hvis den har krøller udenpå? Hvis to kvinder, der elsker hinanden, er unaturligt, hvad er parret, hvor pigen bruger str. 42 og drengen 38, så?

Rigtig god læselyst. Jeg håber, I kan få nogle gode diskussioner. Vi synes i hvert fald selv, at vi har lagt bolden til rette for det. De bedste hilsner Rasmus Bech Redaktør på Faze

Kolofon FAZE NR. 04/2011 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Rasmus Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] REDAKTION Cecilie Frey Sørensen · Nanna Ringbo · Simone Thaulov Kofoed · Emma Müller · Michelle Thorn · Stine Adelskov · Niels Jensen LAYOUT Kathrine Iversen FORSIDEFOTO Mads Stahlschmidt FOTO Michelle Thorn DEADLINE NÆSTE NUMMER 1. januar 2012 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500Valby T +45 36 16 60 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdoms-magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 1/2012 UDKOMMER Marts 2012

2

Mads Larsen

Faze2faze

Han er udråbt til at blive Den nye Mikkel Hansen.

Han spiller på Danmarks måske stærkeste håndboldhold nogensinde, men han har også måtte give afkald på ting, da håndboldkarrieren tog fart. Rasmus Bech har talt med Mads Larsen om identiteten som håndboldspiller.

Foto Lars Rønbøg

Hvornår fandt du ud af, at du havde et talent for håndbold?

Jeg begyndte at spille håndbold, da jeg var fem år. Det var, da jeg blev 13, at jeg begyndte at se, at jeg faktisk var god til det her. Det var svært at sammenligne med de andre i klubben, da jeg var mindre, men da jeg kom til at spille mod de andre landsdele, kunne jeg se et mønster.

Hvornår blev du seriøs med din sport?

Det har altid været seriøst. Faktisk lige siden starten. Landsholdet har altid været det, jeg har stilet mod, og jeg er stolt og glad over, at jeg har fået muligheden for at spille i den rød-hvide trøje.

Som sportsmand bruger man meget tid på sin sport.

Hvilke konsekvenser har det haft, at du satsede på sporten?

Jeg har måttet vælge blandt andet nogle gymnasiefester fra. Jeg har ikke haft mulighed for at se mine venner så tit, som jeg måske gerne ville, og det har været svært at have tid til alle de ting, jeg gerne ville nå. Men jeg fortryder det ikke. Håndbolden har givet mig noget til gengæld.

Hvad sagde din omgangskreds til det?

Der er aldrig nogen, der har sagt noget dårligt, og var der det, så havde vi nok heller ikke været venner i dag. Det er vigtigt, at man har sit bagland i orden.

Hvis man sidder og drømmer om at udleve sit talent, om det er sport eller andet, hvad er så dit bedste råd?

Mit vigtigste råd er, at det er vigtigt at gøre op med sig selv, om det er noget, man vil. Og så skal man være realistisk over for sig selv. Man skal finde ud af, om man virkelig er god nok til det her, man laver. Og er man det og brænder for det, så skal man forfølge drømmen.

Mine venner har altid syntes, at det var fedt og spændende, det jeg har lavet.

3

Det er T L A M R O N e ikk u e r s æ v t k a

m ha ig er ”B nd a ler ke fr el ke e ” s Du åsk er sti r am m oth nta ha kh Br fa ag Bic t v de I d as lit y en r 5. om ea yld ige Th gt r å h æf t sik la t p sk mu Og n lid be ed n. ge og g m sig t in ed si de de igh er og er el as el. så mm om ksu he Th se at mo ho

e s o m o h

4

s

ad

bo g M ng o R i l le r na ü an a M N m t k s Em Te to o F

l

ah

St

t

id

m

h sc

l e u

D

et er en ganske almindelig søndag, for de fleste danskere, men ikke alle har tid til at frygte mandagen, som lurer lige rundt om hjørnet.

I hvert fald ikke Thomas Bickham, som har travlt med at nyde nuet. Den 36-årige kunstner har dog været på en lang lærerig rejse, hvor han har lært sig selv bedre at kende for hver dag. En rejse som aldrig ender.

– Lige siden jeg var barn, vidste jeg at jeg var anderledes. Jeg gik i mærkeligt tøj, legede kun med piger, og jeg var en outsider. I forvejen havde jeg svært ved at føle, jeg hørte til nogen steder. Jeg forbandt dog ikke umiddelbart min forskellighed med min seksualitet, som jeg først blev bevidst om i de tidlige teenageår. Da jeg kom på bøssebar første gang, havde jeg en følelse af, at her var nogen, jeg kunne spejle mig i. Både min seksualitet og min kreativitet.

Jeg forstår ikke, hvorfor homoseksuelle skulle have færre rettigheder end alle andre mennesker. Vi er nået langt, men slet ikke langt nok, fortæller Thomas.

Det var først i 80´erne, at man anerkendte, at homoseksualitet ikke er en sygdom. Siden er det gået frem for de homoseksuelles rettigheder og anerkendelse i Danmark. Men ifølge Thomas er vi ikke nået hele vejen endnu. I virkeligheden er først “helt i mål”, når artikler som denne ikke er relevante.

– Jeg kender homoseksuelle, som ikke har set deres familie i flere år på grund af deres seksualitet. Geografisk set har vi det meget godt i Danmark i forhold til mange andre lande, hvor det er decideret ulovligt at være homoseksuel og straffes med fængsel, tortur og i værste fald døden. Jeg forstår ikke, hvorfor homoseksuelle skulle have færre rettigheder end alle andre mennesker. Vi er nået langt, men slet ikke langt nok, fortæller Thomas.

Forstår ikke præsterne Thomas kan heller ikke forstå, hvorfor der er så meget modstand fra mange præster i forhold til at vie homoseksuelle i den danske folkekirke.

Det er med til, at mange homoseksuelle ikke føler sig accepteret i samfundet.

– Hvis man er vokset op og har lært, at sandheden er, at Gud er en udefra dømmende kraft, som er begrænset i sin kærlighed, så kan jeg godt forstå, man tænker ”vig bort”, når man mødes med det, man hele sit liv har fået at vide er forkert. Og hvis man ikke er opdraget til at tænke selvstændigt og finde sin egen sandhed og stille spørgsmålstegn ved livet, er det klart, at det kan virke krænkende, når to af samme køn kysser hinanden. Jeg tror, at mange mennesker er lidt kropsforskrækkede, og jeg synes, det er interessant at observere at de fleste hellere vil se katastrofale hændelser på tv, end de vil se to mennesker vise deres kærlighed til hinanden. Og her spiller det ingen rolle om det er homo- eller heteroseksuelle.

Igennem sit liv har Thomas mødt mange forskellige meninger omkring hans seksualitet. Det er dog ved at være nogle år siden, at folk har råbt af ham på gaden, kastet sten efter ham eller spyttet på ham.

– Hvis man ikke trives med den, man er, kan det godt virke provokerende at møde mennesker, som gør. Især hvis de er meget forskellig fra en selv. Og hvis man møder mennesker, der ligesom en selv heller ikke trives, kan det måske oven i købet fremprovokere mobning eller chikane. Især i grupper kan det være let at hoppe med på mobning for at undgå selv at blive mobbet. Og på den måde kan man komme til at handle på en måde, som går direkte imod hvem man er, og så har man alligevel tabt, selvom man ikke selv stod for skud. Man har tabt sig selv.

Thomas Bickham er selv homoseksuel, og han er ikke bange for at stå frem og råde andre om seksualitet.

6

Er du selv homoseksuel? Kender du måske en der er? Eller har denne artikel bare vækket din interesse? www.lbl.dk www.itgetsbetter.org www.panbladet.dk www.kristenoghomo.dk

Gud er lidt homoseksuel Der er mange grunde til ikke at føle sig accepteret som homoseksuel i et samfund, hvor størstedelen består af heteroseksuelle. Alligevel hviler der en utrolig ro og fred over Thomas, som for de fleste godt kan være svær at forstå, men der er en hel speciel grund til, at Thomas er så godhjertet et menneske.

– Jeg tror på Gud som skaberen af alt og kilden til lys, kærlighed og næstekærlighed, som er essensen af alt, der er. Og så tror jeg på, at Gud er en del af os alle sammen, og vi en del af Gud. Så Gud må også være lidt homoseksuel, siger Thomas og griner.

– Mit samvær med Gud fylder meget i min hverdag, og i alt hvad jeg foretager mig. Det har været vigtigt i forhold til mig som menneske at have min tro. I forhold til min seksualitet har det ikke haft den store betydning, da jeg først er blevet bevidst om min rejse med gud, efter jeg er sprunget ud. Når der er fred i tilliden til at alting er ok, skaber det naturligt en indre ro.

Thomas mener, at vi alle sammen kan være med til at gøre en forskel for homoseksuelle, såvel som for alle andre, i Danmark og resten af verden.

Jeg synes, det er interessant, at de fleste hellere vil se katastrofale hændelser på tv, end de vil se to mennesker vise deres kærlighed til hinanden.

– Det handler om at anerkende, at vi alle sammen først og fremmest er mennesker og sjæle fra den samme kilde. At kernen i os er den samme trods vores forskelligheder. Det er forskellighederne, der skaber balancen og harmonien i vores liv. Jeg tror ikke, at det var Guds plan, at vi skulle være ens. Jeg tror, at Guds plan var, at vi skulle være lige, og det er noget helt andet. Ud fra et sjæleligt plan tror jeg, vi altid ved, hvad der er sandt, men det forudsætter, at vi lytter til vores følelser, og det kan være svært, hvis vores religion eller andre autoriteter fortæller os, hvordan vi skal tænke, føle, og handle. Når vi stopper med at sætte spørgsmålstegn, bremser vi vores egen udvikling og stagnerer. Hvis vi ikke lærer at lytte til os selv i stedet for andre, kan vi ikke leve autentisk og sandt, siger Thomas Bickham.

Det er ikke normalt Inden vi forlader den gæstfrie Thomas, giver han lige et sidste råd med på vejen.

Denne gange til unge homoseksuelle.

– Det er ikke normalt, at være homoseksuel, men det er naturligt. Man har registreret homoseksualitet hos 1500 dyrearter, men man har kun fundet homofobi hos den ene af arterne, og det er da tankevækkende, siger Thomas med et glimt i øjet.

– Normen defineres af flertallet, og homoseksuelle vil altid være i mindretal.

Lyt til dig selv, vær dig selv, og vid, at essensen af dig er kærlighed. Ligegyldigt hvor svært det end måtte føles nu, så lover jeg, det bliver bedre. Hvis der nogensinde er nogen, der siger, du ikke er god nok, så lyver de. De gør det ikke nødvendigvis fordi, at de ikke kan lide dig, men fordi at de ikke ved bedre.

Det gør dem ikke til onde mennesker, men uvidende mennesker, og det kan man ikke bebrejde dem. Vi er alle sammen skabt i Guds billede, og det er lige meget om din Gud hedder Jesus, Allah, eller julemanden. Du skal aldrig lave dig selv om for at tilfredsstille andre. Heller ikke din Gud!

7

Jo

– At flytte til Danmark igen var noget jeg altid gerne har villet. Grunden til, jeg gjorde det, er vel egentlig bare ønsket om at vende tilbage til det land, hvor mine rødder ligger. Så jeg besluttede mig for at flytte sammen med min søster i Aalborg.

At rive mine rødder op, har hjulpet mig med at finde ud af, hvem jeg egentlig er. I det at jeg er flyttet væk hjemme fra, er jeg blevet mere ansvarlig og selvstændig, så selve det at flytte hjemme fra har også ændret mig lidt. I Tyskland følte jeg mig aldrig rigtig hjemme, og jeg følte et stort behov for at flytte tilbage til Danmark igen. Jeg spurgte ofte mig selv: Hvad er jeg egentlig? Er jeg dansk? Er jeg tysk? Hvad er det der udgør mig?

Først nu, hvor jeg bor i Danmark igen, har jeg forstået at Tyskland har præget mig meget. Nogle gange kan jeg godt føle mig lidt fremmed i Danmark. Jeg har fået et helt nyt syn på, hvem jeg egentlig er.

Jeg må erkende, at det tyske er en meget stor del af mig, ligesom det danske også er. Det bedste, jeg har fået ud af det, er, at jeg netop at fundet ud af, hvem og hvad jeg er Jeg er hverken helt dansk eller helt tysk – jeg er begge dele!

”Alt kan lade sig gøre!”

S

om 16 årig fik Gert Rune konstateret knoglekræft og efter 4 måneders kemoterapi, fik han amputeret venstre ben midt på låret. Men han lod det ikke stoppe ham. Gert Rune startede med svømningen, som efter kort tid blev udøvet på eliteplan, han har deltaget i handicap-ol og i august gennemførte han en vaskeægte ironman.

3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb!

– At miste mit ben var en stor ændring.

Som teenager blev ens selvværd først pillet ned, da det skete. Set i et større

8

er

D

a Jonna var 7 år gammel, fik hendes mor tilbudt job i Tyskland, og derfor trak familien sine rødder op fra Danmark og flyttede til Flensborg.

Efter et efterskoleophold i Danmark besluttede hun sig som 17 årig for at flytte tilbage til Danmark.

ofie Cla se

sk

”Jeg er hverken helt dansk eller helt tysk – jeg er begge dele!”

aS nn

er t y sk da ell n

, Runeed t r e m G an en ironm ét b kun

vi formes

r

FAZE har snakket med tre personer, der på hver deres måde har oplevet både store og små ændringer i livet.

HVORDAN sk dan t yske n,

Af og til sker der ting, der ændrer vores liv.

Nogle ting bestemmer vi selv, andre kan være tilfældige, og noget har vi intet med at gøre.

Spørgsmålet er bare, hvordan det former os som personer. Om man griber chancen, går imod strømmen eller måske bare lader livet passere?

perspektiv har det dog over tid klart ændret på, hvordan jeg ser på verden og livet. Jeg er et taknemmeligt menneske, og der er mange ting, jeg ikke længere ser på som en selvfølge.

Er du stædig?

– Det tror jeg nok. Men jeg vil hellere sige det sådan, at min stædighed bunder i motivation. For at blive motiveret til at gøre noget skal vi kunne forstå, hvorfor vi gør det. Hvad vi gør, bunder for eksempel ofte i følelser andet kan være ubevidst. Ønsket om at gennemføre en ironman er noget, der først er kommet, efter jeg mistede mit ben. Med hensyn til svømningen så fandt jeg noget, jeg var god til, og jeg

ina Christaard, g Lykkee volont ørK r e g i K FU l t id UM og F K r fo

”Jeg følte at det jeg gjorde faktisk gjorde en lille forskel”

S

om 20 årig, valgte Christina at rejse fem måneder som volontør til Indien. Hendes opgave var at arbejde med børn i alderen 4-16 på en lektiecafe i et slumkvarter i millionbyen Madurai i det sydlige Indien.

Jeg har altid vidst, at jeg ville ud og rejse. Indien har altid været noget specielt for mig, så da KFUM og KFUK startede deres internationale projekt: ”IND I EN anden verden” var jeg solgt.

Jeg måtte bare af sted. Det er svært at sætte ord på, hvad der skete i de måneder, men det var som om noget inden i mig fik lov til at vokse. Jeg lærte at klare mig selv, fik en større tro på mig selv, og jeg følte, at det jeg gjorde faktisk gjorde en lille forskel for de børn. Jeg fik fattigdom, racisme og fordomme helt ind på livet. Samtidig oplevede jeg en altoverskyggende glæde og lyst til livet hos inderne.

kunne se resultater. Alle har brug for at have noget, de er gode til.

Når man indimellem tvivler og spørger sig selv, om man er god nok, så har jeg nogle klare resultater at se tilbage på.

Resultaterne er ikke til at diskutere, og det er rart at kunne se tilbage på det hele på den måde.

Det vigtigste jeg har lært er, at alt kan lade sig gøre. Det handler bare om at sætte sig et mål og have de rigtige mennesker til at støtte op. Mit mål er at røre ved andre. Jeg vil gerne skabe inspiration og motivation. Alle har et valg, uanset hvad der sker i ens liv.

På et tidspunkt stod vi på broen ved en kæmpe flod fyldt med olie, affald, afføring og kiggede ned på en masse folk, der stod og vaskede tøj og lagner i det beskidte flodvand. En mand spørger os, om vi ved, hvad lagnerne, de vasker, bruges til, og han forklarer, at de lagner bliver brugt på de offentlige indiske hospitaler. Lige inden jeg rejste til Indien kørte der i medierne en stor sag om at man havde fundet nullermænd på de danske sygehuse. Det fik mig til for alvor at sætte tingene i perspektiv.

Det vigtigste, jeg har taget med mig hjem fra Indien, har været den varme, glæde og åbenhjertighed jeg blev mødt med hos inderne. De har en helt speciel måde at vise nærvær på, som jeg ville ønske, at vi danskere kunne tage til os.

9

 Hvilke husdyr, er det eneste dyr, der er ikke er nævnt i biblen?

A) Kanin B) Kat C) Kvæg

Har du styr på dine Fun Fact, og er du klar på at teste det?

 Hvor mange år var den yngste pave?

A) 41 B) 54 C) 11

 Børn griner ca. 400 gange om dagen, men hvor mange gange griner voksne?

A) gennemsnitlig 20 gange B) 25 gange C 15 gange

 Cristiano Ronaldo er en af verden dyreste fodboldspiller, men hvor meget koster han?

A) 500 millioner kr.

B) 700 millioner kr.

C) 900 millioner kr.

A) regn B) meteor støv C) overbefolkning

 En flodhests mælk har en speciel farve.

Hvilken ?

A) lyserød B) blå C) grøn

Svar: 1b. 2c. 3c. 4b. 5b. 6a. 7c.

 Jorden bliver tungere med tons for hver dag der går?

Hvad skyldes dette?

 En bestem kendis havde en tvilling ingen rigtig kendte til. Hvem var det?

A) Johnny Cash B) Brittany Murphy C) Elvis

10

Illustration Kathrine Iversen

Teologens klumme

Af Jacob Damm Knudsen

Hej Det passer ikke, alt det de siger. Du skal ikke tro på dem. De ved ingenting.

De siger, at man kun er noget, hvis man kan noget særligt. Hvis man kan fyre den af på en scene, eller hvis pigerne er vilde med en.

De siger, at man kun er sej og værdifuld, hvis man går i moderne tøj og ryger de rigtige smøger.

De siger, man kan alt, bare man vil det nok.

De siger, det er lykken at blive professionel fodboldspiller eller popstjerne.

De siger, at man skal have en flot trimmet krop uden skønhedsfejl, for ellers bliver man aldrig populær.

De siger, man skal sætte sig store mål og ikke lade noget komme i vejen for det.

De siger, at man kun er succesfuld, hvis man tjener styrtende med penge.

Du skal ikke tro dem. Det passer ikke – slet ikke!

Jeg siger, at du er noget særligt, fordi jeg har lavet dig. Jeg har lavet dig så unik og smuk, som jeg overhovedet kunne. Du er perfekt.

Jeg siger, at du ikke behøver præstere noget. Der er ingenting, du skal gøre dig fortjent til hos mig.

Jeg siger, at du er vildt meget værd for mig.

Jeg siger, at du ikke behøver være den bedste, sjoveste og hurtigste for at være god nok.

Jeg siger, at du ikke skal bekymre dig for meget om, hvad andre tænker om dig.

Jeg siger, at det er lykken ikke kun at tænke på sig selv, men på andre.

Jeg siger, at du er en succes, fordi jeg elsker dig.

Kærlig hilsen Yours 4-ever Gud

11

io ne n da kt

- re

lag s

Be n&

erry´s J & n e B n io ne r n ak t o d h e T -r e ze el l Fa ch f i A M to Fo

Je s. y´

Faz e

g

rr

12

og sl

sig

o lø s

sy lder her v forskellig e m es an

Sådan gives karakteren: Hver redaktionsmedlem giver mellem et og fem skeer. Et er dårligst. Gennemsnittet regnes ud, der rundes op eller ned, og derved findes karakteren.

Derudover får hver is kommentarer.

Det er både kage og is = Lækkert! Det er traditionelt chokoladeis med noget nyt.

te a l co

Fudge B

ie wn ro

Ch o

lf Baked Ha

Det er LÆKKER chokoladeis! Mmmmm.

Den bliver hurtig kvalm.

Der er lidt for meget chokolade. Man kan kun klare den i begrænsede mængder.

Den mætter utrolig hurtig smagsløgene. Den smager kun af chokolade og bliver hurtig lidt kedelig.

ked Alask a a B Den er luftig. Man kan spise store mængder, og der er masser af vanilje.

Og det er superfedt med skumfiduser!

okie Doug o C h

Der er måske lidt for meget vanilje og hvis chokolade.

Den er lidt tam, fordi den er alt for lys.

Vaniljeisen er lidt kedelig.

Man kan ikke spise særlig meget af den, og den er er no-go, hvis man ikke kan lide kagedej.

y

Du må spise kagedej OG is på en gang. Det er jo stort!

Isen er god, og det er fantastisk med kagedej.

unk y Monk h e C

erry Gacia h C

Der er mange forskellige smage i isen. Det er en fed detalje, at chokoladen er formet som bananer. Det er en god kombination med banen og chokolade. Og så er den fair trade!

Man skal ikke putte valnød i is! Det smager lidt af pære/banan-yoghurt.

Der er chokoladestykker i.

Og den smager af frugt.

Det er ikke en frugtis. Den smager af kirsebærsovs.

Der er store stykker kirsebær i, og det fungerer bare ikke. Man tænker på jul og ris á la mande.

13

Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en

TVIVL på en kristen efterskole

Der findes efterskoler for næsten enhver smag. Flere efterskoler er profileret som kristne efterskoler.

Læs her, hvad Marie Schwartz tænker om sit valg af en kristen efterskole.

Af Marie Schwartz, elev på Nordsjællands Efterskole

”Hvad er tro?” Dette spørgsmål stiller mange unge sig selv, når de kommer på efterskole. De stiller spørgsmål om, hvem de er, og hvad de skal tro på? Disse spørgsmål har jeg selv tumlet med.

Det at tro kan være en meget svær ting især for unge i alderen 13 til 19 år. Det er år, hvor man virkelig er i udvikling som menneske. Det er her, vi bliver til dem, vi er. Vi bliver voksne.

Som ung og kristen stiller jeg stadig rigtig mange spørgsmål. Blandt andet spørgsmål af tvivlende karakter: ”Er det det rigtige, at tro på Gud? Findes Gud egentligt?”

Disse spørgsmål har jeg stillet mig selv hundredevis af gange, og jeg tror, det styrke min kristne tro og mit forhold til Gud at tvivle. Jeg har været i tvivl, men jeg er også kommet ud på den anden side med en glæde uden lige.

14

Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en Ef terskol en

Et kulturchok Hvis man ikke er vandt til kristendom og kirkelige sammenhænge, men kommer på en kristen efterskole, kan man få sig noget af et kulturchok.

Nogle elever kan desværre føle, at det er svært at komme ind i det kristne fælleskab, og især at forstå hvordan det er at være kristen. Man kan ikke rigtig beskrive, hvordan det er at være kristen.

Jeg er kristen, og går på en Nordsjællands Efterskole, som er en kristen efterskole.

Det er fedt, at være sammen med kristne mennesker hele tiden. Jeg oplever, at det er nemmere at være mig selv i dette forum. Efterskolen hjælper mig til at have Gud mere med i mit liv.

Før gik jeg på en almindelig skole. Her glemte jeg ofte Gud i min hverdag, fordi jeg havde for travlt med venner og skolen. Det var bare normalt for mig, og jeg tænkte ikke meget over det, indtil jeg kom på en kristen lejr, hvor nogen bad for mig.

Før gik jeg på en almindelig skole. Her glemte jeg ofte Gud i min hverdag, fordi jeg havde for travlt med venner og skolen.

Et vendepunkt Jeg var virkelig bange for mit ophold på efterskolen, om hvordan jeg skulle få venner, mit eget liv og hvem er jeg?

Alle disse ting, der hober sig op inde i ens hoved. Jeg kunne ikke holde styr på mig selv længere. Jeg kunne ikke finde Gud i alt det her, men så hjalp en leder fra lejeren mig med at lægge det hele over til Gud. Jeg havde ikke tænkt på Gud, da jeg havde alle disse spørgsmål i mit hoved. Men det lettede at få det ud, og denne følelse, der kom inden i, er bare en forløsning – en glæde uden lige.

Tro er en ting man lever for eller med, jeg mener, at man har hver sin tro, men et fælles samlingspunkt. Vi har hver vores forhold til Gud. På Nordsjællands Efterskole oplever jeg, at jeg kan komme ud med de ting jeg kæmper med. Jeg kan lettere snakke med lærerene og vennerne,

fordi de hele tiden er i nærheden, og de bekymrer sig altid for en, hvis man har det skidt. Det fællesskab, man har med ens venner, er ubeskriveligt! Man har altid noget at lave. Man kan altid sidde og hygge på værelserne og høre musik eller gå en tur i skoven.

Jeg synes også der er plads til at være sig selv og være alene, men der går ikke lang tid, før der en der spørger: ”Hvorfor sidder du her alene?”

Det, der gør det så fantastisk at gå på en kristen efterskole, er, at man har noget til fælles: Gud. Jeg kan kun opfordre dig til at vælge en kristen efterskole, selvom du måske ikke er kristen. Det bliver det fedeste år i dit liv. Jeg har kun gået på Nordsjællands Efterskole i en måned og jeg fortryder ikke, at jeg valgte en kristen efterskole. Skynd dig at finde en efterskole – det er det bedste i dit liv.

15

De Voldspændte Mulddyr Når man hører om ”De Voldspændte Mulddyr”, kan man forestille sig alt muligt. Mulddyr? Og hvad vil det sige at være voldspændt? Der er dog intet at frygte. De Voldspændte Mulddyr er navnet på KFUM og KFUKs klub for unge voksne i Kgs. Thisted og Lille Binderup. De er en gruppe unge mennesker, der mødes en aften om ugen i Binderup missionshus.

En ”klam” aften En kold aften i september mødes De Voldspændte Mulddyr. Programmet melder ”Klam aften”. Pga. valgugen er fremmødet ikke så stort som sædvanligt. Det ændrer dog ikke det mindste på stemningen, som er i top. Med den første aktivitet er linjen for aftenen lagt, for hvem elsker ikke at dele den tørre smag af en pakke mariekiks med sit hold, for derefter at bunde en kande vand? Af andre ”klamme” aktiviteter kan der nævnes grøn-kagespisningsstafet, cola- og mentosblanding og lækker konfekt aka grønne oliven dyppet i mørk chokolade. Senere blev der også tid til lidt fysisk aktivitet og spil. Aftenen sluttede på hyggeligste vis af med kagespsisning, sang og andagt – hvor temaet for resten sjovt nok var, nå ja, ”klamt”.

16

Hvad laver de ellers?

Almindeligvis er der klub hver tirsdag fra 19.30 - 22.00, hvor mulddyrene på skift står for programmet. Nogle af de tidligere aktiviteter har for eksempel været bowling, melkrig og skøjteture, vandski og kajak, fodboldgolf, sejlture i meginjoller og ”drengene mod pigerne aften”. Indimellem er der også plads til sleep-overs med hygge. Men derudover er der også aftener med oplæg og diskussion, film og inspiration til bedre andagter. Som udgangspunkt er basen Binderup missionshus, men ofte er aktiviteterne også lagt andre steder, alt efter hvad der passer med programmet. Hver gang sluttes der af med kage og andagt. Og en ting er sikkert – der er rigtig hyggeligt hos De Voldspændte Mulddyr!

17

Debatten

Homoseksualitet

Homoseksualitet er et evigt aktuelt emne. Gennem de seneste år har man diskuteret meget frem og tilbage, om det skal være muligt for homoseksuelle at blive viet i den danske folkekirke. Vi kæmper for at gøre plads til homoseksuelle i det danske samfund, og programmer som ”Dagens Mand med Bøsser” er bevis på det. Men er homoseksuelle virkelig fuldt ud accepteret i det danske samfund?Faze sætter fokus på homoseksualitet.

Af Cecilie Frey Sørensen

H

os Indre Mission ønsker vi at se og møde homoseksuelle som andre mennesker. At være respektløs overfor homoseksuelle er etisk forkert og en synd mod Gud. Jeg mener personligt, at vi skal skabe gode forhold for homoseksuelle, og derfor synes jeg også, homoseksuelle skal have lov at blive viet på rådhuset. Kirken skal ikke vie homoseksuelle par, for det strider mod Guds ord. Ifølge Bibelen er ægteskab forbeholdt en mand og kvinde, og al anden seksualitet forholder Bibelen sig enten tavs eller negativt til. Jeg under homoseksuelle det bedste, men kirken hverken kan eller skal gå imod sit eget grundlag på dette punkt.

Selvom jeg mener, at homoseksuelle bør behandles som alle andre mennesker, mener jeg ikke, at det skal være muligt for dem at adoptere eller blive insemineret. Man bør tage større hensyn til barnet end til forældrenes ønske om et barn. Børn har ret til både en mor og en far, og der må være en grund til, at Gud har gjort, så kun en mand og en kvinde kan lave et barn sammen.

Johan Schmidt missionssekretæLarsen, diakon og r hos Indre Miss ion

H

os KFUM og KFUK accepterer vi ikke diskrimination af nogen art. Vi tror på, at alle mennesker er skabt i Guds billede, og derfor er utroligt værdifulde. Gud har skabt os, som vi er, og Gud syntes, det var godt.

Vi læser Bibelen med et helhedssyn, og ifølge dét handler den om kærlighed og respekt for mennesker. Kærlighed bør være det, alt måles på i et kristent fællesskab, uanset hvordan man tolker Bibelen. Vi mener derfor også, at kærligheden i et homoseksuelt forhold er en gave fra Gud på lige fod med et heteroseksuelt forhold, og vi tror på at Gud vil velsigne gensidig kærlighed mellem to mennesker uanset køn. Og hvis Gud kan, mon så ikke vi i kirken også bør kunne?

Kirsten Lund LarseFn,UM og KFUK generalsekretær i K

18

Min personlige holdning er, at hvis man vil bedømme adoptivforældre, kommende forældre og par, er det ikke deres seksualitet, man skal dømme på, men deres kærlighed, respekt og ansvarlighed.

Code of your life

Teen EvenT for 13-19 årige

23.-25. marts 2012 på Rønde Efterskole

19

VOXPOP

t e t i t n e Id ls Af Nie

20

Je n s

en

R as m

us H

, 15 år se n

an

Hvad mener du ordret ”identitet” dækker over?

Jeg mener, det dækker over ens personlighed. Hvordan man er over for andre mennesker.

Hvad betyder din identitet for dig?

For mig har min identitet ikke den helt store betydning, men når alt kommer til alt, har det vel én lille betydning.

Lader du din identitet påvirke af hvad dine venner siger/ tænker om dig?

Ja lidt, for eksempel hvis andre synes, jeg er irriterende, så vil jeg da prøve at lave det om.

T e k ar

Bj

Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over det, men jeg vil tro at det har noget at gøre med, hvordan man er som person og noget med, hvordan folk kan genkende andre.

r 6å

Hvad mener du ordret ”identitet” dækker over?

ng-Dahl i n n ,1 ha

Hvad betyder din identitet for dig?

Den betyder at mine venner ikke behøver at undre sig over, hvem jeg er og måske heller ikke selv behøver at spekulere over, hvem jeg egentlig er eller måske vil være.

Lader du din identitet påvirke af hvad dine venner siger/tænker om dig?

Altså har jeg på en måde flere forskellige identiteter alt efter, hvilke personer jeg går med. Hvis jeg for eksempel er på en FDF-lejer opføre jeg mig meget mere underligt, end hvis jeg var på efterskolen, men det har nok også noget at gøre med, at til FDF er alle bare med på det og opføre sig cirka lige så mærkeligt.

Hvad mener du ordret ”identitet” dækker over?

Det er vel, hvordan man er, ser ud og opfører sig over for andre.

Hvad betyder din identitet for dig?

Den betyder vel meget, for hvis man bare er en nørd, er det ikke alle, som har så nemt ved at få venner, så man skal jo ikke lukke sig ind for sig selv.

L in

Lader du din identitet påvirke af hvad dine venner siger/tænker om dig?

et t

eS torm , 16 år

Det gjorder jeg engang, men jeg har lært bare at leve med den, jeg er.

21

ÆR DIG SELV – Alle de andre er taget!

Det lærer man blandt andet af at være sammen med 800-900 kvinder fra hele verdenen i en uge. I år var det endnu engang tid til verdensrådsmøde for KFUK/ YWCA.

22

Der er i den grad forskel på at komme med det danske og et afrikansk flag i hånden til YWCA

H

vert 4. år mødes kvinder fra hele verden for at diskutere, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted, samt for bare at være sammen og derigennem lære af hinanden. Det gør nemlig stort indtryk på én, når afrikanske kvinder spontant bryder ud i dans og flerstemmig sang, når asiatiske kvinder overvælder øjet iklædt farvestrålende nationaldragter, og når mellemøstlige unge kvinder fortæller om de mange krigsoplevelser, de allerede har overværet i deres liv. Inspireret af de mange kvinder og overrasket over hvilken forskellighed der findes I verden sniger et spørgsmål sig ind i bevidstheden flere gange under en sådan uge. Hvem er du?

Chokolade og kondomer Da de 7 deltagere fra KFUM og KFUK i Danmark ankom til Verdensrådsmødet, som blev afholdt i Zürich, Schweiz, fik vi alle udleveret en rød taske. Heri fandt vi blandt mødematerialet en plade chokolade og en pakke kondomer: ”Vi er kvinder, vi elsker chokolade, og seksualitet er en del af vores hverdag” – det var noget af en mundfuld at sluge for den danske delegation, der ikke er vant til at blive konfronteret på så åbenlys vis med dette faktum. Men dermed blev stilen for ugen

lagt, det var en velkomst til stærke unge og gamle kvinder med meget stærke kvindelige holdninger, hvor der ikke sås tvivl om hvilken organisation, der er tale om. Dog en organisation, hvor fokus er meget forskelligt fra det danske. Det er på mange måder svært at forholde sig til denne åbenlyse forskellighed og at deltage i diskussioner om, hvordan vi forbedrer kvinders rettigheder, når den danske hverdag stor i så stor kontrast til den afrikanske, asiatiske eller latinamerikanske. Det er spændende at høre om, hvilket fokus andre nationale foreninger har i deres arbejde, og hvordan dette adskiller sig fra de danske visioner, men der går nok lidt tid inden vi uddeler samme startpakke på et Landsmøde eller på Ung Uge i Danmark.

De store svære spørgsmål Det var en utrolig oplevelse at møde så mange kvinder - alle med deres egen historie og med mål for at skabe en bedre Verden gennem det arbejde, de laver i KFUK/YWCA. Gennem disse mange historier og idealistiske tanker, begynder man at fundere over livets forskellighed, og de mange skæbner der findes.

Hvem er du? Hvad er du sat i verden for?

Hvordan mener du, man kan skabe en

bedre verden? Det er store spørgsmål, som alle er meget svære at svare på på stående fod.

Udnyt forskelligheden Blandt de syv deltagende fra Danmark stod det os klart, at man bør udnytte forskelligheden og styrkes herigennem.

Man skal være sig selv og finde ud af, hvad man er bedst til, hvad man godt kan lide, og hvordan man gør sine venner og familie glade. Sådan skaber man en bedre verden for sig selv og for ens nærmeste. Man skal være sig selv, for alle andre er jo alligevel taget, og på den måde værne om den fantastiske forskellighed, der kan inspirere og samle mennesker fra hele verden. Man skal elske at være sig selv, så man kan elske andre og styrkes i forskellighedens fællesskab.

Vi takker fra dansk side for en fantastisk lærerig uge, hvor vi blev mindet om, hvor stor Verden er, og hvor forskellige vi mennesker er. Vi blev inspireret af forskellighedens virvar, og konfronteret med eksistensspørgsmål om hvem vi er, og hvad vi vil med livet. Vi blev mindet om, hvem vi selv er og styrken i at være forskellig fra andre og at stå ved det.

23

kere, 1mål. ETS! 2 busser, 130 dans jsen til Ziegenhain.

Sådan begyndte re kab musik, drama, vens ed m t ld fy op pr e En hel ug indebærer. og alt, hvad Ten Sing . var med på bussen Fazes Nanna Ringbo

Amalie Lindstrøm: r var sol og Jamscenen på ETS var skøn, de er. Je g ide dejlige mennesker me d fe de nye synes, at det var skønt.

24

Festival

N A E P O EUR G N I S N E T

Magnus Pe dersen: de, Det be ds te var helt klart at mø esker. søde rare flinke flotte nye menn

, at der var er var ingen tvi vl om en kunne Ing . ain nh ET S I Ziege plaka ter ne alle på øje få at undgå overal t i ng , som ha og de store bannere de ellers i ge da de gla byen. Der var liv og gaderi e ikk var t de tomme gader. Men lle stå. De t var bag ne, de t store slag sku iske murer, ET S kun de store røde kines t. de er dd he ark ssep ne findes. China Me alt skulle have væ ret Parken, som origin llingscenter, bestod et tysk-k inesisk udsti esiske byg ninger og af røde, ny malede kin tte t glædeligt blev beny græsarealer, som under fes tivalen.

D

nok af på ET S. AlAk tiv ite ter var der tunden af var der ler ede fra morgens på programmet, da sik dans, sang og mu alband fyr ede den ET S-vær ter og fes tiv nde morgenshow. af under et opkvikke stod af alt lige fra Workshops, som be ytning, kø rte på skn nd fod bold til armbå rne. fuld knald i dagti me

Josephine Jensen: r a v S T E å p e ls e v le p o te s d e b D en re at få nye venner og generelt ba s temningen på pladsen. gerne rig mulighed Kirketeltet gav delta bede en bø n eller for at tæ nde et lys, bløde madrasser og bare slappe af i de rtil ind ret tede stjerde n puder under de en bød kirken også nehimmel. Om aften hver aften havde på talkshows, som nne man læ rer lidt et ny t emne. Her ku andres tanker og om om live t og hø re ref lek sioner.

en og aftenen med Hen af eftermiddag erterne og jamsta nc var de t tensingko skæftiget, kirketelt gen, som holdt deltagerne be d stille, når sto m Lounge, talkshow og n so og der var ikke noge hele tiden fyldt Tensing Loungen var . Opbakningen var en en sc på ge løs hyg gik t og de il, musik med mennesker. Sp at få lov at op træde d nø helt i top, og alle ngen, og hv is lou i ås dg un e ikk e kunn en gav alle en fan tapå scenen. Jams tag lille lur, var der også man træ ng te til en øve til den endelige stisk mulighed for at stod hø jt på himlen plads til de t. Da solen ge t helt ny t af. Og no ligt koncert eller prø ve , blev areale t glæde stort se t hele ugen n hemmelighed, ge no re de t skal ikke væ solbadning. og p am dk van til brugt var dansker ne som at de t for de t meste ind tog scenen.

Alt skulle med

t på aftenshow. Alle Om aftenen stod de et for an den store deltagerne var saml en ville gå glip af, Ing scene hver aften. byde på. Showet at vde hvad showet ha spas, som arr angø var fyldt med sjov og e ss ma en elig ølg lvf rer ne stod for, og se ndets side. musik fra fes tival ba væ re næ r, må tte Da enden var ved at t var med blandede der tages afsked. De sagde far vel og vi rne følelser, at deltage uge. Der var glæde ses til en fan tas tisk venskaber og mi nover de masser nye skabt på denne uge, der, som var blevet r at ugen var slu t. ove og samt idig uly kke t, 130 dansker e vil Men en ting er sik ker ben og et sus i ma i dag få et smil på læ nævnes. ven, hver gang ET S

Thomas El Masri: ning, lækre Det fe deste var den gode stem esker. nn omgivelser og de fantas tiske me 25

Vi har holdninger til dit liv

Du gør en forskel

Du udvikler Du påvirker Du gir mening Du deltager Du modnes Du elsker Du ånder Du tror Du er

Sammenslutningen af

EFTERSKOLER UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole . Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole . Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands Efterskole Sydøstsjællands Idrætsefterskole . Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

COMPLOT 11110.229

& HØJSKOLER med tilknytning til KFUM og KFUK og Indre Mission

S V A R PA AT I LV A E R E LS E N . D K

MUSIK

FODBOLD

Ved du, at du kan tilmelde dig fire forskellige klasser: Den traditionelle 8. og 9. klasse, et særligt 10. klassetilbud og en LiX-klasse, hvor den faglige støtte er større.

Tjek hjemmesiden og læs mere om de forskellige tilbud.

www.soendbjerg.com soendbjerg@soendbjerg.dk

NATURLIV

Søndbjerg Efterskole

efterskole i øjenhøjde

www.kfum-kfuk.dk

Kunne DU tænke dig at skrive artikler til FAZE? Så kontakt redaktionen på faze@kfum-kfuk.dk

e r k æ l n e D !

E J Ø R T LØBE Med KFUM og KFUK logo på brystet Model Monaco, fås i hvid, marine, sort og rød.

100% polyester (ProDry),

Pris 150,-

Ny 10. klasse på SommerSted efterSkole

- to studieretNiNger:

- du Sætter fokuS på din fremtid læs mere på: www.sommerstedefterskole.dk

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

SMP ID-nr. 46679