FAZE nr. 3, 2012

FAZE 3 AUGUST 2012

TEMA:

r e s n æ r G

TEMA: Grænser

Reality er fordummende Machomanden: Bryd grænserne!

Reality er Må man bestille en dødsbillet? fordummende

The Hunger Games - En film der bryder grænser

Machomanden: Bryd grænserne!

Må man bestille en dødsbillet?

The Hunger Games: En film der bryder grænser

RYDHAVE SLOTS UNGDOMSSKOLE � UNGUDVALG, ANMELDELSE � FAZE2FAZE WONDERFUL DAYS � KFUM OG KFUK PRÆSENTERER K:B:H

Leder

PUHA… virkeligheden?

Indhold Reality eller ydmygelse 4-6

Overskrid grænser hele livet 8-9

Quiz 10-11

Teensommerlejr 2012 12-13

Rydhave Slots Ungdomsskole 14-15

Wonderful Days 16-17

Anmeldelser 24-25

KBH kursus Bagsiden

Virkeligheden den virkelighed. Er det noget, man gerne vil, eller er det i bund og grund en fætter, man helst ville være fri for?

Jeg ved det ikke rigtig faktisk, for virkeligheden kan være utrolig mange ting.

For mig kan virkeligheden godt være lidt for meget af det gode.

Det kan blive lidt for meget, når man skal på Paradise Hotel, hvor unge mennesker spiller hinanden ud med sprut, sex og intriger. Hvad kommer det os andre ved? Og hvorfor skal en figur som Amalie have sit eget TV-show? Og hvordan i alverden kan Gustav være så populær, for hvad er det lige, han kan? Reality-tv er med garanti kommet for at blive, og det må man bare acceptere, lige meget om den virkelighed er for meget eller ej.

Virkeligheden kan også være ond. Vores verdens virkelighed er også krig, sygdom og ødelæggelse, men det er også kærlighed, grønne skove og mange mennesker, der er sunde og raske. Man ville i virkeligheden gerne undvære det første og bare have det andet. Men sådan er virkeligheden bare ikke, og sådan bliver det heller aldrig. Desværre.

I virkeligheden vil vi på Faze gerne lave et blad, hvor I har noget snakke om, hvor I lærer noget, hvor vi giver jer et tilbageblik på noget, som I har været en del af, og det synes jeg, at vi gør.

Men har jeg i virkeligheden ret? Del jeres mening med os på Facebook eller på vores mail.

Virkeligheden er, at vi i dette nummer af Faze arbejder med virkelig eller reality. Du kan møde en mand, der er med til at presse folk til at gøre det, som de i virkeligheden gerne vil. Du kan møde KFUM og KFUK i virkeligheden på Teensommerlejr, og så er der lagt op til en god diskussion i ”debatten”.

Jeg håber I har haft en fantastisk sommer, og at det som er tilbage bliver lige så dejlig.

Pas godt på hinanden og jer selv.

På vegne af redaktionen Rasmus Møller Bech Redaktør på Faze

Kolofon FAZE NR. 03/2012 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Rasmus Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] REDAKTION: Simone Thaulov Kofoed · Johanne Nørtoft Simone Thaulov Kofoed · Martin Thomsen · Emma Müller · Stine Adelskov · Nanna Ringbo LAYOUT: Kathrine Iversen FOTO: Rasmus Mikkelsen · Esther Rønn Klinkby · Elsebeth Ravnsgaard Pedersen DEADLINE NÆSTE NUMMER: 1. oktober 2012 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdoms-magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 4/2012 UDKOMMER: december 2012

2

Søren Bregendal

Faze2faze

Han har lavet alt, når det gælder om skuespil, musik og musical. Simone Kofoed har taget en snak med Søren Bregendal.

Hvor går din grænse i forhold til film?

Der ville det være ret nærliggende at sige noget som pornofilm. Ville aldrig medvirke i en pornofilm. Men der er naturligvis mange andre forhold at tage højde for. Er filmen krænkende eller hadsk overfor bestemte grupper mennesker uden at det indgår som meningsfuld del af filmens budskab, så ville jeg ikke deltage. Film, der provokerer bare for at provokerer, har jeg ikke meget tilovers for.

I forhold til musik er der så ting, der for dig ville være for personlige at skrive sange om?

Jeg skriver sange, både når jeg er ked af det, og når jeg er glad, så derfor er de altid meget personlige. Jeg skriver heller ikke kun sange, for at det skal blive til et nyt album eller noget andet, men jeg gør det også fordi det giver mig en ro indeni.

Der er da flere tekster, der ikke er nået længere end mit skrivebord, og sådan synes jeg det skal være.

Er du blevet nødt til at rykke grænser i forhold til dit arbejde?

Jeg har lavet High School Musical på Fredericia Teater, og der må jeg indrømme, at det var rigtig grænseoverskridende. Jeg havde aldrig prøvet kunsten at lave musical før, og jeg var samtidig sammen med nogle meget dygtige mennesker, der havde styr på hvad de lavede, så jeg var jo bange for, at jeg ikke ville kunne præstere. Men det gik heldigvis helt fint – vi vandt endda en Reumert.

Hvor går din grænse for, hvad medierne må vide om dit privatliv?

Hvis det er noget, der handler om en ny film, jeg har medvirket i, en teaterrolle eller noget helt tredje, så har jeg ikke noget imod at snakke med pressen om det. Men hvis de opsøger mig bare for at høre, hvem jeg nu kysser, der går min grænse. Jeg ville heller aldrig invitere sladderbladene ind i mit hjem. Det er mit personlige sted, og det har jeg ikke lyst til at vise til hele Danmark.

Hvad er din mening om reality tv, går det over din grænse?

Jeg synes personligt at reality programmer som Paradise, Big Brother, Fristet, og hvad de ellers måtte hedde er fordummende tv. Jeg kunne godt ønske mig, at der var en større refleksion over formålet med at medvirke i dem. De virker som om de fleste hier efter opmærksomheden og andres anerkendelse, og det, synes jeg, er et forkert grundlag.

3

SEERTAL (MAJ 2012): Kanal 5: ”Big Brother 2012”: 156.000 TV3: ”Divaer i junglen”: 223.000 Kanal 4: ”De Unge Mødre”: 216.000 DR1: ”Bonderøven”: 696.000 TV3: ”Paradise Hotel 2012”: 197.000

r e l l e y t i l a Re Hvor går grænsen?

I dagens Danmark findes der reality-tv på alle kanaler og i alle udformninger. Vi ser det næsten alle sammen. Reality er blevet en genre, som måske på overfladen ser ligetil ud, men når man går bag facaden er det sværere at definere. For hvad er reality egentlig? Og er etikken i orden? Hvad er det egentlig okay at vise på skærmen en hverdagsaften i bedste sendetid, og hvornår krydses grænsen for reality-tv og ydmygelse?

Af Johanne Nørtoft Thomsen

4

FACTS OM ”PARADISE HOTEL”: • Der er over 30 kameraer monteret på Paradise Hotel foruden kameramændene, som går rundt og optager særlige lejligheder.

• Deltagerne må ikke snakke om deres liv i Danmark.

• Der arrangeres en gang imellem video-aftener, så deltagerne ikke drikker konstant.

• Man må ikke hviske på Paradise Hotel.

• Hvis deltagerne ligger stille med tømmermænd, kan produktionen finde på at ringe til dem og sætte dem i gang.

• Når en deltager stemmes hjem, rejser vedkommende ikke nødvendigvis hjem til Danmark. Hvis der er en mulighed for, at en deltager kommer tilbage i programmet, indlogeres vedkommende på et hotel i nærheden.

• En parceremoni varer typisk cirka fire timer.

Kilde: www.bt.dk

? e s l e g y m yd KIRSTEN LUND LARSEN 1954 • Brønshøj • KBH Generalsekretær i KFUM og KFUK

HELLE ELMHOLDT 1985 • Aarhus Medievidenskabsstuderende

GERTRUD PAYAL PILEGAARD THOMSEN 1996 • Mølholm • Vejle Har netop afsluttet 8. kl.

5

Den ottende sæson af Paradise Hotel er netop rullet over skærmen, og derefter en ”Reunion”-udgave, hvor nogle af de tidligere deltagere igen var på hotellet, for at dyste om den store præmie gennem intriger, alliancer og sladder. ”Reunion”-programmerne havde i gennemsnit 171.000 seere, og castingen til den niende sæson af Paradise Hotel er sat i gang. Programmerne er populære, og ifølge Helle Elmholdt, medievidenskabsstuderende, skyldes det blandt andet det saftige indhold: ”Reality-tv er et rigtig godt samtaleemne, og ofte er dét baggrunden for et koncepts popularitet.

Hvis vennerne i skolen eller kollegaerne følger med i et reality-program, så er det samtalestof til rigtig mange pauser… Jeg tror der er mange, der er hoppet med på reality-bølgen af den grund.”

Gertrud Payal Pilegaard Thomsen er 16 år, og ikke fast seer af reality. Hun mener at reality er populært, fordi vi kan se på en virkelighed udefra: ”reality-tv viser jo almindelige mennesker – ikke de der uopnåelige idoler som der vises i store film, men helt almindelige, ofte dumme og naive mennesker. Man bygger på ”godt-detikke-er-mig-følelsen” fremfor ”baredet-var-mig-følelsen”, det er sjovt at se andre tumle rundt med deres problemer, latterliggøre sig selv eller gøre grænseoverskridende ting.” Kort sagt: reality-tv er god underholdning, som binder os sammen, da vi har noget at være fælles om.

Men hvad med etikken? Er det okay, at underholdes af folk, der skændes, ydmyges og dummer sig for åben skærm? Hvor går grænsen? Hvis du spørger Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK, er hun ikke i tvivl: ”når det gælder underholdning, synes jeg ikke, at TV skal spekulere i at vise nedgørende situationer eller udstille mennesker, der måske ikke selv kan overskue konsekvenserne af det. Det bekymrer mig, at folk kan synes, det er sjovt, at

6

se på nedgørende episoder – dem, der går udover andre – hvad enten det gælder hjemsmidning i konkurrencer eller mennesker, der bare bliver udstillet i deres egne hjem og efter min mening misbrugt.” Helle Elmholdt, mener selv, at der skal meget til for at støde hende, men hun har alligevel grænser i forhold til reality-tv: ”Jeg bliver ikke så nemt forarget, men når det så er sagt, så er der grænser for, hvad jeg synes, der er underholdende.

Der er en hårfin grænse imellem det underholdende og det platte. Gode reality-programmer formår at gøre virkeligheden interessant, fx dokumentarreality som ”Alarm 112”, desværre kammer det bare ofte over, og bliver mere show end reality.”

Reality-tv er i de sidste år blevet mere og mere udbredt, og målgruppen er især de yngre seere. Grænsen for hvad, man viser på TV har rykket sig i takt med reality-bølgen. Gør det at vores grænser også rykker sig? Gertrud Payal Pilegaard Thomsen ser, modsat hendes jævnaldrende ikke selv meget reality, da det ikke fanger hende. Men hun er bekendt med programmerne gennem hendes klassekammerater, hvor snakken går: ”Jeg tror bestemt reality-tv påvirker unge i dag. I programmerne er grænsen ofte rykket lidt længere ud end de ville være til hverdag, det tror jeg gør, at vores grænser rykkes længere ud end før reality-programmernes storhedstid.” Også Kirsten Lund Larsen mener at det kan rykke grænserne for hvad der er privat og hvad der er offentligt med reality-stjernerens store delen

af detaljer. Men Helle Elmholdt er af en anden mening: ”der er mange, der vil argumentere for at reality er fordummende, og at unge bliver negativt påvirket, men jeg tror de fleste unge er meget bevidste om genren og godt kan distancere sig fra programmerne.

Måske kan programmerne endda få nogle til at reflektere lidt over deres eget liv. Man bliver jo ikke nødvendigvis en ny Amalie af at se ”Amalies Verden”.

Men selvfølgelig kan det være farligt, hvis man ser op til Paradisoerne og tror man skal agere sådan for at være ung og sej.”

På spørgsmålet om, om hun kunne forestille sig at medvirke i et realityshow er Gertrud med det samme meget afvisende: ”NEJ – det kunne jeg bestemt ikke. Jeg kan forestille mig at de, der melder sig til reality-shows er mennesker med et stort behov for opmærksomhed, og måske også nogle, der ikke hviler nok i sig selv, men har brug for bekræftigelsen.” Helle, derimod er mere åben, dog med forbehold overfor genren: ”Jeg ville kede mig alt for meget. Ej, jeg kunne ikke finde på at melde mig til reality-shows. Virkeligheden bliver jo meget konstrueret, og sammenklippet, og jeg ville ikke have lyst til at folk, som jeg ikke kender, skulle have en mening om mig, baseret på sammenklipninger. Jeg tror realitydeltagere har meget forskellige grunde til at stille op. Jeg kunne forestille mig, at mange gør det oplevelsens skyld – og nogle enkelte gør det nok for præmien.”

Hvad synes du om reality-bølgen?

Er det i orden at underholdes af folk, der dummer sig for åben skærm? Er grænsen for hvad der egentlig er okay rykket? Hvor går grænsen mellem ydmygelse og reality?

Smid din mening ind i debatten på facebook-siden: www.facebook.com/UngdomsmagasinetFaze

Teologens klumme Af Anni Albæk

Gud i n e d e h g i l e virk

bare den gamle n ke ik g je r e n e r om de Ja, og her m n sk y. Jeg tale e å p Hvem er Gud? r e s n a d r gget, de ltså findes. ener de mon, at findes mand med skæ s. Hvis han a e d n fi lig e tr or på Gud. M rk vi de i virkelighe n hø ver? De t min Gud, der spur gt, om jeg or man ikke be

pr æst of te ie, virkelighed, hv Jeg bli ver som Vi ser en histor på Gud, og en ve underhold t. or man kan tr o bli hv at d, til r he n kla lig ka t ke de en u- vir res hjerter. Vi sæ tter sig i sæ e og berø re vo raf, hvor man ne t, så lsen til at bank pu der om en biog få e, t og dø rene åb ed nd kk æ tæ re os forskr er, lyset bli ver nd under, gy os be af e n rn ie der både kan gø te når rulle teks Vi ry ster histor en n. m , de ed he st lig og ke i vir gle mme tid mørke, til bage fr a biog rafens . et kan vi fr it gå ud liv ed m e lik , og går vider ? hold t for et øjeb god biograffilm e formler eller fyen om es lig , isk ud tro på G ndet matemat Jesus. r er hverken fu Men er det at De s. de r, vi hø rer om fin ge d har, de fort ællin n svar på om Gu vi ge , n var in te s ha es de en om t fin , r De Fakt isk er de n ikke svar e på , at Gud er til. sus, men de ka Je d he r de siske beviser på d, en man at der har levet Forskere ved, Guds sø n. gen møder en tro? t-E xu péry. I bo Men hvorfor så hedder: ”Den lille prins” sk revet af Sain Manden er ikke særlig dygt ig til r. bog, der til at tegne et få Der findes en op, og tegner en over taler ham n se gi ver manden in st Pr s. sid l in Ti pr r. e få lill n et e de d gn e pr ins ser te an m gange at e pr ins. Den lill n fors øger flere anden til den lill m er n et får, han sig da r” at tegne, og ha så få t t lige pr æcis er i. ”Der har du di de er at ull e, th els luf sk ed ra kasse m dens stor e over br yder til man på kasse, og ud sig. vi må tr o på, al tid har ønsket han findes, men at , på vis be et r ikke heden. Vi finde også – i virkelig . til Sådan er Gud er isk kt fa fåre t i kassen, en vi har at han, ligesom ver forelsket, m er til, når vi bli n de e br ug at ikk d, r ve lle Vi rligheden. er der. Vi har he d som med kæ mæ rke, at den de vi er n en ka /h Vi m .

De t er med Gu ha er r rt den i vores hje bløde, når vi se æ de kn fin s at re r vo fo r gø ikke br ug de stof fe t, der rnen for at fin t, hvor er forelsket. an for at rode i hje m at e, uden at have se vid an er forelsket er nok bare at m t at De e . n er at ed de vid m he og , lig de vil får i kassen lm. Gud i virke at ku nne se et en god biog raffi re ba d en At tr o er både e er t er m else ser ud. De dan en forelsk en tr o alligevel. m , se n ka e ikk tr o på noge t, vi

7

GRÆNSER HELE LIVET Han har været en tur gennem Jægerkorpset, besteget bjerge, kørt rallybiler og deltaget i verdens hårdeste udholdenhedsløb. Nicolai Moltke-Leth har på mange måder arbejdet med at flytte grænser i hele sit liv. I dag udfordrer han sig selv ved at hjælpe unge med at overskride deres grænser. For ifølge ham selv er det nødvendigt at overskride grænser, hvis man vil have kontrol med sit eget liv og navigere hen mod det, man ønsker.

Af Martin H. Thomsen

– At overskride grænser handler nødvendigvis ikke om at bestige verdens højeste bjerg eller springe ud af en flyvemaskine.

Det kan være, at man overskrider sin egen grænse ved at gå hen og spørge en pige, om hun vil med ud at danse.

Sådan fortæller Nicolai Moltke-Leth om de forskellige situationer, der gør, at vi som mennesker bliver udfordret. Og udfordringer er til for at blive løst. Det ligger der i hvert fald en helt bestemt videnskabelig forklaring bag, mener han.

– Mennesket er født med en hjerne, som har hundrede milliarder hjerneceller.

Hver eneste hjernecelle skal lave mellem ti tusinde og tyve tusinde forbindelser til andre hjerneceller. Udfordringen er bare, at hjernen ikke laver disse koblinger af sig selv. Jo mere den bliver udfordret, jo flere koblinger laver den, så længe man husker at gøre det små skridt ad gangen. Hvis man vil udfolde dette potentiale, bliver man nød til selv at gøre noget aktivt, siger Moltke-Leth, som mener, at vi som mennesker selv

8

må træde over den grænse, der gør, at vi kan udvikle os.

At kende sine grænser – Det er fint, at man kender sine grænser. I det øjeblik kan man træffe et bevidst valg. Hvis man ikke er villig til at overskride sine grænser, kan det både være fordi, det som er på den anden side ikke er vigtigt nok for én, eller at man mangler viden eller kompetencer til at komme videre, siger Nicolai Moltke-Leth.

Han påpeger dog også, at vigtigheden i at overskride grænser er, at man udvikler sig.

– Jeg synes, det er fint at kende sine grænser, men grænserne må ikke blive en begrænsning til at gå i stå. Hvis folk har alt det, de godt kunne tænke sig i deres liv og ikke synes, der er ting, som de godt kunne tænke sig at prøve, er det fint. Jeg møder bare ikke særlig mange mennesker, som ikke godt kunne tænke sig mere i livet eller bare vokse som menneske.

Ændret forhold til grænser Nicolai Moltke-Leths tilgang til grænser bærer præg af de erfaringer, han har haft gennem livet.

– Da jeg var yngre, handlede det meget om fysiske grænser. Det, synes jeg ikke, er så vigtigt mere. Nu handler det mere om grænser på et andet plan, siger han og tilføjer: – Jeg føler, at jeg har arbejdet med mine egne grænser i så mange år, at det har ændret min tilgang til dem. Når jeg møder grænser, tænker jeg, at det bare er en barriere, som jeg skal finde vejen igennem.

Ungdommen udfordrer Nicolai Moltke-Leths egne erfaringer bruger han i dag til at hjælpe unge med at overskride deres grænser og få afgang til mere af sig selv. Det er dog noget, som kan udfordre selv en tidligere jægersoldat.

– De mål, jeg arbejder med i dag, er langt mere udfordrende, end mange af de ting jeg har stillet mig før. Det handler ikke kun om mig. Det handler om at påvirke en masse andre mennesker, siger Moltke-Leth, som mener, at unge i dag har stor brug for at turde overskride grænser, hvis man vil have et godt liv og få det man ønsker.

– Vi har en verden, som er mere udfordrende end nogensinde før.

Der er så mange valgmuligheder og tilbud - men dermed også mange faldgrupper.

Jeg ønsker at give unge nye værktøjer, som kan hjælpe dem med at træffe de rigtige valg, siger Nicolai Moltke-Leth.

Nicolai Moltke-Leth bruger i dag sine erfaringer med at flytte grænser til at hjælpe unge. Han har stiftet True North, som igennem de sidste 5 år har hjulpet 6000 teenagere med at overskride deres grænser.

Se mere på www.truenorth.dk

9

Hvor går DIN Har du en grænse, eller følger du bare de andre. Find ud af, om du kan stå frem og ikke lader dig påvirke af andre omkring dig.

1. I sidder i en gruppe og snakker stille og rolig, om nogen I kender. Du kommer i tanke om en hemmelig de andre nok ikke kender. Hvad gør du?

2. Du har gymnastik, og i spiller din yndlingssport.

Hvordan er du på banen?

a. Du skriger den nærmest ud i lokalet.

a. Jeg skubber og maser mig frem. Alle

Alle bliver bare NØD til at vide dette.

skal se mig, og der er ingen grund til at holde mig selv tilbage.

b. Du holder din mund. Men du synes stadig, at det kunne være fristende at fortælle.

c. Du siger intet. Du fik denne hemmelig at vide uden nogle andre stille høre noget om den.

10

b. Jeg lader andre komme forbi, selvom jeg ved, at jeg er ret god.

c. Jeg viser, hvad jeg kan, men lader andre komme forbi også, der er ingen grund til at vise sig frem.

QUIZ

grænse?

5. I er til ekstremsport i skoven og prøver grænser af.

3. Alle dine venner skal til fest, og i har fået lov at drikke. Men hvor går din egen grænse?

4. Nogle af de andre fra klassen mobber en pige, der er lidt uden for i klassen.

Hvad gør du?

b. Jeg drikker det jeg selv har taget med,

a. Jeg mobber da lidt med. Hvorfor ikke

men hvis en siger at jeg burde tage en til, kunne jeg nok godt klemme en mere ned.

bare gøre som de andre?

c. Jeg holder mig til det jeg har. Det er

helst ikke være en del, af det der foregår.

være nød til at gøre det. Jeg kan jo ikke stå og ligne en kylling.

det jeg har valgt at tage med, og jeg skal ikke lade mig presse.

c. Jeg siger fra til de andre. Selvom det

b. Jeg prøver min grænse af, men er

a. Jeg gør som de andre og drikker det

kan være svært at være alene om det, må man gøre noget.

ikke helt sikker på, om jeg kan lide det.

b. Jeg vælger at gå ud af klassen. Jeg vil

c. Jeg prøver, det jeg tør. Selvfølelig vil jeg gerne prøve nogle ting af, men jeg siger fra, når jeg ikke vil mere.

a. Hvis de andre gør det, må jeg også

de andre drikker, på den måde er jeg ikke ude af fællesskabet.

Flest a Du skal nok til at få din egen grænse og egen vilje. Det hjælper ikke kun at følge de andre hele tiden. Du er nød til at stå frem.

Flest b Du kender din grænser fint, men hænger stadig lidt på hos de andre. Det er fint at se, hvad de andre gør, men hvor din grænse går.

Flest c Du ved præcis med dig selv, hvor din grænse går. Du tør sige fra og komme med din egen mening. Du ved, også hvordan du skal holde igen.

11

Teensommerlejr 2012 Sommeren bød på Teensommerlejr, og det var en sand fest for alle deltagere og ledere.

Foto: Rasmus Mikkelsen, Esther Rønn Klinkby og Elsebeth Ravnsgaard Pedersen

12

13

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef ters

FACTS

Ryd have Slot s Ungdomsskole www. Rydhav e.dk Facebook: www.facebook.com/ rydhaveslot

14

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef ters

skol en

skol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Dit liv dit eventyr dit p usl espil

For alle, der kommer på besøg på Rydhave Slots Ungdomsskole, er eventyret åbenlyst. Det store hvide slot, de smukke voldgrave og en dejlig park. Og stedet er fuld af unge mennesker, der lever efterskolelivet i fulde drag.

Sport – håndværk/design – international De tre grene former elevernes hverdag. Er du badminton, motorlære, internationale udfordringer – ja, det hele kan lade sig gøre. Husk blot: Du har kun 24 timer i døgnet.

Sport Badminton og fodbold er det, der fylder mest på skemaet. Fjerboldenes flugt gennem luften og boldenes susen i netmaskerne. Konkurrencer mod andre foreninger og efterskoler fylder godt i skolens kalender.

Håndværk/design Rydhave har altid haft værkstedsarbejde. Alle med lyst til det kreative – både i pigernes sy/design samt drengenes sløjd og motorlære/metal har de bedste muligheder for at udfordre sig – alt fra penalhuse og biler til flagstænger – intet er for stort eller småt. Mange elever i håndværksafdelingen har fundet deres erhvervsretning der.

International Klassens nye. Vi gør verden mindre. Vi udveksler med en hollandsk skole med privat indkvartering, projekter gennem hele året og et genbesøg her på Rydhave. Vi lærer om det danske mindretal i Sydslesvig, vi laver pengerejsningsprojekter til Afrika. Hvordan kan jeg få en uddannelse i udlandet? Hvad er en voluntør? Missionsselskabers arbejde? De fremmede hos os?

Rejser Vi elsker at rejse. Om det er Sveriges sneklædte pister eller Berlins storbyliv – vi er til det hele. Og er det stadig ikke nok – vi tilbyder en rejse til Sierra Leone i Afrika: To uger, hvor vi udfordres, hvor vi hjælper, hvor vi oplever, hvor vi følger skolens missionsprojekt. En rejse for livet.

Dit liv Livet er fuldt af valg. På Rydhave bliver du udfordret til at tage stilling til de store etiske spørgsmål, du bliver presset til at tage stilling: Hvem er jeg? Hvad tro jeg på? Hvad vil jeg med mit liv?

Rydhave?

Ja, vi er en kristen efterskole i det vestjyske med gode solide rødder plantet i KFUM/K, Spejderbevægelsen og FDF. Det præger vores hverdag, det præger vores liv.

Din skole Hygge , sjov og alvor, udfordringer, kammerater døgnet rundt, morgenhår og lidt hjemvé, rumboer og køkkenvagter. Vi kunne blive ved: FIND DIG DEN RIGTIGE EFTERSKOLE.

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en 15

3 1 0 2 i l u 6.-13. j G N I R R ø J H 16

Af Stine Adelskov Foto Rasmus Mikkelsen

”Ung Uge” skifter navn til ”Wonderful Days”. ”Men er det så kun navnet, det ændres?”, har du måske tænkt. Festivalbossen Daniel Degn Møller giver her en forklaring på navneskiftet.

Med navneskiftet har vi måske åbnet op for nogle ellers lidt ”lukkede” grænser, hvor der indenfor grænsen, kun har været adgang for KFUMogKFUK´ere.

Det er det sådan set stadigvæk, men ”grænserne” er nu blevet meget mere ”åbne” for andre kirkelige organisationer, hvilket gør, at vi i KFUM/K kan appellere bredere, end til den lidt indforståede ”Ung Uge-navnementalitet”, som kun folk, der har prøvet Ung Uge før, vil blive fanget af, ved et nyt reklamefremstød for 2013-fetivalen.

Hvad er Wonderful Days 2013? ”Wonderful Days er en uges festival for ALLE unge mellem 13 og 19 år. På Wonderful Days vil der hele ugen være masser af musik, fest, underholdning, hygge, aktiviteter, forkyndelse, fællesskab og gang i Hjørring.

Du kommer ikke til at kede dig, uanset om du kommer med din KFUM/K-klub, din Ten Sing-gruppe, efterskolen, fritidsklub/spejder-organisation eller ungdomsklubben fra din hjemby – eller bare ankommer helt alene. Alle er velkomne!

Ja, vi er KFUM ogKFUK i Danmark, og vi favner vidt og bredt!

Udover selve festivalen, vil der være et par dages ”pre-camp” på festivalpladsen

for efterskole-elever, der lige har afsluttet skoleåret. En slags ”re-union”, hvor vi håber at så mange efterskoler som muligt, vil bakke op og benytte sig af muligheden for en re-union i Hjørring.

Wonderful Days er jo, som de fleste ved, et ”nyt navn til kært barn”. Vi ønsker i KFUM og KFUK, at være mangfoldige og komme så langt ud over kanten som muligt – uden at vi mister fodfæstet. Fornyelse skal der engang imellem til.

Navnet Wonderful Days er lidt som en god rødvin. Måske er indpakningen og navnet nyt. Men ”smagen, duften og oplevelsen” er cirka den samme hver gang. Druen vokser altså i den samme jord, som den gjorde i årgang 2010 og 2007 og 2004 og 2000 osv. Der vil altid være små ”smags-forskelle”, alt efter årgang, men producenten er KFUM/KFUK Danmark og det er garanti for 5 stjernet kvalitet!

Sidste gang, da Ginger Ninja spillede i Løgumkloster som en del af de musikalske indslag på festivalen, havde de aldrig oplevet et bedre publikum til deres koncerter end det. Og sådan er det. Sådan er vi i KFUM og KFUK – Vi kan gi den gas, så selv Roskilde og Skanderborg og spejderlejre og landslejre og fodbold-cupper stopper op og tænker: ”Hold da fest, hvor er de fede, de der KFUMog KFUKere – der vil jeg også med!”

For tyve år siden, kaldtes vores festival for en ”landslejr”. Kært barn HAR mange navne og tiderne skifter. Men nu hedder vi altså Wonderful Days. Vi er KFUM og KFUK – Vi er fra Danmark, og det bliver en fantastisk, vidunderlig uge. Det er i uge 28 i 2013. Og ja, selvfølgelig, ISÆR hvis DU tager med! ;-)” Knus fra festivalbossen Daniel Degn Møller

BOOK FØLG OS PÅ FACEom/wonderfuldays2013 www.facebook.c 17

Debatten

Grænsen for aktiv dødshjælp Af Martin H. Thomsen

Medlidenhedsdrab, eutanasi eller aktiv dødshjælp. De mange benævnelser er et udtryk for et kompleks emne, som der er delte meninger om. Begrebet dækker over det, at man medvirker til, at et andet menneske dør ved brug af dødelige lægemidler. Formålet med aktiv dødshjælp er at stoppe smerten hos lidende patienter, så de kan slippe for pinslerne og i stedet dø. I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, og man kan straffes for at hjælpe en anden til døden.

Faze har fået fat på to livserfarende personer, som viser den komplicerede sag fra hver sin side.

Arne Mumgaard, pensioneret domprovst – Jeg kan ikke se, det er en fordel at kunne bestille vores død. Jeg synes ikke, det er rimeligt at bede andre om at hjælpe en med at dø. Man kan bringe hjælperen ud i så mange overvejelser, dårlig samvittighed og frygt for fejl efter at have hjulpet. Jeg synes faktisk, det er for meget at forlange.

– Nogle mennesker tager så sagen i egen hånd og flyver til Schweiz, hvor det er lovligt og slutter livet der. Her er det uhyre svært at dømme om den slags, men jeg ved, at det vil være en belastning for familien og de nærmeste resten af deres liv.

– Jeg tror, den rigtige vej at gå er, når man i stedet for at hjælpe folk med at dø, hjælper dem med at have det godt og give dem gode oplevelser lige til det sidste. I den forbindelse synes jeg, det er rigtigt godt med de alle de hospicer, vi har fået.

Andreas Frederiksen, pensioneret lærer, 82 år – Grænsen for aktiv dødshjælp er afhængig af patientens selvbestemmelsesret. Grænsen forudsætter dog, at patienten har ytret sig, før man kommer i den tilstand, hvor man er nær ved døden. Men det skal være en almindelig menneskeret at bestemme, hvornår man vil dø.

– Min mor ønskede selv at dø, da hun var 90 på grund af smerter. Hun hev efter vejret og ønskede selv at dø, da hun ikke kunne rejse sig fra den stol, hun blev anbragt i. Hendes råb om hjælp med at dø, kunne jeg ikke hjælpe hende med.

– Min svoger fik en hjerneblødning og faldt om. Det medførte, at han blev totalt lammet og mistede sin taleevne. Vi kunne ikke få kontakt med ham, og han skulle hejses op og ned fra sin seng. Han ville simpelthen dø, og vi kunne ikke hjælpe ham.

Andreas Frederiksen har ønsket at være anonym grundet familiære årsager. Det har redaktionen forståelse for og dette er selvfølgelig accepteret.

18

TAG MED

på Landsmøde 2012 KFUM og KFUK opstod i 1878.

Synes du, der fortsat er brug for udvikling?

Det er på Landsmødet, du for alvor kan påvirke beslutningerne.

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm2012

Det med småt (den officielle indbydelse): I henhold til Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark indkaldes hermed til Landsmøde 16.-18. november 2012 på Best Western Nyborg Strand. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7 og § 8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet.

Hovedbestyrelsen, KFUM og KFUK i Danmark

G KFUM OG KFUKS UNGUDVAL

Det skal være fedt at være frivillig!

Det er i hvert fald, hvad KFUM og KFUKs ungudvalgs mission går ud på. At være frivillig i KFUM og KFUK skal være en fest. Det skal være noget man har lyst til, og der skal skabes et fællesskab, som alle kan være en del af.

Lasse er blevet valgt som formand for ungudvalget, og Faze har spurgt lidt ind til, hvad de egentlig går og laver bag kulisserne. Hvad er ungudvalget egentlig for noget?

– Faktisk er det et gammelt udvalg, som har været dødt, men nu har vi tænkt det om og skabt nogle nye arbejdsopgaver, som primært handler om, at det skal være fedt at være frivillig. Vi har et håb om, at så længe der er et fedt fællesskab, så vil budskabet brede sig. Vi laver en masse arrangementer for unge frivillige bl.a. ”superdøgn”, så de unge frivillige kan møde hinanden på kryds og tværs.

Vil gerne være flere Ungudvalget er et forholdsvist nyt tiltag, som først startede i januar måned i år.

– Indtil videre er vi en fem-seks stykker i udvalgte, men vi håber på at blive otte eller nu. Det er dog en rigtig stor udfordring at gøre ord til handling. Idéerne er

20

der nok af, men at få det ud i foreningerne sker ikke af sig selv.

Eftersom Lasse er blevet valgt som ny leder for ungudvalget følger der, naturligt nok, en masse nye udfordringer for ham, men det er en opgave som han ser frem til.

– Alle skal have det godt i udvalget. Det er et udvalg, hvor man hører til og kan være med til at deltage. Det er meget vigtigt.

Udover det, så handler det også om, at være med hvor det sker, altså fornemme hvad der røre sig og få meldt ud, når vi mangler noget.

Det er utrolig sjovt At være frivillig er ikke kun at arbejde for en god sag, men også at gøre noget sjovt for sig selv. Lasse har haft en masse sjove oplevelser som frivillig i KFUM og KFUK. – Det var utroligt sjovt, dengang jeg var med til at lave underholdning på Ung Uge

2010, hvor vi lavede ”Paradise Hostel”.

Udover det så er det jo ellers bare altid dejligt, når tingene lykkes. Det oplevede jeg her efter sidste TeenEvent. Da det var færdigt, havde jeg en fed fornemmelse, fordi det lykkedes, og så var det rigtig dejligt at have nogle at dele denne fornemmelse med.

Del din holdning Har denne artikel vakt din interesse? Eller har du måske nogle ting, som du godt kunne tænke dig at fortælle ungudvalget?

Eller har du fået en fantastisk god idé?

– Vi vil gerne modtage både ris, ros, spørgsmål og idéer. Personligt oplever jeg, at der er en masse indforståethed i KFUM og KFUK, og mange nye medlemmer ved ikke, hvad ”plejer” er, og den vil vi gerne af med. Derfor opfordrer jeg alle til at deltage på fx landsmødet, hvor der skal besluttes nogle store ting, og så skal der debatteres en del. Vi har også et frivilligt lederkursus i uge 42, hvor alle ledere er velkomne. Det bliver super fedt!

Lasse

Simon Line Erika

Louise

Gitte

Ea

21

KFUM og KFUK praesenterer

Hvis du er mellem 16 og 20 år og er ungleder eller har en ungleder gemt et sted i maven, er det nye kursus K:B:H lige noget for DIG! Kurset foregår på Interpoint på Vesterbro fra den 15.- 21 oktober. Vi skal både nyde, at det er efterårsferie i København, og at vi får mulighed for at lære en masse nye fede ting, mange forskellige steder i København - måske i Rundetårn, Ungdomshuset og Christiania. For man skal ikke være i et kedeligt mødelokale for at kunne blive klogere.

På kurset vil du lære en masse om personlig fremtræden, kommunikation, konflikthåndtering, projektplanlægning og meget mere. Og vi skal også ud og afprøve nogle af alle de redskaber som vi får med i bagagen i løbet af kurset. Desuden bliver det en rig mulighed for at diskutere og reflektere over; identitet, tro og kunnen. Dette er altså et kursus, der tager udgangspunkt i dig og dine evner, sparker selvtillid og gå-på-mod i dig og forbereder dig Elisabeth på, at blive den bedste leder i netop din lokale klub eller frivillig i dit Søgaard, drømmeprojekt.

Os, der står bag kurset, er unge frivillige, som ønsker at give nogle af vores erfaringer videre og sammen med jer blive lidt sejere, til det vi er gode til. For hele kurset skal man blot af med 995 kr. - og husk din lokale forening vil garanteret gerne give tilskud.

Brug en uge med os, bliv klogere og verdens bedste ledere i fede omgivelser.

Vi ses!

Kig forbi vores facebook-gruppe: K:B:H 22

ku rsusleder

Kender du Superdøgn?

Bliver du 18 til næste sommer, så se lige her?

Superdøgn er tilrettelagt af unge KFUM og KFUKere, og det er weekenden for dig, der gerne vil være med til en helt unik weekend sammen med andre på din alder.

Superdøgn 2013 løber af staben i foråret 2013. Hold øje med www. kfum-kfuk.dk og Faze for flere informationer.

Men én ting er sikkert: DET ER FEDT!

23

Anmeldelser

Musikvideoen til nummeret ”Typical” fra deres første album ”Mutemath” fik en grammynominering i 2007, i kategorien ”Best Short Form Video”.

Den, og resten af albummet, er helt sikkert også et kig og en gennemlytning værd.

N EW YO R K TI M ES B ESTS E LLE R

MUTEMATH • Armistice Af Kåre Buskov

Portræt af en spion

CICERO

Af Mathilde Møller Bech

Spioner er ikke bare noget der er forbundet med den kolde krig og DDR, nej de findes stadig i dag! Det bliver man overbevist om, når man har læst Portræt af en spion af Daniel Silva. Det er godt nok en roman, og det meste i bogen er altså fiktion, men idet forfatteren er tidlige udlandskorrespondent og derfor ved noget om terror og historiske forbindelser mellem lande bliver bogen lidt mere overbevisende og troværdig. Det er blandt andet det som bogen handler om, da hovedpersonen Gabriel Allon er spion der forsøger at bekæmpe ekstremisme og terrorangreb. Sammen med sin hemmelige israelske efterretningstjeneste forsøger han at opklare hvem der står bag bombeattentater i både København, Paris og London.

Det er en spændingsroman udover det sædvanlige hvor vi bliver præsenteret for en politisk underverden hvor specialstyrker og skjulte efterretningstjenester arbejder både med, men også mod hinanden. Det er ret spændende at den historiske del af romanen er realistisk, for eksempel så er forholdet mellem israelere og palæstinensere skildret i bogen som en vigtig del handlingen.

Forholdet mellem fiktion og fakta spiller godt sammen, nogen gang bliver bogen måske endda lidt for virkelig.

Alt i alt en rigtig god bog, man skal holde ud selvom den er lidt sløv i starten, det er det hele værd!

24

MUTEMATH er et amerikansk alternativt og eksperimenterende rock band fra New Orleans i USA. Bandet fandt sammen i 2004 og siden dette udgivet 3 fulde albums; Mutemath(2006), Armistice(2009) og Odd Soul(2011), samt et par EP’er. De er blevet kendt som et sublimt live band på grund af deres livlige forsanger Paul Meaney og energiske trommeslager Darren King, og er bl.a. kategoriseret som ”the 1# band you need to see before you die” af musikmagasinet Alternative Press.

Albummet ”Armistice” blev udgivet som sagt udgivet 2009, og indeholder bl.a. singlerne ”The Nerve” og ”Backfire”, samt det medrivende nummer ”Electrify” hvor rytmefødderne har svært ved at forholde sig roligt i de 3 minutter og 49 sekunder nummeret varer. De har også en mere rolig og ballade-agtig side, som især kommer til udtryk i det klaver-drevne nummer ”Lost Year”. Sidst men ikke mindst findes nummeret ”Spotlight” også på pladen, der er med på soundtracket til den første Twilight film.

Hvis du er frisk på et nyt pust med et eksperimenterende (på den gode måde) rock band, er MUTEMATH og albummet ”Armistice” helt klart en anbefaling værd.

DVD: The Hunger Games Af Thomas Vad

I filmen ”The Hunger Games” er vi os i fremtidslandet Panem, der er inddelt i 12 distrikter, og som alle styres af det mægtige Capitol.

Hvert år skal hvert distrikt finde to repræsentanter til at deltage i det landsdækkende reality-show. Et spil på liv og død.

VIND!

I spillet skal deltagerne kæmpe mod hinanden, indtil kun én overlevende står tilbage. Da den 16-årige Katniss’ lillesøster udvælges som deltager, melder Katniss (Jennifer Lawrence) sig frivilligt og tager hendes plads.

Vil du vinde filmen med de gode anmeldelser?

Sammen med distriktets udvalgte mand, Peeta (Josh Hutcherson), skal de to nu kæmpe om liv eller død. Kun en kan overleve.

Hvad hedder den kvindelige hovedperson i The Hunger Games?

Det er en fantastisk film. Kortere kan det ikke siges. Man er indlemmet i det fantastiske univers fra start, og det er afgjort en fire ud af fem stjernens film. Der er rigtig meget action, og samtidig tager filmen på flere måder uventede drejninger.

Faze udlover The Hunger Games i en konkurrence.

Send dit svar på en mail til faze@kfum-kfuk.dk Vinderen får direkte besked.

The Hunger Games er en must see.

25

»Det bedste år i mit liv« Kvist William Fodbold eira Claraleyvi ball vol

reen JaKobndbGold Hå

eensberG arendseGyst mnastik

HIS logo Med skygge

Ikke tilladte versioner

Tlf. 56 31 20 50 www.his-haslev.dk

Du !

Du udvikler Du påvirker Du gir mening Du deltager Du modnes Du elsker Du ånder Du tror Du er

Du gør en forskel

HUSK es Dag

olernmber k s r e t te Ef

p 30. se -17.00 .00 kl. 13

Bøger m.v. fra Unitas Forlag Bag det ydre

- en andagtbog for unge og andre voksne

Sammenslutningen af

Af Torgny Wirén

EFTERSKOLER

“

& HØJSKOLER med tilknytning til KFUM og KFUK og Indre Mission

HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

S V A R PA AT I LV A E R E LS E N . D K

/KFUMogKFUKiDanmark

Katolsk Orientering - 2010

”

149,-

Fadervor og Trosbekendelse COMPLOT 12076-3

UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole Blidstrup Efterskole . Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole Farsø Efterskole . Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole . Hestlund Efterskole Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole Nøvlingskov Efterskole . Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole . Skrødstrup Efterskole Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands Efterskole . Sydøstsjællands Idrætsefterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole . Dronninglund Efterskole

Da jeg først kom i gang med bogen kunne jeg næsten ikke lægge den fra mig igen, de små historier handler ofte om hverdagsting som er knyttet sammen med livets store spørgsmål. Jeg kan varmt anbefale den til alle aldre. Den egner sig også til højtlæsning og refleksion...

Fadervor og Trosbekendelse - nu i “dankortstørrelse”.

Fadervor står på den ene side af kortet og Trosbekendelsen på den anden.

I pakker af 20 stk.

49,-

fås på www.unitasforlag.dk

KURSUS AF KFUM OG KFUK I DANMARK FOR 16 -20 ÅRIGE

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

UMM ID-nr. 46679

15. - 21. oktober 2012 Kobenhavn