FAZE nr. 2, 2015 by YMCA-YWCA Denmark

FAZE 2 JULI 2015

TEM

Tro A:

VOXPOP MYANMARSTYLE � FATTIGDOM I BAGHAVEN � EFTERTANKE � TRO ER FAST TILLID

Leder Tro er tillid til en anden person… Det er et citat hentet direkte fra vores vox pop fra Myanmar. Da jeg sad og læste korrektur på denne udgave af FAZE, var det den sætning, der blev siddende i mit hoved. For mig er tillid og fordom modsætninger, forstået på den måde, at vi med fordomme kan kvæle en hver form for tillid. Og at vi modsat kan skabe stor tillid, ved at ligge vores fordomme på hylden, eller endnu bedre udforske det, vi er allermest fordomsfulde overfor. Og ja, det er da nemt for redaktøren bag skærmen at have den holdning. Men jeg skal være den første til at indrømme, jeg er fyldt af fordomme, det er jeg ret sikker på vi alle sammen er. Fordomme er svære at komme af med, fordi det kræver man yder en indsats, det kræver at man bryder en barriere, og når ind på den anden side af sin fordom. Jeg har været i Indien, og ja, der var af og til nogen jeg havde fordomme overfor. Blandt andet en gammel mand på en togstation. Ikke nok med han var gammel, han var også yderst usoigneret havde langt, fedtet hår og de længste negle jeg nogensinde har set. Jeg stod på stationen, fordi jeg skulle nå et 10timers tog, og jeg kunne hverken finde rundt, eller se nogen der kunne hjælpe mig, det var megavarmt, og det værste var, at der kun var 5 minutter til toget kørte, jeg havde ingen billet, kun en meget tung taske på ryggen. Jeg kiggede mig rundt, og nåede faktisk at tænke ”hvorfor kigger ham den gamle mand hele tiden på mig?” før jeg opdagede, han var på vej over mod mig. Jeg havde på ingen måder tid til at snakke med en gammel mand, og blev faktisk lidt irriteret på ham. I det øjeblik hørte jeg en klar stemme spørge ”Can I help you?” – jeg var ret skeptisk, men forklarede ham alligevel min situation. Manden fik guidet mig til billetkontoret, ja endda foran i køen, og pludselig sad jeg i det rigtige tog, 2 minutter før tid! ”Tak, fik jeg sagt, det var pænt af dig”. Og så sagde han det som satte sig fast; ”Det er karma. Jeg gør noget godt nu, og får det igen en anden gang”. For ham var det karma, for mig var det næstekærlighed – tillid til en anden person er tro. Tro er mange forskellige ting, og FAZE har forsøgt at bidrage med et par vinkler til temaet tro.

Indhold VOXPOP Myanmar style 4-5

Eftertanke 6-7

Quiz 10

Ten Sing 25 år 14

Jeg tror på... 18-19

Provokatour 20-21

Nøv og nødhjælp 22-23

Anmeldelser 24-25

God fornøjelse og en lille opfordring herfra, sæt ord på dine fordomme, så du kan få skovlen under dem! Bedste hilsner Mathilde Møller Bech Redaktør

Kolofon FAZE NR. 02/2015 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mathilde Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] REDAKTION: Mia V. Vad - Christiane Friis-Madsen · Astrid Mølle Bedsted - Heidi Lund Pedersen LAYOUT: Rikke Ploughgaard Schmidt FORSIDEFOTO: KFUM og KFUK i Danmark DEADLINE NÆSTE NUMMER: 1. august 2015 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200,- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 3/2015 UDKOMMER: September 2015

r e t t o r t e b o l G KFUM og KFUK’s nye rejsetilbud for unge på 16-19 år Globetrotter er en rejse for unge, der gerne vil udfordres, lære noget nyt om sig selv og verden, rykkes – og have det for fedt i et stærkt fællesskab med gamle og nye venner. På Globetrotter får du mulighed for at: Blive udfordret både fysisk og mentalt i alt fra vilde adventure-aktiviteter til heftige diskussioner og grænseoverskridende udfordringer Lære noget nyt om dig selv, dine styrker og svagheder, og hvilken rolle, du spiller i et fællesskab Møde unge YMCA’ere fra en anden del af verden og opleve deres hverdag, høre deres tanker om verden og prøve kræfter med det frivillige arbejde, de laver i YMCA Finde din helt egen Y-dentity og med den, få redskaber og muligheder til at dyrke den i KFUM og KFUK når du kommer hjem Opleve et andet land med en kultur, der er meget anderledes end det, du er vant til Blive en del af et fedt fællesskab – både med gamle venner og nye venner

Du skal være hurtig!!

10.-17. oktober 2015

Hvem?

20 unge på 16-19 år, der er færdige med folke- eller efterskole, samt 4 voksne frivillige rejseledere fra KFUM & KFUK.

Hvor?

Ca. 1.500 km fra Danmark! Destinationen afsløres i slutningen af juni måned, så følg med på Facebook og KFUM & KFUKs hjemmeside.

Hvor meget?

Turen kommer til at koste 3500 kr. – det er billigt! (Inkl. fly, overnatning, aktiviteter og forplejning). Spørg gerne din forening om tilskud. Ikke-medlemmer betaler eventmedlemskab på 125 kr.

Hvordan kan jeg lære mere?

Find os på Facebook og på KFUM & KFUKs hjemmeside. Du kan også allerede nu, følge alle forberedelserne på snapchat under navnet: GlobetrotterDK.

facebook.com/GlobetrotterDK GlobetrotterDK

Tilmelding:

Du skal være hurtig, vi åbner tilmeldingen 25. juli og lukker når de 20 pladser er fyldt op (senest 10. august).

Af Maria Hougaard, KFUM og KFUK's praktikant i Myanmar

Voxpop I Myanmar er omkring 90 % af befolkningen buddhister. Kun 5 % er kristne. Jeg har taget en snak med nogle unge kristne i Yangon om kristendom, tro og om at være kristen i et buddhistisk land.

Christopher Thi Ha Naing, 19 Hvad er tro og hvordan kommer den til udtryk I din hverdag? For mig kommer troen fra kærligheden. Jeg stoler på min far, fordi jeg elsker ham. På samme måde har jeg tillid til Gud, fordi jeg elsker ham. Derfor er tro kærlighed. Selv om jeg ikke kan se ham, føler jeg velsignelsen fra ham hver dag, hver gang. Selv hvis jeg gør noget slemt, vil han aldrig forsømme mig. Han beskytter mig altid. Så jeg elsker ham, og jeg stoler på ham. Uanset hvad han gør for mig, hvordan han former mit liv, stoler jeg ham. Fordi jeg elsker ham. Det er hvad tro betyder i mit liv. Påvirker det din tro at bo i et buddhistisk land? Vi lever I et buddhistisk land, men som sådan påvirker det mig ikke. Nogle gange møder jeg mennesker fra andre religioner, som er meget stærke i deres tro. Jeg tror, alle religioner har denne slags mennesker, men det påvirker mig ikke.

Wendy Isabella Htun, 25, ledelsessekretær Hvad er tro? I Lukas 17,6 står der 'Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne i sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! Og det ville adlyde jer'. Det vers beskriver meget godt min opfattelse af tro – alt er muligt, hvis du ofrer dit liv fuldt ud til Jesus Kristus. Hvordan kommer din tro til udtryk I hverdagen? Troen på Jesus er meget vigtigt I vores dagligdag. Jeg lever mit liv gennem troen på Jesus. Han har beriget mig med en masse nåde og velsignelser. ’Jeg elsker dig, Herre, min styrke; Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn og min fæstning’ Salmernes bog 18,2-3. Jeg læser altid denne salme. Når jeg har problemer, tænker jeg på denne, og jeg følger Guds vej. Jeg tror ikke, at vi kan gøre noget på egen hånd, men ved at Gud hjælper os. Påvirker det din tro at leve I et buddhistisk land? Ja, det påvirker troen at leve I et buddhistisk land. Du er nødt til at være et godt eksempel for kristendommen, fordi du bor i et buddhistisk land. I Matthæusevangeliet 5,14-16 står der ’I er verdens lys[…] Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene’. Vi skal være lyset i mørket og skabe relationer på tværs af religioner.

Paul Zayar, 17 Hvad er tro? Tro er en simpel ting – det er tillid til en anden person. Hvordan kommer din tro til udtryk I hverdagen? Det gør den, ved den tillid jeg viser ham. Jeg går med Gud hver dag. Påvirker det din tro at leve I et buddhistisk land? Ja, vi skal arbejde på at vise Guds vej.

Læs mere om KFUM og KFUK’s projekt i Myanmar på www.minglabarmyanmar.dk 5

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” Hebræerbrevet kap. 11, vers 1.

13. september 2001: Nogle brandfolk fandt det her kors i ruinerne fra World Trade Center. Det blev af dem opfattet som om Gud var midt i alt det meningsløse.

Allerede få dage efter, at korset var fundet, blev det et samlingspunkt, som oprydningsarbejdere opsøgte for at bede sammen og finde styrke.

4. oktober 2001: Ikke engang en måned efter terrorangrebet på World Trade Center fejrede man gudstjenester omkring korset fra ruinerne. Troen gav arbejderne håb og kræfter midt i chok og sorg.

11. september 2001 oplevede USA det værste terrorangreb nogensinde, da terrorister fløj tre kaprede fly ind i World Trade Center og Pentagon. Billederne her er fra dagene efter angrebet.

Tanker om tro:

Af Morten Hougaard Sørensen, Kristendomskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark

Tro kan være lidt mystisk og svær at forholde sig til. For hvad betyder det at tro på noget, og hvad kan vi bruge det til? Men faktisk er tro noget helt grundlæggende i os - noget som endda er der, uden vi vidste det. Og pludselig kan vi opdage, hvor vigtig tro er. Det viser de tre billeder. Arbejderne, som skulle rydde op efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001, opdagede pludselig troens kraft, som noget, der gav dem håb og mod midt i al den død og ødelæggelse.

Tro kan hjælpe os med at være dér, hvor vi ikke selv føler, at vi kan bære det. Om det så er min hverdag, der er tung og ensom, eller om det er katastrofer og sygdom, så kan min tro pludselig titte frem og give mig nyt mod og håb. Som en slags trods, der siger: ”Det skal være løgn! Jeg tror på liv og kærlighed – og så må Gud tage sig af alt det, jeg ikke selv kan forstå.” På den måde er tro noget grundlæggende for os: En tro på det gode i livet – på trods af, at vi ikke altid kan få øje på det gode.

”…de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.” Esajas’ Bog, kap. 40, vers 31

Faze2faze

Abdul på Blåkilde

i d n i k i l Et b g a d r e v h s l u d Ab . . e d l i k a l pa B e l o k s r e Eft men trods t mange muslimer, ød m og t nd ke liv spørge e it 23 år lang ig haft modet til at dr al r ha g je r Jeg har igennem m fo , m betyder ende lidt om Isla od at spise svinek ød m t de ud det ved jeg skræmm rb fo og n om fem søjler, bø r ved jeg ikke mere fo or hv så , er en muslim hvad de lim us min ark er ca. 4 % m g? For at rette op på da te es i hverdagen. I Danm en er hv år er øder muslim bdul fly ttede for 3,5 A . ul bd A ed Islam, når nu jeg m m e es r jeg af talt at mød rummer intet mindr ha m n so de vi ilie m de fa en n gl si an ed m m i 9. a Malaysia sammen e på vej. Abdul går er m en r de siden til Danmark fr er så skende, og nå ja uslim. end far, mor og 7 sø kole, og så er han m rs te Ef e ild åk Bl på klasse en Af Heidi Lund Peders

og ud ”Jamen folk går ind med sko på…”

spørge Abdul ind Jeg starter med at nner, for som bø e glig til de fem da efterskoleophold, jeg husker mi t eget svæ rt at få propså vil de t væ re lidt i en travl efterpe t fem bø nner ind sning, sport, rvi de un d skoledag me b og hygge med rengø ring, morgenlø rer, at han ikke vennerne. Han forkla len, men at sko på beder, når han er g, så han da fre r hve m han tager hje dagsbø n og de kan væ re med til fre er i weekenden. efterf ølgende bø nn

re med til fredags mulighed for at væ e ikk n ha r rfo hvo r s bø nner. Jeg undrer mig ove bø n og weekenden gang om dagen blo t beder bare én e væ re. Abdul i stede t for helt at lad Bare et lille st ykke de t de t du mvar m so g, mi på r kigge flæskesvær? jeg ku nne stille, og meste spørgsmål, binder med Islam, af En af de ting jeg for r jo ind og ud siger: ”Jamen folk gå spise svi nekød. er for buddet mod at , så der må jeg væ relse t med sko på der blev serve e oft r Jeg husker hvo r nu tilbage på ske hu g Je ”. de be e jo ikk r eller flæskesteg ret lækre frikadelle er rundt omkri ng ske mo i g sø be ne mi r, da jeg gik på med dejlig sprød svæ e bliver sa t uden i ver den, hvor skoen Abdul, om er efterskole, og spørg rne vasket, inden for dø ren og fødde lækkerier. gle no n han spiser såda skeen. Abdul for t, de t gø r der er adgang til Mo elig tyd og rt kla Svare t er m ikke er vig tig t at han ikke at klarer, at de t for ha rer, han ikke. Han forkla , når han bare har bede i løbet af ugen

Abdul på Blåkilde

spiser svinekød, da grisen ifølge Islam er et urent dyr. Det kan være svært for os danskere som helligere svinekøde t at forstå, og Abdul fortæller da også, at vennerne nogle gange i sjov forsøger at lokke med lidt svinekød, for hvorfor ikke bare smage? Jeg tager mig selv i at tænke, hvor sejt det er at stå ved sin tro, som Abdul gør det, og så i så en ung alder.

Og så spiser man! Fra flæskesteg drejer samtalen sig over på Ramadan. Abdul forklarer, at Ramadan er en hel måned, hvor det ikke er tilladt at spise mellem 2.00-22.05. Jeg tænker på min egen uovervindelige appitit, og hvor sulten jeg kan blive efter kun et par skoletimer, ja jeg kan jo efterhånden ikke læse en bog uden at gnave på en gulerod eller et stykke slik. Jeg spørger derfor Abdul, om de da ikke bare må drikke vand. Abdul griner blot af mig, og svaret er selvfølgelig nej. Han forklarer så, at man kl. 22.05 spiser hvad man i en opskrift vil kalde en knivspids salt, hvorefter man drikker og spiser. Abdul smiler over hele ansigtet og gentager: ”og så spiser man..”. Afslutningen på Ramadan fejres med Eid, hvor hele familien samles, der uddeles gaver i form af penge, og så spiser man ellers, til man revner. Jeg spørger Abdul med et smil på læben, hvor mange de er sådan en aften, når hele familien er samlet. Han kigger opgivende på mig, men begynder alligevel med at tælle, og efter lidt tid kommer han frem til ca. 52 personer. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne Eid med juleaften med gaver

Faze2faze

og god mad, selvom min familie dog ikke rummer 52 personer, og juleaften derfor er en noget mindre fest hjemme hos min familie.

En, to, mange regler Ramadan, forbud mod svinekød og bønner, efterhånden går det op for mig, hvor mange regler der er i Islam og jeg spørger Abdul, om han ikke bliver træt af at overholde dem alle. Abdul tænker sig lidt om og svarer så, at Allah ser alt, så hvis de gode gerninger ikke opvejer de dårlige, vil man komme i helvedet, og forklarer at det ikke er nogen træls pligt at overholde disse regler, men blot en del af Islam. Abdul erkender dog til sidst, at reglen om at man ikke må spille om penge er den sværeste regel at overholde, for hvilken dreng i 9. klasse elsker ikke at oddse på sit yndlingshold, og så især når holdet hedder FC. Barcelona, som det gør i Abduls tilfælde.

mine tanker og fortæller bl.a,. at han deltager i andagterne som alle andre. Selvom Abdul ikke er kristen, og andagterne for ham ikke handler om det kristne budskab, deltager han og nyder især at synge med på sangene og være en del af fællesskabet og spørgsmålet er, om mange af hans kammera ter ikke har det på samme måde. Abdul smiler og tilføjer: ”For de der sange er nu ret gode, men jeg har ingen ide om, hvad jeg synger om”.

Fællesskab har ikke en religion Islam betyder meget i Abduls hverdag, og drømmen om en dag at få mulighed for at besøge Kabaen i Mekka er en drøm, mange af hans kammera ter ikke deler. Udover det er Abduls hverdag ikke anerledes end de resterende elever på efterskolen. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at det nogle gange må være svært at være muslim på en kristen efterskole. Abdul afviser dog

, o r t e k k i l a k s ”Du ” e d i v l du ska

n e z z qui

Budd ion)? a. Hi nduisme, me (ingen relig , islam og Ateis m do b. Kr isten ? Islam , Hi nduisme og c. Kr istendom

r talemåden; 2. Hvad betydee bjerge? bjerge? tro kan fly tt lig talt kan fly tte ve sin tr o bogs ta a. At man med fly tte bjerge? n ka b ka ss lle man opnå b. At man i fæ på noge t, kan r en st æ rk tr o c. Hv is man ha g? fant as tiske tin eller ud re tte

der mine dette ”Selv un ig været v re sk m ve . H 3 ing har jeg aldr st ørste udsvforstand, at jeg har benæg ateist i den stens” i et brev til John tet Guds eksimaj 1879? Fordye d. 7 n? a. Isaac New to in? rw Da les b. Char d? eu Fr d un gm c. Si

Magda e noge t a. Fordi Mar ia ttig og ikke havd agdalene var fa M ia ar M i rd b. Fo te sit tr oende og fulg hje m? e var oprig tig len da ag M ia c. Fordi Mar andr e? et for at lyt te til hjerte i sted

ar t du har lemåden ”Så snrstår….” ta ør ig rd æ F . 5 lv, så snar t fo ar t fors tår du al t”? tillid til dig se dig selv, så sn har tillid til tår du at a. ”Så snar t du lv, så snar t fors r tillid til dig se ha du t ar sn å b. ”S fors tår leve”? selv, så snar t har tillid til dig c. ”Så snar t du ed livet ”? meningen m

3b - 4c - 5b. Svar: 1b - 2c -

ioner i e st ørste relig tr de er d va 1. H verden? ? hisme og Islam

fordi? agdalene til sig M ia ar M g to 4. Jesus et i Jesus? lene var forelsk

AfstEd MoD MyanmAr

U-landsholdet fra Silkeborg Højskole som skal til Myanmar.

Om ganske kort tid drager jeg af sted mod Myanmar i to måneder. Turen er sammen med 13 andre fra Silkeborg Højskoles u-landslinje. En stor del af tiden skal vi være en del af KFUM og KFUK og FDF’s internationale projekt, Minglabar Myanmar. Af Astrid Møller Bedsted

Volontør-træning i YMCA Yangon.

De første par uger skal bruges i hovedstaden Yangon, hvor vi skal lave højskole med andre unge fra YMCA. Efterfølgende skal vi i nogle uger deltage i forskellige projekter. Jeg skal deltage i et såkaldt ”Vunerable Youth Project”, et slags værested for unge. Her skal vi lave aktiviteter med de unge. Vi skal blandt andet lave træning i frivillig ledelse, tale om civilsamfundet og mange andre øvelser. En udfordring ved at skulle til et land som Myanmar er, at vi ikke konkret ved hjemmefra, hvad vi skal deltage i dernede, og derfor har man mange forventninger.

Myanmar er et land på vej ud af et militærdiktatur, hvilket naturligvis giver mange udfordringer for landet og den enkelte borger. I Myanmar er cirka 80% af befolkningen buddhister, mens cirka 4% er muslimer og 5% er kristne, hvilket ofte giver minoritetsproblemer, der igen giver diskrimination. Det er for eksempel umuligt for en ikke-buddhist at stille op som præsidentkandidat. Denne religionsdiskrimination ligge op til overvejelser, fordi vi skal ned og besøge YMCA i Myanmar. YMCA er jo en kristen organisation. Den ulighed og uretfærdighed, der er mellem forskellige religiøse grupper i Myanmar er ikke noget, vi er vant til at opleve herhjemme i Danmark. Vi er opvokset med at måtte sige og gøre, som vi vil.

men ikke mindst hvilke ligheder de har, når Danmark og Myanmar har to vidt forskellige religioner som grundlag. Jeg tror det bliver enormt spændende at vi, på trods af at vi er unge mennesker med mange forskellige udgangspunkter, samtidig kan mødes om den samme organisation YMCA/KFUM og KFUK. Derfor håber og tror jeg, at vi gensidigt kan lære noget af hinanden. Det glæder jeg mig virkelig til!

Voluntør-program i YMCA. Bygning af et aktivitetscenter for ældre.

Når burmeserne hovedsagligt er buddhister, bliver det også interessant at se, hvorvidt vores samfund er forskellige,

e l o k s r Ef te s ris ten tine K E S e n L og A n RSKO ifbjerg LLANDS EFTE Y Silas R STJ

Tro kan være en svær størrelse at snakke om. FAZE har mødt nogen seje, reflekterende efterskoleelever og stillet dem et par spørgsmål om lige netop tro – tjek ud hvad de tænker.

YDV FRA S

ogh Peter Hausgaard Kr ERSKOLE EFT VE HA STRUP FRA FRØ

Ingeborg Nørgaard, Tine Heb sgaard og Astrid Lund FRA BJERGET EFTE RSKOLE

Victoria Hejslet, Klara Chris tensen og Jesper Thomsen FRA DRONNINGLUND EFTERSKOLE

r e g i s g Hv is je d siger a v h , o r t du så?

Silas: Tryghed. Anne Stine: Kristent fællesskab. Peter: Jeg tænker som det første Gud og Jesus. Det gør jeg fordi, jeg selv er Kristen. Gud og Jesus betyder utroligt meget for mig. Ingeborg: Tro, håb og kærlighed. Tine: Religion. Astrid: Gud. Victoria: Det første der falder min ind når jeg hører ordet tro er gud. Gud spiller en stor rolle i min tro, og derfor er det gud som er det første, der falder mig ind. Klara: Tillid. Tillid til at verden ikke går ned i morgen. Tillid til Gud. Tillid til dem jeg elsker. For mig er tro = tillid. Jesper: Tro er tro og ikke videnskab, det er det gode ved tro. Du kan tro hvad du synes giver mening for dig og hvad der har betydning for, at du kan leve et godt liv. Jeg synes heller ikke man skal finde ud om der er noget mere mellem himmel og jord fordi, så er det jo ikke tro ;)

P O P X VO

Har efterskolen ændret ved dit syn på tro?

Silas: Tja, jeg har fået mere viden, men troen er stadig den samme. Anne Stine: Ja, det har gjort mig mere sikker i troen – mere tryg. Peter: Efterskolen har i den grad ændret mit syn på tro. Inden jeg kom på efterskole, var jeg kristen, fordi jeg er vokset op i en kristen familie. Troen har bare ikke altid haft en så stor betydning for mig. Jeg var egentlig bare kristen, fordi mine forældre var. Da jeg tog på efterskole, blev det dog meget mere personligt for mig. Tine: En lille smule. Jeg har været vant til at komme i FDF, hvor troen jo også var der. Men på Bjerget tænker jeg mere over det. Når lærerne taler om tro, tager de det ned på et plan, så man kan sætte det i forhold til sin egen hverdag. Ingeborg: Lidt, men jeg har altid haft et åbent synspunkt i forhold til tro. Men jeg er meget enig i mange af de ting, som lærerne siger. Astrid: Det har fået mig til at tænke mere over det. Fx tænker jeg meget over næstekærlighed – det er godt at stræbe efter, men det er svært at praktisere. Victoria: Nej, efterskolen har ikke ændret mit syn på tro. Jeg var meget afklaret med min tro inden jeg startede, men jeg har helt sikkert lært en masse nyt og fået en masse ny viden om tro med i min kuffert. Klara: Det har måske ikke ændret mit syn, men det har pudset mine beskidte briller. Jeg har altid vidst at Gud var der, men jeg har aldrig vidst at han var så stor og så betydningsfuld. Efterskolen har vist mig at jeg ikke står alene med mine spekulationer omkring livet. Jeg har nogle valg som jeg selv må tage, men jeg kan altid søge hjælp og få den hjælp udleveret. Jesper: Ja! Meget! Før jeg kom på efterskole var tro bare tro. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge det til og det havde ikke nogen mening for mit liv den gang. Men her på efterskolen har det givet mening for mig. Efterskolen får forklaret tro på en måde som man kan forstå det. man kan se mening i alle historierne fra det nye testermente, og hvad for en livsforståelse for livet de giver os.

Er troen stadig relevant i dag?

Silas: Ja, er du sindssyg! Det er meningen med livet – det er at leve i håbet. Anne Stine: Ja. Jeg ved ikke, hvor jeg ville være, hvis jeg ikke havde noget at tro på. Ellers er der ingen idé med livet. Peter: Troen er i den grad relevant i dag. Jeg synes, det er dejligt at have en far, man altid kan komme til, uanset hvilket humør man er i. Det giver sådan en ro indeni, når man f.eks. har bedt til Gud. Troen er relevant fordi, jeg har brug for at have nogen, der er større og bedrevidende end mig, som jeg kan komme til. Tine: Ja. Det er den bare. Jeg tænker over det, lærerne siger til morgensang og reflekterer over det. Astrid: Det synes er lidt svært at svare på. Men i svære situationer tror jeg, at man kan bruge det til rigtig meget. Ingeborg: Ja, fordi det har bare altid været en stor del af min tid. Jeg har brugt meget tid på det gennem KFUM og KFUK. Jeg kan godt lide at være sammen med nogen, som også er troende. Man må ikke glemme næstekærlighed. Victoria: Ja, efter min mening er troen helt bestemt stadig relevant i dag. Efter min mening er troen relevant i det du kan bruge den til noget. Det at du kan bede om hjælp, sige tak eller noget helt tredje er det som gør den relevant. Klara: For mig er troen helt klart relevant! For uden tro vil jeg ikke have tillid. Og tillid er nødvendigt hvis jeg vil leve et forholdsvis normalt liv. Jeg ville ikke kunne stole på min nabo, fordi ham ”troede” jeg ikke på. Det er vigtigt at vi har noget at tro på. Både i forhold til hinanden, men også til Gud. Vi er nød til at stole på at han vil tilbringe en til dag med os. Jesper: Ja, tro er relevant i dag, men på en anden måde. Før i tiden var det for at få en forklaring på alt det man ikke vidste. Nu er det for at gå lidt i mod videnskaben fordi f.eks. man ikke kan forstå at der ikke er noget efter døden.

Ten sing tillykke med de 25 책r!

Tro er fast Kender du en som har mistet et familiemedlem eller en ven? Man vil så gerne hjælpe, men hvordan? For mange af os kan døden være svær at snakke om. Og er det overhovedet muligt at tro på, at der findes en Gud, når man oplever store traumer som at miste sin far? FAZE har mødt Martin, en sej nordjyde, til en snak om at miste, om tro og om venskaber. Af Mathilde Møller Bech og Martin Graversen

For mange af os er det svært at få begyndt på hele snakke om at miste. Hvordan finder du overskuddet til at sidde her og snakke med FAZE, og alle andre? Jeg har lært hjemmefra, af far og mor, at den bedste medicin mod det som gør ondt, forstået som det der kan gøre ondt i livet, er at snakke. I min familie har vi altid snakket meget om tingene, vi snakker om hvad som helst, opgaver i landbruget, politiske spørgsmål, eller når man ikke har det godt. For mig letter det helt vildt meget, når jeg kan snakke om det, som tynger mig, det som jeg er ked af, og det som jeg synes er svært. Heldigvis har jeg mange gode venner, som gerne vil snakke med mig, selv om de ikke forstår, hvad det vil sige at miste en far. Men for mig giver det en rigtig god fornemmelse i kroppen, når jeg kan fortælle om, hvordan jeg har det. Hvordan har du det med, at dine venner spørger ind til din far? Jeg tror, det er enormt vigtigt, at man som ven accepterer, at man ikke kan sætte sig ind i, hvordan det er at miste en man holder af, for det kan man simpelthen ikke. Det bedste er at være der, lade ens ven vide at der altid er et øre der vil høre, give et kram, eller en kop kaffe.

For mig har det været til stor hjælp, at så mange har taget sig af mig og har ladet mig tale øerne af dem, og ligeledes givet mig en masse kram, og langet en masse kopper kaffe over. Derudover har det også givet nogle helt vildt fantastiske venskaber, hvor frimodighed og ærlighed har gjort, at man bare er så tæt knyttet. For mig har det været godt at vide, man ikke er alene, men at man har folk omkring sig. Det kan være svært at forstå, at man kan blive ved med at tro på Gud, når nu man mister sin far – hvad tænker du om det standpunkt? Tro har altid fyldt meget i mit liv, det er noget, som virkelig har betydet meget for min mor og far, at deres børn skulle høre om Gud. Derfor har især min barnetro været enorm stærk, fordi min mor og far gjorde en del for det. Men det klart, da min far blev syg, og ligesom var på vej mod enden blev frustrationen på Gud større og større. Jeg var faktisk ret vred på Gud på et tidspunkt, virkelig sådan at jeg banede og svovlede ham langt væk. På et tidspunkt engang i november 2013, var jeg til et foredrag, med hospitalspræsten Preben Kok. Preben Kok var meget syg som barn, og han snakkede netop om de samme følelser, som jeg gik rundt med. Følelser som frustration, meningsløshed,

irritation og vrede over Gud. Preben Kok blev så vred på Gud, at han fyrede ham: ”Farvel og tak Gud, du kan ikke bruges til en skid.” Men som han så fortæller, forsvandt Gud ikke, han blev hos hans side, og Preben mærkede ham, mere end nogensinde. At man lige pludselig i al sin vrede og frustration mærker Gud endnu mere, efter man netop har fyret ham, er at erkende at man er magtesløs og at man som menneske har brug for at ligge sine bekymringer og frygt over i noget, der er større end en selv. Da jeg erkendte min magtesløshed, mærkede jeg også Gud, jeg accepterede at i den situation jeg var i, kunne jeg ikke selv klare det, men at jeg havde brug for den kærlige og almægtige Gud, som min mor og far lærte mig at kende fra barnsben. Har du nogle oplevelser hvor du ligesom føler Gud var tilstede? Det er et rigtig godt spørgsmål! Aftenen før min far døde tog vi min fars Salmebog og hans Bibel med ud på sygehuset. Det var de to bøger der betød allermest i hans liv. Det var hans røde tråd her i livet. På et tidspunkt stod min mor og bladrede i Biblen og fandt frem til et bibelvers, som hun først læste for sig selv, og bagefter læste højt. Selve bibelverset står i Hebræerbrevet kapitel 11 vers 1 ”Tro er fast tillid til det der håbes

tillid... på, overbevisningen om det der ikke kan ses.” Jeg er ikke i tvivl om, at Gud havde en plan med, at netop det vers skulle læses for min far. For netop det at tro er noget af det allervigtigste i så svær en situation som min fars sidste dage. Det blev virkelig til virkelighed for min familie og jeg at midt i en af livets allersværeste situationer, så får vi læst det bibelvers, som fortæller os det, som vi netop havde brug for. Der tror jeg, at Gud stod midt i blandt os. Hvad har det betydet for dig at være en del af KFUM og KFUK, før, under og efter din fars død? Det har været rart at have mennesker omkring sig, som man kan dele sin tro med, og som altid er gode at drikke kaffe med. Det er jo venner som alle mulige andre, der er bare det ekstra, at vi har troen på Gud tilfælles. Hvis du skal give et godt råd til os der kender nogen som står i en situation som din, hvad skulle det så være? Gode råd er dyre, vi reagere forskelligt i svære situationer i livet. Men det vigtigste er, at du viser overfor din ven, at du er der, uanset om det er for snakken, kaffen og krammet. Jeg vil mene det vigtigste er at man altid viser sin ven, at man er der uanset hvad. Og til dem som står i din situation? Min far havde et motto under hans sygdomsforløb. Mottoet blev til en enorm styrke for mig. Min fars motto lød således: Hold jer positive. Tag en dag ad gangen. Tal med hinanden.

Billedserie af Liv Kondrup og Laura Storm Yde

Jeg tror p책...

Jeg tror p책, at sommeren kommer.

Jeg tror p책, at bussen kommer til tiden. 18

Jeg tror på lyset i mørket.

Jeg tror på at have tillid til andre mennesker.

Jeg tror på, at mine venner og familie altid er der for mig. 19

Provokatour

gennem 6 øjne Af Katrine Hummelshøj Madsen, Mathias Sebastian Rasmussen og Andreas Lynge Petersen

”Wauv, jeg er træt - sådan virkelig smadret. Både fysisk og psykisk”. Når jeg i dag åbner min logbog fra turen, er dette den første sætning, jeg har skrevet lørdag formiddag lige inden hjemrejsen. Provokatour var en uge med fuld drøn, hvor vi i den grad blev fyldt op med mange indtryk og meget ny viden. Igennem undervisningen har jeg lært at forstå mennesker bedre, i forhold til den måde vi agerer forskelligt på, og hvad der ligger til grund for det. Det har været enormt givende at lære om forskellige personlighedstyper, samt hvilke roller man indtager i grupper i forskellige situationer, fordi ens viden derom gør det lettere at være sympatisk og forstående overfor sine medmennesker. Jeg fandt det relevant, fordi undervisningen var personlig på den måde, at vi alle skulle teste og finde os selv i det. Uden tvivl har jeg fået mange redskaber, man kan benytte som leder, hvilket også gælder i forhold til konfliktløsning, innovation og sammenspillet mellem krop og sjæl. Et af de største indtryk jeg fik var gennem en øvelse, hvor vi to og to skulle fortælle hinanden vores livshistorie på en halv time, hvor den anden ikke måtte afbryde. Det var imponerede, hvor meget denne halve time ændrede, og hvor tæt vi knyttede et bånd af det.

Troen og det sociale Provokatour var ikke bare en rejse fra København til Berlin. Det var også en mental, religiøs og social rejse, hvor vi

alle gennemgik en personlig og social udvikling. De fælles samt individuelle udfordringer, vi skulle gennem, var mentalt krævende, men de skabte samtidig en stærk følelse af samhørighed. Udfordringerne medførte altså, at vi som deltagere lynhurtigt skabte gode sociale bånd mellem hinanden, og der var samtidig en fælles holdning om, at vi både i forhold til udfordringerne, men også selve troen skulle bakke hinanden op. Et godt eksempel på det med troen var, da vi en aften besøgte en gruppe mennesker, der tilhørte en kristen trosretning ved navn Vineyard. Vi skulle udfordres på vores tro, hvilket vi i høj grad også blev, da vi for en aften var med i deres religiøse fællesskab. Vi havde en snak om, hvad tro var for os. Vi erfarede hurtigt, at vores tilgang til ’det med Gud’ var mere fri og mindre rituel end deres. Da vi som gruppe tog hjem derfra, var følelserne for troen meget tændte, og vi var tydeligt berørte af de tankevækkende syn på tro, vi den aften havde fået åbnet øjnene for. I dette øjeblik var det skønt at mærke det trygge fællesskab, vi på kort tid havde skabt sammen.

Personligt udfordret på tro og psyke En stor del af Provokatour er, at rykke sine personlige grænser men også sine trosmæssige grænser. Dette kom igennem ved førnævnte aften hos Vineyard,

men også på en tur til et muslimsk fællesskab. Vi mødte en åbenhed og imødekommenhed. En sjov beretning imamen fortalte var, at han om formiddagen inden vores møde med ham, havde været til gudtjeneste i den danske sømandskirke 3 huse væk fra moskeen. Denne åbenhed ændrede personligt på mit syn på, at religion er en personlig ting, og at vi alle kan leve fredeligt med hinanden, hvis vi blot lytter til hinanden, frem for at råbe op om vores egen tro. En anden vigtig del er de personlige udfordringer. Instruktørerne fandt til hver deltager en ting, vi skulle gøre med det formål at rykke en personlig grænse. Personligt måtte jeg, Andreas, ikke tale i 6 timer. Katrines var at fortælle om en personligt svær tid, og Mathias fik bind for øjnene i en frokostpause, hvilket han ikke måtte tage af, før han var færdig med at spise. Min personlige udfordring ramte lederne lige i øjet! Jeg har meget på hjertet, så det var vanskeligt for mig ikke at kunne ytre mig. Dette åbnede dog øjnene op for mig, at jeg godt kan lægge ansvaret fra mig i opgaver og samtaler og ikke behøver tage teten hver gang. ”Tale er sølv, men tavshed er guld” kom til sin fulde mening her. Jeg tror, jeg taler for alle deltagere, når jeg siger, at vores udfordringer ramte plet og rykkede vores grænser på den gode måde.

Fattigdommen findes lige i vores baghave 18 elever på Nøvlingskov Efterskoles nødhjælpshold fik en på opleveren og noget at tænke over efter nødhjælpstur til de fattigste dele af Rumænien. Af Brian Ravn Galsgaard

Mennesker der dør af sult og er så fattige, at de dårligt har råd til at købe tøj – det er da en by i Afrika? Nej, lyder svaret fra Karoline Nygaard, Jakob Laursen og Niels Sloth. ”Man tror det er løgn. Men den ekstreme fattigdom findes desværre også her i Europa”, siger Niels Sloth der sammen med 17 skolekammerater fra 10. klasse på Nøvlingskov Efterskoles nødhjælpshold, lige er vendt hjem fra en lille

uges nødhjælpsarbejde i Ocna Mures, der er en lille by i nogle af Rumæniens fattigste egne.

Støtte til projekter i Rumænien Eleverne fra Nøvlingskov havde samlet i alt 60.000 kroner sammen i kontanter og medbragte desuden tøj og legetøj, der var doneret fra forskellige sponsorer. Pengene blev overdraget til en kirkelig organisation i Ocna Mures, der dels driver et børnehjem for forældreløse, og dels kører et madprojekt, der sørger for, at der bliver delt mad ud med jævne mellemrum i de små landsbyer i området. Her bor primært romaer og sigøjnere.

”Det var en meget speciel oplevelse at komme ud i landsbyerne. Det er så fattigt og trøstesløst, at man slet ikke kan forestille sig det. Vi mødte en 14-årig pige, der var blevet friet til tre gange i løbet af det sidste år. Og de kunne slet ikke forstå, at jeg ikke havde et barn, for jeg er 16”, fortæller Karoline Nygaard, der også har svært ved at glemme de huse, som menneskene der boede i. ”Det er jo nærmest skure. Nogle er utætte. Nogle uden døre og vinduer. Og ingen var isoleret. De fortalte, at der er en del, der fryser ihjel om vinteren. Men at de forsøger at holde varmen ved at hente træ oppe i bjergene, og så tænde bål inde i hytterne. Det betyder så bare, at en del af dem får nogle alvorlige forbrændinger. Enten fordi de vælter ind i bålet – eller fordi der går ild i hytten. Man havde mest bare lyst til at tage alle de små børn med, så de kunne få en chance et andet sted. Det var virkelig råt”, siger Karoline Nygaard.

at tage en tur til Rumænien. For det er et område, som er totalt overset hjemme i Danmark”, siger hun. Hjemme på efterskolen er Jakob Laursen også kommet til at se noget anderledes på sin hverdag. ”Man bliver godt nok taknemlig, for alt det man har, når man har været ude at besøge sådan et område. Det har vist været en øjenåbner for os alle sammen. Jeg tror nok lige, at der går noget tid, før der er nogen af os, der sådan for alvor brokker os over hverdagen herhjemme”.

lave værksteder til træ og metal. For nogle af de penge de fik sidste år, har de lavet en frisørsalon. På den måde kan både pigerne og drengene få sig lidt uddannelse. På den måde er der større chancer for, at nogen af dem kan klare sig selv og komme ud af fattigdommen. De siger selv dernede, at det går den rigtige vej, selv om det er med bittesmå skridt, så der er positiv udvikling. Heldigvis”, siger Karoline Nygaard.

Kirken hjælper med uddannelse Selv om der var mange rå indtryk, så er de tre alligevel også fulde af håb for området omkring Ocna Mures. ”Kirken dernede gør et stort stykke arbejde og har fået fat i en del af romaerne dernede. Halvdelen af de penge vi havde med, skal bruges til at

”Det kunne være fedt at blive volontør” Hun har også fået lyst til at tage til Rumænien og hjælpe igen. ”Det er jo begrænset, hvad man kan nå at rykke, når man kun er dernede i tre-fire dage. Jeg havde allerede tidligere tænkt, at det kunne være fedt at komme ud som volontør. Det har jeg endnu mere lyst til nu. Jeg kunne også sagtens forestille mig

Anmeldelser

Pitch Perfect 2 Filmen er en udemærket version af den klassiske amerikanske teenage-cliché, vi har set i så mange versioner. Før du læser videre, så du vide handlingen bliver spoilet, så hvis du gerne vil have spændingen intakt, skal du vente med at læse videre. Nå, men Bellaerne bliver udvist fra at optræde på deres tourné rundt i USA, grundet ”Fat Amys” lille uheld til præsidentens fødselsdag og turen bliver så overtaget af de tyske verdensmestre, Das Sound Machine og Bellaernes eneste chance for at genvinde deres popularitet i a cappella samfundet samt det meste af USA er, at vinde verdensmesterskabet i a cappella som bliver afholdt I Danmark. På deres vej til verdensmesterskaberne gennemgår Bellaerne en kritisk tid, hvor de prøver at genfinde deres lyd. Det tyske hold, som blandt andre består af danske Birgitte Hjort Sørensen, er meget overspillet. Jeg havde fornøjelse af at se filmen med et på tyskere, som overhovedet ikke kunne genkende den tyske stil eller den meget fede accent i deres sprog. Selv i deres sang er der en helt skarp ”tysk” accent. Hula Borg, som spiller Birgitte Hjort Sørensens bedre halvdel, er en kendt, tysk komiker som bruger den overspillede tyske accent som sit udtryk. Det har altså været bevidst fra producenten at fremstille tyskere som dårligt engelsktalende, meget intimiderende og helt igennem for meget. Præcis som en amerikaner vil forestille sig en tysker. Men filmen er ikke kun generaliserende imod tyskere men også meget selvironisk hvilket gør den mindre amerikaniseret, og mere passende for et europæisk publikum. Den er helt igennem underholdende og har en fed humor hele vejen igennem. Musikken er fremragende og meget veludført, og man kan ikke lade være med at blive fuldstændig betage over hvor imponerende a cappella er, og hvor meget arbejde der er lagt bag. Af Nanna Garsdal Lynderup

Kingsman: The Secret Service En fed spionfilm, hvor man følger den unge halvkriminelle Eggsy fra ghettoen, der er blevet rekrutteret til en tophemmelig spionorganisation af en fin professionel spion. For første gang bliver Eggsys potentiale set og han får mulighed for at udnytte det, hvis han altså kan komme ud over hans dårlige selvværd. Træningen er hård kost og hans medrekrutter kommer alle fra fine snobbede familier, de ser derfor slet ikke ham som en værdig del af holdet. Verdensfreden er på spil på grund af et ondt genis gratis simkort, som hjernevasker mennesker. Men før at Eggsy kan besejrer geniet, skal han lige forbi den smukke men dødsensfarlige skurkinde, hvis ben er lavet af knivskarpe våben. Som med alle spionfilm hører en del kampscener med lækre detaljer og gadgets på bedste 007-manér. Det er langfra en blodfri film og man skal også holde tungen lige i munden meget af tiden, men det gør den endnu mere spændende. Spionerne er old school britiske gentlemen, der kæmper mod McDonalds-spisende, cap-bærende amerikanske skurke der læsper og ikke kan tåle blod. Filmen har massere af humor af den britiske slags og man ligger til tider flad af grin foran skærmen. Af Pernille Dyrvig Mikkelsen

Avengers: Age of Ultron Hele Avengers-holdet er sammen igen for at redde verdenen, men denne gang er det fra Tony Starks egen opfindelse der truer. Hvad sker der når man skaber en supercomputer der kan tænke selv, med hjælp fra alienteknologi? Problematisk bliver det i hvert fald for hele holdet og de er nødt til at stå sammen om at bekæmpe en fjende, der truer med udryddelse af menneskeheden. I dennne film får man lov at komme helt ind under huden på heltene og ser i højere grad deres svagheder. Det hjælper de to østeuropæiske superskurke rigtig fint på vej med deres hjernekontrollerende superkræfter. Filmen byder på aktion af bedste skuffe og der ødelægges en del byer undervejs, men det er selvfølgelig også lidt svært at undgå med Hulk i flokken. Er man lidt nørdet og vil gerne have sig et godt grin til alle insider-jokesene i filmene, kan det varmt anbefales at se filmene der leder op til. En filmweekend med vennerne og man er igennem: Iron Man 1+2+3, Hulk, Thor 1+2, Captain America 1+2, Avengers 1 og Guardians of the Galaxy, set i den kronologiske rækkefølge selvfølgelig. Efter det er man til gengæld også max klar til at se Avengers: Age of Ultron og den nye Ant Man, der udkommer i sommerferien. Bonus info: husk at der efter alle Marvel films rulletekster er et lille klip, der leder op til den næste film. Af Pernille Dyrvig Mikkelsen

INSTAGR AM TAKEOVER Kan du li’ at fange gyldne, skæve og stemningsfulde øjeblikke med mobilen? Og har du lyst til at dele din KFUM og KFUK-hverdag med andre? Så har du nu mulighed for at overtage KFUM og KFUK’s Instagram-profil!

Du får adgang til profilen i én uge, og opgaven er så for dig at fortælle om dine oplevelser med #kfumkfuk. Du kan vise billeder fra en sommerlejr, en klubaften – eller bare en tur på stranden med vennerne fra KFUM og KFUK. Vil du være med, så send en mail til ahl@kfum-kfuk.dk.

#kfumkfuk

Vil du være en del af FAZE? Kan du lide at skrive og få gode idéer? Har du mod på at snakke med forskellige mennesker? Og vil du være med til at bestemme, hvad der skal stå i FAZE? Hvis du kan svare ja, så har vi brug for dig. FAZE søger nemlig engagerede, dygtige og kreative skribenter. Du har selv indflydelse på dine opgaver, og du vil modtage sparring på dine artikler. Vi vil rigtig gerne have skribenter fra hele landet, så skriv og fortæl, hvorfor du gerne vil være en del af vores redaktion.

Mail til os på faze@kfum-kfuk.dk

Hvor skal du bo, når du flytter hjemmefra? Vores foreninger i de større studiebyer har kollegier og værelser, hvor du kan opleve det fællesskab, der kendetegner KFUM og KFUK.

Læs mere på

g i l o b / k .d k u f k www.kfum

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

www.mse.dk

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere. Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

Berlin

. 29. marts til 4

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

SMP ID-nr. 46679

r u o t a k 2015 april 2015