FAZE nr. 4, 2014 by YMCA-YWCA Denmark

FAZE 4 DECEMBER 2014

Fridykker:

Min sport er mit frirum

Den STORE

frihedsquiz

SIMON KVAMM T e d ø m s d an på l

LANDSMØDE 2014 � I FÆNGSEL � ANMELDELSER � MINGLABAR MYANMAR � INDIEN

Leder Frihed er... Frihed er Frihed er Frihed er god film. Frihed er

at rejse præcis derhen hvor man har lyst til. under ansvar. at nyde det dårlige vejr med en god veninde - og en

Indhold Simon Kvamm 4-6

I fængsel 8-9

Minglabar Myanmar 10-11

Min sport er mit frirum 12-13

Quiz 16-17

Indien 20-21

Landsmøde 22-23

Anmeldelser 24-25

det bedste guld.

Jeg må indrømme, jeg ikke er en del af det dårlige danske vejr lige nu - jeg udnytter nemlig min frihed og er på 4 måneders rejse. Jeg lever friheden ud, og jeg kan ikke lægge skjul på, hvor meget jeg nyder at gøre præcis det, jeg har lyst til. Frihed er for mig forbundet med selvstændighed - en egenskab man kan lære mange steder. Man lærer meget om selvstændighed, når man rejser rundt og prøver sig selv af, men man behøver ikke tage væk for at lære mere om den egenskab, jeg synes er utrolig vigtig. Efterskole er et godt eksempel på det. Tænk alt det man lærer på et år på en efterskole, ikke alene bogligt, men i den grad også om sig selv. Eller på en M&K sommercamp - selvstændigheden kan man opsøge mange steder. Men selvstændighed er ikke meget værd, hvis man ikke har frihed til at bruge den til noget. Vi er meget privilegerede i vores del af verden sammenlignet med andre lande. Vi får en masse frihed af vores forældre, så vi kan få lov til at udforske verden, bruge vores fritid, som vi har lyst til og blive selvstændige, frie mennesker. Og det skal vi i den grad huske at sætte pris på. Mens jeg er på rejse, har jeg nogle gange brug for at sætte mig ned et stille sted - væk fra storbyens larm - og takke Gud for, at jeg har fået lov til at gøre præcis, hvad jeg havde lyst til. - At takke for friheden, som er en fantastisk gave. Og frihed er præcis hvad dette FAZE handler om. Frihed er mange ting, og den har mange ansigter.

er mm me d

ler

iva Fest lejre og

Kolofon

Mathilde Møller Bech Redaktør

Lokale

ljøe i m s t e aktivit

Glo bale fæl less or ga k kabe ri ni st sa r ti en

Vi har fået mixet et spændende blad sammen - ja, hvis vi selv skal sige det, så glæd dig, og nyd et helt blad fyldt af frihed!

FAZE NR. 04/2014 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mathilde Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] FACEBOOK: www.facebook.com/UngdomsmagasinetFaze REDAKTION: Mia V. Vad · Christiane Friis-Madsen · Emma Strange · Helle Bentsen · Casper Lykkegaard Pedersen LAYOUT: Rikke Ploughgaard Schmidt FORSIDEFOTO: Carrie Díaz-Littauer DEADLINE NÆSTE NUMMER: 4. februar 2015 TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200,- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 1/2014 UDKOMMER: april 2015

Vil du vaere en del af FAZE? Kan du lide at skrive? Vil du gerne bestemme, hvad der skal stå i FAZE? Har du mod på at snakke med forskellige mennesker? Er du god til at få de gode ideer? Hvis du kan svare ja til spørgsmålene, så har vi brug for dig! På FAZE har vi nemlig brug for engagerede, dygtige og kreative skribenter. Og det er her, DU kommer ind i billedet. Dine opgaver på FAZE afhænger fuldstændig af, hvad du har lyst til. Det kan være alt fra at lave interviews, anmelde film eller bøger, tage billeder – det er op til dig. Det bedste er, at du kan være med til at sætte dit præg på vores FAZE. Lyder det som noget for dig? Vi vil rigtig gerne have skribenter fra hele landet, så skriv og fortæl, hvorfor du gerne vil være en del af vores redaktion.

Mail til os på faze@kfum-kfuk.dk

sker er der altså ”For mange menne m det at tro på gud ikke ret langt melle manden.” og det at tro på jule

Af Casper Lykkegaard Foto: Carrie Díaz-Littauer og Daniel Langgaard

SIMON KVAMM: Hvis der er en deroppe, så gid han holder øje med mig

Efter en lang og spændende debat om KFUM og KFUK’s nye aktivitetsprofiler må landsmødedeltagerne springe over kaffepausen. Nede i hjørnet står forsanger i Nephew Simon Kvamm nemlig og tripper for at indtage scenen. Men hvad laver en mand, der tidligere har indtaget roller som Pim de Keysergracht og Lars Allan ”Baune” Baunsbøll, egentligt på KFUM og KFUK’s landsmøde?

”Det er jo gud for helvede.” Disse ord kunne man læse i bladet Gaffa en novemberdag i 2012. Ordene kom fra forsanger i Nephew Simon Kvamm. Han har nemlig valgt at sætte navn på det, som mange så famøst genkalder ved at sige: ” Der er mere mellem himmel og jord.” ”Der er så mange, der går og siger, at de tror på mere mellem himmel og jord. Men det, de snakker om, er jo gud for helvede. Lad os nu kalde en spade for en spade!” Det er i kølvandet af denne udtalelse, at han er på KFUM og KFUK's landsmøde. Han valgte at tage skridtet og kalde sig kristen. Han forstår dog godt, hvorfor der er mange, der ikke går samme vej og taler åbent om deres tro. ”Det dufter af naivitet. For mange mennesker er der altså ikke ret langt mellem det at tro på gud og det at tro på julemanden.” Men Simon Kvamm ser anderledes på det, og

han synes ikke, at tro er naivitet. Han synes tværtimod, at det er rabiat, når nogle mennesker er glødende ateister. ”Det er fundamentalistisk. For hvordan kan de være så sikre på, at der ikke er en gud?” ”Åh gud, jeg håber, du holder øje med mig.” Når Simon Kvamm i en af sine sangtekster bruger disse ord, og beder gud om at holde øje med ham, så er det et udtryk for forholdet mellem tro og tvivl. ”For mig ligger det meget centralt i det at tro på noget, at jeg også tvivler på det. Jeg håber, at der er en gud, men jeg ved ikke, om han er der. Men hvis der er en deroppe, så gid han holder øje med mig.” Når Simon Kvamm den ene dag kan spille den provokerende FC Midtjylland-fan ”Baune” og den anden dag kan være en reflekteret musiker, der sætter Grundtvigs tekster ind i en ny kontekst, så er det et udtryk for en dobbelthed, der lever

i mennesket. En dobbelthed som Simon Kvamm er meget optaget af. ”Min gode makker Peter Sommer og jeg snakker meget om den her dobbelthed. Der er noget smukt ved, at mennesket har en dobbelthed, men det er også forbundet med en frustration, fordi man altid vil have et sted, hvor man er på udebane. Man føler sig som en læsehest, når man er blandt bøllerne, men når der så er bogklub, så føler man sig som Stig Tøfting. Jeg føler mig allermest hjemme sammen med Peter Sommer, fordi jeg ved, at han har det på samme måde.” På underarmene har Simon Kvamm fået tatoveret de latinske sætninger ”Ex Oriente Lux” og ”Ex Occidente Lex,” som betyder henholdsvis ”Fra østen kommer lyset” og ”Fra vesten kommer loven.” Dette har han fået indgraveret i erkendelse af, at der er noget mennesket kan, og noget det ikke

kan. Mennesket kan godt lave love, men det kan ikke lave lys. - Og det er netop ved menneskets begrænsning, at gud kommer ind i billedet. Simon Kvamms tro bunder nemlig også i en frygt for døden. ”Min tro er der jo, fordi jeg er pissebange for at dø. Livet er virkeligt hardcore, fordi du starter dine dage med at gå med ble, og du slutter dine dage med det. Jeg synes, at det er frygteligt at tænke på, at jeg på et tidspunkt begynder at degenerere. Det må jeg simpelthen have hjælp til at forholde mig til.” Med denne frygt for døden må Simon Kvamm altså ty til gud, og derfor er frygten også udgangspunktet for den tro, der kommer til udtryk i nogle af Nephews sange. Når vi mennesker lever med en frygt, har vi brug for følelsen af håb. Håbet kan opveje frygten og få os til at se en udgang på det mest grusomme og uforklarlige. For Simon Kvamm lever håbet, når han får oplevelsen af at værre en del af noget større. ”Jeg håber på, at jeg ikke er alene. Når jeg oplever følelsen af, at der er andre, der har det ligesom mig, så bliver jeg håbefuld.”

”Min tro er der jo, ge fordi jeg er pisseban for at dø ...”

Teologens klumme

Af Anni Albæk

sognepræst

Frihed er at vaere bundet i kaerligheden Der findes en anekdote om, hvad der sker lige inden et barn bliver født, og den lyder sådan her: ”Før et barn bliver født, tager en engel barnet og viser det hele universet. Barnet ser alle livets hemmeligheder og al verdens visdom. Barnet møder Gud og mærker den største kærlighed af alle. Når barnet har set alt dette, så sætter englen forsigtig sin finger over barnets mund og hvisker, at det nu skal glemme alt det, det lige har set. Vi bliver nemlig nødt til at selv at opdage livet og tilegne os visdom. Men når et barn bliver født, så har det stadigvæk mærket efter englens finger. Det er fordybningen mellem munden og næsen, der skal minde os om, at verden er større end det, vi lige kan se. Og fordi vi engang så livets i al dets

storhed, søger vi resten af livet efter meningen med livet – og vi søger efter fællesskabet med den kærlige Gud.” (frit genfortalt fra bogen ”Altid elsket”af Kristina Reftel, s. 187, Unitas forlag) I anekdoten taler de slet ikke om frihed, men den handler om frihed. Frihed er et flydende begreb, for hvad er det, vi gerne vil have frihed fra eller til? Vil vi selv bestemme over vores værelse, eller hvornår vi skal i seng om aftenen. Eller er frihed, at vi kan sige og gøre det, vi mener? Frihed bliver brugt i mange sammenhænge, men når vi taler om frihed i kristen sammenhæng, så mener vi noget helt bestemt.

om at være bundet i kærligheden. I anekdoten møder barnet Gud, og vil resten af livet lede efter den kærlighed. Vi kan slet ikke lade være med at søge efter Guds kærlighed, så derfor kan man sige, at vi er bundet i kærligheden. Det oplever vi også i hverdagen. Vi har venner og familie, og kan slet ikke forestille os at livet uden dem. Vi binder os af kærlighed til andre, og vi har friheden til at gøre det. Så næste gang du tænker over frihed, læg din finger på fordybningen mellem næse og mund, og husk på, at du er bundet i kærlighed.

Frihed i kristendommen er at være bundet. Det lyder skørt, men frihed handler

De kalder mig

Lyna f lederen

Det er en anden verden, man træder ind i, når man efter adskillige sikkerhedscheck står på den anden side af den 1400 meter lange ringmur, som omslutter Statsfængslet Østjylland. En verden, hvor 200 overvågningskameraer konstant overvåger det enorme fængselsareal, som er på størrelse med 30 fodboldbaner. Det er i denne verden - på den anden side af friheden, at jeg en solrig fredag eftermiddag møder fængselspræst Jesper Birkler.

Af Helle Bentsen

Som fængselspræst arbejder Jesper Birkler med mennesker, som har begået nogle af de værste forbrydelser, man kan forestille sig: Bandekriminalitet, voldtægt, drab. Han beskriver fængselsverdenen, som en barsk verden, hvor det kan være enormt udfordrende at gå på arbejde. Men han ser samtidig sin opgave som utrolig vigtig. ”Det bedste og vigtigste ved mit job er den personlige samtale, hvor vi kan tale om alt. Det handler oftest om, hvordan fangernes liv ser ud om X antal år, og om de kan få et ordentlig liv efter endt afsoning.” Det er den ofte hårde opvækst, de indsatte har haft, som Jesper ofte bruger i sin snak med dem. For når man er vokset op med svigt, misbrug og vold tæt inde på livet, ”så skal det ende galt – og det gør det så også” forklarer Jesper Birkler. ”Jeg forsvarer ikke de ting, de har gjort – det kunne aldrig falde mig ind. Men jeg forsøger at forklare, at der ofte er en baggrund for det. Det at tale om

det, er vigtigt, og mange af dem er ikke vant til at tale og blive lyttet til.”

Kristendom i fængslet For Jesper Birkler spiller kristendommen en central rolle i fængselsverdenen – både i samtalen med den indsatte og i gudstjenesterne, som afholdes i fængslets kirke. Gudstjenesten er ændret og tilpasset fængslet, så udover altergang, prædiken og salmesang, som vi kender fra den almindelige folkekirke, byder gudstjenesten også på to minutters

er blot én blandt flere muligheder for de indsatte. Men musikken spiller også en særlig rolle i selve gudstjenesten, som Jesper Birkler arrangerer i tæt samarbejde med fængslet musikmedarbejder, Kirsten Saurus Mehlsen. ”Hun kan gøre noget med musik, som ord ikke kan! Der kommer en helt særlig ro over de indsatte, når de får lov at sidde og reflektere til musikken eller synge med på salmerne.” Men det kristne budskab og ordet fylder også meget, og Jesper Birkler bruger dette i samtalen.

”Jeg forsvarer ikke de ting, de har gjort – det kunne aldrig falde mig ind. Men jeg forsøger at forklare, at der ofte er en baggrund for det.” stilhed og refleksionsmusik. Musikken spiller en særlig rolle i fængslet. Muligheden for at synge i et af fængslets tre kor

”Kristendommens dybeste kerne handler om, at der engang levede én, som med det liv han havde, og det endeligt han fik,

kender alle menneskelivets vilkår. Det vil sige, at han kender det dybeste mørke, og han færdedes i øvrigt sammen med dem, som ingen kunne lide. Det er selvfølgelig Jesus, jeg taler om. Det, han har at sige, berører det dybeste i det at være menneske, og det nærer håbet om at leve et liv, som er nogenlunde lykkeligt”.

Kunst i kirken I fængslets kirke hænger en række fantastiske malerier, som alle er malet af fanger. Det største af malerierne er malet af eksrockeren, Jan Jochims Nielsen, og forestiller den sidste nadver. Rundt om bordet er disciplene afbilledet som fanger, og manden på Jesu venstre side sidder med et æg i hånden. Ægget er Jan Jochims’ hovedsymbol, og symboliserer et liv, som har potentiale til at udvikle sig, men som samtidig er enormt skrøbeligt. Maleriet udtrykker for Jesper Birkler essensen i kristendommen og

kan være med til at give de indsatte et håb om, at Jesus også vil dem på trods af det, de har gjort.

Et medmenneskeligt møde Selvom kristendommen for Jesper Birkler er en vigtig del af hans arbejde som præst, så kommer han først og fremmest som et medmenneske. ”Fængselsledelsen kalder mig somme tider for

Fa kta

Lynaflederen, fordi jeg kan komme ind og være afledereden for det, der er ved at springe i luften. Jeg taler med dem på en anden måde end betjentene – jeg har jo ingen magtmidler. Jeg kommer som en, der er parat til at føre en samtale om, hvad det vil sige at være menneske – indgyde en lille smule håb og en lille smule vilje til at gøre noget ved fremtiden”.

om faengslet:

× Statsfængslet Østjylland er opført i 2006. × Det betegnes som Nordeuropas sikreste fængsel. × Der er ca. 260 ansatte i fængslet. × Der er 228 celler.

MINGLABAR

MYANMAR R A M N A Y M L I T N E MM VELKO

Det nye internationale projekt Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring sætter fokus på frivillighed og på at give unge burmesere mulighed for at gøre en forskel i eget land. Tekst: Marianne Luna Røndal og Mona Solsø Fotos: Laura Bjørg Petersen og Mona Solsø

Minglabar – Velkommen – til det gyldne land Myanmar. Her stråler guld-pagoderne om kap med det grønneste græs. Indtil 2012 var Myanmar næsten lukket for besøgende. De sidste 50 år har landet været regeret af en militærjunta, der styrede landet med stram hånd. Det har ændret sig de sidste par år, og nu er Myanmar blevet åben for omverdenen. Mange unge burmesere vil gerne være frivillige i dag, men da de ikke har tradition for det i landet, kan det være svært. Derfor begynder FDF og KFUM & KFUK i samarbejde et nyt internationalt projekt i Myanmar. Målet er at skabe et ”Fundament for Forandring”, så de unge burmesere får muligheden for at være med til at bygge deres land op. Fordi mange organisationer arbejder sammen om projektet, står de næste fire år i Myanmars tegn.

Cirka 90 procent af burmeserne er buddhister. Det betyder, at der vrimler med buddha-figurer ved alle templer og munkene holder til ved de nærliggende klostre. 10

Hvordan kan je g være med?, tænker du mås ke! Og her er svar et:

• Gå ind på Face book.com/Ming labarMyanmar Like pr ojektet . , dan dig et fø rs tehånds indt ry k i bille dalbummet og del de t på di n væg, så flere kan hø re om pr ojektet • Følg pr ojektet på Inst ag ram og se billeder fr a M yanmar og pr ojektet i Da nmark • Hen t app’en ”I See Augmen te t Reali ty ” og gø r di n fo reni ng eller ef terskoles M yanmar pla ka ter levende • Send en sms til 1919 med te ks ten ”M yanmar” og st øt med 50 kr oner • Gå på sk at te jag t – Der er ge m t 30 caches i hele Danmar k. På hje mmes iden w w w.Mingla barM yanmar.d k kan du se, hvor de er.. • Tag et billede af fr ivillighed, upload de t på Facebo ok eller Inst ag ram med #minglabarm yanmar

Kom forbi projektgruppen, når du ser os til forskellige arrangementer! Vi glæder os til 4 år med fokus på frivillighed i Myanmar – Sammen skaber vi Fundament for Forandring.

Myanmar kaldes ”The Golden Land”, da der skyder guldpagoder op over det hele. Pagoder er buddistiske templer.

Det hvide, burmeserne har i ansigtet, er thanaka. Det er bark fra et bestemt træ, som de opbløder i vand og smører i ansigtet. Thanaka bruger til at beskytte sig mod solen og samtidig som udsmykning. Spørg din lærer eller leder til at låne projektets aktivitetskasse og bliv selv malet i hovedet.

Det er et normalt syn i de mindre byer at se højt læssede cykler. I storbyerne kører man bil. Motorcykler er dog forbudt i landets største by Yangon, idet en fra militæret en gang blev kørt ned.

Mølle s t r id A f: A

s r Be d

ted

Anna-Marie Christiansen:

MIN SPORT ER MIT FRIRUM

At dykke rigtig mange meter under vand - kun ved hjælp af den luft der indåndes i vandoverfladen lyder umiddelbart ret ekstremt. Sådan foregår fridykning, som i høj grad handler om at slappe af og opnå ro, fortæller fridykker Anna-Marie Christiansen. Konkurrencen og udfordringen

At finde noget, man er rigtig god til, tænder Anna-Maries ”konkurrence-gen” - men det skaber også forventninger. ”At konkurrere med sig selv er også en kæmpe udfordring. Det er ikke nødvendigt at sammenligne sig med andre hele siden, men i stedet at se på, hvordan man selv klarer sig i diverse situationer”, fortæller Anna-Marie.

Anna-Marie opdagede først sent sit talent for fridykning. Siden hun var lille, har Anna-Marie interesseret sig for svømning, og hun trænede i sine teenageår i Farum Svømmeklub men skiftede senere til Hovedstadens Svømmeklub, da hun flyttede til Frederiksberg for at læse. Hovedstadens Svømmeklub arbejdede side om side med Købehavns ”Det, at man kan Fridykning er Fridykkerklub. At klubbernes holde vejret i dykning, hvor man kun træningstider overlappede længere tid benytter den luft ,som indåndes gjorde, at hun først sent fik end man i vandoverfladen. Indenfor fridykning øjnene op for fridyknintror, er findes forskellige discipliner. Herunder gen. Tilfældigvis prøvede ekser tre overordnede: statisk (at holde vejhun en dag kræfter med tremt ret på tid under vandoverfladen), dynamisk sporten, og hun så hurfasci(længdedyk med og uden finne) og konstanttigt, at her havde hun nerenvægt (dybdedyk med og uden finne). talent. de.” Det danske landshold har i september været til VM i Sardinien, hvor Anna-Marie Christiansen fik sin Danmarksrekord i statisk fridykning. 12

siger Anna-Marie. For hende er det den personlige udfordring. Konkurrencen er i høj grad i fokus, når hun dykker. Dykning er dog særligt en mental udfordring. Under vand sætter en form for overlevelsesinstinkt ind, og derfor er det enormt vigtigt at opnå ro og kontrol over kroppen. Derfor har hun under statiske dyk altid en coach, der hjælper hende til at bevare roen. Én, som hun føler sig tryg og godt tilpas ved. ”Bliv ved!” er den eneste tanke AnnaMarie har i hovedet, når hun virkelig er presset. På den måde er det kun udfordringen og målet hun står overfor. Tiden bliver da mere ligegyldig.

Et frirum Dykketræning som et mentalt frirum Dykningen adskiller sig fuldstændigt fra

FAKTA OM ANNA-MARIE: Fridykker på kvindelandsholdet

Anna-Maries svømmetræning. Svømning kræver høj puls, brug af musklerne og at man altid er kampklar. Fridykningen kræver det helt modsatte. - Kontrol over kroppen, lav puls og ikke mindst mental ro. ”Jeg prøver ikke at tænkte på noget. Det er det, det gælder om”. Sådan beskriver Anna-Marie sit fokus, når hun er midt i et dyk. At komme ned i gear og slappe fuldstændigt af er helt centralt, og dykningen kan derfor bruges som en slags terapeutisk træning for hende. Dette er medvirkende til, at Anna-Marie er så glad for sin sport. Hun tilføjer, at

DK-rekord i statisk fridykning på 5.54min (kvinder)

24 år

Læser MSc business, language and culture på Copenhagen Business School

det indimellem også kan være vanskeligt at bevare roen, hvis omstændighederne ikke er fuldstændigt optimale.

Følelsen af frihed og at lære af de erfarne Med kinesiske tegn har Anna-Marie tatoveret ordet frihed i nakken. Udover det frirum som Anna-Marie oplever gennem sin sport, er frihed i sig selv også enormt vigtigt for hende. Dét, at kunne være til stede blandt andre mennesker uden facader og hæmninger, så man kan føle sig fuldstændig som sig selv. Anna-Marie forklarer, at følelsen af, at

Bor pt. i Holland mens hun læser sin master på CBS

Opvokset i Værløse

ingen bestemmer over hende, er enormt vigtig. Motivation til at træne, såvel som til alle andre ting, skal komme af egen fri vilje. Behovet for selvstændighed og frihed kan gøre det udfordrende, i en træningssituation, at skulle acceptere en coach, der fortæller hende, hvordan hun skal gøre. ”I mange situationer tror jeg, at jeg ved, hvad der er bedst for mig selv”. Alligevel, fortæller Anna-Marie, at hun må huske på, at hun er ny, og at hun kan lære meget af de mere erfarne og søge hjælp hos dem. Det, at knytte bånd til de mere 'garvede', kan man lære meget af.

”Bjerget har reddet mit liv” Af: Caroline Søborg, Laura Bonderup & Marie Hvolbøl

52 unge mennesker venter spændt på at sige farvel til mor og far og bytte sofaen ud med en frisk start og en masse nye mennesker.

Vi kendte endnu ikke til de udfordringer, vi snart ville møde, og de op- og nedture, der vil være. For selvom et år på efterskole er en unik oplevelse, så er der ingen roser uden torne, for vi har alle dage, hvor vi helst vil gemme os under dynen og ringe til mor og far. På den anden side vågner vi langt de fleste dage og kan (næsten) springe ud af sengen for at gå morgenløb også selvom klokken kun er halv syv, fordi vi ikke kan vente på, at dagen for

Mange af eleverne vælger at forlænge deres ophold og fortsætte som enten 2.- eller 3.års elever, det gør de i vid udstrækning, fordi de har så tæt kontakt med lærerne, og de føler at der virkelig bliver taget hånd om dem. Vi talte med 2. årseleven Christina Gade om hendes ophold på Bjerget. Hvad er det specielle ved Bjerget? ”Bjerget er speciel fordi den er så lille, så det er forholdsvis nemt at overskue ting- hvilket kan være svært på store efterskoler. Specielt det sociale er lettere på en lille efterskole, fordi du kan tale med alle, og du har lettere ved at lære folk at kende. ” Hvad har Bjerget gjort for dig? ”Bjerget har i store træk reddet mit liv, for hvis ikke jeg havde fundet Bjerget, ville jeg have det på samme måde som på min gamle skole, hvor tingene ikke fungerede for mig. ”

alvor skal gå i gang. For på Bjerget Efterskole får man udvidet sin horisont både overfor sig selv og for andre. Du lærer dig selv at kende på en helt ny måde, både dine svage og stærke sider, alt imens du lærer at acceptere andres forskelligheder og anvende hinandens styrker.

Hvordan har du udviklet dig, siden du startede på Bjerget? ”Det er sket ret pludseligt, at jeg er blevet lidt

mere udadvendt og glad. Det er nok allermest sket på 2. år, at det ligesom er blevet lidt mere overskueligt. Det er blevet lettere for mig at finde ud af mig selv, at finde ud af hvad jeg vil og ikke vil. ” Forstanderen på Bjerget efterskole sagde for nylig til morgensang; at på Bjerget samler vi mennesker, jo flere og jo mere forskellige jo bedre. For på Bjerget er der plads til alle. Også til unge mennesker med problemer, og dem der bare har en anderledes fritidsinteresse. Sådan en har Adam Cadby. Han har i et halvt år optaget videoer og lagt dem på

Youtube. Ham har vi også talt med. Hvordan har folk taget imod at du er youtuber? ”Det har de taget rigtig godt i mod. De siger, at jeg bare skal blive ved med at gøre det, jeg gør, og tro på mig selv. Det er virkelig dejligt. ” Føler du, at du bliver støttet af lærerne og eleverne omkring Youtube? ”Ja - det må jeg sige ja til. Vores forstander, Steffen, tilbød mig, at jeg kunne låne et grønt tæppe til greenscreen. Han hjalp mig også med at sætte det og lamper op. Jeg får også lov til at låne teatersalen til at filme i. Jeg får virkelig meget støtte her. ” De 52 er nu blevet til 56 og vi elever findes ofte på en madras i hallen, hvor snakken går hurtigt og lystigt. Dagen bliver afsluttet med kage, kram og hyggesnak i skolegården, inden vi trækker os tilbage til husene, hvor popcorn og kakao flyder, indtil vagtlæreren kommer og siger godnat og slukker lyset.

E R O T S n e D squiz d e h i r f

om e k k a n s t a ĂĽ p d t ti Vi bruger megeen hvor meget ved du friheden, m n. PrĂ¸v dig selv af pĂĽ egentlig om degivenheder og almen historiske be store frihedsquiz! viden, i den

a) 190 4 b) 1920 c) 1899

vil ikke e dette: ”Penge 2. Hvem sagd , friheden til at tjene skabe succes dem vil”? a a) Barack Obam la de an M b) Nielson hi nd Ga a m at c) Mah

ark kv inder i Danm fik år rn vo H . 3 stemmeret? a) 1897 b) 1905 c) 1915

år? els Fredspris i ob N fik m ve H 4. union iske a) Den eu ropæ Yousaf zai ar thi og Malala ty Sa b) Kailash Rasmussen c) Anders Fogh

en tilbage Danmark frihed 5. Hvornår fik Verdenskrig? ef ter Anden a) 6. juni 1945 b) 5. maj 1945 c) 4. april 1945

a) 1839 b) 1849 c) 1859

folkeskole fridage har en ge an m r vo H 7. ? elev på et år a) 100 b) 130 c) 165

1963 en er King holdt i 8. Mar tin Luth n blandt andet taler om lige tale, hvor hauanset race, hvad hed den? rettigheder a) I have a job m b) I have a dr ea ea id an ve ha I c)

finsk? r man frihed på 9. Hvordan sige a) f rihiti tig t svar b) vapaus - rig c) äänest ys

roget tion blev valgsp lu vo re en lk vi h ab”? 10. I d og brodersk ”Frihed, lighe e revolu tion a) Den russisk revolu tion e sk an b) Den fr e borgerkr ig c) Den spansk

B – 10. B 7. C – 8. B – 9. – 5. B – 6. B – B – 3. C – 4. B Svar: 1. A – 2.

en? de Ti voli Frihed ne åb år rn vo H 1.

med demokrati ti? ed ih fr r de in rb ra mok 6. Vi fo Danmark et de hvornår blev

r jeg ”Frihed bliver til, nå t bliver træffer et valg. Live til, når jeg vælger.”

Fri os fra ... Uden frihed bliver vi kvalt og dør. Men for meget frihed gør os forvirrede, og kan få os til at fokusere på ligegyldige ting.

! n e d e h i r f

Af: Jørgen Kvist, generalsekretær for KFUM og KFUK i Danmark

I 2014 vil alle ha' den, og gerne mere af den - friheden. Vi kan ikke få nok. Valgmuligheder er bedre end ingen. Valgmuligheder gir frihed. Ergo gir flere valgmuligheder mere frihed. Frihed bliver til, når jeg træffer et valg. Livet bliver til, når jeg vælger. Frit valg af mobiltelefoner, uddannelser og kæreste. Eller hvordan er det nu lige med friheden? Hvem er mest fri? - Den fattige nonne, der har frihed til sit simple liv og til at leve sin tro via et liv med gentagelser og rytmer; eller den unge entreprenante erhvervsmand, der med millioner i baglommen har frihed til at købe, hvad han har lyst til? Hvem er mest fri? – Den smukke teenager, der ligner en million og som alle retter blikket mod; eller den gamle kone, der beskues af færre og færre i takt med at rynkerne bliver flere og flere? Hvem er mest fri? – Den unge dansker, der er tvunget til at bruge meget tid og liv på at skulle vælge mellem mange uddannelser; eller den teenageren i Tanzania, der er fri for at skulle bruge tid og liv på at vælge, fordi det er bestemt, at han skal være gedehyrde? Jeg har altid drømt om at være indianerkvinde i Inkariget i 1400-tallet. Men jeg blev født 500-600 år for sent. Jeg havde det forkerte køn. Mine forældre

er ikke indianere. De var bønder i Vestjylland i DK i 1900-tallet. Jeg har ikke kunnet vælge mine forældre eller gener eller søskende. Jeg har ikke kunnet vælge, hvornår jeg ville fødes. Jeg har ikke kunnet vælge, hvor på kloden, jeg skulle vokse op. Og jeg har ikke kunnet vælge den kultur og religion, som jeg blev en del af. Og alligevel har disse helt grundlæggende vilkår været vigtigere, end alle mine synlige valg, hvor jeg valgte teologi fremfor statskundskab, the fremfor kaffe, Marianne fremfor Mona, Bagsværd fremfor Brande, AGF fremfor Arsenal, og TDC fremfor Telia. Så slap lige lidt af. Vel kan vores personlige valg være vigtige, men mit liv blev til, før jeg lærte at stave til 'valg' og 'frihed'. Dén viden kan gi' tryghed, forud for de mange valg, jeg skal træffe allerede i morgen. De mest betydningsfulde valg i mit liv er nemlig for længst truffet. Så gå trygt fremtidens valg i møde.

sig om at blive fri fra, men om at binde sig til det, der gir frihed. Det er derfor, det kan gi' god mening at sige, at man bliver fri ved at være bundet til sin Gud, sin kæreste, sit medmenneske. At lade sig binde af det, der gir frihed. Det er hvad tilværelsen går ud på. Umiddelbart tror vi at valgfrihed er lig med frihed. Men sådan er det kun umiddelbart og på kort sigt. Det er fint at have valgmuligheder, men undersøgelser viser, at har vi mere end tre valgmuligheder, falder vores følelses af lykke. Den store styrke i KFUM og KFUK er, at vi peger på noget der er større end og udenfor det enkelte menneske. Det er banalt og basalt, at vi alle bliver smukkere, når vi har øjnene på andet og andre end os selv. Med al 2014-fokus på valgfrihed er der brug for at tænke modsat: - at blive fri for friheden, så vi i stedet kan holde fokus på det vigtige: Gud og medmennesket.

Nej, måske har jeg ikke altid ønsket at være indianerkvinde i Inkariet i 1400-tallet. Men jeg nævner det, fordi det udstiller, at vi ikke selv har mulighed for at vælge alle de væsentlige vilkår om gener, tid, sted og kultur. Betyder det, så at al valgfriheds-snak er nonsens. Nej, men måske det kunne få os til at huske, at valgfrihed ikke drejer

IND I EN anden verden For godt 3 måneder siden pakkede vi, Maria og Merethe, rygsækken, sagde på gensyn til familie og venner, og forlod den vante danske kultur for at være volontører for KFUM&KFUK’s internationale projekt IND I EN anden verden. „Vores nuværende bopæl” på facebook har sidenhen heddet Madurai, Sydindien, og det er nu herfra vores hverdag går.

Leg og lektier Vi er tilknyttet en lektiecafé og en børnehave i bydelen Muttypatty, der ligger 15 min fra Madurais centrum. Mandag til fredag kører vi om eftermiddagen ud i lektiecaféen, og her hjælper vi med lektier, står for engelske øvelser og leger med børnene. Børnene er i alderen fra 5 til 15 år, og de er altid klar på fis og ballede,

selvom de fleste kommer direkte fra en lang skoledag. I den første time foregår der fri leg på lektiecaféens legeplads, hvor ”boogie-woogie” og ”alle-mine-kyllinger-kom-hjem” bl.a. er et hit for alle. Efter leg er det tid til, at børnene skal lave deres lektier, og er der, som oftest, udsigt til øvelser/”games”, som vi har forberedt, kan lektierne hurtigt blive

lavet. Til tider for hurtigt, for f.eks. er vendespil med alfabetet og sange om kroppen sjovere end lektier. Tirsdag og torsdag leger vi med de mindre børn i børnehaven. Det er lidt anderledes end at være i lektiecaféen, da vi ikke på samme måde kan kommunikere med børnehavebørnene. I begge tilfælde er det utrolig spændende og sjovt at være

en del af børnenes hverdag og lære dem at kende. Efterhånden kan vi huske de fleste af børnenes svære indiske navne, og vi omtaler dem nu som ”vores børn”. Desuden kalder børnene os for ”akka”, der på tamil betyder søster, så vi føler os efterhånden ret knyttet til dem.

Kulturchok Udover at bøgerne fra vores 3 års gymnasietid er blevet byttet ud med sjov og leg med børn, er alt andet også forandret, da den indiske kultur er total anderledes - sammenlignet med den danske. Her går der køer midt på gaden, hele familier transporterer sig rundt på én motercykel, religion fylder synligt meget, maden er stærk og indtages med fingrene, påklædningen er overvældende farvestrålende, for ikke at tale om temperaturen, der på alle tider af døgnet er varmere end den danske sommer. Vi bor på YMCA’s (KFUM) internationale Guesthouse, som ligger meget centralt i Madurai. Herfra kan vi følge med i byens pulserende liv, og keder vi os lidt, kan vi blot kigge ud af vinduet, for ude på gaden

sker der hele tiden noget. En konstant strøm af mennesker, trafiklyde, motorcykler, dyr, autos – Indiens svar på en taxi, cykler, biler og gadesælgere er en del af det daglige by- og lydbillede. Vi forsøger, på bedste vis at tilpasse os det indiske bybillede, ved f.eks. at klæde os i indisk tøj, sætte inder-godkendt frisure og forsøge at kommunikere med enkelte ord på tamil. Dog falder vores lyse hud og hår altid udenfor billedet, og vi bliver derfor, på gaden, konstant mindet om, at vi trods alt kun er på ”besøg” i Indien i 4 måneder.

En stor familie Lige fra vi ankom til Madurai og på vores små turist-ture rundt i Sydindien, for det bliver der også tid til, er vi altid blevet mødt med åbne arme

og stor interesse. Inderne er generelt meget interesseret i, at høre om hvad vi laver, hvor vi kommer fra, og hvad vi hedder. Især her på YMCA’s Guesthouse føler vi os som en del af den store YMCA-familie. Det er dejligt at opleve, at vi, på trods af at afstanden hjem til Danmark er på flere tusinde kilometer, kan føle os trygge og hjemme her i Madurai. Når vi igen om en måned har pakket rygsækken og ændrer “nuværende bopæl” på facebook tilbage til Sæby og Lemvig, er det sandsynligvis med en god portion oplevelser i bagagen, tegninger fra ”vores børn”, minder om en helt anden varm kultur og en sikkerhed om, at vi altid vil have en indisk familie at komme tilbage til.

Af Maja Nees

’s K U F K g o M U KF

Landsmøde 2014

Formandens beretning, vedtagelse af aktivitetsprofiler, ændringsforslag, arabisk kaffe, festaften, impro comedy, prisuddeling og Simon Kvamm. Alt det og meget mere gik du glip af, hvis du ikke var med på KFUM og KFUK's landsmøde 2014 på Best Western Nyborg Strand. Landsmødet er stedet, hvor alle de vigtige beslutninger i KFUM og KFUK bliver truffet. Men landsmødet er også meget mere end budgetgennemgang og alt det andet, der foregår i landsmødesalen. Heldigvis, fristes man til at sige, for det kan godt nogen gange være lidt langhåret. Kun 19% af den tid, man er på landsmødet, bliver brugt på dagsordenen. Det betyder, at man har 35 timer til at lave alle mulige andre ting. Man skal selvfølgelig også have lidt søvn og en masse mad, og der er også brug for en lille pause i ny og næ. Det betyder, at man har cirka 10 timer, der er tilbage, bliver brugt på forkyndelse, sang, underholdning og foredrag. Der var mange vigtige punkter på dagsordenen i år. En af de ting, som der er blevet snakket rigtig meget om siden sidste landsmøde i 2012, er aktivitetsprofiler. Aktivitetsprofilerne er et redskab til at fortælle, hvem vi er i KFUM og KFUK og ikke mindst, hvad vi gør.

Der blev vedtaget tre overordnede aktivitetsprofiler, som er: - Lokale aktivitetsmiljøer - Festivaler og lejre - Globale Fællesskaber Aktivitetsprofilerne gør det nemmere for alle os i KFUM og KFUK at fortælle, hvilken organisation vi er en del af - både som deltagere og frivillige. Et eksempel på en fortælling kunne være Peters: ”Jeg hedder Peter, og jeg er medlem af KFUM og KFUK, som er en organisation, der har aktiviteter både lokalt, nationalt og internationalt. Jeg er med i den lokale teenklub, og i 2013 var jeg med på Wonderful Days, som er en national festival. Der var en masse internationale deltagere med på Wonderful Days, fordi KFUM og KFUK i Danmark er en del af verdens største børne-og ungdomsorganisation.” De sidste par år har KFUM og KFUK for flere været et slagord. Vi har rigtig meget godt at byde på i KFUM og KFUK, og det vil vi gerne dele med mange flere medlemmer. På landsmødet indgik vi alle sammen en 'Landsmøde-deal'. Den går ud på, at lokalforeningerne skal betale lidt mindre til landsorganisationen for de medlemmer, som de har. Til gengæld skal vi alle sammen gøre vores bedste for at

skaffe 1500 nye medlemmer af KFUM og KFUK i Danmark. Det er en ambitiøs målsætning, så den kræver, at vi alle sammen fortæller vores venner og familie om KFUM og KFUK og de gode oplevelser, som vi har med hinanden. På landsmødet tog vi afsked med Ind I En Anden Verden-projektet, som siden 2008 har haft fokus på Indien. Afløseren for Ind I En Anden Verden-projektet er MinglabarMyanmar-projektet, hvor KFUM og KFUK i samarbejde med FDF flytter fokus til Myanmar, som er et land med over 60 millioner indbyggere i Sydøstasien. På landsmødet havde vi også andre internationale indslag. Generalsekretæren for YWCA, som er KFUK på verdensplan, hedder Foto: Carrie Díaz-Littau er Nyaradzayi Gumbonzvanda. Hun var på besøg det meste af weekenden. Silence is not an option var hendes budskab fra talerstolen fredag aften. Hermed mener hun, at vi

r e ø j l i m s t e t ktivi

r me em dl

less bale

fæl

or ga

lejre

Glo

Nyaradzayi er en stor stjerne - i mine øjne, men for mange, tror jeg, at weekendens største stjerne var Simon Kvamm. Han var på scenen lørdag eftermiddag. For en gangs skyld var han ikke på scenen for at synge, men han stillede op til et sceneinterview om tro. Anledningen var, at han i en artikel på gaffa.dk den 2/11 2012 blandt andet blev citeret for at have udtalt, at ”Der er rigtig mange, der siger, at de tror på noget større mellem himmel og jord, men det synes jeg er noget fis, for det er jo Gud for helvede altså, hold nu op!” Gennem sceneinterviewet blev der snakket om alt fra musik og mænd med skæg til bandeord og bøn. Jeg tror, at vi alle sammen gik derfra med stof til eftertanke og et lidt andet indtryk af en af Danmarks største musikere.

ler

iva Fest

har en forpligtelse til at råbe op og reagere, når vi oplever noget uretfærdigt eller frygteligt. Det kan både være noget, vi oplever hjemme i Danmark, eller noget, der sker i Afrika, i Mellemøsten eller et andet sted langt væk fra Danmark.

kabe r

a e l a Lok

Anmeldelser

”En du elsker” Tina Dickow har skrevet fantastisk musik til dette barske drama, som handler om Thomas Jakob, der er verdensberømt musiker fra Sverige. Han har stor succes, men også mange brændte broer og et alkohol- og stofmisbrug bag sig. I filmen tager han til Danmark, hvor hans fast musikproducer bor, for at indspille sit nye album. Her tropper hans voksne datter, Julie, op sammen med sin søn, den 11-årige Noa. Thomas har aldrig haft meget kontakt med sin datter, som har lidt under dette og er enlig mor – med et stofmisbrug i det skjulte. Den kolde og isolerede Thomas må imod sin vilje tage sig mere og mere af sin familie, og trods mange vanskeligheder begynder han og Noa langsomt at finde hinanden igennem musikken. Efterhånden tvinges Thomas dog til at tage et valg, der vil forandre hans liv, som han kender det, markant. Det er en barsk film med mange alvorlige og mørke problemstillinger, og hovedpersonen Thomas fremstår som en meget ubehagelig – ja, næsten ond mand. Når det er sagt, så er det en utroligt hjerteskærende og fængende film. Jeg tog mig selv i flere gange at holde vejret, og jeg fik tårer i øjnene. Den sætter i høj grad fokus på negativ social arv – her er det generationer af misbrug – men præsenterer også muligheden for at bryde den. Det er en helt og aldeles tankevækkende film om at have nået bunden, om at rejse sig igen, og om at opdage kærligheden i sig selv og finde tilbage til livet!

The Maze Runner Er du vild med The Hunger Games? Så vil jeg mene, den her film også er noget for dig. Thomas er hovedpersonen i filmen. En ung fyr, der på mystisk vis, har mistet sin hukommelse og er endt i midten af en stor labyrint sammen med en flok andre drenge, der har samme hukommelsesproblem. De stærkeste af drengene løber rundt og udforsker labyrinten om natten, men må passe på, for der er mange fare i vente i en stor labyrint, der hele tiden skifter form. Det er svært at sige ret meget mere om handlingen, hvis jeg skal undgå at afsløre alt for meget. Men jeg kan sige så meget som, at der kommer en pige - det er aldrig sket før, og Thomas får problemer, fordi hun kender ham, selvom han ikke engang selv kan huske hvor fra... The Maze Runner er i høj grad en film, hvor du er nødt til at acceptere præmissen fra starten af, ellers får du ikke meget ud af den. Hvis jeg skal sammenligne lidt med The Hunger Games, så vil jeg mene, der er lidt mindre kød på den her film. Det er dog samtidig ret god underholdning. Som i så mange andre film bliver man hurtigt ramt at stemningen, og så glemmer man at tænke på, om plottet nu også var så godt. Det fede ved The Maze Runner er, at reglerne i det spil, der udspiller sig, ikke er noget drengene kender til. The Maze Runner er en udmærket film, og hvis man er vild med den, så er det jo heldigt, at det er en trilogi, og dermed har vi stadig to til gode. Jeg var måske lidt ærgerlig over, at der ikke var mere guf i selve handlingen, og jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere fyld - men underholdt, det var jeg.

Og bjergene gav genlyd af Khaled Hosseini Og bjergene gav genlyd’ er skrevet af forfatteren til bestselleren ’Drageløberen’ og kvaliteten er bestemt den samme. I landsbyen Shadbagh i 1949 beslutter Saboor at forære sin datter Pari væk til familien Wahdati i Kabul på grund af fattigdom - en beslutning, der får betydning for hele familien i flere generationer. I bogen møder man en masse forskellige personer igennem årtier, som alle på den ene eller den anden måde er forbundet med Pari og hendes storebror Abdullah. Vi følger Nila og Suleiman Wahdati i Kabul, som har adopteret Pari. Da Suleiman får et slagtilfælde, rejser Nila med datteren til Paris. Suleiman bliver i Kabul og passes af tjeneren Nabi, der arver huset, da Suleiman dør. Krig og korruption hærger landet, og folk må flygte. Først langt sener i livet finder Pari ud af sin historie i Afghanistan. Bogen handler om hvordan vi elsker, men også sårer og bedrager hinanden. De rørende historier foregår primært i Afghanistan, men også i både Paris, Grækenland og Californien. Man følger de forskellige personer med hver deres bagrund, hvad enten det er fattigdom, rigdom, sygdom eller krig. Khaled Hosseini er selv opvokset i Afghanistan og kan derfor bruge sine oplevelser om krig og fattigdom til at gøre historierne meget virkelighedstro. Hele vejen igennem skriver Hosseini meget medrivende og billeddannende. Det er helt klart en bog jeg vil anbefale, hvis man kan lide ’Drageløberen’ eller bare en rigtig god fortælling.

ns FolkekiRke d e m R e d e n må Rden og Rejs nogle kRoge AF ve F A il t p l æ Rbejde nødhj dviklingsA u R o v h , v e Avn. opl oneR gøR g R k e t t ø t s og

volontør

k/goglobal

lp.d www.nødhjæ

A life-changing experience...

13.-15. marts 2015

til TeenEvenT15 Kom med til årets sjoveste weekend, hvor vi sammen giver glæden ny energi. Der vil være fede koncerter, fællessang og anderledes andagter. Og uanset om du er til sport, debat, musik eller perleplader vil der være aktiviteter for dig. Tilmeld dig på kfum-kfuk.dk/tilmelding fra den 5. januar 2015

- Det er bare sjovere! o

TeenEvenT er for alle 13-19-arige, der ikke vil ga glip af alletiders weekend med andre søde og sjove mennesker.

mærk suset på scenen

lad dig rive med

sms

‘tommerup’ til 1910

og få nyheder fra Tommerup Efterskole via sms helt gratis!

Åbent hus d. 14. januar kl. 18-21

VÆLG SPÆNDENDE LINJEFAG I: FODBOLD TEATER MUSIK

SMP ID-nr. 46679

GLIMT FRA LANDSMØDET Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

Foto: Carrie Díaz-Littauer og Daniel Langgaard