Giverbrev aug 2013

Page 1

A U G U S T 20 13 Î Information fra KFUM og KFUK til alle givere

KÆRE GIVER Det er en uge siden, jeg startede som ny generalsekretær for KFUM og KFUK i Danmark. Med taknemmelighed og ydmyghed skriver jeg til jer. I er dem, der ikke lader det blive ved ordene. Meget konkret sørger I for, at KFUM og KFUK kan have store ambitioner. Du modtager dette brev, fordi du har støttet KFUM og KFUK inden for de seneste par år. I er mange. Nogle gi´r et fast beløb hver måned eller hvert år. Andre når der er mulighed for det. Jeres mange bidrag gør, at vi kan nå langt. De følgende sider gi´r et glimt af, hvad der bliver ud af din gave. Det, der før var dine penge, bliver til liv for børn og unge. I sommer deltog jeg et par dage på KFUM og KFUKs store ungdomsfestival i Hjørring. At opleve teenagere udfolde deres energi sammen med og til gavn for andre var fantastisk. Nogle dage efter kom vores to børn hjem fra festivalen med oplevelser og overvejelser i sindet. Og som alle andre teenage-forældre stod vi og smilede til hinanden. Meningsfulde oplevelser for ens børn er jo enhver forælders største drøm. Det er høsttid, og derfor tid til KFUM og KFUKs høstgave. Både den økonomiske og moralske støtte fra mange bidrag er som en pludselig medvind på en modvindsdag. På forhånd siger jeg stor tak for store og små gaver. Sammen kan vi skabe aktiviteter og mening for flere. Jeg glæder mig SÅ meget til at stå i front, når vi sammen skal udfolde den ambitiøse vision, som KFUM og KFUK har. Visionen er, at vi skal nå endnu flere børn og unge med gode ord fra Gud og aktiviteter sammen med kammeraterne. TAK, at du er med på den vision. Venlig hilsen

Jørgen Kvist Generalsekretær

Jørgen Kvist er ny generalsekretær for KFUM og KFUK. Jørgen er 48 år og kommer fra en stilling som sognepræst i Karlebo. Tidligere har Jørgen været forstander på Haslev udvidede Højskole, og han har været ansat i Folkekirkens Nødhjælp.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Giverbrev aug 2013 by YMCA-YWCA Denmark - Issuu