Hope 1 2024

Af: Marius Henneberg Josiassen foto: Theresa Engelst Lassen

Hvad skal KFUM

Da jeg for noget tid siden havde fornøjelsen af at interviewe KFUM og KFUK’s generalsekretær Jørgen Kvist, sagde han noget, som bed sig fast hos mig:

“Vi skal som forening altid holde spørgsmålet om, hvorvidt vi er lige netop dér, hvor børn og unge i dag har brug for, at vi er, forrest og levende.”

Det satte sig fast i mig, fordi jeg synes, at det er meget sigende for, hvordan vi i KFUM og KFUK arbejder. Det er samtidig et svar på spørgsmålet om, hvad organisationen skal i fremtiden. KFUM og KFUK skal i fremtiden det samme som i dag. Vi skal være lige dér, hvor børn og unge har brug for, at vi er. Men det kræver, at vi som forening udvikler os. Det er grunden til, at vi vedtager nye visioner, og at vi overvejer, om vi skal ændre vores tilgang til, hvordan vi arbejder med for eksempel kristendommen.

Begge dele kan du læse meget mere om i denne udgave af Hope, hvor vi blandt andre har snakket med visionarbejdsgruppen, der fortæller om arbejdet med at samle inputs til den kommende vision, og med forperson for Kristendomsudvalget, Anne Hjul, som fortæller, hvordan KFUM og KFUK skal arbejde med tro og kristendom i fremtiden.

På vegne af redaktionen – rigtig god læselyst!

KFUM og KFUK i fremtiden?

6

Portræt

Globalt

10

Pop up klub får nye deltagere med på Børnefestival

28

KFUM og KFUK i Asp

12 Palæstina

Indhold

HISTORIER FRA FORENINGERNE

14

Forstandere ansættes på tre nye Børnehøjskoler

16

Fællesspisning i Aulum

34

30

P3 Missionen på Wonderful Days

Legegruppe i Herning

Tag indstikket ud og giv det til børn på 6-12 år

18

Treehouse

Indhold

40 Kort nyt og navne

Hope nr. 1 2024

Årgang 4 · april 2024

Hope er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for medlemmer.

Udgiver

KFUM og KFUK i Danmark

Abonnement 200 kr.

Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Layout

Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk

Redaktør

Sara Amos Olsen sao@kfum-kfuk.dk

Tryk

Sangill Grafisk ApS

Oplag 8.200 stk

Forsidefoto

Theresa Engelst Lassen

KFUM og KFUK i Danmark

Valby Langgade 19

2500 Valby

Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk

Landskontoret har åbent mandag-fredag kl. 10.00-12.30 eller efter aftale

Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk

Administrationschef

Kim Fredsted Nielsen kfn@kfum-kfuk.dk

Formand

Martin Hejlskov Thomsen mht@kfum-kfuk.dk

Afmeld HOPE

Får I for mange eksemplarer i husstanden? Så kan du afmelde et eller flere eksemplarer.

Gå til www.kfum-kfuk.dk og klik på menupunktet “Min side”

Log ind i medlemssystemet

Klik på “Vælg fra” ud for HOPE, som findes nederst i din profil

Klik “OK”

Du kan altid ændre dit valg. Du kan også afmelde Hope for din ægtefælle og andre familiemedlemmer.

Kristendomsudvalget sætter gang i svære,

vigtige og meningsfulde samtaler hos børn og unge

Anne er forperson for et landsudvalg, der byder på store snakke om trosliv og kristendom. Udvalget har for tiden et særligt fokus på at hjælpe lokalforeningerne med at integrere kristendommen som en vigtig del af en række nye aktiviteter i KFUM og KFUK.

BLÅ BOG

Navn: Anne Hjul Lybke

Alder: 25 år

KFUM og KFUK

Forperson i Kristendomsudvalget siden 2021 og har inden da været medlem af udvalget i et par år. Anne står i spidsen for udviklingen og koordinering af forkyndelsesarbejde i KFUM og KFUK.

Studerer teologi ved Københavns Universitet

Kirkeministeriets dåbskommission

Anne skal som en del af kommissionen i de kommende år arbejde med fornyelse af dåbsritualet i Folkekirken.

Kirkernes Verdensråds Centralkomité

Anne repræsenterer Folkekirken i Kirkernes Verdensråds Centralkomité, som er det ledende organ for verdens største økumeniske forsamling.

Danske Kirkers Råd Anne er ansat som studentermedhjælper.

Anne Hjul Lybke var helt ny på teologistudiet, da hun blev spurgt, om hun ville være forperson for Kristendomsudvalget (KU). Hun havde siddet i udvalget i et par år i forvejen, men syntes alligevel, at det var et stort ansvar at tage på sig. Hun endte med at sige ja, fordi det var for irriterende, hvis hun skulle sige nej, fordi hun var bange for ikke at kunne finde ud af det.

“Jeg syntes, at opgaverne var rigtig spændende. Det med at gå fra at være medlem til at blive forperson for udvalget gav både mulighed for at være med til at sætte en retning i endnu højere grad og for at dykke dybere ned i noget af det, som er så interessant, og som jeg synes er meningsfuldt,” fortæller Anne. Hun er i dag 25 år, bor i København og er nået tre år længere i sit teologistudium.

Står på et Stærkt fundAment

Da Anne overtog posten som forperson i udvalget var der ifølge hende lavet rigtig meget virkelig godt arbejde om kristendom i KFUM og KFUK som landsorganisation:

“Der var virkelig snakket meget om og arbejdet med, hvad det er

for nogle fortællinger, vi står på.” Det var tankerne om De Tre Rum (body, mind & spirit) og kristendomskurset Essens. Anne beskriver det som:

“Et stærkt fundament at stå på, som også gør, at vi måske i dag er nået dertil, hvor det også giver mening at kigge endnu mere direkte på lokalforeningerne.”

en poSitiv udfordring

Noget af det, Kristendomsudvalget ser og hører om, når de zoomer ind på lokalforeningerne, er de nye målgrupper, man er nået ud til i løbet af de seneste år. Det er blandt andet børn og de frivillige på børnehøjskolerne og unge i Fællesklang-korene. Anne kalder det en positiv udfordring, at der kommer rigtig mange nye unge medlemmer i de her år, der ikke nødvendigvis er vokset op i KFUM og KFUK eller har gået i kirke som børn. Hun formulerer den positive udfordring som et spørgsmål:

“Hvordan kan man både være rodfæstet og tydelig i sin identitet og i sit ståsted og samtidig opleves som åbne og inkluderende for de mennesker, man møder? Det synes jeg bare bliver ved med at være spændende.”

KFUM og KFUK’s landsudvalg Hovedbestyrelsen har nedsat fem landsudvalg, der arbejder med KFUM og KFUK’s strategi og vision. Der er ledige pladser i alle udvalg, så hvis opgaverne lyder som noget for dig, skal du bare sende en uopfordret ansøgning til det udvalg, du gerne vil være en del af.

Udvalg for Lokale Aktivitetsmiljøer

Formand: Lea Jeberg Slot

Kontakt: la@kfum-kfuk.dk

Udvalget sørger for udvikling og koordinering af aktiviteter med henblik på at styrke lokale aktivitetsmiljøer.

Udvalg for Festivaler og Lejre

Formand: Rigmor Sams

Kontakt: fl@kfum-kfuk.dk

Udvalget sørger for udvikling og koordinering af festival- og lejraktiviteter.

Udvalg for Globale Fællessskaber

Formand: Robert Østergaard

Kontakt: gf@kfum-kfuk.dk

Udvalget sørger for udvikling og koordinering af internationale/globale aktiviteter.

Udvalg for Uddannelse og Udvikling

Formand: Louise Damholt Markusen

Kontakt: uu@kfum-kfuk.dk

Udvalget sørger for uddannelse af frivillige og udvikling af foreninger.

Kristendomsudvalget

Forperson: Anne Hjul Lybke

Kontakt: ku@kfum-kfuk.dk

Kristendomsudvalget sørger for udvikling og koordinering af forkyndelsesarbejdet.

Noget for dig?

Kontakt landsudvalget, hvis du brænder særligt for et af deres fokusområder og ønsker at blive en del af udvalget.

For Anne er der ikke ét svar på det spørgsmål – det vil være vidt forskelligt, hvad der giver mening i de forskellige lokalforeninger. Det er én af kristendomsudvalgets store opgaver at hjælpe med at finde svar de steder, hvor der er brug for det.

Arbejdet lige nu

Der er gang i mange ting i Kristendomsudvalget. Lige nu er udvalget ved at lave et kristendomskursus for unge i Distrikt Syd og Trekanten samt Distrikt Aarhus. De arbejder desuden på konceptet “Fortællinger i sand”, der forsøger at tage børns spiritualitet alvorligt, så de allerede i 5-6-års alderen udvikler et sprog for tro. Og så har Kristendomsudvalget stået bag det arbejde, der har ført til, at Hovedbestyrelsen har besluttet, at KFUM og KFUK skal arbejde for at blive en “grøn kirkelig organisation”.

meningen med det

hele

Jeg slutter af med at spørge Anne, hvad det er, der får hende ud af døren, når hun skal til møde med Kristendomsudvalget – hvorfor er det meningsfuldt for hende at sidde i udvalget? Til det svarer hun:

Altså sådan helt konkret til møderne synes jeg bare altid, at der opstår virkelig spændende snakke.

Anne

Hjul

Lybke Forperson i kristendomsudvalget

“Altså sådan helt konkret til møderne synes jeg bare altid, at der opstår virkelig spændende snakke. Jeg synes altid, jeg går fra de møder med energi på sådan en helt særlig måde.”

Hun fortæller, at navnet KFUM og KFUK ofte sætter gang i samtalerne. KFUM og KFUK er en forkortelse for Kristelig Forening for Unge Mænd og Kristelig Forening for Unge Kvinder, og K’ets betydning er noget af det, der optager udvalget meget.

“Det der med, hvad betyder K’et i vores navn? Hvordan vil vi gerne være en kristen forening? Hvordan vil vi gerne både være åbne og inkluderende og kunne møde nye målgrupper, som ikke snakker det indforståede sprog, vi nogle gange kommer til at snakke, samtidig med at vi står fast på det K?”

Det er ikke nemme spørgsmål. Det er svære, vigtige og meningsfulde spørgsmål. Og det er dén samtale, Anne og Kristendomsudvalget gerne vil facilitere.

Pop up-klub får nye deltagere med på Børnefestival

I KFUM og KFUK i Ikast fik de en simpel, men god idé. De startede en pop up-klub i månederne op til Børnefestivalen i 2022 og lykkedes med at samle mere end 20 forventningsfulde børn til en uforglemmelig festival – og de har planer om at gøre det hele igen.

Af: Stine Kjær Bredtoft

foto: Magnus Fjordback, Malte Fjordback, Ditlev Kirstein Hansen og Henrik Helms

Karsten Fyhn og Søren Riger, der begge er ledere i klubberne Miniteen og Y’s Guys i KFUM og KFUK i Ikast, var sammen med en gruppe ledere sidste år med til at starte og facilitere pop up-klubben, der forberedte børn og voksne i foreningen på den vildeste festivaloplevelse.

Klubben, der på kort tid blev stablet på benene via et enkelt møde og derefter koordinering online, mødtes fire gange før festivalen. Og indholdet var simpelt: Der skulle være plads til spørgsmål om festivalen fra både børn og forældre og samtidig aktiviteter, der gav anledning til at lære hinanden at kende og blive klar til festivalen. Formålet var nemlig at promovere Børnefestivalen og trække så mange med som muligt. Karsten fortæller:

“Vi havde en tanke om, at vi ville prøve at invitere bredere ud, end vi plejede. Så vi lavede nogle flyere, som børnene fik med i skole, og det fungerede ret godt.“

Udover de faste medlemmer, som allerede kom i klubberne Miniteen og Y’s Guys, fik pop up-klubben succes ved at få fem nye børn med til Børnefestivalen. Og oplevelsen var en succes fra start til slut. Karsten fortæller:

“De havde det så sjovt til pop up-klubben. Og også på selve festivalen havde de en fest. Vi kunne høre på forældrene efter, at en af drengene havde snakket stolpe op og stolpe ned og havde været simpelthen så glad. Så det virkede til at have været en stor oplevelse for dem.”

trygt At komme AfSted både for børn og vokSne

Pop up-klubben gav ikke kun god mening for børnene, men især også for lederne. Det skabte både tryghed og tillid, at børn og voksne havde set hinanden an inden selve festivalen. Søren forklarer:

“For mit vedkommende synes jeg, at det betød noget, at jeg havde set de børn, der skulle med på festivalen. Det gjorde det nemmere at være omkring dem og tage dem med til ting. Og også det, at de havde set mig – det gav en lidt større ansvarsfølelse, tror jeg.”

flere erfAringer rigere

Både Søren og Karsten var med som ledere på Børnefestival for første gang i 2022, og deres oplevelse både med pop up-klubben og festivalen har givet flere ideer og stof til eftertanke. Søren fortæller:

“Hvis man har været med på Børnefestival før og skal det igen, og man så er med til sådan en optakt her, som pop up-klubben var, så tror jeg, det er nemmere at begynde at glæde sig fra dag ét, både for voksne og børn.”

Børnefestival 2024

Børnefestival er KFUM og KFUK’s helt store begivenhed for børn i alderen 6-12 år og deres forældre eller ledere.

Børnefestival afholdes den 24.-26. maj i Snejbjerg.

Tilmeldingen er åben.

Læs mere på: www.børnefestival.dk

Karsten er enig og fortæller desuden, hvordan det denne gang bliver lettere at fortælle børnene om, hvad det er for en vild og magisk oplevelse, der venter dem.

Større Ambitioner i år

Selvom pop up-klubben var en succes, var der efter festivalen i 2022 enighed om, at der var potentiale til at gøre endnu mere næste gang. Ideer om en gensynsfest blev blandt andet bragt på banen, fortæller de. Uanset hvad er der ingen tvivl at spotte hos de to tidligere ledere – succesen bør gentages. Karsten afslutter:

“Det var superfedt, at vi kom afsted på Børnefestival. I sig selv var det et sus, så det var jo en succes. Og det har selvfølgelig ledt til, at vi skal afsted igen.”

... Og også det, at de havde set mig – det gav en lidt større ansvarsfølelse, tror jeg.

Udover Karsten Fyhn og Søren Riger har Hope også talt med Charlotte Bertelsen fra KFUM og KFUK i Vorbasse, som tidligere år også har lykkedes med at få en masse børn med på Børnefestival. Vi har spurgt dem efter tips og råd og har her samlet en række anbefalinger:

Sådan gør du:

 Hold det simpelt med enkle aktiviteter for børnene.

 Der skal være rum til spørgsmål om festivalen.

 Det skal ikke kræve mange leder-ressourcer.

 Lav kasketter eller anden beklædning, så man kan genkende sin egen forening på festivalen.

 Powerpoint til forældre fungerer ikke. Hold det til korte info-snakke, måske en flyer, evt. med kaffe og kage.

 Flyers med børn i skolen fungerer godt.

 Invitér klasser med (hvor der allerede er børn fra foreningen) – det fungerer godt!

 Fortæl om KFUM og KFUK

 Lav et arrangement på bagkant for at lede de nye børn i faste klubber.

 Lederne i pop up-klubben er unge/voksne, som nogle af børnene kender i forvejen.

 Lær dem festivalsangen

Karsten Fyhn Leder i KFUM og KFUK i Ikast

“På trods af det åbenlyse rigtige ved at tage hjem til Danmark, havde vi alle svært ved at forlade Israel og Palæstina uden at tage afsked”

Personlig beretning

Den 7. oktober vågnede Israel til hylende sirener og krig. I de kaotiske dage, der fulgte Hamas’ angreb, var vi tre volontører fra KFUM og KFUK, der opholdt os i Israel. Efter at være fanget i urolighederne i fire dage blev vi evakueret sammen med andre danskere med fly fra nabolandet Jordan. Af: Nikolaj Sørvad Søgaard foto: Rasmus Kongsgaard

For de fleste andre er det nok billederne af bombeangreb og mennesker med slukkede lys i øjnene fra de dage, der fulgte, de ser for sig, når de tænker på Israel og Palæstina. Vi tre volontører ved dog, at Israel og Palæstina rummer så meget mere end krig og konflikt, og det vil jeg gerne fortælle mere om.

opholdet hoS eASt jeruSAlem ymCA

Min rejsemakker, Sebastian, og jeg rejste til Palæstina i august for at blive volontører hos The East Jerusalem YMCA tæt ved Bethlehem. Aftalen var på forhånd, at vi skulle arbejde klokken 8-16 og bidrage til deres sociale arbejde. I Palæstina er der ikke en velfungerende velfærdsstat, så der er hårdt brug for YMCAs initiativer. De indbefatter blandt andet erhvervsuddannelser for unge, mental hjælp til folk med traumer og arbejde for kvinders rettigheder. Til vores overraskelse fik vi dog at vide, at der ikke for alvor var brug for vores arbejdskraft. De ville meget hellere have, at vi fik set så meget af Palæstina og YMCAs arbejde som muligt. Så det gjorde vi!

Blandt alle de store og forskelligartede oplevelser var et gennemgående træk, at næsten alle mennesker vi mødte var åbne, gavmilde og havde en historie, de ønskede at dele med os. På mange måder levede de mere i øjeblikket end de fleste af os danskere - både af valg og nødvendighed. I Palæstina gør man ikke meget i planlægning og kalender, dertil er fremtiden for usikker. Inshallah, som de siger, hvilket betyder “hvis Gud vil det”. Alt det gav volontøropholdet os en særlig mulighed for at få indsigt i og tage ved lære af. Omend vi ikke blev helt lokale, blev vi ikke betragtet som turister - og da slet ikke som fremmede.

Folk i Israel og Palæstina har levet med den her virkelighed i de sidste 80 år og ved, hvornår situationen eksploderer som en krudttønde.

På trods af det åbenlyse rigtige ved at tage hjem til Danmark havde vi alle svært ved at forlade Israel og Palæstina uden at tage afsked. Vi ville så gerne have vist vores taknemmelighed over for alle de folk, der havde givet os så meget og forventet så lidt igen. Folk, der nu sad tilbage i og med en krig, de hverken var skyld i eller kunne gøre noget ved, men hvis konsekvenser nu ramte dem.

 Unitas Rejser fik 161 danskere hjem fra Israel.

 De befandt sig i Jerusalem, da konflikten eskalerede. Unitas Rejser sørgede derfor for at flyve dem hjem til Danmark via Amman i Jordan.

Vi sad med til møder på arabisk ude i små landsbyer i ørkenen, hvor landsbyens kvinder diskuterede, hvad der skulle til for at forbedre leveforholdene. Vi hjalp palæstinensiske hyrder med at vogte deres får klokken 05 om morgenen for at undgå, at de skulle blive angrebet af israelske bosættere. Vi var i svømmehallen om aftenen med alle de lokale mænd, der ville svømme om kap med os og snakke gebrokkent engelsk med os i saunaen.

Et andet karaktertræk ved Palæstina var kontrasterne, som var overalt. Fra olivenlunde i bjergene til golde ørkenlandskaber. Moderne kvinder i stilletter i byerne og kvinder i burka i landsbyerne. Deres smil og åbenhed og de små personlige tragedier, som næsten alle bar rundt på: Én havde mistet sin jord til en bosætter, en anden var blevet skudt til demonstration og en tredje kunne ikke komme igennem check points for at se sin familie i Jerusalem. De havde en særlig evne til at leve på trods, der fascinerede og inspirerede os.

krigen bryder ud Da krigen brød ud, befandt vi os tilfældigvis i Israel. Midt i orkanens øje sad vi i rolige omgivelser med udsigt over Genesaret Sø. De næste par dage tilbragte vi på YMCAs internationale hotel i Jerusalem, hvor vi var i sikkerhed. En af de ting, der gjorde størst indtryk på mig de dage, var hotelmanageren Fadis reaktion. Med det samme sagde han:

“I skal ud hurtigst muligt. Det her eskalerer, og det bliver grimt! Israel kommer til at sønderbombe Gaza.”

Hvordan skal det hele ende? I Danmark bliver det ofte portrætteret som en konflikt mellem to parter, hvor freden er et spørgsmål om kompromiser og indrømmelser. Men hvad har Palæstina at forhandle med? Palæstina er besat og kontrolleret. Israel får til gengæld nogenlunde den sikkerhed, de har krav på. Men freden taber de.

Hvorfor er Palæstinanetværket og KFUM og KFUK’s arbejde i Palæstina så overhovedet vigtigt, hvis der alligevel ingen løsning er? Fordi det er vigtigt at palæstinensiske bønder, israelske soldater, jøder med høj hat og muslimer til fredagsbøn får et genkendeligt ansigt og ikke blot bliver et tal i en faktaboks. Fordi det er utrolig svært at være vred på folk, hvis man kender og forstår deres historie. Og fordi det er afgørende at holde fast i håbet om, at palæstinensere og israelere en dag kan leve side om side, så næste generation fortsat har noget at kæmpe for.

“Great to hear that those who needed to get home arrived safely.”

“Vi gør det fordi, det er nogle kunder, og vi er her for kunderne skyld. Og så skal vi også være der, når de virkelig har brug for os. Selvom de ikke havde været kunder her i huset, havde vi også hjulpet dem,” fortæller Klaus Boe Østergaard, vicedirektør Unitas Rejser til TV Midtvest.

“Great efforts in ensuring everyone made it safe. Always inspired by your great work. Let us pray for peace.”

Forstandere ansættes på tre nye børnehøjskoler

Flere børn får glæde af KFUM og KFUK’s børnehøjskoler. Et treårigt udviklingsprojekt sikrer udviklingen og skaber grundlag for endnu større succes på KFUM og KFUK’s børnehøjskoler i Haderslev, Kolding og på Amager.

Af: Nicolai Diemer foto: Amager Børnehøjskole

KFUM og KFUK står bag verdens første højskole for børn, der slog dørene op for fem år siden i Aarhus. Børnehøjskolen i Aarhus har siden været til stor inspiration, og de seneste år er der åbnet børnehøjskoler flere steder i landet.

En donation fra Ole Kirk’s Fond gør det muligt at ansætte to forstandere til at koordinere drift og udvikling. Den ene forstander kommer til at arbejde på Amager Børnehøjskole, mens den anden vil være tilknyttet både Kolding Børnehøjskole og Haderslev Børnehøjskole.

AnSAtte gør det Attr Aktivt

At være frivillig

Børnehøjskolerne er etableret af frivillige og har i en opstartsperiode været drevet udelukkende af frivillige kræfter. Ansættelsen af forstandere gør det nu muligt at skalere projektet og invitere frivillige ind i attraktive frivilligmiljøer, hvor man nemt kan gøre en forskel.

I mange af KFUM og KFUK’s aktiviteter er det erfaringen, at modellen “1-50-500” skaber stor succes: Én ansat er ansvarlig for et miljø på ca. 50 frivillige, der med deres aktiviteter når ca. 500 børn om året. Det er også denne model, der arbejdes ud fra på børnehøjskolerne.

På blot fem år har KFUM og KFUK åbnet seks børnehøjskoler, og de henter stor inspiration fra hinanden. Generalsekretær Jørgen Kvist forventer, at der i de kommende år også åbner børnehøjskoler flere steder i landet. livSmod og hjerterum til Alle børn

Formålet med børnehøjskolerne er at gøre verden større for de mindste. Rammen sættes af KFUM og KFUK i gode bygninger, som lokalforeninger ejer og ombygger til formålet. Dermed bringes organisationens mangeårige erfaringer med børn, fællesskaber og frivillighed i spil på en ny måde.

Fællessamling med filosofi i børnehøjde er et af de centrale, dannende elementer på Børnehøjskolen. Her får børnene noget med sig i bagagen, som de ikke nødvendigvis får i skolen eller derhjemme, fortæller Thomas Rauff Krøyer, der er forstander på Aarhus Børnehøjskole:

“Vi laver børnehøjskole, fordi vi vil give børn et sted, hvor de kan være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet - og den danske tradition med højskoler er fantastisk til det. For eksempel er fællessamlinger, fællessang og måltidsfællesskabet helt centrale elementer for os.”

Annie Engrob Knudsen

Frivillig i styregruppen Haderslev Børnehøjskole

“En forstander på Haderslev Børnehøjskole bliver helt afgørende for os for at kunne nå endnu længere ud til både børn og undervisere. Allerede nu har vi børn fra mange af kommunens skoler, og vi drømmer om, at alle børn i målgruppen kender til Børnehøjskolen. Vi drømmer også om at få undervisere mange steder fra, blandt andet byens lærerseminarium.”

Annitta Pedersen

Frivillig i styregruppen Kolding Børnehøjskole

“Ved at ansætte en forstander på Kolding Børnehøjskole får vi hjælp til at sikre vores kvalitet samt en, der er medansvarlig for vores mange frivillige både eksternt og internt fra KFUM og KFUK. Vi glæder os til at en forstander kan være med til at samle trådene mellem udvalgene, så alt kan lykkes. Forstanderen får også kontakten til børnene på Børnehøjskolen og er dermed med til at sikre den fantastiske oplevelse for børnene.”

Anton Hauge

Frivillig i styregruppen Amager Børnehøjskole

“Vi er meget taknemmelige og stolte over at have modtaget midler til at ansætte en forstander på Amager Børnehøjskole. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel for vores udvikling og drift. Forhåbentlig kan vi i løbet af de næste år med en ny forstander skabe et endnu stærkere netværk af frivillige og kursister omkring Børnehøjskolen.”

Fællesspisning sætter fokus på

madspild

KFUM og KFUK i Aulum serverede overskudsmad fra det lokale supermarked for 85 gæster, da foreningen i efteråret inviterede til fællesspisning som en del af et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.

Ida Kildsgaard Larsen fra KFUM og KFUK i Aulum står bag initiativet. Hun mener, at samtaler rundt om middagsbordet kan være med til at skabe håb for fremtiden og styrke troen på, at vi kan lave gamle vaner om til nye. En af de vaner, hun gerne vil gøre op med, er danskernes store madspild.

Da hun faldt over en materialepakke fra Folkekirkens Nødhjælp om Danmarks Nationale Madspildsdag, var hun derfor ikke i tvivl om, at det var et projekt for KFUM og KFUK i Aulum.

“Jeg vil gerne være med til at gøre det lettere at handle på den udfordring, det er, at vi har et stort madspild. Jeg mener, at vi skal kunne samles i et stærkt fællesskab og turde springe ud i nogle af de problematikker, der skal løses i fællesskab,” fortæller Ida.

kAn hAndle på problemer Madspild er nemlig et stort problem i hele

EU, hvor hver borger i gennemsnit smider 161 kg mad ud om året. Hun forklarer, at KFUM og KFUK som en del af verdensbevægelsen YMCA spiller en vigtig rolle i forhold til at give børn og unge en oplevelse af, at de kan handle på problemer i verden:

“Som nogle af de mest privilegerede i verden har vi en særlig forpligtelse til at tage ansvaret på os.

Det understøttes af World YMCA’s Vision 2030, hvis formål er at styrke unges evne til at handle og skabe en retfærdig, bæredygtig, lige og inkluderende verden, hvor alle kan trives i deres krop, sind og sjæl.”

I løbet af aftenen bliver de 85 middagsgæster i KFUM og KFUK i Aulum klædt på til at mindske deres madspild. Under middagen får de ny viden og tips til at undgå madspild, og i entréen på vej ind i foreningsbygningen møder de en lille udstilling om madspild.

Af: Sara Amos Olsen foto: Daniel Stilling Germer

madspild

Deltag i Sogneindsamlingen hvert år

“Jeg har taget initiativ til arrangementet af flere grunde, men særligt fordi jeg føler, at vi i KFUM og KFUK i Danmark har et ansvar for at italesætte de problematikker, der er i vores samfund, og skabe aktiviteter, der understøtter en udvikling i den rigtige retning,” forklarer Ida.

en udvikling i den rigtige retning

Det gør fællesspisningen i Aulum i den grad. Her har Ida sammen med en gruppe frivillige fra foreningen bikset en middag sammen, stort set kun ved brug af overskudsmad fra den lokale Rema 1000.

“Vi serverer mad for cirka 85 mennesker, som er lavet af madspild fra bare to dage. Det vidner også om, hvor meget mad, der bliver smidt ud,” forklarer Ida i Radioavisen, da DR’s journalist besøger foreningen.

I radioudsendelsen fortæller journalisten Asger Hinsch, at de fremmødte borgere gerne diskuterer, hvordan man kan begrænse madspild. De siger:

“Jeg kommer til at tænke mere over det, end jeg plejer at gøre,” og “Det er dejligt, at vi kan spise sammen, og så er det dejligt, at det er noget mad, der ikke går til spilde.”

KFUM og KFUK har en partnerskabsaftale med Folkekirkens Nødhjælp. Det betyder blandt andet, at vi opfordrer alle foreninger til at engagere sig i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling til fordel for verdens fattigste. Den afholdes hvert år den anden søndag i marts – næste år er det den 9. marts 2025.

At samle ind til verdens fattigste er en god og meningsfuld aktivitet, som hele foreningen kan være fælles om.

engAger foreningen

 Meld jer i god tid inden som indsamlere. Tag kontakt til den lokale kirke eller en lokal indsamlingsleder

 Tag i kirke sammen

 Gå en indsamlingsrute i sognet

 Spis frokost sammen (flere kirker arrangerer det)

bliv indSAmlingSleder

Spørg Folkekirkens Nødhjælp, om der findes en indsamlingsleder i sognet. Hvis ikke, så er der måske én af jer, der kan tage den opgave.

Som indsamlingsleder kommer du med på et stærkt hold af 650 lokale frivillige, der sammen med cirka 10.000 indsamlere gør en stor forskel for mennesker i nød.

Folkekirkens Nødhjælp leverer alt materiale, der skal bruges, og klæder dig godt på til at løse opgaven.

Læs mere på www.noedhjaelp.dk/indsamling

Treehouse hygger og bygger på samme tid

Caroline

Schjødt-Pedersen

25 år

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby

Med i Treehouse siden 2020

Benjamin

Rossen-Iversen

23 år

“Samarbejde er altafgørende. Man kan ikke bygge et Treehouse alene. Alle er afhængige af hinanden til at få det til at lykkes. I Treehouse oplever man virkelig, hvor langt man kan nå ved at samarbejde. Og hvis vi ikke har det sjovt på samme tid, så kan vi ikke bygge.

Vi hygger, og vi bygger på samme tid.”

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby

Med i Treehouse siden 2017

“At bygge Treehouse handler om meget mere end at klatre i træer. Det er en uges lejr, hvor fællesskabet vægter højt, og der bliver skabt nye venskaber. Selv om jeg har været med til at bygge Treehouses i seks år, så bliver jeg stadig imponeret hver gang over, hvor meget man kan nå at bygge på så kort tid.”

Treehouse-teamet var på besøg på Wonderful Days for at lave et lækkert opholdssted for os andre til at skabe minder i. Men hvad kræver det egentlig at bygge et hus i træerne?

Camilla Tanderup

Sjøgaard

23 år

KFUM og KFUK på Frederiksbjerg

Med i Treehouse siden 2023

“Det er ret fedt den sidste aften at kunne hygge –og måske sove – i det Treehouse, man sammen har bygget. På samme tid også mærke, det ikke kun er et Treehouse, men også gode relationer, der er blevet opbygget. Det, jeg tager med herfra, er derfor et fedt fællesskab, gode minder og en klar anbefaling til andre om at give det et skud.”

Af: Lykke Pedersen foto: Laura Damgaard

Efterskoleelever overtager Treehouse bygningerne

Karen Marie Lykke

Elev på Tommerup

Efterskole 23/24

“Treehouse giver mulighed for at være sammen på andre måder, andre steder. Det er mere oplagt at bruge det om sommeren, men det giver noget specielt at vide, at det er der. Treehouse har for mig været et sted, hvor jeg både kunne være med mine venner og snakke, men også hvis jeg havde brug for en mental pause.“

Det er ikke kun deltagere og frivillige på Wonderful Days, som får lov til at nyde Treehouse. Efterfølgende er der nemlig et hold efterskoleelever, som glædeligt overtager de nye udendørsfaciliteter.

Alfred Aarestrup

Elev på Tommerup

Efterskole 23/24

KFUM og KFUK i Kolding

“De minder én om, at der også er andre måder at være udenfor, og at det også kan være hyggeligt at være udenfor. Det kunne være sjovt at prøve at bygge noget selv, som andre kunne have glæde af, og som man kunne være stolt af. Det giver mere opholdsplads udenfor og viser en verden, som er ukendt for mange.”

Maja Aasø Sæderup

Elev på Tommerup

Efterskole 22/23 og 23/24

KFUM og KFUK i Aarhus Midtby

“Jeg så Treehouse på Wonderful Days både i 2021 og 2023. Jeg syntes, at det var ret fedt - især fordi jeg vidste, at vi som efterskoleelever fik lov til at overtage det. Det kunne være spændende at prøve selv at bygge det. Det klæder i hvert fald skolen at have, og det er et godt sted at opholde sig, især om sommeren.”

Af: Lykke Pedersen foto: Laura Damgaard

Madpakken bliver smurt sammen med vennerne

I KFUM og KFUK i Asp møder børnene op i klub med en tom madkasse under armen. Når de tager hjem igen, er madkassen fyldt op med lækker frokost, som de selv har tilberedt sammen med andre børn.

Af: Sara Amos Olsen foto: Theresa Engelst Lassen

Af: Sara Amos Olsen

foto: Charlotte Hyldgaard Danielsen

Konklusionen fra P3 Missionen er klar. Spørger man unge, bliver man klogere på, hvad der gør dem glade. Og en af de ting, der skaber glæde hos unge, er gode fællesskaber, som dem, de møder i foreningslivet.

På Wonderful Days ankom en bus fra DR’s ungdomskanal P3. Radioværterne vendte mikrofonen mod de unge, da de stillede spørgsmålet: “Hvad gør dig glad?”, og sammen med P3 Missionen fik deltagerne og de frivillige mulighed for at få et pusterum, afslapning og tid til at fokusere på deres trivsel.

“De unge har været gæstfrie, spørgende og har haft en nysgerrighed og mod på at dele ud af deres tanker og fremtidsdrømme. Det har været en fantastisk dag, og på trods af lidt regn har de været virkelig engagerede,” siger Laila Hjortshøj fra P3 Missionen.

Hun er en af værterne på bussen, der i løbet af sommeren har besøgt unge på festivaler i hele landet. Udover Wonderful Days har bussen været forbi steder som Roskilde Festival, Ungdommens Folkemøde og Aarhus Festuge.

“For Wonderful Days er det enormt spændende at få besøg af P3 Missionen. I KFUM og KFUK er vores opgave at møde børn og unge der, hvor de er, og skabe fællesskaber og aktiviteter, der både rummer, indbyder og udfordrer,” fortæller Gertrud Thomsen, der var en af de to frivillige festivalchefer på Wonderful Days.

I løbet af dagen opstod et fællesskab omkring P3 Bussens aktiviteter som musikquiz, sangskrivning og reflection. Og derudover fik de unge lov til at komme med deres bud på, hvad der gør dem glade. Besvarelserne fra Wonderful Days er del af P3 Missionens i alt 1000 interviews med unge, og de mange besvarelser er brugt til at finde ud af, hvad vi skal gøre mere af for at skabe et godt ungdomsliv.

“P3 ønsker at give hele Danmarks ungdom en stemme, som kan indgå i arbejdet med at styrke trivslen. Vi er glade for, at Wonderful Days har inviteret indenfor, for vi kan nemlig ikke gøre arbejdet alene. Derfor betyder samarbejdet med de mange organisationer rigtig meget for, at vi sammen kan sætte en positiv bevægelse i gang til fordel for unges mentale helbred,” siger Malene Birkebæk, der er chef for P3.

fælleSSk Aber giver bedre trivSel

På et topmøde i København blev besvarelserne fra de unge givet videre til eksperter og beslutningstagere. Her præsenterede holdet bag P3 Missionen også alt det, som de unge ønskede mere af for at få et bedre ungdomsliv.

“De unge vil gerne høres, når det handler om deres liv. Der har været virkelig mange forbi bussen, hvor vi har talt med de unge selv om deres mentale trivsel og ikke bare talt om dem,” fortæller Maria Bülow fra P3 Missionen.

I løbet af topmødet nævner både forskere, politikere og unge selv positive fællesskaber som en løsning, der har betydning for unges mentale trivsel. Det kan både være de store fællesskaber, som unge møder i KFUM og KFUK og andre steder i foreningslivet, og så kan det være de nære fællesskaber, der kan opstå i strandstolene foran bussen. Men

fælles for fællesskaberne er, at de unge bliver mødt af voksne, der lytter til dem og tager dem seriøst.

“P3 Missionens bus har faciliteret et safe space, hvor de unge har kunnet læne sig tilbage i den energi, de har haft på dagen. De har mødt en vært, der har lyttet til deres meninger, drømme og udfordringer, og der har været en skulder at græde ved, hvis der har været noget, der har været svært,” siger Maria Bülow.

De mange snakke har ikke kun gjort P3 Missionen klogere på, hvad der fylder hos unge, men det er også en viden, som Wonderful Days festivalkomité og KFUM og KFUK’s Udvalg for Festivaler og Lejre tager med videre i planlægningen af næste festival i 2025.

“For os er P3 Missionens besøg derfor en fantastisk mulighed for at blive endnu klogere på vores målgruppe,” afslutter Gertrud Thomsen.

Glæd dig til Wonderful Days ‘25

KFUM og KFUK’s Udvalg for Festivaler og Lejre har kickstartet arbejdet frem mod Wonderful Days ‘25, og vi glæder os.

Wonderful Days skiller sig ud som et unik samlingssted for unge, hvor der er høj prioritet på det enkelte individs plads i fællesskabet. Festivalen er kendt for sine medrivende koncerter, engagerende aktiviteter og workshops, der er designet til at styrke fællesskabet. Vi vil bevare de velkendte værdier, dog med en skærpet profil.

Vi tror på, at Wonderful Days er mere end blot en festival. Det er en platform, der fremmer møder mellem mennesker, ideer og kulturer. Festivalen byder såvel medlemmer som nysgerrige unge velkommen.

Læs mere om tid og sted på wonderfuldays.com

P3 Missionens bus har faciliteret et safe space, hvor de unge har kunnet læne sig tilbage i den energi, de har haft på dagen.

Maria Bülow P3 Missionen

Fællesskaber opstår på tværs af generationer

KFUM og KFUK tilbyder mange fællesskaber, hvor børn og deres forældre og bedsteforældre mødes omkring én fælles aktivitet. Mødet på tværs af generationer kan noget særligt. Det oplever legegruppen i KFUM og KFUK i Herning, hvor børnene får en forståelse af at være i et fællesskab med andre på forskellige aldre.

Trine Ubbesen, medlem af Landsudvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer (LA), svarer her på de oftest stillede spørgsmål om generationsmøder i KFUM og KFUK.

Generationsmøder i KFUM og KFUK

hvorfor Sk Al mAn gå til en Aktivitet SAmmen Som fAmilie?

“Det skal man for at få en oplevelse, man kan tale om og glædes over i familien derhjemme.

Familien får noget at se frem til sammen og en fælles referenceramme.”

hvAd er fordelene ved At mødeS i et fælleSSk Ab på tværS Af gener Ationer?

“Mødet mellem generationer og opbygningen af et fællesskab på tværs af aldersgrupper åbner for en vej til forståelse for hinanden. Børn, unge og voksne vil med garanti få udvidet deres eget perspektiv samt finde en vej til forståelse og respekt for forskelligheder.”

hvilke fælleSSk Aber på tværS Af gener Ationer tilbyder kfum og kfuk?

“Der findes mange på landsplan kendte fællesskaber på tværs af generationer - for eksempel Familiesang, Familiekor og Børnebørn- og bedsteforældrelejre. Men der findes med garanti også mange fællesskaber rundt i foreninger og distrikter.”

Af: Sara Amos Olsen foto: Theresa Engelst Lassen

Vibeke Sandfeld Østergaard Frivillig bag legegruppen

KFUM og KFUK i Herning

hvem deltAger i legegruppen?

“Legegruppen er for børn i børnehavealderen, der bliver hjemmepasset. Derudover er både større søskende velkomne i ferier, og børnene må også gerne tage deres bedsteforældre med.”

hvor mAnge mødeS i?

“Legegruppen er et fleksibelt tilbud, hvor der ikke er krav om, at man deltager hver eneste uge. Vi værner om de tætte relationer og ser gerne, at familierne prioriterer fremmøde til forskel fra andre legestuetilbud, hvor det er ligegyldigt, hvor ofte man deltager. Men samtidig må familierne også gerne have mulighed for at have den frihed, som hører til livet som hjemmepasser til.”

hvAd får børn og vokSne ud Af legegruppen?

“Børnene kommer naturligt til at være sammen med nye børn, fordi de ikke så let kommer til at søge sammen med de samme børn hver uge. Der er nemlig 12 familier i legegruppen, men hver gang er der cirka fire-syv som møder op. Som hjemmepasser har man som voksen ikke nogle kollegaer, og legegruppen giver derfor en følelse af samhørighed med andre ligesindede, og derfor kræver det et vist kontinuerligt fremmøde.”

hvAd l Aver børnene, når i mødeS?

“Programmet starter altid med en rundkreds, hvor vi synger en velkomstsang, hvor børnenes navne præsenteres. Derefter er der aktivitet, som oftest udenfor om sommeren og inde om vinteren, og til sidst slutter vi af med frokost.”

Tine Krogh Ejlersen Deltager i legegruppen

Medlem af aktivitetsudvalget

hvordAn AdSkiller legegruppen Sig den fr A Andre legegrupper?

“Det er let at finde legegrupper i kirkerne til mødre med små børn, men når børnene er større, er der ikke det samme udvalg at vælge imellem. Mit største barn på seks år går i skole, men jeg hjemmepasser de to mindste på fire måneder og fem år, og derfor er det dejligt med et tilbud, som ikke kun er for den mindste.”

hvAd giver det At l Ave noget på tværS Af gener Ationer?

“Det giver noget socialt til både mig og børnene, når vi mødes med andre hjemmepassere i legegruppen. Børnene får nye venner, som de laver forskellige aktiviteter med, og fordi der er et planlagt program, får jeg luft til hjernen, og et netværk, jeg kan vende tanker med.”

hvAd S yneS dine børn om At være i legegruppen?

“Mine børn elsker det. I dag har vi lavet krea-ting sammen, og de oplever dermed, at vi laver ting sammen og udforsker verden sammen som familie. Fordi der altid er mindre og større søskende med, får de også en forståelse af at være en del af et fællesskab med børn på forskellige aldre, hvor de større hjælper de mindre.”

hvordAn hørte du om legegruppen?

“Jeg har ikke tidligere været medlem af KFUM og KFUK, så jeg hørte om legegruppen gennem en af mine bekendte, der startede gruppen op. Kendskabet til legegruppen spreder sig ofte fra mund til mund, fordi mange hjemmepassere netværker med hinanden.”

Vi har et fælles ansvar for børn og unges trivsel

Vi hører det igen og igen. Børn og unge mistrives. En mistrivsel mange organisationer, skoler og forskere forsøger at komme til livs. Men én ting, som måske er lidt overset i debatten, er, at børn og unges trivsel også afhænger af, om der er plads til livets store spørgsmål om tro, håb og tvivl.

få beSøg Af detmedgud

Projekt ‘DetMedGud’ vil gerne være med i samtalen om alt det med Gud i jeres lokale sammenhæng. Der er flere muligheder for besøg af projektleder Louise Heldgaard Bylund:

SpArring

Konkret sparring i din lokale ledergruppe eller i for eksempel jeres sommerlejr-team.

kurSuSmoduler

 Kend din andagtstype

Andagter kan være alt muligt, men det må aldrig være en sur pligt. Det handler om at finde den type andagt og de rammer, som passer.

 Kend din målgruppe

Hvad kendetegner din målgruppe? Og hvor er de i deres åndelige udvikling? Hvor abstrakt kan en syv-årig tænke? Hvorfor trækker den 15-årige sig?

 Giv det videre

Måske andagten kører på automatpilot, men hvad vil vi egentlig gerne give videre? Hvilken gudsrelation? Hvilket barndomssyn?

kontAkt

Louise Heldgaard Bylund på louise.heldgaard@kfumspejderne.dk eller 22 22 94 24

tekSt: Louise Heldgaard Bylund og Caroline Schjødt foto: Christian Blom-Bloch og Theresa Engelst Lassen

ansvar trivsel

Hvad er DetMedGud?

DetMedGud.dk er en andagtsportal. Her kan man finde alt fra tonselege over kreaaktiviteter til samtaleøvelser, når I skal skabe rum for alt det med Gud.

Find også DetMedGud på Facebook og Instagram.

Et menneske udvikler sig gennem hele livet. Særligt i barndommen og ungdommen går det stærkt både sprogligt, fysisk og socialt. Hvis nogle udviklingsspor halter, sætter vi ind med relevante eksperter som talepædagoger eller fysioterapeuter. Men sprog og fysik er ikke de eneste afgørende udviklingsspor. Psykolog Dorte Toudal Viftrup peger på endnu en type udvikling, nemlig den åndelige udvikling. Et menneskes gudsforestilling og meningssystemer udvikler sig over tid. Hvis vi skal trives, skal der også være plads til de store spørgsmål i livet, og der skal være nogen at spejle sig i. åndelig udvikling Sker i rel Ationer

Vi udvikler vores sprog og fysik, når vi er sammen med hinanden. Vi skal tale med hinanden for at udvikle vores sprog. På samme måde skal vi tale sammen om alt det med Gud. Vi skal være sammen i ritualer, sange og stemninger for at udvikle os åndeligt. Det er en pligt mellem mennesker generelt og en pligt mellem generationer især at tilbyde rum, hvor vi kan vokse åndeligt. Den slags rum er der ikke mange af i vores samfund. Ifølge en undersøgelse lavet af CUR, Center for Ungdomsstudier, er tro for eksempel blandt de mindst populære emner mellem unge og deres forældre.

kfum og kfuk’S Særlige rum

De mange aktiviteter og fællesskaber i KFUM og KFUK er en oplagt mulighed for at blive ved med at insistere på at være en arena, hvor børn og unge kan udvikle sig åndeligt.

Vi skal blive ved med at kigge hinanden i øjnene og sige til hinanden, at her er der plads til de store spørgsmål. Her slår vi ikke blikket ned og trækker os, når de åndelige emner dukker op. Og vi giver hinanden håndslag på, at når vi undersøger alt det med Gud sammen, så er det ikke en grænseoverskridende indgriben i det andet menneskes private rum. Det er tværtimod at tage børn og unges åndelige udvikling alvorligt, og det skylder vi dem. et fælleS AnS vAr

Ansvaret for børn og unges åndelige udvikling er aldrig en byrde, som den enkelte frivillige eller leder skal bære alene. Selvom det er en pligt, at vi skaber rammerne for den åndelige udvikling, skal det ikke være en sur pligt. Hvis alt det med Gud igen og igen er noget, vi tvinger os selv til at forholde os til, eller hvis andagtstjansen altid er den sværeste at få afsat, så er det tid til at tage sine andagter op til overvejelse. Vi er alle på vej i vores åndelige udvikling, hver især og som fællesskab. Måske er der brug for ny inspiration eller nye samtalepartnere?

Hope har snakket med Ida Juhl Holm, der er medlem af den vision-arbejdsgruppe, som har brugt mange måneder på at indsamle input fra medlemmer i hele landet. Nu skal gruppen i gang med at bearbejde alle disse input og skrive forslag til en ny vision på baggrund af dem. Den nye vision bliver præsenteret på Landsmødet i november 2024.

Af: Marius Henneberg Josiassen

foto: Christian Blom-Bloch og Magnus Najbjerg

hvorfor Sk Al kfum og kfuk hAve en ny viSion?

“Grunden til at vi skal lave en ny vision er, at den nuværende Vision 2025 lakker mod enden. Visionen sætter retning for de mål, som foreningen har. Hvor er vi på vej hen? Hvad drømmer vi om? Hvad er nødvendigt? Den nuværende vision, som blev udformet i 2012, tog udgangspunkt i en anden virkelighed end den, som vi er i nu.”

hvAd Sk Al en ny viSion kunne?

“En vision er basis og rammesættende for de mål, vi har i organisationen. Den skal afspejle KFUM og KFUK’s medlemmer og beskrive, hvordan fremtidens billede af vores organisation ser ud. Det er en fælles retning, som hele foreningen arbejder sammen ud fra. Helt overordnet skal den vise, hvor organisationen bevæger sig hen, og hvilke mål, der skal realiseres.”

hvem hAr i hentet input fr A? og hvordAn bliver børn og unge hørt i Arbejdet med den nye viSion?

“Alle. Vi har forsøgt at ramme bredest muligt og snakke med flest muligt for at sikre, at visionen bliver vores alle sammens. Visionsgruppen er en faciliteringsgruppe. Det vil sige, at vi skal åbne de talerør, som forbinder landet på kryds og tværs.

Vi har både talt med børn og unge, som har fået KFUM og KFUK ind med modermælken. Men vi har også talt med medlemmer, som først lige er stødt på vores forening. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også rækker hånden ud efter unge, som ikke er vokset op med KFUM og KFUK.

Vi har i visionsgruppen også snakket og erfaringsudvekslet med medlemmer fra vores søsterforeninger i Norge, Tyskland og Storbritannien. Medlemmerne af de YMCAs har – ligesom KFUM og KFUK i Danmark –erfaringer med det at være en organisation, der bygger på et fundament af krisne værdier.”

kort nyt og nAvne

Unitas Rejser fylder 75 år

KFUM og KFUK ejer rejsebureauet

Unitas Rejser, der fyldte 75 år i efteråret.

Fødselsdagen blev markeret med en reception i København og Silkeborg, hvor der både var oplæg om tryghed og sikkerhed samt ansvarlighed med fokus på klima- og miljøhensyn og social ansvarlighed.

Stort tillykke til Unitas Rejser.

Fairhuset Aarhus holder stor åbningsfest den 16. maj

I Aarhus er det nye Fairhus ved at være klar til åbning.

Fairhuset skal være et levende mødested fuld af aktiviteter, fællesskab, ‘hæng-ud’ og mulighed for unge for at engagere sig. Lokalerne er nybyggede 400 kvm på Katrinebjerg i Aarhus Nord.

Fairhuset har hentet de første koncepter fra Fryshuset og Forandringshuset i henholdsvis Norge og Sverige, og gennemført træninger med ansatte og frivillige i januar og februar. De første aktiviteter i huset vil blandt andet omfatte projektet UngeCrew, som er et projekt, hvor unge får deres første fritidsjob, samt United Sisters, som er pigegrupper, hvor nye relationer kan opstå.

Følg vores arbejde på hjemmesiden (www.fairhuset.dk), Instagram (@Fairhuset_aarhus) eller Facebook (Fairhuset Aarhus), hvor der kommer mere om åbningen. I er alle inviteret til et brag af en åbningsfest.

nyt medlem i hovedbeStyrelSen Adam McMillan er fra KFUM og KFUK på Frederiksbjerg træder ind i KFUM og KFUK’s Hovedbestyrelse. Adam har stor erfaring som frivillig i KFUM og KFUK, hvor han blandt andet har været en del af Udvalget for Globale Fællesskaber.

udviklingSkonSulent i kfum og kfuk i thiSted

Ann Haaning Pedersen er ansat som udviklingskonsulent 30 timer om ugen i KFUM og KFUK i Thisted fra januar 2024. Ann har masse erfaring med frivilligt arbejde særligt fra FDF. Ann har en kandidatuddannelse i pædagogik og har senest været ansat som studievejleder ved Thy-Mors HF og VUC.

Studentermedhjælper til diStrikt A ArhuS

Caroline Schjødt-Pedersen er ansat som studentermedhjælper til kommunikation i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Carolines opgaver er at drifte og udvikle kommunikation om distriktets aktiviteter. Ansættelsen betyder, at hun træder ud af KFUM og KFUK’s Hovedbestyrelse.

projektmedArbejder til fAirhuSet

A ArhuS

Jakob Hove Kristensen er ansat som projektmedarbejder i Fairhuset Aarhus. Jakob har en stærk relationserfaring med unge-målgruppen fra et efterskolejob, en 3K-uddannelse der blandt andet har indebåret et praktikophold hos Forandringshuset i Oslo og en omfangsrig frivillig erfaring i KFUM og KFUK.

leder til fAirhuSet

A ArhuS

Klinte Skovsholt Landerholm er ansat som leder af Fairhuset Aarhus. Hun kommer fra en stilling som efterskolelærer på Helgenæs Naturefterskole på Djursland og er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Klinte har en mangeårig frivillig baggrund i FDF og en række andre frivillige sammenhænge.

efterSkolekonSulent

Nikolaj Marcussen er ansat som Efterskolekonsulent med det konkrete ansvar for Efterskolefestivalen ‘24 og ‘25, og for rekrutteringen af deltagere på Wonderful Days ‘25. Nikolaj er 27 år, uddannet journalist og bor i Aarhus. Han har lang frivillig erfaring fra KFUM og KFUK.

Af: Sara Amos Olsen foto: Christian Blom-Bloch

vne

økonomimedArbejder på

lAndSkontoret

Louis Sandvad-Sidelmann er ansat som økonomimedarbejder på Landskontoret. Han har en bachelor i jura og økonomi, har frivillig erfaring og kender KFUM og KFUK. Han skal sikre en god drift af KFUM og KFUKs regnskab og bidrage til, at sætte skub i en digital udvikling af KFUM og KFUK’s økonomiprocesser og medlemsservice i samarbejde med resten af Landskontoret.

Studentermedhjælper til fAirhuSet

Mathilde Søgaard er ansat som studentermedhjælper i Fairhuset i en tidsbegrænset periode fra 1. december 2023 til 30. juni 2024, hvor hendes opgave er at hjælpe med at gennemføre behovsanalyser i først KFUM og KFUK i Esbjerg og derefter KFUM og KFUK i Aalborg.

AdminiStr Ativ medArbejder

Sannah Green er ansat på deltid som administrativ medarbejder på Landskontoret til og med august 2025. Hun vil stå for driftsmæssige og ad hocopgaver særligt vedrørende medlemsadministration, regnskab og rapportering.

forStAnder på AmAger børnehøjSkole

Rie Brodersen er ansat som forstander på Amager Børnehøjskole. Rie er uddannet psykolog og kommer med en stærk faglighed, stor frivilligerfaring og et hjerte, der banker for børn og unge. Ansættelsen gør det muligt at skalere Børnehøjskole-projektet og skabe meget mere liv på Børnehøjskolen.

forStAnder for kolding og hAderSlev børnehøjSkole

Esben Thøstesen er ansat som forstander på Kolding Børnehøjskole og Haderslev Børnehøjskole. Esben er uddannet inden for sport- og eventmanagement og har senest arbejdet med at træne børn i at være foreningsaktive. Esben skal nu arbejde sammen med de mange frivillige om at gøre verden større for de mindste.

Maibritt

Vingborg Jensen

Distrikt Aarhus

Forandringsagent på Børnehøjskolen i Aarhus 23 år

bArSelS vik Ar til kommunik Ation

Stine Bredtoft er ansat som barselsvikar for kommunikationskonsulent Sara Amos Olsen. Stine har de seneste år været ansat som studentermedhjælper til kommunikation på Landskontoret og har derudover stor erfaring som frivillig i KFUM og KFUK.

Mads Peter Bilde

Distrikt Aarhus

Fairhuset i Aarhus 20 år

Forandringsagent

Ida Kildsgaard Larsen

Landskontoret i København Klima og biodiversitet 23

Sigrid Hjort KFUM og KFUK i København

for konceptudvikling 21 år

En rejse til Taizé er en af de oplevelser, der bliver federe for hver gang, du er med. Læs med her, hvis du vil høre lidt mere om, hvordan en dag i Taizé ser ud.

Bibelstudie

En dag i det franske broderfællesskab Taizé

tekSt og foto: Marius Henneberg Josiassen

Kl. 8.15, 12.20 og 20.20 Gudstjeneste

I Taizé er dagene bygget om de tre daglige gudstjenester. De består af en række korte smukke sange, hvor tekst og melodi bliver gentaget flere gange. Derudover indeholder de otte minutters stilhed. Efter den sidste af dagens gudstjenester sidder der desuden brødre i kirken, som man kan sætte sig og snakke med.

Hver dag mødes man med en broder, som holder et kort oplæg om en bibeltekst. Efterfølgende samles man i mindre grupper og snakker om teksten. Alle deler og bidrager med det, som man har lyst til. Nogle kommer med en meget teoretisk vinkel, mens andre kan perspektivere bibelteksten til hverdagen. Kombinationen af, at der er plads til begge dele, gør, at alle kan være med i snakkene. Ligesom alt andet i Taizé (bortset fra sangene) foregår det på engelsk. Så fransk behøver du ikke at kunne.

I løbet af dagene er der også tid til at man kan gå ture, læse eller nyde noget ekstra tid i kirken. Specielt om aftenen er der god tid til at samles og snakke med rejsegruppen og de mange andre unge, som er kommet til Taizé. Vi brugte meget af tiden på brætspil og på at nyde et enkelt glas Taizé-brygget øl eller vin.

Taizé-fællesskabet beror på hjælp fra frivillige og deltagere. Alle, som er en del af Taizé, giver en hånd med i en times tid hver dag, mens de er en del af fællesskabet. Opgaverne varierer meget og kan være alt fra at lave mad eller gøre rent til at gøre kirken klar til gudstjenesterne.

Kl. 10.00

Kl.15.15 Praktisktjans

k Alender

netværkS- og inSpir AtionSdAg for beStyrelSer

13. april

Jylland

netværkS- og inSpir AtionSdAg for beStyrelSer

14. april

Sjælland

fAmiliefeStivAl-dAg

16. marts

Aarhus

efterSkolefeStivAl

25.-27. marts

Give

reConneCt – genopdAg troen, dig Selv og nAturen

3.-5. maj

Himmelbjerggården

NB: Kun for distrikterne Aarhus, Syd og Trekanten

børnefeStivAl og

tAlentfAbrikken

24.-26. maj

Snejbjerg

folkemøde

12.-16. juni

Bornholm

røSt feStivAl

30. juni-6. juli

Norge

lAndSmøde

8.-10. november

Nyborg Strand

Børnefestival og Talentfabrikken

24.-26. maj i Snejbjerg

En uge fyldt med massere af musik, koncerter, fede aktiviteter, chill out områder, hygge, venskaber og aktivitet. Wonderful Days er en uforglemmelig oplevelse.

Hold dig opdateret på www.boernefestival.dk

kirke for børn og unge

Støt vores aktiviteter på:

MobilePay 88255

Netbank 8075 140685

TAK for støtte til at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv!

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

påskeindsamlingen.dk · kfum-kfuk.dk

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA. Vi styrker børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

www.kfum-kfuk.dk | #kfumkfuk

Foto: Børnesommerlejr Distrikt Hærvejen