Y
HORYSONT Nummer 2
�
Marts 2007
Lokal lederuddannelse på vej � Ny Journey for Justice for voksne � Formand Ole Thomsen: Børn skal vide, at de kan tro
Velgørenhed som aldrig før - Tema om danskernes givervilje
Jersild: Kirken skal fri af staten Undervisning er våbnet mod aids i Afrika
KFUM og KFUK i Danmark
Indhold ��
HORYSONT å rgang 8 M A R T S 20 07 IS SN 1399 -9117 Ansvarshavende redaktør Astrid Bjørg Mortensen Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 14 15 37 E-mail abm@kfum-kfuk.dk Redaktionssekretær: Emil Rottbøll er@kfum-kfuk.dk Tlf. 28 92 17 90 Redaktionen: Bjarke Friis Bjarkefriis@gmail.com Tlf. 33 15 13 31 Lone Sørensen ls@kfum-kfuk.dk Tlf. 86 25 94 47 Per Køhler Vestergaard perkohler@kfum-kfuk.dk Tlf. 87 40 06 56 Evan Johansen evan@kfum-kfuk.dk Tlf. 97 12 12 01 Annonceredaktion: HORYSONT KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 . 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Mandag – torsdag 10.00-16.00 Fredag 10.00-15.00 Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.
Side 6-12 Tema: Velgørenhed Vi giver penge til gode formål som aldrig før, og hver tredje dansker arbejder frivilligt. I takt med at vi får det bedre, tænker vi mere og mere på andre.
Side 14-15 Voksenstævne Gensynsglæde og genopfriskning af gamle minder på årets voksenstævne. Se billederne derfra.
Side 23 Lederportræt ”Ungerne skal have lov til at opleve alt det, jeg har fået lov til.” 19-årige Sophie Jespersen er klubleder i Tjørring KFUM og KFUK.
Side 29 Kronik: Vi skal hjælpe børn til at tro ”De skal høre om den barmhjertige samaritaner. De skal lære at synge salmer i vilden sky. Og de skal lære, at i bøn kan vi bede Gud om alt.” skriver formand Ole Thomsen.
HORYSONT
Marts 2007 |
De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Deadlines: horYsont nr. 3/2007 udkommer ultimo maj. Deadline er 20. april. Oplag: 4.500 Layout: Pernille Rosenbak Hansen Kathrine Winther Iversen Tryk: Reklametryk Herning Forsidefoto: Scanpix/Lars Helsinghof
”
Sogneindsamlingens styrke er 20.000 indsamlere, der kommer langt ud i hjørner og kroge af byer og land.
Connie Yilmaz Jantzen er formand i KFUM i Ålholm og National chef i Folkekirkens Nødhjælp
Man giver da ved dørene… Af Connie Yilmaz Jantzen, Foto Kristian Djurhuus
Jeg bliver i hvert fald tit spurgt,
som har besluttet sig for at
Samtidig er der ikke noget, der
om husstandsindsamlinger,
give 2-3 timer af en søndag på
for alvor tyder på, at dansker-
Indsamlingstræthed, indsam-
som eksempelvis Sogneind-
at samle ind. Det bør kalde på
ne ikke længere vil give ved
lingsmæthed – hvor længe kan
samlingen, i virkeligheden ikke
en respekt hos dem, de ringer
dørene. I det hele taget ople-
vi blive ved med at samle flere
er fortid, og om fremtiden ikke
på hos – og giver i hvert fald en
ver vi i Folkekirkens Nødhjælp
og flere penge ind i Danmark?
snarere ligger i mere spekta-
dyb respekt hos os, der står
en stærk givervilje, som efter
Spørgsmålet stilles igen og igen
kulære og kreative måder at
som modtagere og siden skal
min opfattelse langt fra alene
i medierne – og ikke mindst
samle ind på.
fordele pengene. Sogneind-
er afhængig af den velstands-
spekuleres der i, om danskerne
Det mener jeg ikke. Sogneind-
samlingen er først og frem-
stigning, vi har oplevet de
fremover kun vil støtte det
samlingen har en stor styrke i
mest en helt nødvendig støtte
senere år.
konkrete og umiddelbart identi-
sin enkelthed. At godt 20.000
til arbejdet blandt nogle af ver-
ficerbare, og alene give geder
indsamlere går fra dør til dør
dens allerfattigste – men det
Tusind tak til alle jer, der tog en
til malawianske familier, støtte
og kommer langt ud i hjørner
er samtidig også et vidnesbyrd
tur søndag d. 4. marts.
Bedstemødre i Kirgistan eller få
og kroge af byer og land.
om en stærk folkelig opbakning
sig et sponsorbarn i Uganda.
At der er levende mennesker,
til at lindre fattigdom og nød.
KFUM og KFUK i Danmark KFUM og KFUK i Danmark er en børneog ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Forkyndelsen finder sted blandt børn, unge og voksne ud fra Bibelen til styrkelse af tro og fællesskab, til deltagelse i menighedens liv, i mission og tjeneste, og til ansvar og medindflydelse i forening, kirke og samfund. KFUM og KFUKs grundlag er bekendelsen til den treenige Gud. Gud sendte sin Søn for at frelse verden og Gud sender sin Ånd for at oplyse og vejlede, så mennesker sendes ud med evangeliet. Denne sendelse ser KFUM og KFUK sig som en del af. KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære.
Landskontor Valby Langgade 19, 2500 Valby tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18 mail: national@kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk giro 3 00 73 32 Åbningstider: mandag-torsdag kl. 10-16, Fredag kl. 10-15 Generalsekretær Kirsten Lund Larsen Mail: kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef Gorm Skat Petersen Mail: gsp@kfum-kfuk.dk
Formand for KFUM og KFUK Ole Thomsen Hammershusvej 47, 4 th. 8210 Århus V Tlf. 86 24 33 76 E-mail: ot@kfum-kfuk.dk
Unitas Rejser Højbovej 1F, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 11 Mail: rejser@unitas.dk www.unitas.dk Ledere: Knud Erik Bjerre og Anker Olsen
Unitas Forlag Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksbjerg Tlf. 36 16 64 81 Mail: info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Forlagsleder: Peder Gundersen
| HORYSONT
Marts 2007
Interview ��
Kirken skal gøre sig fri af staten Skal Folkekirken overleve som en aktiv kirke, der tager sit ansvar for mennesker alvorligt, skal den skilles fra staten. Historisk har kirken altid arbejdet for lighed mellem mennesker. Det har den glemt, fordi den er blevet statskirke.
Af: Evan Johansen Foto: DR
dag. Den er blevet for meget
bås? De skal vel som i den
legat gav ham muligheden
Holdningen er ikke til at tage
statskirke, og det hæmmer
første kirke ud på aposte-
for at tage et halvt års orlov
fejl af. Vi kender ham mest
den i sit daglige arbejde. Det
lens heste og møde menne-
fra DR og fordybe sig i reli-
som den skarpe studievært
er jo en falliterklæring, at
sker,” foreslår han.
gionshistorie på Syddansk
fra DR2, men som privat per-
vi forleden kunne læse om
Universitet i Odense.
son er han heller ikke bange
præster, der ikke kan finde
Inspiration i historien
”Under studierne i Odense
for at skære igennem. Jens
ud af at holde gudstjeneste
Jens Olaf Jersild har altid
opdagede jeg noget meget
Olaf Jersild har sine hold-
på den rigtige måde. For
interesseret sig for historie,
interessant. Jeg fordybede
ninger, også når det gælder
hvad er den rigtige måde?
og især den religiøse side
mig blandt andet i Paulus’
kirken.
Statskirken har sin form.
af historien har fanget hans
breve, og det er rent faktisk
”Folkekirken har et problem i
Men skal præster sættes i
interesse. Et journalistisk
det ældste vidnesbyrd, vi
HORYSONT
Marts 2007 | Interview
Blå Bog �� Jens Olaf Jersild 47 år Journalist på DR 2 Kendt fra Jersild og Spin Har netop afsluttet ½ års orlov, hvor han bl.a. studerede religionshistorie på Syddansk Universitet og underviste kommende journalister. Modtog i 2006 landets største journalistpris, Det Journalistiske Fellowship
har om kirken, og de ældste
set har den altid taget de
”I middelalderen spillede
vejen frem, hvis kirken skal
skrifter i Bibelen. Historisk
svages parti og arbejdet for
kirken også en stor rolle,
være tro mod sin historie,”
set ligger evangeliefortæl-
lighed blandt mennesker. Det
og arbejdede på at skabe
lyder rådet fra Jens Olaf
lingerne og Det Gamle
er den påstand, som Jens
lighed blandt mennesker.
Jersild.
Testamente jo før Paulus,
Olaf Jersild fremsætter på
Det gentager sig også efter
men hans breve er de ældst
baggrund af sine studier.
reformationen og helt op til
bevarede. De har ikke gen-
”Lige siden kirken så dagens
vores tid.”
nemgået gendigtninger med
lys har den arbejdet blandt
”Men kirken i dag er stivnet
videre, derfor er de så inte-
mennesker og taget menne-
i sine former, og det hæn-
ressante, og så handler de jo
sker alvorligt. Paulus´ breve
ger ganske givet sammen
om kirkens liv. Derfor fandt
viser det med al tydelighed.
med, at den er blevet mere
jeg utrolig meget stof her.”
Han kærer sig ikke om struk-
og mere en statskirke. Skal
turer og så videre, men giver
Folkekirken overleve, så skal
Kirkens rolle
anvisninger på, hvordan livet
den blive sig selv. Jeg ved
Igennem tiderne har kirken
i dagligdagen skal leves,”
godt, det giver en masse
altid spillet en rolle. Historisk
konstaterer han.
problemer, men det må være
Interview | HORYSONT
Marts 2007
Tema ��
For 10 millioner kr. blandede geder og bisværme
14.090 hønseflokke, 2827 køkkenhaver 16.500 geder og 2608 bisværme. Det var, hvad Folkekirkens Nødhjælp solgte fra deres gavekatalog op til jul. Sammenlagt købte danskerne for knap 10 millioner kroner velgørende gaver bare hos Folkekirkens Nødhjælp, og det er ikke tilfældigt, at det blev en stor succes. Det rammer nemlig lige ned i en ny velgørenheds trend, hvor det er populært at give – enten af sit økonomiske overskud eller af sin frivillige arbejdskraft. I dette nummer ser horYsont nærmere på velgørenhedstrenden med en række artikler om mulige forklaringer og kirkens rolle i at hjælpe andre. Vi er også taget med på den store sogneindsamling i starten af marts.
HORYSONT
Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed
Virksomheder vil også vise socialt ansvar
Produkter
Det er ikke kun privatpersoner, der bekymrer sig om denne verdens fattige. Også virksomheder er blevet mere opmærksomme på deres ansvar for mennesker, der har brug for hjælp
(MSF). To gange årligt designer og producerer PILGRIM
Af Astrid Bjørg Mortensen
på over 6 mio. kr. Dette forår er det en solbrille til både
Giv 10.000 til kampen mod aids i Afrika og få dit firmanavn på
mænd og kvinder.
der gør en forskel Smykkeproducenten PILGRIM har siden 2003 støttet den humanitære organisation Læger uden Grænser et særligt MSF produkt, som sælges til fordel for Læger uden Grænser. Hele salgsbeløbet går ubeskåret til Læger uden Grænser. Indtil nu har PILGRIM’s salg af MSF-produkter genereret en indtægt til organisationen
skærmen. Sådan lokkede DR penge ud af de danske virksomheder til den store Danmarks Indsamling i slutningen af februar. Med i prisen fik virksomheder også en E-mail-signatur, der signalerer til alle kunder, samarbejdspartnere og forbindelser, at de støttede kampen mod aids i Afrika til det populære show. Og den købte de - både Nykredit, Mols-linien og Ejendomsmægler Kjeldsen fra Herning. ”Det er vigtigt for virksomheder at vise, at de tager socialt ansvar. De kan ikke længere nøjes med at tænke på profit, men må tage et medansvar for de problemer, som samfundet står over for. Når de for eksempel giver penge, viser de, at de tager ansvar for samfundets problemer og gerne vil gøre en indsats, og det er godt for deres image”, siger Heidi Hermansen, der har skrevet speciale i virksomheders sociale ansvar.
Redaktionens kommentar: På køleskabet hænger et billede af familiens sponsorbarn, 7-årige Bruna fra Brasilien, og smiler til den dårlige samvittighed. Øverst i bladkurven i stuen ligger Hus Forbi, de hjemløses avis, og minder os om, at ikke alle har en varm stue. På tasken sidder den lille røde aids-sløjfe og vidner om et bidrag til kampen mod aids, og om armen hænger lædersnoren med perler, som er købt for at støtte Kræftens Bekæmpelse. Vi er så optaget af at gøre noget godt og ikke mindst minde os selv om, at vi har gjort det, med alle mulige synlige beviser på, at vi har støttet, givet og gjort en indsats for andre. Så kan man også rigtig føle sig god og velgørende, hver gang man ser det. Men helt ærligt, det manglede da bare med al den overflod, vi lever i. Tænk lige på din ønskeseddel til jul – hvor svært var det ikke at finde ønsker nok – og det du kom på - var det noget, du slet ikke kunne undvære? Selv overvejede jeg at ønske mig en el-pisker, da den gamle brød sammen en novemberdag. Men da jeg nok skulle bruge den inden jul, købte jeg den selv. Så kunne jeg altid ønske mig et nyt tørklæde eller … eller overveje en ged???
TEMA: Velgørenhed | HORYSONT
Marts 2007
Tema ��
”Det var godt, I kom” Søndag den 4. marts var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Vi fulgte med nogle af de mange hjælpere og indsamlere rundt.
Tekst og foto: Bjarke Friis
Hvorfor er I med til at
og så er det hyggeligt at
”Det er vigtigt og nødvendigt
Det er dagen for den store
samle ind?
komme rundt til folk. På den
at hjælpe. AIDS er bekym-
sogneindsamling. Der er
”Det er fordi, kirken spør-
korte tid har jeg samlet 900
rende, og jeg kunne ikke
forår i luften, og vejret er
ger, om jeg vil hjælpe med
kr. ind til et godt formål,”
give til den store TV-indsam-
perfekt til en tur med rasle-
at samle ind, og så fordi
fortæller Benedikte.
ling, der var for nylig, fordi
bøssen. I Johannes Døbers
jeg går til præst,” svarer
sogn i Valby har præsten
Patrick.
opfordret konfirmanderne
jeg ikke kan ringe til 90Nemt at bidrage
numre. Men så var det godt,
Ude på ruten bimler de før-
at I kom forbi i dag,” svarer
til at melde sig som ind-
”Man er med til at give an-
ste ringeklokker hos folk. En
en anden kvinde senere på
samlere og flere har fulgt
dre mennesker et bedre liv,
midaldrende kvinde åbner
ruten.
opfordringen.
og så er man sammen med
og giver et bidrag. Ingen hjemme
nogle venner, mens man Hvad får dig til at spytte i
Folk er i godt humør på
bøssen?
årets første forårsdag, men
Der er også KFUM og
”Jeg har altid givet bidrag, og
det milde vejr driller også
KFUKere blandt indsam-
jeg betaler også regelmæs-
indsamlerne lidt.
lerne. Benedikte Kjærgaard
sigt beløb ind via giro, for
”Der er mange, der ikke
Larsen har tradition for at
der er så mange, der har
er hjemme, og det er lidt
hjælpe med indsamlingen.
brug for hjælp,” siger hun.
ærgerligt,” fortæller Vibeke
samler ind,” tilføjer Michael.
”Det tager kun to timer,
Tuxen, der er præst i JohanFlere bidragydere er enige om, at det er lettere at få givet et bidrag,
nes Døbers Kirke og selv har været ude at samle ind. ”Jeg føler mig selv så berørt
når de kan gøre
af situationen, for AIDS er
det fra deres
en forfærdelig katastrofe.
egen dør.
Vi lever selv i så meget velstand, samtidig med at vi gennem TV kan følge verdens katastrofer så tæt. Så kan jeg få helt dårlig samvittighed over, at vi ikke giver mere,” siger Vibeke.
HORYSONT
Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed
Kirken er forpligtiget til socialt arbejde ”Hvis kirken tager evangeliet alvorligt, kan den ikke frasige sig det sociale ansvar. Kirken skal være der,” fastslår korshærspræst fra Silkeborg, Anette Kortegaard.
Tekst og foto: Evan Johansen
Alle er værdifulde
med, er noget specielt og
De socialt dårligt stillede har
Anette Kortegaard er
værdifuldt. Det er en vigtig
det svært i dag. Men i Silke-
samtidig sognepræst ved
indgang, og det er jo det,
borg står Kirkens Korshær
Silkeborg Kirke. Men 25 % af
evangeliet har lært os,” fast-
parat til at yde en hjælpende
ansættelsen er reserveret til
slår Anette Kortegaard.
hånd.
jobbet som Korshærspræst.
Kirkens Korshær er en
Det betyder, at hun en gang
Mange frivillige
privat, social hjælpeorgani-
”Vi oplever desværre en
om ugen opholder sig i
Som korshærspræst er
sation for udstødte.
stigende søgning til vores
varmestuen og her står til
Anette Kortegaard en del af
Mere end 200 genbrugsbu-
arbejde. Der bliver flere og
rådighed for brugerne. Der
teamet i Kirkens Korshær i
tikker sikrer arbejdet med
flere, der bukker under for
er tit bud efter hende, og hun
Silkeborg. Det betyder også,
varmestuerne, Sct. Nicolai
det politiske krav – noget for
er vellidt. Flere gange under
at hun deltager i rekrutte-
Tjenesten og meget mere.
noget. Vi er et fristed, der
snakken afbrydes vi af et
ringen af frivillige medarbej-
ikke registrerer brugerne.
”Hej præst”.
dere og er med til at skaffe
Et sted, hvor man kan kom-
midler til deres virke.
me og være sig selv og sam-
”Min vigtigste opgave er at
”Heldigvis møder vi stor
tidig få hjælp til hverdagen
være her. Jeg står til rådig-
forståelse for arbejdet, og
og livet,” forklarer korshærs-
hed for brugerne, og mange
mange vil gerne give en
præst Anette Kortegaard.
søger mig for at snakke om
hånd med et eller andet
livet og livets store spørgs-
sted, og dem finder vi plads
”Vi skal være der som kirke.
mål. Jeg oplever mange ting
til. Men det er vigtigt, at
Det forpligtiger evange-
her, og ofte bliver brugernes
de ved, hvad de går ind til,
liet os til, og sådan har det
liv rullet op i samtalen. Det
for det er ikke altid lige let,”
været lige siden den første
er barske ting, de fortæller,
understreger korshærs-
kirke. Her tog man ansvaret
men uanset hvad jeg hører,
præsten, inden hun begi-
næsten for alvorligt. Og det
så tager jeg altid
ver sig tilbage for at være
må vi også gøre. Kirken må
udgangspunkt i, at
også give sit besyv med, når
den jeg snakker
blandt dem, der er hendes menighed.
der er brug for det. Det er ikke altid lige populært, men nødvendigt.”
TEMA: Velgørenhed | HORYSONT
Marts 2007
Tema ��
Hver tredje dansker arbejder frivilligt Det frivillige arbejde og viljen til at give vokser. Det skyldes, at vi har det rigtig godt, og så er det også blevet smart at vise, at man har overskud til at hjælpe andre. Af: Bjarke Friis og Astrid Bjørg Mortensen Foto: Udlånt af FKN og Per Vestergaard
Velgørenhed og frivilligt arbejde er to sider af samme sag. Samtidig med, at indsamlingsbøsserne er blevet tungere, er viljen til at give en hånd med i den lokale forening steget markant. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet. I begyndelsen af 1990’erne udførte omkring 25 % af danskerne frivilligt arbejde, mens det i dag er omkring 33 %. De frivillige hjælpere har mindst lige så stor økonomisk betydning for foreningerne som pengegaver. ”Værdien af det frivillige arbejde i ikke-kommerciel sammenhæng er opgjort til 35 mia. kr. Det er fordelt på de 1,5 mio. danskere, der deltager i frivilligt, ulønnet arbejde. Hvis det omregnes til gængse arbejdsforhold, så svarer det til 110.000 fuldtidsansatte,” forklarer en af forfatterne bag rapporten, Thomas Boje, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Men hvorfor er det pludselig populært at gøre noget for andre? Større overskud I Danmark er alle vores materielle behov opfyldt. Vi har mere mad end vi kan tåle, masser af tøj i skabet og et varmt sted at sove – langt de fleste af os. Når vores basale behov er opfyldt, begynder vi at have overskud til at realisere os selv. ”Med den luksus-situation vi lever i nu, er det naturligt, at vi begynder at tænke på at være gode ved hinanden,” siger fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Han mener også, at den aktuelle økonomiske situation spiller ind på vores lyst til at dele med andre.
HORYSONT
Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed
”Der er lav arbejdsløshed i disse år, og de fleste kan se frem
Det er med vores giver-trang som med alt andet, vi bruger
til at klare sig godt måneden ud, de næste måneder og det
vores penge på: det skal fortælle noget om, hvem vi er, gerne
næste år. Det er bare nemmere at være gode ved hinanden,
vil være eller foregiver at være.
når man har penge nok. Så får man overskud til at gøre noget
”Man vil gerne vise naboen og alle de andre, at man gør det
for andre.”
gode. Når vi giver penge eller samler ind er det for at signalere til vores omverden, at vi har overskud og gør noget for
Men det er ikke den eneste forklaring på de mange frivillige
andre,” siger Johan Peter Paludan.
hænder. Frivilligheden spreder sig ”Væksten i det frivillige arbejde skyldes også, at der er blevet
Hverken fremtidsforsker Johan Peter Paludan eller professor
flere ældre og pensionerede, som ikke er nedslidte og gerne
Thomas Boje tror, at der er tale om et forbigående fænomen.
vil bruge deres nyvundne fritid på at hjælpe andre,” fortæller
Faktisk forudser Thomas Boje, at det frivillige arbejde vil
Johan Peter Paludan.
sprede sig til nye områder. ”På sundhedsområdet vil vi formodentlig kunne se en vækst
Ny type givere
i det frivillige arbejde,” siger han. ”Det er et af de områder,
Det er på mode – ikke bare at give af sit økonomiske overskud
hvor der i dag er forskel på Danmark og de lande, vi normalt
eller af sin tid – men også at vise, at man giver og har lidt
sammenligner os med. Siden Grundtvig har vi haft et socialt
mere overskud i hverdagen. Han findes stadig, den gamle
element i det, vi i dag kalder velfærdsstaten, hvad enten det
trofaste giver, der donerer mere eller mindre anonymt og
sker i form af offentlige tilbud eller private organisationer.
ikke forventer synlige tegn til gengæld, men en ny type givere
Men på for eksempel hospiceområdet har vi kun set begyn-
er på vej, mener fremtidsforsker Johan Peter Paludan.
delsen af de frivilliges initiativer.”
TEMA: Velgørenhed | HORYSONT
Marts 2007
11
KFUM og KFUK får opmærksomhed i påsken Påskedag går kollekten i mange af landets kirker til KFUM og KFUKs arbejde. Det har ikke bare stor økonomisk betydning, men er også god reklame.
Af Astrid Bjørg Mortensen
Oplagt reklamemulighed
Hun foreslår, at
KFUM og KFUK er også
Men påskekollekten er også
foreningerne som
afhængig af økonomiske
en oplagt mulighed for hvert
tidligere år deler
gaver fra private. Heldigvis
år at profilere KFUM og
påskeliljer ud foran
har vi rigtig mange støtter,
KFUK og fortælle om organi-
kirkerne som tak for
og især ved den årlige på-
sationen og de nye aktivite-
bidraget, laver et fæl-
skekollekt, der giver et beløb
ter og tilbud.
lesarrangement efter gudstjenesten eller
i nærheden af 600.000 kroner fra kirker og private
”Det er både en chance for
blot hænger plakater
givere.
at fortælle om KFUM og
op med det aktuelle
KFUK i landets aviser gen-
aktivitetsprogram i
”Påskekollekten udgør en
nem annoncer eller artikler,
foreningen.
pæn del af vores indtægter,
men også lokalt er der gode
så det er rigtig godt, at så
muligheder for at vise, at
mange kirker vælger at
man findes, og hvad man la-
samle ind til os,” siger ind-
ver,” siger Birgitte Kastrup.
samlingskonsulent Birgitte Kastrup.
Computerprogram hjælper andre med at hjælpe To ildsjæle har startet konceptet ENGODSAG, der hjælper handlende på Internettet til gratis at støtte deres yndlingsorganisation. For nogle år siden etablere-
betaler donationerne, mens
tvivl. Vi ville have et arbejde
Du kan også støtte KFUM
de to ildsjæle med erfaring
den handlende bestemmer,
og et liv, hvor vi kunne gøre
og KFUK gennem EN-
inden for IT, nethandel og
hvor pengene havner.
en forskel for andre end
GODSAG.DK. Du skal blot
os selv,” fortæller de to
hente et lille program til
markedsføring et initiativ,
12
hvor virksomheder giver
Hvad fik jer til at udvikle det
ildsjæle bag initiativet Mads
din computer fra KFUM
penge til velgørende organi-
her koncept?
Ellegaard og Jonathan Løw
og KFUKs hjemmeside
sationer.
”Min mor havde på det
som en simpel forklaring
www.kfum-kfuk.dk.
tidspunkt fået en hjerne-
på, hvorfor de startede
Så støtter du automa-
Initiativet, der har navnet
blødning, og da Jonathan
ENGODSAG.DK, der vokser
tisk, når du handler i fle-
ENGODSAG.DK, gør det gra-
ringede og spurgte, om vi
dag for dag og tæller flere
re hundrede forskellige
tis at hjælpe et godt formål,
ikke skulle lave et projekt
hundrede virksomheder og
butikker på nettet.
når folk handler via Inter-
på nettet, der hjalp andre
organisationer.
nettet. Virksomhederne
mennesker, var jeg ikke i
HORYSONT
Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed
e n v a n m o t Ny
Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Privat og KFUM og KFUK
Ny direktør på Unitas Forlag Ruth Bredal Juul er ny direktør for Unitas Forlag. Ruth er 47 år og bosiddende i Taastrup udenfor København. Hun har tidligere været leder på Skt. Josefs Skole i Roskilde, der er en katolsk privatskole. Ruth Bredal Juul starter på forlaget 1. maj 2007. Foto: privat, venligst udlånt
Udsendelsesgudstjeneste i Brændkjærkirken i Kolding med deltagelse af KFUM og KFUKs Hovedbestyrelse og ansatte. Fra venstre: Karin Vestergaard, næstformand, Maria Haahr Jensen, Ea Christensen og konsulent Nicolaj Stubbe Hørlyck.
Volontører for Break the Silence landet i Namibia I midten af januar rejste to unge volontører med KFUM og KFUKs internationale projekt Break the Silence til YWCA i Namibia. Ea Christensen, 21 år, fra Kolding og Maria Haahr Jensen, 23 år, fra Esbjerg skal de næste måneder arbejde med aidsoplysning til unge i et land, hvor 20 % af befolkningen er smittet med hiv. Du kan følge med i Eas og Marias oplevelser på deres weblog på www.kfum-kfuk.dk under ”internationalt”. Foto: Privat og KFUM og KFUK
Ny chauffør bag rattet på børnebilen
Ny Navigator i Aalborg
Anna Møller Olsen fra Aalborg
Mette Marie Nissen fra
skal køre børnebilen og den
Vejle er startet som ny
fyldte trailer rundt på Danmarks
Navigator hos KFUM og
landeveje dette forår. Der er al-
KFUK i Aalborg, hvor hun
lerede mange foreninger, der har
skal bruge to tredjedele af sin tid med at promo-
booket et besøg af den populære
vere foreningens café. Den sidste tredjedel af
bil i foråret, og de kan se frem til
tiden skal Mette rejse rundt til alle efterskoler
sjove aktiviteter, lederuddannelse
med tilknytning til KFUM og KFUK og reklamere
og synlighed, når børnebilen når
og fortælle om Ung Uge 2007.
frem.
Mette er 20 år og har været med på mange KFUM og KFUK-arrangementer hele sin ungdom.
Anna er 28 år og meget aktiv i KFUM og KFUK. Udover at være
Hun har været elev på Blaakilde Ungdomsskole og
leder i Aalborg, er hun også ansat som caféleder i foreningens
været aktiv i DKG i sin studentertid. Mette bliver
café og er også redaktør af børnebladet BRICKS.
den sidste Navigator, da ordningen ikke fortsæt-
Børnebilen kan bookes på mail boernebil@kfum-kfuk.dk
ter i sin nuværende form.
Foto: Flemming Staal
Foto: Flemming Staal
| HORYSONT
Marts 2007
13
14
HORYSONT
Marts 2007 | Reportage VoksenstĂŚvne 2007
– og snakken gik Tekst og foto: Evan Johansen
”Det kan ikke beskrives i ord – det skal opleves.” Så klart udtrykte en deltager det, da samtalen faldt på, hvorfor hun var med for 19. gang på KFUM og KFUKs voksenstævne. Ord var der ellers mange af, da 605 voksne KFUM og KFUKere havde fundet vej til det 20. voksenstævne på Nyborg Strand 19. – 21. januar. Enkelte havde været med hvert eneste år. ”Kan du huske, da vi var på sommerlejr sammen som ledere” – ”hvor er det godt at se dig igen” – ”hvordan går det så med jer” ”hvorfor har I ikke Kirsten med i år,” kunne man høre i gangene under de mange og lange pauser, som prægede stævnet. ”Der skal være et program at komme efter, men der skal også være pauser, hvor folk kan snakke sammen. Det nyder de, og det er lige så meget derfor, de kommer,” sagde formanden for voksenstævnet, Knud Erik Jørgensen fra Herning. På programmet var blandt andet en forrygende festaften med lækker mad og kavalkade over de sidste 20 år. Fynske Dræsinebanden sang og spillede højskolesange. ”Vi er glade for opbakningen fra folk,” fortalte Knud Erik Jørgensen, ”og om kort tid tager vi fat på planlægningen af 2007-udgaven. Måske kommer der endnu flere.”
| HORYSONT
Marts 2007
15
Medlemsbutikken Dokumentmappe Dokumentmappen i kraftig sort polyester. Der er ringe til at sætte en A4 blok fast inden i, samt flere små lommer til kort og div. og en holder til en kuglepen. Dokumentmappen har lynlås og broderet logo i farver på forsiden. En super idé til nye ledere eller som konfirmationsgave.
Kr. 99,-
www.kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken
BRICKS mangler dig Danmarks bedste børnemagasin mangler redaktionsmedlemmer. Vi er: • et børnemagasin for KFUM og KFUKs medlemmer mellem 8 og 12 år • et magasin, der udkommer 5 gange årligt • seks hyggelige, produktive og humoristiske medlemmer mellem ca. 20 og 40 år • en redaktion, der mødes 5-6 gange om året, ellers kommunikerer vi meget pr. mail • åbne overfor, hvad du har lyst til at lave – vi kan tilbyde mange forskellige opgaver
16
HORYSONT
Marts 2007 |
Vi søger nogle: • der har lyst til at formidle for vores målgruppe • der kan lide at skrive eller fotografere eller finde kommafejl eller… • der har idéer til, hvad der rammer vores målgruppe • af begge køn og i alle aldersgrupper • der har lyst til at vise, hvad KFUM og KFUK kan og vil for de 8-12årige Lyder det som noget for dig – eller har du spørgsmål, så skriv til redaktør Bodil Christine Andersen på ba@kfum-kfuk.dk eller ring på 50 80 70 28. Vi glæder os til at høre fra dig. Mange hilsner BRICKS
Hvad giver KFUM og KFUK dig på CV´et? KFUM og KFUKs Lederuddannelsesudvalg har udarbejdet en vejledning til at afklare, hvad du har lært som frivillig. Den er nyttig, når du skal søge job eller uddannelse.
CV Samarbejde Organisering Tage ansvar Idé udvikling
Af Line Roel Steffensen, Udannelsesudvalget Foto: Rune Hansen
fået med dig fra det frivillige
som leder, skubber, instruk-
giverens problem. Det kan
arbejde. Bagefter kan du
tør, udvalgs- eller bestyrel-
du kun, hvis du ved, hvad du
udfylde spørgeskemaet på
sesmedlem. Måske har du
kan – og kan formidle det.
Har du tænkt på, hvad du
www.realkompetence-for-
løst konflikter, været med til
Det handler om at kunne
har lært gennem KFUM
ening.dk, som kan printes
at ansætte folk, fået en idé
oversætte det, man kan, så
og KFUK? Der er ofte en
ud og vedlægges som bilag
og ført den ud i livet eller no-
udenforstående kan forstå
masse sidegevinster ved at
til dit CV.
get helt syvende. Hvorfor så
det. Altså skal ”I fritiden
bruge tid på foreningsarbej-
ikke få formuleret dine præ-
bruger jeg tid på frivilligt
de. Hvis du skal til at skrive
Du kan en masse, men
stationer, så de kan bruges i
arbejde i KFUM og KFUK”
en jobansøgning eller søge
hvad?
andre sammenhænge?
suppleres med eksempler
ind på et studie, kan det
Din skolegang og joberfa-
være nyttigt at vide, hvad
ring har givet dig en masse
Hvad kan man bruge en
planlægning, udførelse af
dit frivillige arbejde præ-
kvalifikationer og kompeten-
beskrivelse af sine kompe-
aktiviteter, ledelse af andre,
cis har givet dig. Det kan
cer, men sjældent tænker
tencer til?
formidling og oplæg, pro-
du nu få hjælp til på KFUM
vi over, hvad det frivillige
Når du søger nyt job eller
jektarbejde og så videre. På
og KFUKs hjemmeside.
arbejde har lært os. Real-
søger ind på et studie,
den måde kan man – som
Lederuddannelsesudvalget
kompetencer er alt det, du
kan en beskrivelse af dine
for eksempel nyuddannet
har udarbejdet en vejledning
kan, uanset hvor du har lært
kompetencer indgå som en
– vise, at man har masser
til at afklare dine kompe-
det. Noget har du papir på,
del af dine kvalifikationer. En
af erfaring at byde på.
tencer som frivillig. Her
andet er noget, du ’bare’
jobansøgning virker bedst,
kan du finde eksempler på
kan – for eksempel fordi du
hvis du kan præsentere dig
kompetencer, du kan have
har lavet frivilligt arbejde
som løsningen på arbejds-
på, hvad du har bedrevet af
Udvalg | HORYSONT
Marts 2007
17
Eventmedlemskab en realitet
Det ekstraordinære Delegeretmøde i februar besluttede at indføre det såkaldte eventmedlemskab, der gerne skal føre til flere nye medlemmer.
�� Stemmesedlerne røg i vejret, da delegeretmødet skulle stemme om eventmedlemskabet.
Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Flemming Staal
Mange muligheder med
vedbestyrelsens kasserer,
eventmedlemskab
Jens Christian Sandbjerg,
På det ekstraordinære
”Eventmedlemskabet giver
umiddelbart efter mødet.
Delegeretmøde på Diakon-
mulighed for, at vi kan holde
Nu skal Hovedbestyrelsen
højskolen i Århus den 3.
kontakten med deltagerne
finde ud af, hvordan event-
februar blev forslaget om
længere end bare til et en-
medlemskabet skal fungere
eventmedlemskab vedta-
kelt arrangement. Dermed
i praksis, så det kan blive
det store europæiske event
get næsten enstemmigt.
kan vi vise, at KFUM og
en realitet i foreningerne.
i Prag næste sommer.
Den nye type medlemskab
KFUK har mere at tilbyde
betyder, at børn og unge,
end lige det konkrete event,
Vedtaget med lille ændring
Hovedbestyrelsens for-
der ikke er medlemmer,
de har meldt sig til. Vi
Efter ændringsforslag fra
slag om at oprette en lokal
men gerne vil deltage på
håber, at de opdager, at der
KFUM og KFUK i Slagelse
forening på nettet til at
stævner, festivaler eller til
er mange tilbud, så de får
gælder eventmedlemskabet
opsamle medlemmer, der
korterevarende aktiviteter
lyst til at blive ”rigtige” med-
børn og unge til og med 25
ikke bor i nærheden af en
som for eksempel disko-
lemmer bagefter, så vi for
år, så det stemmer med
eksisterende forening, blev
klubber, bliver meldt ind i en
alvor kan gøre noget ved
aldersgrænsen for blandt
stort set enstemmigt vedta-
forening året ud.
medlemstallet,” sagde Ho-
andet kommunale tilskud og
get uden yderligere debat.
Nye kontingentsatser vedtaget Foreningsbidraget til landsorganisationen er afskaffet, og der er indført nye og mere retfærdige kontingentsatser for foreningerne. Ensartede kontingentsatser for foreningerne til landsorganisationen bliver konsekvensen af det forslag, som det
Foreningerne skal betale
ekstraordinære Delegeretmøde vedtog den 3. februar.
følgende satser for hvert
”Grundlæggende er det et mere retfærdigt system,” siger
medlem i den pågældende
administrationschef Gorm Skat Petersen. Den enkelte
alder til landsorganisationen:
forening afgør nu, om de nye satser får konsekvenser for størrelsen på medlemmernes kontingent, eller om det
Eventmedlemmer
50 kr.
forbliver uændret.
�� Der var også tid til at diskutere forslagene om blandt andet ændrede kontingentsatser og lettelser i foreningsadministrationen i mindre grupper.
18
HORYSONT
0 -12 årige
150 kr.
13 -19 årige
175 kr.
Hædret med klapsalver Forslaget blev enstemmigt vedtaget på mødet. Fra talerstolen opfordrede Jørgen Christensen fra KFUM og KFUK i Ringsted til at give medlemsarbejdsgruppen en stor hånd,
20 -29 årige
300 kr.
+ 30 årige
575 kr.
da de forskellige bidragsordninger i mange år har været anledning til megen debat mellem foreningerne. Den opfordring fulgte salen.
Marts 2007 | Landet rundt
Delegeretmøde bliver til landsmøde Selve konstruktionen ”delegeretmøde” var til debat på det ekstraordinære delegeretmøde i februar. Flere forenklinger blev vedtaget, men det kræver endnu et ekstra-ekstraordinært møde, før ændringerne i KFUM og KFUKs grundlov kan træde i kraft. Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Flemming Staal
Fremover skal den øver-
søge omkring afholdelse af
grundloven, der er vedtaget
ste myndighed i KFUM og
Lands- og Delegeretmøder
på et ekstraordinært delege-
KFUK ikke hedde delege-
– herunder tidspunkt, pris og
retmøde, skal vedtages igen
retmødet, men det mere
beliggenhed samt profilering
på endnu et ekstraordinært
ordrette ”landsmøde”. Det
af mødet som det store sus,
Delegeretmøde. Forenin-
Ekstraordinære Delege-
det faktisk er.
gerne er indkaldt til dette
�� Stort fremmøde og mange hænder i vejret er ikke nok, når der er grundlovsændringer på dagsordenen. Derfor endnu et ekstraordinært delegeretmøde 30. marts 2007.
møde fredag den 30. marts
foreninger vil bruge de dele-
nemlig en række forenklin-
Ekstra-ekstraordinært dele-
kl. 16.00 på Haslev Udvidede
geredes tid og kræfter på at
ger af både foreningstek-
geretmøde
Højskole, men grundloven
sende dem af sted én gang
nisk og sproglig karakter
Da delegeretmøderne
stiller ingen krav om antal-
til,” siger generalsekretær
omkring Lands- og Delege-
imidlertid er en del af KFUM
let af deltagere, for at dette
Kirsten Lund Larsen.
retmøder i KFUM og KFUK.
og KFUKs grundlov, skal der
møde er beslutningsdygtigt.
mere til, før ændringerne
”Da eneste punkt på dagsor-
Denne debat fulgte op på det,
kan træde i kraft. Grundloven
denen vil være godkendelse
som de delegerede på sidste
indeholder nemlig også en
af grundlovsændringerne,
møde pålagde HB at under-
paragraf om, at ændringer i
forventer vi ikke, at mange
retmøde i februar vedtog
Det Ekstra-ekstraordinære Delegeretmøde var ikke afholdt ved redaktionens afslutning men du kan læse mere om deltagerantallet og beslutningerne på www.kfum-kfuk.dk umiddelbart efter mødet.
ymca europe 2008 Nu ligger det store sus for de
I 2003 var 7000 unge
ymca europe 2008 bliver
Der er nedsat et udvalg, der
13-25-årige i 2008 fast. Det
taget til Prag. Heraf var
en festival med sang, musik,
skal stå for at promovere
bliver den europæiske ung-
der 275 danske KFUM og
gudstjeneste, sport, afslap-
festivalen i Danmark. På Ung
domsfestival ymca europe
KFUKere, og de fik en stor
ning, nye venskaber og meget
Uge festivalen i Løgumklo-
2008, der finder sted 3. – 9.
oplevelse. Lands- og Dele-
mere – kort sagt en oplevel-
ster skyder udvalget arbejdet
august i Prag. Festivalen bli-
geretmødet i 2006 satte
se, der skal sætte sig spor.
i gang.
ver den anden af sin slags.
målet for antallet af danske deltagere til 700.
Festivalen har sin egen hjemmeside – adressen er www.ymca2008.com
| HORYSONT
Marts 2007
19
Børn skal vide, at de kan tro - og nogen skal fortælle dem om det... Påskedag samles der traditionen tro ind til KFUM og KFUK i mange af landets kirker. Temaet er i år ”Børn skal vide, at de kan tro...”
De indsamlede penge går bl.a. til udvikling af nyt materiale til forkyndelse og undervisning i kristendom. Fordi vi skal fortælle børn, at de kan tro...
KFUM og KFUK i Danmark
20
HORYSONT
Marts 2007 |
Familieferie ved de Hvide Klitter Adressen der er oplyst i familielejrindbydelsen til brug ved tilmelding til sommerens familieferie ved Hvide Klit er desværre FORKERT. Den rigtige mail adresse er: anpo@post.tele.dk
Udrykningshold på vej til foreninger og distrikter KFUM og KFUKs lederuddannelsesudvalg vil være serviceorgan for lokalforeninger og distrikter. De sender nu et udrykningshold ud for at lave lokal lederuddannelse. Af Lasse Nyhus Foto: Flemming Staal
nefestivalen hvert andet år.
vil stå for et aftenprogram
Teamet består af energiske
og sørge for de praktiske
Lederuddannelsesudvalget
unge mennesker, som er
rammer såsom overnatning
er klar med et nyt tilbud til
uddannede instruktører.
og madlavning.
gerne vil have lederuddan-
Teamet står for kurset –
Til efteråret bliver der
nelse lokalt. Et nyt udryk-
foreningen for det praktiske
udmeldt to weekender,
ningshold tager nemlig ud
Kickstart-Teamet tilbyder at
hvor det er muligt at booke
og laver Kickstart, som er
afholde kurset i en enkelt
teamet efter først til mølle-
KFUM og KFUKs kursus for
forening, hos flere forenin-
princippet, men vil du al-
de 13-16-årige.
ger sammen eller hos et
lerede nu høre mere, kan du
helt distrikt. Teamet står for
kontakte lederuddannelses-
Kickstarts-Teamet, som
alt kursusindhold, så for at
konsulent Michael Bager på
udrykningsholdet kalder sig,
afholde et lokalt Kickstart
mb@kfum-kfuk.dk
er et alternativ til Kickstart-
skal man blot samle mindst
kurset, der afholdes på Bør-
15 unge og to-tre ledere, der
foreninger og distrikter, der
�� Udrykningsholdet er klar til at komme og holde kursus lokalt, hvis foreningen kan samle en gruppe unge.
Masser af muligheder for medarbejdere Der er mange muligheder for at give en hånd med på Ung Uge 2007. Uanset om du kan deltage hele ugen eller kun et par dage – og om du vil servere caffè latte, gå brandvagt eller sætte plastre på.
Medarbejder enkelte dage
Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Bent Lysdal og Asbjørn Baagø Madsen.
altid kontakte formanden for det udvalg, der løser opgaverne,” siger Merete Buhl fra
Tilmeldingerne til Ung Uge
medarbejderudvalget.
2007 er allerede begyndt at Pris pr. dag på Ung Uge er
strømme ind og især mange
Deltid eller fuldtid
270 kroner. Ved rettidig
tidligere deltagere har til-
Har man ikke fri hele ugen,
tilmelding og betaling gi-
meldt sig som medarbejdere.
kan man nøjes med at være
ves kr. 30 kroner i rabat,
Men der er også brug for
medarbejder en dag eller to
så prisen pr. dag er 240
mange hænder til at sikre, at
og så kun betale for de dage,
kroner. Der tages ikke
festivalen fungerer. På Ung
man er der. Man skal dog sta-
hensyn til, hvilket tids-
Uges hjemmeside kan man
dig tilmelde sig, så udvalgene
punkt man møder ind på i
læse mere om opgaverne for
har en chance for at planlæg-
dagens løb, men et dags-
festival crew, bl.a. i caféerne,
ge opgaverne. På hjemmesi-
armbånd gælder til mad
i madteltene eller under tek-
den www.unguge.dk kan du
og koncerter fra kl. 10.00
nisk udvalg.
læse mere om de praktiske
til kl. 10.00 næste dag.
�� Medarbejdere kan give en hånd med på de opgaver og det tidspunkt, de kan.
oplysninger for medarbej”Men vil man gerne byde ind
dere og tilmelde dig.
med noget andet, kan man Landet rundt | HORYSONT
Marts 2007
21
En oplevelse med store kontraster Ny mulighed for voksne for at tage på Journey for Justice til Palæstina/Israel.
”
Men allerstærkest står mødet med mennesker – gæstfrihed og venlighed er langt over dansk niveau.
Tekst og foto: Kaja Petersen
Fra guld til affald
at han også sætter tid af til
I flere år har KFUM og
Kontrasterne er kæmpe-
helt almindelige mennesker
KFUK sendt unge på Jour-
store – fra de religiøse
fra Norge og Danmark.
ney for Justice til Palæsti-
helligsteder med guld, sølv,
na/Israel. I oktober 2006
udsmykning og røgelse
Det samme gælder YMCA
fik voksne for første gang
– til forarmede beduinlejre
sekretær Alaa fra rehabi-
muligheden for at gøre det
og basargaden i Hebron,
literingscentret i Hebron. Si-
samme, og planlægningen
der er dækket med net for
tuationen i Hebron er meget
af en ny rejse i oktober
at de handlende ikke skal
håbløs – stor arbejdsløshed,
2007 er i fuld gang.
blive ramt af sten, flasker
ingen penge, lukkede skoler
og affald, som de israelske
– alligevel viser Alaa åbenlys
Muren, Holocaustmuseet
bosættere på 1. sal kaster
glæde over at få besøg og
og Getsemane Have var
ned.
dermed få bekræftet, at
bare enkelte af de steder,
han og Hebron ikke er helt
vi besøgte på Journey for
Det var trist at stå på et tag
Justice i 2006.
midt i Betlehem og se byggeriet af muren, der til sidst
Turen kan varmt anbefales
Men der var også tid til at
vil omkranse hele byen, og
– så overvej, om det er dig,
besøge YMCA og YWCA i
se alle hyrdernes marker
der skal af sted til oktober.
Hebron, Beit Sahour, Ramal-
fuldstændig tilbygget af bo-
Men du skal være forberedt
lah, Jeriko og Jerusalem. I
sættelser – og samtidig var
på, at du ikke er helt den
den store Jallazone flygtnin-
det fantastisk at stå der.
samme, når du kommer
gelejr i Ramallah har YWCA
hjem igen.
haft en populær børnehave i
Jerusalems gæstfri biskop
mange år. YWCA er nabo til
Men allerstærkest står mø-
Journey for Justice for
en moské med koranskole.
det med mennesker – gæst-
voksne er arrangeret af
De fleste drenge i koran-
frihed og venlighed er langt
Norges KFUK og KFUM i
skolen har gået i YWCAs
over dansk niveau.
dialog med KFUM og KFUK
preschool og holder ofte
22
HORYSONT
Marts 2007 |
glemt.
i Danmark. Der vil komme
kontakten til personalet
Jerusalems lutherske
mere information om turen
i YWCA mange år efter.
biskop, Munib Younan,
på www.kfum-kfuk.dk
Muslimer og kristne lever
har susende travlt både i
fredeligt sammen, og noget
Jerusalem og internationalt,
af æren tilfalder YWCA.
men er så stor en mand,
Leder for børn og unge Hver uge bruger ledere landet over mange timer på at give børn og unge i KFUM og KFUK gode oplevelser og fortælle dem, at de har mulighed for at tro. I løbet af 2007 tegner horYsont portrætter af forskellige ledere i KFUM og KFUK, og denne gang besøger vi en af de unge ledere i Tjørring.
Lederens Blog: Jeg har tænkt meget over, hvad den bedste oplevelse som leder har været. Det er svært at
Af Evan Johansen Foto: Olav Helms
Autodidakt leder
galt med at styre dem en
finde en bestemt ting.
Sofie Jespersen har aldrig
gang imellem, fordi jeg selv
Det er selvfølgelig altid
Hver onsdag er Sofie Jes-
deltaget i lederuddannelse.
hopper med på deres sjov.
fedt, når en aften lykkes.
persen klubleder i Tjørring
Hun bruger noget af det,
Det skal der også være
Når ungerne (de unge,
KFUM og KFUK. Det er et
hun har suget til sig fra sin
plads til. Jeg er jo heller
undskyld) har det rigtig
fristed for lektierne, og selv
egen tid i klubben, og noget
ikke alene, og kniber det en
godt og tingene lykkes.
om det sommetider kniber
af det hun lærte som elev på
smule, kan en af de lidt æl-
En anden ting er vores
med tiden, så skal hun af
Blåkilde Ungdomsskole.
dre hjælpe mig,” siger Sofie.
ture med klubben. Vi var i
sted.
”
”Jeg er rigtig glad for at
være leder. Det er så sjovt. I mange år har jeg selv
Silkeborg sidste sommer, og vi lavede en masse
”Jeg kan da godt være lidt nervøs, når jeg står for en temaaften, men det går over, når jeg først kommer i gang,” fortæller Sofie.
været medlem af klubberne
skøre ting sammen. Nu glæder jeg mig til at komme på Ung Uge som leder, det tror jeg bliver
i foreningen, så nu synes
en rigtig stor oplevelse
jeg, at jeg skal betale lidt
Selv en af de unge
”Jeg tror faktisk, det er en
for mig og dem, der kom-
af på de mange oplevelser,
Sofie er ikke meget ældre
fordel, at jeg er så ung. Jeg
mer i Hovsa.
jeg har fået. Ungerne skal
end medlemmerne i klub-
ved jo, hvad de syntes er
have lov til at opleve alt det,
ben, der starter som 12-13-
interessant, og samtidig
jeg har fået lov til,” siger
årige og typisk dropper ud,
snakker de måske også lidt
den 19-årige, storsmilende
når de skal på efterskole.
mere med mig, fordi jeg er
gymnasieelev.
”Selvfølgelig kan det gå lidt
jævnaldrende.”
Blå bog: � Sofie Jespersen 19 år � Gymnasieelev �K lubleder i Hovsa i Tjørring
| HORYSONT
Marts 2007
23
Hiv/aids i Afrika – en kamp mod skam og uvidenhed Med seksualoplysning for unge har YMCA en vigtig rolle i kampen mod hiv/aids i Afrika. Men YMCA arbejder også for at mindske udstødelse og fordømmelse af de smittede. Interview med Dr. Frank Okuthe-Oyugi fra den afrikanske sammenslutning af YMCAs.
Tekst og foto: Nicolaj Stubbe Hørlyck, international konsulent.
Fra sit hjem i Kisumu i det vestlige Kenya har Dr. Frank Okuthe-Oyugi langt til arbejde i Nairobi. Her ligger hovedkonteret for Sammenslutningen af afrikanske YMCAs. På den otte timer lange køretur ad hullede kenyanske veje har jeg god tid til at spørge ham om de afrikanske YMCAs rolle i kampen mod hiv/aids. Man ser overraskende lidt til sygdommen i gadebilledet. Den måde, sygdommen bliver omtalt i Vesteuropa, giver nærmest en den opfattelse, at folk ligger og dør i gaderne. Men aids er svært at få øje på, selv om det er overalt i samfundet. De hiv-smittede er selvfølgelig midt iblandt os, men dem, der har aids i udbrud, er enten hjemme eller på hospitalet. Hvad er YMCA i Afrikas vigtigste rolle i kampen mod hiv og aids? ”Som en børne- og ungdomsorganisation ser vi det som vores hovedopgave at forhindre udbredelsen af sygdommen blandt børn og unge. Vi har en kæmpe opgave landet rundt i at tilbyde grundlæggende seksualvejledning, så de unge ved, hvordan de undgår at blive smittet med hiv. En anden vigtig rolle er vores støtte til børn, der er blevet forældreløse på grund af aids. Dem tilbyder YMCA de basale ting til livets opretholdelse, men vi forsøger også at ruste dem til et bedre liv gennem oplysning og uddannelse på de mange skoler og institutioner, der drives af YMCA over hele Afrika,” fortæller Frank Okuthe-Oyugi. ”En af grundene til, at sygdommen fortsat kan udbredes, er den store skam, der stadig er forbundet med at være hiv-positiv. Her har YMCA en vigtig opgave i at bekæmpe udstødelse og fordømmelse af de smittede og tale åbent om sygdommen og dens konsekvenser.
24
HORYSONT
Marts 2007 |
Vi arbejder også med at æn-
Er det ikke et problem for
dre den sprogbrug, der bru-
de katolske medlemmer af
ges om de smittede. Vi taler
YMCA, når deres kirke offi-
for eksempel ikke længere
cielt tager afstand fra brug
om hiv ofre, men om men-
af kondom, og de hører
nesker, der lever med hiv. Vi
noget andet i YMCA?
vil gerne udbrede kendska-
”Vi er meget bevidste om, at
bet til, at det er muligt at leve
der lokalt kan være forskel-
et godt liv, selv om man er
lige holdninger på dette om-
”
Den internationale konsulent med ny ven fra Kenya YMCA.
hiv-positiv.”
”...Vi vil gerne udbrede kendskabet til, at det er muligt at leve et godt liv, selv om man er hiv-positiv.”
Hvad er YMCAs holdning til
råde. Men det er også vigtigt
testcenter for de mere end
er til rådighed for alle. Det er
brug af kondomer?
for os, at de unge får en reel
en halv million mennesker,
nemlig kun få græsrodsorga-
”I 2002 vedtog Sammen-
og ordentlig information,
der bor i slummen. På test-
nisationer, der tilbyder denne
slutningen af afrikanske
som de så kan træffe deres
centeret fik jeg at vide, at
medicin og kun på udvalgte
YMCAs en officiel politik på
valg ud fra. Og i den katol-
det er gratis at blive testet,
klinikker. Centrene kan også
området, så vi nu anbefa-
ske kirke er der også flere
og livsforlængende medicin
kun teste få personer om
ler brug af kondom som et
steder lokalt, hvor man reelt
er også gratis til rådighed.
dagen, da det er vigtigt med
middel til beskyttelse mod
løsner op på dette forbud,
Hvordan kan det så være, at
indgående samtaler og vej-
sygdommen. I de projekter,
fordi man ser, at kondom er
antallet af smittede vokser
ledning før og efter en test.
som KFUM og KFUK i Dan-
den ubetinget mest effektive
eksplosivt hver dag?
Så effekten af den gratis
mark støtter her i Kenya,
beskyttelse mod hiv.”
”Det er først for nyligt, at det
mulighed for at blive testet vil
er blevet muligt at blive testet
vi først se på længere sigt.
er undervisning i brug af kondom også en integreret
Jeg har netop besøgt Afri-
gratis, og mange ved ikke, at
YMCA har en vigtig rolle i at
del af arbejdet,” fortæller
kas største slumkvarter,
denne mulighed findes. Det
bidrage til det arbejde,” me-
Frank Okuthe-Oyugi.
Kibera, der ligger i udkanten
er også en tilsnigelse at sige,
ner Frank Okuthe-Oyugi.
af Nairobi. Her er der et hiv-
at livsforlængende medicin
Hiv/aids skrevet af Elsebet Mie Nielsen (deltager på Kenyaturen 2006) Hjemmene er banket af ler over murene ligger bliktaget giver skygge men koger huset op Phlejon fortæller sin historie Hun er ramt af aids har været så meget igennem men Gud har varmet hende og givet hende mod på livet på ny
Trods sygdommens pust i nakken har hun taget kampen op og giver af alt det overskud man næppe fatter hun har
Lad os sende lidt varme til de kogende bliktage og tage dem i hånden og fortælle at de er mennesker som du og jeg og fortjener varme og kærlighed!
Irene, Brenda og Kennede Tre unge ramte… Irene med hendes sår i ansigtet kan ikke skjule sygdommens symptomer Hvornår ved alle at vi er ramt? Hvornår bliver vi udstødt?
| HORYSONT
Marts 2007
25
26
HORYSONT
Marts 2007 |
Det underligste hus Af Jørgen Lasgaard, Kristendomsudvalget
8-liniers omkvæd, som man
Nærkontakten med Gud he-
Du er ubetinget velkom-
først kløjes i, men siden
ler det sind, der ellers føler
men, som du er. Her ”holder
At gå i kirke – kirkerummet,
lærer udenad, og så kan
sig splittet af egen ufor-
Helligånden åbent hus for
hvad kan det give mig?
man hvile i det. Salmen
måen og de andres krav.
høj og lav”. Alle er lige, og
At gå til gudstjeneste – alle
omtaler kirken som det ”un-
Der bliver syn for, at meget
lige værdige. Alle er lige
ordene og ritualerne, hvad
derligste” hus. En original
af den succes, vi jager efter
afhængige af at knæle ned
kan de give mig?
vestjysk underdrivelse, som
i hverdagen, alligevel ikke
og smage Guds nåde.
Er det virkelig noget for mig,
man kan tygge på. Kirken
har så stor betydning. For
som er et moderne men-
er både anderledes og fyldt
afgørende er det møde med
Jeg håber, du kan finde hen
neske? Er der fri adgang
med undere. Og så står
Gud, som ubetinget tager
i en bestemt underlig kirke,
for mig, som ikke altid ved,
kirken der til fri afbenyt-
imod dig og renser dig for
hvor du kan lade op, hvor
hvad jeg skal tro på?
telse med ”en stilhed, der er
alle dine synder. Han elsker
du kan finde inspiration,
livets egen”. I kirken er der
dig altid først. Og når du
og hvor du bare kan være
Lars Busk Sørensens
”helle” for al travlheden, for
hviler i den glæde, så går
og erfare, at ”Guds søn er
salme: ”Uberørt af byens
alle kravene. Man kan gå i
dine tanker på rejse. Du
sammen med os under Hel-
travlhed”, nr. 331 i den nye
kirke og holde frikvarter. Få
fornemmer, hvordan kirken
ligåndens fred”.
salmebog, er noget af det
en roligere puls. Tage imod
har båret slægterne før
bedste, både at læse og
åndelig føde. Og lige så lang-
dig, og hvordan kirken har
synge, når man stiller de
somt lade det bundfælde
forkyndt Guds liv med os i
ovennævnte spørgsmål.
sig. I kirken kan man få lov
glade såvel som triste dage.
til bare at være. Og lade sig
Og dette ”underligste hus”
Det er en stor salme med
bære af samhørighed med
har troværdigt talt sandt og
fire fortællevers om kirkens
andre mennesker. Og lade
styrket menneskelivet på
betydning, og så er der et
sig bære af samhørighed
alle slags dage.
med Gud.
”Og da føler vi en stund, at vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund.” Fra omkvædet til ”Uberørt af byens travlhed” af Lars Busk Sørensen
| HORYSONT
Marts 2007
27
?
Debatstafetten ��
D
! t a eb
!!
?!
?
?
I horYsonts debatstafet bliver der stillet et spørgsmål til en person, en forening, et udvalg eller andre – og når de svarer sender de samtidig et spørgsmål videre. Sidste gang stillede redaktionen selv et spørgsmål til foreningen i Aalborg. Hvordan kan afstanden mellem landsorganisationen og foreningerne blive mindre?
Alle skal vide, hvad de kan få ud af KFUM og KFUK Indtil vi får en tunnel mellem Djursland og Sjællands Odde,
Den store opgave ligger i at informere om de muligheder,
kan den geografiske afstand til Valby Langgade godt virke
der er i landsorganisationen. Vi skal i alle lag af organisa-
stor, ikke mindst fordi der er flest medlemmer i Jylland.
tionen gøre en indsats for, at alle medlemmer bliver klar
Men det sker nok ikke foreløbigt.
over, hvad de kan få ud af at være med i KFUM og KFUK i Danmark. Her tænker jeg ikke bare på kurser, stævner og
I mine øjne er det egentlige spørgsmål nærmere, hvordan
lejre men også alle de udvalg og opgaver, man kan engagere
de enkelte medlemmer kan komme til at føle, at de er en del
sig i.
af et landsdækkende, dynamisk og vidt forgrenet fællesskab.
Ole L. Mikkelsen
I det daglige liv i klubber og lokalforeninger kan landsfor-
Formand i Aalborg
eningen let føles som noget, man betaler kontingent til, fordi
(ca. 410 km. fra Valby Langgade)
så kan man få et blad – ja hvad skal man egentlig med hele den organisation? Det er en skam, når nu der sker så mange fantastiske ting i landsorganisationen.
Aalborg sender et spørgsmål videre til generalsekretær
Kære Kirsten
Kirsten Lund Larsen om fremtiden efter de mål, der kun
Hvordan bliver foreningernes rolle i de kommende arbejdspla-
gælder til 2008:
ner/strategier for landsbevægelsens arbejde og fokusområder, når de fem mål er opnået - eller udløber – næste år? Kærlig hilsen Aalborg
28
HORYSONT
Marts 2007 | Debatstafetten
”
”Børn har en umiddelbar tro på Gud, men den skal udvikles.”
Vi skal fortælle børn, at de kan tro Af Ole Thomsen Foto: Flemming Staal, Nicolaj Stubbe Hørlyck
Derimod ser jeg det som en udfordring, at vi i mødet med
Undersøgelser viser, at de fleste danske børn har en umid-
en anden religion må gøre os klart, hvad vi tror på. Mødet
delbar tro på Gud. Disse børn har behov for viden om kristen-
med mennesker af anden tro er en oplagt lejlighed til dialog.
dom. Nogen skal ud fra egen troserfaring fortælle børn, at
Men kvalificeret dialog kræver viden. Danske børn oplever,
de kan tro.
at muslimer er meget tydelige omkring deres religion, hvorimod de selv er usikre på, hvad deres dåb betyder. Kirken har
I tidligere tider var dåben afslutningen på en oplæring i den
derfor en kæmpe forpligtelse til at klæde de døbte på til at
kristne tro, den var nærmest et kursusbevis. I den evange-
møde den multireligiøse virkelighed i Danmark år 2007.
lisk-lutherske kirke praktiserer vi derimod barnedåb. Vi lægger vægt på, at troen er en gave, som barnet skænkes be-
Men hvem er kirken? Kirken er alle døbte – også os i KFUM
tingelsesløst. Men for at barnet kan bruge og glædes over
og KFUK. Hele kirken har den fælles opgave at fortælle børn,
gaven, skal nogen hjælpe med at pakke den ud.
at de kan tro. Vi skal vise, at vi tror.
Danske børn vokser op i et samfund med kristne værdier
KFUM og KFUK er med i første linie, når det gælder forkyn-
og traditioner. Men skolens kristendomsundervisning hand-
delse for børn og unge. Vi er flere tusinde frivillige og mange
ler af gode grunde i stigende grad om andre religioner, og
dygtige medarbejdere, som brænder for at formidle evange-
færre hjem lærer børnene, hvad dåben betyder. For at kende
liet i et nutidigt sprog. Jeg håber, at vi i KFUM og KFUK også
baggrunden for samfundets kristne rødder og for at udvikle
i fremtiden vil præge kirken og samfundet: Vi skal være med
deres tro, skal børnene høre fortællinger fra Biblen. De skal
til at fortælle børn, at de kan tro på Jesus Kristus.
høre om den barmhjertige samaritaner. De skal lære at syn-
Rigtig glædelig påske!
ge salmer i vilden sky. Og de skal lære, at i bøn kan vi bede Gud om alt, lige fra at han skal passe på vores lillebror til fred på jorden. Børn møder i dag tidligt andre religioner, blandt andet fordi vi har en del muslimske medborgere. Jeg hører ikke til
Signe 11 år
dem, der bekymrer sig over islams udbredelse i Danmark.
Hvad skal man vide? Man er da nødt til at vide, hvem Jesus var og hvad han gjorde. Hvor ved du det, som
”Hele kirken har den fælles opgave at fortælle børn, at de kan tro. Vi skal vise, at vi tror.”
du ved om kristendommen, fra ? Det ved jeg fra KFUM og KFUK og fra minikonfirmandundervisningen. Jeg snakker også nogle gange med min familie om det, specielt hvis vi er til barnedåb eller sådan noget. | HORYSONT
Marts 2007
29
Pop op Bibel
Kristen på en ny måde
Ved første øjekast ser denne bog rigtig spændende ud.
En præst er kommet i tvivl om sin egen forkyndelse og op-
Bogen indeholder seks historier fra bibelen, og for hver
søger en ven for at tale med ham om problemerne. Bogen
historie popper de kraftige sider op med en flot 3D-il-
er en blanding af fiktion og virkelighed, og den former sig
lustration.
som en samtale mellem de to venner. Emnerne er Jesu
Tegningerne er flotte og farverige, men fortællingerne
forkyndelse, kristentroen og det at være kirke i en postmo-
er for korte - de får simpelthen ikke pointerne ordentlig
derne verden.
med. For eksempel slutter historien om Noah sådan:
Plottet virker opstillet, og bogen er meget amerikansk i sin
”Det regnede, indtil hele jorden var oversvømmet. Inde i
facon. McLaren stiller spørgsmål ved den måde, vi i dag
båden var alle i sikkerhed.” Så er den fortælling slut, og
opfatter os som kirke. Han kommer med bud på, hvordan
på den næste side starter en ny.
vi kan bryde fastlåste rammer uden at gå på kompromis
De flotte 3D-illustrationer kalder på meget mere fortæl-
med troen. Læseren inspireres til selv at tænke videre
ling, og som voksen bliver man nødt til at fortælle videre
over emnet, og det er bogens styrke. Med pinsepræsten
selv, og når det nu er tilfældet, så mangler jeg en henvis-
Brian D. McLarens egne ord, så vil det betyde, at vi må
ning til, hvor i bibelen jeg kan finde hele fortællingen.
være kristne på en ny måde.
Er man godt hjemme i sin bibelhistorie, så vil 3D-illustrationerne være et rigtigt flot udgangspunkt til at fortælle
Brian D. McLaren, Kristen på en ny måde
bibelhistorie for børn i førskolealderen.
Forlaget Boedal, 240 sider, 228,- kr. Anmeldt af Bjarke Friis
Tim Dowley, Pop op Bibel Eventyr Unitas forlag, 12 sider, 98,- kr Anmeldt af Gitte Thorsøe Bak
���
30
HORYSONT
�� atis? den gr å f g o dal) – et Boe e: en bog (Forlag e meldels d n ld n a e l æ ti m n em ger gen og blød nde bø Vil du a hverda r følge vinder
Marts 2007 | Anmeldelser
i k de ærdier kun for kket er n er jo øder: V I øjebli r e k h c ir S K w: jær g) Murro a Amtk s Forla • David & Karin ab (Aro ) d k g r s la a r te a g g fo r og æ Livs n Øste rie et (Nyt rlighed • Søre livshisto n af liv ke, kæ ir te k s e r m rd – en o e jo k s s å y å p a s m lt s –e – og st af a ne dem nderlig d velsig n: Vidu u e g s g r e O d • Pe fuk.dk gaard kfum-k en Nør . tional@ a n • Jørg l ti øgerne Skriv en af b lag) e r o ld F e s vil anm (Unita hvis du
��� �� D en kan du sim ��� pelthe � Den e n ikke r abso leve u ��� lut væ den r d at se Den vil / ik læ ke gør se �� e noge Læs/ n f o r s skel i d e hvis � it liv du allig Hold d evel ke ig lang der dig t væk
Letlæselige grundbegreber
I al fortrolighed
I årene 1996 til 1999 prædikede Theodor Jørgensen en
Karsten Isachsen og Per Frick Høydal har sammen
gang om måneden i Helligåndskirken over et stykke af
skrevet en bog om samtalen med medmennesket.
Luthers ”Den Lille Katekismus”. Disse prædikener er nu
”I al fortrolighed” er overskuelig. Korte kapitler og et
samlet i ”Guds menneskelighed”.
letlæseligt sprog gør den lige til at gå til. Til gengæld
Det er let at læse Theodor Jørgensens prædikener. De
er den ikke så konkret, men kan virke lidt svævende og
er korte, fem-seks sider. Prædikenens mundtlige stil
intuitiv. Dette finder jeg dog charmerende!
er bevaret, og sproget er ligefremt og letfatteligt. Alle
Pointen er: Hvis man ikke har kærlighed til sin næste, så
vanskelige ord bliver forklaret, og man bliver ledt igennem
kommer der ingen udvikling – det er gennem kærlighe-
kristendommens grundlæggende termer med en enkelhed
den, vi vokser som mennesker. Er der kærlighed i vores
og klarhed, som tjener en teologisk professor emeritus til
samtaler og relationer, kan modparten også være den,
ære.
han er.
Da Luthers ”Den Lille Katekismus” jo rummer Trosbeken-
Bogen slutter med konkrete eksempler på, at den, der
delsen, Fadervor og en forklaring af kirkens sakramenter,
har problemet, også har løsningen. Hvis jeg er irriteret
bliver Theodor Jørgensens prædikener en fremragende
på dig over noget, du gør eller siger, er det mig, der har
introduktion til de mest grundlæggende begreber i kristen-
problemet, og samtidig mig, der har løsningen.
dommen.
Efter min mening en fantastisk bog, der kan bruges af
Prædikerne forsøger at gøre kristendommen nærværen-
alle, der er interesserede i samtalen med et andet men-
de for moderne mennesker, og Theodor Jørgensen er ikke
neske, især sjælesørgere.
bange for at komme ind på vanskelige emner som abort, den dobbelte udgang, globalisering, skilsmisse, homofili og
Karsten Isachsen & Per Frick Høydal, I al fortrolighed
meget mere.
Unitas forlag, 175 sider, 168,- kr,
Bogen er god til personlig opbyggelse, inspiration for for-
Anmeldt af Marianne Leer
kyndere og prædikanter eller til brug i studiekredse.
����
Theodor Jørgensen, Guds menneskelighed Aros forlag, 222 sider, 268,- kr. Anmeldt af Nicolaj Stubbe Hørlyck, konsulent og præst
���� Anmeldelser | HORYSONT
Marts 2007
31
Afsender:
Magasinpost B
KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby ID.nr.: 15528
”Fra svundne tider” Virkeligheden på landskontoret anno 2007 � �
De Unges Blad 1947 Selv et lille beløb hver søndag året rundt kunne blive til en hel del. I dag skulle hvert medlem give 20 ører hver søndag for at nå op på det svimlende beløb. � �