horYsont nr.2 2007

Y

HORYSONT Nummer 2

�

Marts 2007

Lokal lederuddannelse på vej � Ny Journey for Justice for voksne � Formand Ole Thomsen: Børn skal vide, at de kan tro

Velgørenhed som aldrig før - Tema om danskernes givervilje

Jersild: Kirken skal fri af staten Undervisning er våbnet mod aids i Afrika

KFUM og KFUK i Danmark

Indhold ��

HORYSONT å rgang 8 M A R T S 20 07 IS SN 1399 -9117 Ansvarshavende redaktør Astrid Bjørg Mortensen Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 14 15 37 E-mail abm@kfum-kfuk.dk Redaktionssekretær: Emil Rottbøll er@kfum-kfuk.dk Tlf. 28 92 17 90 Redaktionen: Bjarke Friis Bjarkefriis@gmail.com Tlf. 33 15 13 31 Lone Sørensen ls@kfum-kfuk.dk Tlf. 86 25 94 47 Per Køhler Vestergaard perkohler@kfum-kfuk.dk Tlf. 87 40 06 56 Evan Johansen evan@kfum-kfuk.dk Tlf. 97 12 12 01 Annonceredaktion: HORYSONT KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 . 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Mandag – torsdag 10.00-16.00 Fredag 10.00-15.00 Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.

Side 6-12 Tema: Velgørenhed Vi giver penge til gode formål som aldrig før, og hver tredje dansker arbejder frivilligt. I takt med at vi får det bedre, tænker vi mere og mere på andre.

Side 14-15 Voksenstævne Gensynsglæde og genopfriskning af gamle minder på årets voksenstævne. Se billederne derfra.

Side 23 Lederportræt ”Ungerne skal have lov til at opleve alt det, jeg har fået lov til.”

19-årige Sophie Jespersen er klubleder i Tjørring KFUM og KFUK.

Side 29 Kronik: Vi skal hjælpe børn til at tro ”De skal høre om den barmhjertige samaritaner. De skal lære at synge salmer i vilden sky. Og de skal lære, at i bøn kan vi bede Gud om alt.” skriver formand Ole Thomsen.

HORYSONT

Marts 2007 |

De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Deadlines: horYsont nr. 3/2007 udkommer ultimo maj. Deadline er 20. april.

Oplag: 4.500 Layout: Pernille Rosenbak Hansen Kathrine Winther Iversen Tryk: Reklametryk Herning Forsidefoto: Scanpix/Lars Helsinghof

”

Sogneindsamlingens styrke er 20.000 indsamlere, der kommer langt ud i hjørner og kroge af byer og land.

Connie Yilmaz Jantzen er formand i KFUM i Ålholm og National chef i Folkekirkens Nødhjælp

Man giver da ved dørene…

Af Connie Yilmaz Jantzen, Foto Kristian Djurhuus

Jeg bliver i hvert fald tit spurgt,

som har besluttet sig for at

Samtidig er der ikke noget, der

om husstandsindsamlinger,

give 2-3 timer af en søndag på

for alvor tyder på, at dansker-

Indsamlingstræthed, indsam-

som eksempelvis Sogneind-

at samle ind. Det bør kalde på

ne ikke længere vil give ved

lingsmæthed – hvor længe kan

samlingen, i virkeligheden ikke

en respekt hos dem, de ringer

dørene. I det hele taget ople-

vi blive ved med at samle flere

er fortid, og om fremtiden ikke

på hos – og giver i hvert fald en

ver vi i Folkekirkens Nødhjælp

og flere penge ind i Danmark?

snarere ligger i mere spekta-

dyb respekt hos os, der står

en stærk givervilje, som efter

Spørgsmålet stilles igen og igen

kulære og kreative måder at

som modtagere og siden skal

min opfattelse langt fra alene

i medierne – og ikke mindst

samle ind på.

fordele pengene. Sogneind-

er afhængig af den velstands-

spekuleres der i, om danskerne

Det mener jeg ikke. Sogneind-

samlingen er først og frem-

stigning, vi har oplevet de

fremover kun vil støtte det

samlingen har en stor styrke i

mest en helt nødvendig støtte

senere år.

konkrete og umiddelbart identi-

sin enkelthed. At godt 20.000

til arbejdet blandt nogle af ver-

ficerbare, og alene give geder

indsamlere går fra dør til dør

dens allerfattigste – men det

Tusind tak til alle jer, der tog en

til malawianske familier, støtte

og kommer langt ud i hjørner

er samtidig også et vidnesbyrd

tur søndag d. 4. marts.

Bedstemødre i Kirgistan eller få

og kroge af byer og land.

om en stærk folkelig opbakning

sig et sponsorbarn i Uganda.

At der er levende mennesker,

til at lindre fattigdom og nød.

KFUM og KFUK i Danmark KFUM og KFUK i Danmark er en børneog ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Forkyndelsen finder sted blandt børn, unge og voksne ud fra Bibelen til styrkelse af tro og fællesskab, til deltagelse i menighedens liv, i mission og tjeneste, og til ansvar og medindflydelse i forening, kirke og samfund. KFUM og KFUKs grundlag er bekendelsen til den treenige Gud. Gud sendte sin Søn for at frelse verden og Gud sender sin Ånd for at oplyse og vejlede, så mennesker sendes ud med evangeliet. Denne sendelse ser KFUM og KFUK sig som en del af.

KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære.

Landskontor Valby Langgade 19, 2500 Valby tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18 mail: national@kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk giro 3 00 73 32 Åbningstider: mandag-torsdag kl. 10-16, Fredag kl. 10-15 Generalsekretær Kirsten Lund Larsen Mail: kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef Gorm Skat Petersen Mail: gsp@kfum-kfuk.dk

Formand for KFUM og KFUK Ole Thomsen Hammershusvej 47, 4 th.

8210 Århus V Tlf. 86 24 33 76 E-mail: ot@kfum-kfuk.dk

Unitas Rejser Højbovej 1F, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 11 Mail: rejser@unitas.dk www.unitas.dk Ledere: Knud Erik Bjerre og Anker Olsen

Unitas Forlag Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksbjerg Tlf. 36 16 64 81 Mail: info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Forlagsleder: Peder Gundersen

| HORYSONT

Marts 2007

Interview ��

Kirken skal gøre sig fri af staten Skal Folkekirken overleve som en aktiv kirke, der tager sit ansvar for mennesker alvorligt, skal den skilles fra staten.

Historisk har kirken altid arbejdet for lighed mellem mennesker. Det har den glemt, fordi den er blevet statskirke.

Af: Evan Johansen Foto: DR

dag. Den er blevet for meget

bås? De skal vel som i den

legat gav ham muligheden

Holdningen er ikke til at tage

statskirke, og det hæmmer

første kirke ud på aposte-

for at tage et halvt års orlov

fejl af. Vi kender ham mest

den i sit daglige arbejde. Det

lens heste og møde menne-

fra DR og fordybe sig i reli-

som den skarpe studievært

er jo en falliterklæring, at

sker,” foreslår han.

gionshistorie på Syddansk

fra DR2, men som privat per-

vi forleden kunne læse om

Universitet i Odense.

son er han heller ikke bange

præster, der ikke kan finde

Inspiration i historien

”Under studierne i Odense

for at skære igennem. Jens

ud af at holde gudstjeneste

Jens Olaf Jersild har altid

opdagede jeg noget meget

Olaf Jersild har sine hold-

på den rigtige måde. For

interesseret sig for historie,

interessant. Jeg fordybede

ninger, også når det gælder

hvad er den rigtige måde?

og især den religiøse side

mig blandt andet i Paulus’

kirken.

Statskirken har sin form.

af historien har fanget hans

breve, og det er rent faktisk

”Folkekirken har et problem i

Men skal præster sættes i

interesse. Et journalistisk

det ældste vidnesbyrd, vi

HORYSONT

Marts 2007 | Interview

Blå Bog �� Jens Olaf Jersild 47 år Journalist på DR 2 Kendt fra Jersild og Spin Har netop afsluttet ½ års orlov, hvor han bl.a. studerede religionshistorie på Syddansk Universitet og underviste kommende journalister.

Modtog i 2006 landets største journalistpris, Det Journalistiske Fellowship

har om kirken, og de ældste

set har den altid taget de

”I middelalderen spillede

vejen frem, hvis kirken skal

skrifter i Bibelen. Historisk

svages parti og arbejdet for

kirken også en stor rolle,

være tro mod sin historie,”

set ligger evangeliefortæl-

lighed blandt mennesker. Det

og arbejdede på at skabe

lyder rådet fra Jens Olaf

lingerne og Det Gamle

er den påstand, som Jens

lighed blandt mennesker.

Jersild.

Testamente jo før Paulus,

Olaf Jersild fremsætter på

Det gentager sig også efter

men hans breve er de ældst

baggrund af sine studier.

reformationen og helt op til

bevarede. De har ikke gen-

”Lige siden kirken så dagens

vores tid.”

nemgået gendigtninger med

lys har den arbejdet blandt

”Men kirken i dag er stivnet

videre, derfor er de så inte-

mennesker og taget menne-

i sine former, og det hæn-

ressante, og så handler de jo

sker alvorligt. Paulus´ breve

ger ganske givet sammen

om kirkens liv. Derfor fandt

viser det med al tydelighed.

med, at den er blevet mere

jeg utrolig meget stof her.”

Han kærer sig ikke om struk-

og mere en statskirke. Skal

turer og så videre, men giver

Folkekirken overleve, så skal

Kirkens rolle

anvisninger på, hvordan livet

den blive sig selv. Jeg ved

Igennem tiderne har kirken

i dagligdagen skal leves,”

godt, det giver en masse

altid spillet en rolle. Historisk

konstaterer han.

problemer, men det må være

Interview | HORYSONT

Marts 2007

Tema ��

For 10 millioner kr. blandede geder og bisværme

14.090 hønseflokke, 2827 køkkenhaver 16.500 geder og 2608 bisværme. Det var, hvad Folkekirkens Nødhjælp solgte fra deres gavekatalog op til jul. Sammenlagt købte danskerne for knap 10 millioner kroner velgørende gaver bare hos Folkekirkens Nødhjælp, og det er ikke tilfældigt, at det blev en stor succes. Det rammer nemlig lige ned i en ny velgørenheds trend, hvor det er populært at give – enten af sit økonomiske overskud eller af sin frivillige arbejdskraft. I dette nummer ser horYsont nærmere på velgørenhedstrenden med en række artikler om mulige forklaringer og kirkens rolle i at hjælpe andre. Vi er også taget med på den store sogneindsamling i starten af marts.

HORYSONT

Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed

Virksomheder vil også vise socialt ansvar

Produkter

Det er ikke kun privatpersoner, der bekymrer sig om denne verdens fattige. Også virksomheder er blevet mere opmærksomme på deres ansvar for mennesker, der har brug for hjælp

(MSF). To gange årligt designer og producerer PILGRIM

Af Astrid Bjørg Mortensen

på over 6 mio. kr. Dette forår er det en solbrille til både

Giv 10.000 til kampen mod aids i Afrika og få dit firmanavn på

mænd og kvinder.

der gør en forskel Smykkeproducenten PILGRIM har siden 2003 støttet den humanitære organisation Læger uden Grænser et særligt MSF produkt, som sælges til fordel for Læger uden Grænser. Hele salgsbeløbet går ubeskåret til Læger uden Grænser. Indtil nu har PILGRIM’s salg af MSF-produkter genereret en indtægt til organisationen

skærmen. Sådan lokkede DR penge ud af de danske virksomheder til den store Danmarks Indsamling i slutningen af februar.

Med i prisen fik virksomheder også en E-mail-signatur, der signalerer til alle kunder, samarbejdspartnere og forbindelser, at de støttede kampen mod aids i Afrika til det populære show.

Og den købte de - både Nykredit, Mols-linien og Ejendomsmægler Kjeldsen fra Herning. ”Det er vigtigt for virksomheder at vise, at de tager socialt ansvar. De kan ikke længere nøjes med at tænke på profit, men må tage et medansvar for de problemer, som samfundet står over for. Når de for eksempel giver penge, viser de, at de tager ansvar for samfundets problemer og gerne vil gøre en indsats, og det er godt for deres image”, siger Heidi Hermansen, der har skrevet speciale i virksomheders sociale ansvar.

Redaktionens kommentar: På køleskabet hænger et billede af familiens sponsorbarn, 7-årige Bruna fra Brasilien, og smiler til den dårlige samvittighed. Øverst i bladkurven i stuen ligger Hus Forbi, de hjemløses avis, og minder os om, at ikke alle har en varm stue. På tasken sidder den lille røde aids-sløjfe og vidner om et bidrag til kampen mod aids, og om armen hænger lædersnoren med perler, som er købt for at støtte Kræftens Bekæmpelse.

Vi er så optaget af at gøre noget godt og ikke mindst minde os selv om, at vi har gjort det, med alle mulige synlige beviser på, at vi har støttet, givet og gjort en indsats for andre. Så kan man også rigtig føle sig god og velgørende, hver gang man ser det. Men helt ærligt, det manglede da bare med al den overflod, vi lever i. Tænk lige på din ønskeseddel til jul – hvor svært var det ikke at finde ønsker nok – og det du kom på - var det noget, du slet ikke kunne undvære?

Selv overvejede jeg at ønske mig en el-pisker, da den gamle brød sammen en novemberdag. Men da jeg nok skulle bruge den inden jul, købte jeg den selv. Så kunne jeg altid ønske mig et nyt tørklæde eller … eller overveje en ged???

TEMA: Velgørenhed | HORYSONT

Marts 2007

Tema ��

”Det var godt, I kom” Søndag den 4. marts var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp.

Vi fulgte med nogle af de mange hjælpere og indsamlere rundt.

Tekst og foto: Bjarke Friis

Hvorfor er I med til at

og så er det hyggeligt at

”Det er vigtigt og nødvendigt

Det er dagen for den store

samle ind?

komme rundt til folk. På den

at hjælpe. AIDS er bekym-

sogneindsamling. Der er

”Det er fordi, kirken spør-

korte tid har jeg samlet 900

rende, og jeg kunne ikke

forår i luften, og vejret er

ger, om jeg vil hjælpe med

kr. ind til et godt formål,”

give til den store TV-indsam-

perfekt til en tur med rasle-

at samle ind, og så fordi

fortæller Benedikte.

ling, der var for nylig, fordi

bøssen. I Johannes Døbers

jeg går til præst,” svarer

sogn i Valby har præsten

Patrick.

opfordret konfirmanderne

jeg ikke kan ringe til 90Nemt at bidrage

numre. Men så var det godt,

Ude på ruten bimler de før-

at I kom forbi i dag,” svarer

til at melde sig som ind-

”Man er med til at give an-

ste ringeklokker hos folk. En

en anden kvinde senere på

samlere og flere har fulgt

dre mennesker et bedre liv,

midaldrende kvinde åbner

ruten.

opfordringen.

og så er man sammen med

og giver et bidrag.

Ingen hjemme

nogle venner, mens man Hvad får dig til at spytte i

Folk er i godt humør på

bøssen?

årets første forårsdag, men

Der er også KFUM og

”Jeg har altid givet bidrag, og

det milde vejr driller også

KFUKere blandt indsam-

jeg betaler også regelmæs-

indsamlerne lidt.

lerne. Benedikte Kjærgaard

sigt beløb ind via giro, for

”Der er mange, der ikke

Larsen har tradition for at

der er så mange, der har

er hjemme, og det er lidt

hjælpe med indsamlingen.

brug for hjælp,” siger hun.

ærgerligt,” fortæller Vibeke

samler ind,” tilføjer Michael.

”Det tager kun to timer,

Tuxen, der er præst i JohanFlere bidragydere er enige om, at det er lettere at få givet et bidrag,

nes Døbers Kirke og selv har været ude at samle ind. ”Jeg føler mig selv så berørt

når de kan gøre

af situationen, for AIDS er

det fra deres

en forfærdelig katastrofe.

egen dør.

Vi lever selv i så meget velstand, samtidig med at vi gennem TV kan følge verdens katastrofer så tæt.

Så kan jeg få helt dårlig samvittighed over, at vi ikke giver mere,” siger Vibeke.

HORYSONT

Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed

Kirken er forpligtiget til socialt arbejde ”Hvis kirken tager evangeliet alvorligt, kan den ikke frasige sig det sociale ansvar. Kirken skal være der,” fastslår korshærspræst fra Silkeborg, Anette Kortegaard.

Tekst og foto: Evan Johansen

Alle er værdifulde

med, er noget specielt og

De socialt dårligt stillede har

Anette Kortegaard er

værdifuldt. Det er en vigtig

det svært i dag. Men i Silke-

samtidig sognepræst ved

indgang, og det er jo det,

borg står Kirkens Korshær

Silkeborg Kirke. Men 25 % af

evangeliet har lært os,” fast-

parat til at yde en hjælpende

ansættelsen er reserveret til

slår Anette Kortegaard.

hånd.

jobbet som Korshærspræst.

Kirkens Korshær er en

Det betyder, at hun en gang

Mange frivillige

privat, social hjælpeorgani-

”Vi oplever desværre en

om ugen opholder sig i

Som korshærspræst er

sation for udstødte.

stigende søgning til vores

varmestuen og her står til

Anette Kortegaard en del af

Mere end 200 genbrugsbu-

arbejde. Der bliver flere og

rådighed for brugerne. Der

teamet i Kirkens Korshær i

tikker sikrer arbejdet med

flere, der bukker under for

er tit bud efter hende, og hun

Silkeborg. Det betyder også,

varmestuerne, Sct. Nicolai

det politiske krav – noget for

er vellidt. Flere gange under

at hun deltager i rekrutte-

Tjenesten og meget mere.

noget. Vi er et fristed, der

snakken afbrydes vi af et

ringen af frivillige medarbej-

ikke registrerer brugerne.

”Hej præst”.

dere og er med til at skaffe

Et sted, hvor man kan kom-

midler til deres virke.

me og være sig selv og sam-

”Min vigtigste opgave er at

”Heldigvis møder vi stor

tidig få hjælp til hverdagen

være her. Jeg står til rådig-

forståelse for arbejdet, og

og livet,” forklarer korshærs-

hed for brugerne, og mange

mange vil gerne give en

præst Anette Kortegaard.

søger mig for at snakke om

hånd med et eller andet

livet og livets store spørgs-

sted, og dem finder vi plads

”Vi skal være der som kirke.

mål. Jeg oplever mange ting

til. Men det er vigtigt, at

Det forpligtiger evange-

her, og ofte bliver brugernes

de ved, hvad de går ind til,

liet os til, og sådan har det

liv rullet op i samtalen. Det

for det er ikke altid lige let,”

været lige siden den første

er barske ting, de fortæller,

understreger korshærs-

kirke. Her tog man ansvaret

men uanset hvad jeg hører,

præsten, inden hun begi-

næsten for alvorligt. Og det

så tager jeg altid

ver sig tilbage for at være

må vi også gøre. Kirken må

udgangspunkt i, at

også give sit besyv med, når

den jeg snakker

blandt dem, der er hendes menighed.

der er brug for det. Det er ikke altid lige populært, men nødvendigt.”

TEMA: Velgørenhed | HORYSONT

Marts 2007

Tema ��

Hver tredje dansker arbejder frivilligt Det frivillige arbejde og viljen til at give vokser.

Det skyldes, at vi har det rigtig godt, og så er det også blevet smart at vise, at man har overskud til at hjælpe andre.

Af: Bjarke Friis og Astrid Bjørg Mortensen Foto: Udlånt af FKN og Per Vestergaard

Velgørenhed og frivilligt arbejde er to sider af samme sag. Samtidig med, at indsamlingsbøsserne er blevet tungere, er viljen til at give en hånd med i den lokale forening steget markant.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet. I begyndelsen af 1990’erne udførte omkring 25 % af danskerne frivilligt arbejde, mens det i dag er omkring 33 %.

De frivillige hjælpere har mindst lige så stor økonomisk betydning for foreningerne som pengegaver. ”Værdien af det frivillige arbejde i ikke-kommerciel sammenhæng er opgjort til 35 mia. kr. Det er fordelt på de 1,5 mio. danskere, der deltager i frivilligt, ulønnet arbejde. Hvis det omregnes til gængse arbejdsforhold, så svarer det til 110.000 fuldtidsansatte,” forklarer en af forfatterne bag rapporten, Thomas Boje, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter.

Men hvorfor er det pludselig populært at gøre noget for andre?

Større overskud I Danmark er alle vores materielle behov opfyldt.

Vi har mere mad end vi kan tåle, masser af tøj i skabet og et varmt sted at sove – langt de fleste af os. Når vores basale behov er opfyldt, begynder vi at have overskud til at realisere os selv. ”Med den luksus-situation vi lever i nu, er det naturligt, at vi begynder at tænke på at være gode ved hinanden,” siger fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Han mener også, at den aktuelle økonomiske situation spiller ind på vores lyst til at dele med andre.

HORYSONT

Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed

”Der er lav arbejdsløshed i disse år, og de fleste kan se frem

Det er med vores giver-trang som med alt andet, vi bruger

til at klare sig godt måneden ud, de næste måneder og det

vores penge på: det skal fortælle noget om, hvem vi er, gerne

næste år. Det er bare nemmere at være gode ved hinanden,

vil være eller foregiver at være.

når man har penge nok. Så får man overskud til at gøre noget

”Man vil gerne vise naboen og alle de andre, at man gør det

for andre.”

gode. Når vi giver penge eller samler ind er det for at signalere til vores omverden, at vi har overskud og gør noget for

Men det er ikke den eneste forklaring på de mange frivillige

andre,” siger Johan Peter Paludan.

hænder.

Frivilligheden spreder sig ”Væksten i det frivillige arbejde skyldes også, at der er blevet

Hverken fremtidsforsker Johan Peter Paludan eller professor

flere ældre og pensionerede, som ikke er nedslidte og gerne

Thomas Boje tror, at der er tale om et forbigående fænomen.

vil bruge deres nyvundne fritid på at hjælpe andre,” fortæller

Faktisk forudser Thomas Boje, at det frivillige arbejde vil

Johan Peter Paludan.

sprede sig til nye områder. ”På sundhedsområdet vil vi formodentlig kunne se en vækst

Ny type givere

i det frivillige arbejde,” siger han. ”Det er et af de områder,

Det er på mode – ikke bare at give af sit økonomiske overskud

hvor der i dag er forskel på Danmark og de lande, vi normalt

eller af sin tid – men også at vise, at man giver og har lidt

sammenligner os med. Siden Grundtvig har vi haft et socialt

mere overskud i hverdagen. Han findes stadig, den gamle

element i det, vi i dag kalder velfærdsstaten, hvad enten det

trofaste giver, der donerer mere eller mindre anonymt og

sker i form af offentlige tilbud eller private organisationer.

ikke forventer synlige tegn til gengæld, men en ny type givere

Men på for eksempel hospiceområdet har vi kun set begyn-

er på vej, mener fremtidsforsker Johan Peter Paludan.

delsen af de frivilliges initiativer.”

TEMA: Velgørenhed | HORYSONT

Marts 2007

11

KFUM og KFUK får opmærksomhed i påsken Påskedag går kollekten i mange af landets kirker til KFUM og KFUKs arbejde.

Det har ikke bare stor økonomisk betydning, men er også god reklame.

Af Astrid Bjørg Mortensen

Oplagt reklamemulighed

Hun foreslår, at

KFUM og KFUK er også

Men påskekollekten er også

foreningerne som

afhængig af økonomiske

en oplagt mulighed for hvert

tidligere år deler

gaver fra private. Heldigvis

år at profilere KFUM og

påskeliljer ud foran

har vi rigtig mange støtter,

KFUK og fortælle om organi-

kirkerne som tak for

og især ved den årlige på-

sationen og de nye aktivite-

bidraget, laver et fæl-

skekollekt, der giver et beløb

ter og tilbud.

lesarrangement efter gudstjenesten eller

i nærheden af 600.000 kroner fra kirker og private

”Det er både en chance for

blot hænger plakater

givere.

at fortælle om KFUM og

op med det aktuelle

KFUK i landets aviser gen-

aktivitetsprogram i

”Påskekollekten udgør en

nem annoncer eller artikler,

foreningen.

pæn del af vores indtægter,

men også lokalt er der gode

så det er rigtig godt, at så

muligheder for at vise, at

mange kirker vælger at

man findes, og hvad man la-

samle ind til os,” siger ind-

ver,” siger Birgitte Kastrup.

samlingskonsulent Birgitte Kastrup.

Computerprogram hjælper andre med at hjælpe To ildsjæle har startet konceptet ENGODSAG, der hjælper handlende på Internettet til gratis at støtte deres yndlingsorganisation.

For nogle år siden etablere-

betaler donationerne, mens

tvivl. Vi ville have et arbejde

Du kan også støtte KFUM

de to ildsjæle med erfaring

den handlende bestemmer,

og et liv, hvor vi kunne gøre

og KFUK gennem EN-

inden for IT, nethandel og

hvor pengene havner.

en forskel for andre end

GODSAG.DK. Du skal blot

os selv,” fortæller de to

hente et lille program til

markedsføring et initiativ,

12

hvor virksomheder giver

Hvad fik jer til at udvikle det

ildsjæle bag initiativet Mads

din computer fra KFUM

penge til velgørende organi-

her koncept?

Ellegaard og Jonathan Løw

og KFUKs hjemmeside

sationer.

”Min mor havde på det

som en simpel forklaring

www.kfum-kfuk.dk.

tidspunkt fået en hjerne-

på, hvorfor de startede

Så støtter du automa-

Initiativet, der har navnet

blødning, og da Jonathan

ENGODSAG.DK, der vokser

tisk, når du handler i fle-

ENGODSAG.DK, gør det gra-

ringede og spurgte, om vi

dag for dag og tæller flere

re hundrede forskellige

tis at hjælpe et godt formål,

ikke skulle lave et projekt

hundrede virksomheder og

butikker på nettet.

når folk handler via Inter-

på nettet, der hjalp andre

organisationer.

nettet. Virksomhederne

mennesker, var jeg ikke i

HORYSONT

Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed

e n v a n m o t Ny

Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Privat og KFUM og KFUK

Ny direktør på Unitas Forlag Ruth Bredal Juul er ny direktør for Unitas Forlag.

Ruth er 47 år og bosiddende i Taastrup udenfor København. Hun har tidligere været leder på Skt. Josefs Skole i Roskilde, der er en katolsk privatskole. Ruth Bredal Juul starter på forlaget 1. maj 2007.

Foto: privat, venligst udlånt

Udsendelsesgudstjeneste i Brændkjærkirken i Kolding med deltagelse af KFUM og KFUKs Hovedbestyrelse og ansatte.

Fra venstre: Karin Vestergaard, næstformand, Maria Haahr Jensen, Ea Christensen og konsulent Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Volontører for Break the Silence landet i Namibia I midten af januar rejste to unge volontører med KFUM og KFUKs internationale projekt Break the Silence til YWCA i Namibia.

Ea Christensen, 21 år, fra Kolding og Maria Haahr Jensen, 23 år, fra Esbjerg skal de næste måneder arbejde med aidsoplysning til unge i et land, hvor 20 % af befolkningen er smittet med hiv.

Du kan følge med i Eas og Marias oplevelser på deres weblog på www.kfum-kfuk.dk under ”internationalt”.

Foto: Privat og KFUM og KFUK

Ny chauffør bag rattet på børnebilen

Ny Navigator i Aalborg

Anna Møller Olsen fra Aalborg

Mette Marie Nissen fra

skal køre børnebilen og den

Vejle er startet som ny

fyldte trailer rundt på Danmarks

Navigator hos KFUM og

landeveje dette forår. Der er al-

KFUK i Aalborg, hvor hun

lerede mange foreninger, der har

skal bruge to tredjedele af sin tid med at promo-

booket et besøg af den populære

vere foreningens café. Den sidste tredjedel af

bil i foråret, og de kan se frem til

tiden skal Mette rejse rundt til alle efterskoler

sjove aktiviteter, lederuddannelse

med tilknytning til KFUM og KFUK og reklamere

og synlighed, når børnebilen når

og fortælle om Ung Uge 2007.

frem.

Mette er 20 år og har været med på mange KFUM og KFUK-arrangementer hele sin ungdom.

Anna er 28 år og meget aktiv i KFUM og KFUK. Udover at være

Hun har været elev på Blaakilde Ungdomsskole og

leder i Aalborg, er hun også ansat som caféleder i foreningens

været aktiv i DKG i sin studentertid. Mette bliver

café og er også redaktør af børnebladet BRICKS.

den sidste Navigator, da ordningen ikke fortsæt-

Børnebilen kan bookes på mail boernebil@kfum-kfuk.dk

ter i sin nuværende form.

Foto: Flemming Staal

Foto: Flemming Staal

| HORYSONT

Marts 2007

13

14

HORYSONT

Marts 2007 | Reportage VoksenstĂŚvne 2007

– og snakken gik Tekst og foto: Evan Johansen

”Det kan ikke beskrives i ord – det skal opleves.”

Så klart udtrykte en deltager det, da samtalen faldt på, hvorfor hun var med for 19. gang på KFUM og KFUKs voksenstævne.

Ord var der ellers mange af, da 605 voksne KFUM og KFUKere havde fundet vej til det 20. voksenstævne på Nyborg Strand 19. – 21. januar. Enkelte havde været med hvert eneste år. ”Kan du huske, da vi var på sommerlejr sammen som ledere” – ”hvor er det godt at se dig igen” – ”hvordan går det så med jer” ”hvorfor har I ikke Kirsten med i år,” kunne man høre i gangene under de mange og lange pauser, som prægede stævnet. ”Der skal være et program at komme efter, men der skal også være pauser, hvor folk kan snakke sammen. Det nyder de, og det er lige så meget derfor, de kommer,” sagde formanden for voksenstævnet, Knud Erik Jørgensen fra Herning.

På programmet var blandt andet en forrygende festaften med lækker mad og kavalkade over de sidste 20 år. Fynske Dræsinebanden sang og spillede højskolesange. ”Vi er glade for opbakningen fra folk,” fortalte Knud Erik Jørgensen, ”og om kort tid tager vi fat på planlægningen af 2007-udgaven. Måske kommer der endnu flere.”

| HORYSONT

Marts 2007

15

Medlemsbutikken Dokumentmappe Dokumentmappen i kraftig sort polyester. Der er ringe til at sætte en A4 blok fast inden i, samt flere små lommer til kort og div. og en holder til en kuglepen.

Dokumentmappen har lynlås og broderet logo i farver på forsiden. En super idé til nye ledere eller som konfirmationsgave.

Kr. 99,-

www.kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken

BRICKS mangler dig Danmarks bedste børnemagasin mangler redaktionsmedlemmer.

Vi er: • et børnemagasin for KFUM og KFUKs medlemmer mellem 8 og 12 år • et magasin, der udkommer 5 gange årligt • seks hyggelige, produktive og humoristiske medlemmer mellem ca. 20 og 40 år • en redaktion, der mødes 5-6 gange om året, ellers kommunikerer vi meget pr. mail • åbne overfor, hvad du har lyst til at lave – vi kan tilbyde mange forskellige opgaver

16

HORYSONT

Marts 2007 |

Vi søger nogle: • der har lyst til at formidle for vores målgruppe • der kan lide at skrive eller fotografere eller finde kommafejl eller…

• der har idéer til, hvad der rammer vores målgruppe • af begge køn og i alle aldersgrupper • der har lyst til at vise, hvad KFUM og KFUK kan og vil for de 8-12årige Lyder det som noget for dig – eller har du spørgsmål, så skriv til redaktør Bodil Christine Andersen på ba@kfum-kfuk.dk eller ring på 50 80 70 28.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsner BRICKS

Hvad giver KFUM og KFUK dig på CV´et?

KFUM og KFUKs Lederuddannelsesudvalg har udarbejdet en vejledning til at afklare, hvad du har lært som frivillig. Den er nyttig, når du skal søge job eller uddannelse.

CV Samarbejde Organisering Tage ansvar Idé udvikling

Af Line Roel Steffensen, Udannelsesudvalget Foto: Rune Hansen

fået med dig fra det frivillige

som leder, skubber, instruk-

giverens problem. Det kan

arbejde. Bagefter kan du

tør, udvalgs- eller bestyrel-

du kun, hvis du ved, hvad du

udfylde spørgeskemaet på

sesmedlem. Måske har du

kan – og kan formidle det.

Har du tænkt på, hvad du

www.realkompetence-for-

løst konflikter, været med til

Det handler om at kunne

har lært gennem KFUM

ening.dk, som kan printes

at ansætte folk, fået en idé

oversætte det, man kan, så

og KFUK? Der er ofte en

ud og vedlægges som bilag

og ført den ud i livet eller no-

udenforstående kan forstå

masse sidegevinster ved at

til dit CV.

get helt syvende. Hvorfor så

det. Altså skal ”I fritiden

bruge tid på foreningsarbej-

ikke få formuleret dine præ-

bruger jeg tid på frivilligt

de. Hvis du skal til at skrive

Du kan en masse, men

stationer, så de kan bruges i

arbejde i KFUM og KFUK”

en jobansøgning eller søge

hvad?

andre sammenhænge?

suppleres med eksempler

ind på et studie, kan det

Din skolegang og joberfa-

være nyttigt at vide, hvad

ring har givet dig en masse

Hvad kan man bruge en

planlægning, udførelse af

dit frivillige arbejde præ-

kvalifikationer og kompeten-

beskrivelse af sine kompe-

aktiviteter, ledelse af andre,

cis har givet dig. Det kan

cer, men sjældent tænker

tencer til?

formidling og oplæg, pro-

du nu få hjælp til på KFUM

vi over, hvad det frivillige

Når du søger nyt job eller

jektarbejde og så videre. På

og KFUKs hjemmeside.

arbejde har lært os. Real-

søger ind på et studie,

den måde kan man – som

Lederuddannelsesudvalget

kompetencer er alt det, du

kan en beskrivelse af dine

for eksempel nyuddannet

har udarbejdet en vejledning

kan, uanset hvor du har lært

kompetencer indgå som en

– vise, at man har masser

til at afklare dine kompe-

det. Noget har du papir på,

del af dine kvalifikationer. En

af erfaring at byde på.

tencer som frivillig. Her

andet er noget, du ’bare’

jobansøgning virker bedst,

kan du finde eksempler på

kan – for eksempel fordi du

hvis du kan præsentere dig

kompetencer, du kan have

har lavet frivilligt arbejde

som løsningen på arbejds-

på, hvad du har bedrevet af

Udvalg | HORYSONT

Marts 2007

17

Eventmedlemskab en realitet

Det ekstraordinære Delegeretmøde i februar besluttede at indføre det såkaldte eventmedlemskab, der gerne skal føre til flere nye medlemmer.

�� Stemmesedlerne røg i vejret, da delegeretmødet skulle stemme om eventmedlemskabet.

Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Flemming Staal

Mange muligheder med

vedbestyrelsens kasserer,

eventmedlemskab

Jens Christian Sandbjerg,

På det ekstraordinære

”Eventmedlemskabet giver

umiddelbart efter mødet.

Delegeretmøde på Diakon-

mulighed for, at vi kan holde

Nu skal Hovedbestyrelsen

højskolen i Århus den 3.

kontakten med deltagerne

finde ud af, hvordan event-

februar blev forslaget om

længere end bare til et en-

medlemskabet skal fungere

eventmedlemskab vedta-

kelt arrangement. Dermed

i praksis, så det kan blive

det store europæiske event

get næsten enstemmigt.

kan vi vise, at KFUM og

en realitet i foreningerne.

i Prag næste sommer.

Den nye type medlemskab

KFUK har mere at tilbyde

betyder, at børn og unge,

end lige det konkrete event,

Vedtaget med lille ændring

Hovedbestyrelsens for-

der ikke er medlemmer,

de har meldt sig til. Vi

Efter ændringsforslag fra

slag om at oprette en lokal

men gerne vil deltage på

håber, at de opdager, at der

KFUM og KFUK i Slagelse

forening på nettet til at

stævner, festivaler eller til

er mange tilbud, så de får

gælder eventmedlemskabet

opsamle medlemmer, der

korterevarende aktiviteter

lyst til at blive ”rigtige” med-

børn og unge til og med 25

ikke bor i nærheden af en

som for eksempel disko-

lemmer bagefter, så vi for

år, så det stemmer med

eksisterende forening, blev

klubber, bliver meldt ind i en

alvor kan gøre noget ved

aldersgrænsen for blandt

stort set enstemmigt vedta-

forening året ud.

medlemstallet,” sagde Ho-

andet kommunale tilskud og

get uden yderligere debat.

Nye kontingentsatser vedtaget Foreningsbidraget til landsorganisationen er afskaffet, og der er indført nye og mere retfærdige kontingentsatser for foreningerne.

Ensartede kontingentsatser for foreningerne til landsorganisationen bliver konsekvensen af det forslag, som det

Foreningerne skal betale

ekstraordinære Delegeretmøde vedtog den 3. februar.

følgende satser for hvert

”Grundlæggende er det et mere retfærdigt system,” siger

medlem i den pågældende

administrationschef Gorm Skat Petersen. Den enkelte

alder til landsorganisationen:

forening afgør nu, om de nye satser får konsekvenser for størrelsen på medlemmernes kontingent, eller om det

Eventmedlemmer

50 kr.

forbliver uændret.

�� Der var også tid til at diskutere forslagene om blandt andet ændrede kontingentsatser og lettelser i foreningsadministrationen i mindre grupper.

18

HORYSONT

0 -12 årige

150 kr.

13 -19 årige

175 kr.

Hædret med klapsalver Forslaget blev enstemmigt vedtaget på mødet. Fra talerstolen opfordrede Jørgen Christensen fra KFUM og KFUK i Ringsted til at give medlemsarbejdsgruppen en stor hånd,

20 -29 årige

300 kr.

+ 30 årige

575 kr.

da de forskellige bidragsordninger i mange år har været anledning til megen debat mellem foreningerne. Den opfordring fulgte salen.

Marts 2007 | Landet rundt

Delegeretmøde bliver til landsmøde Selve konstruktionen ”delegeretmøde” var til debat på det ekstraordinære delegeretmøde i februar. Flere forenklinger blev vedtaget, men det kræver endnu et ekstra-ekstraordinært møde, før ændringerne i KFUM og KFUKs grundlov kan træde i kraft.

Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Flemming Staal

Fremover skal den øver-

søge omkring afholdelse af

grundloven, der er vedtaget

ste myndighed i KFUM og

Lands- og Delegeretmøder

på et ekstraordinært delege-

KFUK ikke hedde delege-

– herunder tidspunkt, pris og

retmøde, skal vedtages igen

retmødet, men det mere

beliggenhed samt profilering

på endnu et ekstraordinært

ordrette ”landsmøde”. Det

af mødet som det store sus,

Delegeretmøde. Forenin-

Ekstraordinære Delege-

det faktisk er.

gerne er indkaldt til dette

�� Stort fremmøde og mange hænder i vejret er ikke nok, når der er grundlovsændringer på dagsordenen. Derfor endnu et ekstraordinært delegeretmøde 30. marts 2007.

møde fredag den 30. marts

foreninger vil bruge de dele-

nemlig en række forenklin-

Ekstra-ekstraordinært dele-

kl. 16.00 på Haslev Udvidede

geredes tid og kræfter på at

ger af både foreningstek-

geretmøde

Højskole, men grundloven

sende dem af sted én gang

nisk og sproglig karakter

Da delegeretmøderne

stiller ingen krav om antal-

til,” siger generalsekretær

omkring Lands- og Delege-

imidlertid er en del af KFUM

let af deltagere, for at dette

Kirsten Lund Larsen.

retmøder i KFUM og KFUK.

og KFUKs grundlov, skal der

møde er beslutningsdygtigt.

mere til, før ændringerne

”Da eneste punkt på dagsor-

Denne debat fulgte op på det,

kan træde i kraft. Grundloven

denen vil være godkendelse

som de delegerede på sidste

indeholder nemlig også en

af grundlovsændringerne,

møde pålagde HB at under-

paragraf om, at ændringer i

forventer vi ikke, at mange

retmøde i februar vedtog

Det Ekstra-ekstraordinære Delegeretmøde var ikke afholdt ved redaktionens afslutning men du kan læse mere om deltagerantallet og beslutningerne på www.kfum-kfuk.dk umiddelbart efter mødet.

ymca europe 2008 Nu ligger det store sus for de

I 2003 var 7000 unge

ymca europe 2008 bliver

Der er nedsat et udvalg, der

13-25-årige i 2008 fast. Det

taget til Prag. Heraf var

en festival med sang, musik,

skal stå for at promovere

bliver den europæiske ung-

der 275 danske KFUM og

gudstjeneste, sport, afslap-

festivalen i Danmark. På Ung

domsfestival ymca europe

KFUKere, og de fik en stor

ning, nye venskaber og meget

Uge festivalen i Løgumklo-

2008, der finder sted 3. – 9.

oplevelse. Lands- og Dele-

mere – kort sagt en oplevel-

ster skyder udvalget arbejdet

august i Prag. Festivalen bli-

geretmødet i 2006 satte

se, der skal sætte sig spor.

i gang.

ver den anden af sin slags.

målet for antallet af danske deltagere til 700.

Festivalen har sin egen hjemmeside – adressen er www.ymca2008.com

| HORYSONT

Marts 2007

19

Børn skal vide, at de kan tro - og nogen skal fortælle dem om det...

Påskedag samles der traditionen tro ind til KFUM og KFUK i mange af landets kirker. Temaet er i år ”Børn skal vide, at de kan tro...”

De indsamlede penge går bl.a. til udvikling af nyt materiale til forkyndelse og undervisning i kristendom. Fordi vi skal fortælle børn, at de kan tro...

KFUM og KFUK i Danmark

20

HORYSONT

Marts 2007 |

Familieferie ved de Hvide Klitter Adressen der er oplyst i familielejrindbydelsen til brug ved tilmelding til sommerens familieferie ved Hvide Klit er desværre FORKERT. Den rigtige mail adresse er: anpo@post.tele.dk

Udrykningshold på vej til foreninger og distrikter KFUM og KFUKs lederuddannelsesudvalg vil være serviceorgan for lokalforeninger og distrikter. De sender nu et udrykningshold ud for at lave lokal lederuddannelse.

Af Lasse Nyhus Foto: Flemming Staal

nefestivalen hvert andet år.

vil stå for et aftenprogram

Teamet består af energiske

og sørge for de praktiske

Lederuddannelsesudvalget

unge mennesker, som er

rammer såsom overnatning

er klar med et nyt tilbud til

uddannede instruktører.

og madlavning.

gerne vil have lederuddan-

Teamet står for kurset –

Til efteråret bliver der

nelse lokalt. Et nyt udryk-

foreningen for det praktiske

udmeldt to weekender,

ningshold tager nemlig ud

Kickstart-Teamet tilbyder at

hvor det er muligt at booke

og laver Kickstart, som er

afholde kurset i en enkelt

teamet efter først til mølle-

KFUM og KFUKs kursus for

forening, hos flere forenin-

princippet, men vil du al-

de 13-16-årige.

ger sammen eller hos et

lerede nu høre mere, kan du

helt distrikt. Teamet står for

kontakte lederuddannelses-

Kickstarts-Teamet, som

alt kursusindhold, så for at

konsulent Michael Bager på

udrykningsholdet kalder sig,

afholde et lokalt Kickstart

mb@kfum-kfuk.dk

er et alternativ til Kickstart-

skal man blot samle mindst

kurset, der afholdes på Bør-

15 unge og to-tre ledere, der

foreninger og distrikter, der

�� Udrykningsholdet er klar til at komme og holde kursus lokalt, hvis foreningen kan samle en gruppe unge.

Masser af muligheder for medarbejdere Der er mange muligheder for at give en hånd med på Ung Uge 2007.

Uanset om du kan deltage hele ugen eller kun et par dage – og om du vil servere caffè latte, gå brandvagt eller sætte plastre på.

Medarbejder enkelte dage

Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Bent Lysdal og Asbjørn Baagø Madsen.

altid kontakte formanden for det udvalg, der løser opgaverne,” siger Merete Buhl fra

Tilmeldingerne til Ung Uge

medarbejderudvalget.

2007 er allerede begyndt at Pris pr. dag på Ung Uge er

strømme ind og især mange

Deltid eller fuldtid

270 kroner. Ved rettidig

tidligere deltagere har til-

Har man ikke fri hele ugen,

tilmelding og betaling gi-

meldt sig som medarbejdere.

kan man nøjes med at være

ves kr. 30 kroner i rabat,

Men der er også brug for

medarbejder en dag eller to

så prisen pr. dag er 240

mange hænder til at sikre, at

og så kun betale for de dage,

kroner. Der tages ikke

festivalen fungerer. På Ung

man er der. Man skal dog sta-

hensyn til, hvilket tids-

Uges hjemmeside kan man

dig tilmelde sig, så udvalgene

punkt man møder ind på i

læse mere om opgaverne for

har en chance for at planlæg-

dagens løb, men et dags-

festival crew, bl.a. i caféerne,

ge opgaverne. På hjemmesi-

armbånd gælder til mad

i madteltene eller under tek-

den www.unguge.dk kan du

og koncerter fra kl. 10.00

nisk udvalg.

læse mere om de praktiske

til kl. 10.00 næste dag.

�� Medarbejdere kan give en hånd med på de opgaver og det tidspunkt, de kan.

oplysninger for medarbej”Men vil man gerne byde ind

dere og tilmelde dig.

med noget andet, kan man Landet rundt | HORYSONT

Marts 2007

21

En oplevelse med store kontraster Ny mulighed for voksne for at tage på Journey for Justice til Palæstina/Israel.

”

Men allerstærkest står mødet med mennesker – gæstfrihed og venlighed er langt over dansk niveau.

Tekst og foto: Kaja Petersen

Fra guld til affald

at han også sætter tid af til

I flere år har KFUM og

Kontrasterne er kæmpe-

helt almindelige mennesker

KFUK sendt unge på Jour-

store – fra de religiøse

fra Norge og Danmark.

ney for Justice til Palæsti-

helligsteder med guld, sølv,

na/Israel. I oktober 2006

udsmykning og røgelse

Det samme gælder YMCA

fik voksne for første gang

– til forarmede beduinlejre

sekretær Alaa fra rehabi-

muligheden for at gøre det

og basargaden i Hebron,

literingscentret i Hebron. Si-

samme, og planlægningen

der er dækket med net for

tuationen i Hebron er meget

af en ny rejse i oktober

at de handlende ikke skal

håbløs – stor arbejdsløshed,

2007 er i fuld gang.

blive ramt af sten, flasker

ingen penge, lukkede skoler

og affald, som de israelske

– alligevel viser Alaa åbenlys

Muren, Holocaustmuseet

bosættere på 1. sal kaster

glæde over at få besøg og

og Getsemane Have var

ned.

dermed få bekræftet, at

bare enkelte af de steder,

han og Hebron ikke er helt

vi besøgte på Journey for

Det var trist at stå på et tag

Justice i 2006.

midt i Betlehem og se byggeriet af muren, der til sidst

Turen kan varmt anbefales

Men der var også tid til at

vil omkranse hele byen, og

– så overvej, om det er dig,

besøge YMCA og YWCA i

se alle hyrdernes marker

der skal af sted til oktober.

Hebron, Beit Sahour, Ramal-

fuldstændig tilbygget af bo-

Men du skal være forberedt

lah, Jeriko og Jerusalem. I

sættelser – og samtidig var

på, at du ikke er helt den

den store Jallazone flygtnin-

det fantastisk at stå der.

samme, når du kommer

gelejr i Ramallah har YWCA

hjem igen.

haft en populær børnehave i

Jerusalems gæstfri biskop

mange år. YWCA er nabo til

Men allerstærkest står mø-

Journey for Justice for

en moské med koranskole.

det med mennesker – gæst-

voksne er arrangeret af

De fleste drenge i koran-

frihed og venlighed er langt

Norges KFUK og KFUM i

skolen har gået i YWCAs

over dansk niveau.

dialog med KFUM og KFUK

preschool og holder ofte

22

HORYSONT

Marts 2007 |

glemt.

i Danmark. Der vil komme

kontakten til personalet

Jerusalems lutherske

mere information om turen

i YWCA mange år efter.

biskop, Munib Younan,

på www.kfum-kfuk.dk

Muslimer og kristne lever

har susende travlt både i

fredeligt sammen, og noget

Jerusalem og internationalt,

af æren tilfalder YWCA.

men er så stor en mand,

Leder for børn og unge Hver uge bruger ledere landet over mange timer på at give børn og unge i KFUM og KFUK gode oplevelser og fortælle dem, at de har mulighed for at tro. I løbet af 2007 tegner horYsont portrætter af forskellige ledere i KFUM og KFUK, og denne gang besøger vi en af de unge ledere i Tjørring.

Lederens Blog: Jeg har tænkt meget over, hvad den bedste oplevelse som leder har været. Det er svært at

Af Evan Johansen Foto: Olav Helms

Autodidakt leder

galt med at styre dem en

finde en bestemt ting.

Sofie Jespersen har aldrig

gang imellem, fordi jeg selv

Det er selvfølgelig altid

Hver onsdag er Sofie Jes-

deltaget i lederuddannelse.

hopper med på deres sjov.

fedt, når en aften lykkes.

persen klubleder i Tjørring

Hun bruger noget af det,

Det skal der også være

Når ungerne (de unge,

KFUM og KFUK. Det er et

hun har suget til sig fra sin

plads til. Jeg er jo heller

undskyld) har det rigtig

fristed for lektierne, og selv

egen tid i klubben, og noget

ikke alene, og kniber det en

godt og tingene lykkes.

om det sommetider kniber

af det hun lærte som elev på

smule, kan en af de lidt æl-

En anden ting er vores

med tiden, så skal hun af

Blåkilde Ungdomsskole.

dre hjælpe mig,” siger Sofie.

ture med klubben. Vi var i

sted.

”

”Jeg er rigtig glad for at

være leder. Det er så sjovt.

I mange år har jeg selv

Silkeborg sidste sommer, og vi lavede en masse

”Jeg kan da godt være lidt nervøs, når jeg står for en temaaften, men det går over, når jeg først kommer i gang,” fortæller Sofie.

været medlem af klubberne

skøre ting sammen.

Nu glæder jeg mig til at komme på Ung Uge som leder, det tror jeg bliver

i foreningen, så nu synes

en rigtig stor oplevelse

jeg, at jeg skal betale lidt

Selv en af de unge

”Jeg tror faktisk, det er en

for mig og dem, der kom-

af på de mange oplevelser,

Sofie er ikke meget ældre

fordel, at jeg er så ung. Jeg

mer i Hovsa.

jeg har fået. Ungerne skal

end medlemmerne i klub-

ved jo, hvad de syntes er

have lov til at opleve alt det,

ben, der starter som 12-13-

interessant, og samtidig

jeg har fået lov til,” siger

årige og typisk dropper ud,

snakker de måske også lidt

den 19-årige, storsmilende

når de skal på efterskole.

mere med mig, fordi jeg er

gymnasieelev.

”Selvfølgelig kan det gå lidt

jævnaldrende.”

Blå bog: � Sofie Jespersen 19 år � Gymnasieelev �K lubleder i Hovsa i Tjørring

| HORYSONT

Marts 2007

23

Hiv/aids i Afrika – en kamp mod skam og uvidenhed Med seksualoplysning for unge har YMCA en vigtig rolle i kampen mod hiv/aids i Afrika. Men YMCA arbejder også for at mindske udstødelse og fordømmelse af de smittede. Interview med Dr. Frank Okuthe-Oyugi fra den afrikanske sammenslutning af YMCAs.

Tekst og foto: Nicolaj Stubbe Hørlyck, international konsulent.

Fra sit hjem i Kisumu i det vestlige Kenya har Dr. Frank Okuthe-Oyugi langt til arbejde i Nairobi. Her ligger hovedkonteret for Sammenslutningen af afrikanske YMCAs. På den otte timer lange køretur ad hullede kenyanske veje har jeg god tid til at spørge ham om de afrikanske YMCAs rolle i kampen mod hiv/aids.

Man ser overraskende lidt til sygdommen i gadebilledet. Den måde, sygdommen bliver omtalt i Vesteuropa, giver nærmest en den opfattelse, at folk ligger og dør i gaderne.

Men aids er svært at få øje på, selv om det er overalt i samfundet. De hiv-smittede er selvfølgelig midt iblandt os, men dem, der har aids i udbrud, er enten hjemme eller på hospitalet.

Hvad er YMCA i Afrikas vigtigste rolle i kampen mod hiv og aids? ”Som en børne- og ungdomsorganisation ser vi det som vores hovedopgave at forhindre udbredelsen af sygdommen blandt børn og unge. Vi har en kæmpe opgave landet rundt i at tilbyde grundlæggende seksualvejledning, så de unge ved, hvordan de undgår at blive smittet med hiv.

En anden vigtig rolle er vores støtte til børn, der er blevet forældreløse på grund af aids. Dem tilbyder YMCA de basale ting til livets opretholdelse, men vi forsøger også at ruste dem til et bedre liv gennem oplysning og uddannelse på de mange skoler og institutioner, der drives af YMCA over hele Afrika,” fortæller Frank Okuthe-Oyugi. ”En af grundene til, at sygdommen fortsat kan udbredes, er den store skam, der stadig er forbundet med at være hiv-positiv. Her har YMCA en vigtig opgave i at bekæmpe udstødelse og fordømmelse af de smittede og tale åbent om sygdommen og dens konsekvenser.

24

HORYSONT

Marts 2007 |

Vi arbejder også med at æn-

Er det ikke et problem for

dre den sprogbrug, der bru-

de katolske medlemmer af

ges om de smittede. Vi taler

YMCA, når deres kirke offi-

for eksempel ikke længere

cielt tager afstand fra brug

om hiv ofre, men om men-

af kondom, og de hører

nesker, der lever med hiv. Vi

noget andet i YMCA?

vil gerne udbrede kendska-

”Vi er meget bevidste om, at

bet til, at det er muligt at leve

der lokalt kan være forskel-

et godt liv, selv om man er

lige holdninger på dette om-

”

Den internationale konsulent med ny ven fra Kenya YMCA.

hiv-positiv.”

”...Vi vil gerne udbrede kendskabet til, at det er muligt at leve et godt liv, selv om man er hiv-positiv.”

Hvad er YMCAs holdning til

råde. Men det er også vigtigt

testcenter for de mere end

er til rådighed for alle. Det er

brug af kondomer?

for os, at de unge får en reel

en halv million mennesker,

nemlig kun få græsrodsorga-

”I 2002 vedtog Sammen-

og ordentlig information,

der bor i slummen. På test-

nisationer, der tilbyder denne

slutningen af afrikanske

som de så kan træffe deres

centeret fik jeg at vide, at

medicin og kun på udvalgte

YMCAs en officiel politik på

valg ud fra. Og i den katol-

det er gratis at blive testet,

klinikker. Centrene kan også

området, så vi nu anbefa-

ske kirke er der også flere

og livsforlængende medicin

kun teste få personer om

ler brug af kondom som et

steder lokalt, hvor man reelt

er også gratis til rådighed.

dagen, da det er vigtigt med

middel til beskyttelse mod

løsner op på dette forbud,

Hvordan kan det så være, at

indgående samtaler og vej-

sygdommen. I de projekter,

fordi man ser, at kondom er

antallet af smittede vokser

ledning før og efter en test.

som KFUM og KFUK i Dan-

den ubetinget mest effektive

eksplosivt hver dag?

Så effekten af den gratis

mark støtter her i Kenya,

beskyttelse mod hiv.”

”Det er først for nyligt, at det

mulighed for at blive testet vil

er blevet muligt at blive testet

vi først se på længere sigt.

er undervisning i brug af kondom også en integreret

Jeg har netop besøgt Afri-

gratis, og mange ved ikke, at

YMCA har en vigtig rolle i at

del af arbejdet,” fortæller

kas største slumkvarter,

denne mulighed findes. Det

bidrage til det arbejde,” me-

Frank Okuthe-Oyugi.

Kibera, der ligger i udkanten

er også en tilsnigelse at sige,

ner Frank Okuthe-Oyugi.

af Nairobi. Her er der et hiv-

at livsforlængende medicin

Hiv/aids skrevet af Elsebet Mie Nielsen (deltager på Kenyaturen 2006) Hjemmene er banket af ler over murene ligger bliktaget giver skygge men koger huset op Phlejon fortæller sin historie Hun er ramt af aids har været så meget igennem men Gud har varmet hende og givet hende mod på livet på ny

Trods sygdommens pust i nakken har hun taget kampen op og giver af alt det overskud man næppe fatter hun har

Lad os sende lidt varme til de kogende bliktage og tage dem i hånden og fortælle at de er mennesker som du og jeg og fortjener varme og kærlighed!

Irene, Brenda og Kennede Tre unge ramte…

Irene med hendes sår i ansigtet kan ikke skjule sygdommens symptomer Hvornår ved alle at vi er ramt?

Hvornår bliver vi udstødt?

| HORYSONT

Marts 2007

25

26

HORYSONT

Marts 2007 |

Det underligste hus Af Jørgen Lasgaard, Kristendomsudvalget

8-liniers omkvæd, som man

Nærkontakten med Gud he-

Du er ubetinget velkom-

først kløjes i, men siden

ler det sind, der ellers føler

men, som du er. Her ”holder

At gå i kirke – kirkerummet,

lærer udenad, og så kan

sig splittet af egen ufor-

Helligånden åbent hus for

hvad kan det give mig?

man hvile i det. Salmen

måen og de andres krav.

høj og lav”. Alle er lige, og

At gå til gudstjeneste – alle

omtaler kirken som det ”un-

Der bliver syn for, at meget

lige værdige. Alle er lige

ordene og ritualerne, hvad

derligste” hus. En original

af den succes, vi jager efter

afhængige af at knæle ned

kan de give mig?

vestjysk underdrivelse, som

i hverdagen, alligevel ikke

og smage Guds nåde.

Er det virkelig noget for mig,

man kan tygge på. Kirken

har så stor betydning. For

som er et moderne men-

er både anderledes og fyldt

afgørende er det møde med

Jeg håber, du kan finde hen

neske? Er der fri adgang

med undere. Og så står

Gud, som ubetinget tager

i en bestemt underlig kirke,

for mig, som ikke altid ved,

kirken der til fri afbenyt-

imod dig og renser dig for

hvor du kan lade op, hvor

hvad jeg skal tro på?

telse med ”en stilhed, der er

alle dine synder. Han elsker

du kan finde inspiration,

livets egen”. I kirken er der

dig altid først. Og når du

og hvor du bare kan være

Lars Busk Sørensens

”helle” for al travlheden, for

hviler i den glæde, så går

og erfare, at ”Guds søn er

salme: ”Uberørt af byens

alle kravene. Man kan gå i

dine tanker på rejse. Du

sammen med os under Hel-

travlhed”, nr. 331 i den nye

kirke og holde frikvarter. Få

fornemmer, hvordan kirken

ligåndens fred”.

salmebog, er noget af det

en roligere puls. Tage imod

har båret slægterne før

bedste, både at læse og

åndelig føde. Og lige så lang-

dig, og hvordan kirken har

synge, når man stiller de

somt lade det bundfælde

forkyndt Guds liv med os i

ovennævnte spørgsmål.

sig. I kirken kan man få lov

glade såvel som triste dage.

til bare at være. Og lade sig

Og dette ”underligste hus”

Det er en stor salme med

bære af samhørighed med

har troværdigt talt sandt og

fire fortællevers om kirkens

andre mennesker. Og lade

styrket menneskelivet på

betydning, og så er der et

sig bære af samhørighed

alle slags dage.

med Gud.

”Og da føler vi en stund, at vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund.”

Fra omkvædet til ”Uberørt af byens travlhed” af Lars Busk Sørensen

| HORYSONT

Marts 2007

27

?

Debatstafetten ��

D

! t a eb

!!

?!

?

?

I horYsonts debatstafet bliver der stillet et spørgsmål til en person, en forening, et udvalg eller andre – og når de svarer sender de samtidig et spørgsmål videre. Sidste gang stillede redaktionen selv et spørgsmål til foreningen i Aalborg.

Hvordan kan afstanden mellem landsorganisationen og foreningerne blive mindre?

Alle skal vide, hvad de kan få ud af KFUM og KFUK Indtil vi får en tunnel mellem Djursland og Sjællands Odde,

Den store opgave ligger i at informere om de muligheder,

kan den geografiske afstand til Valby Langgade godt virke

der er i landsorganisationen. Vi skal i alle lag af organisa-

stor, ikke mindst fordi der er flest medlemmer i Jylland.

tionen gøre en indsats for, at alle medlemmer bliver klar

Men det sker nok ikke foreløbigt.

over, hvad de kan få ud af at være med i KFUM og KFUK i Danmark. Her tænker jeg ikke bare på kurser, stævner og

I mine øjne er det egentlige spørgsmål nærmere, hvordan

lejre men også alle de udvalg og opgaver, man kan engagere

de enkelte medlemmer kan komme til at føle, at de er en del

sig i.

af et landsdækkende, dynamisk og vidt forgrenet fællesskab.

Ole L. Mikkelsen

I det daglige liv i klubber og lokalforeninger kan landsfor-

Formand i Aalborg

eningen let føles som noget, man betaler kontingent til, fordi

(ca. 410 km. fra Valby Langgade)

så kan man få et blad – ja hvad skal man egentlig med hele den organisation?

Det er en skam, når nu der sker så mange fantastiske ting i landsorganisationen.

Aalborg sender et spørgsmål videre til generalsekretær

Kære Kirsten

Kirsten Lund Larsen om fremtiden efter de mål, der kun

Hvordan bliver foreningernes rolle i de kommende arbejdspla-

gælder til 2008:

ner/strategier for landsbevægelsens arbejde og fokusområder, når de fem mål er opnået - eller udløber – næste år?

Kærlig hilsen Aalborg

28

HORYSONT

Marts 2007 | Debatstafetten

”

”Børn har en umiddelbar tro på Gud, men den skal udvikles.”

Vi skal fortælle børn, at de kan tro Af Ole Thomsen Foto: Flemming Staal, Nicolaj Stubbe Hørlyck

Derimod ser jeg det som en udfordring, at vi i mødet med

Undersøgelser viser, at de fleste danske børn har en umid-

en anden religion må gøre os klart, hvad vi tror på. Mødet

delbar tro på Gud. Disse børn har behov for viden om kristen-

med mennesker af anden tro er en oplagt lejlighed til dialog.

dom. Nogen skal ud fra egen troserfaring fortælle børn, at

Men kvalificeret dialog kræver viden. Danske børn oplever,

de kan tro.

at muslimer er meget tydelige omkring deres religion, hvorimod de selv er usikre på, hvad deres dåb betyder. Kirken har

I tidligere tider var dåben afslutningen på en oplæring i den

derfor en kæmpe forpligtelse til at klæde de døbte på til at

kristne tro, den var nærmest et kursusbevis. I den evange-

møde den multireligiøse virkelighed i Danmark år 2007.

lisk-lutherske kirke praktiserer vi derimod barnedåb. Vi lægger vægt på, at troen er en gave, som barnet skænkes be-

Men hvem er kirken? Kirken er alle døbte – også os i KFUM

tingelsesløst. Men for at barnet kan bruge og glædes over

og KFUK. Hele kirken har den fælles opgave at fortælle børn,

gaven, skal nogen hjælpe med at pakke den ud.

at de kan tro. Vi skal vise, at vi tror.

Danske børn vokser op i et samfund med kristne værdier

KFUM og KFUK er med i første linie, når det gælder forkyn-

og traditioner. Men skolens kristendomsundervisning hand-

delse for børn og unge. Vi er flere tusinde frivillige og mange

ler af gode grunde i stigende grad om andre religioner, og

dygtige medarbejdere, som brænder for at formidle evange-

færre hjem lærer børnene, hvad dåben betyder. For at kende

liet i et nutidigt sprog. Jeg håber, at vi i KFUM og KFUK også

baggrunden for samfundets kristne rødder og for at udvikle

i fremtiden vil præge kirken og samfundet: Vi skal være med

deres tro, skal børnene høre fortællinger fra Biblen. De skal

til at fortælle børn, at de kan tro på Jesus Kristus.

høre om den barmhjertige samaritaner. De skal lære at syn-

Rigtig glædelig påske!

ge salmer i vilden sky. Og de skal lære, at i bøn kan vi bede Gud om alt, lige fra at han skal passe på vores lillebror til fred på jorden.

Børn møder i dag tidligt andre religioner, blandt andet fordi vi har en del muslimske medborgere. Jeg hører ikke til

Signe 11 år

dem, der bekymrer sig over islams udbredelse i Danmark.

Hvad skal man vide?

Man er da nødt til at vide, hvem Jesus var og hvad han gjorde.

Hvor ved du det, som

”Hele kirken har den fælles opgave at fortælle børn, at de kan tro. Vi skal vise, at vi tror.”

du ved om kristendommen, fra ?

Det ved jeg fra KFUM og KFUK og fra minikonfirmandundervisningen. Jeg snakker også nogle gange med min familie om det, specielt hvis vi er til barnedåb eller sådan noget. | HORYSONT

Marts 2007

29

Pop op Bibel

Kristen på en ny måde

Ved første øjekast ser denne bog rigtig spændende ud.

En præst er kommet i tvivl om sin egen forkyndelse og op-

Bogen indeholder seks historier fra bibelen, og for hver

søger en ven for at tale med ham om problemerne. Bogen

historie popper de kraftige sider op med en flot 3D-il-

er en blanding af fiktion og virkelighed, og den former sig

lustration.

som en samtale mellem de to venner. Emnerne er Jesu

Tegningerne er flotte og farverige, men fortællingerne

forkyndelse, kristentroen og det at være kirke i en postmo-

er for korte - de får simpelthen ikke pointerne ordentlig

derne verden.

med. For eksempel slutter historien om Noah sådan:

Plottet virker opstillet, og bogen er meget amerikansk i sin

”Det regnede, indtil hele jorden var oversvømmet. Inde i

facon. McLaren stiller spørgsmål ved den måde, vi i dag

båden var alle i sikkerhed.” Så er den fortælling slut, og

opfatter os som kirke. Han kommer med bud på, hvordan

på den næste side starter en ny.

vi kan bryde fastlåste rammer uden at gå på kompromis

De flotte 3D-illustrationer kalder på meget mere fortæl-

med troen. Læseren inspireres til selv at tænke videre

ling, og som voksen bliver man nødt til at fortælle videre

over emnet, og det er bogens styrke. Med pinsepræsten

selv, og når det nu er tilfældet, så mangler jeg en henvis-

Brian D. McLarens egne ord, så vil det betyde, at vi må

ning til, hvor i bibelen jeg kan finde hele fortællingen.

være kristne på en ny måde.

Er man godt hjemme i sin bibelhistorie, så vil 3D-illustrationerne være et rigtigt flot udgangspunkt til at fortælle

Brian D. McLaren, Kristen på en ny måde

bibelhistorie for børn i førskolealderen.

Forlaget Boedal, 240 sider, 228,- kr.

Anmeldt af Bjarke Friis

Tim Dowley, Pop op Bibel Eventyr Unitas forlag, 12 sider, 98,- kr Anmeldt af Gitte Thorsøe Bak

���

30

HORYSONT

�� atis? den gr å f g o dal) – et Boe e: en bog (Forlag e meldels d n ld n a e l æ ti m n em ger gen og blød nde bø Vil du a hverda r følge vinder

Marts 2007 | Anmeldelser

i k de ærdier kun for kket er n er jo øder: V I øjebli r e k h c ir S K w: jær g) Murro a Amtk s Forla • David & Karin ab (Aro ) d k g r s la a r te a g g fo r og æ Livs n Øste rie et (Nyt rlighed • Søre livshisto n af liv ke, kæ ir te k s e r m rd – en o e jo k s s å y å p a s m lt s –e – og st af a ne dem nderlig d velsig n: Vidu u e g s g r e O d • Pe fuk.dk gaard kfum-k en Nør . tional@ a n • Jørg l ti øgerne Skriv en af b lag) e r o ld F e s vil anm (Unita hvis du

��� �� D en kan du sim ��� pelthe � Den e n ikke r abso leve u ��� lut væ den r d at se Den vil / ik læ ke gør se �� e noge Læs/ n f o r s skel i d e hvis � it liv du allig Hold d evel ke ig lang der dig t væk

Letlæselige grundbegreber

I al fortrolighed

I årene 1996 til 1999 prædikede Theodor Jørgensen en

Karsten Isachsen og Per Frick Høydal har sammen

gang om måneden i Helligåndskirken over et stykke af

skrevet en bog om samtalen med medmennesket.

Luthers ”Den Lille Katekismus”. Disse prædikener er nu

”I al fortrolighed” er overskuelig. Korte kapitler og et

samlet i ”Guds menneskelighed”.

letlæseligt sprog gør den lige til at gå til. Til gengæld

Det er let at læse Theodor Jørgensens prædikener. De

er den ikke så konkret, men kan virke lidt svævende og

er korte, fem-seks sider. Prædikenens mundtlige stil

intuitiv. Dette finder jeg dog charmerende!

er bevaret, og sproget er ligefremt og letfatteligt. Alle

Pointen er: Hvis man ikke har kærlighed til sin næste, så

vanskelige ord bliver forklaret, og man bliver ledt igennem

kommer der ingen udvikling – det er gennem kærlighe-

kristendommens grundlæggende termer med en enkelhed

den, vi vokser som mennesker. Er der kærlighed i vores

og klarhed, som tjener en teologisk professor emeritus til

samtaler og relationer, kan modparten også være den,

ære.

han er.

Da Luthers ”Den Lille Katekismus” jo rummer Trosbeken-

Bogen slutter med konkrete eksempler på, at den, der

delsen, Fadervor og en forklaring af kirkens sakramenter,

har problemet, også har løsningen. Hvis jeg er irriteret

bliver Theodor Jørgensens prædikener en fremragende

på dig over noget, du gør eller siger, er det mig, der har

introduktion til de mest grundlæggende begreber i kristen-

problemet, og samtidig mig, der har løsningen.

dommen.

Efter min mening en fantastisk bog, der kan bruges af

Prædikerne forsøger at gøre kristendommen nærværen-

alle, der er interesserede i samtalen med et andet men-

de for moderne mennesker, og Theodor Jørgensen er ikke

neske, især sjælesørgere.

bange for at komme ind på vanskelige emner som abort, den dobbelte udgang, globalisering, skilsmisse, homofili og

Karsten Isachsen & Per Frick Høydal, I al fortrolighed

meget mere.

Unitas forlag, 175 sider, 168,- kr,

Bogen er god til personlig opbyggelse, inspiration for for-

Anmeldt af Marianne Leer

kyndere og prædikanter eller til brug i studiekredse.

����

Theodor Jørgensen, Guds menneskelighed Aros forlag, 222 sider, 268,- kr.

Anmeldt af Nicolaj Stubbe Hørlyck, konsulent og præst

���� Anmeldelser | HORYSONT

Marts 2007

31

Afsender:

Magasinpost B

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby ID.nr.: 15528

”Fra svundne tider” Virkeligheden på landskontoret anno 2007 � �

De Unges Blad 1947 Selv et lille beløb hver søndag året rundt kunne blive til en hel del.

I dag skulle hvert medlem give 20 ører hver søndag for at nå op på det svimlende beløb. � �