skriftlig beretning 2018–2020 Landsmøde 2020
Lokale aktivitetsmiljøer Målsætning: Vi har stærke bestyrelser, der samarbejder med lokalsamfundet og hinanden - og gør vores foreninger synlige som aktivitetsmiljøer, hvor børn og unge finder frirum og tager ansvar lokalt.
Skriftlig beretning 2018-2020
2
Bygninger kommunikerer - og understøtter aktiviteter Hvis du er gået forbi Klostertorvet 6 i Aarhus på en solrig eftermiddag, er du med stor sandsynlighed blevet mødt af synet af unge, der nyder en kold øl i solen med gode venner uden for Fairbars nye og større lokaler. Siden caféen i efteråret 2019 flyttede til Klostertorvet, har man kunne invitere endnu flere indenfor til koncerter, højskolesang, en god øl og meget mere. De bygninger, vi som forening bor i rundt omkring i landet, er en af de stærkeste måder, hvorpå vi fortæller omverden, hvem vi er. Summen af liv ved cafeborde på Klostertorvet fortæller om en levende forening, der åbner op og inviterer indenfor, mens de bløde genbrugs-lænestole indenfor i caféen fortæller, at her kan du komme og studere, høre musik eller bare være. På samme måde fortæller den nye og moderne lejrbygning Blåvandgård fortællingen om en levende forening med en imponerende frivillig indsats som fundament. Da Varde kommunes borgmester i juni 2020 for første gang hejste lejrens flag til tops, var det kulminationen
Skriftlig beretning 2018-2020
på et hav af frivillige timer og en samlet byggesum på 7 millioner kroner, som har resulteret i en opdateret og klimavenlig bygning med 180 grader udsigt over Vesterhavet. Også i Aulum har man kunnet fejre indvielsen af nye lokaler, da der i august 2020 blev inviteret til reception og foreningsfest efter en lang corona-nedlukning. Hvad der startede i 2016 som en god ide, har altså efter et hav af frivillige timer, ansøgninger til fonde, myndighedsbehandling, koordinering, arkitekttegninger og meget andet resulteret i en ny tilbygning. De nye lokaler signalerer på én gang en hyggelig atmosfære samt det at være en moderne, lys og praktisk ramme om de mange forskellige aktiviteter, de skal rumme.
Billeder: Blåvandgård, Aulum, Fairbar
3
Om indretningen på Aarhus Børnehøjskole
Multimøblet “Vi ville gerne, at multimøblet skulle blive et samlingssted; et sted, hvor man kan sidde, lytte, “slænge sig” og slappe af. Samtidig ville vi gerne have et møbel, hvor man kunne flytte på nogle skamler eller kasser, således at man kunne tilpasse møblet efter forskellige behov, og sådan at nysgerrige og kreative sjæle kunne lege med møblet”
Vægmaleriet “Med vægmaleriet ville vi gerne have et maleri, der var udsmykning, men som samtidig også pirrede nysgerrigheden, som talte til børn uden at være barnligt, som man kunne blive ved med at finde detaljer i og som var skabt af en kunstner, der kunne identificere sig med Børnehøjskolens værdier.”
Spilleplader integreret i bordplader “Med denne detalje ville vi igen gerne pirre til nysgerrigheden og inspirere til fællesskab. Ved at “brænde” spillepladerne fast i bordet og derefter lakere, ville vi gerne skabe noget af god kvalitet, som udstråler fokus på spil, leg og læring.”
Skriftlig beretning 2018-2020
Køkkenet “Vi ville gerne have et køkken, der var praktisk og funktionelt, når 10-12 årige børn skulle bruge det. Et stilrent køkken, som man ville have lyst til at samles i med både detaljer fra bygningens historie såsom finde stuk detaljer i loftet, såvel som farver og mønstre til at pirre nysgerrigheden.”
Den blå trappe “Med den blå trappe ville vi gerne lave en detalje, som bandt kælderen og stueetagen sammen. Ved at male loft, vægge, gulv, gelænder, trappe, lamper mm. i samme blå farve, ville vi både binde hele trapperummet sammen og samtidig pirre til nysgerrigheden og skabe en detalje og et udtryk, man husker.”
4
Unge rejser ud – og bringer nyt engagement med hjem På Landsmøde i 2018 sad en gruppe unge voksne fra KFUM og KFUK i Vejle og noterede strøtanker og halvfærdige idéer ned på notesblokke med KFUM og KFUK’s nye logo på. Oppe på scenen fortalte engagerede frivillige om spændende globale initiativer, internationale gæster gav verden ansigt i Nyborg, og idéen om at arrangere en udlandstur for deres unge voksne-klub opstod. Efter landsmødet undersøgte de mulighederne for at rejse ud og bliver klogere på, hvad YMCA kan og gør rundt omkring i verden, og i samspil med Udvalget for Globale Fællesskaber faldt valget på Ukraine som destination. Her mødte de unge fra lokalforeninger i YMCA, og sammen talte de om FN’s Verdensmål, YMCA-aktiviteter og om hvordan det er at være ung i henholdsvis Danmark og Ukraine.
“Det var en øjenåbner at være afsted! Vi kom hjem med et stort engagement i forhold til YMCA i Ukraine og landet i det hele taget. På et personligt plan er jeg kommet hjem med en stor lyst til at arbejde videre med YMCA Ukraine. I dag sidder jeg med i den arbejdsgruppe, der har fokus på samarbejdet.” Sådan fortæller Maja Skjærbæk Sønderby, KFUM og KFUK i Vejle, om mødet med unge fra andre YMCA’s.
Også de 50 unge fra KFUM og KFUK i Danmark, som i 2019 var i London for at fejre YMCA’s 175-års jubilæum, mærkede hvordan mødet med verdensbevægelsen kan bringe ny inspiration med hjem til lokalforeningen.
Foto: Simon Refshauge Bergholt
Skriftlig beretning 2018-2020
5
Fra efterskole til foreningsliv Hvert år tager en masse spændte teenagere fra KFUM og KFUK afsted på efterskole, og hvert år vender lige så mange hjem igen efter et år med oplevelser for livet. Desværre oplever mange lokalforeninger, at de unge ikke kommer tilbage til foreningslivet, når de vender hjem igen og starter på ungdomsuddannelser. Vi skal derfor bygge stærkere broer mellem efterskole- og foreningslivet, og det er lige præcis dét, der sker, når volley-glade KFUM og KFUK’ere fra VK Raptus besøger efterskoler rundt om i landet. Med sociale aktiviteter for
Skriftlig beretning 2018-2020
både krop, sind og ånd viser de dem, hvad VK Raptus og KFUM og KFUK i Danmark er, og ikke mindst at der er fællesskaber med lettilgængelige aktiviteter og med et tydeligt indhold, som venter på dem, når de en dag vender hjem fra efterskole. Drømmen er, at endnu flere foreninger finder aktiviteter og kulturer, det er naturligt for tidligere efterskoleelever at involvere sig i.
hundrede efterskoleelever ind i et krydsfelt af sociale aktiviteter, læring og samskabelse. Og så har Efterskolesangbogen i flere år nu været med til at styrke fællessangen blandt unge på efterskolerne. Anden udgave udkom inden skoleåret 2019/2020 med 55 nye sange og endnu mere skævt indhold og plads til hilsener, kruseduller samt små og store tanker, som gør det til en personlig sangbog og et minde at tage med hjem.
Også Efterskolefestival har siden 2016 spundet tråde mellem efterskole- og foreningsliv ved at invitere flere
6
Fællesklang og Børnehøjskoler breder sig - og inviterer endnu flere med Da risikoen for spredning af coronavirus bød os at isolere os selv så vidt muligt, var det fællessang, vi tyede til i KFUM og KFUK såvel som i resten af landet. Og det er ikke så mærkeligt, for dér kan alle være med, hvad end man er erfaren førstesopran eller genert brummer. Sådan er det også i landets Fællesklang-kor, som har haft vokseværk siden sin opstart. Over de sidste par år er nye Fællesklang-kor startet op således, at man i dag kan synge med i Odense, Aalborg, København og Esbjerg.
Flere steder i landet, i Kolding, Haderslev, Aalborg og på Amager, er børnehøjskoler på vej, og ud over at brede sig, har de også dét til fælles med Fællesklang, at de tilbyder tydelige aktiviteter, som man umiddelbart kan træde ind i. Det gælder deltagerne, og det gælder også som frivillig på børnehøjskoler, hvor man inviteres til konkrete og afgrænsede opgaver som underviser i lige netop dét, man er god til.
Også konceptet Børnehøjskole breder sig lige nu. I et par år har Aarhus’ børn kunne møde højskoletanker på Aarhus Børnehøjskole, og nu kan man også i Skjern invitere børn indenfor i et levende hus med fællesskab, dannelse og nysgerrighed i fokus.
Skriftlig beretning 2018-2020
7
Fællesspisning styrker lokalsamfundetX De sidste to år har vi som forening haft særligt fokus på at være synlige aktivitetsmiljøer i samarbejde med lokalsamfundet og hinanden, blandt andet ved at arbejde videre med at skabe åbne familieaktiviteter. Og netop dét - at man med familieaktiviteter kan række ud i lokalsamfundet - mærker man i Viborg, Thisted, på Bornholm og mange andre steder i landet, hvor der inviteres indenfor til måltidsfællesskaber. Fællesspisning er med til at knytte bånd mellem lokalsamfundets beboere og udvide sociale netværk.
Når lokalforeninger over hele landet inviterer områdets børnefamilier til det lokale event-koncept Spis, leg og snak i løbet af uge 43, er målet også her at bidrage til at styrke det lokale fællesskab.
Billeder: Thisted fællesspisning
Skriftlig beretning 2018-2020
8
Frivillighed Målsætning: Vi har frivillige ledere, der med virkelyst og smittende engagement samler andre frivillige omkring sig, der har fingeren på pulsen blandt børn og unge.
Skriftlig beretning 2018-2020
9
Frivilligansvarlige Rollen som frivilligansvarlig blev skrevet ind i toårsmålene for 2018-20 som en samlende figur for alle foreningens frivillige ledere og hjælpere. Her - to år senere - er status, at mange foreninger stadig er i gang med den proces, det er, at implementere dette nye tiltag, og i forslag til toårsmålene for de næste par år er det fortsat et fokuspunkt, at rollen som frivilligansvarlig etablerer sig i lokalforeningerne. Rundt omkring i landet har mange dog allerede gjort sig tanker om og erfaringer med, hvordan det at have en frivilligansvarlig kan give mening for foreningen. I Hovedforeningen i København er Eva Bjerre Carstensen som frivilligansvarlig vært for månedlige medlemsmøder, der samler alle frivillige på tværs af foreningens mange aktiviteter. Hun har særligt fokus på, at medlemsmøderne er velfungerende, relevante og med en vis stringens. Oplevelsen er, at folk oftere kommer til møderne og bliver aktiverede i højere grad end før.
lige eller omvendt, hvis bestyrelsen har brug for input angående foreningens frivillige. I KFUM og KFUK i Vildbjerg har det været en positiv oplevelse at implementere rollen som frivilligansvarlig. Anja Nørgaard Madsen, som også er foreningens formand, oplever at have fået bedre kontakt til alle ledere, mere indblik i hvad der rører sig i klubberne og større fokus på, at hver klub skal føle sig som en del af foreningen. Helt konkret tager den frivilligansvarlige sig af lederaftaler, af at reklamere for distrikts- og landsarrangementer, lederrekruttering og lignende. Her i løbet af efteråret har KFUM og KFUK i Vildbjerg desuden arbejdet på at lægge alle klubber samme dag, så det bliver muligt at have fællesspisning for alle ledere og deres familier. Håbet er, at det kan give mere samarbejde klubberne imellem, styrke sammenholdet blandt ledere og desuden lette den frivilligansvarliges opgave i og med, at alle ledere er samlet en gang om ugen.
Derudover fungerer den frivilligansvarlige i Hovedforeningen i nogle henseender som led mellem bestyrelsen og de frivillige; som den, der taler med bestyrelsen om en mulig løsning, hvis noget går skævt hos de frivil-
Skriftlig beretning 2018-2020
10
Lederuddannelse KFUM og KFUK har fået en ny lederuddannelse. Den hedder Move og er for unge mellem 15 og 19 år. Move har til formål at skabe rum for personlig udvikling samt udvikling af lederkompetencer ud fra tanken om, at man skal kende og arbejde med sig selv for at kunne blive en god leder. Fire weekender fra slut november 2020 til maj 2021 mødes unge, som tør gå forrest og udfordre sig selv, og som vil gøre en forskel. Her vil de få mulighed for at lære deres egne styrker og svagheder bedre at kende og arbejde aktivt med dem i fællesskab med andre unge. For andet år i træk blev unge over 16 i 2020 inviteret til Kursus 20, KFUM og KFUK’s bærende uddannelsestilbud. Med afholdelsen af Kursus 20 i september og Kursus 19 sidste år, er kurset altså nu en årligt tilbagevendende begivenhed fra tidligere at have fundet sted hvert andet år. Det sker blandt andet i tråd med, at uddannelse af frivillige fortsat vil være et fokuspunkt og få en endnu højere prioritering for KFUM og KFUK i Danmark de næste to år. Kurset henvender sig til en bred gruppe af deltagere med en bred vifte af kursusmoduler, som lægger sig tæt op ad aktiviteter i KFUM og KFUK, og i de seneste to år har landsudvalgene været inddraget i højere grad end før.
Kursus20 Foto: Christian Blom-Bloch
Skriftlig beretning 2018-2020
11
KFUM og KFUK’s Fotokorps Fængende forsidebilleder til vores magasiner, stemningsbilleder i høj kvalitet fra festivaler og lejre og knivskarpe fotos af lokale aktiviteter; KFUM og KFUK’s Fotokorps giver vores Landsbevægelse såvel som enkelte lokalforening en unik mulighed for at vise omverdenen, hvordan det er at at være en del af KFUM og KFUK i stedet for at fortælle om det.
“Det er super at være fotograf for KFUM og KFUK; at kunne dele de fede billeder og få feedback til hvordan jeg, som ny fotograf, kan forbedre mig. At være en del af hold, som jeg møder på kryds og tværs.” – Magnus Najbjerg
Skriftlig beretning 2018-2020
“Jeg får lov til at dyrke min interesse for foto og blive en bedre fotograf, samtidig med at jeg får lov til at give tilbage til KFUM og KFUK, som har haft stor betydning for hvem jeg er i dag.” – Caroline Schjødt-Pedersen
“Som nybegynder er Fotokorpset en genial mulighed for at komme ud og få taget en masse billeder. Til arrangementerne er der masser af motiver at fange og samtidig rigtig god sparring med de andre dygtige fotografer.” – Rikke Horsted Kjær
12
Sammenhængskraft Mål: Vi udfolder i fællesskab fortællingen om, hvordan børn og unge i KFUM og KFUK styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.
Skriftlig beretning 2018-2020
13
KFUM og KFUK i samfundet I KFUM og KFUK’s vision 2025 hedder det, at KFUM og KFUK, på et tydeligt kristent grundlag, skal møde de behov, som børn og unge omkring os har, og at vi skal styrke deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor er det også naturligt, at omdrejningspunktet for KFUM og KFUK’s første debat på Folkemødet på Bornholm i 2019 var unges mulighed for at gøre en forskel i verden. Som børne- og ungdomsorganisation skal vi insistere på at forstå børn og unges grundlæggende og aktuelle livsvilkår. Derfor byder vi også ind med afsæt i den kristne skabelsestanke, når kloden kræver vores ansvarlighed og kreativitet; med handlemuligheder og med håb. På sidste Landsmøde blev det vedtaget, at KFUM og KFUK skal arbejde med FN’s Verdensmål. Det har gennem de sidste to år forplantet sig rundt omkring i foreningen i aktiviteter lige fra teenklubaftener med fokus på verdensmålene til Wonderful Days, hvor verdensmålene var en synlig medspiller i temaet ACT I REACT. I Verdensmålsarbejdsgruppen arbejder man desuden for at understøtte børn, unge og familiers engagement med verdensmålene som platform. Det sker blandt andet gennem aktiviteter, der viser hvordan verdensmålene kan gribes relevant an for medlemmerne, gennem koordinering af allerede eksisterende aktiviteter i KFUM og KFUK samt ved at stå til rådighed som
Skriftlig beretning 2018-2020
sparringspartner for lokalforeninger og udvalg, der gerne vil arbejde med verdensmålene. Som kirkelig børne- og ungdomsbevægelse byder KFUM og KFUK desuden naturligt ind i forhold til Folkekirken. Det gør vi gennem BUSK, Børn, Unge, Sogn og Kirke, og derudover inviterede KFUM og KFUK, Kirkefondet og Viborgs Stift i september 2020 til konferencen Kirken og de Unge. Her blev resultaterne af projektet Det kan du tro vi taler om fremlagt. Hvordan laver vi noget for og med de unge – som kirke, skole og kirkelige organisationer – som sætter den gode samtale i spil, hvor der er tid, rum og plads til at komme vidt omkring? Det er blandt andet dét spørgsmål, som er blevet undersøgt i dette udviklingsprojekt i samarbejde med folkekirken med støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond. Det kan du tro vi taler om er et koncept, hvor unge gennem et enkelt træningsforløb lærer at være gode værter for eksistentielle samtaler med andre unge. Hermed flyttes fokus fra unge som deltagere til unge som ansvarlige. → Du kan læse mere om konceptet og om, hvordan du kommer godt i gang på hjemmesiden. Derudover var vi med til Himmelske Dage på Heden med blandt andet konceptet Kirke To-Go og forbønstjeneste for fred og retfærdighed i Palæstina.
14
Nyt om medlemsbladene – større mulighed for selv at vælge På Landsmødet 2018 blev det besluttet, at Hovedbestyrelsen skulle tage initiativ til at tilbyde medlemmerne at modtage vores medlemsblade digitalt frem for på tryk. Det er blevet sådan nu, at man selv kan fravælge at modtage et magasin på sin personlige side i medlemssystemet. Derudover får ægtefæller og samlevere automatisk kun ét magasin, mens børn altid får eget blad med mindre det fravælges.
6 - 12 år
#3/2020
Tema: Sprog
BRICKS anmelder: Tivoli Friheden
Tivoli
DIY: Hurlumhejtelt og glidebane
Kan du andre sprog end dit modersmål? 20 års samarbejde mellem Palæstina og Danmark
BRICKS forklarer: Tivoli Nyt fra KFUM og KFUK
Læs også om
Gud er den sejeste tryllekunstner Vidste du, at? • BRICKS taler med: Pjerrot
Skriftlig beretning 2018-2020
Tag med på Landsmøde 2020
Tema: Det, der former os 2245-2346
Tema
Markant er KFUM og KFUK i DanMarKs magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.
Vil du
være med til at lave Markant? Så kontakt redaktionen: markant@kfum-kfuk.dk
#3
1 juli
2020
15
Andet
Skriftlig beretning 2018-2020 
16
Kristendomsmaterialer Over de sidste par år er KFUM og KFUK’s kristendomskursus Essens løbende blevet lanceret i form af podcasts, videoer og trykte materialer. Alt sammen kan det findes via intranettet og KFUM og KFUK’s hjemmeside. Formålet med Essens er at gøre det lettere for frivillige i KFUM og KFUK at få en nuanceret forståelse af kristendommen samt at give de frivillige mulighed for at dykke ned i kristendommen. De unge, som har lyst til at dykke endnu mere ned i, hvad det vil sige, at KFUM og KFUK er en økumenisk organisation, har hvert år mulighed for at rejse til Taizé i
Skriftlig beretning 2018-2020
Sydfrankrig med KFUM og KFUK. I 2019 var 23 unge fra KFUM og KFUK i Danmark afsted for at fordybe sig i bøn og sang, stilhed og samtale, personlig refleksion og fællesskab med unge fra hele verden. Nogle frivillige oplever, at det kan være svært at få taget hul på det med at holde andagter. Uanset om man hører til dén gruppe, eller om man bare savner gode idéer og input, kan forkyndelsesportalen DetMedGud.dk være en hjælp. Hjemmesiden er nu i luften med et nyt og brugervenligt design, som gør det nemt at hente både inspi-
ration og færdige andagter klar til brug. Målet med den nye side er at inspirere og hjælpe bl.a. de 20.000 frivillige ledere, der er engagerede i organisationerne bag - FDF, De Grønne Pigespejdere, KFUM-Spejderne og KFUM og KFUK - med at skabe rum for tro blandt børn og unge. På DetMedGud.dk kan man søge efter andagter målrettet børn og unge i forskellige aldre. I Hovedbestyrelsens forslag til toårsmål for 2020-22 er der øget fokus på styrke vores frivillige med at møde børn og unge med kristendom, så de oplever dens relevans for deres liv.
17
Unitas rejser Igennem mange år har Unitas Rejser gjort det muligt at have fælleskaber og oplevelser på tværs af grænser. Vi synes selv vi har et Unitas vi kan være stolte af; opbygget og udviklet af gode, kompetente bestyrelser, ledelser og medarbejdere. Unitas har stået stærkt ift. andre rejseselskaber med indgangen til Corona som også har muliggjort at de fortsat har kunne levere mere end rejser. De har leveret tryghed, nærhed og ansvarlighed i en branche der ellers kan være svær at navigere i og hvor en rejse er mere end en billet og en booking. Det har de gjort for mange NGO’ere, sogne, skoler af forskellig art og ikke mindst andre YMCA-kunder. Økonomisk er der pt. mere eller mindre stilstand uden at det er krise som man ser det andre steder. Efter Corona ser vi frem til, at se mere til gode samarbejder og partnerskaber, flere efter- og højskoler, samt ikke mindst en øget tilstedeværelse i Norge for lignende kunder i tæt samarbejde med KFUK KFUM Norge.
Skriftlig beretning 2018-2020
18
World Council 2022 kommer til Danmark I 2022 kommer verden til Aarhus, når KFUM og KFUK i Danmark skal være værter for YMCA World Council. Forberedelserne er allerede i fuld gang, og verdensmål, frivillighed og bæredygtighed er på dagsordenen. Et stærkt hold med ansvar for World Council er sat, og Filip Hove Kristensen er ansat som konsulent med særligt ansvar for forberedelserne og afviklingen af World Council. Deri ligger blandt andet den spændende og vigtige opgave at involvere KFUM og KFUK lokalt i
Skriftlig beretning 2018-2020
hele Danmark, så værtskabet kan styrke sammenhængskraften i vores landsbevægelse mellem det lokale, nationale og globale. Drømmen er, at værtskabet vil spille positivt ind i vores lokale aktivitetsmiljøer såvel som selvforståelse både før, under og efter sommeren 2022.
19
Online faciliteter I februar 2019 fik landsbevægelsen nye IT-systemer i form af nyt medlemssystem, tilmeldingssystem, økonomisystem og lønsystem, og for det enkelte medlem har det særligt kunne mærkes i forbindelse med tilmelding til arrangementer. På KFUM og KFUK’s Intranet for frivillige finder du det, du har brug for som frivillig i en forening, arbejdsgruppe eller udvalg - faktuel viden såvel som inspiration. Du kan blandt andet finde information om fundraising, kristendomsmateriale, samværspolitik, bestyrelsesvideoer og meget mere. På intranettet finder man også redskaber til at fremstille logoer, plakater og foldere ud fra designlinjen.
Skriftlig beretning 2018-2020
20