Markant nr. 1, 2014

2245-2346

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

143

SÅ MANGE danskere dør hver dag

#1 MARTS 2014

Mød redaktionen

Jesper Hejlskov Thomsen

jesperthomsen@hotmail. com For nyligt skulle jeg som journalistpraktikant dække overrækkelsen af to priser til en afdød motorcrosskører ved Dansk Motorsports Award. Jeg fulgte lillebroderen, der skulle på scenen og modtage priserne på sin brors vegne, kun fjorten dage efter han var død.

En festaften for de fleste, men ikke for familien. Det gjorde indtryk på mig.

i Indien nysgerrigt gik efter lyden af en masse trommer. Trommerne førte mig til en kæmpe fest, hvor jeg mødte en søn til en død mor. Sønnen ønskede, at jeg skulle give min velsignelse til hans døde mor. Der stod jeg over for en død kvinde pyntet med farver, smykker, blomster og makeup. Jeg blev rørt af ærefrygt og følte mig meget ydmyg over for situationen, som jeg ikke har glemt siden.

Henrik Videbæk

Julie Fischer-Nielsen

juliefischer@hotmail.dk Jeg bliver berørt hver gang, der er endnu en cyklist, der har været offer for en højresvingsulykke. Især når det er 100 meter væk. Det er noget, der kan ske for hvem som helst. Selvfølgelig holder jeg øje med trafikken, når jeg cykler, men troen på, at en bil vil holde tilbage, og det så svigter, kender jeg alt for godt.

henrikv2001@yahoo.dk Det sætter noget i gang, når en mand som Nelson Mendela forlader verden. Sikke et liv! Og sikke en gave den mand med sine handlinger og ord har givet sin eftertid med. Det var som om det hele gik i stå et øjeblik den torsdag i december. Selvfølgelig et lidt trist øjeblik, men også smukt og berigende på en måde.

Lea Vad Brændgaard

leavad90@gmail.com Jeg fik døden sat i perspektiv, da jeg på en rundrejse

2

offer i ”store” mænds planer for land, rige, territorie. 2014: Syrien, Afghanistan, Irak, Palæstina, Centralafrika – hvor meget har ændret sig?

tgl@kfum-kfuk.dk Jeg læser om menige soldaters oplevelser i frontlinjen i ”Slagtebænk Dybbøl” og møder krigens sande ansigt: Soldaternes ulykkelige breve hjem til deres kære, som mange af dem ikke vendte hjem til. Deres meningsløse død, skudt eller sprængt i luften, den lille mands

professionel. Det var et stort – men også skræmmende – ansvar.

Mie Sirich Johanne Nørtoft Thomsen

johannenoertoft@hotmail. com For et års tid siden tog jeg stilling til organdonation, og det blev pludselig en meget håndgribelig ting dét med døden. Det var en vildt underlig følelse at tage sig af én af de praktiske omstændigheder i forbindelse med min død.

Alene dét at tænke tanken om at dø er angstprovokerende for unge mig, men jeg tror alligevel, det var sundt nok for mig at se det i øjnene. Det, tror jeg, kan gøre, at man vænner sig lidt mere til tanken.

markant.sekr@kfum-kfuk.dk Jeg tænker på døden, når jeg spilder tiden. Eller når jeg indser, at jeg pludselig er kommet til at bruge en hel dag på ingenting. Så bliver jeg virkelig træt af mig selv, for det er livet altså for kort til. Hver dag er en gave og skal behandles sådan, og det kan døden være en form for positiv påmindelse om.

Dødens tilstedeværelse får mig til at insistere på at nyde livet.

henrikbl@hotmail.com Som 20-årig arbejdede jeg som kirketjener. Når der var begravelser, var jeg med. Døden blev pludselig gjort til en praktisk ting, og det havde jeg det mærkeligt med. Hvor skulle blomsterne ligge? Hvordan skulle kisten komme ned ad trappen? Det var lidt surrealistisk. Jeg blev en del af en meget personlig oplevelse for familien og skulle samtidig være

Markant nr. 1 Årgang 4 · marts 2014 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 2/2014 udkommer primo maj Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500 Forsidebillede Julie Fischer-Nielsen

Kathrine Kjærsgaard

Henrik Birkbak Thomas Godsk Larsen

Hvornår har dø de n sidst rørt dig ?

kathrinerk@hotmail.com Torturbillederne og historierne fra Syrien rørte mig, her blev jeg konfronteret med dødens grimme ansigt. Jeg synes, det var vildt ubehageligt at tænke på, hvor frygtelig en død det må have været for de mennesker. Døden blev her barsk og uretfærdig, hvilket jeg til daglig ikke bekymrer mig om. Døden har mange ansigter, og dette er desværre et af dem. Men jeg ved også, at der findes et smukt, og derfor er jeg ikke bange for at dø.

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Karin Boisen kb@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Cecilie Haugaard Ammitzbøll • cecilie@kfum-kfuk.dk

En unik og udfordrende uge ved det ægæiske hav i Grækenland Skal du med til Grækenland i uge 36 sammen med 30 andre unge fra hele Europa? Er du over 18 år og nuværende eller kommende teensommerlejr-leder i KFUM og KFUK, er dette en unik mulighed for dig.

Du tilbydes en uge i Halkidiki, Grækenland ved det azurblå ægæiske hav. Her vil du i løbet af ugen få redskaber og metoder til at blive en bedre leder. Du vil få inspiration og kompetencer inden for lederrollen, aktiviteter, teambuilding – hvilket vil ske med undervisning, workshops og aktiviteter på Tarzan-banen, på vandscooteren og mange andre steder.

Hold øje med nyhedsbrev, Facebook og hjemmesiden – og tag kontakt til Ea Christensen på ea@kfum-kfuk.dk, hvis du vil vide mere.

Kom til debatmøder om vores fremtid En arbejdsgruppe under Hovedbestyrelsen har formuleret deres bud på, hvad KFUM og KFUK i fremtiden skal være kendt for i tre aktivitetsprofiler: Musik og performance, Lokalt engagement og Festival og lejr. Arbejdsgruppen har analyseret KFUM og KFUK’s situation og fundet, at vi har to store udfordringer: 1. Hvad er det, vi gør i KFUM og KFUK? Og 2. Der er for få børn og unge med i KFUM og KFUK. De tre aktivitetsprofiler kan ses som et svar på disse spørgsmål, og profilerne rummer også en ændret selvforståelse i retning af større fokus og bevidsthed på aktiviteterne og på aktivitetskommunikation. Vi skal lave ”Aktiviteter for flere”, som det hedder i oplægget titel.

Tidligere kommunikerede vi ”Vi tror, vil du være med til det?", siger næstformand Henriette Lynderup. Fremover skal det i højere grad være: ”Vi gør, kom og vær med, og mød og mærk vores værdier, tro og tanker.”

HB har drøftet oplægget og planlagt en debatproces frem mod Landsmødet i efteråret. Du kan læse oplægget på www.kfum-kfuk.dk/aktivitetsprofiler, blande dig i debatten på Facebookgruppen ”KFUM og KFUK for flere” og dukke op til et eller flere debatmøder: National debatevent for alle medlemmer, landsudvalg, ansatte og Hovedbestyrelsen 29. marts kl. 11.00-16.30 på Silkeborg Højskole Lokale debatmøder for alle medlemmer: 29. april kl. 19.00-21.30 i Kolding 8. maj kl. 19.00-21.30 i Roskilde 13. maj kl. 19.00-21.30 i Aulum Debatmøderne kræver ikke tilmelding – bare duk op.

Notesiderne er redigeret af Cecilie Ammitzbøll, cecilie@kfum-kfuk.dk. Cecilie er kommunikationspraktikant i KFUM og KFUK. Hun læser på 3K-uddannelsen (Kristendom, Kultur og Kommunikation) i København, er 23 år og bor i Brøndby med sin kat. Hun har været KFUM-spejder i 11 år. Cecilie skal bl.a. bruge sin praktik i KFUM og KFUK på Børnefestival, BRICKS og KIDZ.

3

Noter

KonfIkast – med modgang og godt mod KFUM og KFUK i Ikast gjorde det i 2011 med 75 deltagere – og gentog KonfIkast i 2012 som en succes med 110 deltagere. Foreningen troede derfor, at de uden videre kunne gentage successen i 2013. Men det koncept, foreningen stadig tror, er det bedst tænkelige, blev noget udfordret i 2013.

Det var svært at få forhåndstilmeldingerne ind, og det blev også overvejet at aflyse arrangementet.

Med kun 10 forhåndstilmeldinger på det tidspunkt var vi tæt på at aflyse, men vi vil ikke være kendt for at aflyse, og vi vil ikke anfægte vores troværdighed over for samarbejdspartnere. Vi besluttede os for at fortsætte og gennemføre som planlagt, siger Tove Simonsen.

Man nåede i alt 18 forhåndstilmeldinger, og det endte med, at der kom hele 41 konfirmander. Det blev en fantastisk aften, og nu overvejer man, om og hvordan KonfIkast skal holdes igen i 2015.

Oplev Taizé i efterårsferien

KFUM og KFUK vil med i skolereformen Når den nye skolereform træder i kraft til august, bliver det med KFUM og KFUK på sidelinjen. KFUM og KFUK, både på egen hånd og i samarbejde med FDF, Det Danske Spejderkorps og DUI Leg og virke, tilbyde forskellige former for bevægelsesaktiviteter, kristendom, lejrliv, musik og sang.

I den lille landsby Taizé i Bourgogne har du rig mulighed for at opleve roen og stilheden. I 1940 kom Broder Roger til landsbyen, og han startede et broderfællesskab, som skulle gøre forsoning og fred til en levende virkelighed midt i 2. verdenskrigs store nød. I dag holder cirka 100 brødre til i Taizé.

Vi kan tilbyde klasserne teambuilding i skolegården og følelsen af at være en vigtig del af en gruppe. Vi ser på det hele barns trivsel, for selv om alle er optaget af børnenes faglige læring, så er der også noget, der hedder social læring, siger Thomas Godsk Larsen.

• Du skal være mellem 17 og 29 år for at deltage på rejsen.

• Almindelig deltagerpris: 1950 kr.

• Deltagergebyret dækker busrejsen, kost og logi Yderligere info: Caroline Damsbo, carolinedamsbo@hotmail.com

4

Savner du slutningen på historien om Adam Laugesen og "Med troen på tomlen" fra Markant nr. 4 2013 2013, så kan du finde den her: issuu.com/kfumogkfuk/docs/markant_nr.4_2013/13. Redaktionen beklager fejlen og håber den slags svipsere holder sig til 2013.

Noter

Fundraisingseminar i Bruxelles

Nyt projekt for udsatte unge på vej i Esbjerg

Maria Haahr Jensen fra Internationalt Udvalg og Gitte Berle fra Hovedbestyrelsen har været en tur i Bruxelles for få nye ideer til, hvordan KFUM og KFUK kan finde penge til at få de gode ideer ført ud i livet – muligvis i samarbejde med vores søsterorganisationer rundt om i verden.

Projektet har til formål at styrke socialt truede unges livsmod og handlemuligheder. Dette skal ske gennem værestedet KÆLDEREN, som bygger på et frivilligt engagement fra KFUM og KFUK's frivillige. I KÆLDEREN skal der tilbydes samvær, nærvær og aktiviteter uden for skoletiden.

Foreningens frivillige ønsker, at foreningen bliver en ramme for selvudfoldelse, hvor de udsatte unge sammen med andre unge kan udvikle sig i et forpligtende fællesskab samt danne venskaber på tværs.

"Der var 23 deltagere fra 13 forskellige YMCA-organisationer, både de helt store, men også de helt små.

Vi har alle den samme udfordring i at sikre, at vores foreninger har ressourcerne til at udvikle sig, og det fik vi nogle gode bud på, fortæller Maria og fortsætter: Branding og fundraising hænger sammen – vi skal huske at fortælle, hvem vi er, og hvorfor lige netop vi skal have støtte. Klare mål, styr på strukturerne og god evaluering er vejen frem, hvis man vil give sig i kast med ansøgninger til statslige puljer og EU-midler – det er hårdt arbejde, men det giver mulighed for at udvide vores aktiviteter til mange flere."

Der er en holdånd og et fællesskab, som jeg ikke har kunnet give slip på.

Og det har modnet mig meget at stå i spidsen for projekter. Jeg er især vild med det faktum, at foreningen er for alle, siger Dennis Vestbo Hattesen, 21 år.

Til kamp mod uligheden i Danmark KFUM og KFUK i Danmark har været en del af Bjarke Friis’ liv, fra han i 9. klasse startede på Sommersted Efterskole, og engagementet i organisationen har fulgt ham lige siden. For Bjarke Friis er overbevist om, at han gennem aktiv deltagelse i foreningslivet kan sætte sit fingeraftryk på samfundet: Jeg er i stigende grad blevet bevidst om, at social ulighed ikke kun handler om den rige versus den fattige del af verden. Det handler sådan set også om, at der inden for vores eget lille Danmark er forskelle på, hvilke forudsætninger man har for et godt liv, siger Bjarke Friis, der hver uge bruger omkring 10 timer på sit frivillige arbejde.

Bjarke Friis er sammen med kendte ansigter som Lars Løkke Rasmussen (V), David Trads og Connie Hedegaard (K) blandt de i alt 14 danskere, der i DUF´s antologi ”Foreninger for fremtiden” giver et personligt vidnesbyrd om deres tid i en ungdomsorganisation. ”Foreninger for fremtiden” blev lanceret den 30. januar 2014 og kan bestilles via hjemmesiden www.duf.dk/antologi

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

5

6

Tema: Er du bange for døden? Indhold Stemningen kommer altid over mig, når jeg går på en kirkegård. Ligegyldigt om det bare er den korte tur op til kirken, eller om det er for en længere tur, så kommer den dér mærkelige stemning. Den er rolig, respektfremkaldende og tvinger mig til eftertænksomhed, og lige for en stund bliver døden en del af mine tanker – noget jeg ellers aldrig bruger tid på i min hverdag. Og der er ellers rigeligt at tage fat på. Jeg tænker på pårørende, på de mennesker, der ligger under jorden, hvor jeg går og på mit eget liv og dets skrøbelighed.

I arbejdet med dette nummer har vi været langt omkring i forsøget på at gribe et af de emner, der er sværest og mest privat at tale om: døden. Meningen har været at forsøge at angribe temaet, så det ikke bliver for tungt. Vi har samlet personlige historier og et indblik i en bedemands arbejde. Du kan blandt andet læse om en hospitalspræsts udfordrende hverdag eller bladre guiden igennem og få tips til, hvordan døden kan bruges som et tema for en aften – uden at stemningen trykkes.

Den endelige destination ....................side 10 Det vigtigste spørgsmål i livet ...........side 12 EKSPERTPANELET: Hvad er døden?....................................side 14 GUIDE: Hvordan taler vi om døden? ...............side 15 KLUMME: Dødskursus eller plejehjem ................side 23 Tid til tanker på KFUM og KFUK’s event ...............................................................side 24 HB svarer ..............................................side 25

Vi håber, at dette nummer af Markant kan være inspirerende og tankevækkende læsning.

God fornøjelse.

En god mavefornemmelse ..................side 26

På vegne af redaktionen Johanne

Med sygehuspræsten på arbejde ......side 30

Fotos fra kirkegård og krematorium ..side 28

7

af alle dødsfald i Danmark skyldes kræft.

(DANMARKS STATISTIK)

”Livet og døden er som to aflåste skrin og det ene indeholder nøglen til det andet.”

(KAREN BLIXEN)

”Det er fuldbragt.”

(JOHANNESEVANGELIET, 19, 30)

”Fra min rådne krop skal blomster vokse, og jeg er i dem, og det er evigheden.”

(EDVARD MUNCH)

”En mand, der ikke vil dø for noget, er ikke egnet til at leve.”

(MARTIN LUTHER KING) 8

”Hver gang en gammel mand dør, er det som om, et bibliotek er brændt ned.”

(AFRIKANSK ORDSPROG)

”Men jeg tror på at, når et lys slukkes, så tændes der et nyt. nyt.”

(NIK & JAY)

I 2012 blev af alle, der døde i Danmark begravet/bisat af en præst i Folkekirken. (KM.DK)

”DØDEN er det eneste visse, og det eneste hvorom der intet er vist.”

(SØREN KIERKEGAARD)

9

Den endelige destination

10

Se mere om Torben Steno p책 tsteno.dk

Troen kan svare på, hvad der sker den dag, vi siger farvel til livet. Men hvis man ikke tror, hvad sker der så, når man dør?

Og vil man ligge på kirkegården under korsets symbol? Torben Steno har meldt sig ud af Folkekirken, men har alligevel gjort sig mange tanker om både livet og døden.

Foto og tekst Henrik Birkbak Kirkegården. Den sidste destination før vi drøner på himmelfart. Et sagnomspundet sted hvor fred, idyl og mystik er fremherskende. Denne vintereftermiddag er der ikke meget mystisk over Nordre Kirkegård i Aarhus. Det er årets første rigtige solskinsdag, hvor solen for alvor brager igennem. Skyggerne fra korsene kaster silhuetterne i den halvsmeltede sne. Hvis man er helt stille, kan man høre fuglene pippe som et modsvar til den konstante, summende lyd fra trafikken. Et spørgelystent barn passerer forbi med mor i hånden. ”Mor, hvad sker der, når man dør?” ”Jamen, nogle mennesker kommer i en kiste, og andre bliver brændt,” lyder svaret.

Døden blev hverdag Hvad sker der, når man dør? Det er et stort spørgsmål, som ingen helt kender svaret på.

Nogle tror, man genopstår som en anden, andre tror på det evige liv i Guds paradis. Men hvad sker der, hvis man ikke tror på et liv efter døden?

Torben Steno er journalist, forfatter og musiker.

Hans far var præst på Sydfyn, og hans mor arbejdede på et plejehjem. Når moderen havde lagt folk i kisten, begravede faderen dem. Døden blev nærmest hverdagsagtig for ham.

Nu er Torben Steno voksen og har taget stilling til sin tro. For fire år siden var han efterhånden træt af folkekirkens pædagogiserende holdning om, at der skulle være plads til alle. Han mente, at folkekirken var blevet for vattet og slap, og derfor meldte han sig ud. Egentlig kunne han godt tænke sig en kirkelig begravelse, selvom han ikke er

Fakta om Torben Steno Født i 1959 Uddannet journalist Foredragsholder Forfatter til debatbogen ”Længsel efter faste former” Har medvirket i flere tv-programmer – bl.a.

Hjemmeservice med Mik Schack og Steno & Stilling på DR2 Medlem af orkesteret Pligten Kalder. De øvrige medlemmer er Johan Olsen fra Magtens Korridorer og Peter Jessen I øjeblikket radiovært på Radio 24syv

Hvorfor er jeg ikke død?

Hvorfor er min skæbne blød?

Er det kun statistisk usikkerhed?

Eller er det kærlighed?

Jeg har altid lyst til at blive Jeg har alt for meget at sige Så jeg snupper nok en lille en Og tænker på ham med leen De to første vers fra Pligten Kalder – ”Hvorfor er jeg ikke død?” troende. Men det kan ikke lade sig gøre, når man ikke er medlem. Derfor har han en anden idé om, hvordan hans begravelse skal forløbe: ”Min kone og jeg blev gift i en kirke i Skåne, så den har jeg et særligt forhold til. Jeg har også et hus i Skåne, og når jeg dør, kunne jeg godt tænke mig at mine efterkommere får asken. Så kan de hælde asken ud over jorden i haven,” siger Torben Steno.

Når asken er spredt, mener han ikke, at der er mere at komme efter. Alligevel vil han ikke afvise, at han, når døden nærmer sig, overgiver sig til kristendommen. ”Der sker sgu nok ikke så meget mere, når jeg er død. Jeg ved selvfølgelig ikke, om jeg overgiver mig til Gud, når jeg ligger på dødslejet. Hvis jeg overgiver mig til noget, er der i hvert fald større sandsynlighed for, at det bliver til Gud frem for til SF.” Frygter den tidlige hammer Under korsene på Nordre Kirkegård ligger hundredvis af historier og hviler sig. Over gravstederne er der dog masser af liv. En mand med grå stænk i overskægget går tur med hunden. Han har fået snoet hundesnoren rundt om sig og må dreje 360 grader om egen akse for at slippe fri.

Hunden har fået færten af noget. Det er skiltet ved indgangen, der har fanget interessen.

Den snuser interesseret til skiltet, inden den rundtossede mand får den hevet med videre.

På skiltet står der intet om, at man ikke må råbe, larme eller tale i mobiltelefon. Den gamle

kirkegård er et populært sted i byen, og der er masser af trafik på de smalle grusstier. To unge fyre trækker deres cykler med to unge piger ved deres side. ”Der er sol på, kan I mærke det?” siger den ene af drengene. De mørke vintertanker er på retræte. ”Hvorfor er jeg ikke død?” Det er den dystre titel på en sang, som Torben Steno har skrevet til sin trio, Pligten Kalder. Trioens forsanger er frontmand i Magtens Korridorer, Johan Olsen. Da Torben Steno i starten af februar var inviteret til at prædike i DR kirken, sang hele menigheden denne sang. I trioen beskæftiger de sig meget med fortvivlelse og død, og sangen blev skrevet på et lavpunkt i Torben Stenos tilværelse. ”Jeg var i en omfattende livskrise, hvor jeg var inde og vurdere alting. Det ved du – ethvert menneske, der ikke har overvejet selvmord, har jo ikke overvejet tilværelsen. Men fra at overveje det til at gøre det, er der ufatteligt langt.

Heldigvis,” siger han.

Han kom dog ud af krisen, og har fået masser af kærlighed ind i sit liv. Torben Steno er ikke bange for at dø. Men han er bange for, at døden kommer, før han er færdig med at leve. ”Jeg vil gerne være mæt af dage. Det er jeg ikke.

Jeg frygter, at hammeren falder tidligt over mig.

Ikke fordi jeg ikke har gjort, hvad Gud har sagt, men nærmere fordi jeg ikke har gjort, hvad Sundhedsstyrelsen har sagt.”

11

Det vigtigste spørgsmål i livet Hvad tror du, der sker, efter hjertet har slået for sidste gang? Det er et svært spørgsmål for de fleste. Alligevel er det utrolig vigtigt, at vi stiller det. Det mener journalist og religionshistoriker Anders Laugesen, der har oplevet døden blandt en af sine nærmeste som en gave.

Af Henrik B. Videbæk Hver dag er en sorgens dag. Omkring 143 danskere trækker i løbet af de 24 timer, du befinder dig i lige nu, vejret for allersidste gang. Fire ud af fem nåede at passere de 65 år, og rammer man gennemsnittet, har man lige netop fejret 79 års fødselsdag, før der vinkes farvel.

Os, der lever endnu, kan se frem til lidt mere. Vi lever stadig længere og længere, om end vi nok ikke slipper uden om – døden indtræffer på et tidspunkt. Men hvad sker der så? Det spørgsmål har journalist og religionshistoriker Anders Laugesen hørt mange bud på. I det daglige er han vært på radioprogrammet ’Mennesker og tro’, hvor han har samtaler med folk med vidt forskellige forhold til tro. Her er det også blevet til en del samtaler med personer, hvor både nærdødsoplevelser og englesyn er en del af bagagen.

“Det gør altid et stort indtryk på én, når man møder mennesker, der ligesom har været på den anden side af den der grænse og er kommet tilbage med udsagn om, at de ikke er bange for døden. Det, synes jeg, er meget håbsgivende,” fortæller Anders Laugesen.

12

En gave Netop håbet er blevet skelsættende for Anders Laugesen. For mere end 20 år siden oplevede han, hvordan en meget svær situation blev til en oplevelse af dyb fylde og nærhed. Her måtte han sige farvel til sin mor, der efter sin død lå tre dage i en åben kiste i hjemmet.

“Det var, som om hun i de tre dage var i dialog med nogle steder i vores sind, der gjorde, at rigtig mange ting i vores liv faldt på plads. Jeg oplevede helt klart noget, der pegede i retning af, at der i hvert fald sker noget, når en person er død, som ikke er til at forklare.”

Op til morens død havde hun nogle ikoner stående, og de snakkede meget om, hvad der skulle ske med dem. For Anders Laugesen gav det en utrolig samling og ro. I dag står et af ikonerne på hans kontor. Samtidig blev det en påmindelse om, at meget er givet, hvis man tager døden alvorlig, omend der måske også skal en vis musikalitet til for at kunne have døden helt tæt på.

“Jeg tror, det med religiøsitet er lidt som musikalitet. Vi har alle sammen en eller anden form for grundmusikalitet, men der er nogen, som er meget musikalske og sensitive over for det med musik og nogen, der ikke er. På samme måde med de religiøse erfaringer. Med den sensitivitet jeg har, er det en gave at være tæt på et menneske, der er dødende.”

Civiliseret død At gøre sig tanker om døden og særligt, hvad der følger efter, er for Anders Laugesen fuldstændig grundlæggende. Han betegner det gerne som, det vigtigste spørgsmål man overhovedet kan forholde sig til. Det hænger sammen med måden, vi lever på, forklarer han.

“Spørgsmålet om, hvad der sker efter døden, er så dybt forbundet med, hvad civilisation er.

Går vi tilbage i historien, er det, der karakteriserer den menneskelig civilisations opståen, at man er begyndt at begrave folk ordentligt med gravgaver osv.”

Du kan høre mere til Anders Laugesen i programmet ’Mennesker og tro’ i din radio hver onsdag kl. 11.30 på P1 eller via facebook.com/markantweb, hvor du kan finde et længere interview med Anders.

Det gør altid et stort indtryk på én, når man møder mennesker, der ligesom har været på den anden side af den der grænse og er kommet tilbage med udsagn om, at de ikke er bange for døden.

De religiøse forklaringer har fulgt med ligeså længe. I dag formuleres det blandt andet som slutningen på trosbekendelsen: ”Vi tror på… kødets opstandelse og det evige liv”. Fælles for religionerne er spørgsmålet, om der er noget bagefter, og i det lys, hvad er så meningen med livet.

“Sådan er religion jo opstået historisk og har formet sig, og det er også tilfældet med kristendommen,” forklarer Anders Laugesen.

Stor blufærdighed Anders Laugesen har mødt mange dybe fortællinger på sin vej og har oplevet, hvordan der er brug for en konkret forestilling om, hvad der sker, når et menneske dør. Det er imidlertid ikke en forestilling, kirken, efter Anders Laugesens mening, hjælper ret meget på vej med, selv om den har været involveret i den problemstilling længe.

“I mange kirker hører man meget lidt om, hvad man forestiller sig og har af billeder på livet efter døden. Der er kommet en større og større blufærdighed over for at forholde sig til døden. Det har betydning, fordi mange mennesker omvendt har gjort sig mange tanker om døden,” forklarer han: “I mange sammenhænge står vi med en forskel mellem de billeder almindelig mennesker har om det evige liv, såsom at jeg skal møde min ægtefælle igen, og at der er en himmel, og teologernes mangel på billeder.”

Håb og mening De senere år har andre forklaringer end kirkens vundet indpas. Særlig tanken om reinkarnation, der blandt andet er central i buddhismen, har sat sig igennem. Op mod hver femte danskere bekender sig i dag til den forestilling. En udvikling der også har afspejlet sig på TV, hvor programmer om reinkarnation, med folk der kan huske oplevelser fra tidligere liv, har gjort indtryk.

“Når folk tror på reinkarnation og kan huske tilbage, så er det jo noget, der giver håb og

bekræfter dem i deres tro på reinkarnation.

På samme måde er det med mennesker, der har haft et stærkt indre religiøst liv, og som har haft oplevelser af transcendens i forhold til gud og andre mennesker, hvor tid, rum og afstand bliver brudt, og kærligheden bliver et fortegn i tilværelsen. Alle den slags dybdereligiøse erfaringer blandt kristne og ikke-kristne er jo med til at føde et håb om, at der er noget på den anden side, og er med til at give opstandelsen mening,” siger Anders Laugesen, der gerne ser, at teologerne og præsterne tager udfordringen op og dykker mere ned i spørgsmålet om livet efter døden.

ned i en dybdedialog med din egen eksistens.”

For Anders Laugesen er et vigtigt tema lige nu personligheden og spørgsmålet om, hvor vidt det er noget, man kan have en forventning til, hvis der er noget efter døden. Og Anders Laugesen håber at kunne holde liv i den slags spørgsmål lige til det sidste: “Jeg tror virkelig, man skal håbe på, at man får en død, der giver overskud og muligheder for at tage afsked med livet på en gode måde. Det er nok en af de største gaver man kan få.”

“Præsterne og teologerne, der står frem, og siger, vi beskæftiger os med de store spørgsmål mellem liv og død, har ikke meget frimodighed til at gå ind og komme med nogle billeder, der bærer håbet rigtig igennem - i hvert fald ikke som jeg oplever det. Det kan godt være, nogle kommer med bud i form af for eksempel billeder af Grundtvigs salmer, men mener de det også? Problemet er den manglende tradition blandt lutherske teologer for at tage det mystiske erfaringsrum til sig, og samtidig ofte en teologi, hvor gud bliver til en erfaring, der kun er bundet til livet lige nu og her. I andre kirkelige traditioner forsøger teologer at give billeder på livet efter døden.”

Ikonet med Jesus, der holder Jomfru Marias sjæl. Anders Laugesen siger selv om billedet; For mig betyder min kristne tro, at jeg har lov til et håb også et begrundet håb på, at den nærhed som en mor viser for sit barn, at den nærhed vil der også blive taget vare på for det der nu måtte være mig, hvad det så end er, når døden kommer.

Et af de billeder, Anders Laugesen holder af, er ikonet med den hensovende Maria, hvor Jesus holder Marias sjæl i sine arme, præcis som hun holdt det lille Jesusbarn.

Et liv uden død Præsterne bør altså tage emnet mere alvorligt, men generelt bør vi måske alle tage døden lidt tættere på. Ligesom det er tilfældet med klimaforandringerne, så er der ifølge Anders Laugesen en tilbøjelighed til, at man også på det her spørgsmål fortrænger problemerne indtil sidste øjeblik, og det kan have bivirkninger, mener Anders Laugesen: “Hvis du lever, som om du aldrig skal dø, og døden er et uheld i en maskine, så tror jeg, du har en tendens til at leve på en masse overflader og ikke komme

13

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af et antal medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Hvis man selv vil dø, så kan man lægge sig til at sove og lade være med at vågne igen

Ida Kejlstrup 10 år

Pernille Blæsbjerg 10 år

Lasse Nielsen 11 år

Esther Meidahl 10 år

Hvad er døden?

Hvad er døden?

Hvad er døden?

Hvad er døden?

Hvad sker der, når man dør?

Hvad sker der, når man dør?

Hvad sker der, når man dør?

Det er der, hvor man kommer op til Gud & Jesus

Man kommer op til dem, man elsker, som er døde Hvem bestemmer, hvornår vi skal dø?

Ingen. Det er kun, hvis man selv vil dø, så kan man lægge sig til at sove og lade være med at vågne igen.

Hvorfor skal vi dø?

Vi vil gerne leve for evigt, men det kan vi ikke, fordi det er ikke os, der bestemmer det.

14

Så kommer man et andet sted hen - måske op i Himlen.

Man bliver ikke rigtig til at kende, huden skifter lidt farve, og man bliver helt stiv.

Hvem bestemmer, hvornår vi skal dø?

Det gør vi på en måde selv, men det kan også være sygdom eller alderdom, der gør det.

Hvorfor skal vi dø?

Det er bare en ting i livet, ligesom vi alle bliver født.

Det er, når man dør, så kommer man op i Himlen

Så bliver man blå i ansigtet og kroppen Hvem bestemmer, hvornår vi skal dø?

Det er der ingen, der gør Hvorfor skal vi dø?

Fordi vi bliver gamle

Det er svært at svare på, men jeg ved nok mere om det, end mange af de andre gør, for min farmor døde i foråret.

Det er trist for andre – for eksempel for familie og venner Hvad sker der, når man dør?

Man stopper med at trække vejret, ens hjerte banker ikke mere.

Hvem bestemmer, hvornår vi skal dø?

Det gør Gud

Hvorfor skal vi dø?

Fordi det er ikke sjovt at leve evigt, men det er heller ikke sjovt at dø.

Dette nummers ekspertpanel er lavet af børnene fra Mini-teen klubben i Ikast.

Klubben er for børn i 2.-6. klasse, og de mødes hver onsdag

Redigeret af Lea Vad Brængaard, Johanne Nørtoft Thomsen og Kathrine Kjærsgaard Illustrationer Kathrine Kjærsgard

M AR K A NTS GUIDE

Hvordan taler vi om døden?

15

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Døden er en uundgåelig del af vores liv, og alligevel er den så svær at få snakket om. Intentionerne er der måske, men oplevelsen er som regel, at stemningen så bliver trykket, og det kan være svært at komme ud af den dyne af tunge følelser igen efterfølgende. Derfor bliver der ikke talt så meget som døden og om sorg, men måske vi kan være med til at ændre det i KFUM og KFUK? Det kan virke voldsomt at tage fat i døden som et tema for en hel aften ude i foreningen. Men det behøves ikke nødvendigvis at være en tung aften. Denne gang handler guiden om, hvordan man kan bruge døden som tema, uden at stemningen nødvendigvis trykkes. Her får du idéer til lege, samtaler og tips til, hvordan en aften kan se ud, og hvad du kan gøre, når en ven fortæller om en, der er død. Vi håber, du er frisk på at tage udfordringen op og kan se muligheder i guidens indhold.

Børnehistorier Markant giver her nogle bud på børnehistorier, som omhandler døden. Læs en historie højt i klubben og tag en snak om døden.

Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren Resume: En fortælling om to brødre, hvor den yngste bror, Tvebak, er syg og snart skal dø. Der går ild i deres hus, og den ældste bror, Jonathan, hopper ud fra husets vindue for at redde Tvebak, men han dør selv. Kort efter dør Tvebak af sin sygdom, men han vågner i et nyt land kaldet Nangijala. I Nangijala genforenes Tvebak med Jonathan, og de to kommer sammen ud på eventyr.

Bogen er god fordi: den åbner op for et liv efter døden og sætter billeder på, hvad der sker, efter vi dør. Den kan åbne op for en sjov snak om, hvordan børnene i klubben forstår døden.

Aldersgruppe: 6 år +

16

Marvi Myrebjørn fatter håb af Donna O'Toole Resume: Da Marvi Myrebjørn mister sin mor og bror, bliver han rigtig ked af det og lukker sig inde i sorg. Men en god ven, Kalle Kanin, hjælper Marvi Myrebjørn ud af sorgen og hjælper Marvi Myrebjørn tilbage til leg og livet.

Bogen er god fordi: den både beskriver sorgen ved at miste og samtidig viser, hvordan venner kan skabe håb og en vej ud af krisen.

Marvi Myrebjørn tager døden og sorgen ned i børnehøjde og viser, hvor svært det kan være at komme over det at miste nogen. Den giver et godt indblik i, hvordan sorgen kan bearbejdes.

Aldersgruppe: 5 år +

And, Døden og tulipanen af Wolf Erlbruch Resume: Bogen handler om And, som er lidt bekymret for døden.

Men da And møder Døden i egen person, finder hun ud af, at Døden både er kærlig, venlig og pæn og slet ikke så skræmmende som først antaget. And lærer Døden at kende som en god ven. Det er ikke Døden, der er farlig og rod til ulykke, Døden er derimod den, der gør en ende på ulykken.

Bogen er god fordi: den leger med opfattelsen af døden og er fyldt med humor gennem sjove billeder og vendinger. Bogen har flere niveauer og rammer derfor både børn og voksne. Den har en filosofisk og samtidig en meget ligetil og sjov tilgang til døden.

Aldersgruppe: 4 år +

Gud, Thor og Oldemor – og de andre oppe i himlen af Lotte Salling Resume: Oldemor Rosalil er død, og hendes oldebarn forestiller sig, hvordan oldemor hygger sig i himlen og snakker med Gud og alle englene. Fantasien får frit løb for oldebarnet, der forestiller sig, at oldemor rydder op og herser rundt med englene.

Bogen er god fordi: den er skrevet på smukke vers og har rigtig fine illustrationer. Den har en lidt lettere tilgang til døden med en mere legende og barnlig vinkel.

Aldersgruppe: 4 år +

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Leg med døden – fire bud på hvordan 

Find morderen – GÆTTELEG Et barn udnævnes som detektiv og skal forlade rummet. De øvrige børn sætter sig i en rundkreds på gulvet, og en voksen udpeger et af børnene til at være morder.

Alle børnene, undtagen detektiven, skal vide, hvem morderen er. Detektiven bliver nu kaldt ind i rummet, og det er nu hans eller hendes opgave at gætte, hvem morderen er. Undervejs i legen skal morderen dræbe børnene i rundkredsen en for en. Dette gøres ved at morderen blinker med det ene øje til et af børnene.

Det dræbte barn skal herefter falde død om. Det er detektivens opgave at gætte, hvem morderen er, før alle børnene er blevet dræbt. Detektiven må højst gætte tre gange. Hvis detektiven kan gætte, hvem morderen er, før alle børnene er døde, er det morderens tur til at være detektiv.

Hvis detektiven ikke kan gætte hvem morderen er, før alle børnene er døde, skal han eller hun være detektiv igen.



Dødbold – BOLDLEG Lederen kaster en bold tilfældigt ud blandt deltagerne.

Det gælder for deltagerne om at få fat i bolden, kaste den og ramme en anden deltager med den. Når en deltager bliver ramt, er vedkommende død og dermed ude af spillet.

Hvis en deltager griber bolden, inden den rører jorden, er det derimod kasteren, der dør og er ude af spillet.

Variationer: 1. Når én har fået fat i bolden, må personen gå tre skridt med den, mens de resterende skal stå stille.

2. Hvis en deltager bliver ramt og dør, så bliver de, han eller hun dræbte tidligere i spillet, vækket til live, og de kan være med i legen igen.



markant

Hæng en mand guide – ORDLEG 'Hæng en mand' er en gætteleg med ord, hvor en voksen styrer legen. Det gælder om, at børnene skal gætte det ord,markant den voksne guide tænker på. Den voksne tegner en galge på et stykke papir eller en tavle og tegner et antal streger, som svarer til antallet af bogstaver i det ord, han eller hun tænker på.

Børnene skal nu på skift gætte på et bogstav, som, de tror, indgår i ordet. Hvis der gættes rigtigt, skrives bogstavet på den rigtige plads.

Hvis der gættes forkert, tegner den voksne et hoved i galgen og skriver bogstavet et sted ved siden af, så man kan huske, hvad der er blevet gættet på. Næste gang der gættes forkert, tegner man en krop, derefter den ene arm, den anden arm, den ene fod og til sidst den anden fod.

Det gælder for børnene om at gætte ordet og undgå, at manden på papiret bliver hængt. Det barn, som gætter ordet først, må bestemme det nye ord.

Man kan eventuelt vælge ord inden for en kategori - for eksempel personer, ting eller dyr.



markant

Ambulancetagfat – FANGELEG guide Der skal mindst 12-16 deltagere til denne leg. Legen kræver god plads. Der markeres en bane op ca. 20x20markant meter og et mindre felt uden for banen guide på ca. 2x2 m. Det mindre felt er hospitalet.

Deltagerne bør have tøj på, som tåler at blive brugt. To fangere vælges som de første. Resten spreder sig rundt på banen. Fangerne bærer rundt på en smitsom sygdom og skal prøve at smitte de andre ved at røre dem. Den som bliver rørt er syg, lægger sig ned på jorden og venter på ambulancen.

Ambulancen består af fire personer blandt de endnu raske, som bliver enige om at hjælpe staklen.

Så snart de er blevet enige, tager de fat i den syges arme og ben og bærer vedkommende til hospitalet. Så længe de fire personer har fat i den syge og dermed er ambulance, er de fredet. Men der skal være fire. Det er altså ikke nok at tage fat i en arm eller et ben og tro, man er fredet.

På denne måde kommer der et socialt element ind i legen, fordi man skal kommunikere for at kunne samle fire og opnå immunitet. Så snart den sårede er kommet inden for hospitalets mure, er han rask og løber tilbage på banen igen.

Denne leg er et godt eksempel på, at det kan være svært at have flere ting i hovedet på én gang - både at undgå at blive fanget og samtidig at skulle finde tre andre, så man kan hjælpe.

17

markant guide

markant guide

markant guide

Døden på nethinden Det kan være svært at tage fat på den helt store snak, og derfor giver vi dig her et overblik over tv-serier, film og dokumentarer, der kan være med til at åbne markant markant snakken på en aften i klubben.

guide

guide

DR1: “Du skal dø”

markant guide

markant guide

En serie på fem afsnit hvor vi følger Anders Lund Madsen i hans jagt på at finde ud af, hvad der sker med kroppen, efter vi dør. I udsendelserne er vi med ham på hospice, hvor vi blandt andet møder Søren, der har testamenteret sin krop til videnskaben, og får samtidig en introduktion til hvorledes det foregår. Programmet har generelt en videnskabelig tilgang til døden, og til hvordan den påvirker menneskekroppen.

DR2: “Livet efter livet” Mikkel Munch-Fals går på opdagelse ud i spændet mellem liv og død for at udforske den død, han frygter. I tv-serien møder han mennesker, der har været så tæt på at dø, at de rent faktisk har været døde. Og måske er der slet ikke noget at frygte, når alt kommer til alt?

DR1: ”Sømanden og Juristen – historier fra et hospice” I denne dokumentar arbejder Anders Agger i 6 uger på et hospice i Hvide Sande. Her møder han juristen, der må lade sig indlægge på hospice, velvidende at han ikke kommer hjem igen. Hans reaktion er at lukke ned for de gamle omgivelser. Agger bevæger sig her ind i det levede liv, som det træder frem, når man ligger på dødslejet, og livet er ved at rinde ud. ”Med døden til følge”

Stempelkaffen er brygget, radiatoren er tændt, og sneen falder langsomt ned uden for vinduet. Der er lagt op til hyggesnak. Men emnet er valgt på forhånd, vi er nemlig mødtes til en snak om døden. Dette er i sig selv grænseoverskridende – især da vi bevæger os ind på snakken om vores egne begravelser. Men efterhånden som snakken kommer i gang, bliver det mere meningsfyldt og mindre ubehageligt.

En start kan være at snakke om generelle traditioner, så det ikke kommer for tæt på. Vi kom i tanke om følgende – der findes sikkert mange flere: • At tænde lys • Åbne et vindue • Synge folk ud • Tage sort tøj på • Blomster • Trøsteord på buketter • Bårebuketter • Dødsannoncer • At kaste blomster ned i graven

Denne dokumentar går tæt på en retssag i det danske retsvæsen. Eva Mulvad tager os med om bag paragraffer og straffe, og vi møder her den sigtede. En mand der har slået sin bedste ven ihjel med et samuraisværd – var det et uheld eller en bevidst handling?

Vidste du?

Belgien blev i februar 2014 det første land i verden, der har lovliggjort aktiv dødshjælp til børn. Landet har i forvejen tilladt aktiv dødshjælp for voksne siden 2002, men lovændringen gør nu, at børn (under 18 år) kan gøre brug af det.

Til deba t i klubbe n

Barnet skal selv have udtrykt ønske om aktiv dødshjælp, og uafhængige eksperter skal bekræfte, at barnet har forstået både begrebet død og aktiv dødshjælp. Forældrene skal være enige, og barnet skal lide af en alvorlig og uhelbredelig sygdom, have alvorlige smerter og døden være uundgåelig.

Hvad er din holdning til aktiv dødshjælp?

18

En snak om døde

markant guide

• Personlig tale – som regel holdt af præsten • Musik af en art, orgel, solo, instrumental • At familien bærer kisten ud • Mindesammenkomst eller gravøl efter begravelsen • Stilheden • Flaget på halv • Gravsten

De fleste DR-programmer kan findes på DR’s hjemmeside. “Med døden til følge” kan ses på filmstriben.dk. ‘Livet efter livet’ og ‘Sømanden og Juristen’ kan desuden downloades som podcast via iTunes.

”Mit ønskescenarie ville være, at der kom sindssygt mange mennesker til min begravelse” ”Der skulle være musik i kirken, som jeg godt kan lide. Det bliver for standard kirkeagtigt med orgelmusik”

”Er det mig, der skal synes, min begravelse er nice, eller er det mine pårørende?”

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

”Man vil jo gerne have, at folk er triste og savner én, men samtidig vil man gerne have, at ”Jeg forestiller mig, at jeg folk er glade for, at man har været her, og atmarkant det skal brændes og begraves markant ikke bare er tårer det hele” under et træ” guide guide ”Man tier det ofte ihjel, fordi man tænker, at det først er om lang tid, men man ved jo ikke, om man bliver kørt ned i morgen. Så er der ikke planlagt noget.”

”Det kan være meget rart at vide, hvad andre har tænkt, fordi så kan man tage hensyn til det og lave en begravelse, som de ville have syntes om”

markant guide

markant guide ”Jeg ville helt sikkert planlægge min egen begravelse forinden, så mine pårørende ikke skal stå med det. Og så jeg kan være sikker på, at det er min begravelse og ikke det, mine pårørende synes”

”Skal jeg så ringe hjem til mor og far i dag og sige, at jeg gerne vil i en kiste?”

”Ej, nu hvor vi sidder og snakker om det, får man egentlig gode idéer til, hvordan man gerne vil have sin egen begravelse”

Tanker om traditioner Kathrine: Den mærkeligste tradition herhjemme, som egentlig ikke giver nogen mening for mig, det er den med, at man skal have sort tøj på til begravelsen. Jeg synes, det er at lave en endnu mere sørgelig stemning, end der er i forvejen, fordi jeg forbinder sort med lukkethed og en dyster stemning. Det er selvfølgelig et symbol på, at man er i sorg, men det er jo tydeligt i forvejen. Jeg er lidt modstander af, at der absolut skal være en tung stemning til begravelser. Dermed ikke sagt at det skal afskaffes, men man behøves måske ikke forstærke følelsen af tristhed. Men samtidig er det måske også et tegn på respekt, at man møder op i sort tøj i sympati med de pårørende.

Johanne: Jeg synes, den mærkeligste tradition er den med at åbne vinduet i det rum, hvor den døde ligger, så sjælen kan flyve ud. For mig minder det lidt om at banke under bordet, og det er på en måde et udtryk for overtro – jeg regner med, at sjælen ikke bremses af et vindue.

Jeg tror, jeg ser det som en lidt overpædagogisk måde at forholde sig til den døde på. Men at det samtidig er et udtryk for håb om at leve videre, og at der er noget mere end kroppen. Og så tror jeg, det er en god måde at forklare døden på for børn i stil med, ”så kan mormor flyve ud gennem vinduet”.

Efter snakken om død og begravelse sidder vi med en følelse af, at det ikke er så ubehageligt at snakke om, som vi troede. Det var på sin vis rart at få vendt med hinanden og sig selv, og vi føler på en måde, at vi kender hinanden lidt bedre. Det kan være ganske godt at tage mod til sig og åbne snakken, da det er noget, alle skal forholde sig til på et tidspunkt og hvorfor ikke gøre det nu?

19

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

10 gode råd til den svære snak Du kender det godt. Følelsen af et sug i maven og en dæmper, der bliver lagt på stemningen. Følelsen af gerne at ville sige noget, men ikke ville sige for meget – eller sige noget, der er ufølsomt. Her er 10 gode råd skrevet af unge fra organisatiomarkant markant nen ”Børn, Unge & Sorg”, der hjælper dig på vej til, hvad du kan sige og gøre, når din ven fortæller om en nær, der er død.

guide

guide

1) Vær der. Vær sammen med din ven og lyt – også selvom det er ubehageligt.

markant

Ofte er der intet, der er sammenligneligt med tabet.

markant

guide guide 2) Lad aldrig som ingenting – der er ikke noget 7) Hjælp din ven til at have et fristed, hvor rigtigt tidspunkt at spørge på, så du må kaste sorgen ikke fylder – fx en sportsgren, ungdomsdig ud i det. klub, fest osv.

3) Bliv ved med at spørge. Spørg også ind til, hvordan din ven har det, med dét, vedkommende fortæller – ikke kun om det, der er sket.

4) Sig, at det er okay, hvis din ven siger fra, når han eller hun ikke vil tale om det – vær opsøgende alligevel, og lad dig ikke slå ud af et nej. Spørg i stedet, om der er et andet tidspunkt, der passer bedre.

5) Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det – hvis din ven kommer til at græde, er det fordi, han eller hun allerede er ked af det.

6) Du behøver ikke at kunne forstå din vens situation fuldstændigt. Din ven forventer ikke, at du kan løse hans problemer, så lad være med at forsøge at vise, hvor godt du forstår det via eksempler, som måske kan såre din ven.

8) Vis, at du tænker på din ven – også i længere tid efter tabet. Send en sms, send blomster og gå med til begravelsen. Tilbyd hjælp med praktiske ting.

9) Det er vigtigt, at du fortæller din ven, hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet. Fortæl om hvilke følelser og tanker du får, samtidig med at din ven fortæller - det kan måske hjælpe med at gøre situationen mindre ubehagelig at italesætte den.

10) Din ven er stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger – selvom de måske virker banale i forhold din vens situation.

Kilde: ”Børn, Unge & Sorg”: 16 gode råd fra unge, der har mistet & hospitalspræst Grethe Jørgensen

Har du gjort dig tanker om døden?

Hvordan skal din sten se ud?

Vil du i kiste eller i urne?

Hvilke sange skal der synges eller spilles til din begravelse – Nick Cave, Tina Dickow, Kim Larsen?

Hvor ender du, nå du er død?

Har du taget stilling til organdonation?

Ved du hvem, der skal arve dine smykker?

Hvad skal der stå på din gravsten?

Hvil i fred.

Tak for alt.

Du vil altid være savnet.

Hvad skal du nå, inden du dør?

Frygter du døden?

Hvordan forestiller du dig din begravelse?

Skal du i de ukendtes grav?

Vil du lave et testamente?

20

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Hvordan forstår børn døden – og hvordan tackler man snakken med børnene om døden?

markant markant guide Børn forstår døden forskelligt alt efter hvilket alderstrin de er på. Her får du et hurtigt overblik over hvordanguide børn forholder sig til døden og hvordan du kan forholde dig til børn, der har mistet.

Fra 3-6 år Barnet kan her, via sin egocentriske opfattelse, forstå døden som noget, der kan være forskyldt af barnet. Det er derfor vigtigt for at rette eventuelle misforståelser at gøre det klart for barnet, at der ikke er noget, barnet kunne have gjort anderledes, der kunne have indvirket på en nær persons sygdom og død.

Det er vigtigt ikke at omskrive billedet af døden til noget børn bedre kan forstå – fx at døden er som at falde i søvn, da det kan gøre barnet bange for at lægge sig til at sove. Det bedste at gøre er at tale om døden som noget, der gør, at kroppen ikke længere kan fungere. Og ofte kan det være nødvendigt at forklare flere gange.

Gentagelser kan være et nyttigt pædagogisk redskab.

Fra 7-12 år Fra 13 og op (teenagere) markant markant guide Fra 7-års-alderen og op forstår børn dødensguide Teenagere forstår, at døden er uigenkaldelig, permanens, men det kan samtidig være svært irreversibel og universal, og de kan have mange for dem at forstå abstrakte emner. De er ekseksistentielle og spirituelle overvejelser. De kan tremt følsomme over for ting, der gør dem anopleves som meget selvreferende i forhold til derledes end deres kammerater, og derfor kan hvordan, den pårørendes død vil påvirke dem. det være svært at være barnet med en døende Her kan det være en hjælp at vise en støtte forælder. Man skal også være opmærksom på, og – hvis man er tæt på dem – sørge for, at de at børn i denne alder spekulerer på, hvad der ikke overlades til for megen selvstændighed sker efter døden, og at angsten for døden er efter en pårørendes død. Selvom man agerer stor – især omkring sengetid. voksent, er man det ikke nødvendigvis indeni – og slet ikke når én tæt på dør.

Op imod 12-års-alderen er børnene mere i stand til at beherske deres angst – men det Teenagere kan også i disse situationer udvikle kan ændre sig, alt efter om barnet har oplevet en risikoadfærd som misbrug eller kriminalitet. dødsfald i familien eller ej.

Fra 15 år og op vil sorgen være sammenlignelig med en voksens. Dog skal man ikke underkende, at teenageren vil være ved at frigøre sig fra forældrene i denne periode – derfor kan sorgen være særlig svær at tackle for den unge.

Generelt er fornægtelse af dødsfaldet ikke unormalt og alt fra chok til gråd og også upåvirkethed er normalt – tabet tackles forskelligt.

Børn kan udvise reaktioner på dødsfald – også i lang tid efter. Disse kan blandt andet være: • At bide negle, pille, slå, sparke • At være bange for mørke eller at være hjemmefra • At have mareridt eller problemer med at falde i søvn • At være irritable eller opmærksomhedskrævende • At være pylrede • At have problemer med at spise eller have ondt i maven • At have svært ved at koncentrere sig Kilde: OUH.dk – ”Palliltiv indsats – børns forståelse af døden” & www.cancer.dk; ”Når forældre dør”

For mere info kan du blandt andet tjekke Odense Universitetshospitals hjemmeside OUH.dk, hvor der er en længere vejledning til, hvordan børn opfatter døden.

21

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Andagt

markant markant Af Morten Hougaard Sørensen guide guide Da han var barn, mistede sangeren Kaka én, som han holdt meget af. Hun døde pludseligt, og sorgen over tabet var hård ved ham. Allerede som lille dreng blev han pludselig nødt til at tænke over ret svære spørgesmål. Han synger om de markant markant spørgsmål i sin sang ”En sidste sang” fra 2013.

guide

guide

Et af spørgsmålene lyder sådan her: ”Hvorfor overhovedet leve videre, hvis det er lige meget, hvad du gør, ingen ved, hvornår det sker, du kan være den bedste på jord og stadig gå herfra før tiden den er...”

om i sin sang. Han giver ikke kun op. Det lyder sådan her: ”Hvornår gik det hele galt? Hvornår blev håbet stoppet? Find kampgejsten tilbage!

Ildsjælen indeni må aldrig droppes!”

Kaka synger om, at det er uretfærdigt, at gode mennesker dør for tidligt. Hvorfor skal vi så overhovedet leve videre? Hvorfor skal vi ikke bare være ligeglade med, hvad vi gør? Og han har helt ret i, at det er uretfærdigt. At vi overhovedet skal dø kan virke fuldstændigt bizart uretfærdigt. Det risler ned af ryggen på os, når vi tænker på det. Når vi så oveni købet oplever, at gode mennesker dør for tidligt, ja så tager det modet fra os. Vi rammes af tvivl og mismod og giver lidt op. Det var det Kaka oplevede, da han var dreng. Og jeg tror mange andre har oplevet det samme som han.

Hvad mener han med ”ildsjælen indeni”? Jeg ved det ikke, men det får mig til at tænke på noget, som Søren Kierkegaard skrev. Han skrev at ”troen forventer sejr”. Ikke forstået som ”succes” eller at livet er bliver nemt, når man tror. Slet ikke. Nej, troen forventer sejr – midt i det brutale og umiddelbart håbløse. Som en sømand, der har mistet sit kompas langt ude på havet og ikke ved, hvilken retning land ligger i, og bølgerne slår ind over ham. På trods af det, kan sømanden stadig navigere efter stjernene på nattehimlen. Sådan er troen, skriver Kierkegaard. Troen forventer sejr – på trods af det uretfærdige og barske.

Det er et vilkår ved livet, at vi skal miste hinanden. Det er brutalt og ikke til forstå. Alligevel bliver vi nødt til at acceptere det. På en eller anden måde skal vi stifte fred med det. Erkende det. Det er svært. Men det synger Kaka også

Det, som Kaka synger om ”ildsjælen indeni”, kan for mig at se godt være tro. For selv om smerten og sorgen stadig er der, og sel om endda stjernerne på himlen er væk bag skyer, så bryder den sætning pludselig frem midt i

sangen...det bliver et vendepunkt. Er det ikke det, Kierkegaard mener? Troens forventning om sejr på trods? Noget i ham gør oprør imod, at sorg er ved at kvæle ham. Ildsjælen indeni blusser op. I musikvideoen til sangen er det tydeligt, at der her sker et vendepunkt... en slags forsoning med tabet. Livsmodet vender tilbage.

For troen forventer sejr på trods af døden.

Kaka: En sidste sang [Omkvæd:] Syng mig en sidste sang før du er væk herfra De si'r at de go'e dør unge Vi ved ik' om tiden er snart De prøver at sige til dig De prøver at komme ind til dig De prøver ihærdigt men lige meget hvad er det som om det ik' nytter De prøver at vise dig at livet går videre men det er så svært at forstå så hvorfor overhovedet leve videre hvis det er ligemeget hvad du gør ingen ved, hvornår det sker du kan være den bedste på Jord og stadig gå herfra før tiden den er

22

[Omkvæd x 2] Kigger mod himlen og lader blikket følge stjernevrimlen Mon du er oppe der blandt alle dem på nattescenen?

Du husker mig på, at man skal elske tiden mens man er her observere hvad der sker og ikke dvæle ved gråvejr og selv når skyerne hænger tungt og pungen føles tom og det føles som om det hele er slut ved vi mon når lyset brænder ud?

Dengang at man var barn og livet synes så langt før regler og planer og tabte drømme gjorde dagligdagen ond, lang Hvornår gik det hele galt?

Hvornår blev håbet stoppet?

Find kampgejsten tilbage!

Ildsjælen indeni må aldrig droppes!

[Omkvæd x 2] 2013

[Omkvæd x 2] og når regnen slår mod ruden så er det at det sker at man husker og man mindes alting som det plejed' at vær'

Kaka udgav "En sidste sang" i 2013. Find musikvideoen på Youtube.

Klumme Af Lars Andreassen

Dødskursus eller plejehjem Vi skal blive bedre til at dø. Vi skal stadig kun dø en gang, det skal der ikke laves om på. Men når så vi dør, skal det virkelig gøres ordentligt.

Og for at dø ordentligt, må man have levet virkelig ordentligt. Døden skulle jo nødig blive sådan en let forkrampet og uværdig seance.

Vi skal efterlade vores efterladte med et godt sidstehåndsindtryk.

Hovedpersonen i en af mine yndlingsbøger er elendig til at dø. Mia hedder hun og er omkring 93 år gammel. Hun lever i 2095, og forskningen i livsforlængende behandlinger er så fremskreden, at man er i stand til at holde folk i live for evigt. Men det er dyre behandlinger, så kun de allermest velstillede og godt forsikrede har adgang til dem. Mia keder sig og er træt af at gå til begravelser, og hun er træt af at gå til kontrolbesøg hos lægerne. Behandlingerne overvåges nøje, og Mia må konstant måle og rapportere status på sine kropsfunktioner. Og der kan naturligvis ikke blive tale om udskejelser, som på den ene eller anden måde kan bringe behandlingerne i fare.

Det er som et fængsel for den meget erfarne kvinde, der efter adskillige blodrensninger og nervestimulerende bade er vital som en 20-årig, og hun kapper alle de digitale bånd og sonder og stikker af. Hendes flugt er selvfølgelig forbundet med livsfare, for sæt nu nogle af behandlingerne eller medicinen viser sig at have bivirkninger. Men det er netop det uforudsigelige, der gør hendes rejse spændende og inciterende. Hun er så gammel, at hun virkelig forstår at nyde hvert eneste øjeblik og tiden imellem dem.

Evig ulighed Uden for de gamle menneskers selvvalgte isolation oplever hun en helt anden verden, hvor de unge kæmper om en plads i tilværelsen. De ældste generationers heldigst stillede sidder på alt. Alt af økonomisk værdi er akkumuleret hos dem. Markederne er monopoliserede, og omfordelingen finder sted i et totalt lukket kredsløb.

Husene, sommerhusene, lejlighederne til de rekreative weekender i storbyernes kulturliv tilhører den første generation af evigt levende.

Økonomien er deres, kontanter afskaffet, og uden bankforbindelser er der ikke adgang til de attraktive boliger og uden fast adresse ingen bankforbindelse. De yngre generationer må begynde forfra med tuskhandel og sorte kontanter. Denne gang er der ikke et wilderness, en prærie, der skal tæmmes, men der er masser af nedlagte fabrikshaller, forfaldne indkøbscentre og kontordomiciler for de unge nomader, BZ’ere og ny-religiøse bevægelser.

Bogen hedder ”Hellig Ild”, og forfatteren, Bruce Sterling, har, som han har for vane, blæst nogle træk ved nutiden op og projiceret dem frem i tiden, hvor Mia havde glemt at spørge sig selv om, hvad det var hun skulle i fremtiden, og hvad det var, hun ikke nåede – eller kunne have nået – i fortiden.

Endnu kan vi ikke leve evigt, men det skal nok komme. Der er ligefrem en verdensomspændende bevægelse, transhumanismen, som arbejder målrettet på projektet. De ønsker at overskride enhver biologisk begrænsning i livet – inklusive døden. De kalder projektet frigørende. Den amerikanske samfundsforsker, Francis Fukuyama, kalder det verdens farligste idé, fordi en evig generation vil vende op og ned på vores grundfæstede idéer om lighed.

Endnu kan vi ikke leve evigt, men det skal nok komme.

Og vi andre svæver et sted midt i mellem, men tager vel imod den næste livsforlængende behandling lægerne tilbyder? Men glemmer vi ikke at spørge os selv om, hvad det er for en TVserie, vi absolut skal se færdig på plejehjemmet inden, vi forlader planeten. For det er jo det, vi gør. Ser TV. Kræfterne tager af og slipper op, mens de tager til hos vores børn og børnebørn.

Og de skal da også have en tur i karussellen.

Det var vel egentlig derfor, vi fik dem. Var det ikke? For deres egen skyld.

Vi vil ikke se den, døden, men den er en god begyndelse. Når den er nærværende, lærer vi at leve livet på den måde, som vi absolut vil leve det. Samtidig må vi forberede os på at give plads og lade nye komme til. Livet skal være et dødskursus og ikke et plejehjem.

Lars Andreassen er højskolelærer på Egå Ungdoms-Højskole, hvor han underviser i politiske, filosofiske og psykologiske emner.

Sammen med delvist ligesindede driver han bloggen vidanserforlidt.dk

23

24

Tid til tanker p책 KFUM og KFUK's events. Fotos af Rasmus Mikkelsen og Daniel Langgaard m.fl.

Markant har i dette nummer spurgt et medlem af Hovedbestyrelsen, om der i KFUM og KFUK er plads til døden, om vi som forening kan håndtere døden, og om den måde, vi nu håndterer og forkynder døden på, er god nok.

Det kræver TID • TANKE TALE og TRO Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Gitte Berle Det kan være svært at tale om døden uden at have haft konkrete oplevelser med den. Uden erfaringer med hvad døden gør ved de levende, og hvordan det for eksempel føles at miste en nær eller være pårørende til én, der mister. Det kan være svært at tale om døden, når man ikke ved, hvad døden gør ved de døde, og hvordan det for eksempel er at dø, eller hvad der sker, når man er død.

Derfor kræver dét at tale om døden tænkepauser. Det kræver tid, tanke, tale og tro. Det kræver, at man giver sig selv tid til tanke, at man giver hinanden tid til tale, og at man hver for sig og sammen i et fællesskab kan forsøge at finde svar, ro og hjælp i troen på Gud. Så spørgsmålet omkring døden, og om vi i KFUM og KFUK giver plads til døden, handler i mine øjne mest af alt om tid og nærvær generelt. Om vi faktisk giver tid, tanke, tale og tro til det, der for den enkelte, for fællesskabet, for foreningen er relevant. Er det relevant at tale om døden? Er det relevant at give plads til døden og alle de tanker, følelser og oplevelser, der måtte være forbundet hertil? Er det relevant, at HB skriver, om de synes, der er plads til døden i KFUM og KFUK?

Synes du, at der er plads til døden i det KFUM og KFUK, du kommer i? Har du nogle venner, voksne, unge, børn, nære eller fremmede nogle bekendte i KFUM og KFUK, som du kan tale om døden med? Er det i øvrigt et behov for dig at kunne tale om døden med andre?

Befinder du dig i et fællesskab i KFUM og KFUK, hvor der er plads til tid, tale og tro? Synes du, at KFUM og KFUK har en styrke i at være en kristen organisation i forhold til det at tale om døden? Og skal vi udnytte denne fordel mere end vi gør?

Jeg synes, at KFUM og KFUK har en styrke i det kristne fællesskab og den kristne tro. Jeg mener, at vi skal bruge denne styrke aktivt i mødet og nærværet med hinanden. Måske er det mere den enkeltes opgave, ansvar og mulighed, end det er hele foreningens, at bruge troen til at forsøge at finde svar, ro og hjælp i troen på Gud, når man støder på svære situationer eller spørgsmål. For når et ungt medlem pludseligt mister sin far og ikke aner gode råd, mister livsmod, taber gejst, bliver sorgrig og måske får svært ved at være sammen med andre jævnaldrende, så er det efter min mening utroligt relevant, at de i foreningen, der står dette medlem nært, giver sig selv en tænkepause og bruger deres tro og/eller deres fællesskab

i KFUM og KFUK for at kunne give denne pige eller dreng ro, styrke og kærlighed gennem tid til tanke, tale og tro.

Jeg synes, vi har en styrke i, at vi bygger på gamle traditioner, og at de fleste af vores medlemmer har rigtig gode, nære og dybe relationer i foreningen. Disse dybe og særlige bånd gør efter min mening arbejdet med at give plads til døden endnu mere relevant. Så når en frivillig i ungdomsårene udvikler dødsangst eller invaliderende selvmordstrang, og ikke kan forstå sig på livet og/eller døden, skal denne unge vide, at han eller hun kan gå til Gud og søge svar, ro og hjælp der. Og hvis det ikke hjælper, eller hvis denne unge frivillige har brug for en mere menneskelig støtte, så skal hun vide, at der i KFUM og KFUK er tid og plads til netop de svære tanker, følelser og oplevelser, livet måtte byde på.

Gittes ansvarsområder i Hovedbestyrelsen er internationalt, DUF og Samrådet

Venlig hilsen Gitte Berle Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark

25

En god mavefornemmelse Søndag den 9. marts bliver der tryk på dørklokkerne rundt omkring i landet, når folkekirkens nødhjælp ringer på med årets sogneindsamling. Markant har mødt en af de lokale frontløbere, Niels Peder Bjærre, der for nylig har været i Etiopien, destinationen for årets indsamling.

Makida og de to mindste børn. De 5 andre er i skole og manden i marken. De har fået såsæd, bistader og geder via støtte fra Folkekirkens Nødhjælp.

26

Niels Peder Bjærre er udover at være indsamlingsleder ved sogneindsamlingen også frivillige i den lokale KFUM og KFUK i Kjellerup, hvor han har været aktiv i mange år.

Det handler om at støtte, hvor man kan, så ingen skal se sit barn dø

Af Henrik B. Videbæk Michael Jackson, Tina Turner og Bob Dylan gjorde i 1984 med sangen ”We are the world” fælles kor til et amerikansk indsamlingsshow.

På det anden side af Atlanten havde Bob Geldorf kort tid for inden selskab af toppen af den britiske top til indspilningen af sangen ”Do they know it’s Christmas time at all”. Sangene blev spillet, mens billeder af udspilede maver fra hungersnødskatastrofen i Etiopien blev vist.

Sogneindsamling Den 9. marts holder Folkekirkens Nødhjælpe sogneindsamling for 15. gang.

Støtten går i år til Etiopien, hor Folkekirkens Nødhjælp yder en langsigtet indsats i kampen mod sult blandt verdens fattigste.

Du kan melde dig som indsamler på www.nodhjaelp.dk/blivindsamler På de 2-3 timer indsamlingen tager, kan du typisk indsamle ca. 1000 kr.

I Danmark var Niels Peder Bjærre ved samme lejlighed rundt med indsamlingsbøssen for første gang, og det blev langt fra sidste. Mange indsamlinger for både folkekirkens nødhjælp og røde kors er fulgt siden hen med ønsket om at bekæmpe sult - særligt for børnenes skyld.

“Det handler om at støtte, hvor man kan, så ingen skal se sit barn dø,” forklarer Niels Peder Bjærre.

Etiopien i dag Under katastrofen i 1984-1985 anslår man, at op mod 1 mio. mennesker mistede livet. Her 30 år efter den store sultkatastrofe sætter Folkekirkens Nødhjælp igen fokus på Etiopien.

Niels Peder Bjærre er indsamlingsleder i Kjellerup og var i november måned på en studietur i det østafrikanske land for at se på noget af det arbejde årets, indsamling går til. På turen mødte han mange familier, der har fået hjælp til at stå imod tørken.

“I byen Jibri, som vi nåede efter 120 km. ad hullede jordveje, besøgte vi et vandprojekt, som var blevet indviet sidste år. Det hjælper 850 husstande fra tre landsbyer, som nu kan hente rent vand og vaske tøj. Over 5.000 mennesker mangler ikke mere vand, når der kommer tørke, og børnene bliver længere ikke smittet af vandbårne sygdomme fra floden, som kvægene drikker af – sygdomme, der før medførte diarré, og kunne ende med døden,” fortæller Niels Peder Bjærre.

Den sidste alvorlige tørke ligger fire år tilbage, og for nogen har udviklingen siden da være stor.

Niels Peder Bjærre mødte blandt andre Makida, der er mor til syv: “Makida fortalte, at hun efter sidste tørke havde fået 4 geder, 2 bistader og såsæd. Hun havde i år haft en god høst og

kunne sælge honning, gedekid og korn, så der blev råd til skoleuniform og skriveredskaber og mad til, at de i dag kan spise 2 gange om dagen.”

Udviklingen skal op i fart Også i det store billede er Etiopien godt på vej.

Landet har en økonomisk vækst på 11 % om året, hvilket særligt skyldes investeringer på landbrugsområdet, hvor nye dyrkningsmetoder, bedre gødning og retten til jordbesiddelse har sikret, at bønderne bedre kan regne med årets afgrøder. Samtidig er andelen af ekstremt fattige gået fra 49,5 % i 1995 til knap 30 % i 2010. Andelen af folk, der sulter, er ligeledes nedadgående og er nede på 21 %. Men for Niels Peder Bjærre og folkekirkens nødhjælp skal den gode udvikling op i fart, så man undgår nye katastrofer.

“Deres frygt er, at der kommer tørke igen snart, da klimaforandringerne har gjort, at regnen falder forkert - sommetider udebliver den i mange måneder,” forklarer Niels Peder Bjærre.

Folkekirkens Nødhjælp har flere steder lavet planteskoler, så de nu kan give de fattige mere tørkeresistente og proteinrige afgrøder såsom Quinoa og Amaranth. Mange af projekterne i Etiopien handler om hjælp til selvhjælp.

En vigtig søndag Niels Peder Bjærre har her, fjernt fra etiopiske himmelstrøg, store forventninger til årets indsamling, som han håber sætter rekorder i alle sogne.

“Det er vigtigt, at vi får endnu flere til at være indsamlere, så vi kan give håb til endnu flere fattige og HIV-smittede. Indsamlingen giver en god mavefornemmelse både for dem og for os,” slutter Niels Peder Bjærre. Årets indsamling er samtidig muligheden for at hjælpe til at nå målet om at halvere omfanget af fattigdom og sult i verden. Målet er et af 2015-målene, som verdens ledere gav hinanden håndslag på i år 2000, 15 år efter velgørenhedssangene fik deres debut, og 15 år før vi forhåbentlig kan fejre, at de er nået.

Læs mere om 2015-målene, og hvor langt vi er nået på www.2015.dk

27

28

Billederne er taget af Julie Fischer-Nielsen på Haslev Kirkegård og Ringsted Fælleskrematorium

29

Kristendommen er min værktøjskasse, når jeg taler om døden

30

Han kan ikke redde liv eller kurere patienter. Derimod kan sygehuspræsten Troels Laursen lytte, dele bekymringer og dermed gøre det lidt lettere for en døende at holde ud.

Af Jesper Hejlskov Thomsen Det kan være svært at tale om døden, og hvad er det lige, man siger til en person, der er døende og ikke har lang tid tilbage. For Troels Lausen er situationer som disse en del af jobbeskrivelsen som sygehuspræst. Han taler med de døende og deres pårørende.

– Det er ikke for at finde en løsning, men det er et forsøg på at holde ud, når tingene ikke vil. De folk, jeg snakker med, bliver ikke raske.

Selvfølgelig kan der ske mirakler, og nogle patienter kan også leve længere, end lægerne har forusagt, men de fleste bliver ikke raske, siger Troels Laursen.

Kan ikke hjælpe med noget som helst På et sygehus der er fyldt med læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, der alle sammen hjælper de syge med behandling og lindring, kan en præst måske falde udenfor.

Men Troels Laursen mener, han som præst kan noget, de andre ikke kan.

– Jeg plejer at sige, at de andre i huset hjælper problemer. De kan gøre og løse en masse. Det kan jeg ikke, men jeg kan være med til at bære byrder.

I samtalen med de døende oplever han ofte, at ritualer kan være en hjælp. Derfor benytter han ofte de kirkelige ritualer.

– Vi beder en bøn, holder altergang eller synger en salme. Vi låner nogle andre ord end vores egne i en svær situation.

Præstens værktøjskasse Imens det øvrige personale på sygehuset bruger medicin og hjælpemidler i deres arbejde, så er det blandt andet bibelen og dens fortællinger, Troels Laursen hiver frem, når tilværelsen gør ondt.

Det er ikke for at finde en løsning, men det er et forsøg på at holde ud – Jeg prøver at finde nogle billeder, hvor de kan genkende sig selv. Hvis der er nogen, der har svært ved at være i uroen og smerten, så kan vi snakke om kristus, der også selv har oplevet den situation. Det kan være en provokation for nogen, men en trøst for andre, siger Troels Laursen.

Det er også Troels Laursens opgave at formidle kontakt til andre trossamfund, hvis en patient ønsker det.

Skriver ikke i journalen Som præst på et sygehus er Troels Laursen den eneste af medarbejderne, der ikke skriver i journalen efter at have talt med patienterne.

De skal ikke stå til regnskab, for det de siger, og det bliver mellem præsten og den syge. Det kan for mange være en lettelse og er ofte med til at lukke op for nogle ting, der ellers ikke bliver vendt med personalet.

– Jeg deler ikke alle oplysninger med personalet, og for mig er min tavshedspligt vigtig. Jeg oplever, de føler, de bliver hørt på en anden måde, siger Troels Laursen.

Ingen missionsmark Selvom samtalerne med de døende på sygehuset kan ende med, at ikke-troende bliver overbevist og finder troen på kristendommen, så er det ikke meningen med jobbet.

– Jeg er ikke ude i noget missionsmæssigt, og vi behøver ikke blive enige. Jeg har også samtaler med folk fra andre trossamfund, og det er ikke min opgave at få dem over i folkekirken.

Troels Laursen er sygehuspræst på Sygehus Himmerland i Farsø. Derudover er han sognepræst i Ullits i Himmerland.

31

Rejsen begynder her Mød os på

Ferie for Alle i Herning 21. - 23. feb. 2014 Stand nr. G 5720

Kulturhistoriske rejser med dansk rejseleder 24/03 26/03 29/03 29/03 05/04 09/05 19/05 08/06 23/06 07/09 11/09 19/09 11/10

Israel Israel Israel Israel Israel Armenien Italien Israel Nordcypern Israel Tyskland Israel Israel

Pilgrimsvandring på Jesus Trail i Galilæa, 10 dage Højskoledage i Israel/Palæstina, 11 dage Pilgrimsrejse til Israel, 10 dage UDSOLGT Vandring på Jesus Trail, 10 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage I samarbejde med Mission Øst, 9 dage Toscana - for dig, der rejser alene, 6 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage En tidsrejse i historien - for dig, der rejser alene, 8 dage Israel/Palæstina, 8 dage Valfart til Hildegards Klostre, 8 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage Rejsen for teenagere og resten af familien, 8 dage

14.595 kr.

14.995 kr.

15.495 kr.

10.995 kr.

11.495 kr.

10.995 kr.

9.995 kr.

11.495 kr.

8.750 kr.

13.495 kr.

6.695 kr.

11.495 kr.

11.495 kr.

Kulturhistorisk rundrejse med engelsktalende guide på rejsemålet 08/06 07/09 14/09 12/10

Israel Israel Israel Israel

“Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers.

“Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers.

“Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers.

“Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers.

10.995 kr.

10.995 kr.

10.995 kr.

10.995 kr.

Rejser med engelsktalende guide på rejsemålet - KUN for kvinder 10/05 14/06 30/08 20/09

Spanien Spanien Spanien Spanien

Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra

HUSK

9.595 kr.

9.595 kr.

9.595 kr.

9.595 kr.

= Kristeligt Dagblad læserrejse

Vi arrangerer også gerne din rejse uden rejseleder, hvis du foretrækker denne rejseform. Find inspiration på www.unitasrejser.dk

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

Fredag:

Med fugtigt hår efter en tur i svømmehallen spiser jeg min tykmælk sammen med 90 andre.

En diskussion fra filosofi kører hen over bordet, mens jeg glæder mig til at sidde i kajakken på Langsøen om en time.

I eftermiddag skal vi spille jazz, og om 14 dage spiser jeg min morgenmad i Kenya.

FRILUFTSLIV med rejser til Norge, New Zealand, Canada KUNST med rejse til Kenya IDRÆT OG VANDSPORT med rejse til Andalusien MUSIK med rejser til Memphis/New Orleans og Chicago/Detroit, USA POLITIK med rejser til USA og Kina U-LAND med rejser til Indien, Uganda, Myanmar + 30 andre fag

Men lige nu skal jeg bare sidde her i morgensolen med min kaffe – ved siden af dig.

Forår 2014 21 uger fra 5. januar

Efterår 2014 18 uger fra 17. august

Forår 2015 21 uger fra 7. januar

Navne

Nye ansigter i Café K Café K i København har ansat to nye medarbejdere, Ea Catrine Christensen og Daniel Engsvang, til cafédrift og udvikling af nye tilbud.

Eas yndlingsaktivitet er at hoppe i vandpytter og ballondans. Ea har stort fokus på, at cafeen fortsat skal være et sted under udvikling:

Det er ekstremt vigtigt for mig, at Café K fortsat er en cafe i udvikling – hvor intet er umuligt, men jahatten er i fokus, siger hun. Ea har planer om, at der i Café K skal arbejdes med et mentorprojekt.

Du kan fange Ea på ea@cafek.dk Daniel er tosset med brætspil, en smule nørdet og en fuldstændig talentløs sanger, siger han selv.

Daniel har arbejdet som Giv-Et-År medarbejder hod FDF på Bycenter Rysensteen i København og vil nu prøve kræfter med KFUM og KFUK: Jeg glæder mig til at se, hvordan cafeen gør en forskel på en helt anderledes måde, end jeg måske kender fra FDF, fortæller Daniel.

Ny ungdomspræst i Aarhus Den 4. februar åbnede UngK officielt dørene på Nørre Allé i Aarhus. Lars Lindgrav Sörensen, 48 år, er ny ungdomspræst for hele Aarhus og i UngK, som KFUM og KFUK i distrikt Aarhus var med til at tage initiativ til.

Det nye kirkerum, som er hjertet i UngK, gør, at man kan lave nogle helt andre arrangementer, end man for eksempel kan i en middelalderkirke, fortæller Lars til Kirken i Østjyllands hjemmeside: Der bliver ikke gudstjeneste her i traditionel forstand – det skal ikke være en valgmenighed. UngK skal være eksperimenterende og nytænkende. Vi skal spørge: Hvad er kirke? Hvad er gudstjeneste?

Hvad kan der egentlig foregå i en kirke? Og vi skal sprænge rammerne for det. Lakmusprøven på det er, at hvis der ikke er nogen, der bliver forargede, så må vi se at komme i gang med at lave noget, der kan forarge nogen, siger Lars Lindgrav Sörensen og smiler.

Du kan fange Daniel på daniel@cafek.dk

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

34

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

Marts - maj 2014

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

NATIONALE ARRANGEMENTER TeenEvenT 14.-16. marts 2014 Tommerup Efterskole Derfor har du allerede meldt dig som frivillig: Weekenden byder på en masse spændende aktiviteter for både den eftertænksomme dreng, den sportslige pige, den musikalske unge og for alle dem, som synes, det er for fedt at stå med 500 unge og skråle ”giv os lyset tilbage”. www.kfum-kfuk.dk/teenevent Børnefestival 4.- 6. april 2014 Randers Derfor kommer du som frivillig: Festivalen, der afholdes hvert andet år, er det store sus for alle vores børnemedlemmer. En weekend fyldt med musik, sjov, hygge, natkasser, forkyndelse – og måske en masse nye venner. www.boernefestival.dk Aleneforælderkursus 16.-18. april 2014 Diakonhøjskolen i Aarhus Derfor skal du med: Vi skaber rum til sammenhold og fordybelse, med gode muligheder for at trække sig og kigge ind i sig selv. Det hele kulminerer i festaftenen torsdag, hvor der traditionen tro er en stemningsfyldt midnatsgudstjeneste.

ANDRE KURSER OG ARRANGEMENTER Grafisk facilitering 26. marts 2014 Aarhus (DUF) Derfor skal du med: Få en introduktion til tegneteknikker, der giver dig nye, farverige muligheder for dialog og engagement i projektgruppen, bestyrelsen eller blandt medlemmerne i din forening. www.duf.dk Fundraising – fra idé til handling 2. april, 7. maj og 4. juni 2014 Marselisborg Havnevej 46 D, Aarhus Derfor skal du med: Kurset giver dig en introduktion til fundraising og gennemgår forskellige cases og ansøgninger fra andre projekter. www.frivillighed.dk Sociale medier til rekruttering af frivillige 10. april 2014 Marselisborg Havnevej 46 D, Aarhus Derfor skal du med: Du lærer, hvad der virker, og hvordan sociale medier kan bruges til rekruttering af frivillige. I løbet af kurset arbejder du på din egen sociale mediestrategi, så du er klar til at gå i gang, når du kommer hjem fra kurset.

Åbent skriveværksted: Internationale projekter 20. maj 2014 DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Derfor skal du med: Er du ved at skrive en ansøgning til en af DUF´s internationale puljer, kæmper du med afrapporteringen, eller er du gået i stå med regnskabet?

Tag din computer under armen og kom til åbent skriveværksted, hvor rådgivere fra DUF´s internationale afdeling står klar til at hjælpe. www.duf.dk Kommunikationsnetværk: Giv nyt liv til organisationens blad 27. maj 2014, 10. december kl. 16-17, 5. november kl. 10-16 DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Derfor skal du med: Trænger jeres medlemsblad til en vitaminindsprøjtning, eller savner du inspiration til, hvordan I udvikler organisationens magasin?

DUF´s Kommunikationsnetværk inviterer til magasinværksted. www.duf.dk

www.frivillighed.dk

www.kfum-kfuk.dk/familie Volontørophold Efteråret 2014 Indien Derfor skal du med: For at få en oplevelse for livet! Vi søger volontører, som har lyst til at arbejde med børn i en helt anderledes kultur og religion, at komme tæt ind på en åben og spændende lokalbefolkning, og at arbejde tæt sammen med vores indiske partnere. Du ansøger om at komme af sted, og fristen er 20. april. www.kfum-kfuk.dk/indien

35

Superdøgn 2014

SMP ID-nr. 46678

Superdøgn 2014 bliver sjovt, hyggeligt og kommer helt sikkert til at sætte nogle tanker i gang. Der kommer til at være debat, god mad og underholdning, og så skal du også tage stilling – både til din næste, til dig selv og til din tro. Superdøgn er KFUM og KFUK’s tilbud til unge 16-30-årige, hvor du selv har mulighed for at være deltager. Du lærer nye mennesker at kende, har mulighed for at teste dine croquis-, musik- eller bageskills. Der vil naturligvis også være mulighed for at få græs under fodboldstøvlerne og søde sejre i Partners, Backgammon og Settlers i løbet af weekenden. Vi garanterer, at du kommer hjem med et underskud af søvn og et overskud af mindeværdige og anderledes, inspirerende oplevelser.

Program ‘TAG STILLING’ – oplevelse, udfordring, udflugt, indsigt Lørdag eftermiddag tager vi på tur. Ikke en normal gåtur, hvor natur og hverdagssnak er i centrum, men en udflugt hvor du bliver udfordret til at tage stilling! Hvem er du? Hvad tror du på? Hvor langt vil du gå?

‘Mission og omvendelse’ - Debatoplæg v. Mikkel Christoffersen Den nyuddannede præst Mikkel Christoffersen sætter mission på dagsordenen. Missionerer vi i KFUM og KFUK? Og kan man få andre til at tro på Gud blot ved hjælp af sine talegaver? Vi vil gennem oplæg fra hovedbestyrelsesmedlem Mikkel Christoffersen udfordre dig på begrebet mission. Hvad er din holdning til det, og er mission en selvfølgelig del af at være kristen? Glæd dig til oplægget og vær også gerne klar med dine tanker som indspark til debatten.

Praktiske informationer

Lørdag 11.30 Ankomst 12.00 Frokost 12.45 Rystesammen opgave 13.15 Mission og omvendelse - oplæg og debat 15.00 Kaffe 15.30 Eftermiddagsaktiviteter 17.00 Tag Stilling 19.45 Festmiddag og underholdning 22.00 Frihed eller frit valg: volley, fodbold, sang, hygge, snak, spil 00.00 Natmad

Søndag 8.30 Godmorgen 9.00 Gudstjeneste, brunch og god musik 11.00 Oprydning, rengøring 11.30 Farvel og tak

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

TID: 31. maj – 1. juni (Kristi Himmelfarts ferien) STED: Hestlund Efterskole · Skyggevej 21 · 7441 Bording (Midtjylland) PRIS: Cirka 275 kr.

TRANSPORT: Der arrangeres igen i år bustransport til og fra Aarhus. Hvis du har problemer med transporten til Midtjylland, er du meget velkommen til at kontakte Morten Ahle på tlf.: 42 23 08 41