Markant 1 2021

Tema: Magi World Council bliver en once-in-a-lifetimeoplevelse Move er for alvor skudt i gang

2245-2346

Hvem har magten i KFUM og KFUK?

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Vil du

være med til at lave Markant?

Så kontakt redaktionen: markant@kfum-kfuk.dk

#1 1 februar 2021

Mød redaktionen 2

MARKANT NR. 1 ÅRGANG 11 · FEBRUAR 2021 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

hvad vil du helst have magt over?

Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Lærke Staunstrup Kjær

KFUM og KFUK i Holstebro

Laura Haaning Sigh

KFUM og KFUK i Aarhus

Det kunne være fedt at have mere magt over mig selv sommetider. Når det engang imellem er lidt for fristende at blive siddende i sofaen og lave endnu en overspringshandling i stedet for få trænet eller læse det næste kapitel i studiets pensum, ville det være rart med magten over mig selv til at sige: “Få det nu gjort!”

Jeg ville absolut elske at have magt over vejret! Lange, varme sommerdage til en herlig strandtur. Klare, snefyldte dage i december, perfekte til en god omgang sneboldskrig. Når kaffekopperne er fyldte, og filmen startet, så vil regnen slå på ruderne, men når picnickurven er pakket, skal alle mørke skyer forsvinde. Det ville da være kanon!

Det er fristende at svare, at jeg helst vil have magten over sygdomme, så jeg kunne sørge for en corona-fri verden… Men det virker som et alt for stort og farligt ansvar, som jeg hellere må lade nogle andre om. Så jeg tror, at jeg vil have magten over spillekort. Tænk hvis man altid kunne bestemme, hvem der fik de bedste kort og på den måde sejre i ethvert kortspil – det gad jeg godt!

Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow A/S Oplag 4.800

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32

KFUM og KFUK i Vejle

KFUM og KFUK i Hurup Thy

Deadline Næste Markant udkommer start juni 2021. Deadline for annoncer og andet indhold er den 1. marts 2021.

Forside Laura Damgaard

Solvej Lynge

Karen Hertz Holm

Annoncer Kontakt Sara Amos Olsen på sao@kfum-kfuk.dk

Jeg vil allerhelst have magt over tiden. Tænk at have muligheden for at sætte tiden på pause i de bedste stjernestunder, at kunne trække tiden ud, når kalenderen er fuld booket eller at spole tiden frem, når man sidder i matematiktimen.

Jeg er en tidsoptimist, men med magt over tiden vil jeg kunne kalde mig en realist.

Landskontoret har åbent mandag-fredag kl. 10.00-12.30 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Kim Fredsted Nielsen kfn@kfum-kfuk.dk Formand Martin Hjelskov Thomsen martinthomsen@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

siden sidst

Af: Sara Amos Olsen Foto: Christian Blom-Bloch

World Council bliver en once-in-a-lifetime oplevelse Unge fra lokalforeninger i hele landet får mulighed for at deltage, når KFUM og KFUK i Danmark er værter for World Council 2022.

World Council 2022 fAfholdes

den 3-9. juli 2022 i Aarhus. fFå svar på hvilke frivillige opgaver, du kunne have lyst til at engagere dig i til World Council ved at tage testen ‘Hvilken frivillig persona er du?’ på World Council 2022’s hjemmeside.

Det er kun få danskere, der har haft muligheden for at være med på et YMCA World Council, men nu får alle chancen. Sommeren 2022 er KFUM og KFUK i Danmark nemlig vært for World YMCA’s generalforsamling. Men World Council bliver meget mere end store beslutninger, der skal træffes. Det bliver også en mulighed for at vise hele verden, hvad KFUM og KFUK er bedst til - hvordan vi er værter for verden, hvordan vi er drevet af engagerede frivillige, og hvordan vi bygger på en moderne kristendomsforståelse.

På Landsmødet løftede Gritt Rhinstrøm Kristensen og Christine Ravn Lund fra World Council-arbejdsgruppen sløret for, hvad lokalforeninger i hele landet kan forvente, når de sender unge afsted som deltagere i World Council.

Deltagerne får en oplevelse, som man kun får én gang i sit KFUM og KFUK-liv. World Council er et møde mellem unge fra hele verden, og det giver både nye venskaber på tværs af landene og ikke mindst mulighed for at lære af hinanden og få inspiration til nye aktiviteter i foreningen. 

fFølg

med backstage på Instagram. Hold dig orienteret om arbejdet med at få unge fra hele verden til Danmark på Instagram-profilen: Backstage_WoCo2022

Tip os Har du fede billeder fra et fedt event, så send en mail til vores kommunikationskonsulent på kommunikation@kfum-kfuk.dk

3

siden sidst

Af: Karen Louise Clausen Foto: Christian Blom-Bloch

Hjælp, vi savner sang til vores klubaften!

Kender I det, når man samles til Teenklub, Ten Sing eller andet, og fællessangen er “sparet” væk fra aftenens program? Måske ikke fordi I ikke har lyst, men fordi der ikke er nogen, der lige tager teten? Karen Louise fra Fællesklang giver gode råd til, hvordan du får fællessang på programmet, når foreningslivet åbner op igen.

Måske hænger det sammen med, at der ikke er nogen pianist, eller måske mangler I bare én, der tør at synge for. Uanset hvad grunden er, vil jeg nu give 5 gode råd til, hvordan I kan få flettet sang ind som en del af klubaftenen, så sangen ikke dør helt hen. Der opstår nemlig et helt særligt fællesskab, når man synger sammen, og det må ikke spares væk!

De 5 gode råd 1. Spørg ud i klubben, om der er en, der kan spille lidt klaver (eller guitar), evt. bare til husbehov 2. Vælg i starten sange, som folk (og især pianisten) er trygge ved 3. Giv pianisten tid til forberedelse 4. Find én til at synge for - især hvis ikke man har en pianist 5. Gør fællessang til en fast del af aftenens program, for eksempel før eller efter andagten, så I ikke skal tage stilling til, om I skal synge

4

Tips og tricks til fællessang fra Karen Louise Clausen – frivillig korleder i KFUM og KFUK’s ungdomskor ‘Fællesklang’.

Måske kender du hende fra forårets Live Fællessang-aftener på KFUM og KFUK’s Facebook-side.

siden sidst

Gode råd til pianisten Som ny pianist (eller guitarist) vil der naturligvis opstå fejl, men det er ubetydeligt, for folk kan sagtens fortsætte på sangen, selvom man kludrer lidt rundt. Måske du kan hoppe ind undervejs, og ellers hopper du bare med på næste vers.

Fællessangen foregår på DINE præmisser. Hvis du ikke har så stort et repertoire endnu, og de ønsker en sang, du ikke kan spille, så kan du enten foreslå en anden sang eller sige, at de må synge uden klaver denne gang. Ellers kan du foreslå at øve den til næste gang. Det er altid i orden at melde ud, at du gerne vil vide, hvilke sange, der skal spilles, på forhånd, så der er tid til at øve.

Som pianist er det dig, der angiver tempoet. Hvis det er en svær sang, så spil hellere for langsomt end for hurtigt, så du kan nå at følge med.

Det er helt okay bare at spille akkorder (og ikke melodi) til en sang, men så skal sangerne have et tydeligt clue på, hvornår de skal starte (syng for eksempel selv med eller tæl dem ind).

Gode råd til forsangeren, hvis ikke der er en pianist Din vigtigste opgave som forsanger er at turde starte på sangen, så du skal være udholdende, da det første sekund primært er dig, der synger. Der er ingen krav om en vanvittig sangstemme, så længe du kender sangen og synger nogenlunde.

Syng eller tænk sangen igennem forinden, så du har et passende tempo og en passende starttone, så I ikke kommer for højt op/langt ned. Det lærer man kun ved at prøve det af mange gange.

Syng højt og tydeligt! De andre skal lige høre din tone, før de kan synge med. Lige så snart at de synger med, skifter fokus fra dig til den fælles sang, og så kan du slappe af igen.

Et godt sted at starte er for eksempel at synge for på bordvers eller en fødselsdagssang, da sangen er nem og alle hurtigt synger med.

Spil for eksempel sidste linje fra sangen som forspil, så de syngende ved, hvornår de skal starte.

5

Magi

“Det er i virkeligheden ret smukt, synes jeg, at folket har magten, men kun i kraft af hinanden og med hinandens opbakning.”

Således udtaler Sara Krejberg sig i dette nummer af Markant, hvor netop ‘magt’ er temaet.

Vi har i den forbindelse undersøgt magten, både i det private, men også på et overordnet samfundsniveau.

For hvem er det egentlig, der har magten over dig?

Hvem har størst indflydelse på de beslutninger, du tager? Og hvad kan du gøre for at få indflydelse på magten?

Vi har snakket med en svensk YMCA-forening for at høre hvilken indflydelse, de har på lokalsamfundet, spurgt unge ind til hvor magten ligger i dagens Danmark, hvornår de selv føler sig mest magtesløse og undersøgt mere om magten i de grupper og relationer, vi indgår i. Vi håber, at læsningen vil sætte gang i nogle tanker, nogle refleksioner og måske endda gøre dig klogere på magtstrukturerne i den verden, vi lever i.

Du ønskes rigtig god læselyst!

På vegne af redaktionen, Solvej Lynge

6

Indholdsfortegnelse Unge Voksne i Thisted...................................... 8 Portræt af formanden i KFUM og KFUK.......... 11 Magten der ligger mellem linjerne................ 12 Ungdommens muligheder for indflydelse og magt.................................. 14 Hvornår føler du dig magtesløs?.................... 17 Ungdomsforum giver de unge magt i KFUM Central i Stockholm........................... 18 Move er for alvor skudt i gang........................ 20 Sæt ansigter på KFUM og KFUK....................... 22 Treehouse: Udeliv med plads til alle............. 26 Frivillige bag populær brætspilscafé............. 28 Hilsen fra hovedbestyrelsen.......................... 30 Navne............................................................... 31 Hvem har magten i KFUM og KFUK................. 34 Andagt............................................................. 36

7

8

Move er for alvor skudt i gang Move er KFUM og KFUK’s nye lederuddannelse, hvor 16-20 engagerede unge mellem 15 og 19 år får muligheden for et kursusforløb smækfyldt med oplevelser og aktiviteter som vil udfordre, udvikle og underholde dem, deres personlighed og deres lederkompetencer. Her er fortrolighed, nærvær og tryghed i relationen mellem deltagerne og mentorerne vægtet højt.

Af: Lærke Staunstrup Kjær Foto: KFUK og KFUK i Danmark

Første møde

Det første Move-holds første møde blev afholdt i slutningen af november 2020 på Børnehøjskolen i Aarhus. Weekenden blev skåret ned til et dagsmøde grundet de daværende corona-restriktioner. Trods omstændighederne og den begrænsede tid blev det en succesfuld debut for uddannelsen. De 18 friske deltagere blev udsat for en masse uventede aktiviteter, teori og stof til eftertanke. Første mødes tema var ‘identitet og fællesskab’, som teorilektionerne også omhandlede.

Lederens magt og ansvar

De unge blev undervist i, hvordan man som leder er opmærksom på alle og alles behov. Som leder har man et stort ansvar for at skabe en god måde at være sammen på. Derudover var der fokus på, at deltagerne i første omgang lærte hinanden at kende og fik skabt relationer mellem

deltagerne internt, men også mellem movere og mentorer. Og selvfølgelig også at få skabt nogle gode, udfordrende og måske uforglemmelige aktiviteter. Deltagerne vil også få en udfordring, som de skal løse fra mødegang til mødegang, mens de er i kontakt med deres mentorgruppe på en messenger-tråd.

Corona-hensyn

Selvom første møde var meget påvirket af corona-tiltagene på flere punkter, viste de fem mentorer ansvarlighed i forberedelsen og deltagerne ligeså. Mødet var oprindeligt planlagt til at foregå over tre dage, men blev til en lang dag med et tætpakket program. Mentorerne stod for at øse mad op, og alle movere modtog deres egen spray fyldt med håndsprit. Forhåbentlig kan de fremtidige møder udføres som først planlagt! 

Move fortsætter

Denne omgang er første gang Moveuddannelsen bliver afholdt, men ikke den sidste. Så længe der stadig er friske ansøgere, kan vi forvente nye kurser i fremtiden med samme formål: At give unge et rum til personlig udvikling, udvikling som leder og et stærkt fællesskab med afsæt i den kristne tro.

Vidste du at?

fKurset

består af fire weekender i løbet af et halvt års tid fDe fire møder foregår forskellige steder i hele landet fHoldet

består af 16-20 engagerede unge mennesker og 5 mentorer

9

Vil du med på næste møde?

Den første omgang af Move krævede, at man sendte en lille ansøgning til mentorerne for at vise sit engagement og sin lyst til at deltage i kurset. Her blev både modtaget små videoer og andre kreative løsninger. Hvad mon de finder på næste gang?

10

Portræt af formanden i KFUM og KFUK “Jeg sidder med en masse dygtige og engagerede mennesker i Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK, og som formand er min fornemmeste opgave at sørge for at alle bidrager med netop det potentiale, de har. Alle Hovedbestyrelsens kræfter skal bruges bedst muligt.”

Af: Solvej Møberg Lynge Foto: Christian Blom-Bloch

Således beskriver formanden i KFUM og KFUK i Danmark, Martin Hejlskov Thomsen, sit største ansvarsområde i den nye Hovedbestyrelse, som blev valgt ved Landsmødet i november 2020.

Oprindeligt er Martin fra den lille by Aalestrup i Vesthimmerland, men han har de seneste fem og et halvt år boet i Aarhus.

I januar færdiggjorde han sin kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet.

Martin har gennem mange år været et aktivt medlem i KFUM og KFUK og har både været en del af lokale, nationale og internationale sammenhænge og fællesskaber.

Hovedbestyrelsen har han været medlem af siden 2018.

“Noget af det, som altid har lagt til grund for mit engagement i KFUM og KFUK, er vores samfundsengagement. Vores vision 2025 har hele tiden tiltalt mig, for heri er det understreget, at vi ikke bare er en organisation, der ser indad. Vi ønsker at udfordre os selv ved hele tiden at undersøge, hvad vi kan tilbyde samfundet. Hvordan kan vi som kristen børne- og ungdomsorganisation være relevante i det samfund, vi er en del af?”

Vi ønsker at udfordre os selv ved hele tiden at undersøge, hvad vi kan tilbyde samfundet. Hvordan kan vi som kristen børne- og ungdomsorganisation være relevante i det samfund, vi er en del af?”

Interessen for Hovedbestyrelsen

Martin fortæller, at interessen for at blive en del af Hovedbestyrelsen tilbage i 2018 egentligt opstod meget naturligt. Han havde været en del af Udvalget for Globale Fællesskaber i knap fem år, hvilket han selv beskriver som sin indgangsvinkel til nationalt og internationalt arbejde.

“Jeg havde været med i Globale Fællesskaber siden mit sabbatår, hvor jeg boede hjemme. Da jeg valgte at flytte til Aarhus, gjorde det udvalgsarbejdet langt nemmere, og efter en årrække opstod der en naturlig interesse for at søge andre udfordringer.

Jeg tænkte, at Hovedbestyrelsen var en god forlængelse af mit engagement i Udvalget for Globale Fællesskaber.”

Da Martin flyttede til Aarhus meldte han sig ind i lokalforeningen Aarhus Midtby, hvor han blandt andet var en del af Unge Voksne-gruppen ‘Midtpunkt’. Efter at han

er blevet en del af Hovedbestyrelsen, tager det meget af hans tid, hvilket desværre betyder, at der er blevet mindre tid til aktiviteter i lokalforeningen.

“Jeg har simpelthen haft mindre tid lokalt.

Det sker desværre, når man engageres i organisationens aktiviteter på landsplan. Jeg forsøger dog at prioritere arrangementer som eksempelvis Sankt Hans.” 

Blå bog Navn: Martin Hejlskov Thomsen Alder: 27 år Lokalforening: KFUM og KFUK i Aarhus Midtby Formand for KFUM og KFUK i Danmark

11

Magten, der ligger mellem linjerne Vi indgår i en masse forskellige grupper og fællesskaber hele tiden. Om det så er KFUM og KFUK, på arbejdspladsen, i familien eller andre steder, hvor mennesker er sammen. Langt de fleste af os kender til magten, som en gruppe kan have, for eksempel i form af gruppepres - eller i hvert fald begrebet omkring det. Men en gruppes magt indeholder meget mere end det.

Af: Lærke Staunstrup Kjær Foto: Laura Damgaard

Formelle og uformelle grupper

Primært kan man dele grupper ind i to kategorier: De uformelle grupper og de formelle grupper. Grupperne, hvor du selv har valgt din deltagelse af lyst eller interesse, eksempelvis vennegrupper, kalder vi uformel. Her slår du hjernen fra og lader hjertet regere. Omvendt er de formelle grupper der, hvor man befinder sig af mere professionelle årsager. Signe Mærkedahl, psykologistuderende og frivillig i KFUM og KFUK, fortæller, at ”magten i en vennegruppe, er mere dybdegående, hvorimod det i en gruppe på sit arbejde eller i skolen er det nemmere at stå imod. I en vennegruppe er man mere personlig indblandet, her giver man noget af sig selv. Magten kan derfor være meget stærkere i en uformel gruppe.”

Gruppens magt

Mange forbinder måske ’gruppens magt’ med noget negativt, oftest som gruppepres, og at man med gruppens magt kan få folk til at agere på en bestemt måde. ”Magten ligger mellem linjerne. Hvis man er uden for en gruppe, udløser det det samme stof i hjernen som smerte. Det ligger så grundlæggende i os alle, at vi har brug for at høre til.

Vi har et indædt behov for at være en del af gruppen. Derfor gør man nogle gange nogle ting helt ubevidst for at være en del af gruppen. Nogle gange skal man måske lige stoppe op og spørge sig selv om det, man gør, er i overensstemmelse med, hvordan man ser sig selv,” fortæller Signe.

12

Jeg tror, at fællesskabet i KFUM og KFUK, ligesom i andre lignende fællesskaber, er utrolig stærkt, fordi der er noget, der binder os sammen på et dybere niveau.

Signe Mærkedahl Psykologistuderende og frivillig i KFUM og KFUK

KFUM og KFUK som gruppe

Ifølge Signe er det svært at komme KFUM og KFUK-gruppen i en af de to kasser: ”KFUM og KFUK er lidt en blanding af en formel og en uformel gruppe. Vi er med i KFUM og KFUK, fordi vi har noget på hjerte og noget at være fælles om. Vi er der, fordi vi har lyst til at være sammen med andre, men stadigvæk ligner vi ikke alle sammen hinanden på samme måde, som man normalt gør i en uformel gruppe.

Og jeg tror, det er noget af dét, der gør KFUM og KFUK virkelig stærkt.”

Det fantastiske ved grupper

Som Signe beskrev tidligere, ligger det i menneskets natur at være social og indgå i grupper og fællesskaber. Her er der nok i høj grad tale om de uformelle grupper.

Der er intet bedre end at tilbringe tiden i gode venners lag, men de store grupper kan også gå ind og sætte dybe aftryk. Det store fællesskab, man kan mærke på en ægte KFUM og KFUK-lejr, er der intet, der kan erstatte. Selvom vi ikke kender alle ansigter lige godt, er vi sammen om noget, og vi har et fælles livsgrundlag. Signe slutter: ”Jeg tror, at fællesskabet i KFUM og KFUK, ligesom i andre lignende fællesskaber, er utrolig stærkt, fordi der er noget, der binder os sammen på et dybere niveau.” Gruppens magt kan altså også være at give følelsen af noget større og stærkere. 

Signe Mærkedahl f25 år fKandidatuddannelsen

i psykologi fMedlem

af KFUM og KFUK i Aarhus Midtby fMentor

på Move-uddannelsen

13

14

Ungdommens muligheder for indflydelse og magt I KFUM og KFUK ønsker vi at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Vi har i dette nummer af Markant omformuleret handlemuligheder i samfundslivet til et spørgsmål om unges muligheder for at få indflydelse og magt. I den forbindelse har vi spurgt Asger Sanden, gymnasieelev, Sara Krejberg, cognitive science-studerende, og Camilla Bøgelund, journalist og kommunikationskonsulent.

Af: Solvej Møberg Lynge Foto: Helle Videbæk og privatfotos

Hvad er det for handlemuligheder, som unge har, og hvilke benspænd er der, når man som ung ønsker at få en større indflydelse i samfundet?

“Jeg tror det største benspænd er, at man ikke tror på, at man kan få indflydelse. Måske ved man heller ikke, hvor man skal søge det henne, men vi unge har sindssygt mange handlemuligheder. I første omgang bare ved at bruge vores stemmeret, men i den grad også ved at melde os ind i ungdomspartier og NGO’er for eksempel,” fortæller Sara Krejberg.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi unge, der går på uddannelsesinstitutionerne, har en stemme, når der diskuteres studiemiljø, eksamener, gymnasielove og lignende. Det er trods alt os, der går der, og os, som det påvirker. For mig at se er den bedst mulige måde at få indflydelse på ved at melde sig ind i et tilpas stort ungdomsparti, der står for det, man selv mener.

Derudover mener jeg, at man bør finde sin egen vej, måske engagere sig hos en NGO som kan føre en ind i den politiske proces, for indflydelsen ligger stadig hos politikerne,” uddyber Asger Sanden.

Camilla Bøgelund lægger vægt på, at det er svært at finde ud af, hvordan, hvornår og af hvem de beslutninger, der har indflydelse på unges liv, bliver taget, “men unges største benspænd er også vores største styrke – vi er utålmodige og vil gerne se forandringer 

15

Asger Sanden

Sara Krejberg

ske hurtigt. Det kan være kilde til stor frustration, når forandringen går for langsomt, men det skaber også et helt særligt drive, som kun unge har. Hal Koch sagde, at hver ny generation skal vinde demokrati på ny. Sådan ser jeg også på det. Vi må ud og kæmpe for demokrati ved først og fremmest at tage del i det.”

Hvordan anskuer I magtfordelingen i dagens Danmark?

“I Danmark har vi den dømmende magt, den lovgivende magt og den udøvende magt.

Derudover har vi medierne, som har så stor samfunds indflydelse, at de kan anses som værende den kontrollerende magt eller den dagsordensættende magt. Jeg tænker, at statsmagterne i Danmark er så tilpas reguleret, at de opvejer hinanden og komplimenterer hinanden. Jeg tror, at vores land er inddelt på en af de bedste måder, der kan være. Demokratiet viser sig at fungere,” siger Asger Sanden.

Camilla Bøgelund stiller sig mere kritisk overfor nogle af de danske magtstrukturer: “Meget tyder på, at en koncentreret magtelite af tænketanke og politiske rådgivere i høj grad præger, hvad vi andre skal tale om, og hvad vi skal mene om de største politiske sager. Politiske beslutninger bliver ofte betydeligt bedre af, at dem, der arbejder med de konkrete sager, giver politikerne information og input. Men i

16

camilla bøgelund

et demokrati er det vigtigt, at vi ved, hvem der har magten, så vi kan holde dem ansvarlige for deres handlinger, og det er derfor et demokratisk problem, hvis de almindelige borgere ikke ved, hvem de her mennesker er, eller hvordan de skal komme i kontakt med dem.”

En tredje faktor, der spiller ind på magtfordelingen, er ifølge Sara Krejberg manglende viden: “Michel Foucault siger, at viden er magt, og derfor tror jeg, at uvidenhed er den største akilleshæl for vores magtfordeling. For eksempel når vi skal sætte kryds ved diverse valg, og her tænker jeg især på valget til Europaparlamentet. Selvfølgelig skal folk selv søge viden, men jeg mener også, at der burde være lettere tilgængelig viden omkring de politiske instanser.”

De tre er dog enige om, at magten i dagens Danmark via demokratiet frem for alt ligger hos befolkningen: “Det er i virkeligheden ret smukt, synes jeg, at folket har magten, men kun i kraft af hinanden og med hinandens opbakning,” siger Sara Krejberg.

Camilla Bøgelund afrunder: “Demokrati er en måde at leve på, når vi for eksempel deltager i den offentlige debat, og melder os ind og er aktive i foreninger, hvor vi organiserer os omkring sager med andre mennesker. Demokratisk deltagelse er en del af vores medborgerskab.”

Hvornår føler du dig magtesløs og hvad gør du i situationen?

Melanie Altena KFUM og KFUK i Ørnhøj Jeg føler mig magtesløs over for fordomme. Jeg er opvokset i et tosproget hjem med hollandske forældre. Nej, vi går ikke i træsko eller har tulipaner på køkkenbordet. Fortæller jeg om min hollandske herkomst til folk, når jeg introducerer mig selv, kan jeg hurtigt blive sat i en boks som værende anderledes end andre. Derfor er jeg altid påpasselig med at fortælle dette til folk, før jeg kender dem lidt bedre. Så reagerer folk nemlig tit med “Ej, det havde jeg slet ikke gættet”, og det får ikke nogen konsekvens for deres opfattelse af mig. For at gøre op med fordomme bliver vi nødt til at tale om dem og erfare, at ikke alle blondiner er dumme, og alle Brian’er ikke er bøller.

Anne Balsby Kristian Gerbek KFUM og KFUK i Aalborg KFUM og KFUK i Skelhøje/Frederiks Om det gælder klimakampen, gruppearbejdet, en eksamen eller at hjælpe en ven, der har det svært, så nikker jeg genkendende til følelsen af magtesløshed.

Jeg forsøger nogle gange at komme ud af magtesløsheden ved bare at gøre noget, selvom det virker betydningsløst: At købe mit tøj i genbrug, at arbejde på projektet, som de andre har opgivet, at repetere det emne i statistik, som jeg stadig ikke forstår, eller at blive ved med at række hånden ud til den ven, som ikke har det godt. Selvom det kan være svært, bliver jeg ved med at minde mig selv om, at jeg må starte med at træde i pedalerne, hvis cyklen skal bevæge sig. Og så må jeg gøre det med den risiko, der er ved at falde og slå sig.

Jeg føler mig magtesløs, når jeg føler mig fanget. Det kan både være mentalt, men også helt fysisk. Og hvad gør jeg så? Jeg plejer bare at blive ved med at være mig selv og tro på mig selv, og hvis det ikke er nok, så må jeg jo prøve noget andet. Jeg kan også godt føle mig magtesløs, når for eksempel ens venner er sure på en, eller hvis jeg bliver svigtet eller svigter en anden, for så bliver man helt nedtrykt.

Jeg føler mig også magtesløs, når jeg for eksempel ikke kan løse en opgave, jeg er blevet sat til. Det kan være mange opgaver både skolemæssigt, men også generelt i livet.

17

Ungdomsforum giver de unge magt i KFUM Central i Stockholm Hvordan får de unge magt i en lokal KFUM og KFUK-forening i et andet land end Danmark?

Axel Känngård fra KFUM Central i Stockholm fortæller om sin lokale forening.

Af: Laura Haaning Sigh Foto: Privatfoto

KFUM Central er en forening for alle aldre med mere en 3000 medlemmer. Den består af ti medlemsforeninger, hvor de største er foreningerne KFUM Basket, gymnastikforeningen KFUM Gymnastikavdelningar Stockholm og KFUM Ängsholmen, der blandt andet står for populære sommerlejre. KFUM Central udbyder derfor både musik-, lejr- og sportsaktiviteter, og de forskellige medlemsforeninger har også fælles mål og fælles aktiviteter som eksempelvis et årligt møde for alle medlemmer.

Fælles mål og ungdomsforum giver unge magt

KFUM Central’s fælles mål er blandt andet at skabe meningsfulde mødesteder, hvor unge mennesker udvikler sig, at inspirere til tro, kærlighed og engagement og at stimulere det personlige ansvar i samfundet.

18

Disse mål er de forskellige medlemsforeninger fælles om at arbejde hen imod, og samtidig er der også et ungdomsforum, der går på tværs af alle foreningerne.

I dette forum får de unge magten til at få indflydelse på nogle af de beslutninger, der skal tages i KFUM Central og i lokalsamfundet generelt. Axel Känngård fortæller, at han, i de to år han har været med i forummet, blandt andet har været med til at komme med ideer til et nyt sportsog kulturcenter i Stockholm og har haft indflydelse på et andet byggeri, som KFUM står for. Ifølge Axel handler ungdomsforummet om personlig udvikling, lederskab og at give unge mennesker en mulighed for indflydelse.

Ungdomsforum påvirker personlig udvikling

Axel startede sit bekendtskab med KFUM Central, da han var 14 år gammel og var med på sommerlejr i KFUM Ängsholmen.

Siden da har han, udover at være blevet en del af ungdomsforummet, været på forskellige lederkurser og været leder på sommerlejren. Han fortæller, at både KFUM Ängsholmen og ungdomsforummet har haft stor indflydelse på hans personlige udvikling. Han forklarer, at det har haft betydning for, hvordan han ser samfundet generelt, og at det har givet ham en interesse og en forståelse for, hvordan mennesker reagerer i forskellige situationer. I denne sammenhæng nævner Axel endnu engang, at KFUM Central arbejder for og i allerhøjeste grad lægger vægt på vigtigheden af unges mulighed for at få indflydelse i samfundet. 

Fakta om KFUM Central i Stockholm fHar

over 3000 medlemmer i alle aldre

KFUM Central arbejder for og i allerhøjeste grad lægger vægt på vigtigheden af unges mulighed for at få indflydelse i samfundet.

fBestår

af ti forskellige medlemsforeninger, der blandt andet byder på musik-, lejr- og sportsaktiviteter.

Axel Känngård KFUM Central Stockholm

fMedlemsforeningen

KFUM Ängsholmen har årligt sommerlejr på en ø i Stockholms skærgård.

19

Unge Voksne i Thisted

20

Af: Karen Hertz Foto: KFUM og KFUK i Thisted

I en besynderlig tid med nedlukning og restriktioner er vi begyndt at snakke meget mere om vigtigheden af at handle lokalt. Vi har magten til at bestemme vores lokalområde: Jeg som forbruger har magt over mine omgivelser gennem mine handlinger.

Ved at lægge vores penge de steder, vi ønsker, bliver de ved med at være en del af vores by og på den måde vores hverdag.

Vi er altså med til at bestemme og forme, hvordan vores by ser ud. Det samme kan siges om vores tid. Tid er penge, nuvel, men der er også mindst lige så stor magt i at tænke over, hvor vi bruger vores tid. Her tænker jeg især på den frivillige tid, man bruger, når man er en del af en forening.

Jeg har talt med Kristine Sejersbøl fra Thisted, som er en af dem, der har været med til at starte et Unge Voksne-fællesskab op i Thisted.

At starte et nyt fællesskab

I efteråret 2018 havde UV Thisted sin spæde start. Flere kendte til KFUM og KFUK, blandt andet fra deres efterskole-tid, og de manglede et fællesskab i Thy, ligesom man måske kender dem fra andre Unge Voksneklubber rundt om i landet. Meningen med at starte et sådant fællesskab op er at skabe et sted, hvor der er plads til alle, og plads til at blive klogere på sig selv og hinanden gennem snak om livets vej med alt fra tvivl til tro. En anden del af meningen

bag er, at fællesskab dannes ved fælles oplevelser, og derfor består mødeaftenerne både af aktiviteter med skæg og ballade og tid til snak og tro. Målet var, at UV i Thisted kort sagt skulle være et sted, unge ønsker at komme.

At magte sin opgave

At få en idé om en klub, et fællesskab, er en ting, men at få den etableret er noget andet. Det bringer udfordringer med sig, man skal magte. Man skal, så at sige, ‘magte sin magt’, for at det bliver succesfuldt. Kristine fortæller, at én af udfordringerne har været at finde en struktur: Hvordan skal klubben fungere? Det er en proces, som stadig er i gang, fordi man hele tiden bliver klogere.

I Thisted har man fundet ud af, både ved erfaring og ved at snakke med andre Unge Voksne-klubber på Kursus 20, at man fastholder flere deltagere ved at dele ansvaret ud. I stedet for at en lille flok står for at være ledere, deles aftenerne ud. På den måde føler man hurtigt et ejerskab, og dermed at man er en del af fællesskabet.

Kristine Sejersbøl fortæller: ”Vi er sammen ansvarlige for aftenens aktivitet, som jo kan svinge lige så meget, som der er forskel på os. I programmet for foråret har vi for eksempel gårdbesøg en aften og polterabend en anden. Jeg forestiller mig, at de to aftener bliver hinandens kontraster – på den fede måde.”

Et succesfuldt fællesskab

Klubben er stadig forholdsvis ny, og derfor bruger de også tid på at nytænke klubaftenerne. Ikke mindst for at lykkes med virtuelle og ‘sammen-hver-for-sig’-møder.

Håbet er at få et forankret fællesskab, som er stærkt nok til at fortsætte, selvom nogle træder ud. Det kræver, at man husker at snakke om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Simpelthen for at sørge for at det bliver ved med at være bæredygtigt.

Kristine Sejersbøl siger det selv: ”For at ramme stadiet ‘succes’ er det altid en god idé at snakke om, hvorfor vi gør det her på den her måde. Jeg tror, at klubben på den lange bane er mest succesfuld, hvis vi vedbliver at tale om, hvordan vi kan gøre det hele endnu bedre.” 

Fakta om Unge Voksne i Thisted: fMødeaftenerne

er hver mandag fMedlemmerne

er ca. 16-25 år fHar

været i gang siden efteråret 2018 fEt sted mellem 6-16 deltagere pr. aften

21

22

Med ti nye videoer på YouTube sætter vi ansigter på nogle af de unge, der er en del af KFUM og KFUK. De reflekterer over det kirkelige aspekt ved KFUM og KFUK, og målet er, at videoerne kan bidrage til flere gode snakke om emnet.

Af: Sara Amos Olsen Foto: Essens

23

Tid til tro, mening og håb

Anne Hjul Johannessen Medlem af Kristendomsudvalget

Her må du gerne tvivle

Sofia Shankar

Frivillig på Wonderful Days “Inden jeg meldte mig ind i KFUM og KFUK for tre år siden, tænkte jeg ret meget over, at det var en kristen organisation, og om det var noget, jeg kunne stå inde for. Jeg følte, at det var en stor ting at skulle melde sig ind i en kristen organisation, og at jeg skulle kunne identificere sig med hele værdigrundlaget, og alt hvad det indebærer.

Men så snakkede jeg med en del forskellige i foreningen om det, og der gik det op for mig, at langt de fleste har den her tvivl, og at det ikke nødvendigvis er det kristne i foreningen, der er den primære årsag til, at de selv er medlemmer, men at det mere er muligheden for at arbejde frivilligt inden for noget, man brænder for og have det her fællesskab med en masse andre.”

24

Her bliver kristendommen til handling

Martin Sørensen Formand for Fairbar

“Måden, som kristendommen kommer til udtryk på i KFUM og KFUK, er ved, at vi vil gøre noget for nogen. Det kan man blandt andet se i Fairbar, hvor der både er frivillige, der kommer for at gøre noget og bidrager til, at vi kan støtte KFUM og KFUK’s internationale samarbejder. Men for mig at se er det også, at vi som organisation giver en masse unge mennesker en mulighed for at få en del i det stærke fællesskab og få lov til at udfolde sig på forskellige måder ved at være frivillige i baren.”

“Jeg er med i KFUM og KFUK, fordi jeg synes, at det er helt vildt fedt at skabe et rum for børn og unge, som der måske ikke er så meget plads til i skolegården. Et rum til at tale om tro, men også til at tale om håb, drømme, tvivl, spørgsmål. Det synes jeg, giver vildt god mening. Både når det er de små børn i den klub, jeg er leder for, der kommer og stiller gode spørgsmål, og når det er artikler, der skal skrives til medlemsbladet, eller når vi sidder og snakker kristendom i Landsudvalget.”

Rum for store spørgsmål og tanker

Plads til det hele menneske

Nikolaj Thams

Bestyrelsesmedlem

Kristine Nørtoft Sørensen

Bestyrelsesmedlem

En ting, jeg virkelig godt kan lide ved KFUM og KFUK, er, at vi har et virkelig meget plads til at mene, hvad vi vil teologisk. Så det er meget vigtigt for os at diskutere de her ting, men vi har ikke en fast sandhed.

Der er en meget høj grad af teologisk slingrerum, hvor man har plads til at være i tvivl og har plads til at sige: “Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal tro, om jeg skal tro, og hvad jeg skal mene om det her.” Det er selvfølgelig en udfordring, fordi det er nemmere at have de faste svar og komme med sandheden. Men det er også det, der er enormt fedt, fordi det i hvert fald er sådan, jeg oplever det er at have en tro. Det er fantastisk at kunne komme og få de her diskussioner om tvivlen og usikkerhederne og samtidig kunne finde det, man er enige om og finde det, der måske giver mening for en selv.”

Aktiviteter, der er større end sig selv

“På det kirkelige område er der ingen forventninger i KFUM og KFUK. Man kan både være en, der aldrig har set en kirke, eller en der kommer i mange forskellige kirkelige sammenhænge. Det betyder, at der er trygge rammer til både tvivl og tro.”

Morten Stubkjær Frivillig i en lokalforening

“Jeg synes, at KFUM og KFUK er en mega fed forening, fordi man kan få en masse gode oplevelser, prøve en masse ting, lære en masse mennesker at kende. Det, der unikt for KFUM og KFUK, er, at man har et fællesskab, der er mere end bare aktiviteten. Der er noget, der stikker dybere – det her med, at der er plads til det trosmæssige. I aktiviteterne er man både ude at give den gas på løb, eller hvad man nu laver, men der er så også tid og rum til refleksion og nærvær.

Det løfter fællesskabet, og de oplevelser, man får, til noget helt andet, som jeg synes har været enormt fedt.”

De ti videoer 1. En del af noget større 2. Aktiviteter, der er større end sig selv 3. Mangfoldighed og frihed til at være sig selv 4. Tid til tro, mening og håb 5. Rummelige uden at være berøringsangste 6. Et inkluderende menneskesyn 7. Her må du gerne tvivle 8. Plads til det hele menneske 9. Her bliver kristendom til handling 10. Rum for store spørgsmål og tanker

25

Udeliv med plads til alle

26

Wonderful Treehouse’ 21 – skal du med?

Hvornår?

28. juni - 4.juli (ugen før Wonderful Days) Hvor?

Tommerup Efterskole Hvem?

For dig, som er 15-30 år

Kan du godt lide fede fællesskaber, at kravle i træer, bygge ting med dine egne hænder, udfordringer, spise chokoladekiks med udsigt, få nye venner og synge fællessang? Så er Treehouse lige noget for dig!

Af: Melanie Altena Foto: KFUM og KFUK i Danmark

KFUM og KFUK Treehouse er en gren inden for KFUM og KFUK, hvor der bygges platforme og gangbroer oppe i træerne på naturens præmisser. En platform kan være alt fra 3 til 30 m2. Når platformene er bygget, og der er sat gelænder og sikkerhedssnørring op, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan platformene skal dekoreres, optimeres og bruges. Det kunne for eksempel være med vandrutsjebane, jacuzzi, køkken, møbler og så videre. Det er kun fantasien og gå-påmodet, der sætter grænser for, hvor vildt det kan blive!

Men Treehouse er meget mere end blot at bygge platforme. For Benjamin Rossen-Iversen er det bedste ved Treehouse ud over byggeprojektet “det helt fantastiske fællesskab, der bliver skabt mellem alle deltagere”.

Noget lignende udtaler førstegangsdeltageren Cecilie Krabbe-Larsen, der understreger, at man som ny på Treehouse hurtigt bliver en del af fællesskabet: “Treehouse er for alle. Det følte jeg med det samme, da jeg mødte op. Det er ligemeget, om du er uddannet

tømrer, har klatret i træer i mange år, er højdeskræk eller virkelig ikke kan finde ud af at bruge en hammer. Det er virkelig for enhver!”

Formålet for Treehouse er ikke kun selve konstruktionen og byggeriet, men at deltagerne oplever, at de får styrket kompetencer og erhverver sig nye – sociale såvel som praktiske - der udvikler den enkelte deltager som menneske. Dette understreger tidligere lejrchef Annika Nygaard: “Man skal tage med, fordi Treehouse er en anderledes lejr, hvor alle kompetencer kommer i spil.

Hvis man har noget man gerne vil byde ind med, om det er en fælles aktivitet eller en bålhistorie, så er der plads til det.” Kommende lejrchef Kristian Kristensen tilføjer: “Man får også lov til at prøve noget anderledes, som man virkelig kan imponere sine venner med.”

Udover den årlige lejr arrangerer Treehouse også en masse andre aktiviteter, for eksempel klatredage, og når verden igen engang åbner, er der flere udlandsture med klatring og hygge på tegnebrættet. 

Facebook: KFUM og KFUK Treehouse Instagram: treehouse_kfumkfuk

27

Frivillige bag populær brætspilscafé Af: Sara Amos Olsen Foto: Magnus Najberg

Stemningen er høj hos Table Games Aalborg, som er KFUM og KFUK i Aalborg’s helt egen brætspilscafé. Cafeen er populær blandt byens studerende.

Table Games Aalborg er drevet af frivillige, som teamer dig op, hvis du kommer alene, anbefaler dig nye spil og hjælper dig i gang med spillet, hvis du ikke kender reglerne. 

28

29

Hilsen fra Hovedbestyrelsen Af: Sara Amos Olsen Foto: Christian Blom-Bloch

I december var KFUM og KFUK’s nye Hovedbestyrelse samlet for første gang, og i denne artikel kan du læse nogle af de vigtigste beslutninger fra mødet.

Hovedbestyrelsen udpegede følgende kontaktpersoner til landsudvalg med mere:

Hovedbestyrelsen arbejdede med rammesætning for sit arbejde de næste to år - herunder forretningsorden, samarbejdet mellem HB, daglig ledelse og øvrige ansatte samt afklaring på, hvem der er udførende på forskellige centrale opgaver.

Landsudvalgene genansat

Hovedbestyrelsen genansatte de fem landsudvalg og vedtog kommissorier for udvalgene. Anne Hjul Johannessen blev godkendt som formand for Kristendomsudvalget, og Lea Jeberg Slot blev godkendt som formand for Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer.

Kenneth Hoffmann Mikkelsen Festival og Lejre (FL)

Brian Jørgensen WoCo 2022

Louise Damholt Markusen Uddannelse og Udvikling (UU)

Malene Bentsen Laursen Globale Fællesskaber (GF) + Samrådet/DUF

Nina Frøjk Hansen Kristendomsudvalget (KU)

Martin H. Thomsen Redaktionerne

Jacob Kloster Madsen Lokale Aktivitetsmiljøer (LA)

Camilla Bøgelund Arbejder med Verdensmål + kommunikation

Derfor er jeg med i Hovedbestyrelsen: KFUM og KFUK har været en virkelig vigtig del af mit liv som barn, og jeg vil gerne gribe chancen for at kunne give børn og unge de bedste rammer og muligheder for at kunne få de samme fede oplevelser, som jeg har fyldt min oplevelsesrygsæk med, fortæller Louise Damholdt Markusen fra KFUK og KFUM’s Hovedforening (København).

30

Navne af: Sara Amos Olsen

Ny forperson i Kristendomsudvalget (KU)

Anne Hjul Johannessen er ny forperson i KFUM og KFUK’s Kristendomsudvalg. Hun er 22 år og læser teologi på Københavns Universitet. Om opgaven siger hun:

Den rolle er der mange spændende ting at sige om. Blandt andet glæder jeg mig til at skulle arbejde med World Council 2022 i Aarhus, hvor det nære og lokale skal spille sammen med det internationale og tværkirkelige.

Nyt redaktionsmedlem i Markant

Lærke Staunstrup Kjær er nyt medlem i Markant-redaktionen. Lærke er 17 år, går i gymnasiet og er medlem af KFUM og KFUK i Holstebro og er aktiv i Ten Sing Bronx og Unge Voksne i Aulum.

Anne Hjul Johannessen overtager posten efter Brian Jørgensen.

Ny formand i Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer (LA)

Lea Jeberg Slot er ny formand i KFUM og KFUK’s Udvalg for Lokale Aktivitetsmiljøer. Hun er 32 år og bor i Aulum. Hun læser på læreruddannelsen i Nørre Nissum. Om opgaven som formand for LA siger hun:

Jeg har i godt to år siddet med i LA, og brænder mere og mere for det arbejde, der laves.

At kunne inspirere de lokale foreninger med udgangspunkt i at lytte til dem og deres behov samt udbrede de gode tiltag, som foreningerne finder på, er efter min mening en af de vigtigste opgaver, vi som landsorganisation kan varetage.

Lea Jeberg Slot overtager posten efter Christina Sønderskov Iversen.

Ny administrativ medarbejder på Landskontoret

benthe sindberg olesen træder ind i et syge- og barselsvikariat for administrativ medarbejder, Pernille Nielsen, og kommer med flere års erfaring fra kontorjobs samt arbejde med børn, ligesom hun selv gjort brug af hendes egne frivillige kræfter og motivation og ikke mindst været med på et par af vores store arrangementer. Stort velkommen til Benthe.

31

Vi har boligerne

det handler ikke om at blive til noget – men om at blive til

Kom med din hverdag

Aarhus

nogen

Studievenlige lejligheder Lyse og rummelige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - i grønne omgivelser til en fornuftig pris. Velegnet både til par og som delelejlighed - i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner.

Linjefag: Friluftsliv, idræt & vandsport, musik, kunst, politik & debat, change makers (international linje).

Tjek ind på vores hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx antropologi, pædagogik, ølbrygning, adventure race, cross cultures, Kierkegaard & Pixar, havkajak, keramik, musikgarage, skrivekunst, den lille håndværker.

Rejser: Spændende rejseeventyr til lands og til vands i Danmark og Norge.

Nyttehaver

Grønne områder

Delebil

Lynhurtigt fibernet

silkeborghojskole.dk

Palæstina

GLOBETROTTER

Rejs til Israel og Palæstina med KFUM og KFUK

Få en rejseoplevelse ud over det sædvanlige.

Journey for Justice

Tag til Israel og Palæstina på KFUM og KFUK´s årlige Journey for Justice rejse!

På rejsen får du mulighed for at høre om konflikten fra både den israelske og palæstinensiske side.

Palæstina Maraton

Du har også mulighed for at rejse med KFUM og KFUK til Vestbredden for at deltage i Palæstina Maraton. Løbets formål er at sætte fokus på palæstinensernes svære situation og deres begrænsede bevægelsesfrihed.

KNIPS OG HUSK

LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk

På rejse med Globetrotterne vil du både blive udfordret, provokeret og styrket gennem forskellige aktiviteter.

Du vil møde YMCA og YWCA i et andet land og opleve, hvordan der arbejdes med frivillige.

KNIPS OG HUSK

LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk

Foto: Vibeke Madsen

Fællesskab | koncerter | fede aktiviteter

WONDERFUL DAYS 5.–10. juli 2021 tommerup efterskole

www.wonderfuldays.com

WD21_plakater_A3.indd 2

KFUM og KFUK’s Wonderful Days

wonderfuldays2021

14/09/2020 09.37

Hvem har magten i KFUM og KFUK? Af: Laura Haaning Sigh Foto: Christian Blom-Bloch og Vibeke Madsen

Magten i KFUM og KFUK fungerer på demokratisk vis. Hvert andet år er der Landsmøde, hvor der træffes beslutninger og Hovedbestyrelsen blandt andet vælges.

Mellem landsmøderne er det Hovedbestyrelsen, der træffer beslutninger for organisationen på landsplan. De træffer blandt andet beslutninger om KFUM og KFUK’s budget, kommer med forslag til toårsmålene og beslutter hvilke forslag, der skal med til næste Landsmøde. Nogle af Hovedbestyrelsens opgaver har de uddelegeret til generalsekretæren, Jørgen Kvist, der med egne ord er ansat til at ”styre biksen til daglig” i samspil med Hovedbestyrelsen og formanden. Hans opgaver består i høj grad i at beslutte, hvordan de ansatte skal bruge deres tid og forberede de beslutninger, der skal tages.

Herudover tager de enkelte foreninger også selv en masse beslutninger – for eksempel om hvordan de vil bruge deres penge, hvor meget man skal betale i kontingent, og hvilke aktiviteter de gerne vil udbyde i foreningen.

Beslutningerne i KFUM og KFUK træffes, ifølge Jørgen Kvist, oftest gennem samtaler, der fører til enighed eller afstemning.

Det handler både om beslutningerne i Hovedbestyrelsen og beslutningerne i den enkelte forening. Eksempelvis om hvilke aktiviteter, der skal være på den næste sommerlejr eller til klubaftenerne den kommende periode. På den måde får børn og unge en magtfuld stemme.

34

Ved du, hvordan magten fungerer i KFUM og KFUK? Generalsekretær Jørgen Kvist forklarer.

Det er i højere grad initiativtagere og ildsjæle, der har allermest magt, og demokratiet foregår i stor stil ude i de enkelte foreninger.

Jørgen Kvist Generalsekretær i KFUM og KFUK

Formelt set er det altså Landsmødet og herefter Hovedbestyrelsen, der har mest magt i KFUM og KFUK, men Jørgen Kvist fremhæver, at det reelt set i højere grad er initiativtagere og ildsjæle, der har allermest magt, og at demokratiet foregår i stor stil ude i de enkelte foreninger. For ifølge Jørgen Kvist ligger magten til at starte de gode initiativer nemlig ikke i så høj grad hos Hovedbestyrelsen. Den ligger nemlig hos dem, der kommer med de gode ideer og får andre med på dem. Han giver som eksempel, at beslutningerne om at starte Efterskolefestival, Børnehøjskole og Fællesklang ikke blev taget på et stort og formelt møde, men blev startet, fordi ildsjæle havde gode ideer – og dét er der, ifølge ham, stor magt i. 

35

SMP ID-nr. 46678

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige…

Af: Anne Lund Foto: Christian Blom-Bloch

I foråret florerede et photoshoppet billede af Pave Frans på nettet. Her havde han i tv-programmet ”Hvem vil være millionær” fået spørgsmålet: Hvad er Guds rolle i covid-19 pandemien? Vi har nu levet med truslen om corona i et års tid. Vi har frygtet, savnet og mistet. Spørgsmålet trænger sig på: Hvor i alverden er Gud i alt det her?

Refleksion:

thi fornægte sig selv kan han ikke”. Ifølge Paulus har Gud slet ikke det valg at stoppe med at elske os mennesker og lade os sejle vores egen sø. Fordi kærligheden er Guds væsen og vilkår.

Er der grænser for, hvad kærligheden kan?

Vi kan se, når vi kigger ud i verden, at Gud ikke skærmer os mod alt ondt. Men vi kan stole på, at det ikke betyder, at Gud er ophørt med at elske os. ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.”

(Salme 23,4)

Paven fik stillet fire muligheder på svaret om Guds rolle i corona-krisen. Brug et øjeblik på at tænke lidt over dem: A: Uvidende om at det foregår B: Vidende men ikke villig til at stoppe det C: Vidende men ude af stand til at stoppe det D: Forårsagede det med vilje

Tænd nu et lys og sid lidt i stilhed. Del dine bekymringer og sorger med Gud. For som der står i verset ovenfor, så betyder det at være kristen ikke, at man helt slipper for af og til at føle, at man går i mørket. Men det betyder, at man ikke er i mørket alene.

Gud er den ledsager, hvis kærlighed ingen grænser kender.

Hvad tror du, at Guds rolle er i corona-pandemien? Én af de fire muligheder eller noget femte?

Syng (eller afspil) ”Nu går solen sin vej”, nr. 786 i salmebogen, nr. 174 i Efterskolesangbogen.

Bed Fadervor

”Gud er kærlighed” står der i 1. Johannesbrev 4,16, og Paulus skriver i et af sine breve: ”Er vi utro, forbliver han dog tro;

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Sådan siger vi i trosbekendelsen. Når vi beder Fadervor, slutter vi af med ”for dit er riget, magten og æren”. Magten – ikke mindst almagten – er en naturlig del af vores sprog om Gud. Men når vi giver os til at tænke nærmere over det, så er det utroligt let at slå sig på lige netop dét ord – almægtig.