Markant nr. 2, 2015 by YMCA-YWCA Denmark

2245-2346

Gemmeleg Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

25 års leg

med musik og teater! Ten Sing fylder år. Hip hurra!

#2 MAJ 2015

Mød redaktionen

"Hvornår har du sidst gem t dig for nogen? "

Jesper H. Thomsen

Jakob Lundgaard

Kathrine Kjærsgaard

Pia Baun

jesperthomsen @hotmail.com Når jeg tænker tilbage, er det ikke særlig ofte, jeg gemmer mig for nogen, men det første jeg kommer til at tænke på, er de til tider mange facere på gaden. Dem der står og sælger mobilabonnementer eller medlemsskaber til forskellige organisationer på gågaden. Dem prøver jeg som regel altid at undgå.

Jblundgaard92@gmail.com I sommers cyklede min kammerat og jeg tværs over USA. For at sove trygt og godt om natten forsøgte vi at gemme os lidt væk, når vi slog vores telt op hen på eftermiddagen. Vi prøvede blandt andet at gemme os under en bro på route 66, i et buskads ved en militærbase i Colorado og bagved et postkontor i Kansas. Indimellem blev vi “fundet” af lokale, men det havde den fordel, at vi som regel blev tilbudt en rigtig seng at sove i. En rigtig win-win situation!

kathrinerk@hotmail.com Sidste gang jeg gemte mig for nogen var, da jeg gemte mig i SuperBrugsen for en veninde. Syntes altid det er mega sjovt, pludselig at forsvinde ind bag de tæt pakkede hylder, uden man bliver opdaget og efterfølgende se forundringen i folks øjne over at man pludselig er væk. Det er der det begynder at kilde i maven, en spænding opstår - jeg er med i en gemmeleg.

pia_s_baun@hotmail.com På en strøgtur i Aarhus møder jeg et par gadesælgere. Der indrømmer jeg gerne, at så snart jeg ser, at de står klar med reklameskilte og uddeler flyers, så lister jeg lige så stille over på modsatte side for at undgå, at jeg er hende, de hiver fat i. Når jeg gemmer mig der, tænker jeg, at vi begge slipper for at spilde vores tid på noget, som alligevel ikke ændrer på noget.

Markant nr. 2 Årgang 5 · maj 2015 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver I KFUM og KFUK tilbyder vi aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline For materiale til Markant nr. 3 er 21. juli 2015 Layout Rikke Ploughgaard Schmidt rs@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsideillustration Rikke Ploughgaard Schmidt

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk Det sker jævnligt, at jeg går i selvvalgt flyverskjul. Så holder jeg computeren slukket og mobilen på lydløs, mens jeg i stedet hører musik eller radio og nyder at være offline. Det er måske en tilsnigelse at sige, at jeg gemmer mig, når jeg sidder og hyggesysler i mit hjem, men jeg har i hvert fald afbrudt kontakten til omverdenen for en stund.

Henrik Videbæk

Johanne N. Thomsen

Casper Lykkegaard

hv@kfum-kfuk.dk Jeg gemte mig i toget den anden dag, fordi jeg ikke havde købt en cykelbillet. Det var nok ikke den største forseelse, men jeg forudså en lidt pinlig konfrontation, hvor jeg ville være nødtvunget til at improvisere en tale for min syge moster. Man gemmer sig vel altid lidt, når samvittigheden ikke er helt ren eller når man ikke har forberedt sig helt som man burde...

johannenoertoft @gmail.com Sidste jeg gemte mig var i en stor forsamling, hvor jeg selv var ny. Det er altid lidt utrygt at træde ind i et rum, hvor man ikke kender nogen og ikke ved hvem man skal stille sig ved - og så falder jeg ofte i den grøst, hvor jeg gemmer mig selv ved at gøre mig lidt lille og forsøge at falde i et med mængden. Hvis ikke det er muligt, så gemmer på mig selv - lader være med at vise fremmede alt for meget, så jeg ikke behøver bekymre mig for meget om hvad de tænker om mig.

casperlykkegaardpedersen @gmail.com Sidst jeg gemte mig, var det for en opvask. Efter en lækker middag med mine forældre kunne jeg spotte en skyhøj opvask i det fjerne. I et sådant øjeblik er det skræmmende at opleve, hvordan man kan overbevise sig selv om, at det er i orden ikke at hjælpe til. "Det er jo ikke fordi, man ikke vil hjælpe, men man skulle jo bare lige nå at..."

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Christian Mortensen cm@kfum-kfuk.dk Formand

Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

Har du en drøm

om hvordan KFUM og KFUK kan få de sejeste, mest levende og

relevante foreninger? Så har Udvalget for

LOKALE AKTIVITETSMILJØER brug for dine tanker, ideer, visioner … kort sagt:

BRUG FOR DIG! Vi vil arbejde i 4 arbejdsgrupper:

Foreningskultur og –kontakt Inspiration til ledelse, til at tænke stort og målrettet, til åbenhed og udvikling.

Aktivitetshuse Inspirere foreningsbygninger til at åbner sig op og blive spændende aktivitetsfyrtårne i lokalsamfundet.

Klubtilbud Inspiration til spændende, udviklende og relevante klubtilbud. Hvad skal der til, for at klubtilbuddene bliver attraktive for frivillige og deltagere?

Kampagner Inspirere foreninger og frivillige til at lave happenings og kampagner der er med til at gøre en forskel for andre På www.kfum-kfuk.dk/frivillig kan du se meget mere om, hvad der er tænkt at de fire arbejdsgrupper kan og skal arbejde med. Til hver arbejdsgruppe er der brug for 3-5 personer. Flere informationer kan fås hos kont. formand for Lokale Aktivitetsmiljøer Maria Klaris Søgaard på 22 51 94 47 eller mks@kfum-kfuk.dk og udviklingskonsulent Dorte Hougaard Madsen på 60214408 eller dhm@kfum-kfuk.dk. Ansøgning sendes til la@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Nu stiger medlemstallet Vi vil byde velkommen til flere i KFUM og KFUK, og de nyeste tal tyder på, at flere tager imod vores invitation. Efter tre års faldende medlemstal er udviklingen nemlig vendt. Således er der en fremgang på 264 medlemmer fra 2013 til 2014, så vi endte året på i alt 9.290 medlemmer. ”Vi har nogle fantastiske aktiviteter og et helt særligt budskab, som bare kalder på at blive delt med endnu flere. Derfor er det dejligt, at medlemskurven nu peger opad,” siger formand Henriette Lynderup Kirkeskov.

Familiefestival fyldt på rekordtid I midten af maj afholder KFUM og KFUK for første gang festival for familier med mindre børn. Festivalen foregår over tre dage på Nøvlingskov Efterskole, og det bliver en weekend med ramasjang i - men også med tid til middagshvil og sandkassehygge. Allerede inden tilmeldingsfristen var festivalen fyldt helt op med over 300 tilmeldte og flere på venteliste. ”Jeg er superglad for interessen, men jeg er egentlig ikke overrasket. Jeg tror, at man som familie har brug for at mødes med andre familier og nyde en weekend med sine børn. Hvor man har tid sammen - uden vasketøj,” siger festivalchef Torkild Kildsgaard Larsen. Interessen betyder, at arbejdsgruppen bag festivalen allerede nu overvejer, hvordan der kan komme flere med næste gang. Håbet er, at der i 2017 kan blive afholdt familiefestival 2-3 steder i landet. ”Der er god mulighed for at være mange flere næste gang. Hvis vi alle rækker ud til vores netværk uden for KFUM og KFUK også, fx til mødregruppen eller børnenes kammerater, så har vi altså også noget at tilbyde der,” siger Torkild Kildsgaard Larsen.

Grev Joachim Moltkes Legat uddeles nu KFUM og KFUK i Aulum er blandt de foreninger, der oplever medlemsfremgang. De har taget waterballs i brug for at blive mere synlige til byfesten.

1,7 millioner fra Unitas Rejser Unitas Rejser kan præsentere et overskud på 1,7 millioner kroner for 2014, og de penge har de sendt videre til KFUM og KFUK’s børne- og ungdomsarbejde. Vi har altid flere idéer, end vi har penge, så der skal lyde et stort tak.

Husk, at når du bruger Unitas Rejser som rejsebureau, støtter du samtidig KFUM og KFUK.

Studerende ved Københavns Universitet kan søge om hjælp til studierelaterede udgifter, ligesom der i særlige tilfælde kan ydes støtte til missionærkandidater og konsulenter i KFUM og KFUK i Danmark. Der er ansøgningsfrist den 15. maj. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/legat

TeenEvenT - tak til de frivillige

Noter

Søg Udviklingspuljen om midler Trænger foreningshuset til en make-over, eller vil I gerne udvikle et nye klubtilbud? Så kan I søge Udviklingspuljen om midler. Udviklingspuljen gør det muligt for foreninger uden mange midler at sætte nye initiativer i gang. Læs mere: www.kfum-kfuk.dk/udviklingspuljen

Et skrin der lever videre Komtesse Henriette Knuth fik 23. maj 1929 dette skrin, da hun gik af som landsformand for KFUK i Danmark. Komtessen var en foregangskvinde, der udfoldede stor rejseog missionsvirksomhed. Målet var altid en individuel og kollektiv religiøs ransagelse. Dengang indeholdt skrinet 3.000 kroner i guldtikroner, som komtesse Knuth straks gav til KFUK’s Missionskomite, som hun i en lang årrække også havde været formand for.

Tag til Palæstina med KFUM og KFUK I samarbejde med Unitas Rejser giver vi dig mulighed for at knytte venskabsbånd på tværs af kulturer. Helt konkret handler det om 20 dages volontørrejse til Palæstina, hvor du kommer tæt på de lokale, som du giver en hånd med olivenplukningen. Derudover kommer du også til at besøge helligstederne i Jerusalem, og der dykkes ned i menneskerettighedsarbejdet og de dokumentationer, der hele tiden laves for at følge konflikten mellem Israel og Palæstina. Læs mere på http://bit.ly/PalæstinaVolontørrejse18okt2015

Mød verden på Vesterbro Om sommeren forvandles Vesterbros KFUM og KFUK til et hostel, hvor der bor mennesker fra hele verden. Som frivillig kan du tilbringe sommeren i København sammen med en masse andre internationale frivillige. Oveni det får du mad, husly og lommepenge. Læs mere på www.ymca-interpoint.dk

Siden er skrinet givet videre, og senest blev det anvendt til landsdelsstævne for kvinder i Taastrup i marts 2015, da der var indsamling til KFUM og KFUK.

Kan du forklare en fisk, hvad vand er? Det kan være rigtig svært at sætte ord på sin tro. Derfor søger KFUM og KFUK unge frivillige, som har mod på at tale med andre unge om tro og eksistens. Har du lyst at være en del af et team, der diskuterer tro og kristendom med andre unge? Så skal vi nok sørge for at klæde dig godt på, så du har redskaberne til det. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/talomtro

Gratis magasin: Kirken underviser Kirken underviser er et tidsskrift, der giver inspiration til kirkens forskellige former for undervisning. Bladet udkommer i en digital udgave 4 gange om året, og det er helt gratis. I det første nummer i 2015 er temaet ’Det onde’, og det omhandler både tilståelse, Harry Potter, ondskab på film, seriemorderen Dagmar Overby og det at tale med børn og unge om det svære. Læs mere på www. kirken-underviser.dk

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

9 8 10

Nu kommer jeg! Vi kender alle legen gemmeleg og vi har alle leget den fra helt små. Dengang var det en leg hvor man gemte sig af lyst og fordi man syntes det var sjovt. Nu som voksen er det nok nærmere af frygt for at blive opdaget og fordi man syntes det til tider er det letteste. Har alle ikke stået i den situation hvor man prøvede at gøre sig så mikroskopisk som muligt for ikke at blive set i mængden af mennesker, enten fordi der skulle findes en ny til bestyrelsen, fordi der skulle bruges nogle til at rydde op efter aftenens arrangement, eller fordi der skulle findes nogle stykker til at stå for den næste sommerfest? Andre gemmer sig for at overleve en krig, eller fordi de er generte. Man kan tale om mange forskellige måder at gemme sig på. I dette nummer af Markant kan du bl.a. læse om Taisir, for hvem gemmelegen blev et spørgsmål om liv eller død, da han måtte leve i skjul og flygte fra Syrien. Derudover kan du læse tips om hvordan du får de generte børn med i legen, gå på oplevelse i guiden og tjekke fotosiden, hvor vi har fundet gemte (og måske glemte?) billeder fra KFUM og KFUKs gemmer.

Indhold

God fornøjelse! På vegne af redaktionen, Kathrine og Johanne

Gemmelegen.............................................................................................................. s. 8 Hvis de fandt mig, ville de slå mig ihjel................................................................. s. 10 Børn og unge, der gemmer sig...............................................................................s. 12 25 år med Ten Sing.................................................................................................s. 14 GUIDE: Leg...............................................................................................................s. 15 HB svarer: Skal legen have et formål i KFUM og KFUK?......................................s. 23 Ekspertpanelet: Hvor er dit bedste gemmested?................................................ s. 24 Klummen: At være gemt og glemt.......................................................................... s. 25 De glemte billeder...................................................................................................s. 26 Verden er fuld af muligheder..................................................................................s. 28 Skjulte skrifter giver biblen værdi..........................................................................s. 30

Gemmeleg Af Kathrine Kjærsgaard

H ov

ve r s a

g ma

e s te

de t

ørnet på det lill

fo r a

t få

ov e r

b li k

ove r , hvo

n er s

tadig

å pla

ds.

g, hvor læ

n og p

n g e m an

ten

er.

J ag

gem

t ar

ter .

æk tv ng

liver t

alt til

20.

r la

eleg

D er b

e mm

oma s .

ge g

lev Th

at le

s te

på

fo r

- de t b

s ig

skal stå h

mer

em te

tem

e de g

ejret.

at find

at f å v

s en til

r ø ve r

vælge

be s

s er.

år m a

ikke p

D er ud

M an

PULS 0

oma

e skur.

r Th

ved aldri

-15 o

t at løbe om hj

e mm

s te t s t

g t 14

fr a g

hug, man

er bli

f re m

Fo r p u

h ø re r , at d

an når akkura

kkes

er sig på

M an

MMER JEG” M

t s ti

Man sætt

”19-20, NU KO

e de

”FUNDE T!” M

Nu gør man sig en

ik k er

ige

så

i ll e

så usynlig som

f re

M an b

mulig t, og prøv er

Han er kun 4 e,

hv o

ev æ g e

r sig o

fin

at gå i et med

skuret s væg.

meter væk.

ver til

ig .

det an

det hjø r ne af

skuret

T id

, fo r a

gå

t s e, o H ov

m ma

t s ti

n k an

e de

Man trækker

kke

og venter.

s f re

s e h am

hovedet til sig

der fr a

14 13 12

10 11

r væ

k, u

sy n

t år

10 m

e te

æk

på

t ik

s ke

te d

f re

et ,

ige

ig g

gu d

Hvis de fandt mig, ville de sl책 mig ihjel. 10

I kølvandet på borgerkrigen i Syrien og Islamisk stats grusomheder er mange syrere sendt på flugt. Taisir Al-Ahmad er en af dem, og han kan med sikkerhed skrive under på, at det at gemme sig langtfra er en leg. Af Casper Lykkegaard

Kaffe eller the? Det er det første dilemma, man møder, når man træder ind i Taisir Al-Ahmads lejlighed. Mens Taisir finder kaffen frem, finder jeg mig til rette i hans stue. Et stort, tomt rum uden mange møbler. Et rum, der i sig selv, skaber rammefortællingen om en mand, der har forladt sin tilværelse i Syrien for at starte helt fra bunden i et nyt land. I stuen falder lyset ind af et lille vindue og rammer Taisirs kind, mens han fortæller den barske historie om sin tid i Syrien. "Hvis de fandt mig, ville de slå mig ihjel." Så kort og kontant starter Taisir med at fortælle om sin fortid i Syrien. Taisir var efterlyst af regimet, fordi han forlod hæren, da revolutionen udbrød. Det ville stride imod hans idealer at kæmpe på regimets side. Herefter fulgte 6-7 måneder, hvor Taisir måtte gemme sig for styret. "Jeg gemte mig på landet, hvor jeg hver nat overnattede hos en ny familie. Mange var imod regimet, og derfor tog familierne imod mig med åbne arme. Man kunne dog aldrig vide sig sikker, for der var spioner over det hele", fortæller han. Mangel på frihed Taisir virker som en fattet mand. I lænestolen fortæller han om de syriske oplevelser i direkte vendinger. Følelserne sidder bestemt ikke uden på tøjet hos den hårdfør syrer. Efter kort tid i sofaen virker denne hårdhed dog som det mest naturlige i verden. Livet på flugt har nemlig hærdet ham. "Det var hårdt mentalt at være på flugt. Jeg var hele tiden bange for, at de ville finde mig. Det var svært at sove, og jeg sov kun 2-3 timer hver nat. Når jeg så endelig sov, havde jeg mareridt om, at de fandt mig." På stuebordet ligger Taisirs mobiltelefon. Den bimler flere gange, fordi Taisir modtager facebook beskeder fra venner. Den lille mobil fanger let opmærksomheden i den tomme lejlighed. Når Taisir så begynder at fortælle om hans rejse til Danmark, så bliver mobiltelefonen med Facebook tillagt endnu mere betydning. Mens

Taisir var på flugt skrev han nemlig en række kritiserende statusopdateringer på facebook om regimet og Islamisk Stat. Disse statusopdateringer blev udslagsgivende for Taisir, for det var netop, da han fandt ud af, at Islamisk Stat i kølvandet på opslagene pludselig også efterlyste ham, at han besluttede sig for at flygte. "I alle facetter af livet var der ingen frihed mere. Regimet og IS stjal min frihedsfornemmelse, og det var først da jeg kom til Danmark, at jeg kunne smage friheden igen." En farlig rejse Mobiltelefonen var, foruden penge, det eneste Taisir tog med sig til Europa. En rejse, der var ekstremt farlig og turbulent. Rejsen mod frihed gik over Middelhavet i en plasticbåd sammen med 36 andre flygtninge. En farefuld rejse, der ikke blev mere komfortabel af, at vejrguderne lod lykkeridderne kæmpe med regn og store bølger. "Vi var bange for at båden ville kæntre, og vi skulle hele tiden sørge for, at der var balance i båden. Alle græd og var bange, for hvis vi kæntrede, kunne ingen redde os. Da vi så langt om længe nåede i Grækenland, kunne vi smide os udmattede på stranden. Vi græd stadig, men denne gang var det af lykke." Efter at være kommet til Europa levede Taisir et nomadeliv. Rejsen gik over Makedonien, Serbien og Ungarn, før han endte i Danmark. I Serbien stiftede han bekendtskab med de trængte kår, man må leve i, hvis man som flytning ikke har de fornødne penge. "Vi blev arresteret på grænsen mellem Ungarn og Serbien. Forholdene i fængslet var vanvittige. Vagterne råbte af os hele natten, og vi måtte sove på gulvet i en stor pærevending. Heldigvis betalte min bror kaution. Hvis ikke man har pengene til kaution, kan man sidde i sådan et hul i 2-3 måneder."

end engelsk-dansk-ordbøger og Aars avis. Et inventar, der fortæller alt om Taisir. Hans eneste mål lige nu er nemlig at integrere sig. Han er nået til den erkendelse, at han ikke længere er fuldblodssyrer bosiddende i Raqqa, og derfor sætter han nu alt ind på at integrere sig i det danske samfund. "Jeg vil gerne stifte familie og uddanne mig i Danmark. Jeg arbejder også på at få min mor herop, så vi kan genforenes i Danmark." Integration er svært og byder på udfordringer i en lind strøm. Der er ingen, der kan så tvivl ved Taisirs vilje til at integrere sig. Alligevel er en af udfordringerne at komme i kontakt med den travle danske befolkning. Taisir vil gerne lære dansk kultur at kende, og har derfor været med til at starte en forening for samvær mellem syrere og danskere. Han er endvidere aktiv i det lokale foreningsliv og bestræber sig på at integrere sig i alle livets facetter. I weekenderne tager han sågar på den lokale Crazy Daisy for at møde danskere, trods det faktum at han ikke drikker alkohol. At møde danskere er dog ikke den største af alle udfordringerne. "Den største udfordring er selvforståelsen. Det er de mest velhavende syrere, der kommer til Danmark. Folk, der har haft en velgående karriere i Syrien sidder nu pludseligt i en tom lejlighed og modtager kontanthjælp." Taisir gik selv fra et liv som idealistisk engelsklærer i Syrien til et liv på kontanthjælp i Danmark, men det er alligevel vigtigt for ham at droppe selvforståelsen. Han vil i stedet lægge al sin energi i sin nye tilværelse i Danmark. "At starte forfra er svært, men jeg klager ikke. Man må stå ansigt til ansigt med sine udfordringer og tage kampen op, hvis man vil lykkes med at starte et nyt liv i et nyt land."

En hård udfordring Midt inde i Taisirs stue står der en stor mørk reol. Reolen har stort set ikke andet indhold

Tidligere engelsklærer i Syrien. Drømmer om at blive uddannet engelsklærer i Danmark og at genforene sin familie Hans mor befinder sig stadig i Syrien. Han har 2 brødre i Danmark, mens hans tredje bror bor i Dubai.

Børn og unge, der gemmer sig Det er snart sol, sommer og lejrtid over det ganske danske land. Men ikke alle børn og teenagere slår vejrmøller og springer op fra græsset, så snart de har noget på hjerte, og det kan være vanskeligt for lederen, der gerne vil have alle med. Vi har mødt efterskoleforstander Ole Conrad Kondrup til en snak om den stille type… Af Henrik B. Videbæk

En sommerlun julidag er et par lejrledere og en gruppe deltagere samlet for at snakke om, hvad der sker ved at tro på noget. Snakken er livlig, men ikke alle byder lige meget ind, når lederne kaster spørgsmål ud i gruppen. Nogle holder sig tilbage og lader ikke til at have hverken interesse i, eller mod til, at blive en del af den fælles snak. En leder-tanke bliver til: ’Er der noget galt?’ ”Desværre er det sådan, at stille typer tit oplever at blive misforstået”, forklarer Ole Conrad Kondrup, der er forstander på Rydhave Slots Efterskole. Gruppesnakken var et tænkt eksempel, men en situation de fleste lejrledere kender eller vil få bekendtskab med, og her er det godt at være forberedt. ”Det er utrolig vigtigt, at vi uddanner ungledere til at forstå, at fordi man er stille, så er det ikke nødvendigvis negativt. Det kan være, at man er stille af natur, introvert, særligt sensitiv eller bare genert. Der kan være mange årsager til, at man ikke fylder meget i en gruppe”, uddyber Ole Conrad Kondrup. Lederne skal på banen Ole Conrad Kondrup har, som mange andre professionelle ledere, samlet meget ledererfaring i det frivillige foreningsliv. Det har særligt Det Danske Spejderkorps nydt godt af. Her stiftede Ole Conrad Kondrup selv bekendtskab med, hvor forskellige børn og unge kan være. Nogle melder sig banen med det samme og andre har brug for mere tid til at finde ord og initiativ frem, og her kan lederne spille en helt afgørende rolle ved at danne gode rammer. Ole Conrad Kondrup forklarer: ”Hvis man for eksempel taler om store spørgsmål som livet efter døden, så kan man som

voksen tage ansvaret ved at lade deltagerne svare i en runde, tur efter tur. På runden kan man give dem lov til at sige, at de gerne vil vente til andre har sagt noget. På den måde kommer man ikke til at dømme de stille typer, men giver dem i stedet god tid til at forberede sig, så de ved, at det om 3-4 ture, er deres tur til at svare.” Ole Conrad Kondrup kan godt lide talen om, at der i gruppe er en særlig dynamik. Det gør han med henvisning til, at deltagere i en gruppe hele tiden øver indflydelse på hinanden og skaber noget sammen. ”Ledernes rolle er den største, og de har ansvaret for at være opmærksomme på, hvad der er i spil mellem gruppens deltagere.”, forklarer Ole Conrad Kondrup. Man kan også gøre noget for at styrke de stille deltagere i entil-en-situationer. Det kan for eksempel være en god vane at spørge den enkelte deltager, hvad han eller hun har brug for. ”Det er ikke sikkert, man får noget svar, men det er et godt og åbent spørgsmål, som tvinger en god tankeproces i gang og viser, at man som leder er til rådighed for den enkelte deltager,” forklarer Ole Conrad Kondrup. Farvede efterskoleelever På Ole Conrad Kondrups hjemmebane, Rydhave Slots Efterskole, gør de meget for at indstille sig på de forskellige personlighedstræk som både lærere og elever besidder. Når skoleåret ringer ind, får alle nye elever lov at gennemgå en personlighedstest, der skal vise, hvilke præferencer de har i forhold til undervisningen. Testen baserer sig på den såkaldte 4MAT-model. Efter endt afkrydsning kender hver enkelt elev sine præferencer indenfor læring og kommunikation og kan tillægge sig farven blå, gul, grøn eller rød. Farverne henviser til om man er reflekteret,

teoretisk, kropslig eller formålsbaseret, når man skal lære noget. Ole Conrad Kondrup forklarer, hvordan det bruges i praksis: ”Vi bruger modellen til at imødekomme eleverne. Hvis en lærer ved, at eleven lærer bedst ved at bruge kroppen, så er det noget selvfølgelig noget læreren tager højde for i undervisningen. Vi kan også finde på at bruge det omvendt ved at udfordre eleven på, at han eller hun også skal lære noget af den teoretiske vej.” Kritikere af metoden vil måske indvende, at det med at give eleverne farver, hviler på en kassetænkning og det er Ole Conrad Kondrup sådan set enig i. Men modsvaret er, at metoden giver et bedre grundlag for at snakke om forskelligheder, end de kategorier vi automatisk bruger, når vi omtaler hinanden. Modellen gør kommunikationen til børnene mindre tilfældig. En vigtigt element ved modellen er desuden, at det ikke kun er eleven, men også læreren, der skal tage testen: ”Når lærere mødes til lærermøde eller ledere mødes til ledermøde, så kan de udveksle meget forskellige observationer af de børn, de har ansvaret for, men det der i virkeligheden er i spil er, at det barn er blevet mødt af to forskellige voksne. Det hele handler om, at man har en fin samtale om, hvem man selv er og hvem de unge er,” fortæller Ole Conrad Kondrup. Spørgsmål til lederflokken At lave personlighedstests af alle deltagere på en sommerlejr vil måske være lige i overkanten og i øvrigt også noget, der kræver faglig indsigt, pointerer Ole Conrad Kondrup, men man kan gøre mange andre ting for at styrke lederfællesskabet og sikre, at lederflokken er godt forberedt til de enkelte opgaver på lejren. Det gælder både

Ole Conrad har siden 1987 arbejdet med ledelse, personlig udvikling og læring både i sit fritidsliv og arbejdsliv. Han er særligt inspireret af spejderbevægelsens ideer og metoder, som han har lært godt at kende gennem mange år hos Det Danske Spejderkorps

før og under lejren. Ole Conrad Kondrup fremhæver især værdidiskussionerne som vigtige for at en lejr bliver en succes. Man kan for eksempel tage fat på programmet og spørge ind til, om man har opnået det, der egentlig var formålet før man gik i gang med planlægningen: ”Nogle kan man for eksempel komme til at lave nogle ryste-sammenlege i starten af en lejr, der kan virke som en ydmygelse af nogen og som gør, at andre får noget at grine af. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis man har som mål, at der skal være plads til alle,” forklarer Ole Conrad Kondrup. Den slags diskussioner kræver mod i lederflokken, men en værdibaseret organisation som KFUM og KFUK har også lov til at sætte overliggeren højt: ”Med den værdiramme man har i KFUM og KFUK, kan man godt stillle højere krav til fællesskabet end i fodboldklubben." Ole Conrad anbefaler afslutningsvist, at man i processen op til lejren f.eks. kan bede lederflokken om, at lave den evaluering som de håber deltagerne vil lave, når lejren er slut. Den kan man så sammenligne med deltagernes resultat.

”Ledernes rolle er den største, og de har ansvaret for at være opmærksomme på, hvad der er i spil mellem gruppens deltagere.”, 13

25 år med Ten Sing Af Annelene Højvang Larsen

Begyndelsen I slutningen af 1980’erne var der i KFUM og KFUK i Danmark et ønske om at gøre et fremstød for sang- og musikarbejdet. Samtidig ønskede man aktiviteter for teenagere, da medlemstallet i denne aldersgruppe var faldende. Løsningen kom fra vores naboer mod nord. Norges KFUK-KFUM havde siden 1968 haft stor succes med konceptet Ten Sing, og det blev snart udbredt til foreninger over hele Danmark. Med Ten Sing tiltrak KFUM og KFUK en stor gruppe unge, der ikke var kirkevante, og det udfordrede lokale ledere til at arbejde mere med kreativ og personlig forkyndelse. Internationalt Det viste sig hurtigt, at Ten Sing kunne samle YMCA og YWCA på tværs af landegrænser. Fra begyndelsen af 1990’erne blev der arrangeret europæiske Ten Sing-konferencer årligt med deltagelse fra bl.a. England, Tyskland og Schweiz.

European Ten Sing Conference i Prag 2013

Ten Sing Midtjylland vandt med ’Nutidens Love Story’, som handler om livet som ung på de sociale medier. Ten Sing i flere generationer Allan Refshauge Bergholt var med til at starte Ten Sing op i Herning i marts 1990. Siden er flere familiemedlemmer blevet involveret. Datteren Nina Boel Bergholt har siddet med i Ten Sing-udvalget, mens sønnen Simon Refshauge Bergholt spiller i band i Ten Sing Midtjylland. ”At man var så fremsynet for 25 år siden, at man startede et koncept, der har holdt i al den tid – det er for mig at se helt fantastisk,” siger Allan Refshauge Bergholt. Lørdag den 18. april blev jubilæet fejret med nuværende og tidligere medlemmer af Ten Sing i Herning. Der var både koncert, standup og pølsevogn, hvilket var et nostalgisk tilbageblik på Ten Sings første koncert i 1990, der hed ’Kærlighed ved pølsevognen’.

Vidste jo ikke din iPhone var død synes faktisk du er sød Nu har du liket mit billede på Insta Er jeg virk’lig den som du vil ha’? Uddrag af vindersangen 'Nutidens Love Story'

I dag kan du også finde Ten Sing-grupper i så forskellige lande som Kina, Tjekkiet, Ukraine, Rumænien, Sri Lanka og Mexico. I 2006 fandt den 5. europæiske Ten Sing Festival sted på Tangkrogen i Aarhus. 1.600 unge fra hele Europa deltog, og det mærkedes i gadebilledet, da deltagerne optrådte med fællessang og stomp på Klostertorv. Ten Sing MGP Ten Sing har også fået sit helt eget Melodi Grand Prix, og det blev afholdt for tredje gang i januar 2015. Der var deltagere fra hele landet, og fire grupper havde skrevet og komponeret deres egen sang, som de optrådte med på scenen.

Her er det Sim

on på bas

Ten Sings lillebror:

Tween Sing for 3.-6. klasse

Endnu en norsk succes er nu ved at brede sig til Danmark. Tween Sing er for 3.-6. klasse, såkaldte ’betweeners’, som typisk kan være lidt klemt i fasen mellem ’barn’ og ’ung’. Tween Sing giver dem mulighed for at udfolde – og udtrykke – sig med musik, performance og leg. Tween Sing er allerede et hit i Herning, Hillerød og Holstebro, og det er på vej til flere foreninger, heriblandt YMCA Sydhavn. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/tweensing

Performance, tro og fællesskab giver unge plads til at udtrykke sig

Er du nysgerrig på mulighederne med Ten Sing, så kan du slå et smut forbi www.tensing.dk og blive klogere på konceptet. Her finder du blandt andet Ten Sings startpakke.

Redigeret af Kathrine Kjærsgaard

M AR K A NTS GUIDE TIL

markant guide

Leg?

Intro Hvorfor

markant guide markant guide markant guide

markant guide markant guide markant guide markant guide

Af Louise Gottenborg, konsulent i KFUM og KFUK i Ikast

Leg er både noget umiddelbart og noget organiseret. Men det er to forskellige typer af leg og de bruges på forskellig måde i både barndommen og voksenlivet. Leg har et formål. Legen er med til at udvide børns forståelse af den verden de lever i. For børn er verden en udfordring og legen bidrager til at inddrage verden som en erfaring. I legen skabes en indsigt og erfaring, der er barnets platform for udvikling af personlighed, det sociale samspil og evne til at agere fagligt kompetent. Den spontane leg kan karakteriseres ved at være en umiddelbar og frivillig aktivitet. Til forskel fra andre aktiviteter i barndommen kan den spontane leg ikke bestemmes og reguleres ude fra. Det er barnet og kun barnet, den legende, der råder over legen, dens indhold og form. At lege er at "lade som om", det vil sige at agere indenfor en fiktiv verden og den psykiske forudsætning for at kunne "lade som om" er forestillingsevnen, fantasien. Både den spontane og den arrangerede leg er vigtig, fordi det er børns mest oplagte rum til at udvikle sig – udvikle evnen til at opnå større kontrol over eget liv. I legen erfarer og oplever børn vigtige aspekter ved det at være menneske og det at indgå i forskellige sammenhænge og fællesskaber. Børn udvikler altså gennem legen grundlæggende forudsætninger for at kunne være en kompetent og aktiv deltager i den moderne verden. Den spontane leg er børns vigtigste udviklingsredskab. Leg gør noget ved os alle Leg er en nødvendighed for børn. Børn leger på forskellige niveauer, og leg er med til at udvikle børn både kommunikativt, socialt, motorisk og kognitivt. Den spontane leg har størst betydning i børneårene hvor der er mange egenskaber børn skal tilegne sig. Men vi bliver ikke for gamle til at lege. Leg er ikke noget som kun hører barndommen til. Leg får blot en

anden dimension for unge og voksne. For unge og voksne er leg blevet et mere socialt begreb. Her har legen større betydning ift. sociale kompetencer, fællesskab og fællesoplevelser. Den organiserede leg er et redskab som kan bruges hele livet. Børn leger, fordi de ikke kan lade være, men voksne har en forbrugende tilgang til legen. Den skal løse noget for os. Gøre os mere kreative, innovative eller effektive. Men det legende menneske er et menneske i trivsel, og vi begår en stor fejl, hvis vi kun ser legen som et middel til at lære noget, for den kan så meget i sig selv. Legen bygger stærke relationer, understøtter dialogen mellem mennesker og hjælper os til at skabe mening. Legeforsker Ann Charlotte Thorsted , der er optaget af at få voksne til at lege igen siger: ”Det legende menneske er et lykkeligt menneske. Leg er en livsbetingelse og en menneskeret. I legen opstår øjeblikke af total selvforglemmelse og dyb mening. Livet igennem har legen et dobbelt potentiale. Den løser noget for os, og den forløser noget i os. Gennem legen kommer vi i kontakt med hinanden og med vores egne værdier”. ”Når vi engagerer os i legen, bliver vi opmærksomme og lyttende. Legefællesskaber bygger på oprigtighed, nærvær og åbenhed. Vi glemmer os selv og slækker paraderne, og derved opstår den tillid, som er afgørende for, at vi kan indgå i relationer. Tillid er en af de dybe værdier, vi finder gennem legen, når vi oplever, at det handler om andet end mig.” Derfor skal vi i en organisation som KFUM og KFUK ikke være bange for at bruge legen - også til både unge og voksne. Legen skal være med til at tydeliggøre forkyndelse, skabe idéer og styrke fællesskabet. ”Man kan få bedre kendskab til et menneske under 1 times leg og spil - end gennem samtale et år” sådan skrev Platon 450 år f. Så lad os ikke stoppe før legen er rigtig god.

markant guide

markant Geocaching formarkant Dummies guideI Minglabar Myanmar - Fundament guidefor for-

Forskellige typer af lege EG BEJDSL SAMAR

Vilde heste En person, “den enlige hestefanger”, skal forsøge at fange en af de andre vilde heste. Hestepar hænger sammen ved, at man går sammen to og to - og den bagerste person tager fat om livet på den foranstående med et fast greb. Nu er det hestefangerens opgave at få et tilsvarende greb om bagerste person i et hestepar. Hvis en hestefanger får fat med begge hænder, skal den forreste i hesteparret være hestefanger.

STRESSLEG

Rævene og harerne Materialer: 3 bolde (to af boldene skal være ensfarvede) Til denne leg kan man være 10-15 deltagere. Deltagerne stiller sig i en rundkreds, med lidt mellemrum mellem hver. Der skal bruges tre bolde eller lignende. To ensfarvede og en afvigende, f.eks. to blå og en gul. De blå bolde er ræve, der skal fange haren. Rævene må kun kastes fra nabo til nabo, mens haren kan springe tilfældig rundt og ændre retning. Begynd med at sætte rævene igang, og lad så haren deltage. Deltagerne kan øge forvirringen ved at råbe ræv eller hare alt efter hvilken bold de modtager.

HOLDLEG

andring vil vi rigtig gerne gøre det muligt at møde projektet så mange steder og på så mange måder som muligt. Derfor har vi udlagt en serie af geocacher (skatte), som du markant markant guidekan finde ude i naturen. guide

Spandebold Deltagerne deles i to hold med ca. 5-8 spillere En geocache er typisk en lille æske med forpå hver. Der spilles på et afgrænset område, skelligt indhold. Der er altid en lille logbog, markant hvor der placeres 6-10 spande, spredt rundtmarkant man kan skrive sit navn i, og så er der for guide på banen. Der spilles nu partibold og det guidedet meste også små skatte. Finder man en gælder nu for holdene om at score i en af de geocache må man tage en af skattene med fremsatte spande. For at score lægges bolden i sig, hvis man lægger en ny i bytte. Det kan spandene. Hvert hold forsvarer og angriber alle for eksempel være en lille figur fra et Kinderspande. æg, en smart refleks, en LEGO-mand eller noget helt andet. Det er alt sammen med til TE M P OF Y L at gøre det lidt spændende og fuldstændig D T LE Vend tallerkner ligesom at gå på skattejagt. Er man ikke G Materialer: Paptallerkner så meget til de små figurer, så følger der typisk en lille historie med om lokalområdet, Denne leg leges på et afgrænset område, find når man finder en geocache. Til de fleste selv en passende størrelse. Der lægges nu en Minglabar Myanmar-geocacher, hører en lille masse paptallerkener ud på gulvet, hvor halvhistorie fra Myanmar. delen af dem vender på hovedet og den anden halvdel vender normalt. Deltagerne deles nu i Bliver du helt bidt af at tage på skattejagt, to hold. Det ene hold får besked på at de skal så er det heldigvis ikke noget, der kun findes få alle tallerkner til at vende på den rigtige i Danmark. Der ligger geocacher over hele måde og det andet hold skal sørge for at få alle kloden fra Sydpolen, over Yangon i Myanmar vendt på hovedet. Sæt et stykke tempofyldt til Harzen og Læsø, og selv på den internastykke musik på og lad legen starte. Der kan tionale rumstation ISS er der en geocache. leges på et bestemt antal minutter og derefter tælles tallerkner. Derefter kan man bytte roller. For at komme i gang skal du bare have fat i din smartphone og så følge disse tre nemme LEG SOM KR ÆV trin: GOD PLADS ER • Hent gratis appen Geocaching Intro fra Sild i tønde firmaet Groundspeak Inc. Sild i tønde er en omvendt gemmeleg. Der • På din telefon kan du lave en bruger eller er én, der skal gemme sig mens de andre logge ind med Facebook, så du kan logge står sammen i en klump og tæller med og huske hvilke caches du har besøgt. lukkede øjne. Bagefter går alle ud og • Du får nu vist cacher i nærheden af dig. prøver om de kan finde den gemte. Vælg den, du vil finde, og så afsted! Finder man han/hende skal man ikke råbe op og afsløre gemmestedet, men På hjemmesiden MinglabarMyanmar.dk/ i stedet sætte sig lige så stille ned ved geocaching kan du finde en oversigt over casiden af den gemte. Legen slutter når cher lagt ud i forbindelse med projektet; tjek alle er gemt på et sted. den før du går hjemmefra, så du ved om der Det er en god idé at finde et ret er Minglabar Myanmar-cacher i nærheden. stort gemmested. Har du ikke en smartphone selv, skal du LEG MED ikke fortvivle, for du kan stadig være med. SK Æ Geocaching opstod for mange år siden, og SANSERRPEDE kan også klares med en computer derhjemFange i buret me og en GPS-enhed på turen. Det er tit En gruppe danner en rundkreds mere præcist og ikke meget sværere. Læs og tager hinanden i hånden. Én mere om det på hjemmesiden. person udvælges til at stå i midten. På hjemmesiden kan du også læse lidt om Deltagerne i rundkredsen lukker hvad der skal til, hvis du selv vil være med til nu øjnene. Det gælder nu for ham/ at gemme og passe geocacher. Der er allerehende i midten at forsøge at slippe de udlagt cacher fra Skagen over Aulum, til ud, uden “de blinde” kan nå at fange Nyborg og Hvidovre, men der er stadig plads vedkommende. Personen i midten til mange flere. må derfor være stille og forsigtig, når vedkommende prøver at slippe ud. Det er oplagt selv at tage ud at geocache på en løbetur, på en gåtur med et par venner eller sammen med børnene i klubben eller kredsen. Geocaching er noget, som har formået at inspirere og engagere på tværs af 17 både køn og alder.

markant guide

Hvordan når vi de generte børn? Nogle børn kan være meget generte og for disse børn kan nogle lege være angstprovokerende, fordi de bliver kastet ud i noget, de ikke føler sig trygge ved. Det kan f.eks. være de lege hvor man selv skal formulere/finde på noget, der er rigtig svære, når man i forvejen er presset ud i at være i fokus. Det kan f.eks. "Kan du li´din nabo" eller andre lege, hvor man skal i midten og lave en bevægelse som andre skal efterligne. Hvis man vil nå de generte er det en god idé at tænke på lege med masser af gang i, her kan de generte børn føle sig mindre i fokus, samtidig med at de er med. Legen "Ståtrold" er et godt bud på en leg, hvor ingen er i fokus, men hvor alle på hver sin måde er med i legen på samme tid, samtidig med at der er flere ting igang på en gang. Tænk også i lege hvor samarbejde kræves/er naturligt og ikke er noget man skal spørge om. En anden ting, man kunne have for øje, kan være de lege hvor man skal være sammen i hold eller grupper. Her oplever barnet, at man er sammen om at vinde eller tabe og det står derfor ikke alene med sine succeser/nederlag, men de løftes derimod i flok. Mange lege har også den fantastiske egenskab, at man let kommer til at grine og kan man grine sammen, er der skabt noget, som er rart at være i. Har du en leg, der kan få gang i lattermusklerne, så afprøv den og se om det ikke løsner op hos de generte børn.

markant guide

Gemte skatte - Tidskapsel For nylig blev der fundet en 219 år gammel tidskapsel i Boston. Historiske personer havde gemt en kobberæske i stenværket i Massachusetts State House. I kobberæsken lå der aviser, dokumenter og gamle mønter - samt en sølvplatte og bronzemedalje med et portræt af den første amerikanske præsident, George Washington. Før ideén videre til jeres klub. Tag en snak om hvad der skal puttes i jeres æske. Hvad syntes I folk skal se, fra vores tid, om mange år? Idéer til hvad der kunne puttes i: • Billeder • Et program fra jeres klub • Mønter • Aviser • Beskrivelsen af den mest populære leg i jeres klub • Opskrift på den bedste kage • En sang • Skriv et brev • Fortæl hvad Kfum og Kfuk er Find en æske, som kan holde til at ligge et sted i mange år, og find i fælleskab det perfekte sted til den.

Twist en leg

De fleste kender til at vride hjernen tom, for at finde på en ny leg, fordi man synes det er de samme 20 lege man kommet frem til de sidste gange man har skulle ryste en ud af ærmet. Håbet er, at der vil komme en åbenbaring og en ny leg vil se dagens lys. Men oftest ender man ved de gamle klassikere igen. Nogle gange behøves det slet ikke at være så svært at lave en ny. Tag en gammel leg du kender godt og twist den lidt. Lad være med at bygge en leg op fra bunden, men stjæl i stedet med arme og ben fra alle de gode lege, der allerede findes. Her kommer et par eksempler på hvilke lege der f.eks. kunne twistes. Find selv på flere.

1. Banke, banke bøf I stedet for at sige banke, banke bøf. Siger man “uga, uga, uga”, mens man går rundt og banker folk på ryggen. Hvor man før sagde "bøf", siger man “uhuhuhuh”, (mens man tager hånden op til munden og laver de kendte og berømte indianerhyl). Mens de to løber rundt om kredsen for at kæmpe om pladsen, laver de begge indianerhyl. 2. Ståtrold I den traditionelle ståtrold skal man stå stille, når man bliver fanget og vente på at der er en, der kommer og befrier en, ved at vedkommende kravler gennem benene på en. Denne leg kan twistes på mange andre måder. Eksempelvis kunne det være at man skulle give et kram for at blive befriet, tage en lille dans, slå sten-saks-papir eller fortælle fakta om sig selv. Der er utallige muligheder for at ændre måden at blive befriet på. Kun fantasien sætter grænser. 3. Frugtsalat Leg frugtsalat som I plejer, bare uden stole. Det gør det hele meget komisk, for hvor er der nu en ledig plads og hvad sker der, når der bliver sagt frugtsalat?

markant guide

guide guide Skrivmarkant et brev markant og gem det markant markant guide

guide

Få børnene i din klub til at skrive et brev til dem selv om 1, 2 eller 5 år. De markant markant skal putte det i en kuvert og skrive deres adresse på (eller adressen til deres guide forældre) og derefter skal brevet gemmes væk. Det er nuguide ledernes opgave at gemme dem væk og huske at sende dem, når tiden er gået. Det er sjovt, at læse ens egne tanker om sig selv, efter de har været gemt og højest sandsynligt også glemt. Det er sjovt at se, hvad der fyldte ens hoved dengang, og hvad man gjorde sig af tanker om sit liv, store som små. Husk at gøre børnene opmærksomme på, at det kun er dem, der kommer til at læse det og ingen andre. Brevet kan eksempelvis indeholde ting såsom: • Hvor bor du henne? Hvordan er dit hus/lejlighed? • Hvad laver du i din fritid? • Har du fået et job eller er du i gang med en uddannelse? • Er du i et forhold og i så fald, hvordan er din partner? • Har du børn? • Hvordan er dit udseende? • osv.

Kære mig Jeg sidder her og skal skrive et brev til mig selv, som jeg skal læse om 5 år. Hvad mon jeg laver? Kan jeg kende mig selv? Og hvad har jeg fyldt tiden ud med indtil videre? Lige nu er mit hoved fyldt op af skole og mit dårlige selvværd - er det mon blevet bedre, nu når jeg læser dette brev? Jeg kunne forestille mig, at jeg var flyttet hjemmefra, det håber jeg i hve rt fald. Jeg vil gerne prøve at stå på egne ben, måske København eller Århus, jeg ska l i hvert fald væk fra det her hul. Jeg kun ne forestille mig, at jeg boede med en ven inde og vi havde den hyggeligste lejlighe d, hvor der altid er gæster. Forhåbentlig er jeg begyndt at læse til et eller andet, må ske er jeg endt med at det blev lærer. I fritiden spiller jeg stadig badminton og går til kor . Jeg har fået en kæreste, han er høj og mørkhåret og går meget op i fitness….

markant guide

Markant markant guide

markant guide

Klip brikk erne ud af bladet eller kopie r siderne f ørst!

Vendespillet

Klip brikkerne ud og tag et ”Slaw” vendespil i klubben med billeder fra dette års Teenevent og få samtidig minderne frem. Find selv flere eller lav jeres eget spil med billeder fra jeres egen klub.

markant guide

Andagt

Gemmeleg med Gud Sang 1: Above all (PULS) Problemet ved gemmeleg med Gud, er at vi ikke har en chance. I gamle testamente hører vi om profeten Jonas, som forsøger at gemme sig for Gud: Jonas bog kap. 1: 1En dag talte Herren til Jonas, Amittajs søn. Han sagde: 2»Tag af sted til den store by Nineve og råb til dens befolkning, at jeg vil straffe dem for deres ondskab.« 3Men Jonas ønskede ikke at gøre, hvad Gud havde sagt til ham, så han flygtede i den modsatte retning. Han gik ned til havnebyen Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte for rejsen og gik om bord for at sejle til Tarshish og dermed unddrage sig den opgave, Gud havde givet ham. 4Men Herren sendte en voldsom orkan hen over havet, så skibet var ved at blive knust. 5Sømændene blev dødsens angst og råbte til hver deres gud om hjælp. De kastede også hele lasten over bord for at lette skibet. Imens lå Jonas nede i lastrummet og sov. 6Kaptajnen gik ned og vækkede ham. »Hvorfor ligger du her og sover?« råbte han. »Stå op og råb til din gud om hjælp! Måske vil han vise os barmhjertighed og redde os fra at drukne.« 7Da de var kommet op på dækket, sagde søfolkene til hinanden: »Lad os kaste lod for at finde ud af, hvem der er skyld i denne frygtelige orkan.« Det gjorde de så, og loddet traf Jonas. 8Så begyndte de anklagende spørgsmål at hagle ned over ham: »Er det virkelig dig, der er skyld i det her?« »Hvem er du egentligt?« »Hvad bestiller du her?« »Hvor kommer du fra?« »Hvilket folk tilhører du?« 9Jonas svarede: »Jeg er hebræer. Jeg

tilbeder Herren, den Gud, som bor i Himlen, og som har skabt både havet og landjorden.« 10Så fortalte han dem, at han var på flugt fra sin gud. Mændene blev dybt rystede, da de hørte det. »Hvordan kunne du gøre det?« råbte de. 11Imens blev orkanen om muligt endnu værre. »Hvad skal vi gøre ved dig, for at din gud kan standse stormen?« 12»Kast mig i havet,« svarede Jonas. »Så lægger bølgerne sig. Jeg indrømmer, at det er min skyld, at denne orkan har ramt jer.« 13Besætningen prøvede dog først at ro i retning af land, men det var håbløst. Orkanen var alt for voldsom. 14Så råbte de til Jonas' gud, Herren: »Åh, Herre, lad os ikke omkomme på grund af denne mand! Gør os ikke ansvarlige for hans død, når vi kaster ham i havet. Du har jo selv sendt denne orkan!« 15Så tog de Jonas og kastede ham ud i havet. Øjeblikkeligt lagde vinden sig. 16Mændene var målløse over Herrens store magt, og de bragte ham ofre og aflagde løfter om, at fra nu af skulle han være deres gud. (Bibelteksten der bruges er fra "Biblen på hverdagsdansk" 4. udgave 2009.) Historien fortsætter, med at Gud sørger for, at en kæmpe fisk sluger Jonas og spytter ham ud på en strand. Gud siger igen til Jonas at han skal gå til Nineve og denne gang gør han det. Åh hvor kan vi ligne Jonas! Forsøger at gemme os for Gud. Vi ved godt at Gud ønsker at vi skal gøre gode ting mod andre. Du kan måske mærke at Gud ønsker at du skal gøre noget helt konkret. Men det er lettere at lade som om vi ikke lige tænker over det, eller pege på de andre som heller ikke altid gør det rigtige. Ved at lade som ingenting gemmer vi os for Gud og vi bilder os ind at han ikke lige ser det. Men vi ved jo at Gud ser alt – selv fremtiden, ser han.

Det lyder måske som om vi skal være bange for Gud, at Gud er et stort overvågningssystem, der ser vores mindste fejl og vil sende en storm efter os. Men han vil beskytte os, om vi gør rigtigt eller forkert. Gud vil også udruste og være med os. Jonas blev beskyttet af Gud fra at drukne – godt nok ved noget så vildt som at blive slugt af en hval. Jonas blev reddet på trods af at han havde gemt sig og været fej, ville Gud stadig bruge ham til sin opgave. Kort meditation: lyt til sangen Hymns From Nineveh - Hymn for the lover (YouTube). Tænk over om du nogle gange gemmer dig for Gud og hvorfor. Overvej om der er noget godt du kan gøre for en du kender. Bøn: Kære Gud, tak fordi du er med mig hver dag. Tak fordi vi kan regne med at vi ikke skal udsættes for mere end vi kan klare. Hjælp os, til at gøre det du ønsker, vi skal og være gode kammerater og medmennesker. Fadervor… Sang 2: Gud vi er i gode hænder (PULS)

Af Trine Rughave Kjærsgaard, Århus

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, om legen skal have et formål i KFUM og KFUK?

SkalHovedbestyrelsen vi lege? svarer Jeg nyder virkelig at være alene. At kunne gøre nøjagtig som det passer mig. Lade tiden suse væk blot ved ingenting eller måske ved hjælp af højt musik, mindfullness, eller litteratur. Egoisttid. Faktisk har jeg, som så mange andre brug for at være alene. Men der er stor forskel på at have behov for at være alene og så at føle ensomheden som en fast makker. Indrømmet, jeg er fan af Pippi Langstrømpe. På min arbejdsplads har jeg hængt et billede op af Pippi på døren til mit forberedelseslokale. Derved kan alle der træder ind i dette lokale blive mindet om Pippi og forhåbentlig tænke lidt over sætningen ”det har jeg ikke gjort før, så det kan jeg helt sikkert” som står under billedet. ”Pippilivs-værdi” vil jeg driste mig til at kalde denne sætning. Hun kan løfte heste og politimænd, er sørøverdatter, spontan og glad. Det er da sejt, hun er sej og bruger en masse tid på at lege. Lege, både med naboens pæne børn, Tommy og Annika, men også hvem der ellers træder ind over dørtærsklen til hendes hus. Vi fødes med lyst til at lege, fordi legen som regel både er en nydelsesfuld sindstilstand og en meget lærerig aktivitetsform. Selv som voksen med masser af hverdage på arbejdspladsen, kan jeg have dage hvor jeg mener at ”arbejdet går som en leg”. Begrebet leg har dog to betydninger, som det er vigtigt at skelne mellem, nemlig leg som sindstilstand, hvor jeg selvforglemmende lader tiden suse afsted fx med musik eller litteratur. Eller legen som aktivitetsform fx i nogle af de fællesskaber, vi har i kfum&kfuk. Børn og unge har brug for stærke fællesskaber med hinanden og med voksne i alle aldre, der vil dem, helt frivilligt.

KFUM og KFUK har mange fællesskaber: børneklubber, teenklubber, konfirmandklubber, festivals, musik- og dramagrupper, stævner, sommerlejre mm. Arbejde, der kredser omkring fællesskabet. Jeg er stolt over at være medlem af det fællesskab, hvor der er mulighed for at møde kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter i alle de mange tilbud vi har. Vi skal gøre det vi tror på, og skal det kristne budskab give mening må det tage udgangspunkt i virkeligheden, og derfor møde børn og unge gennem oplevelser. Derfor skal man ikke tro på Gud for at være med, for vi har plads til både troen og tvivlen. Vi skal byde velkommen til et levende og legende fællesskab, hvor kristendommen er grundlaget. Fællesskab, der rummer legen, nysgerrigheden, spontaniteten og modet til at rumme mangfoldigheden. Legen kan få tiden til at flyve afsted, men ensomheden derimod kan føles enorm og dræne energien ud af os, uanset alder. Mange børn og unge føler sig ofte ensomme og det påvirker deres liv negativt. Der er stor forskel på at føle ensomhed og at have behov for at være alene. Jeg værner om min egoisttid, men har også brug for at føle mig som en del af et eller flere fællesskaber. Tidsånden hylder mennesker med store sociale netværk, og ensomheden kan for nogle børn og unge føles problematisk og tabubelagt. Følelsen af ensomheden kan brydes, hvis du tør at handle og der er muligheder for at blive mødt, som den du er. Igennem vores tre aktivitetsprofiler er der god mulighed for at åbne vores fællesskab og møde virkeligheden og de børn og unge, der leder efter fællesskaber. Forhåbentlig kan

aktivitetsprofilerne hjælpe os til at sætte ord på, hvad det er vi gør i vores fællesskab. Derudover kan aktivitetsprofilerne hjælpe store og små ideer på vej, sådan at vi sammen kan lave oplevelser for børn og unge. Hver forening kan bruge dem som inspiration til at kaste et kærligt og kritisk fornyende blik på det, vi allerede har. Måske gør I det allerede ude i din forening, ellers kan ”Pippi-livs-værdi” måske lære os, at spørge flere om de vil lege med os og åbne op i de fællesskaber vi har i KFUM og KFUK. Lad os bruge de fællesskaber vi har til at handle imod ensomheden. Lad os spørge om andre vil lege med os. Jeg vil forsøge, som Pippi, at lukke op og lege med naboens pæne børn Tommy og Annika, men også hvem der ellers træder ind over dørtærsklen til KFUM og KFUKs hus. Lad os minde hinanden om at dørtærsklen skal være lav, så vi kommer ud i virkeligheden og leger med andre.

Venlig hilsen Christina Hausgaard Gregersen Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK i Danmark

Lad os bruge de fællesskaber vi har til at handle imod ensomheden. 23

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer.

Mit bedste gemmested. Nogensinde.

Jeppe 6 år

Astrid 6 år

Ebbe 9 år

Sebastian 9 år

Under dynen fordi min farmor kunne ikke finde mig der!

I et skab. Det var bare bedst!

Jeg tog en jakke og gik ned i min hule, som ingen ved hvor er.

Bag en dør ind til et rum. Folk gik bare videre uden at kigge bag den og fandt mig kun, fordi jeg ikke kunne lade være med at grine.

Gustav 6 år

Katrine 8 år

Viktor 11 år

Anna 7 år

I en papkasse fordi man jo ikke kan finde en dernede.

Under et lagen på en seng, hvor man ikke kunne se mig. Jeg lå helt flad ned mod madrassen – de kravlede endda hen over mig!

I en skraldespand og alle smed skrald derned. De så mig ikke i 2-3 timer.

Bagved fjernsynet og sofaen hvor der er et hjørne imellem. Ingen kunne se mig!

Sarah 6 år

Benjamin 5 år

Sune 7 år

Under bordene hvor der ikke særlig tit er nogen som kigger.

I en hule hvor ingen fandt mig og de vidste ikke, at jeg havde den hule.

I en vasketøjskurv hvor der kun var huller foroven i låget, så ingen kunne se om der sad nogen.

Klumme

Af Morten Aagaard Morten Aagaard er uddannet teolog og i dag daglig leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

At være gemt

– og glemt Da jeg var barn, legede vi ”gemmeleg”. Det gik ud på at skjule sig så godt som muligt inden for et bestemt område, og det drejede sig om at være den sidste, der blev fundet. Den sidste var vinderen. Det kan enhver præst godt få en hel prædiken ud af: I Jesu lignelse om arbejderne i vingården får de sidste på arbejdsmarkedet nemlig lige så meget i løn som dem, der først fik arbejde. Jesu disciple får derefter at vide, at ”hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener”. Gemmelegens konkurrence om at blive sidst vender op og ned på først og sidst, men det var egentlig ikke særlig omvæltende, for i min barndoms leg var der altid bare én vinder og en masse tabere. Når de bibelske fortællinger lader de sidste få førsteplads, går der helt anderledes skred i det. Konkurrencen om at blive vinder er væk. Vinderne sammenlignes derimod med børn; de skal arve Guds rige. Vinderne sammenlignes med tjenere - mennesker, der er sat til at betjene andre. Tabere hører vi ikke noget om i Jesu fortællinger. Måske fordi det i kristen tro slet ikke drejer sig om ”gemmeleg”. Gemmeleg var noget, som Adam og Eva havde for i Edens Have, da de ikke ønskede at blive set af deres Skaber. Børn

gemmer sig ikke. De vil helst ses så meget hele tiden, at de omgående bliver samlet op, når den store vandpyt bliver for stor og frygtindgydende. Tjenere gemmer sig ikke. De vil gerne ses; de skal ses, når de udfører deres job.

"...samfundets "gemmeleg" er barsk virkelighed i min dagligdag..." Min barndoms leg ligger langt væk; det meste er glemt. Men samfundets ”gemmeleg” er barsk virkelighed i min dagligdag som leder af Kirkens Korshær i Aarhus. Den ”gemmeleg” er ikke nogen leg, og slet ikke nogen leg for alle de mennesker, der både bliver gemt og glemt. I samfundet er de sidste bare de sidste. Samfundets vindere er de første – dem, der kommer først, fordi de har uddannelse; fast job;

fast bopæl; stabile familierelationer. Taberne mangler det meste af dette – eller alt dette. Især et samfundsnyttigt arbejde. Men det har vinderne sparet væk. Jeg behøver bare at nævne den store ungdomsarbejdsløshed, kontanthjælpsloft, manglen på ufaglærte jobs, frafaldet på ungdomsuddannelserne for at alle kan forstå vanskelighederne for de svageste i samfundet. Modstand imod virkeligheden er imidlertid stor blandt vinderne. ”Man skal altid sige, hvad man ser”, lød det engang fra franske Charles Péguy, ”men iær - og det er det vanskelige – skal man altid se, hvad man ser”. Det er svært for vinderne at se på de hjemløse og virkelig se deres udfordringer og smerte. Det er svært for vinderne at se på narkomanerne, alkoholikerne og de psykisk syge og så virkelig med hjertet forstå de livsvilkår og de vilkår som deres liv skal leves under. Det er svært for vinderne rigtigt at forstå og acceptere, at der er så mange tabere.

Visionen i Kirkens Korshær er, at være det bedste lokale tilbud for udsatte og bringe dem bedst muligt videre i livet. Bedst muligt er oftest ikke et arbejde eller et liv uden misbrug, dertil er brugerne alt for syge, slidte og nedbrudte. Bedst muligt er i Kirkens Korshær ofte færre dage med misbrug, lidt bedre sundhedstilstand og lidt mere selvværd og lidt flere smil.

De glemte billeder Af Jesper Hejlskov Thomsen

Aarhus KFUMs 100 års jubil

æum

Markant har kigget i gemmerne, og fundet et udpluk af gamle billeder og tekster fra KFUM og KFUKs historie.

Aarhus KFUM

s 100 år s jubi

læum

Sommerferie i tyske trætoppe

Af Martin Thomsen

Verden er fyldt med muligheder

Globale fællesskaber gennem YMCA og YWCA:

KFUM og KFUK i Danmark er en del af et stort og globalt fællesskab gennem verdensbevægelserne YMCA og YWCA. Millioner af mennesker verden rundt arbejder med et fælles udgangspunkt i kristendommen om at tilbyde aktiviteter til børn og unge, hjælpe med at tage ansvar for hinanden og være med til at udvikle det hele menneske. De globale fællesskaber er derfor en fantastisk mulighed for at møde et netværk af andre mennesker, som deler samme værdier og visioner, men som også kan udfordre og inspirere. De globale fællesskaber er blevet lettere tilgængelige i takt med, at den store verden er blevet mindre, og det er nemmere end nogensinde at komme i kontakt på tværs af grænser. Dette skattekort viser vej til nogle af de mange muligheder, som de globale fællesskaber åbner op for. Verden er fyldt med muligheder, og der gemmer sig mange flere rundt omkring – det handler blot om at opdage dem.

YMCA i Tyskland (CVJM) er vært, når 40 unge fra 13 europæiske lande mødes og sammen bygger huse i tyske trætoppe. Treehouses-projektet er en international camp, som har fokus på lederudvikling og giver europæiske unge mulighed for at være en del af et internationalt fællesskab. KFUM og KFUK i Danmark sender denne sommer fire unge danskere til Tyskland, som vil deltage på campen, suge til sig af inspiration og efterfølgende være med til at udvikle og gennemføre et Treehouse-projekt til Wonderful Days 2016.

Camps i USA, Canada eller Australien

Hver sommer samles tusindvis af børn og unge på forskellige YMCA summercamps rundt omkring i verden. Der er camps for enhver smag, og forskellige lande byder på alt fra ridning til faglig fordybelse. Udvalget for Globale Fællesskaber har kontakt til flere camps verden rundt og arbejder løbende på at udvide feltet og få kontakt til nye samarbejdspartnere.

Volontør hos YWCA eller YMCA

Myanmar, Indien eller et helt tredje sted. Der findes mange lokalforeninger verden rundt, som sætter rammerne for et spændende og udbytterigt volontørophold. En unik mulighed for at komme ind under huden på lokalbefolkningen og blive klogere på en ny kultur.

YMCA World Challenge

Lørdag d. 6. juni deltager medlemmer af YMCA over hele verden i det store globale arrangement, som vil sætte fokus på den fælles bevægelse og det arbejde, som bliver gjort for børn og unge i hele verden. I 2012 og 2014 deltog mere end 500.000 mennesker fra 90 forskellige lande, og i år er målene endnu højere: YMCA vil forsøge at opnå verdensrekorden med flest straffesparksskud fra forskellige lande med sloganet ”Kicking goals for Youth Empowerment”. I Danmark er der rig mulighed for at deltage i YMCA World Challenge og være med i det store fællesskab. Mere information kommer snart.

International volontør

KFUM og KFUK tilbyder fra starten af 2016 danske lokalforeninger at blive vært for internationale volontører og derved bringe de globale fællesskaber endnu tættere på lokalsamfundet. En international volontør er en unik mulighed for at trække verden til Danmark og integrere det globale netværk i det daglige arbejde.

Kunne du tænke dig at høre mere om punkterne på skattekortet eller måske være med til at finde nye? Så kontakt Udvalget for Globale Fællesskaber og hør mere om dine muligheder. global@kfum-kfuk.dk

Skjulte skrifter

giver Biblen ny værdi Biblen består af 66 bøger, men der var også nogle, der ikke klarede ’cuttet’. I løbet af de første århundreder af vores tidsregning, blev der forfattet mere end 50 evangelier, der fortæller om Jesu liv, ord eller gerninger. Fire evangelier kom med og blev en del af Det Nye Testamente, men gik vi glip af noget? Markant har mødt lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Kasper Bro Larsen, til en snak om den gamle bog, der hele tiden tilføres nye betydninger. Af Henrik B. Videbæk

Jesus bliver født i Betlehem. Han bliver tilbedt af de vise mænd, og familien flygter til Egypten, fordi Kong Herodes vil slå den nyfødte ihjel. Som 12-årig er Jesus på besøg i templet, hvor Jesus bliver væk for sine forældre. Som 30-årig bliver Jesus døbt af Johannes Døberen. De bibelske evangelier er fattige på ord, der beskriver Jesu barndom og ungdom. Først efter Jesu dåb berettes der for alvor om Jesu gerninger og ord. Der findes dog andre evangelier, der får den del af historien med. I de såkaldte barndomsevangelier kan man læse om, at Jesus allerede gør undere som barn. Her finder man beretninger om, at Jesus gerne vil være tømrer og laver duer af ler og tryller dem om til levende fugle. ”I den tidlige kristendom skrev man mange historier om Jesus, og det blev man ved med også efter de første årtier. Der er for eksempel noget, der hedder Filipsevangeliet, Maria-evangeliet, Thomas-evangeliet og Judas-evangeliet”, forklarer Kasper Bro Larsen, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Fan-fiction Kasper Bro Larsen har i mange år interesseret sig for apokryfe skrifter (direkte oversat: de skjulte skrifter). Det er skrifter, der blev skrevet på samme tid og senere end biblens skrifter, men som ikke kom med i den bibelske kanon. Mange af dem adskiller sig en hel del fra de tekster, vi kender fra Biblen. Det gælder ikke mindst de ekstra evangelier. ”Vi plejer at forstå et evangelium som historien om Jesu liv, men nogle af de her evangelier, rummer kun en historie om enten hans barndom, død eller opstandelse,” forklarer Kasper Bro Larsen. Thomasevangeliet er et godt eksempel. Det består af i bund og grund af en masse citater,

som Jesus skulle være manden bag, men det fremstiller Jesu budskab i et noget andet lys, end hvad der er kendt fra de tekster Matthæus, Markus, Lukas og Johannes står bag. Der er ikke noget om Jesu død, og at han døde for menneskes skyld, som den almindelige kristendom ellers lægger vægt på. ’Guds rige’ er heller ikke noget, der snart bryder ind i verden, men det fremstilles som noget, der er virkeligt her og nu. Man bliver ikke frelst ved at tro, men ved at forstå Jesus. Jesus fremstilles mere som en filosof end en jødisk Messias. ”Det minder lidt om buddhisme”, fortæller Kasper Bro Larsen. Et væsentligt spørgsmål er naturligvis om de ekstra evangelier er til at stole på? Kan og burde man læse dem på lige fod med de bibelske tekster? For Kasper Bro Larsen er der

"Biblen er the never ending story. Man skal selv fortælle videre på den." ingen tvivl; de tekster, som klarede ’cuttet ’og kom med i Biblen, var også de ældste tekster om Jesu liv – med Thomasevangeliet som en mulig undtagelse. Det giver de bibelske tekster en langt større troværdighed, men det gør ikke de ekstra tekster uinteressante. De er båret af en interesse i at gøre Jesus relevant i stadig nye sammenhænge. Det sker ofte ved at de

brygger videre på i forvejen kendte tekster. ”Vi hører, at Jesus dør og at han er opstået, men hvordan foregik opstandelsen? Det står der ikke noget om i de nytestamentlige evangelier. Det må have set fantastisk ud, da han kommer ud af graven. Så er der nogen, der kommer med Petersevangeliet og fortæller om, at der viser sig et stort lys, da det sker. Fortællingerne fylder huller ud i historierne og får dem til at vokse som et fortælletræ. Nogen gange sammenligner jeg det med det, vi i dag kender som fanfiction.” Fan-fiction kendes bl.a. fra Star Wars og Harry Potter. Fans, der er vilde med Harry Potter, bruger internettet til at komme med bud på, hvad der sker før den første bog, og hvad der sker, når J.K. Rowlings egne historier slutter. Ved fan-fiction inddrages læseren i historien og er selv med til at digte videre på den via nysgerrige spørgsmål til teksten. Det samme er, ifølge Kasper Bro Larsen, på spil i de apokryfe skrifter. En god pædagogik Fan-fiction er et fænomen, vi ifølge Kasper Bro Larsen kan lære meget af. På hjemadressen i Horsens, forsøger Kasper Bro Larsen selv, at bruge den nysgerrighed han kender fra fan-fictionen og de apokryfe skrifter. Når han fortæller historier for børnene, brygger de også videre på fortællingen. Der sker for eksempel, når Kasper Bro Larsen fortæller historien om Den fortabte søn, der til faderens store glæde vender hjem efter at have brugt hele sin arv og at have levet et usselt liv. Faderen inviterer til fest, men storebroderen er blevet misundelig og sur, og så går faderen ud til ham og siger ’nu bliver du altså nødt til at komme hjem, for vi skal glæde os over din bror’. Hvordan det går, hører vi ikke om i Biblen. ”Når jeg fortæller den

Kasper Bro Larsen kan godt lide tanken om, hvilke tekster der egentlig kunne have været med i Biblen, men ikke er det. Han ville allerhelst have læst historien om, at Jesus forsones med Biblens skurk, Judas. ”Han er skurken men samtidig den, der hjælper Jesus med at gøre det som JESUS skal gøre. Så de to mødes forhåbentligt i dødsriget til en snak.”

historie til mine børn, så spørger de naturligvis: ’Kom han så ind til festen?’. Så siger jeg ’Hvad synes I, han skulle have gjort?’ ’Det var jo pisseuretfærdigt’ kan mine så børn, så finde på at sige, og så kan man jo fortælle en fortsættelse eller en alternativ historie sammen…” Den slags spørgsmål dukker ifølge Kasper Bro Larsen nærmest op pr. automatik. Biblen indbyder til, at man selv digter med: ”Allerede i den tidligere kristendom har man ved siden af en ret bastant forståelse af bibelskriften som hellig, en forståelse af, at man sagtens kan skrive videre på bibelteksten. Det er faktisk en måde er ære teksten på og vise, at den betyder noget. Biblen er the never ending story. Man skal selv fortælle videre på den.” Eksempler på viderefortælling findes ikke bare i de apokryfe skrifter, men i mange romaner og film, hvor man tager udgangspunkt i de kristne grundfortællinger. Kasper Bro Larsen fremhæver blandt andet julekalenderen Jesus og Josefine samt bibelselskabets cd Lydspor fra Biblen, der blev til i det forgangne år. Der er mange viderefortællinger på spil, når det handler om kristendom, men det er også en del af selve Biblen, forklarer Kasper Bro Larsen. ”Man kunne jo også have valgt at tage et evangelium og sige, at kun det er sandt, men vi har fire, og det er der en pointe i. Jeg mødte engang en muslim, der sagde, at med 4 evangelier, så måtte mindst 3 være forkert, men det er jo den forkerte måde at se det på i kristendommen. Biblen selv rummer en slags pluralisme.” Tilbage i 100-tallet e.kr. var der faktisk en teolog ved navn Tatian, som forsøgte at skrive evangelierne sammen til en slags greatest hits ligesom det er kendt fra børnebibler, hvor der er historier med fra alle evangelier. Det var der dog ikke bred opbakning til.

De nytestamentlige apokryfer indeholder blandt andet: Judasevangeliet: I evangeliet beskrives Judas’ handlinger ikke negativt. Frem for at være en forræder, er Judas fremstillet som den person, der forstår Jesus bedst og står ham nærmest. Thomasevangeliet: En samling af en masse erindringer om, hvad Jesus har sagt. I evangeliet er der ikke en egentlig historie, men en perlerække af Jesus-citater. Petersevangeliet: Skriftet fortæller om Jesu domfældelse død og opstandelse. Ifølge skriftet forkynder Jesus for de døde i dødsriget påskelørdag inden sin opstandelse. Der findes også mange gammeltestamentelige apokryfer, f.eks. Judits bog og Siraks bog. I den katolske kirke betragtes de som en del af biblen, men i den lutherske kirke anses de for at være et tillæg.

Kasper Bro Larsen bor i Horsens sammen med sin kone og børn. Når det bliver tid til børnenes godnatlæsning, husker han altid på at give plads til nysgerrig spørgsmål til de kristne fortællinger.

Palæstina volontørrejse50+

ferierejsen begynder på www.unitasrejser.dk

18.10. - 06.11.2015 I samarbejde med KFUM og KFUK Læs mere på www.unitasrejser.dk

Rejs på egen hånd

Rejs med dansk rejseleder

Nyd ferien i eget tempo

Fællesskab og tryghed

At rejse på egen hånd er for alle - alene, som par eller når hele familien skal på tur. Med en lejet bil har du mulighed og frihed til selv at bestemme programmet og vælge det ønskede tempo. Vi skræddersyr rejserne fra gang til gang og har stor erfaring med rejser til Israel-Palæstina, Middelhavslandene, USA og Sydafrika. Eksempelvis:

Nøgleordene på vores rejser med dansk rejseleder er fællesskab og tryghed. Du skal ikke forholde dig til, om du skal den ene eller den anden vej - alt er tilrettelagt for dig. Her er et udpluk af rejserne...

Israel-Palæstina. Flyv og kør selv

Besøg de mange historiske seværdigheder, nyd naturen, oplev kulturen og mærk kontrasterne! Pris inkl. flytransport, 5 dage billeje, 7 overnatninger inkl. morgenmad. Pr. person v. 2 rejsende fra kr. 5.795,-

Pilgrimsvandring på Caminoen

Nyd den smukke natur, stilheden og tiden til eftertanke, når du vandrer de sidste 100 km. frem til Santiago de Compostela. Pris inkl. flytransport, 7 overnatninger, transport af bagage fra hotel til hotel samt ”Vandrepakke” inkl. kort, pilgrimspas og bagagemærke. Pr. person v. 2 rejsende fra kr. 7.495,Få mere inspiration på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1240 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

16.05.2015 05.06.2015 26.06.2015 30.06.2015 14.07.2015 09.08.2015 05.09.2015 10.09.2015 12.09.2015 14.09.2015 14.09.2015 16.09.2015 10.10.2015 10.10.2015 11.10.2015 04.11.2015 13.11.2015

8 dage 9 dage 10 dage 10 dage 12 dage 6 dage 8 dage 9 dage 8 dage 7 dage 8 dage 9 dage 8 dage 8 dage 8 dage 13 dage 8 dage

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

11.495,9.995,12.395,12.995,13.300,9.995,6.395,9.995,13.495,10.590,6.995,9.995,9.625,12.495,12.495,17.795,14.495,-

= læserrejse, udarbejdet i samarbejde med Kristeligt Dagblad

Sæt

i kalenderen d. 20.-22. november

En del af noget større KURSUS 15 er KFUM og KFUK's største kursus, der afholdes hvert andet år. Sammensæt din egen kursusweekend, bliv inspireret af foredrag, forkyndelse og fællesskab og få værktøjer til dit frivillige arbejde.

Dato: 20.-22. november Sted: Askov Højskole, Vejen Aldersgruppe: 18+

Har du spørgsmål?

Kontakt os på: kursus15@kfum-kfuk.dk

Vil DU med i Markantredaktionen?

VI YDER MERE for din ejendom

Har du lyst til at være en del af alletiders redaktion sammen med andre engagerede frivillige?

Søger du en bolig eller søger du en administrator til din ejendom?

Vi søger lige nu nye redaktionsmedlemmer, der har lyst til at lave et magasin, der inspirerer og giver rum for refleksion. Nøgleordene er kristendom, frivillighed og handling.

Vi udlejer og administrerer boligejendomme i Aarhus, Aalborg, Vejle, Kolding og flere andre byer i Jylland og på Fyn.

"Jeg har været vildt glad for at være i redaktionen. Det har været sjovt og spændende og har mærket mig meget." Johanne Nørtoft Thomsen Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/frivillig

Tjek ledige lejemål på lej-en-bolig.dk

Thyrasgade 4•DK-8260 Viby J t. 20 40 74 20 dacas@dacas.dk dacas.dk•lej-en-bolig.dk

Navne

På baggrund af Landsmødet 2014 har Hovedbestyrelsen organiseret KFUM og KFUK’s udvalg på ny, og vi kan nu præsentere en masse af de nye ansigter i udvalgene.

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Udvalget for Festivaler og lejre

Udvalget for Lokale aktivitetsmiljøer

Henrik Birkbak er formand for Udvalget for Festivaler og lejre. Henrik er 26 år og kommer oprindeligt fra Esbjerg. Han læser journalistik på Danmark Medieog Journalisthøjskole og bor for tiden i Holstebro, hvor han er i praktik på TV MIDTVEST. Bag sig har Henrik et livslangt engagement i KFUM og KFUK. Han har bl.a. været redaktør på Markant, lavet PR til TeenEvenT i flere år, arrangeret Superdøgn, og så har han både været deltager og leder på utallige lejre og festivaler. ”Jeg glæder mig til at udvikle det område, hvor fællesskabet i KFUM og KFUK måske kommer allermest til udtryk. Hvem husker ikke følelsen af at stå med gåsehud på armene i et svedigt telt og skråle med på Wonderful Days-festivalsangen? Eller fællesskabet i den skumringsgruppe, man i en hel uge har delt succeser og nedture - tro og tvivl med? Dét vil jeg rigtigt gerne give videre til mange flere børn og unge,” siger Henrik Birkbak.

De første medlemmer af Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer er nu på plads:

Med i Udvalget for Festivaler og lejre er også: Mette Søndergaard, 25 år, som studerer Pædagogisk psykologi i Aarhus og tidligere har været med til at arrangere sommerlejre i distrikt Syd og Trekanten samt Sommerlejrlederkursus. Mette er medlem af KFUM og KFUK på Frederiksbjerg. Michael Wendel, 35 år, fra Fuglebjerg. Michael sidder i bestyrelsen i KFUM og KFUK i Slagelse og i Distrikt Østersøen, og så er han ’køkkenonkel’ på børnelejren på Bisserup. Han arbejder som håndværkertaksator og kloakmester.

Udvalget for Uddannelse og udvikling Randi Vestergaard, 29 år, fra KFUM og KFUK i Silkeborg er nyt medlem af Udvalget for Uddannelse og udvikling. Randi læser en kandidat i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet og arbejder ved siden af studiet som lærer på Silkeborg Efterskole. Hun har tidligere været med i bestyrelsen hos KFUM og KFUK i Bording og også var også med i distriktsarbejdet omkring Unge Voksne. Hun har været deltager på et utal af børne- og teensommerlejre som både deltager og leder, og så har hun titel af vicevært, da hun bor i en KFUM og KFUKlejlighed oven på foreningslokalerne i Silkeborg.

Kim Bjærre fra KFUM og KFUK i Haderslev. Kim er bilforhandler, har været MOK Sing-leder i mange år, og så har han desuden været ansat i KFUM og KFUK. Lisbet Arnbjerg fra KFUM og KFUK i Ølgod. Lisbeth er sygeplejerske og har tidligere været aktiv i Internationalt Udvalg (nu: Udvalget for Globale fællesskaber). Hun har også været leder på Børnesommerlejren på Blåvandgård i mange år. Brian Olesen Krawiec, 30 år, er fra KFUM og KFUK i Randers. Brian er mejeritekniker, har været aktiv i Nordisk Lejr-udvalget gennem flere år, og han har tidligere været med i distriktsbestyrelsen for Aarhus. Christina Skovgaard Iversen, 27 år, har været bartenderkoordinatior i Fairbar og bestyrelsesmedlem i distrikt Aarhus gennem flere år. Hun bor nu i København, hvor hun er kirke- og kulturmedarbejder.

Fra Hovedbestyrelsen sidder Karsten Fyhn og Maria Klaris desuden med i udvalget, hvor Maria Klaris er konstitueret formand.

Kristendomsudvalget Henriette Kruse er ny i Kristendomsudvalget. Hun er 21 år og læser til kiropraktor på Syddansk Universitet i Odense. Henriette er medlem af KFUM og KFUK i Varde, hvor hun også har siddet i lokalbestyrelsen. Hun er leder på børnesommerlejren på Blåvandgård og har også været frivillig på flere festivaler og lejre.

To nye Change Agents i YMCA Malene Bentsen Laursen, 21 år, og Simon Winther, 24 år, er Change Agents i YMCA til og med 2016. Som Change Agents rejser de ud i verden og er med til at sætte det internationale YMCA-netværk og -samarbejde på dagsordenen.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

maj - august 2015

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-

EKSTERNE KURSER OG

ARRANGEMENTER

Internationalt sommerlejrlederkursus i Holland 13.-17. maj 4-5 frivillige fra Danmark mødes med unge fra Holland, Moldova, Litauen og Rumænien. Sammen vil de på kurset blive endnu bedre til at planlægge og afholde sommerlejre. Bedsteforældre- og børnebørnslejr 14.-17. maj Midtsjællands Efterskole danner rammerne for bedsteforældre og børnebørn, der gerne vil have en særlig weekend med gode oplevelser sammen. Familiefestival 15.-17. maj Over 300 deltager på KFUM og KFUK’s første festival for familier med mindre børn, der afholdes på Nøvlingskov Efterskole. Det bliver alletiders weekend med shows, spil, spas og sang. Men også forkyndelse, fornøjelse og fest.

Superdøgn 23.-24. maj Der venter et sjovt, hyggeligt og forhåbentlig lidt anderledes døgn, når temaet 'Klædt af' udfoldes i foredrag, aktiviteter og happenings. Folkemøde 10.-13. juni I juni samles politikere, organisationer, journalister og borgere endnu en gang til demokrati under åben himmel på Bornholm. Vi sender for første gang en delegation afsted og har reserveret 14 pladser til KFUM og KFUK’ere i DUFs ungecamp. Journey for Justice 25. juli – 8. august Siden 2000 har KFUM og KFUK sendt unge medlemmer til Vestbredden for at deltage i den internationale solidaritetsrejse Journey for Justice. Deltagerne får et unikt indblik i YMCA’s arbejde og den almindelige palæstinensers hverdag.

Brug dialog i dit internationale projekt 19. maj 2015 Fyraftensmøde i København, hvor du får erfaring med dialog i praksis. Du får værktøjer, du kan bruge til at styrke relationerne og samarbejdet i dit internationale projekt. Tilmeld dig senest den 14. maj. www.duf.dk/arrangementer Rejsecafé med Folkekirkens Nødhjælp Mød andre rejselystne unge og hør om, hvordan du kan rejse ud som frivillig med Folkekirkens Nødhjælps ’Go Global’-rejseprogrammer for unge. Rejsecaféerne finder sted i både Aalborg (20. maj), Aarhus (26. maj) og København (2. juni). www.noedhjaelp.dk/go-global

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender

15 Sommertilbuodg20 familier

for voksne

SE MERE PÅ www.kfum

-kfuk.dk/festival

Sommerlejre for børn, unge og familier Der er god mulighed for at tilbringe en del af sommeren sammen med andre KFUM og KFUK’ere. I år er der hele 13 sommerlejre for børn og betweens, 6 teensommerlejre og 4 familielejre at vælge imellem. Alle er velkomne. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/sommerlejre

n e d n i V

! k æ s ryg

SMP ID-nr. 46678

FIND

TÆL

SEND! v

plus dette -

(kun dem i farve)

Tæl logoerne og vær med i konkurrencen om en lækker rygsæk. Send KFUM MARKANT efterfulgt af dit svar (fx ’KFUM MARKANT 80’) til 1220. Konkurrencen slutter 1. juli 2015, hvor vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser. Vinderen får direkte besked.

PSST!

Hvis du vinder, er gemmelegen slut! Du kommer nemlig med i næste nummer af Markant.

Sæt-i-gang!

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

I dette blad er gemt en helt masse KFUM og KFUK logoer! Tjek f.eks. forsiden ud en ekstra gang!