Markant nr. 3, 2015 by YMCA-YWCA Denmark

Ensomhed

Er der ensomhed i Bibelen? Læs Marianne Hjernø Lesners bud

PORTRÆT

2245-2346

Eksperiment: Læs i guiden, hvordan det føles at gå alene på restaurant eller i kirke

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

22.000

Morten Gadgaard gik på otte døgn fra selvmordsforsøg til at vinde sit første cykelløb

børn og unge i Danmark er ensomme

#3 SEPT 2015

Mød redaktionen E

Pia Smith Baun

Jakob Lundgaard

pia_s_baun@hotmail.com Hvis jeg er ensom, er det meget heldigt, jeg bor i en by med mange venner omkring mig. Det kræver kun et opslag i en facebookgruppe, for at jeg har en brunch- eller gåtursaftale. Hvis der er behov for mere, skal jeg bare en lille tur hjem til Vestjylland for at se familiens nye hundehvalp, så føler jeg mig bestemt ikke ensom mere. Til tider synes jeg dog også, at der skal være plads til at nyde stilheden og slappe af alene med en god film eller en gåtur med en spænende lydbog i ørene.

Jblundgaard92@gmail.com Chokolade! Jeg spiser en masse chokolade, som frigiver dopamin og opioider i min hjerne og gør mig glad. Desværre forsvinder glæden, når jeg træder op på badevægten og finder ud af, at jeg både er tyk og ensom. For at forbrænde de tomme kalorier vælger jeg at jagte en rund læderkugle i 90 minutter et par gange i ugen. Det giver mig et fællesskab, og det bedste af det hele - jeg kan spise mere chokolade.

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk Det kan føles ensomt, hvis jeg har lyst til at være social, men ingen af mine venner har tid til en impulsiv aftale. Enten fordi de bor langt væk, eller fordi de har travlt med familie, arbejde og alt muligt andet. Ligesom jeg selv ofte har. I de tilfælde øver jeg mig i at blive bedre til at lave aftaler om at ses i god tid, og så sørger jeg for at have en god aleneaften, hvor jeg fordyber mig i et eller andet projekt, der gør mig glad.

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com Jeg bruger den bedste livline, jeg ved, og ringer til en ven eller en fra min familie. Selv et kort opkald kan give så meget ”ro” – det er dejligt lige at få lettet sine tanker eller bare vende verdenssituationen. Ellers sætter jeg mig og kigger i albums med billeder. Når jeg bliver mindet om gode oplevelser, har jeg også nemmere ved at se lyst på tingene og huske, at den følelse jeg sidder med, forhåbentlig snart går over igen.

”Hvad gør du , hvis du føler dig ensom?”

s Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen@ gmail.com Så smører jeg en makrelmad og forsøger at se tingene i det store hele. Jeg føler mig allermest ensom, når jeg er alene, og tidligere kunne ensomheden få mig til at gå helt i baglås. Men jeg øver mig i at vende ensomheden til noget positivt og lade følelsen blive et afsæt til at sætte mere pris på, at jeg ikke er ensom generelt. Og så er en af fordelene ved at sidde der alene, at man rent faktisk kan tillade sig at fortære en lugtende makrelmad!

Kathrine Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com Når jeg ind imellem føler mig ensom, så ved jeg, at jeg har brug for at lave noget sammen med andre. Men jeg ved også, at jeg selv skal gøre en indsats for at sætte noget i gang. For det er næsten umuligt for andre at gennemskue, at jeg føler mig ensom, for det er en følelse, jeg har. Så jeg tyr til det nærmeste kommunikations middel, for at komme i kontakt med nogle der har tid til at lave noget med mig, og som regel er det nok.

Markant nr. 3 Årgang 5 · september 2015 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver I KFUM og KFUK tilbyder vi aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline for materiale til Markant nr. 4 er 1. oktober 2015. Temaet for næste Markant er ”Omveje”. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk Layout Rikke Ploughgaard Schmidt rs@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.800

e Marianne Munk Saugmann munksaugmann@live.dk Jeg banker på hos min nabo. Jeg er så heldig at bo i en opgang fyldt med andre unge KFUM og KFUK’er, der vil spille Skipbo, drikke en kop kaffe eller gå en tur. Eller også griber jeg mobilen, går en tur, ringer til farmor eller en gammel gymnasieveninde og sludrer. Så flyver der pludselig en time. På den måde føler jeg mig ikke ensom, men bare alene og alligevel sammen med nogen.

d Camilla Bøgelund camilla.boegelund@ hotmail.com Når man føler sig ensom, kan man komme til at sidde med sine tanker uden at foretage sig noget. Det er sjældent en god idé. Så jeg prøver at tage initiativ til at se en ven. Lave frivilligt arbejde. At læse en bog som sætter mit liv i perspektiv. Stå ved at jeg savner nogen, og at det er okay. Det gør også, at jeg bedre kan forstå andre, når de har det på samme måde. For det har de!

Forsidefoto Christine Lykkegaard KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk

Administrationschef

Christian Mortensen cm@kfum-kfuk.dk Formand

Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Solidaritet med Det Islamiske Trossamfund

DU er nøgleperson i ny medlemskampagne

Den 16. august satte en person ild til Det Islamiske Trossamfunds lokaler i København. Heldigvis kom ingen til skade, men attentatet er endnu en påmindelse om, at vi alle må stå vagt om trosfrihed som essentiel menneskeret.

Et angreb på ét religiøst samfund må ikke mødes med stilhed fra andre trossamfund. Derfor har KFUM og KFUK sendt et brev til Det Islamiske Trossamfund for at vise broderskabsånd og tage afstand fra hændelsen. "Vores støtte til Det Islamiske Trossamfund er en håndsrækning menneske til menneske, men vores håndsrækning har også den ekstra dimension, at den forbinder mennesker, der tror. Det er et stærkt bånd,” siger formand Henriette Lynderup Kirkeskov. Læs brevet på www.kfum-kfuk.dk/brev_dit

Med dette magasin har du fået to postkort, og hermed en stor opfordring til at give dem videre til dine venner. Postkortene er en del af en ny kampagne, der skal inspirere alle KFUM og KFUK’s medlemmer til at invitere flere med i foreningen. KFUM og KFUK har aktiviteter og et budskab, som kalder på at blive delt med mange flere, og målet er, at der om et år er mindst 15 % flere medlemmer. Når du opfordrer dine venner til at blive medlem, eller til i første omgang at komme med til en aktivitet i foreningen, er det ubetinget den mest effektive reklame. Og husk, at alle vil være glade for at blive inviteret med i et fællesskab. Du kan også sende postkortene elektronisk på www.kfum-kfuk. dk/med

du vil Giv postkortet til én, kabet. invitere med i fælless

På sporet af Børnefestival 2016 Distrikt Nordvestjylland er i fuld gang med planlægningen af Børnefestival, der finder sted i Holstebro den 1.-3. april 2016. Temaet er ’På sporet’, og der er lagt op til en festival med mysterier og fællesskab. På hjemmesiden er der masser af aktiviteter, hvor børnene kan lege detektiv, så også de kommer på sporet af Børnefestival. De kan f. eks. fange tyven i labyrinten, løse detektivopgaver og møde andre børn. Der er også løbende konkurrencer med gode præmier. Tjek den flotte hjemmeside ud, og brug opgaverne aktivt i børneklubben eller derhjemme. Måske der også er brug for din hjælp undervejs. www.børnefestival.dk

Mesterdetektiven Finn Holger er en gennemgående figur til Børnefestival 2016.

BØRNEFESTIVAL

i Holstebro 1.-3. april 2016

PÅ SP RET

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyheder

Noter

Hjælp med at samle materiale til forkyndelse Forkyndelsesmaterialearbejdsgruppen (FMA) er en meget lang titel til en tilsvarende betydningsfuld ny arbejdsgruppe under Kristendomsudvalget i KFUM og KFUK. Formålet med arbejdsgruppen er at få samlet og delt alt det fantastiske og inspirerende forkyndelsesmateriale, der er brugt tid og kræfter på rundt omkring i distrikterne.

Gellerup-pris til Get2Gether I over ti år har KFUM og KFUK’ere leget med børn i Gellerupparken to gange om ugen under initiativet Get2Gether. Den indsats blev i maj belønnet, da de frivillige modtog en ildsjælepris fra områdets beboere og medarbejdere. Magnus Baltzer Erlang var med i begyndelsen, og han er i dag stolt og overrasket over, at Get2Gether har varet i over ti år. ”Udgangspunktet var næstekærlighed. Det var ikke for at redde verden, men bare et forsøg på at gøre en lille forskel i nogle børns hverdag og skabe et rum for dem, der ikke havde så meget at lave,” siger Magnus. Han stoppede i Get2Gether for seks år siden, men udgangspunktet har ikke ændret sig ifølge Signe Maj Petersen, der er frivillig i dag: ”Det handler bare om at være virkelig meget til stede. Det må godt være impulsivt og handle om nærvær. Det er helt vildt givende og også fedt at vise børnene, at der er nogen, der rigtig gerne vil dem.”

Kristendomsudvalget synes ikke, at godt arbejde skal samle støv i skrivebordsskuffer og dokumentmapper, men deles på tværs af organisationen til glæde og gavn for alle. Vi mangler derfor: • Medlemmer til arbejdsgruppen, der skal koordi nere indsamling, gennemlæsning, videreformid ling og på sigt udvikling af nyt forkyndelsesmate riale i KFUM og KFUK. • Korrekturlæsere, der har lyst til at gennemlæse det indsamlede materiale. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/frivillig

25-årsjubilar ved KFUM og KFUK i Esbjerg I juni kunne vi fejre Christian Bendixen, som har været ansat i KFUM og KFUK i Esbjerg i 25 år. Christian beskrives som en person med et stort og varmt hjerte, der banker for KFUM og KFUK, og ikke mindst de unge. De unge i Esbjerg har også været glade for Christian gennem årene. Således var der engang en gruppe unge på kursus, hvor de blev bedt om at beskrive, hvad der kendetegner en god leder. ”Jamen, det er jo sådan én som Christian,” lød svaret. Tillykke til Christian – og til os.

Vidste du, at vi har en forsikring for medlemmer under 30 år? Som medlem af KFUM og KFUK er du omfattet af en kollektiv ulykkesforsikring, indtil du fylder 30 år. Forsikringen dækker personskader (ved varige mén på 5 % eller derover), der opstår som følge af et ulykkestilfælde i forbindelse med KFUM og KFUKarrangementer. Skade på ting og tøj er dog ikke omfattet af forsikringen. Hvis du er kommet galt afsted på en af sommerens lejre, eller har spørgsmål om forsikringen i øvrigt, kan du kontakte landskontoret på tlf. 36 14 15 33.

Christian Bendixen med familie ved fejringen af sit 25-års jubilæum som ansat ved KFUM og KFUK i Esbjerg. Foto: Flemming Staal.

Noter

Fra landskontor til Folketinget

Nye salmer udkommet fra KFUMs Soldaterhjem Nu stilner det og dagens kamp er omme nu strømmer gennem tankerne: en bøn vi håber på det gode, der skal komme at bagved verdens ondskab er den skøn.

- ’Nu stilner det’ af Iben Krogsdal

I 2014 fejrede KFUMs Soldatermisssion 125-års jubilæum, og i den forbindelse skrev fem forfattere nye salmer til soldaterne. De nye salmer er nu udkommet på cd’en ’Altid frejdig’ sammen med kendte salmer, som er en del af aftensangen på KFUMs Soldaterhjem i Danmark. Syng med på sange som ’Livstræet’, ’Linedanser’ og ’I Danmark er jeg født’, og bliv bevæget af de nye salmer, der er skrevet ind i soldaternes virkelighed. Overskuddet går til KFUMs SoldaterRekreation. Læs mere på www.kfums-soldatermission.dk

Ved Folketingsvalget i juni blev Marlene Birkehøj Harpsøe valgt ind for Dansk Folkeparti, og hun forlader derfor sin stilling som administrativ medarbejder på Landskontoret. ”Jeg er en passioneret politisk ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel, og derfor vil jeg gerne i Folketinget. Politik er min hobby, og jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være,” siger Marlene Birkehøj Harpsøe. Selvom hun ser frem til den tid, der venter forude, er det med vemod, hun forlader KFUM og KFUK: ”Jeg vil savne den skønne og fantastiske KFUM og KFUK-ånd, mine positive og engagerede kolleger og de mange frivillige, der knokler for at give børn og unge nogle fantastiske oplevelser. Vi har et utrolig inspirerende miljø her i organisationen, hvor man automatisk bliver pumpet med energi, nærvær og livsglæde. Det vil jeg savne rigtig meget.” Meiken Sørensen, der har været på Landskontoret siden april 2015, har nu overtaget Marlenes stilling i administrationen.

Hvad skal der stå her? Vil du være med til at bestemme, hvad der skal stå i Markant, har du mulighed for at blive en del af redaktionen. Det er ikke et krav, at du er god til at skrive. Du kan også være god til at få skæve idéer eller tage fede billeder. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/markant

"At være ensom er at være alene uden at ville være det" - Anders Lund Madsen Så præcist kan det næsten siges. Ensomhed er, når man er alene uden selv at vælge det. Det kan skabe en følelse af, at ingen gider bruge sin tid på dig, og som gør, at hullet, man graver sig ned i, bliver dybere og dybere. Men ensomheden bliver nødvendigvis ikke kun skabt, når man er alene. Selv med mange mennesker omkring sig, kan ensomheden ramme. For nogle handler det nemlig ikke bare om samvær med andre, men om en længsel efter nærværende samvær. Ensomhed skal ikke være et tabu. Det skal frem i lyset, og det skal være okay at fortælle, at man føler sig ensom. Efter en større kampagne på DR er der nu kommet stor fokus på ensomhed, og på hvordan vi skal snakke om det for at komme ensomheden til livs. Det vil vi i denne udgave af MARKANT hjælpe med. Du kan læse om, hvordan ældre mennesker ofte oplever ensomhed, når deres nærmeste dør, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem videre. Derudover kan du læse om Morten Gadgaard, som næsten bukkede under for ensomheden og ville tage sig eget liv. Guiden midt i bladet beskriver, hvad man kan gøre i sin klub for at tage emnet op, og til sidst svarer Marianne Hjernø Lesner på, om der er ensomhed at finde i Bibelen. God læselyst.

Indhold

På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

Fandt fællesskab i familieklub ............................................................................... s. 8 Når døden tager de nærmeste ............................................................................. s. 10 Otte døgn fra selvmord til sejr .............................................................................. s. 12 Ensomhed har tre dimensioner ............................................................................ s. 14 GUIDE: Ensomhed ................................................................................................. s. 15 HB svarer: Vi holder ikke KFUM og KFUK for os selv, men for hinanden ......... s. 24 Klumme: Ensomhed i digitale fællesskaber ....................................................... s. 25 Ensom og hjemløs ................................................................................................. s. 26 Snak om ensomhed mellem grænser ................................................................. s. 28 Ensomhed og Gudsforladthed ............................................................................. s. 30

Fandt fællesskab i

familieklub Fortalt til Annelene Højvang Larsen, Foto: Lea Jeberg Slot

For to år siden valgte 26-årige Lea Jeberg Slot og hendes mand Martin at flytte fra Viborg til Aulum for at være tættere på familien. De savnede imidlertid et netværk på deres egen alder i den nye by. Det fik de, da sønnen Laurits var født, og de begyndte at komme i familieklub. Den 23. juni 2015 Det er fjerde gang, vi skal mødes med familieklubben, og vi glæder os. Første gang snakkede vi mest med de familier, vi kendte en smule i forvejen, men vi kom hurtigt til at tale med nogle af de andre, især de der havde børn, der var interesserede i vores søn. En af klubaftenerne var vi på byløb, hvor vi var delt op i grupper, og der fik vi lejlighed til at møde mange nye, som vi stadig snakker med.

Fri Fredag i KFUM og KFUK i Aulum Fam

ilieklubben i Aulum kaldes Fri Fred ag og afholdes cirka én gang om måneden spiser sammen, hvorefter der er børn. Familierne med bibelfortællinger eller lignende. enes kvar ter tid til en aktivitet, inden aftenen sluttDer er også en andagt og kaffe. Så kan man tage es af med hjem, som det nu passer i forhold til putning af sine børn.

en ty pisk en er ik ke Den ne a ft et er Sk t. bben, for d a ften i k lu sa m men i v et fejrer Ha n s, og d KFUK a f K F U M og med resten g 20 0 n ri k v i er om a di Au lu m, så sm er esker. Det ik ke 250 men n le il v i v ig t, men derhyggel ik ke v i t med, hv is re æ v e h av da g, som re F dt ti l F ri va r beg y n er. bben hedd fa m il iek lu

ar i selv h an , hvor v it så da n, at m iv ig in n is t p t s kt e s a d e r ll r e e d r med fæ rer. Generelt n in gen, og u n e d n er især y t g n be r spis d re. De ik keva e r n d d a n g u A ftene le o r g e nde e d no g t mad , m a n k n så i sn a k m r. m e d br a e d dem a a n sig te m m r e r e y e k n ld k d fa e n m sn a e e ff k og k a sn a k teter ne kom met t il at r e i v , r de

Denne aften møder vi også mange forskellige mennesker, og især når man står og steg ved grillen, er det let at falde i snak. er kød

Efter spisning samles vi og synger et par sange, og derefter er der oplæg omkring nødhjælp for store børn og voksne, mens der er arrangeret aktiviteter for børnene.

Jeg har mest taget billeder af menneskene omkring Skt. Hans-bålet for at vise, at det handler om fællesskab. Vi synger nogle sange omkring bålet, og der er lidt andagt.

Aftenen slutter af med kaffe og snobrød, og man kan rigtig se, hvordan folk hygger sig på tværs af familierne.

n, da vi er hjemme igen. Laurits falder hurtigt i søvhy Vi havde alle tre en rigtig ggelig aft en.

Siden vi er begyndt i familieklubben, er der mange nye, vi hilser på, når vi handler ind. Og vi snakker med flere, når vi f.eks. mødes til byfest eller dyrskue, og det betyder faktisk ret meget. Det er ikke blevet til dybere venskaber, hvor vi ses privat endnu, men den slags tager jo også tid. Alt i alt er vi rigtig glade for at komme i familieklubben.

Når døden tager de nærmeste Alt for mange ældre afslutter livet i ensomhed. Galleriet af folk, man savner, vokser sig større, mens ensomheden gør livet mere uoverskueligt. Men hvad sker der med mennesket, når ensomheden rammer? Og hvad kan pårørende gøre for at undgå medmenneskers forfald, når sorgen og ensomheden viser sig som kærlighedens pris? Markant har taget en snak med direktør i Ensomme Gamles Værn, Christine Swane, og med konsulent i Ældre Sagen, Peter Lindblad, om ensomhed blandt ældre. Af Casper Lykkegaard

Billedet er taget af Kenneth Sorento fra de Ensomme Gamles Værn.

Christine Swane

- Uddannet mag.art. i kultursociologi. - Direktør og forskningsleder i Ensomme Gamles Værn siden 2006. - Har i over 30 år beskæftiget sig med formidling og forskning indenfor alderdom.

Peter Lindblad

- Uddannet antropolog. - Social-humanitær konsulent i Ældre Sagen. - Støtter og hjælper med at udvikle Ældre Sagens indsats på det sociale område.

”Hvis bare der er en person, der er ensom, så er det en for meget.” Så kort og kontant svarer Peter Lindblad fra Ældre Sagen på, om der er for mange ensomme ældre. 65.000 danskere over 65 år føler sig ofte ensomme, og jo ældre de bliver, jo større er risikoen for ensomhed. Direktør i Ensomme Ældres Værn, Christine Swane, mener, at det skyldes tre forhold. ”For det første kan man blive ensom, når ens ægtefælle dør. Hverdagen ændres totalt, og for nogle er det virkelig svært at finde fodfæste igen. For det andet bliver man mindre funktionsdygtig, og derfor bliver det mere vanskeligt at deltage i sociale sammenhænge. For det tredje er ens jævnaldrende venner og søskende i samme situation. Netværket reduceres, og de mennesker, man har fulgtes med gennem livet, bliver færre og færre. For nogle findes der simpelthen ikke længere nærtstående.” Ensomhed som tabu Ensomhed er for mange et skamfuldt emne. At emnet er tabubelagt gør, ifølge Christine Swane, situationen sværere for de ensomme ældre, når de rammer tomgangen og mest af alt ønsker at leve i fortiden. ”Tabuet og skamfuldheden knytter sig til en personliggørelse af ensomhed i stedet for en forståelse af ensomhed som noget, der er knyttet til bestemte sociale livsvilkår. Tabuet er medvirkende til, at man har svært ved at dele følelser og erfaringer med andre, og det er synd, da det i sig selv kan lindre følelsen af ensomhed,” siger Christine Swane. Som at ryge 15 cigaretter Når ensomheden rammer, sætter det spor psykisk såvel som fysisk. Ifølge Det Nationale Forebyggelsesråd svarer det, at leve i ensomhed, til

at udsætte sin krop for 15 cigaretter om dagen. Ensomheden forøger risikoen for at blive syg og dø tidligere. En hollandsk undersøgelse viser sågar, at ældre mænd, der bliver kysset på kinden af fruen hver morgen, lever 2-3 år længere end dem, der ikke gør. Disse forsøgsresultater er et udtryk for, at mennesket er et flokdyr, der har brug for sociale relationer. Derfor rammer det hårdt for de ældre, når de pludseligt ser sig selv lave mad til en i stedet for to. Christine Swane mener, at vi skal være mere bevidste om vigtigheden af den sociale dimension. ”Jeg tror, at vejen frem er, at vi arbejder med at forstå, forske i og udbrede viden om, hvor vigtig den sociale dimension er i vores liv. Det sociale er langt nede i hierarkiet i forhold til den vægt, der samfundsmæssigt lægges på kroppens sundhed. Vi arbejder i Ensomme Gamles Værn på at ændre denne dagsorden ved at få øjnene op for, at det sociale spiller en afgørende rolle for vores liv og dermed også vores sundhed,” siger Christine Swane. Fællesskab er afgørende Ensomme slås ofte med følelsen af, at der ikke er nogen, der har brug for dem. Denne følelse kan bekæmpes ved, at den ensomme oplever en gensidighed i sine sociale relationer. ”Vi skal sikre os, at der til en start er tid til og omsorg for den enkelte. Så skabes der energi, mod og lyst til at gøre og være noget for hinanden. Og Nej, ingen ønsker blot at være modtagere. Oplevelse af gensidighed er afgørende i enhver social relation,” siger Christine Swane. Peter Lindblad mener ikke, at den sværeste udfordring er at skabe tilbud til ensomme ældre, men derimod at få de ældre til at deltage i fællesskaberne. ”Alting starter med, at man selv skal ville det. Man kan godt trække en hest til truget, men

man kan ikke tvinge det til at drikke,” siger Peter Lindblad. Han forstår dog også godt, at det er svært at søge fællesskabet. ”Man skal have overskud. Det er altid svært at træde ind i en ny forsamling. Man skal være klar på nederlag, og det er altså svært, når man som ensom ikke er i topform.” Det handler om kvalitet Mange pårørende er vidne til, hvordan bekendte, som et bornholmerur, pludseligt går helt i stå og skal trækkes op for igen at lade hverdagen gå sin vante gang. Det er gennemgående for de pårørende, at de oplever en magtesløshed og har svært ved at se, hvordan de kan hjælpe. Christine Swane mener, at det vigtigste er at være nærværende. "Ensomhed kan afhjælpes ved, at der er nogle, der interesserer sig for en. Nogle, der spørger ind til en og giver sig tid til at lytte til, hvordan man har det. Nærværet af et andet menneske, der viser, at han eller hun gerne vil være sammen med en, kan give opmuntring til at deltage i aktiviteter. Det er ikke kvantiteten af mennesker omkring en, der tæller. Det er kvaliteten,” siger Christine Swane.

Ældre Sagens sociale arbejde

Godt 9000 af Ældre Sagens frivillige beskæftiger sig med det sociale område. Ældre Sagens sociale indsats består af bl.a. af besøgsvenner, spisefællesskaber og café aktiviteter.

Ensomme Ga

mles Værn Ensomme Ga mles Værn er en humanistisk teret forskning orien sfo Fonden arbejde nd. r for at forbed re vilkårene fo socialt og økon r omisk dårligt stillede ældre Danmark. i

Otte døgn fra selvmord til sejr Nogle mener, at det er selvmord at køre en spurt med 77 km/t iført cykelshorts, solbriller og en hjelm af flamingo. For Morten Gadgaard blev det vejen ud af ensomhed og selvmordsforsøg. Markant har snakket med den danske udenlandsprofessionelle cykelrytter om hans livs kamp mod ensomheden. Af Jakob Benner Lundgaard - Fotos: Jakob Benner Lundgaard, Dorte Adelfred og CCT p/b Champion System

Morten Gadgaard er 24 år og opvokset i den vestjyske håndboldby, Skjern, sammen med sin mor, far og lillesøster. Det var derfor helt naturligt, at han i en tidlig alder begyndte at klistre fingrene ind i harpiks og kaste med læderkugler. Noget som han i øvrigt var god til. Faktisk var han så god, at han i ynglingeårerne kom på ungdomslandsholdet. Men det kostede på skolefronten. ”Jeg gik på Blåkilde Efterskole i 10. klasse, noget som Skjern Håndbold havde arrangeret, men jeg var ikke på skolen ret meget, og jeg var egentlig ligeglad med alt andet end håndbold,” siger Morten. Det betød, at håndboldvenskaberne blev dyrket, mens klassekammeraterne blev nedprioriteret. En bevist prioritering på baggrund af et valg som Morten havde taget, da han var helt ung. ”Jeg ville være sportsmand,” fortæller han. Afslog Skjern Håndbold Da Morten startede på HHX, og Skjern Håndbold tilbød en ligakontrakt, havde alle en klar forventning til, at han ville underskrive den. Det skete bare ikke. ”Efter en sæson med mange skader, store nederlag, frasortering til ungdomslandsholdet, ny kæreste og kyssesyge, var jeg træt. Jeg var så træt, at jeg havde en madras i skolen, som jeg kunne sove på, fordi jeg ikke kunne

holde mig vågen,” siger Morten, som kunne mærke, at sammen med kræfterne var lysten til håndbolden forsvundet. Livet som elitehåndboldspiller blev lagt på hylden, og Morten skiftede til HG-uddannelsen. Den nyerhvervede fritid blev brugt på at følge håndbolddrengene fra sidelinjen, og resten af tiden gik med kæresten og den nye fritidsinteresse, cykling. Første nedtur Da skoletiden på HG sluttede, kom Morten i lære i den lokale tøjbutik. Det blev starten på en større nedtur. ”Psykisk blev der kørt hårdt på mig, og samtidig var overgangen, fra at være sportsmand til at være præcis ligesom alle andre, utrolig svær,” siger Morten.

Opholdet i tøjbutikken varede kun et par uger, og Morten flyttede lærerplads til en møbelbutik, hvor det fra starten gik godt. Det vendte dog, da kæresten gennem tre år gik fra Morten, og han sank ned i et hul af ensomhed. ”Da hun gik fra mig, stod jeg helt alene. Jeg havde en cykel, en håndboldkarriere som ikke var der mere og en skole, som jeg var færdig med,” siger Morten og fortæller, at det var starten på en psykisk nedtur. Morten blev diagnosticeret med stress og depression. ”Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at jeg også lider af ADHD og aspergers syndrom. Jeg har altid været larmende, og diagnoserne kunne pludselig forklare det, og hvorfor jeg altid siger min mening uden at tænke over konsekvenserne,” fortæller Morten.

"Der skulle ske noget. Jeg kunne ikke bare sidde og kigge..."

"Så længe det går godt, og man vinder, er der masser af mennesker, som snakker med en."

Selvmordsforsøg Selvom Morten nu var diagnosticeret, ændrede det ikke på hans ensomhed. Nogle uger efter bruddet med kæresten blev Morten sygemeldt fra møbelbutikken, men det fik blot ensomheden til at blomstre. ”Jeg begyndte at gå i byen med nogle random mennesker. Jeg kom ud i nogle selvmordsforsøg, hvor jeg en af gangene skrev et afskedsbrev til min familie og kørte mod Hanstholm havn.” På vejen til Hanstholm havn tænder Morten for radioen, og familiens efterlysning af ham gør, at han vender om. Men kun for en kort periode. ”En måneds tid efter, går jeg i byen i Esbjerg, drikker mig pissefuld, og vil så køre i havnen. Jeg var helt sikker på, at det ville hjælpe, hvis jeg fik noget at drikke. Jeg kommer ud i bilen, starter motoren og sætter i gang, men jeg bliver ret hurtigt stoppet af politiet, som beder mig om at puste i alkometeret,” fortæller Morten. Fra selvmord til sejr Mortens forældre blev den nat mellem torsdag til fredag vækket af telefonen og bedt om at hente Morten. Om fredagen sad Morten og forældrene ved middagsbordet i Skjern og snakkede om, hvad der kunne gøres. ”Der skulle ske noget. Jeg kunne ikke bare sidde og kigge,” siger Morten, som kunne mærke, at han manglede noget at gå op i. På grund af Mortens interesse i cykling, blev han om mandagen meldt ind i Herning Cykelklub. Den efterfølgende weekend, altså blot otte døgn efter at han var på vej i havnen, vandt Morten sit første cykelløb i Rønde. ”Det var super fedt at køre det første løb, at køre hen over målstregen og at vinde løbet. På det tidspunkt, hvor jeg kørte hen over stregen med armene i vejret, kunne jeg ikke selv tro det. Jeg

glemte alt det dårlige, og det blev starten på noget nyt,” siger Morten. Mod A rækken i rekordfart Morten vandt løbene i de efterfølgende uger og rykkede fra D til C rækken. Det stoppede dog ikke sejrsstimen, og hurtigt rykkede han op i B. ”Det var en overraskelse for alle, da jeg startede i sensommeren, hvor de andre allerede havde kørt sig i form,” siger Morten. De faste træningsture med drengene fra Herning Cykelklub gav gode venskaber, og ensomheden forsvandt gradvist men dog med små tilbagefald om mandagene efter løbene. ”Det er ligesom første juledag. Man ser frem til juleaften, som der er blevet bygget op til med julekalender og alt mulig gejl. Pludselig er det slut, og det bliver første juledag, hvor der ikke sker noget,” siger Morten. Den efterfølgende sæson blev fulgt op med flotte resultater og resulterede i, at Morten rykkede op i A rækken. I dag er Morten indehaver af rekorden for den hurtigste oprykning fra D til A rækken. Professionel cykelrytter i Belgien ”Året efter fik jeg kontrakt med Team ScaffCo Stilladser, men det var jeg ikke klar til mentalt, og jeg valgte i den efterfølgende sæson at rykke tilbage til Herning Cykelklub.” Comebacket i Herning Cykelklub blev et godt år, og skabte interesse fra det nystartede New Zealandsk hold med base i Belgien, CCT p/b Champion System. I starten af 2015 flyttede Morten til Belgien for at starte den nye tilværelse som udenlandsprofessionel. Det viste sig dog hurtigt, at den professionelle cykelverden er hård. ”Jeg blev udnævnt som kaptajn til

forårsklassikerne i starten, og det var der nogen, som havde ondt i røven over. Det er en del af gamet men også hårdt,” fortæller Morten. At komme som ene dansker til et nyt land kan være en omvæltning, især hvis resultaterne i perioder udebliver. ”Så længe det går godt, og man vinder, er der masser af mennesker, som snakker med en. Men når det vender, kan det se helt anderledes ud,” siger Morten, som nu han har valgt at flytte tilbage til barndomsbyen for, at finde sine rødder og få lidt ro på. Snak om ensomheden Morten har kæmpet en hård kamp mod ensomhed og kæmper stadig. En kamp som i sig selv kan være svær, og som bliver mere vanskeliggjort af, at ensomhed fortsat er et tabu. Morten håber, at han, ved at dele sine oplevelser med ensomheden og konsekvenserne af den, kan få andre til at åbne op og fortælle deres historie. ”Det vigtigste man kan gøre er at fortælle andre om sin ensomhed. Da jeg var længst ude, vidste jeg godt, at jeg var ensom, men jeg fortalte det ikke til nogen. Men man skal huske, at der er rigtig mange mennesker, som gerne vil hjælpe, de skal bare vide, at du skal have hjælp,” slutter Morten.

CCT p/b Champion System er et New Zealandsk kontinentalhold som deltager i cykelløb over hele verden. De fleste af holdets rytter er bosat i Belgien.

Ensomhed

har tre dimensioner:

ed h m at enso

en al Soci fter nogmed

Emotionel ensomhed

Længsel efter nærværende samvær med andre

e e Savne samm vær

Langvarig ensomhed er lige så farligt som rygning

Ensomhed kan delvist være arveligt. Det, der er arveligt, er hvor stor smerte der føles ved ensomhed

Mere end 210.000 danskere føler sig ofte eller altid ensomme

Ensomhed er en subjektiv følelse

Eksiste ensomhntiel ed Li

vet ople mening ves som sløst

Langvarig ensomhed kan mindske eller helt ødelægge vores sociale kompetencer Kortvarig ensomhed er helt normal og uskadeligt

6% af alle unge på gymnasier er ofte eller altid ensomme

Redigeret af Kathrine Kjærsgaard

M AR K A NTS GUIDE TIL

d e h m o s En 15

markant guide

Intro Ensom blandt andre

markant guide

Sommerens oplevelse fandt sted I en lille flække uden for Århus på Skarresø Byggefestival. Jeg endte med at tage alene afsted efter mange opkald og forgæves forsøg på at overtale venner og veninder om at tage med. På busturen mod festivalpladsen mærkede jeg spændingen brede sig i kroppen, men i maven sad en lille klump af nervøsitet over at være taget alene afsted. Ville jeg mon falde i hak med de andre og blive en del af fællesskabet? Min nervøsitet blev gjort til skamme da jeg trådte ind på festivalpladsen, som var klistret til med skilte som, ”Her hjælper vi hinanden” og ”Vi gør tingene sammen”, og det gjorde vi i sandhed. Jeg fik en rundvisning, en øl og en plads ved skærebrættet da der skulle laves aftensmad. I arbejdsfælleskabet er det altid nemmere at finde sin plads, og snakken går så nemt, når hænderne arbejder mod et fælles mål. Aftenen kom og bålet blev tændt. Det bedste, jeg ved, er at sidde rundt om bålet og kigge ind i flammerne. Men gennem flammernes skær fik jeg øje på kærestepar, der puttede sig ind til hinanden og venner, som snakkede om gamle dage. Og der sad jeg alene, midt i mængden og følte mig ensom. »Ensomhed handler ikke om antallet af venner, eller hvor meget tid vi er alene. Ensomhed skildre mellem det at være alene og det at føle sig alene.« Professor i psykologi og neurovidenskab fra Chicago Universitet John T. Cacioppos Det er så skrøbeligt at føle sig ensom blandt andre. En ting er, at vi er bange for, hvad andre tænker om os. Midt i vores ensomhed føler vi, at alle andre kigger på os og tænker; hende der er alene, sølle og uden venner. En tanke vi, ifølge en klummeskribent i Information, lige så godt kan lægge fra os, for vi er ikke så interessante i almene situationer, som fx når vi køber slik alene, går i fitnesscenteret alene eller sidder ved et bål alene. Folk har desværre for travlt med at tænke på, hvad andre tænker om dem frem for faktisk at lægge mærke til hinanden. Noget andet, ved at føle sig ensom bland andre, er, at det netop ser ud som om, at alle andre er en del af fælleskabet, og derfor føler vi os alene om at være ensomme. Men sådan forholder det sig midlertidig ikke. Ensomhed er blevet en folkesygdom. Flere hundredetusinde danskere i alle aldre føler sig ensomme, men vi snakker ikke om det, fordi det er flovt - tror vi. Ensomhed er et urinstinkt. Vi mennesker er flokdyr, og følelsen af ensomhed er et overlevelsesinstinkt, der fortæller os, at vi er kommet væk fra flokken. Men hvor er flokken blevet af i dag, siden så mange er ensomme? Og hvem er det, der er blevet væk, er det individet eller flokken? Ensomhed er også et produkt af sekulariseringen. Når en mening ikke er givet længere i form af faste samfundsstrukturer og religion, ja så må vi hver især ud og finde meningen

Af Mette Bøge Kousgaard, 26 år, bor i Aarhus, læser kaospilot

med livet. Det giver frihed, men det skaber også ensomhed. Vi kender det i dag, hvor vi som individer skal realisere os selv. Hvad er mine drømme, mine idealer og mine potentialer? »Individualismen har sejret – præmien er ensomhed.« Sådan skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i Information. »Ensomhed og egoisme klæber sammen hånd ved hånd, og det kan kun holdes ned af et fællesskabets bånd.« Sådan sang jeg selv for 15 år siden på KFUM og KFUK's familiecamp, Hvide Klit. Men vi skal huske, at ensomheden ikke kun har en mørk side. Ensomhed dækker også over det at være alene. De fleste af os kender til at have behov for at være for os selv i ny og næ. I ensomheden kan vi trække os tilbage for at reflektere og fordybe os. Desuden er det, når vi er alene, at det går op for os, at vi har brug for mennesker omkring os. »Vi kan alle føle os ensomme, og på kort sigt gør det os mere humane, fordi følelsen fortæller os, at vi skal bruge mindre tid på arbejde og mere tid på familie og venner, men på længere sigt gør det os mindre humane,« Professor i psykologi og neurovidenskab fra Chicago Universitet John T. Cacioppos Ensomheden finder sin modsætning i tosomheden, i fællesskabet, i nærværet, i tilhørsforholdet og i det at dele livet eller øjeblikket med andre. Men hvordan skaber vi denne modsætning til ensomheden? Lad os hjælpe hinanden og gøre tingene sammen, ligesom på Skarresø festivallen. Lad os, som Information, opfordre til, at glemme hvad folk tænker om os og i stedet lægge mærke til hinanden. Lad os velkomme nye i flokken – som de flokdyr vi nu engang er. Lad os finde meningen i hinanden, drømme sammen og på den måde give realiseringsbølgen et twist. Lad os blive ved med at synge og introducere til det fællesskab vi kender til i KFUM og KFUK. Sidst men ikke mindst, lad os dele den ensomhed som vi sidder med, for der er ingen af os, der ønsker at være Palle alene i verden. »Jeg elsker at sidde alene og drømme og fantasere, men har jeg været længe nok alene, så vil jeg ikke vær' alene mere, så er det godt at ha' en rigtig ven og ha' nogen at snakke med igen. En man kan dele sine drømme med lege eller danse eller svømme med, -det er rart at være alene- men det er bedst at ha' en ven.« Benny Andersen

Skarresø Byggefestival er et resultat af forskellige østjyske kulturorganisationers samarbejde. Det er tænkt som et forum, hvor deltagerne i alle aldre kan få afløb for deres indre bonderøv, og lære nye håndværk gennem de mange byggeprojekter. Det finder sted i skoven, i køkkenet, ved søen og på bakkerne omkring Skarresø sø.

markant guide

Hvad skal du gøre, hvis du føler dig ensom markant markant Psykiatrifonden har givet nogle bud på, hvad man kan gøre, hvis man føler sig ensom. Her er et udpluk af dem. guide guide Find selv resten på Psykiatrifondens hjemmeside.

Øv dig i at tage initiativ

markant guide

Hvis du sjældent eller aldrig ringer eller skriver til nogen, kan du måske udfordre dig selv på det punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det. Brug også gerne internettet, hvor der findes forskellige chat-forummer.

Find en hobby og hold fast

Nogle gange er det lettere at skabe kontakt til andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, så flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles interesse.

Gør de ting, du drømmer om

Tag på cykeltur, singleferie, højskole, gå i teateret eller på vandretur i lokalområdet. Der er rigtig mange singler i Danmark, og det er ikke længere ualmindeligt at tage af sted på egen hånd. Det kræver ganske vist masser af mod, men prøv at spør  ge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og hvis det sker, hvad kan jeg så gøre?

Lav frivilligt arbejde

At give fra sit hjerte skaber følelsen af mening og forbundethed med andre.

Find andre ensomme i litteraturen

Når man læser om andre i samme situation, føler man sig ofte mødt, fordi det bliver synligt, at andre forstår, hvordan man har det. Måske kan man også opleve at være forbundet med den eller de fiktive personer, som bogen skildrer.

Få hjælp fra andre

Hvis du slet ikke magter at bryde cirklen, er der hjælp at hente i telefonrådgivninger, den praktiserende læge og hos psykologer.

markant guide

Ledertips

markant guide

til når der kommer markant markant guide nye i klubben guide

Kommer der nye unge til klubben, er det vigtigt, at de får en god start og ikke kommer til at sidde alene. Hvad kan man som leder gøre: markant markant I kan i lederflokken snakke om, hvad proceduren er, når I får nye i klubguide guide ben. Hvem har ansvaret for at tage ordentlig imod dem, eller er det en fælles opgave? Og hvordan skal det gøres? Her er nogle forslag til, hvad man kunne gøre: • Sørg for, at den nye bliver præsenteret i starten af aftenen, og tag evt. en navnerunde. Navnerunder kan laves på mange måder. Her er et par forslag: - Sig dit navn og et ”funfact” om dig selv. F.eks. ”Jeg hedder Peter, jeg har et modermærke under min fod.”,”Stine, jeg har engang fløjet i luftballon.”,”Henrik, jeg har engang spist en regnorm.” osv. - Lav en rundkreds. En person hopper ind i rundkredsen, mens vedkommende laver en skør bevægelse, og han/hun siger sit navn. Alle gør nu efter; hopper ind i rundkredsen og gør præcist, som den anden lige har gjort. Alle hopper ud igen, og det er nu den næste til at hoppe ind. • Hvis I ved, at en ny skal starte i klubben, så ring til ham/hende et par dage før, og spørg, om I skal komme og hente ham/hende i privaten, så I kan følges til klubben. Det kunne evt. være sammen med 2-3 stykker af de unge fra klubben. Det er altid nemmere at komme sam men med nogle, når det er første gang, man skal et nyt sted hen. • Aftenen kan starte med en leg mere, end hvad I plejer. Lege er altid en god måde at komme i kontakt med andre på. Her får man grint sammen, og man bliver helt automatisk en del af en større gruppe. • En simpel form for navneskilte vil være en god ide, de aftenener hvor der kommer nye. De kan laves af noget så simpelt som malertape. • Husk at sige ordentlig farvel og på gensyn til den nye, og alle de andre, så personen føler sig set og værdsat.

Esajas 41:10:

’Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.’

Hvordan kunne en aften i klubben se ud, hvis temaet var ensomhed?: • Start med en sang • Fortæl om det at være ensom. Måske kan du bruge noget fra introen i Guiden eller fra andre steder i bladet for at få tankerne i gang hos de unge. • Se filmen ”En som mig – DR” – som ligger på YouTube. Eller filmen fra Psykiatrifondens hjemmeside: ”Hvad er ensomhed” • Gå enten i grupper, eller tag en snak fælles efterfølgende. Her er nogle spørgsmål, som I kan bruge. - Hvad vil det sige at være ensom? - Er der nogle af jer, der har prøvet at være ensom eller kender nogen, der er ensomme? - Hvordan kan man hjælpe folk, som er ensomme? - Kan man undgå at blive det? - Hvad gør I, når I føler jer ensomme? - …Find selv på flere spørgsmål • Aktivitet: Lav glædes konvolutter • Syng en sang • Hold andagt. Brug evt. Guidens

Er der nogen i klubben, der føler sig ensomme, kan man henvende dem til Ventilen, som er en social organisation, der laver tilbud for ensomme unge. Find mere info på www.ventilen.dk

markant guide

Bogen markant ”Silkesød” markant guide

guide

”Silkesød er en billedbog om de stille piger - de piger vi ikke rigtig lægger mærke til, fordi de er så søde og artige - og så stille, at de bogstavelig talt går i ét med tapetet. I Silkesød markant bli'rmarkant det for meget for Silke, som på vegne af denne verdens guide stilleguide og oversete piger gør opmærksom på sin eksistens og sin appetit på livet.”

Glædeskonvolutten: Alle kender sikkert en, hvis humør ikke er så højt for tiden, eller en som har givet udtryk for, at han/hun af og til føler sig ensom og har brug for en lille opløftning. Det er her konvolutten kommer ind i billedet. Ideen med den er, at man har en stor konvolut fyldt med en masse små konvolutter. Det er nu meningen, at når personen føler sig trist til mode, kan han/hun tage en konvolut og forhåbentlig blive lidt gladere. Det kan være alt muligt, der er i konvolutterne. De kan f.eks indeholde: Digte, tegninger, vittigheder, titlen på en sang man skal høre, et gavekort, rebusser med søde beskeder, fotografier osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det, du skal gøre, er: - Find en masse papir, tuscher, limstifter, bøger med digte, en computer til at surfe på, gamle blade osv. - Fortæl dem, hvad opgaven går ud på. - Hav en masser konvolutter klar. Nogle få store og mange små. - Sæt noget lækkert musik på, og hyg jer med at lave ting, til en I holder af

jakken Tag skoene og ut gp på, gå en tur o med kir så Salem Al Fa ne. ø re ”Good Song” i

Grib din ring mi telefon, og g altid sn op. Jeg vil a Eller se kke med dig. n ringer j d en sms, så eg dig o p. vekort Gavekort: Med dette ga e og en kan du få en kop kaff at jeg skal kage. Eneste krav er, ig allerede. med, og jeg glæder m ggeligt. Jeg Det bliver smadder hy kender et godt sted. Du skal vide: "at du er værdifuld, at du er vigtig her og nu, at du er elsket for di n egen skyld, fordi ingen anden er som du." - Ingemar Olsson 19

markant guide

På tur med markant guide

markant guide

dig selv

Hvor tit gør du noget alene? Har du nogen sinde prøvet det? Altså en større ting end bare at gå en tur alene eller tage opvasken. Mange mennesker har rigtig svært ved at gøre noget alene, fordi de er bange for, hvad andre tænker om dem, og fordi de er bange for at komme til at fremstå som ensomme. Men er der noget galt i at gøre ting alene, og hvad er det vi frygter? Det kræver mod at gøre noget i et samfund, hvor det helst ses, at man gør tingene sammen med andre.

Markant har udfordret to piger til at gøre to forskellige ting på egen hånd. Først skulle de minimum være på ”deres sted” i 1 time. Dernæst skulle de tage et billede, og til sidst skulle de svare på nogle spørgsmål. Anja Egsgaard Bor i Vonge (Vejle), 20 år, har taget et sabbatår og arbejder til dagligt som teambuildinginstruktør for firmaet CoastZone. Hvad var det første, du tænkte, da du blev spurgt, om du ville hjælpe med denne opgave? Hm det første jeg tænkte var egentlig, at det her det kan jeg ikke, det må jeg sige nej til. Jeg hader at være alene. Men så tænkte jeg, at jeg måske skulle gøre det lige netop derfor tage det som en udfordring. Hvordan havde du det lige inden du gik ind? Lige inden jeg går ind, går det op for mig, at jeg kun kan gøre det her, fordi jeg ved, hvad det går ud på, og hvad formålet med det hele er. Da jeg kender formålet med det hele, synes jeg mere det er komisk, fordi det nærmest føles lidt skjult kamera agtigt, hvor de andre ikke ved, hvad jeg har gang i. Hvordan oplevede du det at være der alene? I starten er jeg mest optaget af at observere situationen og de andre, men som tiden går, bliver jeg

Restaurantbesøg

mere og mere utilpas, for ikke at sige malplaceret og akavet. Jeg frygter, at der pludselig kommer nogen, jeg kender. Hvad ville de ikke tænke??? Jeg ville helt sikkert føle, at jeg skulle undskylde mig selv - hvorfor jeg sidder og spiser alene, og hvorfor det derfor ikke er spor mærkeligt. Jeg havde ikke så meget tid, så jeg spurgte tjeneren om, hvor længe det ca. ville tage med maden, og hun sagde: ”Nååh, er det fordi, de andre ikke er kommet endnu eller hvad?” Og jeg svarede nej, at det var bare fordi, jeg ikke havde så meget tid. ”Nåh, men hvor mange kommer der?” Spørger tjeneren så. ”Der kommer ikke nogen, det er bare mig,” svarer jeg. ”Nå, så det er kun dig, altså der kommer ikke andre, så du spiser alene??" De gik hele tiden ud fra, at der var flere, der skulle komme og blev lidt underlige til mode, da jeg var alene. Følte du, at folk kiggede på dig mere en normalt? Hvis ja, hvordan? Det var primært tjenerne, der kigger lidt akavet på mig. Gæsterne gjorde ikke så meget. De gæster der kiggede mest var folk på min egen alder (18-25 år) Jeg følte lidt, at det var spildt, at jeg sad der alene, fordi jeg ikke havde nogen at dele det med.

En anden mand sad også selv og spiste alene, men han kigger stadig skævt til mig. Det gir egentlig god mening, når man tænker over det, det er mere 'almindeligt', hvis det er en ældre herre der sidder og spiser selv, det ser man oftere. At se en ung kvinde sidde alene på restaurant og spise, det er et sjældent syn! Hvordan havde du det, da du forlod stedet igen? Da jeg gik ud, følte jeg mig lettet, men samtidig var jeg bare også super nysgerrig efter, hvad tjenerne og de andre gæster havde tænkt, da jeg kom ind, og de så mig spise alene. Hvad er din samlede oplevelse? Ej hvor er det nederen at være ensom! Jeg spiser selv ret tit ude med vennerne, men det er bare trist at sidde selv. Specielt én pige kigger meget hen på mig og snakker til sin kæreste og smågriner lidt. Det synes jeg ikke om. Jeg har mest lyst til at gå hen til dem og høre, hvad de egentlig sidder og siger. Jeg nyder overhovedet ikke maden, tiden og hyggen, der ellers normalt er over det. Det føles næsten lidt spildt eller meningsløst at sidde der. Men omvendt var det egentlig også ret skægt og helt sikkert en god udfordring.

Kirkebesøg

markant guide

Dejlig kan jordenmarkant være markant guide Af: Benny Andersenguide

Gitte Mommer 21 år og lige kommet hjem fra højskole, starter i beredskabsstyrelsen på Bornholm d. 1. December. Bor p.t i Øsløs, som ligger mellem Thisted og Fjerritslev. Så har jeg været alene i kirke. Jeg er en af de der personer, som ikke er så god til at komme i kirke, kun til højtiderne - særligt jul. Desuden er den kirke jeg hører til en del af et yderområde, så jeg vidste på forhånd, at der nok ikke var fyldt. Der var gudstjeneste kl. 9.00, og vi var kun fire i kirken Hvad var det første, du tænkte, da du blev spurgt, om du ville hjælpe med denne opgave? Jeg tænkte, at det kunne være fedt at prøve, men jeg tænkte også, at det kunne måske blive lidt akavet bare at sidde der i kirken alene, og hvis der så heller ikke var så mange andre. Hvordan havde du det lige inden, du gik ind? Jeg var egentlig ret afslappet, og glædede mig til at komme i kirke. Jeg snakkede lidt med en af de andre, som også var til gudstjeneste, inden jeg gik ind. Vi troede egentlig, at det kun var os to. Jeg kunne høre orgelet spille, og det hele blev lidt hyggeligt, allerede inden jeg gik ind. Min største frygt, som jeg havde i hovedet, inden jeg gik ind, var nok: kan jeg nu huske at rejse mig på de rigtige tidspunkter, nu når der ikke er så mange at kigge efter. Hvordan oplevede du det at være der alene? Til trods for at jeg havde frygtet det, så synes jeg faktisk, at det var rart. Man kunne mærke, at de få andre der var, og også præsten, var glade for at se en ung i kirken, fordi det ikke er set længere. Så det var en god oplevelse. Det var også lidt grænseoverskridende, for nu kunne man jo pludselig også høre, at jeg sang, hvor jeg ellers

bare plejer at blive væk i mængden, når jeg er i kirke til jul. Men præsten var virkelig god til at Fugle flyver hvorhen de vil markant tage det hele ned på en mindre formelt niveau,markant og her er sneen hvid. guide og det gjorde hele stemningen og atmosfærenguide Træer står uden blade meget mere hyggelig. Der var også en anden ro til i fornuftigt undertøj. at bede og til at lytte, fordi at jeg ikke var afsted Tænk hvor megen bark, med nogen. Følte du at folk kiggede på dig mere en normalt? Hvis ja, hvordan? Lidt, men jeg følte at de nærmest smilede til mig, når jeg ikke kiggede, fordi de måske synes, at det var dejligt at se, at nogen på min alder også kan komme i kirke en søndag morgen. Jeg havde frygtet inden, at de ville kigge på mig og tænke: ”hvad laver du her?”, og ”hvorfor sidder du ikke bare nede i hjørnet?” Men sådan var det slet ikke. Jeg følte mig virkelig velkommen, og det var lidt som om, at vi fik en fælles relation, os få der var i kirke, fordi det hele blevet taget ned på et normalt niveau, og fordi vi ikke var så mange. Hvordan havde du det, da du forlod stedet igen? Jeg følte mig glad, og afslappet, og jeg følte, at jeg ikke havde behov for at have så travlt længere, at det er okay at stoppe op og sætte tempoet ned engang i mellem. Det var næsten som at have dyrket yoga, eller mediteret eller sådan noget. Jeg havde virkelig fået ro til at sidde, og tænke og lytte lidt, bare mig, og det gav mig meget mere bagefter, end jeg lige havde troet. Hvad er din samlede oplevelse? Jeg startede med at frygte det, men jeg fik en god oplevelse ud af det Det er skræmmende i starten, men det er faktisk en rigtig god oplevelse, når man først gør det. Jeg vil klart anbefale andre at prøve det. Jeg sad selv i kirken og tænkte, hvorfor gør jeg ikke det her noget mere, det er jo virkelig dejligt.

der går til et enkelt træ. Og rødder. Jeg gravede engang en træstub op, dens rødder var tykkere end grenene, en voldsom underbevidsthed. De rodløse fugle flyver til træer, Kender dem og bevæger dem. Dejlig kan jorden være, og du kan stadig se det. Livet er uendeligt rigt. Tryghed er blevet til fortid og varme et fremtidshåb. Men her hvor du er kan du stadig se, at en del af livet bevæger sig, at en del af livet bevæger dig. Dejlig kan jorden være, og du kan leve og se det. Vinger og bark og dit endnu røde hjerte i sne.

Udfordring Udfordr ungerne i klubben til at prøve at gøre noget alene indtil næste gang I mødes, og tag en snak om, hvordan det føltes. Her er nogle ideér til, hvad man kunne udfordres med: - Tag alene i biografen - Cykel en tur til vandet eller den nærmeste sø alene. - Tag i svømmehallen - Gå ned og køb pizza til dig selv

markant guide

Andagt markant guide

markant guide

Hellere to end én markant guide

markant guide

Sang 1: ’’Hvor går jeg hen’’ Prædikerens bog kap 4 – fra ”Bibelen på hverdagsdansk”: 4 Jeg indså også, at når folk arbejder hårdt for at opnå succes, er det fordi de er motiveret af ønsket om at overgå hinanden. Men også det er meningsløst. 5 Tåber derimod sidder med foldede hænder uden at arbejde, og derfor lider de sult. 6 De vil hellere tage det roligt og sulte end slide sig ihjel uden at kunne se meningen med det. 7 En anden meningsløshed så jeg på jorden: 8 Mange bor alene uden børn eller søskende, men alligevel slider de i det fra morgen til aften. De kan aldrig få rigdom nok. Mon de tænker: “Hvorfor slider jeg mig selv op i stedet for at nyde livet?” Hvor er det tomt og meningsløst! 9 Det er godt, når to deles om arbejdet, for så går det lettere. 10 Hvis den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Men den, der er alene og falder, har ingen til at hjælpe sig op. 11 Og hvis man ligger to i samme seng, kan man lettere holde varmen, end hvis man ligger alene. 12 Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let. 13 En, der er ung og fattig, men klog, er bedre stillet end en gammel konge, som nægter at tage imod råd. 14 Sådan en ung person kan være født ind i fattigdommens fængsel og alligevel drive det til noget, måske endda blive konge. 15 Alle er ivrige efter at hjælpe ham og følger ham begejstret. Mange går rundt i dag og er ensomme. Måske føler man sig ensom, fordi man har mistet en, som man holder meget af, måske synes man, at

man ikke har nogle venner, eller måske er man ensom, fordi man bliver mobbet, føler sig helt forkert og værdiløs. I prædikerens bog læser vi, at det er bedre at være to sammen end at være alene. For hvis den ene falder, er den anden der til at hjælpe og trøste den der faldt. Også når man kæmper mod det onde, er det bedre at være to end én. Det kan være, at man kæmper mod sorgen over at have mistet en, man holder meget af. Her er det godt at græde sammen med andre og sammen mindes den person, man savner. Når man er flere sammen, kan man overvinde sorgen. Hvis man trækker i en sytråd, som kun har én streng, rives den nemt over med bare en lille smule kraft. Hvis man derimod trækker i et stort tov med mange strenge, skal der rigtig mange kræfter til for at rive den over. Vi er strengene, og kraften er det onde, sorgen eller ensomheden. Dette symboliserer, at vi er stærkere sammen, og at vi sammen kan bekæmpe det, der er imod os. Vi kan bekæmpe det onde, sorgen og ensomheden ved at være der for hinanden. Ved at trøste hinanden, snakke sammen, grine sammen og sige pæne ting om og til hinanden. Nogle mennesker tror, at meningen med livet er at være rig og berømt, men beretningen siger os, at man ikke vil føle sig mere ensom, hvis ikke man er rig og berømt. Tværtimod kan man føle sig mere ensom, hvis man tror, at livet kun handler om penge og berømthed og ikke går op i at have nogle venner. For hvem har man så til at hjælpe sig, når man falder. Ja hvem kan man stå sammen med for at bekæmpe den modstand, som vi

ikke kan undgå at møde igennem livet. Når vi føler os ensomme, er det vigtigt at huske på, hvad Gud har sagt til os, nemlig hvad der står i Esajas’ bog kap. 41 v. 10: ’’Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.’’ Med disse ord lover Gud, at vi aldrig må føle os ensomme, for han vil altid være med os. Gud kan hjælpe os, når vi føler os ensomme. Han kan trøste os ved at sende os en ven, der kan hjælpe os op, når vi falder. Det eneste vi skal gøre er at bekende vores tro til Gud, folde vores hænder og bede ham om at hjælpe os. Sang 2: Gud jeg vil skjule mig i dig Bøn: Kære far, tak at du altid er med os, også når vi føler os ensomme. Jeg beder dig om, at du må være hos dem, der føler sig forladte og alene. Lær os, at få øje på dem der er ensomme, og hjælp os til at kunne hjælpe dem. Fadervor..

Af Karina Bækgaard Brødsgaard, Herning, Studerer fysioterapi, 25 år.

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer.

Hvornår er man ensom?

Ebbe 11 år

Malthe 12 år

Clara Marie 7 år

Når der ikke rigtig er nogen, som gider at være sammen med en, og man ikke har nogen venner.

Gider folk ikke at være sammen med en og bliver man holdt udenfor, føler man sig ensom. Så kan man f.eks. snakke med sin mor.

Hvis man ikke leger med nogen i skolen, er man ensom.

Kristoffer 8 år

Daniel 14 år

Lars 13 år

Hver gang man er alene!

Når man har en trist og irriterende fornemmelse i maven, og der ikke er nogen, som gider være sammen med en. Det er ensomt.

Det kan mærkes i maven, når man ikke har nogen venner, og ingen som gider være sammen med en, og det hele bare er lidt øv. Så kan man kigge ud i luften eller spille spil på sin telefon.

Emma 7 år

Tenna 13 år

Anders 12 år

Når man er alene hjemme, og der ingen er at snakke med.

Hvis vennerne holder en udenfor.

Sidder man derhjemme i sengen uden at lave noget, eller bliver man ikke inviteret til fester, så er man ensom. Og det er træls.

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, hvad KFUM og KFUK gør for at bekæmpe ensomhed?

Hovedbestyrelsen svarer

Vi holder ikke KFUM og KFUK for os selv, men for hinanden ”I’ve heard that Danish people don’t say ’hej’ to each other. That’s crazy! Julian (henvendt til kammerat, red.), Danish people don’t say hi to their neighbour.” Sådan konstaterede en venlig, vestindisk mand med dansk blod i årerne, da jeg på havnefronten i Christiansted på St. Croix bekræftede, at jeg var fra Danmark. Hans fortørnelse satte sig fast hos mig. I det tilfælde han har ret, er det måske ikke så mærkværdigt, at vi her til lands kæmper med ensomhed. Ensomhedens sjælehærgen knytter sig til en større sammenhæng; Stærk individualiseringskultur, høj præstationsfokusering, himmelstræbende succeskriterier, udpræget socialkulturel fattigdom. Blandt alt muligt andet. Desuagtet ophavet er det en kendsgerning, at ensomhed præger manges tilværelse. Når ensomhed tages op rundt omkring, er det oftest andres ensomhed, der er på dagsordenen. Alle de andre, som ikke er mig eller os. Da Blachmans imod-ensomhed-program løb over DR-skærmen med store seertal, var det gadens ensomhed, der skulle bekæmpes. Når Røde Kors inviterer til juleaftensselskaber vrimler det med frivillige, der glædeligt åbner deres hjem for fremmede, men ikke mange ensomme melder sig. De gamle på plejehjemmene, hhv. børnene og de unge, dét er dem, der er de ensomme. Men hvis ensomhed er det egentlig, der blæses til kamp mod? De andres ensomhed ramler hovedkulds ind i min egen ensomhedserfaring. Det vilkår ved tilværelsen, at det er mig, der er den. Dette eller hint overgår mig. Det er mig, der leger. Mig, der tænker. Mig, der

græder. Mig, der glædes. Den ensomhedserfaring, der kan ligge heri, er almenmenneskelig. Fænomenet er ikke nyt. Det, ikke at have andre eller det at have andre, men ikke opleve sig på bølgelængde, kort sagt det at opleve sig ene, er en del af tilværelsen. Denne erfaring kan ikke, som en anden heks, brændes af på bålet til efterfølgende evig fred og glæde. Det væsentlige er at have steder at gå hen med sin ensomhed, hvor denne kan opleve sin modsætning og derved (gen)opdage og (gen)mærke, at dette liv magter mere end ensomhed. Sådan et sted er og skal KFUM og KFUK være. Et sted, som skaber rammer for, at relationer og dermed mennesker kan gro og blomstre. Det sted, hvor ensomheden brydes af fællesskabet. Mens jeg opholdt mig på Jomfruøerne fejredes først Emancipation Day (”Frigørelsesdagen” d. 3. juli hvor slaveriet ophævedes på øerne, red.) og i umiddelbar forlængelse heraf Independence Day (”Uafhængighedsdagen” d. 4. juli hvor USA opnåede uafhængighed fra Storbritannien, red.). Mærkedage, hvor flaget hejses til påmindelse om frihedens grundlæggende værdi. Måske vi i dag også har brug for at hejse flaget for den positive afhængighed af andre. Er det ikke i den rodfæstede relation, at vi oplever os mest frie? I sammenbundetheden, at vi føler os mest levende? Så først; Bør KFUM og KFUK spille en rolle i kampen mod ensomhed? Selvfølgelig. I KFUM og KFUK tager vi et aktivt samfundsansvar og et aktivt menneskeansvar. Vi er blevet denne

tilværelse skænket ovenfra og kan ikke uden andres hjælp lade denne og os selv folde sig ud. Vi er givet hinanden i vold. Derfor skylder vi at drage omsorg for dette sårbare og værdige i hinanden. Dernæst; Spiller KFUM og KFUK så sin rolle i kampen mod ensomhed? Ja. Idet vi skaber rum for, at samvær kan spire og relationer vokse sig stærke. Men vi kan blive bedre til at fortælle hinanden og vores omverden, at det er det, vi mødes om og anstrenger os for. Vi kan til stadighed blive bedre til at åbne vores foreninger, vores fællesskaber og vores aktiviteter. Vi skal øve os i at tænke, at vi ikke holder KFUM og KFUK for os selv, men for hinanden. Og hermed har jeg sat mig selv en opgave: At sige hej og invitere dem, jeg kender, der kunne glædes ved en invitation, med til en af KFUM og KFUK’s steder.

Venlig hilsen Maria Klaris Søgaard Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK i Danmark

Vi kan til stadighed blive bedre til at åbne vores foreninger, vores fællesskaber og vores aktiviteter. 24

Klumme

Af Jonas Ravn Cand.mag. i medievidenskab, oplægsholder og projektleder hos Center for Digital Pædagogik i Aarhus.

Ensomhed i digitale fællesskaber Når klassekammeraterne konstant dokumenterer fester, biografture og ferier og tagger et hav af onlinevenner i billeder og videoer, bliver det både meget synligt og ekstra vanskeligt, hvis man selv føler sig ensom. Sociale medier kan skubbe til en følelse af ikke at høre til; men de kan også give en ensom ung muligheden for at finde ligesindede i digitale hobbyfællesskaber.

Det seneste halve års tid har mange medier og organisationer fokuseret på unges ensomhed. En af årsagerne er en nyligt offentliggjort undersøgelse, der viser en markant forringelse af unges psykiske helbred. 35 % af en ungeårgang søger nu psykologhjælp. Mange har været ude med riven og kritiseret de sociale medier for at skabe et overfladisk og poleret billede af teenageårene, som stort set ingen kan leve op til. Men skaber de sociale medier ensomhed? I Center for Digital Pædagogik rådgiver vi unge

kan det hurtigt virke, som om alle andre har et ultrasocialt og udadvendt liv, selvom der går mange dage imellem den enkeltes opdateringer. Det kan føles som om, at ingen nogensinde er alene - kun dig. Og det er naturligvis ikke sandheden. Jeg møder også mange unge, som finder kæmpe værdi i de digitale fællesskaber, fordi de netop kan tilbyde en vej ud af ensomheden. Med de mange digitale hobbyfællesskaber, spil

"Det kan føles som om, at ingen nogensinde er alene - kun dig. Og det er naturligvis ikke sandheden." gennem platformen Cyberhus, og vi besøger flere gange ugentligt skoleklasser, hvor vi debatterer digital identitet, fodspor og FOMO (Fear of Missing Out). I skoledebatterne kommer vi tit omkring følelsen af utilstrækkelighed, som opstår, når man uundgåeligt spejler sig i andre unges liv på sociale medier. Når jeg debatterer digital dannelse med skoleelever, er det altid et væsentligt fokuspunkt, at eleverne skal lære at “gennemskue”, hvad sociale medier kan. Populært siges det ofte, at sociale medier kun bruges til at dele succeser i livet. Så simpelt kan det ikke gøres op; , men der ligger en meget væsentlig opgave i at lære de unge, at sociale medier ofte tilbyder et redigeret billede af verden. Har man 300 onlinevenner, der deler noget en gang imellem,

og rådgivningssider som Cyberhus finder de unge ligesindede, som også har det svært. Det skal man naturligvis se som noget positivt. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at følelsen af ensomhed forsvinder; for hvis man bruger de sociale medier i stedet for fysisk kontakt, så kan det modsat øge følelsen af ensomhed. Vi er nødt til at undlade at tale om sociale medier som noget, der enten er positivt eller negativt. I det rette miks kan digitale fællesskaber være et supplement til de fysiske kontakter, der gør, at man ikke føler sig ensom. Sociale medier skaber ikke ensomhed, men de kan bruges på måder, som kan øge ensomhedsfølelsen hos den enkelte. Denne dobbelthed præger også de mange unge, som vi møder i skoleklasserne. De fleste anerkender, at sociale medier kan

skubbe til negative følelser, men ingen har lyst til at undvære dem, for de er jo også gateway til venner og potentielle venner.

3 pointer til dig, der arbejder med teenageunge:

De unge skal lære at acceptere periodisk ensomhed som en del af livet - det er ikke ok at være alene og isoleret i lange livsperioder; men livet indeholder faser, der opleves som ensomhed. Det er ok, at det er svært ind imellem.

Undlad at tænke på sociale medier som noget, der “skaber” ensomhed. Grundlæggende fungerer sociale medier som en videreførsel af processer, der også foregår fysisk.

Sociale medier kan have en afgørende, positiv effekt på ensomme unge, fordi man møder andre i interessefællesskaber, som man ikke kan opsøge fysisk. Men de unge skal lære, at det skal være i samspil med fysisk samvær.

Center for Digital Pædagogik genererer og formidler viden om digital pædagogik og er forankret i KFUM’s Sociale Arbejde.

Ensom og hjemløs

Thore er uddannet social- og sundhedspædagog. Nu er han hjemløs. Det har han været siden hans mor døde for halvandet år siden. Han holder til i en stenhule ved en af Aarhus’ strande. The Green Lodge, som han kalder den. Her ligger han og lytter til bølgernes skvulp på den ene side af hulen og togene, der fræser forbi på den anden side. Men det er ikke rart at bo i The Green Lodge. Her er fugtigt. Rotterne spiser hans mad, og strandens gæster tager hans vand. Thore har ikke meget, og det, han har, er for det meste skraldet i butikkernes containere. ”Jeg er ensom,” siger Thore.

Billederne er taget af Malene Anthony Nielsen. Malene er fotojournaliststuderende pĂĽ Danmarks Medie- og JournalisthĂ¸jskole i Aarhus.

Snak om ensomhed mellem grænser ”I samarbejde med vores venskabsforening i Holland har vi skabt et rum, hvor unge kan snakke om ensomhed og andre tabuer. Det har givet de unge et selvtillidsboost og skabt fællesskab på kryds og tværs mellem danskere og hollændere,” fortæller Mie Ryt-Hansen, som er en af initiativtagerne til Esbjergs Lokal til Lokal-samarbejde med YMCA Escamp i Haag i Holland. Unge esbjergensere har mødt unge hollændere på fælles lejre, hvor de har lært meget om sig selv og hinanden samt det at være ung i dag. Af Lea Vad

Ens på indersiden Da de unge først mødte hinanden, var det de ”klassiske” kulturelle forskelle, der blev bidt mærke i. I Holland spiser de spiser chokoladekrymmel både til morgenmad og frokost , musikken er anderledes og hollænderne havde relativt store problemer med rugbrød og andet brød med kerner. Men selvom de unge på overfladen spottede kulturelle forskelle, var de alligevel meget ens som mennesker. Det at være ung, gå i skole, at nogle forældre drikker, at have fritidsinteresser, bekymre sig om

Hvordan skabes rum til dybere snakke? Selvom der i Danmark er kommet større fokus på ensomhed, og tabuet er blevet brudt en smule, kan det ofte være svært at skabe et rum for unge til at snakke om ensomhed og andre lignende tabuer. Et sted hvor der tør tages dybere snakke om tabuer, værdier og tro er i KFUM og KFUK. På lejrene for KFUM og KFUK i Esbjerg og YMCA Escamp skabte de rum, hvor de unge turde snakke sammen om nogle af de ting, som virkelig betyder noget. ”I samarbejde med hollænderne lavede vi øvelser og cooperative learning med post-it og mindre grupper. Det var korte øvelser og styrede processer, hvor de unge sjældent skulle snakke i mere end fem minutter af gangen. På den måde bliver det ikke så uoverskueligt at skulle sige noget, når det ikke føles som en fremlæggelse, og det hurtigt bliver de andres

"Som voksne skal vi kunne kapere de barske emner og skabe en ramme til en ordentlig snak" sit udseende og at være ensom er ikke meget anderledes i Danmark end i Holland. Ensomhed er ikke bare et problem i Danmark men også i Holland. I Danmark er vi blevet bedre til at snakke om tabuer som ensomhed og mobning, hvilket er debatter som YMCA Holland også tager del i. De rejser eksempelvis rundt og holder mobbeaftener med et professionelt udviklet brætspil. Dette tilbydes både til skoler og til foreninger.

tur. Overskriften hed Tro på dig selv, andre og måske på Gud,” fortæller Mie Ryt-Hansen. Øvelserne var bevidst placeret i slutningen af lejren, så de unge havde lært hinanden lidt bedre at kende og herefter turde åbne sig mere op. Foruden øvelser blev der også skabt rum hver aften igennem andagter, hvor der var tid til tanker. Her blev der stillet spørgsmål til, hvad man stiller op, når man føler sig alene. Hvem ringer man til? Hvad kan man bruge Gud til?

Maria:

”Det er svært at snakke engelsk hele tiden, når der er ord man ikke kan, men så forstår vi hinanden på en anden måde. Her er man bare glad og skal ikke tænke på skolen eller noget som helst andet end bare at være sammen med dem, man godt kan lide at være sammen med.”

Mikkel:

”Jeg synes, man skal tage på summer camps som denne her, fordi man aldrig ved, hvad der sker. Vi er sammen på en lidt anden måde end i skolen. Vi er lidt tættere på hinanden. KFUM og KFUK er næsten som en anden familie. Fællesskabet er altid ens, selvom vi møder en ny for første gang, så bliver personen en del af fællesskabet med det samme.” Efter de dybe snakke var det nødvendigt med et langt ledermøde med debriefing om aftenen og opfølgende samtaler. Nogle af de unge havde fortalt, at de som børn var blevet slået af deres forældre, eller at de blev mobbet i skolen. ”Selvom det kan være hårdt at tale om, er det vigtigt, at vi tør snakke om det og give plads til disse emner. Som voksne skal vi kunne kapere de barske emner og skabe en ramme til en ordentlig snak,” siger Mie Ryt-Hansen. Betydningen af et internationalt fællesskab ”For nogle unge betød det rigtig meget. Det var en intens lejr, hvor de unge skulle lære hinanden godt at kende og rykke sig. De udviklede sig vildt meget, og mange græd til sidst, da det var slut. Med sig hjem fik de et kæmpe selvtillidsboost og venner for livet på tværs af grænserne”, siger Mie Ryt-Hansen om Lokal til Lokal-projektet mellem Danmark og Holland.

Lokal til Lokal Lokal til Lokal eller Local 2 Local (L2L) er KFUM og KFUK’s internationale pilotprojekt, som skal skabe en større tilknytning mellem det lokale foreningsarbejde og det internationale arbejde i KFUM og KFUK. Projektet løber fra 2013-2016, hvor de deltagende danske foreninger etablerer et samarbejde med en lokalforening i udlandet. Igangværende samarbejde: n Esbjerg og Escamp i Haag, Holland n Aarhus og Lviv og Lutsk, Ukraine n Vesterbro og Berlin, Tyskland

Samarbejdet mellem Esbjerg og Escamp, Haag: Afholdte lejre: ”Strong bodies - strong minds", som handlede om, at sundhed ikke kun er fysisk men også mentalt. En otte-dages sommerlejr i juli 2014 i Danmark for 13-19 årige samt en precamp i Holland for de 16-19 årige i påsken inden. "Fair enough?", som omhandlede verdens uretfærdighed og om mobning og ensomhed. En fem-dages lejr i oktober i Danmark i 2014 og en fem-dages påskelejr i 2015 i Holland for 12-15 årige med 16+ som frivillige.

Ensomhed og Gudsforladthed Spørger vi den gamle skabelsesmyte, fortæller den, at menneskesket ikke er skabt til at være alene, men til at leve i fællesskab med Gud og medmenneske. Men vi lever ikke længere i Paradis, og ensomhed er et problem for mange mennesker, både i forhold til andre mennesker og til Gud.

Af Marianne Hjernø Lesner

”Det er rart at være alene, men det er bedst at ha´ en ven!” synger Eva Madsen i den ””Vennesang”, som hun skrev med Benny Andersen og Povl Dissing. Den handler om, at det er godt at trække sig tilbage, sidde alene, drømme og fantasere, udforske naturen, tænke hemmelige tanker og lege alene. Men når vi har været længe nok alene, vil vi ikke være alene mere. Så er det godt at have en rigtig ven at snakke med, dele sine drømme med og stole på, en, der kan holde på en hemmelighed, en at synge, grine og lege med. Ensomhed er, når man ikke kan gå fra at være alene til at være sammen med en anden. Ensomhed er, når man mod sin vilje eller mod sit ønske bliver ved med at være alene og føler sig alene og forladt. Mennesket er ikke skabt til at være alene, men til at leve i fællesskab med Gud og medmenneske, fortæller Bibelen. Alligevel kan det ske, at mennesket føler sig ensomt. For selv sammen med andre mennesker forbliver vi i en vis forstand alene. Det er en del af livsvilkåret, at der er grænser for, hvor fælles vi kan blive med andre mennesker. Med empati og indføling kan vi komme hinanden langt i møde, men ikke ophæve alle skel. Dine inderste tanker og den andens inderste tanker kan nok deles i en samtale, men der vil altid være denne grænse, som ingen af jer kan krydse. Dine tanker og følelser er dine egne. Bevidstheden om dét kan få os til at føle os ensomme, også selv om vi er sammen med andre mennesker. Var Jesus ensom? Også for Jesus var det indimellem godt at være alene. Han søgte så selv ensomheden og trak sig tilbage for at være alene og bede og for at finde ro. Men efter en tid alene vendte han igen tilbage til folkeskarerne, der flokkedes om ham.

Jesus var jo på én gang sandt menneske og sand Gud. Det har ingen været hverken før eller siden. Måske gjorde det ham ensom, at ingen andre var som han? Disciplene forstod ikke altid fuldt ud hans ord, hans gerninger og betydningen af den vej, han skulle gå. Mon ikke ensomhedsfølelsen så greb ham, f.eks. da Peter forsøgte at få ham til at gå bort fra den vej, der førte til lidelse og død? Samtidig havde Jesus også behov for at have disciplene omkring sig. Især den sidste nat i Getsemane have var det vigtigt for ham. Tre gange søgte han lidt væk for at bede uforstyrret, og tre gange kom han tilbage for at mærke deres nærvær, men han blev skuffet, fordi de hver gang faldt i søvn i stedet for at våge sammen med ham i den sidste nat. Det må have givet ham en følelse af dyb ensomhed, nu hvor døden nærmede sig.

"Vi kan føle os ensomme, javist, men vi er ikke uden Gud" Døde Jesus ensom? Vi ved, at han på korset med høj røst råbte: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Kan man tænke sig en dybere ensomhed? Lever og dør vi i ensomhed? Er vi dybest set ensomme? Lever vi i ensomhed? Nogle lever i ensomhed i forhold til andre mennesker, og vi må spørge os selv, hvad vi gør ved

det? Indimellem kan vi føle os ensomme også i forhold til Gud, især når forhold i vores liv er så svære, at vi ikke kan se ham. Men han er der alligevel. Han kender vores tanker, alle vores veje er han fortrolig med, bagfra og forfra indeslutter han os, som det hedder i Salmernes bog kap. 139. Vi kan føle os ensomme, javist, men vi er ikke uden Gud. Han er hos os, også når vi ikke kan se ham. Dør vi så som Jesus i Gudsforladthed? Men gjorde Jesus nu også det? De ord, ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”, er hentet fra Salmernes Bog kap. 22, hvor de indleder salmen. Men i vers 22 vender det hele: ”Du har svaret mig!” – og så følger en lovprisning til Gud, der netop ikke skjuler sit ansigt for den hjælpeløse, men hører råbet om hjælp. De sidste ord i salmen er: ”Han greb ind!” I Jesu sidste ord på korset, der udtrykker hans dybeste ensomhed, ligger der altså samtidig en tro på at blive hørt, ikke at blive forladt og overladt til døden. Det blev han heller ikke. Han opstod fra de døde. Vi dør heller ikke i Gudsforladthed. Vi dør ikke uden Gud. Det er vores tro. Vi er bundet sammen med Jesus i dåben. Som han opstod, skal vi opstå.

"Mennesket er ikke skabt til at vĂŚre alene, men til at leve i fĂŚllesskab med Gud og medmenneske, fortĂŚller Bibelen"

grupperejser

din rejse begynder på www.unitasrejser.dk

Uanset om I er en klasse, en hel skoleårgang, en efterskole eller en højskole, der skal på storbyrejse eller studietur...

En spejdergruppe, idrætsklub eller en organisation, der skal på ski- eller actiontur...

e re j s e r

Så tag kontakt til Unitas Rejser. Få en snak med en erfaren rejsekonsulent og få et uforpligtende gruppe-tilbud

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

b o gen # Hånd

Håndbogen for skolerejser er GRATIS

for sko l

Få tilsendt vores nye Håndbog for skolerejser - Din guide med nyttige råd til skolerejsen

>>> Din

guide råd ti med nyttig l skol erejse e n

Skal du med på Start her

Sam m en

Hvornår har du det sjovest?

Alene

me d

andr e

? Ja

Er du fyldt 18 år inden den 20. november 2015?

Er du medlem af KFUM og KFUK?

Nej

Ne j

Kan du lide at være sammen med andre?

Find jævnaldrende venner at fordrive tiden med og håb, at I er gamle nok til KURSUS 17.

Næh

Bliv medlem på www.kfum-kfuk.dk/medlem

Men...

Kræver det ingen forudsætninger?

Niksen

J eg ...

M en

Har du lyst til at få redskaber til dit frivillige arbejde?

ivillig ke fr k i r e

Det kan du blive. Læs mere på www.kfum-kfuk. dk/frivillig

Du er også velkommen, selvom du ikke er frivillig.

Ikke rig ti

j Ne

Kan du li' ostepops?

g noget

de ak tivite At skabe go

Bliv hjemme på sofaen og spis ostepops.

erlig t

Tjaeh...

Hvad interesserer du dig særligt for?

ter for børn

Ko mm un ik

e I dég

inspiration

ring

Perfekt. Så har vi lige noget for dig.

Jeg kan næ

Ja!

Så prøv KURSUS 15. Her er plads til alle.

nere

Projektledelse at i

Fedt!

Har du lyst til at være en del af noget større? Ikke synd

have lidt Jeg vil bare gerne

Globale fællesskaber Fedt!

Ja!

Du skal på KURSUS 15.

Læs mere og tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/kursus15 KURSUS 15 er KFUM og KFUK i Danmarks største kursus med godt 200 deltagere. I løbet af weekenden får du masser af redskaber som frivillig, udvidet dit netværk, og du kommer til at opleve et fedt fællesskab.

sten ikke ve

nte

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Palæstina Arbejdsgruppen Palæstina Arbejdsgruppen koordinerer Palæstinanetværkets aktiviteter og har ansvar for at arrangere rejser til Palæstina samt at oplyse om forholdene for KFUM og KFUK’s palæstinensiske partnere, både internt i KFUM og KFUK samt i den bredere danske offentlighed. Formand for gruppen er 22-årige Maja Nees, som er medlem af KFUM og KFUK på Frederiksbjerg: ”Mens jeg var volontør hos vores palæstinensiske partnere i efteråret 2012, oplevede jeg, hvilke konsekvenser den israelske besættelse af Vestbredden har for palæstinenserne, og jeg føler et ansvar for at gøre noget.” Øvrige medlemmer af Palæstina Arbejdsgruppen: Margrethe Vestergaard, Tommy Bundgaard Serup, Johan Andresen, Dorthe Dalsgaard, Camilla Mørkenborg Larsen og Rasmus Jeppesen.

Nye praktikanter i KFUM og KFUK Ny konsulent i Holstebro og Distrikt Nordvestjylland Sandra Trampedach er ny konsulent i KFUM og KFUK i Holstebro og Distrikt Nordvestjylland. Hun har bl.a. erfaring i at arbejde med børn og unge fra Aarhus Ungdommens Fællesråd. Derudover er hun KFUM-spejder og har i den forbindelse arrangeret flere ungdomskurser. Sandra er oprindeligt fra Frederikshavn, men har de seneste år boet i Aarhus, hvor hun har taget en kandidat i oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet. Hun og kæresten har nu planer om at flytte mod vest. Sandra glæder sig til at være en del af KFUM og KFUK og til at lave endnu flere aktiviteter, som involverer børn og unge i Distrikt Nordvestjylland. Vi tager samtidig afsked med Hanne Friis, som har forladt sin stilling som konsulent i Holstebro og Distrikt Nordvestjylland. I løbet af de ni måneder, Hanne var ansat som konsulent, nåede hun at få gang i en masse nye aktiviteter, og vi ønsker hende held og lykke fremover.

Melissa Hughes er vores nye praktikant på det internationale område det næste halve år. Hun er 24 år og i gang med sin kandidat i engelsk på Aarhus Universitet. Melissa får base i Aarhus og skal bl.a. arbejde med tilbuddet til lokalforeninger om internationale volontører samt de internationale deltagere på Wonderful Days ’16. Hun glæder sig til de nye og spændende udfordringer i arbejdet hos KFUM og KFUK. Den 1. august begyndte Michelle Bruus i praktik hos KFUM og KFUK i Esbjerg, og her vil hun være et halvt år frem. Michelle er ved at tage 3K-uddannelsen i Aarhus, hun er 35 år, sej til kampsport, kano og en hel masse andet. Kenneth Frandsen (uden billede) er ny kommunikationspraktikant, og han vil de kommende 4 måneder være at finde på Landskontoret. Kenneth er i gang med sit sidste år på 3K-uddannelsen i København. Han er 51 år, har tidligere været i praktik hos FDF, og han glæder sig til at fortælle alle de gode historier om KFUM og KFUK. Marianne Luna Røndal er i praktik på "Minglabar Myanmar - Fundament for Forandring" som en del af sit kandidatstudie i international virksomhedskommunikation ved Syddansk Universitet. I slutningen af august tager hun til Myanmar, hvor hun skal arbejde med formidling af projektet og lave træningsaktiviteter i kommunikation for de unge frivillige. Marianne er 27 år, uddannet journalist, tidligere yogalærer, og så er hun tredje generation FDF’er på begge sider af familien.

To volontører til Indien I 2014 afsluttede vi officielt vores projekt i Indien, men vi har alligevel mulighed for at sende to volontører ned til vores lokale samarbejdspartnere i Madurai. 21-årige Anna Benedicte Gude Højrup (t.v.) og 20-årige Sofie Jantzen (t.h.) rejser i september fire måneder til Sydindien, hvor deres primære opgaver bliver at skabe en god kontakt til de unge og hjælpe med at forbedre deres engelskkundskaber på lektiecaféen. Anna og Sofie er begge nybagte studenter fra henholdsvis Aalborg og Nykøbing Katedralskole.

Tak til afgående redaktion Der er sket udskiftninger i Markants redaktion, og på side 2 kan du møde den nuværende redaktion med Pia Smith Baun i spidsen som ny redaktionssekretær. Samtidig skal der lyde et farvel og stort tak til Jesper H. Thomsen, Johanne Nørtoft Thomsen og ikke mindst afgående ansvarshavende redaktør Henrik Videbæk.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen september - november 2015 Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-

EKSTERNE KURSER OG

ARRANGEMENTER

Det gode liv 19.-20. september Et kursus for 18-35-årige, der gerne vil udfordres på trosliv, menneskeliv og eksistens, og som ønsker at bringe tanker i spil i fællesskab med andre. Familiedag for aleneforældre 26. september KFUM og KFUK i Herning lægger hus til, når Arbejdsgruppen bag Aleneforældre inviterer til familiedag. Du er velkommen både med og uden børn, og der vil være foredrag om ’vrede’ ved Inger Nørgaard. Internationalt Task Force: Myanmar 9.-18. oktober I efterårsferien rejser 17 unge til Myanmar som del af et Task Force-hold, der har til opgave at formidle projektet ’Minglabar Myanmar’ på en sjov og kreativ måde. Der vil være samarbejde med lokale frivillige og deltagelse i workshops, men også tid til sightseeing. Bedsteforældre- og børnebørnlejre 10.-13. oktober En weekend for bedsteforældre samt andre voksne med nære relationer til børn, som ønsker en god oplevelse sammen. Børnene kan være fra 5 år og opefter. Der er lejre både på Tommerup Efterskole og Rydhave Slots Ungdomsskole.

Globetrotter 2015: Kosovo 10.-17. oktober Globetrotter er en nyt tilbud til 16-19-årige, der gerne vil udfordres personligt og samtidig opleve en masse forskellige former for frivilligt arbejde, der giver inspiration til at finde ud af, hvad man selv brænder for. Dette år går turen til Kosovo, hvor der er et stærkt YMCA-netværk, som står bag en række forskellige projekter på tværs af nationalitet og religion. Ten Sing skubberuddannelse 30. oktober – 1. november Et weekendkursus for skubberne i Ten Sing med masser af god Ten Sing-ånd og spændende undervisningsmoduler om bl.a. ledelse, konflikthåndtering og Ten Sing-ideologi. Tilmeldingsfrist den 16. oktober. www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Kursus 15 20.-22. november Vores største kursus med godt 200 deltagere. Temaet er ’En del af noget større’, og i løbet af weekenden får du masser af redskaber som frivillig, udvidet dit netværk, og du kommer til at opleve et fedt fællesskab. Tilmeld dig senest den 22. oktober. www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

Morgenmøde om konflikthåndtering 6. oktober i København 20. oktober i Aarhus Få en smagsprøve på konflikthåndtering og simple værktøjer til at arbejde med konflikter i organisationen. Det er gratis at deltage. www.duf.dk/arrangementer Filosofisk samtalesalon om frivillighed 20. oktober i København 27. oktober i Aarhus 2. november i Odense Med samtalesalon som ramme vil der blive talt om frivillighed, og det er ikke utænkeligt, at temaer som næstekærlighed, venskab, god hjælp og selvomsorg også bliver berørt. Deltagelse er gratis. www.frivillighed.dk BUSK-gudstjeneste 25. oktober KFUM og KFUK er en af initiativtagerne til de årlige BUSK-gudstjenester, der afholdes hvert år den sidste søndag i oktober. BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke, og gudstjenesten er for og delvist af børn og unge. Der er BUSKgudstjenester over hele landet, så tjek din lokale kirke. www.buskgudstjeneste.dk Kirkepiloterne 30. oktober – 1. november Kirkepiloterne er en projektlederuddannelse for unge, der har lyst til at gøre kirken mere nærværende for andre unge. I november begynder et nyt hold kirkepiloter deres uddannelse. Det er SUK (Samtaleforum Unge og Kirke), som KFUM og KFUK er med i, der står bag uddannelsen. www.kfum-kfuk.dk/kirkepiloterne Styrk dit internationale arbejde gennem dialog 14.-15. november i København Få praktisk erfaring med dialogiske værktøjer, som du kan bruge til at styrke relationerne og samarbejdet i dit internationale projekt. Tilmeld dig senest den 1. november. www.duf.dk/arrangementer

Bedsteforældre og børnebørn hjalp hinanden med at bygge kulisser og lave kostumer til opførelsen af Ronja Røverdatter på Rydhave Slots Ungdomsskole i 2014. KFUM og KFUK’s lejre for bedsteforældre og børnebørn finder sted fem gange om året, og de er altid meget populære.

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender

Og vinderen er…

SMP ID-nr. 46678

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

I sidste nummer af Markant udskrev vi en konkurrence, hvor præmien var en superflot og letanvendelig rygsæk med KFUM og KFUK-logo. Temaet for bladet var ’gemmeleg’, og derfor gik konkurrencen ud på at finde alle de logoer, vores grafiker havde gemt på bladets sider. 36 sendte en sms ind med et bud, men kun 10 havde det rigtige svar: Der var 32 logoer gemt i bladet. Vi trak lod blandt de rigtige svar, og vinderen blev Henrik Skjøth Sørensen fra KFUM og KFUK i Silkeborg. Stort tillykke til Henrik - der er sendt en rygsæk afsted med posten. Tusind tak til alle, som deltog i konkurrencen.