Markant nr. 3, 2017

Temaaften:

n 2 e 0 d r

30

Ve

Verdensmålene – Hvad rager det mig?

B

Th t er e e is no plan Hvor er KFUM

Fremtidsforsker:

og KFUK i 2030?

2245-2346

”I dag er fællesskabet noget, vi aktivt skal vælge til” Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Læs formandens bud

17

nye ambitiøse verdensmål skal sikre kloden en bæredygtig fremtid

#3 SEP 2017

Mød redaktionen

Hvad lave r du i 2030 ?

Markant nr. 3 Årgang 7 · september 2017 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen @gmail.com Jeg har en familie, hvor alle har det godt. Jeg har sådan nogle børn, der aldrig græder, og når jeg har fri fra mit drømmejob, serverer jeg Café Latte på min nystartede cykelcafé, hvis jeg altså ikke lige er i gang med at cykle jorden rundt selv.

Jeg har altid nogle sindssygt urealistiske fremtidsforestillinger og drømme. Og ved du hvad? Det må man gerne, så længe man ikke bliver alt for sur på virkeligheden, når den en dag indhenter én.

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com

Camilla Bøgelund

Med lidt hurtig hovedregning kan jeg regne mig frem til, at jeg er 39 år i 2030. Og hvad jeg laver der, er da egentlig et ret godt spørgsmål.

Helt overordnet har jeg forhåbentlig slået mig ned et sted i Jylland (krav fra mor og far) og startet en familie. Men lige så vigtigt er det, at jeg har tid til at være sammen med venner og familie. Jeg tror på, at gode relationer er noget af det, der holder os unge og gør os glade på længere sigt.

Som de fleste andre har jeg fået mig en lille bil, der kører på el og en køkkenhave, som gør mig selvforsynende. Og nu da verden ikke længere har nogle store problemer tilbage, har jeg også god tid til at planlægge en fest, hvor vi skal fejre, at vi lige akkurat nåede at bremse klimaforandringerne, inden det var for sent, at der ikke længere er nogen mennesker, der må gå sultne i seng eller lever i ekstrem fattigdom. Det bliver en stor dag.

camilla.boegelund@hotmail.com

Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline Teamet for næste Markant er Kontrol vs. Tillid. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk senest den 11. september.

Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Pia Smith Baun KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk

Det herrens år 2030 bliver helt sikkert svedigt! Eller det kommer vel til at være ligeså svedigt som alle andre år. Den globale opvarmning har fået en ende og vi kan se frem til de sædvanlige temperaturer henover sommeren og ud på vinteren. Så bare rolig. Vejret vil stadig være et hyppigt samtaleemne. Derfor kan jeg sige med stor sikkerhed, at jeg vil blive ved med at beklage mig over det danske ustadige vejr. Resten af min gøren og laden i 2030 er stadig uvist.

Hvis jeg selv kunne bestemme på forhånd, ville det se sådan her ud: Jeg er journalist på DR og får lov at lave spændende dokumentarprogrammer. I min hverdag er der tid til både sport, håndarbejde, læsning, film, venner og familie.

Jeg har råd til og mulighed for at tage ud og opleve verden. Og så bor jeg i et hus med en dejlig have sammen med mand og børn.

Mine ønsker og forestillinger for fremtiden er både realistiske og utroligt meget som mange andres, tror jeg. Men det ER virkelig, hvad jeg drømmer om.

Jeg har ingen anelse om, hvad jeg laver i 2030, og det kan jeg rigtig godt li’. Jeg håber, at jeg løbende vil mærke efter, hvad der er rigtigt for mig – og handle efter det. Både når det gælder, hvor jeg bor, hvad jeg arbejder med, og hvad jeg ellers bruger min tid på. Jeg håber, at verden har bevæget sig ind i en tidsalder med mere fokus på nærvær, langsomhed og omsorg for hinanden og klimaet. Det tror jeg, vi trænger til.

Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

rke

09

em

2

19

Sva n æ

t tr y k s a g 5 0 4

1

Noter

Nyt intranet til frivillige Før sommer fik KFUM og KFUK’s frivillige deres eget intranet, hvor de kan finde blanketter, vejledninger og andet, der hjælper dem i arbejdet. Det nye site supplerer hjemmesiden med informationer, der kun er relevante for frivillige i KFUM og KFUK. "Portalen", som tidligere har huset mange af disse oplysninger, fungerer fortsat som intranet for lokalforeninger med medlemskartotek og foreningernes økonomirelaterede dokumenter fra Landskontoret.

FIND DET VIA www.kfum-kfuk.dk/intranet

Interaktivt verdenskort giver overblik over rejsemuligheder Hundredvis af efterskoleelever, volontører, praktikanter og frivillige rejser hvert år ud i verden med KFUM og KFUK. Et nyt interaktivt verdenskort gør det nu lettere at se, hvor turen kan gå hen.

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Tante Andantes hus fylder 10 år Den 1. september kunne KFUM og KFUK i Lemvig fejre 10 år med Tante Andantes Hus. Det blev markeret med to dages fest for både børn og voksne.

Tante Andantes Hus er et fyrtårn i Lemvig, og tidligere på året modtog de en kulturpris. Der er masser af arrangementer, workshops, leg og musik i huset, men også rundt omkring i landet, når Tante Andante og de andre figurer drager ud - med band eller fx som del af minikonfirmandforløb.

Over 50 frivillige er tilknyttet huset, og dertil kommer selvfølgelig Tante Andante (Elin Knudsen) selv samt et antal timelønnede figurer og musikere.

“Der er uvurderligt for en forening og et kulturtilbud som vores, at der er mange frivillige hænder og hoveder, som tænker med og har lyst til at gøre en indsats,” skriver foreningen selv om jubilæet.

Det er Udvalget for Globale Fællesskaber, der har taget initiativ til det interaktive verdenskort, som viser, hvor i verden, vi har partnerskaber med andre YMCA- og YWCA-organisationer. Samtidig giver det mulighed for at sortere efter relevante kategorier og derved skabe et overblik over, hvad der er interessant for den enkelte besøgende.

“Vi har i de seneste år arbejdet på at udvikle og etablere nye partnerskaber med søsterorganisationer over hele verden. Dette har lagt fundamentet for en række af forskellige rejsemuligheder, hvor danske unge har mulighed for at møde verden og skabe relationer på tværs af grænser,” siger Martin H. Thomsen fra Udvalget for Globale Fællesskaber.

SE KORTET PÅ rejsud.kfum-kfuk.dk

LÆS MERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/tillykketanteandante

3

Noter

BUSK-gudstjeneste om reformationen BUSK står for BØRN UNGE SOGN og KIRKE, og er indført af KFUM og KFUK samt andre folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer for at sætte fokus på børn og unge i kirken.

Der er BUSK-gudstjenester landet over den sidste søndag i oktober, og da det i år falder sammen med fejringen af reformationsjubilæet, er det indarbejdet i gudstjenestens form og indhold.

Der er lavet et materiale til inspiration, som indeholder to dele. Første del indeholder bl.a. et aktivitetsløb, mens anden del er selve gudstjenesten.

FIND MATERIALET PÅ www.buskgudstjeneste.dk

På summercamp i USA Marie Birkedal og Mathias Bøndergaard har tilbragt sommeren på henholdsvis Camp Duncan og Camp Lawrence i USA. Her har de som frivillige camp counselors været en del af et internationalt team, der har brugt ferien på at give amerikanske børn en oplevelse for livet.

Læs om deres oplevelser på www.kfum-kfuk.dk/camp17blog

På solidaritetsrejse i Palæstina I begyndelsen af august var seks unge KFUM og KFUK’ere på ‘Journey på Justice’ – en dannelses- og formidlingsrejse i Israel og Palæstina. Turen bragte dem bl.a. til flygtningelejre, Jerusalem og forbi Israels parlament, Knesset. Undervejs skrev deltagerne en blog om deres oplevelser, indtryk og de tanker, turen satte i gang.

LÆS BLOGGEN PÅ www.kfum-kfuk.dk/jfj17

4

Noter

Unge taler med unge om tro Det er vigtigt, at vi kan sætte ord på det, vi tror på. Både for at blive klogere på os selv, men også for at kunne tale med andre om tro og liv.

Derfor rejser fem unge mennesker rundt til landets foreninger for at tale med andre unge om tro.

‘Det Omrejsende Team’ er blevet klædt godt på af Kristendomsudvalget, så de kan stå for en spændende aften i foreningen eller klubben med fokus på gode snakke.

Det Omrejsende Team holder oplæg om fem temaer: • Hvad er tro?

• Gud – når livet gør ondt, • Bibel og kristendom er ikke det samme, • Grænser for kærlighed?

• Kristendom i KFUM og KFUK. LÆS MERE OG FIND FLERE OPLÆGSHOLDERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/foredrag

Plant et håb Det siges om Martin Luther, at han på et tidspunkt blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at verden ville gå under i morgen. Til det svarede han: ”Jeg ville plante et æbletræ!”

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse?

Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

Det er et svar, som er fuld af håb. Håb på trods af dystre udsigter og et håb, som rækker ud over dette liv.

I anledning af reformationsjubilæet har Grøn Kirke taget initiativ til kampagnen ‘Plant et håb’, som varer helt 2017. Med Luther in mente opfordres vi til at plante æbletræer som en slags trods, der er båret af håb. Håb for klimaet, selv om det til tider kan se dystert ud.

Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse Læs, hvordan I kan være med på www.kfum-kfuk.dk/planthaab

5

Velkommen til år 2030 Indholdsfortegnelse Verden i dag – og mål for fremtiden........................................side 8 ”I dag er fællesskabet noget, vi aktivt skal vælge til”......... side 10 YMCA's Resource Group on Environment (RGE) ................ side 12 Vedensmålene for dummies.................................................. side 14 Guiden: There is no planet B................................................. side 15 Andagten: Selvrealisering eller fælles-realisering ............. side 21 Debatten: Er bæredygtighed noget venstreorienteret pjat? ................................................................................................. side 22 HB svarer: Hvor er KFUM og KFUK i 2030.......................... side 24 Klumme: Skal vi frygte fremtiden? ...................................... side 25 Danmarks FN Ungdomsdelegat............................................ side 26 Vi kan plante et grønt håbt ................................................... side 28 Det med Gud – men hvordan? ............................................ side 30

6

INTRO

Med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har verdens ledere lovet at udrydde ekstrem fattigdom, bremse klimaforandringerne og mindske uligheden inden år 2030. Når du vågner i år 2030, ser verden derfor meget anderledes ud, end den gør i dag. Heldigvis, hvis du spørger os.

I historieundervisningen bliver børn til den tid undervist i, hvordan det lykkedes at holde den globale temperaturstigning under 2 grader lige inden, det var for sent. De lærer også om, hvordan internationale ledere, lokale politikere, virksomheder og civilsamfund arbejdede sammen i nye partnerskaber for at sikre, at ingen mennesker går sultne i seng eller lever i ekstrem fattigdom.

Men hvad skal der til for, at vi når dertil? Det kræver først og fremmest de rigtige politiske valg fra verdens ledere, men det kræver også, at vi hver især spørger os selv, hvad vi kan gøre anderledes i vores hverdag.

På Markant-redaktionen starter vi med os selv.

Derfor er denne udgave af magasinet produceret i genbrugspapir for at nedsætte magasinets klimabelastning. Vil du hjælpe os til at gøre magasinet endnu mere bæredygtigt, kan du give det videre til en ven, når du har læst det, så vi sikrer, at så mange som muligt får glæde af det papir, der er brugt til at producere det.

Og så hjælper du også med at sprede det gode budskab om Verdensmålene og KFUM og KFUK til endnu flere.

Vi håber, magasinet vil inspirere dig til at gøre drømmene og ambitionerne bag Verdensmålene til virkelighed!

På vegne af redaktionen Camilla Bøgelund

7

Verden i dag – og mål for fremtiden Er DU i tviv l det egentl om, hvad ig handler o m , når d e r om global bliver talt udvikling o g FN’s 17 ve rd for år 2030 ensmål ? med – her Så kig får du en lynhurtig in dsigt!

1. Afskaf fattigdom I 1990 var der omkring 1580 millioner ekstremt fattige mennesker i verden. I dag er antallet faldet til 767 millioner. Og faldet er sket samtidig med at verdens befolkning er steget.

Det vil sige, at hvor hver tredje verdensborger i 1990 var ekstremt fattig, så er det kun hver tiende i dag.

FN har sat 17 mål for bæredygtig udvikling i verden – og målet er, at de skal nås inden år 2030. Men hvordan står det til på de forskellige områder allerede nu? Og hvor meget har verden allerede udviklet sig? Vi kigger på status quo – og også lidt tilbage.

3. Sundhed og trivsel

5. Ligestilling mellem kønnene

Generelt lever vi længere, og verdens sundhedstilstand er blevet markant bedre siden 1990. Takket være bedre sundhedsydelser og bedre hygiejne dør 44 procent færre mødre i barselssengen, og børnedødeligheden er mere end halveret. Men verden kæmper stadig med flere store sygdomme – for eksempel malaria og HIV/AIDS.

Ikke alle steder har kvinder og piger samme rettigheder og muligheder som mænd – og det skal FN’s femte verdensmål lave om på.

En af de ting, man kan gøre i praksis for at give kvinder bedre rettigheder, er at forbyde børneægteskaber – og det sker faktisk i flere og flere lande. I 1990 blev omkring 12 procent af verdens piger gift, før de var 15 år, og i dag er tallet faldet til 7 procent.

6. Rent vand og sanitet

4. Kvalitetsuddannelse

BONUSINFO: Verdensbanken definerer ”ekstrem fattigdom” som en personlig indkomst på under 1,9 dollars om dagen – dvs. cirka 13 kroner.

Selvom det stadig er langt fra alle, der får en god uddannelse, er det gået fremad de seneste årtier. I 1970 gennemførte for eksempel 75 procent af alle verdensborgere grundskolen – og i dag gennemfører over 90 procent af verdens børn. Samtidig er der i dag næsten lige så mange piger som drenge, der starter i skole.

100%

7. Bæredygtig energi

2. Stop sult I 2000 sultede 15 procent af verdens befolkning – i dag er det 11 procent. Det er et stort fremskridt, men det betyder samtidig, at der stadig er 795 millioner mennesker, der hver aften må gå sultne i seng.

I forhold til dette mål er der både tale om at bruge mere energi fra sol, vind og vand frem for fra kul og olie – men også at komme væk fra madlavning over osende pindebrænde og i stedet lave mad på for eksempel gaskomfur. I dag laver 3 millioner mennesker mad over åben ild, men samtidig får flere og flere adgang til elektricitet.

50%

1970

8

Alle mennesker skal have adgang til rent drikkevand og til ordentlige toiletforhold og hygiejne.

Det er ambitionen bag det sjette mål. I dag kan hele 91 procent af verdens befolkning heldigvis drikke rent vand. I år 2000 var det kun 82 procent. (Men omkring 946 millioner mennesker er stadig nødt til at bruge mark eller skov som toilet – og det er ikke bare ubehageligt, det er også med til at sprede sygdomme.)

I dag

Bearbejdet af Mia Vogntoft Vad

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund Vandringen fra land til by ser ud til at fortsætte, og hvis væksten i byerne ikke bliver håndteret ordentlig, kan det føre til dannelse af slumområder – og koncentreret fattigdom kan skabe grobund for kriminalitet. Verdensmål 11’s ambition er, at alle slumområderne skal opgraderes, så alle mennesker i 2030 skal have adgang til sikre boliger med de nødvendige faciliteter.

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst Hvis mange millioner mennesker skal forsøge at arbejde sig ud af ekstrem fattigdom, så kræver det økonomisk vækst. FN sigter mod, at væksten i de mindst udviklede lande skal op på syv procent – så vil levestandarden nemlig blive fordoblet på et årti, har Verdensbanken regnet ud. Væksten i de mindst udviklede lande lå på omkring 3,5 procent årligt fra 2000-2014, og forventes at blive på 5,5 procent i 2017.

9. Industri, innovation og infrastruktur Det her mål handler om veje, jernbaner og havne, der gør, at vi kan handle med hele verden og om nye metoder til at arbejde mere bæredygtigt i verdens fabrikker og virksomheder. Men det handler også om kommunikation. I dag lever 95 procent af verdens borgere i områder med mobildækning. FN sigter mod, at alle mennesker i de mindste udviklede lande skal have adgang til internettet inden 2020.

Omkring 40 procent af verdens have er i dag stærkt belastede af blandt andet forurening, overfiskning og ødelæggelse af rev og levesteder for fisk og andre dyr langs kysterne. Men selvom havene i dag er meget truede, er der også tegn på, at verdens lande begynder at gå i en mere bæredygtig retning: For eksempel er størrelsen af de globale beskyttede havområder mere end fordoblet siden 1990.

BONUSINFO: 880 millioner mennesker bor i dag i slumområder. Til gengæld er næsten tre fjerdedele af verdens lande har nu handlingsplaner for, hvordan byerne skal udvikle sig.

”Uden fred kan der ikke være nogen bæredygtig udvikling, og uden bæredygtig udvikling kan vi ikke opnå fred”.

Sådan skriver FN i forordet til Verdensmålene.

12. Ansvarligt forbrug og produktion

15. Livet på land

Omkring en tredjedel af alle verdens fødevarer ender som skrald. Det betyder omvendt, at der her er en kæmpe mulighed, hvis vi begynder at se den spildte mad som en ressource, der kan bruges bedre. FN’s ambition er, at det globale madspild skal halveres inden 2030.

Siden 1970 er halvdelen af alle verdens vilde dyr forsvundet. De livsvigtige planter og svampe er også på retur mange steder, fordi folk rydder jorden til fordel for kvæg eller afgrøder. Men selvom det samlede billede er meget alvorligt, er der er også positive ting at fortælle. Miljøbeskyttelsesbevægelser blomstrede op i 70’erne og har været en af de vigtigste grunde til, at mange af de mest velkendte og populære truede dyrearter i dag er blevet reddet på randen af udryddelse.

Skrald Spises 10. Mindre ulighed Det er nødvendigt med en retfærdig fordeling af et lands ressourcer for at skabe mindre fattigdom og stabile samfund. Kampen mod ulighed handler ikke kun om retfærdighed – mere lighed vil også bidrage til økonomisk vækst og udvikling, mener flere. FN’s medlemslande er gået ind på, at der inden 2030 skal opnås og fastholdes en indkomststigning højere end landsgennemsnittet for de nederste 40 procent af befolkningen.

14. Livet i havet

13. Klimaindsats Dårlig adgang til vand og mad, storme, hedebølger, tørke, oversvømmelser, sygdom og fejlernæring er eksempler på konsekvenserne ved klimaforandringerne. Men den grønne omstilling er heldigvis på vej. Både sol- og vindenergi er blevet mere mainstream – for eksempel er prisen på solceller faldet med 80 procent siden 2008 – og er altså dermed blevet lettere tilgængeligt.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner Desværre er det indtil videre ikke lykkedes FN at opnå international fred og sikkerhed – antallet af væbnede konflikter ligger i dag højt, hvis man sammenligner med de seneste tyve år.

Men med til historien hører også, at vi i dag har færre krige og langt færre dødsofre for konflikt end under den Kolde Krig, og især hvis man kigger endnu længere tilbage i historien.

BONUSINFO: Et af delmålene er, at alle skal have ret til fri og gennemsigtig information – det er nødvendigt for at kunne afsløre magtmisbrug og korruption.

17. Partnerskaber for handling Det er ved det her mål, DU kommer ind i billedet. Det 17. mål handler nemlig bredt om politisk, teknologisk og økonomisk samarbejde på tværs af landegrænser, hvor både regeringer, virksomheder, organisationer og helt almindelige mennesker tager målene til sig og arbejder sammen for at nå dem.

Vil du læse mere om FN’s 17 verdensmål og baggrunden for dem – så kig på www.verdensmaalene.dk

9

Fremtidsforsker:

”I dag er fællesskabet noget, vi aktivt skal vælge til” Af Casper Lykkegaard Pedersen Foto Shutterstock

10

Birthe Linddal er født i 1974 og har en Master i Sociologi fra University of Amsterdam og er Cand. Scient. Soc fra RUC (historie og socialvidenskab).

Er fællesskabet under angreb fra individualiseringen? Det svarer fremtidsforsker Birthe Linddal på.

”Venner, dem vælger man. Naboer, dem får man.”

Sådan afviser Frank Hvam at drikke et glas hvidvin med sin nye nabo i Klovnafsnittet ’Hushovmesteren’.

Klovn er en tåkrummende komedieserie. Og man håber egentlig, at serien har så lidt at gøre med virkeligheden som overhovedet muligt.

Alligevel indrammer Franks holdning til naboskab en tendens i vores samfund. Moderne mennesker er blevet individuelle individer, der er selektive i de fællesskaber, de vælger. Den tendens ser Birthe Linddal også. Hun er fremtidsforsker og lever af at hjælpe organisationer og virksomheder med at spå ind i fremtiden.

Eller i hvert fald at se, hvilken fremtid vores samfund går i møde.

Friheden har besejret forpligtelsen ”Individualisering handler om værdien af frihed.

Hvor individet førhen var tvunget ind i det fællesskab, der var i landsbyen, mellem naboerne og i familien, så er man i dag fri til at vælge, hvilket fællesskab man vil være en del af.”

"Vores samfund og ikke mindst velfærdsstaten er bygget op omkring, at man skal levere noget til samfundet og ikke mindst til fællesskabet. Men det er der i dag mange mennesker, der ikke mener, at de behøver. De skal kun levere til dem selv."

Noget af det, der er ændret allermest fundamentalt er, at der ikke er den samme grad af forpligtelse. Mange fællesskaber var førhen bygget på traditioner, naboskab og familie, men i dag er fællesskaberne nogle, man vælger til, og det har ifølge Birthe Linddal fatale konsekvenser. Konsekvenser som vi slet ikke kender omfanget af endnu.

”Hele grundlaget i den kultur, jeg voksede op i, var, at alle skylder hinanden noget. Men i dag er der mange mennesker, der ikke føler de skylder nogen noget. Forældre med et velfungerende barn i 5.b mener ikke, at det er deres forpligtelse, at deres barn laver legeaftaler med nogle af de børn, der har det svært. Det må de sgu selv rode med.”

handle om, hvad den enkelte kan få ud af det.

What-is-in-it-for-me-tankegangen fylder meget.

Vores samfund og ikke mindst velfærdsstaten er bygget op omkring, at man skal levere noget til samfundet og ikke mindst til fællesskabet, men det er der i dag mange mennesker, der ikke mener, at de behøver. De skal kun levere til dem selv.”

”I dag er fællesskabet noget man skal vælge til, hvis man ønsker det. Det gør, at langt de fleste bekendtskaber er med mennesker, der ligner os selv. Og det er faktisk tit ikke de bedste fællesskaber, fordi der er en høj grad af konkurrence og sammenlignelighed. Og i de selektive fællesskaber føler folk, at de skal præstere.

Ellers bliver de valgt fra. Mange vil i dag gerne være i fællesskab med nogle, der er lidt mere cool end dem selv – og i hvert fald ikke nogle, der er mindre cool.”

En stor del af problemet ved individualiseringen er, at man taber den del af befolkningen, der førhen blev løftet af det rummelige fællesskab.

Mennesker bliver socialt fortabte, fordi de ikke formår at skabe sig en plads i det moderne selvvalgte fællesskab. Fællesskabet er konstant til forhandling og kan ikke tages for givet.

Samtidigt er det hårdt for mennesker hele tiden at kunne blive valgt fra. Mennesket har brug for steder, hvor de ikke skal præstere for ikke at blive valgt fra.

Fra landsbysamfund til egosamfund Birthe Linddal er selv rundet af et landsbysamfund. Det er en del af hendes DNA, at hun kommer fra et samfund, hvor man kommer hinanden ved, og hvor man har den grundindstilling, at der var en gensidig forpligtelse. Et DNA, der også afspejler hendes holdning til individualisering. Hun mener nemlig, at de selektive fællesskaber mangler den rummelighed, der var i landsbysamfundet og de andre mere traditionelle fællesskaber. I dag glemmes den altruistiske tilgang til mennesker.

Det er dog ikke alle, der lider under individualiseringen. Særligt dem med mange ressourcer kan høste individualiseringens frugter. De kan i højere grad end tidligere forfølge deres egne drømme, og de kan vælge venskaber til uden at skulle være forpligtet på at tage del i de fællesskaber, der ikke tiltaler dem. Men når alt kommer til alt, er det en meget lille gruppe af mennesker, der er så privileigerede, at de frit kan vælge og vbrage mellem muligheder og mennesker.

Mennesket skal ikke være på valg ”Problemet er bare, at den generelle frihed fra forpligtelse resulterer i, at færre får adgang til fællesskab. Det er som om, at blikket for de andre og for det fælles er fuldstændigt forsvundet, og det kommer hele tiden til at

”Man kan komme til at mangle oplevelsen af at blive elsket, fordi man er. Eller i hvert fald respekteret, fordi man er. Mennesket har godt af at være i en sammenhæng, hvor man ikke hele tiden er på valg. Et sted hvor man kan være med, og bidrage med det man kan. Et sted hvor man ikke hele tiden behøver at performe.”

Og nå ja, så er det vigtigt at få med, at det ikke kun er i fremtidens virkelighed, at det selektive syn på fællesskabet kan give problemer.

I Klovnafsnittet resulterer den manglende interesse for naboskab i, at Frank i al uvidenhed serverer menneskekød fra naboens forskningsprojekt i sin aftengryde. En misforståelse der ikke var sket, hvis Frank havde gidet lytte til sin nabo. Fordi Frank ikke ville investere i de tvungne fællesskaber, ender han altså med at servere en ældre mand fra Hvidovre.

Velbekomme.

Birthe Linddal har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2000. Hun har siden da arbejdet med at forstå den verden vi lever i, og hvordan det moderne liv udvikler sig.

11

YMCA i kamp mod klimaforandringer – men hvordan?

Det er ikke alle i KFUM og KFUK, der er klar over det, men i de seneste år er der kommet mere fokus på vores rolle i forhold til bæredygtighed og klimaproblematikken – både på nationalt og internationalt plan. Morten Stubkjær er en af dem, der arbejder med det på internationalt plan gennem arbejdsgruppen ‘YMCA's Resource Group on Environment’ (RGE). Vi har stillet ham nogle opklarende spørgsmål i forhold til, hvad det helt præcist går ud på.

Kan du starte med at fortælle lidt om YMCA's Resource Group on Environment (RGE)? Hvad går det ud på?

World YMCA nedsatte i 2012 et udvalg, som skulle arbejde med miljø, klima og bæredygtighed. Udvalget består af en række mere konkrete arbejdsgrupper, som arbejder under det overordnede tema. Lige nu er der: en arbejdsgruppe som fokuserer på miljømæssige initiativer, en som fokuserer på klimauddannelse (oprettet her over sommerferien), og så en som fokuserer på FN’s klimakonferencer, hvor World YMCA har ti observatørpladser.

12

YMCA’s RGE holder fælles online møder på tværs af arbejdsgrupperne, og de enkelte arbejdsgrupper holder også sine egne onlinemøder.

Der er frivillige fra utrolig mange lande engageret i arbejdsgruppen, og møderne lægger også op til vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af nationale YMCAs. YMCA mener, at alle børn og unge skal vokse op i en bæredygtig verden, og at YMCA skal være med til at sikre, at verden er bæredygtig.

Udvalgets formål er, i forlængelse heraf, at tage

initiativ til bæredygtige og klimavenlige initiativer i YMCA’s arbejde, at uddanne unge mennesker til at handle egenhændigt og at arbejde sammen, og at sikre unges indflydelse i beslutningstagningsprocessen på klimaområdet.

Hvad er din tilknytning og opgaver i arbejdsgruppen?

Jeg var med KFUM og KFUK i Danmark på en inspirationstur til FN’s klimatopmøde, COP22, i Marrakech i 2016. Her boede vi sammen med andre fra YMCA, som deltog som observatører i selve FN klimatopmødet. På baggrund af denne tur blev jeg inspireret til at deltage

Besvarelserne er af Morten Stubkjær, medlem af arbejdsgruppen ‘YMCA's Resource Group on Environment’ (RGE)

COP22 i Marokko, Marrakech, hvor der var syv KFUM og KFUK'ere afsted på "inspirationstur".

De havde derfor ikke adgang til selve forhandlingerne, men kun til 'greenzone' hvor NGO'er, virksomheder og andre afholder paneldebatter, events og har stadepladser. i arbejdsgruppen, som arbejder med FN’s klimakonferencer.

Jeg har efterfølgende været med i de online møder, der er blevet afholdt, og i forlængelse af mit engagement i arbejdsgruppen var jeg en del af YMCA delegationen, som tog til FN’s klimakonference i Bonn som observatører i maj 2017. Her er det vigtige at være fortaler for YMCA’s interesser - såsom unge inddragelse, mere ambitiøs handlen fra stater og at finde inspiration, som YMCA kan tage med hjem.

Til november tager en delegation fra YMCA til FN’s klimatopmøde, COP23.

Har du nogle konkrete eksempler på opgaver, og noget I har drøftet i gruppen, hvor du har set stor betydning?

I arbejdsgruppen, der arbejder med FN konferencerne, er vores fokus på at planlægge YMCA’s deltagelse i FN konferencer. Til disse store konferencer med flere tusinde deltagere og hundredvis af arrangementer, er det vigtigt, at have koordineret hvad vi skal gøre, og hvor vi rent faktisk kan gøre en forskel. Til COP 22 i Marokko havde YMCA desuden en stadeplads, som skulle planlægges.

Et eksempel på, hvad jeg har lavet, er fra et møde, som jeg deltog i ved FN konferencen i maj. Her havde vi i YMCA muligheden for at stille spørgsmål og give forslag til FN ansatte.

Jeg efterspurgte bl.a. mere konkret uddannelse i klimaproblemstillingerne til unge mennesker og lettere adgang til denne uddannelse.

I arbejdsgruppen, der arbejder med miljømæssige initiativer, ved jeg, at de har lavet en ordning, hvor YMCA-bygninger verden over kan søge om mindre tilskud og lån til klimavenlige ombygninger og forbedringer. For eksempel hvis man vil skifte til energibesparende lyspærer, eller sørge for mere effektiv vandforbrug.

Har I sat jer nogle mål for fremtiden?

I forlængelse af YMCA’s overordnede formål, så er målet i arbejdsgruppen for klimakonferencerne at øge unges indflydelse i beslutningsprocessen vedrørende jordens fremtidige klima, at være med til at gøre klimakonferencerne mere ambitiøse, og vise verden at unge tager det fremtidige klimaproblem alvorligt.

Det er naturligt, at unge inddrages i de vigtige beslutninger for fremtiden, da netop denne aldersgruppe skal leve med ændringerne længst, og da 50% af jordens befolkning er under 30 år.

Hvad tænker du om, at YMCA går ind i mere politiske diskussioner - som klimadebatten jo kan være?

Måske er klimadebatten ikke så politisk, som folk gør den til. Det er i hvert fald ikke mere politisk end at mene, at vi skal behandle hinanden ordentligt. At tage ansvar for fremtidens klima bør ikke være en politisk diskussion, men derimod en måde at leve på som både privatpersoner, politiske partier og foreninger må tage på sig.

KFUM og KFUK har allerede i dag holdninger til, hvordan vi lever sammen med hinanden.

Her tænker jeg bl.a. på tanker om næstekærlighed og omsorg for de svageste. Jeg synes, at klimaproblemet er i klar forlængelse heraf, med næstekærlighed til fremtidige generationer og omsorg for de mest udsatte for klimaændringer her i verden.

Hvad kan YMCA som organisation gøre for klimaet?

Vi er med til at forme unge mennesker, hver gang vi afholder aktiviteter og er sammen med unge. Ligesom vi lærer hinanden og unge, at næstekærlighed og at behandle hinanden ordentlig er en naturlig del af at være mennesker sammen her på jorden, så skal det også være naturligt ikke at ødelægge den verden, vi lever i. Det kan man gøre på utrolig mange måder, og i Danmark kunne en måde være at holde lejre, festivaler, klubaktiviteter og møder mere bæredygtigt. Det kunne også være at arbejde med klima og bæredygtig som tema i lokale, regionale og nationale aktiviteter.

Hvordan ser den optimale klimasituation ud for dig i 2030?

Det er svært at sige, da jeg allerede tror, at en optimal klimasituation er umulig at opnå til 2030. Men hvis folks begynder at blive bevidste om det aftryk vi sætter på klimaet og miljøet, så tror jeg, at vi er godt på vej. Og det er et område, vi kan være med til at ændre i KFUM og KFUK.

FN's klimamøde i maj 2017, hvor Morten Stubkjær deltog som en af YMCA's observatører til forhandlingerne. Billedet er taget lige før en af forhandlingerne mellem FN's medlemslande skal til at begynde.

Læs mere på action.ymca.int/environment

13

VERDENSMÅLENE

for dummies Af Camilla Bøgelund

Verden har for nylig givet det største løfte til sig selv nogensinde. Vores ledere er blevet enige om 17 verdensmål, som kommer til at betyde, at livet bliver bedre for os alle.

Du - ja du! - har et medansvar for at sikre, at verdens ledere når målene, men for at du kan gøre det, er du nødt til at kende lidt flere detaljer om målene. Dem får du her:

De tidligere mål handlede primært om, hvad den rigeste del af verden kunne gøre for at hjælpe verdens fattigste. De 17 nye verdensmål handler om, hvad vi alle kan gøre.

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget den 15. september 2015 af FN’s generalforsamling.

Målene har et vigtigt “Leave no one behind”princip. Det betyder, at vi ikke har nået målene, med mindre vi har nået målene for alle - også marginaliserede grupper som nogle gange bliver glemt. Det kunne for eksempel være kvinder, oprindelige folk eller LGBT-personer.

Den danske regering lavede i foråret 2017 en handlingsplan for, hvordan Danmark skal nå målene.

FN’s Verdensmål, også kaldet SDG’ere (Sustainable Development Goals), beskriver de 17 mål, som skal realiseres i løbet af den næste 15 år og senest i 2030.

Målene stræber efter at udrydde ekstrem fattigdom, bremse klimaforandringerne og mindske den globale ulighed.

Vi har 13 år mere til at nå målene, og der er nok at tage fat i.

Under de 17 mål er der 169 delmål, som konkretiserer, hvornår vi kan sige, at vi har nået målene. Alle lande skal selv udvikle indikatorer, de kan bruge til at måle, hvornår de har nået målene.

De 17 nye verdensmål er en efterfølger på 2015-målene, som var otte andre mål, der blev underskrevet i år 2000.

14

Målene er ambitiøse og kræver at både regeringer, civilsamfundet og den private sektor samarbejder mere end nogensinde før.

YMCA-RGE (Resource Group on the Environment) er et internationalt team af unge ledere fra YMCA der søger at fremme World YMCA’s fortalere og aktivisme om miljø, bæredygtig udvikling og klimaændringer.

Ved FN’s Højniveaumøde i juli 2017 deltog Danmark og 21 andre lande i den første runde af frivillige evalueringer af, hvor langt verdens lande er i forhold til opfyldelsen af målene.

Ifølge FN skal der investeres omkring 2,5 billioner dollars mere om året, end der bliver nu, for at vi kan nå Verdensmålene i 2030.

Se alle 17 Verdensmål midt i magasinet her

Redigeret af Camilla Bøgelund

M AR K A NTS GUIDE

Th er B t e is e no plan

markant guide

markant guide

TEMAAFTEN: markant

markant guide

guide

Verdensmålene markant markant – Hvad rager guide guidedet mig?

Aftenens forløb markant • Som indledning synges “Vi har kun énmarkant sol” fra Højskole-sangbogen guide guide • Se FN’s Youtube-film “No point going halfway” • Lav en eller flere af aktiviteterne fra guiden • Afrund aftenen med samtale-spørgsmålene om, hvad vi hver især kan gøre for, at vi når Verdensmålene

1. Guide til aftenens forløb I denne guide får du forslag til en temaaften om Verdensmålene med særligt fokus på, hvad vi hver især kan gøre lokalt for, at vi når målene. Nogle børn og unge har allerede hørt om målene i folkeskolen, men for andre vil de være helt nye. Derfor er nogle af aktiviteterne designet til, at børnene kan gå på opdagelse i målene for første gang, mens andre går mere i dybden med, hvordan man kan handle på dem.

Du kan vælge efter, hvad der passer til børnenes niveau. Rigtig god fornøjelse.

2. Filmen “No point going halfway” Mange mennesker tror fejlagtigt, at det går værre og værre for verden, alt imens det er det modsatte, der er tilfældet. Når vi tænder for nyhederne, ser vi flygtningestrømme og sultkatastrofer, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at ikke alle ved, at ekstrem fattigdom faktisk er blevet halveret siden 1990, og at der i dag er lige mange piger og drenge, der begynder i skole. Det er gode nyheder. Men når

16

nogle mennesker hører, at det går fremad i verden, bruger de det som argument for, at vi skal stoppe med at støtte verdens fattigste. Filmen siger det modsatte, nemlig at “det ikke giver mening at stoppe halvvejs.” Og hvorfor egentlig ikke? Hvilke bud giver filmen?

3. Aktiviteter og leg Spil Dizzy Goals Gå på Youtube og søg på “Dizzy goals”, hvor du vil finde en række film med nogle af verdens største fodboldspillere, der spiller spillet af samme navn for at gøre Verdensmålene mere kendte.

Du kan også være med! Her er instruktionerne til spillet: • Find en fodbold og et mål • L æg bolden i en passende afstand foran målet • Sæt din hånd på bolden og drej rundt om den 13 gange • Prøv at score mål

Le

Hvis du har lyst, kan du optage dit forsøg på video og dele det med med hashtagget #DizzyGoals

Her er nogle forslag til, hvad du kan sige: Før spillet: 'Jeg er (dit navn), jeg spiller for (din klub) / jeg kommer fra (din by), og dette er min Dizzy Goals-udfordring for verdensmålene.'

Efter spillet (hvis du rammer ved siden af): "Jeg missede mit mål, så verdens ledere ikke misser deres."

Efter spillet (hvis du scorer): "Hvis jeg kan score et Dizzy Goal, så kan vi sammen nå Verdensmålene”

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

edertips Tag billeder, der illustrerer de 17 verdensmål Del jer ud i grupper på 3-4 personer, hvorefter I fordeler alle verdensmålene imellem jer. Nu har I en time til at tage billeder, der illustrerer, hvad målene handler om. Således kan mål 12 om “ansvarligt forbrug” f.eks. være et billede af mennesker, der sorterer affald og mål 5 om “ligestilling mellem kønnene” være piger og drenge der holder hinanden i hænderne.

Find selv på flere. Til sidst skal alle gætte hvilke mål, de andre har prøvet at vise.

Skriv tekster eller hold en tale om, hvordan verden ser ud i 2030 Forestil dig, at det nu er år 2030, hvor vi har nået ALLE verdensmålene.

På det tidspunkt vil børn, der i dag er 12, være 25 år gamle. Hvordan er deres liv, og hvordan ser verden ud, når ekstrem fattigdom ikke længere eksisterer? Når der er ligestilling mellem kønnene? Når klimaforandringerne er bremset? Når alle har adgang til rent drikkevand? Hvis man er rigtig sej, kan man forestille sig, at man er politiker i år 2030 og læse sin tekst op som en tale.

Lav en planche med udsagn om, hvad du vil gøre for, at vi når Verdensmålene Tegn og mal hvad du vil gøre for, at vi når Verdensmålene inden år 2030. Find eventuelt inspiration i listen på side 20, som giver forslag til generel handling på alle målene, men du kan også komme med forslag til, hvordan man når et enkelt af målene.

Hvorfor er Verdensmålene vigtige, og hvad kan du selv gøre for, at vi når dem?

• Er Verdensmålene vigtige? Hvorfor?

• Hvad er den største udfordring, hvis vi skal nå målene?

• Hvilke af Verdensmålene synes du, er de vigtigste?

• Er der nogle Verdensmål, du synes, der mangler?

• Hvad vil du gøre for, at vi når et, flere eller alle målene?

• Hvad kan andre gøre for, at vi når dem?

Verdensmåls-vendespil Spil vendespil med verdensmålene med det formål at lære målene udenad. Man kan enten lave dem ved at printe ruderne med alle verdensmålene i sort-hvid og klippe illustrationen fra titlen og nummeret. De to dele der er klippet fra hinanden giver tilsammen et par. Alternativt kan man selv tegne illustrationen fra målet på en brik og skrive titlen på en anden. Den der har flest stik vinder.

Plakaten på næste side kan du e tage ud og hæng så , en på vægg du ikke glemmer verdensmålene

17

18

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

19

markant guide

markant guide

5 TING

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

du kan gøre, for at vi når Verdensmålene Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, hvis man gerne vil hjælpe til, at vi når målene, men her er en liste over 5 ting, du kan gøre allerede i dag. Nogen af dem endda uden overhovedet at rejse dig op! Vi er 7 milliarder mennesker i verden. Tænk hvad vi kunne udrette, hvis alle gjorde bare lidt.

Den største kritik af Verdensmålene er, at der er for mange af dem, og at det bliver svært at nå alle 17 mål. Men man skal huske, at ikke alle mennesker, lande eller organisationer skal fokusere på hvert eneste mål. Hver by, region og lands behov er forskellige. Noget af det bedste ved målene er også, at de hænger sammen. Du kan ikke arbejde for at nå et af dem, uden at du på samme tid også arbejder for at nå et andet.

For eksempel er mål 1 om at udrydde ekstrem fattigdom umuligt uden mål 13 om at stoppe klimaforandringerne.

1. Forbrug mindre. Sluk for vandhanen, mens du børster tænder, køb en vandflaske, der kan bruges mange gange, genbrug avispapir til at pakke gaver ind i, spis lidt mindre kød, tag cyklen frem for at køre. Du ved sikkert godt, hvordan du kan bruge færre ressourcer i hverdagen, men gør du det også? Det handler om vaner, og det bliver hurtigere let, hvis du starter i dag frem for i morgen.

2. Tænk lokalt. Hvilke problemer er der i dit lokalsamfund, som du kan være med til at løse? Uanset om det er at hjælpe med at samle skrald op, være frivillig i en lektiecafe for udsatte børn og unge eller besøgsven på et plejehjem, er der masser af organisationer, som gerne vil have din hjælp.

3. Hold dig opdateret. Der er mange gode nyhedsbreve, du kan abonnere på, som holder dig opdateret omkring de vigtigste nyheder i verden. Søg på dine foretrukne dagblade.

Næsten alle er med på nyhedsbrevs-bølgen. Verdens Bedste Nyheder skriver et nyhedsbrev, der er godt. Og så er det gratis. Jo mere man ved om verden, jo sværere er det ikke at være motiveret for at forbedre den.

4. Ring til din lokale folketingspolitiker. Er der noget, der virkelig går dig på, eller har du en god idé til, hvordan vi kan gøre noget bedre? Ring til dit lokale folketingsmedlem og fortæl, hvad du har på hjerte. De er din lokale stemme i folketinget, men kan ikke repræsentere dig, hvis ikke du taler med dem.

5. Vær med i en kampagne. Mange både danske og internationale organisationer laver indhold på deres sociale medier, som du kan dele med det formål at gøre verdensmålene kendte. Det lyder måske som en lille ting at dele et opslag på Facebook, men det er det ikke, når man tænker på, at du på den måde er med til at sikre, at endnu flere kender målene.

Kun på den måde kan de handle på dem og holde verdens ledere til ansvar for at nå dem.

20

ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Selvrealisering eller fælles-realisering Af Hanna Føbe Schmidt Skovgaard

Skriftsted v26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« v29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. v31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Overvejelse Forleden så jeg ved et tilfælde et program om boligsøgende par, der til trods for flere års ihærdigt arbejde endnu ikke havde fundet deres første fælles bolig. En ekspert skulle hjælpe dem til at finde deres drømmebolig; en opgave der viste sig ikke at være helt ligetil. Parrene havde strenge krav til alt fra boligens ruminddeling til hvilken side af vejen, de ville bo på. Ét par havde endda indtegnet på et kort, de få og særligt udvalgte veje de ville bo på.

De fleste af os bruger lang tid, ud af den relativt korte tid vi er blevet givet, på at realisere vores egne drømme. På at ”finde os selv”. Nogle mener, at nutidens fokus på selvrealisering udspringer af de såkaldte hippiers kamp mod at adlyde ydre autoriteter. Den startede som en frihedskamp, der forenede unge og gav håb om en fremtid, de selv var medskabere i. I dag er den måske nærmere en akilleshæl, der forhindrer os i at fokusere på den fælles drøm og dagsorden for fattigdom, ulighed og bæredygtig udvikling - hvis realisering er afgørende for

klodens og vores næstes eksistensgrundlag. Er det ikke paradoksalt, at vi kan opleve et større pres på at skulle realisere os selv end på at investere i og udvikle vores fælles fremtid?

2030-målene (FN´s verdensmål, red.) kan måske virke abstrakte i din hverdag. Og måske kan det være svært at finde ud af, hvad din rolle i hele dette store arrangement skal være. Men jeg vil udfordre dig til at finde ud af, hvad der forhindrer dig i at fokusere mere på vores klodens og vores fælles fremtid. Det er måske uoverskueligt (ja ligefrem voldsomt) at skulle engagere sig på alle fronter og arbejde for nedbringelse af fattigdom, ulighed og forhindring af klimaforandringer – på én gang. Tænk i stedet for på din hverdag, og undersøg, hvordan du kan have indflydelse på bare ét af de tre hovedmål. Næste skridt er finde ud af, hvad du kan ændre og om du er du er villig til at gå på kompromis med din livsstil og/ eller egne drømme. Måske kan I gøre det i fællesskab og f.eks. tage skridt sammen mod at blive en grøn kirke, bruge mere tid i kirken på at tale om forbrugsvaner, menneskets ansvar for at herske over alt liv på jorden og den samtidige befaling om at skulle underlægge os den.

Bøn Herre, vi takker for den jord, som du har skabt os. Vi beder dig os om at hjælpe os til forstå, hvordan vi hver især og i fællesskab kan værne om dit skaberværk. Hjælp os til at værne om det fællesskab, du skabt os til at være en del af.

Fadervor…

Sang Time og dag og uge, af Anne Linnet

Illustration af Christina E. Ebbesen, www.christinaebbesen.dk

21

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

Er bæredygtighed noget venstreorienteret pjat?

Det er stadig muligt at få folk op i det røde felt, når bæredygtighed og økologi kommer på tale. Mon det sker fordi begreberne opleves som en kritik af vores måde at leve på?

Vi har det jo godt – hvorfor skal vi så ændre på noget, der fungerer godt for os? Vi kan affærdige det med, at bæredygtighed er noget venstreorienteret pjat som i sidste ende ikke hjælper nogen eller noget. Vi kan sætte bæredygtigheden i bås og grundigt på plads og dermed gøre den ufarlig, nem at håndtere og hurtig at blive færdig med.

I sin helt enkle form er det svært at være imod bæredygtighed. I Brundtlandrapporten fra 1987 beskrives Bæredygtighed som det ”… at skaffe menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Hvem kan være imod det? Det er nærmest umuligt at være imod og ikke mindst, hvis man har børn. Hvem ønsker ikke det bedste for det barn man holder i sine arme? Hvem ville ikke ønske, at verden var et lidt bedre sted at leve for den næste generation og dem der kommer efter? Det svært at være imod.

Bæredygtighed er et relativt nyt begreb, men det har været tilstede i handling og holdning i størstedelen af menneskehedens historie. De fleste stamme- og naturfolk har haft klare retningslinjer for udnyttelse af jordens ressourcer som f.eks. ikke at dræbe, plukke, fange mere end man kan spise. Irokesers tammens filosofi pålægger høvdinge, at de altid skal overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led. Fangerfolket på Færøerne måtte kun tage et æg fra hver rede.

Det var en filosofi, der sikrede, at der hvert år var æg at hente for fangerne, og på den måde var det medvirkende til folkets overlevelse her og nu, men det var tillige livsnødvendigt for fremtidige generationer. Enkelt og simpelt at

22

forstå – ja ligefrem en logisk og rationel leveregel. Ve den, der brød den regel og tilranede sig alle æg her og nu for egen vindings skyld.

MEN vi behøver ikke gå særligt langt tilbage i tiden før bæredygtighed var en selvfølgelig og naturlig holdning til livet. Vi skal blot se på dem vi står på skuldrene af – vores forældre eller bedsteforældre. Min morfar bad hver dag før middagsmaden ”..giv mig ikke armod eller rigdom, men giv mig mit beskikkede brød” - en bøn, der i sin grundholdning ikke afviger fra stammefolkenes filosofi, nøjsomhed var et omdrejningspunkt. Et andet eksempel som jeg bruger i samtalen med de efterskoleelever, jeg dagligt færdes iblandt er, at når Efterskolen i 50´erne og 60´erne holdte elevstævne over en hel weekend, da medbragte de gamle elever eget bestik og fik udleveret én paptallerken hver, og den skulle holde hele weekenden. Når det varme blev serveret, fik man et stykke pergamentpapir oven på tallerkenen. Ved stævnes afslutning sorterede man de paptallerkner fra, som var for dårlige, og resten blev gemt til næste år. Det var ikke fordi man ikke havde råd til at købe nye engangstallerkner – det var snarere en holdning til det at smide noget væk, som stadig dur, der stod i vejen. Se, det er bæredygtighed, mine damer og herrer.

Bæredygtighed var i sin oprindelse både logisk og rationelt, og senere, da samfundet blev rigere, blev det en holdning til livet, som man handlede efter. Men hvordan forholder det sig nu? Hånden på hjertet – de fleste af os har, hvad vi behøver, og mere til. Vi tænker ikke så meget over det, når vi skifter en velfungerende mobil ud med en smartere model. Verden er blevet en anden. Vi har ikke det tætte forhold til naturen man havde i tidligere tider, og vi er ikke i samme grad afhængig af forsyningssikkerhed i vores nærområde. Alting er blevet kompliceret, og det kan være svært gennemskue hvad bæredygtighed er i dag. Men friholder kompleksiteten os fra forpligtelsen til at skaffe menneskene og miljøet det bedste, uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov?

Skrevet af Henning Kristensen, Forstander på Blåkilde Efterskole

Bæredygtighed anfægter mig og min måde at leve på. Og som altid er det, at erkende sin skyld, det første skridt på vej mod ”frelse”. At erkende, at der er noget jeg kan gøre bedre. Det er ret irriterende og faktisk en smule skamfuldt, mest fordi jeg ikke rigtig evner at handle. Det, at mine handlinger ikke gør den store forskel i det store billede, kan virke lammende. Man kan blive helt svedt når man hører, at mere end 1000 dyrearter forsvinder hvert år, at der er slået en ny varmerekord, at vand bliver en mangelvare. Nogle gange kan man få den tanke, at det hele er for meget. Bæredygtighedsprojektet virker uoverskueligt, og det kan ende med apati, at det hele også kan være lige meget…

Begrebet bæredygtighed anfægter, men jeg tror det er meget vigtigt, at man bruger begrebet og tankegangen omkring det,- ikke til at knuse mennesker, men som en inspiration til at gøre det lidt bedre for mig selv og de andre, der står ved siden af, og dem, der kommer efter mig.

Jeg har været i kirke i dag. Vi er i begyndelsen af Trinitatis tiden. Trinitatistidens læsninger handler om, hvordan troen, håbet og kærligheden skal udmønte sig i vores daglige liv med hinanden og med Gud. Det er godt at være i det rum, - det giver håb og tryghed i en verden der er svær at overskue. Der er meget af det, der bliver sagt i kirken, der virker til inspiration i en verden, hvor bæredygtigheden er under pres.

Der var også dåb. Vi sang Johannes Johansens dåbssalme, som jeg tænker er god at tage med sig ud i verden.

Du kommer, Jesus, i vor dåb.

Her rækker du os mod og håb.

Alene er vi svage.

Nu lover du at være med, at være med os hvert et sted i dag og alle dage.

Kom lad os gå. Lad os begynde at tale sammen om hvad og hvordan. Vi skal handle nu, og der er meget, som man kan gøre, der ligger ligefor…

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer.

"Jeg vil gerne finde på et gebis, der selv kan børste tænder"

Laurids Frølund Kristensen 13 år

Sidsel Assenholt 13 år

Iben Broe Aaen 14 år

Hvad laver du, når vi er i 2030?

Hvad laver du, når vi er i 2030?

Hvad laver du, når vi er i 2030?

Jeg håber, at jeg er opfinder. Jeg vil gerne finde på et gebis, der selv kan børste tænder. Jeg håber også, jeg har en familie. Måske, måske ikke en kæreste, og måske et hus. Og så håber jeg også, at vi er på Hvide Klit om 13 år.

Jeg tror måske, jeg er på universitetet eller sådan noget - måske lige gået ud af det. Jeg regner med at gå på universitetet. Jeg tror, jeg har et fritidsjob på en lille hyggelig cafe, og så har jeg en hyggelig lejlighed i Aarhus eller København måske sammen med nogen. Jeg regner ikke med, at det bliver så 'fremtidigt' endnu, ikke noget med nogle rumvæsner.

Jeg regner med at studere, og så har jeg aftalt med en veninde at vi skal bo sammen. Nok i Aarhus, for København er meget stort, og meget af min familie bor i Jylland.

Hvordan kommer du til at ændre verden?

Jeg vil prøve at ændre verden ved, at når der er nogle, som samler ind, så vil jeg give nogle penge til dem. Så de kan give pengene videre, til der hvor de har brug for det. Jeg håber, at man har fundet en smart løsning til vand, men også at man har fundet på noget, så alle kan få det mad, de skal bruge.

Hvordan håber du verden ser ud i 2030?

Jeg håber, at der er mange, der har elektriske biler, for vi ikke har så meget olie tilbage i verden – og vi forurener ret meget. Måske kunne man også få nogen til at bo ude i rummet for eksempel. Vi bliver flere og flere mennesker, så måske er der ikke plads til os alle.

Hvordan kommer du til at ændre verden?

Hmm… Enten skriver jeg en bog om et vigtigt emne, som kan få folk til at se tingene fra andre perspektiver, eller også kommer jeg bare til at være med i Læger Uden Grænser. Eller måske bare have det godt med en familie.

Hvordan håber du verden ser ud i 2030?

Jeg håber nok egentlig ikke så meget, andet end at det ikke bliver vildt anderledes end nu.

Og så synes jeg, det er lidt skræmmende, hvis det bliver vildt robot-agtigt.

Hvordan kommer du til at ændre verden?

Nok noget med at jeg vil donere nogle penge til hjælp i andre lande.

Hvordan håber du verden ser ud i 2030?

Jeg håber, der er mindre krig. Og at de der klimaforandringer som global opvarmning ikke kommer til at påvirke os så meget inden 2030.

Vi har haft rimelig meget om det i skolen, så det har fyldt meget, det med hvad man kan gøre.

For eksempel det med CO2 – og så tænker man mere over, hvad man gør.

23

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet.

Hvor er KFUM og KFUK

i 2030?

Hovedbestyrelsen svarer:

Et barn, der bliver født i år, fylder 13 i 2030. Hvad drømmer vi hver især om, at en 13-årig til den tid oplever i KFUM og KFUK? Hvordan ser den fremtidsdrøm ud sammenlignet med, hvordan en 13-årig oplever bevægelsen i dag?

Allerførst tak til redaktionen for det gode og svære spørgsmål. Hvem gad ikke godt kunne svare på det?! Og være med til skabe det KFUM og KFUK, der gør en forskel for mennesker i 2030? Jeg tror, vi har mange gode fremtidsdrømme for bevægelsen blandt os, der udgør KFUM og KFUK i dag. Og at de drømme på mange måder ligner den bevægelse, vi kender og engagerer os i nu. Men også at vores drømme rummer forskellige nuancer af, hvad vi kunne gøre endnu bedre for at være samfundsrelevante også i 2030. Jeg tror, vi om 13 år vil have mindst lige så mange forskellige billeder af, hvad KFUM og KFUK er, som vi har i dag.

Det bedste nu I mine tanker om fremtiden blev jeg nysgerrig på, hvordan en 13-årig ser på KFUM og KFUK i dag. Hvad er det bedste lige nu, som vi skal gøre mere af? Med hjælp fra en af mine gode hovedbestyrelseskolleger kom jeg på sporet af

24

13-årige Elisabeth Mundbjerg, der i sommerferien var med på Nordisk Lejr i Island. Hun kender KFUM og KFUK fra teenklubben i Silkeborg, børnesommerlejre i distrikt Hærvejen og har også været med hele landet på Børnefestival, inden hun nu har fået sin første internationale lejroplevelse. Det var virkelig fedt, siger hun, både at lære noget om KFUM og KFUK i andre lande og at få nye venner fra andre steder i Danmark.

Elisabeth fremhæver i vores snak de mange festivaler og lejre som noget af det bedste ved KFUM og KFUK. Det skal vi fortsætte med at arrangere også i de kommende år, hvis det står til hende. Mødet med KFUM og KFUK i Norden har desuden gjort det tydeligt for hende, hvor fedt det er, at vi i Danmark er ét stort fællesskab af både drenge og piger. Det synes hun bare er federe end at være opdelt i køn, som nogle af de andre lejrdeltagere var i deres grupper hjemmefra.

dyrke det, at vi kan bygge bro mellem halve og hele generationer gennem konkrete sager, som forskellige mennesker brænder for. Sager der løfter vores formål naturligvis. En sag, du virkelig brænder for at gøre noget ved, kan du sagtens fortælle om og forklare, så andre får lyst til at være med i den.

Vision 2025 er jo lige nu vores fælles fremtidsdrøm og har været det i snart fem år. Vi er godt i gang med visionens udfordring til os om at åbne os op for flere og nye målgrupper. Der er så rigeligt med børn og unge omkring os, til at vi kan fastholde det fokus helt frem til 2030.

Kunsten er at forblive relevant over tid for de mange, som er inde at snuse til de gode sager, aktiviteter og fællesskaber, vi tilbyder. Den helt store kunst bliver at tumle nysgerrigt og eksperimenterende videre med, hvordan børn og unge hos os kan møde den kristne tro, så de griber ud efter den og forholder sig aktivt til den i deres eget liv.

Fremtidens sager I det KFUM og KFUK, vi kender i dag, er 13 år det typiske alderstrin, hvor man går fra at være barn til ung. Det er afspejlet i mange af vores aktiviteter. Jeg forestiller mig ikke, at alder vil have samme betydning for os i 2030. Her vil vi i højere grad invitere ind i interessefællesskaber, der gør noget bestemt sammen, og ikke blot i fastsatte aldersgrupper. Jeg tror, vi skal

Henriette Lynderup Kirkeskov Formand for Hovedbestyrelsen

Klumme

Af Casper Lykkegaard Pedersen Journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Skal vi frygte fremtiden?

Sådan skrev Johannes Langkilde på Twitter den 16. Juli 2016. Han savnede agurketidshistorierne. For en stund i hvert fald. Et halvt år senere gik alle danske medier i breaking over hans kones hest, så mon ikke der er visse former for agurkehistorier, han godt kunne leve uden. Nå, men nok om #hestegate…

For det her tweet, det ramte mig. Jeg sad på Kreta, og det var meningen, at jeg skulle ”dase” med god samvittighed. Jeg skulle have rød mavse, se Tour De France og drikke raki. Men ferien fik pludselig svært ved at være det helle, den skulle have været, da verden begyndte at larme. Verden begyndte at blive alt for alvorlig.

Der var eksplosioner og kupforsøg i Istanbul, flygtningekrise i Europa, terrorangreb i München, brostenskastere på danske motorvejsbroer, og så startede en mand i Nice en frygtelig dille med at køre lastbiler ind i folkemængder.

Verden føltes af lave, og Pokemon Go var den eneste nyhed, man kunne holde ud at høre om, når man tændte sit fjernsyn.

Netop dér blev jeg ramt af en frygt. En frygt for den fremtid, vi sammen går i møde. Hvis den her sommer var repræsentativ for verdens udvikling, så glædede jeg mig ikke til at gå fremtiden i møde.

Et væld af tanker begyndte at strømme igennem mit hoved, for verden begyndte denne sommer at føles som en kulmination af skrækkelige tendenser. Skal vi frygte fremtiden? Og hvordan bekæmper vi vores frygt?

Nu er der så gået mere end et år siden min Kretatur. Verden har ikke ændret sig. Og jeg har heller ikke opfundet den dybe tallerken som svar på mine spørgsmål, men jeg føler mig nu

alligevel sikker på, at vi ikke skal frygte fremtiden. Og det er der flere grunde til.

For det første så står det ikke så skidt til endda.

TV Avisen kan ofte føles som hundrede gode grunde til at begå selvmord, men verdens stand er faktisk bedre, end vi tror. Der har aldrig været så få mord. Verdens sult er næsten halveret de seneste 20 år. Der har ganske vist været meget terror på det seneste, men faktisk så dør der kun omtrent halvt så mange af terror i Vesteuropa som i 70’erne og 80’erne.

Min anden grund, til at vi ikke skal frygte fremtiden, er ikke ligefrem rocket science, men jeg deler den nu alligevel. Vi skal ikke frygte fremtiden, fordi det kommer der ganske enkelt ikke noget godt ud af.

Det blev tydeligt, da jeg så sæson 5 af House of Cards. Hvis du har planer om at se den, så spring lige den her spalte over, for nu kommer jeg til at spoile, hvad sæson 5 handler om.

I et af de første afsnit i sæsonen af sidder præsidentkandidat Francis Underwood og hans kone Claire og brainstormer på, hvordan de mod alle odds kan vinde præsidentvalget.

Pludselig går et lys op for Claire: ”Fear. I am done trying to win peoples’ hearts.” ”Let’s attack their hearts” stemmer Francis i. ”Fear. We can work with fear,” afslutter Claire, inden hun spørger, om ikke Francis skal have et andet jakkesæt på.

Herefter gør de bekæmpelse af terror til deres mærkesag. Og ikke nok med det. De begynder selv at iscenesætte falsk terror for at vinde folkets gunst. De bruger frygten til at vinde hjerter.

Og det kan man kun, fordi frygt er et farligt magtmiddel, der lader mennesker miste kontrol.

'House of Cards' er en politisk dramaserie fra 2013.

Tit og ofte skyldes onde handlinger, at vi forsøger at bekæmpe frygt med de overlevelsesinstinkter, vores frygt fortæller os, at vi skal bruge. Vi bruger overlevelsesinstinkterne hver dag. Når vi håber, at det ikke går andre ligeså godt som os selv. Når vi lukker et fællesskab. Eller når vi vil begynde at bygge mure til nabolandet. Overlevelsesinstinktet hører urmennesket til.

Det, der bare er så fantastisk ved at leve i vores tid, er, at livet ikke længere er et nulsumsspil.

Ens død er ikke længere den andens brød. Din succes udelukker ikke længere min succes.

Vi skal ikke længere bruge vores frygt til at overleve, og vi skal ikke længere bruge vores overlevelsesinstinkter til noget som helst.

I House of Cards kan Francis Underwood hente stemmer på terrorkampagnen, fordi han kan få folket til at tro på, at han kan bekæmpe terrorismen.

Det er en kæmpe fejl. Ikke bare fordi Frank Underwood i det her tilfælde faker, men også fordi det bygger på en forkert opfattelse af frygt. For frygt er slet ikke noget, vi kan bekæmpe – det er noget vi skal behandle!

Og hvordan behandler vi os selv for frygten?

Ved at besinde os.

Jeg fortalte min far om mine tanker tilbage i sommeren 2016, og han sagde, at han som ung også havde frygtet fremtiden. Man har altid frygtet for fremtiden, og det ender som regel med, at fremtiden alligevel ikke bliver så ringe endda. For som Hermingway skrev: Det mærkeligste ved fremtiden er, at man så vil kalde vor tid for "de gode gamle dage."

25

Danmarks FN Ungdomsdelegat:

“Vi skal vise, at danske unge kan være dygtige aktører, der tager ansvar for verden" Markant har talt med Clara Halvorsen, der siden juni har hun været Danmarks officielle FN ungdomsdelegat, om Verdensmålene og unges ansvar for at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden. Alle FN’s medlemslande er forpligtet til at arbejde for at nå Verdensmålene inden 2030. Ifølge Clara når de ikke langt uden verdens unge.

26

Besvarelserne er fra Clara Halvorsen, Danmarks FN ungdomsdelegat i 2017

BLÅ BOG Selvom Clara selv er under 30, har hun stor erfaring med at engagere unge. Hun har været organisatorisk næstformand i Radikal Ungdom, kampagneassistent i Verdens Bedste Nyheder, medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds bevillingsudvalg og senest en del af Danidas ungepanel.

2015-målene. Vi ville sikre, at alle kom i skole og at fattigdom blev halveret, og vi rykkede på det. For mig viser det, at vi kan lykkedes med at skabe store forandringer i verden, men også at vi er nødt til at tro på det, hvis det skal lykkedes.

Det lyder meget frelst, men det her er virkelig mål som kræver, at vi alle sammen rykker.

En anden ting er, at Verdensmålene allerede er en del af Danmarks prioriteter. Desuden er der 17 mål. Mon ikke alle kan finde noget, de synes, der er vigtigt at kæmpe for.

Hvad anser du selv som den største udfordring for, at vi når målene inden 2030?

Du er Danmarks officielle FN ungdomsdelegat. Hvad betyder det?

Det betyder, at jeg det næste år skal repræsentere alle danske unge ved FN’s højniveaumøder om Verdensmålene og sørge for at formidle indholdet fra møderne til dem.

Det er vigtigt for mig, at jeg repræsenterer danske unge bredt. Jeg er indstillet af Radikal Ungdom og valgt gennem DUF, men jeg repræsenterer alle danske unge både indenfor og udenfor DUF paraplyen. Derfor prøver jeg prøver at komme med eksempler på god ungeinddragelse fra mange forskellige danske ungdomsorganisationer og bruge danske unge generelt som et eksempel på nogle, der er i stand til at løfte den globale udviklingsdagsordenen.

Er det vigtigt, at FN’s medlemslande har ungdomsdelegater?

Ja, det er helt afgørende at have unge stemmer bliver hørt i FN, og at vi er med i de store internationale processer. Unge har brug for at se, at processerne virker, også selvom det kan være tungt for alvor at rykke de store strukturer i verden, som vi så det med klimaaftalen i Paris.

Det er os unge, der skal tage over i fremtiden, så det er vigtigt, at vi føler, at vi har ejerskab over de globale dagsordener, der skal rykkes på.

Ungdomsdelegaten skal ikke være en, der bare er der. Hvis et land skal have en ungdomsdelegat, skal vedkommende også indgå i landets delegation i FN og have reel indflydelse. Dermed må det ikke blive et skalkeskjul for verdens regeringer at have en ungdomsdelegat, hvis ungdomsdelegaten ikke har reel inddragelse. At lave god ungeinddragelse er ikke noget, der bare skal tjekkes af på en liste. Det er hårdt arbejde og de kræver at man tør give de unge ansvar.

Hvad anser du som din vigtigste opgave?

Det må være at bruge erfaringerne og inputs fra FN til at starte og løfte dagsordenen om ungeinddragelse i Verdensmåls-agendaen i Danmark. Danske unge skal tage ejerskab og løfte Verdensmålsagendaen – det er vores fremtid og derfor skal vi også tage ansvar. Og omvendt også fremhæve det danske eksempel og lade danske unges stemme blive hørt i FN. Det er også vigtigt for mig at sige, at det er en

enormt privilegeret opgave at være dansk ungdomsdelegat, fordi unge allerede anses som vigtige i Danmark. Derfor har vi bedre mulighed for at gøre unge til aktive ejere af verdensmålsdagsordenen, end det er i mange andre lande.

At vi får inddraget verdens unge. Det lyder som noget, jeg skal sige, men det er bare så enormt vigtigt at skabe ejerskab for en så stor gruppe af mennesker. Det er os, der skal eje udviklingsprocesserne og målene, og vi skal engagere os i det – helt ned på hverdagsplan!

Men hvorfor skal danske unge overhovedet interessere sig for verdensmålene – er det ikke bare noget, der foregår i FN?

Unge udgør halvdelen af verdens befolkning, og det siger sig selv, at hvis halvdelen af verden ikke synes, at målene er vigtige, når vi dem aldrig. Vi er dem, der skal tage over i fremtiden.

Det skal vi, fordi verdensmålene er en af de vigtigste globale aftaler i nyere tid. Det er et vigtigt paradigmeskifte, at vi gået fra at have mål, der udelukkende fokuserer på Det Globale Syd, og dermed verdens fattigste lande, til at fokusere på os allesammen. Det vigtigste ved det skifte er, at det betyder, at Danmark også skal rykke på de af mål, vi endnu ikke lever op til, som f.eks. mål 5 om ligestilling mellem kønnene. Danmark har jo stadig ikke ligeløn og lige mulighed for barsel for mænd og kvinder.

Vi skal også tænke over vores forbrug, om vi opfører os klimavenligt nok og sørge for at italesætte og ulighed. Det er det smukke ved målene. De handler ikke kun om, hvad andre mennesker skal gøre, men i ligeså høj grad om, hvad vi selv kan gøre.

Hvis man som ung også gerne vil arbejde for, at vi når målene, hvad kan man så gøre?

Man kan starte med at engagere sig ved at f.eks at melde sig ind i en organisation, som arbejder for det verdensmål, man selv synes er vigtigst.

Men det handler også om reflektere over de valg, man tager i sin hverdag, og hvad kan man selv gøre. Man kan spise vegetarisk en gang om ugen, tage kortere bade, italesætte lønforskel eller forskelsbehandling - og næste gang der samles ind til de store NGO’er, så giv lige en 20´er. De små ting rykker på den store bane!

For mange mennesker i verdens fattigste lande er det et langt større skridt at tage, end det er for mange danskere. Derfor er det vigtigt, at Danmark går forrest i arbejdet for at komme i mål.

Hvad vil du sige til de unge, der har svært ved at tro på, at vi kan nå 17 så ambitiøse mål?

Det er meget ambitiøst. Det ved vi allesammen godt. Men det er det, FN kan. Tænk bare på

Hvis vi ikke kan nå alle målene, er der så nogle af dem, det er særligt vigtige?

Det fineste ved planen er, at den hænger så godt sammen. Jeg vil hellere vende spørgsmålet om. Den største hindring for, at vi når alle målene er, at vi kun når et af dem.

F.eks. handler afskaffelse af fattigdom også om at sikre kvalitetsuddannelse. Det kræver mad og stærke organisationer, der sikrer demokrati.

Vi er også nødt til at tage vare på den planet, vi lever på, hvis vi skal sikre vores livsgrundlag. På den måde er det vigtigt, at vi når alle målene.

De hænger sammen og er alle lige vigtige.

Danmark er et af de lande, der er længst med mange af målene. Kan vi læne os tilbage og vente på, at andre lande når op på vores niveau?

Nej! Det er en fælles plan og et fælles mål.

Det er vigtigt at fortælle resten af verden, at vi stadig arbejder på det og på den måde er et foregangsland. Nogle lande har meget længere med at nå i mål end Danmark. De lande skal vi støtte så godt, vi kan. Hvis alle venter, så rykker dagsordenen ikke.

Er der mere, du gerne vil sige til Danmarks unge?

Er det meget idealistisk at sige, at jeg håber, at alle tænker sig om, finder deres yndlingsmål, og tænker over, hvorfor de gør, som de gør? At de skal kæmpe for at bidrage det rum danske unge har for at skabe forandring? At vi skal vise, at unge kan være ansvarsfulde og dygtige aktører? Det handler om at tage ansvar for verden.

Når man bliver givet god plads til at handle, så kræver det også, at man tager ansvar på sig.

Man kan ikke sidde og vente på, at tingene falder ned i skødet på en - man skal bevise, at man vil og kan!

27

Vi kan plante Af Tony Bech, tovholder på klimaarbejdsgruppe og medlem af Udvalget for Globale Fællesskaber

Vi lever i en tid, hvor forskere har slået fast, at klimaforandringer er menneskeskabte, og at de vil forandre vores klode.

Klimaet tager ikke hensyn til landegrænser, religion eller kultur, og derfor kan vi heldigvis også alle tage vores del af ansvaret for den jord, vi bor på.

28

e et grønt håb Desværre rammer klimaudfordringer særligt områder og mennesker, der i forvejen er udsatte og kan derfor forstærke udfordringer med tørke, oversvømmelser og storme. Den gode nyhed er, at vi i KFUM og KFUK kan være med til at plante håb og vise handlemuligheder for børn og unge.

Det handler om næstekærlighed I kristendommen lyder næstekærlighedsbuddet, og det er i sin natur både lokalt og globalt.

Afstandene i verden i dag overkommes lettere, og vores generationer får oftere eksotisk jord under neglene. Vi oplever nogle religions- og kulturmøder både fysisk og virtuelt, som vores forældre og bedsteforældre ikke gjorde. Det kan give en stærk oplevelse af forbundethed og gensidig afhængighed med andre mennesker. Verden hænger sammen, og vi påvirker hinandens levevilkår på godt og ondt. Vi har derfor også et grænseoverskridende ansvar for hinanden.

Næstekærlighed på tværs af landegrænser I et internationalt perspektiv har vi i KFUM og KFUK valgt at involvere os gennem partnerskaber i andre lande. Vi praktiserer næstekærlighed i mødet med vores partnere i Myanmar, Sydafrika, Cameroun og mange andre lande.

Nye relationer bliver skabt på tværs af grænser.

Gennem Solidaritets 10’eren donerer vi penge til søsterorganisationer i lande, der oplever store udviklingsbehov, ulykke og nød - det er også en måde at tage ansvar.

I kristentroen lyder der også en forvalterskabstanke, hvor vi kaldes til at tage vare på vores medmennesker og på naturen. Vi tror, at vi som mennesker har et særligt ansvar for den jordklode, vi er blevet betroet. Et ansvar, der betyder, at vi skal forvalte jorden på bedste vis, så fremtidige generationer også kan leve her i fred og sikkerhed uden at mangle mad og vand.

Af mange grunde er det derfor naturligt, at KFUM og KFUK tager stilling til, hvordan vi som organisation forholder os til klimaforandringerne, der af FN betegnes som menneskehedens hidtil største udfordring. Hvad skal vi mene, og hvad skal vi gøre?

Ny indsats fra KFUM og KFUK En ny arbejdsgruppe i KFUM og KFUK vil derfor det kommende halve år afklare og beskrive KFUM og KFUK’s motivation for arbejde med klima, ud fra et teologisk perspektiv, ud fra et børn- og ungeperspektiv og ud fra vores lokale, nationale og globale kontekst.

Vi skal i arbejdsgruppen komme med et bud på, hvordan organisationen kan arbejde med klima i relation til uddannelse, fortalervirksomhed og konkret handling. Samtidig skal vi også indsamle og anvise handlemuligheder i forhold til klima for medlemmer, lokalforeninger og landsudvalg.

Det kan handle om overvejelser i forhold til håndtering af indkøb, affald og energiforbrug i lokalforeningen og dens bygning. Det kan

Mød de fem drenge på Wonderful Days til sommer

handle om rejse- og mødeformer, aktiviteter og mad på festivaler og lejre og meget mere.

Processen er først lige begyndt, og det er vigtigt, at vi kommer hele vejen omkring temaet, så fundamentet for KFUM og KFUK’s fremtidige klimaengagement bliver solidt.

Vi starter ikke helt fra bunden. De seneste par år har KFUM og KFUK været repræsenteret ved FN’s klimaforhandlinger i Paris og Marrakech (COP21 + COP22), hvor vi har taget del i World YMCAs Camp Climate, der har talt unges stemme på verdensscenen. Det arbejde fortsætter, og KFUM og KFUK vil også være repræsenteret gennem World YMCA ved de næste klimaforhandlinger i Bonn i efteråret 2017.

KFUM og KFUK er også i kontakt med Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd, der med et klimateologisk udgangspunkt arbejder for at kirker og kirkelige organisationer handler mere bæredygtigt og tager ansvar for klima og miljø.

Hvis du har idéer til eller tanker om KFUM og KFUK’s kommende klimaprofil, er du velkommen til at sende mig en mail på tonybech@kfum-kfuk.dk

29

Det med Gud – men hvordan?

En gruppe teenagere stimler sammen på gulvet i små grupper omkring ’tankestarteren’ - et stort kvadratisk ark med billeder og spørgsmål centreret omkring ordene ’Tør du? – Frygt ikke!’. Deltagerne i Teenklubben har lige forsøgt sig med at crowdsurfe. Det handler om, at turde stole på, at man bliver grebet af arme i menneskehavet. Lidt ligesom i fortællingen om Jesus, der går på vandet, og Peter, der plumper i med begge ben. Det er en fortælling, der bl.a. handler om at turde - at turde gå ud af sin comfort zone, at turde turde og turde tro.

Af Ina Andreasen og Suzette Munksgaard, CUR, Center for Ungdomsstudier

30

Vil du vide mere? Kontakt Brian Jørgensen, Kristendomsudvalget 60 71 12 77/ brianj@kfum-kfuk.dk eller Birgitte Laier Bitsch, Udvalget for Uddannelse og Udvikling 28 77 90 58/ birgittebitsch@kfum-kfuk.dk

”Årh – han er modig! Det ved jeg ikke, om jeg turde!” siger en af pigerne spontant og peger på tankestarterens billede med surferen i den store bølge. ”Jeg er ikke bange for noget” siger en dreng. ”Hende der ser bange ud! Hun gemmer sig – men kigger også ud under puderne!”.

En pige peger på et spørgsmål i hjørnet og læser op: ”Hvornår har du sidst været modig?”.

Straks går snakken i gang, og alle er ivrige efter at fortælle om dengang, de var modige i forhold til edderkopper, slanger, en mørk kældertrappe, et aftenløb, eller dengang de skulle gå over kirkegården alene.

Legende let På en meget enkel måde skaber ’Tankestarteren´ ramme omkring et naturligt samlingspunkt for en fokuseret snak. En leg eller opgave som optakt, en bibelhistorie og selve tankestarteren som er konkret og visuel med billeder, ord og spørgsmål får pludselig startet tankerne og samtalen på en legende let måde. ”Det med at de får noget visuelt, er en god måde at starte snakken på. Tak, mod og Gud er nogle store begreber, som godt kan være svære lige at sætte ord på. Så sådan en tankestarter, hvor der er nogle billeder og spørgsmål at tage stilling til, det tror jeg er rigtig godt - også for børn… At få det i hænderne betyder, at de selv tager ansvar for at få en snak i gang omkring det og at deres tanker kommer meget nemmere til at køre” (Henriette Maagaard, leder i Vildbjerg Teenklub).

Hverdagslivserfaringer Tankestarterne tager fat i begreber, der på en måde er store og svære at tale om, men på den anden side er tæt forbundet til hverdagen og det almenmenneskelige børne- og ungdomsliv.

Med udgangspunkt i emner som tak, frygt og mod sættes kristendommens fortolkningsunivers i spil med hverdagsrelaterede emner.

Mange ledere i dag stiller krav og forventninger til, at ´det med Gud´ skal være konkret og hverdagsrelateret og kan kobles til børn og unges hverdagsliv. Det giver også mulighed for, at alle kan deltage og inddrages.

Tankestarteren kan bruges som redskab til at sætte gang i tanker og diskussioner hos børn og unge.

”Det virkede godt at have noget at samles om (tankestarteren, red.), så man både snakkede sammen alle sammen, men også blev delt op i mindre grupper. Så var der mere plads til alle.

Derudover afsluttede vi det hele med at tage en runde, hvor alle sagde tak for noget. Jeg sluttede af med at sige tak for i dag, i går, i morgen, for muligheder og for hinanden mm., hvor vi alle sad med lukkede øjne” (Sarah, skubber i Ten Sing K).

Brug for dialogiske tilgange Nyere religionspædagogisk forskning viser, at børn og unge forholder sig mere dialogisk end dogmatisk til tro og religiøse emner (Juul og Munksgaard, 2015) og at tro udvikles i dialog (Birkedal, 2008). Selvom ledere efterspørger andre tilgange til kristendomsformidlingen end den traditionelle og monologiske envejskommunikation, kan det være udfordrende at kaste sig ud i den dialogiske form, hvor man pludselig kan befinde sig på dybt vand i en samtale, man ikke ved hvor ender. ”Det er måske noget med at vænne sig til det.

Det var lidt nyt for dem, og det var det også for mig. Det er nogle gange nemmere, når man har det godt rodfæstet, det man går i gang med, og det var stadigvæk lidt fremmed. Så hvis man kender metoden, så tror jeg godt det kan give bedre udkomme” (Ole Jensen, leder i Timring Børneklub).

Tør vi indgå i samtalen?

Det kræver mod af både ledere og børn at indgå i eksistentielle, religiøse samtaler, hvor man ikke har alle svarene. Men når en voksen tør spørge ind, også uden at have parate svar, opstår der rum for refleksion - og der gives plads til snakke om emner, som voksne i andre arenaer af børns hverdags- og fritidsliv ikke tør spørge ind til. Når lederen tør dele af egne livsoplevelser og overvejelser, er de på denne måde rollemodeller for den gode samtale og inviterer til at en dybere relation, hvor ‘small talk’ kan blive til ’deep talk.’ ”Jeg tror, de får lov at se nogle sider af os, som de ikke ved så meget om. Når vi er deres voksne, tror jeg godt de f.eks. kan tænke ”de er nok ikke bange for noget”! Jeg var i hvert fald bare meget ærlig og fortalte, hvad jeg var bange for, og hvad jeg ikke havde mod til. Det tror jeg også er vigtigt, at man som voksen kan gøre over for et barn – altså fortælle at man også godt kan være bange, selvom man bliver ældre. Både det med frygt og mod og tak er nogle vigtige emner for børnene –og nogle vigtige værdier for dem at få med i bagagen”. (Henriette Maagaard, leder i Vildbjerg Teenklub).

Tankestarterne er en del af projektet ’Det med Gud – men hvordan?’, som CUR (Center for Ungdomsstudier) har arbejdet med det seneste år. Projektet viser, at hvis voksne ledere vil være betydningsfulde værdiformidlere, er det i høj grad vigtigt, at man tør være rollemodel og indgå i samtale og dialog om relevante livstemaer.

Det med Gud – men hvordan?

Projektet ’Det med Gud - men hvordan?’ er et metodeudviklingsprojekt, som handler om værdiformidling og kristendomsformidling. CUR, Center for Ungdomsstudier, har fulgt ’Best practice’ i 4 børne- og ungdomsorganisationer (De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne, FDF og KFUM og KFUK) og er nysgerrige på, hvordan værdier og kristendom formidles i værdibårne organisationer. I foråret 2017 har CUR bl.a. fulgt tre forskellige Next practice-opgaver (tankestarter, ledersamtalekort og #gulpåske), som har været til afprøvning blandt 40 forskellige grupper. Projektet er støttet af Y´s Men Region Danmark.

Se evt. mere om projektet på www.cur.nu

"Hvis vi som frivillige ønsker at være betydningsfulde voksne for børn og unge, gælder det om at finde ud af, hvad der er på spil hos den unge. Både hvad der er på spil i troslivet og i livet som barn og ung. CUR projektet giver os et godt eksempel på, hvordan og hvad der sker, når vi skaber rammer, der inddrager børn og unges tanker og holdninger i vores forkyndelse og aktiviteter. Når vi er opmærksomme på at tage udgangspunkt i hvad, der fylder hos unge, tror jeg, at vi bedre kan koble os på deres tanker og bidrage med relevante og betydningsfulde tros- og hverdagsrelaterede indspark ind i deres liv." (Birgitte Laier Bitsch, udvalget for Uddannelse og Udvikling) ”CUR projektet er berigende for KFUM og KFUK, fordi det har fokus på ledere og lederes arbejde med det at tale om ’det med Gud’ med børn og unge. I denne proces er det blevet tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, at vi som frivillige og ledere er bevidste om og helt skarpe på, hvad den grundlæggende intention er med vores foreningsarbejde. Vi skal som ledere og frivillige vide hvorfor og hvad det er vi vil med vores KFUM og KFUK arbejde”. (Brian Jørgensen, KFUM og KFUK´s kristendomsudvalg)

31

Skal du med på Start her

Sam men

Hvornår har du det sjovest?

Alene

me d

andr e

Nej

Men jeg er med i FDF

Er du medlem af KFUM og KFUK?

Ne j

Det går nok. Prisen er blot lidt højere.

Find jævnaldrende venner at fordrive tiden med og håb, at I er gamle nok til KURSUS 19.

Næh

Niksen

J eg ...

Bliv medlem på www.kfum-kfuk.dk/medlem OK

Har du lyst til at få inspiration til dit frivillige arbejde?

ivillig ke fr k i r e

Ja

Det kan du blive.

Læs mere på www.kfum-kfuk. dk/frivillig

Men

Hvad interesserer du dig særligt for?

Ikke rig ti

g noget

j Ne

Kan du li' at gøre rent?

At skabe go

r for børn

de aktivitete

Vil du opleve et fællesskab på tværs?

Ikke synd

Bliv hjemme og gør værelset rent

erlig t

have lidt Jeg vil bare gerne

inspiration

Tro til handling Fedt!

Du er også velkommen, selvom du ikke er frivillig.

Ja

Jeg vil gerne være medlem

Men...

Kræver det ingen forudsætninger?

Ja!

Ja

Er du fyldt 16 år inden den 17. november 2017?

Ja

Kan du lide at møde nye mennesker?

?

Tjaeh...

Un gd om i d skult ag ur en

Fedt!

lege

Eventmageri

Perfekt. Så har vi lige noget for dig.

Jeg kan næ

Ja!

Så prøv KURSUS 17.

Her er plads til alle.

Nye

Du skal på KURSUS 17.

Læs mere og tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/kursus17 KURSUS 17 er KFUM og KFUK i Danmarks største kursus med godt 200 deltagere. Her bliver du klædt på til de udfordringer, du kan møde som frivillig, og du vil opleve et fællesskab på tværs.

sten ikke ve

nte

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Nye ansatte i KFUM og KFUK

Formand for Økumenisk Arbejdsgruppe

Marlene Skov Larsen Konsulent i KFUM og KFUK i Ikast "Jeg er så heldig at være en del af KFUM og KFUK i Ikast. Her arbejder jeg sammen med de frivillige og støtter op om fællesskabet, klubberne og de mange gode tiltag de her. Det helt perfekte job!"

Marlene er 25 år og afløser Anne-Louise Gottenborg.

I foråret blev Carina K. Ørskov valgt som formand for Økomenisk Arbejdsgruppe i KFUM og KFUK. Carina er 28 år, tidligere teenklubleder i Vejle og i dag tilknyttet KFUM og KFUK på Frederiksbjerg. Derudover er hun gymnasielærer og beskriver sig selv som økumenisk opdagelsesrejsende.

Connie Ejskær Braüner Udviklingskonsulent i Distrikt Hærvejen I Distrikt Hærvejen bliver Connies opgaver bl.a. sparring med og udvikling af frivillige, udvikling af tilbud til 16-25-årige, sparring med aktivitetsudvalgene i distriktet, støtte foreningerne i udvikling af aktiviteter til børn og unge samt skabe kontakter på tværs af distriktet. Connie har en bred erfaring som frivillig i KFUM og KFUK og hun glæder sig til at give noget af det videre, som hun selv har fået med sig.

Connie er 27 år, ansat 25 timer om ugen og overtager stillingen efter Viktor Lindholm Jacobsen.

Christian Bloch Hansen Konsulent for uddannelse og udvikling Med base på Landskontoret i Valby skal Christian arbejde særligt med uddannelse og udvikling, understøtte udvalget på området og arbejde med kursus- og foreningsudvikling. Christian er 29 år og er nyuddannet kandidat inden for uddannelsesvidenskab. Han har erhvervs- og frivillighedserfaring fra KFUM-Spejderne, bl.a. med lederuddannelse, miljø og kristendom.

Martin Wobeser IT-medarbejder Martin er nyuddannet cand.it. fra Aalborg Universitet, og har siden 1. august været ansat som IT-medarbejder på Landskontoret. Her løser han store og små opgaver inden for drift og vedligeholdelse af IT-systemer, men implementering af EU's dataforordning og overgang til nye IT-systemer vil også fylde meget.

Camilla Bruhn Praktikant I løbet af sin praktik er Camilla tilknyttet Minglabar Myanmar og derudover vil hun arbejde med strategisk kommunikation i KFUM og KFUK. Camilla er 25 år, bor i Aarhus og er i praktik hos os til udgangen af 2017.

34

"Jeg vil gerne være med til at åbne KFUM og KFUK mere op og skabe og tilskynde relationer og fællesskaber gennem dialog og møder mellem vores medlemmer og de mange danske, såvel som udenlandske, former for kristendom, vi møder i dag. Jeg tror på, at man gennem mødet med andre finder ud af, hvor meget man egentlig har til fælles, samtidig med at det bekræfter én i den retning, man selv har valgt. Dette gælder i hvert fald for mig, da jeg i mine møder med andre trosretninger altid er blevet bekræftet i, at KFUM og KFUK i Danmark er lige netop min organisation."

10-års jubilar i Lemvig Den 1. august 2017 havde Elin Engholm Knudsen 10-års jubilæum som ansat i KFUM og KFUK i Lemvig. Her har hun som Tante Andante gennem et årti udviklet og drevet Tante Andantes Hus, som ligger centralt i Lemvig.

Ny landssekretær for DKG Nina Frøjk Hansen er siden 1. juli ansat som landssekretær for Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, som er tæt knyttet til KFUM og KFUK. For at kunne fokusere sin tid og energi på det nye job medfører det, at Nina har trukket sig fra Hovedbestyrelsen. Hun vil dog fortsat fortsætte sit engagement som formand for KFUM og KFUK i Aarhus Midtby, medlem af Kristendomsudvalget og arrangør af KURSUS 17.

Nina overtager stillingen som landssekretær efter Sarah Lodberg, som har varetaget posten siden november 2013.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

September - november 2017 Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Bedsteforældre- og børnebørnlejr 15.-17. september Under temaet ’Kæmpen og splejsen’ kan børnebørn og bedsteforældre glæde sig til at opleve både trylleri og teater samt en række spændende aktivitetstilbud.

In•Fri – Vest 16. september In∙Fri er et nyt introkursus i KFUM og KFUK, der henvender sig til unge mellem 16 og 26 år.

Denne dag er for hele Midt- og Vestjylland.

Tween Sing: Inspirationsdag 23. september KFUM og KFUK i Holstebro lægger lokaler til en dag i Tween Sings tegn. Der vil være masser af inspiration og aktiviteter, der kan bruges hjemme i foreningerne.

Forbønsgudstjeneste 6. oktober Sammen med Møllevangskirken i Aarhus inviterer vi til forbønsgudstjeneste for fred og retfærdighed i Palæstina.

In•Fri – Østjylland 7. oktober In∙Fri er et nyt introkursus i KFUM og KFUK, der henvender sig til unge mellem 16 og 26 år.

Denne dag er for Østjylland.

mod det økumeniske broderfællesskab i Taizé i efterårsferien. For 18-30-årige.

Globetrotter: Destination Unknown 14.-21. oktober Destination Unknown er en udfordring til alle mellem 16 og 19 år om at rejse ud i det ukendte. Vi tager dem med på eventyr i Europa, hvor de bl.a. vil blive klogere på YMCA og YWCA.

Superdøgn 28.-29. oktober Weekend for 17-30-årige. Oplev fællesskab, sjove aktiviteter, tankevækkende foredrag og lækker mad et døgn i oktober, hvor du lærer nye mennesker at kende.

Bedsteforældre- og børnebørnlejr 14.-17. oktober Lejren blev hurtigt fuldt booket, og der venter deltagerne tre magiske dage, når årets efterårslejr for bedsteforældre og børnebørn på Tommerup Efterskole finder sted.

Rejse til Taizé 14.-21. oktober Deltagerne kan se frem til ro, spiritualitet og eftertanke i Sydfrankrig, når vi sætter kursen

Tilmeldingsfrist den 30. september. www.kfum-kfuk.dk/taize17

Tilmeldingsfrist den 14. oktober. www.kfum-kfuk.dk/super17 KURSUS 17 17.-19. november Vores største kursusweekend for alle over 16 år. Vælg mellem en række forskellige moduler, mød andre KFUM og KFUK'ere og bliv inspireret til dit frivillige arbejde. Årets tema: Fællesskab på tværs.

Tilmeldingsfrist den 23. oktober www.kfum-kfuk.dk/kursus17

Vi beder for fred og retfærdighed i Palæstina I år er det 50 år siden, Israel besatte Vestbredden og Gaza.

Generationer af palæstinensere og israelere kender ikke til andet end militær besættelse. Det er tragisk, at denne konflikt bliver ved med at afføde så meget vold og fjendtlighed, og det kalder på handling.

Derfor markerer KFUM og KFUK i Danmark de 50 års besættelse sammen med Møllevangskirken i Aarhus ved at holde en forbønsgudstjeneste for fred og retfærdighed den 6. oktober.

Gudstjenesten er åben for alle, og vi håber især, at repræsentanter fra både jødiske og palæstinensiske foreninger og trossamfund vil tage imod invitationen og deltage i denne markering af håb om fred og retfærdighed. www.kfum-kfuk.dk/forboen50

Dine medlemstilbud hos DUF KFUM og KFUK er med i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Det betyder, at du som medlem af KFUM og KFUK også har medlemsfordele hos DUF, der løbende afholder arrangementer inden for bl.a. internationalt arbejde, konflikthåndtering, kommunikation og partnerskaber.

Hold dig orienteret på www.duf.dk/arrangementer

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

35

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

De te ro p til os !

SMP ID-nr. 46678