Markant nr. 4, 2017

Tema:

2245-2346

Kontrol vs. tillid Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

10

værdier er udvalgt, som de mest centrale i Danmark. Her er tillid en af dem.

#4 NOV 2017

Mød redaktionen

Er du kontrolfre ak

?

Markant nr. 4 Årgang 7 · november 2017 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com

I ordbogen står der, at en kontrolfreak er ”person som har et stort behov for at have alting under kontrol”. Så derfor vil jeg svare nej. I hverdagen kan jeg egentlig godt lide at vide, hvad der skal ske og hvornår – men hvis man altid havde kontrol over alt, tror jeg heller ikke livet ville være meget ved.

Jeg synes i hvert fald nogle gange, at det er, når man gør noget helt spontant, at livet rigtig kan give sommerfugle i maven.

På nogle områder er jeg helt sikkert, og derfor har jeg brug for andre gange bare at give slip.

Den balancegang kommer meget tydeligt til udtryk, når jeg rejser. I pakkefasen skriver jeg detaljerede lister og tjekker vejrudsigter for at sikre, at jeg har det rigtige med i kufferten. Når jeg så er fremme, kan jeg bedst lide at planlægge så lidt som muligt og i stedet se, hvor benene og humøret tager mig hen.

Ordet ‘kontrolfreak’ lyder umiddelbart negativt, men faktisk burde jeg nok bevæge mig mere i den retning. Jeg kan nemlig godt lide, når der er styr på tingene og klare rammer. Desværre er også jeg typen, der har det med at udskyde opgaver til sidste øjeblik og dermed ofte også mister kontrollen i sidste ende. Mit nytårsfortsæt må derfor være at blive lidt mere en kontrolfreak.

Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline Teamet for næste Markant er Farver. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk senest den 10. januar.

Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Martin Hove KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk

Camilla Bøgelund

camilla.boegelund@hotmail.com

Martin Hove hove0407@gmail.com

Det korte svar er nej. Jeg tager normalvis tingene ret afslappet.

Det plejer jo at gå fint, så hvorfor spilde tid på at kontrollere det?

Men går tingene alligevel ikke som det skal, forsøger jeg at yde så meget kontrol som muligt for at styre tingene tilbage på rette kurs.

Man kan sige, at hvis jeg absolut er nødsaget til det, så kan jeg godt være lidt af en kontrolfreak. Men jeg har det klart bedst med at lade tilliden være styrende.

I en tid hvor vi skal have mere styr på vores liv end nogensinde, tror jeg, vi er mange, der er en lille smule kontrolfreaks. Personligt kan jeg i hvert tilfælde ikke skjule, at jeg kan gode kan lide, når mit tøj hænger i farveorden, at der ikke er hår, der stritter, og at kommaerne er sat rigtigt i mine Facebook-beskeder. Men i takt med at jeg bliver ældre, bliver jeg også bedre til at kontrollere kontrolmonsteret.

Både og. Jeg kan godt lide at tro, at jeg har kontrol over tingene, men jeg tror tit, at jeg søger det, der er udenfor min kontrol. Jeg synes, det er enormt spændende, når man tør kaste sig ud på dybt vand og så bare stole på, at udfaldet vil ende godt – hvad enten det så bliver.

Det kan man få sig nogle hårde knubs af, men det er som regel også der, at de sjoveste historier stammer fra.

Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

331-009

2

Markant søger løbende frivillige til redaktionen. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant_frivillig

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Hele Danmarks Familieklub begynder i Syddanmark

I begyndelsen af året kunne vi fortælle om KFUM’s Sociale Arbejde, der har modtaget 39,5 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et projekt, der bl.a. har som mål at etablere 175 familieklubber. ‘Hele Danmarks Familieklub’ hedder projektet, og vi er nu trådt ind i samarbejdet sammen med FDF og KFUM-Spejderne.

Fokus i klubberne er, at familier med forskellige baggrunde mødes for at danne stærke og sunde fællesskaber. En familieklub i dette projekt består af 5-6 familier, som på forskellig vis bærer sårbarhed med sig, og 2-3 mere ressourcestærke familier. Sammen med frivillige skal familierne mødes for at spise og lave aktiviteter sammen et par gange om måneden. Målet er, at familierne møder hinanden og i fællesskab får øje for de udfordringer og styrker, familierne hver især bringer med sig.

Vi ved, at hver enkelt familie kan gøre en forskel. Og at vi sammen kan gøre en endnu større. Hvis vi bruger lidt tid sammen med andre familier, får vi alle mere mod på livet, flere smil og et stærkere sammenhold. Vi får tid med mening.

Projektet vil i første omgang blive udbredt i Syddanmark, hvor de første familieklubber skal være i gang til marts næste år.

Hvis du og din forening synes konceptet lyder spændende, så læs mere på hjemmesiden: www.kfum-kfuk.dk/heledanmarksfamilieklub

Til Nordisk Netværk med YWCA Den 15.-17. september var der Nordisk Netværk i Helsinki, hvor KFUM og KFUK havde to danske repræsentanter med. I alt var ni kvinder samlet fra Danmark, Sverige, Norge og Finland til en fælles diskussion om emnet: Hvad betyder medlemskabet af YWCA for vores organisationer?

Udover gode snakke blev weekenden brugt til at skabe et tættere nordisk samarbejde, som kan bruges fremover til sparring, idéudveksling og ikke mindst i forbindelse med det internationale YWCA, hvor vi får en stærkere stemme, hvis vi er samlet.

Fælles forberedelser er allerede begyndt til YWCA’s World Assembly, som afholdes i Sydafrika i 2019.

Læs mere på hjemmesiden: www.kfum-kfuk.dk/ywca_helsinki De danske repræsentanter i Helsinki, Sofie Vindum og Stine Johanne Adelskov.

3

Noter

Vores næste internationale projekt

På sporet af Ten Sing i Norge 19-årige Emil Juul Harregaard er rejst fra Stoholm til KFUK-KFUM i Norges højskole for at være hjælpelærer på deres faglinje om Ten Sing, som er den første Ten Sing-lederuddanelse i Norge.

En del af højskoleopholdet er en studietur, hvor de rejser med Den transsibiriske Jernbane hele vejen fra Moskva til Beijing, hvorefter turen fortsætter til Sri Lanka.

Følg Emils rejse på bloggen: www.kfum-kfum-dk/tensing_sporet

Hovedbestyrelsen vedtog i september en indstilling fra Udvalget for Globale Fællesskaber angående KFUM og KFUK’s næste internationale projekt. Det lanceres, når ‘Minglabar Myanmar - Fundament for Forandring’ afsluttes ved Landsmødet 2018. Projektet vil denne gang være et samarbejde med hele to YMCA-partnere, nemlig Cameroun og Sydafrika, som vi begge har haft et partnerskab med siden 2015.

“Det er to organisationer, som vi kender godt og har gode erfaringer med. Vi kan se, at vi kan bidrage med noget til dem - og de kan bidrage med noget til os. Derudover er kristendommen et aktiv i alle tre organisationer på forskellige måder. Vi er på forskellige stadier i forhold til organisation, medlemmer, frivillighed og aktiviteter, men vi ser forskelligheden som en styrke, der kan inspirere og udvikle gensidigt, da der samtidigt er et overlap i visioner og aktiviteter i de tre organisationer.”

– Fra indstillingen fra Udvalget for Globale Fællesskaber

Fra indstillingen fra Udvalget for Globale Fællesskaber Kernen i projektet er Subject to Citizen-metoden og uddannelse af børn, unge og frivillige. Med Subject to Citizen åbnes der op for de unges potentiale. De får værktøjer til at bevæge sig fra at være subjekter med begrænsede rettigheder og indflydelse på egen situation til at være aktive borgere, der tager ansvar og medvirker til at skabe en positiv forandring i samfundet.

4

“Når vi rejser i Rusland, skal vi besøge Ten Sing-grupper.

Nogle grupper er allerede etableret, mens de andre steder har et ønske om at starte med Ten Sing. Vi har de seneste uger forberedt seminarer, som skal inspirere og motivere,” skriver Emil på bloggen.

Noter

MINDEORD: Evan Johansen Indsendt af Knud Erik Jørgensen, medlem af og tidligere formand for KFUM og KFUK i Herning

Evan var også meget optaget af avisformidling, Lokalradio Herning og kommunikation i det hele taget. Mange interviews var han med til at formidle, ja, han brændte for at udbrede kendskabet til det lokale KFUM og KFUK – og for at udbrede det kristne budskab til unge. Evan var med til at skabe Herning Spillet, som gav penge til det lokale arbejde, og han var med til at skabe klubber i Østbyen, hvor han samlede unge. Han havde mange idéer til arbejdet; hele rygsækken, som han altid havde med, var fyldt med gode idéer.

Foto: Peter Lundberg

Evan Johansen er død i en alt for tidlig alder. Han blev 65 år. Jeg har lært Evan at kende som sekretær i KFUM og KFUK i Herning fra 1983 og til 1987. Evan var dybt engageret i KFUM og KFUK og var en ildsjæl i arbejdet.

Evan var af natur engageret og ydmyg over for arbejdet og gik til opgaverne med stor interesse. Han var altid i godt humør, havde en hjertelig latter og udstrålede livsglæde, så alle blev revet med i det frivillige arbejde. Det frivillige arbejde var han optaget af og brugte al sin tid på at få andre med i det.

Tankerne går til de efterladte, Evans hustru Eva samt børn, svigerbørn og børnebørn. Ære være Evans minde.

Evan Johansen var ansat i KFUM og KFUK fra 1974-1992 med skiftende opgaver, heriblandt som distriktssekretær i Vejle Amt samt foreningssekretær for KFUM og KFUK i Herning. Siden var han generalsekretær for KFUMs Idrætsforbund i en periode, hvor han også blev kåret som Årets Frivillige i 2015. Evan var redaktionsmedlem for HorYsont (nu Markant) fra 2006-2010 og med i PR-gruppen ved en række Børnefestivaler frem til 2012. Ved sin død sad han bl.a. som medlem af menighedsrådet i Them Sogn og var præsident for Brædstrup Y’s Men’s Club.

5

INTRO

Tillid giver en følelse af fællesskab Vores hverdag er fyldt med eksempler på kontrol og tillid. Der er billetkontrol i toget, fartkontrol på vejene, grænsekontrol, videoovervågning foran butikker, private forsikringer, og meget mere. Heldigvis er der også masser af eksempler på tillid. Vi kan eksempelvis om sommeren møde vejboder, hvor der forventes, at man betaler for det, man tager. Vi har ubemandede biblioteker, hvor brugere selv registrerer deres lån. Desuden har vi en velfærdsstat, som er et af de mindst korrupte lande, da vi i høj grad stoler på systemet. Vi forventer, at alle betaler den skat de er berettiget til - og samtidig at skatten går til offentlige ydelser og institutioner.

Hvis vi udviser tillid til andre, kan vi også nemmere blive mødt med tillid. Men hvad sker der, når vi møder andre, der ikke udviser samme tillid. Og er kontrol egentlig en dårlig ting? Vi har prøvet at brede emnet ud for jer i dette magasin, så du kan blive lidt klogere på kontrol og tillid. Du kan blandt andet læse om den massive mistillid, der kan findes i Palæstina, eller om hvordan klubber oplever tillid under kontrollerede rammer.

God læselyst På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

6

Indholdsfortegnelse Er du kontrolfreak eller tillidshelt?.........................................side 8 Er klubberne styret af kontrol? ........................................... side 10 En mur af mistillid................................................................. side 14 Guiden: .. til hverdagstillid .................................................. side 17 Andagten: Kan man kontrollere sin tro? ............................ side 21 Ekspertpanelet .................................................................... side 22 Kursus 17.............................................................................. side 24 Debatten: Bevidst naivitet................................................... side 25 Kontrol og tillid i billeder...................................................... side 26 SjÌlesorg – sorg i sjÌlen.................................................... side 30

7

TEST DIG SELV: Som danskere er vi vokset op i et samfund, hvor tillid er en grundlæggende værdi, og vi dagligt bliver udsat for situationer, hvor vi bliver testet på, hvor tillidsfulde vi er. Tag testen nedenfor for at finde ud af, om du udviser tillid eller griber til kontrol i hverdagssituationer.

f l o r t on k u d Er e h s d li l i t r e ell

Sådan gør du: Sæt kryds ud for det svar, der passer bedst på dig. Når du har svaret på alle spørgsmålene, tæller du sammen, hvilket svar du har valgt flest gange. Læs nedenfor, hvad det siger om dig.

Du har mistanke om, at nabodrengen stjæler æbler fra dit æbletræ. Men hans forældre siger, at det ikke er ham. Hvad gør du ved det? a. Du gør ikke noget. Hvis forældrene siger, han ikke har gjort det, har han ikke har gjort det. b. Konfronterer nabodrengen med din mistanke og stoler på, at hans svar er sandt c. Sætter et diskret videokamera op, så du kan tage ham på fersk gerning

Ryggen driller lidt. Du har egentlig travlt, men måske du burde besøge lægen og få det tjekket. Hvad gør du? a. Ser tiden an. Det går nok over af sig selv b. Tjekker symptomerne på nettet for at vurdere, hvor bekymret du skal være c. Ringer til lægen med det samme og insisterer på at få en tid samme dag

Du har købt en dyr togbillet, men der kommer ikke en eneste konduktør og tjekker på hele turen. Hvordan har du det med det?

b. Du så helst, at alle i toget fik tjekket deres billetter. Det er uretfærdigt, hvis du har betalt for turen, men andre ikke har. c. Tager sagen i egen hånd. Du går op til togføreren og beder ham om øjeblikkeligt at tjekke billetter på alle passagerer i din togkupé.

Vejrudsigten siger fuld sol hele dagen i morgen, hvor du skal på udflugt med arbejdet. Stoler du på vejrudsigten, eller pakker du til dårligere vejr? a. Når vejrudsigten siger sol, forventer du sol.

Du hopper i en soltop og shorts b. Du ved af erfaring, at man ikke altid kan stole på vejrudsigten. Derfor har du altid en paraply i tasken. c. Pakker til ALT slags vejr i din rullende kuffert, som du har med dig overalt med minimum paraply, solcreme, flyverdragt, badebukser, vinterstøvler, klipklapper osv, osv.

a. Det er vores fælles pligt som borgere at betale for vores offentlige transport. Jeg stoler på, at alle betaler hver gang, ligesom jeg selv gør.

8

Disclaimer: På Markant tror vi ikke rigtigt på personlighedstests, men vi synes alligevel, de er sjove!

fr e a k el t ?

Din ven spørger, om han må låne din Facebook til at tjekke en sød pige eller fyr, du er venner med. Hvad gør du? a. Siger ja og logger ind på din Facebook-profil, hvorefter du går ud i køkkenet og laver en kop kaffe til dig og din ven. b. Det må han gerne, men du sidder ved siden af for at være sikker på, at han ikke tjekker dine personlige beskeder. c. Ikke tale om! Det er din PERSONLIGE profil.

Hvad nu hvis nogen skrev til dig, mens din ven sad og kiggede? Han må selv tilføje vedkommende på Facebook.

Det er fredag aften, og du er i byen.

En fremmed spørger, om hun må låne din telefon til at ringe til en taxa, fordi hun har mistet sin egen.

Giver du hende lov? a. Selvfølgelig. Du var alligevel på vej i baren, så hun kan ringe, mens du køber din øl. b. Du tjekker vedkommende ud. Hun virker reel, så du siger ja, men bliver stående ved siden af, mens hun foretager sit opkald. c. Svaret er nej. Du fortæller hende, at der findes en mønttelefon ti gader herfra. Hvis hun vil ringe til en taxa, kan hun bruge den.

Du skal ikke have stjålet din telefon af en fremmed.

En studiekammerat spørger, om han må se din opgave som inspiration til sin egen besvarelse. Hvad tænker du om det? a. Selvfølgelig må han/hun det! Vi bliver alle dygtigere af at lade os inspirere af hinanden, og du ved, at din kammerat aldrig ville lade sin egen opgave afsmitte af din. b. Du overvejer det et stykke tid og ender med at sige ja på den betingelse, at din kammerat ikke skriver af. c. Du finder en undskyldning for at sige nej, fordi du er rimelig sikker på, at din kammerat har tænkte sig at skrive af.

Du er på udkig efter en Webergrill, da du ser, at din lokale isenkræmmer reklamerer med at have den billigste på markedet. Tror du på, det virkelig er den billigste og køber den? a. Du kan slet ikke fatte dit held! Du går ind i butikken og svinger pengene på disken med det samme. b. Før du køber du den, sikrer du dig, at du har mulighed for at bytte grillen indenfor 14 dage, hvis du finder den billigere et andet sted. c. Ikke før du har brugt minimum 4 timer på at researche på nettet for at finde ud af, om den nu også virkelig ER den billigste OG har spurgt isenkræmmeren om dokumentation.

Du skal køre fra Aarhus til Odense for at komme til en vigtig jobsamtale. Du spørger en ven, hvor lang tid turen tager. Han svarer 1 time. Tror du på ham? a. Ja da. Du ved, din vens information er mere troværdig end Google Maps og Krak.dk til sammen. b. Det er altså ret vigtigt, at du er der til tiden, så du googler det for en sikkerheds skyld og finder hurtigt ud af, at det rigtige svar er 1,5 time. c. Du ville aldrig lade så vigtig en begivenhed afhænge af en anden person, så du dobbeltdobbelt-dobbelttjekker på alle kort apps du kan komme i tanke om, udregner medianen af alle svarene og går efter den.

Din bankrådgiver rækker dig de papirer, du skal underskrive, for at optage dit lån i banken. Hvor grundigt læser du dem? a. Bankrådgiverens søde og tillidsfulde smil er garanti nok for dig, så du underskriver med det samme b. Skimmer papirerne for at være sikker på, at du ikke skal betale tårnhøje renter, bankrådgiveren ikke har informeret dig om. Det gør der heldigvis ikke, så du underskriver, inden du forlader banken c. Beder om at papirerne med hjem, så du kan bede din roomie, der er jurastuderende, om at læse papirerne igennem med dig, inden du underskrive

Tjek dine resultater Flest… a. Du har fuld tillid til verden og mennesker omkring dig. Det vil højest sandsynligt være godt for dig at tage lidt mere kontrol. Har vi for lidt kontrol over vores liv, kan vi risikere at alting skrider og sejler for os. For lidt kontrol kan også give stress, fordi det stresser at mangle struktur. b. Du har fundet en god balance mellem kontrol og tillid. Traditionelt er balance og tillid blevet set som hinandens modsætninger, men i virkeligheden går hensigtsmæssig tillid og kontrol hånd i hånd. Det er du beviset på! c. Vi er højest sandsynligt ikke de første, der kalder dig kontrolfreak! Du skaber rigtig meget struktur i dit liv. Hvis du blev mere bevidst om dit behov for kontrol, ville du måske opdage, at mange af de ting du kontrollerer, sker helt af sig selv. På nogle områder kunne du have godt af at slippe kontrollen.

Vil du læse mere om FN’s 17 verdensmål og baggrunden for dem – så kig på www.verdensmaalene.dk

9

Er klubberne styret af kontrol?

Det kan allerede nu afsløres, at tilliden i Club One er i top. ”Klubben er fyldt med kontrol,” er ikke en sætning, der bliver sagt om denne klub. Men betyder det, at kontrol slet ikke finder sted? Det er netop, hvad mandagens klubaften skal kaste lys over.

Af Arne Hørlück Høeg

10

Club One er beliggende i Silkeborg og er for unge fra 6. til 9. klasse.

Mørket har lagt sig denne gråfyldte oktoberdag. Silkeborgsøen reflekterer byens lys, mens aftentrafikken langsomt stilner af. Lidt væk fra søen hengemt i et parcelhuskvarter ligger klubhuset. Bag en større bygning i en godt belyst kælder. Klubben er rummelig med bløde sofaer, bordfodbold- og bordtennisborde.

”Vi har nogle uskrevne regler, som vi lidt ubevidst kontrollerer.

For eksempel at man snakker ordenligt til hinanden og med hinanden, inviterer hinanden med ind i det man laver og er stille til andagterne.”

Klublederen Orla er i færd med at bage boller.

Duften af nybagte boller spreder sig hurtigt og overdøver den velkendte duft af ”klub”.

Seks unge mennesker er mødt op til aftenens debat. For at få dem sporet ind på emnet, starter vi ud med forskellige tillidslege. Vi sætter os derefter ned og tager hul på snakken.

Der er sat fyrfadslys på bordet, som glimter stemningsfuldt. På min venstre side sidder de unge mennesker i hjørnesofaen. Over for dem sidder lederne. Der er lagt i kakkelovnen til en kontrastfyldt debat. Kontrol versus tillid. De unge over for lederne.

Kontrol der skaber ramme for fællesskab Når man spørger lederne er det ikke kontrol, der præger fællesskabet. Klubbens formål er først og fremmest at skabe fællesskab og rum. ”Der skal være plads til alle, og man skal ikke konkurrere med nogen,” fortæller Lars, der har været leder i klubben i et par år.

Linette er enig og uddyber, ”Noget af det, jeg synes, der er bedst ved klubben, er, at vi kan

så mange forskellige ting. Vi kan både lege, være ude og være inde, vi kan snakke og have forkyndelse.”

Der synes ikke at være store spændinger mellem kontrol og tillid. Men kan det virkelig gå til, at klubben slet ikke fører nogen form for kontrol. Man kan spørge, hvad lederne i så fald skal bruges til?

Linette indrømmer, at der nok er nogen form for kontrol. ”Vi har nogle uskrevne regler, som vi lidt ubevidst kontrollerer. For eksempel at man snakker ordenligt til hinanden og med hinanden, inviterer hinanden med ind i det man laver og er stille til andagterne. Helt basale ting, så alle synes, her er rart at være.”

Kontrollen i klubben er ifølge lederne meget begrænset og bliver brugt til at skabe gode rammer for fællesskabet.

Hvad synes de unge om kontrol?

Når de unge bliver spurgt, om der er meget kontrol i klubben, er svaret også et entydigt nej.

Men så lidt alligevel. ”Det er jo lederne, der bestemmer, hvad vi skal lave,” siger Elisabeth. ”Men vi får jo også lov til at komme med ideer til, hvad vi skal lave,” tilføjer Louise.

Efter en lille tænkepause lyser Camilla op. Hun har nemlig fundet et eksempel på, hvornår der føres kontrol. ”Vi fører kontrol, når vi spiller bordtennis, fordi vi holder øje med, at folk ikke snyder.”

Det er altså begrænset, hvor meget der kontrolleres i klubben. Når de unge kommer med eksempler på kontrol, er det oftest kontrol som venlige irettesættelser for at skabe et godt fælleskab.

Der er dyb koncentration hos de unge. Kontrol og tillid er to abstrakte begreber, og man kan

mærke, at der virkelig bliver tænkt, så det knager. Drengene er begyndt at vågne op i hjørnet, og når der spørges ind til, om de synes kontrol er nødvendigt i et fællesskab, siger Nikolaj; ”Der behøver ikke altid være kontrol for, at der er et godt fælleskab. Men det er ikke ensbetydende med, at der slet ikke behøver at være kontrol.”

Kontrol kan ifølge drengene godt være en god ting af og til. Camilla tilføjer; ”Nogen gange kan kontrol være godt. For eksempel i skolen hvis der er nogen, der bedst kan lide at fjolle rundt, så er det også dejligt, når læren kommer. Men hernede i vores klub behøver man ikke kontrollere så meget.”

Det bedste fra begge Debatten lander på, at både tillid og kontrol er vigtigt i et fællesskab, men det er særligt tilliden, der lægges vægt på. Club One har et fællesskab, hvor der er højt til loftet, og alle kan være med. Det er netop det gode fællesskab, der er i fokus. Både hos ledere og unge.

Selvom begge parter er enige om, at tilliden er klart dominerende i klubben, er de også enige om, at kontrol kan være med til at skabe det gode fællesskab, som der er i Club One. Den kontrastfyldte debat som der i starten blev lagt op til, var der ikke megen af, men både voksne og unge fik vendt blikket mod de to centrale begreber, tillid og kontrol, og fik sat dem ind i klubbens egen sammenhæng.

Der sker en glidende overgang fra debatten til en omgang rundt-om-bordet i bordtennis, som der tages del i med stort engagement. Efter en halvtimes tid kommer duften tilbage.

Orlas nybagte boller serveres med pålægschokolade og saftevand. De unge samler sig igen rundt om bordet, og det er nu tid til at runde aftenen af med andagt. Efter andagten afsluttes klubaftenen med den Keltiske pilgrimssang ”Må din vej gå dig i møde”, som slutter med sætningen; ”Indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig – i sin hånd”

Børn og voksne diskuterer to og to, hvornår de oplever kontrol og tillid i deres hverdag.

11

På vej til Jerusalem igennem et checkpoint. Kun palæstinensernes id tjekkes.

Og kun dem med blåt id-kort kan få lov at passere.

En mur af mistillid Af Theresa Kvist, deltager på Journey for Justice 2017 i Israel og Palæstina

12

Besvarelserne er af Morten Stubkjær, medlem af arbejdsgruppen ‘YMCA's Resource Group on Environment’ (RGE)

På en gåtur i Betlehem den første dag på sommerens Journey for Justice mødes vi af den ti meter høje mur, der løber igennem byen. Sikkerhedsmuren, som Israel kalder den, apartheidmuren, som palæstinenserne kalder den eller adskillelsesmuren, hvis man vil gøre et forsøg på at omtale den neutralt, er placeret langt inde på palæstinensisk jord.

Muren har delt byen i to og adskilt folk fra deres familier og oliventræsmarker, og dermed fjernet eksistensgrundlaget for mange landmænd. Muren, der slanger sig gennem Betlehems gader, er det fysiske og meget synlige tegn på, hvordan Israels militære og politiske kontrol anvendes som magtmiddel. En kontrol Israel selv påstår er med til at beskytte deres befolkning mod det, de omtaler som ’palæstinensisk terrorisme’.

Muren er derudover et skræmmende og tydeligt symbol på den besættelse, det palæstinensiske folk har levet under i over et halvt århundrede.

Manglende rettigheder og en mur af bureaukrati Udover de mange urimelige konsekvenser muren har for palæstinensernes hverdagsliv, er den næsten alvorligste konsekvens, at israelere og palæstinensere i endnu mindre grad end før møder hinanden ansigt til ansigt. En naturlig konsekvens af, at de ikke møder hinanden, er, at tilliden til hinanden falder. En tillid der i forvejen ikke var meget af. Det manglende kendskab til hinanden er kombineret med fordrejede fortællinger om modparten. I tillæg til murens fysiske manifestation er også den bureaukratiske og juridiske kontrol markant, og den påvirker både palæstinensere og israelere. Palæstinensere på Vestbredden med et grønt id-kort har ikke mulighed for at besøge deres hovedstad, Jerusalem, eller bevæge sig rundt i Israel. De har grønt id-kort udelukkende, fordi de bor på Vestbredden, modsat de palæstinensere der bor i Jerusalem, som har blåt id-kort. De skal derfor søge om tilladelse, hvilket er en besværlig og langsommelig proces ofte uden nogen

nytte. Derudover bliver man som besøgende, så snart man krydser grænsen til Vestbredden, mødt med store røde skilte, der fortæller, at det for israelske borgere er livsfarligt og ulovligt ifølge israelsk lovgivning at befinde sig på de palæstinensiske områder. Så for begge parter ulovliggøres ansigt-til-ansigt-relationerne.

Grænseoverskridende privatlivskrænkelser, overvågning, natlige chikaneringer og begrænset bevægelsesfrihed er normale hverdagsoplevelser for de palæstinensiske unge, vi mødte i sommers. Krænkelser jeg som borger i et land, der scorer højest på ’social tillid-barometeret’, har utrolig svært ved at fatte og acceptere som virkelighed. På vores endagstur til Jerusalem måtte vi undvære de palæstinensiske deltageres selskab, da de alle har grønne id-kort og dermed er nægtet adgang til deres egen hovedstad, som ligger blot 10 km fra deres hjemby.

Mange af dem har aldrig besøgt byen, da de gang på gang er blevet nægtet at få udstedt den tilladelse, det kræver.

Sikkerhedsfortællingen ”Det er en sikkerhedsforanstaltning for borgernes skyld.” Lignende argumentation er blevet og bliver anvendt af mange regeringer og stater til at legitimere kontrollen med borgerne, når ydre (eller indre) fjender truer, og det er netop hvad den israelske regering benytter, når den forsøge at kontrollere og skræmme. Diskursen om at ’fjenden er efter os’ spredes til samfundets mindste afkroge, indtil det er en fortælling, som alle tror på. Frygten for terror vejer højere end tilliden til medborgeren.

”I feel more hope when I talk to you guys and when you understand our situation. And especially if you go home and tell about it in your country, then I feel that we as a people are not totally lost and alone.”

INFO OM JOURNEY FOR JUSTICE • Er YMCA/YWCA’s 14 dages solidaritetsrejse på Vestbredden og i Israel for unge mellem 18-30 år.

• Ca. 30 unge fra hele Europa og Palæstina er samlet.

• Med besøg hos YMCA/YWCA og andre organisationer, der kæmper for palæstinensernes rettigheder og for at stoppe den israelske besættelse og besøg hos lokale palæstinensere, der kæmper imod besættelsen.

Frokost i skyggen: En del af gruppen af deltagerne på Journey for Justice 2017. Mange afarter af europæere og palæstinensiske unge på fælles dannelsesrejse 13

“Udover de mange urimelige konsekvenser muren har for palæstinensernes hverdagsliv, er den næsten alvorligste konsekvens, at israelere og palæstinensere i endnu mindre grad end før møder hinanden ansigt til ansigt.”

Den anvendte strategi hedder altså ’kontrol’ fremfor ’tillid’. Frygten for forfølgelse og udryddelse er en reel virkelighed for mange Israelere, uanset hvor faktuel usand den måtte være.

Den er så meget til stede, at den styrer stort set alle handlinger Israel udfører. Selvom de jødiske israelere er førsterangsborgere - dem der beskyttes af kontrollen - er de samtidig også ofre i og for kontrolregimet. De er fanget i en fortælling om sikkerhed, der avler frygt gennem medier, skolegang og lokalsamfund, og det

sker fra generation til generation. Kontrollen er udadtil med til at beskytte dem, men samtidig med til at udelukke og nægte dem faktuel viden om deres naboer på Vestbredden og i Gaza. Det frarøver dem en dybere forståelse af den ulige konflikt og besættelse, de selv er en del af.

Hvad sker der med mennesker, der gang på gang oplever at blive kontrolleret i selv de mindste bevægelser? De opbygger vrede og mistillid, der er ødelæggende for kampen for forsoning

Gåtur langs muren i Betlehem. Et lærred for håbefulde budskaber og gadekunst!

og fred. Heldigvis møder vi hos de lokale palæstinensere også en bagvedliggende ukuelighed og vilje til at kæmpe for rettigheder og en lysere fremtid uden israelsk besættelse. Især hvis der er opbakning fra omverdenen. Som deltageren Fulla, der er palæstinenser og bor på Vestbredden, udtrykker: ”I feel more hope when I talk to you guys and when you understand our situation. And especially if you go home and tell about it in your country, then I feel that we as a people are not totally lost and alone.”

Det røde skilt på Vestbredden, der fortæller, at det er livsfarligt for israelere at befinde sig i området.

På næste side kan du se et vendespil med de ti værdier, som befolkningen synes, er de vigtigste for fremtidens samfund. Klip brikkerne ud, og se om du kan få dem til at passe sammen i tekst og billede.

Danmarkskanonen handler om de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund. Indsamlingen til Danmarkskanonen blev sat i gang af fhv. kulturminister Bertel Haarder i juni 2016.

Hen over sommeren og efteråret blev der afholdt flere debatarrangementer rundt omkring i landet. Danske værdier og traditioner blev sat til diskussion, og det hele mundede ud i 2425 forslag på www.danmarkskanon.dk Forslagene kom fra mange forskellige forslagsgivere - privatpersoner, skoleklasser, politikere, organisationer osv. Seks faglige kuratorer sorterede alle forslagene i 20 overordnede samfundsværdier, som blev sat til afstemning i midten af november. Ud fra de 20 blev der valgt de ti værdier, som befolkningen synes, er de vigtigste for fremtidens samfund.

14

16

Redigeret af Camilla Bøgelund

M AR K A NTS GUIDE TIL

Hverdagstillid

17

markant guide

TEMAAFTEN: markant

guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Skal vi stole blindt på hinanden eller styre hinanden?

Aftenens forløb 1. Forslag til sang: ”Troen er ikke en klippe” 2. Se youtube-klip og/eller kortfilm 3. Lav en eller flere af øvelserne/legene med kontrol og tillid 4. Hør/syng ”Levende Hænder” med Anne Linnet

1. Guide til aftenens forløb Mit forslag er at starte med at synge sammen. Du kan evt. knytte et par ord til sangen – f.eks. din opfattelse af begrebet tillid i sangen.

3. Øvelser/lege med kontrol og tillid Nu skal deltagerne prøve kontrol og tillid på deres egen krop. Vælg en eller flere af aktiviteterne i guiden på modsatte side.

2. Se YouTube-klip Få deltagernes tanker omkring kontrol og tillid i gang.

En reklamefilm fra Tryg kan måske sætte nogle tanker og en snak i gang. Søg på youtube: ”Giv din tryghed videre togstationen”.

Artiklen ’Det handler om at være utryg’ fra Information kan måske også give noget inspiration.

4. Hør/syng ”Levende Hænder” med Anne Linnet Slut af med at høre/synge Anne Linnets ”Levende Hænder”. Sangen giver associationer til vores tillid til, at Gud passer på os – også når vi skal dø, eller når nogen, vi elsker, er døende. Snak gerne med deltagerne om sangen – og evt. om de har tillid til Gud og hvorfor/ hvorfor ikke.

18

Ledertip

markant guide

markant guide

markant guide

Tør du give slip?

Eller tage kontrollen?

Dødbold/battle med blind hjælper Sæt deltagerne sammen to og to.

Den ene får bind for øjnene, og den anden skal guide ved at råbe ”gå til højre”, ”venstre”, osv. Sæt de ’blinde’ ind i en firkant af kegler – hjælperne må kun gå udenfor firkanten. Nu skal de blinde skyde hinanden med aviskugler med gaffa omkring. Når man bliver ramt, er man død. Vinderen har måske både haft mest kontrol (over ’boldene’) og/eller mest tillid (til sin makker)?

Blind tillid Lad deltagerne skiftes til at stå på kanten af et bord. Resten af gruppen står bagved – klar til at gribe. Deltageren på bordet skal nu lade sig falde bagover med lukkede øjne. Lav KUN denne øvelse, hvis der er nok til at gribe (og du føler dig sikker på, at de andre deltagere kan gribe).

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Hvem har kontrollen – leg Varulv!

Sæt deltagerne i grupper og leg ’Varulv’ (også kaldet ’Morder’) – legen kan googles.

Her handler det om, hvem man har tillid til – og hvem man skal sørge for at få kontrol over (varulvene!)

Hvor stor tillid har DU? Få alle deltagerne ud midt på gulvet. Læs situationerne fra side 8 og 9 op én ad gangen. Hver side af rummet svarer til en stillingtagen, og deltagerne skal gå til den side, der er hjemsted for det valg, de selv ville træffe i situationen. Når alle har stillet sig i den ene eller anden side, så spørg et par stykker fra hver side, hvorfor de står der. Læs derefter den næste situation højt.

19

markant guide markant guide markant guide markant guide

markant guide

Hverdags tillid/kontrol markant guide markant guide markant guide

Hvordan får I et godt samarbejde i udvalget?

Samarbejde kan i høj grad være baseret på kontrol og tillid – men hvordan bruger man de to ting bedst? Her er et par gode råd. ● Kontrol kan være både godt og skidt. Når det gælder udvalg, så fungerer det bedst at have en formand, der har kontrollen og ansvaret for, hvornår man mødes, hvem der skal lave hvad, osv. ● Uddel evt. også roller til resten af udvalget. Det kan være de nødvendige som f.eks. kasserer, men det kunne også være ”social-aften ansvarlig”, ”snack-ansvarlig”, osv. ● Når folk har sagt ja til at være med i udvalget, må man stole på, at alle udfører deres opgaver. Tillid bør være udgangspunktet – og hvis det halter, må formanden tage det op med det enkelte medlem. ● For at skabe tillid skal man kende hinanden. Sørg for at prioritere at lave sociale ting i udvalget. Det behøver ikke nødvendigvis være en hel aften med kage og bezzerwizzer – men bare dét at spise aftensmad sammen inden et møde kan være fint. ● Sørg for at alle i udvalget ind imellem skal stå for noget, når I holder møde – det kan f.eks. være at lave aftensmad, at stå for en kort andagt, eller lignende. Det skaber tillid i gruppen, at alle har et ansvar.

Hvornår møder vi kontrol og tillid?

KONTROL TILLID Tjek af fravær i skolerne. Din arbejdsgiver stoler på, at du rent faktisk ER syg, når du melder dig syg.

Billetkontrol i toget. Tillid til at du køber en billet, selvom der ikke altid er kontrollør.

20

Når du bestemmer, hvornår dit barn må spise slik.

Når du lader barnevognen stå udenfor cafeen.

Sikkerhedstjek i lufthavnen.

Når du stoler på, at din ven afleverer lånte ting tilbage.

Når du spørger om dit barn har taget madkassen ud af skoletasken.

Når du tror på, at din kæreste ikke lyver for dig.

Tillid og kontrol findes også i Bibelen… ...fx i Det Gamle Testamente, Første Mosebog, kapitel 22, hvor Gud befaler Abraham at ofre sin søn Isak. Hvis du ikke kan huske, hvad der sker, er det nemt at slå det op på www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/ soegibibelen

ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Kan man kontrollere sin tro?

Af Dorte Hougaard Madsen og Annelene Højvang Larsen

Begynd med en sang For unge og voksne: Kære linedanser For børn: Blæsten kan man ikke få at se

Brainstorm hver for sig Uddel post-its eller papir, og lad deltagerne sidde for sig selv og notere alt, hvad de kan komme i tanke om under følgende kategori: • Ting, du har tillid til, men som du ikke kan se (Det kan fx være tyngdeloven, forældres kærlighed, strøm i stikkontakter etc.)

Samtale i mindre grupper Sid derefter sammen i små grupper på op til 4 mennesker. Her kan deltagerne vise, hvad de har skrevet til hinanden og tale sammen ud fra følgende: • Er der noget af det, I har skrevet, som det er muligt at kontrollere/efterprøve?

Diskuter derefter videre i grupperne: • Hvis det kan kontrolleres, har det så betydning for, om du har mere tillid til, at det virker efterfølgende?

som de har lyst til. Brug evt. spørgsmålene: Hvad inspirerer dig mest? Hvad undrer dig?

Hvad elsker du ved teksten, og hvad provokerer dig? Brug farver, symboler, stikord m.m.

Det er vigtigt, at de ved, at det ikke skal præsenteres for nogen, men er deres helt eget papir. Sæt evt. instrumentalmusik på imens.

Johannesevangeliet, kapitel 20, vers 24-29 v24 Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. v25 De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.« v26 Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« v27 Derpå sagde han til Thomas: »Ræk

din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« v28 Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« v29 Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

Bøn (fra Bønner for børn og unge, Unitas Forlag, 1993) Kære Gud Giv os mod, Herre, til i tro at handle i dag og i morgen Giv os mod, Herre, til i håb at begynde forfra i dag.

Giv os mod, Herre, til i kærlighed at leve sandheden hver dag Giv os mod, Herre, til i tro at være menneske sammen med dig.

Fadervor...

Arbejd med bibeltekst • I kan derefter arbejde med teksten om Den vantro Thomas på to måder.

• Læs den højt – mindst 2 gange – med følgende indledning: Med de her erfaringer fra jeres eget liv om tillid og kontrol, så se, om I kan genkende noget fra teksten.

• Uddel ark med teksten og farveblyanter.

Deltagerne får nu lejlighed til at sidde med teksten selv og tegne, strege ud eller markere,

Andagt som bibliodrama Denne andagt er lavet som et bibliodrama, hvor Bibelen sættes i bevægelse. Fokuspunktet med bibliodrama er at skabe en relation mellem en bibeltekst og det enkelte menneskes liv og erfaringer.

Illustration af Christina E. Ebbesen, www.christinaebbesen.dk

21

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer. Denne gang har de også deres bedsteforældre med i panelet.

TIL DE VOKSNE: Hvor ser I tillid og kontrol på lejren?

Som en helt naturlig ting på lejren, er der opsat nogle regler, der forventes at blive overholdt, og dette kun for at arrangementerne / spisepauser mm. kan afvikles på en god og fornuftig måde, her tænkes på at når vi spiser, så spiser alle på samme tid, og der er ikke nogen der kommer “haltende bagefter”. Dette er jo en form for kontrol.

Ekspertpanelet kommer denne gang fra en bedsteforældre- og børnebørnlejr på Tommerup efterskole. Panelet blev stillet spørgsmål over temaet “Kontrol vs. Tillid”.

Bedsteforældre- og børnebørnlejr 2017 på Tommerup efterskole, der nu har været arrangeret i ni år i træk i efterårsferierne, har været og er stadig en succes. Da der i år kun er ét nyt bedsteforældre par m/børnebørn, synes det at være et tegn på at de tidligere deltagere har fuld tillid til at dagenes indhold og stedets faciliteter opfylder og indfrier forventningerne hos den snart i mange års trofaste gruppe familier.

På samme måde oplevede vi ved en mindre paneldebat i et “frikvarter”, at der blandt bedsteforældre og deres børnebørn var en genklang af tillid til hinanden, og til hvad lejren skal byde på af arrangementer.

22

Typisk kan nævnes at selv de mindste (fra 5 år) udviser selvjustits ved at passe tider til programpunkter og måltider, selvom man udmærket ved, at når børn leger med hinanden, kan de nemt forpasse tid og sted. Dette viser blot, at når de tildeles tillid, forstår de også at administrere den.

I aktiviteterne, som i nogle tilfælde har hjælp fra nogle af bedsteforældrene, er der udvist en stor og udvidet tillid til, at de udøvende børn i stor grad selv kan administrere deres opgaver så vel som de materialer, de skal anvende.

Men dog ikke på anden vis end at børnene får den hjælp og vejledning de har behov for, for at udføre aktiviteten.

Det var derfor et enigt panel, som gerne ser, at regler er en helt naturlig følge, der er nødvendige, men også at der vises en stor grad af tillid i samværet med børn, og i en lille grad Kontrol, som i det enkelte tilfælde må vide om det skulle være nødvendig, men da på en kærlig facon.

TIL BØRNENE:

TIL DE VOKSNE OG TIL BØRNENE:

Kan I mærke tillid fra de voksne?

Hvad tror I, det giver at udvise tillid under trygge rammer?

Når børnene spørges, er det tydeligt, at de føler sig i trygge rammer, ved den måde bedsteforældrene administrerer tillid/kontrol opgaven på. De har glæde ved at få nye venner, som de efterfølgende har kontakt til og glæde ved at møde igen år efter år, og de har selv fornemmelse for at de betros tillid til, at der er lege tider/programtider. De er endvidere også trygge ved at føle sig som en stor familie, hvor bedsteforældre har omsorg for, at ikke kun deres egne børnebørn men også andres børnebørn, bliver nurset på en kærlig måde, hvor det næsten kan siges, at vi alle er bedsteforældre for 100 børnebørn. På den måde at alle bedsteforældre er opmærksomme på om børnene trives.

Det at foretrække tillid i omgangen med børnene giver børnene en god ballast til deres ungdomsår og senere voksenliv, gør dem modne til at tænke og handle selvstændigt, og gøre dem til modne verdensborgere.

Tiltaget til disse arrangementer er et meget positivt tiltag, som er en god erstatning til mange af de mødeaktiviteter, der er gået tabt for år tilbage.

Endvidere er det en eminent løsning for bedsteforældre, at have samvær med børnebørn på, da praktisk taget alle former for daglige gøremål er arrangeret af udvalget/efterskolen, og børnebørnene derfor kan få meget mere fokus, således at børnene mærker bedsteforældrenes fulde opmærksomhed, hvilket er vores opfattelse giver børnene tillidsfuldhed.

En yderligere fordel for de familier der er spredt over hele landet at få en unik mulighed for at have fællesskab med børnebørn uden at forældrene har indflydelse på bedsteforældre / børnebørn relationerne.

Konklusionen for panelets vedkommende må være, at vi foretrækker tillid. Det kan derfor fra panelets side stærkt anbefales at KFUM og KFUK udvider denne aktivitetsform.

Ekspertpanelet er udarbejdet af Dorethe Nielsen og Leif Andersen

23

Kursus 17

24

Tak til fotografen Daniel Langgaard

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

Bevidst naivitet – er det vejen frem?

Hvad betyder tillid for den måde, et samfund indretter sig på? Og hvad vil det sige at være bevidst naiv? Det undersøger tidligere administrationschef i KFUM og KFUK Christian Mortensen.

En dag kommer min kollega Adam hen med en rigtig flot udendørs solcellelampe og fortæller, at han har fundet 16 af dem på lageret, og at de er helt nye. Jeg svarer forundret, at de må have ligget der længe, mens jeg beundrer den fine lampe og overvejer hvor den – og de 15 andre – kan placeres på vores campusområde.

Jeg spørger Adam, om han ved, hvorfor de bare har ligget der. Svaret er både overraskende og tankevækkende, nemlig at man nok har været bange for, at nogen ville stjæle dem, hvis de blev sat frem og taget i brug. Svaret er overraskende, fordi denne dialog finder sted i Arusha, Tanzania, hvor der er elektrisk hegn hele vejen rundt om campusområdet med fire-syv sikkerhedsvagter døgnet rundt, foruden videoovervågning. Tankevækkende, fordi dette eksempel afslører, hvordan manglende tillid eller for meget kontrol – gem lamperne væk – kan blive så dysfunktionel, at det er tragikomisk.

Konteksten har selvfølgelig betydning, og når man rejser eller bor i udlandet, bliver ens vante forestillinger ofte udfordret, heldigvis. Danmark bliver som bekendt jævnligt fremhævet som det mest tillidsfulde land i verden, og i undersøgelser af lykke (f.eks. lykkeindekset) udgør tillid en af de væsentlige faktorer. Et velkendt eksempel på forskel i tillidsfuldhed er, hvordan en ung dansk mor tilbage i 1997 kortvarigt placerede sin barnevogn med baby i udenfor en restaurant i New York. En helt almindelig praksis i Danmark, men i New York førte det til håndjern og anholdelse for misrøgt.

I Danmark har vi efterhånden en lang tradition for tillid til institutionerne

og imellem mennesker. Vi har godt nok indrettet vores komplekse samfund med et hav af lovgivning, systemer og procedurer – nærmest til en grad hvor vi kan føle os fremmedgjorte – men grundtilliden har stor betydning for, hvordan vi klarer os. Dette billede ændrer sig, når vi ser på Tanzania og mange andre lande.

I en nylig Zetland-artikel blev det ofte udskældte ord bureaukrati fremhævet som den måske mest afgørende faktor for en positiv udvikling i ulande. Når man har set, hvordan svage institutioner bidrager til urimelig og ulige behandling, decideret korruption og skævvridning af samfundet, er det svært at være optimistisk, når det gælder tillid, for slet ikke at tale om bevidst naiv.

I Tanzania har vi indenfor de seneste par uger haft både et mord og et mordforsøg på oppositionspolitikere, og regeringen, med den magtfulde Magufuli i spidsen, har fængslet journalister og andre, der har ytret sig kritisk på sociale medier.

Tilliden til det politiske system svinder – eller rettere har altid været lav – og samtidig er der ikke de fornødne institutioner til at holde regeringsapparatet i skak. I nabolandet Kenya har højesteretten for nylig erklæret præsidentvalget i august for ugyldigt. Det er en sensation i Afrika og er, så vidt vides, ikke sket før. Chefen for valgkommissionen blev endda slået ihjel kort før valget, så presset på højesteret har været enormt.

Men lige så overraskede kenyanerne var over højesterets beslutning, lige så stolte er de af, at den tiltænkte opdeling af magten faktisk virker til en vis grad. Det er som at opleve en tiltrængt tillids(gen)opbygning til de institutioner, som skal skabe rammerne for et velfungerende samfund.

”Hvis det værste, der kan ske ved at sige ja, er overskueligt, så sig ja!”.

Personligt fik situationen med solcellelamperne mig til at tænke på et Margrethe Vestager-citat, som jeg ofte benytter mig af, når jeg står i situationer, hvor jeg skal beslutte noget: ”Hvis det værste, der kan ske ved at sige ja, er overskueligt, så sig ja!”. Der findes ikke nogen formel, der kan erstatte omtanke og sund fornuft, men i denne situation var der brug for at udfordre den kontrolfikserede tankegang, og med Vestagers sætning i baghovedet var det en nem beslutning for mig at bede Adam om at sætte de fine lamper op. I værste fald forsvinder de og hvad så? Konsekvensen er overskuelig. I værste fald bliver der tale om læring og en erfaring, der kan lægges til summen af andre erfaringer.

Og måske har verden det med oftere at leve op til vores tillid, end det modsatte er tilfældet?

Spørgsmålet, der ligger lige for, er, om denne bevidste naivitet – altså bevidst at tro det bedste trods risikoen for at blive skuffet – kan overføres til større sammenhænge og mere komplekse problemstillinger. Både tillid og kontrol er selvfølgelig nødvendige i forskellig dosis i forskellige situationer, men jo mere der er på spil, desto sværere bliver det vel også at overskue konsekvenserne ved at sige ja, at udvise tillid?

Af Christian Mortensen, udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke som Director of Operations på MS-TCDC i Tanzania.

25

TIIL

Foto: Martin Hove

LID

KON

NTROL

Sjælesorg – s Når livet gør ondt, og vi ikke føler kontrol over vores eget ve og vel, kan det ofte være tiltrængt at få lettet hjertet. Det mærker Ulrich Thiim i sin hverdag som præst, hvor samtaler ofte leder hen på sorg.

Af Ulrich Thiim, præst

"Livet kommer til at gøre ondt, og vi kommer til at opleve sorg. Men det betyder ikke, at vi kommer til at opleve det på samme måde."

30

sorg i sjælen Hvad er sjælesorg

Sjælesorg er ofte blevet forstået som noget præsten tager sig af, og som kun sker, når man har store problemer. Sådan er det ikke. Andre end præster kan have sjælesorgssamtaler. Folk kommer med både store og små problemer, som gør deres liv svært at leve. Det er ofte en præst, der har sjælesorgssamtaler og i nogle rammer, hvor hans tavshedspligt ”beskytter” den, som kommer for at tale ud. Hos præsten er der også en naturlig forståelse af, at der kan tales om tro og tvivl, som måske ikke er de emner, man taler mest med andre om.

Som præst er det en stor del af mit arbejde at have sjælesorgssamtaler med forskellige mennesker. Det sker enten, fordi en samtale udvikler sig til det, eller jeg bliver bedt om at afsætte tid til et besøg/samtale.

Samtalerne er forskellige, men alligevel er de fælles om at ”livet gør ondt”.

Det vigtigste jeg kan gøre er at lytte og vise vedkommende forståelse for, at det er svært.

Det giver måske ikke svar på, hvorfor det sker, men giver plads til den fortvivlelse eller sorg, der presser sig på.

Når vi ikke har tid nok Der siges ofte at vores samfund er fyldt med mange krav om, at vi skal blive bedre hele tiden. Noget der gør, at vi som mennesker får svært ved at stoppe op og tage en pause fra det hele. I stedet bliver vi så forjaget, at vi ikke har tid til at få det svært.

Nogle gange prøver vi måske at lade som om, det ikke berør os, eller vi vil finde en mening med det. For det kan vel ikke være rigtigt, at det sker uden grund? Jo! Det er ikke alt som sker, der giver mening.

Uskyldiges død er et godt eksempel på det.

Der er ikke en mening i, at de skulle død. Men

efterfølgende kan vi måske finde en mening med livet igen, der gør, at vi kan leve videre, selvom det er sket.

Accepterer vi, at det vi oplever kan være meningsløst, bliver den manglende mening ikke vores skyld, eller en opgave vi skal løse.

På trods af at vi har så travlt, kan det blive nødvendigt at finde tid til en samtale om, hvordan vi har det. Luk ned for alt det udefra, som kan forstyrre os og være til stede i samtalen. Giv det den tid, som det kræver for, at vi kan forholde os til, hvad der er sker med os.

Sorg Livet kommer til at gøre ondt, og vi kommer til at opleve sorg. Men det betyder ikke, at vi kommer til at opleve det på samme måde.

Sorg er lige så forskellig, som vi er forskellige mennesker. Dog har vores sorg det til fælles, at det skyldes et fravær af noget eller nogen, som tager tid at komme sig over.

Sorg kræver tid, og det er ikke ens for alle, hvor meget tid, der kommer til at gå, før vi kan give slip på sorgen. Alligevel har vi en kulturel forståelse af, at sorg har en tid, og hvor lang tid, det må tage, bestemmes oftest af andre, end den der er i sorg. Bruges der for lang tid på det, skal man se at komme videre. Bruges der for lidt tid, har man ikke forstået, hvad der er sket for en.

Jeg vil bare gerne holde fast i, at sorg er individuel, og når den opleves, er der brug for tid til at bearbejde den.

De sjælesorgssamtaler jeg har haft havde både tårer og latter. Den del af samtalen, hvor sorgen er størst varierer meget i tid og intensitet, men det er tydeligt, at der er vigtigt. De får plads og tid til at sørge. Når vi kan slutte samtalen af med smil eller latter, skyldes det ikke, at deres sorg er væk, og de kun er glade. Sorg kan ikke laves om til glæde, men vi kan glædes os

Ulrich Thiim er døvepræst i Haderslev Stift og er knyttet til Døvemenigheden Sydjylland-Fyn.

over andre ting. Livet fortsætter ganske rigtigt, men sorgen vil følge os alle dage. Dog skulle det gerne fylde mindre i vores liv, end da den opstod.

Hvis vi skal give os selv lov til at være i sorgen/ savnet/krisen, bliver vi også nødt til at give det den tid, som der er brug for til at komme videre.

Har vi kun en”Pet-god?”

I sjælesorgssamtalen kan Gud omtales som en medspiller eller en modspiller. Gud er god og kærlig, når vi har det godt, men når det modsatte er tilfældet, er det hans skyld, for han greb ikke ind.

Vi tror på Gud som skaber af himmel og jorden, men vi har frataget ham hans guddommelighed, hvis vi gøre ham til en, vi kan bestemme over.

Folk skaber selv guden, de skal bruge, men går det galt i livet, tror de ikke længere på ham.

Denne hjemmelavede gud bygges ofte ud fra egne erfaringer med forældre og trosrepræsentanter. Den strenge eller kærlige forælder, den fordømmende eller tilgivende præst. Alt sammen er med til at præge en forståelse af Gud, men giver ikke en Gud at tro på, som vil få indflydelse på vores liv.

Hvis vi skal kunne bruge Gud til noget, må vi tage ham ned fra skødet, slukke for ”ønskemaskinen” og bede Gud være med os. Vi skal ikke sende en befaling til Gud om, hvad der skal gøres. I stedet skulle vi bede, ”Lad din vilje ske.”

Bibelen giver os ikke et løfte om, at vi aldrig vil møde modgang, eller at Gud gør alt, hvad vi siger, han skal. Men den giver det løfte, at han er med os alle dage indtil verdens ende.

Vi er ikke alene, men følges med ham gennem det liv, vi har. Hvis vi husker på det løfte, kan vi vide, at vi aldrig er alene, hverken når livet er svært eller godt.

31

l a v i t s e f e n r ø B Ha

derslev 16.-18. mar ts 2018

´

Nå ud til nye medlemmer

vil vi meget lub, som eksisterer hele tiden. Derfor nek bør en e hav at for ed ligh mu har Ikke alle foreninger derved giver flere børn ning, i stedet laver en PopUpKlub​, og me r give det hvis n, ma at til, re kirke, eller ord gerne opf evt. være i samarbejde med den lokale kan Det . ival est nef bør på d me me muligheden for at kom formål at danne en tryg . En PopUpKlub​er en klub, som har til ner ven es der og n bør e egn le tet, og få sam man kan hjemmesiden kan man læse om koncep På . ival est nef bør på er tag de en ind ramme for børnene, edning til at nå ud til nye medlemmer, anl god en r give ben lub UpK Pop . len gode idéer til aktiviteter før festiva r. hvilket er en af KFUM og KFUK´s visione

De levende brikker

“De levende brikker” skal dække ove r budskabet, at vi alle er vigtige og uni kke brikker i et større puslespil. Alle er vi forskellige, og hve rken den enkelte brik eller fællesskab et kan bestå uden hinanden. Budskabet vil formidles gen nem forskellige og kreative aktivitete r, det være sig både på scenen, gennem sang, ved dagsaktivi teter hvor bl.a. Haderslev indre by vil blive brugt, i natkasser og gennem forkyndelsen.

SE MERE PÅ

Børnefestival.dk Børnefestival ´18 er arrangeret af KFUM og KFUK i Danmark i samarbejde med KFUM og KFUK i Haderslev. Festivalen er for børn mellem 6 og 12 år.

Unge taler med unge om tro

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse?

Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

Få besøg af KFUM og KFUK's Omrejsende Team, der holder oplæg om bl.a. Gud, kærlighed, og når livet gør ondt.

De omrejsende Team er fem unge, der rejser ud til foreninger og efterskoler for at holde workshops og tale med andre unge om tro og kristendom.

I kan også få besøg.

LÆS MERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/talomtro

Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse

Der er det gamle, der er det nye, og så er der dit Hvad giver du videre med dit testamente?

STØT OS PÅ www.kfum-kfuk.dk/arv

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Farvel til to ansatte

Gitte Boye Sandbjerg og Anja Bollerup-Jensen er begge fratrådt deres stillinger. Gitte nåede at være ansat i næsten ti år, senest som konsulent for området Festivaler og Lejre. Anja var ansat i omkring tre år som kampagneleder for Minglabar Myanmar og fundraisingkonsulent. De har begge tilkendegivet, at vi kommer til at møde dem igen som frivillige eller deltagere ved KFUM og KFUK-arrangementer.

Ny konsulent for Festivaler og Lejre Heidi Seidelin er fra 1. november vores nye udviklingskonsulent for området Festivaler og Lejre. Heidi har de seneste tre år været ansat i KFUM og KFUK i Hillerød, hvor hun har arbejdet med samskabelse i lokalsamfundet og forandring i foreningsstruktur samt undervist unge og frivillige i, hvordan de skaber Tween Sing, Familieklub og andre sjove projekter.

“En festival eller en lejr er den ramme, der for mig signalerer mest frihed. Frihed til at leve livet, hvor man ikke skal præstere hverdagsting, men hvor man kan leve i sine venners gode selskab, blive pirret af nysgerrighed og mærke nye sider af livet. På en festival er der tid til at være, til at undres og til at slippe livet løs. Det arbejde glæder jeg mig utrolig meget til at støtte.”

Formand fundet til Festivaler og Lejre Morten Ahle er efter sommerferien trådt til som formand for Udvalget for Festivaler og Lejre. Morten er 28 år, bosat i Skjern og lærer på Nøvlingskov Efterskole. Han har stor erfaring som frivillig leder, og senest har han været med til at få Efterskolefestival højt op at flyve, både som ansat og frivillig i spidsen for foretagendet.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde med KFUM og KFUK's festivaler og lejre på et strategisk plan. Det vigtigste er, at vi holder ved de fantastiske festivaler og lejre, vi har. Derudover har jeg en ambition om, at KFUM og KFUK skal udvikle festivaler og lejre, som er relevante for alle børn og unge, så mange flere mennesker oplever KFUM og KFUK, når vi er bedst.”

20-års jubilar i MOK-klubben, Aalborg Chikit Corpuz Vesterbæk havde i oktober 2017 20-års jubilæum i KFUM og KFUK i Aalborgs børneklub. Chikit kom til Aalborg som volontør fra Filippinerne for 20 år siden, og en af hendes opgaver var at være leder i MOK-Klubben.

Hun blev glad for Aalborg, og følelsen var gensidig. Så her 20 år senere, er de stadig så heldige at have hende i foreningen.

"Tusind tak for dit arbejde i MOK-klubben, på Distrikt Nords børnesommerlejr og alle andre steder," lyder det fra KFUM og KFUK i Aalborg.

Nyt medlem af Udvalget for Globale Fællesskaber Tidligere på året blev Maja Nees medlem af Udvalget for Globale Fællesskaber. Maja er 24 år, lærerstuderende og bosat i Aarhus. Udover at studere og være frivillig er hun iværksætter og medstifter af Multi Math I/S., som udvikler og sælger matematikspil uden tekst. Hun har tidligere været Change Agent for World YMCA, formand for Palæstinanetværket og international ansvarlig for Wonderful Days.

Tak for indsatsen til Casper Lykkegaard, der er trådt ud af redaktionen.

34

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

December 2017 - februar 2018 Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Landsstævne for voksne 19.-21. januar 2018 KFUM og KFUK's Landsstævne for voksne er altid en stor succes, hvor tilmeldingerne strømmer ind fra første tilmeldingsdag. Temaet i 2018: Hvad er da et menneske?

Tilmeldingsfrist den 1. januar.

Skab fællesskaber for børn i en individtid 3. februar En kursusdag for alle, der arbejder med aktiviteter og fællesskaber for børn. Dagen vil være fyldt med inspiration, workshops og networking.

Tilmeldingsfrist den 15. januar.

www.kfum-kfuk.dk/voksenstaevne18

www.kfum-kfuk.dk/boerneleder18

Dine medlemstilbud hos DUF KFUM og KFUK er med i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Det betyder, at du som medlem af KFUM og KFUK også har medlemsfordele hos DUF, der løbende afholder arrangementer inden for bl.a. internationalt arbejde, konflikthåndtering, kommunikation og partnerskaber.

Hold dig orienteret på www.duf.dk/arrangementer

Glæd dig til...

Du behøver ikke nøjes med tykke sokker til at varme dig her i den kolde tid – du kan også lune dig ved tanken om alle de fede ting, du kan glæde dig til i KFUM og KFUK.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du er sikker på at komme med til: 16.-18. marts 2018: Børnefestival i Haderslev 18.-25. marts 2018: Palæstina Maraton 26.-28. marts 2018: Efterskolefestival 28.-30. marts: Kursus for Aleneforældre 7.-12. august 2018: European Ten Sing Festival 9.-11. november 2018: Landsmøde 8.-13. juli 2019: Wonderful Days ‘19

SE MERE PÅ www.kfum-kfuk.dk/kalender

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

35

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

SMP ID-nr. 46678