Markant nr. 1, 2018 by YMCA-YWCA Denmark

Fokus på økumeni:

“Kan du male alle økumeniens farver frem?” Kirkens liturgiske farver

Tema:

- hvad betyder de?

Farver

Kunstmaler og næsten blind:

2245-2346

“Jeg ser ikke det, der er fiset i farven”

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

415

Så mange kilometer cyklede en gruppe fra Silkeborg Højskole, da de besøgte Malawi. Læs mere i magasinet.

#1 MARTS 2018

Hvilken fa rve beskriver dig bedst?

Mød redaktionen

Markant nr. 1 Årgang 7 · marts 2018 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Martin Hove hove0407@gmail.com

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk

Camilla Bøgelund camilla.boegelund@hotmail.com

Jeg får tit at vide, at jeg er en tålmodig mand - derfor må min farve være mørkeblå. En sådan rigtig kølig og dyb mørkeblå. Jeg er så heldig at komme fra det yderste af landet, der hvor der er ro og rigtig højt til loftet. Jeg tror, det er vigtigt at give sig tid. Tid til en lang gåtur på stranden hvor himmel og hav smelter sammen i samme fortryllende mørkeblå farve.

Jeg synes, den røde farve passer bedst til mig. Ikke fordi rød symboliserer krig, idealisme og kærlighed, men fordi rød har den længste bølgelængde af alle farver. Jeg vil også selv beskrive mig selv, som en type der har en lang bølgelængde, forstået på den måde at jeg tit og ofte er på bølgelængde, med dem jeg møder og er sammen med. På den måde er det altså ikke den røde farves udtryk, som jeg identificerer mig med, men i stedet de mere dybe egenskaber som ligger bag.

Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle svare, så jeg gjorde det, man jo altid kan gøre, når man mangler svar på et vigtigt spørgsmål - tog en test på nettet! Den gav mig svaret: “Camilla, farven brun beskriver dig perfekt! Pålidelig, begge ben på jorden og godhjertet. Dette er de egenskaber, der udgør din personlighed. Farven brun genspejler disse styrker understreger din personlighed og viser dit sande jeg. Bær denne farve, og du vil være heldig hver dag!” Jeg ved ikke, hvad jeg skal synes om, at brun er min farve, men jeg vælger at stole på internettet.

Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline Teamet for næste Markant er ’På flugt’. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk inden 12. marts. Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Martin Hove KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.00-16.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk

Blå er min yndlingsfarve. Derfor tænkte jeg ret hurtigt, at det må være den farve, der beskriver mig bedst. Ser man på hvilke ord, der forbindes med den blå farve, er det blandt andet ’ro’, ’stabilitet’ og ’sammenhold’, hvilket ifølge min familie ikke er helt ved siden af. Farven er også beskrevet med ordet ’orden’, som jeg generelt sætter meget pris på, samt ordet ’maskulinitet’, som jeg med mine interesser inden for jagt, teknologi og tømrerfaget også synes passer ret godt. Så blå må være min farve.

Orange er mit helt umiddelbare bud. Det kan både være sådan en lidt varm og hyggelig farve, og samtidig kan der være ret meget spræl i den. Og jeg tænker, at det måske passer meget godt. På den ene side elsker jeg den orange farve, og jeg synes, den passer godt til, at jeg helst vil have, der skal ske noget! Samtidig er jeg i skrivende stund på skiferie – og lige nu sidder jeg i en varm træhytte med ild i pejsen, og noget der ligner en snestorm udenfor. Det er noget af det allerbedste, jeg ved – og hele den stemning har efter min mening en varm orange nuance.

Jeg fandt en farvetest på MX.dk, der efter sigende kan afsløre min sande personlighed. Og den er… grøn. Ifølge testen skulle det tyde på standhaftighed, men også et ønske om at forbedre sin situation. Det er måske ikke helt galt her i begyndelsen af et nyt år, hvor jeg typisk reflekterer lidt ekstra over tilværelsen. Grøn skulle også betyde ‘vis’, og den køber jeg selvfølgelig helt ind på.

Markant søger frivillige til redaktionen. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant_frivillig

Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

331-009

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM og KFUK har trukket sig fra Hele Danmarks Familieklub I december besluttede Hovedbestyrelsen efter grundige og dilemmafyldte overvejelser at trække KFUM og KFUK i Danmark ud af samarbejdet omkring ‘Hele Danmarks Familieklub’, som KFUM’s Sociale Arbejde står bag. Beslutningen skyldes, at der er opstået nogle forhold omkring selve evalueringen af projektet, som står i modsætning til den måde, vi ønsker at møde børn, unge og familier på i KFUM og KFUK. “Vi mener stadig, at Hele Danmarks Familieklub er et interessant projekt med et godt formål. Der er imidlertid også nogle principper i evalueringen, som ikke står til at ændre, og som vi ikke kan se os selv inden for. Men vi er oprigtigt ærgerlige over, at vi ikke længere kan bidrage inden for projektets rammer med de øvrige partnere. Det har været en svær beslutning,” siger formand Henriette Lynderup Kirkeskov. LÆS MERE på kfum.kfuk.dk/heledanmarksfamilieklub

KFUM og KFUK’er i Styrelsen for DUF

Aarhus Børnehøjskole åbner dørene til 1. sæson

I december deltog vi med fem delegerede på DUFs delegeretmøde, hvor vi også fik valgt et medlem ind i Styrelsen: Morten Stubkjær skal sammen med 18 andre stå i spidsen for DUF, der har 72 medlemsorganisationer med i alt 600.000 medlemmer. Ud fra temaet 'Alle unge med i fællesskabet' besluttede delegeretmødet desuden, at DUF skal kæmpe for, at dagens unge ikke bliver 'Generation præstation', men 'Generation fællesskab'. Tak til Morten for at repræsentere os – og god arbejdslyst de kommende to år.

Frivillige og håndværkere har knoklet for at blive klar, men den 7. marts kunne de åbne dørene til det første kursus på Aarhus Børnehøjskole. I løbet af 1. sæson vil der i alt være 6 forskellige kurser inden for kategorierne Kunst og Håndværk, Musik og drama, Leg og Teknologi samt Gastronomi. Børnene kommer også til at møde højskoletankerne om fællesskab og dannelse, når de kommer i huset. Der vil nemlig være fællessamlinger med fortællinger og sang, aftensmad og afslutning med fadervor, som alle på tværs af hold deltager i. “Man får hele højskolepakken. Det er det, der gør det til noget særligt. Både at der er små hold, men også de fælles punkter, der er for alle på tværs af kurser. Det adskiller sig fra mange andre tilbud til børn,” siger forstander Jacob Solsø Holm. Der er officiel åbningsfest den 7. april.

dsamlet nu in i v r a h t e g Så me

2.000.000 TAK TIL ALLE, der har lavet aktiviteter og indsamlinger, der støtter Minglabar Myanmar

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyhedsbrev

Noter

Find kandidater til Hovedbestyrelsen

Nyt ungdomskor i Odense

"Vi er nødt til at hjælpe hinanden med at drive en landsbevægelse." – Steffen Krøyer, medlem af Hovedbestyrelsen.

Fællessang gør glad og giver mulighed for at koble af, og det er der brug for blandt unge i dag. Det mener KFUM og KFUK i Odense, der med koret Fællesklang Odense vil give alle i alderen 18-35 mulighed for at opleve glæden ved at synge sammen.

Den 9.-11. november har vi landsmøde, og der skal bl.a. vælges en ny hovedbestyrelse. Det er foreningerne, der opstiller kandidater, og netop nu er der generalforsamlinger mange steder i landet. Derfor har medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse lavet denne video, hvor de fortæller om, hvorfor det er et vigtigt og interessant arbejde. FIND VIDEOEN på landsmoede.kfum-kfuk.dk/kandidater

Fællesklang Odense bliver et søsterkor til det allerede etablerede kor Fællesklang Aarhus, som korleder Karen Louise Clausen startede for 4 år siden. Det er nu et af Danmarks største ungdomskor med over 120 sangere.

Den meningsfulde opgave I efteråret havde generalsekretær Jørgen Kvist orlov. Den brugte han til at bosætte sig i Betlehem og tænke tanker. Især om, hvordan KFUM og KFUK ud fra julenats-underet kan skabe åbne fællesskaber for mennesker lige der, hvor de lever deres liv og bakser med tilværelsens mening og modsætninger.

“Tilslutningen i Aarhus viser, at mange unge netop har et behov for et ugentligt frirum fra hverdagen, og det siger de, at koret kan give dem. Her kan de træde ind i et fællesskab og slippe tanker om studier og job for en stund, mens de synger,” siger Karen Louise Clausen.

Tankerne har Jørgen Kvist samlet til 15 siders læsning under overskriften ‘Den meningsfulde opgave – en måde at være til på’, og de er tilegnet verdens bedste frivillige i KFUM og KFUK. FIND TEKSTEN på kfum-kfuk.dk/denmeningsfuldeopgave

Det myldrer i Vejles nye børneklub Myldreplakaten er en fast del af programmet, når børnene mødes i KFUM og KFUK i Vejles nye børneklub. Den er nemlig god til at sætte rammen for dagens tema, og så gør den det lettere for børnene at vise familien, hvad de har oplevet. I klubben kommer både børn af forældre, der selv er opvokset i KFUM og KFUK, men også børn, der er nye i Danmark og Folkekirken. De forskellige baggrunde er ifølge initiativtagerne et godt udgangspunkt for samtaler om tro og forskelligheder. “Det er sundt for børn at opleve, at verden er mere broget end som så. Når vi fx taler om dåb en eftermiddag, er det fint at opleve, at det ikke er så selvfølgeligt,” siger Charlotte Sønderby, der er en af lederne i børneklubben.

LÆS MERE om den nye børneklub og få selv Myldreplakater til jeres forening: www.kfum-kfuk.dk/detmyldrer

Noter

Tak til deltagerne på årets Landsstævne for Voksne

Naboforeninger samarbejder om K-FEST i Roskilde

Omkring 500 var med til det årlige Landsstævne for Voksne på Hotel Nyborg Strand i januar. Her gav foredragsholdere forskellige vinkler på temaet ‘Hvad er da et menneske?, og de kom både omkring tro, videnskab, kunst og kristenliv. I løbet af weekenden var der indsamling til KFUM og KFUK, og det blev til 32.113,50 kroner. Pengene vil blive "vekslet" til et aktivt og meningsfuldt børne- og ungdomsarbejde i KFUM og KFUK. Der skal lyde en stor tak til alle, der bidrog til indsamlingen.

Alle Fyns børn inviteret til Børnefestival med læserbrev I begyndelsen af januar opfordrede Fyens Stiftstidendes redaktionschef folkekirken til at komme mere ud i folks dagligdag i tråd med de mange initiativer, reformationsjubilæet i 2017 førte med sig. Den opfordring ville KFUM og KFUK på Vestfyn ikke sidde overhørig. I et læserbrev inviterer de derfor alle Fyns børn med til Børnefestival i Haderslev. “Vi ved, at det for nogle familier kan være uvant at tale om "det med Gud". Og vi ved, at folkekirken for mange er, som Peter Hagmund-Hansen beskriver det, en ret fjern ramme. Men vi ved også, at børn er nysgerrige og åbne, og at det er vigtigt, at de oplever fællesskaber, hvor de ikke skal præstere, men er helt okay, lige præcis, som de er. Vi rækker netop nu ud til skoler og minikonfirmander og inviterer med til både Tween Sing og Børnefestival. Derfor skal opfordringen herfra til alle forældre lyde: Lad åbenheden gå to veje.”

levend

brikker

Den 2. februar inviterede KFUM og KFUK i Roskilde til K-FEST, der er et nyt tilbud for 4.- 6. klasse, hvor børn kan få deres første festoplevelse – uden alkohol og røg. Omkring 15-20 børn deltog, og tilbagemeldingerne tyder på, at de gerne kommer igen og inviterer vennerne med. Det nye tiltag har også ført et nyt samarbejde med sig. KFUM og KFUK i Roskilde inviterede nemlig til et åbent møde for at få input til det nye koncept, og her dukkede medlemmer fra naboforeningen i Snoldelev-Tune op. “Vi er en forening, hvor alle har rundet de 55 år, så ingen af os kan siges at være unge. Hos KFUM og KFUK i Roskilde er det nærmest omvendt. Her er der primært unge medlemmer, og de kunne godt bruge sådan nogle som os,” fortæller formand for KFUM og KFUK i Snoldelev-Tune, Lars Friis. Hans forening har lovet KFUM og KFUK i Roskilde, at de stiller med 3 personer til hver KFEST, og de står så for praktiske ting som fx indkøb og at tjekke deltagerne ind og ud. “Vi sagde fra starten, at vi ikke vil sidde i udvalg eller bestemme. Vi vil være arbejdskraft, og vi hjælper med det, vi bliver bedt om. Vi vil ikke være dem, der maner til forsigtighed. Vi vil lade de unge være vilde og få deres egne erfaringer. Ligesom vi selv gjorde i sin tid,” siger Lars Friis. LÆS HELE NYHEDEN om samarbejdet og K-FEST i Roskilde på www.kfum-kfuk.dk/kfest

Uddrag fra læserbrevet, der blev trykt i Fyens Stiftstidende den 15. januar. Foto: Christian Bloch Hansen

INTRO

Sæt kulør på hverdagen Det ser sort ud. Grøn af misundelse. Det grå guld. Ridderen på den hvide hest. Den røde tråd. Familiens sorte får. Svæve på en lyserød sky. Og jeg kunne blive ved, for vores sprog er fyldt med farver. Og det er vores hverdag også. Hvem bliver ikke fascineret af en flot, rød/ orange solnedgang, de nyudsprungne grønne bøgeblade eller det rolige, blå hav? Farver repræsenterer også mangfoldighed, hvad enten det handler om hudfarve eller LGBTflaget, som indeholder regnbuens farver. I Markant-redaktionen er vi vilde med farver, og det har vi sat fokus på i dette nummer. Du kan blandt andet læse om, hvordan det er at være kunstmaler og næsten blind eller om de mange farver i Malawi, hvor en gruppe unge boede hos forskellige lokale familier. Du kan også i guiden blive inspireret til en temaaften i lokalklubben, som er fyldt med farver og lege, eller læse klummen som sætter ord på den svære snak om hudfarver. Til sidst kan du også læse om mangfoldigheden i økumenien. Her findes fællestrækkene ofte i sang. Rigtig god læselyst På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

Indholdsfortegnelse Farver gennem tiden...............................................................side 8 Kunstmaler og næsten blind............................................... side 10 De politiske partier og farvesymbolik................................. side 12 Farverige Malawi.................................................................. side 14 I er medskabere – fordi I er og gør..................................... side 16 Guide: Farver......................................................................... side 17 Andagt: Evangeliet er fyldt med farver............................... side 21 Livet i sort/hvid og farver.................................................... side 22 Tør du snakke om hudfarve?............................................... side 27 YWCA og KFUK...................................................................... side 28 Kan du male alle økumeniens farver frem?....................... side 30

Farver gennem tiden ÅR 0 Vi starter vores farverejse med et tilbageblik til år 0. I den tid var det purpur, bedre kendt som lilla, som var den dominerende farve. Det er derfor ikke helt utænkeligt, at kejser Augustus på den tid gik rundt i fine purpurfarvede klæder.

1000-1300 TALLET Vi springer nu lidt frem i historien. Det næste nedslag finder vi i middelalderen. Her var det ikke enkelte farver som stod ud, men nærmere nuancer. Var man en del af det kedelige og fattige borgerskab, bestod ens garderoben mest af klæder i farverne brun, gul og grøn. Det var de plantefarver, som var både billige og let tilgængelige. Var man derimod en velstående person, havde man råd til at få importeret de mere dyre og specielle farver hjem. Det var højrøde og dybblå farver.

Udarbejdet af Martin Hove

2018

1700 -TALLET Vi foretager os nu et mindre hop igen og kommer denne gang op til 1700-tallet. Her finder der flere toneangivende begivenheder sted. I starten af 1700-tallet opstod rokokoperioden i Frankrig, og var med til at præge Europa gennem næsten hele 1700-tallet. Kendetegnet ved rokoko var elegance, og modebilledet blev herunder præget af blandt andet lys pastelfarve. I slutningen af 1700-tallet, helt bestemt i 1791 fandt den franske kemiker, Claude Louis Bertollet, frem til klor som blegemiddel. Det var derfor nu muligt at få sit bomuldsstof helt hvidt og samtidig også at tillægge andre farver til den hvide.

1900 -TALLET Vi nærmer os slutningen på vores lille fortælling om farvernes betydning op gennem historien. Det næste nedslag bliver i starten af 1900-tallet. Her opstår der i Europa den stilperiode vi kalder for Ekspressionismen. De fleste af os kender den norske maler Edvard Munch. Han malede det populære maleri ’Skriget’, som er fyldt med sanselige udtryk. De ekspressionistiske malere var alle kunstnere, som følte sig fremmedgjorte i denne verden, hvilket de gennem deres kunst forsøgte at gøre op med. Til at forstærke denne følelse brugte de mange forskellige farver – også tit meget stærke farver!

Enden er nået i vores farve historik, og det vil derfor kun være hensigtsmæssigt at slutte af med et lille kig på situationen anno 2018. Men hvad er det lige for en farve, som vi alle er helt vilde med i øjeblikket? Efter vores sidste redaktionsmøde i Markant var der én ting, som faldt os alle i øjnene – nemlig det, at vi alle gik rundt i sort tøj. Tager jeg en hurtig gennemgang af både min egen garderobe og ser på det tøj, som mine venner går i, så er sort tøj i hvert fald blevet allemandseje. Hvilke farver man vælger at klæde sig i, skal selvfølgelig være helt op til en selv, men hermed er der givet en lille opfordring til, at vi alle tør gå i en lidt mere farvestrålende mundering fremover. ☺

KUNSTMALER OG NÆSTEN BLIND:

“Jeg ser ikke det, der er fiset i farven” Af: Mia Vognstoft Vad / Foto: Martin Hove

Hun har kun fem procent af synet tilbage. Alligevel maler Anina Belise Pouls farverige, abstrakte malerier. Og faktisk var det nok aldrig kommet dertil, hvis hun ikke var næsten blind.

”I skal altså selv tage. Jeg kan jo ikke se så godt.” Anina Belise Pouls byder os indenfor i sit hus på Studievej i Løkken. Der er dækket op med boller og kaffe. Stuen – ja, egentlig hele huset – er præget af smukke ting, møbler og lamper i dansk design og store, farverige malerier. Husets ejer ser kun meget lidt af alt dét, men hun ved, at det er der. ”Jeg har altid været glad for smukke ting. Selvom jeg ikke ser dem så meget mere, så kan jeg godt lide at vide, at de er der,” siger hun. Anina Belise lider af sygdommen Retinitis Pigmentosa. Det er en sygdom på hornhinden, som er skyld i, at hun gradvist har mistet mere og mere af sit syn, siden hun fik diagnosen som 35årig. Sygdommen er arvelig, og hendes far, der også havde den, endte med at blive helt blind. ”Jeg vil ikke sige, at man vænner sig til det – for det gør jeg aldrig,” siger Anina Belise. ”Jeg bruger briller, når jeg skal se på skærmen, men jeg kan kun se 2-3 bogstaver ad gangen. Det kan tage en krig at få læst noget igennem.” En skrap, farverig palet Egentlig var det en tilfældighed, at Anina Belise kom i gang med at male. Og det var i hvert fald ikke med sikkerhed sket, hvis hun ikke havde mistet så meget af synet.

”Hvis jeg skal til fest, sørger jeg som regel for at komme som en af de første – for ellers kan jeg rende rundt og sige goddag til alle flere gange” ”Jeg ser ikke noget, der er fiset i farven,” siger hun. ”Og jeg er før kommet til at tage fejl af brun og sort, og så bliver det altså ikke så flot.”

”Jeg har da brændt et par kedler af derhenne,” griner hun og peger hen mod køkkenet, ”men man må lære af de fejl, man laver.”

Når Anina Belise er færdig med et maleri, er hun aldrig helt færdig alligevel – hun får det nemlig tjekket af andre. Ofte er det hendes datter, der får lov at vurdere, om det lige skal have et ekstra kig.

Tålmodighed er blevet en ven Når man kun kan se meget lidt af det, alle andre kan se, bliver man hurtigt tålmodig. Og dét har på mange måde været nøglen til Anina Belises kunstnerliv.

Dårligt syn giver brændte kedler Selvom Anina Belise ikke er 100 procent blind, er der mange udfordringer ved at se så lidt, som hun gør – f.eks. når hun er i byen.

”Jeg er egentlig ikke nogen særligt tålmodig type, men med de her ting (malerier, red.), hvor jeg vil have, at det skal være i orden – så bliver jeg nødt til at være det,” siger Anina Belise.

”Hvis jeg skal til fest, sørger jeg som regel for at komme som en af de første – for ellers kan jeg rende rundt og sige goddag til alle flere gange,” siger hun.

”Jeg kunne ikke have gjort det før i tiden, hvor jeg altid havde så travlt – det var dengang jeg arbejdede. Da havde jeg ikke tålmodighed til at blive færdig, eller til at det kunne blive pænt,” siger hun.

Da hun blev så dårligt seende, at hun ikke længere kunne arbejde, blev hun medlem af Dansk Blindesamfund. Her underviste hun i 1996 i maskinskrivning, og dér mødte hun en pige, som inviterede hende med på malekursus.

”Og hvis jeg skal med bussen, når det er mørkt, kan jeg ikke se, om der sidder nogen på sæderne. Jeg har før været lige ved at sætte mig oven på et andet menneske,” siger Anina Belise med et grin.

”Da hun spurgte, havde jeg ikke troen på, at jeg kunne gøre det – for jeg var jo kommet til at se så ringe,” siger Anina Belise.

Når hun skal lave mad på komfur, kan der også opstå problemer.

Det er ikke tilfældigt, at hun maler med en ekstremt farverig palet. Anina Belise kan bedre se de helt stærke farver – og så er det ’skide flot’, siger hun.

”Du kan jo næsten ikke få andet end det der finger-touch-lort i dag,” siger Anina Belise. ”Man skal ramme helt rigtigt, og det er altså ikke let.” Men hun tager det hele med oprejst pande.

Med sygdommen følger også risikoen for til sidst at blive helt blind. Men det er rarest ikke at tænke på. ”Jeg kan ikke forestille mig det – at jeg ikke skal male mere. For der er et eller andet med det. Man kan mærke det, ligesom et godt stykke musik – noget man kan blive rørt af, ikke? Sådan har jeg det tit.” Malegejsten hos Anina Belise er altså intakt endnu. Hendes dårlige syn må koste en brændt kedel her og et grimt maleri der – men så længe, der er en lille bitte smule tilbage af det, så vil malegejsten nok blive ved med at bo i (farve)glade Anina Belise Pouls.

For bedst muligt at kunne se nuancerne maler Anina Belise helst med de meget stærke farver. Anina Belise er kunstmaler, men har kun 5% af synet tilbage.

Farver i Folketinget

Af Camilla Bøgelund

De fleste ved nok, at man ofte deler Folketingets partier op i rød og blå blok, men har du nogensinde tænkt over, at farverne også forbinder partierne med et bestemt sæt holdninger? På redaktionen har vi sat os for at undersøge, om der er sammenhæng mellem, hvad ungdomspolitikerne mener, at farverne siger om deres parti, og hvad farverne traditionelt betyder.

RØD

BLÅ

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet

Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti

Frederik Vad Nielsen, formand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Ungdomspolitikerens opfattelse “For mig at se symboliserer den røde farve kammeratskab, solidaritet og brændende engagement. Rød er en vild og voldsom farve, der symboliserer følelsesmæssigt engagement - enten i den ene eller den anden retning. For Socialdemokratiet, DSU og resten af Arbejderbevægelsen har kampen for almindelige menneskers rettigheder netop være en vild og voldsom kamp. Den har skabt brændende engagement, vrede, konfliktfyldt modstand mod alle dem, der gennem tiden har forsøgt at lægge bånd på vores kamp. Den røde farve symboliserer de små menneskers kamp mod de store kræfter!” Farvens traditionelle betydning Først og fremmest er den røde farve god til at stjæle opmærksomhed fra andre farver, hvilket selvfølgelig kan være en ret fed ting, når man er et politisk parti og gerne vil ses og høres i den offentlige debat. Lidenskab, styrke, kraft og kærlighed er, som DSU selv er inde på, de konnotationer, mange får af den røde farve. Derudover symboliserer den røde farve også pionerånd og ledelsesmæssige kvaliteter.Er vi til gengæld omgivet af for meget rød, kan det også irritere og ophidse os og i værste tilfælde gøre os vrede.

Chris Bjerknæs, formand, Dansk Folkeparti Ungdomspolitikerens opfattelse “Farverne blå, rød og hvid symboliserer frihed og modstand mod EU, indvandring og statens indblandingen. Den røde og hvide farve er så fint repræsenteret som et symbol på Dannebrog. Den blå, der er vores dominerende farve, står for rolighed, troværdighed og en farve der ligesom vandet konstant er i bevægelse, hvor der er højt til himlen for frie tanker og ord. Er vi så blå og borgerlige? Næ, ikke hele tiden, for ligesom i vandet, er der bølger, der går op og ned og nogle budskaber, der drukner på havets bund.” Farvens traditionelle betydning Fred, ro og stabilitet er ganske rigtigt nogle af de ord, der traditionelt forbindes med den blå farve, og vand og bølger er også en fortolkning, der deles af mange. Til gengæld kan den blå farve også forbindes med kulde og depression, som et parti af gode grunde måske ikke har lyst til at forbindes med. Sidst men ikke mindst står blå også for beskyttelse og maskulinitet. I den forbindelse er det måske værd at nævne, at der på nuværende tidspunkt udelukkende er mandlige formænd i de blå ungdomspartier.

Sådan gjorde vi: Vi kontaktede formænd- og kvinder fra et ungdomsparti med hver farve. Det vil sige blå, rød, grøn og magenta og spurgte dem: “Hvad siger dit partis farve om jeres holdninger og politik?". Derefter sammenlignede vi deres svar med beskrivelsen af de forskellige farver fra Farvernesbetydning.dk

MAGENTA Radikale Venstre

Sigrid Friis Proschowsky, formand, Radikal Ungdom Ungdomspolitikerens opfattelse “Den magenta farve er kraftig, skarp og ikke til at komme uden om. Dét er sådan, jeg gerne vil se vores parti - det kan godt være, at vi ikke er de allerstørste målt på mandattal, men vi må aldrig være til at overse! Farven adskiller sig fra en traditionel rød/blå-opdeling, så vi kan måske være dém, der kan bygge bro mellem skellene? Det håber jeg – for det kunne der godt være brug for mere af i dansk politik. Og så er farven festlig og fuld af energi - det er jeg vild med når vi f.eks. deltager i events som Copenhagen Pride.”

Farvens traditionelle betydning Som med så meget andet insisterer Radikal Ungdom på at være helt sin egen. Farven “magenta” sprænger nemlig alle rammer ved slet ikke at fremgå på Farvernesbetydning.dk. Denne skribent har derfor valgt at putte den i kassen “lilla” med fare for at blive anklaget for diskrimination og forsimpling. Ikke desto mindre er de radikale ikke de eneste, der elsker lilla. Farven har nemlig traditionelt set hjulpet dem, der søger meningen med livet. Den udvider vores horisont, og derfor har mange filosoffer været tiltrukket af farven. Lilla symboliserer imidlertid også royalitet, adelighed og prestige, selvom Radikale ønsker at afskaffe kongehuset.

GRØN Alternativet

Konservative

Josefine Hove Kristensen medlem af politisk udvalg i Alternativets Unge Ungdomspolitikerens opfattelse “Grøn er venlighed, loyalitet og intelligens. Grøn er velstand, lykke, håb og balance. Hvis du kender til Alternativet, lægger du mærke til at disse betydninger afspejler sig i partiets værdier, visioner og dogmer. Politik skal ikke være en kamp mellem virkelighedsfjerne ideologier, egoistiske folketingsmedlemmer og skjulte dagsordner. Politik skal baseres på netop de menneskelige værdier, som Alternativet står for: empati, generøsitet og mod. Grøn symboliserer det håb, som Alternativet har, om at politik en dag bliver en gennemsigtig, ydmyg og ærlig repræsentation af den nutidige og fremtidige generationers ønsker og behov. Politik skal ikke være et eksklusivt spil, men en bred, bæredygtig og seriøs vision for samfundets fællesskab.” Farvens traditionelle betydning Alternativets Unge har fat i den lange ende her. Grøn er en kombination af gul og blå, og indeholder derfor optimisme fra gul og den følelsesmæssige ro og indsigt fra blå. Netop derfor er grøn et stærkt symbol på håb. Mange vil med garanti også forbinde grøn med natur, miljø og jul. De første to er også vigtige emner i Alternativets politik, men sidstnævnte er ikke nævnt i deres principprogram - endnu. Hvem ved, om det kommer en dag? “Mere julestemning til Danmark”. Ifølge Farvernesbetydning.dk betyder grøn også uerfarenhed - ja, som i “grøn”, og farven betyder desuden ulykke, hvilket Alternativet dog umiddelbart ikke selv ønsker at tolke ind i deres partis farve.

Andreas Weidinger, formand, Konservativ Ungdom Ungdomspolitikerens opfattelse “Vores farve er den grønne farve, og det er der jo en del symbolik i. For det første er grøn håbets farve. Og håb er jo i den grad noget, man som konservativ bliver nødt til at have til fremtiden som i disse år efter mange års politisk nedsmeltning. Det har vi dog også! Det går fremad for Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom står stærkere end i årtier. Derudover symboliserer den grønne farve også vores kærlighed til vores skønne natur, som vi er det borgerlige parti, der værner om. Vi er det grønne parti i den blå blok, når det kommer til natur, klima og miljø. Det er vi stolte af.” Farvens traditionelle betydning Konservativ Ungdom er meget bevidste om, at den grønne farve forbinder dem med natur og miljø - og med rette, for Konservative er da også kendt som det parti på højrefløjen, der går mest op i at passe på miljøet. Og der er endda mere, som Konservative kan hente i den grønne farves betydning. Mørkegrøn er også forbundet med militæret, penge, finans og bankvirksomheder, hvilket er i god overensstemmelse med partiets ønske om at lette topskatten og styrke det danske forsvar. I øvrigt er Konservative - måske modsat sit rygte - også helt med på beatet, da grøn i øjeblikket er en af de mest populære farver til hjemmesider i Danmark. Så Konservative, I er moderne! Tillykke.

Farverige Malawi ’’The warm heart of Africa” - sådan beskrives landet Malawi, som et hold fra Silkeborg Højskole har besøgt i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Turen bestod af en 415 km lang cykeltur, og efterfølgende har deltagerne boet ved forskellige malawianske familier i en måned

Det Lyseblå Malawi Klokken slår 4.45 og alarmen sætter i gang. Det er tid til endnu en dag på cyklen. På med cykelshortsene, der efterhånden er ved at være ret svedige, og vores yndlings babyblå trøjer. Ned med et par skiver hvidt toastbrød med banan og peanutbutter, og så afsted! De hvide bagdele gør efterhånden ondt, men humøret er stadig højt! Sorte smilende ansigter titter frem fra de grønne marker langs vejen. De råbende børn fra vejkanten giver rytmen til højskolesangene, der kommer fra de lyseblå trøjer. Det er tid til en tiltrængt pause fra sædet. 1, 2, 3 og vi er totalt omringet af sorte børn, der kigger med en blanding af glæde og frygt i øjnene. En fangeleg kommer nemt i gang, da man bare skal vende sig lidt hurtigt, og børnene løber skrigene væk. 1, 2, 3 de er tilbage til endnu et forsøg. Luften fyldes af latter og maverne med gule mangoer. Den lyseblå flok hopper på cyklerne igen, og landsbyboerne vender tilbage til deres daglige gøremål. På trods af, at Malawi er et af verdens mindst udviklede lande, skinner

de hvide smil altid frem, og befolkningen kan med rette bryste sig med slogannet ’’The warm heart of Africa”. Et af projekterne, der fik besøg af den lyseblå flok, var et bikube projekt. Disse små gule væsner giver denne lille røde landsby honning, som de kan sælge på markedet. Overskuddet fra den gule honning finansierer en landsby bank. Landsby banken gør det muligt for en familie i landsbyen at låne penge til investeringer, som kan give familien et sølv bliktag over hovedet eller sikre deres børn endnu et år i den grønne skoleuniform. Det er sådanne projekter og de hvide tænder i smilet, der giver drive til at cykle 415 km med en strålende gul sol, der gør de hvide næser røde. De røde landsbyer Ti dage er gået, og de blå trøjer er skiftet ud med blå, gule og røde chidencher, som er de to meter lange stykker stof, kvinderne bærer som nederdele. Én efter én bliver de hvide mennesker sat af i de røde huse. Dans og sang er klar, når den hvide bus triller ind i de små landsbyer. Vi når til

en lille landsby, Zingiziwa, og spændingen bliver udløst. I det lille røde hus med de blå vinduer bor Pelirani på 23 og Tawonga på 21 med deres treårige søn William. Her skal jeg, Cecilie Stenholdt Sørensen, bo den næste måned. Dagen i det lille hus starter klokken 5.30, og det hvide lys fra solen lyser ind og vækker mig under det blå myggenet. Der er allerede gang i Tawongas køkken. Jeg står op og ifører mig min gule chichende, og sætter mig ud til det rødglødende bål i bålhytten. Jeg får ansvaret for morgenrisen, mens Tawonga fejer hele det røde hus med en lille sivkost. De røde flammer bliver dog oftere til hvide gløder under min overvågning, men et pust eller tre hjælper på det. Jeg får holdt gang i bålet og kogt den hvide ris færdigt. Så skal den sorte Malawi the laves. Tawonga kommer igen med sin dragelignende pust, der får bålets røde flammer til at stå op over de sølvfarvede gryder. Pelirani kommer hjem fra det hårde arbejde i de grønne marker og sætter sig i den store stol. Så kommer vi med maden, og måltidet begynder med en bøn på det fremmede sprog, chitumbuka. Theen hældes op

Info om turen • Rejse med Silkeborg højskole og Folkekirkens Nødhjælp. • 10 elever og 2 lærere har cyklet 415 km gennem Malawi. • Efter cykelturen bor alle elever ved en malawiansk familie i en måned, mens de arbejder på forskellige projekter støttet af FKN. Af Cecilie Stenholdt Sørensen og Kristian Ribberholt Sørensen

i de grønne kopper, som ifølge Malawianerne fyldes med tre spiseskefulde brun sukker med top, men jeg nøjes med en enkelt lille skefuld. Dagen fortsætter i samme stil med madlavning, tøjvask og leg i det røde sand foran huset. Røde tomater på markedet I et rødt murstenshus med parabol, en lysegrøn dør og elektricitet, bor 48 årige Marius Zingiziwa Kaunda sammen med sin kone og deres 6 børn. Jeg, Kristian Ribberholt Sørensen, flytter ind som den syvende. Marius er høvding og tager sig af sine indbyggere, men han lever efter den traditionelle malawianske kultur. Kulturen siger blandt andet, at det er kvinderne der laver mad, at høvdingens ældste søn skal være høvding efter ham i stedet for storesøsteren og at svigerdatteren ikke må sige et ord til sin svigerfar. Alligevel har jeg lært min værtsfar Marius at lave gyldenbrune bananpandekager, hvilket han var helt vild med. Vi spiser de brune og brændte bananpandekager, som han selv har lavet, til morgenmad. Efter en god debat om kønsroller

hen over morgenbordet går turen til marked i Jenda. Familien Kaunda sælger spandevis af tomater flere gange om ugen. En dag solgte de for 30.000 kwacha, hvilket svarer til 300 danske kroner. Pengene købte Marius parabolen for. Der er også massevis af sorte presenninger, der bugner af genbrugstøj og sko fra vesten. Til aftensmad sluttes dagen af med en brandvarm kartoffelmos-agtig hvid klat af majsmel: insima. Den grønnere Landsby Mange seje malawianere arbejder hårdt for et grønnere Malawi. Misheck, som bor i landsbyen, er frivillig i organisationen Christian Service Commetie (CSC). I Malawi er alle landmænd, og derfor går størstedelen af CSC’s arbejde ud på at undervise og støtte landsbyer i et bedre landbrug. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp (FKN) i Danmark har CSC i 2009 pyntet de grønne marker med et sæt mørkegrå solceller og en 10.000 liter vandtank. Solcellerne omdanner den gule sols varme til strøm, som bliver brugt til at pumpe det blå vand op fra en 58

• På cykelturen besøger holdet forskellige FKN projekter.

meter dyb brønd. Det blå vand bliver opbevaret i den store grå cementbeholder. Dette lyder såmænd nok meget basalt i en danskers øre, men for en Malawianer betyder det en helt anden levestandard. Det ses helt fysisk, når man ser ud over de glimtende sølvfarvede bliktage, der giver læ i alle Zingiziwas huse. En luksus der ikke er mange Malawianske familier, der har. Også i tørtiden lyser Zingiziwas grønne marker op mellem andre røde og tørre marker. Misheck forklarer, at hvor man før kun kunne vande sine marker ordentligt i regntiden, kan de i Zingiziwa vande året rundt takket være de 19 vandhaner placeret rundt ved byens marker, så de nemt kan vande også i tørkeperioden. Denne installation gør, at beboerne i Zingiziwa kan høste tre gange årligt i stedet for en enkelt gang. Det giver en noget større indtægt til landmændene selvfølgelig på grund af den øgede produktion, men det giver også den store fordel, at afgrøderne i tørkeperioden kan sælges til en noget dyrere pris, da efterspørgslen er højere og udbuddet lavere.

Af Annelene Højvang Larsen

I er medskabere – fordi I er og gør Således lød overskriften, da Hovedbestyrelsens formandsskab gik på scenen til Landsstævne for Voksne i januar. 47 % af KFUM og KFUK’s medlemmer er over 30 år. Derfor var det vigtigt for formandskabet at understrege, at det kun vil lykkes os at nå børn og unge under 30 år, hvis der er mange over 30, der vil være medskabere på vores formål. Er du en medskaber? Begrebet ‘medskaber’ er nyt inden for KFUM og KFUK, men det korte svar er, at hvis du er over 30, så er du – ja, en medskaber. Ordet ‘medskaber’ er et udtryk for, at du er mere end velkommen til at være med i fællesskabet i KFUM og KFUK, selvom du har passeret de 30 år. Som medskaber kan du bl.a. bidrage på følgende måder: MENINGSFULDE OPGAVER Der er brug for medskabernes mange kompetencer, fx i forhold til ledelse, organisation, rammesætning, økonomi, konfliktløsning og som mentorer. På den måde kan medskabere være med til at løse både store og små opgaver, der skaber sammenhæng og giver mening. STOLTE AMBASSADØRER Medskaberne er stolte ambassadører og rollemodeller, der sikrer sammenhæng, tradition og fortæller historier om, hvad der er KFUM og KFUK’s opgave.

NØDVENDIG ØKONOMI For at drive et aktivt og godt foreningsarbejde skal der skaffes en solid økonomi. Vi holder kontingentet lavt for børn og unge ved at have et markant højere kontingent for medlemmer

på 30+. Som medskaber kan du dermed via dit kontingent og evt. en giveraftale veksle penge til et aktivt og meningsfuldt børne- og ungdomsarbejde i KFUM og KFUK.

Se eksempler på alle tre kategorier på side 5.

Formand: Voksne medlemmer er vores styrke “En af KFUM og KFUK's særlige styrker er, at vi er så mange voksne medlemmer med hjerter, der banker for det formål, vi deler som bevægelse - at børn og unge oplever kristendommens relevans i deres liv. Hjerterne banker knofedt ud igennem fingerspidserne selv mange år efter, at vi selv blev inviteret indenfor. Samtidig med at vi gang på gang kaster os ud i meningsfulde opgaver i fx foreningshuset og festivalkulissen, skal vi se på os selv som stolte ambassadører, der bærer livserfaring og livsoplysning videre til de næste generationer. Vi giver store fortællinger, fællesskabets betydning og den frivillige foreningstradition videre i ord og handling, når børn, børnebørn og dem uden for vores egne familier, der har allermest brug for KFUM og KFUK, inviteres med som deltagere og ledere i nutidens og fremtidens bevægelse.” Henriette Lynderup Kirkeskov, formand i KFUM og KFUK

Formand Henriette Lynderup Kirkeskov og næstformand Jens Christian Kirke på scenen på Hotel Nyborg Strand.

Arbejdsgruppe for voksenarbejde Hovedbestyrelsen besluttede i 2017 at nedsætte en arbejdsgruppe for voksenarbejdet i KFUM og KFUK. Formålet med gruppen er at inspirere medlemmer over 30 til at involvere sig som medskabere og samtidig styrke deres oplevelse af, at de som medskabere er en del af KFUM og KFUK. Arbejdsgruppen nedsættes direkte under Hovedbestyrelsen og har således ikke en organisatorisk tilknytning til landsudvalgene, der alle har børn og unge som deres fokus. De sidste medlemmer til arbejdsgruppen er stadig ved at blive fundet, men formanden er på plads: Nemlig Anna Nees, der er medlem af KFUM og KFUK i Skibbild-Nøvling. Det har hun været siden 1984, hvor hun flyttede til egnen for at være med til at starte Nøvlingskov Efterskole. Fra 1986-89 var hun konsulent i KFUM og KFUK, og siden har hun været med i stort set alle landsudvalg og også haft en enkelt periode i Hovedbestyrelsen. “Jeg glæder mig til at mødes med gamle KFUM og KFUK’ere i den nye voksengruppe og tale om, hvordan vi fortsat kan bidrage ind i organisationen og måske også være med til at skubbe mere til det sociale engagement i KFUM og KFUK. Der er mange, der har brug for os,” siger Anna Nees.

Anna Ness, ny formand for arbejdsgruppen for voksenarbejde

Redigeret af Arne Hørlück Høeg

M AR K A NTS GUIDE TIL

Farver 17

markant guide

TEMAAFTEN: markant

guide

markant guide

Sæt kulør på klubaftenen Aftenens forløb 1. Forslag til sang: ”Regnvejrsdag i november” 2. Stop mal 3. Præsentér malerierne for hinanden 4. Snak om farvers betydning

1. Forslag til sang Jeg foreslår at starte med sangen ”Regnvejrsdag i november”, fordi sangen er fyldt med farver og ting, som er forbundet med de forskellige farver. På den måde har man lagt et fundament til den store maledyst. 2. Stop mal “Stop mal” henter inspiration fra stop dans. I stedet for at danse til musikken maler man.

Ledertip

markant guide

Dette betyder, at man hele tiden, mens musikken spiller, skal male noget. Også selvom man måske er løbet tør for ideer. Når musikken stopper, skal alle stoppe med at male og stå stille. De, som bevæger sig efter musikken er stoppet, er ude af legen, men de kan naturligvis stadig male videre, hvis de har lyst til det. Legen fortsættes indtil der kun er én tilbage. Forslag til musik findes på den modsatte side. 3. Præsentér malerierne for hinanden Til slut kan I fremvise jeres værker og fortælle, hvilke tanker der ligger bag penselstrøgene. 4. Snak om farver Brug fotosiderne senere i magasinet til at tage en snak om farvers betydning. Hvilken stemning giver siden uden farver i forhold til den med farver?

Farver i din hverdag! Inddel dine aktiviteter! Hvis du er typen, der skriver ting i kalenderen på telefonen, så prøv også at inddele forskellige aktiviteter i forskellige farver. For eksempel kunne aktiviteter i forbindelse med studie være blå, hygge med vennerne grøn og rengøring og madlavning rød. På den måde kan du farvelægge tilværelsens små og store aktiviteter!

markant guide

Find en sang der passer lige til dit Læs et digt med farver! farve-humør markant markant Jeg anbefaler ”Yellow” med Coldplay, hvis guideInger Christensens digt ”sommerfugledalen” guide du synes, at stjernerne skinner på dig. Eller er fyldt med farver! “Purple rain” med Prince, hvis du har det som om, at den lilla farve bare skyller ned Læs første sonet ud af 15 her: markant markant over dit sind – find selv på flere! guideDe stiger op, planetens sommerfugle guide Gode sange med farve kunne være: som farvestøv fra jordens varme krop, Black Velvet – Alannah Myles zinnober, okker, guld og fosforgule, Vi Maler Byen Rød – Birthe Kjær en sværm af kemisk grundstof løftet op. Verden I Farver – Lis Sørensen Er dette vinge immer kun en stime Yellow submarine – The Beatles af lyspartikler i et indbildt syn? Purple rain - Prince Er det min barndoms drømte sommertime Black Or White – Michael Jackson splintret som i tidsforskudte lyn? Vindens farver – Pocahontas Nej, det er lysets engel, som kan male Roxanne – The police sig selv som sort Apollo mnemosyne, Black And Yellow – Wiz Khalifa som ildfugl, poppelfugl og svalehale. Yellow – Coldplay Jeg ser dem med min slørede fornuft som lette fjer i varmedisens dyne i Brajčinodalens middagshede luft.

Farve-ordsprogs-leksikon Mange af vores ordsprog og talemåder i Danmark gør brug af farver. Vi har samlet et overblik over nogle af dem her. Tag et kig, og bliv inspireret til at farvelægge din retorik. Blå For nogens blå øjnes skyld – af hensyn til nogen Have blåt blod i årene – være i familie med de adelige eller kongelige Komme ud af den blå luft – komme af ingenting Være grebet ud af den blå luft – være opfundet Grøn Grønt lys – tilladelse Grøn af misundelse – meget misundelig Have grønne fingre – være god til at få stueplanter til at gro Love guld og grønne skove – love noget uden at kunne leve op til det Være på den grønne gren – klare sig godt eller være heldig Grå De små grå – hjernecellerne Det grå guld – ældre personer med pengepungen i orden Fyret på gråt papir – fyret med det samme Grå i toppen – ældre – om personer Have grå hår – have mange bekymringer

Hvid Gøre sort til hvidt – fortælle det modsatte Hejse det hvide flag – overgive sig Hvid løgn – løgn, der ikke gør skade Hvid som et lagen – meget bleg Koste det hvide ud af øjnene – være meget dyr Ridderen på den hvide hest – en flot ung mand, som en ung pige drømmer om Skyde en hvid pind efter noget – opgive ønsket om noget Rød Den røde tråd – det, der skaber sammenhængen Få røde ører – blive flov Have røde knopper – være meget irriteret Male byen rød – gå i byen for at more sig Rød som en reje – meget rød Se rødt – være rasende Virke som en rød klud på en tyr – gøre nogen rasende Være i det røde felt – være meget vred

Sort Den sorte gryde – vanskelig situation Den sorte klap går ned – pludselig glemmes det, man ville sige Den sorte liste – liste over personer, der ikke er ønsket Familiens sorte får – en person, familien skammer sig over Gå i sort – ikke fungere Sort af mennesker – fuld af mennesker Sort som kul – meget sort Tale sort – tale uforståeligt Flere talemåder – farver Bekende kulør – sige sin ærlige mening Fest og farver – festlig Gult kort – advarsel Svæve på en lyserød sky – være lykkelig Sætte kulør på noget – gøre noget sjovere

Kilde: www.ordsprogogtalemaader.dk

markant guide markant guide KIRKEÅRETS

markant guide markant FARVER:guide

Hvad betyder de? markant guide markant

Den grønne boks guide Den grønne farve symboliserer vækst, forår og håb og anvendes særligt i trinitatistiden og helligtrekongertiden. I begge to perioder handler evangelieteksterne om at vokse i troen, som blandt andet i salmelinierne: ”Lad Jesu ager grønnes smukt, lad ordet bringe troens frugt” (Den Danske Salmebog, 391 v. 1)

markant guide markant

Den violette guide boks Den violette farve bruges på tidspunkter i de alvorsfyldte evangelielæsninger, hvor der ofte opfordres til bod og omvendelse. Farven symboliserer ånd, alvor og anger og bruges blandt andet i fasten og adventstiden.

Den røde boks Rød er ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve og er et symbol for lidenskab. Farven bruges i pinsen, hvor vi mindes, at Helligånden kom over apostlene. Den røde farve bruges også 2. Juledag, som er den eneste matyrdag i kirken – nemlig Sankt Stefans dag.

Den sorte boks Sort er symbol på sorg og død og bruges kun langfredag og ved begravelse.

Den hvide boks Den hvide farve bruges juledag, de to påskedage, Allehelgen, Mariæ Bebudelsesdag, Krsti Himmelfartsdag og Skærtorsdag. Hvid er kirkens festfarve og symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld, som der også synges om i salmen ”Den store hvide flok vi se” (Den danske Salmebog 571 v. 1) ”Den store hvide flok vi se som tusind bjerge fuld af sne, med skov omkring af palmesving, for tronen, hvo er de? Det er den helteskare, som af hin den store trængsel kom og har sig to't i Lammets blod til Himlens helligdom!”

Illustrationen er hentet fra Kristendom.dk

ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Evangeliet er fyldt med farver!

Af Markant-redaktionen Skriftsted Es. 53,5: ”Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Kunst og farver Evangeliet er fyldt med Guds kraft. Det kan sprænge rammer og forvandle et knust hjerte til et taknemmeligt hjerte. Ikke så sært, at Paulus i et begejstret øjeblik kan sige: ”Evangeliet er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror.” Evangeliet gør indtryk. Særligt evangeliet om den korsfæstede Jesus, der døde for hele verdens synder, gør et stærkt indtryk. For mange, hvor evangeliet har gjort indtryk, må evangeliet også finde udtryk i musik, sang, prædiken, fortælling, skulptur eller maleri eller noget helt syvende. En mand ved navn Peer Laigaard, som før har været køkkenmontør, lever nu udelukkende af at ”fortælle” sine budskaber med farver. Han blev en kristen og fandt pludselig ud af, at han selv havde evner som kunstmaler. Engang sad han i en kirke og stødte ud fra en salme på udtrykket ”naglebrudte hænder”. Følelserne væltede op i ham, og han blev så taknemmelig for Jesus, der med sine naglemærkede hænder når ned til ethvert menneske. Da han knælede ved alterskranken følte han, at det var Jesus selv, der betjente ham med vinen og brødet.

Kunst kan formidle et klart budskab. Den store kunstmaler Rembrandt sagde engang, at der hvor ordene ikke slår til, der tager billedet over. Evangeliet er virkelig fyldt med livskraft, som minder os om, at vi skal udleve vores drømme og få det indhold ud af livet som Gud har planlagt for os. Evangeliet og troen er den kristnes livline, som med fornyet energi hjælper os igennem livets mange facetter. For Peer Laigaard er evangeliet nerven i hvert penselstrøg og giver altså i bogstavelig forstand farve i tilværelsen. Men evangeliet giver også farve billedligt talt. Evangeliet hjælper os til at være næstekærlige, tålmodige og viser os hvordan vi kan leve et lykkeligt liv med Gud og vores næste. Evangeliet fortæller om Jesu liv på jorden. Det fortæller om, hvordan Jesus i sin fuldkommenhed og med sin uendelige store kærlighed levede i relation til sin næste og Gud. Jesus viser os hvordan vi kan og bør leve i kærlighed til Gud og vores næste. I gruppe eller hver for sig I denne andagt vil jeg gerne udfordre dig til at finde et citat fra bibelen, som du synes taler til dig. Skriv det ned på et lap papir og gem det i lommen. Tag det frem i ny og næ og forsøg at give citatet liv og farve i din tilværelse.

Bøn:

Herre vi takker dig for, at du sendte din enbårne søn, Jesus Kristus, ned på jorden. Tak, at vi kan lære at dig kende og læse om dig i evangeliet. Hjælp os til at følge Jesu eksempel og leve et farverigt liv i fællesskab med dig og vores næste.

Illustration af Christina E. Ebbesen, www.christinaebbesen.dk

Fadervor.

Fotos: Martin Hove

Teaterpiloterne er et hold af unge projektmagere, der skaber involverende kreative projekter for bĂ¸rn og unge pĂĽ Det Kongelige Teater.

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. Men i denne udgave har vi i stedet givet et medlem af festivalkomiteen for Wonderful Days et spørgsmål.

Hvorfor har KFUM og KFUK’s logo de farver, det har? Hovedbestyrelsen svarer: Svaret er nok i bund grund det ret kedelige, at det er fordi, en grafiker på et tidspunkt har synes, at det ser godt ud. Formen har betydning, men farven ser ud til at være forskellig fra land til land – selvom den røde farve er ret populær. Den røde farve er nu heller ikke et dumt valg, hvis man læser lidt på farvesymbolikken. Rød repræsenterer alt det, der er intenst og lidenskabeligt. Det er noget med spænding, energi, passion, lyst, bevægelse, hastighed, styrke, sundhed, held, kraft, varme, kærlighed og intensitet. Det er ord, jeg meget gerne vil knytte på vores arbejde i KFUM og KFUK, hvad enten det er kerneaktiviteter med børn og unge, eller det er medskabelse sammen med andre voksne. Den 20. og 21. januar havde vi i hovedbestyrelsen den fornøjelse at holde møde samtidig med landsstævnet for voksne, og der kunne man opleve masser af energi og passion, på samme måde, som jeg oplevede det i KFUM og KFUK i Bedsted ugen inden til en foreningsaften med en stor flok glade børn og voksne.

Jeg tror, det er et af de vigtige aftryk, vi kan sætte i vores hverdagssamfund, at i KFUM og KFUK er der plads til begejstring, engagement og energi. At vi ikke lader vores glæde ved fællesskabet overdøves af #me first, perfektionisme og angst for uperfekte sociale relationer. Rødt er også revolutionens farve, så op på barrikaderne og stå på mål for retten til begejstring, varme og kærlighed. Det er ved at blive en mangelvare i dagens Danmark, hvor nogen betragter det som et overgreb, hvis kassemedarbejderen i Netto ønsker dem en fortsat god dag. Empowerment behøver ikke at være store og forkromede projekter og partnerskaber. Det kan bare være at stå ved sin glæde ved livet, og tale problemer og sortsyn midt imod. Egentlig burde trekanten være i alle regnbuens farver, for KFUM og KFUK er en mangfoldig bevægelse, hvor vores fælles formål om at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv, bliver opfyldt på et utal af forskellige måder. Vi er en landsbevægelse med al den mangfoldighed, der kan skabes i alle vores lokale foreninger, men vi har et fælles grundlag at arbejde ud fra, som skaber retning

Steffen Krøyer er 49 år og fra Thisted. Til daglig er han forstander på Bjerget Efterskole.

midt i mangfoldigheden. Men at være med i KFUM og KFUK er også en personlig handling, hvor vi hver især beslutter os for at vælge alt det gode, som vi kan gøre for og give til børn og unge i hele landet. Personligt har jeg altid synes, at vores logo giver flest associationer til advarselsskiltet om, at her kommer der en hovedvej. Men uanset farve eller form er det vel også det, vi gerne vil være: Et bud på en hovedvej til tro, spænding, energi, passion, lyst, bevægelse, hastighed, styrke, sundhed, held, kraft, varme, kærlighed og intensitet.

Steffen Krøyer Medlem af Hovedbestyrelsen

Klumme

Af Camilla Bøgelund Journaliststuderende

Tør du snakke om hudfarve? Sort, hvid, farvet. Mere end 50 år efter racelovenes ophævelse i USA burde det kun være i historiebøger, at hudfarve har indflydelse på, hvilke muligheder man har i sit liv. Men sådan er virkeligheden ikke. Måske vi kan komme frem til en løsning, hvis vi tør tale om det? Forskning fra Tufts University og Harvard Business School i USA viser, at mange hvide mennesker bevidst undgår at tale om race og hudfarve, fordi de er bange for at blive opfattet som fordomsfulde. Selvom det ikke er noget, jeg er stolt over at indrømme, er jeg en del af statistikken. For hvad kalder man egentlig sin studiekammerat, der er høj, bredskuldret og fra Afrika? Siger man, at han er sort, eller gør man alt for at tale udenom? Indtil jeg for nylig boede et halvt år i Sydafrika, hvor racespørgsmålet er svært at komme udenom, gjorde jeg for det meste det sidste. Jeg ville desuden som hvid skribent aldrig have vovet mig ud i at skrive en klumme om, at det er svært at tale om hudfarve, fordi jeg allerede i emnevalget afslører mine hvide privilegier. For det at være i tvivl om, hvordan man taler om hudfarve, må selvfølgelig siges at være et meget mindre problem end rent faktisk at være udsat for racediskrimination. Ikke desto mindre skriver jeg det nu, fordi den lektie jeg lærte, er så vigtig, at jeg gerne vil dele den. Den forsigtige opførsel, som mange af os fejlagtigt tror er den bedste, kan nemlig i værste tilfælde være dybt diskriminerende. “Jeg ser ikke på hudfarven” Når hvide mennesker fra tid til anden påstår, at de “ikke ser på hudfarven overhovedet”, vil jeg først og fremmest tillade mig at så tvivl om, hvorvidt de taler sandt. Dernæst vil jeg fortælle dem, at det ifølge min sorte, sydafrikanske ven Iminathi er en diskriminerende udtalelse. Forklaring følger. Over et glas vin delte jeg med hende, at jeg syntes, det af og til var en udfordring at bo

i Johannesburg, fordi selv helt almindelige hverdags-handlinger, som eksempelvis hvilken bar man går på, bliver opfattet som politisk. For eksempel var jeg den aften den eneste hvide på hele den bar, vi sad på, som da også var en af de “sorte” barer i området. Selvfølgelig var den ikke sort bestemt ved lov, som det fandt sted under apartheid, men selv i post-apartheid tiden finder man desværre stadig mange offentlige steder, der enten primært benyttes af sorte eller hvide. “Jeg ser jo slet ikke på hudfarver, men det gør de mennesker, der nedstirrer mig lige nu vist,” sagde jeg. Iminathi blev næsten vred på mig. Og med god grund. “Hvad mener du? Hvis ikke du ser hudfarver, ser du jo ikke mig. Så ser og anerkender du ikke de udfordringer, vi som sorte har haft op igennem historien og til dels stadig har i dag.” Manglende sprog gør os blinde Det Iminathi mente var, at hvis ikke vi ser hudfarver, bliver vi blinde på de privilegier, et menneske kan have eller ikke have i kraft af sin hudfarve. Den tilstand kalder forskere privilegie-blindhed. Det betyder, at man ikke kan forstå eller acceptere, at ens rettigheder og muligheder ikke udelukkende er et produkt af ens eget arbejde. Iminathi gav mig et godt eksempel: Hvis du har medvind på cykelstien, er du ikke forest, fordi du har trænet dig op til at cykle hurtigt. Det er du på grund af vinden, som du ikke selv har nogen indflydelse på. Efter vores snak var jeg mildest talt flov over mig selv og min nervøsitet og mangel på et sprog til at tale om privilegier baseret på hudfarve. På samme tid kunne jeg også godt se, hvorfor min forsigtighed var opstået. Jeg har nemlig mødt rigtig mange forskellige holdninger til, hvordan man taler om hudfarve – helt fra at man helt skal lade være, og til den modsatte ende i spektret med Iminathi og andre sydafrikanere, som mener, det er mere diskriminerende ikke at gøre det.

Det satte gang i en masse tanker som eksempelvis: Hvordan kan vi løse en stor samfundsmæssig udfordring, som at flygtninge og migranter bliver diskrimineret på det danske arbejdsmarked, alene fordi de har en mørkere hud, hvis ikke vi kan tale om det? Eller hvordan kan vi fordømme, at højreorienterede ekstremister overfalder en mand med anden etnisk baggrund på gaden, fordi de ikke kan lide hans udseende, hvis ikke vi har ord til at tale imod det helt forkerte menneskesyn, der ligger bag? Kun privilegerede forstår privilegiediskursen Efter at have talt om episoden med flere venner, er det gået op for mig, at jeg langt fra er den eneste, der ikke kan være med på det niveau, de fleste diskussioner om hudfarve tages på. Der er nemlig det problem med snakken om privilegier, at det kun er de særligt privilegerede, der kan tale med. Her taler vi ikke kun om hudfarve, men også om køn, seksualitet, uddannelsesbaggrund (indsæt selv flere.) Men hvad skal vi gøre, resten af os, hvis maver der stadig knuger sig sammen, når vi bliver tvunget til at sige eller skrive “sort, hvid eller mørk”, for at skabe fælles forståelse i en samtale om, hvordan vi sikrer, at alle mennesker har samme muligheder og rettigheder? Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at vi i Danmark er så bange for at tage diskussionen, at vi aldrig kommer videre. Vi kunne jo starte med at overvinde frygten for at sige noget forkert ved først og fremmest at italesætte overfor nære venner, man har tillid til ikke vil dømme en, at det her er et svært emne at snakke om. Som jeg gjorde det med Iminathi og ved at skrive om det her. Vigtigere endnu tror jeg, vi finder modet ved at tænke på, hvor vigtigt endemålet er: At begynde at forstå hvad racediskrimination er, så vi kan udrydde det en gang for alle. Selvfølgelig velvidende at debatten om, hvordan vi snakker om hudfarve, er et forsvindende lille problem i forhold til de problemer, som mennesker, der rent faktisk udsættes for diskrimination på baggrund af deres hudfarve, kæmper med.

Camilla er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tilbragt efteråret i Sydafrika i forbindelse med sit praktikforløb.

YWCA og KFUK

– fokus på kvinder over hele verden

FAKTA OM YWCA og KFUK: • Y WCA (Young Womens Christian Assosiation) blev stiftet i 1855. • KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) hed oprindeligt KFUP (Kristelig Forening for Unge Piger) og blev stiftet i 1883. • I 1976 blev de to organisationer KFUM og KFUK slået sammen til en organisation. • På verdensplan fungerer YMCA og YWCA stadig som to uafhængige organisationer. • På verdensplan når YWCA i øjeblikket ud til 25 millioner piger og kvinder. • World YWCA har en vision om, at organisationen i 2035 når ud til 100 millioner piger og kvinder, som er med til skabe fred, retfærdighed og en verden uden vold og krig.

Af Sofie Damgaard Vindum

Repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Danmark til Nordisk netværksmøde i september 2017

Sofie er fra Lemvig og medlem af YWCA-projektgruppen og Distriktsbestyrelsen i Distrikt Nordvestjylland.

KFUM og KFUK i Danmark er mere end bare en dansk børne- og ungdomsorganisation. Den er også en del af de to internationale organisationer YMCA og YWCA. YMCA er verdenskendt for sit store børne- og ungdomsarbejde. Søsterorganisationen YWCA er knapt så kendt, men er ikke desto mindre, verdens største humanitære kvindeorganisation. I denne artikel kan du læse meget mere om KFUK, YWCA og hvad det vil sige i vores danske KFUM og KFUK-organisation.

I 2016 blev der oprettet en YWCA-projektgruppe under Udvalget for Globale Fællesskaber i KFUM og KFUK i Danmark. Projektgruppen arbejder med KFUK-identiteten i vores organisation og finder samarbejdspartnere rundt omkring i verden. For hvorfor er det overhovedet relevant at lave kvindearbejde i 2018? Det spørgsmål er faktisk ikke så ligetil at besvare, for vi har da ligestilling i Danmark, ikke? #MeToo De seneste måneder har der over hele verden udviklet sig et voldsomt fokus på kvindeundertrykkelse i form af #MeToo-bevægelsen. Som organisation er det ikke vores opgave at bedømme, hvad der er rigtigt og forkert eller sandt og falskt i denne sammenhæng. En ting er dog helt sikkert - mange kvinder føler sig udsatte og får overskredet deres grænser. Som en ressourcestærk børne- og ungdomsorganisation kan vi være med til at forebygge, at børn og unge i Danmark får overskredet deres grænser. Derfor har vi i samarbejde med KFUKs Sociale Arbejde startet projektet ”Gråzoner”. Projektet har fokus på unge, grænser, sex og internettet. Det er et højst relevant emne, som påvirker alle teenagere i dagens Danmark. Vi ønsker at forebygge risikoen for, at et ungt menneske får overskredet sine egne eller overskrider andres grænser. Gennem et samfundsrelevant tema som dette, er vi med til at opfylde et af YWCAs ønsker om at skabe ”safe-spaces”, hvor unge kan føle sig trygge og tale ærligt om deres liv og udfordringer. Hvis du vil være med til at gøre en forskel, leder vi efter frivillige oplægsholdere, som har lyst til at være en del af projektet.

Du kan læse mere om projektet ”Gråzoner” på www.kfum-kfuk.dk/graazoner

YWCA styrker kvinder I foråret 2017 var tre frivillige fra KFUM og KFUK i Danmark en tur på De Dansk-Vestindiske øer og Haiti for at besøge de lokale YWCA foreninger. Selvom man kan diskutere, hvorvidt KFUK er vigtig i Danmark, blev det på denne tur helt tydeligt, hvorfor YWCA er vigtig ude i verden. Her underviser YWCA kvinderne i deres rettigheder, lærer dem at være selvstændige og hjælper dem med at skaffe retfærdighed. I nogle lande har kvinder ikke lov til at eje deres eget hus eller bestemme over deres egen

færden - her kæmper YWCA deres kamp. Som et højt udviklet land, med et samfund hvor ligestilling har været i fokus i mere end 100 år, kan vi være med til at hjælpe og inspirere andre lande til at gå den samme vej. Det nordiske samarbejde I Danmark er vi en del af et Nordisk samarbejde omkring YWCA, som består af Norge, Sverige, Finland og Danmark. Her diskuterer vi vores organisationers relevans i vores egne lokalsamfund, men også set i et større internationalt perspektiv. Vi forsøger at lære af hinanden og knytte tættere bånd mellem organisationerne. I Sverige kører de en interessant ligestillingsdebat internt i organisationen, i Norge har de meget fokus på, at alt det formelle tager lige hensyn til både mænd og kvinder og i Finland er KFUK en selvstændig organisation, der udelukkende arbejder med og er ledet af kvinder. I Danmark ønsker vi at gøre en forskel i såvel det danske som det internationale perspektiv. Måske lader vi os inspirere af vores nabolande i fremtiden.

Hvis du brænder for KFUK og har en god idé til vores arbejde, vil vi meget gerne høre dine forslag på mailen: ywca@kfum-kfuk.dk K’et i KFUK Selvom KFUM og KFUK i 1976 blev slået sammen til en samlet organisation, har flere kvindegrupper bestået rundt om i landet. Der er stor forskel på grupperne fra sted til sted, men der findes f.eks. mødregrupper, studiegrupper og fællesskabsklubber for danske og indvandrekvinder. Fælles for alle grupperne er, at de skaber trygge og inspirerende rammer for kvinder i Danmark. Der har i mange år eksisteret et udvalg for kvindeligt voksenarbejde i organisationen. Udvalget står for at planlægge Landsstævne for kvinder, som i år blev afholdt lørdag den 10. marts under temaet ”Der er altid en vej”.

Læs mere om projektgruppen og årets landsdelsstævner på www.kfum-kfuk.dk/ kvindeligtvoksenarbejde

Kvindearbejde anno 2018 Tilbage til begyndelsen - Er det relevant at lave kvindearbejde i Danmark i 2018? Her vil jeg lade mine personlige overvejelser og holdninger komme til orde. Ja, det er helt bestemt relevant. Jeg mener, at vi som kristen børne- og ungdomsorganisation har et ansvar overfor vores samfund, men også overfor verdenssamfundet. Gud har givet os denne jord, og i vores del af verden er vi enormt privilegerede. Det giver os et overskud, som vi bør bruge på at hjælpe andre og gøre verden til et bedre sted. Igennem YWCA har vi en enestående mulighed for at nå ud til en målgruppe af udsatte kvinder og børn, som vi ellers ikke ville have adgang til. #MeToo er også et issue i Danmark, men igennem vores “Gråzoner” projekt har jeg lært, at det ikke kun er kvinder, som får overskredet grænser – mænd og drenge er også udsatte. I denne diskussion tror jeg ikke, det er et spørgsmål om køn. I stedet skal vi fokusere på, hvad vi vil tillade og acceptere, at vores børn og unge udsættes for. I virkeligheden handler ”kvindekampen” måske nok om kvinder, men til syvende og sidst skal vi behandle alle mennesker godt – uanset køn, alder, højde, hudfarve, seksualitet eller religiøs overbevisning.

REFLEKSION – Hvordan er ligestillingen hos jer? Det kan måske virke fjollet at diskutere ligestilling internt i vores danske organisation, men derfor vil jeg alligevel opfordre jer til det. Hvordan er forholdet mellem mænd og kvinder i jeres lokalforenings bestyrelse? Hvem har mest taletid på generalforsamlingen eller til stormødet i distriktet? Laver vores forening aktiviteter, som er målrettet et bestemt køn? Har vi rent faktisk ligestilling, og er det en relevant diskussion? I vores hovedbestyrelse skal fordelingen mellem kønnene være lige. Det har tidligere været et punkt på dagsordenen, om denne regel skulle afskaffes igen – betyder det, at vi har opnået fuld ligestilling eller det modsatte?

Kan du male alle økumeniens farver Økumeni er et fremmedord for de fleste. Det står såmænd også i fremmedordbogen, så det er helt naturligt. I ordbogen står der ”fra græsk oikumenikos ’verdensomfattende’, af oikumene ’den beboede jord”. I kirkeligt sprog betyder det tværkirkelighed. Det vil sige kirkeligt samarbejde mellem kirker over hele verden, som i kraft af kulturelle og fortolkningstraditionelle forskelligheder skiller sig ud fra hinanden.

Af Samuel Stadkjær-Munch De teologiske forskelligheder Især spørgsmålet om, hvordan nadver og dåb skal forstås, er der stor uenighed om, men også pavedømme, Jesu natur og et hav af andre emner er der uenighed om. Så stor uenighed, at vi i dag har utallige kirkesamfund, der alle sammen mener at skille sig for meget ud i forhold til at kunne være kirke med de andre (prøv selv at søge på ”Kristne Trosretninger” på wikipedia). Det er for så vidt ganske forståeligt. Der er mange i Danmark, der fx ser det som fuldstændig urimeligt, hvis der prædikes evig fortabelse, for slet ikke at tale om prædestineret evig fortabelse (altså at Gud fra før tidernes morgen har besluttet, hvem der skal frelses OG fortabes). Men i størstedelen af verden er fortabelsen altså et ganske væsentligt element i søndagens prædikener. Kaldet til at være ét Vi står altså i et dilemma. På den ene side må vi stå fast på det, vi tror på, og på den anden side er vi kaldet til ikke at dømme (Matt 7,1) og at være ét med alle kristne (Johs 17,21). Jesus selv beder nemlig for kirkens enhed i sin sidste bøn i Johannesevangeliet umiddelbart inden han føres til dom og korsfæstelse. Stærke sidste ord: ”at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.” Alle kristne er således kaldet til at være ét - ikke bare være sammen samme sted, men relationelt at være ét ligesom Jesus er ét med faderen. En dyb, overnaturlig enhed. Men enheden er ikke bare for at være sammen, men for at verden skal tro Jesus som Guds søn. Jesu budskab er nemlig ikke meget værd, hvis ikke frugterne af det budskab også kan ses. Jesus lægger op til

enhed, hvor uenighed råder og accept af andre, hvor fordømmelse ellers fylder mest, men hvis ikke det kan ses i mig og mine medkristne, så kan det heller ikke ses i kirken, og hvad skal verden så med den? Tolerance Økumeni er altså tolerance af hinandens teologiske forskelligheder. Men det kan være enormt svært, for tolerancen må nødvendigvis gå begge veje. I Danmark er det for nylig spørgsmålet om vielse af homoseksuelle, der har udfordret kirkens enhed herhjemme, og tolerancen synes meget lille på begge fløje. Det er nemlig på den ene side enormt svært som homoseksuel at skulle tolerere en holdning, der ikke mener, at man kan få lov til at være præst eller kalde sig kristen samtidig med, at man er homo eller på den anden side som bibeltro kristen at skulle tolerere en holdning, der går direkte imod bibelens ord og hele kirkens tradition og dermed synes at træde på noget enormt dyrebart. Konflikten synes uoverkommelig. Men den skal overkommes, hvis vi skal blive ét. Og mange formår da også at være kristne sammen på trods af uenighed om kvindelige præster, homoseksuelle ægtepar, barnedåb og voksendåb og så videre... Det lader sig gøre, hvis kærligheden til Gud og til hinanden får lov til at overskygge forskellene, som der står skrevet i bibelen ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder” 1 Pet 4,8. Dette lader sig kun gøre, hvis alle parterne er ydmyge. Ydmyghed Økumeni er ydmyghed, fordi vi indrømmer, at vores måde at gøre tingene på, vores teologi og vores fortolkninger netop er vores og ikke

nødvendigvis andres. Sandheden med stort S kan nemlig ikke erkendes fuldt ud af ét menneske og kan ikke praktiseres af os i ren form, men vi kan alle glimtvis se facetter af sandheden, som vi kan stykke sammen og samle i vores hjerter og lade styre vores handlinger. Jeg hørte om en rundspørgeundersøgelse engang, hvor kristne blev spurgt, hvad der var vigtigst: den rette lære eller menighedens enhed. Resultatet var, at de fleste mente, at den rette lære var vigtigere end enheden. Dette fokus på de sande doktriner er sandsynligvis en arv fra Luther, der kæmpede en brav kamp imod datidens profitorienterede doktriner om aflad. Luthers kamp blev af hans efterfølgere efterhånden gjort til en stræben efter den objektive sandhed. Men i bibelen læser vi, at Jesus siger ”Jeg er vejen, sandheden og livet” (Johs 14,6) og minder os således om, at det, vi som kristne er samlet om, ikke er sandheden som objekt, der kan erkendes, men at sandheden er en person, der skal mødes og erfares. Derfor bliver bøn og sang ofte den fælles arena, vi kan mødes i på tværs af kirkeskel og teologi, fordi det trods alt er noget, alle kristne kan blive enige om, er godt at samles om. Vi takker Gud for skabelsen, frelsen og genoprettelsen, der i sidste ende vil samle alle i Kristus, så vi kan blive et med ham, Faderen og Helligånden. Én stor buket med milliarder af farver. Men indtil den dag må vi med små skridt forsøge at nærme os hinanden i kirkernes og menighedernes spraglede forskelligheder og så gøre det, så godt vi kan uden at dømme for hårdt eller for hurtigt.

Hvad er økumeni?

frem? Økumeni er ydmyghed, fordi vi indrømmer, at vores måde at gøre tingene på, vores teologi og vores fortolkninger netop er vores og ikke nødvendigvis andres.

1. Den økumeniske bevægelse Ordet økumeni kommer af det græske ord oikoumene, der betyder ”den hele beboede verden”. Den økumeniske bevægelse er betegnelsen for bestræbelserne på at skabe en samtale mellem verdens mange kirkesamfund. 2. De økumeniske organisationer Organisatorisk er den økumeniske bevægelses arbejde og projekter samlet i Kirkernes Verdensråd, med cirka 340 kirker fra 120 lande og med hovedsæde i Geneve. Dog er den katolske kirke ikke medlem, men har et tæt samarbejde med Kirkernes Verdensråd. Cirka 140 lutherske kirker er også samlet i en organisation, nemlig Det Lutherske Verdensforbund, der ligeledes har sit hovedkvarter i Geneve. 3. Visionen om enhed mellem kirkerne Drømmen om en kirkelig enhed har sin baggrund i Johannesevangeliets kapitel 17, hvor Jesus beder om, at de alle må være ét. Den økumeniske samtale mellem kirkerne har da også til formål at forstå det andet eller de andre kirkesamfund, som den eller de forstår sig selv. 4. De ortodokse kirkers vision om kirkelig enhed De ortodokse kirker er for det første de kirker, vi finder i det østlige Europa og i Grækenland. Det er kirker med et stærkt nationalt præg, som med undtagelse af den ortodokse kirke i Grækenland har levet under et mangeårigt kommunistisk styre. Isolationen fra det øvrige Europa og den kendsgerning, at de er flertalskirker i deres respektive hjemlande, gør dem reserverede i forhold til det økumeniske arbejde. 5. Den katolske kirkes vision om kirkelig enhed Den romersk-katolske kirke er verdens største kirke. Den ser sig selv som verdenskirken. Dens globale udbredelse har gjort den til en kompleks størrelse, hvor der både er plads til en folkelig kristendom iblandet lokale traditioner og en sublim teologi og gudstjenesteform. 6. Protestantismens vision om kirkelig enhed De protestantiske kirker kan opdeles i følgende grupper: Den anglikanske kirke, de lutherske kirker, det vil sige de kirker, der helt og holdent bygger på Martin Luthers lære, de reformerte kirker, det vil sige de kirker, der er udgået fra reformatoren Johannes Calvins reformation, frikirker, det vil sige en række kirkelige fællesskaber, som er udgået fra døberbevægelsen i 1500-tallet og som ser sig som en videreførelse af reformationen.

7. En fælles forståelse af dåben? Ved dåben bliver man medlem af den kirke, som Jesus har stiftet. Det er den ideale opfattelse. Dåben er det, der skaber enhed. Men virkeligheden er en anden. Der går en skillelinje mellem de kirker, der går ind for voksendåb og så de barnedøbende kirker. Imidlertid kræver de fleste ortodokse kirker også gendåb, når en døbt fra enten den katolske kirke eller de protestantiske kirker vil optages. 8. En fælles forståelse af nadveren? Muligheden for at katolikker, ortodokse og protestanter uden videre kan deltage i hinandens nadver anses for at være det økumeniske grundproblem. At holdes fælles nadver opfattes netop som et konkret udtryk for et kirkeligt fællesskab. Her går der en skillelinje mellem de ortodokse kirker og den katolske kirke på den ene side og de protestantiske kirker på den anden side. Både de ortodokse kirker og den katolske kirke fastholder, at Jesus Kristus reelt er til stede i modtagelsen af nadverens brød og vin. 9. Fælles hjælpearbejde og politisk holdning Hvor læremæssige forskelle kan være vanskelige at overvinde kirkerne imellem, så har det været lettere at opnå enighed om fælles handling i forhold til sociale og politiske problemer. Længst gik man på Kirkernes Verdensråds møde i 1968 i Uppsala. Her blev det understreget, at en kirke, der unddrager sig ansvar over for dem, der er i nød, gør sig skyldig i kætteri. Man vendte sig mod de kirker i Sydafrika, som accepterede apartheid og vedtog at støtte oprørsbevægelser, der kæmpede for retfærdighed og frihed, for eksempel i Sydafrika og i de portugisiske kolonier. 10. Danmark og den økumeniske bevægelse Igennem de cirka 100 år, hvor de økumeniske samtaler har været i gang, har den danske folkekirke været repræsenteret af teologer og kirkefolk. Samtidig har folkekirken haft et ambivalent forhold til økumeni. Først i 1989 blev der etableret et mellemkirkeligt råd, der officielt skulle varetage folkekirkens forbindelse til den økumeniske bevægelse.

Kilde: Kristendom.dk

Landsmøde 2018 Landsmødet afholdes den 9. - 11. november på Hotel Nyborg Strand

Overvej allerede nu … • Hvem opstiller din forening som kandidat til Hovedbestyrelsen? • Hvilke forslag vil I stille på Landsmødet? Overvej, om der er ideer, problemer eller holdninger fra jeres forening, der skal have indflydelse på KFUM og KFUK som landsbevægelse. Måske det skal stilles som et forslag til Landsmødet.

Invitation til Landsmødet følger i næste nummer af Markant. Sæt allerede nu kryds i din kalender den 9. - 11. november.

Lærer til 1. august Spænd hjelmen og tag med på en cykeltur i Malawi Silkeborg Højskole og Folkekirkens Nødhjælp inviterer alle unge med på en fabelagtig rejse. Tag på et højskoleophold på Silkeborg Højskole og efterfølgende rejser vi sammen afsted i 2 måneder til Malawi i det sydlige Afrika. Rejsen består af: - 10-dages cykeltur - Et familieophold i en landsby - Mødet med seje frivillige i Malawi - Et indblik i livsvigtig udviklingshjælp Læs mere og drøm dig afsted allerede nu på www.silkeborghojskole.dk/malawi

Sydvestjyllands Efterskole søger lærer læs mere på www.s-e.dk

foto: Silkeborg Højskole

FDF_SilkeborgHoejskole_Malawi18_Magazine104_280x210_2.indd 1

2/6/2018 6:59:26 PM

TAG EN UNIVERSITETSGRAD I LEDELSE, OMSORGSETIK OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB Kandidatuddannelsen i Diakoni på Aarhus Universitet er en unik kombination af teologisk fordybelse og praktisk innovativ ledelse, der ruster dig til at arbejde med og for mennesker, der har særligt behov for hjælp, omsorg og vejledning. Diakoni kan du tage som kandidatuddannelse, enkeltfag eller fleksibel master.

Læs mere på kandidat.au.dk/diakoni

AU Diakoni-210x130mm-mørk-blå-med-streg.indd 1

AARHUS UNIVERSITET

24-11-2017 15:00:23

Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Formandsskab for nyt internationalt samarbejde

Ny foreningskonsulent til Ikast

Formand for Wonderful Days ‘19

Pernille Mikkelsen (24) og Jana Thomsen (26) udgør formandskabet for KFUM og KFUK’s næste internationale samarbejde med YMCA i Sydafrika og Cameroun, der har sin opstart til Landsmødet 2018. Pernille er fra KFUM og KFUK i Gellerup, og Jana har været tilknyttet KFUM og KFUK’s internationale arbejde, siden hun selv var i praktik hos YMCA Cameroun i 2016.

Birgitte Scheldt Nytrup er ny konsulent for KFUM og KFUK. Birgitte er 49 år og bosat i Sønder Felding med sin mand og fire børn. Hun har undervist det meste af sit liv og har tidligere arbejdet som lærer på Brande Højskole.

Mathias Braad Mikkelsen (29) står i spidsen, når Wonderful Days ‘19 afholdes på Blåkilde Efterskole, hvor han til daglig er lærer. Mathias var formand for Musik- og sceneudvalget under sidste Wonderful Days, men nu er han klar til at indtage formandsposten.

“Jeg er sikker på, at mit job hos KFUM og KFUK i Ikast vil blive en win-win. Jeg vil gøre og give mit bedste til fællesskabet, samtidig med at jeg bliver klogere på mig selv og livet.”

“Jeg glæder mig til, at vi skal skabe en fed festival for en masse unge mennesker. Drømmen er, at der kommer en hel masse teenagere på Wonderful Days, og at de mærker, hvor godt det er at være en del af det fantastiske KFUM og KFUK-fællesskab.”

“Vi glæder os til at få muligheden for at se idéer vokse og følge dem til dørs gennem mennesker, der brænder for deres sag og for de modtagere, der står i den anden ende. Det er for os en kæmpe inspirationskilde, og vi glæder os til at være en del af et sådant frivilligfællesskab.”

Nye formænd for Arbejdsgruppen for Palæstinanetværket Camilla Mørkenborg Larsen (26) og Tommy Serup Petersen (27) fra KFUM og KFUK på Frederiksbjerg er nye formænd for Arbejdsgruppen for Palæstinanetværket. “Vi glæder os til at påtage os rollen som formænd med Tommy som den internt ansvarlige, og Camilla som den ansvarlige for det eksterne. Vi ser især frem til at udarbejde en klarere holdning til konflikten og forhåbentlig præsentere det på det kommende Landsmøde.” De to afløser Margrethe Vestergaard, der dog fortsat er medlem i arbejdsgruppen.

10-års jubilar Den 1. januar 2018 havde Nicolai Diemer 10-års jubilæum som ansat i KFUM og KFUK. Nicolai var først ledelsessekretær, men har de seneste år haft en finger med i stort set alt som organisationskonsulent.

Birgitte afløser Marlene Skov Larsen.

Kommunikationsmedarbejder til KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus Camilla Bøgelund overtog pr. 1. februar jobbet som kommunikationsmedarbejder i Distrikt Aarhus efter Mathilde Brødsgaard. Hendes opgaver bliver generel servicering af lokalforeningerne i distriktet, drift af distriktets hjemmeside og sociale platforme og en bred vifte af øvrige interne og eksterne kommunikationsopgaver. Camilla er 23 år og journaliststuderende. I KFUM og KFUK er hun også frivillig redaktør på Markant og en del af den internationale arbejdsgruppe.

To nye medlemmer i Udvalget for Festivaler og Lejre Rikke Rubæk og Katrine Jørgensen (begge 20 år) er nye medlemmer af Udvalget for Festivaler og Lejre. De er fra henholdsvis KFUM og KFUK i Roskilde og Næstved. “Vi ser frem til at få Sjælland med på kortet igen og få skabt nogle nice festival- og lejrkoncepter, der opfylder børnenes, de unges og familiernes ønsker.

Nordmand på Myanmar-projektet 1. november tiltrådte Guro Klausen en halvtidsstilling som konsulent på Minglabar Myanmar. Stillingen deles med FDF, men hun har kontor på vores landskontor i Valby. Guro er derudover ansat til at hjælpe med medlemsservice i administrationsafdelingen. Guro har de seneste tre år været ansat hos KFUK-KFUM Global i Norge, men flyttede til København i efteråret.

Formand for Ten Sing Arbejdsgruppen Tinna Mia Jensen (28) har siden sommer været formand for Ten Sing Arbejdsgruppen. Hun har været med i KFUM og KFUK siden barnsben og har selv været medlem og siden skubber i Ten Sing 7 i Kjellerup. Selvom hun nu bor i København, er hun stadig medlem af KFUM og KFUK i Hinge. “Jeg ønsker, at alle unge mennesker skal få lov at opleve det fællesskab, som Ten Sing er, og få troen på sig selv og ens værd. Derfor håber jeg at kunne hjælpe med at øge medlemstallet i de eksisterende Ten Sing-grupper og starte nye rundt omkring i Danmark.”

UDTRÆDELSE AF HOVEDBESTYRELSEN Signe Bækgaard Madsen og Michael Bager er begge udtrådt af Hovedbestyrelsen efter eget ønske. Signe fortsætter som medlem af Kristendomsudvalget og frivillig i Distrikt Midtjylland, mens Michael har fået ny stilling som sekretariatschef for DUI-Leg og Virke og derfor ikke kan fortsætte. Han udtræder efter april, men er stadig med i UdviklingsPuljens bestyrelse.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

Marts - maj 2018

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Børnefestival 16.-18. marts KFUM og KFUK i Haderslev er været for Børnefestival 2018. Omkring 1.000 børn, frivillige og deltagere på TALENTfabrikken samles til et brag under temaet ‘De levende brikker’.

Bedsteforældre- og børnebørnlejre 25.-28. marts på Skrødstrup Efterskole 26.-28. marts på Lystruphave Efterskole Lejrene er for børn og deres bedsteforældre, samt andre voksne, som gerne vil have nogle hyggelige og sjove dage sammen.

Palæstina Maraton 18.-25. marts Sammen med Unitas Rejser og Folkekirkens Nødhjælp arrangerer vi en rejse til Betlehem i forbindelse med Palæstina Maraton. Der er mulighed for at løbe forskellige distancer - eller blot at heppe - og så kan man tage med på forskellige dagsture på Vestbredden.

Efterskolefestival 26.-28. marts 60 frivillige glæder sig til at dele deres passion for et undervisningsområde, når de skal undervise over 700 elever fra ni forskellige efterskoler. Efterskolefestival er i år på Horsens Byskole.

Globetrotter: Hamborg 24.-28. marts En kursusrejse for 16-19-årige, hvor de både kommer til at lære mere om KFUM og KFUK og sig selv. Rejse til Taizé 24. marts-1.april Vi sætter kursen mod det økumeniske broderfællesskab i Taizé i Sydfrankring. Det er et tilbud til 18-30-årige, der ønsker at opleve ro, spiritualitet og eftertanke i smukke omgivelser og samtidig møde andre unge fra hele verden.

Kursus for Aleneforældre 28.-30. marts På kurset kan du møde andre, der kender til de problemstillinger, der kan opstå, når man står alene som forælder, og det savn, der kan være efter voksent selskab og støtte. Tema: Krisen og vejen ud. Tilmeldingsfrist den 24. marts. www.kfum-kfuk.dk/aleneforaeldrekursus18 Forårssamling 13.-14. april De fem landsdækkende udvalg, tre redaktioner, Hovedbestyrelsen og alle ansatte i KFUM og KFUK mødes for at dele viden og erfaringer, koordinere aktiviteter og få ny inspiration til vores arbejde.

Bibelferie: Du er ikke alene 20.-23. april Kristendom er fællesskab, og det kommer du til at opleve på dette års Bibelferie på Løgumkloster Refugium. Glæd dig bl.a. til spændende foredrag, fællessang, gudstjeneste og festmiddag. Tilmeldingsfrist den 16. april. www.kfum-kfuk.dk/bibelferie18 Netværksdag for bestyrelser 21. april En dag for alle bestyrelsesmedlemmer i KFUM og KFUK med netværk og inspiration på Tommerup Efterskole. Dagen er gratis som et skulderklap og tak for jeres indsats. Bedsteforældre- og børnebørnlejr 10.-13. maj Udendørs lege, smuglerløb, højtlæsning, hyggelige aktiviteter, spil, god mad og ikke mindst skønne deltagere på Midtsjællands Efterskole. Tilmelding åbnede den 1. februar, men måske der stadig er plads. Tilmeldingsfristen er først den 18. april. www.kfum-kfuk.dk/bb_mse18

Der er altid en vej Sådan lød temaet, da der lørdag den 10. marts blev afholdt Landsdelsstævne for Kvinder fem steder i landet: I Fredericia, Hjørring, Tjørring, Taastrup og Aarhus. Temaet ‘Der er altid en vej’ er også titlen på en bog af den svenske forfatter Kristina Reftel. Den røde tråd i bogen er håbet, som aldrig dør, stædig overbevisning om, at vi i fællesskab kan forandre verden og en tro på, at der altid er en vej – selv når det ser mørkest ud.

Foto af Britta Ulnits

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Sæt farver på fisken SMP ID-nr. 46678