Tema: Penge Behøver det gode fællesskab at koste mange penge? Ekspertpanel: Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million?
2245-2346
Hvordan bruger vi pengene i KFUM og KFUK?
Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.
286
medlemmer er kommet til siden samme tidspunkt sidste år
#3 1 september 2018
Mød redaktionen
Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million?
MARKANT NR. 3 ÅRGANG 8 · SEPTEMBER 2018 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.
Connie Ejskær Braüner
Martin Hove
Pia Smith Baun
Det er et ret svært spørgsmål, synes jeg. Hvis jeg skulle være så heldig, ville jeg tage på en dejlig lang ferie med min familie. Jeg ville også donere nogle af pengene til velgørenhed. Og så ville jeg holde en stor fest for venner og veninder. Sådan en fest med kulørte lamper og drinks med pynt!
Jeg har faktisk en del planer, hvis jeg skulle vinde så mange penge. Først ville jeg, som den nærige jyde jeg nu er, sætte en del af dem i banken. Dernæst ville jeg købe mig det nyeste, vildeste kameragrej – koste hvad det koste vil. Derudover er der en masse ting, som kunne være fede at have, men om det ville gøre mig mere lykkelig, tror jeg egentlig ikke. Jeg håber, jeg ville bruge pengene på noget, som kan skabe minder hele livet.
Jeg er som udgangspunkt af den holdning, at det ikke er penge, der gør mig lykkelig – men derimod gode relationer. Når det så er sagt, så ville jeg da ikke have noget imod at forsøde livet med lidt ekstra cash. Lige nu har jeg en drøm om et hyggeligt kolonihavehus i Aarhus, hvor jeg kan tilbringe de lune sommeraftener. Så hvis jeg vandt en million, ville det klart være første punkt på min indkøbsliste.
ceb@kfum-kfuk.dk
hove0407@gmail.com
pia_s_baun@hotmail.com
Annoncer Kontakt Sara Amos Pedersen på sap@kfum-kfuk.dk Deadline Teamet for næste Markant er ’At lyve’. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfumkfuk.dk inden 10. oktober Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Martin Hove KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk
Solveig Lynge
Arne Hørlück Høeg
Sara Amos Pedersen
Hvis jeg vandt en million kroner, ville jeg tage et friår eller to. Jeg ville købe mig en båd og fylde den op med den bedste besætning, jeg kunne finde mig. Lægge fra havn i Danmark og bare lade vinden og vejret styre retningen, som vi skulle sejle. Besøge de små havne og landsbyer nær kysten og lære nye mennesker og kulturer at kende rundt omkring i hele verden.
Jeg er lidt i et dilemma. På den ene side har jeg mest af alt lyst til at leve i sus og dus, så længe pengene rækker. Men der er også en mere fornuftig side af mig, der synes pengene skal opspares og investeres, så jeg kan leve godt på mine gamle dage. Måske jeg bare skulle skille mig af med millionen, før dilemmaet blev for svært!
Jeg ville gemme dem, indtil det blev tid til at flytte fra Nørrebro. Det ville være en god øvelse i ikke at bruge pengene, selvom det ville være fristende både at købe en jordomrejse og en Iphone X. Men først ville jeg lægge lidt til side, så jeg fik mulighed for at invitere min kæreste med til Paris.
solvejlynge@yahoo.dk
arne-hoeg@live.dk
sap@kfum-kfuk.dk
Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.
331-009
2
siden sidst Redigeret af: Sara Amos Pedersen
Har du set, at vi har fået en netværksgruppe på Facebook?
SPIS LEG SNAK
Her kan du finde inspiration og den nyeste information, hvis du har lyst til at arrangere “Spis, Leg og Snak” i din forening. Facebookgruppen hedder “Netværksgruppe for arrangører af Spis, Leg og Snak i uge 43”.
De tre mest læste læste på www.kfum-kfuk.dk
Derfor er jeg frivillig
Gertrud har været leder på Teensommerlejr og Teenevents i Syd og Trekanten de sidste to år, og hun har også erfaring som leder for børn i forskellige aldersgrupper fra en række andre større arrangementer de seneste år.
At være leder i KFUM og KFUK er en gave. Jeg har selv været deltager i mange år. På en sommerlejr som den, vi netop har afholdt i KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Distrikt Trekanten, får jeg nu mulighed for at give alt det videre, jeg selv har fået.
Gertrud Payal Pilegaard Thomsen Leder i KFUM og KFUK Foto: Frederik Simon Dyekær Bisgaard
Fedt initiativ KFUM og KFUK’s Familielejr på Remmerstrand har i år indsamlet 22.000 kr. til Minglabar Myanmar. Pengene kommer fra salg af is og slik, en genbrugsbutik og en auktion på festaftenen.
“Malene valgt ind ved YMCA World Council”
Fremover skal hun være med til at udstikke kursen for verdensorganisationens drift og strategi.
Foto: United Productions ApS
“Astrid søgte tilflugt i vildmarken”
I DR-programmet ’Alene i vildmarken’ fortalte hun åbent og ærligt om sin tro.
“Et år til Wonderful Days”
Temaet for Wonderful Days 2019 er ”ACT I REACT” – Aktion og Reaktion.
Tip os Har du fede billeder fra sommerens lejre, så send dem i en mail til vores kommunikationskonsulent på sap@kfum-kfuk.dk
3
siden sidst TILLYKKE YMCA World Council 2018 YMCA World Council bliver afholdt hvert fjerde år. På Landsmødet kan du møde Carlos Sanvee, der er ny generalsekretær for World YMCA. Han deltager som et af de tre boosts.
Malene valgt ind ved YMCA World Council
YMCA har for første gang valgt en kvindelig formand. Danmark stemte på hende, og vi glæder os til at samarbejde med en meget kompetent formand. I år blev YMCA World Council afholdt i Thailand.
Malene Bentsen er ikke i tvivl om, at hun har meget at byde ind med i sit kommende arbejde i World YMCA's Executive Committee. TEKST: Sara Amos Pedersen Foto: Privat og den danske delegation
Malene Bentsen
Det betyder rigtig meget for mig, at hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK har støttet mit kandidatur. YMCA er en gammel organisation med potentiale til endnu mere. Det er helt vildt at få lov til at være en del af det ledende organ, og jeg glæder mig til at repræsentere Danmark,
4
"Både mig og dansk KFUM og KFUK har meget at byde ind med i Executive Committee. Vi kan byde ind med en stor viden om frivillighed og om meningsfulde partnerskaber med YMCA i andre lande. På samme måde har vi stor erfaring med at have unge i beslutningstagende positioner. Derudover betyder den proces, der er startet i World YMCA om inkluderende kristendom meget for mig,” siger Malene Bentsen.
Fremover skal hun være med til at udstikke kursen for verdensorganisationens drift og strategi. Det kan være til stor gavn for KFUM og KFUK, fortæller Malene Bentsen. “Danmark får nu muligheden for at byde ind med det, vi synes er vigtigt i en international sammenhæng og være med til at sætte en dagsorden. Men det åbner også op for, at vi lærer det internationale system endnu bedre at kende og er mere med på beatet i forhold til at vide, hvad der sker internationalt.”
Den danske delegation Malene Bentsen fik opbakning af den danske delegation. Delegationen bestod af 28 deltagere. Det er første gang, Danmark har stillet med så stor en delegation. Danskerne mødes med 1300 deltagere fra hele verden for at dele idéer og inspiration i massevis. Det blev til over 100 møder med YMCA’ere fra andre lande.
siden sidst Vidste du, at vi har fået
286
nye medlemmer siden magasin udkom i maj?
Populære opslag fra Instagram Vi har rundet 1.000 følgere på Instagram. Det vil vi fejre ved at vise jer et par af de billeder, I har givet flest hjerter. Vil du se flere? Så besøg @kfumogkfukidanmark
Det er 112 flere medlemmer i forhold til samme periode sidste år.
Forening i fokus
KFUM og KFUK består af 126 lokalforeninger. Som noget nyt vil vi i hvert magasin sætte fokus på én forening, som gør noget særligt for børn og unge i deres by.
Foto: KFUM og KFUK i Vildbjerg
Denne gang har vi fokus på en forening, der har fordoblet sit medlemstal i løbet af de sidste fem år. Hver uge samles omkring 200 aktive medlemmer til arrangementer i KFUM og KFUK i Vildbjerg. De møder trofast op til foreningens Mini-Mok, Børneklub, Teen-klub, UngeVoksne, Familieklub samt Fællestræf. I alle klubber er omdrejningspunktet kristendommen og ikke mindst det at have et godt og solidt fællesskab at komme i.
Find din bolig i Aarhus Mangler du et tag over hovedet i Aarhus? Så hold øje med KFUM og KFUK Distrikt Aarhus’ Facebookgruppe “KFUM og KFUK boliger til leje i Aarhus”. Her bliver frie boliger i Gellerup, på Frederiksbjerg og i Midtbyen slået op.
5
Foto: Kat Yukawa on Unsplash
Indholdsfortegnelse Hvilke lande er de rigeste i EU?.....................s. 8 Lykken er......................................................s. 10 Livet som Hus Forbi-sælger........................s. 12 Kampen for frihed, lighed og retfærdighed...........................................s. 14 Guide: Temaaften om penge.......................s. 16 Andagt: ”Kærlighed til penge er roden til alt ondt”....................................s. 17 Behøver det gode fællesskab at koste mange penge?................................s. 21 Ekspertpanel: Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million?..........................................s. 22 Hvordan bruger vi pengene i KFUM og KFUK?..........................................s. 23 KFUM og KFUK har fået en ny visuel profil.........................................s. 24 Viva Danmark sætter fokus på penge og børns vilkår i Filippinerne......................s. 28 Tro, håb og penge – økonomisk rådgivning i et diakonalt perspektiv.............................s. 30
6
Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million?
”Money, money, money. Must be funny. In the rich man’s world.” Sådan lyder de første sætninger i omkvædet i en af de vel nok mest kendte sange om penge. Rig eller ej så tror jeg, at vi alle synes, det er sjovest at leve, hvis vi har lidt penge på lommen. I Markant-redaktionen har vi tænkt stort og reflekteret over, hvad vi hver især ville gøre, hvis vi vandt en million – og det samme spørgsmål har tre kloge børn svaret på. Det er der kommet nogle skønne svar ud af. Hvad ville du gøre? I dette blad har vi talt med mange interessante mennesker. Du kan blandt andet læse en spændende artikel, der sætter spot på, om penge gør os lykkelige. Du kan også læse om en mand, der ikke kan komme i tanke om, hvornår han sidst har været sådan rigtig glad, eller om hvad man kan få for en 50’er i Filippinerne. Bladrer du lidt tilbage igen, har vi lavet en guide til en temaaften om penge, som er lige til at bruge i din lokale klub. Du kan også blive klogere på, hvordan vi bruger pengene i KFUM og KFUK og læse om den nye visuelle profil. Rigtig god læselyst. På vegne af redaktionen Connie Ejskær Braüner
7
Hvilke lande er de rigeste i EU?
8
BNP pr. indbygger i euro pr. år 0-10.000 10.000-20.000 20.000-30.000 30.000-40.000 40.000-50.000 50.000-60.000+
Udarbejdet af Pia Smith Baun
9
Lykken er… “Livet er langt, lykken er kort”, synger Kim Larsen i klassikeren “Papirsklip”. Men har han nu ret i det? Eller kan det egentlig lade sig gøre at forlænge lykken eller måske ligefrem at købe sig til mere lykke? Det har Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi og tilknyttet Institut for Lykkeforskning givet sit bud på. Tekst: Solvej Lynge Foto: KFUM og KFUK i Danmark
Lykke er et vidt begreb, og kun det enkelte menneske kan vurdere sit eget lykkeniveau, mener Christian Bjørnskov. Han fortæller dog, at de på instituttet for lykkeforskning ofte ser en sammenhæng mellem menneskers lykkeniveau og deres følelse af frihed og tryghed i hverdagen. Derudover handler det om menneskets prioritering af penge og deres relationer til familie, kæreste og venner. Lykke er følelsen af at være tilfreds. Følelsen af at have opnået noget nyt i ens liv. Det er vidt forskelligt fra menneske til menneske, hvad der har afgørende værdi for ens lykke, men faktum er, at det er tæt på umuligt at vurdere andres lykke. – Christian Bjørnskov. Ikke alle er enige i, at andres lykke ikke kan måles. Hvert år giver FN nemlig deres bud på verdens 10 lykkeligste lande i rapporten World Happiness, og Danmark ligger oftest blandt favoritterne. I både 2013 og 2016 trak vi en sikker førsteplads i land, og sidste år blev det også til en solid 3. plads. Landelykken bliver målt på indbyggernes velstand, levetid og deres generelle tiltro til landets myndigheder, men det er langt fra det eneste, der påvirker lykkefølelsen. Hvis vi for eksempel skal finde lykken - helt konkret, hvad er det så, der gør os lykkelige?
Det komiske ved lykke
Solen skinner, og vinden suser i fiskeskipperens lange skæg. Fangsten kunne ikke have været bedre, og konen skænker nu et glas fyraftensbrændevin. Båden gynger i takt med bølgerne, lugten af saltvand og gamle fisk er gennemtrængende og i det
10
fjerne høres høje mågeskrig. Er det lykken? Eller er følelsen af at sidde omkring det gnistrende lejrbål med drenge såvel som piger, der skråler med på højskolesangbogens mange klassikere, mens vinden suser i træerne, de kolde fødder varmes af ilden og makkeren fattes i armen en større lykke?
16-job og en stor børneflok, mens andre ser livet som verdensrundrejsende single som lykken. Ifølge Bjørnskov giver intet af det nødvendigvis en større lykkefølelse end andet. For det er så individuelt, som noget kan være. Alligevel kan man tale om lykkens generelle træk.
Det er ikke til at sige ifølge Bjørnskov. Det er nemlig vidt forskelligt, hvornår man føler sig lykkelig, hvad der skal til af materielle og ikke-materielle ting, og om det frembringer kort- eller langvarig lykke.
Det første træk lyder på, at der intet toppunkt er, når det kommer til lykke. Man vil altid stræbe efter mere lykke, efter flere opgraderinger. Christian Bjørnskov citerer økonom og moralfilosof Adam Smith, da han fortsætter: “Der skal være fremdrift for at undgå vane”. En tur til London kan gøre dig lykkelig, men det betyder ikke, at tre ture til London gør en tre gange så lykkelig. Faktisk falder lykkefølelsen for hver gang. Det bliver en tur af vane, hvilket er den største bekæmper af lykke, for lykkefølelsen forsvinder, når nyt bliver til hverdag. Det andet fællestræk er den kort- og langvarige lykke. Bjørnskov mener, at forkert prioritering af penge resulterer i kortvarig lykke. Nogle tror, at en ny bil, en telefon eller et hus kan gøre én lykkelig, men ifølge ham er det for vanedannede. Efter et par år er bilen ikke blæret længere, mobilen har ikke de rigtige opdateringer tilgængelige, og det nye flotte hus er blevet hverdag. Hvorimod langvarig lykke opstår, når man prioriterer at skabe minder og erfaringer.
Det komiske opstår, når man ved, hvor svært det er at vurdere andres lykke, og alligevel fylder den, når det kommer til vor egen lykke. Man kan være succesfuld og rig, have familie og venner, rejse i fritiden og nyde sin hverdag, og på trods af det kan naboens hæk på afstand se endnu flottere ud end ens egen. Hvis man vinder en million er lykken ubeskrivelig, men hvis manden bag ved en i køen efterfølgende vinder halvanden, mister den første million sin værdi. Menneskets lykke afhænger af det samfund og de mennesker, det har omkring sig. Vi vurderer søsterens, studiekammeratens og naboens lykke. Hvorfor gjorde hun mor og far til svigerforældre først, hvor mange 12-taller blev indtjent til eksamenen, og hvor stor er bilen i garagen ved siden af? Nogle frydes over en vandretur i Norge, andre over en rock’n’roll-koncert, nogle mener det perfekte liv består af et 8 til
Lykken, sort på hvidt
Og netop forskellene på den kort- og langvarige lykke skal man have i baghovedet, når man vil købe sig til lykke. For selvom det er stik modsat af mange menneskers håb om at lykke ikke kan købes for penge,
Lykke er følelsen af at være tilfreds. Følelsen af at have opnået noget nyt i ens liv.
men skabes i hjertet, stiger ens lykkeniveau i takt med vægten på pengepungen, mener Bjørnskov. Folk fra rige samfund er lykkeligere end folk fra fattige. De rigt stillede har flere midler og ressourcer, hvilket giver en større følelse af frihed og tryghed. Dog behøver du ikke selv at være rig for at få råd til lykke. Så længe du er smart. “De smarte kan købe sig til mere lykke. Det gælder bare om at bruge pengene rigtigt. For eksempel bruge penge på oplevelser og ture med venner og familie, da det er mindre vanedannende end nyt inventar og andre materielle goder”, udtaler Bjørnskov.
Få sat lykke på indkøbslisten
Han foreslår at rejse ud i verden og opleve ting, der vil ændre ens personlige syn på småting. Måske burde man opleve et nyt og anderledes forhold til tid og punktlighed, for det er bestemt ikke i alle lande og kulturer, at en stram dagsorden har særlig stor betydning. Eller måske madplaner fra andre kulturer vil sætte et helt særligt præg på ens hverdag, der vil minde en om alt, hvad man har erfaret. For minder frembringer smil, og smil vil altid være starten på lykke. Så brug hovedet og lad eventyrlysten frem for vanen styre, for på den måde får du mest lykke for pengene.
Christian Bjørnskov Professor i økonomi ved Aarhus Universitet
11
Livet som Hus Forbi-sælger “Hvornår jeg sidst har været sådan rigtig glad? Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke lige komme på nogle eksempler fra det sidste stykke tid, men det er jo nok fordi, at jeg har været meget økonomisk presset.” - Henrik S. Pedersen.
tekst: Jan Chrisian Kielland Foto: Kasper Landmark og Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Fakta om Hus Forbi Avisen sælges for 20 kroner Sælgeren af avisen tjener 8 kroner pr. avis Hus Forbi er mest udbredt i hovedstadsområdet Bladet udkommer 12 gange årligt Foto og kilde: www.husforbi.dk
12
jeg fandt ud af, at det ikke var misbruget, der var noget galt med. Det var mig. Henrik S. Pedersen Bestyrelsesformand for Hus Forbi
Henrik S. Pedersen er 48 år, tidligere misbruger og nuværende bestyrelsesformand for den landsdækkende avis Hus Forbi. Han har et ønske ønske om, at vi mennesker ville fokusere mindre på penge og mere på det enkelte menneskes værdier. Selv har han aldrig haft særligt mange penge i pungen, men levet voksenlivet som social udsat, og det har han takket ja til at fortælle om til Markant. Et interview om op- og nedture igennem mange år.
Den værste tid
“Jeg har aldrig været særlig godt økonomisk stillet, men der har været bedre og dårligere perioder”, fortæller Henrik. Han havde igennem længere tid gået i en omgangskreds af misbrugere, og lod også selv misbruget fylde meget i sit eget liv og egen hverdag, men først i 2001 gik det helt galt. Han mistede sin mor, og derefter fulgte den allerværste tid i hans liv. Henrik var knust og vidste slet ikke, hvordan han skulle håndtere sorgen. Han endte desværre med at bruge stoffer som løsningen. 14 dages heftigt misbrug førte til en psykose, der blandt andet nedsatte hans evne til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Det efterfølgende år fyldte misbruget i hverdagen, dog havde han stadigvæk sin kone og et barn, men i november 2002 forsvandt også det lys fra hans hverdag, da hans kone krævede en skilsmisse. Fra den ene dag til den anden stoppede Henrik sit misbrug for at genvinde konens hjerte, men det var desværre for sent. “Jeg fandt ud af, at det ikke var misbruget, der var noget galt med. Det var mig. Jeg ville aldrig få min kone tilbage, men måtte i stedet lægge misbruget til side, for min egen skyld. For at det kunne lade sig gøre, måtte jeg give slip på den gamle omgangskreds. Siden skilsmissen har jeg formået at holde mig clean. I stedet for mine tidligere opholdssteder begyndte jeg at opholde mig på det
nu nedlagte værested, Suset, for tidligere misbrugere, som lå ved Helsingør, og det var opstarten på mange nye venskaber”, fortæller Henrik.
Starten på Hus Forbi
En kammerat rev en dag fat i Henrik og opfordrede ham til at blive sælger for avisen Hus Forbi. De har cirka 2750 sælgere spredt udover hele landet, og sælgerne er hjemløse og socialt udsatte mænd og kvinder. Ifølge husforbi.dk er formålet med Hus Forbi at skabe et mere værdigt alternativ til tiggeri eller kriminelle handlinger. Sælgerne får en mulighed for at komme til orde i medierne og skabe dialog mellem dem, politikere, myndigheder og danskerne i al almindelighed. Det gav Henrik chancen for egen indtjening. I dag er han ikke kun sælger for det landsdækkende blad, men også bestyrelsesformand, og selv om han kender mange af sælgerne, føler han ikke, det er mærkeligt at være steget i rang på arbejdspladsen. “Selvom jeg er formand af titel, ser jeg jo ikke mig selv som værende de andre Hus Forbi.sælgeres leder. Derimod ser jeg mig som deres tjener. Min opgave er så vidt muligt at opfylde deres ønsker og varetage deres interesser”, siger Henrik. Udover det er det Henriks opgave at tage sig af den overordnede styring og finde ud af hvilke veje, de vil gå med avisen. Selve skriveprocessen er han dog ikke en del af. Avisen bliver skrevet af professionelle freelance journalister og fotografer i samarbejde med de socialt udsatte. “Det er også vores opgave i bestyrelsen at hjælpe sælgerne i hverdagen. Overskuddet fra avisen går blandt andet til tøj og udstyr til sælgerne, men da vi har nedgang i salget af avisen bliver det sværere og sværere for os at hjælpe dem”, forklarer han med en ærgerlig klang i stemmen.
Kilder i denne artikel: Husforbi.dk og Henrik S. Pedersen
Henrik i nutiden
Selvom mange ting er ved at falde på plads i Henriks hverdag, er livet endnu ikke en dans på roser. Han er i øjeblikket i praktik på et værested for fysisk og psykisk handicappede, men det har desværre resulteret i, at økonomien hænger i en tynd tråd, da han derfor ikke har mulighed for at sælge Hus Forbi for tiden. Den dårlige økonomi plager Henriks humør og tanker, og det går også ud over hans helbred. Han døjer nemlig, som så mange andre socialt udsatte, med tandsygdommen paradentose, som er en betændelse, der opstår i tandkødet, men også skader de knogler, som holder tænderne på plads. Henrik må desværre udskyde tandlægetiden på ubestemt tid, da han ikke har pengene til det lige foreløbigt. Da Markant spurgte Henrik om, hvornår han sidst har følt sig rigtig glad, blev der et par sekunders stilhed i den anden ende af røret. Telefonen skrattede, og pludselig hørtes Henriks stemme igen. Svaret lød: “Øh, ja, hvornår jeg sidst har været sådan rigtig glad? Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke lige komme på nogle eksempler fra det sidste stykke tid, men det er jo nok fordi, at jeg har været meget økonomisk presset, hvilket har fyldt mit hoved med bekymringer. Dog glæder jeg mig til august, hvor jeg igen får mulighed for at sælge Hus Forbi, forhåbentligt får jeg lidt mere styr på økonomien, og hvis alt går efter planen får jeg genfundet overskuddet og livsglæden.” Henriks dag kan stadig være presset, men der er én ting, han hver dag giver sig tid til. Om humøret er godt såvel som dårligt. En ting, han gør for at skubbe alle bekymringer og tanker til side. Give hovedet frisk luft og mærke afslapning og frihed i hele kroppen. “Jeg går dagligt en god tur på Kronborg for at blive blæst igennem, nyde naturen og det danske sommervejr. For mig er det at slappe fuldstændig af”, slutter Henrik.
13
Kampen for frihed, lighed og retfærdighed BDS er en global bevægelse, der kæmper for frihed, lighed og retfærdighed for palæstinensere ved at lægge pres på den israelske regering og økonomi. Det gør de ved at opfordre lande og virksomheder til at boykotte, de-investere og sanktionere Israel, indtil Israel respekterer og overholder international lov og menneskerettigheder. Tekst: Anita Nielsen, deltager på Journey for Justice 2018
Som led i dette års Journey for Justice-tur i Palæstina var vi forbi BDS Movement i Ramallah, hvor vi fik mulighed for at tale med Omar Barghouthi, der har været med til at stifte bevægelsen. Efter i over en uge at have rejst rundt, mødt og med egne øjne set, hvilke urimelige vilkår palæstinenserne lever under, var det således særligt opløftende for os at møde en stor global bevægelse, der aktivt kæmper for palæstinenserne og deres ret til universelle menneskerettigheder. For i snart 70 år har Israel nægtet palæstinenserne deres ret til helt fundamentale rettigheder og har gang på gang afslået at efterleve international lov og menneskerettigheder. Således lever den palæstinensiske befolkning i dag under besættelse af en af Mellemøstens stærkeste militære magter og side om side med ulovlige israelske bosættelser. At de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem er ulovlige står nedskrevet sort på hvidt i både den fjerde Geneve-konventions artikel 49, der angiver, at det er: “ulovligt for en besættelsesmagt at overføre dele af
14
sin egen befolkning til de territorier, den besætter” samt i FN Sikkerhedsrådsresolutionens 2334, der ligeledes fordømmer de israelske bosættelser, og som samtidig understreger, at de israelske bosættelser i høj grad svækker muligheden for at indgå en fredelig to-statsløsning. Alligevel vokser andelen af israelske bosættelser på Vestbredden i dag med raketfart – uden hensyn til den humanitære folkeret.
En ungdom under besættelse
På vores tur rundt i Palæstina mødte vi flere palæstinensiske unge mennesker, der alle er født og opvokset i Palæstina og derfor kun kender til livet under besættelse. De har ingen nære udsigter til fred eller frihed, som vi kender det i Danmark, men er i stedet fanget i et besat land – uden adgang til basale humanitære menneskerettigheder. Dette til trods for at det grundlæggende formål med vores menneskerettighedskonventioner er, at alle mennesker skal have ret til de samme rettigheder, der, uanset hvem man er, og hvor man bor, gælder ens for alle. Alligevel er dette ikke tilfældet i Palæstina, hvor FN
i 2016 vurderede, at hele 92% af børnene i besatte palæstinensiske områder har været udsat for enten psykisk eller fysisk vold inden for en periode på kun tre måneder. Hertil anslås det, at omkring fire millioner palæstinensere aldrig har prøvet andet end at leve et liv under besættelse, der er fyldt med konflikt, våben og tilfældige anholdelser af familiemedlemmer og venner. En af de helt store udfordringer lige nu er derfor, hvordan den unge generation af palæstinensere styrkes til fortsat at kæmpe om deres egne rettigheder. For i mødet med de palæstinensiske unge blev det hurtigt tydeligt, at det sværeste for dem er ikke at blive frustreret eller vred eller kaste med sten mod det israelske militær. Det sværeste for dem er derimod at opretholde den daglige tro på, at konflikten en dag vil blive løst, så der kommer fred, og de for første gang kan leve et liv i frihed. En helt basal menneskerettighed, som vi andre ofte tager for givet, men en rettighed der for de unge palæstinensere ligger så fjernt fra deres nuværende hverdag, at tanken om at leve et liv i frihed skræmmer flere
af dem. Derfor er det enormt vigtigt, at vi benytter os af vores frihed til at kæmpe for palæstinensernes ret til helt fundamentale rettigheder og menneskerettigheder. Rettigheder som lige nu krænkes åbenlyst af Israel, der blandt andet har begrænset palæstinensernes adgang til vand, begrænset deres bevægelsesfrihed og ulovligt har overtaget jord fra palæstinensiske landmænd.
Boycott, Divestment & Sanctions (BDS)
Kampen for palæstinensernes ret til humanitære rettigheder deles af BDS. Derfor var det særligt opløftende, da vi på turen fik mulighed for at møde Omar Barghouthi, der er medstifter af BDS. BDS arbejder nemlig ikke for en særlig to-statsløsning eller anden politisk løsning på konflikten. I stedet arbejder de på at få Israel til at respektere og overholde international lov og menneskerettigheder, stærkt inspireret af den sydafrikanske anti-apartheid bevægelse. En af grundene, til at Palæstina stadig er besat i dag, er ifølge Omar Barghouthi, at Israel modtager stor international support både i form af politisk, diplomatisk, militær og økonomisk støtte. Derudover anerkender flere lande, inklusiv Danmark, ikke Palæstina som en selvstændig stat, hvilket svækker palæstinensernes kamp om selvstændighed. BDS arbejder således ikke politisk, men ønsker i stedet at påvirke Israels regering til at efterleve international lov og menneskerettigheder ved at lægge pres på den israelske økonomi. Det gør de ved at opfordre lande og internationale virksomheder til at gøre tre ting: boykotte, de-investere og sanktionere Israel. For hvis eksempelvis store internationale musikstjerner e.l. boykotter/aflyser en koncert i Tel Aviv, vil det få stor opmærksomhed i internationale medier, der formodentlig vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor koncerten er blevet aflyst og om det skyldes konflikten. BDS anbefaler også, at varer produceret i Israel boykottes, så de israelske virksomheder trues økonomisk. Det er nemlig en af de eneste måder, hvorpå den israelske regering kan presses til at tage stilling til lovovertrædelserne. Endeligt kæmper BDS også for, at banker, kirker, universiteter osv. ikke længere skal investere i israelske virksomheder og organisationer, ligesom internationale foreninger og forbund som eksempelvis FIFA og FN bør ekskludere Israel fra at være medlem, så længe de ikke respekterer og overholder
international lov og menneskerettigheder. For selvom investeringer for eksempel ikke direkte krænker menneskerettigheder, så støtter de virksomheder og organisationer, der gennem deres arbejde på ulovligt besat palæstinensisk jord, er med til at krænke palæstinensernes rettigheder. Derfor er det nødvendigt, at hele det internationale samfund bakker op og hjælper med at presse Israel på deres økonomi ved enten at boykotte, deinvestere eller sanktionere Israel. Ifølge Omar Barghouthi har BDS indtil videre opnået store betydningsfulde resultater med deres arbejde og har endda haft så stor indflydelse på Israels økonomi, at den israelske regering har valgt at nedsætte et helt ministerium, der udelukkende har til formål at modarbejde BDS. Altså BDS der ”blot” kæmper for palæstinensernes ret til samme de universelle menneskerettigheder, vi alle har ret til ifølge menneskerettighedskonventionerne.
Palæstinas fremtid
BDS har med deres arbejde opnået store betydningsfulde resultater, hvilket har sendt et tydeligt og vigtigt signal til palæstinenserne om, at vi er flere, der støtter dem i deres kamp. Men også sendt et signal til de stater og virksomheder, der støtter Israel, at vi er mange, der ikke accepterer,
hvordan Israel har besat og fortsat kontrollerer palæstinensisk land, og hvordan Israel har nægtet palæstinensiske flygtninge at vende hjem. Dette til trods for at der i dag befinder sig mere end 7,25 millioner palæstinensiske flygtninge i nabolandene. På vores rejse rundt i Palæstina nåede vi således hurtigt den nedslående erkendelse af, at en løsning på konflikten ikke ligger i nær fremtid. Konflikten er nemlig så historisk betinget og kompliceret, at hverken israelere eller palæstinensere på nuværende tidspunkt ved, hvordan konflikten kan løses på en retfærdig og fredsommelig måde. Dette ændrer dog ikke på, at Israel fortsat overtræder international lov og menneskerettighedskonventioner. Derfor er arbejdet hos BDS enormt vigtigt og betydningsfuldt, da de netop kæmper for at sikre palæstinenserne deres ret til helt universelle menneskerettigheder ved at påvirke Israel på deres økonomi. Og selvom den danske regering endnu ikke har anerkendt Palæstina som en selvstændig stat, kan vi danskere stadig støtte BDS i deres arbejde ved eksempelvis at boykotte israelske varer. På den måde kan vi nemlig vise palæstinenserne, at vi støtter dem i deres kamp om et liv med frihed, lighed og retfærdighed. Ellers risikerer vi, at den unge generation af palæstinensere mister troen og håbet om en hverdag, der ikke er besat.
15
MARKANT GUIDE
Money on my mind 16
Udarbejdet af: Pia Smith Baun
MARKANT GUIDE Ledertips Temaaften om penge På denne side kommer vi med fire forslag til aktiviteter, som en temaaften om penge kan indeholde.
4. Indsamling
Mangler I penge til lidt nyt maling i foreningen eller lignende? Så kommer her nogle forslag til, hvordan I kan samle dem ind. Lav en bod: Er der en byfest i lokalområdet? Hvorfor så ikke stille op med en lille madbod. En god idé kan være at lave mad, som dufter godt længere væk. Eksempelvis popcorn eller grillede pølser.
1. Den store aUktion
Til denne aktivitet kræver det, at alle deltagere tager en eller flere ting med hjemmefra, som de gerne vil sælge. Det kan f.eks. være en ting med en sjov historie eller et gavekort til, at du kommer og gør rent, eller det kan være noget helt tredje. Tanken er at sende de indsamlede pengene til et velgørende formål, som enten er bestemt på forhånd, eller som bestemmes på dagen.
2. ”Hvad ville du gøre, hvis du fik 10 kr.?” Det giver lidt sig selv ud fra titlen. Alle deltagere bliver delt ind i små hold, hvor grupperne får 10 kroner hver. Herefter får de noget tid til at tage ud og købe, hvad de har lyst til. Efterfølgende kommer alle tilbage og forklarer, hvad de har købt og hvorfor.
Kagekonkurrence: En sjov måde at samle penge ind er ved at lave en kagekonkurrence. Enten internt eller sammen med flere. I inviterer folk til at donere en kage, som et dommerpanel kan vurdere ud fra parametre som smag, udseende og kreativitet. I samler pengene ind ved at invitere tilskuere til at smage på alle kager mod en lille entrépris.
3. Se filmen ”Slumdog Millionaire” Filmen handler om et indisk gadebarn, der en dag deltager i tv-programmet ”Hvem vil være millionær”, hvor han klarer sig overraskende godt. Derfor bliver han også efterforsket for at have snydt. Filmen giver rum til refleksion og snak om, hvad der er vigtigst i livet. Dog kræver filmen god tid, da den tager to timer.
Kinesisk lotteri: En klassiker til indsamling er kinesisk lotteri. Inden salget har man besøgt lokale butikker, som kan donere diverse sponsorerede gevinster. Herefter sælger i lodder og trækker senere vindernumrene.
17
MARKANT GUIDE Hvad-er-det-værd-quizzen
Vi har fundet en række varer til salg på DBA (Den Blå Avis). Kan du gætte, hvad varerne er sat til salg til? (Se svarerne i bunden)
A Beskrivelse:
”Ferm strygerulle sælges pga. pladsmangel. Helt nyt strygebetræk. Pæn, velholdt og velfungerende.”
Svarmuligheder: 800 kr. 1600 kr. 2400 kr.
C Beskrivelse:
”Campingvognslås med ind- og udvendig håndtag.”
Svarmuligheder: 100 kr. 250 kr. 315 kr.
E Beskrivelse:
”Tennisketsjer, WILSON COBRA MAG.”
Svarmuligheder: 65 kr. 210 kr. 530 kr.
D B Beskrivelse:
”2 mands kano. Kunne godt trænge til ny ræling. Incl. 2 pagajer.”
Svarmuligheder:
Beskrivelse:
”Fiskenet, So garn 45 meter langt maske. Str. er 125 mm.”
Svarmuligheder: 250 kr. 300 kr. 350 kr.
50 kr. 500 kr. 1000 kr.
Svar: a) 800, b) 1000, c) 250, d) 300, e) 65, f) 1.500.00
18
F Beskrivelse:
”POOL SOMMERHUS, 4970 Fritidsbolig, 4 vær., 140 m2, Liljevej 6, 938 m2 grund.”
Svarmuligheder: 1.000.000 kr. 1.500.000 kr. 2.000.000 kr.
MARKANT GUIDE Den Store musikquiz Står du og mangler en aktivitet til lokalforeningen eller bare til en hyggelig aften med vennerne? Så læs med her.
TIP:
Foto: Kathrine "Kate" Oddershede/Ten Sing 7
Denne musikquiz handler ikke om at synge højest men at finde koblingen til kategorien. Hvis kategorien f.eks. er ’farver’ kunne en sang være ’Den hvide dværg’ med Lars Lilholt, og så handler det om for holdene at være de første til at gætte svaret. I denne udgave af Markant har vi fokus på ’penge’, og det vil derfor også være kategorien.
Ønsker du at have flere kategorier i musikquizzen, kan du selv finde sange, der handler om eksempelvis: farver, steder, pigenavne, tal, dyr, transportmidler osv.
Sådan gør du: Før
Det kan være en god idé at lave en playliste med alle sange, så de ligger klar. Det kan eksempelvis gøres på Spotify. Hvis du ikke er sikker på, at du kan huske svarene, kan du printe dem ud. Hav også en notesblok klar, så du løbende kan skrive points ned.
Under
Del gruppen ind så der ca. er fem på hvert hold. Få alle hold til at vælge en lyd, som de skal råbe for at få lov til at svare. Hvert hold har kun ét gæt, så når de har gættet, må de vente til næste sang med at svare. Det gælder for alle hold om at gætte svaret hurtigst muligt, og de må derfor også
gerne bryde ind, mens sangen spiller. Du kan selv vælge, om du her vil sætte sangen på pause, mens de svarer.
Kategorien: ’Penge’
Vi har fundet en række sange, der handler om penge. Det handler om at gætte titlen på sangen, og du kan også vælge at give ekstra point, hvis de kan gætte kunstneren. Sangene ses her, og du kan altid selv tilføje flere. Abba – Money, money, money Will Smith – Penge på dig
Raske penge Aloe Blacc – I need a dollar Rasmus Seebach – Millionær Jessie J – Price tag Sam Smith – Money on my mind Djämes Braun – Kom og giv mig alle dine penge Peter Beli – Ingen regning Travie McCoy feat. Bruno Mars – Billionaire Kesi – Dumme penge Kanye West – Gold Digger Jennifer Lopez – Love dont cost a thing The Notorious B.I.G. – Mo Money Mo Problems Dodo and the Dodos – Penge
19
Andagt
I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.
LIGNELSEN Jesus sagde:
”Kærlighed til penge er roden til alt ondt” Lignelsen om arbejderne i vingården (DNT, Matthæusevangeliet kap. 20 v.1-16) TEKST: Martin Hove Foto: Maja Petric on Unsplash
Penge og lighed
Det er vigtigt at forstå, at når Jesus taler i lignelser, gør han det for at nå til en ny forståelse med historien som hjælp. Det er altså Jesus’ pædagogiske redskab til at lade os forstå og undres over, hvad der er det rigtige at gøre. Som vi ved, er lignelsen om arbejderne i vingården en beretning om, at hvordan nogle ledige arbejdere bliver kaldt til arbejde hos vingårdsejeren. De får alle samme løn, én denar. Der, hvor filmen knækker for dem, er, da de opdager, at de ikke har arbejdet lige meget for samme løn. Det bliver de forarget over – og hvorfor skulle de ikke gøre det? Problemet for Jesus er, at den menneskelige tankegang er forkert. Paradokset er, at det simpelthen er menneskeligt at tænke sådan. ”Kærlighed til penge er roden til alt ondt” – Paulus Hvad kan man så lære af lignelsen om arbejderne i vingården? Først og fremmest det at man aldrig skal føle sig uretfærdigt behandlet, blot fordi en anden får en anden behandling end en selv. Dernæst skal vi huske på, at penge gør godt – men penge kan også gøre rigtig ondt. Man må aldrig lade penge komme mellem mennesker, og vi må aldrig lade griskhed føre til negative relationer.
20
Selvrefleksion og i grupper
Overvej: Hvad gør dig lykkelig – er det penge, materielt, oplevelser? Diskuter: Hvad er jeres holdning til lignelsen? Hvad tror du, budskabet med lignelsen er?
Aktivitet til andagt
Stil jer op på to lange rækker vendt mod hinanden. Forklar hvad det vigtigste er for dig. Fortæl dernæst én ting du må tage med fra dit hjem – kun én ting. Meningen med denne aktivitet er, at få folk til at reflektere over det, som egentligt er vigtigt for dem. Det er nemlig sjældent det, som koster noget, vi værdsætter højest. Gør det også klart, at det ikke altid er det dyreste, som betyder mest for én i legen om, hvad man må tage med sig fra sit hjem. Det kan være et fotografi, en ting man fik af sin bedstemor eller bare en helt særlig trøje.
Musik
Afspil Nephew – Science fiction og familie. Du kan finde den på Youtube.
»Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
Debatten Behøver det gode fællesskab koste mange penge?
Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.
I en verden hvor vi hele tiden bliver set på sociale medier, og hvor man som ung aldrig kan vide, hvornår man næste gang bliver filmet, taget et billede af eller tagget, og hvor det er vigtigt for mange unge, hvordan de fremstår på de sociale medier, er det ekstra svært som ung at have økonomiske problemer. TEKST: June Crondahl
I en verden hvor man kan føle sig målt og vejet på det ydre, opleves en stram økonomi og det ikke at have råd til det hele ofte som en stor barriere for deltagelse i fællesskabet, og det kan være lettere at ty til at lade være med at deltage end at skulle sige, at man ikke har råd til at deltage i de aktiviteter, der indbydes til.
Når man skifter gæld for at kunne “passe ind”
Mange unge som har en trængt økonomi, hvad end det er fordi, de er på en lav offentlig ydelse, ikke magter et studiejob, ikke har familie der kan hjælpe eller har optaget gæld, fortæller, at de kan føle sig uden for fællesskabet, når de ikke har råd til at tage i byen, i biffen, spise pizza mv., og de har ikke overskud og mod til at sige til vennerne, at de faktisk ikke har råd. Derfor kan det hurtigt blive til en nedadgående spiral; at den dårlige økonomi kan føre til, at man bliver ensom, og at man dermed måske ikke får taget sin uddannelse mv., og så får man en endnu dårligere økonomi. Nogle tager sågar et lån for at kunne betale for at ”være med” i fællesskabet. Jeg bliver ked af det, når jeg møder unge mennesker i rådgivningen, som har følt, at de blev nødt til at låne penge for have råd til tøj, mobil, byture mv. for at blive accepteret som en del af fællesskabet. Disse unge er ofte i forvejen sårbare og har ikke overskuddet til at skulle være den i vennekredsen, der skiller sig ud og står frem og siger: ”Jeg har ikke råd.” Det
kan for nogle unge opleves som tabu at tale om, man ikke har råd, og mange af de unge, vi møder, har i forvejen ikke det store netværk eller familie bag sig. De har ofte flere gange i livet oplevet, at de ikke følte, at de “passede ind”. Derfor er de ekstra opmærksomme på at fremstå, så de passer ind – selvom det kan betyde, at de skifter sig en gæld.
Jeg bliver ked af det, når jeg møder unge mennesker i rådgivningen, som har følt, at de blev nødt til at låne penge for have råd til tøj, mobil, byture mv. for at blive accepteret som en del af fællesskabet.
Overvejelser til dig som læser
Det er derfor relevant at opfordre til, at man som ung – og voksen – overvejer, om man kan have fællesskaber, oplevelser mv., der ikke koster noget. Det kan være, man foreslår en tur til stranden, at tage madpakke med på studiet, at være den som tør sige, at man ikke har råd til at tage i biffen, men om man ikke skal leje en online-film og lave mikro-popcorn selv ja i det hele taget nogle gange være den, der lige mærker efter, om alle kan være med, og nogle gang sørger for, at der er plads til alle i fællesskabet – også de, der ikke har det størst økonomiske råderum. Man kan i det hele taget overveje og tage en snak om, hvad det er for nogle fællesskaber, man inviterer til og overveje, om man kan tage hensyn til hinanden, så der bliver plads til alle i fællesskabet og huske på, at vi alle – hvad end vores økonomiske situation er – er lige værdifulde.
Hvilket fællesskab vælger du?
En god snak i vennekredsen om, hvad der er det vigtige i livet kan være et godt udgangspunkt for at finde frem til, at det
June Crondahl Udviklingskonsulent ved Kfum’s sociale arbejde
måske ikke er nye bukser eller en tur i biffen, der er det vigtige. Måske er det nærhed og fællesskab og viden om, at man altid har en plads i fællesskabet, hvad end der sker i livet fremover. For vi kan alle komme til at stå i en situation, hvor økonomien udfordres pga. sygdom, skilsmisse, eller mistet arbejde. I sådanne situationer er vi alle afhængige af venner, hvor venskaberne ikke afhænger af ens økonomiske situation. Hermed en opfordring til at få en snak om, hvad der er vigtig for jeres vennekredse, og hvad I vil have fokus på i jeres fællesskab – så der bliver plads til alle.
June Crondahl er udviklingskonsulent ved Kfum’s sociale arbejde. Besøg ungøkonomi på www.ungokonomi.dk
21
EkspertPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet.
Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? Jonas Lindholm Jacobsen Kolding, 12 år
”Jeg vil give halvdelen til mine forældre og bruge den anden halvdel til hus og rejse. Og så vil jeg gi’ noget til Red Barnet og til Kræftens Bekæmpelse.”
Oscar Jensen Bygebjerg Lunderskov, 9 år
”Jeg vil gerne være landmand, så jeg vil købe en gård og nogle dyr og få en kone.”
Tobias Tariku Sigh Hedensted, 13 år
”Jeg vil købe en computer, og så vil jeg ud og rejse og gemme noget til et hus. Min familie skal også have noget, og så skal Unicef have noget, for de hjælper fattige i Afrika.”
22
Børnene var deltagere på børnesommerlejr på Skåstrup Strand.
Hovedbestyrelsen svarer I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet.
Hvordan bruger vi pengene i KFUM og KFUK i Danmark? Markant-redaktionen har givet mig en udfordring; nemlig at forklare, hvordan vi bruger vores penge for at nå vores vision for KFUM og KFUK. Landsorganisationens indtægter kan groft sagt deles i tre portioner; medlemsbidrag, DUF-støtte og gaver. Tilsammen udgjorde disse tre poster en indtægt på ca. 14 mio. i 2017. Det er de penge, vi som HB (hovedbestyrelsen) forsøger at bruge til at skabe en organisation, der lever op til visionen: ”I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.”
Nyt forkyndelsesmateriale, stor undersøgelse og attraktive aktiviteter
For at få pengene brugt på de ting, der skaber størst mulig værdi for organisationen, beder administrationen på Valby Langgade vores aktivitetsudvalg på landsplan om at indsende deres budgetønsker for det kommende år. HB ønsker dermed størst mulig inddragelse fra aktivitetsudvalgene i forhold til, hvad de ønsker at bruge af penge. Der er i første omgang ikke sat noget krav til, hvor meget de enkelte udvalg må have som max-budget, men der er et tydeligt krav om, at de skal have de fornødne menneskelige ressourcer til at bruge de penge, de har i deres budget. Det har blandt andet betydet, at Kristendomsudvalget har kunne sætte gang i et nyt forkyndelsesmateriale, at Udvalget for Festival og Lejre har fået gennemført en stor undersøgelse, der skal kortlægge, hvordan vi kan gøre de festivaler og lejre, som vi tilbyder, endnu mere attraktive. Det
Når der er modtaget budgetter fra aktivitetsudvalgene, sætter administrationschefen og undertegnede sig og laver et første udkast af næste års budget til HBs godkendelse.
har også betydet, at Udvalget for Globale Fællesskaber har kunne sætte gang i mange nye aktiviteter, der skal knytte os endnu tættere på vores internationale kontakter til gensidig gavn og glæde. Når der er modtaget budgetter fra aktivitetsudvalgene, sætter administrationschefen og undertegnede sig og laver et første udkast af næste års budget til HBs godkendelse. Vi kan naturligvis ikke garantere, at alle udvalg får de midler, de ønsker, men vi forsøger at sikre, at flest mulige af de midler, vi har til rådighed, kommer ud at arbejde, hvor aktivitetsudvalgene mener, de gør gavn. Udover de budgetposter, der kommer fra aktivitetsudvalgene, kommer også de poster, som HB har vurderet er vigtige. Den klart største post i dette er lønudgifterne til konsulenter og administrativt personale. Det har i de seneste år været en klar
Jesper Damgaard Kasserer og medlem af hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK
prioritet at satse nogle ekstra penge på at udvikle vores arbejde. Det har betydet, at der er brugt flere penge på ansættelse af ekstra konsulenter. Denne opnormering af de ansatte konsulenter er sket på baggrund af ønsker fra aktivitetsudvalgene.
Gode og trofaste givere
Vi er i KFUM og KFUK i Danmark meget privilegerede ved at have mange gode og trofaste givere. Der skal lyde en stor tak til alle, som hver måned, en gang om året eller i deres testamenter har tiltænkt det børne- og ungdomsarbejde, som vi laver. I 2017 blev der givet omkring 2,3 mio. kr. i gaver til KFUM og KFUK i Danmark. Disse penge udgør en stor del af indtægterne, og vi er derfor taknemmelige for hver en krone, der bliver givet, og vi gør som nævnt vores bedste for, at pengene bliver brugt til at skabe aktiviteter for børn og unge.
23
KFUM og KFUK har fået ny visuel profil Fra den 16. september anvendes det opdaterede logo alle steder i organisationen. Målet er, at en mere funktionel og nutidig visuel profil samt ensartet brug af logo i hele organisationen vil skabe stærkere branding og øget sammenhængskraft. TEKST: Nicolai Diemer, organisationskonsulent i KFUM og KFUK
Denne udgave af Markant lander i din postkasse stort set samtidig med lanceringen af KFUM og KFUK’s nye visuelle profil. Den 16. september fylder KFUM og KFUK i Danmark 140 år, og det bliver den dag, vi officielt overgår til det opdaterede logo. Selvom vi som organisation har 140 år på bagen, har vi altid været dygtige til at forny os selv og følge med tiden. Lige nu er det vores visuelle udtryk, der fornyes. Rundt omkring i landet udskiftes skilte på KFUM og KFUK’s foreningsbygninger, og i alt grafisk materiale – både på tryk og online – vil du fra nu af møde den nye visuelle profil, der bl.a. rummer et opdateret logo, en ny farvepalette og nye skrifttyper.
Hovedbestyrelsen besluttede i april 2018, at KFUM og KFUK skal have en mere nutidig og sammenhængende visuel profil. Den nye visuelle profil med det opdaterede logo gør det muligt at skabe en langt større sammenhæng i KFUM og KFUK’s kommunikation samtidig med, at der er mulighed for individuelle udtryk. Hovedbestyrelsens beslutning er blevet mødt af stor opbakning. Der er også foreninger og medlemmer, der har undret sig over, at det ikke skulle være en landsmødebeslutning. Men det er der ikke tradition for i KFUM og KFUK. Da vi sidst skiftede logo (i 2002), var det heller ikke en landsmødebeslutning.
Behov for fælles udtryk
Vi har i KFUM og KFUK gennem mange år fået opbygget en tradition for, at næsten alle aktiviteter skulle have deres eget logo og deres helt egen visuelle stil. Tænk bare på Wonderful Days, TeenEvenT, Børnefestival, lokale klubber, caféer, huse osv. Der er blevet skabt et væld af forskellige logoer og vidt forskellige grafiske udtryk. Det har dermed ikke været tydeligt – nærmere utydeligt – at aktiviteterne kom fra KFUM og KFUK. Det har forringet vores brand. “Det er rent uudnyttet potentiale, at vi skaber så mange gode aktiviteter – eller subbrands, om man vil – som i deres visuelle udtryk ikke taler sammen og slet ikke er forbundet til
Krav til brug af logoet Hovedbestyrelsen har truffet beslutning om, at alle aktiviteter og alle organisatoriske led i KFUM og KFUK fremover skal benytte KFUM og KFUK's logo og i øvrigt følge designmanualen. Logoet benyttes i en af de tre varianter: organisationslogoet (i farver, hvid eller sort), et aktivitetslogo eller et institutionslogo. Følg designmanualen og/eller spørg landsorganisationens grafiker. For alle varianter af logoet gælder, at det ikke må stå alene – det skal altid følges af navnetrækket (KFUM KFUK).
Ikast
Organisationslogo i farver
24
Lokalt logo i farver
Organisationslogo i hvid på farvet baggrund
Vi har brug for, at de, der bruger vores tilbud, kan se, at de bruger noget, der er en del af KFUM og KFUK. Vi har meget at være stolte af og stå ved.
KFUM og KFUK. Vi har brug for, at de, der bruger vores tilbud, kan se, at de bruger noget, der er en del af KFUM og KFUK. Vi har meget at være stolte af og stå ved”, siger formand Henriette Lynderup Kirkeskov. De nye retningslinjer for brug af logo gælder fremadrettet, men generalsekretær Jørgen Kvist håber, at flere aktiviteter og koncepter, der allerede bruger et andet logo, vil være med: “Jeg er overbevist om, at den nye visuelle profil er så god, at mange af vores eksisterende og stærke subbrands hurtigt vil bruge den.” KFUM og KFUK’s mange aktiviteter vil således fremover være mere ens i deres
Find logoer, skrifttyper, farver, designmanual mv. på kfum-kfuk.dk/logo
WONDERFUL
DAYS 2019 Eksempel på et aktivitetslogo, der kan laves med særligt tegneværktøj.
grafiske udtryk. Det er en kulturændring, vi skal vænne os til. Men det er en vigtig ændring, som vi formentlig alle på kort tid vil opleve værdien af.
Fælles logo kan tilpasses individuelt
Der er på hjemmesiden adgang til en designmanual, der klart og præcist definerer, hvordan den visuelle profil skal anvendes. Designmanualen skal følges af alle led i KFUM og KFUK for at skabe en tydelig og let genkendelig identitet over for dem, som er i kontakt med os. Man kan enten benytte logoet, som det er, eller man kan – til klubber, lejre mv. – skabe en individuelt tilpasset variant, der har et særligt udtryk. Der stilles et smart og brugervenligt web-værktøj til rådighed, hvori man kan lege med farver, mønstre osv. og designe udkast til egen logovariant, som færdiggøres og godkendes af landsorganisationens grafiker. Dermed er der mulighed for på én gang at skabe unikke visuelle udtryk samtidig med, at der er en tydelig sammenhæng til KFUM og KFUK’s fælles brand. Værktøj til fremstilling af flyers og plakater KFUM og KFUK’s frivillige har fået adgang til LucidPress, der er et webbaserede værktøjer til fremstilling af flyers, plakater mv. Herfra kan man ud fra skabeloner, der er lagt ind af KFUM og KFUK’s grafiker, designe programmer, invitationer, plakater osv, som kan printes eller gemmes som pdf- eller billedfiler. Ved blot at udfylde tekst og evt. indsætte eget billede kan man således på få minutter have fremstillet en flot flyer.
Fælles udvikling med Norges KFUK-KFUM
KFUM og KFUK i Danmark har indgået et samarbejde med den norske søsterorganisation om brug af den samlede visuelle
Henriette Lynderup Kirkeskov Formand KFUM og KFUK
profil, som i fællesskab med nordmændene løbende vil udvikles til gavn for begge organisationer. Logoet er udviklet af Norges KFUK-KFUM, som allerede har brugt det i to år (siden 2016). I Norge er bogstavrækkefølgen anderledes, idet organisationen hedder KFUK-KFUM. Den grafiske profil overtages således 100 % bortset fra, at rækkefølgen på bogstaverne er ændret i den danske udgave. Generalsekretær Jørgen Kvist er godt tilfreds med at spare KFUM og KFUK i Danmark for arbejdet med selv at udvikle både opdateret grafisk profil og tilknyttede værktøjer: “Det er en vigtig beslutning, som organisationer ofte bruger år og rigtigt mange penge på. Vi gør det lidt smartere, hurtigere, billigere og bedre. Norges KFUK-KFUM sparer os for meget energi og økonomi, som vi jo meget hellere vil bruge på indhold og aktiviteter for børn og unge. På en meget konkret måde ser vi her værdien af at være en del af en stor international bevægelse.” Jørgen Kvist ser frem til øget samarbejde med Norge og håber, at nordmændene også vil kunne hente inspiration i Danmark.
25
26
Foto: Martin Hove
Man kan spare mange penge pĂĽ at genbruge. Har du du mon en gang fundet noget guld i gemmerne pĂĽ gaden?
27
Viva Danmark sætter fokus på penge og børns vilkår i Filippinerne TEKST: Gritt Holm Hedehus og Michael ThorlundFoto: Philippine Children’s Ministries Network
Penge
Penge er en underlig størrelse. En kop lækker kaffe fra den lille café på hjørnet koster mig små 50 kroner. Indrømmet, så er det også den helt frisk-ristede, 100 procent single-origin Arabica-bønne brygget med både passion og dedikation af en fuldtidsbarista med ægte læderforklæde og yderst veludviklet kaffe-vokabularium; med andre ord en rigtig lækker kop, hvor hver en slurk er den reneste nydelse. Penge er en underlig størrelse. For 50 kroner kan jeg også få en fuld livestreaming af filippinske børn, der tager tøjet af hinanden. Og betaler jeg lidt mere, kan jeg nemt og bekvemt se en decideret voldtægt af børnene for åben skærm. Indrømmet, til den pris er det ikke sikkert, at jeg selv kan bestemme, om de skal være 6 eller 9 år gamle, eller om de er sunde og raske eller ser lidt afmagrede og beskidte ud på grund af det hårde liv i Manilas slum. Men alligevel…
Trafficking og seksuel udnyttelse er big business
Millioner af sårbare kvinder og børn bliver hvert år købt og solgt som sex-slaver rundt
28
om i verden i en global økonomi, der generer spandevis af penge til bagmændene. Langt de fleste ofre er fattige og forarmede kvinder og piger, der på grund af deres egen eller deres families desperate økonomiske situation er tilbøjelige til at acceptere bedrageriske jobtilbud, der har den ene fordel, at de kan give mad på bordet. For nylig blev det afsløret, at mere end 200 danske mænd er medlem af det, som kaldes ”det mørke internet”, et online parallel-univers, der skjuler, hvem du er, hvad du foretager dig, og hvor du gør det. Det mørke internet er et slaraffenland for online seksuelt misbrug, fordi det forhindrer, at din identitet bliver afsløret. Globalt er mere end 18.000 mænd registrerede.
Filippinerne er et hot spot
Filippinerne er af FN udnævnt til det land i verden, som er hårdest ramt af online seksuel udnyttelse af børn. I 2015 alene modtog det filippinske politis enhed for cyberkriminalitet 12.374 anmeldelser. Og det anslås, at det reelle antal anmeldelser ville være meget højere, hvis ikke det var på grund af det dybdegående tabu, der er
omkring seksualitet i landet. I og omkring hovedstaden Manila lever 1.700.000 børn i dyb fattigdom i slumkvarterer og på gaden. De er særligt sårbare over for seksuel udnyttelse og human trafficking. Og selvom der er økonomisk vækst i Filippinerne, oplever den fattigste del af befolkningen kun, at uligheden i samfundet bliver større og større. Væksten sker på baggrund af en øget industrialisering, der tiltrækker flere og flere mennesker, der forlader livet på landet og i landbruget til fordel for de større byer, herunder især Manila. Desværre kan byen og væksten ikke honorere alle de mennesker, der forfølger drømmen om et bedre liv med en mere stabil økonomi. Og når fattigdommen bliver for stor, bliver børnene ofte en del af løsningen i forhold til at skaffe penge til familien.
Et spørgsmål om fattigdom eller svage retssystemer?
Selvom fattigdom er med til at tvinge familier ud i sexhandel, er det farligt at give den hele skylden alene. Et af de helt store problemer er, at de lokale myndigheder, og herunder særligt politi- og anklagemyndighed, ikke har de ressourcer, der skal til for at gribe ind over for problemet. Som en af
Fakta om Viva Danmark Viva Danmark er den danske del af den internationale kirkelige børneorganisation Viva. Viva Danmark driver også volontørprogrammet Impact og arbejder for at fremme børn og unges rettigheder I Honduras, Nicaragua og Filippinerne. I det følgende fokuseres der på Filippinerne, og hvordan pengenød kan være en medfaktor til seksuelt misbrug af børn.
socialrådgiverne fra Vivas lokale partner i Filippinerne siger: ”Det er belejligt at give fattigdom skylden for forbrydelser som disse – fordi det er med til at gøre menneskehandel til et problem, der er uden for vores kontrol. Men jeg tror stærkt på, at fattigdom kun er én af de faktorer, der gør børn og familier sårbare over for online sexmisbrug – jeg tror, at menneskehandel stadig eksisterer, fordi mit land ikke har et effektivt offentligt retssystem.” Mange steder kender de lokale myndigheder ikke den nationale og internationale lovgivning, og samarbejdet mellem de forskellige enheder er ofte overraskende ukoordineret. Det gør, at de er ude af stand til at føre en effektiv indsats mod online seksuelt misbrug af børn, der, som vi har set, i forvejen er meget svært at opdage.
Bagsiden ved teknologiske fremskridt
En anden grund, til at netop Filippinerne er hårdt ramt af online overgreb, er, at man har let adgang til avanceret teknologi, og den er relativt billig. Det vil sige, at det ikke koster mange penge at udstyre sig selv med kamera og internet. Desuden taler mange filippinere engelsk, og dermed er
det nemt at kommunikere og lave aftaler om online ydelser. Samtidig har landet gode internationale pengeoverførselsservices, som gør det nemt at sende penge fra udlandet til Filippinerne. Og der er et stort udvalg af betalingsmetoder til rådighed for lovovertræderne, herunder digitale valutaer. Normalt er de beløb, der overføres, lave, og det er derfor meget svært at finde de blinkende advarselslamper, selv når regulerede finansielle tjenesteydelser anvendes til overførsel af betalinger. Det gør markedet interessant for internationale aktører.
Penge er en underlig størrelse
Internet og smartphones har revolutioneret verden, men der er også en barsk bagside af medaljen, som handler om grov udnyttelse. Vi i de rige vestlige lande kan ikke bare nøjes med at konstatere, at der eksisterer en sort sex-økonomi, hvor fattige børn og deres familier tvinges til at træffe forfærdelige beslutninger for at sikre sig mad på bordet. Vi må også erkende, at vores del af verden bærer en stor del af ansvaret, da efterspørgslen kommer fra os. Vi lever i en globaliseret verden, hvor udbud og efterspørgsel hænger sammen
ikke kun lokalt, men også globalt. Derfor er vi også nødt til at påtage os et ansvar og modarbejde udnyttelse på alle niveauer – særligt når det handler om udnyttelse af sårbare børn. For de fleste af os er det at sammenligne kaffe og sexovergreb en absurd og frastødende tanke, der kalder på fordømmelse og foragt. Men det virkelig groteske er, at vi lever i en verden, hvor man for mindre end prisen på en kop kaffe kan begå en kriminel handling, som efterlader livslange spor hos fattige børn på den anden side af kloden. Efterspørgslen på denne form for overgreb på børn er desværre stigende, blandt andet fordi beløbet, som man betaler for ydelsen, er så lavt, at det ikke ekskluderer nogen fra at have råd til den. Hvert år mister kaffehandlen milliarder af kroner, fordi mange danskere, nordmænd, amerikanere og andre hellere vil bruge deres surt optjente sparepenge på at se online sexovergreb af fattige børn på den anden side af kloden end på en god kop kaffe fra den lokale barista. Ja, penge er en underlig størrelse.
Viva Danmark sender flere gange årligt volontører til Honduras, Nicaragua og Filippinerne. Her bliver de en aktiv del af de lokale partners arbejde for at forebygge vold og seksuel misbrug mod børn. Besøg Viva Danmarks volontørprogram på Viva.dk/impact
29
Tro, håb og penge – økonomisk rådgivning i et diakonalt perspektiv Når man arbejder med mennesker i økonomiske problemer og med frivillige, der har en faglig relevant baggrund, som skal hjælpe de rådsøgende, er det vigtigt at have tid og mod til at italesætte, hvilke værdier vi som et projekt under KFUM’s Sociale Arbejde har, og hvilke forventninger vi har til mødet med og mellem mennesker. TEKST: June Crondahl Foto: KFUM og KFUK i Danamrk
30
Det er vores værdier og vores tilgang til mødet med og mellem mennesker, der gør, at vi ikke bare er banken eller kommunen. KFUM's Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Som ung kan man komme i en situation, hvor man er mere udsat, end man ellers ville være, f.eks. hvis man stopper på en uddannelse og skal være på offentlig forsørgelse i en periode. Grundlaget for vores værdier er folkekirken og det diakonale arbejde. Vi tror på, at det gør en forskel, hvordan og med hvilken indstilling du møder et andet menneske, og derfor er det også selve grundlaget for vores arbejde, hvad end det er i økonomiog gældsrådgivningen, på en social café eller en af vores andre, næsten 90 indsatser rundt om i Danmark.
100 års diakonalt arbejde
I år fylder Kfum's Sociale Arbejde 100 år, og vi oplever, at dialogen om det diakonale arbejde og ikke mindst dialogen, om hvordan vi møder hinanden og hele snakken om værdier, fortsat er meget vigtig. I en verden, hvor vi hele tiden skal forholde os til hinanden på de sociale medier og gerne vil fremstå på den helt rigtige måde, er det endnu vigtigere, at vi husker at tale om, hvordan vi møder hinanden i den virkelige verden og skaber en verden, hvor der er plads til os alle – også de unge, der kan føle sig udenfor, når økonomien ikke tillader det samme som venners.
Frivillige og snakken om ”det folkekirkelige grundlag”
Hver gang vi har en frivillig til samtale, skal vi have talt om, at Kfum's Sociale Arbejde er en NGO, der har et folkekirkelig grundlag og arbejder ud fra kristne værdier.
Og hvordan man som frivillige i praksis arbejder ud fra kristne værdier, også selvom man måske ikke er kristen selv. Her er det vigtigt at påpege, at hverken de frivillige rådgivere eller de mennesker, der søger råd hos os, behøver at være kristne. Men de frivillige skal – hvad end de er kristne eller ej – kunne stå inde for vores værdier og arbejde efter dem. Derfor taler vi med de frivillige om, at næstekærlighed er vigtigt, og at vi forsøger via vores arbejde med økonomisk rådgivning at udføre næstekærlighed i praksis. Alle er velkomne i rådgivningen uanset religion, baggrund mv. De eneste krav for at være frivillig er, at man har lyst til at hjælpe og har en faglighed, der gør, at man kan – og som borger, at man har lyst til at få hjælp til sin økonomiske situation.
Diakoni, tro og håb
Vi siger, at vi arbejder diakonalt, når vi arbejder med at være næstekærlige i praksis, og at vi i mødet med et andet menneske husker på, at alle mennesker har lige stor værdi. Det, at vi mødes i øjenhøjde, fordi vi er lige værdifulde, gør, at mødet bliver fyldt med gensidig tillid og respekt. Mange af de mennesker, vi møder, kommer ind af døren med nedslået blik, skam og uro, og de flest går derfra med smil og løftet hoved – ikke fordi vi altid i første omgang kan gøre noget ved deres økonomi, men vi kan lytte og oftest fortælle, at der er håb og en vej ud af de økonomiske problemer og gælden. Så de frivillige skal ikke bare kunne rådgive om økonomi – de skal også kunne sprede håb. For håb og tro, på at ens situation kan ændres, skal der til, hvis vi skal kunne hjælpe mennesker med at ændre deres økonomiske situation. Uden troen på en anden og økonomisk bedre fremtid kommer vi aldrig i mål.
June Crondahl er udviklingskonsulent ved Kfum’s sociale arbejde. Besøg ungøkonomi på www.ungokonomi.dk
31
Sammen står vi stærkere Hjælp os med at styrke indsatsen for udsatte mennesker. Bliv medlem af KFUKs Sociale Arbejde og støt Reden og det sociale arbejde, som ligger dybt i KFUM og KFUKs DNA.
Kom med din hverdag 128 Aarhus lejligheder i grønne omgivelser Lyse, rummelige og delevenlige lejligheder 2, 3 eller 4 værelses - til en fornuftig pris, i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner. Tjek ind på vores nye hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.
Meld dig ind her: www.kfuksa.dk/stot-os
once KFUMogK 2018 final3.indd 1
Vi har boligerne
21-08-2018 09:58:56
EFTERSKOLERNES DAG 30.09. KL. 13.00 - 17.00
Spænd hjelmen og tag med på en cykeltur i Malawi Silkeborg Højskole og Folkekirkens Nødhjælp inviterer alle unge med på en fabelagtig rejse. Tag på et højskoleophold på Silkeborg Højskole og efterfølgende rejser vi sammen afsted i 2 måneder til Malawi i det sydlige Afrika.
TID TIL DIG. TID TIL OS. TID TIL MENING.
Rejsen består af: - 10-dages cykeltur - Et familieophold i en landsby - Mødet med seje frivillige i Malawi - Et indblik i livsvigtig udviklingshjælp Læs mere og drøm dig afsted allerede nu på www.silkeborghojskole.dk/malawi
5 linjefag: Kunst & Design / Idræt & Adventure / Gastronomi & Ernæring / Fodbold / Musik & Performance
www.hestlund.dk – facebook.com/hestlund foto: Silkeborg Højskole
FDF_SilkeborgHoejskole_Malawi18_Magazine104_280x210_2.indd 1
2/6/2018 6:59:26 PM
skriv
Sangen sk velegnet t al være il og tematis fællessang k have fok us på identite t
den nye efterskolesang til alle danmarks efterskoleelever
Den bedste sang kommer med i næste udgave af Efterskolesangbogen, der udgives i 2019. Derudover præmieres vinderen med 5.000 kr. Vindersangen kåres af en jury bestående af forsanger i Carpark North, Lau Højen, rapper og sanger Shaka Loveless, sangskriver Marcus Winther-John og singer-songwriter Sys Bjerre.
å p n e r la u m or f ia v g n a s in Læs mere og indsend kd senest d. 15. oktober 2018. efterskolesangbogen.d
Navne
Redigeret af: Sara Amos Pedersen
Nye medlemmer i Palæstinaarbejdsgruppen
I foråret har Palæstinaarbejdsgruppen fået tre nye medlemmer. Det er Helene Juhl fra KFUM og KFUK i Frederiksbjerg samt Jonas Holmgaard Mortensen og Ingeborg Arngaard Knudsen, der begge kommer fra KFUM og KFUK i Aarhus Midtby. Helene har en bachelor i religionsvidenskab og arabisk og har boet i Betlehem tre måneder i forbindelse med studiet. Jonas er færdiguddannet pædagog og var under studiet i praktik i en flygtningelejr i Palæstina i tre måneder – nu læser han en kandidat i Pædagogisk antropologi. Ingeborg læser religionsvidenskab i Aarhus.
Voksenarbejde i 25 år
Kom til jubilæumsfest Willy Johansen, Tarm, har i 25 år været et engageret medlem af udvalget. Han blev i 1993 opfordret til at være med til at arrangere ”et par” møder. Det er så blevet til over 200 møder på de 25 år. Voksenarbejdet i Distrikt Skjern indbyder til 25-års jubilæumsfest tirsdag den 2. oktober 2018 kl. 18.00 på Finderup Efterskole, Herborgvej 7, 6900 Skjern. Tilmeldingsfrist den 18. september til Willy Johansen, tlf. 51 37 05 54. Pris: 175 kr.
Generalsekretær forlænges Det er nu fem år siden, at Jørgen Kvist blev ansat på en femårskontrakt for KFUM og KFUK. Samarbejdet mellem generalsekretæren og den kirkelige børne-og ungdomsorganisation stopper dog ikke her, for der er netop aftalt en ny femårskontrakt med virkning fra den 1. august. Formand for KFUM og KFUK i Danmark Henriette Lynderup Kirkeskov begrunder forlængelsen med stor ros til generalsekretærens arbejde: "Mange nye, konkrete aktiviteter og strategiske tiltag er blevet sat i gang de seneste år, og det spor vil vi gerne forfølge," siger hun.
Nye i redaktionen på BRICKS BRICKS får en ny redaktionssekretær, og vi siger derfor tak til Kirsten Bitsch Lang, som har været redaktionssekretær på BRICKS siden marts 2016. Vi siger også tak til Anne Korsgaard Mølsted, der stopper i redaktionen. Fra september starter Rune Kløve Junge på posten som redaktionssekretær. Han er frivillig i leder i FDF og kender KFUM og KFUK fra sit arbejde med at varetage hjemmesiden og lave sociale medier i MinglabarMyanmar-projektet. Han har tidligere været næstformand i KFUM og KFUK's KURSUS 17 arbejdsgruppe.
Tak for denne gang
Tidligere formand flytter ind på KFUM’s Soldaterhjem Kirsten Andersen har indtil nu været formand for KFUM og KFUK i Randers, men hun flytter sammen med familien ind på KFUM's Soldaterhjem i Vordingborg. I løbet af de kommende par år vil de udvikle stedet til et moderne kirkeligt forsamlingshus, hvor soldaterne fortsat har førsteprioritet.
Sonja og Maarten van Leeuwen stopper med sommerlejr
Efter snart 20 år med børnesommerlejr i Distrikt Hærvejen har Sonja og Maarten van Leeuwen valgt at sige stop efter årets lejr. I den anledning vil vi gerne sige tak for det store arbejde, I har gjort. Ikke bare har I givet en masse børn og unge en god lejr år efter år, men I har også lavet store dele af det administrative arbejde, som ligger skjult for de fleste. Stort tak.
Mindeord for Vagn Madsen
Ved tidligere sekretær i KFUM og KFUK i Danmark, Vagn Madsens død den 5. august 2018, skriver tidligere generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark Mogens Nielsen: “KFUM og KFUK har meget at takke Vagn Madsen for, og nu går vore tanker til Vagns hustru Elly og til parrets børn og børnebørn. Æret være mindet om Vagn Madsen.”
34
Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på sap@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.
3 events du ikke må gå glip af
Global frivillig i Sydafrika
Spis, leg og snak Event i lokalforeningerne Uge 43 Tilmeldingsfrist: Ingen, men det er en god idé at booke dit foreningslokale med det samme. Hvad: Alle lokalforeninger opfordres til at invitere lokalområdets børnefamilier til “Spis, Leg og Snak”, så vi med fuld styrke kan vise, hvad KFUM og KFUK kan. Find en gruppe på tre til fire frivillige, som vil arrangere “Spis, Leg og Snak” i din by, lav en plan for, hvordan I får inviteret hele byen og find på idéer til aftenens program. Hold øje med: Facebookgruppen “Netværksgruppe for arrangører af Spis, Leg og Snak i uge 43”. Her kan du dele idéer og erfaringer med de andre foreninger, så vi i fællesskab kan blive endnu bedre til at skabe åbne familieaktiviteter. Du skal deltage fordi: “Fællesspisning, sjove aktiviteter og samtale er kernen i “Spis, Leg og Snak”. Målet er at skabe nye møder mellem børn og deres voksne og på den måde bidrage til at styrke det lokale fællesskab,” fortæller Dorte Hougaard Madsen, udviklingskonsulent for Lokale Aktivitetsmiljøer i KFUM og KFUK.
Landsmøde 2018 Hotel Nyborg Strand 9.-11. november Tilmeldingsfrist: 15. oktober Hvad: På Landsmødet bliver demokratiet levende. Vi skal blandt andet vedtage ny fælles strategi. Arbejdet med at omsætte strategien lokalt starter allerede på Landsmødet. Vi har sat tid af til det i programmet, og vi kommer til at gøre det i et inspirerende fællesskab. Hold øje med: Begivenheden “KFUM og KFUK’s Landsmøde 2018” på Facebook. Her deler vi fede billeder fra Landsmødet og holder dig opdateret om programmet. Du skal deltage fordi: “Vi tror på endnu bedre sammenhæng, mere inspiration og masser af fornyet liv over hele landet. Vi skal bringe vores stærke landsorganisation og spændende lokale initiativer i spil for at skabe endnu flere aktiviteter og fællesskaber til gavn for børn og unge,” siger Henriette Lynderup Kirkeskov, frivillig formand i KFUM og KFUK.
Nysgerrig efter mere? Tjek alle vores events ud på www.kfum-kfuk.dk/events
Pietermaritzburg, Sydafrika Tre-seks måneder i foråret eller efterår 2019 Ansøgningsfrist: Løbende, men senest 15. november for ophold i foråret 2019 og senest 15. maj for ophold i efteråret 2019. Hvad: YMCA Pietermaritzburg har en lang række aktiviteter og programmer målrettet unge, studerende og byens hundredvis af gadebørn. Aktiviteterne har fokus på empowerment af de unge. På campusområdet er der blandt andet sportsfaciliteter, hostel og en kirke. Som frivillig har du mulighed for at bidrage til alle aktiviteter med hovedvægt på Y Justice-programmet for gadebørn. Vil du vide mere? Læs mere på www.rejsud.kfum-kfuk.dk eller kontakt Udvekslingskonsulent hos KFUM og KFUK, Ina Andreasen på mail ia@kfum-kfuk.dk eller telefon 2144 4165. Du skal blive global frivillig fordi: “Vi synes, det giver rigtig god mening at rejse med KFUM og KFUK, fordi det giver mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen. Den bedste måde at lære en kultur bedre at kende på er gennem mennesker,” fortæller Morten Smed og Casper Lykkegaard Pedersen, der var i Pietermaritzburg i 2016.
35
Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby
SMP ID-nr. 46678