Markant nr. 2, 2011 by YMCA-YWCA Denmark

Ernest Holm Svendsen Vær et 100% fjols

Guide Forslag til sanselege Vær mere flink i hverdagen "Snip Snap Dialog"

Markant jagter Guds nærvær På besøg hos Aarhus Valgmenighed

Tema: nærvær

Når jobbeskrivelsen er nærvær Mød tidligere feltpræst Niels Peter Sørensen

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

indlæg blev postet på facebook.dk/markantweb efter sidste nummer. I dette nummer skyder Simon Rasmussen fra Hovedbestyrelsen debatten i gang på side 23.

#2 juni 2011

Nærvær

Markant nr. 2

Årgang 1 · juni 2011 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Hvad er nærvær? Findes nærvær overhovedet i denne facebook-tid? Hvordan opnår vi ægte relationer? Og kan vi sætte rammer for nærvær? Velkommen til Markant – og nærvær.

Bessie Rauff 6021 4402 br@kfum-kfuk.dk

Jeg har lige været i Sverige på roadtrip. Jeg tjekkede ikke lige mobilen eller var på facebook. Jeg sad bare og prikkede i bålet med en pind. Da jeg kom hjem, fik jeg at vide: ”Du ser helt afslappet ud”. Peter Vittrup 6133 8820 peter@vittrup.dk

Hvis man har en dyb samtale med nogen i de sene nattetimer, så får jeg den der ”yes-følelse”, hvor jeg virkelig tænker over, at der er nærvær. Det oplever jeg jævnligt i DKG og KFUM og KFUK, hvor jeg kommer meget. Henrik Videbæk 2482 0330 henrikv2001@yahoo.dk

Nærvær er, når man får følelser i spil. Det er mest sammen med andre, men det kan også være alene. Når jeg er stresset og ikke kan overskue ting, er der ikke nærvær. Så bliver der en distance til alting. Helle Elmholdt (Ansv.) 3137 9744 hwe@kfum-kfuk.dk

Nærvær er når man fokuserer 100 % på ét menneske. Jeg har lige været sammen med mine nevøer og niecer, og der tænkte jeg over at give hver enkelt nærvær. Bare et øjeblik, hvor jeg er sammen med dem på deres præmisser, og ikke bare ser dem som en børneflok. Det har givet pote. Kirstine Stensig 6165 5264 kstensig@gmail.com

Jeg mærker nærvær, hvis jeg taler med mennesker der bliver personlige ret hurtigt. Så er det

lige meget om man kender dem eller ej. Hvis jeg mærker, at den anden bare lukker lidt op for posen, så bliver det interessant. Så har de min fulde opmærksomhed. Dorte Holst 2896 6579 holst_dorte@hotmail.com

Nærvær er et svært begreb. Jeg har ikke gjort mig så mange tanker om det, for jeg synes ikke jeg mangler nærvær. Det kan være jeg tager det lidt for givet? Gorm Olesen 20194082 gormolesen@gmail.com

Nærvær kræver, at der er to. Jeg tænker ikke, at man kan være nærværende med en ting – der skal være personer involveret. Der er især nærvær med venner og familie. Så kan man bare ”være”. Lasse Nicki Nybo 2618 2377 lassenybo44@hotmail.com

Udgiver

KFUM og KFUK er en er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement

200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer

Kontakt Bessie Rauff på br@kfumkfuk.dk Deadlines

Markant nr. 3/2011 udkommer ultimo september (deadline 16.08) Markant nr. 4/2011 udkommer ultimo november (deadline 17.10) Layout

Rasmus Sigvaldi rs@kfum-kfuk.dk Tryk

Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Jeg oplevede nærvær sidst jeg snakkede med en god ven. Vi snakkede om, hvor vi var i vores liv, og hvem vi er. Der tænkte jeg over, at det var rart at have en ven, der forstår frem for at misforstå. Nærvær er at blive hørt. Marie Munk Povlsen 2287 4545 marie@munkpovlsen.dk

Oplag: 4.500 Forsidefoto

Gorm Olesen Se flere billeder side 24-25. KFUM og KFUK i Danmark

Det er ikke nærvær, når man er i supermarkedet. Det skal bare klares. Der er så mange mennesker, som man ikke kender. Nærvær er med mennesker man kender godt. I den gode samtale har man nærvær. Hvis man kan mærke at de lytter.

Valby Langgade 19 · 2500 Valby Tlf.: 3616 6033 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandagtorsdag kl. 9.00-15.00. Fredag 9-15 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Gorm Skat Petersen gsp@kfum-kfuk.dk

Hilsen redaktionen Henrik

Lasse

Marie

Peter

Dorte

Bessie

Formand

Ole Bjerglund Thomsen ot@kfum-kfuk.dk

Helle

Kirstine

Gorm

Noter [Markants noter over KFUM og KFUKs frivillige engagement siden sidst]

Det skal være nemmere at starte Ten Sing I løbet af de sidste par år er der startet flere nye Ten Sing grupper. Og med den nyligt opstartede gruppe i Haderslev, er der nu også et tilbud i det sydlige Danmark. Efter en periode med nedgang i antallet af grupper, er udviklingen vendt. Og de mange koncerter på TeenEvent er et flot bevis på, at klubformen stadig har noget at byde på.

Store lederdag i selskab med Jan Pytlick Af Lonnie Sørensen 90 ildsjæle fra Distrikt Syd og Distrikt Trekanten mødtes til Store lederdag på Sommersted Efterskole, en lørdag i april. Det er første gang distrikterne arrangerer Store lederdag. Står det til de frivillige der deltog i dagen, så bliver det ikke sidste gang. Arrangørerne havde sat sig for at planlægge en dag, hvor frivillige blev rystet sammen og forkælet. De skulle have tid til at få klaret deres ordinære møder, og samtidig kunne få inspiration til deres fremtidige arbejde. Det blev til Store lederdag. Arrangørerne er stolte og glade over det flotte fremmøde. Store lederdag tiltrak både udvalg, ledere og hele bestyrelser. Dagens program startede med, at der var afsat tid til at grupperne kunne afholde møde. De der ikke skulle holde møde, havde mulighed for at ankomme senere til spisning. Efter en lækker tre-retters festmenu, var det tid til at få fyldt på og lade sig inspirere. Håndboldlandstræner, Jan Pytlick, stod for aftenens inspirerende foredrag, og gav stof til eftertanke. Carina Ørskov fra Vejle fortæller, at hun tog rigtig mange ting med hjem fra foredraget. ”Det jeg bed mest mærke i var to ting. Det var rådene til, hvordan man motiverer folk til at blive frivillige og hvordan man opbygger et godt team. Om det første var det for Jan Pytlick vigtigt at se på, hvad den enkelte ville. Og derfra motivere personen mod målet, ved at stille krav og sætte fokus på personlig udvikling. Disse to ting synes jeg er meget relevante i forhold til foreningsarbejdet i KFUM og KFUK.” Agnethe Lassen fra Sønderborg var også en af de mange tilfredse deltagere. ”Det er et godt arrangement, hvor vi kunne få snakket om en masse ting på tværs af de forskellige udvalg. Det skal I gøre igen næste år.” Denne opfordring er nu givet videre til arrangørerne, og måske kunne andre distrikter også lade sig inspirere?

Lederfokusudvalget, der arrangerede Store Lederdag, er nedsat af KFUM og KFUK i Distrikt Syd samt KFUM og KFUK i Distrikt Trekanten. Udvalget står for at pleje frivillige i de to distrikter, i klubberne og i bestyrelserne.

Store lederdag blev støttet økonomisk af både Y’s Men og KFUM og KFUK i Danmarks Udviklingspulje.

Benedicte Refshauge fra Ten Sing Udvalget, er glad for den positive udvikling, men siger også, at det skal være nemmere at starte Ten Sing grupper i fremtiden. ”Vi vil gerne give nye grupper en god opstart, og derfor har vi i udvalget lavet flere tiltag, for at kunne støtte nye grupper bedst muligt.” Udvalget arbejder på højtryk med deres nye hjemme side, tensing.dk, som bliver lanceret i løbet af sommeren. Her vil Ten Singgrupper kunne finde inspiration og konkrete redskaber til arbejdet. Derudover bliver der udviklet en startpakke, som kan bestilles via hjemmesiden. Pakken indeholder, ifølge Benedicte Refshauge, en masse godter, som eksempelvis noder og korarrangementer, konceptpapirer, vejledning i teatersport og lignende. Når grupperne bestiller en opstartspakke, bliver den leveret personligt af et medlem af Ten Sing Udvalget, som samtidig kan hjælpe med råd og vejledning.

7 14 9 8

2 13

3 12

1. Ten Sing K Hovedforeningen · København 2. Ten Sing Kolding 3. Ten Sing Slagelse 4. Ten Sing Online · Roskilde 5. Ten Sing Tune · Odense 6. Ten Sing Midtjylland 7. Ten Sing 7 · Kjellerup 8. Ten Sing Hasle 9. Ten Sing Vibes · Viby J 10. Ten Sing No Name · Aalborg 11. Ten Sing Rejoice · Thisted 12. Ten Sing Næstved 13. Ten Sing Haderslev 14. Ten Sing Heavy Home · Unge Hjems Efterskole 15. Ten Sing Tommerup · Tommerup Efterskole.

Noter

Hvor sker det næste gang? Det ligger et stykke ude i fremtiden, men mange af os går allerede og glæder os til det næste store arrangement i KFUM og KFUK. Vi har endnu ikke hørt så meget, men i kulisserne arbejdes der på de næste festivaler. Markant har forhørt sig rundt omkring, og vil gerne viderebringe de nyeste rygter og fakta…

enT 2 011

Børnefestival er det næste store arrangement, og efter succesen i Silkeborg er det nu Vejles tur. Der er fuld gang i planlægningen frem mod foråret 2012, hvor mange børn skal have en kæmpe oplevelse. Lyden fra højtalerne på TeenEvenT er kun lige døet ud på Unge Hjem - Efterskole i Aarhus. Men allerede nu er det blevet bestemt, hvor TeenEvenT 2012 skal være. Arrangementet skal igen være i det Østjyske, nemlig på Rønde Høj- og Efterskole, vi glæder os til at se succesen blive gentaget.

Ung Uge Festival har været to gange i Løgumkloster. Og Distrikt Syd har sendt faklen videre. Distrikt Nord har taget udfordringen på sig og sagt ja til at være vært for næste Ung Uge Festival. Hele det tekniske udvalg er besat lokalt, så man kan udnytte lokalkendskabet til at skabe de bedste faciliteter for festivalen. Andre udvalg kan besættes af folk fra hele landet. Martin Christensen fra Distrikt Nord ser Ung Uge Festival som en mulighed for at aktivere nogle frivillige, der har været væk fra KFUM og KFUK et stykke tid. Han tror også det skaber omtale af KFUM og KFUK, at afholde så stort et arrangement. Husk at du kan være med til at stå for et af de næste store arrangementer. Skriv hvad du gerne vil involveres i til national@kfum-kfuk.dk

Markant godt modtaget Efter det nye magasin ramte medlemmernes postkasser, er der kommet masser af feedback til redaktionen. Det er vi vildt glade for, og vi håber fortsat, at I læsere vil give masser af ris og ros, så vi kan bestræbe os på at lave Danmarks bedste medlemsmagasin. Her er nogle kommentarer, som vi har modtaget via mail, hjemmeside og Facebook.

Ane Nørgaard Davidsen fra Aulum skrev på KFUM og KFUKs hjemmeside:

Det er et super fedt magasin I har sendt på gaden! Jeg kan bruge en hel masse af det I har skrevet om, til den del af klubarbejdet jeg skal stå for. (…) Med magasinet i hånden, har jeg allerede fået de første idéer til, hvad jeg skal gøre. Christina Gro Hansen skrev i en mail:

Indholdet er virkelig godt - men det præsenteres lidt for tørt og stringent efter min smag. Da jeg i første omgang skimmede bladet, sprang jeg over alle guldkornene, fordi jeg ikke blev ledt ind i teksten, og så hvor meget godt der var her. Majken Skjølstrup skrev på Facebook:

Jeg er stolt over at være frivillig i en forening der laver så lækkert

et blad! Og jeg ser allerede frem til det næste nummer. Der er en del af leve op til  Ole Bjerglund Thomsen skrev i en mail:

Magasinet er indholdsmæssigt noget der rykker – der er kød på, og det lever helt klart op til jeres ambitioner om at være markant, og om at være orienteret mod de aktive/aktivitet. Mie Ryt-Hansen skrev i en mail:

Hvis jeg skulle nævne noget, som har gjort størst indryk på mig i bladet, så er det ”Hvad nu hvis” og ”Hvorfor laver du og halvanden million...”. Men jeg synes virkelig, at der er en gennemgående friskhed i bladet, og der er sådan et sprødt sprog rigtig mange steder. Fedt med billedserien og også rigtig gode tegninger.

Hvis du vil give en kommentar, kan du oplagt gøre det på facebook.com/ markantweb, her kan du også finde links til at læse magasinet online.

Training the Trainers 2011 ”TtT har givet mig en ny indsigt i mig selv. Jeg har gennemgået en udvikling rent personligt, og føler mig nu mere kompetent i forskellige sammenhænge – både som leder, men også på mit studie og i min fritid.” Marie Steffansen, evaluering af kurset

Noter

Klip fra debatten på Facebook

Indtryk fra kurserne Forårets kurser i KFUM og KFUK har givet deltagerne nye redskaber, inspiration og gode oplevelser. Du kan læse meget mere om aktuelle tilbud på kfum-kfuk.dk.

Provokatour i Berlin 2011 ”En oplevelse som jeg har lyst til at opleve igen og igen… Fyldt med betydningsfulde minder og fantastiske mennesker!” Simone B. Christoffersen, facebook.com ”Jeg synes, at alle skulle have et tilbud om at komme med på et kursus som Provokatour - man lærer både en masse om andre og en masse om sig selv!” Silje Shearman Poulsen, facebook.com

I hvert nummer af Markant vil der være et spørgsmål stillet af redaktionen til et hovedbestyrelsesmedlem. Det er vores tanke, at vi gerne vil sætte gang i diskussioner om væsentlige udfordringer i KFUM og KFUK. Vi havde dog ikke forventet så mange reaktioner og feedback , som der er kommet på sidste nummers spørgsmål: ”Hvad skal vi med snakkeklubberne for Unge Voksne?” Vi er simpelthen så glade for, at der er så mange af læserne der har deltaget aktivt i debatten, og givet deres mening tilkende. Det samme er Bjarke Buhl, som svarede på spørgsmålet. Han er glad for den megen respons og vil gerne bruge det som input i en fremtidig drøftelse på et HB møde.

Her er nogle af udklip fra debatten som du kan læse i sin helhed og deltage i på facebook.com/markantweb

Niels Vesterbæk Nielsen, udviklingskonsulent for Unge Voksne

At Unge Voksne er en kæmpe ressource, som Bjarke siger, er der ingen tvivl om. Det er klart dem, der er de bedste ledere i Ten Sing, Teen- og børneklubber landet over. Kathrine Landberg Degn

Når jeg læser hele debatten her, kan jeg ikke lade være med at bide mærke i, at fokusset hele tiden ligger på at få motiveret unge til at blive ledere, at udnytte alle ressourcer og at få foreningen drevet videre... Men hvad er der egentlig galt i at have et forum, der bare er ”for os”? Jakob Benner Lundgaard

Der er ganske enkelt mangel på ildsjæle! Der er simpelthen ingen til at sige, ”Hey, det er DET HER som der er noget ved! Kom og vær med!” Bjarke Nees

Når man kommer med en så heftig kritik af organisationen, som ses i nogle indlæg, er man efter min bedste overbevisning forpligtet til at komme med gennemtænkte og seriøse bud på forandringer. På Ekstra Bladets debatforum ”Nation” kan de også råbe op og betvivle hinandens evner og intellekt, men ærlig talt, kan vi ikke mere end det i KFUM og KFUK? Lene S. Poulsen

Jeg tror, at vi taber en stor del af vores medlemmer, fordi vi ikke tydeligt nok markerer, hvad de enkelte afdelinger vil (andet end at drikke kaffe).

Nogle gange kan alting virke så firkantet på skrift, så husk at deltage i debatten med en sober tone og med respekt for holdningsforskelle.

Foto: Gorm Olesen

Tema: Nærvær “People may not remember exactly what you did, or what you said, but they will always remember how you made them feel.”

Prøv at tænke tilbage på personer, som I husker som værende betydningsfulde eller nærværende? Jeg husker mange, en af dem var ”Mette Regnelærer”, som jeg havde i folkeskolen i 2-7. klasse. Hun vækkede på ingen måde min interesse for matematik, og jeg kan ikke huske meget af det, hun må have sagt i den forbindelse. Det jeg husker bedst er, at hun gerne ville høre om, hvad vi havde lavet i sommerferien eller weekenden, og at hun inviterede os hjem til is så vi forsigtigt kunne klappe hendes nye hundehvalpe. Mette Regnelærer fik mig til at føle mig godt tilpas i klassen og hun skabte en god stemning med hendes interesse og nærvær. I KFUM og KFUK har vi masser af muligheder for at være lige netop det menneske, som gør en forskel for børn og unge, og give netop det nærvær og den interesse, som der kan være mangel på i en fortravlet hverdag med forældre med lange arbejdsdage og skoler der er pakket godt til med undervisning og bøger. Mathias på 15 år er en del af ekspertpanelet i Markant, og han siger: ”Jeg føler nærvær, når jeg er i KFUM og KFUK i Teen-klubben, der føler jeg, at folk er interesserede og accepterer mig som jeg er. På Ung Uge, når vi sad om aftenen i vores Vejle-gruppe og hyggede os, følte jeg, at der var et eller andet som gjorde, at ugen ikke kunne undgå at blive fantastisk. Situationen var helt speciel, og der blev skabt et særligt nærvær, som man ellers ikke føler andre steder.” Landsbevægelsen har i flere år markeret sig ved at arrangere store events for børn og unge. Vi er gode til at lave spændende aktiviteter og flotte sceneshows, og der er gang i den når 650 unge giver den gas til koncert på TeenEvenT, eller når 1500 børn får Børnefestival til at gynge. Men i redaktionen mener vi alligevel, at vores vigtigste ressource og fornemste opgave er at skabe nærvær. Derfor har vi valgt dette fokus for Markant 02. Vi håber magasinet kan være med til at sætte tankerne i gang, så læn dig tilbage, nyd en stille stund i sofaen og lad dig inspirere. I dette temanummer kan blandt andet læse artiklen om Ernest Holm Svendsen, som siger, at nærvær handler om at du skal tillade dig selv at være et fjols, som ikke kæmper for hele tiden, at være det perfekte billede af, hvordan du tror, at du skal være. Så vil du opleve, at du kan være til stede og nærværende for de børn, unge og frivillige du møder på din vej. På redaktionens vegne Fjolset Bessie

Den 25. maj havde Markant 121 venner p책 Facebook

Markants netværk er stort. Dit er sikkert større.

Hvem har du været nærværende for i dag?

Nærvær – lige nu. Når ens e-mailadresse slutter på ”naervaer. nu”, så mener man det! Ernest Holm Svendsen har skrevet en bog om nærvær. Han har ingen løftede pegefingre om, at vi bør have mere nærvær. For man kan sagtens lade være at være nærværende – man får bare et ringere liv af det.

Tekst: Kirstine Stensig

Lad os få det på plads med det samme: Hvad er nærvær egentlig? ”Nærvær er at have sin opmærksomhed rettet mod nuet – og nuet er jo en sjov størrelse. Nuet er det, der er – i modsætning til det, der ikke er. Det vi skal i morgen, og det vi gjorde i sidste uge findes ikke”, fortæller Ernest Holm Svendsen, coach og forfatter til bogen ”Nærvær”. Han forklarer, at det faktisk er en god evne at fokusere på andet end nuet. At sætte autopiloten til. Det er for eksempel evnen til at ikke at

fokusere på nuet, der gør at vi kan skabe ting. Vi kan kigge på en flad mark og forestille os et hus – og så bygge det. "Det er vores store gave. Men det er også vores store kors.”

er i. Vi bekymrer os. Vi vurderer og analyserer. Og vi forsøger at kontrollere situationen. Altså opmærksomhed rettet alle andre steder end mod det, der er.

”Problemet er, at autopiloten går fra at være et godt redskab, til at være en permanent tilstand. Rigtig meget af vores opmærksomhed er rettet mod ting, som ikke er. Jo mere opmærksomhed der er rettet den vej, jo mindre har jeg til nuet.”

”Men hvor ville det hele være nemmere, hvis vi accepterede, at vi er 100% fjolser. Tænk på, hvor mange bekymringer der ville forsvinde?”

100% fjols tager fokus Ernest Holm Svendsen ser især én grund til, at vi flytter fokus fra nuet og dermed nærværet. Vi bruger rigtig meget energi på at bevare et billede af os selv. ”Min påstand er, at vi bruger meget energi på, at folk skal undgå at opdage, at vi er et fjols. Vi har en fortælling om os selv. Det kan være hvad som helst. Jeg er den gode, den smukke eller den kloge. Og det holder vi fast i.” Det betyder, at vi hele tiden vurderer den situation vi

Det er slet ikke nyt, at vi bruger meget energi på vores selvbillede, mener Ernest Holm Svendsen. ”Men presset er anderledes hårdt i dag, for at finde ud af ”hvem er jeg”. Førhen var du smed, hvis din far var smed. I dag er der frit valg på alle hylder, og det giver et helt andet tempo. For det er din egen skyld, hvis du ikke bliver en succes.”

Du kan – men du kan også lade være Til dem, der kender følelsen af aldrig at være tilstede, altid være videre og aldrig rigtig slappe af, er der godt nyt. Man kan godt træne sig selv op til at være mere nærværende. Men der er i sidste ende kun én løsning: At acceptere det, der er. ”Svaret har alle dage været at træne sig i accept. Om du spørger Jesus, Buddha eller de gamle grækere, så vil de sige noget i retningen af: ”Hvorfor bekymre sig om dagen i morgen?” Jeg kan give et eksempel. Du går en tur og det begynder at regne. Hvis du begynder at ærgre dig, så forsvinder du ud af nuet. Men hvis du accepterer at det regner, så kan du nyde øjeblikket. Det kan godt være, at du bliver våd, men du er i nuet.” Er det vigtigt at lære det? ”Næh, du kan da bare lade være. Men du skal bare vide, at det har indflydelse på kvaliteten af dit liv.” Har du fået blod på tanden, så kommer her opskriften på større accept af nuet – og dermed mere nærvær:

Urets tid – som vi har i vestlig kultur. Vi spiser klokken 12.00. Bussen kører efter planen. Og mødet starter kl. 14.15. Tiden bliver forstyrret af ”tidspunkter”, e-mails og deadlines.

Handlingens tid – som er i østlig og afrikansk kultur. Vi spiser når vi er sultne. Bussen kører når den er fuld. Og mødet starter når alle er kommet. En lang ubrudt flade af tid.

Mere effektivt end handlingens tid. Mindre kvalitativt end handlingens tid.

Mindre effektivt end urets tid. Mere kvalitativt end urets tid.

Her er mindre nærvær. Her er mere nærvær.

Det er ikke forbudt at have en plan for, hvad man skal nå på en lejr eller til et arrangement. Men man kan for eksempel sænke ambitionerne, ved at have mere ro på programmet. ”Så vil børnene opleve, at de kan være nærværende. Grib det der opstår af sig selv, og tag udgangspunkt i det. Så kan det være, at man kan få lille Michael ud af sin skal?” Sagt med andre ord. Vær et 100% fjols som frivillig.

Ernest Holm Svendsens tre trin: 1. Først skal du øve dig i at acceptere det, du ikke kan ændre. Når du har lært ikke at ærgre dig over regnvejret, kan du gå videre til næste trin. 2. Her skal du lære at acceptere det, du godt kan ændre – men uden at ændre det. Det skal du gøre et stykke tid. Så er du så trænet i at acceptere, at du kan handle. 3. Nu kan du begynde at gribe ind. For nu har du lært at acceptere, at det måske ikke lykkedes. Du kan hvile i handlingen. Du har grundlæggende accepteret, at du er et fjols.

Få flere øvelser i bogen ”Nærvær”

Drop ambitionerne og vær et fjols Men er lykken gjort ved at følge tre trin, man har læst i et blad? Er nærvær mere kompleks end som så? Hvad gør man for eksempel som frivillig leder – kan man give nærvær til 20 børn på én gang? Ernest Holm Svendsen forestiller sig, at en frivillig let kommer til at ”ville for meget”. Måske vil han både have lille Michael til at bryde ud af sin skal, og samtidig integrere Ismael i klubben. I stedet for at have en masse forkromede mål, så er rådet enkelt – skab en ramme hvor børnene bare kan være. Og sænk ambitionerne. ”Nærværet kommer ikke af, at du bygger et flot andagtsrum, hvis du stadig har for høje ambitioner.” Ernest Holm Svendsen anbefaler, at vi lader vores klubaftener, lejre osv. komme over i handlingens tid i stedet for urets tid.

Feltpræst i Afghanistan:

Når jobbeskrivelsen er nærvær

Som feltpræst var hans fornemste opgave, at være nærværende. Niels Peter Sørensen fandt ud af, at det er nemmere at vise nærvær i Afghanistan end hjemme i sognet i Aalestrup. Han gjorde det ved at spille banko og læse bøger. Og så har han i øvrigt besluttet sig for, aldrig mere at sige ”jeg har ikke tid”.

Tekst: Kirstine Stensig Foto: Privatfoto ”En præst uden nærvær er værdiløs.” Så kontant er budskabet fra Niels Peter Sørensen, når man spørger ham, hvor vigtigt nærvær er i hans arbejde. ”Der er ikke noget mere uanvendeligt, end en præst der har travlt. Hvad skal man bruge ham til?” Niels Peter Sørensen havde allerede tænkt over, at vise nærvær i sit arbejde som sognepræst i Aalestrup. Men han fik for alvor brug for at være nærværende, da han i august rejste ind i en krigszone, for at være præst for 320 unge soldater. I starten rystede han lidt på hænderne. For hvad skulle han fylde sin dag ud med, når der ikke var konfirmandhold, bryllupssamtaler og kirkekaffe til at fylde op i kalenderen?

”Man kan have en tendens til, at ville retfærdiggøre sin rolle på et sted. Hvis man gør det, er man hele tiden på benene og på vej for at udfylde et eller andet skema. Men det eneste jeg skulle præstere, var nærvær. Den hurtigste måde at spolere det på, var ved at signalere, at jeg havde travlt.” Niels Peter Sørensen gjorde derfor en dyd ud af at vise soldaterne, at han ikke havde travlt. Han dyrkede sport med dem og spillede banko. Og så læste han bøger. ”Jeg satte mig helt åbenlyst i det fri, hvor folk kunne se mig, og læste en bog. Sådan en, der læser en skønlitterær bog, vil man godt forstyrre. Man forstyrrer ikke en, der har travlt. Når jeg så havde siddet der med min bog et stykke tid, begyndte folk at komme trissende. Når jeg lagde bogen i skødet, så kunne alt ske.”

Svesken på disken At sætte sig med en bog midt i en soldaterlejr, er et meget tydeligt signal om at have tid. Men Niels Peter Sørensen havde tænkt over hvilke signaler han sender, længe før han kom til en støvet lejr i Afghanistan. For flere år siden blev han træt af at høre, at folk ikke havde tid. Derfor tog han en beslutning. ”Jeg gjorde op med mig selv, om tiden skulle herske over mig, eller jeg skulle herske over tiden. Jeg er holdt op med at sige ”jeg har ikke tid”. I stedet siger jeg, ”jeg vil hellere noget andet” eller ”jeg har ikke lyst”. Vi ved jo, at det man vil, det når man. Så hellere svesken på disken.” Niels Peter Sørensen understreger, at alle selvfølgelig kan blive pressede og få travlt. Og det er helt fair at sige, at man ikke har tid. Men man skal tænke over, hvilket signal det sender at sige ”jeg har ikke tid”.

Når jeg så havde siddet der med min bog et stykke tid, begyndte folk at komme trissende. Når jeg lagde bogen i skødet, så kunne alt ske.

Jeg gjorde op med mig selv, om tiden skulle herske over mig, eller jeg skulle herske over tiden. Jeg er holdt op med at sige ”jeg har ikke tid”. I stedet siger jeg, ”jeg vil hellere noget andet” eller ”jeg har ikke lyst”. Vi ved jo, at det man vil, det når man. Så hellere svesken på disken.

”Man skal i hvert fald være klar over, at man sender mere end bare ét signal. Det er nemlig også nærvær, at stå ved sine valg. Nærvær er at sende et signal om, hvor man er henne. For et menneske man ikke ved hvor er – er ikke noget nært menneske.” Forbandet svært herhjemme Opskriften på nærvær lyder nem: Hold op med at sige, at man ikke har tid; sætte sig med en bog – og så oser man af nærvær. Men Niels Peter Sørensen erkender, at det er ”forbandet svært” – især herhjemme i Danmark. Han ved godt, at han ikke bare kan sætte sig på torvet i Aalestrup med en skønlitterær bog, og signalere nærvær. ”Jeg kan ikke præstere det med samme held herhjemme. Men jeg bestræber mig faktisk på, at være synlig i bybilledet og have et smil på læben. Jeg skal være veloplagt.”

Niels Peter Sørensen har en idé om, hvorfor det er sværere at dyrke nærværet herhjemme. ”Jeg tror det skyldes at vi har alt for mange valg. Desværre er langt de fleste fløjtende ligegyldige. Det er helt ned til, ”skal vi have take-away eller rugbrød? Skal vi i biografen eller se fjernsyn?” ”Hvornår skal vi sove og hvornår skal vi stå op?” Der ikke så mange valg i Afghanistan”, forklarer han. Til gengæld har de få valg en større dybde. Det er livets store spørgsmål – og det er dér feltpræsten kommer ind i billedet. ”Når man ser en kammerat gå i stykker, så er man nødt til at forholde sig til det. Soldaterne efterspørger en forståelse, en mening med det. Det gør for eksempel meget ondt på en soldat at skulle rejse hjem. For der bliver de rykket ud af fællesskabet. Og det er jo faktisk en fortælling om samhørighed og nærvær.”

Niels Peter Sørensen var feltpræst i Camp Price i Afghanistan fra 1. august 2010 til 11. februar 2011.

Ekspertpanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Det er godt, at nogen kan lide mig lige som jeg er - det tror jeg er nærvær.

Han lytter og er tilstede, og jeg kan være helt mig selv – det er nærvær.

Søren Kattenhøj 11 år, Ryde Går i Ryde-Handbjerg Teenklub

Mathias Sørensen 15 år, Bredsten Går i Vejle Teenklub

Ida Borregaard 10 år, Tjæreby Går i klubben Bjørnebanden

Hvornår har du det særlig godt? Når jeg er sammen med en af mine bedste venner, så hopper vi på trampolin eller kører motorcross, og det er sjovt. Nogle gange overrasker min ven mig med et besøg, og så bliver jeg rigtig glad.

Hvad er nærvær? Man kan være nærværende eller fraværende i en samtale. Hvis jeg går med nogle problemer, som jeg har brug for at snakke om, så har jeg en af mine venner som jeg går til. Han lytter og er tilstede, og jeg kan være helt mig selv – det er nærvær.

Hvad gør dig rigtig glad? Når jeg besøger min mormor er vi nogle gange ude at sejle, og det er dejligt. Det kan være rart at have hende helt for mig selv. Det er dejligt at mærke, at hun bare gerne vil være sammen med mig. Så kan jeg mærke, at hun er glad for at se mig, og at jeg betyder noget for hende.

Har du prøvet at føle dig særligt tæt på nogen? Når jeg er sammen med min familie, så føler jeg mig tryg. Mine forældre vil gerne være sammen med mig, og det er rart. Det er godt, at nogen kan lide mig lige som jeg er - det tror jeg er nærvær.

Har du oplevet en situation hvor du har oplevet et særligt nærvær? Jeg føler nærvær, når jeg er i KFUM og KFUK i Teen-klubben, der føler jeg, at folk er interesserede og accepterer mig som jeg er. På Ung Uge, når vi sad om aftenen i vores Vejle-gruppe og hyggede os, følte jeg, at der var et eller andet som gjorde, at ugen ikke kunne undgå at blive fantastisk. Situationen var helt speciel, og der blev skabt et særligt nærvær, som man ellers ikke føler andre steder.

Hvornår har du det bedst? Jeg har det allerbedst med min familie. Jeg har lige fået en ny lillebror. Første gang jeg så ham var rigtig dejligt. At få en lillebror er en af de største oplevelser jeg har haft. Det er skønt at sidde med ham, og godt at have ham helt tæt på.

Tekst: Bessie Rauff 路 Marie Munk Povlsen 路 Illustrationer: Sten Platz

Mar kants guide til

markant guide

markant markant Benediktermetoden guide guide Formål: eller forstyrre når de andre taler, man skal En øvelse inspireret af den ældgamle Benedikbare sidde stille og lytte. markant terorden. markant Øvelsen skaber refleksion og nærvær 3. Den yngste begynder med at fortælle hvad blandt frivillige. guide guidedenne tænker omkring ”det gode liv”. Ordet Især velegnet til de ældste teenagere og voksne. er helt frit, og man må sige lige det man Den ideelle gruppe er 3-6 personer, så del jer tænker. Der er ingen krav om, hvor meget evt. i flere hold om nødvendigt. eller hvor lidt man har på hjerte. markant markant 4. Når vedkommende ikke har mere at sige, guide guideholdes der en pause lige så længe som Fremgangsmåde: 1. Vælg et tema, som I gerne vil undersøge vedkommende har talt. f.eks. ”det gode liv” 5. Når den næstyngste fornemmer at pausen 2. Find et roligt sted og sæt jer samlet. Gør ophar varet tilpas længe (man behøver ikke mærksom på, at man ikke må kommentere tage tid, men pausen er vigtig) så tager

Lege der skaber nærvær

Nærvær i samvær Formålet med øvelsen er at deltagerne skal mærke, at de påvirker andre i deres fælles samvær. Øvelsen kan eksempelvis fungere som afslutning på en klubaften. Antal: 5+ Fremgangsmåde: ▪▪ Deltagerne sidder i en rundkreds med ryggen til hinanden, og med lukkede øjne. ▪▪ En frivillig står udenfor kredsen og læser udsagn op og prikker deltagerne. Hvert udsagn går på formen: når jeg prikker dig på skulderen skal du åbne øjnene, rejse dig og prikke tre personer på knæet som (udsagn indsættes).

▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪

denne over, og fortæller hvad denne tænker om ”det gode liv”. Igen er ordet helt frit, og man behøver ikke inddrage det de andre har sagt. 6. Igen er der pause, svarende til talestrømmen, hvorefter den næste i rækken tager over. Sådan fortsætter man indtil alle har talt Slut evt. af med en samlet snak omkring emnet. Forslag til temaer: ”Det gode liv”, ”den nærværende leder”, ”den gode forening”, ”det gode fællesskab” osv.

Formål: At skabe nærvær mellem børn, unge og voksne gennem sjov og leg. Fremgangsmåde: Leg en leg alle sammen, og mærk fællesskabet og nærværet på tværs af alder. Leg eksempelvis kluddermor, føde en bjørn, tagfat. Find reglerne på legene på FDFs aktivitetssider på fdf.dk/aktivitetsideer/

Bagefter sætter du dig på din plads igen og lukker øjnene. Eksempler på udsagn kan være: Har fået dig til at grine i aften. Du gerne ville have talt noget mere med i aften. Har gjort en forskel for dig. Du glæder dig til at se igen. Du gerne vil lære bedre at kende.

ntallet af personer man skal prikke kan A variere, alt efter hvor mange deltagere der er i øvelsen. Man kan selv supplere med udsagn, så øvelsen får den rigtige længde. Det samme udsagn kan godt bruges mere end en gang, så flere deltagere kommer til at tage stilling til det.

Leg Sluuurp og mærk nærværet Fremgangsmåde: 1. Stil jer tæt sammen i en rundkreds 2. En begynder med at sende et ”sluuuuurp” af sted, med en sluuuurpende lyd. F.eks. ved at placere sin højre hånd på en af de andres knæ. 3. Den der er blevet ramt, sender ”sluuuurp” videre til en af de andre i cirklen. F.eks. placerer sin albue på en af de andres numser. 4. Modtageren sender ”sluuurp” videre osv. osv. 5. Sådan fortsætter man, indtil man løber tør for muligheder eller kredsen vælter.

Andre steder, hvor du kan finde sjove lege: spejdernet.dk/Inspiration, fdf.dk/aktivitetsideer, sjovide.dk, legekufferten.dk

Nærværsøvelser

markant guide

Formål: Skab nærvær i foreningen gennem forkælelse

Det kunne f.eks. være:

Fremgangsmåde: Overrask børnene med en aften med fodbad, afslapning samt sunde og lækre snacks.

▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪

Mange børn leger og tumler ikke nok. (Det gør unge og voksne nok heller ikke.) De får derfor ikke brugt kroppen tilstrækkeligt. Det kan derfor være en idé, at hjælpe hinanden med at få stimuleret sanser og motorik igennem aktiviteter.

markant guide

Fodbad Massage Lav ansigtsmasker Slap af på gulvetmarkant til rart musik eller en god historie markant Lav lege der involverer alle sanser guide guide Bestil en massør til bestyrelsesmødet

Forslag til sanselege

Find dit træ Alle bevæger sig enkeltvis rundt i området, og indprenter sig områdets enkeltheder. Derefter sættes alle sammen parvis, hvorefter den ene i hvert par får bind for øjnene. Den ene fører den anden rundt i området og hen til et træ. Den ’blinde’ makker får nu noget tid til at føle og dufte træet. Når makkeren mener at kunne genkende sit træ, føres vedkommende tilbage til udgangsstedet. Muligvis ad en anden rute. Tørklædet fjernes og man skal nu prøve at genfinde sit træ. Derefter byttes rollerne om.

Mærk rummet Find et sted, hvor der er god plads, f.eks. en sal, en græsplæne eller lignende. Gå sammen to og to. Lad den ene undersøge rummet med lukkede øjne, mærke på tingene og bruge sanserne på en anden måde. Den ene guider den ”blinde” rundt i rummet på let afstand. Prøv f.eks. at løbe med lukkede øjne, mens den anden ”passer på dig” (uden fysisk kontakt).

Der-var-en-gang Gå sammen to og to, og fortæl et eventyr. I skiftes til at sige et ord, og så digte videre på den andens historie. ”Der-var-en-gang-en-?” Prøv øvelsen igen, men hvor I skal tale i munden på hinanden. Det handler ikke om at overdøve hinanden, men at ”blive enige om” hvad det næste ord skal være. Dette sker ved at være opmærksom og nærværende.

markant guide

markant Fucking flink guide

markant guide

Vær mere flink i hverdagen og mærk nærværet vokse markant markant guide

guide

Lars AP har skrevet bogen Fucking flink. Han synes ikke, at danskerne er flinke nok overfor omgivelserne. Han har fundet fem metoder til, at blive mere imødekommende. markant markant

guide

1. Vær utidig og tal med dine medmennesker. 2. Brug de sociale sprækker, og skab muligheder for dialog – også med fremmede. 3. Hvis du får brok-abstinenser – så gør det på den flinke måde. 4. Vær personlig – giv lidt af dig selv og blot dig indimellem. 5. Giv mere – så får du også mere igen. Det er nemt at være fucking flink. For nylig købte jeg en stor buket påskeliljer til Landskontorets blæksprutte Pernille, fordi hun altid er så flink ved alle os andre. Jeg har også givet en fremmed dame på Rådhuspladsen et glas asti og jordbær, fordi vi lige havde et ekstra glas. Vi fejrede at vi skulle i gang med endnu et fedt planlægningsmøde til KFUM og KFUKs efterskolekurser. Eller de helt gratis fucking flinke ting man kan gøre. F.eks. stod jeg ”i kø” ved en styrketræningsmaskine. Her roste jeg de to mænd der optog maskinen i fitness.dk, for at se stærke ud – de blev meget glade. Eller sende en sms eller et postkort til en ven og sige, at man er glad for dem og hvorfor. Det er ret sjovt at være fucking flink, når man først kommer i gang. Og det bedste er, at det skaber nærvær og kontakt. Bogen kan købes for 129 kr. hos Peoples Press Paperback , 191 sider

The quieter you become the more you can hear. One day you’ll understand that it’s harder to be kind than clever. – Jeff Bezos, CEO og stifter af Amazon.com, i sin tale til studerende på Princeton University, marts 2010

Film og anden inspiration om nærvær: Mine eftermiddage med Margueritte (fransk film fra 2010) Gérard Depardieu spiller den enfoldige, men ejegode Germain, der møder den gamle Margueritte i en park. De to indleder et venskab, der er baseret på, at Margueritte læser højt for Germain. Pludselig oplever han Wittgensteins lære på egen krop, hans sprogs grænser er hans verdens grænser. I takt med at Germain lærer nyt, åbner verden sig for ham.

Om guder og mænd (fransk, prisvindende film fra 2010) På et kloster i Algeriet, lever syv franske munke i fordragelighed med landsbyens fattige muslimer. Disse hjælper de blandt andet med lægebistand. I 1996 bliver der imidlertid ballade, da ekstremistiske terrorister beordrer alle udlændinge og ikke-muslimer ud af landet. Munkene må nu overveje, om de skal flygte, og dermed forråde deres kald - eller blive på klosteret og gå den visse død i møde. En smuk film om syv mænds fællesskab og nærvær med hinanden og lokalsamfundet.

Lars APs hjemmeside redhair.dk. Lars APs blog fucking-flink.blogspot.com eller find facebooksiden ”Fucking flink” og læs masser af sjove og flinke historier.

Hymns From Nineveh (musik) Hymns From Nineveh er 10 meget smukke, melodiske og let melankolske sange, med stærke tekster om tro, tvivl, håb og kærlighed. Jonas H. Petersen er erklæret kristen, men undgår at blive for missionerende. Så ingen bør holde sig tilbage fra hans værk, over hvilket der hviler en næsten himmelsk fred og afklarethed. (GAFFA med fem stjerner ud af seks)

Lars AP holder i øvrigt oplæg på Kursus11, 18.-20. november 2011 på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

markant guide

3 hippieforslagmarkant til nærvær guide

markant guide markant guide

▪▪ Form nærvær i ler eller modellervoks. ▪▪ Dans nærvær ud til eksempelvis ”Joanna” med Kim Larsen, eller ”Nydningen” med markant markant Bamse og Kylling (sangene kan findes på youtube.com). guide ▪▪ Foreningsplanten. Køb eller dyrk en plante, som går på omgang tilguide foreningsmedlemmerne i en uge af gangen. Der skal følge en notesbog med planten, hvori man skriver, hvad man har oplevet med planten.

markant guide

3 trin til nærvær i foreningen Tid til nærvær For at få bedre tid til hinanden i foreningen, kan det være en idé at afholde en foreningsweekend. Tag væk fra hverdagen og brug tid sammen. Det kan skabe fornyet energi i fællesskabet. Brug tid på at tale om, hvad der er vigtigt i foreningsarbejdet. F.eks. hvad det betyder at skabe kristent børne- og ungdomsarbejde. Nærvær gennem sang Sang kan skabe fællesskab og nærvær, dette ses i mange sammenhænge. KFUM og KFUK har Ten Sing-klubber, og flere kirker afholder babysalmesang og skole-kirkearrangementer – her deltager

skoleklasser i sangdage i kirken. Afhold en aften i sangens tegn, og benyt chancen til at lære KFUM og KFUKs sangbog PULS bedre at kende. Nærvær i andagt Omgivelserne kan have afgørende betydning for den stemning der skabes ved en andagt. Har man mange lokaler til rådighed, kan et rum indrettes til permanent andagtsrum. Når man skifter lokalitet i forbindelse med andagten, kan det være med til at understrege, at det der nu skal ske, rummer et andet indhold end det øvrige program.

1) KFUM og KFUK i Fredericia afholdte foreningsweekend den 8.-10.april. 2) KFUM og KFUK i Aarhus midtby har et særligt lokale udsmykket og indrettet til andagter.

Skab kontakt og nærvær Kender du det, at du sidder ved det forkerte bord? Eller måske du gerne vil skabe en god dialog med dine unge i klubben, eller de andre frivillige som du løser din opgave sammen med? Men hvordan får man lige en god samtale i gang? Hvordan får jeg skabt det nærværende møde? Er der nogle øvelser der skaber nærvær, uden det bliver rundkreds-træls? Få fif og tricks her. Skriv påskønnelser Hæng et A4 ark på ryggen af hver enkelt, og bed alle om at skrive påskønnelser på ryggen af hinanden. Sådan et stykke papir luner, og viser nærværet og interessen for hinanden helt konkret.

Måneskinsandagt. Her bliver tænkt store tanker.

Small talk førstehjælp ▪▪ Hvem er din største inspirationskilde – og hvorfor? ▪▪ Hvad ville du gerne have været opfinder af? ▪▪ Hvad kan du lide at lave når du har fri? ▪▪ Hvad er det bedste ved at gå i skole/på arbejde/studie? ▪▪ Har du set nogle gode film for nyligt? ▪▪ Hvor er du vokset op? Hvordan er det? Hvordan er det at bo der hvor du bor nu? Hvad er anderledes? ▪▪ Hvis du skulle ud at rejse, hvor ville du så rejse hen? ▪▪ Hvordan har du det med X-faktor og alle talentprogrammerne? ▪▪ Hvad går du og laver af frivilligt arbejde for tiden? ▪▪ Skal du på en festival eller til en koncert her til sommer? ▪▪ Hvilken sport følger du med i? ▪▪ Hvilken religion synes du er bedst, og hvorfor?

Hvordan ser dit andagts– eller fordybelsesrum ud? Opload billeder på facebook.com/markantweb og del dine erfaring og oplevelser.

markant guide markant Mobilfrizone guide

markant guide markant Klip en fisk og påskøn en kollega eller en ven guide

I XCON (konfirmandklub i Aarhus) har de arbejHer er en fisk du kan klippe ud, og anerkende en kollega eller ven med. Husk at være så specifik det med én regel for brugen af mobiltelefoner. i din formulering, som du formår. Hvis du bliver spurgt om hvorfor det lige er en fisk, så forklar at Andagtsrummet var mobilfrizone. Ved indganfisken er inspireret af en fiskeforretning i USA, hvor samarbejdet, servicen og anerkendelsen er markant markant gen, i våbenhuset, havde de derfor en kasse helt ekstraordinær. Det findes der flere film, bøger og kurser om. Gør dine kolleger glade med din med teksten; ”våben og mobiler afleveres her”.guide påskønnelse og læs mere på fishdanmark.dk guide ”Vi valgte kun at have denne ene mobil-regel, fordi mobilen er en ret naturlig del af de unges liv. Vi oplevede ikke mobilen som et forstyrmarkant markant rende element. Hvis ungerne fra tid til anden guide sad og SMS’ede, betragtede vi det bare som guide PR for klubben. Alligevel ønskede vi, at der under andagten skulle være fokus på det fysiske nærvær. Det skulle være et rum til fordybelse.”

Sæt den enkelte på dagsordenen ”I DKGs arbejdsudvalg er det et fast punkt på alle møder i løbet af et stævne, at gennemgå deltagerlisten og tage en snak om, hvorvidt der er nogle deltagere vi skal vise ekstra opmærksomhed. Vi fordeler herefter ansvaret, sådan at der altid er en, der har ekstra fokus på den enkelte deltager. På den måde forsøger vi at undgå forfordeling. Det er blevet en helt naturlig del af dagsordenen. Det handler ikke om, at vi skal sidde og gennemanalysere alle de unge – det er blot en super kort gennemgang.” Måske skulle det være en fast del af alle ledermøder i KFUM og KFUK?

veje til nærvær ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪ ▪▪

Sluk for din mobiltelefon nogle timer hver dag Læs et digt, inden du læser avisen Planlæg tid, hvor du ikke skal noget Beslut dig for at spilde ½ time hver dag Gå ture alene og uden noget formål Pak ledningen til fjernsynet væk en uge hver måned Hold dine fysiske omgivelser rene og ryddelige Når du begynder på noget, så gør det færdigt

(Kilde: kavm.dk)

Andagt om nærvær Materiale: Et stykke chokolade til hver deltager og PULS sangbøger. Forslag til sang: ”Vær du mig nær” (PULS nr.29) Chokoladen deles ud ved andagtens begyndelse. Selve andagten: I skal sætte jer sammen to og to på gulvet med ryggen mod hinanden, og læne jer op ad den anden. Når I begge sidder godt og slapper af, må I spise chokoladen. Nu kan I ikke bare mærke, at I støtter jer til hinanden, I kan også mærke, at den anden spiser, og I kan selv nyde smagen af chokoladen. Mærk den andens ryg og tænk på hvor vigtigt det er, at I begge støtter lige meget, for at I kan blive siddende oprejst. Som mennesker kan vi læne og støtte os til hinanden, både i bogstavelig og i overført betydning. Kan vi også støtte os til Gud? Nærvær uden støtte er ligegyldig. Der kan være nærvær i en kø med for lidt plads, men det kan man ikke bruge til noget. Det nærvær som betyder

noget, finder vi i det, at nogen vil os – at nogen bekymrer sig om os og vil hjælpe os. I missionsbefalingen siger Jesus: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Matthæusevangeliet 28,18-20). Missionsbefalingen rummer et løfte om nærvær til evig tid, her er ingen tidsbegrænsning eller undtagelser – det er alle dage indtil verdens ende. Gud er nær, også når du føler dig helt alene, Gud kan du altid henvende dig til. Vi har oven i købet fået hjælp til at bede, for når man har det sværest, kan det være godt at bønnen er formuleret for én. Fadervor er en bøn man kan vende tilbage til, og fadervor giver mulighed for at lægge de mange forvirrende tanker over til Gud. Derfor beder vi Fadervor (bedes i fællesskab). Slut andagten med at synge ”Vær du mig nær”.

For yderligere inspiration se andagtssiden detmedgud.dk

markant guide

 Forslag til andre andagtsformer kan være: Taizé-andagt, gospel-andagt eller heavy-metal-andagt. Sten Platz er 27 år og deltog som barn og ung i KFUM og KFUKs klubarbejde i Kibæk. I dag er han uddannet animator og bidrager til Markants værktøjskasse med illustrationer. Sten arbejder for tiden på en film der hedder ”Carlos Casino. Du kan læse mere om Sten, og se flere eksempler på hans arbejde på stenplatz.dk Kunne du tænke dig at lave illustrationer til et kommende nummer, så kontakt redaktionen "

markant guide

Tak for lån til Fish! i Danmark.

markant guide

Velkommen til Snip Snap dialog! Klip Snip Snappen ud efter den yderste linie. Herefter skal du folde de 4 farvede trekanter mod bagsiden. Nu har du 1 kvadrat. Så skal du folde de 4 hjørner den modsatte vej ind til midten. Nu har du en lidt mindre kvadrat med 8 farver. Så folder du kvadratet midtover ind mod midten. Nu har du en Snip Snap. Stik 2 fingre fra hver hånd ind i de gule lommer. Nu kan du Snip Snappe. Når du om lidt står overfor en ven, beder du vennen om at sige et tal mellem 1 og 8. Du Snip Snapper antallet af gange. Vennen må så vælge en af de 4 farver. Nu må du stille spørgsmålet, som gemmer sig bag farven. Når du har lyttet til svaret, er det din vens tur til at Snip Snappe dig. Når I er færdige, finder I begge nye venner at Snip Snappe. Tag Snip Snappen med dig på arbejde og mød dine kolleger på nye måder. Rigtig god fornøjelse!

Forslag til spørgsmål i snip-snappen (skrives i de tomme felter i midten): ”Sidst nogen gjorde mig glad var…” (fuldfør sætningen) ”Giv tre gode grunde til, at du er glad for at være med her?” ”Hvordan viser du din glæde?” ”Fortæl om en god oplevelse du har haft med en af de andre her” ”Fællesskabet i mit frivillige liv giver mig…(fuldfør sætningen)” ”Nævn tre måder du kan gøre en anden glad på” ”Du gør mig glad fordi…” (fuldfør sætningen) ”For mig er en nærværende frivillig/leder en der…” (fuldfør sætningen)

I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelsen svarer Spørgsmål

Er landsbevægelsen nærværende nok for de lokale foreninger? Det er lokalforeningerne der betaler for landskonsulenter, husleje og administration. Men vi har flere gange hørt snak i krogene om, at mange medlemmer og foreninger føler, at de ikke får mere ud af pengene end deres medlemsblad nogle få gange om året. Mange synes landsbevægelsen er meget langt væk fra deres lokale forening, og de ansatte bruger hovedparten af deres tid i København og Aarhus. Det kan være svært at gennemskue hvordan foreningerne kan bruge de ansatte. Hvilke tiltag gør landsbevægelsen for, at de lokale foreninger får en mere nærværende og brugbar landsbevægelse? Vi ser frem til at høre dit svar.

Gorm Olesen

Markant-redaktionen

Svar fra Simon Rasmussen

Medlemmerne har ansvaret for nærheden Om landsbevægelsen i KFUM og KFUK er nærværende nok i forhold til de lokale foreninger, er egentlig et absurd spørgsmål. Det svarer til, at kroppens muskler synes, at resten af kroppen ikke er nærværende nok. For på samme måde er de lokale foreninger en vigtig del af landsbevægelsen. Alligevel er spørgsmålet hverken irrelevant eller uinteressant, desværre. Jeg har selv oplevet denne distance mellem det lokale og det landsdækkende arbejde. Først i Midtjylland som børne- og teenklubleder, men også senest som Hovedbestyrelsesmedlem igennem samtaler med distrikter og foreninger, der alle i større eller mindre grad giver udtryk for, at der er langt til Valby Langgade og de landsansatte. Men i en tid hvor taletid koster 49 øre/min og e-mails er gratis at sende, kan distancen umuligt skyldes de fysiske begrænsninger. Nej, det må nok nærmere sidde i hovederne på os. Valby Langgade kunne såmænd sagtens flyttes til Jylland, men jeg tvivler på, at det ville have en reel effekt. I stedet tror jeg, at vi skal bestille flyttemænd til den

grundopfattelse vi har af, at landsbevægelsen er en fjern størrelse, og at de landsansatte er et fremmed folkefærd – som vi blot kender gennem historier og gamle sagn. Ansvaret må ligge hos hvert enkelt medlem og forening. Det er for billigt at beklage sig over, at distancen til landsbevægelsen er for stor, når man hverken har søgt på kfum-kfuk. dk for oplysninger eller sat sig ind i medlemsportalens muligheder. Og hvis undskyldningen er, at de nye medier er for svære at bruge, er medlemsbladene altid tilgængelige. Og i sidste ende kan man altid ringe til Landskontoret på tlf.: 36 14 15 33, for at høre om deres mange muligheder for at hjælpe med alt fra medlemsregistrering til oplæg om kristendomsprofilen. Vi har i KFUM og KFUK i Danmark brug for, at alle vores medlemmer føler ejerskab for ikke blot den lokale forening, men også for landsbevægelsen, som vi er en del af. Vi må selv opsøge de tilbud der findes, og ikke vente på, at det bliver serveret for vores fod. Landsbevægelsen skal hives ind i det lokale arbejde, og understøtte og styrke det arbejde der laves til vores medlemmer. Men dette sker kun, hvis der blandt medlemmerne og foreningerne arbejdes aktivt på at involvere landsbevægelsen i det lokale arbejde. Med venlig hilsen

Simon Rasmussen 61719207 simon@kfum-kfuk.dk

Det er for billigt at beklage sig over, at distancen til landsbevægelsen er for stor, når man hverken har søgt på kfum-kfuk.dk for oplysninger eller sat sig ind i medlemsportalens muligheder.

Simon Rasmussen bor i Aarhus med sin forlovede Majbrit. Han arbejder som Global Consumer Manager ved Syncrowd. I KFUM og KFUK er han medlem i Gellerup og han er en del af Hovedbestyrelsen. Her har han fokus på ungeområdet og er også med i Fremtidsforum.

Gør landsbevægelsen nok for at være nærværende for foreningerne? Ligger ansvaret ved medlemmerne selv? Deltag i debatten på facebook.com/markantweb

Sommeraften, Silkeborg og Sammenhold. En dejlig sommeraften i Silkeborg er der gang i hele foreningsbygningen. Unge Voksne arrangerer lagkageløb for både børneklubben 3R og teenklubben Club One. I små grupper kommer deltagerne rundt til alt fra LEGO bygning, blindsmagning til bibelquiz. Hvis de gør det godt, får de kagebunde, marmelade og flødeskum. Aftenen startes og sluttes med sang. Foto: Gorm Olesen

Børneklubben hedder 3R efter KFUM og KFUKs tre maskotter Rikke, Rune og Rasmus.

Gorm Olesen er ved at uddanne sig til fotojournalist og er i praktik p책 Jyllands Posten. Du kan se mere af Gorms arbejde p책 gormolesen.dk

Navne Indskiftning på prædikestolen Anita Brændsgaard Bennetsen har afsluttet sit barselsvikariat som KFUM og KFUK i Danmarks udviklingskonsulent på kristendomsområdet. Hun har fået job som ungdomspræst i Lyngby provsti. Samtidig er Karen Klemmed Hviid vendt tilbage i stillingen efter endt barselsorlov. Hun arbejder fra Aarhus på Landskontor Vest. ................................................................

Rokade i Esbjerg og Helsingør

Festivalchef til Ung Unge Festival 2013 Daniel Degn Møller (29) har takket ja til at stå i spidsen for Ung Uge Festival 2013 - næste udgave af KFUM og KFUKs store sommerfest for teenagere. Daniel arbejder som efterskolelærer på Unge Hjem i Aarhus. Og festen... den kommer til at foregå i Nordjylland.

Mie Ryt-Hansen kombinerer i foråret sit vikariat som KFUM og KFUK i Danmarks udviklingskonsulent på ungeområdet, med en deltidsstilling som caféudvikler hos KFUM og KFUK i Esbjerg. Her bliver hun fra september ansat på fuld tid. Tina Kjeldal har afløst Rikke Weiss feld som konsulent for teenagere hos KFUM og KFUK i Helsingør. Hun varetager samtidig kollegaen Sophie Jørgensen arbejde med børneområdet mens hun er på barsel. Tina er uddannet pædagog og har desuden læst teologi. Hun har

en baggrund i Adventistkirken, og har tidligere været projektleder for et ungdomskirkeprojekt på Ydre Nørrebro. ................................................................

Nye ansigter i landsudvalgene Diana Holm Clausen fra Slagelse er indtrådt i Internationalt Udvalg. Hun var i efteråret 2010 udsendt som voluntør til Indien sammen med Lea Vad Brændgaard fra Holstebro, der er nyt medlem af projektudvalget IND I EN anden verden. Henrik Videbæk fra Aarhus er indtrådt i Kristendomsudvalget. Hos redaktionerne vil Ea Catrine Christensen fra Aarhus fremover lave Danmarks bedste ungdomsmagasin hos FAZE, mens børnebladet BRICKS forstærkes af Tina Hülke Melgaard fra Herning og Anne Cecilie Korsgaard fra Aarhus. Redaktionen på Markant kan du møde forrest i dette magasin.

Put udviklingskonsulenterne i lommen På redaktionen vil vi gerne bringe konsulenterne tættere på dig. Derfor har vi taget kontaktoplysningerne fra KFUM og KFUK i Danmarks hjemmeside, så du kan hænge de smukke mennesker på opslagstavlen, eller endnu

bedre, putte dem i tegnebogen. På den måde har du altid hjælp og sparring på dig. Konsulenterne kender mange mennesker, så selvom de ikke selv har løsningen, kan de formentligt henvise dig til andre i netværket.

Her er dine udviklingskonsulenter. Klar til at åbne dørene for din forening.

Kirsten Lund Larsen Generalsekretær T: 3614 1548 / M: 4040 0025 E: kll@kfum-kfuk.dk

Lene Suh Nicolaisen Internationalt T: 3614 1532 / M: 3168 4470 E: lsn@kfum-kfuk.dk

Gitte Boye Sandbjerg Unge M: 6021 4405 E: gbs@kfum-kfuk.dk

Gorm Skat Petersen Administrationschef T: 3614 1545 / M: 2623 6333 E: gsp@kfum-kfuk.dk

Bessie Rauff Kurser og foreningsudvikling T: 3614 1536 / M: 6021 4402 E: br@kfum-kfuk.dk

Niels Vesterbæk Unge Voksne M: 3168 4472 E: nv@kfum-kfuk.dk

Karen Klemmed Hviid Kristendom T: 3614 1583 / M: 6021 4400 E: kkh@kfum-kfuk.dk

Dorte Hougaard Madsen Børn T: 3614 1581/M: 6021 4408 E: dhm@kfum-kfuk.dk

Tove Simonsen Familiearbejde T: 97 15 11 79/ M: 60 21 44 04 E: ts@kfum-kfuk.dk

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby T: 3614 1533 E: national@kfum-kfuk.dk

Tip en ven. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Klumme Tema: Nærvær

Åbn nærværsøjnene og gør en forskel!

Kender du det at livet går ret stærkt, og pludselig er året gået? Du tænker på hvad du egentlig fik udrettet? Måske lidt, måske meget, måske ingenting? Måske er hverdagen mest gået med, at få enderne til at hænge sammen? Ligemeget hvad dit svar er, kan du starte med at gøre en forskel i dag. Lad mig fortælle en historie fra mit liv.  Jeg er på vej i Netto på Frederikssundsvej i KBH NV for at købe ind. Foran indgangen sidder en mand. Han sælger avisen ”Hus Forbi”. Hurtig kommer der tanker vrimlende til mig, skal jeg kigge på ham? Jeg har ingen penge. Han tror jeg ikke vil købe avisen og støtte ham. Jeg vælger at kigge på manden. Jeg siger til ham, at jeg håber, at jeg husker at få ekstra penge med ud, hvortil han siger, han håber det samme. Jeg køber ind, og husker at få ekstra penge med ud, hvorefter jeg går storsmilende hen til ham. Han ænser mig ikke rigtig. Han finder et blad frem og jeg giver ham pengene. Da jeg vender mig om er der endnu en ”Hus Forbi-sælger”, som vender øjne til ham jeg har købt af. Hurtigt begynder jeg at tolke disse øjne: ”Synes han at jeg er mærkelig?, hvorfor vender han øjne?”

Jeg vil vædde med, at du kan huske en episode, hvor du med dit nærvær var med til at ændre en situation. Det nærvær du brugte her, kan du bruge i dit frivillige arbejde. Nærvær har den styrke, at du kan se om dine bestyrelsesmedlemmer har brug for at holde walk and talk møde, istedet for at sidde omkring mødebordet. Om din børneklub vil have nemmere ved at forstå, at Gud tror på dem hvis de løber, end hvis de skal sidde stille og lytte. Om dine konfirmander føler sig værdsat ved, at du inviterer dem hjem til dig selv på en klubaften. Mulighederne er uendelige, fordi det i nærværet altid er de andre vi vil hjælpe. Vi mister nærvær, når vi ikke accepterer, og ser den virkelighed som er foran os. For børn har krudt i benene, konfirmander har svært ved at tro de er noget, og bestyrelsesmedlemmerne har haft en arbejdsdag inden de kom til møde. Du er sat på denne jord for at gøre en forskel, så åbn nærværsøjnene op. Se hvor det bringer dig hen. En ting kan jeg love dig, det bliver ikke kedeligt. Marianne Leer

Jeg vil vædde med, at du kan huske en episode, hvor du med dit nærvær, var med til at ændre en situation.

Jeg går hen til min cykel og observerer situationen. Beslutter at mit nærvær gjorde en forskel! Hvis ikke for ”Hus Forbi-sælgeren”, så for mig, for jeg gav noget af mig selv. Hvordan det bliver taget imod er ikke mit ansvar.

Marianne Leer er hospitalsklovn og personlig træner for troende og tvivlere, som vil gøre en forskel. Du kender hende måske fra IND I En Anden Verdens DVD til børneklubber, hvor hun besøger børnene i Madurai.

Se mere på marianneleer.dk

Markant jagter Guds nærvær hos Aarhus Valgmenighed

For 100 år siden var det KFUM, der bragte den danske ungdom tættere på Gud. Nu kommer vækkelsen fra moderne menigheder, der giver plads til den personlige spiritualitet i stærke fællesskaber. Peter Vittrup har været til gudstjeneste og mødt Keld Dahlmann, der er præst i Aarhus Valgmenighed.

Og så fandt præsten en skovl frem på scenen og fortalte, hvordan bibellæsning og lovsang fungerer som hans graveredskaber.

Tekst: Peter Vittrup

Tre timer før gudstjenesten skrev jeg en statusopdatering på Facebook, om der ikke nogen havde lyst til at tage med. Jeg vidste valgmenigheden samler hundredvis af unge, og kunne pludselig se mig selv dér – ensom mellem jubelglade jesusfreaks. Efter velmenende opfordringer til at parkere fordommene og møde op med åbent sind, eller i det mindste bare (som en kommentar lød) lukke øjnene og tænke på ”Vor Gud han er så fast en borg”, meldte en kammerat sig på banen, og vi aftalte at mødes derude et kvarter før gudstjenesten. Afslappet velkomst

Og jeg må indrømme – det var ikke så slemt. Stemningen i Aarhus Valgmeninghed var positiv og afslappet denne søndag eftermiddag. Kaffen stod klar ved indgangen til det store kirkerum, med rå betonvægge og højt til loftet. På scenen spillede en gruppe unge musikere lovsange, og da alle var samlet trådte præsten Keld Dahlmann op foran alteret iført sorte jeans, sort skjorte og et par moderne gummisko. Han bød velkommen og introducerede gudstjenestens tema om Guds nærvær. Bandet startede den første fælles lovsang og jeg istemte – dog med afdæmpet inderlighed, og uden løftede arme. Plads til personlig spiritualitet

Da jeg møder Keld Dalmann ugen efter, fortæller jeg, hvordan jeg faktisk oplevede at blive rigtig godt modtaget til gudstjenesten. Men at der er noget ved lovsangstraditionen, som virker indadvendt i forhold til min kristendomsforståelse. Det forstår han godt.

Keld Dahlmann (39) er uddannet cand.theol. og ansat som præst i Aarhus Valgmenighed. Han lever sammen med sin kone og fire børn. Foto: Valgmenighed.tv

"Vi er formet af en vækkelsestradition, hvor man betoner den personlige spiritualitet. Det afspejles også i den stemning vi sætter til gudstjenesten – for eksempel gennem musikken. Den danske salmetradition er smuk, men det er altså også begrænset, hvor mange ord du kan processe i løbet af en gudstjeneste. Det er derfor vi nøjes med 2 eller 3 traditionelle salmer". Keld Dahlmann understreger, at kirken selvfølgelig skal kunne levere de store ord, men samtidig være bedre til at imødekomme

En valgmenighed er betegnelsen for særlige menigheder, der er oprettet på initiativ af medlemmer af Folkekirken. Valgmenighedens medlemmer betaler ikke kirkeskat, men skal til gengæld selv afholde alle udgifter inklusiv aflønning af præsten. Kirken er under opsyn fra biskop og provst.

Foto Søren Kjeldgaard

Bandet startede den første fælles lovsang og jeg istemte – dog med afdæmpet inderlighed, og uden løftede arme.

menneskers længsel efter mening. Det handler blandt andet om, at tage behovet for personlig udvikling alvorligt. "Jeg tror vi som mennesker søger efter nogle håndtag i tilværelsen. Og hvis kirken ikke byder ind, så finder vi bare nogle andre. Det er den store selvrealiseringsbølge et tegn på. For mig er det vigtigt, at holde et sundt gudsbillede op sammen med den her individuelle selvrealisering. Så de kommer til at stå i spænd til hinanden". Grav ned til kilden

Tilbage ved gudstjenesten i Aarhus Valgmenighed, var Keld Dahlmann godt inde i sin prædiken over søndagens tekst (Johs. 10), da han tegnede en vandret streg på whiteboardet bag ham. ”Det her er kilden,” forklarede han, ”den kilde der altid er der. Guds nærvær.” Ovenpå kilden tegnede han et lag jord. Han beskrev herefter hvordan vi mennesker kan få kontakt med kilden på tre måder. "Kilden kan gå i udbrud og sprænge op gennem jorden. Det sker eksempelvis i forbindelse med vækkelse eller helbredelse. Eller jorden kan erodere, så man dumper ned i et hul. Nede i mørket finder man pludselig kilden. Det kan forekomme ved tab eller depression. Men udbrud og erosion” forklarede han, ”kan man ikke planlægge sit liv efter. Derfor må vi arbejde på den tredje mulighed – vi må begynde at grave". Og så fandt Keld Dahlmann en skovl frem på scenen og fortalte, hvordan eksempelvis bibellæsning og lovsang fungerer som hans graveredskaber. Inden han sluttede prædikenen, bad han alle os i menigheden spørge sidemanden – ”hvad er din skovl?”

Udlev evangeliet i hverdagen

Keld Dahlmann har, ligesom jeg selv, rødder i KFUM og KFUK og er blandt andet kommet i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse. Han mener udfordringen for de gamle kirkelige organisationer er, at forstå sig som mere end serviceorganisationer, der tilbyder fællesskab til folket. "Det kan selvfølgelig være fint nok. Men jeg tror, at hvis man virkelig skal nå X Factor-generationen, så skal man løfte udfordringen meget højt. Jeg plejer at sige i valgmenigheden, at vores grundkultur er en blanding af høj støtte og høj udfordring. En høj invitation fra fællesskabet, kombineret med en klar udfordring til at leve som disciple i hverdagen". Og netop det med at bringe kristendommen ind i hverdagen, har Aarhus Valgmenighed forsøgt at indbygge i kirkens netværksstruktur. Udover gudstjenesten om søndagen, mødes menigheden i klynger og celler, hvor man i mindre grupper hjælper hinanden med at søge Guds nærvær, og udleve kristendommen. "De gode nyheder til vores generation er ikke, at jeg kan blive frelst ‒ for hvad skal jeg frelses fra? De gode nyheder er, at der er ubetinget kærlighed uanset om jeg lykkes eller ej. Og at jeg kan leve for noget større end mig selv. Det er noget af det, som jeg mener er lykkes for os i Valgmenigheden. At præsentere evangeliet som en vision, man faktisk kan leve for. Også i hverdagen".

Spørgsmål: Hvordan kan du styrke nærværet med Gud i hverdagen? Deltag i diskussionen på facebook.com/markantweb

Tak til alle TeenEvenT frivillige 100 frivillige var med til at give 550 unge en kæmpe oplevelse på TeenEvenT 2011. Der var fest og farver, og deltagerne vendte glade og trætte hjem efter en weekend i Aarhus. Vil du være med næste gang? Arbejdet frem mod børnefestival 2012 er allerede gået i gang, og der bliver brug for masser af frivillige kræfter til at skabe de bedste rammer for en stor oplevelse for den yngste målgruppe i KFUM og KFUK. Måske kunne du have lyst til at være med – så kan du også få del i en stor oplevelse sammen med nye og gamle venner i det frivillige netværk i KFUM og KFUK. Foto: Jesper Nord

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

LOKALE ARRANGEMENTER

30. SEPTEMBER | HELE LANDET  Den Nationale Frivillighedsdag i Danmark. Socialministeriet har lanceret en ny tradition, nemlig den nationale frivillighedsdag. Frivillighedsdagen løber af stablen den sidste fredag i september. Dagen skal markeres med synlige begivenheder, der skal bidrage til at gøre danskerne bevidste om det frivillige arbejde. Frivillige foreninger opfordres samtidig til, at lave aktiviteter og arrangementer landet over. frivilligraadet.dk

25. JUNI – 4. JULI Roskilde Festival KFUM og KFUK i Roskilde deltager igen i år på Roskilde Festival med portbemanding. roskilde.kfum-kfuk.dk

2011 KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby

2012

juli

M 1

L 2

T 2

S 3 M 4 T 5 o 6

S 1

S 7

M 2

M 8

T 3

T 9

S 10

o 4 T 5

T 12

F 6

o 13

L 7 Familiecamp, Hvide Klit

T 14

o 18 T 19

T 25

M 29

T 24

T 30

o 25

o 31

S 31

L 18

o 24

M 23

L 30

T 16

T 27 o 28

L 25

T 26

S 26 M 27

L 28

T 28 o 29

T 31

L 24 S 25 M 26

T 21

F 27

M 12

T 13 o 14 T 15

T 20 o 21 T 22

S 1

T 5 F 6

T 13

F 14 L 15

M 17

Skærtorsdag

L 3

T 1

T 18

o 19

M 4 T 5 3. søndag i advent o 6

M 7

S 13 M 14

2. påskedag

F 4

T 10 F 11 L 12 HB-møde

F 18

S 13

L 19

Kursus 11, Vildbjerg M 14

M 21

T 15

M 16

T 22

o 16

T 17

o 23

T 17 Kr. Himmelfartsdag

o 18

M 24 T 25

o 26 T 27

F 28

T 19 F 20

T 24

F 25 L 26

F 18 L 19

M 21 S 27 1. søndag i advent

M 28

T 22

L 29

M 23

T 29

o 23

L 24

TeenEvenT, Rønde S 30

T 24 Sommertid slutter

o 30

T 24

S 25

Sommertid begynder M 31

T 27

L 31

o 25 T 26

HBmøde

Bibelferie, Løgumkloster til 2. april

L 28

M 30

S 10

L 17

M 11

S 18

4. søndag i advent T 12

M 19

o 13

T 20

T 14

o 21

F 15

T 22

L 16

S 25

Juledag

T 19

M 26

2. juledag

o 20

T 27

F 25

o 28 T 29

M 28 2. pinsedag T 29

o 30

HB-møde

T 21

Landskontoret F 22 lukket

S 24

L 31

M 25

T 26 o 27

L 23

F 30

S 27 Pinsedag

Trainin g the Train ers 2

T 7 F 8 L 9

T 15 F 16

L 26

F 27

S 29

T 29 F 30

o 14

Sin temaS 17 lukket F gle 23 Landskontoret dag, Aarhus M 18 L 24 Landskontoret lukket

S 20

L 21 S 22

F 23

o 28

L 22

T 29

M 26

o 9

T 17

T 13

T 8

T 15 o 16

F 30

Bededag

S 23

39 12

L 2 S 3

L 10

Langfredag

F 13

F 1

T 8 F 9

S 11

Påskedag

S 15

o 7

M 12

Un gdomsrejse IND efestival I EN Børn , Vejle L 14 S 20 anden verden

T 20

F 21

T 3

L 5

L 7

T 10

o 2

juni

S 6

S 8

o 11

38 11

T 10

M 9

T: 36 14 15 33 E: national@kfum-kfuk.dk W: kfum-kfuk.dk

2. søndag i advent

T 6

L 12

Alen eF 11 forældrekursus

Bedsteforældre- og T 12 børn ebørnlejre; Rydhave og Tommerup

F 2

S 4

M 7

Palmesøndag

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby

T 1

M 5

maj

S 6

o 4

T 11

o 12

Landsdelsstævn er, S 16 Kvinde ligt Voksenarbejde

M 19

F 7

37 10

L 17 HB-møde og møde med udvalgen e18

T 3 F 4 L 5

a pril

M 10

F 16

T 22

S 19

S 29 M 30

T 20

F 23

o 22 T 23

T 8

L 10

M 20

F 24

o 7

S 11

o 21

T 6

L 8 T 8 KickstartM i2Thy Bedsteforældre- og Lederkursus forbørn 13-15-årige ebørnlejr, Skrødstrup Trainin g the Train S 9 ers 1 o 9 T 3

F 9

T 15

L 17

M 19

T 14 o 15

F 17

T 6

F 16

S 18

M 13

Vestjysk Familielejr, F 20 F 26 Rin gkøbin g Landsstævn e for voksn e. Journ ey L 21 L 27 Nyborg forStrand Justice Familieferie, 22 S 28 HvideS Klitter

F 29

o 14

S 12

T 18

L 20

T 23

T 9 F 10 L 11

F 19

M 22

T 17

T 13

o 8

og HBs møde Voksenlejr på HB-møde Fyn med alle ansatte S 21 S 15 M 16

T 28

T 7

L 13 S 14

L 23

T 26

L 3 S 4

F 22

S 24

F 2

M 5

T 16

o 27

T 1

T 8 F 9 L 10

o 17

M 25

o 7

o 5

december

T 1 o 2

T 4

m art s

T 6

T: 36 14 15 33 E: national@kfum-kfuk.dk W: kfum-kfuk.dk

november

Sin gle temadag, Aarhus

M 3

L 3 S 4 M 5

S 11

M 15

S 2

M 12

T 10

T 12

F 2

S 5

S 8

L 14

L 4

L 1

M 6

M 9

Familielejr, F 13 Venø

T 2 F 3

ok tober

T 11

o 11

T 21

o 1

sep tember T 1

F 12

L 16

o 20

Februar

o 10

S 17

T 19

23. JULI – 2. AUGUST | FÆRØERNE  Next Stop Færøerne KFUM og KFUK i Esbjerg tager på rejse med medlemmer fra deres Ungdomscafé. Gruppen får base i Vestmanna, og skal blandt andet deltage i festlighederne i anledningen af nationaldagen – Olej-festen.

T 4

L 6

T 7

M 11

F 5

L 9

F 15

Europæisk Ten Sign Festival , Tyskland

o 3

Nordiskj Lejr a på nLolland uar

F 8

M 18

21. JUNI | STRIB  Møde i FremtidsForum  Udvalget er nedsat af Hovedbestyrelsen, med det formål at tænke store tanker om organisationens fremtid. Resultatet bliver et oplæg til Hovedbestyrelsen i november, og derefter skal HB beslutte, hvilke forslag der skal fremlægges på Landsmødet i 2012. Inden da vil alle interesserede få mulighed for, at give deres besyv med.

august

F 1

Gorm Olesen

26. JUNI – 1. JULI | BLÅVAND  Børnelejr og Unglederkursus på Blåvandgård  Lejren arrangeres af foreninger fra Distrikt Sydvestjylland. Børnelejren henvender sig til børn i alderen 6 – 12 år, mens de lidt ældre har mulighed for at deltage på unglederkurset.

Rune Hoff Lauridsen

18. JUNI | VEJLE PR-kursus KFUM og KFUK afholder en kursusdag i samarbejde med Kirkeligt Medieakademi. På kurset bliver der undervist i effektiv PR, og deltagerne vil få redskaber til at forbedre både layout, billeder og den skriftlige formidling. Læs mere på kfum-kfuk.dk/ kurser.

23. SEPTEMBER | Aarhus  Hovedbestyrelsens møde med Udvalg HB afholder hvert år et stort fælles weekendmøde med landsudvalgene. Formålet er dels at skabe netværk mellem udvalgene, og opnå forståelse for andres arbejdsområder og ressourcer. Derudover er det en god mulighed for, at HB kan få et dybere indtryk af hvordan det går.

Rasmus Mikkelsen

NATIONALE ARRANGEMENTER

19. SEPTEMBER | STRIB Møde i FremtidsForum

Jesper Nord

31. JULI – 6. AUGUST | TYSKLAND Europæisk Ten Sing Festival 3000 Europæiske Ten Sing-medlemmer deltager i festivalen i Ziegenhain i Tyskland. Det bliver en uge med Ten Sing koncerter, gensyn med venner, forkyndelse, workshops og FEST. Se mere på hjemmesiden ets2011.eu

16. – 23. JULI | SKRÅSTRUP STRAND Voksenlejr I en lejrbygning på Fyn afholdes der en voksenlejr, som vil byde på fællesskab og naturoplevelser.

29. AUGUST + 6. OG 11. SEPTEMBER ODENSE, AALBORG OG AARHUS  Interaktivt byrum med frivillige fra Ungdommens Røde Kors.  I forbindelse med det europæiske frivillighedsår 2011, har en frivilliggruppe i Ungdommens Røde Kors besluttet, at lave en kampagne der retter fokus mod de frivillige - hvem de er, og hvad der driver dem til at lave frivilligt arbejde. Eventen er bygget op omkring et interaktivt byrum, der indeholder narrative billeder af frivillige fra Ungdommens Røde Kors. Frivillige vil desuden lave sjove aktiviteter med de besøgende, samtidig med at de kan gå gennem byrummet. urk.dk

Rasmus Mikkelsen

20. JULI – 2. AUGUST | ISRAEL OG PALÆSTINA Journey for Justice  Unge medlemmer fra KFUM og KFUK i Danmark har hvert år siden 2000 deltaget i solidaritetsrejsen, der arrangeres af YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina. Deltagerne på årets rejse vil sende nyheder hjem undervejs. De kan læses via hjemmesiden kfum-kfuk.dk

16. – 22. JULI | VENØ Familielejr 100 deltagere holder familielejr på den lille limfjordsø, der ligger nord for Struer.

EKSTERNE ARRANGEMENTER

Rasmus Mikkelsen

1. – 9. JULI | LOLLAND Nordisk Lejr  Danmark er vært for årets internationale tilbud til børn og unge i KFUM og KFUK i de nordiske lande. Hele lejren er bygget op omkring det at lære hinanden at kende, på tværs af sprog- og kulturforskelle. Og de unge lærer hurtigt. Venskaber knyttes ofte på tværs af landegrænser, og lejren er det perfekte sted at få de første internationale oplevelser. Find Nordisk Lejr på Facebook: ”Nordic Camp - Nordisk Lejr 2011”

9. – 16. JULI | HVIDE KLIT Familiecamp Hvide Klit ligger 10 km. syd for Sæby, tæt ved en børnevenlig strand. Der vil i løbet af ugen være et væld af aldersinddelte aktiviteter for hele familien.

16. juni - 30. september

Rasmus Mikkelsen

INTERNATIONALE ARRANGEMENTER

Kalenderen

T 28 F 29 L 30

Skoleferien starter

T 31

Landskontoret har udgivet en kalender i A3, foldet til A4, for skoleåret 2011-12. Der udsendes tre eksemplarer til hver forening. Du kan bestille yderligere eksemplarer på national@kfum-kfuk.dk.

Birgitte Mach Christensen: »På Børkop Højskole oplever jeg dag for dag at lære Gud og mig selv bedre at kende! Det er sådan, det er! Det giver virkelig mening.« Efterårskurset 6. august til 21. december 2011 Forårskurset 5. januar til 7. juni 2012 Sommerbibelkursus 26. juni til 2. juli 2011 Kursus i sjælesorg 23. oktober til 5. november 2011 Seniorkursus 6. til 12. november 2011 Peder Breths Vej 1 7080 Børkop Tlf. 75 86 60 22 E-mail: imb@imb.dk imb.dk

Kursus for dig på 18 eller derover Forkælelse, Udvikling af kompetencer indenfor lederskab og frivilligt arbejde, Høj faglighed, Foredrag, Workshops, Professionelle undervisere, Socialt samvær, 29 kursusmoduler, Sammensæt dit eget kursus, Fucking Flink, Cafeaften med musik fra Kristina Anna, DISC profiler, Teambuilding Kreativ forkyndelse, Provokatour for voksne, Kropssprog – lær at stå frem, Ledelse af frivillige, Den gode samtale, Stresshåndtering, Konflikthåndtering, Læringsstile, Sæt ord på hvad du tror på, Lokal synlighed, Aktiviteter Og meget mere…

18.-20. november 2011 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

Husk at deltage i debatten på facebook.com/markantweb

Følg med på kfum-kfuk.dk/kursus11 eller find ”KURSUS11” på Facebook.

Sammenslutningen af

EFTERSKOLER UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole . Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole . Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands Efterskole Sydøstsjællands Idrætsefterskole . Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

COMPLOT 11110.229

& HØJSKOLER med tilknytning til KFUM og KFUK og Indre Mission

FODBOLD

MUSIK Ved du, at du kan tilmelde dig fire forskellige klasser: Den traditionelle 8. og 9. klasse, et særligt 10. klassetilbud og en LiX-klasse, hvor den faglige støtte er større og klassekvotienten mindre. På Søndbjerg forsøger vi at omsætte kristen teori til praksis i hverdagen. Tjek vores hjemmeside og læs mere om de forskellige tilbud.

www.soendbjerg.com soendbjerg@soendbjerg.dk

Du udfordres Du møder meninger Du møder tro Du møder andre Du møder dig selv...

NATURLIV

Søndbjerg Efterskole

Skab dig...

efterskole i øjenhøjde

Vi har holdninger til dit liv

S V A R PA AT I LV A E R E LS E N . D K

Shop til you drop!

Smykke Nikkelfrit smykke i antik sølvlegering, med logo på gummisnor. Smykket måler 1,2x1 cm og kan også bruges i mange andre smykkeserier bl.a. Pandora. Æske medfølger ............

79,-

kaffekruS i gaveæSke Cafelatte, Duo-sæt fra Menú bestående af to krus med låg/ underkop og teskeer. Leveres i flot gaveæske med sort påtrykt logo før 399 ..........nu

CoCoon vaSe Findes i opal eller klar glas med diskret logo. Design Peter Svarrer før 450 ....nu

350,-

Starlet fyrfadSStage Klar med diskret logo. Designet af C&C Holmgren. Pr. stk før 150 ........ nu

100,-

SkriveSæt i metal Leveres i flot metalæske...

99,-

350,-

Bliv volontør i Indien Du kan stadig nå at blive volontør for IND I EN anden verden. Årets volontører går på forberedelseskursus den 25. september – 29. oktober på Løgumkloster Højskole og rejser derefter til Indien i tre-fire måneder. Læs mere her på korturl.dk/wc7

Besøg os på kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken

Tema: Nærvær

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… for hvad nu hvis…

Hvad nu hvis?

Juni 2020:

Unge frivillige tilbydes personlig mentor Nyt initiativ er blevet en stor succes for KFUM og KFUK i Danmark. Mentor-ordninger breder sig hastigt, og efterlader succesfulde projekter og motiverede frivillige i kølvandet.

Tekst: Jakob Hausgaard Lyngs Charlotte er mentor. Lykke er frivillig. Det var egentlig bare meningen de skulle mødes to-tre gange henover foråret. Men nu hvor Lykkes projekt, om at stå i spidsen for en Ten Sing-happening på gågaden i Holstebro, er godt overstået, har hun fået mere blod på tanden. Hun er slet ikke færdig – hverken med at lave vilde projekter eller med at have en mentor.

Charlotte som prøveklud på forskellige idéer vi har fået i styregruppen. Hun har selv været Ten Sing›er. Og hun ved hvad jeg snakker om, når jeg fortæller om alle de fedeste oplevelser, men også at det kan føles vildt uoverskueligt at stå med ansvaret for et nyt show.” Lykke smiler og fortsætter: ”Det er så fedt at hun interesserer sig for hvad vi laver – hun får mig til at føle mig som noget særligt».

Da Markant mødes med de to i solskinnet på en fortovscafé, er det tydeligt at Charlotte Kristoffersen (35) og Lykke Nielsen (18) nyder hinandens selskab.

Professionel karriere og frivillig mentor Charlotte er enig. Gennem de sidste 10 år har hun ellers haft travlt med mand, børn og en karriere som projektleder. Hun har været nødt til at sætte det frivillige engagement på vågeblus.

Lykke fortæller: ”Vi er lige ved at diskutere, hvordan vores sæsonopstart bliver en god oplevelse for alle de nye. Jeg bruger

Men som hun siger: ”Jeg får lov til at dele ud af mine erfaringer, og samtidig er det super sjovt at komme så tæt på det frivillige

Jakob Hausgaard Lyngs har som frivillig blandt andet været formand for KFUM og KFUK i Danmarks Kursusudvalg, og for Programudvalget på Ung Uge 2007. Han har afholdt kurser i blandt andet foreningsudvikling, rekruttering af frivillige og den anerkendende tilgang. Han arbejder til dagligt som civilingeniør.

Tema: Nærvær

arbejde igen. På den her måde kan jeg få lov til at gøre en forskel, uden at det tager alt for meget af min tid. Og det har fået mig til at genopdage alle de ting som det frivillige arbejde gav mig – så jeg er faktisk også så småt begynde at lægge planer for, hvordan jeg snart kan komme til at gøre noget aktivt i foreningen igen.” Og Lykke er ifølge hende selv blevet en bedre frivillig: ”Jeg er blevet meget mere bevidst om alle de ting jeg lærer, og jeg har fået en masse gode råd og ideer”. Det startede på Provokatour Charlotte og Lykkes mentor-ordning tog sin begyndelse efter Lykke havde deltaget på lederkurset Provokatour, hvor alle blev opfordret til at finde sig en mentor. Formanden for KFUM og KFUK i Danmarks kursusudvalg, Peter Jakobsen, forklarer: ”Gennem de seneste år har mentorordninger i forskellige former været en del af vores kurser. Og vi får utroligt god respons. Vi ved at der lige nu er mere end 150 formaliserede og aktive mentorordninger over hele landet. Og de unges frivillige arbejde er både på landsplan, i distrikterne og lokalt.” Etableringen af mentor-ordningerne tog udgangspunkt i en erkendelse af, at unge udgør foreningernes fremtid, og indeholder et stort uforløst potentiale. ”Vi ved, at nærvær nærer frivillighed. Og vi ved, at mange bestyrelser rigtig gerne vil have tæt kontakt med alle de frivillige – særligt de unge som har særligt brug for at blive set, og for at have nogle rollemodeller at spejle sig i. Men opgaven, med at følge de unge tæt, er for stor til at bestyrelsen kan løfte den

alene”, forklarer Peter og fortsætter, ”mentor-ordninger udnytter særligt den gruppe af tidligere aktive frivillige, der har trukket foreningerne i mange år, men som i øjeblikket ikke har overskud til at deltage i foreningens mere organiserede arbejde. På denne måde får bestyrelsen og ledelsen lov til, at bruge deres frivillige tid på netop at være ledelse, og at udvikle foreningerne i stedet for bare at drive dem!” Endelig understreger Peter, at mentoren ikke har ansvar for den unges frivillige projekter, men udelukkende stiller sine erfaringer til rådighed, og faciliterer en diskussion omkring den unges frivillige engagement. Mentoren er heller ikke en ekspert med særlige evner for coaching, men tilbyder nærvær, og tilbyder at se den frivilliges arbejde og potentiale. 30 mentorer i Aulum Mentor-ordningen har selvfølgelig stor betydning for den unge og mentoren selv, men mange steder meldes der også om en positiv indflydelse på foreningen som helhed. Jens Pedersen, formand for KFUM og KFUK i Aulum fortæller: ”Vi har fået en meget større holdånd i vores foreningen. Vores 30 formaliserede mentor-forhold har betydet, at den generationskløft vi tidligere havde i foreningen – for eksempel mellem vores familieklub og de unge i Y-movie-klubben – helt er forsvundet. De ved nu hvem hinanden er, og hvad de laver i foreningen, og lige pludselig kommer der mange flere til vores foreningsarrangementer. Tidligere kom der kun 8-10 stykker når vi holdt den årlige skovtur, men sidste gang var vi over 100 mennesker!”

Mentorordning i KFUM og KFUK En mentor-samtale i KFUM og KFUK kan både handle om faglig og personlig udvikling, samtidig med at der skabes et socialt rum. Mentoren forpligter sig til et fast antal møder med den frivillige, f.eks. 5 møder over en periode på 1 år. Der er ingen krav til særlig forberedelse for mentoren inden møderne, og det er den unge der definerer hvad et møde skal handle om. Hvis det ønskes, kan der tages udgangspunkt i et ”mentor-kit”, udviklet af Kursusudvalget. Kittet indeholder blandt andet forskellige spørgsmålskort, et frivillighedsspil og dilemma-historier.

Den gamle græker Mentor var i oldtiden rådgiver for Odysseus søn, mens Odysseus selv var på rejse. I dag er en mentor typisk en rådgiver og sparringspartner, som har gjort sig sine erfaringer. Vedkommende vil gerne dele dem, oftest med en yngre person, som ønsker at gå i den samme retning. En mentor er en rollemodel, der stiller spørgsmål, fortæller historier og giver sin mening til kende. Kilde: Susanne Teglkamp

Mentor [ˈmεntʌ] pluralis [mεnˈtoːʌ] substantiv, fælleskøn - (ældre og) erfaren person, f.eks. en lærer ved en højere læreanstalt, der underviser, vejleder og rådgiver et ungt menneske.

KOM IGEN senere! - for jeg vil rigtig gerne se dig!

Hvor ?

Hvornår?

Over hvad? En snack, en snak, et spil skak? Ses vi ? Det tror jeg nok vi gør!

På vej på Ung Uge Festival

UMM ID-nr. 46678

Forstyr gerne! - jeg er hjemme og har tid til nærvær

Er du i humør til: Har du lyst til: Skal vi:

Foto: Gorm Olesen

... så kom indenfor

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 2500 Valby