Markant nr. 3, 2013 by YMCA-YWCA Denmark

Tema:

2245-2346

GENERATIONER Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

1200

SÅ MANGE var med på Wonderful Days i Hjørring

#3 OKT 2013

Mød redaktionen

Thomas Godsk Larsen tgl@kfum-kfuk.dk Jeg tænker på min alder, når jeg ser et gammelt billede af mig selv med langt hår ned til navlen og må konstatere, at mine gener for hårtab indhentede mig. På plussiden bliver man taget mere alvorligt, jo ældre man er. Uden at man egentlig synes, man er blevet klogere at høre på … Sidst, men ikke mindst, tænker jeg på min alder, når jeg synes, mine børn bliver store så pokkers hurtigt!

Jesper Hejlskov Thomsen jesperthomsen @hotmail.com Som barn fokuserede jeg meget på min alder. Det gjaldt hele tiden om at blive ældre, for så var der flere ting, man måtte. Det var sejt at blive ældre. Men efter jeg rundede de 18 år og fik mit længe ventede kørekort, er det som om, fokus har flyttet sig. Der er ikke længere de samme åbenlyse fordele ved at blive ældre, så nu går der længere tid mellem, jeg tænker på min alder.

Kathrine Raabjerg Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com Jeg tænker sjældent over min alder, oftest glemmer jeg den og lyver helt ubevist om den, fordi jeg simpelthen ikke kan huske, hvor gammel jeg er. Men i bestemte situationer kommer tanken hurtigt, men kort ”Åh, jeg har travlt, jeg er bagud, hvad kan jeg gøre,” og det er oftest, når vennerne på samme alder er foran mig. Det kan være med uddannelse, børn, huskøb eller de gyldne ringe på fingrene.

Markant nr. 3 Årgang 3 · oktober 2013 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Johanne Nørtoft Thomsen johannenoertoft @hotmail.com Jeg tænker indimellem på min alder, når jeg er sammen med mine bedsteforældre. Der er så stor forskel på vores liv, hvordan vi er opdraget, og hvordan vi opfører os – alt sammen fordi vi er opvokset i forskellige generationer. Min mormor er startet på facebook, og det kan til tider være en udfordring at være guide for hende for dét, jeg tager for givet, at man ved, er ny viden for hende. Måske hun har det lige sådan med mig på andre punkter?

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 4/2013 udkommer primo december Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Lasse B. Madsen

Lea Vad Brændgaard leavad90@gmail.com Jeg tænker på min alder, når der er valg til folketinget. De seneste år har der været forsøg, hvor 16-årige fik lov til at stemme ved et prøvevalg. Det er gået overraskende godt. Hvis man involverer de unge, bliver de nødt til at tage stilling og danne en mening. Det tror jeg er sundt allerede i en tidlig alder, og endda før man kun tænker på SU. Da jeg var 16, ville jeg gerne have lov til at stemme.

Henrik B. Videbæk (ansv.) henrikv2001@yahoo.dk Jeg tænker på min alder, når jeg møder mennesker, der er betydeligt ældre end mig selv. Tænk sig, at man kan gå ud og møde et menneske, der har oplevet 2. verdenskrig. Det virker usandsynligt langt væk. Jeg bryster mig nogle gange lidt af, at jeg er 80'er barn, selv om jeg godt nok kun nåede at få et 3/4 år med. Berlinmurens fald var alligevel også lidt af en milepæl - godt man nåede at få det med.

Henrik Birkbak henrikbl@hotmail.com Sidst jeg tænkte på min alder, var da mine to søstre og jeg planlagde fødselsdag for vores mor. Som lillebror har jeg altid været vant til at "de store" har styr på sagerne. Således også denne gang. Knap to måneder før fødselsdagen sendte min ene søster mig en detaljeret oversigt over underholdning og opgavefordeling. Uanset alder – lillebror er man på livstid!

Mie Sirich (red. sekr.) markant.sekr @kfum-kfuk.dk Jeg tænker på min alder, når folk, der er lige så gamle som mig, er et helt andet sted i deres liv, end jeg er. Så mister tallet sin betydning, og det er dejligt befriende, at mange forskellige valg kan være lige rigtige. Da vi var 14, gik vi alle sammen i 8. klasse og lavede stort set det samme, 10 år senere har nogen slået sig ned med hus og børn, mens andre går i byen fire dage om ugen. Og der er egentlig ikke noget, der er mere rigtigt end det andet.

Markant søger løbende nye frivillige redaktører. Se www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Karin Boisen kb@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Vi blander os i skolereformen

Ny klub på Bornholm

En ny skolereform for folkeskolen blev vedtaget i juni måned. Reformen giver større muligheder for samarbejde mellem skoler og det lokale foreningsliv, for eksempel KFUM og KFUK. I samarbejde med DUF arbejder Landsbevægelsens stab med at afdække vores muligheder, og vil I have hjælp til, hvordan I kan få jeres skoler i tale, så kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk.

KFUM og KFUK på Bornholm starter i september en legestue - Moklingerne - for børn op til 3 år i Aakirkeby. Præstegårdens konfirmandstue vil blive forvandlet til "legeværelse" den 2. lørdag i hver måned mellem kl. 9.30 og 11.00. Der vil blive sunget, leget og læst bibelhistorie, ligesom der serveres frugt, saft og vand.

Kirke Care skaber ro og tryghed Kirke Care er et nyt tiltag i Hillerød, hvor frivillige i lighed med Natteravnene er synlige i Hillerøds natteliv hver lørdag nat fra klokken 22 til 3. Målet er at skabe mere nærvær, lydhørhed og omsorg i nattelivet. KFUM og KFUK i Hillerød støtter tilbuddet.

Varde går til gryderne Som noget nyt har KFUM og KFUK i Varde startet en klub for 3.-6. klasse, hvor den faste aktivitet bliver spisning af aftensmad. Kirstine Gregersen og Lilian Schultz Jørgensen står for den nye klub, som havde kick off i august måned. Navnet på klubben er Y-mad, som, forklarer pigerne, både står for YMCA, Y’et i ”Yndlingsmad” og ”y”; et like på Facebook.

Noter

Over 1.000 glade KFUM og KFUKere på familielejre og -camps Sommerens pragtfulde vejr gjorde det særlig godt for opbakningen og fællesskabet på KFUM og KFUKs talrige lejre og camps. Markeder, løb, lege, sang, musik, grin og gøgl er bare nogle af de stikord, der betegner, hvad børn, unge og voksne oplevede sammen. Venø Familielejr var tilrettelagt for familier med mindre børn, og her gjorde bl.a. Gøgler-Kaj lykke for alle aldre. På Hvide Klit Familiecamp var der farmerfest for teenagerne, nørd-klub for de mindste og fællesgrin i en uforglemmelig uropførelse af Bæver-Birgers familieeventyr. For blot at nævne to eksempler på sommerens lyksaligheder i KFUM og KFUK.

Pilotprojekt:

Lokal til Lokal Lokal til Lokal er et pilotprojekt under Internationalt Udvalg, hvor tre lokale KFUM og KFUK-foreninger får mulighed for at have et specifikt internationalt partnerskab med en lokal YMCA- eller YWCA-forening i et andet land. Projektet er ved at blive løbet i gang og kommer til at køre frem til 2016. Projektet startes op på Vesterbro, i Esbjerg samt på tværs af foreninger i distrikt Aarhus. Vil du høre mere, kan du kontakte Mie på mrh@kfum-kfuk.dk

Kedeligt kommunalvalg? Den 19. november er der valg til kommuner og regioner – og det behøver ikke at være kedeligt! Faktisk spiller kommunalpolitik en vigtig rolle for DIN forenings vilkår. Besøg www.duf.dk/kv2013 og se, hvordan DUF hjælper jer med at blive synlige over for byrødder på valg.

I regn og slud – YMCA Europe Festival skal ud Det blev en våd og stormrig start på YMCA-festivalen i Prag i august, men ikke desto mindre fik de danske deltagere et brag af en festival med alle andre deltagende lande, som hver havde en aktivitet med. Der var spejdere, som havde bygget et treehouse med en lille jacuzzi, mens andre stod for kirketeltet, hvor man kunne deltage i andagter og gudstjenester. Ellers havde de forskellige lande udstillinger med, som fortalte lidt om, hvad deres YMCA-afdeling arbejder med. Alt i alt melder deltagerne om en fantastisk oplevelse, både i form af samværet mellem danskerne og i form af det styrkede netværk med vores venner overalt i Europa.

Noter

KFUM og KFUK i Nakskov får ”skæve” piger med Pigeklubben ”PERLEN” har held med at tiltrække og fastholde piger, der falder udenfor andre steder. Isabella, 18 år og leder i klubben, mener, det gælder om at tiltrække dem, der ikke kender KFUM og KFUK i forvejen: ”Vi skal være nytænkende, og måske skal vi ikke mase ud fra starten, at vi er en kristen forening. Selvfølgelig skal det komme frem, at vi er en kristen forening, men det behøver ikke at være det første, der møder dem. For så tror jeg, vi skræmmer mange væk. Vi skal i hvert fald prøve at komme med nye ideer hele tiden, så vi møder dem, hvor de er”, siger hun til Markant.

Ny video og nyt slogan for KFUM og KFUK Har du set den nye video om KFUM og KFUK? Ellers gælder det om at klikke sig ind på en KFUM og KFUK-hjemmeside eller YouTube og se videoen! Målgruppen er forældre til børn i alderen 8-18 år, der ikke har tradition for kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, men alle andre er også velkomne til at kigge med. Indled for eksempel en klubaften med at vise filmen og spørg bagefter: Hvorfor har børn og unge lyst til at være en del af KFUM og KFUK – ifølge videoen? Og hvad betyder det nye slogan – ”Vi gør det, vi tror på” – for os?

WOW, Wonderful Days! Sommerens store ungdomsfestival løb af stablen i starten af juli, og det var ikke kun vejrguderne, der var med de 1.200 deltagere og frivillige igennem hele ugen. Masser af aktiviteter, fed musik, lejrstemning, vedkommende forkyndelse og masser af spontane optrin og dans var med til at sikre, at også humøret og entusiasmen stod højt ugen igennem.

Genoplev festivalen i tekst, billeder og videoer på www.wonderfuldays.com

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Markant om temaet Alle aldre i KFUM og KFUK Forleden var jeg til loppemarked hos Y’s Men, hvor de havde travlt med at sætte priser på de varer, folk bød på. Blandt Y’s Men, lamper og potteskjulere var der også unge fra Unge-voksne, der hjalp med at samle penge ind. Det frivillige engagement er noget af det, der kan binde os sammen. I dette nummer kan du møde tre frivillige KFUM og KFUKere fra samme familie, men fra tre forskellige generationer. Du kan også læse, hvad HB gør for at samle forskellige generationer. Hver generation har sin stil, sin måde at forstå verden på og sit perspektiv på livet. Hvad er det for et samspil, der er mellem generationer, og hvordan får vi plads til så mange forskellige perspektiver? I dette nummer af Markant stiller vi skarpt på generationer, hvor du blandt andet kan læse klummen skrevet af Jonas Møller, der kredser omkring generationsmødet. Samtidig kan du lade dig rive med af et interview med unge Sofie, som ugentligt deler en Nikoline med en 103 år gammel dame. På vegne af redaktionen Lea

INDHOLD Generation X,Y og Z

side 8

Hvad binder generationer sammen? side 10 En Nikoline til deling

side 11

Jørgen Kvist. Liv og ledelse på midtbanen side 12 HB svarer

side 14

Markants guide til generationsmøder side 15 Ekspertpanel i tre generationer

side 24

Klumme: Hun sidder lige der

side 25

KFUM og KFUK på ukrainsk

side 26

Generationer på Wonderful Days

side 28

Kristendom: Nye former

side 30

Navne

side 34

Kalender

side 35

Z X

68Y

68'er Generationen (født 1945-1960) Præget af: · Kvindefrigørelsen · Vietnam-krigen · Studenteropgøret · Hippie-bevægelsen

= Generationer Generation X (født i midten af 1960'erne -slut 1970) Præget af: · Stigning i antallet af skilsmisser · Den Kolde Krig · Atomtruslen · Punk · Aids-frygt · Berlin-murens fald

Generation Z (født fra 1990-begyndelsen af 2005) Præget af: · Sociale medier · Finanskrisen · Reality-TV · Klimakrisen · Elevplaner · Stor arbejdsløshed blandt unge i Europa · Den første sorte præsident i USA

Generation Y (født 1980-1990) Præget af: · Internettets gennembrud · Globaliseringen · Forbrugsfest · Udvidede familier · 11. september 2001 · Multietnicitet

Illustrationerne er lavet af Heidi A. Andersen. Se mere på heidiart.dk

Hvad binder generationer sammen? Som barn blev bedstemor tvunget til at tjene oppe på gården, i dag sidder børnebørnene i sofaen med hver sin iPad. Samfundets ændringer giver hver generation sin egen historie og kultur. Men hvad er det, der alligevel binder os sammen på tværs af aldersforskelle? Og hvad kan vi egentlig gøre for at holde sammen? Af Lea Vad Brændgaard På trods af generationers kulturelle forskelle, der kan lede til gnidninger og konflikter, så er generationer tæt forbundet, mener Karen P. Munk, lektor i aldringspsykologi. Med udsigten fra 4. sal i en af bygningerne på Aarhus Universitet mødte jeg Karen for at høre mere om samspillet mellem generationer. Også homoseksuelle ønsker kernefamilie Ifølge Karen P. Munk betyder familien i dag mere end nogensinde. Det er et tegn på, at generationer vil hinanden. I dag er det næsten utænkeligt, at et ægtepar ikke får børn. Hvis et par ikke naturligt kan få børn, er der masser af muligheder for alligevel at få børn. En kvinde kan sagtens få børn selv. Også blandt homoseksuelle er der et stort ønske om en kernefamilie. På trods af et samfund præget af større individualitet, er der stadig stor solidaritet i familien. Ældre hjælper børnefamilierne med at få sammenhæng i den travle hverdag. Bedsteforældre henter børnebørnene i børnehaven, sørger for pasning og hjælper med rengøringen. Mange forældre støtter også deres børn økonomisk. Afhængighed af andre generationer Ikke blot familien binder generationer sammen, mener Karen P. Munk. Danmarks velfærdssamfund binder også generationer sammen. I velfærdssamfundet er generationer afhængige af hinanden. Allerede som små børn indgår vi i kontrakten med samfundet. Tilskud til dagplejemødre, til matematikbøger og danskundervisning får alle fra den generationen, der er på arbejde. Senere er børnene færdige med skolebøgerne, blevet voksne og selv på arbejdsmarkedet, hvor de betaler penge til velfærdsstaten. De ældre bliver passet og plejet på en anden generations bekostning. På den måde indgår vi i et større samarbejde mellem generationerne.

For mig at se kan erfaring ikke gives videre i fuldt omfang. Nogle ting skal selv erfares. Velfærden er indlagt i samfundet og bliver som en fælles værdi på tværs af generationer. For Karen P. Munk er velfærdssamfundet noget, vi for alvor skal værne om. Det binder generationer sammen og bevarer solidariteten på tværs af aldersforskelle.

At undgå generationskonflikt I mødet mellem generationer er det i følge Karen P. Munk vigtigt at lytte til hinanden, spørge til hinanden og se hinanden som person. Det er ofte svært at undgå konflikter, men det handler om at vælge sine kampe.

Bedrevidende, fordømmende og moraliserende Vi er afhængige af generationerne og undgår sjældent at blive blandet på tværs af alder. Karen, der selv er 65 år, møder til dagligt masser af unge gennem sit arbejde på universitetet.

”At undgå en generationskonflikt hænger tit sammen med kunsten at kunne holde sin mund der hvor de kulturelle forskelle ikke betyder noget. Mange i den yngre generation går ikke op i rengøring og opvask. Det er ikke her, den ældre generation skal tage kampen. I stedet skal kampen tages, der hvor den virkelig betyder noget, fx hvis et barn kommer ud i misbrug. Det er ikke altid stillet sort-hvidt op. Det kan være svært at balancere mellem generationernes forskellige kulturer”.

Jeg spurgte hende til, hvordan hun ser forholdet mellem en ældre og yngre generation: ”Mellem en ældre og en yngre generation er det vigtigt, at de ældre ikke bliver bedrevidende, fordømmende og moraliserende. Nogle ting kan være helt åbenlyse for en selv, men slet ikke åbenlyse for en yngre generation. Her er det vigtigt ikke blot at sige, 'Ved du virkelig ikke det?' Unge har ikke samme viden, historie og erfaring. For mig at se kan erfaring ikke gives videre i fuldt omfang. Nogle ting skal selv erfares. Det er noget de ældre alt for ofte glemmer. De glemmer, hvordan de var, da de selv var unge”.

Så bedstemorens kultur og barnebarnets kultur kan forenes. Der skal blot noget formidling til. Ifølge Karen P. Munk er det den ældre generations ansvar. De skal være forbillede for den næste generation. Og så skal formidlingen foregå på mange planer: både i hjemmet, skolen og i den offentlige diskurs.

I mødet mellem generationer er det i følge Karen P. Munk vigtigt at lytte til hinanden, spørge til hinanden og se hinanden som person.

Karen Munk er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Hun er studieleder på Center for Humanistisk Sundhedsforsknings masteruddannelse.

En Nikoline til deling

Af Kathrine Kjærsgaard Foto Colourbox.dk ”Jeg var blevet skoletræt og trængte til en anden synsvinkel på samfundet og livet. Jeg ville gerne gøre noget for andre, og jeg havde ikke penge nok til at betale for et medlemskab til Amnesty International, og hvad der ellers er af organisationer”.

dame, som boede i mit område, der gerne ville have en besøgsven.

Dette var svaret, jeg fik, af Sofie Møller Hansen, da jeg en aften ringede og spurgte hende, hvorfor hun havde valgt at blive besøgsven.

Jeg føler, at jeg får et pust i min hverdag. Tempoet falder helt automatisk. Det hjælper ikke, at jeg snakker hurtigt, mumler eller bruger nye moderne vendinger, som hun ikke forstår eller farer rundt – det gør hende forvirret. Et typisk besøg ville starte med en kop kaffe i det fælles opholdsrum på plejehjemmet, hvorefter vi går en tur, hvis vejret tillader det. Derefter sætter vi os ind til hende og snakker videre, og hver gang jeg er der, deler vi en sodavand med hyldeblomst fra Nikoline og spiser chokolade. Hun fortæller historier fra livet, imens jeg fortæller om mine fremtidsdrømme. Jeg skåner hende ikke for noget og omvendt. Vi diskuterer synet på indvandrere, hvilket vi har meget forskellige holdninger til. Vi snakker om, hvad

Til dagligt bor den 23-årige Sofie i Århus, hvor hun læser fagene matematik og fysik op. ”Jeg så en dag, at Røde Kors søgte nye besøgsvenner og tænkte, at det kunne være spændende. Man gjorde noget godt for andre, og man fik det selv godt af det. Jeg ringede straks og forhørte mig, om hvad det gik ud på. Jeg blev inviteret til et intromøde, hvor jeg fik fortalt, hvad det handlede om, og hvilke principper Røde Kors kørte efter – principper jeg kunne stå inde for. Der gik nogle måneder, så blev jeg ringet op, og de fortalte, at de havde en ældre

Nu kommer jeg én gang i ugen ved den 103-årige gamle besøgsmodtager, og det har jeg gjort i et år.

der er sket i den sidste uges tid og om de mere alvorlige emner såsom døden. Når jeg går derfra, er det tit fra en besøgsmodtager med tårer i øjnene. Hun er bange for, at jeg ikke kommer næste gang, og at jeg ikke længere har lyst til at besøge hende, hvilket jeg må sige imod og fortælle, at jeg i dén grad har. Jeg håber, at hun kan mærke, at hun er værd at besøge, og at jeg som et minimum i hvert fald giver hende selskab. Når jeg er dér, er mit fokus rettet 100 % på hende.” FAKTA OM RØDE KORS BESØGSVENNER • Røde kors har 5000 aktive besøgsvenner på landsplan. • Har du også lyst til at blive en af dem, så kontakt din lokale røde kors afdeling. • Se mere på www.rodekors.dk

Liv og ledelse på midtbanen

Jørgen bor i et bofællesskab i Bagsværd

KFUM og KFUK har fået en fodboldgal generalsekretær. I det hele taget er Jørgen ”gal” med mange ting, og han ville ønske, han havde et helt liv bare til fodbold, et liv til at fiske, et liv til at løbe, et liv til at være handyman, et liv til teologi.

Af Thomas Godsk Larsen, tgl@kfum-kfuk.dk Foto Rasmus Mikkelsen Nu har Jørgen Kvist taget hul på et nyt kapitel i sit liv: som generalsekretær i KFUM og KFUK. Og han glædede sig som et lille barn, da vi mødte ham på Café Mokka på Wonderful Days en måned før, han tiltrådte: "Allerede da jeg læste stillingsopslaget og især den nye Vision 2025, tænkte jeg, ”hvis det er det, vi skal, så vil jeg være med!” Jeg glæder mig enormt meget til at få anførerbindet på og spille sammen med alle ansatte og de frivillige, der skal bære organisationen." Kærligheden til fodbold fornægter sig heller ikke i Jørgens billedsprog, og han forklarer, hvordan han som midtbanespiller indtager rollen som løbevillig spilfordeler, der sætter de andre i scene, gør dem bedre og gerne lader dem score målene: "Sådan vil jeg også gerne være som leder, pointerer Jørgen, og jeg forventer, vi alle har sved på panden efter kampen, og at vi efter hver kamp kan se hinanden i øjnene og sige, vi gjorde vores bedste." En elefant i en glasbutik Jørgen ønsker ikke at komme med nogen stor programerklæring, men én overskrift vil han dog godt sætte på sit virke som generalsekretær: Mere Gud, mere rummelighed. Jørgen forklarer: "Mange tror måske, de to ord står i modsætning til hinanden. Men det gør de ikke – tværtimod! Jo mere afklarede vi er med vores grundlag, og jo mere frit vi tør tale om Gud, jo mere rummelighed kan vi udvise" Og især rummeligheden ligger Jørgen på sinde: "Vi har i KFUM og KFUK et usynligt kodeks for, hvem der kan være med, og hvem der ikke kan være med. Jeg mener, jeg er ansat til at flytte på det, så vi kan nå vores vision om nye målgrupper. Så jeg vil gøre en dyd ud af at være en elefant i en glasbutik, hver gang jeg oplever, vi er mindre rummelige, end vi siger, vi er." Mere Gud end i missionshuset Jørgen mødte selv KFUM og KFUK, da han som 19-årig flyttede hjemmefra og blev Giv et

år-medarbejder i KFUM og KFUK i Randers: "Her oplevede jeg, at man talte mere åbent, intenst og ærligt om Gud, end jeg havde oplevet hjemme i missionshuset i Vestjylland. Tænk, at man kunne sidde på en bar og drikke øl og tale intenst og ærligt om Gud! Wow, hvor fedt, kan jeg huske, jeg tænkte." Vi skal til byerne og til efterskolerne En udfordring, KFUM og KFUK står over for sammen med andre værdibårede organisationer, er medlemstab og problemet med at tiltrække nye medlemmer ”uden for kredsen”. Jørgen Kvist har sit eget bud på, hvordan vi skal knække kurven: "Vi skal have en større mangfoldighed af tilbud flere steder, og så skal vi satse mere målrettet på storbyerne, for det er her, danskerne flytter hen. Og så skal vi satse på efterskolerne. Faktisk kommer halvdelen af eleverne på ”KFUM og KFUK-efterskolerne” fra hjem uden speciel tilknytning til os. Tænk, et potentiale!" "Men grundlæggende, pointerer Jørgen, skal hver frivillig i KFUM og KFUK turde sætte sig selv på spil i mødet med børn og unge; give noget af sig selv og møde dem med nerve og et glimt i øjet. Vi skal have noget på hjerte, og har vi det, skal de nok lytte til os. Vi skal ikke rende efter, hvad vi tror, de vil have, men spørge: Hvad er relevant i deres liv? Netop dér skal vi nå dem, og med det tror jeg også på, vi kan tiltrække nye medlemmer." Hvad betyder kristendommen i dit liv? Heri ligger også nøglen til at gøre kristendommen relevant for børn og unge, mener Jørgen:

Unikt fællesskab Jørgen Kvist er under alle omstændigheder overbevist om, at KFUM og KFUK har en vigtig rolle at spille i fremtidens Danmark: "Med kristendommen og det unikke fællesskab, vi kan tilbyde i KFUM og KFUK, har vi en vigtig rolle at spille i fremtidens civilsamfund. I dag har staten god plads, og markedet bliver større og større, mens civilsamfundet, der skal binde det hele sammen, er trængt. Her må vi endnu mere ind og vise, hvilken forskel vi gør for børn og unge, og sørge for, at vi også i fremtiden har tilbud om seje aktiviteter og samvær med unge og voksne, der har noget på hjerte og stiller hold uge efter uge" Og så lige det naturlige slut-spørgsmål til en fodboldgal. Yndlinghold? "Først AGF, dernæst Brøndby. Og hader FCK!"

FAKTA OM JØRGEN • 48 år • Opvokset i et gårdmandshjem ved Ølgod, har efter eget udsagn malket flere køer end de fleste danskere • Sognepræst i Karlebo Sogn de seneste to år, inden da ansat i Folkekirkens Nødhjælp og forstander på Haslev udvidede Højskole i otte år • Gift med Marianne Hoff Andersen, der er direktør i Helsingør Kommune • Parret har to børn på 15 og 20 år

"Vi skal kunne spørge og tale om, hvad der er vigtigt for den enkelte i hans eller hendes liv, og hvad kristendommen kan betyde i deres liv. Og hvis vi skal nå nye målgrupper, der måske er mindre ressourcestærke end de fleste, skal vi øve os i at rumme, at livet også kan være forbandet og rigtig svært engang imellem. I KFUM og KFUK har vi ry for at være de glade kristne, og nogen gange har jeg lyst til at stille spørgsmålet: kan man være ked af det hos os? Det skal vi vise, man kan, så vi ikke bare bliver en gruppe overfladiske grinere."

I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.

Spørgsmål

Hvad gør KFUM og KFUK for at samle forskellige generationer?

Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Miriam Munksgaard 4 generationer gennemførte WD I sommer besøgte jeg WD i Hjørring. Indtjekningen var bestyret af frivillige voksne samt ansatte. Ved madteltet sad en voksen og uddelte tallerkener til gæster. Maden blev serveret af seniorer, i teltene boede unge mellem 13 og 18 år, og en campingvogn med fortelt var omdannet til børne+pasning på medarbejdercamping. Mindst 4 generationer stod sammen for at løfte en event der havde fokus på 13 - 18 årige. Jeg tog hjem fra WD fredag, fyldt med oplevelser og tanker; en af tankerne var en overbevisning om at WDs lykkedes fordi generationer stod sammen om at have fokus på unge. Tænk hvis ældste generation ikke eksisterede… Min veninde spørger ofte hvordan mine forældre har det (mine forældre er begge over 70), hun spørger til min bedstemor ( de 2 kender ikke hinanden), hun spørger om mine børn trives (dem kender hun måske endda bedre end jeg). Min veninde har ingen bedsteforældre selv og har kun fornylig fået barn. Hun er opmærksom på gevinsten ved at ”stor familien” består af mange generationer som trækker fortid, nutid og fremtid sammen – selvom nutiden kræver størst opmærksomhed. fremtid sammen Sådan tænker jeg det er i vores KFUM og KFUK familie. At generationer er en styrke for at

kunne trække fortid og fremtid sammen med fokus på nutiden. Kun for flere generationer I min sidste sommerferieuge var jeg på ”Familielejr ved de hvide klitter”. Fire generationer sikrede sammenhold, sports aktiviteter, diskussioner, kristne rammer, gudstjeneste m.m. Hver formiddag blev opdelt for at tilgodese alderspecifikke grupper, men mest af lejren forgik på tværs – fordi vi som deltager søgte det og fordi fornøjelse og læring var stor på tværs af generationer. I nyhedsbrev fra KFUM og KFUK skriver vi at 1000 deltagere har mødtes på familielejre denne sommer. (Det er flere end Wonderful days.) trods volumen af deltagere fra mange generationer, er der alligevel fokus på børn og unge. Livserfarne personer – en del af KFUM og KFUK

råd, udfordret min holdninger m.m. næsten alle disse personer er ældre en jeg. Jeg ser livserfarne folk som en stor støtte til den opgave og foreninger som vil leve kristendommen sammen med børn og unge. KFUM og KFUKs kerneprogrammer Et lille ”udvalg” er nedsat og trækker snart i arbejdstøjet for at blive spids på vore kerneopgaver. Det handler ikke om seneste udgave af rollatorstafet eller sidste trend indenfor cykelslange smykker. Opgaven tager udgangspunkt i vore rødder at vi vil at børn og unge tør tro, og de skal vide at Gud tror på dem. Her er vi alle bidragsydere – uanset hårfarve, butterdejsarme (baby arme) eller modetøj – her er vi alle en gevinst for budskabet.

Venlig hilsen

HB skal følge det ”sigte” som landsmødet besluttede – nemlig at KFUM og KFUK skal kendes på engagement for børn og unge. Det betyder at alle foreninger skal kendes på at de er relevante, levende foreninger hvor børn og unge kan udvikle, udfordre sig og opleve kristendommen. Mit liv er fyldt med personer som har banet vejen for mig, givet mig gode

Miriam Munksgaard bor i Ringsted og er landskonsulent i Folkekirkens Nødhjælp

Miriam Munksgaard Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark

Redigeret af Henrik Birkbak Illustrationer Kathrine Kjærsgaard

M AR K A NTS GUIDE TIL

At mødes på tværs af generationerne

markant guide

GENERATIONSMØDER

Velkommen til dettemarkant nummers guide til at markant guide mødes på tværs af generationer. guide

markant guide

Her finder du inspiration til aktiviteter, der kan STYRKE BÅNDET MELLEM UNG OG GAMMEL, og som kan give gode oplevelser på tværs af aldersgrupper. Du kan blandt andet læse om fællessangens forenende egenskaber og om Tina Aronson, der får de gamle bibelhistorier gjort levende for børnene i Klub Y. Derudover har vi for første gang i Markants historie en test med i bladet – vi tester hvilken kaffe, der er redaktionens favorit. God læselyst!

Top-3 over bandeord Unges top-3 Top-3 over de mest anvendte bandeord blandt unge: 1. sgu 2. skide, ikke en skid 3. fandeme, hvor/hvordan fanden Midaldrendes top-3 Top-3 over de mest anvendte bandeord blandt midaldrende: 1. sgu 2. gud, du godeste, gudskelov 3. søreme, for søren, hvad søren og sørens. Ældres top-3 Top-3 over de mest anvendte bandeord blandt ældre: 1. gud, du godeste, gudskelov og herregud 2. søreme, for søren og hvad/hvor søren 3. sgu. Kilde: Sproget.dk

Navne top 10 Nyfødte 1985 Piger Drenge 1. Louise 1. Martin 2. Mette 2. Christian 3. Maria 3. Kasper 4. Camilla 4. Morten 5. Christina 5. Thomas 6. Anne 6. Michael 7. Line 7. Jesper 8. Pernille 8. Anders 9. Stine 9. Rasmus 10. Sara 10. Jacob Nyfødte 2000 Piger Drenge 1. Julie 1. Mathias 2. Sofie 2. Mads 3. Sara 3. Mikkel 4. Cecilie 4. Rasmus 5. Emma 5. Emil 6. Caroline 6. Oliver 7. Laura 7. Frederik 8. Mathilde 8. Christian 9. Katrine 9. Nicolai 10. Anna 10. Jonas Nyfødte 2012 Piger Drenge 1. Sofia 1. William 2. Ida 2. Lucas 3. Freja 3. Victor 4. Emma 4. Noah 5. Isabella 5. Oscar 6. Sofie 6. Liam 7. Maja 7. Frederik 8. Laura 8. Emil 9. Clara 9. Oliver 10. Mathilde 10. Magnus Kilde: Danmarks Statistik

markant guide

Tina Aronson: Tips til Børn og Bibelmarkant guide

markant guide

Af Henrik Birkbak ”I Klub Y er bibelhistorier et fast element, og noget som børnene ser frem til. Når dagens aktivitet er overstået, samles vi til andagt, hvor lederen fortæller en bibelhistorie på sin egen måde. Jeg læser aldrig bare op fra børnebibelen, men bruger den som afsæt i min fortælling. Det er vigtigt at personliggøre fortællingerne, så de bliver levende. Engang tog jeg en rigtig bibel med til en klubaften. Nogle af børnene havde aldrig set Bibelen før, så det var nyt og spændende for dem at få læst op fra den. Jeg nyder at videreformidle det gode budskab, og børnene er vilde med at have noget at videreformidle til forældrene. Det giver dem et kick at være klogere end forældrene, og forældrene nyder på den anden side at høre børnene fortælle. Børn er meget videbegærlige og suger al ny viden til sig.”

Tina Aronson er leder i Klub Y i Helsingør, som er en børneklub under KFUM og KFUK. Børnene, der er mellem 9 og 13 år, mødes hver onsdag, hvor de samles om leg og hygge – men også om Bibelen og dens mange utrolige fortællinger.

markant markant Bibelen indeholder nogle vilde guide guide historier, hvor børnene tænker: markant markant ”Wow – skete det virkelig?” guide guide ”I Helsingør er der ingen børnefamilier med KFUM og KFUK-baggrund, og mange af børnene er ikke vokset op med kristendommen. For at give et indblik i hvad der foregår i klubben, afholder vi både opstarts- og afslutningsfester, hvor forældre og søskende er inviteret. Festerne indeholder hygge og lege på tværs af generationerne, men indebærer også en afsluttende andagt – ligesom alle andre klubaftener. Vi er meget åbne omkring, hvad vi laver i klubben, og på den måde ved forældrene også, hvad vi laver i Klub Y”

hvor børnene stiller spørgsmål. Børn er meget umiddelbare og spørger, om hvad der lige falder dem ind, og det kan skabe nogle anderledes fortolkninger af historierne. Engang havde vi i Klub Y et tema om at ”så” og ”høste”: hvis man sår dårlige ord, får man dårlige igen, og hvis man sår venskaber, får man venskaber igen. Børnene skulle udfylde et skema, om de ville så positive ord i enten familien, med vennerne i skolen eller i Klub Y. På den måde skabte vi debat ud fra børnenes forskellige svar.”

”Stilletid er for mange børn en mangelvare. De har ofte har en tendens til at køre op i et højt gear, men det er vigtigt også at kunne være stille sammen. Børnene finder tryghed i at have en Far i himlen. Derfor er det også vigtigt, at de hører bibelhistorierne. Bibelen indeholder nogle vilde historier, hvor børnene tænker: ”Wow – skete det virkelig?” Det kan for eksempel være historien om David og Goliath eller om Samson med det lange hår. Historier om mod og længsel kan også sætte nogle tanker i gang hos børnene. Efter bibelhistorierne opstår der ofte debat,

”Aldersspændet er fra 9-13 år, og det kræver af og til tålmodighed børnene imellem. De kan dog sagtens give hinanden en masse, og hvornår er børn ellers sammen med andre aldersgrupper? Hverken i skolen eller til sportsaktiviteter har de mulighed for det, og i Klub Y får de mindste lov til at stille ”dumme spørgsmål” uden at blive nedgjort. Som leder skal man være opmærksom på, at børnene er tolerante over for hinanden, og jeg opfatter aldersspændet som en fordel nærmere end en ulempe.”

markant guide

FÆLLESSANG – for både Lille Lise og Gamle Ole

I KFUM og KFUK har vi en lang tradition for at hive sangbøgerne frem og synge sammen – og det er godt! For når vi synger og spiller musik sammen, finder vi ind i et fælles rum og en fælles bevægelse. Sangenes tekster sætter ord på vores eksistens, og melodierne leder os igennem følelser og stemninger.

Af Dorte Salling-Poulsen, ny musikkonsulent i KFUM og KFUK Børn og voksne kan give meget til hinanden ved at synge og spille musik sammen. Børnene udtrykker sig spontant og kreativt, mens voksnes musiceren ofte er præget af struktur og stabilitet. Den stabilitet, der ligger i de voksnes musiceren, skaber en tryg base for barnets frie udfoldelse – og omvendt bringer børnenes kreativitet noget spontanitet og uforudsigelighed ind i udtrykket. I mødet mellem disse kontraster er alles indspil lige værdifuldt, og derfor opstår der ligeværdighed på tværs af alder. Netop struktur og stabilitet kendetegner den traditionelle form for fællessang, hvor melodi og tekst er forudbestemt. Hvorfor ikke bruge fællessangen som platform til at bringe leg og kreativitet i spil? Her kommer 3 konkrete forslag til, hvordan generationerne kan mødes gennem musikken. Fællessang med orkester Lad børn (og voksne) spille på instrumenter under fællessangen. Vælg instrumenter, der ikke kan spille så højt: f.eks. rasleæg, små rammetrommer og lignende, så orkesteret ikke overdøver sangen. Hvis I ikke har instrumenter, kan I lave jeres egne: rasler af toiletrullerør fyldt med småsten eller ris, brug en plastspand med trægrydeskeer som trommesæt og en kaffetragt eller et paprør som trompet. Indlæg gerne små spilleregler Udpeg en dirigent, der bestemmer, om der skal spilles/synges højt eller lavt (hænder nede ved jorden: lavt – hænder over hovedet: højt) Indlæg små mellemspil, hvor børnene spiller solo på skift (dette fungerer bedst, hvis der er akkompagnement til sangen) Veksel mellem sang og orkester. Lad orkesteret spille i sangens pauser. Alle instrumenter kan bruges. Udvælg evt. en dirigent, der signalerer, hvornår der skal synges, og hvornår der skal spilles. Vælg sange, der i forvejen har gode pauser indlagt, f.eks. Barnlig undren er en puls (Puls nr. 124) eller vælg sange, hvor der kan indlægges pauser, f.eks. Jeg er med jer alle dage (Børnesangbogen nr. 79) /”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende”/ samme periode afsættes til orkesterspil/”Alle dage. Alle dage”/ samme periode afsættes til orkesterspil

Fællessang med bevægelse Sæt bevægelse på sangene. Gå rundt i en rundkreds, mens I synger, sæt en simpel koreografi på, klap hinanden i hænderne, træk de små rundt i et stykke stof, og brug kroppen som lydgiver. Brug gerne sangens tematik som udgangspunkt for den fysiske aktivitet. Kære linedanser (Puls nr. 118) Konstruer en form for line – for eksempel et stykke tape på gulvet eller en træplanke. Stå i rundkreds rundt om aktiviteten, og lad børnene (og de voksne) skiftes til at gå på linen, samtidig med at der synges. Fællessang i ro Når man skal synge rolige sange, kan det være godt at lade børnene være beskæftiget med noget fysisk eller sansemæssigt, der har en meditativ effekt. Man kan gå langsomt rundt i rundkreds eller være samlet om en faldskærm, som man bevæger op og ned. Du som har tændt millioner af stjerner (Puls nr. 22) Der skal bruges en stjernehimmel f.eks lavet af en blå/sort velourdug påsat stjerner. (f.eks. hjemmeflettede juletræsstjerner) De mindste børn ligger samlet på gulvet, ”stjernehimlen” holdes over dem og sættes i let bevægelse. De ældre børn/unge kan eventuelt stå for dette. Imens sidder de voksne rundt om, gerne på gulvet, og alle synger med.

Nu kan Puls sangbogen igen fåes med spiralryg. Se mere på www.unitasforlag.dk

TEST DIG SELV

HVOR GAMMEL ER DU INDENI? Hvor mange venner har du på facebook?

Hvilken mobiltelefon har du?

1) Hvad er facebook? 2) Under 100 3) Over 100

1) Smartphone 2) Tastetelefon 3) Har kun fastnet

Hvordan kontakter du din udkårne?

Hvad spiser du helst til aftensmad?

1) Facebook til facebook 2) Ansigt til ansigt 3) Brev

1) Raw food 2) Lasagne 3) Stegt flæsk

Hvilken sport er du mest til?

Hvad kalder du noget der er rigtig godt?

1) Cross fit 2) Cykling 3) Pétanque

1) Nice 2) Kodyl 3) Jeg er fan

Hvor meget styrke har du i dine briller?

Hvad er gangnam style?

1) 0 eller minus 2) + 2 3) + 4 Hvilken radiokanal lytter du til? 1) P3 2) P1 3) P4 Hvornår står du op? 1) Før kl. 6 2) Før kl. 8 3) Efter kl. 8 Hvor mange gange er du oppe og tisse pr. nat?

1) En sang/dans 2) En yogastilling 3) En særlig slags sushi Hvad er din drømmeferie? 1) Jorden rundt 2) Storbyferie 3) Sommerhus ved Limfjorden

markant guide

Tre lege for alle aldre

Leg har en helt fantastisk evne til at sprede smil og latter på tværs af generationer. Her er tre forslag til lege, der fungerer i fællesskaber markant markant med børn, unge og voksne. guide guide Margretheskål Materiale: Papir, stopur, skriveredskaber og en skål/hat/kop

markant

guide guide Beskrivelse: • Riv papir i mindre stykker og få alle deltagerne til at skrive et par kendte personer ned uden at vise dem til de andre. • Bland alle papirstykkerne i skålen og del deltagerne op i to hold. • En fra det ene hold trækker nu en seddel fra skålen og skal på et minut forklare personen på papiret uden at sige personens navn. Gætter holdet personen gives et point, og samme deltager trækker en ny seddel og forklarer den næste, hvilket fortsætter indtil tiden er gået. • Kender deltageren ikke personen, puttes sedlen tilbage i skålen, og en ny seddel trækkes. • Når tiden er gået, sender det andet hold en deltager op. • Når alle sedlerne er taget, tælles pointene op, og vinderen findes. Variationer: For en længere leg er det muligt med flere runder. I anden runde må man kun sige ét ord om personen på sedlen. I tredje runde må man kun mime personen på sedlen. I stedet for kendte personer kan man også bruge film, personer i biblen eller noget helt tredje. Mus og Kat Materiale: Ingenting Beskrivelse: • Alle lægger sig ned på maven i en rundkreds to og to sammen, så der bliver mellemrum mellem de mange par. Et par udvælges til at være kat og mus. • Musen løber ind og ud mellem parrene, og katten skal nu fange musen. Men musen har en udvej i forskellige ”musehuller” i rundkredsen, hvor den kan gemme sig ved at lægge sig tæt op ad et par på gulvet. Den person, som er længst væk, bliver nu den nye mus. • Når katten fanger musen, bytter de roller. • Legen fortsætter, så længe deltagerne har lyst. Variation: Legen kan også laves stående i to cirkler, hvor hver deltager i den inderste cirkel danner par med personen bagved. Cirklen må ikke være for tæt, der skal være plads til at løbe ind og ud for musen og katten. Musen kan så stille sig foran eller bagved parrene. Den, som er længst væk fra musen, bliver den nye mus. Lidt sværere: Når en mus hopper i et mussehul, bliver den person, som rejser sig i stedet til kat. Dermed bliver rollerne byttet rundt, så den person, som før var kat, bliver bytte mus.

Hvor mange fuglestemmer kan du genkende?

Efterligning Materiale: Papir og skriveredskaber

1) 0-2 2) 3-6 3) Over 6

Beskrivelse: • Del deltagerne ud i hold af 2-10 personer og giv hver gruppe et stykke papir og en skriver. • Placér en tegning 10-20 meter fra holdene. • En fra hvert hold skal nu løbe op til tegningen, kigge grundigt på den, løbe tilbage og fortælle resten af holdet, hvordan den ser ud. Holdet skal så forsøge at tegne en tegning, der er helt magen til. • Når en fra holdet er kommet tilbage, må den næste løbe hen til tegningen og tilbage med nye informationer. Dette fortsætter, indtil tegningerne er identiske. • Holdet, som bliver først færdige, har vundet.

1) 0 2) 1 3) 2 eller flere

Tæl tallene sammen for dine svar og se resultatet 13-20 = Du holder dig purung 21-29 = Du er i en overgangsperiode 30-39 = Du er en gammel knag

Variation: I stedet for en tegning kan man bruge legoklodser, modellervoks eller centicubes og bygge en figur, som holdene skal efterligne.

markant guide

Kaffetest

Den sorte kaffe forener generationer som intet andet! Ung som gammel samles man om det sorte guld, der også har en stor plads i mange KFUM og KFUK-hjerter. Markant tester derfor hvilken kaffe, der er bedst at byde sine gæster – hvad enten de er markant markant ventedeguide eller uventede. guide Torrado

markant Henrik V: Det smager som markant en guide guide rigtig billig kaffe. Jeg er ikke imponeret! (2 kopper)

Kathrine: Den har lidt en eftersmag af ”gammel”. (2 kopper)

Samlet: 11 kopper

Henrik B: Den smager en anelse surt, der er ikke så meget spark i den. (2 kopper) Samlet: 6 kopper Rød Merrild Kathrine: Den er virkelig god, jeg håber, det er den, jeg selv har købt! Det er en af dem, jeg godt kan drikke uden mælk (5 kopper)

TE STVINDER

Johanne: Årh, den smager virkelig godt! Den er noget mere fyldig end de første to. (4 kopper)

Laura: Ej, I kan ikke mene, at den er god – den smager af missionshuskaffe! (2 kopper) Samlet: 17 kopper

BKI Extra Johanne: Jeg kan virkelig ikke lide den – den duftede ikke engang af kaffe! (1 kop)

Samlet: 20 kopper

Café Noir Henrik V: Den er god bitter, hviler dejligt på tungen. Jeg kunne forestille mig, at den giver en dejlig lærerånde! (4 kopper)

Brun Merrild Henrik B: Den smager rigtigt godt! Jeg kunne godt drikke en kop mere, den smager, lige som en kaffe skal smage. (5 kopper) Henrik V: Det er en god standardkaffe, men en kaffe uden ambitioner. Ikke en kaffe der ændrer verden. (3 kopper) Samlet: 15 kopper Peter Larsen Økologisk Fairtrade (instant) Kathrine: Puha, den er grim! Den burde bruges til at vande blomster med. (1 kop) Laura: Den dufter lidt af kødsovs. Jeg synes egentlig ikke, den er så besk som nogle af de andre – smager ikke så meget af missionshus. Samlet: 8 kopper

Sådan gjorde vi Testen fungerede som en blindtest, hvor ingen vidste hvilken kaffe, der blev testet. Alle gav 1-5 kopper – 1 kop for en virkelig sløj kaffe og 5 kopper for den sublime kaffeoplevelse. Til kaffen blev der naturligvis serveret KFUM og KFUK-klassikerne hindbærroulade og citronmåne samt hjemmelavede boller og mørk chokolade.

Deltagere Markantredaktørerne Henrik Birkbak Henrik Videbæk Kathrine Kjærsgaard Johanne Nørtoft samt dagens gæst Laura Ostersen Peter Larsen Henrik B: Meget let-drikkelig – man kan drikke en del af den, tror jeg. Dog ingen imponerende smagsoplevelse. (3 kopper) Johanne: Det er en god morgenkaffe, men smager dog en anelse af termokande. (2 kopper) Samlet: 16 kopper

Jordemoderkaffe er betegnelsen for meget stærk kaffe. Bag begrebet ligger tanken om, at jordemødre drikker den stærke kaffe for at kunne holde sig vågne, hvis fødslen trækker ud.

Andagt

markant guide

“Jeg står midt i livet og kigger mig tilbage til min barndom, ungdom og frem i ukendt alderdom. Her står jeg med hænder strakt ud mellem mine børn og min forælder. Der er brug for mig i begge retninger – og der er brug for, jeg er voksen på alles vegne.” markant markant

guide

markant guide

guide

markant guide

Af Tove Simonsen, konsulent på familieområdet for KFUM og KFUK og foreningskonsulent i KFUM og KFUK i Ikast Jeg er for længst passeret den alder, jeg i mine teenageår anså som voksen, visdom og vissen alderen. Den alder, hvor man ville vide alt, være i stand til at vurdere alt nøgternt og erfarent og i øvrigt den alder, hvor man aldrig sårede hinanden, misforstod hinanden, tog uhensigtsmæssige beslutninger, var i tvivl om mål og mening – ja altså kort sagt den alder, hvor alt vil være lige, lykkelig, landevej, men også vissen – gåeti-stå og gået-i-stok-alderen.

Jeg står midt i livet og kigger mig tilbage til min barndom, ungdom og frem i ukendt alderdom. Her står jeg med hænder strakt ud mellem mine børn og min forælder. Der er brug for mig i begge retninger – og der er brug for, at jeg er voksen på alles vegne.

Nu har jeg indset: jeg når aldrig dertil. Jeg undrede mig ved de 30 over, at jeg måtte indse, jeg i hvert fald måtte udskyde mine 30års forventninger til mig selv til de 40. Og ved 40 måtte jeg så igen erkende, at hverken beviselig visdom eller voksen ufejlbarlighed havde slået rod i mit liv. Kun en vældig voksen vægtkurve har til gengæld nærmest overhalet mig indenom.

Jeg har alle de bedste mennesker omkring mig og tænker alligevel, at jeg ikke havde klaret det so far alene med dem. Godt Gud har været med mig på vejen. Så jeg altid har kunnet læne mig mod en far, der ikke tog opgaver og ansvar fra mig, men som holdt hånden under mig i lighed med, hvordan jeg forsøger at holde hånd under mine børn og nu også min forælder. Når mennesker omkring mig er blevet ramt af svigt, svær sygdom, ulykke og sorg og endda død, så har jeg som et barn skældt ud på Gud og samtidig turdet tro, at Gud holder hånd om os i de svære situationer. Og det er netop der! – Der, hvor al menneskelig magt er brugt op, at jeg håber så meget på det gode; håber på at der efter storm kommer stilhed og tryghed; håber på at Gud holder hånd under. Da håber jeg så meget og så stærkt, at det bliver til tro. En tro på at Gud hjælper mig og dig.

Men jeg indså, at ingen når nogensinde dertil, den dag min mor på 80+ fortalte, at en af hendes venner havde udtrykt fornærmelse over ikke at have fået del i en anden jævnaldrenes fortrolighed. Hvem har lige fortalt mig en næsten identisk oplevelse, tænkte jeg og kom hurtigt i tanke om, at det havde min 15-årige datter. Blot at det handlede om hendes jævnaldrende veninder. I det øjeblik forstod jeg, at vi aldrig bliver voksne i den forstand, at vi ikke laver fejl, har brug for tilgivelse, ikke er usikre og alt det andet, der følger med at være i live lige nu – til hver en tid, uanset alder. Og lige der, blev det også klart for mig, at jeg fortsat og altid vil have brug for hjælp til at fumle mig frem i mit liv. Fortsat – fordi jeg hidtil også har oplevet det sådan. Som barn bad jeg Fadervor som aftenbøn efterfulgt af bøn for min døde kanin, en klassekammerat, der blev mobbet og en bøn for min far, mor og søskende, og så mange, jeg kunne nå, inden jeg faldt trygt i søvn. Det har ikke ændret sig meget. Jeg beder stadig Fadervor og lægger i Guds hånd, at Han må holde den under alt det og alle dem, som mine små hænder og evner ikke magter.

Jeg står i erkendelsens centrum og ved: livet er en lykke og alle kampe værd! – men det bliver aldrig kun lige og lykkelig landevej.

Min tro er også denne sang af Johannes Møllehave sat på melodi af Annet Linnet: Min tro er ikke en svada indviklet, kludret, lang, og slet ikke nu idag da min tro er min sang, på denne forbløffende klode, der er som en prik på en node. Min tro er min sang og min stemme, her hvor jeg har min gang, her har jeg endnu hjemme og her er min tro min sang, til denne forbløffende klode, et umotiverende gode. Min tro er en tillid til verden, et gavmildt og underfuldt sted, som rækker mig glæden og smerten, det hele vil jeg ha’ med, på denne forbløffende klode, mer’ rig end vi drømte og troede. Time og dag og uge, dem får vi lov at bruge, stjerner og sol og måne, dem får vi lov at låne.

Min tro er ikke en svada – indviklet, knudret og lang. Min tro er en tillid til verden som et gavmildt og underfuldt sted, som rækker mig glæden og smerten. Jeg vil have det hele med. Vi får lov at låne: timer – dage – uger Med mig fra fortid og ind i min fremtid er min mors poesibogshilsen med mig: Aldrig tilbage – men fremad i livet. Brug de evner, som Gud har dig givet. Lad os gøre det – så godt vi kan – på denne forbløffende klode, et umotiveret gode. Håb på tro om at Gud vil være med mig - og dig! Nærmere kommer jeg ikke en lykkelig og lige livslandevej – tror jeg.

markant guide

LegetĂ¸j gennem tiderne

Nu tager vi samfundets udfordringer op!

ANNONCE

Y’s Men skiferie i Norge 7. - 15. februar 2014 Alpint og langrend Vil du deltage i årets bedste vinterferie, så skal du kigge nærmere på www.hermon-skitur.dk

Y’s Men skiferie i Norge er åben for alle: • Plads til hele familien: børn, unge og voksne • Rigeligt med udfordringer for begyndere og rutinerede i alpint og langrend

Lige nu planlægger 20 medlemmer af KFUM og KFUK en række pilotprojekter, som skal åbne vores foreninger mod lokalsamfundet. Ideerne er mange. Familieklubben kunne arrangere et kursus om børneopdragelse og invitere alle byens forældre. Unge Voksne kunne lave en højskolesangaften på plejehjemmet. Gymnasiekammeraterne kunne engagere sig i kampen mod madspil, og lave opskrifter til det lokale supermarked – og en madfest i foreningsbygningen. Osv. Det handler om at gøre noget! Fælles for projekterne er drømmen om at åbne KFUM og KFUK for mennesker, der ikke kender til traditionelt foreningsarbejde. Det handler om at gøre noget. Ikke nødvendigvis noget stort og kompliceret – bare noget, der forholder sig mere til lokalsamfundets udfordringer end vores egne foreningsfællesskaber. Når du modtager dette nummer af Markant, er der gang i projekter over hele landet – fra København til Vejle, Aulum og Vildbjerg. Følg projekterne og bliv inspireret til at gøre noget. facebook.com/goernoget

• Indkvartering på højfjeldshotellet Hermon med badeland • Oplivende kristent fællesskab

EKSPERTPanelet I KFUM og KFUK i Esbjerg er 3 generationer fra samme familie i øjeblikket engageret i frivilligt arbejde. Markant mødte dem til en kop kaffe og en snak om generationer i foreningen.

Michaela Lydiksen • 68 år Mor til Lissi, har været aktiv i KFUM og KFUK i Esbjerg siden 1995, hvor hun blandt andet står for madlavning til julemarkedet og til lederne inden sodavandsdisko, sidder i foreningsbestyrelsen og i loppemarkedsudvalget i Y’s Men Esbjerg. Hvad giver du videre til den yngre generation?

Det er vigtigt for mig, at de unge lærer om eksempelvis Y’s Men, så de ved, hvem der gør de forskellige aktiviteter mulige. Y’s Men har blandt andet været på loppemarked og finde møbler til lokalerne i børn- og ungeafdelingen i Esbjerg og på den måde bidrager vi til rammerne for de unge. Det er rart at være med til at give noget til andre, men det er også rart at få noget igen. Hvordan mener du, at kristendommen har udviklet sig gennem generationer?

For mig er næstekærlighed det klart vigtigste budskab i Bibelen, og det er en af grundene til, at jeg kommer i KFUM og KFUK. Jeg er glad for, at kirkerne er mere åbne for samarbejde nu end tidligere – både Indre Mission, lutheranere og grundtvigianere kan nu samles i folkekirken, og det synes jeg er en positiv udvikling. Vi er trods alt alle født på samme jord! Hvilke arrangementer afholder I, der kan samle foreningen på tværs af generationer?

Et af de store tilbagevendende arrangementer er julemarkedet. De forskellige dele af foreningen har opgaver – jeg plejer at stå for madlavningen, andre står i tombola og andre igen står for at producere og sælge juledekorationer. Derudover har vi et cykelrally hvert år, hvor der bliver samlet penge ind til foreningen.

Lissi Lynghede • 48 år Mor til Morten, sidder blandt andet i foreningsbestyrelsen, bestyrelsen i børn- og ungeafdelingen i Esbjerg, og derudover er hun formand for styregruppen på det ambitiøse projekt ”Ungdomscenter” i Esbjerg. Hvad får du ud af at være sammen med den yngre generation?

Glæden ved at hjælpe andre er meget værdifuld. Det giver mig noget rent menneskeligt, og jeg synes også, det er med til at holde mig mere ung. Det er vigtigt som leder at deltage i aktiviteterne med de unge, samtidig med at man også gerne skal være der over en længere periode. På den måde skaber man noget tillid og fortrolighed, som også er med til at fastholde dem i foreningen. Hvordan får man nye generationer ind i KFUM og KFUK?

Jeg fortæller vidt og bredt om, at jeg er frivillig i KFUM og KFUK – det er ikke noget, jeg skammer mig over! Det er dog svært for mig at få nye med i foreningen. Mange har travlt med arbejde og familie, men jeg har alligevel et indtryk af, at folk gerne vil ”gøre noget godt”. Min svigerinde spurgte mig pludselig, om ikke hun måtte lave noget frivilligt, så nu skal hun hjælpe til på julemarkedet næste gang.

Morten Lynghede • 20 år Frivillig i børn- og ungeafdelingen i Esbjerg Hvad får du ud af at være sammen med den yngre generation?

I starten var jeg primært leder for at få noget på CV’et, men det har ændret sig. Det er fedt, når børnene ser op til dig og vil være venner med dig på facebook. Nogle af børnene spørger: ”Hvornår kommer du igen?” – man kan mærke, at man er et forbillede for børnene, og det er en god fornemmelse. Mange ved ikke, hvad det giver at hjælpe andre. Det giver værdi for mig at få anerkendelse og føle sig værdsat. Hvordan får man nye generationer ind i KFUM og KFUK?

Jeg oplever, at børnene i børn- og ungeafdelingen i Esbjerg gerne vil bidrage som ledere efterfølgende. Mange af de børn, der kommer i caféen, kender ikke nødvendigvis KFUM og KFUK, men gennem de gode oplevelser de får, stiger lysten til at fortsætte der som frivillig. På den måde får man integreret nogle folk, som man ikke nødvendigvis ville have fanget i KFUM og KFUK. Desværre har jeg ikke haft så meget held med at få mine kammerater til at hjælpe med frivilligt arbejde – mange har travlt med alt muligt andet, og derfor kan det være svært at få nye generationer ind.

Hvordan formidler I kristendommen til den yngre generation?

I Esbjerg KFUM og KFUK kommer mange unge uden kristen baggrund – vi har blandt andet en del grønlandske børn. Kristendommen er primært kommet til udtryk gennem næstekærligheden og ved at hjælpe og støtte børnene. Nogle af børnene har dog efterspurgt mere kristent indhold, så det bliver der arbejdet på i øjeblikket.

Du kan følge "KFUM og KFUK i Esbjerg" på facebook

Børn- og ungeafdelingen i Esbjerg • Arrangerer ungdomsaktiviteter i Esbjerg KFUM og KFUK. • Har eftermiddagsåbent for 5. klasse 19-årige hverdage fra 14-17 • Har aftenaktiviteter (teenklub) tirsdag fra 19-21.30. • Kontakt Mie Ryt-Hansen for yderligere information på 60214410 eller mrh@kfum-kfuk.dk

Klumme Af Jonas Møller

Hun sidder lige dér Hånden på hjertet. Hvornår har du sidst startet en samtale med et ældre menneske, du ikke kendte i forvejen? Siddet i bussen ved siden af en eller andens tante Oda, taget dine høretelefoner ud af ørerne og sagt: ”Undskyld jeg forstyrrer, men hvad er egentlig meningen med livet, sådan som du har oplevet det?” Tænk på, hvad der kunne komme ud af den samtale, hvis Oda, efter at have opdaget, at du ikke snakker i en af de der nymodens bærbare telefoner, men rent faktisk til hende, tog udfordringen op og svarede dig. Måske ville hun fortælle om Svend Åge, hendes livs store kærlighed, som hun mistede for 20 år siden til kræften, eller at hun aldrig fik sit livs kærlighed Thorvald, fordi hun ikke turde skide på normerne og satse det hele. Måske ville hun sige, at hun stadig leder efter meningen og spørge dig, eller måske ville hun tro, at du var fra Jehovas vidner eller, værre endnu, fra DKG og undskylde sig med, at hun desværre skal af næste gang. Jeg var for nylig i højskoleregi med til at arrangere et møde mellem 80 unge og 40 ældre mennesker. Overskriften var ’Generationsmøde’, og omdrejningspunktet var ’Det gode liv’. Efter en benhård opvarmning bestående af højskolesang, kaffe og kringle kastede deltagerne sig i mindre grupper ud i samtalerne, hvor alt fra barndom, skolegang og uddannelse til politik, kærlighed og døden blev diskuteret på tværs af generationskløften. Og det viste sig hurtigt, at afstanden mellem de unge og de gamle ikke var bredere eller dybere, end at et par timers åben og hjertelig samtale kunne slå bro over den. I dagene efter mødet modtog vi adskillige tilkendegivelser fra de ældre, der udtrykte deres taknemmelighed og glæde over mødet med de unge, hvis verden pludselig ikke længere tog sig så uforståelig og dystopisk ud. Som en af dem skrev: ”Jeg havde nok en anden fornemmelse af ungdommen nu om dage, da jeg kom, som absolut ikke holdt stik ved nærmere bekendtskab. Disse sympatiske unge mennesker viste sig at være interesserede i mangt og meget – blandt

andet os ældre. De spurgte ind til vort lange liv og sammenlignede med nutiden. De havde tanker og holdninger, som forbavsede. Og jeg hørte ikke et eneste bandeord, selvom jeg har hørt, at alle unge mennesker bander.” Og det var ikke kun de ældre, der gik beriget fra mødet – og et par fordomme fattigere. En af de unge udtrykte, at hun gik hjem med følelsen af at have fået nye bedsteforældre, mens andre var overrasket over, hvor nemt det var at holde samtalen i gang, og hvor meget, de selv fik ud af at høre mennesker, der har levet et langt liv, fortælle deres historie og dele deres erfaringer. Det siger sig selv, at et generationsmøde i en højskoles trygge rammer, mellem mennesker der frivilligt er mødt op, er en kunstig iscenesættelse af et møde, der i virkeligheden sjældent forløber så vellykket. Oftest træder generationskløften frem som uoverkommelig, og man hører de gamle skælde ud på en ungdom, der er af lave, mens de unge griner af ældrebyrdens forstokkede længsel efter de gode gamle dage. Vi lever det meste af tiden i adskilte verdener, men det ændrer ikke ved, hvad generationsmødet viste; at begge parter får noget ud af at lægge fordommene til side og tage hinanden alvorligt ved at se hinanden i øjnene og lytte. Det er en blind alderdom, der ikke ser sig selv i de unge, og det er en arrogant ungdom, der ikke mener, at kunne lære og drage nytte af de gamle. Fremtiden tilhører ungdommen, men måske vil den fremtid være mere fremkommelig, hvis vi bringer erfaringer og fortællinger med fra dem, der har været igennem det, vi står over for. For selvom tiderne er nye, og samfundet og verden har ændret sig, er der visse ting, tiden ikke løber fra; kærlighed, sorg, tro, tvivl, lidenskab, angst, glæde og død hører tilværelsen til på tværs af generationer, og spørgsmålet om meningen med livet bør være ligeså aktuelt for dig, der har livet foran dig som for Oda, der har levet det. Så tal nu med hende, hun sidder lige dér – og skal snart stå af.

Billeder fra et generationsmøde på Silkeborg Højskole og kurset Momentum

Jonas Møller er højskolelærer på Silkeborg højskole, hvor han underviser i litteratur, filosofi, eksistens og fodbold. Sammen med ligesindede driver han bloggen vidanserforlidt.dk

INTERNATIONALT er et kig ud i verden og et kig ind i, hvordan omverden oplever KFUM og KFUK, der er en del af verden af verdens største ungdomsorganisation YMCA og YWCA.

KFUM og KFUK på ukrainsk

Af Henrik B. Videbæk Foto Rasmus Mikkelsen

På sommerens Wonderful Days, var der rig mulighed for at prøve sit måske lidt rustne ferieengelske af på de godt 80 internationale deltagere. 1½ døgn før turen igen går tilbage til Ukraine, har Marta Guretska og Roma Poltorak helliget en tidlig aftentime til at sætte ord på de oplevelser, der vil stå tilbage, når de vender hjem til studierne og YMCA i Lutsk.

Ten Sing Hasle spiller op med humørfyldte rytmer, alt i mens Marta Guretska og Roma Poltorak har taget plads foran velbesøgte Café K. Begge er de fyldt af indtryk efter 6 dage med Wonderful Days og før det oplevelser fra en uge fordelt i Aarhus og København. Trætheden er begyndt at tage sit tag. Det til trods har Marta og Roma beredvilligt stillet sig til rådighed for en snak om oplevelserne i Danmark, og når først spørgsmålet er formuleret har de to meget at fortælle. – Det har virkelig været en øjenåbner, og jeg har lært meget om mig selv, men også om min rolle i YMCA, fortæller Marta og tilføjer, at turen kort fortalt kan opsummeres med ordene oplevelser, stemning og indsigt. Hjemme i Ukraine har Martha mange muligheder for at omsætte indtrykkene til en ny virkelighed. Hun er international koordinater, camp-leder, bestyrelsesmedlem, instruktør i dans og floorball og mere endnu – ja, nærmest fuldtidsfrivillig. Stemningen har Marta blandt andet mærket til skumringstimerne om aftenen, hvor hver dag har budt på et nyt tema til samtale og diskussion. – Jeg er overrasket over, hvor respektfulde de unge er. Når vi ser på gruppedynamikkerne, og hvordan lederne taler til de unge, så er de alle stille og lytter, opmærksomt til, hvad lederen har at sige. Det er Marta og Roma ikke vant til fra Ukraine, hvor en betragtelig del af de børn og unge, der deltager i YMCA’s aktiviteter, har en belastet baggrund. Men der bliver, ifølge Marta, også skabt en helt særlig atmosfære på dyrskuepladsen i Hjørring. - Her er enhver accepteret som den, han eller hun er. Jeg fornemmer, at folk er trygge her. De kan være, hvad de har lyst til at være, forklarer Marta. Mens Ten Sings melodier afløses af prøvetoner på festivalbandets hits før aftenens show, er det den samme positive klang, forventningsfulde Roma skildrer Wonderful days med. – Jeg tager virkelige meget gejst med hjem. Folk her virker meget entusiastiske omkring

Det kan lyde naivt, men jo flere vi er sammen om at tro på, at vi kan forandre verden – jo nemmere er det at ændre tingene. KFUM og KFUK. De giver den alt, hvad de har, og de tror på det, de gør, fortæller Roma, der blandt andet er sports- og campleder. Stadig på vej Hos de to ukrainere, er det svært at høste andet end rosende ord om dansk KFUM og KFUK, men der er også stor forskel på den historiske baggrund for de to organisationer. I Ukraine er YMCA på vej frem. I det meste af det 20. århundrede, blev YMCA’s aktiviteter suspenderet af det politiske styre. Og mens KFUM og KFUK i Danmark har været et stabilt foretagende gennem mange år, er YMCA i Ukraine stadig under opbygning. En forskel, der sprang i øjnene, da Marta den første aften trådte ind i spiseteltet. – Alle de frivillige, der stod og øsede mad, var en stor overraskelse. I Ukraine står frivillighedstanken ikke særlig stærkt. Vi er ikke, hvor vi vil være endnu, men vi er på vej til at opbygge et civilsamfund, hvor det bliver almindeligt at være frivillig og give noget uden at forvente at få noget igen. Roma ser det internationale perspektiv som et godt billede på, hvordan Ukrainsk og dansk KFUM og KFUK står to forskellige steder. – I er på et niveau, hvor I kan hjælpe andre med projekter i Palæstina og Indien. I kan lære andre noget, og vi er et sted, hvor vi har brug for at lære noget af andre, forklarer Roma. Men ud over forskellene er det for Marta også tydeligt at mærke, at der er en fælles fascination og drivkraft i YMCA. – Der er mange forskelle, men folk i YMCA er også ens på mange måder. Der er den samme

venlighed, sympati, åbenhjertighed og iver efter at lære af hinanden. For mig handler YMCA også om at møde nye mennesker og vise, at vi er forskelle, men stadig ens. Et internationalt team Selv om Marta og Roma på mange måder ser dansk KFUM og KFUK som et forbillede, tror de også på, at danske medlemmer kan blive inspireret af at komme en tur til Ukraine. Inden længe får projektet ”Lokal til lokal”, der blandt andet er et samarbejde mellem lokalforeninger i Danmark og Ukraine, luft under vingerne, og det åbner for oplevelser i Ukraine. – KFUM og KFUKere, der tager til Ukraine, får et nyt perspektiv. Der er mange flere faciliteter her, men der er også forskel på aktiviteterne. I Ukraine betyder kristendom meget, men I gør meget mere for at gør kristendommen stærkere. Vi er mere fokuserede på de sociale udfordringer, og at kristendom er at handle, fortæller Marta, der sammen med Roma har store forventninger til det nye projekt og håber, at mange unge vil tage turen mellem Ukraine og Danmark. Ikke langt fra hvor vi sidder, begynder folk at myldre til Rudis køkken i madteltet ved siden af, og samtalen nærmer sig en afslutning. Men inden vi rykker indenfor, vil Marta og Roma sige tak for den store gæstfrihed, der har mødt dem, og ikke mindst udtrykke håbet om, at vi også fremadrettet kan gøre en forskel sammen. – Det kan lyde naivt, men jo flere vi er sammen om at tro på, at vi kan forandre verden – jo nemmere er det at ændre tingene. Vi kan få meget ud af bruge kræfterne sammen som et internationalt team. Vi kan meget godt – og i det mindste ændre et liv ad gangen.

FAKTA OM LOKAL TIL LOKAL • Lokal til lokal er et nyt projekt under KFUM og KFUKs internationale udvalg. Her har lokale foreninger muligheden for at opbygge et specifikt partnerskab med en lokal YMCA eller YWCA i et andet land. • Indtil videre er tre foreninger i gang Esbjerg, Vesterbro og Distrikt Aarhus. Sidstnævnte samarbejder med lokale foreninger i Ukraine.

Generationer på Wonderful Days Foto Rasmus Mikkelsen, Daniel Langgaard, Majken Skjølstrup

En stor tak til alle vores frivillige fotografer p책 Wonderful Days

Nye former er ikke då – de er nødven

Henrik Højlund er sognepræst i Løsning-Korning Sogn og formand i Evangelisk-Luthersk Netværk. Udover embedet som præst, er Henrik Højlund også en engageret kirkelig debattør, som blandt andet ofte kan findes på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Markant har mødt sognepræst i Løsning-Korning Sogn, Henrik Højlund, en mand, der gentagende gange har hævet stemmen i debatten om folkekirkens udvikling, til en snak om hvordan folkekirken har udviklet sig gennem generationerne, og hvad det har medført for kirkens indhold og form.

årlige ndige Af Johanne Nørtoft Foto Lasse B. Madsen I Danmark er 80 % af befolkningen medlem af folkekirken. Det er en ganske pæn del, og faktisk har intet andet land en så bredt favnende, fælles religiøs institution. Men hvordan går det egentlig med folkekirken, når man ser op fra papiret med tallene og ud på bænkerækkerne? I dag sammenstykker folk deres tro på en anden og mere fri måde end tidligere, og det har stillet nye krav til indholdet i folkekirken. Sidst er indførelsen af vielser af homoseksuelle blevet omdiskuteret, fordi det i nogles øjne er at gå på kompromis med selve budskabet og indholdet i kirken, mens det for andre er en opdatering af kirken til nutiden. Det samme før, nu og siden Sognepræst i Løsning-Korning Sogn, Henrik Højlund, har flere gange meldt sig på banen i debatten om folkekirken, og han er dybt frustreret over de nye tiltag: ”Det er et knæfald for tidens krav at indføre fx vielser af homoseksuelle, og jeg finder det dybt problematisk, at kirken på den måde lægger sig flad for folkets stemning. Det er et meget markant skifte, vi ser, nærmest et jordskred over ikke mange årtier,” siger han og fortsætter: ”Kirken bliver for omskiftelig, når den forsøger at efterkomme tidens trends. En kristen kirke er Kristi kirke – det er på Guds, Jesu og Biblens præmisser og ikke på folkets.” Det er Henrik Højlunds klare overbevisning, at dét at gå på kompromis med indholdet er at forkynde på en kirketømmende måde. Kirken skal, i hans optik, turde have modhager og ikke altid ae menigheden med hårene og kun give komplimenter til kirkegængerne. Kirken skal også turde fortælle om synd og fortabelse og ikke kun næstekærlighed, for på den måde præsenterer man hele pakken: ”Jeg tror på kristendommen som en åbenbarelsessandhed,

dvs. kristendommen er den samme før, nu og siden – den vil altid være den samme. Men man skal naturligvis forklare det gamle budskab i et formsprog, der rammer den nutidige dansker, dvs. kirken skal være omskiftelig i sin form og antage udtryksmåder, som i et eller andet omfang svarer til det sprog og det skiftende toneleje, der er i folket.. Nye former er ikke dårlige – de er nødvendige. Men folket mister respekten for kirken, hvis den er for omskiftelig i indholdet.” Overnaturlighed er igen in Men hvis kirken ikke skal skifte indholdet for at gøre det hele mere spiseligt for folket, hvad så? Det er en tydelig tendens, at kirkerne har svært ved at samle de nyere generationer op, og bænkene i kirkerne taler deres tydelige sprog søndag formiddag; de få, der endelig sidder i kirken, er plus 55 år. Men er det fordi, den nye generation er uinteresseret i kristendommen? ”Religionssociologiske forskere ville sige, at den nye generation er uinteresseret i kristendommen. Men det er samtidig min opfattelse, at der i dag ikke er samme lukkethed omkring det som for en 20-30 år siden. Dét at være religiøs, er mere okay i dag,” siger Henrik Højlund og forklarer: ”Overnaturlighed spiller i dag en større rolle end tidligere. Inden for folkekirken er det spirituelle jo for eksempel kommet i højsædet igen; bøn, åndelig vejledning, retræter og natkirker er blevet meget udbredt i løbet af de senere år. Det viser, at folkekirken godt kan tale ind i nye rum og møde det moderne menneske på en anden måde end i gudstjenesten. Men det er stadig en udfordring at få danskerne ind i kirken og knæle ved nadverbordet. På trods af skiftende og lysere tider.”

Silkeborg Højskole Bygger bro til verden Bygger bro til nye muligheder - og Bygger bro til dig

et FOrbløffende FriRum FRILUFTSLIV (Norge, New Zealand, Canada) MUSIK (Memphis/New Orleans og Chicago/Detroit, USA) POLITIK (USA og Kina) ART STUDIO (Kenya) U-LAND (Uganda og Indien) + 30 andre fag EFTERåR 2013 18 uger fra 18. august

FORåR 2014 21 uger fra 5. januar

SILKEBORGHOJSKOLE.DK TLF 86 82 29 33

Rejsen begynder her... Unitas Rejser • Mere end rejser! Har du bestilt adventsrejsen? Sidst på året venter dig et overflødighedshorn af eventyrlig julestemning, traditionsrige julemarkeder og bugnende juleboder på vores adventsrejser til Budapest i Ungarn, Tallin i Estland og Lutherbyerne i Tyskland. Alle rejser er med dansk rejseleder. Rejser du på egen hånd, men gerne i fællesskab med andre, har du chancen for at tilbringe nytårsaften i Rom, høre paven ønske godt nytår og opleve de unikke bygningsværker, pladser og seværdigheder i den julepyntede hovedstad. Rejs med rejseleder Martin Horsted den 29. december. Begrænset antal pladser. Ønsker du at få tilsendt en brochure på en af de nævte rejser, så kontakt os med det samme, så får du den tilsendt pr. e-mail eller med posten. På vores hjemmeside www.unitasrejser.dk kan du også selv læse og printe programmer for alle rejserne med dansk rejseleder. Vi er klar til at rådgive dig på telefon 8723 1240.

Et udpluk af rejser med dansk rejseleder i 2013 18/10 24/10 15/11 28/11 29/11 29/11 29/11 29/12

Israel - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ Italien - Rejse til millionbyen Rom Cameroun - Helt ud i landet, helt ind i kirken England - Adventsrejse til London og Windsor Estland - Adventsrejse til Tallin Tyskland - Adventsrejse til Lutherbyerne Ungarn - Adventsrejse til Budapest Italien - Nytårsrejse til Rom. For dig, der rejser alene

12.995 kr. 5.995 kr. 17.295 kr. 7.995 kr. 5.295 kr. 3.995 kr. 5.295 kr. 9.095 kr.

... og Israel rejser i 2014 24/03 26/03 05/04 09/05 08/06 19/09 11/10

Israel Israel Israel Israel Israel Israel Israel

- Pilgrimsvandring på Jesus Trail i Galilæa - Højskolerejse til Israel og Palæstina - Klassisk rundrejse i Det Hellige Land - Med fordybelse. For dig, der har været her før - Klassisk rundrejse i Det Hellige Land - Klassisk rundrejse i Det Hellige Land - Rejsen for teenagere og resten af familien

14.595 kr. 14.995 kr. 11.495 kr. 12.995 kr. 11.495 kr. 11.495 kr. 11.495 kr.

HUSK

Vi arrangerer også gerne din rejse uden dansk rejseleder, hvis du foretrækker denne rejseform. Find inspiration på www.unitasrejser.dk

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

Navne

Musikkonsulent ansat Den 1. august kunne vi byde Dorte SallingPoulsen velkommen til Landsbevægelsen. Hun skal være med til at løfte musikarbejdet i KFUM og KFUK til nye højder, blandt andet med projektet ”Sang og musik med børn” og opstart af Tween Sing i Danmark. Hun er 34 år og uddannet musikterapeut fra Aalborg Universitet. Dorte blev færdig med sin uddannelse i 2008 og har siden arbejdet som musikterapeut og projektkoordinator i Randers kommune. Hun har desuden baggrund i KFUM og KFUK. Dortes ansættelse er finansieret af en bevilling fra Y’s Men via det kommende regionsprojekt, og den rækker til foråret 2015. Velkommen til Dorte!

Ny projektkoordinator for Café Christian Martin Hauge er ansat pr. 1. juli som projektkoordinator for Café Christian, som arrangerer alkoholfrie fester for 7. klasser i Aarhus. Martin er 25 år og læser til lærer. Han har været aktiv i KFUM og KFUK igennem flere år, blandt andet i forbindelse med TeenEvenT, Ung Uge 2010 og teensommerlejre i distrikt Midtjylland. Han får dels nogle administrative opgaver som projektkoordinator for Café Christian, dels en række PR-opgaver i form af blandt andet oplæg for konfirmandhold. Ansættelsen varer i første omgang 6 måneder. Velkommen til Martin!

To nye volontører i Indien Sidst i august rejste Mathilde Møller Bech og Pernille Dyrvig Mikkelsen til Indien som volontører for KFUM og KFUKs internationale projekt, IND I EN anden verden. KFUM og KFUKs projekt IND I EN anden verden har altid haft min interesse, så da jeg endelig havde muligheden for at rejse ud som frivillig, fandtes der i min verden ikke et bedre og mere oplagt projekt at rejse ud med, sagde Pernille før afgang til Indien. Vi ønsker Mathilde og Pernille et godt ophold. Følg dem på deres blogs: Mathilde – mathildemoellerbech.blogspot.com, Pernille – pernilledyrvig.blogspot.dk.

Nyt redaktionsmedlem Markant-redaktionen er glad for at kunne byde Henrik Birkbak velkommen på holdet. Henrik er 24 år, læser til journalist i Aarhus og kommer fra Hjerting. Henrik er allerede med på bladholdet i denne udgave, hvor han blandt andet står bag den altafgørende og vigtige kaffetest, som du kan læse andetsteds i bladet. Velkommen til Henrik og til endnu en kaffedrikker! .

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

Oktober - december 2013

NATIONALE ARRANGEMENTER Ten Sing skubberdøgn 19. oktober - 20. oktober kl. 12-12 Skibhusvej 142, 5000 Odense Er du skubber i Ten Sing, så skal din indsats belønnes! Det er hårdt at lave Ten Sing! Det trækker tænder, men det er samtidigt det fedeste! Derfor skal vi have en masse erfaringsudveksling med skubbere fra hele landet, et par oplæg og vigtigst alt HYGGE og FORKÆLELSE! Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Planlægningsdagen 2013 26. oktober kl. 11.30-17.45 KFUM og KFUK i Kolding, Dalbygade 31, Kolding Planlægningsdagen er et et-dags-kursus, hvor du som teenklub- eller konfirmandklubleder tager hjem med et halvt års program, lavet i sammenspil med andre klubledere fra hele landet. Kom og få nye gode ideer til jeres program, lær nye sange at kende og bliv inspireret til ny forkyndelse. Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Tour de Forening 15.-17. november Foreninger i KFUM og KFUK har et væld af forskellige tilbud og foreningstyper. På Tour de Forening kommer du rundt og oplever denne mangfoldighed. Målet med weekenden er at give dig og din forening nye indspark og ideer til dit lokale foreningsliv. Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

ANDRE KURSER OG ARRANGEMENTER Fundraising - introduktion 25. oktober kl. 10-16 MBK A/S, Pilestræde 61, 1112 København K På dette grundlæggende kursus bliver du introduceret til redskaber og metoder til at komme godt i gang med fundraising, som bliver en vigtigere og vigtigere del af arbejdet med at udvikle nye tilbud i KFUM og KFUK og med at sikre, at din forening har et godt økonomisk fundament. Se mere på www.frivillighed.dk Del dine internationale erfaringer 26. oktober kl. 16-20 DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Hvilke erfaringer har du gjort dig gennem dit internationale engagement? Forløb partnerskabet anderledes, end du havde forventet? Hvornår blev overraskelser til muligheder? DUF inviterer til en eftermiddag, hvor du kan dele dine oplevelser og erfaringer med andre frivillige, og styrke din projektgruppes internationale arbejde. Se mere på www.duf.dk/medlemstilbud Sociale medier til rekruttering af frivillige 5. november kl. 10-16 Restaurant Navigator, Marselisborg Havnevej 46D, 8000 Aarhus C På dette kursus får du en introduktion og inspiration til, hvordan du i KFUM og KFUK kan benytte sociale medier til at få nye frivillige. På kurset

får du eksempler på, hvordan sociale medier bruges, og du bliver introduceret til at bruge sociale medier gennem praktiske opgaver. Se mere på www.frivillighed.dk Kulturmøder – nå nye målgrupper 11. november kl. 17-20 KFUM og KFUK, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C I KFUM og KFUKs nye vision skal vi nå nye målgrupper. På dette fyraftensmøde vil du komme til at arbejde med det kulturmøde, der sker, når en forening skaber kontakt til nye målgrupper – og hvad vi som forening skal være opmærksom på, når vi indleder kontakten. Se mere på www.duf.dk/medlemstilbud EMMAUS-mødet 2013 22.-24. november Emmaus Galleri & Kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev Grønt engagement og det stigende fattigdomsproblem kalder ikke blot på politisk handling, men er i lyset af Guds virkelighed en udfordring til os som kirke. Hvordan giver vi buddet om kærlighed til Gud og næsten et praktisk og kreativt udtryk? Hvilke ressourcer har vi i den kirkelige tradition og i troens dybder? Vær med til at finde svar og stille nye spørgsmål! Se mere på www.galleri-emmaus.dk

KURSUS 13 22.-24. november Vildbjerg Sports- og Kulturcenter KURSUS 13 er KFUM og KFUKs weekend til forkælelse og udvikling af kompetencer inden for lederskab i frivilligt arbejde. Et lederkursus med vægt på høj faglighed gennem foredrag, aktiviteter, workshops og socialt samvær. Gå IKKE glip af det! Se programmet på hjemmesiden. Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Landsstævne for voksne 24.-26. januar 2013 Hotel Nyborg Strand Voksenstævnet er en traditionsrig begivenhed arrangeret af KFUM og KFUK. Her mødes mere end 500 voksne i en weekend i et kristent fællesskab med hyggeligt samvær og spændende oplæg om f.eks. etik, livsglæde og livsmod. Programmet for 2014 er netop blevet offentliggjort – find det på hjemmesiden. Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

KURSUS 13 er KFUM og KFUKs weekend til forkælelse og udvikling af kompetencer inden for lederskab i frivilligt arbejde. Et lederkursus med vægt på høj faglighed gennem foredrag, aktiviteter, workshops og socialt samvær.

SMP ID-nr. 46678

29 FORSKELLIGE MODULER BL.A. Vær nær – Gud i hverdagen – Nærværende kristendom Krop og bevægelse – At sanse med kroppen Mindfulness – Træning af bevidst nærvær og opmærksomhed Kierkegaard og ledelse Mikropartnerskaber – Samarbejde på kryds og tværs Et sundt KFUM og KFUK At være leder for børn med særlige behov Gør en forskel – Sådan gør din forening en forskel for andre end jer selv Teambuilding Mobning

ben Ko e r

r ge STED Vildbjerg Sports- & Kulturcenter DATO 22.-24. november 2013 SIDSTE TILMELDING 27. oktober 2013 Kontakt os gerne på kursus13@kfum-kfuk.dk

www.kfum-kfuk.dk/KURSUS13

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

ders A An g

FORK ÆLELSE FOR ÅND · KROP · HJERNE