Markant 4 2018 by YMCA-YWCA Denmark

Tema: At lyve Ja, jeg lyver på scenen Mennesket lyver for at overleve

2245-2346

Ekspertpanel: Hvad er den skøreste løgn, du har fortalt dit barn?

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

365

var med på Landsmødet fra den 9. til 11. november på Nyborg Strand

#4 1 DECEMber 2018

Mød redaktionen

Hvad er din mest brugte løgn?

MARKANT NR. 4 ÅRGANG 8 · DECEMBER 2018 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Solvej Lynge

solvejlynge@yahoo.dk Jeg ved virkelig ikke hvilken løgn, der er min mest brugte, men jeg har tænkt over nogle forskellige løgne, som jeg i hvert fald bruger – og nok også lidt for meget. "Undskyld, jeg kommer 20 minutter for sent, der stod en stor traktor parkeret ude foran min dør"-løgne, "Nej, det var bestemt ikke mig, der spiste din muffin"-løgne, og så selvfølgelig de løgne, der ikke skal offentliggøres i et landsdækkende blad.

Martin Hove

hove0407@gmail.com Det er nok mest en sproglig kliché, men jeg tør næsten ikke tælle, hvor mange gange om dagen, jeg siger: ”2 sekunder” til folk omkring mig. Særligt min kæreste må høre på, at jeg i min iver efter at gøre mig selv, maden eller noget tredje klart, som oftest lige siger ”2 sekunder” for at sikre mig selv en smule mere tid.

Arne Hørlück Høeg

arne-hoeg@live.dk En meget effektiv løgn, jeg bruger, er ”jeg er allerede medlem”-løgnen. Den er god, hvis man er omringet af såkaldte facere, der vil skrive dig op til en medlemsaftale hos fx Røde Kors. De forekommer hyppigst på gågader, og skal man tale med dem alle, kan man bruge meget lang tid på at gå 200 meter. Sig i stedet blot de fire løgnagtige ord: ”Jeg er allerede medlem”, og du kan uforhindret fortsætte med dagens dont.

Annoncer Kontakt Sara Amos Pedersen på sap@kfum-kfuk.dk Deadline Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk inden 10. december Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Martin Hove KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk

Connie Ejskær Braüner

ceb@kfum-kfuk.dk Kender vi ikke alle sammen den situation, hvor man skal ud af døren og bare liiiige skal ordne det sidste og derfor siger: “Jeg er klar om to minutter”. Den situation kender jeg ret godt. Både jeg og vedkommende, jeg siger det til, ved jo godt på forhånd, at det er løgn. Det tager jo altid længere tid end to minutter…

Sara Amos Pedersen

sap@kfum-kfuk.dk Jeg har ofte løjet overfor mig selv, når jeg har skullet vurdere, hvor lang tid jeg har brugt på sociale medier på min telefon. Men nu har jeg installeret en app, der kan tracke hvor mange timer og minutter, jeg bruger telefonen hver dag. Det har gjort det lettere at lægge Iphonen væk, når jeg har været på, mere end jeg ønsker, fordi appen ikke lyver.

Kathrine Winther Iversen

kwi@kfum-kfuk.dk Jeg ved faktisk ikke, hvad der er min mest brugte løgn – måske løgnen om, at jeg aldrig lyver. Jeg lyver når jeg bilder mig selv ind, jeg kan nå mere end jeg egentlig kan. Når jeg ikke sætter realistiske mål for mig selv – men sætter mine mål efter, hvad jeg mener jeg bør nå i løbet af en dag.

Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

siden sidst

Redigeret af: Sara Amos Pedersen Foto: KFUM og KFUK i Kolding, KFUM og KFUK i Struer, KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus og KFUM og KFUK i Odense

Foto: VK Raptus

Fedt initiativ Et par unge frivillige står bag volleyklubben VK Raptus i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Til første træning havde de over 80 spillere, og efter jul åbner de endelig op for nye tilmeldinger.

De tre mest likede opslag på LinkedIn Hver uge deler vi relevante artikler om KFUM og KFUK på LinkedIn. Dem tager I godt imod, og vi vil derfor vise et par af de historier frem, som I har klikket mest på. Skal det være en del af dit feed? Så følg @KFUM og KFUK i Danmark

Har du set, at vi har fået et fotografkorps for frivillige? Er du vild med at tage billeder, og drømmer du om at forbedre dine skills? Så meld dig som frivillig i vores nye fotografkorps. Find mere information i Facebookgruppen ‘Netværksgruppe for fotografkorps i KFUM og KFUK’.

Kirke for konfirmander

Nyt logo i KFUM og KFUK

Rosende ord fra kirke.dk der fortæller om vores samarbejdsprojekt ‘Kirke for konfirmander’.

Vi er glade for, at I har taget vores nye logo i brug. Det er allerede kommet op at hænge på flere af lokalforeningernes bygninger. Tak for jeres billeder.

En skole for mod

Kronik fra Børnehøjskolens forstander skrevet af i forbindelse med vores 140-års fødselsdag.

Samarbejde på tværs af lande

Y-Glocal skal bygge bro mellem frivillige i Cameroun, Sydafrika og Danmark. Artiklen fra BRICKS giver en forsmag på projektet.

Tip os Har du fede billeder fra efterårets Spis, Leg og Snak event i din forening, så send dem i en mail til vores kommunikationskonsulent på sap@kfum-kfuk.dk

siden sidst Fællesklang Odense »» Fællesklang Odense har cirka 120 sangere. »» De mødes til koraften tirsdag kl. 19-21 i Munkebjerg Kirke. »» Idéen om koret som en del af KFUM og KFUK blev præsenteret på et udviklingsmøde om Vi Vil Odense-projektet. »» Koret har snart været i gang i to sæsoner. »» Siden efteråret er alle kormedlemmer blevet meldt ind i KFUM og KFUK.

Fællesklang Odense er et frirum for unge Tekst: Sara Amos Pedersen Foto: Fællesklang Odense

“Jeg har altid elsket at synge. Jeg er en af dem, der får energi af at være sammen med andre, og jeg lader derfor op, når jeg er til koraften,” fortæller Mille Fisker. Hun er en af de 100 unge, der hver uge mødes for at synge harmonier, gospel og andre sange i koret Fællesklang Odense. Siden koret blev oprettet for et år siden, har de optrådt med flere koncerter i Odense, men i sidste måned var der en særlig koncert på programmet. Fællesklang Odense var nemlig inviteret til at synge på KFUM og KFUK’s Landsmøde, og korets leder har glædet sig til koncerten. Koret er drevet af KFUM og KFUK i Odense. Mange af korets sangere er ikke medlem i KFUM og KFUK, når de møder op til den første koraften. Fællesklang Odense er derfor et rum, hvor unge kan snuse til KFUM og KFUK og få lyst til at blive medlem.

En del af et kæmpe fællesskab

Korets form for fællesskab stemmer godt overens med KFUM og KFUK’s værdier. Som korsanger er man en del af et kæmpe

fællesskab, hvor man kan passe ind, uden at skulle præstere noget bestemt. “Vi vil gerne være et frirum, hvor unge kan mærke, at der er plads til dem,” forklarer Karen Louise Clausen. Hun har tidligere startet et kor op i Aarhus og havde en drøm om at etablere et kor i Odense, da hun flyttede til byen. På et idéudviklingsmøde, hvor KFUM og KFUK i Odense havde besøg af to konsulenter fra Landskontoret i forbindelse med ‘Vi vil Østdanmark’-projektet, præsenterede hun idéen om, at koret skulle være en del af KFUM og KFUK. Idéudviklingsmødet skabte derfor muligheden for at koret kunne opstå, fortæller Mathias Sebastian Rasmussen, formand i KFUM og KFUK i Odense. “Havde det ikke været for ‘Vi vil Østdanmark’-projektet, havde vi ikke haft et kor i dag. Projektet betød nemlig, at vi havde nogle møder, hvor vi inviterede nye kræfter ind og blev udfordret i at tænke i aktiviteter, vi ikke allerede arrangerede i KFUM og KFUK,” siger han.

Karen Louise Clausen Korleder

Det er en stor anerkendelse, at vi er blevet valgt til at optræde på Landsmødet. Samtidig er det en god anledning for vores sangere til at lære mere om den organisation, de er en del af.

siden sidst Vidste du, at nogle af vores frivillige

deltager i COP24 som en del af YMCA’s delegation?

Når jeg tænker tilbage på Ten Sing

Forening i fokus

Foto: Drum Limousine / Søren Nørris Christensen

De gør deres indflydelse gældende sammen med unge fra andre lande.

KFUM og KFUK i AAlborg

KFUM og KFUK består af 126 lokalforeninger. Denne gang har vi fokus på en forening, der de seneste måneder har de haft besøg af en EVS-volontør fra YMCA i Makedonien og har godt fat i byens studerende. Hver anden fredag inviterer KFUM og KFUK i Aalborg til Table Games. Brætspillet er især populær hos de udenlandske studerende. Konceptet lægger op til, at man kan komme alene, og så sætter foreningens værter folk sammen, så det bliver et godt sted at møde nye venner.

"I Ten Sing blev jeg fra starten fuldstændig grebet af ånden, stemningen, fællesskabet og ikke mindst det overordnede mål om at øve, producere og levere et årligt show," fortæller Søren Arnholt, trommeslager i Nephew. Han var med i Ten Sing Gellerup fra 1990-1996. Fællesskabet blandt dansere, musikere, teknikere, sangere og skuespillerne gjorde stort indtryk på Søren Arnholt. "Fællesskabet var det allervigtigste. Alle var vi del af noget fælles, noget større end os selv, noget vi sammen knoklede for at skabe – en fælles tone, en fælles glæde, en fælles indsats. Det er noget af det allervigtigste, jeg har taget med mig videre fra min tid i Ten Sing – værdien af og styrken i at indgå i et skabende fællesskab, hvor det ikke handler om at være bedst og hurtigst, men hvor du lige præcis kan gøre en forskel som den, du er.”

Foto: Christian Blom-Bloch

Indholdsfortegnelse Myter eller sandheder............................................................................. 8 Ja, jeg lyver på scenen!......................................................................... 10 Mennesket lyver for at overleve............................................................ 12 Det er løgn, at......................................................................................... 14 Guide: Tillid giver mulighed for sandhed............................................15 Selviscenesættelse – et naturligt selvforsvar? ................................... 19 Ekspertpanel: Hvad er den skøreste løgn, du har fortalt dit barn?.. 20 Andagt: Sandheden skal gøre jer frie.................................................. 21 KFUM og KFUK er en økumenisk organisation og hvad så?................22 Essens: Næste del lanceres som podcast........................................... 24 Hvordan bærer du sandheden og løgnen?.......................................... 26 Staten Israel – den mobbede dreng i skolen tager hævn................... 28 Spørgsmålet er ikke, om vi kan elske, men om vi vil........................... 30

Har du en journalist gemt i maven? Så send et par ord om dig selv og et bud på en artikel, du gerne vil skrive til magasinet til markant@kfum-kfuk.dk

Sandheden er, at vi har brug for din hjælp. Fra næste nummer af Markant kommer vi til at bringe flere historier fra KFUM og KFUK i magasinet. Der vil blandt andet være fortællinger om foreninger, der har skabt et godt koncept, portrætter af gode rollemodeller og historier om vores landsdækkende festivaler og internationale samarbejder med YMCAs i hele verden. Vi ønsker i Markant at støtte op om de nye toårsmål, som blev vedtaget på Landsmødet i november. Et af målene handler om at skabe sammenhængskraft, og her spiller vi i redaktionen en vigtig rolle, så vi i fællesskab udfolder fortællingen om, hvordan børn og unge i KFUM og KFUK styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til trosliv og samfundsliv. Men vi mangler redaktionsmedlemmer for at kunne løse opgaven. Jeg håber, at du har lyst til at være en del af vores seje redaktion. Markant er et sted, hvor medlemmer bliver inspireret af hinanden på tværs af landet. Og så er det et medie, hvor du kan træne dig i at skrive reportager, portrætter og andre artikler. Fra det nye år bliver det en ny redaktionssekretær, der kommer til at stå i spidsen for magasinet. Jeg vil derfor sige mange tak til Connie Ejskær Braüner og Pia Smith Baun for deres tid som redaktionssekretær. Og til sidst vil jeg byde Nicoline Viola Hoegh velkommen. Hun læser journalistik på SDU, har stor erfaring med at skrive til et magasin og glæder sig til at starte i jobbet. På vegne af redaktionen Sara Amos Pedersen, kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK

Piratkaptajnen William Kidd gemte i juni 1699 sit guld på en lille ø udenfor New York City. Da kaptajnen senere blev fængslet, gravede man skatten op, som havde en anslået værdi på 30. Mio. nutidskroner. Der går dog rygter om, at kaptajnen gravede flere skatte ned, som aldrig er blevet fundet.

Bigfoot eller Sasquatch påstås at leve på det nordamerikanske kontinent. Væsenet skulle eftersigende være mellem 1,5 - 3 meter højt og veje op til 230 kg. Det er altså en ordentlig fætter, som måske render rundt derovre! Bigfoot er et væsen som skulle have et menneskeansigt, og både kunne løbe oprejst og på alle fire. Mange rapporterer om, at Bigfoot har en stærk lugt mellem en våd hund og gammelt skrald – puha da!

Myter eller sandheder? 8

Udarbejdet af Martin Hove

Vi fortsætter lidt i samme spor som Bigfoot – nemlig med den afskyelige snemand eller Yeti, der ifølge myterne skulle have været en farlig menneskeabe-lignende væsen, som levede i bjergene ved Himalaya og kun kom ned for at tage køer og unge piger. Måske den er beslægtet med Bigfoot?

Loch Ness-uhyret siges at leve i den skotske sø Loch Ness. Myten var frem til 1930’erne en lokal myte, men herefter tager flere medier historien op. En almindelig opfattelse blandt det overbeviste folk var, at der er tale om en eller flere plesiosaurer (også kaldet svaneøgler – store havlevende, kødædende krybdyr, som ikke hører til dinosaurerne), som har overlevet den sidste masseudryddelse. Mange hævder at have taget billeder af ’Nessie’ – måske du selv har set et?

I 1984 påstod amerikaneren Ronald Wyatt at have fundet selveste Noahs Ark nær bjerget Ararat i Tyrkiet. Tilbage i 1959 havde en tyrkisk militærpilot taget billeder af en skibslignende stenformation nær Ararat-bjergmassivet. Historien om det mystiske skib fik stor opmærksomhed, for ifølge Det Gamle Testamente var det på Ararat, at Noa efterlod arken – det kæmpeskib, som han byggede for at redde sin familie og jordens dyrearter fra syndfloden. I de følgende år indsamlede Wyatt en mængde sten fra området og påstod, at det var arkens tømmer og jernnagler, som over tid var forstenet på samme måde som planter og dyr fra urtiden. På trods af skepsis fra flere palæontologer, lever mange stadig med troen på, at det rent faktisk er arken.

Ja, Komiker:

jeg lyver på scenen!

Open mic, også kaldet åben mikrofon er et show, hvor medlemmer af publikum kan få lejlighed til at optræde ved en mikrofon. Normalt skriver man sig op til en tid i forvejen hos aftenens vært. Indslagene indbefatter typisk digte, musik og komik. Scenerne findes i større byer, rundt omkring i Danmark. Kilde: Wikipedia

Løgnhals, bluffmager, svindler. Og komiker. Der findes mange fine udtryk for personer med pinocchio-næse og en sort streg i panden, og jeg har kontaktet én af de mennesker som blandt mange andre lever af at lyve for et større publikum, nemlig den 34-årige stand-up komiker Sofie Flykt. Tekst:Solvej Lynge Foto: Jonatan Langgaard ogMikkel Høgh, KFUM og KFUK Aulum

Løgne er jo meget mere end…

“Når jeg hører ordet løgn, tænker jeg det som negativt, forkert og forbudt, men løgne er jo meget mere end det. Og jeg tror også, at vi alle bruger dem. Især de hvide løgne, men også når det kommer til overdrivelser,” fortæller Sofie Flykt uden meget betænkningstid, da jeg spørger hende om hendes første tanker om løgne. “Jeg bruger dem da også selv. For ja, jeg lyver på scenen! Både når jeg skruer op og ned på mine egne oplevelser og erfaringer, og når jeg fortæller mine venners historier, som var det mig, der var havde været til stede,” fortsætter Sofie, men det er ikke uden grund. Det er for at gøre det sjovere, mere fængende og mere nærværende, for som hun selv siger: “Det er slet ikke nær så sjovt for andre at høre om min venindes oplevelse fremfor mine egne. Det er meget lettere at relatere til og grine af, hvis det er mig, det er gået ud over, så egentligt lyver jeg for publikums skyld.”

Over grænsen?

Der er grænser for løgne, og det sætter

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sofie har prøvet kræfter med en del forskellige løgne, men hun er i den tid, hun kan huske, aldrig blevet opdaget i en direkte løgn. “Så enten lyver jeg ikke så meget, eller også lyver jeg bare super godt,” griner hun. Til gengæld har hun i sin tid som gymnasielærer lagt øre til en del pudsige påfund omkring, hvorfor lektierne ikke er lavet, eller tiderne ikke er overholdt. “Men sådan en løgn tager man jo ikke så tungt, for hvem fyrer ikke sådan en af? Jeg må da også indrømme, at min mest brugte løgn ikke er hørt på scenen, men til gengæld til alverdens små aftaler, da jeg desværre er virkelig god til at komme for sent ud af døren, og faktisk endnu bedre til at komme med undskyldninger om alt fra trafikpropper til dårlig stedsans.”

om denne udfordring også er til stede hos komikere. Det gav Sofie Flykt mig ret i, for mindsettet som komiker forfølger hende også i fritiden. “Jeg tænker altid i jokes og sjove vinkler. Et eksempel kunne være, at jeg faldt ned af trappen, uden nogen så det. Så forestiller jeg mig, at 40 mennesker måske havde set det, og så er det langt sjovere. Og sådan tænker jeg bare i alt, hvad der sker. Efter skandalerne med Danske Bank og de 53 milliarder kroner, som er blevet hvidvasket, var min første tanke blot, at jeg aldrig havde nærmet mig så højt et tal, selv hvis jeg overdrev helt vildt.” Mindsettet er som en komiker, men hun fortæller selv, at hun i hverdagen sjældent lyver. Hun overdriver nok engang imellem, men ikke bevidst. “Eller vent, det var da vist en løgn, jeg fyrede af der. Når jeg tænker over det, lyver jeg da ofte. Især høflighedsløgne bruger jeg tit, altså de hvide løgne. Dog ikke for de nærmeste venner, familie og min kæreste,” fortæller hun og afslutter leende: “Jeg tror næsten, min kæreste mener, jeg lyver for lidt, for eksempel når jeg fortæller, at han har taget et par kilo på.”

FOTO: Andreas Martin

Nogle historier fortjener at blive fortalt, og det er endnu en af grundene til, at Sofie til tider skifter “min ven oplevede…” ud med “jeg oplevede...”. For når hun har mikrofonen og opmærksomheden gælder det om at få sagt det, som betyder noget for hende. Den løgn, hun omtaler som værende den største, fyrede hun af til Zulu Comedy Award. En veninde af anden etnisk herkomst end dansk havde mødt en sjov fyr på en bar i kødbyen, som efter lidt småsnak ud af det blå havde opstillet et ultimatum for hende. “Er du adopteret eller flygtning?” Veninden, som hverken gik under det ene eller det andet, stod blot der og lignede et spørgsmålstegn. Er der kun de to muligheder adoptivbarn eller flygtning? Det har hun i selskab med Sofie Flykt snakket om siden da, og de konkludrede, at det måtte være nutidens “hygge-racisme”, hun var blevet udsat for, og forargelsen over situationen ville Sofie ikke ligge på hylden. “Jeg ville have sat fokus på sådan en oplevelse, men min veninde havde ikke lyst til den opmærksomhed. Derfor måtte jeg jo tage den. Og det er i sådanne situationer, at jeg mener, man må huske talemåden: Målet helliger midlet,” tilføjer hun kækt.

Sofie også fokus på. Man må aldrig lyve, så det rammer andre end en selv, for det er så nemt at træde andre over tæerne midt i en løgn. Derudover mener hun også, det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke altid er den, der fratager andre deres velfortjente opmærksomhed ved en historie, der kun ved hjælp af overdrivelser overgår alle andres. Og det må være en hårfin grænse, når man som komiker hele tiden kæmper om ordet, publikummet og de “mest langt ude”-historier. Men i kampen om opmærksomheden er der én ting, Sofie altid holder øje med. “Jeg er opmærksom på aldrig at opdigte en helt ny historie. Jeg vil have mindst en smule af sandheden med i det, jeg siger. Ellers bliver det noget værre rod til sidst.”

Komiker som karrieremulighed?

Sofie Flykt har ikke altid drømt om at blive komiker. Faktisk har hun slet ikke været klar over, at det var en mulighed, selvom hun altid har brugt sin humor meget i hverdagen og helt fra de små klasser afbrudt læreren med en skarp bemærkning. “Det var først engang på universitetet, at det gik op for mig, at man kunne opbygge en karriere som komiker. Jeg hørte om Open Mic scener, hvor amatører såvel som professionelle kunne øve deres shows på scenerne i Aarhus, København og Odense.” Og heldigvis lod hun sig senere inspirere til at gå den vej.

Fakta om Sofie Flykt »» Sofie Flykt er 34 år »» Karrieren som komiker startede i 2010 »» Uddannet gymnasielærer »» Har undervist i fagene dansk og engelsk

Det kan til tider være svært at adskille fritid og job, og derfor overvejede jeg (Solvej),

Myginds

3 TIPS

til en god løgn Kom så tæt på sandheden som muligt Hold altid løgnen simpel Fortæl aldrig andre om din løgn Kilde: Anne Marie Mygind

Mennesket lyver for at overleve Dine håndflader bliver klamme, dit blik viger bort, munden dirrer, alt i mens du fumler med ordene, der ellers lyder så tydelige i dit hoved: Det var i hvert fald, på ingen måde, overhovedet ikke, slet ikke, ej tæt på at være mig der gjorde det. TEKST: Solvej Lynge FOTO: Ole Bjørk

Du er havnet midt i en løgn, du ikke kan komme helskindet ud af. Mon det er en af de accepterede løgne, eller er du havnet i noget rigtig rod? Mon det er bedst blot at give op og fortælle sandheden, eller skal løgnen køres endnu længere ud? Din hjerne vrider sig, for at nå frem til en løsning. Tiden er som gået i stå, men der skal reageres nu. Der er ikke meget, der giver en mere bitter smag i munden og dårlig samvittighed end at være midt i en løgn. Alligevel ender vi oftere, end vi vil indrømme, i sådanne situationer.

Men løgnene er vel ikke altid forbudte? Det er vel okay at sige, at man har det fint, selvom natten er fyldt med tårer. Og er det ikke okay at fortælle svigermor, at maden er lækker, selvom den er på vej op igen? Løgne er et vidt begreb og findes i utallige nuancer og med vidt forskellige formål. I forsøget på at få et bedre overblik over løgnene har vi taget kontakt til en ekspert på området. Anne Marie Mygind, forfatteren bag bogen LØGN, som på bagsiden præsenteres som den uundværlige – og i sandhed sjoveste – guide til at leve i løgnens tidsalder. Anne Marie Mygind deler glædeligt ud af alt sin viden.

“Der er tydelige kendetegn, når vi lyver, og det skyldes, at vi får sat os selv i en stresssituation. Udover vores kropssprog bliver vi også alt for detaljeret i det, vi siger. Et eksempel kunne være, at man pludselig kan huske, hvornår man præcist har taget bussen, og ovenikøbet hvor mange gange bussen holdte for rødt. Vores forsøg på at virke troværdige ender i sidste ende med at have den stik modsatte effekt.” forklarer Anne Marie Mygind.

Mennesket som flokdyr

Selvom det kan være svært at lyve, er mennesket alligevel ret øvet på det punkt. Vi lyver i gennemsnittet fire gange om dagen

Man kan tåle at høre sandheden om alle andre end sig selv. Anne Marie Mygind Freelance tekstforfatter

ifølge Mygind. Selvfølgelig med mindre man er rigtig artig. Så er det nok kun én til to gange dagligt. Man kan prøve at benægte, men vær opmærksom på, at det ikke bliver den første løgn i dag. Det er vigtigt at huske, at løgne ikke altid er de grimme, dem der sårer folk, men også dem der beskytter dig selv eller komplimenterer din veninde. Fire gange lyder voldsomt, men fordel det på de cirka 15 vågne timer du har. Er det så urealistisk? Jeg må med en lidt dårlig smag i munden indrømme, at jeg synes, det lyder sandsynligt. Dog fortæller Anne Marie Mygind, at der ligger en simpel grund bag den faktor, at vi lyver hele tiden. Mennesker er flokdyr, og vi gør, hvad vi kan for at overleve socialt. Om det så betyder, at vi skal skjule nogle sandheder eller på anden vis lyve, er det at foretrække frem for udstødelse. Ligeledes er det med overdrivelser af historier. Det kan til tider være nødvendigt, mener hun. “Hvis ens historie ikke er god nok, bliver man nødt til at pynte på den, fordi vi for at forblive en del af flokken skal have noget sjovt eller spændende at byde på. Ellers ryger man yderst i flokken; på hverdagssprog yderst ved middagsbordet – og det er der jo ingen, der ønsker.” Selvom overdrivelser kan være nødvendige, skaber det ofte nogle komplikationer, da de er vanskelige at styre. Historierne bliver bedre og bedre, hver gang de bliver fortalt, og til sidst ender hukommelsen med at lyve, så man selv får svært ved at skelne mellem sandheder og løgne. Et eksempel på en situation, hvor løgnen gjorde det muligt at overleve socialt, kom Anne Marie Mygind hurtigt i tanke om. En af hendes veninder skulle ud og spise med en sød fyr, men hun led på daværende tidspunkt af en infektion i underlivet, hvilket

gjorde, at hun tog antibiotika, og derfor ikke måtte drikke alkohol. Han skænkede hurtigt dem begge et glas vin, og da opstod problemet. Skulle hun blot afslå uden videre forklaring og virke afvisende? Skulle hun fortælle sandheden, omend det skræmte ham væk? Eller skulle hun bortforklare antibiotikaen med, at hun havde fået fjernet en visdomstand? Hun benyttede sig af den sidste mulighed, og i sådan en situation mener Anne Marie Mygind, at det var den mest hensigtsmæssige vej at gå.

Et samfund med løgne

I et samfund hvor løgne er så udbredte og til en vis grad accepterede, opstår der også nogle større problematikker. Danskere har ifølge Mygind altid haft stor tillid til hinanden, til de fastsatte priser og til regeringen, men den tillid er vanskelig at bevare, når der hele tiden afsløres eksempler på bedrageri, snyderi og fake news. Jo flere der bliver taget i en løgn, jo mere almindeligt og acceptabelt bliver det også. “Derudover fylder talemåden “tyv tror, hver mand stjæler” også en del. Det er jo okay at lyve, for alle andre gør det jo sikkert også,” forklarer hun. Den voksende mistillid resulterer også i, at vi anmelder folk langt mere og hurtigere end nogensinde før. For eksempel er vi skarpe til at tage billeder af nummerplader eller afsløre sort arbejde. “En af konsekvenserne af vores løgne er et mere paranoidt samfundet.” Det ideelle samfund vil være et samfund uden løgne, men det kræver mere end som så. Anne Marie Mygind fortæller, at hun tidligere har snakket med en psykolog, som siger, at alle ville kunne fortælle sandheden. Det kræver nemlig en del mere tid, for ofte er det langt hurtigere at stikke en løgn fremfor at fortælle sandheden. Dog er det ikke så ligetil, når det kommer til de hvide løgne. Det kræver nemlig, at man

får ændret det generelle syn, mennesker har på sig selv. De fleste kan nemlig tåle at høre sandheden om alle andre – end sig selv. “Vi skal lære at være mere overbærende, lære at acceptere vores egne fejl. Hvis alle gjorde det, ville hvide løgne ikke være helt så nødvendige.” Da vi endnu ikke har fået opbygget det ideelle samfund bestående af den barske sandhed, må vi indse, at vi alle går under kategorien løgnere i større eller mindre grad. Du og jeg, ligeså vel som Anne Marie Mygind og alle andre. Til sidst tilstod hun også selv sin allerskøreste løgn: “Jeg mødte på arbejde med et herpes sår i ansigtet, og da min smukke mandlige kollega spørger til, hvad såret skyldes, løj jeg. Han begyndte at stille for mange spørgsmål, og til slut måtte jeg gribe til kortene og indrømme, at nej, det var godt nok ikke en due, der var fløjet ind i hovedet på mig på vej til arbejde.”

Fakta

Fulde navn: Anne Marie Mygind Alder: 46 år Uddannelse: Har studeret engelsk Husstand: Anne Marie, hendes samlever og hunde By: Vejle

KLUMME Det er løgn »»At stress kommer af travlhed »»At stress rammer særligt sårbare mennesker »»At stress skal løbes væk.

Tekst: Helle Gottenborg Foto: Olga Zametra

Stress er en størrelse, som mange har en erfaring med, og derfor er der også mange meninger om, hvad stress er. Jeg vil i det følgende aflive nogle af usandhederne om stress. Stress er ikke travlhed, og man bliver ikke syg af at have travlt. Kroppen kan til gengæld hjælpe os til at præstere mere i travle perioder, den såkaldte positive stress.

Hvad er stress så – altså den stress vi bliver syge af?

Stress kommer, når virkeligheden ikke er, som vi ønsker den skal være. Det vil sige, at der er mange ting, som kan udløse stress, og at det er meget individuelt, hvad der presser os. Det kan være uklare krav og forventninger, manglende kompetencer, at være tilgængelig 24/7, bekymringstanker, manglende social kontakt, økonomiske forhold, arbejdsløshed, dødsfald og sygdom og mange mange flere. Der drypper hele tiden små dråber i glasset, og alle kan blive syge af stress, hvis omstændighederne er til det. Det er altså ikke kun særligt sårbare mennesker, som rammes. Det hele handler om, om der er balance i mellem dråberne, som kommer ned i glasset, og hvor meget der åbnes for taphanen. De små dråber er de stressfaktorer, som vi mødes af, og som hele tiden drypper i vores glas. Dråberne i sig selv er ikke et problem, hvis bare vi husker at åbne for taphanen. Taphanen symboliserer de afstressende ting, vi kan gøre for at få tømt glasset igen.

Husk søvn og hvile

Som Thomas Sjödin (præst i Sverige) siger, ”at hvile er at tage ansvar”. I bogen ”Det kommer, når du hviler” sætter han fokus på, at mange ting kommer til os,

når vi hviler. Mange af os har prøvet at stå under bruseren, og pludselig går noget op for os. Under bruseren er der nemlig ikke mulighed for at fylde hjernen med impulser fra skærme eller andet. I badet er der som regel ro og plads til, at hjernens underbevidsthed kan få plads. I vores underbevidsthed ligger mange af de svar, vi kæmper med at finde. Vi giver bare ikke plads til, at den får lov til at komme frem til den bevidste del af vores hjerne. Det sker i hvilen. Når vi giver hjernen søvn, renses og genopbygges den. Søvn har stor betydning for vores mentale evner og vores følelsesliv. Vi kender udtrykket ”det må vi lige sove på.” Vi får et større overblik, når vi har sovet. Når vi er udfordrede af stress, har vi brug for ekstra meget søvn. Hjernen er på overarbejde, og jo mere vi sover, jo hurtigere kommer vi ovenpå igen.

Dyrk motion

Vi har tendens til at bruge de øverste 30 cm af vores krop og glemme, at der er en kæmpe ressource i den resterende del. Vi er skabt med en hel krop, fordi Gud ønsker, at vi skal bruge den. Kroppen er skabt til bevægelse, men vi skal ikke løbe stress væk. Hvis vi først er blevet syge af stress, har kroppen brug for bevægelse i et andet tempo. Den stressede krop har brug for motion og gerne frisk luft ca. ½ time hver dag, og ikke i et hurtigere tempo, end du kan tale imens. Hvis du kan løbe og tale roligt imens, er det selvfølgelig ok at løbe. Det er bare ikke kroppens behov at træne hårdt, hvis den i forvejen kæmper med at komme i balance.

Mental afslapning

Vi har skabt en verden, som aldrig sover.

Vi kan gøre alt hele tiden. Vi kan kontakte hinanden med få klik, holde os opdateret på hinanden via sociale medier, tage en uddannelse på den anden side af jorden, handle ind og ikke mindst forevige og dele alle øjeblikke. Derfor handler det om at få tømt hovedet og give dit styrehus en pause. Om det er meditation, at sidde og glo ud ad vinduet, gå en tur med din hund eller ligge i hængekøjen og kigge op i himlen er lige meget. Hovedsagen er, at du giver dig selv muligheden for at slukke mobilen et øjeblik.

Gør noget godt for dig selv

Vi kan tænke, at vi er egoistiske, hvis vi gør noget godt for os selv, men hvad sker der, hvis ikke vi gør det? Hvis vi er oppe og flyve, fortæller stewardessen, at hvis vi rejser med børn, skal vi selv tage iltmasken på først, hvis trykket i kabinen falder. Vi er jo ikke til stor hjælp, hvis vi ligger bevidstløse på gulvet. Sådan er det også i livet på jorden. Hvis ikke du passer på dig selv, er du ikke noget værd for dine omgivelser. Jesus siger: “Elsk din næste som dig selv”, han siger ikke ”elsk din næste”. Gud ønsker, at du skal elske dig selv og passe godt på dig selv.

Prioritering

Lad os ikke lyve for os selv og tro, at vi kan klare alting på én gang – selvom vi har muligheden. Der er brug for hvile, for søvn, for at lade op til livets strabadser. Bibelen minder os også om, at der er en tid til alt, ikke at der er tid til alt på én og samme tid. Sandheden om stress er desværre, at den er en kæmpe samfundsmæssig udfordring. Det positive er, at der er en masse, vi kan gøre for at forebygge, at vi ikke bliver syge af stress.

MARKANT GUIDE

Tillid giver mulighed for sandhed

Udarbejdet Af: Arne Hørlück Høeg Foto: Christian Blom-Bloch

MARKANT GUIDE Temaaften: Tag en snak om, hvordan du bærer sandheden og løgnen 1. H ør musik som handler om at lyve Hugo Helmig – Please don’t lie Shakira – Hips Don’t Lie Julias Moon – Lipstick Lies Fleetwood Mac – Little Lies

Tomas Thordarson – Sig Det’ Løgn Østkyst Hustlers – Fuld af Løgn Sanne Salomonsen – Den lille løgn

2. H ør en podcast/lydbog om at lyve

3. Indsamling

Læn dig tilbage og lyt til to forrygende podcasts, som handler om at lyve. Third Ear: I et forhold med…

En kærlighedshistorie med et tvist, som du bliver nødt til at lytte til fra ende til anden for at forstå, hvad den egentlig handler om.

Third Ear: Kvinden med den tunge kuffert

Der er noget galt på det gamle Ørslev Kloster. Intet er som det plejer at være. Ting forsvinder, rygterne går, stemningen er elendig, og om natten er der en uforklarlig larm på gangene. Noget tyder på, at det er en af klostrets beboere, der står bag. Men hvem? På klostret bor en kvinde, der virker til at have en plan med det hele. En, der ikke er, hvem hun giver sig ud for at være.

Foto: Iben Schmidt

Mangler I penge til lidt nyt maling i foreningen eller lignende? Så kommer her nogle forslag til, hvordan I kan samle dem ind. Lav en bod: Er der en byfest i lokalområdet? Hvorfor så ikke stille op med en lille madbod. En god idé kan være at lave mad, som dufter godt længere væk. Eksempelvis popcorn eller grillede pølser. Kagekonkurrence: En sjov måde at samle penge ind er ved at lave en kagekonkurrence. Enten internt eller sammen med flere. I inviterer folk til at donere en kage, som et dommerpanel kan vurdere ud fra parametre som smag, udseende og kreativitet. I samler pengene ind ved at invitere tilskuere til at smage på alle kager mod en lille entrépris. Kinesisk lotteri: En klassiker til indsamling er kinesisk lotteri. Inden salget har man besøgt lokale butikker, som kan donere diverse sponsorerede gevinster. Herefter sælger i lodder og trækker senere vindernumrene.

MARKANT GUIDE sandt eller falsk-quiz!

2. Universet udvider sig ikke.

3. Mennesket deler gener med bananen.

1. Et lyn kan slå ned samme sted to gange.

5. Fetaost stammer fra Italien.

4. Når man sover, kan man ikke lugte noget.

6. En Klap for øjet hjalp pirater med at se bedre i mørke.

Svar: 1. Sandt 2. Falsk 3. Sandt (mennesket deler ca 50% DNA med bananer) 4. Sandt 5. Falsk 6. Sandt

MARKANT GUIDE Sjove aktiviteter i klubben

1. Kan du gennemskue, hvem der taler sandt, og hvem der lyver?

»» Del jer op i to hold af tre personer, som spiller mod hinanden. »» På tur udleveres tre mobiltelefoner til et af holdene. »» På en ud af de tre mobiltelefoner vises et kort videoklip. »» På de to andre mobiltelefoner vises der ingenting. »» Efter videoklippet er blevet vist, skal de alle tre fortælle, hvad de har set. Det andet hold skal derefter gætte, hvem der talte sandt, og hvem der opdigtede et videoklip. »» Gætter det andet hold rigtigt får de ét point. »» Gætter det andet hold forkert får modstanderne ét point.

2. Taler din sidemakker sandt?

Er du god til at læse, om folk taler sandt? Så er Meyer lige et spil for dig. Meyer kræver to terningebægre og to terninger. Det gælder om at slå højere end den forrige. Finten er, at man ikke må se, hvad den forrige har slået. Du skal derfor vurdere, om vedkommende taler sandt om hvilket terningeslag, der gemmer sig under bægret. Tror du, der bliver talt usandt, må du løfte bægeret og se, hvad der blev slået. Personen før dig mister et point, hvis du fangede vedkommende i at snyde. Modsat mister du et point, hvis personen talte sandt. Her kan man lave en illustration med et rundt bord, hvor bægret bliver sendt over til sidemanden. Den, der sender bægret videre, skal der være en taleboble, hvor vedkommende siger ”Meyer”

Terningernes pointværdi: Højeste.: 1,2 Næsthøjeste: 3,1 Par: 6,6 (højest), 5,5, 4,4 osv ned til 1,1 som det laveste par. Dernæst: 6,5 (læses 65) 6,4 6,3 osv. Ned til 3,2 som det allerlaveste slag i spillet.

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

Selviscenesættelse – et naturligt selvforsvar?

Måske er selviscenesættelse bare en oplagt overlevelsesstrategi.

TEKST: Helle Lindholt (Præst i Gauerslund Sogn og skole/kirke-medarbejder i Vejle provsti)

I Kina er det staten, der overvåger og vurderer borgerne i et avanceret big datasystem af kameraer, ansigtsgenkendelse og pointgivning. Og jeg bliver både skræmt og forarget, når jeg læser om det. Men er det så meget anderledes hos os? Her er det bare ikke staten, men de frie markedskræfter, som har fordel af overvågningen og vurderingen. Fx er det sådan, at hvis du ikke bevidst fravælger det, noterer google sig alle de steder, du opholder dig døgnet rundt via din smartphone, så de reklamer, du ser, har bedst mulig chance for at lede til, at du køber noget. Er du ansat i visse butikskæder, vil hver ekspedients salg blive dokumenteret til mindste detalje, og hvis du så sælger mindre end de andre eller for få af de dyre varer, ja så skal du pushes til at blive bedre til at få penge i kassen. Og jeg kan blive helt ked af at gå ind og ud af en butik uden at købe noget, for jeg ved, at det de steder betyder et minus i de pågældende ekspedienters pointregnskab. Så overvågning og vurdering er ikke fremmed for vores samfund. Jeg kommer også til at tænke på de der røde, gule og grønne knapper med smileys, som næsten ikke er til at slippe forbi på vej ud af Elgiganten, eller hvor man ellers er ved at falde over dem. Og hvis du tager et GoMore-lift eller lejer en ferielejlighed gennem Airbnb – så vurderer man også hinanden. Den, der kører bilen og passagererne, giver hinanden point, ligesom udlejer og lejer gør det.

Mens Uber kørte taxakørsel, skulle man rate chaufføren. Så arbejdsgiveren kunne vide, hvordan den enkelte klarede jobbet. Og denne form for overvågning og vurdering må bestemt ikke være let at være i, for du kan ikke vide, hvad du bliver bedømt på, mens du kører taxaen til bestemmelsesstedet. At du er hyggelig at snakke med, eller at du lugter af sved? Eller bare det helt banale, som man kunne håbe på, nemlig om du faktisk er god til at køre bil. Måske er det også sådan med likes på Facebook. Altså at det kan være svært at vide, hvad du bliver bedømt på. Det er nemlig ikke så enkelt at vide, om der er nogen derude, som synes, at det var sjovt, eller spændende eller imponerede, det du lagde op. Man kunne i al fald godt tænke, at det for nogle er vurderingen, som afgør, hvad du lægger op, når det viser sig, at der er en del, som tager opdateringer af igen, hvis den første time viser sig at give for få likes. Jeg tror, det er en overbelastning for os at blive – om ikke overvåget så dog udstillet og vurderet hele tiden. Og jeg synes ikke, at det er overraskende, hvis vi forsøger at holde trit med den udfordring ved at iscenesætte os selv. Ved selv at forme billedet af, hvem vi er. Hvad vi kan. Hvordan vi ser ud. At trykke på den store lækker-knap i photoshop. Så måske skal vi ikke gå efter den enkelte og hænge hinanden ud for at iscenesætte os selv, men i stedet være med til at afsløre dem, som tjener på det. Måske er selviscenesættelse bare en oplagt overlevelsesstrategi.

Helle Lindholt Præst og skole/ kirke-medarbejder

Selviscenesættelse betyder nemlig, at en person bevidst prøver at forme omgivelsernes oplevelse af vedkommende. Det er altså ikke vigtigt, hvem man er, og hvem man bliver i mødet med andre. Det vigtige er at fremstå, som man har planlagt. Alligevel er det måske værd at overveje, hvad konsekvenserne kan være. Kommer jeg til ikke bare at lyve over for andre men også overfor mig selv og risikerer at tro på det billede, jeg har skabt af mig selv. Bliver afstanden mellem den, jeg prøver at være, og den jeg er for stor til, at jeg kan hænge sammen? Bliver frygten for at faile bestemmende for mit liv? Ja, det kommer an på menneskesynet. Hvis det faktisk er sådan, at ingen mennesker kan eller skal performe i top hele tiden. Hvis de betydningsfulde relationer skabes i åbenhed og sårbarhed, så bliver vi mere hule indeni, jo mere vi lader som om. Så går vi glip af det vigtigste. Når alt det er sagt, står vi stadigvæk over for den store udfordring, om vi sammen kan og vil skabe rum, hvor vi mødes på andre måder. Og om vi tør at gå ind i sådan et rum? Hvor der er plads til at være menneske. Et helt menneske på godt og ondt.

EkspertPanelet

Hvad er den skøreste løgn, du har fortalt dit barn?

Rasmus Homann Sudergaard Far til Storm

Jesper Nielsen Far til Caroline

Anders Hove Far til Esben

“Når Hjem-Is bilen ringer med klokken, er det fordi, der er udsolgt…”

“Majskolberne må ikke blive for længe på grillen - så bliver de til popcorn!”

“Vitaminpiller er morgensnolder (slik)”

“Togskinner er børne-magnetiske”

Andagt

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Bøn Gud, tak at du fylder os med sandheden og hjælper os til at være frie. Tak, at du tilgiver os, når vi vender os bort fra dig. Vi beder dig om, at vi må lade sandhed og troskab fylde vores hjerter, så vi som frie mennesker kan leve i din nåde og kærlighed.

Tekst: Arne Hørlück Høgh Foto: Christian Blom-Bloch

Sandheden skal gøre jer frie

Tekst: Markant-redaktionen

“Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde, bind dem om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle.“ (Ordsprogenes Bog, kapitel 3, vers 3)

Vi kender alle sammen til det at lyve, både når det kommer til de store og små løgne. Bibelen går så vidt som til at kalde satan for løgnens fader. Det kan virke voldsomt og skræmmende at tænke på, at de små hverdagsløgne skulle have oprindelse hos satan. Heldigvis er løgn ikke omdrejningspunktet i Bibelen, men derimod sandheden. Gud er nemlig sandheden, vejen og livet. Dette er, hvad der er fokus i Bibelen, netop at vi holder os tæt på sandheden og Gud. Derfor siger Jesus også til jøderne, der kom til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” (Johannesevangeliet, kapitel 8, vers 31-32) Gud er altså en nødvendighed, for at vi mennesker kan være frie, fordi det er først, når vi lader os fylde med sandheden, at vi kan frigøre os fra syndens trældom, som det så bombastisk bliver beskrevet i Bibelen. Der er altså ikke en frihed i at

have alle muligheder foran sig, som de fleste oplever i 20’erne og igen forsvinder, når man slår rødder, bliver gift og får børn. Friheden er ikke udtrykt ved at stå over for alle valgmuligheder uden at forpligte sig på ét valg, men derimod at vælge at være dér, hvor Gud ønsker, vi skal være. Netop i det valg og den forpligtelse opstår friheden, og vi mærker det ved at være der, hvor vi selv ønsker at være. Det er dog ikke altid lige let at holde sig til sandheden, og vi kan ad løgnens vej af og til begive os ud på nogle sidespor. Heldigvis er sandheden også, at Kristus har plads til os, og at vi i hans nåde og tilgivelse er der, hvor vi skal være.

Refleksion

Hvad vil det sige at lyve? Lyver man, hvis man undlader at fortælle hele sandheden? Er der tidspunkter, hvor man godt må lyve? For eksempel hvis din ven/veninde spørger dig, hvad du synes om hans/hendes nye t-shirt, og du egentlig synes, den er grim. Find selv på dilemmaer, hvor det kan være svært at sige sandheden.

KFUM og KFUK er en økumenisk organisation og hvad så? KFUM og KFUK i Danmark er en del af en to verdensomspændende ungdomsbevægelser, YMCA og YWCA. Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig, at du med dit medlemskab automatisk er en del af YMCA eller YWCA. Det, der derimod kan virke nyt for nogen, er, at vi som KFUM og KFUK’ere er en del af en fælles økumenisk identitet; en identitet, som for mig især rodfæstede sig på YMCA World Council. TEKST: Carina Krogh Ørskov, Medlem af Kristendomsudvalget og formand for den økumeniske arbejdsgruppe i KFUM og KFUK i Danmark.

En del af den danske delegation

Jeg havde i juli måned fornøjelsen af at være en del af den danske delegation på YMCA World Council i Thailand. Ligesom delegerede og medlemmer herhjemme ses til landsmødet hvert 2. år, så inviteres medlemslandene af World Alliance of YMCA hvert 4. år til at deltage i World Council. Ligesom på landsmødet, så træffes der til World Council globale beslutninger om strategi og lederskab, men der er også oplagte muligheder for at skabe kontakter på tværs af landegrænser. Som en del af kristendomsudvalget og som formand for den økumeniske arbejdsgruppe i KFUM og KFUK i Danmark var jeg inviteret med som en del af den danske delegation. Mit formål med deltagelsen var at blive klogere på verdensorganisationen og dens arbejde med kristendommen som grundsten i YMCA, men også for at blive inspireret af, hvordan de andre YMCA’s arbejder med

”C’et” i YMCA. Denne artikel vil derfor i høj grad være præget af ”økumeni”, og hvordan det gennem YMCA skriver sig ind i vores kristne DNA herhjemme.

Hvad betyder økumeni, og hvordan kommer det til udtryk?

Meget kort defineret så betyder økumeni ”hele den beboede verden” og refererer til bestræbelsen efter en kristen kirkelig helhed. Det er altså et begreb, der bygger på, hvad de kristne kirker har tilfælles, nemlig overbevisningen om, at vi har én herre, én dåb og én tro. YMCA er en økumenisk organisation, og som medlemmer heraf skriver vi os ind i samme økumeniske tradition. I KFUM og KFUK’s grundlov står der sågar, at: ”KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære” (Grundlov 2016). Den økumeniske identitet ligger altså også dybt i KFUM og KFUK herhjemme.

Hvordan kommer økumenien så til udtryk i Worlds Alliance of YMCA’s arbejde? Det var især, da jeg kom på World Council, at det økumeniske vingensus for alvor ramte mig, og jeg oplevede her, hvordan YMCA som platform var kernen i det ellers abstrakte æble, som økumeni jo egentlig er. Jeg var en del af en meget heterogen workshopgruppe, som både bestod af den ateistiske amerikaner Greg fra San Fransisco, som i sin YMCA arbejdede med LGBTQ+ rettigheder, og den mere konservative inder Manoj, som prædikede bøn i YMCA. Vi fandt derfor hurtigt ud af, at økumenien blomstrede bedst, når vi delte og snakkede om de aktiviteter, vi hver især var en del af i vores YMCA derhjemme; hvordan vi alle kunne sige, at vi er en del af en organisation, der har til formål at gøre verden til et bedre sted for den kommende generation.

Det var især, da jeg kom på World Council, at det økumeniske vingensus for alvor ramte mig Carina Krogh Ørskov Medlem af Kristendomsudvalget Formand for den økumeniske arbejdsgruppe

Pludselig talte vi om Grundtvig – altså MIN Grundtvig

Den svenske teolog og nobelprisvinder Nathan Söderblom skrev tilbage i det tidlige 1900-tal: ”Doctrine devides, action unites”; en sætning, der blev tydeligere og tydeligere i den lille gruppe, jeg dagligt mødtes med i Thailand. Et af de tydeligste eksempler på dette var mit møde med presbyritaneren og næstformanden for den sydkoreanske YMCA, Indong SONG. Da jeg fortalte ham, at jeg kom fra Danmark lyste hans ansigt op, og han begyndte straks at snakke om, hvordan den lutheranske Grundtvigs tanker havde været en stor inspirationskilde for dem i deres arbejde med uddannelsesprogrammer, aktivering og hjælp til arbejdsløse i Sydkorea. Jeg var fuldstændig forbløffet over, at han kendte Nicolai Frederik Severin Grundtvig; altså MIN Grundtvig; det nationalsymbol, som siden efterskolen havde fulgt mig i kirken, til lokale klubaftener med sangene ”Hvad er det min Marie?” og ”Er lyset for de lærde blot?” og senest ind i min undervisning som dansklærer. Dén Grundtvig og hans tanker om oplysningen om livet gennem Guds hellige ånd, ham kendte dette fremmede menneske fra den anden side af jordkloden. Mit møde med SONG er derfor for mig blevet indbegrebet af økumeni i KFUM og KFUK. Det handler om at handle ud fra et fælles kristent livssyn, inspireret af hinandens tilgang til kristendommen og se det lys, vi får fra oven og bruge det aktivt!

Hvordan kan vi gøre i Danmark?

Hvordan kan vi bruge YMCA som en platform, hvor vi styrker den økumeniske sammenhæng og handler derudfra? Mit bedste svar på dette er knyttet til missionen for World YMCA, Youth Empowerment. Vi har ikke et ord for ”empowerment” på dansk, men med fare for at forenkle udtrykket, så indebærer det en målsætning om, at alle YMCA’s på den ene eller den anden måde skal hjælpe unge mennesker med at tage

magt over deres eget liv og tage ansvar for deres omverden. Dette mener jeg, at vi gør rigtig godt i Danmark. Vi er en platform, hvor unge mennesker kan få lov til at stille spørgsmål til sig selv som individer, som en del af et kristent fællesskab og som en del af en lokal, national og global verden. Mit spørgsmål lyder derfor på, hvordan vi kan åbne den platform endnu mere op og invitere de unge ind, som har brug for at udvikle sig og danne sig som mennesker i det body-, mind-, og spiritrum, som vi kan tilbyde som organisation. Ligesom Indong SONG var inspireret af Grundtvigs tanker, blev jeg på World Council meget inspireret af det arbejde, som YMCA Afrika laver. Selvom jeg tror på, at vi i Danmark er med til at udvikle vores unge mennesker i mange positive retninger, så lærte jeg i mødet med YMCA Sydafrika og YMCA Cameroun, at det i særligt høj grad kan indebære et mål om at gøre de unge mennesker til aktive medborgere (citizens) og ikke bare subjekter (subjects) i deres eget land. For YMCA Afrika handler Youth Empowerment i særlig grad om at give unge mennesker en viden om det samfund, de er en del af, altså en form for oplysning om hvordan de som medborgere i et land har noget så ”enkelt” som rettigheder. Trods det ellers spændende oplæg så havde jeg en fornemmelse af, at det ikke rigtig var et svar på mit spørgsmål, nemlig hvordan jeg kan styrke det økumeniske arbejde med KFUM og KFUK som platform? Jeg tænkte, at det ikke var relevant for unge i Danmark, for de ved jo, at de har stemmeret. De ved, at de har ret til at udøve deres seksualitet, som de vil. De ved, at de har de samme rettigheder som de voksne, når det kommer til sociale ydelser eller andet. De ved, at de har ret til at blive inkluderet i fællesskabet. Men er det egentlig rigtigt? Ved de unge (såvel

som ældre), hvad det vil sige at være aktive medborgere i et samfund? Har vi som kristen ungdomsorganisation ikke netop muligheden for at være indgang til denne oplysning, som ifølge Grundtvig kommer oppefra og ”…slår i sjælen ned som lyn” (Er lyset for de lærde blot?, 1839), og gennem både body, mind og spirit opfordre de unge til aktivt at tage magten over dem selv og den omverden, de er en del af? Der er mange måder at arbejde med økumeni og Youth Empowerment på. I den økumeniske arbejdsgruppe har vi indledt et samarbejde med Tværkulturelt Center, som opbygger relationer mellem folkekirkelige organisationer og migrantmenigheder i Danmark. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil være med til at gøre de unge nydanskere til medborgere, der kender deres rettigheder og forstår deres ret til at være en del af et kristent fællesskab, såvel som et samfund hvor der er plads til alle. Men mest af alt har de og alle andre unge mennesker ret til at vide, at de kan tro på Gud og især, at Gud tror på dem. Er det ikke et godt sted at starte i mødet med nye mennesker?

Fakta om world council »» World Council afholdes hvert 4. år. »» I år havde vi to delegerede med stemmeret med fra Danmark »» Malene Bentsen blev i år valgt ind i bestyrelsen for World Alliance of YMCA. »» YMCA’s første kvindelige formand (præsident) blev valgt i år.

Næste del af Essens lanceres som podcast

Ny podcast-serie udkommer første søndag i advent

Tekst: Kristendomsudvalget Illustration: Kathrine Winther Iversen

Første søndag i advent lanceres de første afsnit af ny podcast-serie, som bliver det næste Essens-materiale, der udkommer. Denne podcast-serie handler om den såkaldte “kirkeårs-teologi”, som er den teologiske platform, alle Essens-materialer kommer til at afspejle. På den måde er denne podcast et must for alle, der søger en dyb og sammenhængende forståelse af kristendommen.

Hvad er kirkeåret?

Tekstrækken Præster vælger ikke selv hvilken bibeltekst, de prædiker over om søndagen. Det er bestemt på forhånd, og de forskellige tekster i løbet af kirkeåret kan findes i den såkaldte “Første tekstrække”, som også benyttes i langt de fleste kirkesamfund i verden; katolikker, ortodokse, anglikanere og en række protestantiske kirker, herunder altså også den lutherske danske folkekirke. Som noget særligt har vi i Danmark to tekstrækker (i Tyskland har de hele syv!), men det er den første tekstrække, der er den oprindelige og ældste, mens den anden tekstrække blot supplerer og udbygger den første. De allerældste dele af tekstrækken kan spores helt tilbage til urkirken, mens Jesus’ disciple stadig levede.

Kirkeåret er kirkens kalender, der består af alle årets søndage og helligdage. Hver dag i kirkeåret har nogle helt bestemte tekster fra Bibelen tilknyttet, og på den måde er hver søndag og helligdag et enkelt kapitel i én lang fortælling, som varer et år. Man kan lidt forenklet sige, at hver søndag og helligdag svarer til en lille digtsamling, mens hele kirkeåret er en roman. Denne ét-år-lange fortælling, som mere præcist kaldes for tekstrækken, rummer en særlig teologi, og denne teologi er i fokus i denne nye podcast-serie. Helt konkret vil hvert afsnit i podcastserien i løbet af ca. 10 minutter gennemgå én søndag/helligdag ad gangen. Undervejs fremhæves de vigtigste pointer om dagens tekst, men der vil også indgå nogle overordnede perspektiver på, hvilke nye pointer der træder frem, når bibelteksten ses i kirkeårets sammenhæng i stedet for Bibelens sammenhæng. Den samme tekst kan nemlig have forskellige pointer, når den sammenhæng, den læses i, er forskellig.

Målet med podcasten

Formand for KFUM og KFUK's Kristendomsudvalg, Brian Jørgensen, fortæller: “Ved at lave sådan en podcast-serie får vi på én gang et materiale, der som helhed gennemgår hele kirkeårets fortælling, men hvor hver enkelt afsnit samtidig kan bruges som en slags personlig andagt. Det er altså i udgangspunktet et undervisningsmateriale, men det kan samtidig også berige én trosmæssigt. De første afsnit bliver lanceret første søndag i advent, fordi det er nytåret i kirkeåret. Det er her, kirkeårets fortælling begynder forfra, og det har den gjort i tusindvis af år. Det synes vi, der er en flot symbolik i.” Denne podcast-serie fokuserer i særlig grad på den overordnede vision med Essens, som er at hjælpe frivillige i KFUM og KFUK med at finde et nuanceret ståsted i kristendommen. Essens har desuden to delmål, hvor det ene er at formidle kristendom og dens relevans helt generelt, mens det andet delmål er at skabe forståelse for KFUM og KFUK's tilgang til kristendom. Podcast-serien om kirkeåret fokuserer på det første af de to delmål.

Du kan finde mere information om Essens på www.kfum-kfuk.dk/essens, hvor du også kan finde alle de andre materialer, som indtil nu er udkommet.

Â&#x201E;

Â&#x201E; Â&#x201E; Â&#x201E; Â&#x2026; Â&#x2026; Â&#x2020; Â&#x201A; Â&#x2021; Â&#x2C6; Â&#x192;

jul eTID EN

Â&#x2020;

Â&#x201A;

Â&#x2030;

FESTHALVĂ&#x2026;RE

Â&#x192;

Â&#x192; Â&#x192; Â&#x192; Â&#x192; Â&#x2021;

en ketid pĂĽs

Â&#x192;

TRE

Â&#x20AC;

Â&#x201A;

IG H E D TID E N S

Â&#x192;

Â? Â? Â?

Â?

Â? Â? Â? Â? Â Â? Â Â? Â Â? Â? Â? Â? Â?

Â? Â? Â Â? Â Â? Â Â? Â? Â? Â?

TRE ENIG HED STID EN (T ri

pinse

Â? Â Â? Â? Â? Â? Â? Â?

Â?

ADVENTSTID EN

fastetid en

n tide s g rin a b en ĂĽb

ger) trekon g i l l (He

nitatis -tiden)

Tak for et godt Landsmøde Af: Sara Amos Pedersen Foto: Daniel Roved Langgaard

I år havde vi rekordmange deltagere, da vi afholdte Landsmøde med 365 deltagere. På Landsmødet vedtog vi blandt andet nye toårsmål. Vi besluttede også, at organisationsbidraget fremover sættes ned til 0 kr. for medlemmer under 30 år, og at velkomstmedlemmer kun skal betale 75 kr. i kontingent.

Hvem tilhører bordet og stolen?

Forestil dig, at du er til en skolefest og har siddet på en stol ved et bord med nogle af dine venner. I løbet af festen rejser I jer, går på toilet og falder så i snak med flere af dem, I møder, og du får danset, og dine venner og dig skilles. Da du finder dine venner igen, bliver I enige om at finde det bord, I sad ved før og slå jer ned. Der er i mellemtiden blot sket det, at der er nogle andre, der har slået sig ned ved bordet. De har siddet der længe, de snakker og skåler og spiller et spil. Du og dine venner kigger på hinanden. I har nu to muligheder: 1. At sætte jer ved andre borde, spredt, så I ikke sidder sammen eller 2. At forsøge at smide dem væk, der sidder nu, så I kan sidde der igen. I bliver enige om, at mulighed nummer 2 er bedst. I er trods alt ikke en særlig populær vennegruppe; I er før blevet drillet og holdt udenfor, og I føler, at det nu er jeres tur til at sidde sammen ved det gode bord.

Staten Israel – den mobbede dreng i skolen tager hævn TEKST: Marie Thybo Andersen FOTO: Marianne Ringgaard Lauridsen

I går hen til bordet og siger, at det var jer, der sad der først, og at I vil sidde der igen. De der sidder ved bordet kigger undrende og siger: “Jamen vi har jo siddet her i flere timer, så er det da ikke jeres bord mere?” Her står du og dine venner igen med to muligheder: 1. At rykke flere stole hen til bordet, så I alle kan sidde der eller 2. At fastholde at det stadig er jeres bord. ... og her står vi så. Tilgiv mig for min platte analogi for dét, der i dag mest omtales “Israel/Palæstina-konflikten”, som siden 1948 kun er blevet værre. Jeg vil her spare dig for en historisk gennemgang, hvilket ellers er både spændende og hårrejsende.

HVEM LYVER?

Jeg har i juli måned rejst først i Palæstina og senere Israel i 14 dage og oplevet apartheid. Jeg har hørt palæstinensere sige, hvordan dette på ingen måde er en religiøs sag, men en politisk sag. Og jeg har hørt jøder sige, at det er en religiøs sag og ikke politisk. Så: Hvem lyver? Og kan man overhovedet sige det så entydigt? Det, man entydigt kan sige, er, at de forhold, som palæstinensere, hvad end du så er mørk eller lys i huden, mand eller kvinde, høj eller lav, kristen eller muslim,

udsættes for, er helt igennem grumt. Det er så store brud på alt, hvad jeg vil betegne som næstekærlighed – for slet ikke at tale om internationale love om menneskerettigheder – at det er til at få ondt i hjertet over. Overhældning med gift fra israelske/ jødiske soldater, fængsling af børn fra 6 års-alderen med psykisk og fysisk tortur, såkaldte “checkpoints” overalt, videoovervågning, mangel på vand og listen fortsætter. Det er lige til en dårlig gyserfilm.

ja så bliver det svært at sige, hvem der lyver. Ingen? Alle? Er en jøde per definition også en israeler? Hvor mange år tog det palæstinensere at blive palæstinensere? Hvem var der først? Hvem har været der længst?

Og da jeg gik i gader, hvor palæstinensiske drenge blev kropsvisiteret op af en mur, mens jeg frit kunne gå forbi, så er det ikke længere en konflikt, der er tale om. Det er apartheid.

Situationen i Israel og Palæstina er én af de mest undersøgte og beskrevne “konflikter”. Og alle medier er manipulerende, det er ej heller noget nyt. Desuden er Danmark gode venner med USA – som

Jeg håber, at jeg har forvirret dig lidt. Forvirret dig nok til, at du får lyst til at undersøge sagen. Lyver jeg når jeg mener, at situationen er apartheid?

er bedstevenner med Israel – og måske er det derfor, at Danmark ikke, som Sverige, anerkender Palæstina som en stat, skønt at der i Danmark lige nu bor i omegnen af 22.000 palæstinensiske flygtninge. Så pas på, hvad du læser, kære læser. Det kan nemt være en løgn. Dyk hellere selv ned i sagen eller tag selv til Palæstina og Israel og se, lyt og sug til dig. For hvis jeg sagde, at jeg nu havde beskrevet hele sandheden omkring Israel og Palæstina, ville det være at lyve; kompleksiteten er alt for stor og nuancerne for mange til at kunne indkapsles her – og hvis man hævder at have patent på sandheden, går det som bekendt også oftest galt.

Og det værste er, at det ikke er Israels skyld. Staten Israel, der blev dannet i 1948, er for mig at se en usikker skoledreng, der, i 2. Verdenskrig for at nævne et “nyt” eksempel sådan rent historisk, er blevet mobbet så meget, at han nu vil have hævn. De jøder, som mener, at de intet ulovligt gør ved at rive palæstinensiske landsbyer ned og ved krigeriske grusomheder, tvinger palæstinensere på flugt, mener jo netop, at de har ret til landet, til at “sidde på deres stol ved deres bord”, fordi de fortolker Det gamle Testamente i Bibelen således, at Det Hellige Land er Israel samtidig med, at jøder ER Israel. “Israel” er altså ifølge deres fortolkning både et folk og et land. De har bare været fordrevet fra landet i århundreder og atter århundreder og i mellemtiden er der så palæstinensere – eller “arabere”, som en repræsentant fra Israels regeringsparti kaldte dem, fordi palæstinensere for ham ikke findes som folkeslag – som ulovligt har bosat sig i Israel. Men fordi Gud har lovet landet Israel til folket Israel, så må de komme tilbage og besætte/bosætte det - for det er jo ikke at besætte noget, når det er ens eget, vel? Hvis man et øjeblik forsøgte at se bort fra alle de inhumane krænkelser og den apartheid-situation, som de palæstinensere, der endnu ikke er flygtet fra Palæstina, lever under, så er situationen ikke ligetil. For som i historien, analogien, som jeg begyndte med, så er der jo ikke ét svar på, hvem bordet og stolene tilhører til den fest. Eller lyver jeg?

Ingen? Alle?

Krig er grimt. Det er ikke noget nyt. Vi har før haft religionskrige, politiske krige og etnicitetskrige. Men når en religionskrig møder en politisk krig møder en etnicitetskrig,

SpĂ¸rgsmĂĽlet er ikke, om vi kan elske, men om vi vil. Alt andet er lĂ¸gn.

Selv om det umiddelbart er op ad bakke at begynde med at citere en ordbog, så vover jeg alligevel pelsen: Ifølge “Ordbog over det danske sprog” er den primære betydning af ordet “elske” ikke en følelse, men en handling; noget, man gør i praksis. Ordbogen beskriver det at elske som at “vise omsorg for” og at “hjælpe frem til vækst og trivsel”. Altså noget, man gør. Det er faktisk ret tankevækkende, for normalt forbinder langt de fleste det at elske med en følelse, men heldigvis afhænger kærlighed altså ikke af følelser - i hvert fald ifølge ordbogen. Tekst: Morten Stensig Sørensen Foto: KFUM og KFUK i Danmark

Dette fokus på handling kaster et forklarende lys over kærlighed og det at elske, både hvad parforhold angår, men også hvad det betyder at elske sig selv og sine medmennesker. Det bliver mere konkret og hverdagsnært, for følelser kommer og går i hverdagen. Hvis kærlighed afhang af følelser, ville vores fællesskaber have hårde levevilkår. For spørgsmålet er ikke, hvordan følelsens dagsform er, men om vi vil gøre vores for at hjælpe os selv og andre til vækst og trivsel. Handlingsperspektivet er også interessant i forhold til den løbende debat om næstekærlighed i forhold til flygtningespørgsmålet herhjemme. Dilemmaet sættes til tider på spidsen ved at spørge: “Kan vi elske folk, som vi ikke har mødt eller kender?” Her må svaret være: Ja, selvfølgelig. For kærlighed er ikke en følelse, men en handling – og tænker man videre over det, ja, så flygter de folk jo ikke, fordi de mangler folk, der elsker dem følelsesmæssigt, men fordi der mangler social retfærdighed – en manglende praksis. Det er dén form for næstekærlighed, de søger. Spørgsmålet er altså ikke, om vi kan, men om vi vil. Det er noget andet. I kristendommen er næstekærlighed som handling helt grundlæggende. De fleste kender historien om den barmhjertige samaritaner, og selv folk, der ikke bekender sig som kristne, anerkender Jesus som et forbillede i næstekærlighed. Faktisk er næstekærlighed så centralt i kristendommen, at én af dens hovedpointer er, at vores forhold til Gud skal smelte sammen med vores forhold til hinanden – ikke bare indbyrdes i vores eget fællesskab, men også uden for vores fællesskab. Jesus sagde det ret tydeligt: “Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort mod mig” og “...alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mine mindste, det har I heller ikke gjort mod mig.” Gudsdyrkelsen skal især

rettes mod “de mindste”, dvs. de svage og de marginaliserede. Kærlighed til Gud er tom, hvis ikke det hænger sammen med en praksis over for andre. Det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og sin næste som sig selv er på den måde en permanent opgave og en permanent balancegang for at vise omsorg både for sig selv og de andre. Men næstekærligheden kan aldrig parkeres ved bekvemt at sige, vi ikke kan elske folk, vi ikke kender. Der findes en historie om, at da disciplen Johannes (som efter sigende skrev Johannes-Evangeliet) var blevet en meget gammel mand, blev han bedt om at sammenfatte hele sit meget ordrige evangelium til én sætning. Johannes’ svar lød: “Hvis nogen siger: “Jeg elsker Gud,” men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han kan se, kan ikke elske Gud, som han ikke kan se.” Johannes havde også blik for, at vores medmennesker er en del af troen. Johannes kunne for mig at se godt have gjort det endnu kortere: “Spørgsmålet er ikke, om vi kan elske – men om vi vil. Alt andet er en løgn”. Hvert eneste menneske foretager hver dag tusindvis af små valg, og alle de valg har indflydelse på, om vi hjælper os selv og andre frem til vækst og trivsel i det daglige. At stå op om morgenen er et valg. At børste sine tænder er et valg. At sætte sig på sin cykel og tage i skole er et valg. At smile til naboen er et valg. At være en god kammerat er et valg. Ikke at gøre de ting er også et valg. Det er meget let at få andre til føle sig oversete. Det er lige så let at få folk til at føle sig set. Spørgsmålet er ikke, om vi kan hjælpe os selv og andre til vækst og trivsel, men om vi vil.

“Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.” (Johannes’ Første Brev, kap. 4, vers 20)

Fakta (Kilde: Ordbog over det danske sprog) II. elske, v. [ˈælsgə] præs. -er, elsk (Holb.Forv.5sc.); præt. -edeell. (især poet., nu sj.) -te (Oehl.L.I.40. Winth.IV.1). vbs. jf. Elskeri samt Elsk, Elskov. (glda. d. s., oldn. elska, af adj. elskr, besjælet af kærlighed; maaske afl. af oldn. ala, opfostre (se Alster) i bet. 2 og 3 mest i højere sprog; dagl. især: holde af; æda. bruger i stedet un(n)æ (Brandt.LB.56)) 1) vise omsorg for. 1.1) (nu l. br.) ved omhu og pleje hjælpe frem til vækst og trivsel; i forb. elske op ell. frem, fremelske; opelske;

Sammen står vi stærkere Hjælp os med at styrke indsatsen for udsatte mennesker. Bliv medlem af KFUKs Sociale Arbejde og støt Reden og det sociale arbejde, som ligger dybt i KFUM og KFUKs DNA.

tag påog højskole rejs ud i verden tænk, drøm og rejs i fællesskab med andre Linjefag: Friluftsliv, kunst, musik, politik, idræt & vandsport, change makers (international linje).

Meld dig ind her: www.kfuksa.dk/stot-os

Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx kajak, ﬁlosoﬁ, ølbrygning, keramik, tegning, antropologi og skrivekunst. Studierejser: 10 dage i Iran, Palæstina, Indien, Japan, Norge eller Danmark. Explorer: 3-8 ugers rejse i Malawi, Nepal, New Zealand, Cuba eller Canada.

once KFUMogK 2018 final3.indd 1

silkeborghojskole.dk

21-08-2018 09:58:56

Vil du give dit barn, barnebarn, niece eller en lokal knægt en kæmpe oplevelse?

Giv dem en WONDERBOX – Et gavekort til Wonderful Days! Wonderful Days er KFUM og KFUK’s festival for 13-19-årige.

pRiSen foR WondeRboX eR For medlemmer: 1600 kr. For ikke-medlemmer: 1775 kr.

WondeRboX kan købeS via Landskontoret tlf 36 14 15 33, på wonderfuldays.com/wonderbox og på Voksenstævne.

WONDERFU L

DAYS 2019

Har KFUM og KFUK haft en betydning for dig? Giv noget af det videre, som du selv fik i din barndom og ungdom igennem KFUM og KFUK.

“Tag en rask beslutning nu og få det gjort. Selv mindre beløb hjælper.” Ivar Brændgaard Tidligere formand for KFUM og KFUK i Danmark

Hjælp KFUM og KFUK med at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Opret testamente til KFUM og KFUK i Danmark. Kontakt os på tlf. 29 41 98 44 og få en uforpligtende samtale om mulighederne for at oprette testamente til KFUM og KFUK eller læs mere på www.kfum-kfuk.dk/arv Testamentariske gaver til KFUM og KFUK i Danmark er fritaget for arveafgift.

Navne

Redigeret af: Sara Amos Pedersen

Ny redaktionssekre- Ny redaktionssekre- Nye medlemmer tær på Markant tær på FAZE i Familiefestivals arbejdsgruppe Gitte Sandbjerg og Gritt Rhinstrøm Kristensen har sat sig i spidsen for Familiefestival '19 i Aarhus, der vil finde sted i weekenden i uge 41. Tid og sted er på plads, og nu er de i gang med at samle et superstærkt hold til at få festivalen på benene.

Markant får en ny redaktionssekretær, og vi siger derfor tak til Connie Eskjær Braüner, som har været redaktionssekretær på Markant siden foråret. Fra næste magasin starter Nicoline Viola Hoeg på posten som redaktionssekretær. Hun læser journalistik på SDU og har erfaring med at skrive portrætter og reportager til et magasin fra Hjemmeværnet, hvor hun er i praktik.

FAZE får en ny redaktionssekretær, og vi siger derfor tak til Mathilde Møller Bech, som har været redaktionssekretær på FAZE siden april 2014. Clara Sundien starter som ny redaktionssekretær på det første nummer af FAZE, der udkommer i 2019. Hun læser Ernæring og Sundhed på professionshøjskolen Metropol og har blandt arbejdet med kommunikation som studentermedhjælper på Københavns Universitet og Mellemfolkeligt Samvirke.

Gitte er boligsocial familiemedarbejder i Langkærparken ved Aarhus, og om festivalen siger hun: At være sammen som familie og få nogle oplevelser til den fælles familierygsæk, er berigende og vigtig i vores tilværelse.

Jubilæum

40-års jubilar fejret med lejlighedssang Inger Lis Krarup, 40 års jubilæum som engageret leder i Mok-Klubben, Hans Egedes Kirke, Aalborg. Tak for dit store arbejde med at give alle børn et trygt ståsted her livet. Vi fejrer dig med denne sang: Jubilæum nu vi fejrer for vor kære Inger Lis, M og K og MOK og lejre – Det, du klarer som en mis. Kom i Klubben i Hans Egedes Inger Lis, hun bliver ved. Der skal hygges, der skal bedes 40 år med trofasthed. Børn skal leve, lege, lære, ha' et dejligt sted at vær'. Børn er skabt til fællesskabet – Inger Lis hun har dem kær.

Gritt arbejder som konsulent for Globale Fællesskaber i KFUM og KFUK, og arbejder med Familiefestivalen på frivillig basis. Hun fortæller: Jeg tror, vi kan noget særligt med gode familieaktiviteter i KFUM og KFUK – og det vil jeg gerne dele med mange flere.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på sap@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

3 events du ikke må gå glip af Tekst: Sara Amos Pedersen Foto: KFUM og KFUK i Danmark, Christian Blom-Bloch og KFUM og KFUK's Palæstinanetværk

Landsstævne for voksne

Fotokursus

Hotel Nyborg Strand 18.-20. januar

KFUM og KFUK i Kolding, Dalbygade 31, 6000 Kolding Lørdag d. 2. februar, kl. 10-16

Tilmeldingsfrist: 2. januar

Tilmeldingsfrist: 25. januar

Hvad: Traditionen tro samles mere end 500 personer til et festligt og udbytterigt samvær, når KFUM og KFUK holder Landsstævne for voksne. Overskriften for dette års stævne er ‘Springe højt af glæde’, som er et citat hentet fra en af Luthers salmer.

Hvad: Det første kursus for KFUM og KFUK’s fotografkorps sætter fokus på, hvordan du grundlæggende indstiller dit kamera, og hvilke indstillinger forskellige situationer kræver. Du vil få inspiration til, hvordan du skaber spændende billeder, og få øvet dine evner med andre fotografer.

Hold øje med: Programmet for Landsstævnet. Du finder det som PDF på vores hjemmeside, og sidste års deltagere får det tilsendt med posten. Her kan du finde alle de praktiske informationer og præsentationer af oplægsholdere, som er nødvendige for, at du bliver klædt på til at springe højt af glæde, når vi byder velkommen med foredrag og sangtime. Du skal deltage fordi: “Kristenlivet vil lære os at modtage livet som en daglig gave i taknemlighed. Det er en livslang øvelse, der spidser til, når vi bliver gamle,” fortæller Ivar Brændgaard, tidligere formand for KFUM og KFUK i Danmark. Han holder foredrag om “At kunne glæde sig over tilværelsen i alle dens omskifteligheder er livets vigtigste værdi”.

Hold øje med: Facebookgruppen ‘Netværksgruppe for fotografkorps i KFUM og KFUK’. Her deler vi informationer om nye kurser og fotoopgaver. Det er også her, du kan dele idéer, ros og erfaringer, så fotograferne i fællesskab bliver endnu dygtigere bag et kamera. Du skal deltage fordi: “Det gode fotografi handler både om motiver, kameraindstillinger og billedredigering. Du kan lære nyt, uanset om du er erfaren fotograf eller nybegynder. Målet er at klæde vores frivillige på til at tage bedre billeder, når de deltager i et event hos KFUM og KFUK,” fortæller Christian Blom-Boch, udviklingskonsulent for Udvalget for Uddannelse og udvikling.

Nysgerrig efter mere? Tjek alle vores events ud på www.kfum-kfuk.dk/events

Palæstina i bevægelse Palæstina Hvornår: 17.-24. marts Tilmeldingsfrist: 29. januar Hvad: Kom tæt på Folkekirkens Nødhjælp og KFUM og KFUK’s udviklingsprojekter og få et nyt perspektiv på Palæstina. Løb med, når folk fra hele verden og palæstinensere mødes til Palestine Marathon, hvor der skabes fokus på palæstinensernes manglende bevægelsesfrihed i hverdagen. Hold øje med: Facebooksiden ‘KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk’. Her bliver der løbende delt rejsebilleder og inviteret til Palæstina-aftener, hvor du kan høre fortællinger fra Palæstina og info om rejserne. Du skal deltage fordi: “Mine rejser til Israel og Vestbredden med KFUM og KFUK har givet et unikt indblik i en konflikt, der ellers kan synes langt væk og til tider uoverskuelig. Med turene har jeg fået et mere nuanceret perspektiv på konfliktens dilemma. Det er mødet med israelere og palæstinensere, der lever i krydsfeltet af konflikten, der gør turen så unik og givende,” fortæller Herdis Brounbjerg Bennedsgaard, tidligere rejseleder til Palæstina.

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

SMP ID-nr. 46678