Markant nr. 1, 2012 by YMCA-YWCA Denmark

Markants GUIDE til penge – fra vision til virkelighed Stig Fog:

”Hvorfor skal jeg støtte din organistion?” Ekspertpanelet:

"En kasserer – er det en der kasserer ting?"

Tema:

2245-2346

DE SKJULTE HELTE Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

58%

SÅ MEGET er gaver fra private til KFUM og KFUK steget siden 2008

#1 FEB 2012

Mød redaktionen

Marie Munk Povlsen

marie@munkpovlsen.dk Hvis jeg skulle fremhæve én skjult helt, må det være Caroline Damsbo. Hun har været involveret i en masse frivillige projekter, hvor hun har skabt gejst hos dem, hun arbejdede med. Gejst er en stor værdi, og det er imponerende, hvordan hun forstår at se andres potentiale. – Og så arbejder hun gerne i det skjulte, men nu synes jeg, hun skal have lidt offentlig anerkendelse!

kom fra, men jeg har oplevet hvor stor gavn, de kan gøre. Y’s Men skaffede eksempelvis midler til at lave et godt øvelokale for Ten Sing i Skive, og de gode rammer var grunden til, at jeg valgte Ten Sing frem for et gymnasieband. Som tak for støtten spillede vi til en Y’s Men fest, og selvom der blev skruet ned for høreapparaterne, var det tydeligt, at det glædede dem, at der var unge, der ville fællesskabet i KFUM og KFUK.

lasse-nybo44@hotmail.com De skjulte helte er dem, der tager det lange seje træk for at rejse midler og sørge for gode vilkår for foreningen. I Aulum fik vi eksempelvis en ny foreningsbygning, fordi en gruppe mennesker arbejdede benhårdt med at søge midler, og fordi andre hjalp med det praktiske arbejde med nedbrydning osv. Disse helte har været med til at samle foreningen og skabe gode rammer.

leavad90@gmail.com Da jeg var volontør i Indien, fik jeg økonomisk støtte fra Y’s Men og fra min lokalforening. Jeg fik også 6000 kr. med til projektet, som jeg skulle råde over, og det var fantastisk at se, hvordan pengene blev omsat til en længe ønsket legeplads til de børn, der kommer i YMCAs lektiecafé. Mine oplevelser har jeg sidenhen kunnet fortælle vores skjulte helte om.

Peter Vittrup

peter@vittrup.dk Jeg har aldrig tænkt så meget på, hvor pengene

henrikv2001@yahoo.dk Jeg tror ofte, vi har en tilbøjelighed til at hylde en bestemt type af frivillige, nemlig de der er mest fremtrædende. I min forening er der ikke ligefrem kamp om kassererposten, og derfor er der virkelig grund til at hylde de, der giver sig i kast hermed. Andre steder er det måske praktikeren eller den mere tilbagetrukne, men tillidsvækkende, leder, der bliver overset.

hwe@kfum-kfuk.dk Glæden ved at give er som oftest nok for vores mange skjulte helte, der bidrager økonomisk. Derfor er vi også forpligtede til at fortælle om det gode arbejde, som bliver muligt på baggrund af de midler,

tgl@kfum-kfuk.dk Da jeg i år 2000 var udvekslingsstudent i Göttingen i Tyskland, fik jeg et såkaldt ERASMUS-legat. Selvom det ikke var en svimlende sum, var det en stor hjælp, når man - med sin lille SU - nu skulle finde bolig og have til dagen og vejen under sit ophold. Måske jeg i dag bedre kan lide at give frem for at få - med tanke på den forgangne juletid - men netop dét legat husker jeg som noget, der gjorde det lettere for mig at fokusere på det, jeg skulle: studere.

filiphove@kfum-kfuk.dk Helte er ofte fiktive personer, som spiller en god rolle i eventyr. De ”skjulte helte” er i foreningslivet de personer, som uegennyttigt spiller en god rolle i virkelighedsverden for børn, unge eller voksne. De skjulte helte får ikke altid den anerkendelse, de fortjener, men alligevel forsætter de ufortrødent. Hermed en opfordring til at huske dem, som gør det gode foreningsliv muligt for

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 2/2012 udkommer ultimo marts Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Kaj Hupfeldt Nielsen, præsident i Aalborghus Y´s Men´s Club. Foto: Mette Nielsen

Mie Sirich Filip Hove Kristensen

Helle W. Elmholdt (ansv.)

dig – et lille ”tak” er ofte den benzin, de skjulte helte kan køre længe på.

Thomas Christian Godsk Larsen

Henrik B. Videbæk

Lea Vad (Gæsteredaktør)

Lasse Nicky Nybo

vi får til rådighed. Tak kan som bekendt være et fattigt ord, men vi kan også vise vores taknemmelighed ved at forvalte pengene godt, omsætte dem til godt børne- og ungdomsarbejde og ved at fortælle de gode historier videre.

Markant nr. 1 Årgang 2 · februar 2012 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

sekr@kfum-kfuk.dk Min respekt for den skjulte helt kommer af, at han eller hun ikke leder efter anerkendelse eller ros, men blot ønsker at gøre noget for andre eller for en sag. Og der er mange niveauer at gøre det på. Fra den anonyme giver af store pengeforløb til den der administrerer dem. Man skal ikke underkende værdien af at give sin tid, hvis det er det, man kan. Og så er det vi andres opgave at sige tak. Tak. Og tak igen.

Markant søger to frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 16.00. Fredag 9.00 - 15.00 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Gorm Skat Petersen gsp@kfum-kfuk.dk Formand

Ole Bjerglund Thomsen ot@kfum-kfuk.dk

Noter

Ny studentermedhjælper på Landskontoret

Sæt skub i debatten om folkekirken!

Dorte Brandt Andersen er ansat som studentermedhjælper på Landskontoret. Hun hjælper med medlemssystemet og andre forefaldende opgaver. Dorte studerer på Danmarks Tekniske Universitet i København, er 24 år og i øvrigt et kendt ansigt i KFUM og KFUK.

4.461.071 danskere er medlemmer af folkekirken. Det er du nok også. Måske bruger du kirken meget. Måske ikke. Men kirken bevæger sig, og du har sikkert en holdning til, hvilken retning den skal bevæge sig i.

Tak for samtalen!

Har du ideer i hovedet og artikler i maven? Bliv en Markant redaktør!

KFUM og KFUK i Danmark har de sidste par måneder ringet til en stor gruppe medlemmer og givere. Måske du også er blevet ringet op. I så fald vil vi gerne sige dig tak, fordi du tog dig tid til at lytte og en særlig tak til dig, der har valgt at støtte KFUM og KFUK gennem en regelmæssig giveraftale. Vi har valgt at ringe, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på behovet for gavebidrag til det landsdækkende arbejde og fortælle om fordelene ved, at gaver gives via Betalingsservice. Kampagnens endelige resultat er ikke kendt endnu, men vores tidligere lignende telefonkampagner har betydet en markant stigning i gaveindtægter til KFUM og KFUK.

Indbydelse: Vil du være med til at præge den retning, fremtidens folkekirke skal gå?

Den 1. marts kan du deltage i én af de 27 åbne debatmøder landet over og være med til at diskutere: • Hvorfor har Danmark brug for folkekirken? • Hvordan skal folk og kirke mødes? • Hvordan skal folkekirken forholde sig til de store spørgsmål? • Hvordan skaber vi fremtidens kirke? Find dit nærmeste debatmøde på www.menighedsraad.dk. Alle debatmøderne foregår torsdag den 1. marts kl. 19-22. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. KFUM og KFUK i Danmark er medarrangør af møderne.

Ny giverfolder for KFUM og KFUK KFUM og KFUK i Danmark har udgivet en ny folder, som fortæller, hvordan man let kan støtte KFUM og KFUK, hvorfor man skal støtte, og hvad pengene går til.

Vi søger to nye frivillige redaktører, der sammen med resten af redaktionen har lyst til at provokere, nuancere og sætte emner til debat i KFUM og KFUK.

Nye skatteregler betyder, at alle bidragsydere nu får fradrag for det fulde beløb, der gives – op til 14.500 kr. Før var der kun fradrag for beløb, der oversteg 500 kr. Det betyder, at cirka en tredjedel af gaven er ”gratis”. Den nye folder er vedlagt bladet.

Du vil blive redaktør sammen med fem andre samt en lønnet redaktionssekretær og KFUM og KFUK’s kommunikationskonsulent. Som redaktør får du mulighed for at præge indholdet og får i hvert nummer særligt ansvar for aftalte sider i bladet. Se hele opslaget på www.kfum-kfuk.dk/frivillig

Ernest Holm Svendsen Vær et 100% fjols

Guide

Nicolai Diemer ledelsessekretær og ansvarlig for fundraising

Forslag til sanselege Vær mere ﬂink i hverdagen "Snip Snap Dialog"

Markants GUIDE til fællesskaber – med Biblen, iPod og Emma Gad

Markant jagter Guds nærvær På besøg hos Aarhus Valgmenighed

Biskop Niels Henrik Arndt:

Når jobbeskrivelsen er nærvær Mød tidligere feltpræst Niels Peter Sørensen

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

”Vi har mere end nogensinde brug for fællesskabshandlinger”

Tema: NÆRVÆR 29

indlæg blev postet på facebook.dk/markantweb efter sidste nummer. I dette nummer skyder Simon Rasmussen fra Hovedbestyrelsen debatten i gang på side 23.

#2 JUNI 2011

Tema:

Udfordret af FÆLLESSKABET

KFUM og KFUK på anklagebænken:

Er vi en åben eller lukket organisation?

KRISTENDOM LIGHT?

#3 SEP 2011

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

175

Du som gir os liv og gør os glade Hans Anker Jørgensen 1982

#4 DEC 2011

Noter

Foreningsudvikling 2.0 I løbet af efteråret 2011 blev en ny foreningsudviklingsstrategi udviklet og testet i seks forskellige KFUM og KFUK-foreninger. Den 1. februar var der ansøgningsfrist til det egentlige projekt for foreningsudvikling, hvor alle foreninger kunne ansøge om at få et skræddersyet udviklingsforløb hen over 1-1½ år. Følg processen på Portalen og på www.kfum-kfuk.dk.

A Friend in London klar til Børnefestival 2012

Melodi Grand Prix-vinderne spiller for tusindvis af venner, når de gæster KFUM og KFUK-festivalen lørdag den 14. april om aftenen. Der venter de omkring 1.500 deltagere en kanon musikoplevelse, og mon ikke også det vil være muligt at få en autograf fra dem efter koncerten? Børnefestival 2012 foregår i Vejle i weekenden den 13.-15. april. Læs mere på Børnefestivalens hjemmeside, www.boernefestival.dk.

Lettere at blive frivillig i KFUM og KFUK KFUM og KFUK i Danmark har lanceret en ny frivilligside, hvor interesserede og kommende frivillige kan finde mere information om, hvordan og hvor man kan blive frivillig, og hvad man får ud af at være frivillig i KFUM og KFUK.

Besøg siden på www.kfum-kfuk.dk/frivillig.

KFUM og KFUKer udgiver cd Kristina Anna udgav i efteråret sit debut-album, ”Flygtig og ensom”, men sine musikalske barndomsskridt har hun taget i KFUM og KFUK i 00’erne, hvor hun har spillet i Ung Ugebandet 2007 og ved utallige arrangementer. Hun har været med til at lave sangbogen PULS og har i mange år været involveret i Ten Sing – p.t. som ”Ten Sing-skubber” i Ten Sing Dobbelt A i Aalborg.

Noter

KFUM og KFUK debatterer forkyndelse til børn Under overskriften ”Forkyndelsen må tage udgangspunkt i børnene” debatterer børnekonsulent i KFUM og KFUK, Dorte Hougaard Madsen, forkyndelse til børn i Kristeligt Dagblad. Vi skal tilbyde børn aktuelle, relevante og nærværende oplevelser og møde børnene, hvor de er”, skriver hun blandt andet.

Bliv klovn! Til maj får alle børneklubledere mulighed for at uddanne sig til klovne. Under overskriften ”Klovne-forkyndelse” har de professionelle klovne Karin Kjeldgaard og Marianne Leer udviklet et kursus til KFUM og KFUK, der kan inspirere ledere til at tage klovnerollen på sig. Marianne Leer fortæller: Klovnen har en evne og en rolle, som det er svært for mennesker at have. Den falder i søvn til gudstjenesten, hvis den er træt, den sætter sig midt i alteret, hvis det er det bedste sted. Den tør godt sige, at det med Gud er da mærkeligt. Klovnen skaber plads til os alle. Kurset afholdes 12. maj og 6. juni. Tilmelding på www.kfum-kfuk.dk/kurser.

Læs og debattér indlægget på www.k.dk, søg på ”Dorte Hougaard Madsen”.

Frivillige er mere lykkelige Det skriver videnskab.dk. Danskerne er sammen med hollænderne og svenskerne de europæere, der laver mest frivilligt arbejde. Samtidig er vi med i toppen, når verdens lykkeligste folkefærd bliver kåret. Vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde både på samfundsniveau og individniveau", påpeger den hollandske professor Ruut Veenhoven. Undersøgelser viser, at frivillige generelt er mere lykkelige, men om dette skyldes, at folk bliver lykkeligere af at arbejde som frivillige, eller at lykkelige mennesker er mere tilbøjelige til at lave frivilligt arbejde er uvist. Ruut Veenhoven mener, at begge påstande er sande og siger: ''Den sociale intelligens er langt vigtigere for personlig lykke end 'skoleintelligens''', og social intelligens er netop en af goderne ved frivilligt arbejde.

Læs artiklen i dens fulde længde her videnskab.dk/kultur-samfund/frivilligtarbejde-haenger-sammen-med-lykke

Vellykket Indiensuge i Aarhus Glade vindere af indisk pubquiz, Bollywood-dans med gang i hofterne og fotofernisering om Indien var nogle af ingredienserne i den indiske ret, som fairbar i Aarhus serverede hen over en hel uge i efteråret. På dagen for Bollywooddans mødte over 30 mennesker op til en rigtig sjov eftermiddag med gang i hofterne, gang i håndbevægelserne og gang i smilene.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Penge! I KFUM og KFUK – hvor kommer de fra og hvad bliver de brugt til S. 8

Millionerne ruller – om SI's arbejde og støtte til KFUM og KFUK S. 12

HB svarer: Hvad skal sikre en bæredygtig økonomi for KFUM og KFUK? S. 23

Hvad betyder det, at jeg skal give alt? Gadepræsten giver sit bud S. 28

Markant om temaet Markants guide til penge

Hvad er en helt? Vi kender superheltene, der besidder overjordiske kræfter og bruger dem til at redde uskyldige ofre fra gale videnskabsmænd og ondsindede magtmennesker. I de gamle eventyr kender vi helten på hans positive egenskaber – han er historiens hovedperson og kæmper tappert med urokkeligt mod og viljekraft for at redde prinsessen og vinde kærligheden.

– hjælp til at komme fra idé til virkelighed S. 15

Ser vi bort fra fiktionens verden, er der også mennesker, vi omtaler som helte. Ofte er det dem, der udfører store eller farlige bedrifter. Det er dem, der uselvisk hjælper og sætter livet på spil for andre. Det er dem, vi beundrer. Det er dem, vi gør til vores forbilleder.

Heltekort Spil med organisationens kasserer S. 21

De skjulte helte I dette nummer vil vi gerne hylde en anden type helte. De er sjældent historiernes hovedpersoner. De arbejder måske heller ikke med livet som indsats. Men de gør en stor forskel for KFUM og KFUK, og det arbejde vi gør for børn og unge. Det er dem, der arbejder i kulisserne, dem der sørger for de gode rammer og det økonomiske råderum – hvad enten de giver os deres tid eller bidrager økonomisk. De skjulte helte, vi gerne vil fremhæve, er blandt andre Y’s Men, foreningskasserere og givere. Hyldest, debat og en hjælpende hånd Vi håber på, at magasinets fokus kan være med til at synliggøre de skjulte helte, for der er grund til at påskynde deres arbejde. Magasinet er dog ikke én lang skåltale. Vi vil hylde de skjulte helte, men vi vil også stille spørgsmål til debat – for hvad skal vi leve af i fremtiden, og hvem sørger for de gode rammer i foreningen? Kan vi læne os tilbage og håbe på, at udfordringer bliver løst i det skjulte? Det mener vi i redaktionen ikke, og derfor håber vi, at debatten i magasinet kan være med til at starte debatten i foreningerne.

Landsstævne for voksne Se billeder fra årets stævne på Nyborg Strand S. 24

I guiden forsøger vi desuden at give de skjulte helte en hjælpende hånd, og vedlagt i magasinet finder du også en folder om fundraising, for vi kan alle give en hånd med.

Hva' nu hvis...? Læs hvordan et matadorudvalg sikrer det økonomiske grundlag i 2026 S. 30

På vegne af redaktionen Helle W. Elmholdt, ansvarshavende redaktør

I KFUM og KFUK i DANMARK Penge er i mange sammenhænge noget vi tager for givet i KFUM og KFUK. Men mange skjulte helte gør en stor indsats for, at der er brikker at flytte rundt med for de frivillige, der i sidste ende sætter puslespillet sammen.

kommer pengene fra?  Offentlige tilskud (tipsmidler) 5.944.368 kr.  Medlemsbidrag 3.395.210 kr.  Indsamlede midler 3.629.920 kr.  Andre indtægter 39.860 kr.

Så mange kroner kom fra private givere i 2011

INDSAMLEDE MIDLER

1.382.772

 Arv 1.382.772 kr.  Legater 405.000 kr.

kroner fik

 Fra indsamlinger i kirker 454.679 kr.

organistationen

 Fra nedlagte foreninger 74.265 kr.

gennem arv i

 Private givere 1.207.810 kr.

1.200.000 2011

450.000

1.118.939 485.218 2010

392.736 2009

756.014

710.986

407.762 2008

Via betalingsservice er det muligt at støtte KFUM og KFUK månedligt med et fast bidrag. En mulighed som stadig flere benytter sig af.

 Påskekollekt i kirker  Gaver fra private

2007

Så meget er gaver fra private steget siden 2008

Udviklingen i indsamlede midler

1.037.559

2011

 Landslotteri 105.394 kr.

bruges pengene til?  Ansatte medarbejdere 6.276.292 kr.  Arrangementer 50.358 kr.  Internationalt arbejde 1.347.982 kr.  Interne medier 755.661 kr.  Bygningsdrift 520.437 kr.  Møder i organisationen 187.355 kr.  Udvalgs- og projektarbejde 517.466 kr.

Kroner der er brugt på organistaionens interne medier

 Administration og IT 892.892 kr.  Generelle omkostninger 575.287 kr.

Y’S MEN BIDRAG TIL BØRNEFESTIVAL 2012

Marselisborg Y´s Men´s Club Grenå Y´s Men´s Club Kronjyllands Y´s Men´s Club

10.000 7.500 5.000

Udover mange lokale aktiviteter og projekter, støtter Y's men også internationalt. Det sker via projekter som ''Fremtid og håb'', der hjælper gadebørn i landsbyen Sumbawanga i Tanzania, "Operation Bedstehjælp" i Malawi, "Rock Bell Malaria" i kampen mod Malaria i Afrika og MAF – en fælleskirkelig missionsbevægelse, der bringer nødhjælp rundt i verden. Se mere på www.ysmen.dk

Alverdens pigers dag Hurup 6.788

Bedsteforældre- og børnebørnslejr 2.940 Tommerup

Cykelrally og forårsmarked Snejbjerg 4.682

3.736

seje indsamlingsbidrag til Ind i en anden verden

12.000

Gøglergudstjeneste Uldum Kirke

Julemarked Varde

Y'S MEN'S BIDRAG TIL BØRNEFESTIVAL I ALT

kroner blev der indsamlet til Ind i en anden verden i 2011 De indsamlede tal er fra regnskabsåret 2011.

KFUM og KFUKs skjulte helte I KFUM og KFUK har vi mange skjulte helte, som alle gør et fantastisk arbejde. Mød 3 af dem her.

Y’s Men’s bevægelsen på kartoffelmarken ”Det der motiverer mig i vores arbejde i Y’s Men klubben, er det sociale fællesskab og det at tjene penge, så vi kan støtte nogle projekter. Vi har gang i mange aktiviteter, vi kan tjene penge på. Et af vores medlemmer er landmand, og han ville gerne lægge jord til, at vi plantede en masse kartoffelspirer. I løbet af juni var vi på skift ude og grave op hver dag, så de var friskopgravet. Vi har 5 salgssteder, hvor der står en fryser. Hvert par var vel ude en gang om ugen, og så tog det et par timer, når man havde tjansen. Vi tog af sted tidligt – sådan ved 8-9 tiden – og hvis nogle skulle noget, så var de ude på marken ved 6 tiden. Der er planer om, at vi skal sælge kartofler igen næste år. Det blev til 800 kg kartofler på en sommer - med en samlet indkomst på 18.000 kr. på en måned”. Sonja Bjerregaard, medlem af Præstbjerg Y’s Men Club, Sørvad

Julemarked i Hedensted

Oplevelsen af at give i Indien

”Julemarkedet betyder, at min forening kan sende mig af sted på nogle KFUM og KFUK arrangementer, som jeg har lyst til at opleve. Det handler om samarbejdet med hinanden og det at gøre vores forening kendt ude i byen, så folk også synes, det er et godt sted at komme. Med julemarkedet viser vi et godt ansigt udadtil. Mindst 700 gæster kigger forbi – og det er jo mange, der ser, hvad vi står for, og hvad vi kan. Vi har fået et stort overskud ud af de mange timers arbejde, det kræver at lave sådan et julemarked. Der skal nogle penge til, når man har et stort hus. Der skal betales husleje. Der skal penge ind, for at vi kan sende unge ud på lederuddannelse. Det motiverer, at vi kan få sendt nogle ledere ud, og så starter vi en børneklub op her efter jul. Det er spændende, og det er det, der er drivkraften – at vi får nogle penge ind til arbejdet,”

”Wow, det land. Jeg har altid været fascineret af Indien. Det betød meget for mig, at det var frivilligt arbejde, jeg skulle ned til i Indien. Det at indgå i deres hverdag og komme tæt på folk på en helt anden måde. Det er den der lille forskel, man gør, hvor det både bliver givende for andre og for én selv. Når jeg valgte at bruge 500 kr. på maling til børnene, fyldtes deres ansigter med smil, så jeg helt smeltede. Jeg fik direkte respons på min handling, og det er noget andet end at give penge til noget, man ikke selv oplever. Det at give bliver en personlig oplevelse, man ikke lige glemmer igen. Og man får lyst til at give igen og igen.” Christina Lykkegaard Pedersen, volontør i Indien 2009, Århus

Mette Møller Hørlyck og Inger Møller Nielsen, Hedensted KFUM og KFUK

Vi ville også gerne have bragt en fortælling om en person, der har valgt at testamentere til KFUM og KFUK. Vi synes, det er en spændende historie, men det lykkedes os desværre ikke at opsnuse en person før deadline. Har du, eller nogen du kender, valgt at testamentere til KFUM og KFUK, så opfordrer vi dig derfor til at dele din historie på www.facebook.com/markantweb.

At give – igen Egentlig ser jeg generøsitet mere som en livstil – en måde at tjene Gud på – men ikke en pligt i forhold til det at komme nærmere Gud.

Nu står der så igen en eller anden velmenende organisation og ryster bøtten foran mig. Og det er jo ikke, fordi jeg ikke giver i forvejen, og helt ærligt man kan jo blive ved i det uendelige med at støtte – og min glorie, synes jeg da nok, skinner allerede. Så hvorfor give – igen? Af Lasse Nybo For Simon Jakobsen der er ungdomspræst i Pinsekirke Aalborg, er det med at give igen en naturlig del af det at være kristen i en frikirke. Her er der ingen statsstøtte til at ordne det praktiske, og mulighederne for at finde ekstra midler til særlige projekter er begrænsede. Jeg var på kursus i KFUM og KFUK, hvor der var en forkyndelse over det at give noget for intet i forlængelse af, at vi selv har fået givet (Guds) nåde for intet. Hvordan tænker du, at I giver noget for intet? Jeg tænker, at vi slet ikke kan lade være med at give igen, når vi har oplevet at få alt givet af Gud. I praksis handler det dog først og fremmest om perspektiv på, hvorvidt jeg ser penge og goder som velsignelser fremfor fortjente. Men det koster jo noget at drive frikirke, hvordan får du det til at hænge sammen med at give noget for intet?

Der er flere sider af det med at give. Generelt prædiker vi generøsitet ud fra, at folk jo har en fri vilje til at give. Jeg henvender mig med det udgangspunkt, at folk kan give indefra. Så der er overhovedet ikke noget tvang. Egentlig ser jeg generøsitet mere som en livstil – en måde at tjene Gud på – men ikke en pligt i forhold til det at komme nærmere Gud. På den anden side ved menigheden jo godt, at der skal bidrag til, når de vil have en eller flere fuldtidspræster, egne bygninger der skal vedligeholdelse, projekter der skal støttes osv. At give noget for intet er svært, og det gør mig derfor både stolt og ydmyg, at folk giver igen og igen, når der opstår behov for det. Det er et stærkt perspektiv på tilværelsen at opleve den generøsitet, at omkring 30% af menigheden på tværs af aldersgrupper giver noget nær en tiendel af deres indkomst. Derudover tænker jeg ikke, kirken skal være noget for samfundet for samfundets skyld. Dog er det klart, at der er sidegevinster for samfundet ved, at kristne som så mange andre går ud og gør en forskel på varmestuer, for de enlige, for de unge osv. Hvorvidt kirkens ledelse så skal gøre mere for at tage initiativ, eller om det skal fungere som en græsrodsbevægelse for medlemmer i menigheden, har jeg svært ved at afgøre.

Så det handler igen om, hvorvidt vi ser penge og goder som tid og talenter – som velsignelser frem for fortjente. Så du vil altså sige, at giverkulturen er god i jeres menighed? Giverkulturen er relativt god. Vi har omkring 80 % af menigheden i tjeneste på en eller anden måde. Hvilket dækker alt fra praktisk hjælp i og omkring kirken, over omsorg og nærvær til tiende og donationer. Vi afholdt for nylig frivillighedsfest i kirken, og ud af de 220 medlemmer var der alligevel 160 indbudte, hvilket var positivt overraskende. For jeg må indrømme, at når man ser mange af de samme i det daglige arbejde ofte kan forfalde til at tænke, hvad laver alle de andre mon! At vi har en god giverkultur – med plads til forbedringer – går fint i tråd med vores lokale vision for kirken, hvor generøsitet er en af 6 værdier, der skal blive ved med at definere vores fællesskab. Derudover har vi vores mission, der lyder at :”Vi vil INVITERE vores relationer til at lære Jesus at kende og INKLUDERE i åbne fællesskaber, hvor vi kan INVESTERE i hinandens liv og tro.” Og den skal være med til at holde os igang. For vi har fået så meget givet, at vi aldrig bliver færdige med at give – igen.

Simon Jakobsen er 24 år, fungerende ungdomspræst og læser til markedsføringsøkonom.

e n r e n o i l l i M er l l ru og i ge M t f i r U d om e KF or ri e n s p ar a t o g u d f e o t s H i t ill in g , d e r t d t i di g il i oms FUKere g lod h me i sp o K og en op ter kom onerne i g n d ri n l t e t al e n . M i l l t ø t t e n s e s K u g j g n k i o s KF U og I, en r S g o i o f f o r r i d a g KF U M b ej d e r rulle else til rhus´ a nde. e r r a å s t ø t ri k t A e n e s t r s i e i D k ter e p r oj

Jan Rasmussen: 49 år. Bygningsingeniør. Forretningsfører i SI. Medlem af KFUM og KFUK siden 1980érne

styrken ligger i en rentabel drift, der over tid muliggør køb og salg i henholdsvis dårlige og i gode tider

Byline Lasse Nybo Det er sidst i 1960’erne, og tingene er ikke, som de var engang. Betroede, men også særdeles spændte medlemmer af Århus centralforening – altså Distriktsledelsen – sidder klar til det første af en lang række møder i Sparekassen Århus. De er der for at rette op på den dårlige økonomi i foreningens mangeartede foretagener. Næstformand Bent Frank Nielsen beretter om restauranten i Klostergade med de faldende indtægter, at køkkenerne på KFUM og KFUKkollegiet for lærlinge og studerende skal moderniseres. Foreningsbygningen i Klostergade trænger til en kraftig renovering, ligeså gør sommerlejren Ravnsø, og driften i foreningsbygningen i Christiansgade skranter. Bent Frank erindrer fra mødet Bankmand Hansen, der er ualmindelig klar i mælet,da han med et skævt smil og et undersøgende blik erklærer, at: ”der skal nogen til det åndelige og nogen til det materielle” Århus KFUM og KFUK følger anbefalingen, og i kølvandet på de økonomiske udfordringer dannes der derfor i 1970 Århus KFUM og KFUK EJENDOMME S.I. – i daglig tale kaldet SI. Dette betyder, at fonden SI nu juridisk er adskilt økonomisk fra KFUM og KFUK, hvilket er praktisk i tilfælde af konkurs. Dette bliver imidlertid ikke nødvendigt, for efter en omlægning af økonomien i banken, og fra SI’s frivilliges benhårde forvaltning bliver afvikling nu vendt til udvikling. Formålet for SI bliver ligeledes klart formuleret sådan, at fonden trods konjukturudsving stadig kan støtte Århus KFUM og KFUKs arbejde og projekter med blandt andet lokaler og formuepleje. Lokalforankring og mange bække små På det årlige stormøde i Århus vælges der derfor hvert år en eller flere af de indstillede repræsentanter til SI. Alle er de folk med den

rette baggrund, og nogen som kan supplere den 7 mand store bestyrelse med faglig ekspertise på det noget alsidige og svingende bolig- og ejendomsmarked.

SI’s formålsparagraf

Det er på et af disse stormøder, at Jan Rasmussen bliver valgt ind i for perioden 1996-2000. Hvor han efter en endt periode, der har givet ham øget indsigt, takker ja til budet som administrativ forrentningsfører i SI. En stilling der besættes med tiltro fra den øvrige bestyrelses side grundet hans daglige virke som direktør og medejer af ejendomsselskabet Dansk Administrations Center. Og i øvrigt noget der falder helt i tråd med Bankmand Hansens ord fra et bankmøde sidst i 1960’erne.

• At støtte arbejdet i KFUM og KFUK med penge eller lokaler og at støtte konkrete projekter.

Jan Rasmussen kan så i dag berette om bedre tider, blandt andet fordi: ”styrken ligger i en rentabel drift, der over tid muliggør køb og salg i henholdsvis dårlige og i gode tider”. Det vil sige, at værdistigning på ejendomme og øgede udlejningsindtægter over årene suppleret med køb og salg i gunstige tider har velpolstret fonden. At der er noget om snakken med de bedre tider springer i øjnene, når man konstaterer, at de sidste 2 års støtte til KFUM og KFUK Århus Midtby beløber sig til henholdsvis 1,6 og 1 mio. kroner. Ligeledes kan det noteres, at der igennem de senere år er blevet renoveret foreningslokaler på Nørre Allé 29, postet millioner fra tidligere salg ind i det nye Projekt Ungdomskirke, og at det er muligt at støtte Fairbars sag. Fremtiden tegner idag lys, erkender Bent Frank og Jan Rasmussen, der ser ud til at have fundet opskriften på succes på det materielle. De påpeger gerne vigtigheden af, at nye initiativer altid kommer frem især i disse tider, og at lignende folk med samme formål altid er velkomne for råd og vejledning.

Bent Frank Nielsen: 79 år. Snedker. Arkitekt. Virksomhedsleder. 16 år som formand for SI og Medlem af KFUM og KFUK siden 1944.

• Et biformål er administration af ejendomme og forvaltning af formue

Nuværende ejendomme Klostertorvet 10 KFUM og KFUK kollegiet Klostertorvet 6-8 Udlejet til erhverv Klostergade 35-37 Udlejet til Århus kommune Nørre Allé 29 Foreningslokaler i Århus Midtby og udlejning af kontorer Nørre Allé 23 Ungdomkirke i et tværgående samarbejde Sigridsvej 24 Udlejet til bolig

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

En kasserer – er det en der kasserer ting? De tre eksperter kommer fra Børneklubben i Vildbjerg, hvor der leges, synges, ses film, tales om Gud, laves kreative ting og meget mere. Denne aften har børnene erhvervet sig friske, røde kinder efter en tur på skøjter.

Helle Hedegaard og Emma Olesen 8 år Hvad er en helt og hvordan ser han ud?

Simon Pedersen 10 år

Matthæus Kjær Jensen 10 år

Hvad er en helt og hvordan ser han ud?

En der redder folk og har en kappe på. (Helle)

En der redder folk, når de er i problemer. Hvis der er en mand, der redder dit liv, så er han en helt.

Hvad er en Y’s man?

En der sælger ting. (Emma) Hvad er en kasserer?

Det har jeg ikke hørt om før. Er det en der kasserer ting? (Helle). Det ved jeg ikke. (Emma) Hvad er et testamente?

Det ved jeg ikke. (Helle)

Hvor kommer pengene til jeres klub fra?

De kommer fra de voksne, altså lederne. (Helle)

Hvordan kan man samle penge ind?

Det ved jeg virkelig ikke. (Emma)

En der ligesom Jørgen (Jacobsen – lokal Y’s man) laver marked og samler penge ind til Afrika Hvad er en kasserer?

Det aner jeg ikke.

Hvad er et testamente?

Det er svært at forklare. Gamle historier og nye historier fra kristendommen. Hvor kommer pengene til jeres klub fra?

De kommer fra arrangementer vi holder som giver penge.

Hvordan kan man samle penge ind?

De voksne snakker sammen og finder på det.

Det er svært at sætte ord på. En person, der har gjort sig specielt bemærket ved at have gjort noget godt. Man kan ikke kende ham. Hvad er en Y’s man?

En der laver loppemarked og samler penge ind til Børneklubben og Teenklubben. Hvad er en kasserer?

En, der holder styr på budgetterne.

Hvad er et testamente?

En form for kapitel.

Hvor kommer pengene til jeres klub fra?

Y’s Men og KFUM og KFUK.

Hvordan kan man samle penge ind?

Vi kunne lave et marked.

Kvægrådgiver Preben Andersen er leverandør til dette nummers børnepanel. Sammen med Helle, Emma, Simon, Matthæus og resten af Børneklubben fylder Preben hver mandag Vildbjerg Kirkecenter med liv og energi. Udover sit engagement i Vildbjerg KFUM og KFUK er der også tid til hygge med familien og pasning af det man kan kalde en mindre besætning – bestående af to ammekøer.

Redigeret af Peter Vittrup og Filip Hove Illustrationer Dan R. Knudsen

M AR K A NTS GUIDE TIL

Penge

skridt der sikrer Ă¸konomien i dit projekt 15

markant guide

Fra idé til virkelighed – inspiration til aktion! Velkommen til denne guide hvor vi sætter fokus på tre af de afgørende områder, når man ønsker at omdanne sin idé markant til virkelighed. Udgangspunktetmarkant er, at du selv har en idé, som du brænder for at udføre sammen med andre.

guide

Vi håber guiden kan fungere som inspiration og anledning til at sætte handling bag drømme og visioner – held og lykke med projektet!

markant guide

Spred idéen! Det er sjældent sjovt at lave et projekt alene. Derfor gælder det i første omgang om at fortælle og begejstre dine venner eller personer i din forening om, at der skal sættes gang i et nyt projekt. Det er vigtigt, at alle får lov at bidrage til at udvikle idéen og projektet. På den måde skabes der ejerskab og fællesskab om det nye projekt. Samtidig kan det være vigtigt at samle mennesker med forskellige kompetencer, da man i langt de flest projekter vil støde på varierede udfordringer.

Skaf pengene! Penge er et middel ikke et mål, men uanset projektet størrelse skal der bruges penge til at sikre udførelsen og skabe aktiviteterne. Det er vigtigt at fokusere på de organisationer, personer, forældre eller virksomheder, som kunne have interesse i, at jeres projekt lykkes. Vær kreativ i jeres planlægning og skab rum for nye alternative veje.

Work for something because it is good, not just because it stands a chance to succeed. – Václav Havel

Hold festen! Når projektet er færdigt, bør der afholdes en fælles afslutning på forløbet ved at invitere alle de involverede personer til et socialt arrangement, hvor der er fokus på, det man har skabt i fællesskab. Det kan også være et takkebrev med billeder af arrangementet til alle bidragsyderne for at vise, at man værdsætter deres støtte. Kort sagt gælder det om at give anerkendelse for den indsat, der er blevet ydet, og herigennem vil der måske opstår nye idéer og ny energi til et nyt projekt. Og vi slutter gerne med den netop afdøde tjekkiske præsidents Václav Havels ord: “Work for something because it is good, not just because it stands a chance to succeed.”

markant guide

Din vej til handling markant

guide

markant guide

markant

Storbytænker eller lokalhåndværker?

Mange af os på redaktionen er opvokset med KFUM og KFUK i guide guide mindre lokalforeninger, men flyttede til Aarhus eller København i forbindelse med vores uddannelse. Og der er forskel.

markant markant Når københavneren får gode ideer, udvikler de sig vildt og hurtigt. guide guide Gerne over mange aftener og flere flasker rødvin. Ideerne bliver måske ligefrem nedfældet på et konceptpapir med flotte formuleringer. Men så… Så sker der ikke mere. Ideerne er store og revolutionerende, men ingen orkede at skaffe pengene. Og snart kom der nye ideer. Sønderjyden, derimod, går anderledes praktisk til værks. Den gode idé er konkret og realistisk. Samme aften er der ringet til naboerne, og pludselig står der 15 rundballer og to rendegravere ude på gårdspladsen. Så er den konfirmandweekend sikret. Kunne vi måske lære noget af hinanden?

Hvem ringer du til? Når man går i gang med et nyt projekt, er der ofte mange idéer og drømme. Til tider vil man vil helt naturligt ende i blindgyder, hvor drømme og visioner ikke er nok. Derfor kan det være en god hjælp at ringe til venner eller bekendte, som kan hjælpe med at komme videre med projektet. I KFUM og KFUK er der mange mennesker, som har prøvet mange forskellige ting – måske er der én, som kan hjælpe jer videre. • Ring til en ven! Bland igennem din telefonbog på mobilen. • Ring til en konsulent i KFUM og KFUK og få respons på idéerne. • Ring til en person som har erfaringer med det, du ønsker at arbejde med.

Se mig. Jeg kan hjælpe din forening!

Ring og lad os snakke om hvordan!! Måske kan vi lægge stor plan, hvor vi rykker ud flere gange over en længere periode. Eller måske skal vi bare komme og kickstarte arbejdet? Ring og lad os snakke om jeres konkrete udfordringer med foreningens aktiviteter. Bessie Rauff: 6021 4402 • br@kfum-kfuk.dk

Opret din egen indsamlingsbøsse på nettet

HUSK: Vejen til guldet går gennem rigtige mennesker

Fænomenet hedder Crowdfunding og kan bedst beskrives som en online netværksbaseret indsamlingsbøsse. Din forening opretter et konkret projekt på en indsamlingsside, og herefter opfordres jeres venner og bekendte til at støtte. Er projektet interessant for andre, lander mange bidrag i bøssen.

Givere er mere end pengeautomater De er faktisk mennesker (!), og fundraising handler om at inspirere andre mennesker til at gøre en forskel. Du skal derfor ikke bare bede om penge – men netop inspirere til at støtte det gode formål. Fortæl helt konkret, hvad projektet handler om, og hvorfor det er vigtigt.

Denne kollektive indsamlingsform er specielt interessant, hvis jeres projekt er meget konkret og håndgribeligt. Mange musikere har eksempelvis skaffet penge til at udgive albums på denne måde, hvor alle bidragydere får albummet tilsendt med posten, når indsamlingsmålet er nået. Men man kunne også forestille sig, at forældre havde lyst til kollektivt at støtte gennemførslen af Stor konfirmandfest på torvet i Holstebro!!, hvis projektet blev præsenteret rigtigt? Eller måske kunne en indsamling med overskriften Hjælp 25 gymnasieelever lære ballet sprede sig på Facebook og betale for danseundervisning til hele Ten Sing gruppen? Alle bidragsydere inviteres selvfølgelig gratis til showet.

G o d da g e r G o rm , d e t S H a r d u ka t . s på regle tyr rne?

Få selv flere ideer og undersøg mulighederne på kickstarter.com, booomerang.dk eller betternow.dk

Mennesker støtter mennesker (ikke projektbeskrivelser) Du skal kunne formulere projektet klart, men undgå samtidigt at blive opslugt af modeller og projektbeskrivelser. Hvis du skal inspirere andre, må du lade din begejstring for projektet skinne igennem, når du ringer eller skriver. Du er ikke en forretningsmand. Du er passioneret frivillig, og ”lige præcis det her projekt er vigtigt, fordi …” Lad giverne komme tættere på Som almindelige mennesker kaster vi vores kærlighed, tid og penge mod ting, som føles tæt på. Givere er almindelige mennesker. Hvis du vil opbygge en langsigtet giverkultur, skal du derfor arbejde på at bringe giveren tættere på projektet gennem eksempelvis information, opdateringer eller arrangementer. Og husk nu at sige tak !!! Punkterne er inspireret af præsentationen: Vejen til guldet (2010) af Kristina Søs Henriksen, der er professionel fundraiser hos Dansk Flygtningehjælp og tidligere har været frivillig – blandt andet hos Ungdommens Røde Kors.

Skattereglerne? Fradragsreglerne? Tilskudsreglerne? Ellers så ring eller mail herover, så finder vi ud af det. Jeg har en håndfuld ganske intelligente folk ansat på landskontoret. Vi er klar til at hjælpe dig. Bare prøv os. Vi er kun et tasteklik væk! Gorm Skat Petersen og co.: 3614 1533 • gsp@kfum-kfuk.dk

Hent eksempler på ansøgningsbrev, projektbeskrivelse, budget og takkebrev på facebook.com/markantweb

Gode råd fra... EKSPERTEN Kommunikation! Kommunikationen til fonde og andre givere bliver forbedret gennem mundtlig kommunikation og ikke kun gennem skrift. Derfor er brugen af netværk også meget afgørende. Vær tydelig i Jeres budskab. Skriv og beskriv hellere hvorfor I har bruge for pengene end at sige, ”det kunne være dejligt, hvis I vil donere penge til os”. Undersøg hvor meget I kan forvente at få og søg efter dette beløb. Lav gerne et budget og finansieringsforslag og undersøg om nogen har doneret penge til tilsvarende projektor. Eksempel: Foreningen mangler penge til klubhuset. Brug google og søg efter: fonde + klubhus! Har I først en sponser bliver det lettere at finde flere sponsorer. Torben Vendt Ansat som fundraiser hos KFUMs Soldatermission

markant guide

BESTYRELSESFORMANDEN EN Y’S MEN For tyve år siden var fundraising et velkomment Overvej at søge ASF! ASF’s formål er at støtte supplement til en frivillig organisations virksomuddannelse af ledere og sekretærer i bl.a. markant markant hed, hvis foreningen havde et usædvanligt eller KFUK og KFUM. Læs mere om ASF og andre guide guide lidt større projekt, som den gerne ville gennemmuligheder på www.ysmen.dk føre. I dag er fundraising en nødvendighed, hvis foreningen vil gøre en forskel i samfundet, der En ny partnerskabsaftale med KFUM og KFUK markant rækker ud over det selvfølgelige. Fonde giver er på vej. Målet er øgetmarkant samarbejde, og håbet penge for at gøre en forskel. De giver pengeguide til er, at det bliver til mere lokaltguide samarbejde. et formål og ikke til en aktivitet. De betaler ikke Dermed også en opfordring til at de ”ældre mursten for at få smukke huse, de betaler murunge” søger at blive en del af Y´s Men lokalt og sten for at få huse, der gør en forskel. Og hvis derigennem bidrage. Det er en del af formålet ikke ansøgningen fortæller klart hvilken forskel, for Y´s Men at støtte KFUM og KFUK – gerne bevillingen vil gøre, behøver I ikke at håbe, så I gennem konkrete projekter. får et afslag. Lars Kolind Tidligere bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden)

10 gode råd til fundraising Der skal udvikling og inspiration til, for at det lokale foreningsliv kan blomstre. Derfor har DUF samlet ideer og eksempler på, hvor udviklingen kan starte lokalt. På DUF's hjemmeside www.duf.dk kan du læse mere om de enkelte punkter: 1) Stærkt budskab 2) Skab tillid 3) Samarbejd med andre 4) En ansøgning er en kontrakt 5) Gå i gang i god tid

markant guide

6) Skab et stærkt projekt 7) Skriv direkte til en bidragsyder 8) Søg i flere omgange 9) Brug jeres netværk 10) Vær professionel

Sand Kirk Larsen Regionsleder for Y’s Men Region Danmark

Nyskabende aktiviteter? Søg DUF! Som medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd kan lokalforeninger blandt andet søge InitiativStøtten. Initiativet skal være nyt i form og omfang i forhold til jeres tidligere aktiviteter, og hvad der almindeligvis kan forventes, at I laver. DUF tilbyder endda rådgivning til alle, der overvejer at søge InitiativStøtten. DUF's InitiativStøtte-konsulent kan: Hjælpe med at udvikle dine ideer Give gode råd om InitiativStøttens muligheder og begrænsninger

Og ... Husk nu visionen

Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud. Og at Gud tror på dem. Punktum. Kirsten Lund Larsen: 3614 1548 • kll@kfum-kfuk.dk

Vejvisere til fonde og legater. Kraks Fonds- og Legatvejviser er en fortegnelse over mere end 10.000 fonde, legater, stiftelser og selvejende institutioner i Danmark. Vejviseren ajourføres løbende og kan både fås som bog og som CD-rom. Lån den på dit lokale bibliotek. Billesøe og Baltzer. Vejviser til legater og fonde er en fortegnelse over mere end 13.000 fonde, legater og stiftelser i Danmark. Vejviseren ajourføres løbende og kan ligeledes fås både som bog og som CD-rom. Lån den på dit lokale bibliotek.

markant guide

markant Manmarkant kunne også... guide guide Af søstrene Louise og Kathrine Kjærsgaard

markant guide

markant

Gi’ en 10er, så pudser vi en 5er til dig! Selerne holder bukserne oppe, og hvor der er pudsecreme og pudseklud i lommen…

guide guide Gi’ en krøllet 100-lap, så stryger vi en 50er til dig! Strygejern med damp, strygebræt, curlere i håret og forklædet på… Bonus-pakkespil. Det koster 50 kr. at være med, men så har du også chancen for at vinde en halv gris/ipad/lækker middag/???. Et langt bord med en masse ens pakker, hvor der i hver gave gemmer sig en DKG-udfordring - undtagen én af pakkerne - her er der en præmie, alle gerne vil have fingrene i.

Gør en fors kel! Støt KFUM og KFUK

Markedspladsen-VIP. Medbring en striktrøje du ikke længere bruger, en cd du ikke hører eller mormors gamle ravkæde – denne ting er din adgangsbillet til markedspladsen. Her kan du så ellers shoppe løs blandt alle de andre adgangsbilletter og gøre en god handel, som støtter en god sag. Alternative løb: Kone-løb, løb baglæns, løb med to liter grøn kærnemælk, løbehjul, kænguroløb, bedstemorløb, kørestolsløb, ringridning på kæphest. Som i alle andre løb betaler man for at være med, men så er der også præmier, goodie-bags, grønt saftevand og slushice med mere undervejs

Sønderjysk kaffebord. Sønderjysk tema med dialektservice, tyske verber, grænsekontrol med mere. En stor flok medbringer en kage – resten betaler i dyre domme for at spise af det delikate kaffebord. Grydefrisøren. Kom til salonen, få en frisure du aldrig vil glemme, start en trend og smid en 100lap…

Nu er det blevet endnu nemmere – og billigere – at støtte KFUM og KFUK’s arbejde økonomisk. Vi har nemlig stadig brug for din støtte til, at alle hverdagens helte i KFUM og KFUK kan lave aktiviteter og lejre, uddanne frivillige og udvikle nye tilbud. Så endnu flere børn og unge i Danmark kan opleve, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Og nye skatteregler betyder, at du nu får fradrag for det fulde beløb, du giver. Du får faktisk cirka en tredjedel af din gave igen over skatten. Læs mere i den nye giver-folder, der er vedlagt bladet – og giv hverdagens helte i KFUM og KFUK din støtte!

Dan R. Knudsen har arbejdet næsten 25 år i reklamebranchen og udlever til daglig sin passion

hos tegneseriekollektivet Blækfabrikken og som frivillig i Foreningen af Danske Tegneserieskabere. Guidens illustrationer er udarbejdet af Dan efter oplæg fra redaktionen

Klip ud

Erik Toft Klausen KASSERER  KFUM OG KFUK I VARDE Fødselsår: 1955 År som medlem af KFUM og KFUK: 41 Samlet antal år som kasserer: 15 Anslået årsbudget i kr: 130.000 Antal venner på Facebook: Ikke på Facebook (men konen er) Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 40% Hemmeligt våben: Kræver en meget god begrundelse for at udmelde en person.

Helge Pilgaard KASSERER  KFUM OG KFUK I EJSING Fødselsår: 1977 År som medlem af KFUM og KFUK: 25 Samlet antal år som kasserer: 12 Anslået årsbudget i kr: 44.500 (inkl. salg af juleneg) Antal venner på Facebook: Ikke på Facebook. Kommer det aldrig. Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 10% Hemmeligt våben: Har et ekstra gear, når det gælder

Kim Fiskbæk Andreasen KASSERER  KFUM OG KFUK I VILDBJERG Fødselsår: 1984 År som medlem af KFUM og KFUK: 18 Samlet antal år som kasserer: 9 Anslået årsbudget i kr: 200.000 Antal venner på Facebook: 269 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 17% Hemmeligt våben: Kører Aston Martin i arbejdstiden

markant guide

Jens markant Videbæk guide

Finn

Lykkegaard markant Pedersen guide

KASSERER  KFUM OG KFUK I GELLERUP KASSERER  KFUM OG KFUK I KONGENS Fødselsår: 1987 TISTED-BINDERUP markant År som medlem af KFUM og KFUK: 17 markant Fødselsår: 1957 guide guide Samlet antal år som kasserer: 1/2 År som medlem af KFUM og KFUK: 40 Anslået årsbudget i kr: Øhhhh.... Samlet antal år som kasserer: 22 Antal venner på Facebook: 321 Anslået årsbudget i kr: 70.000 Tilstedeværelse ved gudstjenester Antal venner på Facebook: Ikke på Facebook pr. kirkeåret: 35% Tilstedeværelse ved gudstjenester Hemmeligt våben: Hopper i dametøj, når pr. kirkeåret: 25% situationen kræver det Hemmeligt våben: Er også kasserer for menighedsrådet

Finn Diemer KASSERER  KFUM OG KFUK I HAMMER Fødselsår: 1951 År som medlem af KFUM og KFUK: 46 Samlet antal år som kasserer: 35 Anslået årsbudget i kr: 33.000 Antal venner på Facebook: 111 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 62% Hemmeligt våben: Gospelsanger gennem mange år

Jens Christian Sandberg KASSERER  KFUM OG KFUK I DANMARK Fødselsår: 1975 År som medlem af KFUM og KFUK: 23 Samlet antal år som kasserer: 10 (inkl. lokalforening) Anslået årsbudget i kr: 13 mio. Antal venner på Facebook: 38 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 5% Hemmeligt våben: Kan sweettalke midaldrende kvinder

Niels Peder Bjærre KASSERER  KFUM OG KFUK I KJELLERUP Fødselsår: 1951 År som medlem af KFUM og KFUK: 46 Samlet antal år som kasserer: 23 Anslået årsbudget i kr: 100.000 Antal venner på Facebook: 110 Tilstedeværelse ved gudstjenester pr. kirkeåret: 67% Hemmeligt våben: Passioneret eventyrfortæller. Kendes også som eventyrmanden.

Spilleregler Heltekortene spilles som standard bilkort: Spillet kan spilles af 2 eller flere spillere og går ud på at vinde alle kortene fra modspillerne. 1) Alle kortene fordeles mellem spillerne, og der trækkes lod om hvem, der starter. 2) Kortene lægges i en bunke med billedsiden nedad foran hver spiller. 3) Hver spiller trækker det øverste kort fra deres bunke. 4) Den spiller, der har udspillet, kigger på sit kort og vælger den kategori, hvor kortet er stærkest. Eksempelvis: “Samlet antal år som kasserer = 23”. Højeste slår laveste. 5) Alle spillere nævner nu deres værdi af den valgte kategori. Den med den bedste værdi vinder alle de trukne kort og lægger dem nederst i sin egen bunke. Vinderen har nu retten til at vælge kategori i den følgende runde. Punkt 3-5 gentages, indtil der findes en vinder. Hvis to eller flere spillere deler den højeste værdi i en runde, er der krig. Disse spillere trækker det næste kort i deres bunke og nævner værdien i SAMME kategori. Er der krig igen, gentages proceduren. Løber man tør for kort under krigen, genbruges det sidste kort, indtil der falder en afgørelse. Vinderen af krigen får hele puljen af kort. Hvis man mister alle sine kort, er man ude af spillet. Spillet fortsætter til én spiller har alle kortene. OBS. Vælges punktet “Hemmeligt våben”, starter en 1 minuts argumentationskrig, hvor parterne skal overbevise hinanden om, hvorfor netop deres kasserer skal vinde krigen.

Spillet kan med fordel udvides med flere kort. Du kan hente blanke heltekort på facebook.com/markantweb og lave dit unikke spil med foreningens egne helte.

markant guide markant guide

Fundraising - hvordan? pjece er dels at give Hensigten med denne dan du kan skaf fe dig inspiration til, hvortil din forening, og r ralie natu penge eller så du kan komme i at give dig et redskab, gninger til fonde, gang med at skrive ansøikke få svar på vil Du . mere med r pulje e og puljer spørgsmål om, hvilke fond del af dit eget du kan søge. Det er en forarbejde. pjece er afsluttet Redaktionen af denne februar 2007.

markant guide markant guide

op(kvalitakomme dem undervejs nde kan lysninger, eller man kan t ansøgning . I kan derfor med tive), men I skal opgøre løbet, således at I løbe til at skrive en indforståeående læse jeres ansøgning , og i aktivitets - eller projektforer ”på rette vej”. fordel lade en udenforst mationer, som er uforståelige med i om indsatsen følge infor er der om den til af e ge spør kan danne sig et billed nder ’Konsulentbist and’ eller mangler, for at man På w ww.frivillighed.dk uhvordan man arbejder med r til. aktivitet, I søger midle kan du læse mere om, tation. men doku gning bør Forslag til ansøgning over hvad en god ansø e steder fra? d. Neden for finder i en liste dende, hvis enkelte afsnit ikke Kan vi skaf fe penge andr er lidt fantasi og gå-på-mo indeholde. Listen er vejleger I dem bare over. ideer Ja det kan I, men det kræv til et idémøde, hvor alle og lad er relevante for jer, sprin Begynd med at invitere fantasien få frit spil, essen. Lad . r tavle tage en mod på op for skrives er vigtig t, at det er let enkelte ideer under proc Foreningens navn. Det akte ansøger enten telefonisk eller være med at vurdere dekommet frem, skal I vælge de af ansøgningen at kont Blandt de ideer, der er lemmer eller frivillige har mest r øver st i brevet, Hvad er fundraising? e at skaf fe derfor disse oplysninge ielt brevpapir. e med Skriv aktiv måd de en brev. er g som pr. r, nsgrundraisin idee spec Fund n har et Lyst er et godt motivatio at nå det formål formedmindre organisationepå modtager. Det er ærgerligt, lyst til at gennemføre. fundraising. Nedenfor finder I en økonomisk grundlag for . Eller sagt på en Korrekt navn og adre sse forkert adre sse. for at arbejde med kan lade jer inspirere af. lag pga. eningen har med sit virke r frem er midle fe komm skaf I at ikke g er har underhvis ansøgningen række muligheder, som anden måde: Fundraisinnisation har påtaget dårligt signal, hvis I ikke Derudover sender I et tage jeres ansøgning . Loppemarked til den opgave ens orgakan være penge, men e og puljer? søgt, hvem der skal modform siger, hvad ansøgningen Hvordan finder jeg fond Salg af genbrugsting sig at udføre. Midlerne ralier. Fundraising er pres sen. På Socialmidags i es ed. En seværdighed, som kort i ncer som anno r t, natu En over skrif Offentlige pulje ver ministeriets Åbning af lokal seværdigh sigt o det kan også være ansøgning . Fundraising over s en g åbne s for en dag og entre finde de ler om. og andre en ansøghand r er nisteriets hjemmesi ione ikke er offentlig tilgængeli det nisat ikke kun at skrive en hvordan I skaf fer hvad orga kort, le I foreningen. frivillige socia Her beskriver til til g. r e, går om e dnin pulje lægg har ge r te på gtern gning Indle plan at man dove ansø indtæ en også Deru er le område. e. søgning eller fodboldkamp med kend , vider socia g, ktan så det tsda og proje for år n En spor t te inde om. dag, næs mulig rer til ning er itets aktø gsløb Aktiv midler i år, ndsdatabase, hvor det beachvolley, orienterin driftsmidler. Socialministeriet en fo række af fonde, som støtter det ene hold, cykelløb, andet sjovt. Kont akt det lokale perspekt iv ål. I bør ikke tage at orientere sig i en lang dragebygningsdag eller nødvendige tilladelser. Fundraising i et bredeere e af organisationens form en kender jeres for bredt, når I over vejer, rivels unen jde. besk tænk arbe komm at lt t Kort og i socia e, som vigtig polit er gning lokal e Det ren af ansø personer, gern jeres organisation, . Kraks det for givet, at modtage I arbejder med. Hvis organisaPengeyngel hvor kendte er, og over en periode skal få hvordan I vil finansierer. I mange undersøger og legathåndbøger f.eksVejviser organisation, og ved hvad Flere firmaer udgiver fond kun de aktiviteter af foreningen for xx kron n og Baltzers næv projekter og aktivitete tlig pulje, som kan søe så r, Bille itete eller aktiv iser orm og tionen har mange sninger Fonds- og Legatvejv disse til at yngle. kun, om der er én offen itet, som man gningen. e udgaver fås både i bogfrne. med f.eks. musik, oplæ nde, der er relevante for ansø teke til legater og fonde. Begg Kulturelt arrangement støtte den konkrete aktiv orestillinger eller ligne s / læse s på folkebiblio ål Det er alt for snævert. på cd-rom og kan låne af digte, udstillinger, særf ønsker at iværksætte.en ny aktivitet er det ingen. Bemærk hvad I vil i gang med, form kort foren til Skriv går e ål. riform gtern e besk i Projektets hvor entreindtæ Når I skal igangsætt at begynde med overraliseringer. Vær konkret gementer skal betalesndelse tiviteter. og metode. Undlad gene ktbe skrivelse, så send den med Kalender og arkiv at der for en række arran vigtig t, at I allerede til over jeres fundraisingsak er blandt andet ved anve er for finansiering velsen. Hvis I har en proje ’anskaffelser’ Udarbejd en kalenderf.eks. gælder for en toårig periode. I KODA-afgift. Det gæld A for en afklaring af, om det veje flere forskellige form ikke er et projekt, men Tænk på, at i afsøgningen si det den KOD så Hvis fanta . akt den sjeres bilag Kont e k. bejd gning som brug og Udar af musi og virkelig r til så beskriv det. . tidspunkter for ansø for, er omfattet af reglerne, det er I vil eller ’drift’ I søger midle kalenderen skriver I f.eks konkrete arrangementfald skal betale. af muligheder. r og fonde, og deadline Hvis klare billeder af, hvad te fonde, ligesom det det I skriver, skal give ikke nøje s med at henvise til fristen for de enkelte pulje hvilken afgif t I i givet organisationer går sammen r færdige. Der finde s mange priva ellige puljer, der støtren. I skal flere have ansøgningsskemaeilder, f.eks. et tage af hvor forsk skal I ag mod ring flere når hos edsd sorte r har e hvor Mark bode tlige først offen else. Den e indtægtsk på byens torv med projekter, udvikling gningen, mpagne, en vedlagt projektbe skriv I har planer om bruge andr om at markedsføre sigf.eks. gøgl, salg af is, kaffe, ter drift af foreninger, nyeerne råder også over baggrund af selve ansø I planlægger en hver veka deren. ansøgninger foregår på umage med at beskrive projektet loppemarked eller hvis og diver se aktiviteter r. Her sætter kun fantasien ind i kalen es og nytænkning. Kommun i r skriv des itete jer aktiv ligele r e gøre lokal så derfor skal I kan disse aktivitete påfør navnene på de ansvarlige hjemmelavede produkteitilladelse. midler, der understøt ter ioner. Som frivillig n. uden at skrive en roma realisere s? Skriv kort og konkret Hvis det er mulig t, så opgave. grænser. Husk dog politflot plakat eller flere, hvor for frivillige sociale organisat den skaf fe finansiering Hvordan skal projektetog afvikling af aktiviteten skal finde trykinitiativtagere for hver Salg af plakat. Har I en forening kan man desu . indtægter fra salg ing så omkostningerne ved lægn . plan hvordan ktet som bilag steder, hvor så ikke sælge af dem, lad evt. over skud gå til jeres og proje e for via egne indtægter f.eksbutik, loppemarked, fond lan r, tidsp pulje en de . sted. Vedlæg f.eks Udarbejd et arkiv over hvilken respons I får på jeres ning er dækket ind og en plakat, så udskriv en af materialer, genbrugsgaver mv. Og endelig kan har ikke r. Notér ned I af r ed, både midle Hvis r tage omh Lær ing. søge Mod I lokal virks ons. foren et. en l rags resp budg fored bejde et iv og negativ akt for eksempe omisk fundament via Budget. I skal altid udare orientere sig i, hvilke udgifter inger I får. ansøgninger. Både posit plakatkonkurrence. Kont underviser i akryl/akvaman skaf fe sig et økon f.eks. virksomheder. oerne og brug de erfar rne. ansøgningen skal kunn af succeserne og fiaskg på en ansøgning , så læs afslaget kunstskole eller en lokal samarbejdsaftaler med dan I vil anvende midle eleverne deltage ktet indebærer, og hvoropdele budgettet - f.eks.: Anog spørg om de vil lade af indkomne lsen, så I har fået et afsla proje aling unde Hvis relm begr om pultvivl i tlige at er I udstilling at satse på offen m.m.), Drift Det kan være en god ide grundigt igennem og hvis g. i en konkurrence. Lav en Vælger I som forening at I sørger for at holde jer styr, redskaber, møbler .) og Løn. udstillingen (fort æl, atog spør It-ud ved s. og (f.ek entre nder r tag pulje afse gt, felse og en – akt endi skaf m.m fra ag , r kont forsl jer, er det nødv , aktivitetsmidle til foreningens arbejde del af jeres indsamling sker med disse puljer.gel(f.eks. husleje, bygninger Har I modtaget støtte være relevant for jer at søge entreindtægterne er enet godt formål) orienteret om, hvad der ål og krav og betin også her projektets dermed støtter et fond, vil det altid dog dele eller man god at skal kan I er I om. som igen. s F.eks. kan både støtteform ing, pulje søge foren eller re sig over tid. Samlet pris og hvad der ansøgninger. Det vil så være den pågældende fond e I har fået, er en generel støtte Foredrag . Er der en i jeres, så tilbyd foredrag mod ser for at opnå støtte ænd omkostninger ud på flere over veje, om den støtt ret projekt. Hvis det sidste er til at fortælle hvad I laver et beløb, der søge s i den e i gang med et nødvendigt at angive hvilkrsøg den pågældende fonds beeller om den er til et konk rt, at den pågældende pulje honorar. Det er absolut fint at komm este aftale med en virksomfærr Unde . sikke idig de men da lad det ikke enkelte ansøgning tilfældet, er det ikke at søge igen. Sponsorering - en gens projekt via puljemidler,støtte til et projekt i mere et realistisk beløb. Over omisk støtte (eller maløbsramme og søg om tte beløbet, der er ingen grund til eller fond er relevant ændigheder, at administratorer af hed, hvor I modtager økoneden får dere s logo med offentlige puljer giver klogt, at I undersøger alle beslu omh at omst virks selv alle hvor at r en flere ved, mod unde fond være ge til selv ler) det på Husk teria i end tre år, vil ærlig t. Hvis I ikke r ansøgninger om man riale. Vær opmærksom ndler fe jer økonomisk grundlag at gøre det unødigt besv fonde og puljer modtage hed. Hvis I får afslag, kan årsa i organisationens mate nisationen har kun sit dan skal den, der beha muligheder for at skaf r. ge penge I søger om, hvor over vejelser. Orga og hvis den mister det ver altså man e midler, end de har til rådig behø etisk det – g projektets første leveå iterin e, k prior ansøgningen så vide det? gen være en økonomis formål eller projektets indhold “gode navn og ry” at sælg ke dårlig pres seomtale, kan r. spreder jeres økonomis ikke at være foreningen fordi dens sponsor får Det er også vigtig t, at I flere indtægtskilder, I modtager fra andre kildeeller t at bygge op igen. Indtægter og støtte som fonden ikke kan støtte. det være meget vanskelig en om I har søgt gning indtægtsfundament på ion, projekt eller ansø i ion modtager gaver, l nisat fortæ l Vær troværdig, Donation. Når en orga uden modydelser kalde s Det kan være en forde tlige således at jeres organisat ralier t støtte fra anden side. e fra andre kilder. Nogle et til en ansøgning fond, I ønsker at søge sårbart, hvis den offen s. natu tage for r rbejd eller mod e te blive Fora peng ikke itet aktiv eller et skifter foku har fået peng I med fordel tænke i priva pulje eller man en sig kan et hvis rer Her mod e, lsen. fund ænd . tion. have oplys har krive I at at f.eks dona Når sbes det det dtilskudspolitik med andre, så æse pulje - eller fond mpel i lokalavisen at I . kunne medføre, at tilsku fonde sammenligner sigkan virke som en “blåstempling” midler hos, skal I nærl at rekvirere det materiale, som givere, beskriv for eksere eller andet eller brug Et sådant skift vil f.ekseller projektet ophører. fond ide en taget støtte fra informaDet er altid en god mangler inventar, PC’e e aviser. det til organisationen til andre fonde. . Så har I alle de vigtige af ens projekt i forhold hører til en given puljedermed kan I orientere jer om gratisannoncerne i lokal Hvis organisationen er fundraising tioner til rådighed, og r, der ydes støtte til. Desuden er Lokale virksomheder. eventuelt være mulig t at le sig om projektet. Det sine Planlæg foreningens for udta nt kan ame itete der n fund aktiv erso ke e igt en, aktp Kont præcis hvilk mangler noget, kan det til at sponsorere dette, ver ansøgning anvende et særl or rskri skal I Derf Det at skaf fe et økonomis t. unde om der er, melig on, rsøg rkom pers tit uove gsmål, som vigtig t at den det vigtig t, at I unde få lokale virksomhedermaterialer eller fra dere s gode ideer, forekommer e en plan. og kan svare på de spør ej. kender projektet godt, t når ansøgningen behandle s. ansøgningsskema eller enten i form af brug te er det en god ide at lægg rsamling har I drøftet beI eventuelt kan blive stille varelager. der er kont aktperson for På foreningens generalfo iteter for den kommende en fond eller pulje, kanhøre hvem om r . oprette en støtteforre, ninge anfø at r oplys er ende derfo Husk Hvis I ønsk til Støtteforening. I kan f.eks ator, for at akte vedkomm inistr kont g, adm kan styrelsens forslag til aktiv ns raisin man pulje fund dan ve at samle penge ind eller hvor lægge årets projektet, og tilsendt. Når kont akte fondens få ening, som har til opga kan I som , periode. Når I skal plan at I begynder at danne jer riale ligere mate tionen. gsmål. irere yder er anisa spør rekv ide, der at for dorg god om hed, en hove mulig være n er det vejer at gå i gang med e e er en ande I besluttede at over fond r, I i om itete Hvis med sig r dsigt aktiv ger. e bilag dreje aktin amlin hvilk ante det Inds iet overblik over gt. Send kun relev tyrelsen ved at søge lotteri, så undersøg hvilk finansiering disse aktiv Antal bilag der er vedlaat henvise til hver t enkelt i ansøgfondens fundats fra Civils en indsamling eller etdette. Landsinds amlinger e sætte i gang , og hvilken s vedt ægt eller fondats. I at de aktivitets ansvarlig lte ansøgningen, og husk den pågældende fond regler der gælder for skueligt for læseren, hvis indsamlinger teter kræver. Sørg forlægg er budget for de enke ig tilladelse. For lokalee politi. n. Det gør det mere over skal I særl en ål, ninge er yrels form kræv det best til evt. er eller en pass det lokal nummererer bilagene. Er I forts at i tvivl om fond skal I søge tilladelse hos materiale, kan I kont akte aktiviteter. dette læst har I at efter ende. søge til, n e dette med vedkomm og gennemføre Krav om dokumentatio rel beskrivelse af, hvad en administrator, og drøft e beløbsst ørrelser fonden Når I har fået støtte en succesfuld fundraising Hvem skal planlægge r offentlige r i forhold Forrige afsnit gav en gene Undersøg samtidig hvilk Når I har gennemført økonomisk støtte, fundraisingen? holde. Når I fremover søger i dag stiller og søg så beløb, der ligge gruppe men ler inde en e bør udde saml gvis at gning ide vanli ansø god sæd pulje og modtaget tilsagn om finde Det vil være en over at de fleste støtten grundigt raisingsgruppe. Prøv at midler, skal I være klar n. Når I fremover søger midler, til dette niveau. så læs betingelserne forpapirer, I skal udfylde nesker i en særlig fund ion, som syne s fundraising tatio men krav om doku um kan igennem. Måske er der en kommer til minim som I krea at har personer i jeres organisat nte, personer som t ge, før støtt det hele lingsgivere forve mae eller tilba med bevil e n de, sske vil send Idee nden gning og spæ ansø og lde Lad er sjovt kan udfy være at tilskudsgiver I kan skaf fe jer midler. anvendes, ige tænke redegøre for: Inden I som fundraisere r udbetaling. Det kan også tive forslag til, hvordan opgave for best yrelsesmedhvordan midlerne skal må den projektansvarl rapportering eller stille målet med aktiviteten,r skal der iværksættes og for hvem, eller skrive ansøgningen, ktiviteten grundigt igennem og stiller krav om jævnlig saflæggelse, som I det ikke alene være en aktive foreningsmedlemmer. itete ingsa skab aktiv f.eks. hvilke ige krav til regn gler. Hvis der projektet eller foren n. særl man riode tuelt e dspe even sætt lemmerne, inddrag også der tilsku forud r, t af aktivitehvilke metoder det vilemført vil bevillingsgiver forvente, skaf fe alle de oplysninge skal tage højde for i løbe r til spørgsmål i projektet eller opgave er at skaf fe midle Når projektet er genn nåede målene, og eventuelt hvad er tvivl om væsentlige gningen også blive det.Bed den Fundraisingsgruppens s fundamentale økonomiske te, firmaer eller at I kan beskrive om I andre relevante aktører synte s om ten, vil modtager af ansø af aktiviteten Modtager I støtte fra priva nsen esse e dækning af foreningen r foreningen gerne vil sætte skriv ere med tak at eller kvitt om at ige t brugere, frivill projektansvarlige fonde er det vigtig gerne mindre. Viser endelig behov, og til de aktivitete rne. simalt én kvar t A4-side iteten måske et klart gruppens opgave at finde efter modtagelsen. Sørg en itete mak art ikke på aktiv delb det ned er umid od Derim . i gang sammen med t, mangler aktiv forud og i et net svær ligge dotilsag til være skal ere at ne es gensig så arkiv proc krave er at det n pet Den for sig, at idee relevante r har skær alle på aktiviteter. sikre er ikke pulje har I Det lige man så en. stats skal en, yrels 000 flere endt gning best og i itets 100. Omv l Flere aktiv fokus. kopi af ansø er en ansøgning (over at beandet regi for eksempe e budget for de enkelte proen egentlig substans i kumentation. Hvis I send nemarbejdet, at der ervære nødvendigt for fundraiseren oplysninger samlet. er det ikke nok at nøje s med skal også gruppens opgave at lægg som beskrevet oven for kr.) til disse puljer, er det beskrivelsen. Det kan svarlige om at gennemarbejde herfor. I jekter og aktiviteter – ktansvarlige eller best yrelsen. aktiviteten og målene holdet’. Dvs. at I ktan ktet/ proje proje den e skriv bede proje at Læs mere gs-virkningsfor en opgave for de igen. ’årsa – kort og kont ant en for gøre rivels rete rede besk e konk kunn aktivitets Sådan får du en sponsor dan I forventer at de opnå. tøtte. Af Niels ng er at skal kunne beskrive, hvor ønsk om fonds- og sponsors Gyldendal, 1995. I l, r/må ltate Planlæg året s fundraisi g kræver planlægning. Begynd resu eori’) r fører til de gmus sen. gningen itete ramt -Ras ansø ansø til aktiv ’prog sted st raisin Skriv en Gang udka fund e ld (eller først ori’ esfu e gste som En succ er. Schultz Inforskal skriv til at blik over de projekter, Dette kalde s en ’forandrin I skal aftale hvem, der Fundraising. Af Tom Dølln følgende skal være med med at skaf fe jer et over g til og over foreningens enhængende faser: og best år af fire samm ningen, og hvem der efterem (gerne en der selv fundraiser). mation, 1990. der skal skaf fes finansierin lille organisation. den igenn for en hov. n (f.eks. es, og vær læse ansøgning Fundraising – også sætningen for aktivitete generelle finansieringsbe ansøgning som en proc com, 2003. Ressourcerne er forud, lokaler). Aktiviteterne er de e, inden Betragt det at skrive en Af Tom Døllner. Doellner. e den igennem flere gang jdere s. skriv arbe at (f.ek med t på e, måle redt peng an forbe opnå at ioemføres for e. Uafhængighedspl er). har finansieret organisat handlinger, der skal genn resultatet er tilfredsstillend Nytt ige kont akter mationsmaterialer, kurs Hvis I hidtil udelukkende r og fonde, kunne I måske rådgivningssamtaler, infor Civilstyrelsen gning fortælle en hiem aktiviteterne (f.eks. nens aktiviteter via puljeighedsplan’. kuds administraskal er det, der skabes genn er, uddelte informati ngspunkt skal jeres ansø ut udga gning Outp æng Som ansø Socialministeriets Tilss ’uafh Jeres en e ren. vis del gssamtal udarbejd for læse 92 50, hverdage itet, I går ud på at skaf fe en gennemførte rådgivnin erede kursister). Outcome er storie, der giver mening tion, Puljetelefon: 33 92 ligt billede af den aktiv En uafhængighedsplane kilder for eksempel indtjening tyde alific og opkv klart et at aler, er ren ateri 4. ønsk onsm give læse fra kl. 10-1 i sidste ende I dring af finansiering via andr iteter og sponsorering via foran den dvs. bedre virkningen, søger penge til. ålet med (f.eks. at brugeren får på organisationens aktiv ante virksomheder. Form opnå igennem indsatsen le færdigheder mv.). Vil du vide mere samarbejde med relev er, at I skaf fer jer midler, som I : et i denne pjece, livsk valitet, styrket socia Ansøgningen skal værevigtigste først Har du spørgsmål til emn en uafhængighedsplan til formål, som enten er svære vejledning herom, det med e vet, kunn af skre e klart eller ønsker du råd og ringe til Center for sker i løbet ionens vegn der nisat hvad orga af, kan beslutte at anvendee til eller at I henlægger midlerne på e I rivels at skal til får en r itete I ansøgning konkret i sin besk er du velkommen I via ressourcer og aktiv at skaf fe offentlig støttI hurtigt kan frigøre og anvende til og tale med en af ninger den ønskesandsynliggøre, hvordan projektet frivilligt socialt arbejde on: 66 14 60 61, r og modstridende oplys iteten, ut), der kan føre frem til som ’frie midler’, som projekt eller en ny opgave som I ønskabt et resultat (outp. I skal også kunne dokumentere, en helhed uden løse ende vore s rådgivere på telefen e-mail med dit hæver de dele af aktiv frem at igangsætte et godt f.eks. begynde i det små og sætte ome) den I at os e (outc es, gør ing send Det såled t. virkn også de skrevet du kan r bidrager til at nå måle fondens måls ætning sker at påtage jer.I kan jer en egenfinansiering på 1-2 ed.dk hvordan de enkelte fase ter – også kaldet indikatorer - for der matcher puljen eller får det indtr yk, at ansøgningen spørgsmål: info@frivilligh jer et mål om at skaf fe finansieringsbehov og eventuelt ved at opstille målepunk dækkende, så man ikke ator for ’rådgivningseller 5 % af det samlede oplysninger e størrelse. lig kildeangivelse er faser. F.eks. kan en indik get ante tyde lte samm orbru af relev med g enke er tidsf de tryk ierin skjul aler, Efter nans emførte samt en virksomhedsfi indholsamt ale’ være antal gennivningen havde den ønskede tilladt. er man selv formålet og nter for frivilligt (kvantitakomme til fonde per opkald eller om rådg I de fleste foreningen kend Pjecen er udgivet af Ce kan være både måleligebeskrivende jde så godt, at man kanme vigtige Overblik over puljer og r og fonde, der er relevante for kvalitet. Indikatorerne det af foreningens arbe socialt arbejde. at glem De pulje tive) eller

markant guide markant guide

jeres ansøgningsorganisation, kan have hele året. Nogle skal I måske g. Hvis I vil frister, der er fordelt over de kommer til udbetalin søge allerede året før, e aktiviteter, kræver det også samle penge ind via andr planlægning. nisatiofor planlægningen er orga Et godt udgangspunkt budgettet er fuldt finansieret eller nens budget. Se på omI skaf fer yderligere midler til driften at for v om der er beho fe midler til nye projekter. eller om I alene skal skafsiering er klarlagt skal I indhente Når jeres behov for finan s formål, af formålet med de ingen foren af e rivels besk kternes budgetter. enkelte projekter og proje ud af hvilke skal I bruge til at finde Formålsbe skrivelserne e være relevant for jer at søge. fonde og puljer, det kunn ere om de pågældende vurd at til e brug I skal Budgetterne g af en relevant størrelse. fonde og puljer giver bidra

markant guide markant guide

I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.

Spørgsmål

For to år siden var KFUM og KFUK i stor økonomisk krise, en situation som kan opstå igen. Er det ikke for usikkert at satse på, at vores virksomheder kan skabe overskud, og hvis ikke vores virksomheder og DUF kan give tilskud længere, hvad skal så sikre en bæredygtig økonomi for KFUM og KFUK? Vi ser frem til at læse dit svar

Marie Munk Povlsen, Markant-redaktionen

Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Jens Christian L. Sandbjerg Krisen Det er helt korrekt og står stadig lysende klart på min nethinde, at vores økonomi tilbage i slutningen af 2008 var kommet i alvorlig modvind. Det var som om, stormvejret bare blev værre og værre dag for dag, indtil vi i Hovedbestyrelsen i februar 2009 så os nødsaget til at genforhandle 2009 budgettet. Det betød en drastisk nedskæring på alle budgetposter, og de mange landsudvalg og medarbejdere, der i særlig grad blev ramt, glemmer det sent.

Det dårlige resultat var forårsaget af dårlige resultater i både Landsorganisationen og forretningerne (læs: Unitas Rejser A/S og Unitas Forlag A/S). – Så jo, det er alt for usikkert at satse på, at vores forretninger kan generere overskud til KFUM og KFUK. Derfor indregnes forretningernes resultater i dag også som ustyrbare indtægter, der først kan bruges i driften ligeligt fordelt over de kommende 3 år. Det vil sige, at forretningernes resultat på den måde bidrager med ”glasur til kagen”, men aldrig som fundament.

Hovedbestyrelsen nedsatte omgående et udvalg, der fik til opgave at revidere vores budgetteringspraksis mv. for i størst muligt omfang at gardere os imod en lignende økonomisk rutchetur i fremtiden. Det betyder blandt andet, at Hovedbestyrelsen har taget principbeslutninger omkring egenkapitalens størrelse, forsigtighedsprincip omkring indregning af såkaldt ustyrbare indtægter og et balanceprincip for vores egen drift. Alt i alt en række beslutninger der binder og tvinger Hovedbestyrelsen til at sætte tæring efter næring og på den måde bidrager til en bæredygtig økonomi. – Men det gør det selvfølgelig ikke alene.

Fundamentet Når forretningerne ikke kan være fundament i vores økonomi, er tilskuddet fra DUF (tipsmidlerne) omvendt af helt afgørende betydning. Tilskuddet udgør i dag ca. halvdelen af vores indtægter. Den anden store indtægtspost (ca. 1/3) er kontingenter, som foreningerne svarer til landsorganisationen. Uden disse indtægtsposter vil der uden tvivl blive tale om en landsorganisation på et landsorganisationens økonomi.andet og væsentligt lavere niveau.

En anden læring fra 2008 krisen var, at det nytter at spørge om hjælp. Hovedbestyrelsen indkaldte alle foreninger og distrikter til krisemøde i marts 2009, og det var overvældende som landsorganisation at opleve den opbakning og støtte, der strømmede os i møde – både i ord og kontanter. Hovedbestyrelsen og undertegnede måtte naturligvis stå til regnskab og levere forklaringer på det historisk dårlige resultat, men det var meget slående, hvordan hele bevægelsen rykkede sammen og i fællesskab tog opgaven med at rejse Landsorganisationen igen på sig .

Der har været megen spekulation omkring tipsmidlernes fremtid, men for nærværende tyder det på, at man fra politisk side står værn om det frivillige foreningsliv i Danmark og foreningslivets økonomiske udfoldelsesmuligheder. Det vil sige, at tipsmidlerne for nærværende fastholdes på det nuværende niveau. Det betyder dog ikke, at vi ikke gør os tanker om den økonomiske fremtid og sikkerhed for KFUM og KFUK i Danmark. Introduktionen af Udviklingspuljen tilbage i 2008 var eksempelvis affødt af bevidstheden om, at flere foreninger desværre ikke længere har mulighed for at opretholde aktivitetsniveauet. Ikke fordi der mangler penge i kassen,

I KFUM og KFUK er Jens Christian kasserer i Hovedbestyrelsen og færdes til daglig i en familieklub i Aarhus.

men kræfter der sætter i gang. Derfor prøver vi at motivere inaktive foreninger med penge på kistebunden til at donere midler til Udviklingspuljen. Og Udviklingspuljen har ikke haft svært ved at finde relevante projektansøgninger, der lever op til kriterierne for at modtage den risikovillige kapital. Stor tak til både donorer og ansøgere, der har gjort brug af Udviklingspuljen til vores fælles bedste! Hertil kommer, at Hovedbestyrelsen har vedtaget, at der som minimum efter hvert 2. landsmøde nedsættes en økonomisk tænketank, der specifikt har til opgave at tænke i alternative finansieringskilder på både kort og lang sigt. Og senest har vi i Hovedbestyrelsen modtaget Fremtidsforums spændende og udfordrende indspark i forhold til fremtidssikring af KFUM og KFUKs økonomi. Jeg tror på KFUM og KFUK, jeg tror på frivillighed, og jeg tror, at de virkemidler, der er sat i søen for at sikre KFUM og KFUKs fremtidige økonomiske formåen, er de rigtige. Om de også er tilstrækkelige på både kort og langt sigt, må vi løbende forholde os spørgende og kritisk til!

Venlig hilsen Jens Christian L. Sandbjerg Kasserer Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark Jens Christian er uddannet cand.scient.pol. og arbejder som fuldmægtig i en personaleog organisationsenhed i Aarhus Kommune.

Hvad skal KFUM og KFUK leve af i fremtiden? Deltag i debatten på facebook.com/markantweb

LandsstĂŚvne for voksne Foto Gorm Skat Petersen LandsstĂŚvnet for voksne 2012 forlĂ¸b i weekenden 21.- 22. januar med 588 deltagere. Tak til deltagere og frivillige, der gjorde dagene mulige.

Klumme Af Stig Fog

Er moderne fundraising fagre nye verden eller bare ny vin på gamle flasker? De er der alle vegne. På Facebook, på nettet, i mobilen og på tv. Hverdagen er fyldt med gode formål og smarte indsamlingsgadgets – men er virkeligheden ikke, at teknologien bare er en ny måde at komme i kontakt med giverne, og at forudsætningen for en god indsamling er den samme, som den altid har været. Et godt formål, der åbner hjerter og pengepung? Indledningsvist er det måske relevant at spørge, hvorfor tror du, mennesker giver penge til en god sag? Tænk dig om i ti sekunder og så læs svaret nederst på siden. På trods af, at vi lever i en oplyst tidsalder med mængder af viden, så får denne viden os ikke nødvendigvis til at reagere. Vores viden om, at 800 millioner mennesker sulter hver dag, får desværre ikke danskerne til at stå i kø for at aflevere deres spareskillinger. Indsamling af penge er derfor ikke kommunikation til ”hjernen”, men kommunikation til ”hjertet”. Vi handler på baggrund af vores følelser, ikke på baggrund af vores viden. Lige så lidt handler fundraising om smarte indsamlingsgadgets på internettet, på sms eller på din Ipad. Fundraising handler naturligvis om at samle penge ind på en nem måde, men det handler først og fremmest om troværdig kommunikation. Den professionelle organisation er både ansvarlig overfor dem, der støtter den og for den, der modtager hjælpen. Det er derfor helt afgørende, at organisationens indsamlingsaktiviteter går hånd i hånd med organisationens

formål. Fundraiserne skal fortælle omverdenen om organisationens gode arbejde og opmuntre folk til at støtte formålet. Den dygtige fundraiser er i stand til at overbevise mennesker om, at deres gaver vil sætte organisationen i stand til at gøre en endnu større forskel, og giveren bliver en positiv del af noget, der er langt større, end den enkelte kan magte at udrette alene. Indsamlingsarbejde eller fundraising handler om at være med til at gøre en forskel. Det betyder, at selve indstillingen til indsamlingsarbejdet går forud for valg af metode. Alle dvs. bestyrelse, medarbejdere, fundraisere, frivillige m.fl. skal brænde for sagen. Hvis ikke organisationen selv brænder, hvordan skal den så få sat andre i brand for den gode sag? Hvis vi ikke selv giver, hvordan skal vi så få andre til at give?

Hvorfor skal jeg støtte din organisation? Hvis ikke du eller andre kan besvare det spørgsmål, så lad være med at læse videre, før det spørgsmål er tindrende klart besvaret.

Inden du læser videre, vil vi igen opfordre dig til at lave en lille øvelse selv eller måske med din bestyrelse, dine medarbejdere eller hvad der nu er muligt. Få fat i en æske tændstikker. Stryg en tændstik og INDEN tændstikken brænder ned, så formuler højt: Hvorfor skal jeg støtte din organisation? Hvis ikke du eller andre kan besvare det spørgsmål, så lad være med at læse videre, før det spørgsmål er tindrende klart besvaret. Det er forudsætningen for, at I kan overbevise andre om det indlysende i, at de skal støtte netop Jer. Så inden I kaster jer ud i de smarte gadgets og fine metoder, så få lige det på plads! P.S. Den vigtigste årsag til, at nogen støtter en god sag, er at de er blevet spurgt om at gøre det.

Stig Fog driver rådgivnings- og konsulentvirksomheden ”Stig Fog Fundraising & Kommunikation”, og har tidligere arbejdet som indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp. Stig har desuden været formand for ISOBRO, som er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, og så har han stor erfaring med foreningslivet gennem sit virke i FDF, hvor han er aktiv leder oglandslejrchef for FDFs landslejr 2011. Læs mere på www.stigfog.dk

Kaj Hupfeldt Nielsen Foto Mette Nielsen Siden 1968 har Aalborghus Y´s Men´s Club drevet en velbesøgt minigolfbane i det vestlige Aalborg. Præsidenten for klubben hedder Kaj, og han har efterhånden været engageret i arbejdet gennem mere end 25 år. "Det er en fornøjelse at være her. Folk er i godt humør, og man går rundt med en følelse af at gøre nogen glade. Når her er travlt, har man det rigtig godt. Man får snakket med mange – og så går pengene jo til et godt formål."

Oluf Vingborg Foto Thomas Godsk Nielsen Han har været kasserer og vicevært hos KFUM og KFUK i Roskilde så længe de fleste medlemmer husker. Her kæmper Oluf Vingborg for at skaffe midler til foreningen – penge, som skal bruges til arbejdet med børn og unge. Det fortæller Anne Klemmed Meldgaard, der er frivillig hos KFUM og KFUK I Roskilde: "Til hver generalforsamling får vi "skæld ud" for at vi ikke bruger nok penge på vores aktiviteter.  Det er skønt at have sådan en kasserer. Vi er meget stolte af hans arbejde."

Simon Sandfeld Nielsen Foto Gorm Olesen Hvert år i december måned sælger KFUM og KFUK på Frederiksbjerg juletræer foran den lokale sognekirke. Simon er frivillig i juletræsudvalget (for andet år) med ansvar for den vigtige vagtplanlægning. "Det er jo december og alle kan godt være lidt pressede med eksaminer og julegaver og den slags, men i år har folk virkelig været gode og jeg slap for at sende for mange rykkere ud. Og de lokale Y’s Men er en meget stor hjælp. Det er lækkert med nogle garvede herrer."

Redigeret af Henrik Videbæk

HVAD BETYDER DET, AT JEG SKAL GIVE

ALT?! 28

Loa Mortensen er gade- og ungdomspræst i Aalborg. Her møder hun unge til samtaler om alt mellem himmel og jord. Se mere på www.gadepraestaalborg.dk.

Men hvornår har du gjort nok? Kan du handle dig til din egen frelse? At kristendommen indebærer sympati med de svageste er velkendt. I forlængelse heraf er tanken om "at give" naturlig – det lyder egenglig helt fair. Problemet er bare, at Jesu udsagn er vildt radikale. Han siger flere gange "sælg alt hvad du ejer og giv..!". Men hvordan i alverden skal man forholde sig til det? Det kan man jo ikke – eller kan man? Eller hvordan skal man forstå budskabet? Gade- og ungdomspræst Loa Mortensen giver her sit bud på, hvad det betyder at skulle give alt?

En rig ung mand spørger Jesus: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? Og Jesus svarer: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig! (Mat-

thæusevangeliet 19,21)

Den unge rige mand vil gerne have en tjekliste. Han vil gerne vide, præcis hvad han skal gøre, for at han har sit på det tørre. Hvor meget skal han give, før det er ok? Men sådan et tal giver Jesus ham ikke. Så let slipper han ikke. For Jesus forlanger noget nær det umulige – nemlig ALT!

præstationer. For det er immervæk meget nemmere at vurderer sig selv og andre på ydre handlinger og præstationer! På det der kan måles og vejes. Og materielle ting kan måles og vejes.

ansvar for at dømme vores handlinger. Det ville være så nemt og rart bare at have en tjekliste – men det har vi ikke. Nej vi er nødt til hele tiden at tænke med og vurdere, hvad der er rigtigt i den konkrete situation.

Men hvornår har du gjort nok? Kan du handle dig til din egen frelse?

Jeg tror, at Jesus gerne vil have os til at forstå, at der ikke er noget endegyldig facitliste. Dommen over vores liv og gerninger er ikke vores, men Guds. Derfor kan vi kun prøve at gøre så meget, som vi nu engang kan.

Når Jesus siger, at vi skal give alt, så siger han i virkeligheden, at det slet ikke er op til dig selv at bedømme, hvornår du har gjort nok! Du kan ikke selv gøre nok, så du sikrer dig din egen frelse!

Vi har hørt, at vi skal være gode ved hinanden. Vi opfordres tit til at støtte dem, der har behov for hjælp. Især i juletiden er der mange, der gerne vil, at vi deler ud af et overskud og deler med dem, der ikke har så meget.

Han siger det for at understrege, at uanset hvor meget du giver, hvor mange regler du overholder og så videre, så er du IKKE herre over din egen frelse! Han siger: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. Og ved at gøre kravet umuligt at indfri, så fortæller Jesus os, at det handler om noget helt andet end en snak om penge og materielle værdier! Det handler ikke om konkrete regler for præcis hvor meget, det er velset at give.

Men skal vi give ALT? Er det virkelig det, Jesus mener?

Den rige unge mand overholder de 10 bud – men er det nok, at han overholder reglerne?

Når vi skal bedømme, om vi er gode nok, giver nok og så videre, så tænker vi ofte i

Buddet er vel simpelthen, at vi skal se hinanden – ikke følge regler! Vi har hele tiden selv et

Det virker temmelig radikalt på os i dag – og det gjorde det så sandelig også dengang.

Gud er større, end vi lige kan rumme og forstå. Han holder af os, som dem vi er – ikke for vores præstationer, status og andre ydre parametre. Han synes, at vi alle hver især er værdifulde – og vi skal se på hinanden med det blik, der ser noget værdifuldt i hver og én af os. Guds kærlighed til os sender os ud for at gøre hans gerning her på jord – og sagt i lidt mindre præsteagtigt sprog: Når vi er elsket, så har vi kærlighed at dele ud af! For den kærlighed gør, at vi altid vil stræbe efter at gøre det gode. Når vi er mødt og set med kærlighed, så må vi også prøve at møde og se hinanden med kærlighed. Guds kærlige og milde blik på os kan give os mod og styrke til at række ud mod ham og mod hinanden. Vi har fået en kærlighedens gave for intet, og den må vi dele med hinanden.

HVAD NU HVIS...? JANUAR 2026: 10 års jubilæum:

Matador Udvalget sikrer fortsat det økonomiske grundlag for KFUM og KFUK Tilbage i 2008 pressede en økonomiske krise på i samfundet, og heller ikke KFUM og KFUK undgik at mærke konsekvenserne. Organisationens forretninger, Unitas rejser og Unitas forlag, var pressede, og det påvirkede bundlinjen i KFUM og KFUK.

Af Lea Vad Brændgaard og Helle W. Elmholdt I første omgang valgte man at skære ned på alle budgetposter. Nogle år senere, i 2015, blev tilskuddet fra DUF (tipsmidlerne) afskaffet. Dette tilskud udgjorde dengang halvdelen af organisationens indtægter, og derfor var det nødvendigt at tænke nyt og stort, hvis det økonomiske grundlag skulle sikres i fremtiden. Matador Udvalget nedsættes Hovedbestyrelsen nedsatte et udvalg bestående af virksomhedsledere, økonomer og innovative iværksættere. Udvalget blev i starten omtalt som Matador Udvalget, og kælenavnet har hængt ved lige siden. Udvalget fungerede i starten som en tænketank, der beskæftigede sig med, hvad organisationen skulle leve af i fremtiden. Efterhånden som idéerne blev præsenteret, udviklede arbejdet sig dog, og KFUM og KFUK oprettede en selvejende institution, der i dag har fire fuldtidsansatte, som arbejder sammen med udvalget.

Investering og hjælp til iværksættere Gennem de seneste 10 år har den selvejende institution drevet investeringsvirksomhed og kan hvert år kanalisere et betragteligt overskud videre til Landsbevægelsen og til KFUM og KFUKs iværksætterfond. Derudover har Matadorudvalget hjulpet flere lokalforeninger med at starte succesfulde virksomheder. Virksomheder styrker foreninger og lokalsamfund De fleste virksomheder har sikret, at lokalforeningerne har kunnet opretholde deres aktivitetsniveau, og derudover har det givet foreningsarbejdet en helt ny dimension, der har styrket de lokale fællesskaber. Også lokalsamfundene nyder godt af de nye tiltag. Således har KFUM og KFUKs virksomheder flere steder bidraget til at skabe arbejdspladser for de mange, der mistede deres job som følge af finanskrisen.

Fælles for de mange KFUM og KFUK virksomheder er derfor også et fokus på værdier. Vores virksomheder skal bære tydeligt præg af organisationens fælles værdier, og dette er en af grundene til, at virksomhederne har formået at skille sig ud og være bæredygtige på det kommercielle marked. Med fokus på værdier er vores mange virksomheder desuden med til at brande organisationen udadtil, og det har været en stor gevinst for vores kerneaktiviteter i lokalforeningerne. Derfor skal der fra landsbevægelsens side lyde en stor tak til de mange mennesker, der på den ene eller den anden måde har investeret i KFUM og KFUKs fremtid.

Værdibaserede virksomheder Den økonomiske krise skubbede til danskernes

DET DAGLIGE BRØD

værdier, og efterspørgslen blev større på netop de værdier, som KFUM og KFUK kan tilbyde; fællesskab, nærhed og næstekærlighed.

KURSUSCENTER

HVAD NU HVIS...? Kursuscenter Vejle Kursuscenter Vejle udbyder en bred vifte af kurser i værdibaseret ledelse, og det vi i KFUM og KFUK er eksperter i – børn og unge. Kurserne henvender sig både til virksomheder og NGOer. Derudover lejer en række større virksomheder sig ind for at afholde egne kurser, og hvert år benytter landsbevægelsen kursuscentret til weekend- og ugekurser for organisationens frivillige. Kursuscentret emmer altid af liv, og de mange fællesarealer lægger op til, at organisationer og virksomheder kan netværke, skabe relationer og derigennem lære af hinanden. Som kursist får man altså også mulighed for uformel læring i mødet med andre. Eksempelvis spiser alle kursister sammen ved blandede borde i restaurenten. Beliggenhed: Vejle

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis… Det daglige brød Det Daglige Brød er en frokostordning, hvor maden laves med omtanke. Der bruges kun økologiske produkter, og den frisklavede mad bringes hver dag ud til institutioner og lokale firmaer, hvor frokosten nydes i fællesskab. Hver tirsdag følger der et debatoplæg med frokosten, og dette sætter altid gang i snakken over frokostbordet. Det Daglige Brød formidler også kontakt til oplægsholdere, sådan at firmaerne kan supplere frokosten med input udefra.

Fitness Krop og sjæl Vores fem fitnesscentre tilbyder træning for både krop og sjæl. Både styrkerum og maskiner er dekoreret med citater, spørgsmål og tanker om tro og eksistens, så der lægges op til samtale, mens man sveder sammen. Alle medlemmer fordeles tilfældigt i træningsgrupper, der mødes fast en gang om ugen med en ansat instruktør. Dette styrker den enkeltes motivation, og der bliver knyttet nye venskaber på kryds og tværs.

Det Daglige Brød ansætter primært unge, der holder sabbatår mellem deres ungdomsuddannelse og deres videre studier. De unge kan bo i det tilknyttede kollektiv, mens de tjener penge til rejser, højskoleophold og lignende.

Beliggenhed: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg Foreningstilknytning: Landsbevægelsen i samarbejde med lokalforeningerne

Beliggenhed: Herning

Beliggenhed: Mors

Foreningstilknytning: KFUM og KFUK i Herning

Foreningstilknytning: KFUM og KFUK i Distrikt Thy-Mors

Årligt overskud: 1 million kr. Ansatte: 4 fastansatte og 10 ungdomsmedarbejdere

Årligt overskud: 7 millioner tilsammen

Retræte Hotellet På Retræte Hotellet, der ligger i naturskønne omgivelser på Mors, har du mulighed for at trække dig tilbage fra hverdagens stress og jag. Hver uge arrangeres der pilgrimsvandring ad forskellige kystruter på øen. I en række stillerum, fulde af stearinlys, er der plads til stilhed, tro og tanker, og hver dag afsluttes med fælles andagt. To præster er desuden ansat på stedet, og de giver sig hver dag tid til dybe samtaler om liv og tro.

Årligt overskud: 3 millioner kr. Ansatte: 20

Ansatte: 100

Foreningstilknytning: KFUM og KFUK i Distrikt Trekanten Årligt overskud: 5 millioner kr. Ansatte: 10 fuldtidsansatte og 15 deltidsansatte

RETRÆTE HOTEL

KROP OG SJÆL FITNESS

Få hjælp fra Matador udvalget: Du og din forening kan få rådgivning omkring udvikling af forretningskoncepter. Hvis I kan opstille sunde koncepter, er det desuden muligt at modtage iværksætterstøtte.

Ved Dannelse forstaaer jeg den udviklede Evne til at være opmærksom M.A.Goldschmidt 1865

Højskole& rejse Rejs med Unitas Rejser på højskole og videre ud i verden! Unitas Rejser tilbyder i samarbejde med tre af landets førende højskoler en unik mulighed for højskoleophold og tilhørende rejse i samme pakke. Rødding Højskole Uganda 9. – 24. september 2012 • Højskole og rejse med rejseleder og højskolevært Bent Nicolajsen Pris kr. 25.445,“Afrikas perle” Kom tæt på et spændende land i Afrika på rejse med dansk rejseleder. Først 4 dages indholdsrigt forberedelseskursus på Rødding Højskole med førende eksperter på forhold i Afrika og Uganda. Perioden er højskole&rejse. Silkeborg Højskole USA Højskoleophold 10. - 16. juni • rejse 17. - 27. juni • Rejseleder Ole Rabbek Ghana Højskoleophold 10. - 16. juni • rejse 17. - 27. juni • Rejseleder Shani Mahama Israel/Palæstina Højskoleophold 10. - 16. juni • rejse 18. - 27. juni • Rejseledere Leif Vestergaard og Uffe Gjerding “En verden på tværs – af religion, kultur og politik” En helt særlig chance for et unikt indblik i centrale problemstillinger fra verdens brændpunkter. Først en udfordrende uge på Silkeborg Højskole med debat, foredrag, workshops, film og billeder med indtryk og viden om politiske, religiøse og kulturelle forhold i USA, Palæstina og Ghana, og herefter en rejse til ét af de tre rejsemål. Perioden er højskole&rejse. Rønde Højskole Egypten Højskole uge 33* (kr. 3.500,-) • rejse 22. - 29. oktober (kr. 7.795,-) • Rejseleder Per Ramsdal Tunesien Højskole uge 33* (kr. 3.500,-) • rejse 23. - 30. oktober (kr. 10.995,-) • Rejseleder Frede Hansen * Højskoleopholdet bestilles på Rønde Højskole (www.rhe.dk). Rejsen bestilles hos Unitas Rejser (www.unitasrejser.dk) “Det arabiske forår” Du får mulighed for en indgående indføring i Mellemøstens historie, kultur, politiske forhold og religion formidlet af eksperter, og som noget ganske særligt: muligheden for en rejse til enten Tunesien eller Ægypten, hvor du personligt kan opleve forandringens vinde.

Læs udførligt program og bestil på www.unitasrejser.dk

Tlf. 87 231 240

Volontør i Indien Tag IND I EN anden verden og bliv volontør for KFUM og KFUK i Indien i efteråret 2012. Du får en måned på Løgumkloster Højskole og derefter min. 3 måneder som volontør i Madurai. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/indien og kom til infoaften den 22. marts kl. 18 på Nørre Allé i Århus.

Sommersted Efterskole bliver fra 2012/13 til:

SportSefterSkolen SommERStED Fodbold, Håndbold, Rytmisk Gymnastik og Dans

Se mere på sportsefterskolen.com

Navne Kirsten Vindum takker af

Kirsten Vindum har fået nyt arbejde efter en stor indsats i fire år som foreningsudvikler i KFUM og KFUK i Herning. Kirsten skal fremover være sognemedhjælper i Lemvig kirke, og hun hiver i samme forbindelse teltpælene op for at bosætte sig i Nr. Nissum, efter 28 år i Herning.

Nye navne i Internationalt Udvalg

Ny næstformand i KFUM og KFUKs Hovedbestyrelse

Merete Juel Povlsen er ny formand for Internationalt Udvalg. IU’s underudvalg har også fået nye formænd i form af: Lea Vad Brændgaard, IND I EN anden verden og Maria Schmidt, Palæstinanetværket.

Hovedbestyrelsen valgte i november måned ny næstformand, i forbindelse med at Signe Bo stillede op som formand for DUF. Det blev Natashia Peterson, som allerede sidder i Hovedbestyrelsen. Natashia er 31 år, fysioterapeut og bor i Taulov. Hun var formand for Børneudvalget fra 2004 til 2009.

Peter Vittrup stopper i redaktionen

Lokale kræfter tilbage fra barsel Anne Luise S. B. Petersen, koordinator i KFUM og KFUK Aalborg, og Sophie Jørgensen, konsulent i KFUM og KFUK Helsingør, er tilbage efter endt barsel. Velkommen tilbage til begge! Se medarbejderoversigten over lokalt ansatte på www.kfum-kfuk.dk/lokalt-ansatte.

Ny kommunikationsansvarlig på festivalen tidligere kendt som Ung Uge Jacob Holm er ny mand i PR- og kommunikationsstolen for festivalen, der hidtil har været kendt som Ung Uge. Jacob har allerede haft travlt med at sammensætte et kommunikationsudvalg og holde det første møde. Derudover skal Jacob og gode folk omkring ham jonglere med festivalens hjemmeside, logo og PR til blandt andet efterskolerne.

Redaktionsmedlem Peter Vittrup forlader redaktionen på Markant efter en enorm indsats omkring især relanceringen af bladet fra horYsont til Markant. Peter har især bidraget med sin skarpe sans for layout og billeder og med sit blik for tendenser inden for bladproduktion. Redaktionen takker Peter for hans indsats og ønsker held og lykke fremover! Har du lyst til at blive en del af Markants redaktion? Se opslaget på side 3.

Vagtskifte for Unge Voksne Niels Vesterbæk stopper som konsulent på Unge Voksneområdet i forbindelse med et længere praktikophold i Tanzania som led i sin uddannelse. Niels bliver erstattes af Morten Ahle, der ansættes som studentermedhjælper i stillingen. Held og lykke fremover til Niels – og god arbejdslyst til Morten!

Ny direktør for Unitas Rejser Efter mere end 26 år som direktør for Unitas Rejser har Knud Erik Bjerre overdraget ansvaret til Morten Lysdal Damgaard. Morten er cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i Aarhus og begyndte som økonomi- og personalechef hos Unitas Rejser den 1. juni 2010. Unitas Rejser er grundlagt af KFUM og KFUK i Danmark i 1948 og beskæftiger i dag 17 medarbejdere. Bureauet har gennem årene specialiseret sig i grupperejser til foreninger, skoler og sogne.

KFUM og KFUKer valgt som formand for DUF DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd - har valgt 30-årige Signe Bo som ny formand. Hun kommer til at repræsentere 70 børne- og ungdomsorganisationer med 600.000 medlemmer. Signe Bo er medlem af Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark og indtil for nylig næstformand. Valget har givet meget presseomtale, blandt andet i Politiken, der bragte en stor portrætartikel den 9. december 2011.

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

9. februar 2011 - 27. marts 2012

NATIONALE ARRANGEMENTER 24.-26. februar Kursus for Teensommerlejrledere v. Herning Et kursus, der retter sig mod nuværende ledere og alle, der drømmer om at være leder. En weekend med fokus på inspiration, nytænkning, PR, hygge og sammenhold. 2.-4. marts Training the Trainers (lederkursus) Silkeborg For alle som vil arbejde med egne personlige egenskaber, styrker og udviklingspotentialer – som menneske, som leder og som teamplayer. 10. marts Landsstævne for kvinder 2012 Hjørring En gren af KFUM og KFUKs voksenarbejde er kvindeligt voksenarbejde. Temaet for årets landsstævne er livskvalitet. 23.-25. marts TeenEvenT Rønde efterskole Under overskriften “Code of your life” afholdes TeenEvenT igen for de 13-19 årige. Se mere på www.kfum-kfuk.dk/teenevent.

LOKALE ARRANGEMENTER 4. februar Oplev Mellemøsten på en dag Roskilde KFUM og KFUK Roskilde inviterer til en dag, hvor blandt andet Anders Singh og Henrik Goldschmidt fra Middle East Peace Orchestra giver koncert. Arrangementet vil være stærkt krydret og inspireret af Mellemøsten. Læs mere på www.roskilde.kfum-kfuk.dk. 3. marts Har kristendommen en fremtid? Løgumkloster Højskole Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas Danmark og tidligere folketingsmedlem, holder foredrag over emnet ”Har kristendommen en fremtid?” 7. marts Glæden ved at se dit medmenneske Agerskov Missionshus Leder af Café Parasollen i Haderslev, Lene M. Pedersen, fortæller om udfordringer i vores og kirkens diakonale arbejde og om mødet med udsatte mennesker. 7. marts Inden for murene Bedsted Missionshus I foredraget "Inden for murene" vil Dorte Ørtved, fængselspræst i Statsfængslet ved Sdr. Omme gennem de sidste 25 år, fortælle om livet i et åbent fængsel, og om hvilken rolle kirken og præsten spiller i fængslets og de indsattes liv.

EKSTERNE ARRANGEMENTER 23. februar Den gode fortælling Randers Højskoleaften ved Flemming Kloster Poulsen. Det handler om fortælling i dagens Danmark – i familieliv, skolens livsoplysning og kirkens forkyndelse. Med baggrund i sin bog "Kunsten at fortælle" giver foredragsholderen en række eksempler på mundtlig fortælling. Foregår på Enghøj Sognegård, kl. 19.30. Entré: 50 kr. inkl. kaffe med brød. 23. marts Fyraftensmøde i DUF: Evaluering der peger fremad Aarhus Få nye perspektiver på, hvordan I kan lave evalueringer, der er fremadrettede og kan være med til at gøre en forskel. Se mere på www.duf.dk. 23.-25. marts Stævne for studerende i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse København Hold øje med Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelses hjemmeside på www.dkg.dk.

Deltag i debatmøder om KFUM og KFUKs fremtid Hovedbestyrelsen barsler med et oplæg til efterårets Landsmøde om KFUM og KFUKs fremtid og inviterer derfor alle til debatmøder i marts måned. Kom og stil spørgsmål, giv din mening til kende og vær med til at påvirke oplægget. Møderne afholdes kl.19.30 - 22.00 følgende steder: 1/3 på Borremose Efterskole 6/3 i Roskilde 8/3 i Ikast 15/3 i Haderslev 27/3 i Aarhus Tjek www.kfum-kfuk.dk/kalender for nærmere info.

Sig det med masker! Kender du en skjult helt, der fortjener en tak? Så lav en heltemaske med en lille hilsen.

fo r

år

t–

Kæ ar

i de , a t v al v is

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

….

be jd e! K æ r l i g h i l s e n Mi g

t te

s på d i g r pri og r s to d

et si n Tu

d ta

k for d

o hv t se r e r e n de a i n g. D e t e r i n s pi

n for e

du gør for v

e e jd

SMP ID-nr. 46678