Markant nr. 1, 2013

Den grænsebrydende GUIDE Inputs til Wonderful days og tips fra Signe Lindkvist

Når grænserne flyttes Mød medlem af etisk råd Jørgen Carlsen

Klumme:

2245-2346

Ryst posen og bryd med forforståelsen

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Tema:

SÆT GRÆNSER BRYD GRÆNSER 30%

FLERE MEDLEMMER deltog ved landsmødet i 2012 end ved landsmødet i 2010

#1 MARTS 2013

Mød redaktionen

Lea Vad Brændgaard leavad90@gmail.com

For mig er grænser meget personlige. Jeg tror, det er vigtigt at udfordre sine grænser for at finde dem og udvikle sig ved ikke blot at følge hverdagens rutiner.

Personligt har jeg nu efter lang tids overvejen meldt mig som bloddonor. Jeg har altid været hysterisk angst for nåle. Men nu vil jeg udfordre min angst og krydse en grænse.

Kathrine Raabjerg Kjærsgaard

Mie Sirich (red. sekr)

Jeg elsker at udfordre min egen grænse – gøre noget som jeg aldrig troede, jeg skulle gøre. Nogle gange er det vildt svært, og jeg bliver nød til at presse mig selv og forberede mig mentalt.

Andre gange kaster jeg mig bare ud i det uden at tænke over det. Men lige meget hvordan jeg gør det, ender jeg altid med det samme resultat. Nemlig den bedste følelse af at man var sej nok til at gøre det.

"Man skal gøre noget nyt hver dag", siger jeg tit. Det er et rigtig fint princip, men det er alligevel sjældent, jeg føler, jeg lever op til det. Tryghedsnarkomanien lurer som en konstant fristelse. Men når det sker – og nogle gange sker det altså – er det den mest fantastiske følelse. At gøre noget, man ikke tør, og komme ud på den anden side kan give det vildeste kick. Og det kan man også blive afhængig af.

kathrinerk@hotmail.com

markant.sekr @kfum-kfuk.dk

Markant nr. 1 Årgang 3 · marts 2013 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Jesper Hejlskov Thomsen jesperhthomsen @hotmail.com

Nogle gange kan jeg godt lide at bryde mine egne grænser. Specielt fysisk.

Hvor hurtigt kan jeg løbe min sædvanlige tur. Tør jeg rappelle ned fra den silo. Eller at lade mig falde baglæns med hovedet forrest fra 3 meter vippen.

Andre grænser har jeg ikke lyst til at overskride. For mig er der nemlig grænser, der gerne må overskrides, og de der skal bevares, som de er.

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 2/2013 udkommer ultimo april Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500 Forsidebillede Kathrine Raabjerg Kjærsgaard

Johanne Nørtoft Thomsen johannenoertoft @hotmail.vom

Grænser er enormt individuelle, og man møder grænsen forskellige steder, alt efter hvilken sammenhæng man tester den i. For mig er noget af det mest grænseoverskridende at skulle gøgle med børnene i den vuggestue, jeg arbejder i. Dét, at slippe kontrollen, improvisere og være barnlig, er for mig enormt udfordrende, men som med alt andet bliver det nemmere for hver gang, man forsøger.

2

Henrik B. Videbæk (ansv.)

henrikv2001@yahoo.dk En af mine kammerater spiste ikke i tre dage – bare lige for at prøve sine grænser af. Jeg var imponeret! Jeg bryder ikke selv så mange af den slags grænser, men jeg prøver at tilslutte mig noget, Stine Bosse sagde på et tidspunkt: "Hvis jeg bliver stillet en opgave, og jeg er i tvivl, om jeg kan klare, så tager jeg den!" – det er også en måde at bryde grænser på.

Marie Munk Povlsen

Jesper Lunau

Grænser betyder meget for mig, og respekten for folks forskellige grænser er vigtig. Det at bryde grænser skal ikke være et mål i sig selv, for det skaber risiko for, at vi glemmer at mærke efter, hvad vi virkelig gerne vil. Jeg kan godt have fordomme, når jeg møder nye mennesker, og dér er det rart, hvis grænserne brydes, så jeg kan se folk i et andet lys.

Når jeg krydser en grænse, ændrer tingene sig: Landegrænse, faggrænse eller personlig grænse.

Der gælder en anden logik.

Men. Ofte kan jeg ikke se ændringerne, fordi min forståelse udspringer fra min virkelighed. Derfor gør grænser mig altid nysgerrig. Hvordan er den virkelighed indrettet, som jeg er på besøg hos – land, fag eller menneske

marie@munkpovlsen.dk

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 16.00. Fredag 9.00 - 15.00 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Karin Boisen kb@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk

Noter

Ny vision for KFUM og KFUK På landsmødet i november vedtog KFUM og KFUK i Danmark følgende vision: I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

Landsmødet vedtog en række ting Hvis du ikke var med eller måske bare har brug for at genopfriske din hukommelse, så findes der en letlæselig oversigtsartikel med de ændringer, som blev vedtaget.

Visionen sigter mod 2025, og hovedbestyrelsen skal ud og besøge landets foreninger for at komme i dialog om den nye vision.

Se mere på hjemmesiden www.kfum-kfuk.dk/lm2012

Landskontoret flytter i 2014 KFUM og KFUK flytter sammen med FDF på det rent administrative område, når man i begyndelsen af 2014 lukker aktiviteterne ned på Valby Langgade og flytter til Indre By. Rysensteen ligger centralt placeret i forhold til offentlig transport, da der er 10 minutters gang til Københavns Hovedbanegård.

Foto: Thomas H. Nielsen

3

Noter

KFUM og KFUK fik besøg af folketingspolitikere i efteråret Hans Andersen og Sofie Løhde fra Venstre besøgte sammen med Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten KFUM og KFUK i Helsingør, fordi man i Helsingør arbejder på at få flere ressourcesvage familier med i fællesskabet. På samme måde besøgte Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti og Troels Ravn fra Socialdemokraterne Esbjerg. De så på arbejdet med social inklusion, som KFUM og KFUK i Esbjerg leverer. De arbejder på at sikre, at de unge, som ikke har andre steder at gå hen, får et sted at være og bliver inkluderet i samfundet og et socialt liv, deraf begrebet: social inklusion.

Stor succes på børnelederdag En lørdag i starten af februar deltog 119 ledere i børnelederdagen, der løb af stablen for anden gang. Kurset, der foregik i Lunderskov, var en stor succes, og især foredraget af Signe Lindkvist om kommunikation til børn fik rigtig meget ros i evalueringen. På dagens program var også en lang række workshops med ideer til klubaktiviteter og refleksioner over arbejdet med børn. Successen gentages i 2015 og vil fremover tilbydes på de år, hvor der ikke afholdes Børnefestival.

Den nye hovedbestyrelse Her ser du alle medlemmer af KFUM og KFUKs hovedbestyrelse fra november 2012.

4

Bjarke Buhl Formand

Henriette Lynderup Næstformand

Peter Munk Povlsen Natashia Peterson Kasserer

Søren Jellesmark

Gitte Malene Berle

Simon Rasmussen

Edel Kjær Pedersen Mikkel Christoffersen Miriam Munksgaard

Noter

Ny generalsekretær fra sommeren 2013 Når sommeren er ovre, så lyder generalsekretæren i KFUM og KFUK ikke længere af samme navn.

Kirsten Lund Larsen stopper efter Wonderful Days: Jeg har været meget glad for at være i organisationen, og jeg synes, vi har nået nogle fantastiske resultater sammen. Men nu har jeg været her i 10 år, og jeg ønsker ikke at gro fast, men vil gerne ud og prøve nye udfordringer. Hvad det så bliver, det ved jeg ikke endnu.

Et ansættelsesudvalg har fra starten af året arbejdet på at finde den rette afløser. Det kan meget vel være afgjort ved udgivelsen af dette nummer af Markant, så følg med på hjemmesiden.

Tilmeldingen til Wonderful Days er åbnet 1. januar åbnede tilmeldingen til dette års brag af en festival, hvor musik, unge og fællesskab går op i en højere enhed. Festivalen ligger i Hjørring, og selvom Markants læsere ikke har alderen til at deltage, så kan det være, at de skal prikke til søskende, børn eller andre i foreningen, som kunne få deres liv oplevelse. Ældre medlemmer af KFUM og KFUK er velkomne som hjælpere.

Vær opmærksom på, at der opkræves betaling straks ved tilmelding på nettet.

Festivalen løber fra den 6.-13. juli og er for alle mellem 13 -19 år. Du kan se meget mere på festivalens hjemmeside, som er www.wonderfuldays.com

Hæder til frivillige Masser af frivillige yder en indsats for børn og unge, og på landsmødet i november blev en række af dem hædret med Olfertprisen, opkaldt efter en af de store tænkere i KFUM og KFUK, nemlig Olfert Richard.

Dem, der modtog Olfert-prisen, var: Helle Westergaard Elmholdt for hendes arbejde med Markant, Ivan Pedersen for hans arbejde med at få børnefestival til Randers i 2014, de tre netværkspiloter Thea Galmstrup Højhus, Alberte Lørup og Maria Bækgaard for deres projekt Y-movin, og lederne af Teensommerlejren i Distrikt Fyn, Syd og Trekanten for deres levende forkyndelse.

Foto: Gorm Olesen

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

5

3 TEMA | Marka nt nr. 1 201

Klumme Om at ryste den konstruktive(?) forforstĂĽelse.

Side 25

Klumme Af Jens Heden Friis

Konstruktiv forforstüelse!? �Ryst posen!�. En yndet og obligatorisk kommentar ved et hvilket som helst bankospil med respekt for sig selv. Nogle gange mistÌnker jeg ytringsmanden for at benytte sig af en billig mulighed for opmÌrksomhed. I andre sammenhÌnge fornemmer jeg et dybdegüende ønske om forandring. Nye tal. Nye muligheder.

Nu skal det hele ikke handle om banko, men den kendte vending er en passende metafor for de tanker, jeg gerne vil dele med dig. LĂŚseren. Dig, som lĂŚser dette. MĂĽske forstĂĽr du ikke sammenhĂŚngen efter endt lĂŚsning, men det er i sĂĽ fald ogsĂĽ en del af pointen. Du har ikke evnen til at skabe nye associationer ud fra en kendt kontekst?

Jeg vil lade spørgsmület hÌnge og gü videre med at fortÌlle om tilblivelsen af reklamevideoen til Wonderful Days. Meget kloge tanker – sü lÌs du bare videre...

Der er sÌrligt to ting, der fanger mig undervejs i processen. Det ene er ønsket om at skabe en film, der ikke trÌkker pü en forudindtaget mening om festivalen og det at tage pü festival generelt. At udfordre forforstüelsen sü brugen af kendte parametre nedtones. Uanset om en festival er lig med mudder til knÌene, ensomhed og et utÌt telt, eller prÌferencen er venskaber, lange vügne nÌtter og oplevelser for livet, sü er de alle begrÌnsninger for at møde emnet �fordomsfrit�. Vi bruger alle erindringer og erfaringer til at manøvrere i livet, og den spÌndende udfordring bestür i at etablere en indgangsvinkel, der kan übne indholdet frem for at begrÌnse.

Min tilgang er at skabe et metaforisk rum, en universel fortÌlling, hvor modtageren mü vÌre aktiv for at skabe sammenhÌngen og det narrative. Her kan nye drømme opstü, ud fra en forforstüelse der ikke skader det bagvedliggende budskab, men derimod skabes en ny og større identitet i ideen.

Den implicitte og flertydige hensigt giver grobund for øget fordybelse. Det er en sundhed i sig selv, hvis man ønsker reflekterede valg i livet.

Det andet fokuspunkt, der bakker denne fremgangsmüde op, er at se pü den subjektive hukommelse og erindring. Nür jeg tÌnker tilbage pü oplevelser og hÌndelser, sü fremstür de aldrig som et overskueligt kronologisk forløb. Derimod er det en rodet omgang, hvor følelser, tanker og egentlige hÌndelser smelter sammen til en ny virkelighed. Den forekommer som en fragmenteret erindring uden en klar kronologi. Det er netop det andet greb, jeg ønsker at benytte i filmen. Den fragmenterede fortÌlling hvor der ikke altid er en indlysende sammenhÌng, men det subjektive bliver den nye virkelighed.

Jeg har ønsket at skildre Wonderful Days som en festival, der strÌkker sig lÌngere end den uge, hvor det egentlige program foregür.

T SÆ G Y R B Sü det viser et event, der har trüde ud i for-, nu- og fremtiden med minder, hüb, drømme, forventninger, osv. Det er min forhübning, at beskueren af filmen har mødt festivalen med nye og friske øjne.

Sü er der bare tilbage at spørge; �Ryster du posen�? Hvor sÌtter du grÌnser i din forstüelse af livet?

Wonderful days feat. Sofie Hedia

Jens Heden Friis er fotograf og har lavet videoen for Wonderful Days. Se mere pĂĽ www.jensfriis.dk

25

D

EKSPERTPanelet

I dette nummer af Markant har vi valgt at spørge folk uden for KFUM og KFUK, hvad de tÌnker om foreningen.

Jeg synes, KFUM og KFUK var lukket og ekskluderende,

der var ikke plads til andre spørgsmül eller svar end dem, der var givet pü forhünd.

" " " & " + " #( $ "# & " " " "

*" " & & $ #$" !* " % (#

+ # !* ' " % (#

'''

" % (# " # #$ & " % " $ *" , % ( $ "$ " $ & $ $#) " " ( # $ $ ( #$% " $ " $

Dette er den oficelle plakat for Wonderful Days. Den er designet af grafiker Kathrine Iversen, ansat hos KFUM og KFUK i Danmark.

Minna Nygaard Petersen 50 ür • kordegn • Viborg

Kender du til KFUM og KFUK?

Kender du til KFUM og KFUK?

Jeg kender lidt til det ja, men jeg kan ikke huske, hvad det stĂĽr for.

Jeg kom selv i KFUM og KFUKs ungdomsarbejde som stor pige.

Det er en kristen orienteret spejderorganisation. Müske er det ogsü andet end en spejderorganisation, det er vist alt muligt ungdomsarbejde som cafeer og efterskoler. Jeg gik vist forresten selv pü en KFUM og KFUK efterskole – Vesterbølle.

Hvad tĂŚnker du om KFUM og KFUK?

Jeg fik en meget negativ oplevelse, da jeg blev voksen og flyttede til Viborg. Jeg synes ikke, jeg kunne finde en plads til mig i foreningen, sĂĽ jeg tĂŚnker ikke noget sĂŚrlig positivt om organisationen i dag.

Jeg synes, KFUM og KFUK var lukket og ekskluderende, der var ikke plads til andre spørgsmül eller svar end dem, der var givet pü forhünd. Det mindede mig om mine fordomme om Jehovas vidner.

Hvad tĂŚnker du om plakaten for Wonderful Days?

Jeg er 50, men jeg har en søn pü 20, og jeg tror godt, det kunne fange ham. Han ville gerne lÌse mere om det, tror jeg.

24

Simon Juul Hyldgaard 32 ür gymnasielÌrer • Aalborg

Jeg er opvokset i indre mission og med KFUM og KFUK som noget helt naturligt i mit hjem.

Hvad ved du om KFUM og KFUK?

Hvad tĂŚnker du om plakaten for wonderful days?

Den har et godt blikfang, som minder om plakater fra andre festivaller, men om det stemmer over ens med indholdet, ved jeg ikke. Jeg tror det er godt, at man har valgt at bruge et opdateret og aktuelt sprog, sü der ikke stür KFUM og KFUKs kristne sommer- ungdomslejr 2013 – eller lignende, fordi det har en mere forÌldet klang end "festival". Den giver et klart indtryk af at vÌre rettet mod unge.

Karina Nyholm 24 ür studerende • Frederiksberg Kender du til KFUM og KFUK?

Ja, igennem veninder og familie som er knyttet til organisationen, og sĂĽ har jeg gĂĽet pĂĽ en efterskole med tilknytning til KFUM og KFUK, men jeg ved faktisk ikke sĂĽ meget om det.

Hvad tĂŚnker du om KFUM og KFUK?

Jeg tĂŚnker ikke sĂĽ meget. Jeg ved faktisk ikke, hvad det stĂĽr for, men jeg har ikke nogen fordomme.

Hvad tĂŚnker du om plakaten for Wonderful Days?

Det er en fin og festlig plakat, dog synes jeg, der er et kommunikationsbrist mellem billedsiden og teksten. Billedet lĂŚgger op til festival, fest, farver og dans, mens jeg med teksten kommer til at tĂŚnke pĂĽ lejrskole, hvor man sidder rundt om bĂĽlet og synger.

Ekspertpanelet Kender du til KFUM og KFUK? Side 24

Hvorfor kaldes det en festival, nĂĽr Wonderful Days slet ikke ligner det, vi kalder en festival ude i den virkelige verden?

Vi ser frem til at lĂŚse dit svar

Johanne Nørtoft, Markant-redaktionen

Festivalchefen svarer Svar fra Daniel Degn Møller Jeg synes i bund og grund kun, der er 3 ting, der adskiller Wonderful Days fra festivaler som Skanderborg og Roskilde: Forkyndelse, nonalkohol politik og et fÌlles socialt ansvar og tryghed. Det er tre stÌrke kort, man ikke südan officielt kan finde pü andre festivaler.

Pü Wonderful Days kan man til gengÌld vÌre lige sü gakket, skør, kreativ og hygsom, som man har lyst til. Man kan vÌlge til – hele ugen.

Der vil vÌre et vÌld af aktiviteter og koncerter og søde mennesker. Nür aftenduggen lÌgger sig rundt om teltene, og mørket falder pü, vil der stadig vÌre mulighed for at hygge i de store fÌllestelte og cafeer og nyde en vaffel, sodavand eller noget helt tredje. Eller man kan gü i diskotelt eller høre en koncert mere. Man für kun tid til at sove ganske lidt. Eller rettere sagt: det bestemmer man jo südan set selv.

Vi har KUN deltagere, der er under 18-19 ür, hvilket vil sige, at vi som arrangører har et helt specielt ansvar for, at de unge für en fantastisk oplevelse pü Wonderful Days. De skal møde masser af nye venner og bekendtskaber og samtidig kunne føle sig trygge. Derfor, som alle

andre steder, hvor det udelukkende er unge under den myndige alder, der er med, er der selvfølgelig ikke alkohol og euforiserende stoffer.

Det siger sig selv, men en gang i mellem er det fint nok lige at fü det sat pü plads. Derudover vil der vÌre en festivalguide knyttet til cirka 15-20 deltagere, som hver dag vil mødes og snakke med dem i skumringstimen.

Udfordringen for arrangørerne er at fü de Ìldste deltagere fra efterskolerne med. At gøre det cool at vÌre pü Wonderful Days. Vi har 32 efterskoler, der i KFUM og KFUK-regi har sagt ja til den folkekirkelige børne- og ungdomsprofil, som KFUM og KFUK reprÌsenterer. 32 gange cirka 100 elever. Det er ret mange. Dem vil vi SÅ gerne have med! Efterskolerne bedes selv tage ansvar for at fü de unge aktiveret og fü det formuleret ud, at det her projekt, altsü Wonderful Days, er et fantastisk arrangement for efterskoleeleverne – uanset om man kender til KFUM og KFUK eller ej. Vi har nemlig sat rammerne for Wonderful Days, men deltagerne skal selv fylde rammerne ud med farver, glÌde og forpligtigelser i et socialt fÌllesskab med andre unge.

Daniel Degn Møller er 31 ür, bachelor i musikvidenskab med speciale i audiodesign og festivalchef for Wonderful Days. Han arbejder til daglig pü Aarhus Efterskole.

Wonderful Days 2013 er en festival udelukkende for de 13-19-ürige. Plus en masse frivillige pü 19+. Historisk set er der stor opbakning til festivalen blandt frivillige. Sidste gang var de frivillige faktisk en tredjedel af alle, der var pü Ung Uge 2010 – og det er jo herligt med den opbakning. Wonderful Days er formentlig den festival i Danmark med den bedste stemning.

NĂĽr et band har spillet pĂĽ festivalen, er de altid helt overvĂŚldet over publikums ĂŚrlige og euforiske stemning, der altid er foran scenen!

Sü nej. Wonderful Days er IKKE en lejr. Wonderful Days er en festival – müske den fineste af slagsen endda!

Venlig hilsen Daniel Degn Møller Festivalchef for Wonderful Days 2013

LĂŚs mere om Wonderful Days pĂĽ www.wonderfuldays.com

23

Festivalchefen svarer "Jeg synes i bund og grund kun, der er 3 ting, der adskiller Wonderful Days fra festivaler som Skanderborg og Roskilde." .

Side 23

Der kan ikke i kristendommen sĂŚttes principielle grĂŚnser for din pligt til omsorg for medmennesket.

Nür Gud kalder �Menneske, hvor er du? � betones vort ansvar for skabervÌrket og grÌnser sÌttes op – mens grÌnserne til medmennesket til gengÌld rives ned Med spørgsmület: �Menneske, hvor er du?� er noget grundlÌggende og ikke banalt om kristendommens opfattelse af forholdet mellem Gud og menneske sagt: Forholdet er en relation. Gud er ikke ligeglad med mennesket, men kalder pü det. Og mennesket har som Guds ypperste skabning et ansvar. Det mü svare an, nür Gud kalder pü det.

Af Viggo Ernst Thomsen, formand for komiteen for Danske Kirkedage 2013

Mennesket mĂĽ svare an Gud kalder - og vi kan svare, fordi vi har sproget til fĂŚlles. Mennesket er skabt ligesom dyrene.

Det sÌrlige ved mennesket er imidlertid, at det er skabt i Guds billede. Skaberen taler til de andre skabninger �bagfra� gennem naturlove og instinkter. Mennesket derimod har füet et sprog, sü det kan høre Gud tale til det, og sü det kan svare pü Guds tiltale. Gud taler derfor til mennesket �forfra� via sproget, gennem løfter og bud. Og Gud har givet mennesket den etiske fordring. Gud kalder derved mennesket til, at det skal forholde sig ansvarligt over for medmennesker og medskabninger.

Ansvaret for medmennesket er grÌnseløst Nür Jesus taler om, at vi ikke alene skal elske vor nÌste, men tilmed ogsü vore fjender, betyder det, at de grÌnser over for medmennesket, vi ofte har for vane at sÌtte op [�Min omsorg for andre er kun for min familie og/eller kun mine foreningsvenner eller kun mit folk eller kun mine trosfÌller�], af Den treenige Gud altid rives ned igen. Der kan ikke i kristendommen sÌttes principielle grÌnser for din pligt til omsorg for medmennesket. Den er universel.

Noget andet er sü i praksis. For man kan kun have ansvar sü langt, som man har en vis magt til at gøre noget ved det.

Martin Luther talte i 1500-tallet om, at et kristenmenneskes opgave er at tjene nÌsten i �kald og stand�. En skomager f.eks. tjener Gud og sin nÌste ved at blive ved sin lÌst og gøre sit arbejde med sü megen umage som muligt uden at snyde med prisen. Vi, der lever i en tid, hvor forestillinger om social mobilitet, globalisering, den politiske og grønne forbruger, Rio +20 og vore kosmopolitiske forpligtelser gør sig

30

Journey for Justice Fokus pĂĽ ret og uret pĂĽ tvĂŚrs af PalĂŚstinas grĂŚnser.

Side 10-11

6

Medlem af Etisk Rüd, Jørgen Carlsen "Man plejer at sige, at kundskab er magt, men kundskab kan ogsü vÌre en form for afmagt."

Side 12-13

Guide Ryk din grĂŚnse, sĂĽ du kan rykke grĂŚnser.

Side 15-22

Hvornür brød andre sidst din grÌnse?

"Da en dame i trĂŚningscenteret spurgte: Har du fĂĽet vasket dig ordentligt?"

Side 28-29

gÌldende, mü spørge, hvordan vi som menneske og som kristen i dag forvalter vort ansvar?

Hvordan er vi i stand til at udøve vort kald i et samfund, hvor forandringen siges at vÌre det permanente?

Ansvaret for skabervÌrket og medskabninger sÌtter grÌnser op Allerede pü første side i Bibelen für mennesket pü grund af dets sÌrstatus som skabning til opgave at �herske over alle jordens dyr�. I dag hvor menneskets hersken over dyrene er lykkedes nÌsten alt for godt alle steder i verden, bliver vi nødt til at forstü �herske� som �at have omsorg for�. Mennesket er Guds kürne medarbejder, der mü svare an i forhold til medskabningerne og den del af klimaforandringerne, som menneskeheden har ansvaret for. Danske kirker für i disse ür et stort medansvar for at holde klimadebatten vedholdende i gang, idet büde politikere og presse tilsyneladende har tabt interessen for det. Selv en avis som Kristeligt Dagblad gav sluterklÌringen fra FNs topmøde i Rio (�Rio+20�) om bÌredygtig udvikling en notits pü 21 linjer pü side 3, mens en skattereform, der har til opgave at skabe mere ikke-bÌredygtig vÌkst, fyldte hele forsiden. Det er vigtigt, at der er nogen, der viser sans for proportioner og holder klimadebatten i live. Og som ikke gemmer sig. Er det en profetisk opgave for kirkerne i fremtiden?

Gud kalder. Men vil mennesket kaldes?

Ja. Det er bemÌrkelsesvÌrdigt, at lÌngslen efter at møde et kald lever i bedste velgüende inden for velfÌrdsuddannelserne i Danmark.

Den nye nÌstformand for Danmarks LÌrerforening, Dorte Lange, udtalte süledes for nylig, at lÌrergerningen igen (efter 20 ürs fokus pü arbejdstid og timetal) skal vÌre et kald. Hun kaldte det �at finde degnen frem�

Det er den gamle sandhed om, at der er en markant forskel for en murer, om han blot dag efter dag klasker sten pü sten oven pü hinanden – eller om han ved, at han er med til at bygge en smuk katedral. Kaldstanken giver mening, perspektiv og retning og tolker positivt büde hverdagslivet og arbejdslivet Vi lÌnges efter at møde folk med et kald. Og vi vil gerne selv kaldes. Men hvordan hører vi Guds kald? Hos de karismatiske og hos missionsfolk er kald lig med en kaldelse og en indre trang. Selv foretrÌkker jeg den gamle lutherske tradition, hvor kald er lig med en opgave (eller et embede), man für, hvor det gÌlder om at leve helt og holdent rettet imod nÌstens ve og vel. �Menneske, hvor er du?� Gud kalder dig, og vil give dig opgaver til gavn for din nÌste, skabervÌrket og dine medskabninger.

Kirkedage "Menneske, hvor er du?" er kirkedagenes tema og slogan. Det stammer fra 1. mos. kap. 3.10, hvor Gud kalder "Adam, hvor er du?".

"Adam" kan oversĂŚttes fra hebraisk med "menneske".

Om: Danske kirkedage er stedet, hvor folk fra alle hjørner af danske kirkeliv mødes og inspirerer hinanden ved debatter om brÌndende og aktuelle spørgsmül, ved sang, fest og gudstjenester. Tekstens spørgsmül er en del af debatten Kirkedage.

VÌr med: Man kan deltage i børne-, unge og voksenprogram. KFUM og KFUK stür for en familielejr pü byens campingplads. Du kan ogsü tage med pü frivilligcamp sammen med andre unge KFUM og KFUKere. Pü frivilligcamp er billetten gratis.

Sted: Kirkedagene udspiller sig i Aalborg Kongres- og kulturcenter og pü Aalborg Havnefront, og programmet er større end nogensinde før.

Mere info: Se www.kirkedage.dk for program og tilmelding. Du sparer 100 kr. ved tilmelding inden 1. april.

Viggo Ernst Thomsen er formand for komiteen for danske kirkedage 2013. Han er tidligere generelsekretÌr i Dansk Ungdoms FÌllesrüd, højskolelÌrer, prÌst, folkeskolelÌrer m.m. og underviser i dag pü University College i Nordjylland.

31

Kristendom Menneske, hvor er du? Om grĂŚnserne til medmennesket.

Side 30-31

HVAD NU HVIS...?

Landsmødet 2012 var startskuddet til en ny måde at tænke forening på.

En målrettet foreningsudvikling med de lokale behov som omdrejningspunkt har i dag skabt store resultater flere steder i landet. Samarbejdet på tværs af foreninger og institutioner giver pote på alle parametre.

De besluttede sig for forslag nummer to, og arbejdede videre med udformningen, der i starten var svær at lægge fast. I ungdomsklubben var de unge klare på at lægge nogle kræfter i projektet og se om det kunne bære. De skaffede et lokale i centrum af byen og begyndte at lave reklame. Reklamen var målrettet unge i aldersgruppen 13-20 år, og blev opsat på alle skoler i Aalborg og omegn. Egentlig var tanken, at man gerne ville afholde så mange eftermiddage som muligt, men i starten var der kun frivillige til at gøre det en gang om ugen, så de startede ud med at aftale at man ville være i lokalerne mandag eftermiddag i hver uge.

– en klub for 18-30 årige. De samlede unge på tværs af alder og etnicitet til fodboldkampe og tøseaftener.

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

2025 dynamisk

Lokalt engagement en succes!

Vi ser langt ud i fremtiden med ambitioner for KFUM og KFUM i Danmark

nye

Selvfølgelig er vi levende, men Når vi siger nye, så pointen er, at det er mennesker mener vi, at der er i kød og blod, som er rygraden i grupper, som vi ikke KFUM og KFUK. når, men som vi har relevante tilbud til. Dem skal vi række ud efter, fordi de kommer ikke af sig selv.

Vores tilbud er gode, så vi vil gerne, at så mange som muligt får oplevelsen af fællesskabet.

Det er et fint ord for, at vi bliver ved med at bevæge os. Vi står ikke stille, men tilpasser os fortsat den omkringliggende verden.

flere

HVAD NU HVIS...?

NOVEMBER 2018

LEVENDE

Hvad nu hvis...?

KFUM og KFUK markerer sig i lokalområdet.

Side 26-27

3) Lave en besøgsvensservice til fordel for både ældre og unge i byen.

26

Den første eftermiddag var svær at komme igennem. Der kom tre deltagere, men de var i gang. De blev enige om at nytænke reklamen og gøre den mere personlig end sedler på folkeskoler og gymnasier. De frivillige tog ud på skolerne og holdt et oplæg på plenum, hvor de fortalte om idéen. Det fik både flere til at melde sig som frivillige og næste mandag eftermiddag var der nu femten deltagere og ni frivillige.

Tanken med at udbrede KFUM og KFUKs værdigrundlag og gøre den praktisk blev fulgt med stor interesse i resten af organisationen, og man gjorde kunsten efter i Klub K i København

Dette tankeeksperiment er lavet med det formål at nytænke hvad KFUM og KFUK kan bidrage med i det nære miljø de indgår i. Ofte bliver lokalforeningerne isolerede i de omgivelser, de findes i, og med alt det vi kan tilbyde er det synd. Derfor er eksperimentet tænkt som en ny måde at lave reklame for KFUM og KFUK på – i stedet for at ophænge plakater og sprede flyers for at udbrede budskabet om det fællesskab, man kan indgå i, er det her tanken, at lokalforeningen skal engagere sig som gruppe i deres nære miljø og på denne måde sprede budskabet om det lækre fællesskab. På denne måde udleves KFUM og KFUKs værdigrundlag i handling, i stedet for ord i en andagt.

aktiviteter Ja, vi vil bare gerne understrege, at der et aktivt liv, man siger ja til, når man er med.

tydeligt kristent grundlag

Børn og unge skal fortsat vide, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Vi vil aldrig lægge skjul på, at det er KFUM og KFUK, der er afsenderen.

styrker deres aktiviteter livsmod

VISIONEN

I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

børn og unge skal i dag findes deres egen vej, og det kræver livsmod.

Det vil vi blive ved med at tilbyde dem.

SAMFUNDSLIV

2) Opstarte et værested for unge i Aalborg, som ikke skulle have KFUM og KFUK-aktiviteter, men udelukkende imødekomme ensomme unges behov for at være i et fællesskab med andre unge. Altså lukke op og forsøge at gøre foreningen mere åben for unge udefra.

Samtidig oplevede man at interessen i foreningen steg, og at flere meldte sig ind for også at engagere sig i KFUM og KFUKs arbejde. Derudover gjorde det fornyede kendskab til foreningen at lokalområdets institutioner begyndte at gøre brug af KFUM og KFUK. Når det for eksempel blev bekendte med problembørn eller ensomme unge blev KFUM og KFUK foreslået som en mulighed – hvilket også gav foreningen en større udbredelse og udvidede målgruppen.

TROSLIV

1) Lave en kæmpe lejr for alle unge i Aalborg og omegn i samarbejde med de kommunale ungdomsskoler

Formen blev at de ville være sammen med de unge på deres præmisser – spille fodbold, snakke, hjælpe med lektier osv. men ikke lave typiske KFUM og KFUK-aktiviteter, og heller ingen andagt. Men selvfølgelig udførte man projektet med baggrund i KFUM og KFUKs værdigrundlag og med deres navn. Dog forsøgte man her at sænke barren, og i stedet for at lave klubaftener kun for de ”indviede” forsøgte man nu at være fælles om at lave et stykke arbejde for de andre unge i Aalborg.

TROSLIV

g r æ n ser Af Johanne Nørtoft

For at nytænke lokalforeningen og i højere grad efterkomme den vision, der blev vedtaget på landsmødet i 2012, påbegyndte man i Aalborg KFUM og KFUK en brainstorming på hvilke nye tiltag man kunne lave for at udbrede kendskabet til KFUM og KFUK og lokalforeningen. Og denne gang tænkte man ikke i hvordan man skulle udvikle aktiviteterne og få flere medlemmer med, men i hvad deltagerne i lokalforeningen kunne gøre for de unge i Aalborg, der ikke var bekendte med foreningen. Man kom op med tre forslag:

Vi er fortsat og har altid været en kristen bevægelse med en solid folkekirkelig forankring, og derfor tilbyder vi fortsat rum for tro, håb og kærlighed.

Først når man ved, at man har et valg, kan man træffe det, og derfor spiller KFUM og KFUK en rolle overfor børn og unge, som udvikler sig fra afhængige af deres forældre til selvstændige unge.

handlemuligheder

handlemuligheder

Vores medlemmer er samfundsborgere på lige fod med alle andre, men har større chance for at gøre en forskel i lokalsamfundet end dem, der ikke er rundet af livet i en forening.

27

R E S N GRÆ En levende og dynamisk organisation der når nye målgrupper. Det er en del af den fælles drøm, der blev stemt igennem på landsmødet tilbage i november.

Henover foråret er 2025 visionen sat til debat i lokalforeninger og på distrikter.

Alt imens er 18 foreninger en del af KFUM og KFUKs foreningsudvikling. Grænserne for KFUM og KFUKs arbejde er sat i bevægelse, og spørgsmålene er mange.

Hvilke aktiviteter kan vi lave i KFUM og KFUK? Hvordan bliver vi endnu mere relevante? Kan vi lave caféer for ensomme unge, sportsaktiviteter og besøgsordninger ved siden af vores traditionelle aktiviteter? Ja, hvor går grænsen egentlig for KFUM og KFUKs arbejde – er der nogen?

Med 2013-premieren på Markant, har vi med temaet grænser valgt at samle tråden op fra landsmødet og udfordre dig på, hvor det er nødvendigt at sætte og bryde grænser. Du har blandt andet mulighed for at møde højskoleforstander Jørgen Carlsen, der som medlem af etisk råd må forholde sig til etiske grænser, der konstant er i bevægelse, Bente Ryberg og Maja Nees, der med KFUM og KFUK har været helt tæt på konflikten på tværs af grænser i Palæstina, festivalchefen Daniel Degn Møller med bud på, hvordan Wonderful Days afgrænser sig i forhold til andre festivaler, Guiden til at komme ud over grænserne – og meget mere.

Go for it! På vegne af redaktionen.

Henrik.

7

REGION NORDJYLLAND Antal foreninger: 23 Antal medlemmer i foreningerne: 1008

REGION HOVEDSTADEN Antal foreninger: 8 Antal medlemmer i foreningerne: 490

REGION MIDTJYLLAND Antal foreninger: 59 Antal medlemmer i foreningerne: 3846

REGION SYD Antal foreninger: 34 Antal medlemmer i foreningerne: 2431

8

REGION SJÆLLAND Antal foreninger: 13 Antal medlemmer i foreningerne: 400

Netforeningen og foreninger der har mindre end 10 medlemmer er ikke medregnet

I 2025 vil KFUM og KFUK være en DYNAMISK og LEVENDE organisation, der når ud til FLERE og NYE MÅLGRUPPER. Vi tilbyder AKTIVITETER, der på et TYDELIGT KRISTENT GRUNDLAG møder de BEHOV, som børn og unge omkring os har, og STYRKER DERES LIVSMOD og HANDLEMULIGHEDER i forhold til både TROSLIV og SAMFUNDSLIV. 9

PÅ TVÆRS AF GRÆNSER:

Kobling mellem tro og handling i Palæstina I 10 år har KFUM og KFUK i samarbejde med YMCA sendt unge danskere af sted til Palæstina via udvekslingsrejsen Journey for Justice. Det og andre KFUM og KFUK projekter er med til at sætte fokus på ret og uret på tværs af Palæstinas grænser.

Af Johanne Lodberg I 2003 begyndte projektet Journey for Justice, som er en årlig rejse, hvor unge får mulighed for at opleve KFUM og KFUKs arbejde i Palæstina på tæt hold. Projektet er bare ét eksempel på, at KFUM og KFUK har forholdt sig til konflikten mellem den israelske og palæstinensiske befolkning. Ifølge både Bente Ryberg, som var med til at starte projektet i Danmark, og Maja Nees, der i efteråret var udsendt som volontør i Palæstina uafhængigt af JFJ-projektet, er der ingen tvivl om, at det at forholde sig til Israel/ Palæstina-problematikken er en vigtig del af KFUM og KFUKs arbejde. ”Arbejdet er betydningsfuldt, fordi det bidrager til at menneskeliggøre de involverede. Det er jo hele pointen.” forklarer Bente Ryberg. Det handler ikke om at skabe fjendebilleder, men om at vise hvordan virkeligheden ser ud for de

mennesker, der bor i Palæstina. Som volontør havde Maja Nees også netop denne oplevelse.

Hun fortæller, at noget af det vigtigste, hun lærte på sin tur, var, at der i den grad er tale om en besættelse og altså ikke bare en konflikt mellem ligeværdige parter, som situationen ellers ofte bliver omtalt. Hun oplevede dog sjældent had mellem mennesker fra forskellige befolkningsgrupper, det var snarere en kamp mod et undertrykkende system, Palæstinenserne fokuserede på. ”At leve under besættelse er jo blevet hverdag for palæstinenserne,” siger hun. ”Og det er det farligste.”

Maja så, hvordan den daglige kamp mod systemet svækker nogle palæstinenseres motivation for at kæmpe for forandring, og hun erfarede, hvordan hun i samtalen med andre kom til at fungere som en påmindelse om, at hverdagen ikke er lige så svær for mennesker i andre dele af verden. Netop derfor blev Maja også modtaget med åbne arme, da hun kom til Beit Sahour.

Maja husker, at der var en enorm taknemmelighed for, at nogen ønskede at skabe opmærksomhed omkring de problematikker, områdets befolkninger lever med. Og ifølge Maja selv er denne opmærksomhed grunden til, at KFUM og KFUK spiller en vigtig rolle i konflikten. Hun var interesseret i at finde ud af, hvordan hendes egen organisation forholdt sig til uenigheden, og efter tre måneder i landet kan hun kun være enig med Bente Ryberg. For KFUM og

Vi må have en ydmyghed over for konflikten og de involverede på begge sider, så vi tør blive klogere Bente Ryberg

10

KFUK handler det ikke om fjendebilleder, men organisationen har en vigtig rolle i forhold til at flytte på kendte forestillinger og give et indblik i en konflikt, hvor så mange mennesker er involverede. ”Det handler jo i bund og grund om international lov og menneskerettigheder,” konkluderer Maja.

Ifølge Bente Ryberg hænger KFUM og KFUKs arbejde med at skabe et indblik i situationen tæt sammen med den kristne tro netop på grund af menneskeliggørelsen. ”Vi må have en ydmyghed over for konflikten og de involverede på begge sider, så vi tør blive klogere,” mener hun. ”KFUM og KFUKs kristendomssyn fordrer en kobling mellem tro og handling, og det skal også være tilgangen til samarbejdet med KFUM og KFUK i Palæstina.” Men situationen er svær, fordi så mange følelser er involverede, mener både Maja Nees og Bente Ryberg. Ryberg husker, at initiativtagerne til projekter vedrørende Israel og Palæstina oplevede en modstand, som har været uset i opstarten af andre af KFUM og KFUKs internationale projekter. En af grundene hertil er sandsynligvis, den rolle religion spiller i konflikten, men også derfor er den så vigtig at forholde sig til for KFUM og KFUK. Udsendte i området oplever også ofte selv, at de får følelser i konflikten. Tidligere har der ikke været noget eksplicit krav til, at deltagere på Journey for Justice skulle holde foredrag eller på andre måder fortælle om deres turer, men det har aldrig været noget problem, for ”folk kan slet ikke lade være,” fortæller Bente Ryberg.

Den oplevelse havde Maja Nees også. Hun har ligesom andre fra KFUM og KFUKs Palæstinanetværk været ude og fortælle på blandt andet Fairbar i Århus. ”Det bredes som ringe i vandet,” forklarer hun.

Til sommer får en ny gruppe via Journey for Justice igen muligheden for et indblik i unge palæstinenseres hverdag gennem møder og diskussioner med palæstinensere og israelere – for eksempel politiske og religiøse ledere, bosættere, palæstinensiske landmænd, flygtninge og studerende.

Johanne Lodberg læser til dagligt engelsk på Københavns Universitet. Det sidste halve år har hun dog studeret uden for landets grænser på Washington College i Maryland, USA.

Emil Kronblad er er medlem af KFUK-KFUM i Sverige. Han var en af de internationale deltagere på Journey for Justice i 2012, og tog en række flotte billeder, der indfangede stemninger og oplevelser på rejsen.

11

ETISKE GRÆNSER:

"Langt fra Moses og lovtavlerne" Det startede i 1987 med afsæt i diskussionen om reagensglasbørn – i dag diskuterer etisk råd alt fra aktiv dødshjælp og organdonation til miljø og fødevarer. Markant har mødt medlem af etisk råd og forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, og spurgt ham, hvorfor det er så vigtigt at snakke etik, og hvad der er mest aktuelt at diskutere etiske grænser for lige nu.

Af Henrik B. Videbæk En torsdag i måneden mødes en jordmor, to teologer, tre forskere, to professorer, en specialkonsulent, en kunstrådgiver, en højskoleforstander, en dyrlæge, en læge, en provst og et par filosoffer. I alt 17 personer, der har ét til fælles: de er alle udpeget til en plads i etisk råd. Udpegelsen kommer fra folketinget, der fra tid til anden beder etisk råd give deres vurdering på aktuelle etiske emner.

I godt to år har Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, haft plads ved bordet. Bag hans engagement ligger en trang til spændende diskussioner og lysten til at vende enhver sten i en etisk problemstilling. Fælles for de etiske problemstillinger er ifølge Jørgen Carlsen, at de skal ses i lyset af, at det at være menneske bærer en etik med sig.

og skabe liv uden om naturens orden, og det var der mange, der reagerede på. Der måtte være en grænse for menneskers magt. ”Som følge af fremskridt i videnskaben stod vi som mennesker og behandlere i en situation, hvor vi både var i stand til at administrere livets begyndelse og afslutning med evt. aktiv dødshjælp,” forklarer Jørgen Carlsen.

”Der er ting, mennesker aldrig vil gøre. Du vil ikke køre en person ned på gaden i bil, selv om du ved, at det aldrig nogensinde vil blive opdaget. Det er ikke fordi, der kommer en bule i bilen eller blod på kofangeren. Heller ikke fordi det er forbudt ifølge færdselsloven eller straffeloven. Du kan simpelthen se, at det er grundlæggende forkert.”

Muligheder og grænser rykker sig I dag er reagensglasmetoden alment accepteret, og omkring 5 % af alle børn er såkaldte reagensglasbørn. Grænserne har rykket sig.

Det betyder dog ikke, at de etiske spørgsmål på området er afklaret. Andre spørgsmål er fulgt i slipstrømmen på reagensglasmetoden. Det gælder fx i forhold til fosterdiagnostik, hvor der diskuteres, om det skal være muligt at oplyse om barnets køn og andre egenskaber med fare for, at nogle vælger det fra. Og ved selve befrugtningen hvor en screening af moderens æg og faderen sæd giver chancen for at udvælge de gener, der ser bedst ud og skabe en form for superbarn. Og her er det, ifølge Jørgen Carlsen, nødvendigt at trække en streg i sandet.

Selv om vi, ifølge Jørgen Carlsen, har en grundlæggende fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, har særligt videnskaben skabt mange nye muligheder, der er knap så ligetil set i et etisk perspektiv. Da etisk råd blev oprettet i 1987, skete det som en reaktion på den debat, reagensglasmetoden førte med sig. Via kunstig befrugtning blev det muligt for mennesket at bestemme over

”Det vil være sådan, at man efterhånden næsten ikke tør få børn på den helt traditionelle måde, hvis man gerne vil have et superbarn. Og det ligner en form for racehygiejne. Hvis vi bare gør alt det, man kan gøre, så vil man til sidst fjerne det, som egentlig gør livet til en mangfoldig størrelse”, siger Jørgen Carlsen og tilføjer, at der ligegyldig, hvad man gør, selvfølgelig ikke vil

12

Jørgen Carlsen er højskoleforstander på Testrup på 27. år.

Siden 2011 har han været en del af Etisk råd.

Fakta om DET ETISKE RÅD Etisk råd består af 17 medlemmer, der er udpeget af folktinget og relevante ministerier. Siden 2011 har Jacob Birkler været formand for rådet.

Rådet blev oprettet i 1987 med det formål at rådgive folketinget og offentlige myndigheder samt skabe debat om nye bio- og genteknologier.

Etisk råd udgiver redegørelser, udtalelser og høringssvar og arrangerer debatarrangementer. Rådet er ikke beslutningsdygtigt ved love men er alene rådgivende.

De etiske spørgsmål, rådet tager stilling til, sker på baggrund af henvendelser fra borgere, ministre, offentlige institutioner med flere.

Rådet sætter også selv emner på dagsordenen.

være nogen garanti for, at barnet bliver et fuldstændig vellykket resultat. Der er mange ting, der alligevel er skrøbelige i den proces.

Udover at sætte grænser for det perfekte, handler mange af de etiske spørgsmål, ifølge Jørgen Carlsen også om at helligholde noget, og det er ligegyldigt om man så er religiøs eller ikke religiøs. Ved en ulykke i Frankrig blev der fundet en varevogn med beholdere indeholdende aborterede fostre, der skulle bruges til antirynke creme – og det vagte forargelse, forklarer Jørgen Carlsen. ”Mange vil sige, det er for meget det her. Det er over stregen. Det er ikke måden, man kan omgå menneskeligt væv på. Selv om det er aborteret, så knytter der sig noget værdighed til det alligevel. Det er ligesom at se mennesket som et produkt, der kan indgå i en eller anden kosmetisk sammenhæng. Etik handler egentlig om at opretholde grænser omkring den viden og de handlemuligheder, vi har.”

Uden facitliste Når etisk råd forholder sig til etiske spørgsmål, bestemmer de ikke, hvordan lovgivningen skal se ud. Rådet har alene en rådgivende funktion.

Det er folketinget, der i sidste ende må træffe beslutningen, men da det kan være svært at have et socialdemokratisk eller konservativt standpunkt til f.eks. fosterdiagnostik eller aktiv dødshjælp, indhentes der høringssvar fra etisk råd, der skal anskueliggøre et etisk dilemma.

Jørgen Carlsen i samtale med eleverne på Testrup Højskole. Foto Lars Koue Mogensen.

13

Man plejer at sige, at kundskab er magt, men kundskab kan også være en form for afmagt.

At rådgive folketinget er dog ikke den eneste opgave for etisk råd. En anden vigtig opgave er at oplyse befolkningen om etiske dilemmaer og skabe debat. Og sidstnævnte er for Jørgen Carlsen en vigtig opgave, ikke mindst fordi svarene på de etiske spørgsmål ikke findes i en facitliste. De kræver debat og meningsudveksling. ”Man plejer at sige, at kundskab er magt, men kundskab kan også være en form for afmagt. Vi kan stille en masse op med verden – sende raketter til Mars, søge ned på bunden af marianergraven og udforske cellens inderste bestanddele. Vi magter en utrolig masse - og hurra for det. Men samtidig har vi ikke den samme udviklede evne til at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert på de her områder. Der er ikke nogen facitliste. Vi er langt fra, da Moses kom ned fra Sinaibjerget med lovtavlerne,” påpeger Jørgen Carlsen.

Etik i hverdagen I sit virke som forstander inddrager Jørgen Carlsen de godt 100 elever i aktuelle etiske dilemmaer, når klokken ringer til fællestime. Eleverne er blandt andet blevet udfordret på, hvad man gør med bortskaffelse af aborterede fostre et spørgsmål som etisk råd sidste år kom med en udtalelse om på baggrund af en henvendelse fra Odense hospital.

Anonym sæddonation er ligeledes sat til debat blandt eleverne, men modsat så mange andre etiske spørgsmål så ligger vægten ved anonym sæddonation ikke på at sætte grænser eller sikre nogens ret. Det handler om at give doneren frihed, i hvert fald ifølge Jørgen Carlsen der gerne giver sin holdning til kende for at sparke gang i debatten. ”Flere og flere er imod anonymitet, ud fra en betragtning om at det er bedst at have muligheden for at finde ud af, hvem der er ens far – måske påvirket af programmet ’Sporløs’. Jeg fastholder anonymiteten som en mulighed. Jeg synes, det er noget sentimentalt pjat og tåreflæbende, at man absolut skal vide, hvem ens biologiske far er. På grund af det har man forbudt anonym sæddonation i Norge og Sverige med det resultat, at norske og svensker kvinder valfarter til danske fertilitetsklinikker, fordi der er sædtørke i Sverige og Norge. Jeg tror, det vil være meget unødigt komplicerende at få at vide, og at få forskellige der ringer på og siger, goddag jeg er din datter. Det er heller ikke rart for datteren at få at vide, at den biologiske far ikke vil have med hende at gøre,” slutter Jørgen Carlsen.

Udover at skabe liv drejer debatterne i etisk råd sig også om at holde i live og afslutte livet. I efteråret var aktiv dødshjælp et af stridsemnerne blandt de 17 medlemmer, og i løbet af foråret er det køb og salg af organer, der står for tur.

14

Skal man tillade aktiv dødshjælp?

Kan man være anonym sæddonor?

Er fosterdiagnostik en god ide?

Skal man være organdoner pr. automatik?

Skal abortgrænsen fastholdes på 12 uger?

Er medicinsk optimering til skade eller gavn?

Er robotter i plejesektoren en god idé?

Bør der være en økonomisk gevinst til organdonorer?

Kan man bruge overskudsvarme fra krematorier i radiatoren?

Skal man tillade tvang i psykiatrien?

Hvor langt skal man gå med kloning og genmodificering?

Bør der være kompensation for ægdonation?

Redigeret af Lea Vad Brændgaard Illustrationer Sune Watts

M AR K A NTS GUIDE TIL

Sune Watts er selvstændig illustrator i "Sune Watts Illustration". Sune har blandt andet lavet illustrationer til Danmarks Radio, Ekstra Bladet, Gyldendal og TV 2 Zulu og mestrer en lang række discipliner indenfor sit fag.

15

markant guide

markant guide

markant markant guide Velkommen til detteguide nummers

guide om grænsebrydning. markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Her er der leget med tanken om at

BRYDE GRÆNSER NED for at få nye og anderledes oplevelser, mål og idéer.

Lad dig inspirere af forskellige lege og konkurrencer til din forening, hent ny inspiration til forkyndelsen eller prøv dig selv af med nye udfodringer. Læs også om hvordan du bryder ud af den normale mødeform. Alting behøver ikke være, som det plejer, prøv fx en af guidens anderledes forslag til at reklamere for Wonderful Days.

Kom ud af komfortzonen.

Rigtig god fornøjelse!

16

Hvordan kommer vi ud over grænsen til flere medlemmer?

Vi har bedt KFUM og KFUKs foreningsudvikler og et nyt medlem i HB give deres korte bud på, hvordan vi får fat på flere medlemmer i KFUM og KFUK.

Bessie Rauff · foreningsudvikler i KFUM og KFUK Bessie har udviklet forskellige bud på, hvordan foreningen kan bryde grænsen ud til flere frivillige. Her er nogle af idéerne: • Sætte en annonce på hjemmesiden • Putte en annonce i nyhedsbrevet • Sætte annoncer på facebook eller rekrutteringshjemmesider • Putte annoncer i den lokale avis • Hænge plakater op på gymnasier og tekniske skoler • Holde foredrag og oplæg på uddannelsesinstitutioner • Spørge tidligere deltagere om de vil være frivillige • Opfordre egne frivillige til at være ambassadører og derved gøre andre entusiastiske

Henriette Lynderup · ny næstformand i HB Jeg er af den overbevisning, at nye frivillige er nøglen til at komme på nye måder at nå flere børn og unge på. Vi skal gå målrettet efter den dynamik, der opstår i samarbejdet mellem nye frivillige, som ikke har solide rødder i KFUM og KFUK, og frivillige med erfaring inden for vores fællesskab.

Med det udgangspunkt vil jeg foreslå et første skridt med stort potentiale.

Du kan lægge ud helt simpelt på egen hånd: Spørg tre mennesker i dit liv, som ikke er en del af livet i KFUM og KFUK: ”Hvad kunne få dig til at gøre en forskel for børn og unge som frivillig og medlem i KFUM og KFUK?”.

Pointen er, at du med dette spørgsmål lægger op til en gensidigt nysgerrig og lærerig samtale, uden du samtidig er ude på at ”sælge hele pakken” i første omgang. Du kommer med al sandsynlighed til at sætte ord på, hvordan du selv gør en forskel for børn og unge som frivillig i KFUM og KFUK (så vær klar på det!). Uanset om din ven eller kollega giver dig konkret inspiration til at få andre nye frivillige med i din klub eller forening, ender med selv at få lyst til at blive frivillig eller blot bliver klogere på din motivation for at være foreningsengageret, er det en succes.

Grænsebrydende konkurrencer Spise noget klamt Rappelle Bytte tøj Holde en aften i fuldstændig stilhed Slagte en høne Vinterbade

å rundt alene i skoven eller på G kirkegården en mørk aften Synge solo Springe ud fra 3-meter vippen Rekordaften – hvem kan sætte nye rekorder

Bryd dine grænser og lær

Bryd dine grænser og lær

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

For at bryde grænser og lære noget nyt er det nødvendigt at komme ud af den normale rutine og det komfortable. Man skal ud af komfortzonen, som vist i modellen. Komfortzonen er der, hvor folk er uden bekymringer, risici eller frygt. markant markant For dig som forening, eller bare som dig selv, er det nødvendigt at komme ud i learningzone og eksperimentere med nye ting for at lære noget nyt.

Det er ikke altid let at kaste sig ud i noget nyt, og nogle gange ender man i panikzonen. Her gør panikken for det nye, at man ikke lærer mere, i stedet er fokus udelukkende på at overleve.

Det handler om at holde balancen og prøve noget nyt uden at komme derud, hvor der opstår panik.

Hvordan undgår man at komme i panikzonen?

En måde at komme ud af panikzonen er ved at tvinge sig selv til at gennemføre nogle nye ting som fx at holde tale for mange mennesker. Men dette kan være risikofyldt, da man ofte ender ud med en følelse af jeg-gør-det-aldrig-igen. Således at man aldrig vil holde tale igen. Andre mere sikre måder indebærer vigtigheden i støtte og mulighed for hjælp. Dette kan både være i form af opmuntring og inputs fra ledere, venner og familie.

guide

guide

PANIC ZONE!!!

markant guide

Learning zone

markant guide

Comfort zone

Det er også vigtigt at tage pause fra learningzonen og komme tilbage til komfortzonen en gang imellem og gøre nogle af de ting, der er mere rutine, og noget man er god til. Derudover er det vigtigt at lytte til sig selv og lytte til andre og derved skabe et åbent rum, hvor man kan dele de paniske oplevelser med hinanden.

SIGNES 10 BUD – sådan når du ind i børnenes univers Signe Lindkvist gav fif til omkring 100 engagerede børneledere på KFUM og KFUKs børnelederdag på Lunderskov. Hun fortalte blandt andet om konceptet bag Ramasjang, og hvorfor det er vigtigt, at Bruno, Bamse, Skæg og alle andre sover om natten på Ramasjang – det handler om identifikation.

1. Børn trives bedst i bevægelse – don’t say it, show it!

2. Børn har lyst - lyst til alt 3. Børn elsker alt, hvad der er sjovt 4. Børn elsker at identificere sig med andre børn 5. Børn elsker at holde med og være en del af noget 6. Børn har verdens højeste moral 7. Børn forvandler alt til leg 8. Børn snobber opad (altså opad i forhold til deres alder/klassetrin) 9. Du skal mene, hvad du siger 10. Børn er som en hårdt opvredet svamp – når man slipper den, suger den alt til sig

17

markant guide

markant guide

markant Udfordr guide dine personlige grænser markant

markant guide

Klassiske tillidsøvelser

Flyvende tæppe: Alle ligger på ryggen med hovederne sammen, markant øre ved øre, skulder ved skulder, men med benene i hver sin retning, så hver anden ligger guide guide Teatersport: modsat. Alle har strakte arme.

Frys: To personer spiller et skuespil foran de En person lægger sig ned med helt stiv og andre. De andre vælger, fx hvor de befinder sig, markant markant spændt krop på alle de andres strakte arme. og hvem de er, og hvad de laver. De spiller imguide guide Personen bæres nu af de andres strakte arme, pulsivt skuespil, indtil en råber frys og indtager indtil han når den anden ende af rækken af en af skuespillernes plads i samme position og folk. starter et nyt skuespil i en helt anden retning.

The magic thing: En person står foran de andre med et redskab i hånden (fx en kost, en tallerken, et tørklæde). Personen bruger redskabet på en fantasifuld måde (fx bruges kosten som en billardkø). Personen fortsætter indtil en af de andre gætter, hvad han/hun gør. Derefter skal en ny person tage redskabet og bruge det på en ny fantasifuld måde, indtil en anden gætter det.

Tromlen: Alle ligger på en lang række på ryggen, øre ved øre, skulder ved skulder. En tromler de andre ved at rulle med strakt krop henover hele rækken.

Råb: Alle står i en cirkel, der råbes på skift, så alle prøver at høre sin egen råbende stemme.

De Bonos seks tænkehatte

UFO-landing: Alle står tæt i en cirkel og kigger ind i hinandens nakker. Alle bøjer let i knæene og tæller til 3 og sætter sig på hinandens knæ.

Frit fald: En stiller sig op på et bord helt ude ved kanten med ryggen til. De andre stille sig hen til bordet to og to over for hinanden, hvor de holder godt fast i hænderne på personen overfor. Den på bordet lader sig med lukkede øjne og stiv som et bræt falde bagover, hvor de andre griber personen i vandret stilling.

Tip: Man kan starte ved jorden derefter på en stol og så på et bord, hvis man er lidt for nervøs for det.

Hver person tager en hat med en bestemt farve på.

Hver farve symboliserer noget forskelligt, som vist nedenfor. Hver især må kun kommentere ud fra det, farven på hatten forlanger, derved dækkes forskellige perspektiver, og nye idéer opstår.

I din lokale forening udvikles hele tiden nye ting. Der tænkes nyt, og der tages stilling til nye idéer eller evalueres. Her er et redskab til at bryde nogle grænser og sætte nye perspektiver på det frivillige arbejde.

Hvid: Faktaorienteret Find fakta om dit emne - jo mere des bedre.

Vær neutral: al fakta skal med. Der kan sorteres senere.

Rød: Følelsesmæssig Vær entusiastisk og ivrig. Hvordan har dine følelser det med sagen? Hvilke aspekter ved sagen taler til dig? Hvad begejstrer dig?

Sort: Kritisk Sig: “ja, men...”. Problematisér og tag den bekymrede mine på. Er der risici forbundet med sagen?

Gul: Anderkendene Vær positiv og konstruktiv. Hvilke perspektiver åbner sagen, og hvilke værdier er der forbundet med sagen?

Grøn: Muligheder Vær sprudlende og kreativ. Nu er alle ideer gode, og selv de mest radikale forslag kan indeholde noget værdifuldt. Hvilke muligheder er der i sagen?

Blå: Meta Tænk over din tænkning. Vurder processen og organisér det videre forløb. Er der hatte du bør tage på igen, og er der hatte du er færdig med?

18

De seks tænkehatte er udviklet af tænkeren Edward De Bono, som er født i 1933 på Malta. Han har gjort det til sin livsopgave at gøre os til bedre tænkere, for han mener ikke at der gøres nok for at udvikle evnen til at tænke kreativt og få nye ideer.

The Bucket list

markant guide

markant guide

Hvad skal jeg nå inden jeg dør

markant guide

markant guide

The Bucket List er en film om to kræftramte mænd, som skriver en liste med ting, de skal nå, inden de dør. Filmen er fremragende og sætter fokus på, hvordan man trods en dødsdom stadig kan udfordre sig selv og få det bedste ud af livet.

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

LAV DIN EGEN BUCKET LIST Vær sammen med en million mennesker Stå et sted hvor Jesus har stået Gennemfør en ironman Vær vågen i 48 timer i træk Gå på gløder Bestig et bjerg Blive verdensmester i et eller andet Læse HELE biblen Udtale sig på tv Malke en ko med hænderne Få en tatovering Holde op med lyve Have sin egen udstilling Prøve at smugle sig i en kuffert på en rejse Komme i Guiness rekordbog Skyd et dyr i naturen Spise på Noma Prøve frit fald

Gå over grænsen til et nyt musik univers Har du en musikgenre, du altid lytter til, så udfordr dig selv med at lytte til noget nyt.

Mads langer  Sleigh Bells-Tell Ém

Lukas Graham  Soap And Skin-DDMMYYYY

Nephew  Schlahthofbronx-too High

Rasmus Seebach  Illdisposed-Like Cancer

Kings of leon  Shantel-disko Partizani

19

markant guide

markant guide

markant markant Bryd dine grænser guide guide og få flere med på WD markant markant 1) Megafon på nærmeste torv 2) Banner sat på en bil eller cykel guide guide 3) Flash mob 4) Lav din egen musikvideo 5) Spille på torvet for at samle ind til venners billetter markant 6) Skrivmarkant på vejen ligesom Tour de France guide guide 7) WD-graffiti på kirken 8) WD-tattoo 9) Meddelelse i kirken 10) Lav din egen kirkebøsse, hvor folk kan smide penge i til WD. 11) Lyv om kunstnere/lokation. Fx Gran Canarie via fly fra Hjørring.

12) Reklamer på offentlige toiletter.

13) Klistermærker med links til tilmelding. Kan sættes overalt. Fx i kødfryseren i Netto, på ryggen af folk osv.

Hot/not grænser NANNA KROGH SKJØLSTRUP Hot: At overskride sin egen komfortzone. Jeg prøvede det på en udlandsrejse til Ghana for et par år siden, hvor vi boede i lerhytter uden strøm, mobildækning eller rindende vand i hanen.

Pludselig blev jeg meget bevidst om, hvor meget fra min danske hverdag jeg kunne undvære uden problemer.

Not: Nutidens samfund er så stærkt fokuseret på fornyelse og udvikling, at vi sommetider glemmer at stoppe op, se tilbage og tænke på konsekvenserne af vores handlinger. Pludselig har vi overskredet nogle vilde grænser – f.eks. opfindelsen af atomvåben.

MAGNUS BRYLD BØYE Hot: Når jeg bevæger mig ud i det ukendte sammen med andre, som er i samme situation. Det kan for mig være, når jeg står omme bag ved tæppet klar til premiere på endnu en forestilling. Jeg står deromme sammen med alle mine skuespilsvenner, og vi ved alle, at der sidder 350 mennesker klar kun til at se på os. At bevæge sig ud i det ukendte sammen med fx mine skuespilsvenner er HOT.

Not: En grænse der er noget, jeg abosolut ikke har lyst til. Det kan være at komme ud i helt ekstremt pressede situationer, hvor jeg ikke har indflydelse på resultatet. Det kan være i form af et tandem faldskærmsudspring, hvor jeg bare er nød til at stole på, at dem jeg er sammen med har kontrollen. Det er en NOT grænse for mig.

MIA VAD Hot: Til gengæld er det fedt at nå sin grænse ved motion generelt - hvor man løber eller lignende til man bare slet ikke kan mere!

20

Not: Hvis der er noget, man virkelig ikke kan lide – som fx højder, at være under vand/dykke (som jeg), så er det ikke fedt at blive presset ud over sin grænse, synes jeg.

Tjek Wonderful Days´ hjemmeside ud på www.wonderfuldays.com

Andagt om livets begrænsninger x 10!

Presset på mennesker er nogle gange stort. Familieliv, arbejdsliv, fritidsliv – det hele skal hænge sammen, og så skal det gerne se godt ud samtidig. Livet skal gerne blive en succes og det gerne her og nu. Jeg skal træffe de rigtige valg, så jeg kan komme videre og opnå nye mål.

Det er sagt før, men nogle gange er det faktisk rart at blive mindet om, at der er grænser for hvor langt op af successtigen, man kan træde, og hvor meget kontrol man egentlig har på sin vej.

Det er mega usundt selv at være øverste instans!

Citatet er fra et interview med Simon Kvam, der sammen med bandet Nephew har udgivet albummet "Hjertestarter". Albummet handler om menneskets begrænsninger og om at give sig hen til det, der ligger uden for en selv. Det kan være Gud, naturen eller de mennesker vi har omkring os. Budskabet er fordelt over 10 numre. Et nummer med udgangspunkt i, hvad der mon sker efter døden (Når klokken bliver 25). Et andet om hvor svært det kan være altid at elske det menneske, man har knyttet sig til (Gå med dig). Og et tredje nummer der bærer håbet om, at Gud altid vil nærværende, særligt når livet går i en svær retning (Åh Gud – Jeg håber du holde øje med mig).

Simon Kvams håb med albummet er at få mennesker, der lytter til albummet til at tænke – "Nej, jeg er ikke den eneste, der har det sådan her".

Om det lykkedes, må hver enkelt vurdere, men mange af teksterne handler om eksistentielle, religiøse og sociale spørgsmål, og bærer mange realiteter med sig. Realiteter vi måske har en tendens til at overse, når livet bare har fuld fart derudad.

Andagtsform: Udvælg de mest interessante citater fra sangene og placér dem rundt omkring i rummet I er i. Spil en sang eller to fra albummet og lad deltagerne gå rundt mellem citaterne.

Bed dem om at stille sig ved det, de synes, er mest interessant. Lad deltagerne snakke om citatet de har stillet sig ved i små grupper/samlet, og bed dem at forholde sig til, hvordan citatet appellerer til deres eget liv.

Afslut med at bede en fælles bøn og derefter et minuts stilhed, hvor I hver især kan bede om hjælp til/tænke på noget I synes, der er svært at takle.

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Forkyndelse på grænserne til KFUMmarkant og KFUK guide

markant guide

KFUM og KFUK udgiver løbende forskelligt forkyndelsesmateriale.

Du finder det meste online på kfum-kfuk.dk/kristendom. Men også markant markant på portalen (KFUM og KFUKs intranet) ligger der nu en dugfrisk foreguide guide dragsliste med dygtige folk, der gerne kommer ud i din klub/forening og holder oplæg om alt fra ”Religion og politik i USA” til ”Unge, tro og identitet”.

På grænseren til KFUM og KFUK – i folkekirkeregi – er der mere inspiration at hente. Hermed tre skarpe bud på, hvor du finder indspark til din næste andagt.

Dagens ord er et hipt APP-tilbud til dig på farten. DR og Folkekirken leverer dagligt dagens tanke med udgangspunkt i et bibelcitat – og det er på bare et minut. App’en byder også på dagens salme, en bønnevæg samt velsignelsen, der er lige til at dele med andre. Find App’en på Android Market og i App Store.

Detmedgud.dk er en gammel slager, der siden 2005 har leveret grydeklare andagter, idéer til aktiviteter og fortællinger og anekdoter, der rammer børn og unge. I foråret relanceres detmedgud.dk med en række nye funktioner, der gør detmedgud.dk endnu nemmer at bruge i arbejdet med børn og unge.

Konfirmandcenter.dk er selvsagt stedet, når målgruppen er konfirmander. Men der er også tips og tricks også til andre målgrupper.

F.eks. om, hvordan man bruger QR-koder, wordclouds og post-its i massevis til at sætte gang i forkyndelsen. Sitets Ide-base er desuden et rigtig godt værktøj, når der er brug for nye inputs.

21

markant guide

markant guide

Det grænseoverskridende natløb markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Plotguide

markant

Find morderen som er sluppet løs Find den bortførte Opklar mysteriet

Gode lokationer Kælderen Kælderskakter Kirkegården Skoven En høj majsmark Lange gange med mange døre Køkkenet Fryseren

Musikvalg Orgelmusik Barnegråd Dryplyde Skrig Total stilhed

Forskrækkelse Spring frem fra et skjul Grib fat i benet/armen Hæng ting ned fra loftet – fx grisetarme og fluetape Læg ting ud på gulvet – fx pivedyr og fisk

Gode effekter Bind folk sammen Gyserhistorier Lede efter og indsamle spor Motorsav Døde dyr Bind for øjnene Bortfør den bagerste

22

Udklædning Hvidt ansigt Sorte øjne Mørkt tøj Masker Blod Ar Ekstra legemsdele

Hvorfor kaldes det en festival, når Wonderful Days slet ikke ligner det, vi kalder en festival ude i den virkelige verden?

Vi ser frem til at læse dit svar

Johanne Nørtoft, Markant-redaktionen

Festivalchefen svarer Svar fra Daniel Degn Møller Jeg synes i bund og grund kun, der er 3 ting, der adskiller Wonderful Days fra festivaler som Skanderborg og Roskilde: Forkyndelse, nonalkohol politik og et fælles socialt ansvar og tryghed. Det er tre stærke kort, man ikke sådan officielt kan finde på andre festivaler.

På Wonderful Days kan man til gengæld være lige så gakket, skør, kreativ og hygsom, som man har lyst til. Man kan vælge til – hele ugen.

Der vil være et væld af aktiviteter og koncerter og søde mennesker. Når aftenduggen lægger sig rundt om teltene, og mørket falder på, vil der stadig være mulighed for at hygge i de store fællestelte og cafeer og nyde en vaffel, sodavand eller noget helt tredje. Eller man kan gå i diskotelt eller høre en koncert mere. Man får kun tid til at sove ganske lidt. Eller rettere sagt: det bestemmer man jo sådan set selv.

Vi har KUN deltagere, der er under 18-19 år, hvilket vil sige, at vi som arrangører har et helt specielt ansvar for, at de unge får en fantastisk oplevelse på Wonderful Days. De skal møde masser af nye venner og bekendtskaber og samtidig kunne føle sig trygge. Derfor, som alle

andre steder, hvor det udelukkende er unge under den myndige alder, der er med, er der selvfølgelig ikke alkohol og euforiserende stoffer.

Det siger sig selv, men en gang i mellem er det fint nok lige at få det sat på plads. Derudover vil der være en festivalguide knyttet til cirka 15-20 deltagere, som hver dag vil mødes og snakke med dem i skumringstimen.

Udfordringen for arrangørerne er at få de ældste deltagere fra efterskolerne med. At gøre det cool at være på Wonderful Days. Vi har 32 efterskoler, der i KFUM og KFUK-regi har sagt ja til den folkekirkelige børne- og ungdomsprofil, som KFUM og KFUK repræsenterer. 32 gange cirka 100 elever. Det er ret mange. Dem vil vi SÅ gerne have med! Efterskolerne bedes selv tage ansvar for at få de unge aktiveret og få det formuleret ud, at det her projekt, altså Wonderful Days, er et fantastisk arrangement for efterskoleeleverne – uanset om man kender til KFUM og KFUK eller ej. Vi har nemlig sat rammerne for Wonderful Days, men deltagerne skal selv fylde rammerne ud med farver, glæde og forpligtigelser i et socialt fællesskab med andre unge.

Daniel Degn Møller er 31 år, bachelor i musikvidenskab med speciale i audiodesign og festivalchef for Wonderful Days. Han arbejder til daglig på Aarhus Efterskole.

Wonderful Days 2013 er en festival udelukkende for de 13-19-årige. Plus en masse frivillige på 19+. Historisk set er der stor opbakning til festivalen blandt frivillige. Sidste gang var de frivillige faktisk en tredjedel af alle, der var på Ung Uge 2010 – og det er jo herligt med den opbakning. Wonderful Days er formentlig den festival i Danmark med den bedste stemning.

Når et band har spillet på festivalen, er de altid helt overvældet over publikums ærlige og euforiske stemning, der altid er foran scenen!

Så nej. Wonderful Days er IKKE en lejr. Wonderful Days er en festival – måske den fineste af slagsen endda!

Venlig hilsen Daniel Degn Møller Festivalchef for Wonderful Days 2013

Læs mere om Wonderful Days på www.wonderfuldays.com

23

EKSPERTPanelet I dette nummer af Markant har vi valgt at spørge folk uden for KFUM og KFUK, hvad de tÌnker om foreningen.

Jeg synes, KFUM og KFUK var lukket og ekskluderende, der var ikke plads til andre spørgsmül eller svar end dem, der var givet pü forhünd.

" " " & " + " #( $ "# & "

" " "

*"

" & & $ #$" !* " % (#

Minna Nygaard Petersen 50 ür • kordegn • Viborg

Simon Juul Hyldgaard 32 ür gymnasielÌrer • Aalborg

Karina Nyholm 24 ür studerende • Frederiksberg

Kender du til KFUM og KFUK?

Kender du til KFUM og KFUK?

Kender du til KFUM og KFUK?

Jeg er opvokset i indre mission og med KFUM og KFUK som noget helt naturligt i mit hjem.

Jeg kom selv i KFUM og KFUKs ungdomsarbejde som stor pige.

+ # !* ' " % (#

'''

" % (# " # #$ & " % " $ *" , % ( $ "$ " $ & $ $#) " " ( # $ $ ( #$% " $ " $

Dette er den oficelle plakat for Wonderful Days. Den er designet af grafiker Kathrine Iversen, ansat hos KFUM og KFUK i Danmark.

Hvad tĂŚnker du om KFUM og KFUK?

Jeg fik en meget negativ oplevelse, da jeg blev voksen og flyttede til Viborg. Jeg synes ikke, jeg kunne finde en plads til mig i foreningen, sĂĽ jeg tĂŚnker ikke noget sĂŚrlig positivt om organisationen i dag.

Jeg synes, KFUM og KFUK var lukket og ekskluderende, der var ikke plads til andre spørgsmül eller svar end dem, der var givet pü forhünd. Det mindede mig om mine fordomme om Jehovas vidner.

Hvad tĂŚnker du om plakaten for Wonderful Days?

Jeg er 50, men jeg har en søn pü 20, og jeg tror godt, det kunne fange ham. Han ville gerne lÌse mere om det, tror jeg.

24

Jeg kender lidt til det ja, men jeg kan ikke huske, hvad det stĂĽr for.

Hvad ved du om KFUM og KFUK?

Det er en kristen orienteret spejderorganisation. Müske er det ogsü andet end en spejderorganisation, det er vist alt muligt ungdomsarbejde som cafeer og efterskoler. Jeg gik vist forresten selv pü en KFUM og KFUK efterskole – Vesterbølle.

Hvad tĂŚnker du om plakaten for wonderful days?

Den har et godt blikfang, som minder om plakater fra andre festivaller, men om det stemmer over ens med indholdet, ved jeg ikke. Jeg tror det er godt, at man har valgt at bruge et opdateret og aktuelt sprog, sü der ikke stür KFUM og KFUKs kristne sommer- ungdomslejr 2013 – eller lignende, fordi det har en mere forÌldet klang end "festival". Den giver et klart indtryk af at vÌre rettet mod unge.

Ja, igennem veninder og familie som er knyttet til organisationen, og sĂĽ har jeg gĂĽet pĂĽ en efterskole med tilknytning til KFUM og KFUK, men jeg ved faktisk ikke sĂĽ meget om det.

Hvad tĂŚnker du om KFUM og KFUK?

Jeg tĂŚnker ikke sĂĽ meget. Jeg ved faktisk ikke, hvad det stĂĽr for, men jeg har ikke nogen fordomme.

Hvad tĂŚnker du om plakaten for Wonderful Days?

Det er en fin og festlig plakat, dog synes jeg, der er et kommunikationsbrist mellem billedsiden og teksten. Billedet lĂŚgger op til festival, fest, farver og dans, mens jeg med teksten kommer til at tĂŚnke pĂĽ lejrskole, hvor man sidder rundt om bĂĽlet og synger.

Klumme Af Jens Heden Friis

Konstruktiv forforståelse!? ”Ryst posen!”. En yndet og obligatorisk kommentar ved et hvilket som helst bankospil med respekt for sig selv. Nogle gange mistænker jeg ytringsmanden for at benytte sig af en billig mulighed for opmærksomhed. I andre sammenhænge fornemmer jeg et dybdegående ønske om forandring. Nye tal. Nye muligheder.

Nu skal det hele ikke handle om banko, men den kendte vending er en passende metafor for de tanker, jeg gerne vil dele med dig. Læseren. Dig, som læser dette. Måske forstår du ikke sammenhængen efter endt læsning, men det er i så fald også en del af pointen. Du har ikke evnen til at skabe nye associationer ud fra en kendt kontekst?

Jeg vil lade spørgsmålet hænge og gå videre med at fortælle om tilblivelsen af reklamevideoen til Wonderful Days. Meget kloge tanker – så læs du bare videre...

Der er særligt to ting, der fanger mig undervejs i processen. Det ene er ønsket om at skabe en film, der ikke trækker på en forudindtaget mening om festivalen og det at tage på festival generelt. At udfordre forforståelsen så brugen af kendte parametre nedtones. Uanset om en festival er lig med mudder til knæene, ensomhed og et utæt telt, eller præferencen er venskaber, lange vågne nætter og oplevelser for livet, så er de alle begrænsninger for at møde emnet ”fordomsfrit”. Vi bruger alle erindringer og erfaringer til at manøvrere i livet, og den spændende udfordring består i at etablere en indgangsvinkel, der kan åbne indholdet frem for at begrænse.

Min tilgang er at skabe et metaforisk rum, en universel fortælling, hvor modtageren må være aktiv for at skabe sammenhængen og det narrative. Her kan nye drømme opstå, ud fra en forforståelse der ikke skader det bagvedliggende budskab, men derimod skabes en ny og større identitet i ideen.

Den implicitte og flertydige hensigt giver grobund for øget fordybelse. Det er en sundhed i sig selv, hvis man ønsker reflekterede valg i livet.

Det andet fokuspunkt, der bakker denne fremgangsmåde op, er at se på den subjektive hukommelse og erindring. Når jeg tænker tilbage på oplevelser og hændelser, så fremstår de aldrig som et overskueligt kronologisk forløb. Derimod er det en rodet omgang, hvor følelser, tanker og egentlige hændelser smelter sammen til en ny virkelighed. Den forekommer som en fragmenteret erindring uden en klar kronologi. Det er netop det andet greb, jeg ønsker at benytte i filmen. Den fragmenterede fortælling hvor der ikke altid er en indlysende sammenhæng, men det subjektive bliver den nye virkelighed.

Jeg har ønsket at skildre Wonderful Days som en festival, der strækker sig længere end den uge, hvor det egentlige program foregår.

Så det viser et event, der har tråde ud i for-, nu- og fremtiden med minder, håb, drømme, forventninger, osv. Det er min forhåbning, at beskueren af filmen har mødt festivalen med nye og friske øjne.

Så er der bare tilbage at spørge; ”Ryster du posen”? Hvor sætter du grænser i din forståelse af livet?

Wonderful days feat. Sofie Hedia

Jens Heden Friis er fotograf og har lavet videoen for Wonderful Days. Se mere på www.jensfriis.dk

25

HVAD NU HVIS...?

NOVEMBER 2018

Lokalt engagement en succes!

Landsmødet 2012 var startskuddet til en ny måde at tænke forening på.

En målrettet foreningsudvikling med de lokale behov som omdrejningspunkt har i dag skabt store resultater flere steder i landet. Samarbejdet på tværs af foreninger og institutioner giver pote på alle parametre.

Af Johanne Nørtoft For at nytænke lokalforeningen og i højere grad efterkomme den vision, der blev vedtaget på landsmødet i 2012, påbegyndte man i Aalborg KFUM og KFUK en brainstorming på hvilke nye tiltag man kunne lave for at udbrede kendskabet til KFUM og KFUK og lokalforeningen. Og denne gang tænkte man ikke i hvordan man skulle udvikle aktiviteterne og få flere medlemmer med, men i hvad deltagerne i lokalforeningen kunne gøre for de unge i Aalborg, der ikke var bekendte med foreningen. Man kom op med tre forslag: 1) Lave en kæmpe lejr for alle unge i Aalborg og omegn i samarbejde med de kommunale ungdomsskoler 2) Opstarte et værested for unge i Aalborg, som ikke skulle have KFUM og KFUK-aktiviteter, men udelukkende imødekomme ensomme unges behov for at være i et fællesskab med andre unge. Altså lukke op og forsøge at gøre foreningen mere åben for unge udefra.

3) Lave en besøgsvensservice til fordel for både ældre og unge i byen.

26

De besluttede sig for forslag nummer to, og arbejdede videre med udformningen, der i starten var svær at lægge fast. I ungdomsklubben var de unge klare på at lægge nogle kræfter i projektet og se om det kunne bære. De skaffede et lokale i centrum af byen og begyndte at lave reklame. Reklamen var målrettet unge i aldersgruppen 13-20 år, og blev opsat på alle skoler i Aalborg og omegn. Egentlig var tanken, at man gerne ville afholde så mange eftermiddage som muligt, men i starten var der kun frivillige til at gøre det en gang om ugen, så de startede ud med at aftale at man ville være i lokalerne mandag eftermiddag i hver uge.

– en klub for 18-30 årige. De samlede unge på tværs af alder og etnicitet til fodboldkampe og tøseaftener.

Formen blev at de ville være sammen med de unge på deres præmisser – spille fodbold, snakke, hjælpe med lektier osv. men ikke lave typiske KFUM og KFUK-aktiviteter, og heller ingen andagt. Men selvfølgelig udførte man projektet med baggrund i KFUM og KFUKs værdigrundlag og med deres navn. Dog forsøgte man her at sænke barren, og i stedet for at lave klubaftener kun for de ”indviede” forsøgte man nu at være fælles om at lave et stykke arbejde for de andre unge i Aalborg.

Dette tankeeksperiment er lavet med det formål at nytænke hvad KFUM og KFUK kan bidrage med i det nære miljø de indgår i. Ofte bliver lokalforeningerne isolerede i de omgivelser, de findes i, og med alt det vi kan tilbyde er det synd. Derfor er eksperimentet tænkt som en ny måde at lave reklame for KFUM og KFUK på – i stedet for at ophænge plakater og sprede flyers for at udbrede budskabet om det fællesskab, man kan indgå i, er det her tanken, at lokalforeningen skal engagere sig som gruppe i deres nære miljø og på denne måde sprede budskabet om det lækre fællesskab. På denne måde udleves KFUM og KFUKs værdigrundlag i handling, i stedet for ord i en andagt.

Den første eftermiddag var svær at komme igennem. Der kom tre deltagere, men de var i gang. De blev enige om at nytænke reklamen og gøre den mere personlig end sedler på folkeskoler og gymnasier. De frivillige tog ud på skolerne og holdt et oplæg på plenum, hvor de fortalte om idéen. Det fik både flere til at melde sig som frivillige og næste mandag eftermiddag var der nu femten deltagere og ni frivillige.

Tanken med at udbrede KFUM og KFUKs værdigrundlag og gøre den praktisk blev fulgt med stor interesse i resten af organisationen, og man gjorde kunsten efter i Klub K i København

Samtidig oplevede man at interessen i foreningen steg, og at flere meldte sig ind for også at engagere sig i KFUM og KFUKs arbejde. Derudover gjorde det fornyede kendskab til foreningen at lokalområdets institutioner begyndte at gøre brug af KFUM og KFUK. Når det for eksempel blev bekendte med problembørn eller ensomme unge blev KFUM og KFUK foreslået som en mulighed – hvilket også gav foreningen en større udbredelse og udvidede målgruppen.

ak

VISIONEN I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

handle

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke­eksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

nye

flere

Selvfølgelig er vi levende, men Når vi siger nye, så pointen er, at det er mennesker mener vi, at der er i kød og blod, som er rygraden i grupper, som vi ikke KFUM og KFUK. når, men som vi har relevante tilbud til. Dem skal vi række ud efter, fordi de kommer ikke af sig selv.

Vores tilbud er gode, så vi vil gerne, at så mange som muligt får oplevelsen af fællesskabet.

Det er et fint ord for, at vi bliver ved med at bevæge os. Vi står ikke stille, men tilpasser os fortsat den omkringliggende verden.

LEVENDE

aktiviteter

TROSLIV TROSL

dynamisk

2025

Vi ser langt ud i fremtiden med ambitioner for KFUM og KFUM i Danmark

Ja, vi vil bare gerne understrege, at der et aktivt liv, man siger ja til, når man er med.

tydeligt kristent grundlag

Børn og unge skal fortsat vide, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Vi vil aldrig lægge skjul på, at det er KFUM og KFUK, der er afsenderen.

ktiviteter børn og unge skal i dag findes deres egen vej, og det kræver livsmod.

Det vil vi blive ved med at tilbyde dem.

SAMFUNDSLIV

styrker deres livsmod

Vi er fortsat og har altid været en kristen bevægelse med en solid folkekirkelig forankring, og derfor tilbyder vi fortsat rum for tro, håb og kærlighed.

Først når man ved, at man har et valg, kan man træffe det, og derfor spiller KFUM og KFUK en rolle overfor børn og unge, som udvikler sig fra afhængige af deres forældre til selvstændige unge.

handlemuligheder

emuligheder

Vores medlemmer er samfundsborgere på lige fod med alle andre, men har større chance for at gøre en forskel i lokalsamfundet end dem, der ikke er rundet af livet i en forening.

27

Victoria Biskopstø Går på Blåkilde Efterskole i 9. klasse Hvornår brød du sidst en grænse Da jeg flyttede fra min gamle klasse på Færøerne og til en helt ny skole, i et helt nyt land, hvor jeg ingen kendte.

Hvad syntes du er det mest grænseoverskridende?

At gå alene på steder hvor jeg føler mig lille... men men 119 efterskolevenner er det aldrig et problem :) Hvornår har andre sidst brudt din grænse Da en lommetyv i København prøvede at tage mine 20 kr.

Asger Gehrt Olesen 25 år Studere på Århus Maskinmesterskole Hvornår brød du sidst en grænse?

Jeg overvandt sidst en af mine egne grænser ved at vinterbade på den permanente. Jeg havde gjort mig mange forestillinger om hvordan det ville være at være nøgen med mange andre og om jeg ville føle mig blufærdig. De første par minutter var meget grænseoverskridende, men da nøgenhed er en naturlig del af kulturen på den permanente, forsvandt følelsen hurtigt.

Hvad synes du er mest grænseoverskridende?

At udstille mig selv og min sårbarhed.

28

Georgina Terragni 22 år Læser på 2. år på Kolding Design Skole

Hvornår brød du sidst en grænse?

Da jeg gik til semestereksamen i sidste uge.

Hvad syntes du er det mest grænseoverskridende?

At fortælle nogen noget, som jeg har tænkt over i lang tid.

Hvornår har andre sidst brudt din grænse?

Da en dame i træningscenteret spurgte mig: har du fået vasket dig ordentligt?

Thomas Nicolajsen 34 år Demens rådgiver og professionel DJ Hvornår brød du sidst en grænse?

Da jeg i november 2012 blev opereret for testikelkræft.

Hvad syntes du er det mest grænseoverskridende?

Når børn bliver behandlet som voksne, og ikke får lov til at have deres barndom 100%. Børn skal have lov at være børn så lang tid som muligt.

Hvornår har andre sidst brudt din grænse?

Min grænse blev sidst brudt da jeg tilfældigt kom forbi en 16-årig pige der var blevet hjemløs, fordi hendes mor havde smidt hende mor ud fra hjemmet. Moderens beslutning var taget på baggrund af at datteren mindede for meget om sin far. Det var meget grænseoverskridende at høre hendes historie, og ikke kunne hjælpe.

29

Af Viggo Ernst Thomsen, formand for komiteen for Danske Kirkedage 2013

30

Der kan ikke i kristendommen sættes principielle grænser for din pligt til omsorg for medmennesket.

Når Gud kalder ”Menneske, hvor er du? ” betones vort ansvar for skaberværket og grænser sættes op – mens grænserne til medmennesket til gengæld rives ned Med spørgsmålet: ”Menneske, hvor er du?” er noget grundlæggende og ikke banalt om kristendommens opfattelse af forholdet mellem Gud og menneske sagt: Forholdet er en relation. Gud er ikke ligeglad med mennesket, men kalder på det. Og mennesket har som Guds ypperste skabning et ansvar. Det må svare an, når Gud kalder på det.

Mennesket må svare an Gud kalder - og vi kan svare, fordi vi har sproget til fælles. Mennesket er skabt ligesom dyrene.

Det særlige ved mennesket er imidlertid, at det er skabt i Guds billede. Skaberen taler til de andre skabninger ”bagfra” gennem naturlove og instinkter. Mennesket derimod har fået et sprog, så det kan høre Gud tale til det, og så det kan svare på Guds tiltale. Gud taler derfor til mennesket ”forfra” via sproget, gennem løfter og bud. Og Gud har givet mennesket den etiske fordring. Gud kalder derved mennesket til, at det skal forholde sig ansvarligt over for medmennesker og medskabninger.

Ansvaret for medmennesket er grænseløst Når Jesus taler om, at vi ikke alene skal elske vor næste, men tilmed også vore fjender, betyder det, at de grænser over for medmennesket, vi ofte har for vane at sætte op [”Min omsorg for andre er kun for min familie og/eller kun mine foreningsvenner eller kun mit folk eller kun mine trosfæller”], af Den treenige Gud altid rives ned igen. Der kan ikke i kristendommen sættes principielle grænser for din pligt til omsorg for medmennesket. Den er universel.

Noget andet er så i praksis. For man kan kun have ansvar så langt, som man har en vis magt til at gøre noget ved det.

Martin Luther talte i 1500-tallet om, at et kristenmenneskes opgave er at tjene næsten i ”kald og stand”. En skomager f.eks. tjener Gud og sin næste ved at blive ved sin læst og gøre sit arbejde med så megen umage som muligt uden at snyde med prisen. Vi, der lever i en tid, hvor forestillinger om social mobilitet, globalisering, den politiske og grønne forbruger, Rio +20 og vore kosmopolitiske forpligtelser gør sig

gældende, må spørge, hvordan vi som menneske og som kristen i dag forvalter vort ansvar?

Hvordan er vi i stand til at udøve vort kald i et samfund, hvor forandringen siges at være det permanente?

Ansvaret for skaberværket og medskabninger sætter grænser op Allerede på første side i Bibelen får mennesket på grund af dets særstatus som skabning til opgave at ”herske over alle jordens dyr”. I dag hvor menneskets hersken over dyrene er lykkedes næsten alt for godt alle steder i verden, bliver vi nødt til at forstå ”herske” som ”at have omsorg for”. Mennesket er Guds kårne medarbejder, der må svare an i forhold til medskabningerne og den del af klimaforandringerne, som menneskeheden har ansvaret for. Danske kirker får i disse år et stort medansvar for at holde klimadebatten vedholdende i gang, idet både politikere og presse tilsyneladende har tabt interessen for det. Selv en avis som Kristeligt Dagblad gav sluterklæringen fra FNs topmøde i Rio (”Rio+20”) om bæredygtig udvikling en notits på 21 linjer på side 3, mens en skattereform, der har til opgave at skabe mere ikke-bæredygtig vækst, fyldte hele forsiden. Det er vigtigt, at der er nogen, der viser sans for proportioner og holder klimadebatten i live. Og som ikke gemmer sig. Er det en profetisk opgave for kirkerne i fremtiden?

Gud kalder. Men vil mennesket kaldes?

Ja. Det er bemærkelsesværdigt, at længslen efter at møde et kald lever i bedste velgående inden for velfærdsuddannelserne i Danmark.

Den nye næstformand for Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, udtalte således for nylig, at lærergerningen igen (efter 20 års fokus på arbejdstid og timetal) skal være et kald. Hun kaldte det ”at finde degnen frem” Det er den gamle sandhed om, at der er en markant forskel for en murer, om han blot dag efter dag klasker sten på sten oven på hinanden – eller om han ved, at han er med til at bygge en smuk katedral. Kaldstanken giver mening, perspektiv og retning og tolker positivt både hverdagslivet og arbejdslivet Vi længes efter at møde folk med et kald. Og vi vil gerne selv kaldes. Men hvordan hører vi Guds kald? Hos de karismatiske og hos missionsfolk er kald lig med en kaldelse og en indre trang. Selv foretrækker jeg den gamle lutherske tradition, hvor kald er lig med en opgave (eller et embede), man får, hvor det gælder om at leve helt og holdent rettet imod næstens ve og vel. ”Menneske, hvor er du?” Gud kalder dig, og vil give dig opgaver til gavn for din næste, skaberværket og dine medskabninger.

Kirkedage "Menneske, hvor er du?" er kirkedagenes tema og slogan. Det stammer fra 1. mos. kap. 3.10, hvor Gud kalder "Adam, hvor er du?".

"Adam" kan oversættes fra hebraisk med "menneske".

Om: Danske kirkedage er stedet, hvor folk fra alle hjørner af danske kirkeliv mødes og

inspirerer hinanden ved debatter om brændende og aktuelle spørgsmål, ved sang, fest og gudstjenester. Tekstens spørgsmål er en del af debatten Kirkedage.

Vær med: Man kan deltage i børne-, unge og voksenprogram. KFUM og KFUK står for en familielejr på byens campingplads. Du kan også tage med på frivilligcamp sammen med andre unge KFUM og KFUKere. På frivilligcamp er billetten gratis.

Sted: Kirkedagene udspiller sig i Aalborg Kongres- og kulturcenter og på Aalborg Havnefront, og programmet er større end nogensinde før.

Mere info: Se www.kirkedage.dk for program og tilmelding. Du sparer 100 kr. ved tilmelding inden 1. april.

Viggo Ernst Thomsen er formand for komiteen for danske kirkedage 2013. Han er tidligere generelsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, højskolelærer, præst, folkeskolelærer m.m. og underviser i dag på University College i Nordjylland.

31

Rejsen begynder her...

Unitas Rejser ER mere end rejser!

Vi giver dig spændende rundrejser med dansk rejseleder, der udvider horisonten. Geografisk fordi vi tilbyder rejser til mange forskellige rejsemål. I overført betydning fordi en rejse med Unitas Rejser giver ny viden. Der er rejser med både natur, historisk, kulturelt og religiøst indhold.

Nogle af årets nyheder er: singlerejser til Málaga, Israel og Rom. Årets konfirmationsgave (rejs med dit barn eller barnebarn til Israel) samt vores enestående naturrejse til Nordspanien med let vandring. Og sidst på året tilbyder vi adventsrejser til Budapest, Tallin eller Tyskland med traditionsrige julemarkeder, bugnende juleboder og eventyrlig julestemning.

Har du endnu ikke set den nyeste inspirationsfolder, så kontakt os med det samme. På www.unitasrejser.dk kan du altid læse og printe programmer for alle vores rejser med dansk rejseleder. Men vi sidder også klar til at hjælpe dig på telefon 87 23 12 40.

Et udpluk af rejser med dansk rejseleder i 2013 16/04 Grækenland - I Paulus’ fodspor. Klassisk rundrejse 19/04 Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv 23/04 Málaga - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ 03/05 England - Engelske katedraler og universiteter 06/05 Portugal - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ 20/05 Toscana - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+* 24/05 Sverige - Årets haverejse til Lund og Øland* 27/05 Spanien - Let vandring til Santiago de Compostela 04/06 Italien - Assisi, pilgrimsrejse m. plads til fordybelse 08/06 Portugal - Lissabon, Douro-floden og byen Tavira 29/06 Frankrig - Pilgrimsvandring ad “Via Podiensis” 09/07 Færøerne - Atlanterhavets perler 13/07 Island - Mere end en saga blot. Afr. fra Billund* 22/07 Østrig - Temarejse: Fordybet i Gud og i familien 23/07 Island - Mere end en saga blot. Afr. fra København* 02/08 Østersøen - Med bus til Polen, Baltikum og Sverige 17/08 Nordspanien - Vandring i Sierra de Guara. Unik natur 07/09 Armenien - Få indsigt sammen med NGO’en “aibidji” 12/09 Tyskland - Valfart til Hildegards Klostre 20/09 Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv 23/09 Portugal - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ 01/10 Italien - Pilgrimsrejse. Rietidalen og Assisi 05/10 Sicilien - Middelhavets uslebne diamant 11/10 Israel - Konfirmationsrejsen med barn/barnebarn 18/10 Israel - For dig, der rejser alene. Singlerejse 55+ 02/11 Kina - Rejsen til Beijing og det ukendte Kina * Læserrejse med Kristeligt Dagblad.

11.595 kr.

13.295 kr.

6.995 kr.

12.995 kr.

7.995 kr.

9.995 kr.

7.995 kr.

11.495 kr.

10.995 kr.

11.995 kr.

9.995 kr.

12.995 kr.

13.795 kr.

5.895 kr.

13.795 kr.

9.995 kr.

8.495 kr.

9.995 kr.

6.595 kr.

10.995 kr.

10.995 kr.

12.995 kr.

11.995 kr.

10.995 kr.

12.995 kr.

22.995 kr.

HUSK Vi arrangerer også gerne din rejse uden dansk rejseleder, hvis du foretrækker denne rejseform.

Blot ring!

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

Synes du godt om KFUM og KFUK på Facebook?

/KFUMKFUK

Forestillinger

26. og 27. marts kl. 19.30 på Hestlund Efterskole Entré

40 kr. incl. kaffe Børn under 14 år gratis

Skyggevej 21 · 7441 Bording www.hestlund.dk

Navne Ny administrationschef skal sikre flytning Ny formand Bjarke Buhl samler depechen op efter Ole Bjergtrup Thomsen som ny formand for KFUM og KFUK i Danmark. Bjarke Buhl har været en del af hovedbestyrelsen siden 2008 og har blandt andet som ambition: at give den oplevelse videre, jeg selv fik som medlem: nemlig at blive mødt fordomsfrit af lidt ældre unge, der interesserer sig for de spørgsmål, der optager én som helt ung.

Karin Boisen begyndte 1. november som ny administrationschef. Hun er tidligere regnskabschef i BØRNEfonden og administrationschef i Københavns Idrætsanlæg.

Det er en spændende organisation, og jeg kan mærke det særlige engagement, som præger alle medlemmer, som jeg mødt. Lige nu ser jeg frem til at blive klogere på alt, hvad der har med KFUM og KFUK at gøre, men allermest ser jeg frem til Wonderful Days, som bliver min første oplevelse af den kaliber.

Karin Boisen står for administrationsansvaret samt processen omkring at flytte sammen med FDFs administration på Rysensteen.

Bjarke Buhl er 34 år, bor i Hammerum og arbejder til daglig som afdelingsleder hos Grundfos.

Nye medlemmer i redaktionen

Europæisk YWCA får dansk kasserer

Johanne Nørtoft, Lea Vad Brændgaard og Kathrine Kjærsgaard er med iver og nye ideer hoppet ombord på Markant redaktionen.

Samtidig er der afsked med, og en stor tak til, Lasse Nybo og Marie Munk Povlsen, der med engagement og holdninger har sat gang i diskussionerne på redaktionen.

Husk du er altid velkommen til at hive fat i redaktionen, hvis du har forslag til temaer, kritik eller spørgsmål du gerne vil sætte til debat.

34

Gitte Berle er blevet valgt til kasserer i europæisk YWCA, samtidig med at hun også sidder i hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark. Sammenslutningen har en meget social profil og et stærkt fokus på kvinder, kvinders rettigheder og at stoppe vold mod kvinder.

Det er spændende, men hårdt, at møde kvinder med en helt anden og meget mere barsk historie i bagagen end hvad jeg normalt møder i Danmark. Disse kvinder har fundet en sikker base og et springbræt, hvorfra de kan gøre godt for andre kvinder i Europa – og det har stor betydning for mig.

Hun deltog i sit første bestyrelsesmøde i Genève i februar måned.

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

20. marts 2013 - 24. november 2013

NATIONALE ARRANGEMENTER

LOKALE ARRANGEMENTER

12. april - 15. april Bibelferie Løgumkloster

3. april Fyraftensmøde Distrikt Aarhus

9. maj - 12. maj Danske Kirkedage – familietilbud Aalborg

18. april Voksenaften, Hinge Jette Seidenschnur fortæller om tiden hos Jehovas Vidner Distrikt Hærvejen

18. maj - 19. maj Superdøgn Hestlund Efterskole 29. juni – 5. juli International Training the Trainers

19. april Kom med sygehuspræsten på arbejde Distrikt Thy-Mors 3. maj AMOK Disko rekordaften Distrikt Hærvejen

6. juli – 13. juli Wonderful Days Hjørring

EKSTERNE ARRANGEMENTER 9. april Få styr på økonomien i dit internationale projekt Arrangeres af DUF, se mere på www. duf.dk 15. april Fyraftensmøde i Aarhus: Få flere frivillige Arrangeres af DUF, se mere på www. duf.dk 23. maj – 24. maj International konference: Giv ungdommen plads Arrangeres af DUF, se mere på www. duf.dk

28. juni – 18.juli Børnelejr, Pigelejr, Drengelejr og MOK Sommerlejr på Philipsborg i forskellige perioder Distrikt Syd

4. august – 8. august YMCA Europe Festival Prag 22. november – 24. november KURSUS 13 Vilbjerg Sports- og Kulturcenter

5. august - 9. august Børnesommerlejr på Kjelsølejren Distrikt Hærvejen 20. september - 22. september Teenweekend Distrikt Syd 23. september Voksenaften i Hinge: Preben Kok, sygehuspræst og forfatter: ”Skæld ud på Gud”.

Distrikt Hærvejen

Kom til Superdøgn for Unge Voksne Den 18.-19. maj afholdes det nye succesarrangement Superdøgn igen, denne gang på Hestlund Efterskole. Lørdag eftermiddag byder på et interessant besøg, da journalist, chefredaktør, foredragsholder og tidligere studievært, Jeppe Søe gæster Superdøgn. Han vil komme og sætte ord på den verden, som han selv gjorde oprør mod, og fortælle deltagerne om de dumme menneskeaber, der sidder og hænger foran tv-skærmen, med hjernen hængende til tørre på gardinet.

Læs hele programmet på Superdøgns Facebookside, ”Superdøgn 2013 – for unge/voksne”.

Alle kan tåle at blive lidt klogere – derfor kan du med fordel altid tjekke: www.kfum-kfuk.dk/kurser for at se om der er et kursus, der passer dig?

35

LOVE 2 LIVE FESTIVAL – 3.- 11. AUGUST 2013

Skal DU ikke med til YMCA Europe festival i Prag til sommer?

TILMELD DIG PÅ www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Tilmeld dig inden 1. maj 2013 og få den billigste pris: Deltager i Prag: 2.500 kr.

Frivillig i Prag: 1.100kr.

Du får rabat, hvis du også deltager på Wonderful Days (WD) Deltager på WD og deltager i Prag (15-19 år): 3.500 kr.

Medarbejder på WD og deltager i Prag: 3.000 kr.

Medarbejder på WD og frivillig i Prag (+ 25 år): 2.000 kr.

Sidste tilmeldingsfrist er 10. juli 2013

Tillæg for tilmelding efter 1. maj 2013: 75,00 kr Tillæg for tilmelding efter 15. juni 2013: 150 kr.

Transport tur/retur: 1.600 kr.