Markant nr. 2, 2012 by YMCA-YWCA Denmark

Efter FremtidsForums rapport: Hvad skal der ske med KFUM og KFUK?

»Jeg tror tro smitter« Markant har mødt generalsekretær Kirsten Lund Larsen til en snak om forkyndelse og kristendommens rolle i fremtidens KFUM og KFUK

Klumme:

THOMAS LÜTKEN om faren ved vaner

Tema:

2245-2346

FREMTIDEN... Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

4000

SÅ MANGE medlemmer vil Umeå KFUM have i 2019. Det er 7 gange så mange som i 2009.

#2 MARTS 2012

Mød redaktionen

Filip Hove

Henrik B. Videbæk henrikv2001@yahoo.dk

Jesper Hejlskov Thomsen

Når jeg tænker på fremtiden, er det ofte med drømme og muligheder i zenit, men lige så ofte bruger jeg fortiden til at perspektivere fremtiden. Det gør mig på den ene side ydmyg over for de historiske rammer, der sætter scenen for vores liv og tilværelse, og på den anden side bevidst om det medansvar jeg har i samfundet, og det jeg kan være med til at påvirke.

Jeg synes tanken om, hvordan verden ser ud i fremtiden er facinerende – ja nærmest fængslende. Se bare på teknologien og udbredelsen af sociale medier som facebook, der fra den ene dag til den anden, er blevet en almindelig del af næsten 900 mio. menneskers hverdag. Hvad bliver mon det næste? Og hvad gør udviklingen ved os? Spændende og en anelse tankevækkende…

En ting er sikker. Fremtiden kommer – uanset hvad vi gør. Hvorfor skal vi så tænke på fremtiden. Personligt eller i KFUM og KFUK? Det går vel meget godt lige nu. Jeg tror, det er vigtigt at turde stoppe op. Gøre sig tanker om hvad der vil ske, og hvilke ønsker der er for fremtiden. På denne måde er der større mulighed for at præge indholdet.

filiphove@kfum-kfuk.dk

jesperhthomsen@hotmail. com

Markant nr. 2 Årgang 2 · marts 2012 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Helle W. Elmholdt (ansv.) hwe@kfum-kfuk.dk

En undersøgelse fra 2011 viste, at hver 3. ung er bange for fremtiden. De er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. Og som ung humaniorastuderende kan jeg genkende denne frygt. Er der et job til mig? Skulle jeg have valgt en anden uddannelse? Jeg vælger dog at tro på en lys fremtid og at gøre mit til, at den bliver til virkelighed! For fremtiden kommer uanset hvad, men vi kan alle være med til at forme den!

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 3/2012 udkommer ultimo juni Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Gorm Olesen

Mie Sirich (red. sekr) sekr@kfum-kfuk.dk

Marie Munk Povlsen marie@munkpovlsen.dk

Thomas Godsk Larsen tgl@kfum-kfuk.dk

Lasse Nicky Nybo

lasse-nybo44@hotmail.com

Jeg tog den endelige beslutning om at starte på min uddannelse tre uger før studiestart. Og jeg valgte rigtigt. Men det vidste jeg ikke, før jeg var i gang. Overvejer jeg for længe, bremser det mig i at handle. For hver gang man vælger noget, vælger man noget andet fra. Ud fra den logik er det umuligt at tage en beslutning, for jeg kan aldrig kende alle faktorerne i et valg. Man kender ikke fremtiden, før man er der.

Det er forskelligt, hvor meget jeg tænker på fremtiden, men når jeg gør, er mine tanker ofte knyttet sammen med stærke følelser. Jeg ønsker mig en lykkelig fremtid. Jeg frygter verdens klimaforandringer. Jeg glæder mig til at være sammen med mine venner, og jeg håber på, at jeg i fremtiden kan leve i nuet og ikke kun tænke på fremtiden.

Hvordan forestiller du dig fremtiden for KFUM og KFUK og for dig selv? Hvor meget tænker du på fremtiden? Hvordan forestillede du dig fremtiden da du var barn? Hvorfor skal man tænke på fremtiden? Skriv dine tanker på www.facebook.com/markantweb

Jeg ser en lys fremtid – hvis vi tør åbne os mere op! Som udefrakommende kan KFUM og KFUK godt virke indspist, fordi alle kender alle – og måske endda er i familie med hinanden. Jeg tror derfor, at succes i fremtiden afhænger af vores vilje og evne til at favne bredere og gøre os relevante for flere – også uden for KFUM og KFUK-familien.

Hvis KFUM og KFUK idag er en landsby i det danske samfund, må vi narturligvis forholde os til det samfund, men også turde gå foran. For vi kan helt sikkert være dygtigst til noget samfundsrelevant igen. Det kræver måske nok, at formen må udvikle sig, men ikke at værdierne bag vores fælleskaber – nærvær og tankerum – udvandes.

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 16.00. Fredag 9.00 - 15.00 Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen kll@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Gorm Skat Petersen gsp@kfum-kfuk.dk Formand

Ole Bjerglund Thomsen ot@kfum-kfuk.dk

Noter

Har du, hvad der skal til for at være klovn? Nyt kursus i KFUM og KFUK gør dig til en klovn til forkyndelse! Klovnen har en evne til at møde mennesker ligeværdigt og sætte spørgsmålstegn ved det almindelige, fortæller en af underviserne, Marianne Leer.

Læs mere om kurset, der foregår i maj og juni, på www.kfum-kfuk.dk/kurser

Foreningsudvikling skudt i gang 10 foreninger fordelt over hele landet er klar til at få en indsprøjtning udvikling af landsansatte konsulenter, der vil komme ud med kufferter pakket med materiale om foreningsudvikling. Der er stadig plads til flere foreninger i løbet af året – kontakt udviklingskonsulent Bessie Rauff, br@kfum-kfuk.dk, hvis det er noget for din forening – eller du bare vil høre mere. Du kan også læse mere og se de foreninger, der deltager, på www.kfum-kfuk.dk/ menu/inspiration/ foreningsudvikling

Ta’ med KFUM og KFUK til Israel

Delte meninger i YMCA

Distrikt Syd og Trekanten arrangerer en rejse til Israel den 2.- 9. november 2012. Der er informationsmøde den 10. maj i Haderslev. Rejsen koster 11.995 kr., og fra og med 1. juni kan medlemmer fra andre distrikter også tilmelde sig.

Karen Hviid, Henrik Videbæk og Mette Kousgaard fra kristendomsudvalget deltog i januar YMCA-konferencen UNIFY i England, der handlede om den kristne identitet i YMCA.

Læs mere på distrikternes hjemmeside.

YMCA Europa er virkelig en bred størrelse, når det kommer til forståelsen af kristendom. Nogle steder fylder forkyndelsen meget, andre steder næsten ingenting. I forhold til fremtidsforums rapport var det værd at bemærke, at mens vi ser på nye muligheder for at blive mere socialt relevante og inkluderende, så handler spørgsmålet andre steder mere om at finde tilbage til rødderne og den klassiske kristne profil. Læs mere i delegationens rapport, der findes på kfum-kfuk.dk/kristendom

Noter

Billigere at gå på efterskole Finansloven havde godt nyt til efterskolerne, idet loven forhøjer elevstøtten til det niveau, den havde, før besparelser slog igennem i 2011. Det betyder, at mange forældre vil opleve, at prisen sættes ned for sidste halvdel af indeværende skoleår. Efterskolerne forventer nu også stigende søgning til kommende skoleår.

Se oversigt over efterskoler med KFUM og KFUKtilknytning på www.kfum-kfuk.dk under Kontakt.

Nye medlemstal for KFUM og KFUK Efter fire år i træk med medlemsfremgang i KFUM og KFUK tog kurven i 2011 et knæk den modsatte vej. Det samlede medlemstal for KFUM og KFUK er nu opgjort til 9.899 medlemmer. 37 lokalforeninger kan glæde sig over fremgang i medlemstallet, mens 94 lokalforeninger sidste år oplevede tilbagegang.

Find medlemsstatistikken på www.kfum-kfuk.dk/ nyheder, offentliggjort 1. februar.

Ung-udvalg Landsbevægelsen har fået nyt Ung-udvalg, som består af: Line Erika Jensen, Anne Kathrine, Louise Kjærsgård, Simon Rasmussen og Lasse Mortensen. Udvalgets opgaver vil være udvikling af ungeområdet, herunder også unge/voksne og lederne. Så har du nogle gode idéer til, hvad der bør ske, eller har du et spørgsmål og/eller brug for hjælp, så smid en mail til ung@kfum-kfuk.dk, så vil udvalget gøre alt, hvad de kan, for at imødekomme det!

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Noter

Teensommerlejrlederkursus 2012 Af Pernille Knudsen, lejrchef Teensommerlejr Nord

Fredag aften den 24. februar samledes 36 unge mennesker på en mark ved Herning med den fælles passion at lave teensommerlejr. Der var repræsentanter fra fire teensommerlejre – Nord, Nordvest, Midtjylland og Syd/ Trekanten/Fyn. Det var konsulent for distrikt Syd og distrikt Trekanten, Viktor Jacobsen, der sammen med Ea Cathrine Christensen, Simon Sandfeld Nielsen, Mette Søndergaard, og Mathias Braad Mikkelsen havde tilrettelagt et weekendkursus med plads til både seriøsitet, hygge og sjov. Erfaringsudveksling Weekendens formål var at dele problematikker, oplevelser, erfaringer og inspiration med hinanden. Der blev arbejdet i egne udvalg og på tværs af lejrene, og således blev der udvekslet erfaringer om forkyndelse, PR, hike, aktiviteter, den gode leder og meget mere. Man er som man er – impulsiv I programmet var der indlagt tid til god mad og hygge med spil og sang. Lørdag aften summede rummet af hygge, og små grupper sad rundt omkring og spillede spil. En lille gruppe sang sange, og med ét, som lyn fra en klar himmel, skrålede alle med på Krummesangen ”Man er som, man er”. Netop denne impulsivitet kendetegnede såvel weekenden som alle lederne, hvilket skabte den velkendte KFUM og KFUK-fællesskabssus. Succesen burde gentages Det var første gang at et weekendkursus for teensommerlejrledere løb af staben, men forhåbentlig ikke sidste gang. Blandt deltagerne var der bred enighed om, at et kursus som dette, som minimum burde gentages en gang om året. Søndag eftermiddag rejste en flok teensommerlejrledere hjem fyldt med gejst, inspiration og viden til at fortsætte arbejdet med teensommerlejrene, som alle foregår i uge 28.

Anmeldelse

Gamle salmer i ny indpakning Af Helle Elmholdt

”Godmorgen & Godnat” er en ny salmebog til de allermindste. Den tager udgangspunkt i babysalmesangen med ti udvalgte salmer, så der kan synges både i kirken og derhjemme. Indrømmet – jeg er måske ikke lige målgruppen, og derfor har jeg fået hjælp af to kvindelige kolleger fra KFUM og KFUK, der begge har små børn. Umiddelbart var min reaktion, at der var tale om kedelige salmer i flot indpakning, men jeg er kommet på andre tanker. Salmebogen rummer smukke gamle salmer, som er en vigtig del af vores kulturarv. Det er en oplagt startpakke, og den er nem at gå til for forældrene. ”Godmorgen & Godnat” passer perfekt til babysalmesang. Den er lavet i pap, og har en masse farverige illustrationer. For en 2-årig er den med garanti mere interessant end sognemedhjælperens hjemmelavede uddelingskopier. Bogen mangler dog lidt for at få topkarakter. Der er ikke særlig meget historiefortælling i illustrationerne, og hvad har en giraf og en elg at gøre som illustration til ”I østen stiger solen op”?

Godmorgen & Godnat 98 kr. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag

Rejsen mod fremtiden FremtidsForums rapport før, nu og frem mod landsmødet 2012. Side 8

Markants guide til FREMTIDEN Side 15

Fremtid Tema | Markant nr.2 2012

Kristendom

HB svarer: Hvorfor er det vigtigt at fokusere på fremtiden? Side 23

Interview om forkyndelse med generalsekretær Kirsten Lund Larsen. Side 28

Tema: FREMTIDEN 138 år på bagen – and still going strong… KFUM og KFUK er en gammel og ny organisation. Gammel fordi vi er en del af en fortælling, der blev sat i gang i 1878 – ny fordi vi stadig er med på beatet og formår at forny fortællingen om KFUM og KFUK. Vi har været first movers og har givet fællesskab og kristendom nye udtryk, og det må vi blive ved med. For hvad nu hvis KFUM og KFUK fremover overtog konfirmandundervisningen i skolen, fordi vi blev danmarksmestre i at gøre kirstendommen levende? Hvad nu hvis vi blev eksperter i teambuilding, så organisationer og virksomheder brugte os hver gang, der skulle knyttes bånd? Eller hvad nu hvis vi kunne gå forrest i kampen mod ensomhed, skabe fællesskabssucceser for alle og blive virkelighedens facebook med 900 mio. medlemmer worldwide?

den

På med fremtidsbrillerne Visioner og ideer – det er dér, en ny fortælling starter. Og sådan en begyndte på landsmødet i 2010, da det blev besluttet at nedsætte "FremtidsForum" – en tænketank med det formål at se på organisationens udfordringer og muligheder fremadrettet. Det har siden hen ført til rapporten Formål, Bæredygtighed, Relevans (bestemt læseværdig), der lige nu er til debat rundt omkring i landet. En debat, der ikke bare handler om økonomi, men langt mere end det - den handler nemlig om, hvordan vi fremadrettet kan gøre en forskel for børn og unge, og hvordan vi bliver endnu mere relevante i vores omgivelser. Det er fra denne afsats, vi i redaktionen har valg at tage springet – sammen med jer – ud i den gådefulde fremtid, uden vished om, hvor vi lander. Måske ved vi i sidste ende ikke ret meget andet om fremtiden end, at der bliver mindre af den. Men forhåbentlig kan vi sammen blive klogere. Både på hvorfor vi i det hele taget må tage fremtidsbrillerne på – og hvilken fremtid vi kan se for KFUM og KFUK. Med temaet håber vi på og opfordrer til, at der holdes i liv og energi i fremtidsdebatten frem mod Landsmøde 2012. På vegne af redaktionen Henrik

Ekspertpanelet: "Børnene kommer til at overtage jorden" Side 32

Vinter

2009/10 Hovedbestyrelsen arbejder med et forslag til landsmødet om at nedsætte et ad hoc FremtidsForum, som i løbet af de næste 2 år skal se 10 år frem i KFUM og KFUKs liv og bistå den kommende hovedbestyrelse med at udarbejde forslag til en 2020 strategi for organisationen.

St. bededagsferien 2010 Landsmødet vedtager forslaget om at nedsætte FremtidsForum, der skal levere gennemtænkte bud på, hvordan KFUM og KFUK kan geares til fremtiden. Ved samme lejlighed bidrager landsmødedeltagerne med deres tanker om KFUM og KFUKs udvikling og fremtid.

Efterår 2010 Hovedbestyrelsen nedsætter FremtidsForum, der består af 4 frivillige, 2 HB-medlemmer, 1 eksternt medlem fra “Foreningsdanmark” og 1 ansat. Generalsekretæren deltager desuden på møderne som sekretær. Medlemmer: Connie Yilmaz Jantzen, Bente Ryberg, Gitte Holmgaard, Lisbeth Trinskjær, Simon Rasmussen, Bjarke Buhl, Peter Munk Poulsen, Gorm Olesen.

Rejsen mod fremtiden Redigeret af Helle Elmholdt

I november 2011 kunne FremtidsForum præsentere en rapport for KFUM og KFUKs hovedbestyrelse. Men hvad er der sket forud for denne rapport, og hvordan skal vi bruge FremtidsForums arbejde fremadrettet på rejsen mod fremtiden?

Februar 2011 FremtidsForum afholder deres første møde, hvor tre eksterne oplægsholdere er inviteret til at give deres bud på fremtiden med fokus på unge, på foreningsliv og på kirke og tro. De tre gæster er Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Århus, generalsekretær Robert Hinnerskov, ISOBRO, og lektor i praktisk teologi, Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet.

November

2012 Landsmødet finder sted den 16.-18. november på Nyborg Strand.

Oktober 2012 Torsdag den 11. oktober er frist for indsendelse af forslag til beslutning på Landsmødet – både for Hovedbestyrelsen og for foreninger. De skal nemlig være indsendt fem uger før Landsmødet. Herefter kan der kun stilles ændringsforslag til de indsendte forslag. Forslag fra foreninger skal vedtages på en generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling.

Juni 2012 Sidste HB-møde før sommerferien hvor der vil tegne sig et billede af, hvilke forslag Hovedbestyrelsen vil komme med til Landsmødet – og hvilke emner der fortsat skal gås i dybden med i eventuelle undergrupper. Materialet skal være færdigt til endelig godkendelse på HBs september-møde.

Marts 2012 November 2011 FremtidsForum afleverer sin rapport på hovedbestyrelsesmødet, der afholdes samtidig med Kursus11 i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

FremtidsForum arbejder med scenarier på fire aftenmøder i løbet af foråret. På det første møde bistår fremtidsforsker Anne-Marie Dahl med at udarbejde et scenariekryds med fire poler.

formål

Efter FremtidsForums rapport:

relevans

Hvad skal der ske med KFUM og KFUK?

»Jeg tror tro smitter« Markant har mødt generalsekretær Kirsten Lund Larsen til en snak om forkyndelse og kristendommens rolle i fremtidens KFUM og KFUK

gtighed Bæredy

FremtidsForums rapport til KFUM og KFUK i Danmarks hovedbestyrelse November 2011

Læs rapporten på www.kfum-kfuk.dk/fremtidsforum

Hovedbestyrelsen mødes igen den 30. marts - 1. april og har inviteret generalsekretæren og programchefen fra Norges KFUK-KFUM med som gæster og sparringspartnere. De er også i gang med at udvikle strategi for fremtiden, og de to organisationer minder på mange måder om hinanden.

Debatmøde på Borremose Efterskole 1/3, efterfulgt af Roskilde 6/3, Ikast 8/3, Haderslev 15/3, HER STÅR DU og Aarhus 27/3.

Klumme:

THOMAS LÜTKEN om faren ved vaner

Tema:

FREMTIDEN... 2245-2346

Foråret 2011

Hovedbestyrelsen holder debatmøder i hele landet med det formål at lytte til de tanker, som rapportens anbefalinger skaber hos medlemmerne.

Marts/April 2012

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

4000

SÅ MANGE medlemmer vil Umeå KFUM have i 2019. Det er 7 gange så mange som i 2009.

#2 MARTS 2012

Markant nr. 2 årg. 2 med temaet ”Fremtid” udkommer. Magasinet sætter fokus på fremtidsarbejdet i KFUM og KFUK.

Find FremtidsForums rapport på www.kfum-kfuk.dk/fremtidsforum

FAKTA Umeå KFUM Medlemmer: 1.600 Frivillige ledere: 200 Lønnede medarbejdere: 60 Formand: Björn Halling Motto: ”Vi hjälper unga människor att bygga en framtid” By: Umeå – 115.000 indbyggere

Den svenske model Af Klaus Videbæk

Umeå KFUM i det nordlige Sverige har lagt en klar plan for fremtiden. I 2019 skal foreningen have mindst 4.000 medlemmer, og det er næsten syv gange så mange som i 2009. Det lyder måske lige lovligt ambitiøst, men den målsætning er man faktisk godt på vej til at nå. Markant har mødt formand Björn Halling, der vil nå nye KFUM og KFUKere ved at satse på alt fra socialt arbejde til basketball og spejdere.

I Sveriges tolvtestørste by, Umeå, er man ikke bange for at kaste sig ud i store projekter. Byen, der ligger ved den botniske bugt i det nordøstlige Sverige, er valgt til europæisk kulturhovedstad i 2014, og samme år er Umeå vært for den første verdensfestival for YMCA nogensinde. De vilde projekter behøver dog hverken at involvere Europa eller resten af verden for at vække opsigt. I den lokale KFUM og KFUK forening, Umeå KFUM, har man sat sig som mål, at medlemstallet skal øges med mindst ti procent om året frem mod 2019, hvor man håber at mindst 4.000 piger og drenge er med i foreningens aktiviteter. Og netop det at sætte sig langsigtede mål er ifølge formand for Umeå KFUM, Björn Halling, vigtigt. ”Meget få KFUM og KFUK organisationer i Sverige, og jeg tror også, at det er sådan andre steder, taler om hvilke planer, vi har for at vokse og blive større. Det er interessant. Når vi har et mål, er vi nødt til at have en plan og nogle værktøjer for at nå unge mennesker. Og det har vi.” Mens KFUM og KFUK i lande som Danmark, Norge og Tyskland har valgt at dele organisationerne op, så der er selvstændige foreninger med sport, spejder og klubarbejde, er situationen anderledes i Sverige. I Danmark blev KFUMs idrætsforbund, KFUM-spejderne og KFUMs Soldatermission m.fl. alle selvstændige bevægelser i 1968, men i Sverige er alle aktiviteter samlet under KFUM Sverige. For Umeå betyder det blandt andet, at lokalforeningen kan satse bredt i planen om at nå flere medlemmer. ”På sportsområdet vil vi for eksempel gerne have flere aktiviteter. I efteråret lavede vi Ten Sing og danseskole, og det var et rigtig godt sted at nå flere unge, har vi set.” Socialt arbejde er vigtigt Også på det sociale område er historien omkring Umeå KFUM lidt utraditionel. Foreningen har siden midten af 1990erne lavet et stort socialt arbejde med for eksempel at hjælpe unge, der er faldet fra uddannelsessystemet eller har trivselsproblemer, med at komme tilbage på rette spor. I Umeå KFUM kan de få en alternativ uddannelse i motorlære, kontorarbejde eller lignende. I dag går det største sociale arbejde dog med at hjælpe unge flygtninge, der kommer alene til Sverige og for eksempel mangler et sted at bo. ”Når de kommer er de mellem 14 og 18 år, og fra begyndelsen ved de ikke, om de har ret til at blive eller ej. Nogle må, andre må ikke, og hvis de får lov til at være her, får vi mulighed for at hjælpe dem, indtil de er 21. Vi coacher dem, som om vi var deres forældre. Vi hjælper dem med uddannelse og med at finde jobs og lejligheder. Og i dag har vi ca. 40 unge flygtninge, der bor hos os.” Det gode navn og ry Mens foreningens fritidstilbud bygger på en frivillig indsats, er det sociale arbejde

professionelt, og Umeå KFUM har derfor i alt tres fuldtidsansatte og hen over sommeren cirka 300 på deltid til at lave sæsonprojekter. Det sociale arbejde har stor betydning for resten af foreningens virke, mener Björn Halling. ”I det professionelle tjener vi lidt penge, som vi kan bruge på det frivillige arbejde, så vi har en virkelig god økonomisk situation i Umeå, og vi gør en masse for de unge mennesker her. Og så er vi rigtig godt kendt blandt politikerne i Umeå og af kommunen.” Og netop det sidste er værd at bide mærke i ifølge Björn Halling. Det er nemlig ikke kun de offentlige myndigheder, der kender Umeå KFUM på grund af arbejdet med eksempelvis unge flygtninge. Det gør de fleste i byen. Umeå KFUM er et navn, man bider mærke i, og det gælder også de andre klubber og foreninger i området. ”Der kommer hele tiden grupper og klubber og spørger, om de kan blive lagt ind under vores forening i Umeå KFUM, fordi de hører, hvad vi gør på det sociale område. Og der er vi åbne overfor at tage nye ind.” Det gode renommé er sammen med de mange og nye aktiviteter i foreningen med til at lokke nye unge til, og derfor er målsætningen om de 4.000 medlemmer i 2019 måske heller ikke helt urealistisk. Siden 2008 er medlemstallet næsten fordoblet, så der i dag er cirka 1.600 unge fordelt på de forskellige tilbud.

Der kommer hele tiden grupper og klubber og spørger, om de kan blive lagt ind under vores forening i Umeå KFUM, fordi de hører, hvad vi gør på det sociale område.

K’et i KFUM Det kan dog godt være lidt at af en udfordring at skulle drive en relativ lille forening med så alsidige aktiviteter, og Björn Halling erkender også, at det blandt andet kan være svært i forhold til forkyndelse. Kommer der nye klubber, der vil være med under KFUM-banderet, er det en betingelse, at de sender deres ledere gennem Sverige KFUMs lederuddannelse, så de ved, hvad organisationen står for. Der er dog ikke lige meget forkyndelse på alle områder, og det er jævnligt til diskussion i foreningen. ”Ind imellem får vi fra den svenske kirke noget kritik på, om vi er en troende og kristen organisation. Men mange gange siger kirken til os, at gennem KFUM og KFUK kan vi nå unge, som de ikke kan nå gennem kirkearbejdet,” siger formand Björn Halling. I Umeå KFUMs arbejde er fremtiden et grundelement, og det viser sig for eksempel gennem foreningens slogan: ”Vi hjælper unge mennesker med at bygge en fremtid”. De unge skal bygge deres fremtidige liv på KFUM og KFUKs værdier, understreger Björn Halling. ”Vi mener, at det at være med i KFUM og KFUK skal være en måde at vokse på og få nye perspektiver på livet. Vi bygger en platform for de unges fremtid, og på den platform skal de lære at arbejde, samarbejde og om det at være kristen.”

Bjørn Halling har været engageret i KFUM Sverige i snart 35 år og er formand for Umeå KFUM, der er Sveriges anden største forening. Bliv klogere på www.kfum.nu

Fremtiden bringer mere søgen efter mening Af Henrik B. Videbæk

Kunsten at skabe mening og gode fortællinger – det bliver alfa og omega på fremtidens slagmark for organisationer og virksomheder. Og det er en kamp, man også i en organisation som KFUM og KFUK må væbne sig til.

Rolf Jensen har over 25 års erfaring med rådgivning og foredrag for virksomheder og organisationer rundt omkring i verden, og har blandt andet optrædt på koreansk tv. Deruodver er han manden bag bestselleren The Dream Society, der er udkommet på 10 sprog.

Det er ikke bare materielle køb, vi foretager os, det er også drømme og fortællinger, vi køber os til. Organisationer og virksomheder må af og til tage en tur op i helikopteren for at få større perspektiv og længere udsigt. Her er Rolf Jensen, stifter og direktør i selskabet Dream Company, god at have med på råd. Han holder foredrag, rådgiver virksomheder og skriver bøger og artikler – og det alt sammen om fremtiden for organisationer og virksomheder. Foredragene foregår for det meste i udlandet i lande som Rusland, Ukraine, Korea, Brasilien og USA, og selv om fremtiden ikke er ens overalt, så er der alligevel fælles tendenser, som vi alle må forholde os til i fremtiden. Forandringerne sker ikke fra den ene dag til den anden, men der er tale om løbende overgange. Et eksempel på det er overgangen fra en materiel til en mere imateriel tænkemåde. "Vi har i dag fået de fleste af vores materielle behov dækket. Nogle har endda fået agurk på leverpostejen, og så vender du dig mod det næste, og det er det imaterielle." Rolf Jensen nævner sygeshusvæsnet som et godt eksempel på, at vi står foran et ny måde at tænke på: "Hvis vi kigger på sundhedssektoren i dag, så går næsten alle penge til almene legemelige lidelser, mens en meget lille del går til mentale lidelser. Det er et udtryk for, hvad vi opfatter som mest alvorligt. Her står vi foran et vendepunkt." Drømme og fortællinger Spørgsmålet, om hvorvidt du har det godt, bliver vigtigere end spørgsmålet om, hvor mange ting du har, og det har, ifølge Rolf Jensen, betydning for organisationer og virksomheder, der må tænke i nye baner. Her er navnet Dream Company formentlig ikke grebet ud af den blå luft, for et af to vigtige begreber for Rolf Jensen er drømme. Det andet er fortællinger.

man selv kan blive en del af fortællingen Nike og leve op til sloganet "Just do it". "Du har i dag muligheden for at købe sko fra Nike, hvor du har dit eget design med. Det er stadig Nike, men det er også dit navn og design." Det kalder Rolf Jensen også for US/ ME industrien, med henvisning til at der både sigtes mod individet og fællesskabet i produktudviklingen, og formulerer det således: "Det er hverken tale om et gruppeportræt eller et selvportræt, det er både og. Og så handler det om at finde en formulering, der får blodet til at løbe hurtigere i kroppen. Man skal kunne appellere til hjertet." De frivillige organisationer For nyligt har man i medierne kunnet læse om faldende opbakning til frivillige organisationer som Ungdommens Røde Kors og Spejderbevægelsen, og man kunne fristes til at tro, at dette er første varsel om en hård fremtid med svære betingelser for de frivillige organisationer, men det er der i Rolf Jensens øjne ikke meget hold i. "Friviligheden er der jo. Det er et spørgsmål om markedsandele," siger han. Det betyder dog ikke, at der er let spil for de frivillige organisationer fremadrettet. Der kan være tale om en mindre forpligtende frivillighed. "Vi lever i en zapperkultur. Man prøver lidt af hver ret, og så ser man, hvad der tiltaler én mest. Det er ikke så forpligtende, som det var." Samtidig kan det være problematisk, at både virksomhederne og andre organisationer forsøger at gøre krav på den gode fortælling. Det kan derfor være en god idé at hente inspiration i US/ME-tankegangen.

"Det er ikke bare materielle køb, vi foretager os, det er også drømme og fortællinger, vi køber os til."

"Det handler om at have gode fortællinger og så tage det højtideligt, når de unge siger, "Jeg vil være KFUM og KFUKer" – så stil krav til dem. Der kommer flere og flere tilbud. Konkurrencen bliver større. I må gå ud fra, at det er alvorligt, når man melder sig ind og sige, vi forlanger noget af dig, men til gengæld får du meget igen.”

Med et større fokus på det imaterielle skulle man tro, at de frivillige organisationer ville have et forspring. Men mange virksomheder er allerede kommet med på bølgen, og det udfodrer de frivillige organisationer. Et godt eksempel på brugen af drømme og fortællinger er firmaet Nike, der har formået at skabe rammerne for, at

Søgen efter mening Når det handler om fortællinger, er det svært at komme uden om de religiøse fortællinger og de tilbud, der ligger heri. Det er da heller ikke et område, Rolf Jensen er helt uerfaren inden for – tværtimod. I 2006 udarbejdede Dream Company en rapport omkring folkekirkens

fremtid i et tiårs perspektiv. I den religiøse fortællinger ligger der både muligheder og udfordringer. "En af de mest centrale fortællinger, du har, er enten religionen eller nationen. Hvis du spørger, om en medarbejder vil dø for firmaet, så er svaret nej. Hvis du spørger, om medarbejderen vil dø for sin religion eller nation, så er der flere, der kan finde på at sige ja. Den religiøse fortælling er stærk og i centrum for det hele. Men den er udsat for konkurrence, eftersom der er flere, der tænker immaterialistisk." Og selv om folkekirken er på vej tilbage, om end stille og roligt, så er det ikke fordi danskerne ikke er spirituelle eller på udkig efter mening. Men der sker en ændring i den måde, vi søger mening på. "Det er ikke vores tro – det er min tro. Du vælger a la carte og afviser den faste menu. Der er ingen tvivl om, at vi søger mere mening med tilværelsen i fremtiden, men vi søger vores egen mening og tager på den måde ansvaret for vores eget liv tilbage. Vi er blevet fortalt, hvad meningen er af vores forældre, arbejdsgiver og til en vis grad af kirken, og vi vil gerne lytte, men vælger altså selv tro og livsgrundlag." Derfor er deltagelse og passion vigtig både for folkekirken og andre organisationer. Der er et ønske om, at man gerne vil bidrage og være med. "Tænk på i gamle dage og Den Store Danske Encyklopædi. Det store leksikon fra Gyldendal er blevet udkonkurreret af Wikipedia, der er skrevet fra neden. Det er ikke professionelle, men personer rundt omkring i verden der har en viden, de gerne vil dele med andre uden at tjene på det. Flere og flere vil gerne være med. Fremtidens KFUM og KFUKer for mig at se et, hvor du har mulighed for at bidrage med, det du kan og synes til fællesskabet." Når det så er sagt om organisationers fremtid, står det klart for Rolf Jensen, at udviklingen starter et bestemt sted. "Hvordan øger vi motivationen for medlemmerne? Hvordan får vi gjort det sjovere og mere interessant? Det der med organisation og tilpasninger kan vi så tage bagefter. Det er for mig at se vejen at gå."

PÅSKEINDSAMLINGEN 2012

STØT

KFUM og KFUKs påskeindsamling

Foto: Jakob Hausgaard Lyngs

Påskedag samles der i de fleste af landets kirker ind til KFUM og KFUK i Danmark. Giv dit eget bidrag allerede nu. Se støttemulighederne i kassen til højre. TAK for din støtte til KFUM og KFUK!

Du kan støtte KFUM og KFUK på GIRO 300 7332 KONTO 8075 0000140685 WEB påskeindsamling.dk MOBIL send GAVE til 1919 og giv 100 kr. Alle bidrag er fradragsberettigede i henhold til ligningsloven.

Redigeret af Thomas Godsk Larsen Illustrationer Kathrine Kjærsgaard

M AR K A NTS GUIDE TIL

Fremtiden Kathrine Kjærsgaard er 22 år og går på Designskolen i Kolding. Du kan se flere eksempler på Kathrines arbejde på www.galleri-kk.dk Kunne du tænke dig at lave illustrationer til et kommende nummer, så kontakt redaktionen.

markant guide

Fremtiden er nær!

markant Storm Pmarkant sagde engang: ”Det er svært at spå, især om fremtiden”. Han havde fat i noget, synes jeg – og en nobelprisvinder i økonomi giver ham nu ogsåguide ret. I bogen ”Thinking, Fast and Slow” viser professor Daniel Kahneman nemlig, hvordan vi ofte bilder os ind, at fremtiden er forudsigelig. guide Det skyldes ikke mindst, at vi prøver at skabe mening i fortidens begivenheder ved at sætte dem ind i en narrativ sammenhæng, som vi så at sige forlænger ind i fremtiden. Men fortiden er i høj grad bestemt af tilfældigheder – af uforudsete begivenheder på stribe - mener Kahneman. Det skal nu ikke forhindre os i at spekulere i fremtiden, for forskning inden for psykologi viser, at positive forventninger til fremtiden præger, hvad markant markant vi gør i dag. guide

guide

Lige nu rulles KFUM og KFUKs store projekt Foreningsudvikling ud over det ganske land, og overskriften for det arbejde er netop, hvordan de deltagende foreninger bliver stærke og bæredygtige foreninger også i fremtiden – og hvordan de tager de første skridt mod fremtiden allerede i dag. Læs meget mere om dette på portalen eller på hjemmesiden under menupunktet ‘Inspiration’. Det er redaktionens håb for denne lille fremtidsguide, at I får lyst til at lege med fremtiden. Hvad enten det er i børneklubben, teenklubben, Unge Voksne eller i bestyrelsen – og hvad enten det er med afsæt i FremtidsForums rapport, projektet Foreningsudvikling eller bare et ønske om at lege med ideen om, hvad fremtiden bringer. God fornøjelse! På redaktionens vegne, Thomas Godsk Larsen

Hold andagt om fremtiden Mangler I inspiration til andagter for børn og unge, som handler om fremtiden? Håb er nok det ord, der bedst omfatter kristendommens idéer om fremtiden – håbet i mørket, håbet i døden, håbet for vores medmennesker, at håbe kontra at miste håbet og så videre. På www.detmedgud.dk kan I under Forkyndelse og Håb finde masser af inspiration til andagter om håb og fremtiden.

markant guide

De gode eksemplers kraft Første skridt mod en stor fremtid i jeres forening kan være at se på de foreninger, der har størst medlemsfremgang. Nye medlemsstatistikker blev for nylig offentliggjort, og vi har spurgt de mest fremgangsrige foreninger, hvad der hos dem har gjort forskellen. KFUM og KFUK i Nakskov (+32 procent stigning i 2011) Foreningen har hvert år sin sommerlejr med i kommunens folder med sommerferieaktiviteter. Det giver mange deltagere på lejren, og efterfølgende fortsætter en stor del af dem i børneklubben. ”Og så skyldes det nok også, at vi er en flok ledere, som virkelig kan lide at være sammen med børnene!”, lyder det fra medlemsplejer Nina Beinthin.

KFUM og KFUK i Vrå (+52 procent stigning i 2011) Formand, Kristina Weinkouff Knudsen mener, at en stor del af succesen kan tilskrives én af foreningens ildsjæle, Karin Olesen, og en særlig klubform, Julegaveklubben, som kører ugentligt i november og december. ”Hemmeligheden, tror jeg, er, at konceptet er baseret på lyst og ikke pligt. Det er kun i en overskuelig periode, at lederne skal stille ugentligt”, siger Kristina Weinkouff Knudsen.

KFUM og KFUK i Helsingør (+36 procent stigning i 2011) ”Foreningen valgte for et par år siden at ansætte to udviklingskonsulenter til at starte aktiviteter for børn. Det har båret frugt”, fortæller formand Beate Baumann Jensen og fortsætter: ”Fra at være en forening der kørte på ganske lavt blus, er der nu igen liv, og nye medlemmer kommer til.” Klubben, der hedder Klub Y, holder til i den lokale kirkes lokaler og besøges fast af en god flok børn.

KFUM og KFUK i Slagelse (+37 procent stigning i 2011) Gerhard Hansen, der er formand for KFUM og KFUK i Slagelse, peger på Ten Sing og konfirmandklubben som de aktiviteter, der har givet foreningen størst succes og flest nye medlemmer. I konfirmandklubben er man begyndt at kræve, at alle skal være medlem, hvor det tidligere var valgfrit. Men det har ikke holdt konfirmanderne væk.

Spil jer til fremtiden!

Top 5 over fremtidsfilm

Den Kreative Platform er et sjovt spil og en metode, der egner sig til at få nye ideer om fremtiden og undersøge muligheder for nye tiltag og aktiviteter i jeres forening.

Fremtiden har altid været godt stof i film og bøger og har fået en hel genre opkaldt efter sig, nemlig Science Fiction. Her er fem bud på klassiske fremtidsfilm, du bare skal se. I parentesen er udgivelsesåret efterfulgt af det årstal, filmen foregår i.

Lån spillet på Landskontoret ved at sende en mail til udviklingskonsulent Bessie Rauff, br@ kfum-kfuk.dk, og hør også om jeres mulighed for at få en facilitator med, som kan guide jer igennem en aften i Den Kreative Platforms tegn.

1) 1984 (1956, 1984) 2) A Clockwork Orange (1971, 1995) 3) 2001: A Space Odyssey (1968, 2001) 4) Blade Runner (1982, 2019) 5) Matrix (1999, 2199)

markant guide

Hvad tænker børn om fremtiden?

markant Bladet Samvirke har inviteret firemarkant piger til at guide dele deres fremtidsideer. Pigerne, derguide hedder Marie, Nadia, Tamara og Ida, er fra 4. klasse på Katrinebjergskolen i Aarhus. Her er et par af deresmarkant fremtidsideer: markant guide

guide

T-shirten downloader selv En t-shirt med et felt i midten som man kan downloade forskellige billeder til ved hjælp af internettet. Feltet kan også bruges til at vise sms-beskeder på. Computerrejse Hvis man nu ikke har råd til at rejse til et land, så kunne man for eksempel rejse over computeren. Hvis rejsen gik til en strand, så kunne der være en effekt med, at det blev varmt i rummet. Det kunne være sejt. 3D-design Nadia: »Jeg gad godt, at man kunne designe sit eget værelse med 3D, så man kunne skifte det, når man har lyst. Det kunne man også bruge i spil, så man var fuldstændigt inde i det.« Godnatknuser med fremtid i I fremtiden kommer der måske en elektronisk pyjamas, som din far og mor kan ringe til og få til at vibrere, når de ikke er hjemme, så det føles som et godnat-kram til dig fra dem. Hvilke sjove og anderledes fremtidsideer kan I komme på? Leg med ideen på en klubaften!

Tip en fremtids-13’er Det handler om 2020! Hvor tror du, vi er om otte år? Tip en 13’er – så gemmer vi svarene til år 2020 og finder vinderen, som vil modtage en gave, der bare bliver bedre med årene!

TIP EN 13´ER 1. Hedder vi stadig KFUM og KFUK? 2. Står der stadig Jesus Kristus i vores formålsparagraf? 3. Er vi over 10.000 medlemmer i 2020? 4. Skal man i 2020 betale kontingent for at være medlem af KFUM og KFUK? 5. Udkommer vores medlemsblad stadig på papir? 6. Har vi over 20 fuldtidsansatte nationalt? 7. Er formanden for KFUM og KFUK i Danmark præst/teolog? 8. Har KFUM og KFUK haft mere end fire generalsekretærer i perioden 2012-2020? 9. Er vi over 100 lokalforeninger? 10. Eksisterer Ten Sing stadig? 11. Har KFUM og KFUK i 2020 et medlem, der har siddet i Folketinget? 12. Er KFUM og KFUK stadig aktiv på Facebook? 13. Har KFUM og KFUK i Danmark en egenkapital på over 20 mio. kr.?

NEJ

MÅSKE

Indtast dine svar på www.kfum-kfuk.dk/13 inden den 1. juni 2012. Vi gemmer dine svar til 1. januar år 2020. De korrekte svar afgøres ene og alene af den i 2020 siddende generalsekretær eller tilsvarende ledelse.

markant guide

markant

markant guide

Leder i KFUM og KFUK i Slagelse, Marianne Hansen, har følgende råd til foreninger, guide der gerne vil være større og mere bæredygtige i fremtiden:

Tro på, at det vil lykkes! markant guide

markant guide

Brug Facebook til information og til smalltalk, omsorg og kontakt. Udpeg nøglepersoner til bestemte opgaver måske med en gulerod i form af betaling af kurser. Tro på, at de unge kan, selvom de måske virker upålidelige og har gang i tusind ting.

Gode aftener med øje for hver enkelt. Her er den lidt ældre leder vigtig, for det får de yngre ikke altid husket.

Søg penge og modtag andres hjælp og ideer. Hav et godt samarbejde med bestyrelsen, der så kan komme forbi og give en hånd med, når der er brug for det.

Tilbyd konfirmandrelaterede tiltag for præsten og sig: Vi gør det for dig, for vi kan tale til de unge på deres sprog, og vi vil gerne have medlemmer.

Ten Sing-koncerter giver fantastiske oplevelser til de unge. Det at stå på en scene og blive tiljublet er noget særligt og specielt i Ten Sing-sammenhæng. Ten Sing-optrædener skal ligge tæt, fordi optræden giver energi.

markant guide

markant

markant guide

ØVELSE:guide

Fremtidsbilleder – skab rum for drømme

markant Øvelsen�� består i at skabe billedermarkant af en ønsket fremtid for et konkret udvalg eller en hel forening. På baggrund af individuguide guide elle drømme skabes en fælles drøm om, hvor foreningen er om nogle år, og hvordan de frivilliges kompetencer udnyttes og udvikles. markant markant Trin 1: Min drøm (20 minutter) guide Alle skriver en fortælling om fremtiden i nutid.guide Drømmen må meget gerne rumme konkrete beskrivelser fra dagligdagen. I kan også vælge at tegne et fremtidsbillede.

Forestil dig at du er tre år ude i fremtiden og beskriv i nutid: • Hvilke opgavetyper er du særligt optaget af at løse? • Hvem arbejder du sammen med? (både medlemmer og eksterne samarbejdspartnere) • Hvordan er dine særlige kompetencer og ressourcer i spil i foreningen/klubben/udvalget? • Hvad gør du anderledes? • Hvad gør din forening til en god forening for dig? Og for andre medlemmer? • Hvad sætter du særlig pris på ved jeres interne samarbejde i foreningen/klubben/udvalget? • Hvordan er det lykkedes dig at udvikle dit frivillige arbejde?

Trin 2: Drømme-interview (10 min pr. person) I grupper af 3-4 personer går I på skift på opdagelse i hinandens drømme, der er ca. 10 min. pr. person. Fokuspersonen fortæller sin drøm i nutid, som om drømmen allerede er realiseret. En interviewer sørger for at stille uddybende spørgsmål. Fokuspersonen kan frit digte hvis han ikke lige har svar på de spørgsmål, intervieweren stiller. De resterende er observatører og tager noter. Efter interviewet genfortæller observatørerne drømmen ud fra de nøgleord de noterede sig.

Trin 3: Fælles drøm om jeres forening/klub/ udvalg (1 time) På baggrund af de personlige fortællinger skaber I jeres fælles forestilling og drøm i interviewgruppen. Vælg én til at tage noter på flip-overpapir. Trin 4: Præsenter den fælles drøm for hinanden (30 min) Forestil jer at I stadig er 3 år ude i fremtiden, om en times tid får I besøg af repræsentanter fra 5 andre foreninger/klubber/udvalg, der gerne vil høre om jeres forening/klub/udvalg, og hvordan I har udviklet den.

I præsenterer nu jeres fælles drøm for hinanden i nutid, som om I er tre år ude i fremtiden. ”Gæsterne” spørger ind til drømmen: Hvad gjorde det muligt for jer at komme hertil, hvor I er i dag? Hvad var det første I gjorde for tre år siden? Hvordan har jeres samarbejde ændret sig de sidste tre år? Tid og ressourcer Øvelsen kan gennemføres på 2½ time, men kan med fordel vare længere tid. Der kan være uendeligt mange deltagere, man skal blot have flere drømmegrupper.

Tre ideer til, hvordan I kan tale om fremtiden i DIN forening FremtidsForum, udvalget, som Hovedbestyrelsen nedsatte for at give input til KFUM og KFUKs fremtid, er kommet med 10 anbefalinger til fremtidens KFUM og KFUK. Her er tre ideer til, hvordan I kan arbejde med nogle af anbefalingerne i Jeres forening. ANBEFALING: Styrk den lokale relevans!

ANBEFALING: Find mange nye alliancer!

ANBEFALING: Lad strukturer falde!

Arbejdsspørgsmål: • Hvordan er I relevante i jeres lokalområde – og hvad vil det sige for jer at være relevant lokalt? • Erderuopdyrketlandijereslokalområde, hvor I som KFUM og KFUK kunne have et relevant tilbud? • Fortæl historien om, hvordan I i 2020 er blevet mere relevante for jeres lokalområde. Hvad gjorde I? Hvem deltog? Hvad var forhindringerne – og hvordan overvandt I dem?

Arbejdsspørgsmål: • Hvilke fordele vil der kunne være for jer ved at opdyrke flere nye samarbejdspartnere? • Hvem kunne I samarbejde mere med lokalt for omkring aktiviteter? Kirken, kommunen, andre organisationer? • Fortælhistorienom,hvordanIi2020harfået flere alliancer og samarbejdspartnere lokalt. Hvad gjorde I? Hvem deltog? Hvad var forhindringerne – og hvordan overvandt I dem?

Arbejdsspørgsmål: • Understøtter jeres organisering som enten distrikter, foreninger eller (satellit)klubber det frivillige arbejde i foreningen? Hvordan eller hvorfor ikke? • Hvad kunne I gøre anderledes? • Fortæl historien om, hvordan I i 2020 har fået en (endnu mere) velfungerende organisering. Hvad gjorde I? Hvem deltog? Hvad var forhindringerne – og hvordan overvandt I dem?

Øvelsen om fremtidsbilleder er hentet fra www.kompetenceweb.dk. Her har Kommunernes Landsforening samlet en række værktøjer og gode råd, som kan bruges i arbejdet med kompetenceudvikling i kommunerne. Du kan også finde god inspiration til arbejdet i foreningen!

markant guide

Hvad er væk i 2020? Institut for Fremtidsforskning har lavet en liste over, hvilke ting der sandsynligvis ikke bruges mere i 2020: markant markant • Billedrørsfjernsyn guide (alle tv har fladskærme) guide • Fastnettelefonen (mobilen har overtaget) • Cd (er overhalet af MP3) • Punge (de bliver unødvendige, når vi betaler over nettet eller med mobilen) markant markant • Armbåndsure (vi har mobilens ur) guide guide • Klippekort (foregår med mobilen) • Aviser (vi læser dem på nettet) • Skriveborde (vi bevæger os hele tiden med den bærbare) Tror I, de får ret? Og hvad, tror I, er væk i 2020?

Ta’ de unge med ud i fremtiden Hvordan ser vores hverdag ud om 20 år ud? Findes der klonede mennesker? Flyver vi i biler, eller tager vi luftscooteren? Hvor mange af vennerne er robotter? Spiser vi laboratoriedyrkede burgere? Er Danmark et tropeparadis? Og har vi fundet liv på andre planeter? På hjemmesiden www.destination-fremtiden.dk kan du finde masser af inspiration til en klubaften om fremtiden. Det gratis materiale er målrettet skolernes 8.-10. klasse, men kan sagtens tilpasses en klubaften. Et forslag fra hjemmesiden på en aktivitet er: ”Lav to dagbogsblade for den samme dag i år 2020, hvor du lægger vægt på at beskrive dine indkøb og måltider – eller lav en billedcollage. Det ene skal være din skrækvision af fremtidens mad og spisevaner. Det andet skal være din “ønske”-vision.”

Ten Sing K optaget til BBC World Et filmhold fra den engelske TV-kanal BBC besøgte tirsdag aften Ten Sing K i København. De arbejdede på et indslag om unge og krisen i Europa og ville derfor interviewe nogle danske unge, da de efter sigende har et mere optimistisk syn på fremtiden end den gennemsnitlige unge europæer. De interviewede og filmede Ten Singerne i løbet af en aften. Indslaget sendes på BBC World senere på foråret. Sådan kommer du også i medierne. Markant giver dig her 3 gode råd til hvordan, du og din forening kan komme i medierne. 1. Skab opmærksomhed. Sker der noget spændende i din forening – så fortæl det! Kontakt de lokale medier og informer dem om jeres næste arrangement. Hvis de også synes, begivenheden er ligeså spændende, som I selv synes, kan I forhåbentligt finde jer selv i medierne i den nærmeste fremtid. 2. Skriv en artikel når I har noget spændene at fortælle. Det kan være et arrangement med mange mennesker, en sommertur eller et almindeligt møde, hvor der sker noget sjovt eller usædvanligt. Tag nogle gode billeder og send dem sammen med artiklen til jeres lokale ugeavis. 3. Vær heldig. Mange gange handler det også om, at netop I passer ind i mediernes nyhedsdækning, og måske er I de næste, der ender på internationalt fjernsyn. Mens I venter, kan I fokusere på punkt ét og to.

Markant forsøger i hvert nummer at tage aktuelle spørgsmål i organisationen op med et medlem i KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse. I forbindelse med FremtidsForums rapport har vi stillet følgende spørgsmål.

Spørgsmål

Hvorfor er det vigtigt at fokusere på fremtiden? • er der særlige udfordringer for KFUM og KFUK? •e r det vigtig, vi sammen finder en fælles plan i KFUM og KFUK?

Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Natashia Peterson For mange kan det virke besnærende hele tiden at skulle se fremad i stedet for at være i nuet og nyde det, men som bevægelse bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bedst kan definere vores plads som en kirkelig organisation i samfundet om 10-20 år. Vi er en lille organisation i et stort foreningsdanmark, så vi har ikke råd tilikkeat se fremad. Derudover må vi også erkende, at folkekirken er presset, og hvis vi vil spille en rolle i formidling af kristendom og de kristne værdier, må vi være fremme i skoene og i gang med at handle. En af de store udfordringer er, at vi skal gøre op med os selv, hvem vi er, og hvad vi vil. Vil vi ”nøjes” med at være til for vores egne og have nok i os selv, vil vi spille en større social rolle i samfundet, vil vi være folkekirkens børne- og unge arbejde, eller hvad vil vi? Som jeg ser det, skal vi turde se ud over vores egen næse og se mulighederne for at gøre en forskel i samfundet, hvor især den lokale forankring er vigtig. Jeg fornægter ikke, at vi med vores nuværende foreningsarbejde gør et stort arbejde, men kan vi ikke mere end ”blot” at lave klubaktiviteter? Jeg ved, der er meget guld gemt i rundt om i

foreningerne, som vi som landsbevægelse, herunder den nystartede foreningsudviklingsproces, kan støtte til at få pudset af og få skabt meningsskabende og relevante tilbud for børn og unge. Jeg ser det ikke som nødvendigt, at vi har en decideret fælles plan for hele KFUM og KFUK. Det vigtige for mig er, at vi får skabt nogle fælles overordnede rammer, hvorunder foreningerne på sin vis har frit spil til at udfolde den til hver tid gældende vision for KFUM og KFUK. KFUM og KFUK er ikke en mainstream bevægelse, og jeg holder på, at der skal være frihed for foreningerne - under givne rammer - til at udvikle lige netop det tilbud, den aktivitet, cafe eller lignende, som de finder meningsskabende for deres område. Det vigtigste er, at foreningerne ser på egne muligheder og brænder for lige netop det, de vil sætte i gang.

faste ritualer som fx andagt. Den kristne tro kan lige så godt udmøntes i handling. Eksempler på dette er diskoklubberne, som med handling praktiserer formål og vision. Dertil er jeg blevet meget inspireret af at høre om, hvordan man fx i Sverige, England og Skotland udfører meget socialt arbejde, som i den grad bygger på kristne værdier. Der er uendelige muligheder for at vise Gud i vores arbejde - både i ord og handling - det er vel i bund og grund kun os selv, der sætter begrænsningerne? Jeg ser frem til at tage udfordringen op med at skabe et stærkt KFUM og KFUK, som fortsat er en aktiv medspiller i kirke og samfund. Håber alle foreninger vil lege med.

De, som har læst FremtidsForums rapport, vil sikkert stille sig spørgsmålet: Hvor er Gud henne i fremtiden? At forkynde den kristne tro, som er vores formål, behøves jo ikke altid at være i ord, som vi primært gør det i dag med

Natashia Peterson er nyvalgt næstformand og har siddet i hovedbestyrelsen siden 2010. Til daglig arbejder Natashia som fysioterapeut i Kolding Kommune. I foreningsregi kommer Natashia i Familiefræs i Kolding.

Natashia Peterson

Rejser med dansk rejseleder 04/04 26/04 06/05 11/05 11/05 14/05 14/05 18/05 19/05 21/05 24/05 04/06 04/06 10/06 10/06 10/06 11/06 24/06 30/06 02/07 14/07 21/07 27/08 31/08 06/09 07/09 09/09 11/09 11/09 21/09 29/09 02/10 22/10 23/10 27/10 05/11 29/11

Rom - Rejs i påsken og få en helt unik oplevelse. OBS! Uden rejseleder - på egen hånd England - Drømmerejsen! Kultur, historie, haver og kirker, 8 dage. Rejseleder Mogens Hansen Østrig - Gemütlig rejse til kurbyen Bad Gastein, 8 dage. Rejseleder René Høeg TILMELD SENEST 1/4 Riga og Warszawa - Med Vesterkær Kirke - åben sognerejse, 8 dage. Rejseleder Villy Mølgaard Israel - Det bibelske land og den kristne kulturarv, 8 dage. Rejseleder Poul Møller Petersen Toscana - Singlerejse, for dig der rejser alene, 6 dage. Rejseleder Lis Ladefoged UDSOLGT Armenien - Med Stilling Sogn - åben sognerejse, 9 dage. Rejseleder Keld Møller Pedersen Tyskland - Sorgrejse. Ophold på Kloster Nütschau, 6 dage. Rejseleder Susanne Steensgaard Tanzania - I samarbejde med Y’s Men i Danmark, 16 dage. Rejseledere Karin og Ole Weber Færøerne - Indblik i kunstnernes verden, 8 dage. Rejseledere Birgitte Thyssen og Jóannes Dalsgaard Armenien og Nagorno-Karabakh - Med Stilling Sogn, 13 dage. Rejseleder Keld Møller Pedersen Tyskland - Valfart til Hildegards klostre, 8 dage. Rejseledere Kirsten Kjærulff og Erling Bjerrum-Petersen Grækenland - Rundrejse i Paulus’ fodspor, 9 dage. Rejseleder Lene Højholt NY PRIS USA - Højskoleophold og efterfølgende 11 dages rejse. Rejseleder Ole Rahbek Ghana - Højskoleophold og efterfølgende 11 dages rejse. Rejseleder Shani Mahama Palæstina - Højskoleophold og efterfølgende 10 dages rejse. Rejseledere Leif Vestergaard og Uffe Gjerding Danmark - Langs Vadehavet i bus, 5 dage. Rejseleder Svend Stidsen Portugal - Singlerejse, for dig der rejser alene, 7 dage. Rejseleder Lene Margård Pedersen UDSOLGT Frankrig - Pilgrimsvandring i Sydfrankrig, 9 dage. Rejseledere Elisabeth Lidell og Andreas Blinkenberg Lutherbyerne - Med Assing kirke - åben sognerejse, 6 dage. Rejseledere Alfred og Bodil Kirketerp Island - Indblik i natur, mennesker og kultur, 8 dage. Rejseledere Bente og Erland Sørensen UDSOLGT Færøerne - Fra nord til syd, inkl. besøg på Suderø, 8 dage. Rejseleder Jóannes Dalsgaard Sverige - Stilleretræte på Nya Slottet Bjärka Säby, 6 dage. Rejseleder Theodor Jørgensen Israel - Afslapning og solbadning v. Middelhavet, 8 dage. OBS! Uden rejseleder - guidede udflugter Armenien - I samarbejde med Mission Øst, 9 dage. Rejseleder René Harzner Tyrkiet - på sporet af Byzans og de første kristne, 8 dage. Rejseleder Jens Arne Skjøtt Uganda - Højskoleophold og efterfølgende 16 dages rejse. Rejseleder: Bent Nicolajsen Tyskland - Valfart til Hildegards klostre, 8 dage. Rejseledere Kirsten Kjærulff og Erling Bjerrum-Petersen Italien - Pilgrimsrejse i Frans’ fodspor, 8 dage. Rejseleder: Lene Højholt Israel, Ægypten og Jordan - rundrejse, 12 dage. Rejseledere: Birgitte Thyssen og Poul M. Petersen Italien - Pilgrimsvandring Fossanova - Rom, 8 dage. Rejseleder: Elisabeth Lidell Toscana - Singlerejse, for dig der rejser alene, 6 dage. Rejseleder Lis Ladefoged EKSTRA REJSE Ægypten - Det arabiske forår. Indgående indsigt! , 8 dage. Rejseleder: Per Ramsdal Tunesien - Det arabiske forår. Diktatur/demokrati!, 8 dage. Rejseleder: Frede Hansen Rom - Klosterrejse m. spiritualitet & livsglæde, 7 dage. Rejseleder: Anne Birgitte Reiter Israel - Aktiv rejse med bl.a. vandring og cykeltur, 7 dage. Rejseleder: Paul Møller London og Windsor - En særlig advents-oplevelse!, 5 dage. Rejseleder: Mogens Hansen

6.495 kr. 13.995 kr. 7.395 kr. 5.999 kr. 11.995 kr. 8.995 kr. 9.295 kr. 4.495 kr. 21.995 kr. 12.795 kr. 12.195 kr. 6.595 kr. 12.995 kr. 19.845 kr. 23.845 kr. 15.845 kr. 4.395 kr. 8.995 kr. 11.995 kr. 5.195 kr. 13.595 kr. 12.795 kr. 8.995 kr. 9.495 kr. 10.795 kr. 10.995 kr. 25.445 kr. 6.595 kr. 10.695 kr. 17.995 kr. 11.995 kr. 8.995 kr. 7.795 kr. 10.995 kr. 8.455 kr. 11.995 kr. 6.995 kr.

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk

Klumme Af Thomas Lütken

Hvem lytter du til, når fremtiden udfordrer dine vaner? Du kan sikkert huske den klassiske Anders And-blad-historie: En vanskelig udfordring har nok engang sat Anders And i et vanskeligt dilemma – og på skuldrene af ham står nu en engel og en djævel. Hver især prøver de at påvirke hans valg. Djævlen hepper på, at Anders hurtigt og let får dækket sine egne behov. Englen går efter at finde en løsning, som er god for alle - uanset at den måske kræver mere arbejde. Hvem Anders vælger at lytte til, får selvsagt store konsekvenser for hans handlinger. Jeg synes, at ovenstående er et fantastisk godt billede på, hvordan det er at være medarbejder eller frivillig i danske organisationer for øjeblikket. For hvert skridt ind i fremtiden mødes vi af nye krav, og hvilken side vi lytter til, er afgørende for organisationens fremtid. Lad mig give et tænkt eksempel: Som privatperson har jeg vænnet mig til en lynhurtig internetforbindelse, så nu ønsker jeg, at min videoudlejningskæde kan leje mig videofilm over nettet. Jeg – og flere tusinde andre med samme ønske - stiller nu videokædens ledelse i et udfordrende dilemma: Djævlen på den ene skulder foreslår at beholde filmene på butikshylderne, som de plejer – dét er mindst krævende og plejer at give et godt mersalg af popcorn og slik. Englen foreslår, at de kan bryde vanen og give mig adgang til filmene over nettet. Lad os sige, at ledelsen i første omgang lytter til djævlens forslag. Jeg og mange andre kunder vælger nu en anden leverandør, og det kan mærkes kraftigt på salget. Nu bliver ledelsen moden til at lytte til englens forslag og går derfor til deres medarbejdere siger: ”I bliver nødt til at arbejde hurtigere og på en ny måde”.

Nu er det så medarbejdernes tur til at have dilemmaet. Indkøberen tænker: ”Nu har jeg arbejdet på denne måde i årevis, jeg orker ikke at skulle til at arbejde på en ny måde.” Kioskmedarbejderen tænker: ”Vi må holde fast i at leje film ud fra butikken, for ellers mister jeg mit job”. Hver medarbejder reagerer ved at handle efter djævlen på den ene skulder. Men uden vanebrud fra deres side kan organisationen ikke lykkes med at sætte kurs mod kundernes nye behov. Dette tænkte eksempel er ikke så utænkeligt endda. Hvorfor er det, at tusinder af danske organisationer og deres ellers dygtige folk holder fast i det, de plejer? Svaret er enkelt. Mennesker er vanedyr. Alle vores handlinger – gode som dårlige - bliver efter et stykke tid til vaner. Og vaner bliver en så fast del af vores hverdag, at de er meget besværlige og utrygge at bryde med. Men i det øjeblik kundernes eller medlemmernes ønsker til os ændres, må vi også være parate til at ændre på vores arbejdsvaner. Her er det så desværre, at djævlen, som er vores overlevelsesinstinkt, straks dukker op på den ene skulder for undgå en energikrævende forandring. Som kreativ vanebryder er mit råd derfor til alle: Styrk englen på den anden skulder - øv dig hver dag i at bryde og forbedre dine vaner. I den korte udgave betyder det: Hold sammen øje med hvad kunder/borgere/medlemmer har brug for. Eksperimentér sammen og find nye gode måder at give dem det på. Gør det sjovt og spændende at gøre vanerne stærkere – ros og beløn dig selv og hinanden, når I lykkes. Hvem lytter du til, når fremtiden udfordrer vanerne i KFUM og KFUK?

Hvorfor er det, at tusinder af danske organisationer og deres ellers dygtige folk holder fast i det, de plejer? Svaret er enkelt. Mennesker er vanedyr

Thomas Lütken driver virksomheden VovemoD (vovemod.dk), som giver ledere og medarbejdere hos bl.a. Coca-Cola®, TRYG og Statoil mod til at gøre sig fri af vaners tyranni.

Ikast debatterer Foto Flemming Staal Fremtidsdebatten er rykket ud til medlemmerne, og alle har mulighed for at komme til orde, inden der træffes beslutninger på Landsmødet til november.

Flemming Staal er trofast KFUM og KFUK fotograf, og du kan altid finde ham med et kamera om halsen, når de store begivenheder i KFUM og KFUK skal dokumenteres.

Interview om forkyndelse med generalsekretær Kirsten Lund Larsen

Jeg tror tro smitter Det er torsdag eftermiddag, og sneen ligger som en dyne over Århus. Mørket er ved at sænke sig, mens jeg sidder indenfor i Ravnsøstuen hos KFUM og KFUK og venter på generalsekretær Kirsten Lund Larsen. Jeg har sat Kirsten i stævne for at høre hendes tanker om, hvilken rolle kristendommen skal spille i fremtidens KFUM og KFUK. Jeg har læst FremtidsForums rapport med interesse, men synes bestemt, der er mangler, hvad forkyndelsen angår, så jeg er spændt på at høre, hvilke overvejelser der ligger til grund.

Af Marie Munk Povlsen

Kirsten Lund Larsen er uddannet journalist og har tidligere arbejdet hos Folkekirkens Nødhjælp. Hun har været ansat som generalsekretær i KFUM og KFUK siden 2003.

Kirsten kommer ind og tager plads i det lille mødelokale, hvor fortid og fremtid for alvor møder hinanden med tunge smukke møbler, og hr og fru Ravnsø som ser afventende og let skeptiske ned fra deres plads på væggen. Og så er rammerne ellers sat for mit interview. Hvis du skal beskrive KFUM og KFUK i dag, hvad vil du så sige? Det er et trosfællesskab for mennesker, som er fælles om et bestemt bibelsyn og et ønske om, at kirken skal være mere og andet end en institution. Det er en lægmandsorganisation inden for folkekirken. Hvad med om ti år? Jeg tror og håber, det stadig er et trosfællesskab, men at det også er et fællesskab om at gøre en forskel for så mange som muligt. Et kristent fællesskab som ser det som sin opgave at gøre noget for børn og unge i samfundet. Vi er en organisation, som omsætter vores tro til handling. Jeg ved godt, at dette kan misforstås, for folk omsætter jo også deres tro til handling nu. Men FremtidsForums pointe er, og det er også min pointe, at i fremtiden tror vi ikke, man vil kunne samle børn og unge alene om et trosfællesskab. Man kan godt være et fællesskab og samtidig række ud til folk, som har behov for en konkret aktivitet. Udfordringen handler om at se, at de ting vi allerede gør nu på baggrund af vores vision – at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – det er ting, som også har en social indflydelse. Det er ikke diakoni i klassisk forstand. Men hvis vi laver en børneklub, som tiltrækker børn alle steder fra om spændende og sjove aktiviteter, og som også indebærer forkyndelse – om end ikke i klassisk forstand – så vil forkyndelsen i stedet komme til udtryk gennem ledere, som ved, hvad de står for og udlever deres kristendom i praksis. Denne klub vil gøre en social forskel på det sted og for de børn på længere sigt, og det tænker jeg, at vi har et stort potentiale for at blive mere bevidste om. Så vi skal blive ved med kun at have kristne ledere? Ja jeg tror stadig på kristent lederskab og åbent medlemskab.

Hvis vi ser i vores formålsparagraf, som den er nu, så er KFUM og KFUK en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus ud fra bibelen. Det må betyde, at der i høj grad er lagt vægt på forkyndelsen af ordet.

fordi risikoen ved at fokusere på den første del er, at vi kun kommer til at fokusere på dem, der allerede tror på Gud.

Ja man skal et godt stykke ned, men der står også noget om tjeneste i samfund og kirke og noget i den stil, men man skal langt ned for at finde det.

Det er vist ikke noget enten-eller. Det må i stedet være i en kombination, men jeg tror, at handlingerne er stærkest. Hvis man har ord uden handling, så bliver det nemt hyklerisk. Hvis man kun har handling, så kan der komme mange ting ud af det, men hvis man har ord og handling, er det klart den stærkeste praksis. Man skal ind til mennesket først, og hvis vi får lejlighed til at snakke med mennesker, så vil vi gerne fortælle hvilken tro, der driver os. Det stærkeste vidnesbyrd er den måde, man tager hånd om andre på. Det kan ske i mange former for arbejde. Det sker i en børneklub, som fungerer rigtig godt, men vores påstand i FremtidsForum er, at det bliver relevant, når vi kommer ud over de kredse, vi selv færdes i. Det handler om ikke at signalere, at vi er en lukket kristen klub. Vi skal selvfølgelig stadig være kristne og være tydelige omkring det, men det skal bruges som et grundlag for at gå ud og gøre noget for andre mennesker, i de problemer de står i. Vores aktiviteter skal have et bredere formål end, at de, der deltager, skal komme ud af dem som troende. De skulle gerne komme ud med en følelse af, at her er nogle mennesker, som har gjort en forskel, og disse mennesker arbejder ud fra deres tro. Jeg tror tro smitter, men det smitter først, når det giver mening i ens eget liv. Det, der har hjulpet mig til et personligt trosforhold, har været, når jeg har set, hvad tro kan betyde for et menneske som fx Desmond Tutu i Sydafrika, og når jeg har hørt, danske teologer sætte ord på deres tro. Det er noget af det, der har betydet noget for mig – så ordene og handlingerne hænger sammen. Efter et par timers inspirerende samtale med generalsekretæren forlader jeg Ravnsøstuen og begiver mig ud i den frostklare aften. Kirsten og jeg er bestemt ikke enige om, hvordan forkyndelsen bør udfolde sig. Men der er helt sikkert tænkt mange tanker, og jeg glæder mig til at se, hvor debatten om FremtidsForums rapport fører KFUM og KFUK hen, og hvad der sker frem mod efterårets landsmøde.

Ja det er en pæn rapport samfundsmæssigt set. Her er en organisation, som vil ud og tage ansvar for det, der er problemer med, men er der ikke risiko for, at det bliver for pænt og for nemt? Det er jo ikke svært at få støtte til at lave godt samfundsmæssigt arbejde, og det kan man godt skaffe frivillige til. Men har vi ikke en pligt til som kristne, der gerne vil forkynde evangeliet, at kæmpe for vores trosfællesskab, så det ikke bliver en populistisk jagt på flere medlemmer? Det er et interessant dilemma, for jeg tænker, at det nemme i vores sammenhæng er at lave en børne- eller teenklub for vores egne børn. Vi vil gerne, at den er åben, men der kommer bare ikke så mange udefra. Bekymringen i FremtidsForum har været, at det ofte kun er det, vi gør – det er det, vi er gode til – men det når ikke ret langt ud. Pointen må være – og det er det også i vores formål – at nå så mange som muligt. Så spørgsmålet er nok, om vi når folk på den rigtige måde nu, og så opstår diskussionen om, hvad forkyndelse er. Det kommer til at stå og falde med, hvad forkyndelse betyder. Hvad er forkyndelse så efter din mening? Vi har nok en tendens til, hvis vi skal være lidt selvkritiske, at mene, at det er kun forkyndelse, hvis det bliver sagt med de rigtige ord, med de rigtige sange og med den form, vi kender. Vi kan ikke opfatte forkyndelsen, hvis den ikke bliver udtalt med ord. Men jeg tror ikke, at børn mærker, at Gud tror på dem, hvis det er noget de bare hører. Jeg tror derimod, de mærker det gennem andre mennesker. Jeg tror alle kan pege på et menneske, som på et afgørende tidspunkt har gjort noget, som har givet dem en oplevelse af at blive set, hørt og troet på. Det menneske må være Guds måde at handle på i verden. Det er den del af vores vision, vi skal udleve mere, fordi der er et behov for det, og

Hvor synes du kristendommen begynder – i ord eller i handling?

Vi har nok en tendens til, hvis vi skal være lidt selvkritiske, at mene, at det er kun forkyndelse, hvis det bliver sagt med de rigtige ord, med de rigtige sange og med den form, vi kender. Hr. og fru Ravnsø tænkte i høj grad på fremtiden da de oprettede deres legat til støtte for fremtidens frivillige arbejde.

HVAD NU HVIS...? Hver af de 3 bidragere til denne voxpop udgave af HVAD NU HVIS... har fået stillet nedenstående spørgsmål ud fra FremtidsForums rapport om udfordringerne for KFUM og KFUK ved forskellige fremtidsscenarier: Hvad finder du mest interessant for KFUM og KFUK?

Redigeret af Lasse Nybo

HVAD NU HVIS...?

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tankeeksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

Anne-Cathrine Lykkegaard

Morten Ahle

Bente Larsen

KFUM og KFUK bidrager til min identitet. Her kan jeg få noget, som jeg ikke kan få i andre foreninger. KFUM og KFUK er ikke kun relevant for min tro, men også for mit liv.

1: Ung Uge er for bredt og diffust, og det er aktiviteten, deltagerne og de frivillige tænder på (et grønt velfærdssamfund). Arrangementer skal være aktivitetsbaserede, og målgruppen indsnævres. Jeg tror på, at mange af vores arrangementer er for brede. Vi forsøger på børnefestival at ramme 6-12 årige, hvornår gør man ellers det? Og ligeledes på TeenEvenT 1319 årige – der er jo en kæmpe forskel! Dog gør man noget helt rigtigt, da man er super skarp på programmet. Koncerter, underholdende indslag og fede aktivitetszoner, det er det, de unge gerne vil have. Desuden tror jeg, der er en grund til at konfirmanddisko har stor succes – der er en super indsnævret målgruppe. Det skal vi have mere af!

Det er – for mig – meget interessant at læse, hvilke muligheder KFUM og KFUK har i oplevelsessamfundet (scenarie 4) fremover, for det er netop det, jeg synes, vi skal stræbe mod. Vi skal være med til at skabe fællesskaber og italesætte åndeligheden – vi skal turde være tydelige og turde være med til at præge det samfund, vi er en del af.

Uanset hvilket scenarie der kommer i fremtiden, vil det give udfordringer for KFUM og KFUK. I et liberalistisk forbrugersamfund med individualisme (scenarie 1), skal KFUM og KFUK promovere sig på, at der er plads til alle. Her kan vi i KFUM og KFUK let få en rolle som opsamlere for socialt udsatte, der mangler et fællesskab. I et grønt velfærdssamfund (scenarie 3) bliver udfordringen, at skulle opbygge et attraktivt fællesskab der kan give mere end alle de andre tilbud og kæmpe for at sætte religionen på dagsordnen. I et oplevelsessamfund (scenarie 4) vil folk være optaget af de åndelige værdier, men til gengæld vil der være hård konkurrence fra alle de andre religiøse tilbud. Vi skal her lave store og åbne arrangementer for alle.

Anne-Catrine Lykkegaard Gymnasieelev og 20 årigt medlem af KFUM og KFUK i Kgs. Tisted-Binderup.

2: Den traditionelle Klubaften er udkonkurreret af sportens verden. Den traditionelle teenklub eller børneklub, hvor man mødes hver torsdag. giver ikke længere mening, da stort set alle børn deltager i ugentlige sportsaktiviteter, hvor man ikke kan komme på holdet, hvis ikke man deltager i træningen. Derfor er events eneste mulighed, disse kan ligge på ethvert tænkeligt tidspunkt, da det skal være mere attraktivt end den sædvanlige ugentlige fodboldtræning.

Morten Ahle lærerstuderende i Århus, udviklingskonsulent for Unge-Voksne og medlem gennem 15 år.

Jeg mener, KFUM og KFUK har sin store berettigelse, hvis vi tør være tydelige, tør gå imod materialismen og det individualistiske samfund. Og tør være modkultur til det stressede samfund vi er en del af i dag. Som organisation mener jeg, udfordringen ligger i at have en tydelig og klar profil samtidig med, vi skal være rummelige kreative aktører. Vi skal tage udfordringerne op med nydanskere og turde byde dem indenfor til vore kirkelige tilbud. Vi skal blive selvsikre og turde tro på, at vi har det bedste tilbud til børn, unge og voksne, når vi siger: ”Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud, og at Gud tror på dem”

Bente Larsen Pædagog, forhenværende bestyrelsesmedlem i Ikast og medlem gennem 27 år.

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Børnene kommer til at overtage jorden

Josefine Bøgedal Kongsgaard 11 år

Debbie Callisen Outzen 10 år

Simon Nørgaard 12 år

Hvad er fremtiden?

Hvad er fremtid?

Hvad er fremtiden:

Fremtiden er det, der sker om for eksempel 1 sekund, 2 minutter. Altså det der sker efter nu. Fremtiden kan også være en udfordring. Det kunne være, der kom krig i morgen eller flyvende biler. Hvornår kommer fremtiden?

Der er altid en fremtid om 2 sekunder og om 100 år. Hvis du skal have en eller anden prøve i skolen i morgen, så er det fremtid. Hvad kommer der til at ske i fremtiden?

Der kommer til at ske lige det, du vil have, hvis du kommer i gang. Men hvis jeg skulle forestille mig noget, så skulle det være, at der kom myrer og smadrer de ting, der er der nu. Der kommer robotter og gør nogle ting for os, men de kan ikke gøre alt. Hvad håber du, der kommer til at ske i fremtiden?

Der er ikke krig, og der er ikke sult eller fattigdom. Hvem bestemmer, hvad der skal ske i fremtiden?

Dig. For når du bliver voksen, så er det dig der bestemmer. Det kan så være, at når du er voksen, så bliver du for eksempel en professor.

Det er noget, der sker om en uge. I fremtiden kan der for eksempel være flyvende biler, eller man kan blive professionel. Hvornår kommer fremtiden?

Om et år og om et sekund eller om en uge. En dag – man ved ikke… Hvad kommer der til at ske i fremtiden?

Der kan for eksempel komme flyvende biler og seje telefoner. Nogen opfinder hjælp, så ikke så mange bliver syge. Hvad håber du, der kommer til at ske i fremtiden?

Den tid der kommer efter nutiden. Hvad kommer der til at ske i fremtiden:

Der kommer stemmeaktiverede ting, flere våben og elbiler. Hvad håber du kommer til at ske i fremtiden?

At man stopper krigene, og at vi bliver et miljøvenligt samfund Hvem bestemmer, hvad der skal ske i fremtiden?

Det gør vi, vejret og stormagterne (USA, Rusland og Kina).

At man får mange penge. Og at der kommer penge til de fattige, for at de kan få det lige så godt som os andre. Hvem bestemmer, hvad der skal ske i fremtiden?

Børnene kommer til at overtage jorden.

Der kommer stemmeaktiverede ting, flere våben og elbiler.

Dette nummers eksperter kommer fra Klub AMOK i KFUM og KFUK i Aabybro. Klubben er for 4.- 8. klasse og mødes hver mandag aften. Aktiviteterne bærer, som de selv siger det, præg af at være med drøn på. Marie Thomsen har været behjælpelig med dette nummer af ekspertpanelet.

Sommersted Efterskole bliver fra 2012/13 til:

SportSefterSkolen SommERStED Fodbold, H책ndbold, Rytmisk Gymnastik og Dans

Se mere p책 sportsefterskolen.com

Navne

KFUM og KFUKformand får forskningspris

Velkommen til endnu en ungdomspræst

Ny konsulent hos KFUM og KFUK i Herning

Formanden for KFUM og KFUK i Aalborg, Karsten Fyhn, var blandt prismodtagerne, da HKH prins Joakim og uddannelsesminister Morten Østergaard den 9. februar overrakte årets EliteForskpriser på Glyptoteket i København. Han vil bruge rejsestipendiet, der er på 300.000 kr., til et ophold på University of Massachusetts Amherst i USA, så han kan styrke sin forskning i, hvordan man kan få blandt andet bærbare computere og mobiltelefoner til at bruge mindre strøm og dermed have længere batterilevetid.

Viborg har fået sin egen ungdomspræst i Trine Dahl, som blev indsat den 12. februar. På landsplan er der nu 17 stillinger som ungdomspræster i folkekirken – en udvikling, som KFUM og KFUK har været med til at fremme.

Foreningen i Herning har ansat Inge Ansine Jensen, 27 år, som ny foreningsudvikler. Inge er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og har erfaring med frivilligt arbejde fra De grønne Pigespejdere, 4H, idrætsforeninger og en konfirmandklub ved Skæring Kirke.

Nye medlemmer i redaktionen Markant kan byde velkommen til to nye medlemmer i redaktionen: Helle Cesar Trend og Jesper Hejlskov Thomsen, begge aktive medlemmer fra Aarhus-kanten, og begge glæder de sig til at bidrage til et debatskabende og vedkommende blad for KFUM og KFUKs aktive medlemmer. Velkommen til Jesper og Helle!

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i. Find KFUM og KFUK-arrangementer på www.kfum-kfuk.dk/kalender.

NATIONALE ARRANGEMENTER 27. marts kl.19.00 - 22.00 Debatmøde om fremtidens KFUM og KFUK KFUM og KFUK i distrikt Aarhus Hovedbestyrelsen barsler med et oplæg til efterårets Landsmøde om KFUM og KFUK’s fremtid og inviterer derfor alle til debatmøder i marts måned. Kom og stil spørgsmål, giv din mening til kende og vær med til at påvirke oplægget. 4.-6. april Aleneforældre-kursus Aarhus På KFUM og KFUKs kursus for aleneforældre mødes forældre, der er blevet alene enten pga. skilsmisse eller ægtefællens dødsfald. På kurset er der mulighed for at få udbygget sit netværk og få tanket op fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. 20.-23. april Bibelferie Løgumkloster Mød blandt andre biskop Kresten Drejergård, sognepræst Alice Pedersen og tidligere provst John Ørum Jørgensen. Der bliver god tid til ferie, afslapning og fællesskab. For alle over 50 år. 12. maj og 9. juni Klovnen som forkynder Aarhus Lær at spille og bruge klovnen som forkynder til børn – både i klub og i gudstjenester. Undervisere er Marianne Leer og Karin Simonsen – begge uddannede hospitalsklovne. 1. - 7. april Provokatour Berlin Provokatour er en nutidig dannelsesrejse i en moderne storby med udfordringer og provokation af holdninger og værdier. Hvem er du, hvad står du for, og hvor kommer det fra?

Kalenderen

LOKALE ARRANGEMENTER 12. april Fællesskab og Dialog: Kirken og Medierne Aarhus Hvordan kan kirken og de kirkelige organisationer indgå i et tættere samarbejde med medierne? 19. april Voksenaften Thorning Missionshus Hospitalsklovn Karin K. Simonsen fortæller om sit arbejde som hospitalsklovn og om kurset, hun laver, sammen med sin kollega, Marianne Leer. 10. maj Informationsmøde om rejse til Israel Haderslev Kom og hør mere om KFUM og KFUKs rejse til Israel. 19.-20. maj Y-Movin’ Event Herning Netværkspiloterne i Herning holder Y-Movin’ Event i Kristi Himmelfartsferien.

4. april - 9. juni 2012

EKSTERNE ARRANGEMENTER 10. april En kirke i udvikling fra babysalmesang til gymnasiegudstjeneste Asperup Sognehus Er det bare badutspring for folket – er det panik før lukketid? Eller er folkekirken nu for alvor ved at blive kirke for folket? Entré: 40 kr. 16. april Åndeligt velvære set ud fra et kristent perspektiv Frederiksberg Foredrag ved Vibeke Frimodt. Entré: 30 kr. 18. april Hvad er Nicolai Tjenesten? Hundested Olav Poulsen fra Kirkens Korshær fortæller om Nikolai Tjenesten. Tilmelding senest den 16. april på tlf. 47 93 76 72. 9. maj Indien – Kunst og Kultur Trekanten i Aalborg Cand. mag. Anne Lise Schou fortæller om indisk kunst, skulpturhåndværk og Bollywoodfilm. 2. maj Økonomistyring iinternationale projekter Kom til fyraftensmøde på DUF og få nye redskaber til økonomistyring af internationale projekter. Tilmelding nødvendig. www.duf.dk 15. maj Åbent skriveværksted København Er du ved at skrive en ansøgning til en af DUFs internationale puljer, kæmper du med afrapporteringen, eller er du gået i stå med regnskabet? Så kom til fyraftensmøde på DUF. Tilmelding nødvendig www.duf.dk

1. - 4. april 2012 Påskelejr for bedsteforældreog børnebørn Skrødstrup Efterskole Igen i 2012 inviteres bedsteforældre og deres børnebørn på påskelejr. Programmet er som sædvanligt fuldt af spændende indslag for børn og bedsteforældre. Lejren er igen i år fyldt helt op.

Superdøgn er KFUM og KFUKs nye Unge/Voksne arrangement. Superdøgnet er en mulighed for at mødes med andre KFUM og KFUKere fra hele landet, og muligheden for selv at være deltager og ikke leder. Arrangementet vil starte med frokost lørdag og slutte med brunch søndag. Der vil være foredrag/debatoplæg, kørestolsrugby, festaften med lækker buffet og søndag vil der være brunch og gudstjeneste. SMP ID-nr. 46678

UNGE VOKSNE SUPERDØGN 2012 Chancen for at være deltager og ikke leder Forkælelsesarrangement for KFUM og KFUKs unge/voksne Fremragende festaften med lækker middag, underholdning og café Fairbar Foredrag/debatoplæg Sjove eftermiddagsaktiviteter

Maj måned – forår, grønt græs og et godt grin

HVEM, R, HVORNÅ HVOR rige 18 - 30 å aj 19. - 20. m fterskole Aarhus E

LÆS MERE PÅ kfum-kfuk.dk/superdøgn facebook.com/kfumogkfukidanmark – begivenheden ’Superdøgn’

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Mødested for unge/voksne i KFUM og KFUK