Markant nr. 3, 2014 by YMCA-YWCA Denmark

Uendelig

2245-2346

FRI? Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

TIMERS FRITID har den gennemsnitlige dansker pr. dag, når job, børneomsorg og huslige pligter samt nattesøvn er trukket fra. Dermed har danskernes ligeså meget fri som for 45 år siden.

#3 SEPT 2014

Mød redaktionen

Henrik Birkbak henrikbl@hotmail.com Den ultimative frihed er, når jeg har ski på støvlerne og sne under bindingerne. Der er intet så ubekymret og afstressende som at banke ned ad pisterne med gode venner, rugbrødsmadder i rygsækken og en Snickers i lommen. Skiløb er essensen af at leve i nuet - du skal kun bekymre dig om at holde skiene parallelle, mens tyngdekraften gør resten af arbejdet. Dét er frihed!

Jesper Hejlskov Thomsen jesperthomsen@hotmail. com Som studerende er et af de tidspunkter, hvor jeg føler mig mest fri, når jeg lige har været til eksamen, og det er gået godt. Så er det slut med at være nervøs, forberede sig og hele tiden tænke frem mod eksamen. Så er jeg fri og kan gøre lige, hvad jeg har lyst. I hvert fald indtil næste eksamen igen dukker op i horisonten. Men følelsen af frihed lige efter eksamen er noget helt særligt.

Julie Fischer-Nielsen juliefischer@hotmail.dk Jeg bor i indre by i København, og derfor er der stress på. Så min frihedsfølelse er på sit højeste, når jeg tager hjem til mine forældre eller tager til Jylland med min kæreste. Jeg elsker at bo i København, det er en dejlig by. Men når jeg bor, hvor jeg bor, så begynder omgivelserne at stresse mig mere og mere, og så er det rart at komme lidt væk og så hjem igen.

Hvornår føle r du dig mest fri?

Kathrine Raabjerg Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com Jeg får følelsen af frihed, når jeg er i naturen. Om det er på cykel gennem den store skov med træerne høje, duften af skovbund og sin helt egen stilhed. På gåben ud over markerne i det flade Midtjylland eller siddende på store sten med blikket rettet mod havet, som bare forsætter med at være hav, lige meget hvor længe man kigger på det. Det får mig til i et øjeblik at glemme alt det, jeg skulle huske, og jeg føler mig helt fri.

Markant nr. 3 Årgang 4 · september 2014 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadline For materiale til Markant nr. 4/2014 er 6. okt. 2014 Layout Rikke Ploughgaard Schmidt rs@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Anita Wilhelm oneissimple.tumblr.com

Mie Sirich

Henrik B. Videbæk

Lea Vad Brændgaard

markant.sekr@kfum-kfuk.dk Jeg føler mig mest fri, når jeg er sammen med mennesker, som, jeg føler, jeg kan være mig selv omkring. Det er både gamle venner, som har kendt mig altid, og jeg derfor ikke kan skjule noget overfor, og det er nye bekendtskaber, hvor man nogle gange instinktivt føler, at man kan slappe af. Det er fantastisk befriende at være i et selskab, hvor det er okay at sige, at man har det ad helvedes til, hvis det er sandheden. Sandheden er befriende.

henrikv2001@yahoo.dk ”Troen er ikke en klippe” eller ”Himmelhunden”? Det er faktisk lige meget, for det væsentlige er, at det at synge sammen med andre rummer en utrolig frihed. Det er simpelthen svært at tænke, når man synger – udover på de ofte lidt udfordrende toner. Straks efter friheden følger fællesskabsfølelsen trop, og har du først lært af holde af den kombination, tror jeg, du skal lede umanerligt længe for at finde en vej tilbage …

leavad90@gmail.com Ytringsfrihed, bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed, fri for sult, fri for bomber og krig, fri til at uddanne mig. I Danmark har vi så mange friheder at sætte pris på. Friheder som jeg ofte først bemærker, når jeg hører om konflikt og krig i Israel og Palæstina eller om 200 unge skolepiger, som tages til fange i Nigeria. Jeg håber, at de en dag kommer til at opleve den frihed, som jeg ofte glemmer at værdsætte.

Johanne Nørtoft Thomsen johannenoertoft@hotmail. com Jeg føler mig allermest fri, når jeg hopper i vandet og svømmer en tur. Følelsen af vægtløshed og gentagelsen af svømmebevægelserne gør, at jeg slapper helt af og ikke tænker på andet end at svømme. Dét, at tømme hovedet, er sand frihed for mig, og det giver samtidig ny energi til at fylde hovedet endnu engang bagefter.

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Christian Mortensen cm@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Global Week - når verden bliver mindre Af Kristine Strunge Norges KFUK-KFUM har en søsterorganisation, der hedder KFUK-KFUM Global, som står for alt det internationale i KFUK-KFUM i Norge. Det er derfor KFUK-KFUM Global, der hvert år afholder lederkurset Global Week for medlemmer af YMCA og YWCA over hele verden -i år fra d. 19.25. juni. Kurset varer i fem dage, og i år var temaet Youth action for global justice and peace. Programmet lød på alt fra Nobels fredsmuseum i Oslo, foredrag om Israel/Palæstina-konflikten og tips til, hvordan man starter kampagner, som engagerer folk som fx den norske Stop Poverty-kampagne. Jeg har selv været en tur i Norge til begge arrangementer og har fået en kæmpe oplevelse med 40 deltagere fra 14 forskellige lande i hele verden. Det var en opfordring til at tage afsted, der gjorde at jeg tog springet afsted. Jeg har nu fået følelsen af, at verden lige pludselig ikke er så stor, og at der ikke er stor forskel på unge engagerede mennesker i Tanzania, Sri Lanka og Danmark. Det er en fantastisk følelse, og jeg har aldrig været mere motiveret for at deltage i det internationale arbejde i KFUM og KFUK. Jeg håber, at flere danskere vil tage turen til Norge næste år og møde resten af verden i YMCA og YWCA.

Frivillige på sommerlejr i Ukraine Nina Frøjk, Jørgen Birkmose Kyndesen, Sara Hove, Jacob Ribberholt og Susanne Sørensen prøvede i juli måned lederkræfterne af i ganske uvante omgivelser. Sammen med KFUM & KFUKs partnere i projektet local2local, deltog Aarhus-medlemmerne i Volyn YMCA's Summercamp for børn i alderen 8-17 år. Alt imens nyhederne herhjemme kunne berette om nye uroligheder i landet og ikke mindst flykatastrofen ved den russiskukrainske grænse, samledes lederne sammen med de 6o deltagende børn omkring temaet "You're not alone". Campen blev en stor oplevelse for de 5 danske ledere, der bidrog med Kims leg, høvdingebold og en række andre aktiviteter samt var en del samtalegrupper i små 'familier', når det blev aftentid. Og noget tyder på, at de godt kunne finde på at være med igen. Her fortæller Nina om hendes afsked med campen: "... Til trods for en tårevædet afsked lå vores ophold på campen badet i det skønneste solskin, både fysisk og i vores hjerter, og vi er alle taknemmelige for at have været med til at skabe en sjov camp for nogle skønne børn i et land præget af urolighed." Du kan læse mere om turen og de mange oplevelser på www.kfum-kfuk.dk/menu/ nyheder/article/camp-i-sol-og-skygge

Noter

Giv en Olfert til Landsmødet

KFUM og KFUK i Esbjerg modtager EU-penge

Hvem, synes du, fortjener Olfertprisen til efterårets Landsmøde? Det er anden gang, prisen uddeles, og du kan nominere foreninger, grupper eller enkeltpersoner i kategorierne Frivilligprisen, Gud i spil-prisen, Bedste PR-indsats og Bedste aktivitet. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm14.

EU-pengene til Esbjerg kommer fra Erasmus+ puljen, der kan søges, hvis man udveksler grupper af unge mellem to EU-lande. Fra den har KFUM og KFUK i Esbjerg netop modtaget 22.439 euro (ca. 168.000 kr.) til to lejre i skoleåret 14/15, én i efteråret i Danmark og én i påsken i Holland. Begge lejre er for danske teenagere, primært fra Esbjerg, og hollandske teenagere fra Haag, hvor KFUM og KFUK i Esbjergs samarbejdsforening YMCA Escamp ligger. KFUM og KFUK i Esbjerg har fået deres samarbejdsforening YMCA Escamp gennem landsbevægelsens pilotprojekt Local2Local, som hjælper lokalforeninger med at få internationale samarbejdsrelationer ude i verden.

Nyt forslag til aktivitetsprofiler På baggrund af forårets debatmøder, Facebook-debat og høringssvar reviderer Hovedbestyrelsen sit forslag til aktivitetsprofiler for KFUM og KFUK, som skal til afstemning på efterårets landsmøde. Aktivitetsprofilerne skal definere de særlige områder, som KFUM og KFUK skal være kendt for i dag og i fremtiden. Én aktivitetsprofil vil komme til at omhandle lokale aktiviteter, én vil rumme festivaler og lejre, og én vil indeholde internationale aktiviteter. Kristendommen skal være gennemgående på tværs af aktivitetsprofilerne. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/lm14.

Y’s Men Skiferie i Norge d. 6.–14. februar 2015: Har du lyst til 8 dages uforlignelig skitur sammen med en hel masse andre i et fint, kristent fællesskab? Der er mulighed for at stå både alpint og langrend sammen med en masse andre. Der er plads til både familier og enlige, begyndere såvel som øvede. Vi bliver indkvarteret på Højfjeldshotellet, Hermon, hvor der også er badeland. Turansvarlige: Poul Erik Krogsgaard Madsen, tlf. 75389530/22731130 Karin og Jens Ole Overgaard, tlf. 20216560/24423430

Vil du deltage i årets bedste vinterferie, så skal du kigge nærmere på www.hermon-skitur.dk.

Noter

KFUM og KFUK samler nu de mindste til de største

Høringssvar om folkekirkens fremtidige styring KFUM og KFUK afgav i juni måned høringssvar om folkekirkens fremtidige styring. I høringssvaret bakker KFUM og KFUK op om at oprette Folkekirkens Fællesudvalg og anbefaler, at de frie kirkelige børne- og ungdomsorganisationer repræsenteres i fællesudvalget. For folkekirken og organisationerne har brug for hinanden: En af folkekirkens store udfordringer er det faldende medlemstal. De frie kirkelige børne- og ungdomsorganisationer har god erfaring med at finde former til at gøre kirkens budskab levende blandt børn og unge, og dermed også deres forældre. Vi glæder os til fortsat at engagere os i dette arbejde i folkekirkens kontekst, hedder det blandt andet i høringssvaret.

Mad med mere i Thisted KFUM og KFUK har holdt ”Mad med mere” tre gange hen over sommeren i et belastet boligområde i Thisted.

Når KFUM og KFUK for første gang arrangerer Familiefestival, bliver det med fokus på de 2-7 årige. Festivalen foregår den 15.-17. maj 2015. Med inspirationsord som farver, fortællinger, forkyndelse, se og røre, Ramasjang TV, opleve, klovneri, drop-in-morgenmad, store shows på kort tid, musik, bevægelse, sandkasse og meget mere, er festivalarrangørerne i fuld gang med at vælge ud og lave aftaler for at lave det bedste og dejligste program for de mindste. Festivalen får blandt andre besøg af Lola Jensen, kendt som Go’ Morgen Danmarks familierådgiver.

Alle – børn, unge, familier, enlige – har været inviteret til at lave mad sammen og spise den bagefter. Undervejs er der blevet leget løs med KFUM og KFUK’s børnetrailer og lyttet til eventyr og andre historier i et medbragt telt. Arrangementerne er foregået i kommunens lokale medborgerhus.

Superdøgn 2014: Tag stilling Sidst i maj gentog KFUM og KFUK den efterhånden veletablerede Unge Voksnesucces, Superdøgn, denne gang på Hestlund Efterskole. 70 deltagere tog stilling til mission og omvendelse, da Mikkel Christoffersen, HB-medlem og teolog, kom med inspiration, gode spørgsmål og oplæg til små aktiviteter. Herefter var det tid til eftermiddagsaktiviteter og et ”Tag stilling”-løb, og om aftenen var der festmiddag med standup-komik.

Du kan følge med i opdaterede nyheder om Familiefestivalen på www.kfum-kfuk.dk/familiefestival og www.facebook.com/familiefestival.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Lejrchefer:

Markant besøger sommerlejr

”Det giver os en masse som mennesker og som kristne” Hvert år debuterer nye unge som ledere på KFUM og KFUK’s lejre. Vi har mødt to af dem, Kasper og Annette, som var med til at give 138 teenagere en fed lejroplevelse i Hammerum.

Af Thomas Godsk Larsen

Kasper og Annette fortæller her sammen om debuten som lejrchefer i KFUM og KFUK:

fantastisk, at man som lejrchef kan være med til at muliggøre nogle af de vilde idéer, som kommer – og modificere de lidt for vilde.

Hvorfor være lejrchef? Det lyder måske underligt, men en uge med nærmest ingen søvn, hvor man er på hele tiden, og hvor man skal tage stilling til en masse forskellige ting, er faktisk en af de bedste former for ferie, der findes. At være lejrchef på teensommerlejr har været hårdt arbejde, men det har bestemt været det hele værd. Det har været en kæmpe ære at være med til at stå helt i front og skabe rammerne for en lejr, hvor en masse unge mennesker er blevet udfordret personligt og i forhold til deres tro, og hvor alle kunne komme, som de var, og være en del af et større kristent fællesskab.

Vi har begge to været med som deltagere på forskellige lejre, da vi var yngre, og det har givet os en masse som mennesker og som kristne. Vi kan selv huske, hvor fedt det var, at der var nogle ledere, som gad bruge en hel uge på os; på at give os en masse fede oplevelser og snakke om det, som vi havde på hjerte. At man får muligheden for at være med til at give en masse unge mennesker den slags minder og være med til at bestemme, hvordan det kan lade sig gøre, har været rigtig spændende og fedt.

Distrikt Midtjyllands teensommerlejr 2014 har haft en stærk ledergruppe med både nye og gamle garvede ledere, som har gjort et fantastisk stykke arbejde. Som lejrchef får man en bedre indsigt i, hvor meget energi og arbejde der bliver lagt i de forskellige programpunkter, som er i løbet af lejren. Det er vildt inspirerende at være vidne til, hvor meget energi og glæde der ligger bag alt arbejdet. Desuden er det også virkelig

Når vi sidder og ser tilbage på hele forløbet, så er det ingen hemmelighed, at det har været en lang vej. Der er rigtig mange ting, som man skal have styr på som lejrchef og tage stilling til. Men det har været en spændende vej, hvor vi undervejs er vokset med opgaven og fået nogle kompetencer og erfaring, som vi helt sikkert kan bruge i vores hverdagsliv og arbejde inden for KFUM og KFUK. Vi er beæret over, at der var tiltro til, at vi kunne klare den lange vej, og ser stolte og taknemmeligt tilbage på dette års teensommerlejr.

Fakta om teensommerlejren 138 deltagere (13-19 år) 53 ledere (19+) Sted: Hammerum Hallen (tæt på Herning) Tidspunkt: 5.-12. juli 2014

Kasper Madsen er 23 år, automekaniker til dagligt og aktiv i KFUM og KFUK i Aulum. Annette Lindberg er 24 år, studerer til ergoterapeut i Aarhus og er aktiv i KFUM og KFUK i Gellerup, Aarhus.

N책r FRIHEDEN forsvinder

For at forstå, hvad frihed er, bliver man nødt til at sætte sig ind i, hvad der sker, når den forsvinder. Derfor er Markant taget på besøg i et lukket fængsel. Vi har talt med en langtidsfange og lederen af fængslet, som giver deres syn på, hvad frihed er. Foto: Jesper Hejlskov Thomsen

”Jeg føler mig når jeg er lås Midt i Jylland ligger Nørre Snede. Omgivet af frodige, grønne træer sidder nogle af Danmarks hårdeste historier her bag tremmer på den lukkede afdeling. René Vesterby Mikkelsen sidder inde for drab, og friheden har lange udsigter for ham. Markant har mødt ham til en snak om frihed i fængslets faste rammer.

Af Henrik Birkbak ”Frihed er en stor mangel. Et afsavn. Og noget, der ligger langt ude i fremtiden.” Ordene er René Vesterby Mikkelsens. Han er indsat på den lukkede afdeling i fængslet i Nørre Snede. De næste 12 år skal han være fængslet som en konsekvens af den drabsdom, han modtog i november sidste år. Hver morgen bliver døren til hans celle låst op klokken 7.00, og en time efter starter arbejdsdagen. René Vesterby Mikkelsen er gangmand. Det er ham, der sørger for, at der er rent og pænt på afdelingen. Resten af dagen går med arbejde, gårdtur og lidt sudoku, indtil fængselsbetjenten låser døren igen klokken 21.00. ”Det lyder mærkeligt, men jeg føler mig allermest fri, når jeg er låst inde på cellen. Så er der ikke nogen, der forstyrrer én. Man kan gøre lige, hvad man vil på de otte kvadratmeter, man har. Jeg plejer at læse en bog, se en film eller løse sudoku. Det er dér, jeg har min frihed,” siger René Vesterby Mikkelsen. Hjernen i skuffen Han laver sudoku for at undgå at tænke for meget. Lige pludselig er der forsvundet tre-fire timer, hvor tallene i firkanterne er det eneste, han har tænkt på. Det handler om at lukke af for det hele. At brænde tiden af uden at tænke for meget. Det kan ikke nytte noget at tænke på, hvad man ville have brugt sin frihed til, hvis man var på den anden side af murene, forklarer han: ”Jeg plejer at sige, at når man ryger ind her, lægger man hjernen ud i skuffen. Prøver at tænke så lidt som muligt. Jo mere man tænker, jo hårdere bliver det,” siger han. René Vesterby Mikkelsen har været fængslet tidligere. Da han var omkring 19 år gammel,

ig mest fri, åst inde i cellen” blev han dømt for tre væbnede røverier. Efter tre et halvt år i fængsel var det skræmmende for ham at få sin frihed igen. Lige pludselig var alle muligheder åbne, og man kunne gøre lige, hvad der passede én. ”Jeg kunne færdes, hvor jeg havde lyst til. Gå i byen, hvor jeg havde lyst til det. Finde kvinder. Være sammen med vennerne igen. Alt. Det var som at få en stor julegave. Lige pludselig kan du det hele, og der er ingen, der holder øje med dig,” siger han. Nægtet udgang til operation Men for cirka et halvt år siden mistede han den frihed igen. Nu er han 45 år gammel og har en søn på to et halvt år. Alexander, hedder han. Det er et stort afsavn for René Vesterby Mikkelsen, at han ikke kan se sin søn, når han har lyst til det. Det er fire måneder siden, sidst de så hinanden. Som langtidsfange skal der to uniformerede

”Frihed er en stor mangel. Et afsavn. Og noget, der ligger langt ude i fremtiden.” betjente med, hvis han skal uden for murene. ”Sidst, jeg søgte om at komme på udgang, var, da min søn skulle opereres for brok. Men det kunne jeg ikke få lov til. Det var en rigtig dårlig uge. Jeg var meget nervøs. Det er jo aldrig sjovt, når en toårig skal i fuld narkose, så jeg sad og trippede, indtil min ekskæreste ringede. Det tog hårdt på mig,” siger René Vesterby Mikkelsen. Selv når man får lov til at komme ud, er der alligevel en psykisk frihed, der er berøvet. Hvis man skal til bryllup, skal der være to ekstra pladser på kirkebænken til to betjente. Det er ubehageligt at skulle have dem i lommen, når man skal på udgang, forklarer han. Frihed i faste rammer Af og til kan der dog også være frihed i fængslet. En gang om måneden kommer Røde Kors og spiller banko med de indsatte. Det er månedens

højdepunkt for René Vesterby Mikkelsen. Sidste gang han var til banko, vandt han otte sidegevinster og en hovedgevinst. ”Slik og chokolade,” siger han og smiler. Der er også mulighed for at spille billard, synge kirkekor og bruge motionsrummet. Derudover er der en times gårdtur om dagen – to timer i weekenden, hvis de er heldige. Første gang, han sad fængslet, var på Fyn. Her fik de indført boksning med en instruktør, og det gav ham en frihed at kunne komme ned og træne og afreagere. ”Det betød meget for mig dengang, så sad jeg ikke bare og sumpede. Der er helt klart en frihed i at komme ud og røre sig og gøre noget aktivt. Så tænker man ikke på, at man hele tiden er inden for de her fire vægge,” siger han. Frygt for friheden Den endelige frihed har lange udsigter for René Vesterby Mikkelsen. Først i 2025 kommer han ud på den anden side igen. Det holder ham i gang at tænke på, at han kan komme ud. Men jo tættere man kommer på, jo større bliver frygten også for at komme ud, forklarer han. Lige pludselig er der ikke nogen, der låser døren klokken 21. ”Det bliver skræmmende at komme ud. Det er stort derude. Lige pludselig skal man sidde i bussen sammen med 30 andre. Og handle i en propfyldt Bilka – det bliver et chok uden lige. Kan de genkende mig? Ved de, hvem jeg er?” For selvom René Vesterby Mikkelsen prøver, er det svært helt at lægge hjernen i skuffen. Han ser frem til at kunne se sin søn, når han har lyst til det i stedet for at skulle tale med ham over telefonen. Ser frem til at kunne tage en svømmetur i havet, når solen bager ind på værelset. ”Selvom man prøver at lade være med at tænke på friheden, er det jo noget, der ligger og rumsterer i baghovedet hele tiden. Man bliver mindet om det, hver gang der er nogen, der skal løslades. Mange af de andre tæller dage eller måneder. Jeg tæller år,” siger han. Det er på en celle som denne, at René Vesterby Mikkelsen bliver låst inde hver nat fra 21.00 til 7.00.

René Vesterby Mikkelsen er en af de 85 fanger i det lukkede fængsel i Nørre Snede. Han er dømt til at sidde 12 år fængsel.

UDEN straf er alt KAOS

Vagn Hougaard Sørensen er overvagtmester og leder af det lukkede fængsel i Nørre Snede. Han har været i fængselssystemet siden 1981. Et system, der ifølge ham, er helt afgørende, hvis et samfund skal fungere. Af Jesper Hejlskov Thomsen

"Et retssamfund bygger på, at der er en konsekvens, hvis man bryder reglerne. Det modsatte er kaos", siger Vagn Hougaard Sørensen. Han mener derimod ikke, at fængsel udelukkende er en god ting. "Det er ikke verdens bedste løsning, men der findes ikke en bedre løsning nu", siger Vagn Hougaard Sørensen. Den ultimative straf i Danmark Som leder af det lukkede fængsel oplever Vagn Hougaard Sørensen både, hvordan de indsatte reagerer, når de kommer, og når de igen får lov at gå, og der er stor forskel på, hvordan de takler den manglende frihed. "Mange indsatte lægger en osteklokke ned over sig selv og vil helst ikke snakke ret meget om det, der er udenfor. Det gør de simpelthen for at kunne være i det", siger overvagtmesteren. Mange har kone og børn udenfor og sidder selv spærret inde i et fængsel og kan kun tænke på, hvordan familien nu skal klare sig selv. Frihed i fængslet Umiddelbart er frihed ikke det første, man tænker på, når man hører ordet fængsel. Men Vagn Hougaard Sørensen mener faktisk, der findes frihed i fængslet. Den skal bare spottes i de små ting. "Det er en rammestyret frihed. Når der er fyraften klokken 15, og frem til de indsatte bliver låst inde klokken 21, har de en frihed inden for de rammer. De må selv bestemme, hvad de vil lave af mad. De må selv handle ind. De må spille billard eller lukke døren og være alene. Men der er selvfølgelig ikke frihed til at gå udenfor, så det er inde på afdelingen, der er frihed", siger Vagn Hougaard Sørensen.

uoverskueligt uden for fængslets mure. Når de sidder inde, er der faste rammer, og der er andre, der holder styr på alt det praktiske, og det er paradoksalt nok en frihed for nogen. Små fremskridt er en succes De indsatte i det lukkede fængsel er havnet i det, Vagn kalder sidste mulighed. Der er først vurderet, om de kan sidde i åbent fængsel eller afsone med fodlænke. Når de ikke kan det, havner de i et lukket fængsel. Selvom det er sidste mulighed, betyder det ikke, at der ikke er mulighed for at hjælpe de indsatte. "Succesen er ikke, at vedkommende ikke kommer igen, for det gør de mange gange, men kan man mærke, at man alligevel kan flytte et eller andet, så er det jo en succes. Hvis der plejer at gå otte dage, før de kommer igen, og der så går et halvt år, er det så ikke en succes? Det synes jeg, det er. Hvis de får aflagt deres tunge misbrug og kun ryger lidt hash og tager lidt nogle gange. Det, synes jeg, også er en succes", siger Vagn Hougard Sørensen.

FAKTA • Statsfængslet i Nørre Snede har både et lukket og et åbent afsnit. • Der er plads til 75 indsatte i det åbne afsnit. • Den lukkede afdeling har 85 pladser og en særlig afdeling med straf- og isolationsfanger. • Fængslet var engang et pigehjem, men har været fængsel siden 1943.

Nørre Snede

• De indsatte er primært mænd fra det østlige Sjælland og københavnsområdet.

Når friheden bliver for meget For mange indsatte er friheden det, de ser frem mod. Det de går og venter på, og det der holder dem i gang. Men personalet i Nørre Snede har flere gange oplevet, hvordan friheden også kan blive for meget for nogle indsatte. "Paradoksalt nok har vi nogen, der næsten selv sørger for at komme ind igen. De kan bare ikke klare den frihed, der er derude. Vi har haft indsatte, som går ned og røver deres egen bank uden maskering, så de ved, de bliver snuppet og kommer i fængsel igen", siger Vagn Hougaard Sørensen. Han fortæller, at nogles liv er så kaotisk og

Kriminalforsorgen har 13 fængsler i Danmark. Heraf fem åbne og otte lukkede.

• I fængslet er der arbejdseller uddannelsespligt. • L ønnen er på ca. 10 kroner i timen. • De indsatte har mulighed for indkøb to gange om ugen og laver selv mad. • Der er TV, men ikke internet på den lukkede afdeling.

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, om vi som forening skal missionere, og om vi allerede gør det.

Skal vi missionere i KFUM og KFUK og gør vi det allerede? Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Mikkel Christoffersen Mit svar afhænger lidt af, hvordan vi forstår ordet mission. Ordet mission betyder faktisk bare sendelse. Jeg tror, Gud har sendt os ud i verden for at gøre en forskel for folk – altså en god forskel. Alle mennesker, alle kristne, alle medlemmer af KFUM og KFUK er sendt af Gud for at hjælpe hinanden med at få et godt liv. Mennesket lever i relationer Jeg tror, vi får et godt liv, når vi lever i gode relationer. Mennesket lever i forhold til Gud, som vi kan bede til, og som elsker os. Men vi lever også i forhold til vores næste, som er klassekammeraten eller cykelsmeden, til samfundet, og derigennem også alle de mennesker vi ikke møder, og til naturen, som er forudsætningen for, at vi kan leve og ånde. Endelig lever vi i et forhold til os selv, når vi sørger for at opretholde vores eget liv, eller når vi tænker over, hvordan vi kunne have gjort ting anderledes. Jeg tror, målet er at leve i tillid, respekt og kærlighed i alle de relationer. Men indimellem går en relation lidt skævt. Vi glemmer, at Gud elsker os. Vi bagtaler den lidt for tykke klassekammerat. Vi køber den billigste banan, selvom vi kunne sikre bananbonden en ordentlig pris ved følge nogle af mærkningerne. Vi tager lidt for mange ture til Thailand med fly og udleder derved lidt for meget CO2. Vi synker ind i en mindreværdsfølelse, fordi vi stiller krav til os selv, som vi umuligt kan leve op til. Men heldigvis kan mange af disse relationer genoprettes! Noget kan kun Gud gøre for at rette op på forholdene; det må vi overlade til Gud, og Gud har sine hænder. Og andet, ønsker

Gud, at vi skal gøre for at genetablere forholdene – Gud har også vores hænder. Det er det sidstnævnte, mission handler om. Mission er genoprettelse af relationer Sommetider skal vi missionere over for os selv. Det betyder, at vi skal minde os selv om de gode relationer, vi har, minde os selv om, at vi skal anstrenge os for at værne om dem, og minde os selv om, at når forholdene mislykkes, skal vi tage ansvar for at genoprette dem. Sommetider skal vi missionere over for andre. Når vi kan se, at andre menneskers relationer brydes eller forvrænges, må vi hjælpe dem med at få relationerne til at fungere. Det gælder alle relationerne: til dem selv, til naturen, til samfundet, til næsten og til Gud. Sommetider skal vi også lade os missionere af andre. For indimellem er det os, der er på vildspor, og vi må lade os retlede. Frihed og mission Når vi missionerer over for andre, kan vi komme til at overskride deres grænser. Det er sommetider nødvendigt. Hvis et menneske gerne vil gøre et andet menneske fortræd, så vil de fleste nok være enige om, at det er rigtigt at gribe ind og forhindre det. Her kan vi altså godt indskrænke hinandens personlige frihed. Men her kan der nemt opstå vanskelige dilemmaer, for den personlige frihed er en afgørende kvalitet ved det gode forhold til os selv. Det at kunne gøre, hvad man selv ønsker og forfølge sine egne drømme, har kæmpe værdi, som det helt bestemt er meningen, vi skal have. Men

"Sommetider skal vi missionere over for os selv. " 14

hvis et menneske ønsker at benytte sin frihed til at brænde benzin af, bare fordi det er sjovt, skal vi så sige noget til ham? Hvis et andet menneske giver udtryk for, at hun helst vil være alene, selvom vi kan se, hun har det dårligt, skal vi så blive der og trøste? Hvis et menneske ikke gider høre noget om vores religion, selvom vi tror, han egentlig spørger om noget religiøst, skal vi så tale med vedkommende om, at Gud elsker ham? Der gives ikke noget klart svar på det. Sommetider er det helt klart rigtigst at lade være at missionere. For livet bliver ulideligt, hvis vi hele tiden retter på os selv og hinanden. At leve sammen i gode relationer kræver overbærenhed med hinandens skævheder og mærkværdige luner. Der skal også være tid og plads til faktisk at leve i relationerne og tid til sjov og sang og glæde. Men oftere tror jeg, vi skal gøre det. I hver enkelt situation må hver enkelt afgøre det med sig selv i samtale med Gud. Jeg tror dog, mange i KFUM og KFUK har større tendens til at være konfliktsky i de nære relationer end til at forpeste hinanden med for mange konflikter. Jeg tror altså, vi skal opfordre hinanden til oftere at gå ind i en konflikt og gøre vores til at hjælpe. Vi skal naturligvis tænke os om, lytte og leve os ind i den andens livsvirkelighed, så vi forstår situationen, så godt vi kan. Hvis vi gør det, tror jeg godt, vi kan øve os i at missionere med frimodighed.

Venlig hilsen Mikkel Christoffersen Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK i Danmark

Mikkel er teolog og præst og sidder i Hovedbestyrelsen med særligt ansvar for kristendom og kirkelige organisationer.

Redigeret af Kathrine Raabjerg Kjærsgaard og Julie Fischer-Nielsen

M AR K A NTS GUIDE

FRIHED

substantiv, fælleskøn

BØJNING -en, -er, -erne UDTALE [ˈfʁiˌheðˀ] i sammensætning friheds-: [ˈfʁiheðs-] OPRINDELSE afledt af adjektivet fri, efter middelnedertysk vriheit

markant guide

FRIHED

markant guide

Frihed er et bredt emne. På en måde er det ganske enkelt: "Evnen til at markant kunne udføre det man har bestemt sig for." – det er, hvad man får, når guide man søger på ordet på nettet. Men på en anden måde er det langt fra enkelt, når vi snakker om betydningen af ordet. Der er så meget mere til det. Hvis man spørger et hvilket som helst menneske om, hvad frihed er, vil de fleste svare, det er at få fri efter skole eller arbejde eller at tage væk for en weekend. Friheden fra daglige rutiner. Andre vil måske sige noget om, at man mærker, hvad frihed er, når man mister noget, så man ikke kan gøre, hvad man vil. Det er at få sin frihed fjernet. Miste benene eller gå fra seende til blind. Det er et stort tab for en selv, og det kan tage lang tid at acceptere. 9/11 betyder stadig meget for mange mennesker. Den dag tog en gruppe mennesker friheden fra hele USA … hele verden. Den dag fandt verden ud af, at der var noget, der hed terror, og det kunne ramme hvor som helst og hvem som helst. Det samme skete den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya. En mand gav udtryk for sine holdninger, men tog friheden fra så mange familier, og et land var i sorg. Man kan også nævne det at være i krig. To eller flere lande kæmper for deres frihed og deres ret. Fx Palæstina og Israel - og nu særligt Gaza og Israel.

Eller besættelsen af Danmark fik vi vores frihed tilbage 5. maj 1945. I tv-programmet ”Må vi komme med?” så vi Jan Gintberg og Huxi Back spørge tilfældige personer, om de måtte komme med til det, de nu skulle. I et afsnit snakkede de med en buschauffør om hans lykke og frihed. Han var godt tilfreds med sit liv. Han elskede sit job som buschauffør, fordi der var så meget frihed i jobbet. Jo, der er selvfølgelig en rute og tidsplan, han skal følge, men han har frihed til at se solen stå op, høre fuglesangen og snakke med passagererne, der stiger på bussen. Ironisk nok føler han sig fri i en fast rute. Han har fundet frihed i en ramme. Vi kan finde mange eksempler, som fortæller, hvad frihed kan være. Men i bund og grund er det subjektivt og derfor noget, du selv vil have svaret på.

markant

markant guide

Maguide rkant spørger

Otte personer om frihed:

Markant har spurgt ottemarkant personer, markant guide guide hvad de tænker om frihed i forhold markant guide guide til deres beskæftigelse. markant unge studerende, hvor de skal gå hen, i stedet for selv at forske. Det har jeg personligt følt som et stort ansvar og samtididig også en begrænsning i følelsen af frihed; nu er det ikke mig selv, som laver beregningerne, men de studerende, og det er en helt anden følelse. Hvordan checker man fx, at alt er rigtigt?

Mogens Høgh Jensen, professor i biokompleksitet på Niels Bohr Instituttet Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Og beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Inden for forskningen taler man meget om forskningsfrihed. Det betyder, at man frit kan vælge de projekter, man forsker i. Da jeg startede som aktiv forsker, følte jeg den frihed med stor begejstring og også som en kolossal udfordring. Denne frihed skal jo behandles med respekt, man skal vælge et forskningsprojekt, som giver mening og forhåbentlig også gode resultater senere. Netop når forskningen så glider godt, og der kommer resultater, føles friheden nærmest som bobler i blodet. Som ph.d.-studerende og senere som postdoc i USA var der situationer, hvor vi opnåede så gode reaultater, at vi vidste, vi var nået ind i et helt nyopdaget territorium, hvor ingen forsker havde været før. En stor følelse af begejstring og frihed. Som ældre forsker får man betydeligt flere administrative opgaver og skal nu til at vejlede

en større økonomisk frihed til at skabe bedre forhold for både jordemødre og kommende forældre og nyfødte børn. Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Kontrasten mellem at stå så koncentreret til rådighed, når jeg arbejder, og at have fri, gør, at følelsen af at være fri er så meget mere værdifuld. Når jeg har hjulpet et forældrepar og et lille barn til verden, er jeg glad over at have været til stede og gjort noget for andre. Og så gør det ikke så meget, at jeg ikke er fri i mit arbejde, og at aftensmaden først blev spist kl. 22.30.

jeg kan tage mine problemer med på scenen og opdage, at mange af dem egentlig er mere morsomme end slemme. Og så føler jeg mig også ret fri, når jeg kan sove, så længe jeg vil hver morgen. Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Umiddelbart er lykke den følelse, der ligger nærmest frihed, men der kan også ligge noget frygt i at vide, at man alene er ansvarlig for at opnå sine mål. Jeg ved i hvert fald fra mig selv at tanken, jubiii, jeg kan jo gøre lige, hvad jeg vil, tit er efterfulgt af et, fuck, hvad hvis jeg ikke kan gøre det godt nok?

Mathilde Friis Kliver, jordemoder Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? I mit arbejde som jordemoder er jeg sjældent fri. Fri som det at have frihed til selv at bestemme. Jeg bestemmer sjældent selv, hvornår jeg har spisepause, hvornår jeg kan gå på toilettet, om jeg vil have en stille eller travl dag. Det er der nogen, der bestemmer for mig. Når jeg er på arbejde, er en af mine største opgaver at stå til rådighed - også selv om det er spisetid. Jeg arbejder under afdelingens faglige retningslinjer, cirkulære for jordemødre, hospitalets økonomi, den gravide eller fødendes ønsker osv. Jeg er fri, når jeg har fri, og det er okay til en vis grænse. Jeg ville på alles vegne ønske, at der var

Morten Wichmann Andersen, stand-up komiker og comedywriter Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Jeg arbejder hovedsageligt med stand-up, som er den frieste form for scenekunst, jeg kender. Her er der slet ingen begrænsninger, så længe det er sjovt. Derfor føler jeg en enorm frihed i at kunne tage mine personlige oplevelser og holdninger med på scenen og dele dem på en måde, de fleste mennesker sjældent får lov til. Den frie udtryksmulighed kan også gøre mig fri for bekymringer, når

Henrik Jensen, hjemløs Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? På gaden blandt mennesker. Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Kan godt lide det. Det passer mig, jeg møder masser af mennesker, som er imødekommende over for mig og stiller nu og da spørgsmål.

markant guide

Markant spørger

Otte personer om frihed:

markant markant Markant har spurgt otte personer, guide guide hvad de tænker om frihed i forhold markant guide guide til markant deres beskæftigelse.

Birthe M. Saugmann, stiller op til debutantstævnet i bikinifitness Abdul Wahid, imam

Liva Nitschke, guide og yogaintruktør

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Det gør nok, når jeg beder, fordi der prøver jeg at slippe grebet fra den fysiske verden og slippe kontrollen for et øjeblik. Vi er jo som mennesker nogle kontrolfreaks, der hele tiden gerne vil kontrollere vores omgivelser - og os selv i særdeleshed. Men i bønnen, hvor man efter bedste evne forsøger at slippe grebet i verden og hellige sig sin skaber, er man fri.

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Når jeg har alt, jeg skal bruge, i min rygsæk, står på en bjergtop, og mobilsignalet for længst er forsvundet. Nogle gange når jeg rejser, behøver jeg ikke se på klokken i flere dage, men går med solen i seng og står op med den igen næste morgen. Så føler jeg mig virkelig fri. Ellers når jeg står hjemme på yogamåtten og finder balance i en håndstand uden hjælp fra væggen.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Det er jo en følelse, at man rammer ind i det specifikke felt, hvor man som menneske går i et med alt det, som bøjer sig i støvet for skaberen. Hvor himmel og jord og bjerge og træer og natur og alt og én selv er i total og perfekt harmoni. Fordi man rammer ind i den tilstand, man i virkeligheden burde finde sig i og som menneske kun kan nå ved at kaste sig i støvet for sin skaber. Og den kan jeg en gang imellem ramme.

Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Det er en følelse af tilstedeværelse, uafhængighed og lethed. Bare at være i et med nuet og ikke tænke over tiden, det derhjemme og i morgen. En følelse af at kunne stå på egne ben og gøre sig uafhængig af andre og materialismerne – det er frihed for mig. Der sænker sig en ro og lethed over mine tanker og min krop, hvilket pludselig gør det let af stå på egne hænder. Frihed er en ret fantastisk ting – for mig.

Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? For ni måneder siden begyndte jeg på en ny rejse i mit liv. Jeg satte mig det mål, at jeg ville stille op til debutantstævnet i bikinifitness 2014. For mig er det en frihed, at jeg har viljen og styrken til at opnå mine mål. Mine dage er struktureret og skemalagte, og en typisk dag lyder på morgencardio, arbejde, styrketræning, passe mine måltider og sove syv-otte timer. Der er ikke mange, der kan se friheden i min dagligdag, da jeg ikke lige kan tage på café eller spise en is med veninderne, men for mig er det en frihed, at jeg kan dyrke min fritidsinteresse på et højt plan. Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Den følelse, jeg får ved at træne og ved at følge mit mål, er hele processen værd. Har jeg haft en dårlig dag, kan jeg være helt sikker på, at mit humør bliver godt igen efter en god omgang træning. Jeg får flere positive tanker om mig selv og kan mærke, at jeg både fysisk og psykisk får det bedre af at være fysisk aktiv. Det er en fantastisk følelse at føle sig fri til at dyrke sin fritidsinteresse 110%.

Ida Søndergaard Fink, bor på landet og er mor til to Hvornår føler du dig fri i din dagligdag? Det gør jeg, når jeg husker mig selv. Fx når jeg sørger for at få spist mig mæt til måltidet, selvom drengene også har brug for mad, eller når jeg husker at gøre noget ud af mig selv i stedet for kun at sørge for resten af familien. Kort sagt, når jeg husker mig selv. I en lidt travl hverdag med vores landbrug, min mands byggefirma, vores skønne drenge, vores gård og min uddannelse kan det være svært at prioritere sig selv, når det hele skal fungere. Beskriv den følelse, du får, når du føler dig fri. Jeg får tit at vide, at jeg skal huske mig selv. Hvis jeg skal kunne gøre noget godt for andre, skal jeg også gøre noget godt for mig selv, hvor jeg ikke skal tage hensyn. Dette er helt rigtig, jeg kan tydeligt mærke, at jeg får mere overskud, og jeg føler mig gladere og sjovere at være sammen med.

markant guide

Dine tanker om frihed Hvad er frihed?

HvornĂĽr fĂ¸ler DU dig mest fri?

markant guide

TIP: Bru g en mønt elle r en sten som brik !

Spil enten/eller markant guide

markant guide

For det meste har vi mulighed for at vælge, hvad vi vil. Men hvis det var en terning, der bestemte, hvad ville der så markant markant ske? Så ville der være oplevelser og situationer, som vi ikke havde lyst til, men som skulle gøres, fordi det nu var guide guide blevet bestemt. Det har vi lavet til et spil.

S æt h e n h år e t p å tage olddelan d e r p å e n rle måd de s e

Sig som en drossel

Gå

Fortæl en joke

Syng n ”Mariehøne evig glad” som opera Hele holdet skal kravle e som kålorm fem meter

fo S l å r a en vid t ko 6’e e r mm r e e

ga Gå n k b o r u g e r ab sy rd nd n b ng e t t g a e v a e r , m o m ng lg en e t s s ns an e l I g v-

Syng en Rasmus Seebach sang Be e v to g y p æg ru g a t i je s r b o n d t ng k rd om e et

ot en fl L av rne je st jeres m e d fø d d e r e r a b

Næ m an v n s å g I kan e byer, b eg y , s om n me d der R

den B ær d s te min ager del t æn s b ag l t o m rundrdet bo

t æl Fo r n p å r e far vs cykle j ere

10 L av ø t ter kolb

La v baglæto kolbø t ns te hver r

La v e tr ru n gailleb nd n ør bo t o g rd m et

Fo nav r t æl t re nene p å m in Danmistre i ar k

L av et rullefald b ilm N æ jer ær k v n e dr e s fo r e t p å s b æl il e r

Skri v navnene alle hold på e delt agere ts søskend s e

V g r t rø end du a d e j e 3 di n ha r, m 60 p å r d en . en s

F s t e in d sk n, o hver ulp g e ste tur lav e n ne me n ne d

å op påb di g S t il l e n o g r sto it navn d

L l a s o an g v e n m kæ s b r ve m d å u g d ul e e a ig sk je t t o re s

e le d v al er, Skri I kend der dyr, beg yn s om me d S

t glas Bund e rtigst u vand h lig t mu

et old e le hkravl tol e H al n s sk er e r to e d un g ov o l e o st

lle Skriv a , I d y r ne d t h ar s e

Eksempel: Står brikken som her i B og terningen viser 3, rykkes den 3 felter frem i A.

Slå en 1'er for at komme videre

k Smæ yg 10 m

af, u d re s er d e j F i n a d r r e l s t al hv st ø æg en o l m s k , o g am er ne s le

Lave et vrøvlerim på fire linjer

”

Tag om hinanden og hop ned fra stolene

d ude t or L av rbogstas af fo e i jere vernrnavne fo

Stå på et ben, luk øjnene og råb ”Tillykke ”

Lav grimasser

He l ska e holde l t b a g d an s e b l o o g ie æn s r un d - wo o g ie bordt om et

0 a 2 rt l fr S t a Tæ d. is ne hv jl o g i g e n , e r fe r de ” Fa H v i s de k rv or

L av fem mavebøjninger

nHold hinarne den i øre res je og råb b kamprå

B Hvisk e ning helen sætrundt på vejen h Og find u oldet. d af, h vo r m a n ge der var ri ord, g tige

Find o som rimerd, rp ”hest” å

å v s rd, La e o d ng m e e m a an , e r n I k stav a t” g bo ”k s La v b o ud ord g ”k stavfra f e k f u m o r ne uk g ”

ng L øb en gam rundt o huset

S T A R T

Gå op til g lederen oog sig ”t ak, jul” glædelig

SPILLEREGLER: markant Spillet kan spilles hold mod hold eller i étmarkant guide stort fælles hold. Ved at slå med terningen guide finder holdet ud af, hvor deres brik skal flyttes hen, og hvad udfordringen er for holdet. Når der slås med terningen, og det eksempelvis bliver en 3’er, skal der rykkes 3 felter frem, og udfordringen på de farvede felter skal laves. Der er to blokke med udfordringer: A og B. Udfordringerne, der står under A, laves, når holdet slår 1, 2 eller 3, og udfordringerne, der står under B, laves, når holdet slår 4, 5 eller 6. Udfordringerne kan justeres til netop jeres klub.

Lø p å t b ud o tet oilett ilb a g igenge

La k am v e t o g r p r åb, 20 gåb det an g e

Guide til en aften i klubben

markant guide

Hvordan skal vi lave en aften om frihed i klubben? markant guide

markant guide

Markant giver et bud på, hvordan det kan gøres. Start med en sang "Ung og uendelig fri" (Nr. 97 i PULS) eller "Kære linedanser" (Nr. 118 i PULS) Tag en lille snak om, hvornår I føler frihed i jeres hverdag. Det kan både være store og små ting. (Fri fra skole, ingen lektier, lejr, sjov med vennerne, se fjernsyn, når nogen bliver løsladt, osv.) Fortæl de unge om, hvor meget frihed de har i deres hverdag, uden at de tænker over det. De lever i et land, hvor man får lov til at bestemme mange ting selv. Også selvom man ikke er fyldt 18 år endnu. Det er de små ting, vi snakker om her. Men formentlig får de selv lov til at bestemme, om de vil have havregryn eller cornflakes til morgenmad, om de vil høre One Direction eller Rasmus Seebach, om det skal være de røde bukser eller de blå, om de vil have pizza eller karbonade til aftensmad.

Lav derefter:

Lav ud fra denne lille fortælling denne introleg til aftenen:

Dilemmaspillet

Speeddebat

I dette spil skal børnene tage stilling til, hvilken person, de synes, har mest frihed. Spillet består af otte runder. Man kan selv bygge flere til, tage fra eller lave andre kategorier. For hver runde bliver der bygget mere og mere på de enkelte personer, og der bliver flere og flere ting at tage stilling til. Lav sedler med alle de ord og sætninger, der står med fed. Alle sedler, som er med i første runde, bliver spredt ud på gulvet i hver sin dynge. Børnene skal nu tage stilling til, hvilken person, de synes, har mest frihed. Der er ikke så meget at tage stilling til i de første par runder og måske heller ikke så meget at tale om, men udpeg et par enkelte i hver runde, som skal begrunde, hvorfor de står, hvor de står. I anden runde lægges der endnu en ting til hver person, som forhåbentlig er med til at ændre synet på personernes frihed. Dette forsætter, til alle sedler er blevet lagt. Syng en sang inden andagt fx "Menneske din egen Magt".

Stil de unge op to og to i to rækker, så de står med ansigtet mod hinanden. Fortæl dem, at de begge skal nå at tage stilling til, hvilke af de to muligheder de vil vælge, og begrunde til den anden hvorfor, inden der er gået et minut. Når der bliver sagt skift, går alle i den ene række en gang til højre, så man får en ny makker at skulle snakke med. Her er nogle forslag til, hvad der kunne tages stilling til: Vil du helst have cornflakes eller havregryn til din morgenmad? Vil du helst gå til ridning eller til klaver? Vil du helst have en bedstemorcykel eller en racercykel? Vil du helst have chokolade eller lakrids? Vil du helst gå med Converse eller Vans? Vil du helst se "Vild med dans" eller "X Factor"? Vil du helst lave lektier eller huslige pligter? Vil du helst i Fårup Sommerland eller i Bonbonland? Vil du helst høre Medina eller Rasmus Seebach? Find selv på flere …

RUNDE

Hold en andagt brug evt. den, der er i bladet.

Dilemmaspillet

1. Navn og antal børn

Lis har 2 børn

Per har 4 børn

Ruth har et barn

Finn har ingen børn

2. Her bor de

Kolonihave

I storby

Udlandet

På landet

3. Job

Arbejder på fabrik

Pensionist

Kunstner

Næsten færdig med gymnasiet

4. En hemmelighed de Er homoseksuel bærer rundt på 5. Sådan kommer de rundt Cykel

Har en forbrydelse Har fået en abort på samvittigheden Bil Offentlig transport

Har kysset med sin bedste vens kæreste

6. En last de bærer rundt på

Lider af sukkersyge

Sidder i kørestol

Er blind

Bruger høreapparat

7. Indtægt pr. måned

18-20.000

Er millionær

40-50.000

S.U.

8. Hvilken tro de har

Jehovas vidne

Kristen

Ateist

Muslim

Scooter

markant guide

Anda gt markant guide

markant guide

Selvom frihed er et meget vigtigt begreb i kristendommen, så er forholdet mellem kristendom og frihed egentlig ret underligt. Paulus pegede på, at kristendommen både giver og begrænser frihed. Han skrev: ”Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener”.(1 kor 9, 19) Med det mener han blandt andet, at vi mennesker ikke skylder hinanden andet end kærlighed, men at den kærlighed til gengæld er villig til at underordne sig alt, hvad den har kær. At underordne sig kan lyde lidt negativt, men i dag betyder det måske mere noget i retning af at tage hensyn til den, man elsker, eller at gøre, hvad man kan, for at vedkommende har det godt. Hvadenten det er en ven, en forælder eller måske endda Gud.

Den dobbelthed, Paulus beskriver, indebærer, at vi på én gang er blevet givet en fri vilje, så vi kan træffe valg og handle, som vi har

religioner er vi sat fri til at tro frem for at vide. Kun i troen må vi gerne overgive os til håbet om noget større uden at være helt sikre på, at det er sandt. Vi er befriet fra at frygte døden, fordi vi tror på det evige liv (selvom vi måske ikke er helt enige om, hvordan det ser ud), og så er vi frie fra frygten for ikke at være elsket eller accepteret, som dem vi er, fordi vi tror på, at alle er elsket af Gud og skabt i hans billede. Selv i de elementer af livet, som synes at være ude af vore hænder, er der altså stadig tale om frihed. Frihed og ufrihed er på den måde to sider af samme sag i kristendommen, og det kan i sig selv være frigørende. Hvis dobbeltheden er indbygget i kristendommen, er det nemlig ikke så mærkeligt, at vi nogle gange bliver forvirrede og har svært ved at vide, hvordan den gode handling ser ud, og hvornår vi gør

"Selvom frihed er et meget vigtigt begreb i kristendommen, så er forholdet mellem kristendom og frihed egentlig ret underligt." lyst til, mens vi samtidigt forstår, at man som kristen ikke har frihed til at træffe hvilke som helst valg. For eksempel ville det være ret modigt ikke at acceptere Jesus som Guds søn eller at benægte korsfæstelsen. Hvis de ting ikke er på plads, hvad er kristendom så? Og vi har vel heller ikke frihed til at behandle andre, som vi har lyst til. Så hvilke friheder giver kristendommen os? De allervigtigste! Med kristendommen er vi befriet fra at frygte, alt hvad vi ikke selv er herre over: tro, håb og kærlighed: Som med alle andre

det rigtige. De fleste vil nok indrømme, at vi ikke altid bruger vores frie vilje på den mest hensigtsmæssige måde. Det kunne være rart, hvis vi aldrig kom til at tale grimt til vores søskende, hvis vi altid greb ind over for de dårlige handlinger, eller hvis hadet mellem mennesker aldrig blev stort nok til at starte en krig. Men sådan er det at være menneske, hvis ikke vi har friheden til at træffe de forkerte valg, blev vi heller ikke tvunget til at reflektere over vores handlinger og tage ansvar for dem. Det ville gøre livet statisk og fjerne muligheden for at stræbe efter at gøre det bedre næste gang.

Kære Far i Himlen

Tak for den frihed, vi er blevet givet Vi beder dig hjælpe os til at bruge den på bedste vis med blik for vor næste Og til at forstå, hvordan vi kan lære af vores fejl, når vi overser eller ignorerer det gode valg Tak for, at der er dele af tilværelsen, vi ikke har kontrol over Amen

Artiklen er skrevet af Johanne Lodberg. Johanne er 23 år og læser informationsvidenskab og kulturformidling i København.

EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i denne gang af fem medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Man er fri, når man ikke er i fængsel, og man kan gøre, hvad man vil.

Mathilde Siersbæk 12 år

Anton Christensen 8 år

Hvad er frihed? Når man kan løbe og lege, eller man har det, som man vil. Man er fri for sine forældre.

Hvad er frihed? Når man har fri fra skole og ikke har nogen pligter og bare kan lege.

Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre? Så vil jeg gerne opleve noget eller måske rejse. Eller bare se fjernsyn. Hvornår føler du dig mest fri? Jeg føler mig allermest fri hjemme på trampolinen.

Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre? Så ville jeg gerne i Lalandia eller på familietur. Hvornår føler du dig mest fri? I sommerferien når jeg leger med mine venner

Miriam Feldbak 13 år og Miriam Villumsen 12 år Hvad er frihed? Når man kan være sig selv, eller når man er på børnesommerlejr. Frihed er, når ingen bestemmer over én, og der ikke er nogen sure forældre. Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre? Så skulle vi ud og sejle på åbent hav og have risengrød og slik. Ja, og bade. Hvornår føler du dig mest fri? Det gør vi lige nu, for vi er sammen med sjove venner

Marius Thomsen 7 år Hvad er frihed? Man er fri, når man ikke er i fængsel, og man kan gøre, hvad man vil. Hvis du kunne bestemme for en dag, hvad ville du så gøre? Så skulle vi i Djurs Sommerland og ikke rydde op i en måned! Hvornår føler du dig mest fri? Når jeg er hjemme ved nogle venner, for der skal man ikke rydde op.

Dette nummers eksperter kommer fra Børnesommerlejren, Mysteriet, på Blåkilde Efterskole. Lejren er for alle børn fra 0.-6. klasse.

Billederne er taget af Per Sandholt og familien Hejlskov selv.

Klumme Af Andrea Hejlskov

Frihed er ikke noget, man får – det er noget, man tager For fire år siden smed vi alle vores ting ud, vi sagde vores job op, tog børnene ud af skolen, og så kørte vi bare. Nordpå. Langt ind i de dybe svenske skove hvor vi byggede vores egen bjælkehytte og startede forfra. Et nyt slags liv. Et primitivt og hårdt liv, men også et mere frit. HVORFOR Det er ikke sådan, at man bare bliver voksen overnight. Det er noget, der sker, uden man lægger mærke til det, og selvom vi havde svoret, at vi aldrig ville blive som vores forældre, var vi alligevel blevet det. Arbejde. Vinterferier. Ting. Forsikringer. Pensionsopsparinger. Vi kendte ikke rigtigt vores børn. Alle sad foran skærmene. Det var ikke det, vi ville. Det var ikke det, vi troede på. Som børn havde både min mand og jeg oplevet frihed i naturen. Vi mødte hinanden på en biologiefterskole, der er lukket nu, hvor vi havde fag som stjernekiggeri og selvforsyning. Naturen var barndommens land og frihedens land, derfor måtte vi vende tilbage til den ikke kun som en udflugt eller en weekendtur, men for alvor. Så vi pakkede de ting, vi kunne have i bilen, og uden at vide hvordan vi skulle klare os, kastede vi os selv og vores børn direkte ud i vildmarken. Vi gik i gang med at fælde træer, vi gik i gang med at bygge en bjælkehytte, vi vaskede vores tøj i floden og fandt en stor del af vores mad i naturen. DET FØRSTE ÅR Vi lånte en lille hytte i skoven, mens vi byggede. Vi havde selvfølgelig hverken el eller vand. Eller internet. Eller separate værelser. Vi tilbragte al tiden udenfor. Min mand tabte 30 kilo og sprang rundt med sin økse, børnene hjalp til helt af dem selv. Vi skændtes ikke om, hvem der skulle gøre hvad. Alle skulle gøre noget. Vi var afhængige af hinanden. Om natten tændte vi bål i vores tipi. De nætter glemmer jeg aldrig. I guder, hvor vi talte sammen, som vi aldrig havde talt sammen før. Vi blev til en flok der det første år i skoven. VREDEN Sommeren var varm og sitrende. Vi arbejde hårdt hver dag. Til vores overraskelse opdagede vi, at der var andre folk i skoven. Folk, der ikke

passer ind i samfundet, folk, der ikke gider det moderne stress. Soldater hjemvendt fra krig, hippier, gamle mænd og kvinder og masser af unge mennesker. De vandrede rundt i skoven. De lærte os rigtig mange ting. Uden dem havde vi ikke klaret det. Det gjorde mig vred at opdage, hvor hjælpeløse vi var. Hvorfor var der ingen, der havde lært os at bygge et ordentligt bål, jage, fiske eller bygge en shelter? Hvorfor er den slags ikke på skoleskemaerne? Det er jo det basalt menneskelige. Det er sådan noget, et menneske skal kunne. Og hvorfor havde mine børn aldrig hørt ulvene hyle? Hvorfor vidste de ikke, hvordan man finder vej uden en iPhone? 90 % af jordens befolkning må klare sig selv. De kan ikke lige gå på kursus eller ringe til en professionel, hvis der er et problem. De skal bare klare sig. Jeg følte mig dum og hjælpeløs. Følelsen gjorde mig vred. Godt nok havde samfundet givet os tryghed og faste rammer, men det havde gjort os afhængige af staten, penge og teknologi og gjort os ufrie. Der ligger en stor frihed i ikke at være bange for verden, og der ligger en stor frihed i at føle, at man nok skal klare sig. Det lærte jeg af de andre mennesker, af skovens folk, og jeg lærte noget andet basalt menneskeligt: mennesker har brug for hinanden. Det er ok. Vi kan lære af hinanden. TAKNEMMELIGHEDEN I vores gamle liv var hverdagen en motorvej, hvor det gik ligeud hele tiden, og det gik stærkt. Herude er det anderledes. Herude svinger det hele tiden frem og tilbage, nogle gange går det hurtigt andre gange langsomt, og det går i hvert fald ikke ligeud. Vejret forandrer sig. Vejret betyder helt vildt meget. Jeg lagde ikke rigtigt mærke til vejret i mit gamle liv, det betød ikke så meget. Uanset hvordan vejret var, skulle jeg arbejde. Sådan er det ikke herude. Slet ikke om vinteren. Om vinteren

går vi nærmest i hi. Vi sidder indenfor det meste af tiden, læser bøger og drikker kakao. Alting forandrer sig hele tiden herude. Nogle dage regner det, nogle dage er man i dårligt humør. No big deal. Sådan er det at være menneske. Selvom vi arbejder hårdt - henter vand i brønden, hugger brænde, henter brænde, tænder op i brændekomfuret, bliver så selvforsynende som muligt, bygger en sauna, plukker bær og svampe - behøver det hele ikke hele tiden gå så stærkt. Og så ligeud. Jo bedre vi er blevet til at klare os selv og gøre alt arbejdet, jo bedre selvtillid har vi fået. Det er mest utroligt, når man ser på børnene. Jeg er virkelig stolt af dem. Nogle gange kan jeg stadig efter fire år blive helt overvældet af taknemmelighed over, at vi gjorde det. At vi turde. BEVIDSTHEDEN Jeg tror ikke, frihed er det samme som rosenrød lykke. Jeg tror ikke, det gode liv findes. Uanset hvilket liv man lever, vil der være plus og minus, optur og nedtur. Det er jo ikke sådan, at vi går rundt herude i skoven og er fuldstændig zen og i perfekt balance og harmoni. Og det er heller ikke sådan, at jeg synes, at alle folk bare skal flytte ud i skoven, men jeg synes virkelig, man skal spørge sig selv, om man er tilstede i sit liv. Om man ligger under for normer og værdier, som man egentlig ikke tror på. Og jeg synes, man skal tænke over, om ens valg er bevidste. Jeg tror faktisk, jeg synes, frihed er bevidsthed. Det er lige meget, hvad du gør, bare du har valgt det. Vi valgte at prøve at finde en anden måde at være voksne på og en anden måde at være en familie på. Vi skrællede ligesom alting væk for at finde ud af, hvem vi egentlig er, og hvad vi egentlig synes. Naturen var benhård og klippefast, og vi fik ikke noget foræret. Vi har skændtes og nærmest sloges, vi har arbejdet, til vi blødte. Men det var det værd.

Andrea Hejlskov flyttede for fire år siden ud i en skov i Sverige sammen med sin familie. De ønskede at starte helt forfra og byggede en hytte uden rindende vand og indlagt el. Andrea Hejlskov har siden skrevet bogen Og den store flugt, der er en fortælling om familiens forsøg på at sige fra over for samfundet og finde frem til de gode ting i livet.

Frihedsberøvelse

– et perspektiv på Israel/ Palæstina-konflikten Konflikten mellem Israel og Palæstina er frygtelig og har forfærdelige konsekvenser for befolkningen. Særligt denne sommer, hvor konflikten er blevet til en reel krig mellem Israel og Hamas i Gaza. En af konsekvenserne ved den mangeårige konflikt er, at palæstinenserne i mange af livets aspekter er blevet berøvet deres frihed. KFUM og KFUK har siden 2002 sendt unge på besøg ved vores palæstinensiske partnere for at opleve konsekvenserne af konflikten. Af Maria Schmidt og Lea Vad Brændgaard, medlemmer af Palæstinanetværket i KFUM og KFUK

Et historisk overblik Siden staten Israel i 1948 blev oprettet, har Israel forsøgt at tage mere land, end de blev givet i den internationalt anerkendte FN-delingsplan. I seksdageskrigen i 1967 annekterede Israel meget store dele af det palæstinensiske land. Samtidig besatte Israel de palæstinensiske områder. I snart 50 år har palæstinenserne

situation. Vi kan kun opfordre til at tage imod den stående invitation fra YMCA og YWCA i Palæstina samt fra de palæstinensiske kirker om at komme ned og se sagen med egne øje. Her er dog nogle eksempler på, hvordan besættelsen påvirker alle palæstinenseres liv og frihed. I 2003 påbegyndte Israel bebyggelsen af den mur, der skal omringe hele Vestbredden. Muren

”Så længe Israel fastholder sin bosættelsespolitik på Vestbredden og blokaden af Gaza, bliver der hverken fred eller retfærdighed.” således levet under besættelse. Besættelsen af Gaza ophørte i 2005, men er erstattet af en komplet blokade – mange kalder området for verdens største fængsel. Samtidig har Israel bygget bosættelser på palæstinensisk jord. De er ifølge international lov ulovlige. Besættelsen er frihedsberøvende Palæstinensere lever altså under en besættelse, der påvirker deres liv helt grundlæggende. Det er umuligt at opridse et totalt billede af den

følger ikke den internationalt anerkendte grænse mellem de to lande, men snor sig tværtimod langt ind på Vestbredden og tilraner dermed Israel en masse jord, der egentlig er palæstinensisk. Derfor er muren ulovlig. Muren har været med til at sætte selvmordsbombetallet ned, men har samtidig haft vidtindgribende konsekvenser for det palæstinensiske folk. Rigtig mange palæstinensere er blevet tvunget til at flytte fra deres jord eller huse. Mange er blevet skilt fra venner og

familie. Muren har især stor betydning for den palæstinensiske bevægelsesfrihed. Det er kun tilladt for nogle palæstinensere at krydse muren og rejse ind i Israel, fx for at arbejde. For mange palæstinensere er muren simpelthen bare den vestlige grænse for, hvor langt de kan komme. Skal man som almindelig palæstinenser krydse muren, sker det gennem israelsk bemandede checkpoints. Det kan ofte tage mange timer, især hvis det er morgen. De palæstinensere, der arbejder i Jerusalem, som ifølge international lov er delvist palæstinensisk, må altså typisk stå i kø to-tre timer om morgenen for at komme på arbejde. Det er både frihedsberøvende og ydmygende. Nogle gange nægtes palæstinenserne også at krydse muren. Fordi Israel kontrollerer meget store dele af Vestbredden, findes der også mange checkpoints rundt omkring i landet. Her kan man også risikere at blive stoppet af en ung, israelsk soldat og sigtet på med et maskingevær, fx når man er på vej fra sit hus til sin jord. Og man kan – ofte på vilkårligt grundlag – blive nægtet passage. Bosættere gør livet svært for palæstinensere Som nævnt har Israel de sidste mange årtier ført en aktiv bosættelsespolitik, der på ulovlig vis flytter israelske borgere ind på palæstinensisk land. Israel bygger meget fine boliger

Billederne er taget af Tommy Serup og viser muren som deler Israel og Palæstina.

til bosætterne og sørger for meget lukrative huslejer. Det betyder, at der nu bor ca. 450.000 israelske bosættere på palæstinensisk jord – og der kommer konstant flere. Disse bosættelser medfører også store gener for palæstinenserne og berøver dem frihed. Således bliver mange palæstinensiske veje lukket eller omdirigeret, fordi man gør plads til bosætterne. Det er igen et stort indgreb i den palæstinesiske bevægelsesfrihed, og rigtig mange palæstinensere har mistet huse og jord pga. bosættelserne. Visse steder udsætter bosætterne almindelige palæstinensere for chikane og vold. Det gælder fx i Hebron, hvor bosættere har overtaget store dele af byens gamle, vigtige handelscentrum. I visse dele af byen må palæstinensere heller ikke køre bil, og vejen er opdelt, så israelske bosættere kan køre på gaden, mens palæstinensere kun må gå på fortorvet. Det gør det meget svært at komme rundt, hvis man fx er handicappet, eller hvis man fx har købt et nyt køleskab. Og når man befinder sig i byen og ser de adskilte veje, er det helt tydeligt, at det er en forbrydelse mod almindelige palæstinensere. Endelig kan vi nævne fordelingen af vand som et klart eksempel på den gennemgående uretfærdighed, der præger palæstinenseres hverdag. Israel bruger således 80 % af de primære vandressourcer på Vestbredden. De ca. 450.000 bosættere bruger det samme eller lidt mere vand end de 2,3 mio. palæstinensere. Det betyder, at en palæstinenser i gennemsnit kun bruger 70 liter vand om dagen – WHO's minimumsanbefaling er 100 liter. Det er grundlæggende uretfærdigt, og det er aktiv israelsk politik, der er baggrund for denne ulige fordeling. KFUM og KFUK om sommerens krig Desværre måtte KFUM og KFUK udskyde Journey for Justice denne sommer, fordi urolighederne eskalerede i tiden op til og under den planlagte rejse og blev til en reel krig mellem Israel og Hamas i Gaza. I løbet af sommerens forfærdelige krig sendte næstformand i KFUM og KFUK, Henriette Lynderup, en udtalelse ud, hvor hun understregede, at KFUM og KFUK naturligvis fordømmer al vold, ligesom vi anerkender både israelske og palæstinensiske borgeres ret til at leve frit og i autonomi. Det er helt indlysende. Samtidig skrev hun, at ”så længe Israel fastholder sin bosættelsespolitik på Vestbredden og blokaden af Gaza, bliver der hverken fred eller retfærdighed.” Det er vigtigt, at vi holder fast i, at alle har ret til frihed. I den sammenhæng har vores palæstinensiske partnere særligt brug for vores støtte og opbakning, fordi de netop er frarøvet deres frihed på så mange punkter som følge af den israelske politik. Det, skal vi i KFUM og KFUK i Danmark blive ved med at arbejde for, bliver lavet om.

Journey for Justice

Siden 2002 har KFUM og KFUK sendt danske unge af sted på Journey for Justice, som er en rejse arrangeret af vores palæstinensiske partnere. Kunne du tænke dig at få indblik i Israel/Palæstina-konflikten og selv møde og snakke med israelere og palæstinensere, så søg Journey for Justice til næste år. Læs mere på: www.kfum-kfuk.dk/menu/internationalt/palaestina/journey-for-justice. KFUM og KFUK arbejder på at udvide og styrke samarbejdet med vores palæstinensiske partnere på Vestbredden.

frihed Internet

Billeder

Maps

Videoer

Mere

Søgeværktøjer

Frihed og ansvar går hånd i hånd I kristendommen er frihed en lidt paradoksal størrelse, som det kan være svært at få greb om. På den ene side er frihed hele udgangspunktet for et kristent menneske, og samtidig er et kristent menneske absolut forpligtet på sine medmennesker og sine omgivelser. Af Morten Hougaard Sørensen

I sin lille bog, ”Om et kristent Menneskes Frihed”, skrev Martin Luther: 1. En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2. En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver. Ord som træl og herre er ikke ord, vi bruger i dag, men meningen er klar nok: Der er ikke nogen, som skal bestemme, hvordan man er kristen på den rigtige måde. Det skrev Luther

menneske at finde ud af, hvordan man bedst lever sit liv ansvarligt og rigtigt. Der er ingen nemme svar. Hensynet til de andre Netop derfor er det vigtigt, at vi – på trods af den frihed – stadigvæk er forpligtede på hinanden og vores omgivelser. Vi har ansvar for vores medmennesker og den verden, vi er en del af. Så selv om vi ikke har bud og regler, vi skal overholde som kristne, som fx jøder og

"Regler skal være til for at hjælpe mennesker og ikke være Guds regler om, hvornår man er et fromt menneske eller ej."

sabbat. Jesus sagde kort og godt, at sabbatten ikke er til for Guds skyld, men for menneskets. Han satte reglerne tilbage til sit rette forhold: Regler skal være til for at hjælpe mennesker og ikke være Guds regler om, hvornår man er et fromt menneske eller ej. Jesus kritiserer altså fundamentalisme og mener i stedet, at så snart en religiøs regel undertrykker et menneske, må reglen vige. Jesus viser os her en fin balance mellem friheden og ansvaret. Overladt til dig selv? Det kan faktisk være svært og overvældende med al den frihed. Man kan godt få oplevelsen af at være overladt meget til sig selv. Er der da ikke noget, man skal som kristen? Skal man bede Fadervor? Skal man tro på alt, hvad vi siger i trosbekendelsen i kirken? Og hvad med Biblen? Hvad skal man tro på, og hvad behøver man ikke at tro på? Det er store spørgsmål, som der – netop i sagens natur – ikke er klare svar på. Luther skrev i samme bog, at den eneste, et menneskes samvittighed er underlagt, er Gud. Forstået på den måde at vi en dag skal stå til ansvar for vores liv. Så svarene på de spørgsmål er mellem dig og Gud. Men igen: Er Fadervor

på baggrund af sit opgør med paven i Rom. På den måde kan man sige, at kristendommen i sit væsen er antiautoritær: Alle kristne er lige. Derfor er der heller ikke nogen, som kan sige, at som kristen skal man mene det og det og gøre sådan og sådan. Det er op til det enkelte kristne

muslimer har, så har vi alligevel en slags ramme for vores etik: Hensynet til vores medmenneske har første prioritet. Det var fx derfor, Jesus på et tidspunkt forsvarede, at hans disciple høstede på en dag i sabbatten, selv om jødernes bud ellers lød, at man ikke måtte arbejde på en

Artiklen er skrevet af teolog og præst, Morten Hougaard Sørensen. Morten er lige nu barselsvikar for kristendomskonsulenten i KFUM og KFUK.

g n i t e l l a r e v o e r r e h i r En kristen eerroerndnf et nogen. En kristen og ikke und de træl i alle ting og underer en tjenener. Det men ordnet enhv hvad dernsetsåkre, som tror på alt,

religion, men dietBhiblen, har ikke det menneske, som ar derimod kan skrive sin egen Bibel.

"Er Fadervor til for Guds skyld eller for menneskets?" Hvad med den der Bibel? Hvad Biblen angår, så vil jeg gerne vende det spørgsmål lidt på hovedet med et citat fra en anden vigtig teolog, som hedder Friedrich Schleiermacher: Han skriver et sted: ”Det menneske, som tror på alt, hvad der står i Biblen, har ikke religion, men det har derimod det menneske, som kan skrive sin egen Bibel. Bare at referere, hvad andre siger, om det så var en apostel, er ikke teologi. Teologi er derimod at kunne skrive sin egen bibel.”

til for Guds skyld eller for menneskets? Personligt tror jeg det sidste. Vi skal bede Fadervor, fordi vi har brug for det. Ikke fordi Gud har brug for det.

Jeg synes, det citat viser, hvorfor det er vigtig at kende til Biblens historier og røde tråde. Det skal vi for at kunne forme vores egen teologi og dermed vores eget verdensbillede og forståelse af, hvad livet overhovedet går ud på. Det har vi brug for som mennesker, tror jeg. Vi har alle sammen store eksistentielle spørgsmål om meningen med det hele; om håb og sorg og smerte. De spørgsmål er vigtige at tage alvorligt og forhåbentlig finde et mere afklaret ståsted,

så man kan navigere bedre rundt i al den frihed og alt det ansvar, vi har. Samtidig ved jeg også, at det ikke er en simpel opgave, for det tager jo tid at tygge på så store spørgsmål. Men vi skal kende Biblen for vores egen skyld – ikke for Guds. At gribe andres bolde Heldigvis har jeg haft fælleskaber bl.a. i KFUM og KFUK, hvor jeg kunne lytte til andres tanker og tro, så jeg selv blev inspireret og mødte tanker, som jeg ikke selv havde tænkt før. Derfor vil jeg gerne opfordre til frimodighed om de her emner. Husk at tale med hinanden om de her ting. Ofte står vi kun og dribler for os selv, hvor det egentlig mere handler om at gribe en bold, som andre kaster til én. Jeg tror, det er andre mennesker, der rykker mest ved os. Skriv jeres egen bibel Hvis du synes, måden, det her gribes an på hos jer, ikke taler til dig, så foreslå en anden måde. Der er heller ikke nogen rigtig måde på det punkt. Det vigtige er sådan set, at I overvejer, hvordan tro og plads til store spørgsmål skal være en del af jeres fællesskab. På den måde hjælper I hinanden med at skrive jeres egen bibel. Det skal være min afsluttende udfordring: Fat pennen og skriv din egen bibel – og gerne i fællesskab med andre!

rejseklar?

ferierejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Følg os på Facebook

Rejser på egen hånd At rejse på egen hånd betyder stor fleksibiliet og valgfrihed på rejsen. Der er mulighed for at gøre kortere eller længere stop undervejs eller tage en impulsiv afstikker fra ruten, hvis I en dag ønsker det. Alt behøves ikke være tilrettelagt på forhånd. Ofte har vi bestilt flytransport, én eller flere hotelovernatninger og måske en lejebil. Men det er helt op til jer. Få råd og vejledning af vores rejsekonsulenter! Nordcypern Italien Italien Italien Italien Italien Italien Kroatien Portugal Portugal Spanien Spanien Spanien USA De Vestindiske Øer

Solskinsøen med middelalderborge og levn fra antikken Amalfikysten - den smukkeste kyst i verden? Rundrejse i Toscana - oplev regionens enestående udflugtsmål Bo på kloster i middelalderbyen Assisi. Plads til ro og fordybelse Bo på kloster i Rom. Oplev at bo i et religiøst centrum i storbyen Sprogskole i middelalderbyen Portico di Romagna Pilgrimsvandring på Via Francigena Krydstogt i den smukke kroatiske skærgård Handelsmændenes rute - oplev det maleriske Nordportugal Pulserende hovedstad og gyldne sandstrande Rundrejse i Nordspanien. Pilgrimsruten i bil Bo på kloster på Mallorca. Miljø og omgivelser indbyder Pilgrimsvandring på Caminoen - “Den franske rute” Rejs rundt i mobilhome fx. i Californien Krydstogt kombineret med ophold på De Vestindiske Øer

Se flere rejseforslag på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1240 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

fra 6.499 kr. fra 6.295 kr. fra 5.195 kr. fra 5.695 kr. fra 3.695 kr. fra 8.595 kr. fra 7.295 kr. fra 6.995 kr. fra 5.695 kr. fra 5.295 kr. fra 5.550 kr. fra 3.895 kr. fra 6.985 kr. fra 9.995 kr. fra 12.995 kr.

l i t p o til SHOVEDBESTYRELSEN Giv verdens største ungdomsbevægelse i Danmark en stemme, mød andre frivillige ledere fra ind- og udland og vær med til at beslutte og realisere, hvor KFUM og KFUK skal hen. Til Landsmødet 2014 kan du komme blandt de nye medlemmer af Hovedbestyrelsen, som skal bestemme retningen for KFUM og KFUK i Danmark de næste to år. Som HB-medlem vinder du billetterne til fem årlige HB-møder, en tæt tilknytning til et landsudvalg, et årligt møde med alle KFUM og KFUK-ansatte i Danmark og ikke mindst et masse fælles ansvar og indflydelse. Blandt meget andet.

IN TIP D K ANDIDAT

Læs mere på www.kfum-kfuk.fk/lm14 eller ring til Søren Jellesmark (20 71 60 45) eller Henriette Lynderup (22 97 82 97) for at høre mere.

Du kan også tippe os, hvis du kender en, der bare vil være perfekt til arbejdet i Hovedbestyrelsen. Se mere på hjemmesiden.

Besøg os på

EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG DEN 28. SEPTEMBER KL. 13-17 Se mere om os på www.hestlund.dk

Kunst & Design Musik & Performance Idræt & Adventure Gastronomi & Ernæring Fodbold

ED NYHE H Y N D

– lær alt om gastronomi og ernæring

HED

Kokkelinje

5 Linjer

Skole med nærvær og holdning.

Fodboldlinje

– udlev drømmen om et fodboldliv

Skyggevej 21 • 7441 Bording www.hestlund.dk

Navne Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Ny konsulent i distrikt Syd og distrikt Trekanten Henrik Videbæk, vores navnkundige redaktør, er blevet ansat som konsulent for de to distrikter, og dermed tager han tråden op, hvor Viktor Lindholm Jacobsen slap. Henrik startede den 25. august. Om sit nye job siger han:

"Jeg håber at kunne bidrage med gode indspark og puste lidt til ilden. Det er "godt med godt på", det, vi har at byde på i KFUM og KFUK, og det synes jeg, endnu flere skal have chancen for at blive en del af."

Foreningsudvikling på skinner i Hillerød

Ny chef for Landskontoret Den 4. august startede Christian Mortensen som ny administrationschef i KFUM og KFUK, og skal vi tro generalsekretær Jørgen Kvist, har vi fået en ”knalddygtig” en af slagsen. Christian kommer fra en stilling som økonomi- og administrationschef i PTU – Livet efter ulykken og har tidligere været ansat i DKM – Danmarks Kirkelige Mediecenter. Han er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet, er gift med Anne, der er præst i Viby Sjælland, og sammen har de to børn på 5 og 2 år.

KFUM og KFUK i Hillerød har ansat Heidi Seidelin som foreningsudvikler og drivkraft i arbejdet med at etablere et aktivitetshus i Hillerød. Heidi har en baggrund som pædagog og cand.comm. og mange års frivilligerfaring i KFUM og KFUK. Hun har været Giv et år-medarbejder i Nordsjælland og har været meget aktiv i især Ten Sing. Heidi startede i jobbet den 4. august og har til en start base på Landskontoret i Valby, men når lokalerne til de nye aktiviteter i Hillerød er fundet, vil hun gradvist være mere i Hillerød.

Grafiker-vikar på plads i Valby Mens Kathrine Winther Iversen er på barsel, passer Rikke Schmidt jobbet som grafiker i KFUM og KFUK. Rikke har de sidste mange år arbejdet som Art Director på diverse ungdomsmagasiner, blandt andet ’Vi Unge’, og hun har stået for design og produktion af pigemagasinet Olivia. Rikke skal blandt andet layoute vores tre blade, BRICKS, FAZE og Markant, som du læser lige nu.

topper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny S frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktør på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Kalenderen

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

september - november 2014

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

KFUM OG KFUKARRANGEMENTER Distriktsgalla, distrikt Midtjylland 13. september Vildbjerg Kirkecenter Derfor skal du med: Distriktsgalla har været en kæmpe succes de sidste to år, og også i år afholdes et brag af en gallafest til ære for hele distriktets ledere og frivillige kræfter.

EKSTERNE KURSER OG ARRANGEMENTER Refleks2014 13.-14. september Højskolevej 9, 4690 Haslev Derfor skal du med: Bliv klogere på projektledelse, konfliktløsning, ledelse af frivillige, facilitering af kreative processer eller strategi i frivillige organisationer – kort sagt! www.duf.dk

www.midtjylland.kfum-kfuk.dk Inspirationsdag: Kvindeligt voksenarbejde 4. oktober Christianskirken i Fredericia Derfor skal du med: Der er lagt op til en hyggelig dag, hvor du blandt andet, i selskab med sognepræst Birgitte Graakjær Hjort, kan blive klogere på, hvordan vi finder nærvær i en verden, hvor de sociale medier fylder så meget. Tilmelding: Senest 20. september til Birthe Hørlyck på tlf. 50 55 87 49 eller mail: hoerlyck. rendbjerg@gmail.com Bedsteforældre og børnebørn-lejre 11. oktober Rydhave Slots Ungdomsskole 14. oktober Tommerup Efterskole Derfor skal du med: Lejrene er hvert år enormt populære og ofte overbooket allerede samme dag, tilmeldingen åbner. Forhåbentlig er du og dine allerede tilmeldt?

Ledelse af frivillige 23. september Albanigade 54 E, 5000 Odense C Derfor skal du med: Kom og bliv klogere på, hvordan du leder frivillige. For hvad er det i grunden, der karakteriserer ledelse af frivillige? Og hvilke forudsætninger bør man skabe for at gøre ledelse mulig? www.frivillighed.dk (koster 1.475 kr.) BUSK-gudstjeneste 26. oktober rundt omkring i landet – tjek din lokale kirke Derfor skal du med: Fordi det er fedt at gå i kirke! Og fordi du sidste søndag i oktober hvert år kan opleve en gudstjeneste for og delvist af børn og unge. BUSK betyder Børn, Unge, Sogn og Kirke, og KFUM og KFUK er én af initiativtagerne til de årlige BUSK-gudstjenester.

Nudging - et redskab til adfærdsændring i din forening? 3. november Albanigade 54 E, 5000 Odense C Derfor skal du med: Har du hørt om nudging – dvs. det at påvirke uhensigtsmæssig adfærd i en positiv retning og overvejer du, om det kan bruges i din forening? På dette kursus får du en indføring i begrebet og du bliver præsenteret for forskellige værktøjer, der kan bruges til nudging. www.frivillighed.dk (koster 1.475 kr.) Fyraftensmøde: Leadership Pipeline 19. november Nørre Allé 29, 8000 Aarhus. Derfor skal du med: Kom og lær om teorien bag Leadership Pipeline, der udfordrer det traditionelle syn på ledelse ved at vise, hvordan forskellige niveauer i organisationen kræver forskellig ledelse. www.duf.dk

www.buskgudstjeneste.dk

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding KFUM og KFUK’s landsmøde 31. oktober-2. november Nyborg Strand Derfor skal du med: Vi får besøg af Simon Kvamm, får stærke boosts udefra, og vi skal beslutte foreningens fremtid med aktivitetsprofiler. Behøver vi at skrive mere?

Simon Kvamm er trådt offentligt frem med sin tro og er et stort forbillede for børn og unge med over 400.000 solgte albums med Nephew. Mød ham på efterårets landsmøde.

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Taizé efterårsferien 2014 11.-19. oktober Derfor skal du med: Forestil dig en uge med samtale og fællesskab med unge fra hele verden. Forestil dig en uge med masser af tid til stilhed, personlig refleksion, bøn og sang. Hvis du kan det, så tag med til den lille landsby Taizé i Bourgogne, hvor du har rig mulighed for at opleve dette og meget mere. Find mere information på facebook eller kontakt Samuel Skadkær Hansen på tlf: 31 42 33 85. www.taize.fr

SMP ID-nr. 46678

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark 路 Valby Langgade 19 路 2500 Valby

Glimt fra en sommer med KFUM & KFUK

Fotos af Peter Vibe, Kenneth Underbjerg, Maarten van Leeuwen, Stine Damsgaard Mortensen, Christian Damsgaard Mortensen og Nicolai Diemer.