Markant nr. 4, 2014 by YMCA-YWCA Denmark

MAD 2245-2346

med muligheder Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Eksperiment: Mad med nye mennesker Interview: Simon Kvamm på Landsmødet 2014 Nyt internationalt projekt: Minglabar Myanmar

300 kg

MAD smider en gennemsnitlig dansk husstand ud om året

#4 NOV 2014

Mød redaktionen

Hvem vil du helst spise midda g sammen med ?

Henrik B. Videbæk

Mie Sirich

Henrik Birkbak

Lea Vad Brændgaard

hv@kfum-kfuk.dk Det må blive Ulrik Wilbek. Han er en ambitiøs mand, som begår sig i både sport og politik. Vi skal snakke håndbold og OL og diskutere ’udkantsdanmark’, frivillige fællesskaber og vinderkultur. Der er masser af vildskab og troværdighed over den mand. Tror han er en glimrende mentor, og så har han sikkert ikke noget imod kartofler og brun sovs.

markant.sekr@kfum-kfuk.dk Jeg skal spise middag med Suzanne Brøgger. Hun har rejst verden rundt, skrevet en bunke bøger og mødt spændende folk. Så enkelt kan det siges. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har historier og erfaring nok, til at jeg kan sidde og suge til mig en hel aften. Og så skal hun lære mig at binde den perfekte turban.

henrikbl@hotmail.com Når Søren Rasted er med i Mads og Monopolet på P3, bliver jeg altid glad. Han har muligvis verdens mest smittende grin. Jeg er sikker på, at han er et levende katalog af røverhistorier fra Aqua-dagene, så det kan da kun være en god oplevelse at dele en durum med ham. Om ikke andet så for at få svar på det spørgsmål, vi alle stiller: Hvorfor droppede du den fede frisure, du havde i 90’erne?

leavad90@gmail.com Jeg vil gerne spise middag med Anders Agger, fordi han virker til at kunne føre en fremragende samtale. Han er både god til at spørge ind men også god til at lytte. Anders Agger har også mødt mange spændende kulturer og mennesker, hvilket jeg godt gad høre mere om. Desuden synes jeg han har en utrolig respekt for og åben tilgang til nye mennesker.

Markant nr. 4 Årgang 4 · november 2014 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline For materiale til Markant nr. 1/2015 er 13. jan. 2015 Layout Rikke Ploughgaard Schmidt rs@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Julie Fischer-Nielsen www.juliefischer.dk

Jesper Hejlskov Thomsen

Johanne Nørtoft Thomsen

Annelene Højvang Larsen

Rikke Ploughgaard Schmidt

jesperthomsen@hotmail. com Som international korrespondent for TV2 bliver Rasmus Tantholdt sendt rundt i hele verden for at rapportere fra verdens brændpunkter. Derfor er jeg sikker på, at vi ikke ville løbe tør for samtaleemner, hvis jeg skulle spise middag med ham. Jeg har stor respekt for hans arbejde, og tror det vil være meget fascinerende at høre om hans oplevelser og rejser til alt fra sultkatastrofen i Somalia til krigen i Syrien.

johannenoertoft@hotmail. com Jeg ville gerne spise en middag med mit forbillede, Hella Joof. Jeg beundrer hende for at være en kvinde med sine meningers mod, og samtidig en stor respekt for det enkelte menneskes mærkelige liv. Hun formår at sætte ord på menneskelivets udfordringer og vanskelige stunder med et altid ærligt mæle. Derudover er jeg sikker på, at hun ville kunne underholde med vilde historier en hel aften.

ahl@kfum-kfuk.dk Jeg tror, Nick Cave er en interessant bordherre. Han har skrevet nogle af de mest dystre, men også nogle af de smukkeste sange, jeg kender. I dokumentarfilmen '20.000 days on earth' beskriver han, hvordan Gud fylder meget i hans tekstunivers, men ikke i hans virkelige liv. Det vil jeg gerne høre mere om. Og så forventer jeg rockanekdoter ad libitum.

rs@kfum-kfuk.dk For et års tid siden satte Søren Gericke sig ved siden af mig i en bar på Vesterbro en fredag eftermiddag. På den tid det tager at drikke to øl, var vi omkring svinevelfærd, burhønseæg og den perfekte spaghetti carbonara (som selvfølgelig er UDEN fløde). Han kom for en enkelt øl, men det blev som sagt til to. Måske fordi han syntes, det var en god samtale. Måske fordi han bare var rigtig tørstig. Men den samtale gad jeg godt fortsætte over en middag.

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Christian Mortensen cm@kfum-kfuk.dk Formand

Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Abigail Josephsen

Glimt fra LandsmĂ¸det

3 Fotos af Carrie DĂaz-Littauer og Daniel Langgaard

Noter

Solidaritets 10’eren til YMCA Ukraine I slutningen af september drog en gruppe KFUM og KFUK’ere til Ukraine for at deltage på YMCA Ukraines General Assembly som del af Local 2 Local Aarhus-LvivLutsk. En del af formålet var at overbringe Solidaritets 10’eren. ”Vi har i Danmark arbejdet sammen med YMCA Ukraine i mange år. Deres nuværende situation kalder på vores solidaritet i ord og handling, derfor har Internationalt Udvalg (IU) valgt at støtte YMCA Ukraines arbejde direkte med 15.000 kr.,” lyder det fra IU-formand, Filip Hove Kristensen.

Landsstævne for Voksne

Forberedelserne til Wonderful Days er i fuld gang

I kærlighed til livet. Det er årets tema på KFUM og KFUK’s traditionsrige Landsstævne for Voksne, hvor mere end 500 voksne mødes i et kristent fællesskab med hyggeligt samvær og spændende oplæg om bl.a. Det uperfekte liv, Livet som gave og opgave, indestængt og uforløst kærlighed til livet - og meget mere. Landsstævne for Voksne afholdes fredag den 23. januar til søndag den 25. januar 2015 på Hotel Nyborg Strand. Skynd dig at tilmelde dig på www.kfumkfuk.dk/tilmelding/.

Der er noget tid til Wonderful Days 2016. Men vi glæder os allerede, og forberedelserne er i fuld gang. Det er blevet besluttet, at Wonderfuld Days skal holdes på Blåkilde Efterskoles dejlige arealer, og vi kan nu byde velkommen til Jacob Solsø Holm som formand og Torben Due Pedersen som teknisk formand på eventen.

Kursusfolder vinter 2014 Kursusfolderen udkommer denne gang kun digitalt og kan findes på www.kfum-kfuk.dk fra d. 8. december.

Noter

Asylansøgere blev budt hjerteligt velkommen i Bolderslev

Hvad skal vi bruge 7.000 m2 til? De næste to år har KFUM og KFUK i Herning fået lov til at låne 7000 kvadratmeter bibliotek af den lokale skole. Så der har været brainstorm-aften om, hvad foreningen skal bruge al den plads til. Hockey-bane, Y-Atelier og kæmpe børnedisko lød nogle af forslagene…

Mobile Pay I august måned flyttede hundrede asylansøgere ind på et nedlagt plejecenter i den lille by Bolderslev i Sønderjylland. Det betød en befolkningstilvækst i byen på 10 procent. De nye borgere kom fra Syrien, Pakistan, Kenya, Eritrea og Afghanistan. Christa Meilandt og andre medlemmer af KFUK og KFUK i Bolderslev besluttede at byde de nye naboer velkommen. Det resulterede i et berigende møde mellem kulturer og mellem mennesker, fortæller Christa. Der er blandt andet blevet arrangeret byvandringer hver 14. dag for asylansøgerne, og de har været til caféaften i Missionshuset.

Nu kan du støtte landsorganisationen KFUM og KFUK via MobilePay. Alt, hvad du skal gøre, er at åbne app'en på din telefon og overføre et beløb til vores indsamlingsnummer 51 41 10 00. Du kan for eksempel skrive ”Gave til KFUM og KFUK” som kommentar i app’en.

Olfertprisen 2014 gik til... Frivillighedsprisen TenSing 7: Har samlet mellem 20-25 unge hver gang til Ten Sing i Kjellerup. Til foråret har de 25 års jubilæum. PR-prisen Cafe Christian i Århus: Café Christian er et diskotek for konfirmander i Århus. De frivillige i Café Christian har besøgt 22 konfirmandklubber og derigennem haft kontakt til over 660 konfirmander. Gud i spil-prisen Teencamp Nordvest med temaet ”Join the spotlight”: På teencampen satte de fokus på Guds spotlight, og hvad der giver mening i vores liv. Bedste aktivitet-prisen Thisted KFUM og KFUK: Mad i byen er et nyt koncept, som KFUM og KFUK i Thisted har oprettet.

Arrangementerne har været store successer, og de nye naboer vil blive inviteret igen til næste caféaften til advent, siger Christa.

Børnelederkursus med foredrag af Peter Mygind Kom til Børnelederkursus den 31. januar 2015 på Hestlund Efterskole i Bording og få masser af inspiration, information, sus, sjov, super samvær og meget mere. Deltag i spændende workshops og hør Peter Mygind tale om mobning og social ansvarlighed. Børnelederkurset er for alle nuværende og kommende ledere og hjælpere i børneaktiviteter og familieklubber. Se hele programmet og tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

Simon Kvamm besøgte KFUM og KFUK's landsmøde på Nyborg Strand. Her deltog han i et sceneinterview med Hanne Jul Jakobsen. Markant giver dig her de vigtigste pointer og de bedste citater.

Simon Kvamm på Landsmøde:

”Jeg håber, jeg ikke er alene” Af Jesper Hejlskov Thomsen, Foto: Carrie Díaz-Littauer ”Jeg har ikke lyst til at dø” lyder teksten i De Eneste Tos sang med samme titel. Og det er lige præcis sådan forsangeren i Nephew og den ene af De Eneste To, Simon Kvamm har det. ”Livet er virkelig hardcore, for du starter med at gå med ble, og du slutter med at gå med ble. Det er frygteligt at tænke på”, siger Simon Kvamm fra scenen til KFUM og KFUKs landsmøde, da han bliver spurgt, hvad han er bange for.

”Hvis man siger: Jeg tror ikke på Gud, men på noget der er større mellem himmel og jord, så er det jo Gud for helvede. Længere er den ikke.” ”Jeg må simpelthen læne mig tilbage – jeg kan ikke klare det selv, og det er udgangspunktet for, hvorfor jeg tror på et eller andet. Tro for mig er der jo, fordi jeg er så pissebange for at dø", siger Simon Kvamm. Udover troen så finder Simon Kvamm også ro, når han oplever, han ikke er alene med frygten for at blive gammel og dø.

”Jeg håber, der er andre, der har det ligesom mig, og når jeg får den oplevelse, at jeg ikke er alene, så bliver jeg håbefuld”, siger Simon Kvamm. Ikke langt fra Gud til Julemanden

Hanne Jul Jakobsen sidder på scenen ved siden af Simon Kvamm og stiller spørgsmålene. Hun bringer debatten om, hvorvidt man definerer sig selv som kristen eller hellere taler om, at der er noget mellem himmel og jord - uden at præcisere det yderligere, på banen. Simon Kvamm svarer, at han mener, det kan skyldes en vis naivitet. ”Der er noget barnligt over det at tro på Gud. For mange mennesker er der ikke langt fra Gud til Julemanden", siger Simon Kvamm. Hanne Jul Jakobsen refererer derefter til et tidligere interview i magasinet Gaffa, hvor Simon Kvamm udtalte ”det er jo Gud, for helvede”. Hertil svarer Simon Kvamm, at man ligeså godt kan kalde en spade for en spade. ”Hvis man siger: Jeg tror ikke på Gud, men på noget der er større mellem himmel og jord, så er det jo Gud for helvede. Længere er den ikke", siger Simon Kvamm. Vil ikke være kirketypen

Selvom Simon Kvamm offentligt fortæller om sin tro, og godt tør kalde det Gud, så vil han gerne beholde sit ståsted udenfor kirken. ”Jeg opfatter, at det jeg laver skal have et andet udgangspunkt end et missionerende udgangspunkt. Ligesom der er en nødvendighed i at skrive om tro og om Gud, så føler jeg også, der er en nødvendighed i ikke at stille mig ind i kirken og gøre det", siger Simon Kvamm. Han er nemlig ikke i tvivl om, at hvis han gjorde det, så ville alle dem han gerne vil ramme, per automatik ikke længere lytte til ham. ”Så vil de tænke: Han er jo sådan en kirketype, og så vil der med det samme være et filter for deres ører", siger Simon Kvamm.

u m lighe d e m de d a r M Snart står julen for døren, og det er tid til at udfylde ønskelister. For KFUM og KFUK's vedkommende skete det allerede i starten af november på årets landsmøde. Strategier og aktivitetsprofiler blev vedtaget med ønsket om at lave ’KFUM og KFUK for flere.’ Gennem ’Globale fællesskaber’, ’Festivaler og lejre’ og ’Lokale aktivitetsmiljøer’ skal nye aktiviteter forme sig. Den udfordring ser vi blandt andet nærmere på i dette nummer af Markant. Mad er på dagsordenen i mange sammenhænge. På tv er der dagligt gang i komfuret, og på de sociale medier er det ny nordiske køkken og paleolivsstilen genstand for masser af likes. Kan det store fokus på mad også overføres til aktiviteter og blive et hit i KFUM og KFUK? Det er man allerede i gang med at undersøge i Thisted, hvor nye frivillige fællesskaber opstår under titlen ”Mad i byen”. Måske er der lignende fællesskaber på vej? De følgende sider har vi dækket op med artikler om, hvad forbruget af mad betyder for den verden, vi lever i, og hvad der sker, når mennesker, der aldrig har mødt hinanden før, inviteres til bords. I guiden er der tips til, hvordan du kan gøre mad til et fællesanliggende i din forening, og hvad mad egentlig har med Gud at gøre.

Indhold

God appetit! På vegne af redaktionen, Henrik og Lea

Velbekomme! Et blik på verden......................................................... s. 8 Kan man spise sig til en bedre verden?......................................... s. 10 Eksperimentet: Et fællesskab opstår.............................................s. 12 Hvorfor altid kage i KFUM & KFUK?................................................s. 14 Markants opskrift på ’Mad med andre’..........................................s. 15

Tak for mad ......................................................................................s. 23 Madsvineri. Fotoreportage ............................................................. s. 24 Seks års rejse IND I EN anden verden ...........................................s. 26 Nyt internationalt projekt: Minglabar Myanmar ...........................s. 28 Kan kirke og kost kombineres? ......................................................s. 30

Velbekomme!

1 ud af 9 mennesker i verden lever dagligt i sult og nød. Det dokumenterer den seneste rapport fra FN.

Med stigende befolkningstal og accelererende klimaforandringer kan fremtiden hurtigt tegne sig grå og uoverskuelig. Der er mangel på fødevarer eller overforbrug, alt efter hvor vi kigger hen i verden. Heldigvis følger de bekymrende udsigter også af gode historier. Kan vi vende udviklingen?

40 % af den mad, vi forbruger i den industrialiserede verden, ender i madspild (altså mad, der kunne være spist). Spildet finder primært sted i detailhandlen og hos forbrugerne. D. 19. august 2014 var årets økologiske ressourcer brugt. Resten er overtræk på jordens ressourcer, som ikke uden videre kan genopbygges. Dagen kendes også som ’Earth Overshoot Day’ og rykker sig år for år. (Ifølge tænketanken Global Footprint Network).

25-30 % af verdens menneskeskabte CO2-udledninger skyldes forbruget af mad. Den største udledning sker ved produktion og tilberedning af kød. I 2011 blev vi 7 mia. mennesker i verden. I år 1900 lå det tal på 1,65 mia, mens der i år 1500 blot var 310 mio. mennesker. Befolkningstallet i verden forventes at stagnere omkring 10 mia. mennesker.

Afrika oplever lige nu det største fald i børnedødelighed, der nogensinde er set. 2,3 mia. mennesker har fået adgang til rent drikkevand siden 1990. Det betyder, at langt færre børn fx diarre og smitsomme sygdomme.

Verdenssalget af økologi er cirka tredoblet de seneste 10 år.

I 2011 udgjorde den vedvarende energi 23 % af det samlede energiforbrug i Danmark. I 2004 udgjorde den vedvarende energi blot 14 %.

2015-målene om at halvere fattigdom og sult i verden er stadig inden for rækkevidde. Antallet af mennesker, der sulter i verden er faldet med over 100 mio. det seneste årti.

Du kan læse meget mere om fremskridt i verdens fattigste områder på www.verdensbedstenyheder.dk. ”Verdens bedste nyheder” er et samarbejde mellem FN, Danida og de danske udviklingsorganisationer.

KAN MAN SPISE SIG TIL EN BEDRE VERDEN?

Foto: Peter Kam

Mickey Gjerris er oprindeligt uddannet cand.theol, men arbejder nu som lektor i bioetik ved Københavns Universitet. Siden 2011 har han været medlem af Det Etiske Råd.

Oversigt over ReFood-planen.

Selvom madspild i dag i højere grad italesættes som et humanitært og klimamæssigt problem, og der kæmpes for at nedbringe spildet, så er tallene stadig høje. Af Johanne Nørtoft

Forskellige tiltag forsøger at løse problemet. Blandt andet kæmper Folkekirkens Nødhjælp for at åbne butikken ReFood med ellers usælgelig mad. Men er ReFood en holdbar løsning, og kan min indstilling til madspild overhovedet gøre en forskel for verden? Det anslås i en undersøgelse lavet af Fødevareministeriet, at der hvert år kasseres 303.000 ton mad i fødevaresektoren i Danmark. Mad, som er i en beskadiget emballage eller har overskredet sidste salgsdato. Det svarer til vægten af 65.870 elefanter. Samtidig kasseres der 237.000 ton mad i private husholdninger hvert år. Langt størstedelen af den mad, der kasseres i private hjem, er ifølge forbrugerorganisationen StopSpildAfMad madvarer, som er indkøbt og måske også tilberedt, men som kasseres, fordi de ikke bliver spist, inden maden bliver dårlig, fx kartofler, der er begyndt at spire, eller brød, der er blevet muggent. ReFood og dårlig samvittighed Noget kunne tyde på, at vi producerer og indkøber alt for meget mad i forhold til, hvad vi kan nå at spise. Eller at vi blot er blevet for dovne i forhold til at udnytte vores mad ordentligt. Et løsningsforslag på madspildet er Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Supermarked og Fødevarebankens nye tiltag ReFood. Et projekt, der skal munde ud i fødevarebutikker, der udnytter den lov, der blev vedtaget 1. september 2014 og tillader, at varer må sælges og spises efter sidste holdbarhedsdato, hvis deres indhold ikke udgør en sundhedsrisiko. Derudover vil der blive solgt fejlmærkede varer, reklameprodukter, overskydende produktion og varer med mindre kvalitetsproblemer til 50-70% af varens oprindelige pris. Overskuddet af salget

vil gå til Folkekirkens Nødhjælps projekter. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, ser mange gevinster ved idéen: "Der er et direkte link mellem vores arbejde med at bekæmpe sult i verdens fattigste lande og bekæmpelse af madspild i Danmark. Med ReFood kan vi både bekæmpe madspild herhjemme og skabe et overskud til arbejdet blandt mennesker, der sulter." Markedets vilkår Men er ReFood en god idé, eller er det blot en lappeløsning, som skal give os mindre dårlig samvittighed? Ifølge Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og uddannet teolog, er ReFood ikke en løsning: "Det er snarere en måde at synliggøre det her problem med madspild, men ikke en løsning. Løsningen ville være at ændre synet på maden allerede fra det øjeblik, det produceres, sælges og købes," siger han. Løsningen på madspild skal først og fremmest findes i en holdningsændring i hele produktionen af maden: "Vi skal helt klart blive bedre til at udnytte vores ressourcer og slække lidt på kravene for de perfekte madvarer, så agurker også bliver solgt, selvom de ikke er lige. Det ville rykke en del på madspildet. Derudover skal der også en holdningsændring til hos forbrugeren, så han ikke indkøber to poser mad, men kun spiser den ene." Hele problemet med madspild bunder i Mickey Gjerris' optik i, at vi i stedet for at opfatte maden

som en gave fra jorden, nu opfatter den som en selvfølgelighed. Overfloden er blevet forbandelsen. Oveni er vi blevet kræsne i forhold til kvalitet og udseende. Dét at opfatte maden som en gave kan både ses i et kristent motiv - at det at tage skaberværket for givet via madspild er en hån mod værket - men ifølge Mickey Gjerris er der ikke en særlig forpligtelse for kristne til at mindske madspildet: "Det er en universel forpligtelse at sørge for, at madspildet mindskes. Forpligtelsen ligger også i hele den groteskhed, der ligger i, at vi har så meget mad, at vi bliver nødt til at smide en del af den ud, imens der er mennesker, der ikke har nogen mad. Så forpligtelsen er på sin vis også over for andre på jorden." Kan jeg redde verden? Ifølge Mickey Gjerris er svaret på spørgsmålet om, om du kan redde verden ved selv at undgå madspild helt enkelt nej. Du kan ikke redde verden ved at lægge dine forbrugsvaner om, men du kan være en inspiration for andre gennem din livsstil og vise, at der findes andre måder at tilgå fødevarer på. "Hvorfor spørger man altid, om man kan redde hele verden? Det kan man ikke, og det må man acceptere. Men man kan leve et liv, hvor man kan se sig selv i spejlet og sige, at man gør det bedste, man kan for en bedre verden," slutter Mickey Gjerris. Det gælder altså om at vise muligheden for sine omgivelser i stedet for at tænke sig selv som den, der gør den store forskel i regnestykket.

Spørgsmål til debat: Tænker du over dit madforbrug i din hverdag? Gør du noget for at ændre det? Er ReFood en løsning, eller har Mickey Gjerris ret? Ser du mad som Guds gave? Ville du handle i ReFood?

Et fællesskab Et eksperiment er sat i gang. Kartoffelvandet er lige brændt på kogepladen. Vi nærmer os spisetid, om lidt ringer dørtelefonen. ”Hej! Det er Jonatan. Er det her?”. Af Henrik B. Videbæk

”Kommer jeg for tidligt?”. Foran mig en står ung fyr med mørke dreadlocks. Han er ikke nogen stor karl – tværtimod. Tøjet er nærmere for stort end for småt, og han har en afslappet kropsholdning. I det mørke hår sidder en lille klat hvid maling. Mit første indtryk er, at han er én, der tager tingene lidt som de kommer. Det passer mig fint og jeg tænker, at det er helt i orden, at jeg smutter i tilbage køkkenet og får styr på det sidste, mens han hænger ud i stuen.

28 år og placerer sig som den næstældste i det selskab, der snart forenes ved middagsbordet.

Jeg havde egentlig ikke gjort mig den store forestilling om, hvem der ville bide på. Jeg tænkte bare, at det kunne være spændende at se om der overhovedet kom nogen. Om der var andre, der havde lyst til at se, hvad der sker, når man møder folk, man ikke kender. Så jeg kiggede på facebook og fandt gruppen Kolding. Mere skulle der ikke til.

Eksperimentet I løbet af de næste 10 minutter støder Anna, Magnus og Frederik til. De er heldige, for der var kamp om pladserne. Hen ad mandag aften, skrev jeg ud og spurgte om, der var nogen, som kunne tænke sig at komme til aftensmad hos mig torsdag aften. Det eneste krav var, at de ikke måtte kende mig og nogle af de andre deltagere.

Jeg trykkede ’enter’. En times tid senere, var de 5 pladser for længst væk.

Jeg trykkede ’enter’. En times tid senere, var de 5 pladser for længst væk. 10 fremmede mennesker havde meldt deres ankomst, og der lå hurtigt 30 kommentarer med opbakning til projektet og tæt på 200 anerkendende ’likes’. Det var først til mølle, men der var mange, der gerne ville have malet. Jeg var mildest talt overvældet over al den opmærksomhed, men besluttede mig for at nøjes med de 5. Der skulle også være mulighed for at lære hinanden lidt at kende.

”Skal jeg tage den?”. ”Det må du gerne, Jonatan”. Jeg hørte knap nok dørtelefonen ringe, før Jonatan tog aktion. Op ad trappen kommer Julia. Hun var den første, der sprang til. Jeg troede, hun var højere. Jeg ved ikke hvorfor, det tænker jeg ofte om folk, jeg ikke kender. Hun smiler glad og er også lidt overrasket, tror jeg. Måske over, at der overhovedet var nogen hjemme. Hun er

”Jeg har taget lidt med”, siger Julia og overrækker mig et pyntet glas med toffees. Jeg kvitterer med et ’tak’. Det er 3 dage siden jeg inviterede, og alligevel har hun formået at pynte et glas og lave et flot hjemmelavet kort med ’et velkommen til byen’.

Selskabet Mine gæster snuser lidt rundt i huset, og der bliver småsnakket, imens suppen nærmer sig kogetemperaturen. ”Har jeg ikke set dig nede i Fitness world?”. Der bliver nikket. Frederik og Magnus har fundet fælles fodslag. Den ene læser til bankrådgiver, den anden til social- og sundhedsassistent. Det finder vi ud af til præsentationsrunden lidt senere.

Navn: Magnus Alder: 21 år Beskæftigelse: Læser til social- og sundhedsassistent Vi sætter os til bords og jeg siger’ værsgo’. Efter et beskedent tilløb bliver suppen sat til livs. Det er et mangfoldigt selskab. Som Magnus formulerer det et par dage senere, så er det ikke mennesker han naturligt vil danne relationer til. Én er mor til to. En anden er droppet ud af landbrugsskolen og har lige afsluttet et hashmisbrug. To er aktive i hjemmeværnet. En er KFUM & KFUK’er. ”Er der nogen, der kender KFUM & KFUK?”, spørger jeg efter at have sat de første ord på mig selv. Magnus vil vide om det er os, der kan være lidt højlydte om aftenen. Han bor skråt over for Tensing-lokalerne. Ellers afleder spørgsmålet ikke mange reaktioner. Forventningerne Snakken går og de første to timer er hurtigt passé. Inde ved siden af, har jeg lagt en hat med spørgsmål, hvis den pinlige tavshed pludselig skulle hænge over bordet. Den bliver aldrig aktuel. Der bliver snakket om mad, byliv, musik og fortalt historier fra hjemmeværnet, fitnesscentret og hvor vi nu ellers har vores dagligdag, alt imens kartoffelmos og tyksteg følger suppen trop. Der er mange ord, men også grin – fx når Magnus afslører, at det ikke må blive for sent.

’Madklubber’ og ’Måltidsdialogklubber’ er et blandt de ny konceptforslag, der bliver nævnt i KFUM og KFUK’s aktivitetsprofiler. Du kan læse mere om aktivitetsprofilerne på www.kfum-kfuk.dk/lm14.

opstår… Navn: Frederik Alder: 21 år Beskæftigelse: Læser til finansøkonom

Han skal til hundefrisør dagen efter. Det gør han af og til om fredagen. Jonatan er nysgerrig efter at vide, hvad jeg egentlig havde forventet af den her aften. Jeg svarer kort og bruger anledningen til at afsøge, hvorfor de hver især er dukket op. Magnus forklarer, at han egentlig ikke laver så meget i hverdagene, så hvorfor ikke tage af sted. Mange af hans venner bor i Ribe, hvor han også selv kommer fra. Anna havde lyst til at gøre noget spontant. Det er lang tid siden, hun har gjort dét sidst. Frederik kunne godt tænke sig at prøve noget nyt – han brugte ca. 20 sekunder til at beslutte sig for, at det var en god idé. Jonatan var opsat på at komme lidt ud. Og Julia så muligheden for en sjov aften. ”Når mennesker er friske

og åbne og tør mødes med folk de ikke kender, så kan det umuligt blive en kedelig aften”, forklarer hun.

Snakken går og de første to timer er hurtigt passé. Jeg tilføjer, at jeg er nysgerrig på, hvad der skal til før fællesskaber opstår, og at jeg egentlig godt kunne tænke mig at skrive lidt om det, hvis det går godt. Den er de med på. Udgangspunktet Egentlig har vi ikke meget til fælles og dog lidt. Vi er alle i 20’erne, bor inden for en radius af 6 km. og en fælles idé om, at vi godt kunne tænke os, at møde nye mennesker. Det sidste er måske ikke så unikt, men alligevel tror jeg, at det er en del af forklaringen på, hvorfor vi stadig er samlet ved bordet, da klokken slår midnat og fredag. Vi har i mellemtiden været ude og trække lidt frisk luft, og jeg har forklaret, hvorfor der stadig er lys i lokalerne hos KFUM & KFUK – ”tror det er familieklubben”. Anna har fortalt, hvordan det smager, når man blender rå æg og kaffe og Frederik om golfalbuer og energidrik. Da vi kommer tilbage, tager vi en runde med bedste koncertoplevelser. Det hele opleves uorganiseret og tilfældigt, men alligevel er det som om vi hurtigt har fået stablet en eller anden form for fællesskab på benene. Det er ikke fordi det hviler på nogle særlige værdier. Måske bare en åbenhed.

Navn: Julia Alder: 28 år Beskæftigelse: Arbejde i hjemmeplejen

Frederik spørger mig på et tidspunkt om jeg er meget troende. Det har han tænkt på hele aftenen. Han ved jo efterhånden, at jeg arbejder for en kirkelig organisation og også, at min

uddannelse har lidt med sagen at gøre. Det er et af de spørgsmål, det er rart at have et godt svar på. Men inden jeg når at få tænkt mig om, så tilføjer Magnus ”Jeg har egentlig altid godt kunne tænke mig at blive præst”. Sådan afløses nysgerrige spørgsmål af overraskende svar og aftenen er hurtig passeret hen. I dagene efter tikker, der beskeder ind med en ’tak for sidst’. Magnus forklarer, at han nærmest var helt høj på det dagen efter. Han har knyttet ordet ’vennedate’ til, når han skal forklarer det over for vennerne. Julia er opsat på at prøve konceptet igen. Hun synes det er inspirerende og vil gerne have et større netværk. De andre følger trop og synes bestemt om ideen. Jeg kunne også selv finde på det igen og er også overbevist om, at vi kommer til at mødes i det her selskab igen. Jeg ved ikke, om det ligefrem kan blive et KFUM og KFUK koncept, men jeg har fået troen på, at meget kan starte med en invitation og et måltid.

Eksperimentet:

Hvad sker der når mennesker, som aldrig har mødt hinanden før og ikke umiddelbart har nogen fælles interesser, mødes over et måltid mad? En invitation blev sendt ud på facebookgruppen ’Kolding’ (8.000 medlemmer): ”.. Jeg vil gerne invitere 5 mennesker til aftensmad hjemme hos mig. Det eneste krav er, at I ikke må kende mig eller hinanden.” Reaktionen: Flere end 200 ’likes’. Over 50 kommentarer. 10 tilmeldinger inden for den første time.

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, hvorfor vi altid spiser kage.

Hvorfor spiser vi altid kage i KFUM og KFUK?

Hovedbestyrelsen svarer Vi spiser altid kage i KFUM og KFUK, fordi det smager godt. Vi har i KFUM og KFUK i de seneste mange år haft rigtig mange aktiviteter, som havde et primært mødetidspunkt om aftenen. Det være sig Unge Voksne, Teenklubber, Voksenklubber, Ten Sing og mange andre former. I Danmark hygger vi gerne og det allermest når kagen er på bordet. Så kagen i KFUM og KFUK har fået sin fremtrædende plads, fordi tre ting mødes i den. Aktivitetens form, tidspunktet og den danske hygge. Årsagen, til at det også er i mange børneklubber, er tilbage til min oprindelige pointe – det smager godt. Det fantastiske simple svar som vi så ofte får fra børnene i vores organisation.

I forbindelse med arbejdet omkring aktivitetsprofilerne har det flere gange være nævnt at danne en række aktiviteter omkring mad. Det at bruge måltidet som et af grundelementerne i et fællesskab kan være med til åbne os op over for nye målgrupper. Mulighederne er store for at ramme mange forskellige målgrupper. Det kan være tematiseret på forskellige måder og giver dermed mulighed for at opfylde målet om at være relevant i lokalsamfundet. Der er mange muligheder for at gøre mad til en mulighed for at skabe nye muligheder og nå nye medlemmer. Vi skal turde dække et bord for de mennesker i vores samfund, som måske ikke lige ved første øjekast har brug for det. Bordet kan være indgangen til at lære nye mennesker at kende, og de kan lære KFUM og KFUK at kende.

Venlig hilsen Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK i Danmark

"Vi skal turde dække et bord for de, der har brug for det" 14

opskrif t

Redigeret af Lea Vad Brændgaard og Henrik B. Videbæk Illustrationer af Sune Watts

M AR K A NTS GUIDE TIL

Mad med andre Sune Watts er selvstændig illustrator i ”Sune Watts Illustration”. Sune har blandt andet lavet illustrationer til DR, Ekstra Bladet, Gyldendal og TV2 Zulu. Du kan se, hvordan de ser ud, og hvad Sune ellers har på repertoiret via www.sunewatts.dk.

markant guide skrif t

markant guide

Mad med andre

markant guide markant guide

Mette Blomsterberg og Claus Holm leverer timevis af madprogrammer markant på tv. I ugebladene findes gode tips til paleolivsstilen og 5:2-kuren. Du guide bliver, hvad du spiser, vil nogen mene. Men mad er også noget, vi deler med markant andre. guide

Vi mødes til en kop kaffe ovre hos dig eller middag hos Karen og Peter. Henover et måltid ser vi hinanden, vi åbner snakken, og den varer tit, til langt efter tallerknerne er blevet skrabet. Vi får vendt verdenssituationen, fortalt anekdoter og bare helt konkrete hverdagsting - som hvordan matematiktimen gik i dag. I nogle hjem er måltidet det tidspunkt, hvor familien faktisk får snakket sammen. I KFUM og KFUK mødes vi tit over en kop kaffe og også gerne hjemmebagt kage eller citronmåne fra Brugsen. Det hører sig ligesom til. Det er hyggeligt at samles omkring, og det åbner samtalen. Nogle steder tager man skridtet videre og laver fællesspisning eller Y-mad, hvor maden og fællesskabet bliver det centrale indhold. I Nordirland, som en gruppe lokale KFUM og KFUKere

besøgte sidste år, er sundhed og livsstil en helt central del af YMCA's aktivitetsprofiler. Mad er noget, vi kan og måske skal forholde os til i fællesskab. Er økologi vejen frem? Er fair trade overvurderet, eller er det en god måde at gøre noget godt for andre? Er det faktisk synd for de små børn i Afrika, når vi smider mad ud i Danmark? Og var der nogen, der nævnte overforbrug? Med guiden inviteres du til at reflektere over, hvad mad egentlig er for en størrelse, og hvad du kan bruge den til sammen med andre. Du finder også inspiration til en god foreningsaften eller et lokalt initiativ. Kort sagt: Vi håber, at de næste sider vil efterlade dig og jer med lidt at tygge på ...

markant guide

opskrif t

markant guide

Del et måltid mad med andre Lav lækkerier i lokalforeningen

Spred noget hygge i jeres lokale forening og lav hjemmelavede flødeboller og vingummi sammen.

Opskrift på vingummi:

Ingredienser: 75 g. sukker 3 g. kartoffelmel 3 g. citronsyre 1 tsk. frugtfarve 2 dl. vand 10 blade husblas Evt. smagsstoffer, fx citronessens Isterningeposer

markant markant Forklaring: guide Sæt husblas i blød i en skål med koldt vand iguide 10 minutter. Bland alle de andre ingredienser i gryden. Varm blandingen op under omrøring og sluk derefter for varmen. Vrid husblassen. Tilsæt den opblødte husblas og rør rundt, til den er smeltet. Afkøl så gryden i koldt vand. Hæld væsken op i en eller to isterningeposer. Læg posen i køleskabet, indtil vingummien er størknet. Din vingummi er færdig.

Invitér andre på mad

Hjemløse Kender I nogen, som trænger til en god snak og et måltid? I Aarhus havde de hotdogs i overskud. I stedet for at smide dem ud gik de på gaden og delte hotdogs ud til de hjemløse.

Flygtninge Som helt ny i et fremmed land er det ikke lige nemt. I Bolderslev inviterede den lokale KFUM og KFUK-forening flygtninge på aftensmad og bød flygtningene velkommen.

Spis til fordel for Minglabar Myanmar På Blåkilde Efterskole sælger de is for at samle ind til IND I EN anden verden. Det kunne være en mulighed i klubben for at samle ind til det nye projekt Minglabar Myanmar.

markant guide skrif t

markant guide

Markant spørger

Fire personer om mad: markant markant Markant har spurgt fire personer, hvad guide guide markant

guideDamgaard Mette Fuglsang - Familiemor Hvordan forholder du dig til, hvad der skal være i dit køleskab? Tænker du overhovedet over det? Indholdet i mit køleskab er bestemt af, at vores familie på seks - heraf fire børn i alderen 5-13 år - skal kunne blive mætte og det helst på en sund og fornuftig måde i hverdagen. Det vil sige, at der stort set altid er fx skummetmælk, agurk, peberfrugt, gulerødder, marmelade, smøreost, fedtfattigt pålæg, Lätta, leverpostej og gær. Der skal dog også være plads til lidt af det lækre indimellem, så der er også smør og saftevand og en gang imellem sodavand, kakaomælk og piskefløde til fx øllebrød eller lidt i sovsen.

markant

guide Herudover er der de gængse ingredienser til at lave almindelig dansk mad. Og til at smøre fem madpakker dagligt. Vi er ret systematiske med indkøb - gerne to gang om ugen. Der ligger næsten altid en huskeseddel på bordet, hvor de ting, der efterhånden mangler, kan noteres. Hvilket produkt vil du mindst undvære i dit køleskab? Helt klart skummetmælk. Vi spiser ca. 50 kg havregryn om året, og det går jo ikke uden skummetmælk. Hvilket produkt får på ingen måde lov til at stå i dit køleskab? En rigtig stærk, gammel ost. Den lugter simpelthen for meget til at servere!

Mælk Stærk ost 18

Rebekka og Arne Grønne Kronborg - På gården Hvordan forholder I jer til, hvad der skal være i jeres køleskab? Tænker I overhovedet over det? Vi går efter tilbudsvarer, og vi er opmærksomme på at købe de danske varer. Hvilket produkt vil I mindst undvære i jeres køleskab? Vi er ret enige om, at det er mælk, vi ikke kan undvære i køleskabet.

Hvilket produkt får på ingen måde lov til at stå i jeres køleskab? Færdigretter. Vi går op i selv at lave vores mad, med det vi har i køkkenhaven og fra vores træer og bærbuske.

Mælk Færdigretter

markant guide markant guide

markant guide

opskrif t

markant guide

markant de har i deres køleskab ogmarkant hvorfor. guide guide markant guide

markant guide

Fløde o Ikke-øk

Sarah Lodberg - Økologi

Mælk Stærk ost Morten Kammersgaard - Studerende Hvordan forholder du dig til, hvad der skal være i dit køleskab? Tænker du overhovedet over det? Jeg tænker ikke rigtig over, hvad jeg skal have i mit køleskab. Vi køber ind til den mad, vi gerne vil lave. En gang imellem laver vi så noget mad ud fra det, der nu engang er i køleskabet. Hvilket produkt vil du mindst undvære i dit køleskab? Jeg vil nødig undvære mælk i

mit køleskab. Det er en nem måde at sikre, at man får spist noget morgenmad på, og det er vigtigt med en god start på dagen. Desuden vil jeg også altid have en kande vand i køleskabet, for der er ikke mange steder i Aarhus, man har koldt vand i hanerne. Hvilket produkt får på ingen måde lov til at stå i dit køleskab? Da min ene roommate ikke bryder sig om ost, får der ikke lov at ligge stinkende skæreoste eller blå ost i køleskabet.

Hvordan forholder du dig til, hvad der skal være i dit køleskab? Tænker du overhovedet over det? Jeg er meget bevidst om, hvad der bliver købt til mit køleskab. Jeg mener, at hvis man som kristen forstår verden som skabt af Gud, må vi som mennesker også passe på alt det skabte – forstået som mennesker og naturen. En måde at passe på det skabte er ved at være kritisk forbruger og generelt forsøge at forbruge på en måde, der ligger verden mindst muligt til last. Det er baggrunden for, at jeg forsøger at købe økologisk og regionaltproducerede varer, så vidt det er muligt. Jeg er medlem af Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, hvor jeg – mod at være frivillig tre timer om måneden – kan købe en pose med årstidens frugt og grønt, der er økologisk og regionalt produceret. En pose koster 100 kr og rækker for mit vedkommende ca. to uger. Det er begrænset,

hvad jeg skal købe derudover – især hvis jeg tager et par kødfrie dage om ugen. Det er derfor en skrøne, at det skulle være dyrt at leve bæredygtigt. Det kræver bare lidt mere planlægning og kreativitet. Hvilket produkt vil du mindst undvære i dit køleskab? Fløde! For man kan altid peppe et eller andet op, hvis man har noget - økologisk - fløde. Hvilket produkt får på ingen måde lov til at stå i dit køleskab? Ikke-økologisk kød eller præfabrikerede fødevarer køber jeg ikke. Jeg forsøger, så vidt det er muligt, kun at spise, hvad min oldemor også ville kunne have spist. Det vil sige, at fødevarer hun ikke ville have haft adgang til i sin madlavning, er jeg forsigtig med at bruge. På den måde sikrer jeg, at jeg bruger gode og naturlige råvarer – det, tror jeg, er bedst for vores verden, og det smager også godt!

markant guide skrif t op

markant guide

EKSPERTPanelet

markant markant Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, guide at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i denne guide gang af fire medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema. markant guide

markant guide

Jeg har mange livretter, men karbonader, fordi det smager godt! markant guide

Julie Lauenstein 12 år Hvad er din livret? Jeg har mange livretter, men karbonader, fordi det smager godt! Hvad er dit yndlingsbordvers? "Alle gode gaver".

markant guide

Torben Stougaard 7 år Hvad er din livret?

Hvad er din livret?

Kasper Homann 10 år Hvad er din livret?

Pandekager! Fordi det smager meeeeega godt! Med marmelade og sukker.

Pizza, men jeg ved ikke engang hvorfor.

Pizza, det kan nemlig fås på næsten alle restauranter.

Hvad er dit yndlingsbordvers?

"Tak den brune ko".

Hvad er dit yndlingsbordvers?

"Alle gode gaver".

Hvad er din yndlingsgrøntsag? Er agurk en grøntsag? Så er det nemlig agurk.

Hvad er din yndlingsgrøntsag?

Hvad betyder øko? Det er sådan noget med, at man ikke sprøjter, og tingene kommer fra sunde dyr.

Jeg ved i hvert fald, at det handler lidt om mælk.

Maria Vig 8 år

Æbler! Eller jordbær! Hvad betyder øko?

Hvad er din yndlingsgrøntsag?

Kogte gulerødder.

Hvad betyder øko?

Jeg ved ikke, hvad det er.

"Hammer hammer fedt"-bordverset.

Hvad er din yndlingsgrøntsag?

Salat.

Hvad betyder øko?

Økologisk er, at det ikke er blevet sprøjtet.

markant guide

Hvordan bruger vi maden i klubben?

markant guide

opskrif t

markant guide

Maddebat og smag markant markant guide

Fire måder til at bruge mad i klubben Madløb Fx Lagkageløb, rosinløb, æggeløb, agurkeløb, Angry Birds med frosne kyllinger, kartoffelløb, skæl kartofler på tid, kartoffeltryk eller kartoffeldyr. Hvad er temaet for aftenen, og hvad interesserer børn eller unge sig for i din klub? Fantasien har ingen grænser. Kimslege med mad Har du rester til overs? Eller har du klamme eller velduftende ting i køleskabet? Med bind for øjnene må deltagerne gætte sig frem til maden ved at dufte, røre eller smage. Kend forskel på kornsorter eller tag på gårdbesøg Hvor mange børn og unge kan kende forskel på hvede, byg og de andre kornsorter? Og hvem har sidst haft sin hånd i munden på en kalv? Test din klub, og find ud af, hvor maden kommer fra. Måske er klubben fyldt med Bonderøvens fans.

Økologi guide Kort fortalt: Økologi tager hensyn – til miljøet, til dyrene og til dig. Du får rene varer uden sminke og produceret under markant ordentlige forhold. markant guide Læs mere på iloveoko.dkguide

Mad over bål • Skumfiduser i snobrød. Bag et snobrød. Put derefter skumfidusser i snobrødet og lad dem smelte lidt. • Havregrød med mintchokolade. 1 mug havregryn, 2 mugge vand, lidt salt. Kog ingredienserne op og tilsæt en halv Ritter Sport med mint. Grøden suppleres med rosiner og nødder efter eget valg. • Køb croissantdej på dåse. Bag croissanterne som snobrød på en pind ved meget svag varme. Det bliver nemmere sort end et snobrød! • Tomatsuppe. Køb en masse grøntsager, bacon, pasta og tomat på dåse. Husk bålgryde, grydeske, grydelapper og krydderier. Hak grøntsagerne i tern. Svits bacon i gryden. Kom alle grøntsagerne i og svits dem med. Tilsæt tomaterne og eventuelt lidt vand. Lad det simre i 15 minutter. Kom pastaerne i og lad dem koge med i 7 minutter. Servér i tallerken og spis med en ske. Der kan eventuelt puttes parmesanost på toppen af suppen og bages snobrød som tilbehør. Find flere gode idéer hos KFUM-Spejderne. Læs blandt andet om spadeæg, bålbrændte mandler og urtepottebrød på hjemmesiden www. spejdernet.dk/inspiration/aktiviteter/baal.aspx

Spørgsmål: • Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grund vandet. Hvad betyder grundvandet for dine indkøb? Fair trade Kort fortalt: Fair trade er et handelspartnerskab, som søger retfærdighed inden for international handel. Det er et partnerskab bygget på dialog, gennemsigtighed og respekt. Læs mere på fairtradedanmark.dk Spørgsmål: • Tror du, at fairtrade kan gøre en forskel for verdens fattigste? Forbrug og overforbrug Kort fortalt: Overforbrug er, når man bruger mere af noget, end man har brug for. Det er ofte til skade for miljøet, ens helbred eller andet. Hvert år smides 303.000 ton mad ud i Danmark. Det svarer til det årlige madforbrug for mere end en halv million danskere. Læs mere på stopspildafmad.dk Spørgsmål: • Lugter du, om maden er blevet for gammel, eller smider du den ud, når sidste salgsdato er overskredet? • Tænker du over, om det, du spiser, hører til den danske sæsons naturlige afgrøder? • Spiller det en rolle, hvor varerne, du køber, er blevet transporteret fra? • Hvor stor en del udgør dine madudgifter af dit samlede månedlige budget? • Prioriterer du økologi frem for fair trade eller pris frem for økologi? • Betyder landmændenes forbrug af sprøjtemidler noget for, hvordan du forholder dig til økologi? • Hvordan kan man lave mad af de ting, man har? • Hvad har du altid til overs i dit køleskab? • Hvad mangler du altid i dit køleskab? • Vil du helst lave mad fra bunden, eller køber du hellere færdiglavet mad? • Spiser du kød hver dag?

markant guide skrif t

markant guide

markant Andagt: guide

markant guide

Mad, der mætter markant guide

markant guide

Hver påske fejrer vi skærtorsdag på en helt særlig måde i den kirke, hvor jeg er præst. Vi dækker et langt bord ned gennem kirkerummet. Der er alt, hvad et flot bord skal indeholde, og så er der også alterbægre ved siden af vinglassene. Vi holder gudstjeneste. Når vi når til altergangen, rykker menigheden fra kirkebænkene over til de dækkede borde og modtager brød og druesaft der, hvorefter vi spiser et påskemåltid sammen bestående af lam, bitre urter, opstandelsessalat og tårebrød. Middagen ledsages af jazzmusik. Det er en rigtig mindefest. Det særlige ved denne fest er også, at folk sætter sig til bordet, der hvor der nu er

et bryllup. Her sidder man i timer sammen med mennesker, man måske ikke kender så godt, og snakken går. Der findes adskillige fortællinger fra Det Nye Testamente, hvor Jesus går ind og spiser sammen med mennesker. Han deler liv med dem. De skriftkloge forarges, for de ved godt, at der sker noget særligt, når man spiser sammen. Man er ikke længere ligegyldige for hinanden. Når Jesus går ind og spiser sammen med dem, resten af samfundet ser ned på, så viser han dermed, at han deler liv med dem og regner dem for alt. Når vi sætter os ned og spiser sam-

"Der sker noget, når vi spiser sammen." plads. Man kommer ikke nødvendigvis til at sidde ved siden af nogen, man kender. Det har formet flere venskaber i vores menighed, hvor de selv har sagt bagefter, at hvis de ikke var kommet til at sidde ved siden af hinanden skærtorsdag og spise sammen, så havde de sikkert ikke lært hinanden at kende. Vi har også indført den tradition, at vi ved den årlige BUSK-gudstjeneste serverer brunch inden gudstjenesten. Så kommer konfirmanderne og deres forældre også, og der spises og snakkes, og stemningen er i top, allerede inden vi går ind til gudstjenesten. Der sker noget, når vi spiser sammen. Det er meget svært ikke at tale sammen, når man sidder over for hinanden eller ved siden af hinanden ved et veldækket bord. Tænk bare på

men, danner det et måltidsfællesskab, som på mange måder siger mere end ord. Og er vi rigtig heldige, så skabes der venskaber. Derfor er det måltid, der tilbydes i kirken hver søndag, ikke alene at modtage Kristi legeme og blod. Det er at dele liv med de mennesker, man knæler sammen med. Man behøver ikke at kende hinanden eller kunne lide hinanden, men dér hvor vi knæler ned, der er vi fælles om noget større. Vi bliver mindet om Guds store kærlighed til os alle, som vi kan række videre til hinanden. Det er da mad, der mætter på mere end én måde. Amen.

Sange:

”Vi mindes ham, som gav sig selv” (Puls nr. 203) ”Herren, din jord, giver mad nok til alle” ”Kornet som dør i jorden” (Den Danske Salmebog nr. 476) ”Glædens Herre, vær vor gæst”

Bøn:

Kære Gud, fuld af kærlighedsbud. Tak for dine milde gaver der bringer liv i vores haver. Lad godt og sandt og kærligt gro så vi med dig kan bygge bro imellem ven og fjende, helt ud til verdens ende. Amen. (Fra ”Gudstjenestens Bønner II” s. 75, Aros Forlag)

Artiklen er skrevet af sognepræst Iben Munkgaard Davids, Brændkjærkirken, Kolding

Klumme Af Lars Sonne-Hansen

TAK for mad I Danmark siger vi tak for mad efter et måltid. Vi gør det også i de situationer, hvor vi ikke brød os om det, der blev serveret for os. Det er en gammel skik, der stadig lever. En uformel rundspørge til en morgensamling på Suhrs Højskole viste, at skikken lever blandt alle nordiske unge og unge opvokset i udlandet, hvor bare en af forældrene er danske. Uden for Norden har jeg derimod altid mødt undren, når jeg har forsøgt at oversætte skikken ved at forsøge at udtrykke min taknemmelighed over for madmor. Det er altså en grundfæstet nordisk skik. En del af vores kollektive maddannelse kan man vel nærmest sige. Den stammer fra en tid, hvor alene det at få mad på bordet var noget, vi var taknemmelige for. En tid, hvor det krævede en stærk ressourcebevidst madmor at bringe husstanden levende gennem det lange, mørke og kolde nordiske vinterhalvår. Siden har vi i Norden haft held med at skabe nogle af verdens rigeste samfund, hvor der, med Grundvigs ord, er få, der har for meget, og færre, der har for lidt. Når det kommer til mad, kan man vel nærmest sige, at vi alle har mere end rigeligt. Alligevel lever skikken med at sige tak for mad altså. Og det skal den blive ved med. Det er en smuk skik. Vi skal bare passe på, at den ikke bliver hul. Der er fx ikke meget taknemmelighed over at være blandt de mennesker i verden, som kasserer mest spiselig mad.

Danskernes madspild er på husstandsniveau omkring 300 kg mad om året, hvoraf over halvdelen er mad, der stadig kunne være anvendt som føde.

det er den eneste rigtige måde at lave mad på, men simpelthen som en modvægt til den fremmedgørelse der er over for mad, når vi til hverdag køber ind i supermarkeder.

Det er nemt at blive voldsomt forarget over et sådan overforbrug. Ikke mindst i lyset af at 900 millioner mennesker lever under sultegrænsen, og at madspild bidrager til den globale opvarmning.

Det er personlige erfaringer, som jeg blandt andet bygger på den interesse, vi i øjeblikket oplever blandt de unge for fag som "vildskab" og "urban selvforsyning" på Ingeborg Suhrs gamle skole i Pustervig. Ingeborg, der allerede i 1909 formulerede det ressourcebevidste råd til vordende husmødre: Brug alle rester, smid intet ud.

Derfor er kampen mod madspild blevet en folkesag med stor opbakning fra alle sider. Tjek fx #Sammenmodmadspild. Der er bare lige det med forargelsen, at vi sjældent bliver særlig forargede over os selv. Vi tror altså, at det er de andre, der forårsager madspildet. Sandheden er nok, at vi alle bidrager til madspildet, fordi vi i stedet for at spørge, hvad vi kan lave af det, vi har, spørger hinanden, hvad vi har lyst til at spise i dag. Det er hverken særlig respektfuldt eller taknemmeligt over for den gave, mad er til os mennesker. Ja, det er vel i grunden ganske udannet. I forhold til mad er det min holdning, at dannelsen kan højnes meget jordnært og i øjenhøjde med vores børn og unge. Det begynder simpelthen med at lære dem at lave mad. Helst fra bunden og gerne af råvarer vi selv kan høste eller jage, så afstanden fra jord til bord bliver så kort som mulig. Gerne med tilberedning under åben himmel og over åben ild så vi kommer i så tæt kontakt med naturen som muligt. Ikke fordi

Når det at kunne lave mad er så vigtigt, er det fordi, hvis vi kan lave mad, så kan vi også: • tilberede de mindst forarbejdede, og mindst ressourcekrævende råvarer. • udnytte lokalt producerede råvarer, når de er i sæson. • være bevidste og handle på vores viden om mennesker og dyrs vilkår. • undgå madspild. Personligt er jeg af den opfattelse, at mad og kærlighed hører til blandt de mest basale og vigtigste menneskelige behov. At sige tak for mad er både et udtryk for næstekærlighed og for kærlighed og respekt for mad. Hvis vi altså mener det, når vi siger det. Tak for mad og velbekomme.

Lars Sonne-Hansen er forstander på Danmarks eneste madhøjskole, Højskolen Suhrs Madakademiet, der ligger i København. Højskolen opstod, da den daværende Suhrs Husholdningsskole skiftede navn i sommeren 2010.

Madsvineri

Svinekød er ofte genstand for offentlig debat. Eksempelvis var fronterne for et års tid siden trukket op til frikadellekrig i Danmark, hvor politikere, religiøse og menigmænd diskuterede, om vores børn måtte spise svinekød i institutionerne. Selvom det kan skabe konflikter, er svinekød en af vores største eksportmuligheder. Faktisk er der omkring fem gange så mange svin, som der er mennesker i Danmark, og vi eksporterer hvert år for omkring 30 mia. kroner.

Billederne er taget af Felix von der Osten, der studerer fotojournalistik pĂĽ Danmarks Medie- og JournalisthĂ¸jskole.

Seks års rejse IND Rejsen har snart nået sit mål. På landsmødet i november skiftede KFUM og KFUK’s internationale projekt fra at hedde IND I EN anden verden til at hedde Minglabar Myanmar. Derfor er det på tide at gøre status over samarbejdet i Indien.

Af Lea Vad Brændgaard

Igennem citater, små facts og en tidslinje har vi her forsøgt at skabe et overblik over årene, hvor vi har haft partnerskab med YMCA i Madurai og YWCA i Salem. Et partnerskab, der meget håndgribeligt har betydet ændrede levevilkår for unge indere. Men også et partnerskab, der har betydet meget for KFUM og KFUK'ere. Både for dem, der har været i Indien, har mødt inderne,

da de besøgte Danmark, har hørt om projektet gennem foredrag, Indienskassen eller noget helt andet, og for alle dem, der har støttet op om projektet ved at samle ind eller gennem donationer. Et kæmpe stort tak skal der lyde til inderne for et rigtig godt partnerskab og et mindst lige så stort tak til alle jer, der har støttet projektet.

”Det er blevet okay at gå op i skolen og sende børnene i skole i stedet for ud at tjene penge som daglejer. Forældrene kan se, at børnene får noget ud af skolen og kan dermed se værdien af uddannelse”, fortæller lektiecaféens daglige leder, Jacob fra Madurai YMCA.

108 Madurai

børn – heraf 56 piger og 52 drenge har fortsat deres skolegang.

Opstartsrejse efterår 2007 Opstart på landsmødet forår 2008

2008 Besøg af Shamila og Suyambu fra Madurai YMCA på landsmødet

KFUM og KFUK’ere har besøgt IND I EN anden verden.

”Børnene på lektiecaféen giver deres energi videre til de andre børn i Muthupatty. Man kan se forandringen i Muthupatty, hvor uddannelse prioriteres højere end tidligere”, siger Jacob, som er utrolig stolt og glad for projektet, fordi han kan se, hvor stor betydning lektiecaféen har for børnenes uddannelse og fremtid.

YMCA håber, at de mest motiverede børn fortsætter på college efter 12. klasse. Heriblandt er der indtil videre unge, som er fortsat på college.

44 15 af børnene i lektiecaféen er nu i 8. klasse eller over med tre i 10. klasse og fire i 12. klasse.

190

Christina og Kirstine som volontører efterår 2009

Nicoline og Henriette som volontører efterår 2008

Ungdomsrejse efterår 2011 - aflyst Ungdomsrejse forår 2011

Ungdomsrejse efterår 2009 Lea og Diana som volontører efterår 2009

Ungdomsrejse forår 2009

Kursus og workshop for indere og danskere i Salem forår 2010

Ungdomsrejse påske 2012

Ungdomsrejse efterår 2010

Ungdomsrejse forår 2012 - Blåkilde

Ungdomsrejse forår 2010

Ungdomsrejse efterår 2008 2009 Besøg af Salem for første gang efterår 2008

2010 Ung Uge 2010 – besøg af Daniel og Padmini fra Salem YWCA

2011 Landsmøde 2010 – besøg af Daniel, Devkumar og Mrs. Ruby fra Salem YWCA

2012

Salem

”Lektiecaféen er virkelig brugbar, for det hjalp rigtig meget på skolegangen. Før var det rigtig svært i skolen, fordi mine forældre ikke kunne hjælpe, da de ikke har nogen uddannelse. Hjælp kunne jeg få i lektiecaféen”, fortæller Eswaree fra Madurai, som nu er på college.

1377

unge har gennemført en uddannelse som skrædder, mobilreparatør, taskefremsiller eller computertekniker. Heraf er der kun 200-300 unge, som ikke har fået job endnu, men stadig har kontakt til Salem YWCA, som formidler kontakt ud til firmaer.

”Jeg kan tage mig af min familie og tjene penge, så vi kan klare os gennem hverdagen”,

Projektkoordinator Dev Kumar fra Salem YWCA opstiller seks punkter, som de unge opnår gennem Radiance-projektet. De unge får en uddannelse, som de kan bruge fremadrettet.

fortæller Papitra fra Salem, som har fået en symaskine af YWCA, så hun kan arbejde hjemmefra.

De unge får muligheden for at tjene penge til deres familie. De unge udvikler sig personligt. De bliver mere selvstændige, modne og får selvtillid. De unge danner gode relationer til andre unge i samme situation som dem selv. De unge lærer om HIV, og hvordan smitte undgås i samfundet. De unge, som kender deres HIV-status, får mulighed for at tage sig af deres sygdom og tage sig af forældre.

2.462.767 kr. har KFUM og KFUK indsamlet til IND I EN anden verden. Tak for støtten, som har gjort en kæmpe forskel for børn og unge i Indien.

Ungdomsrejse forår 2014 – Blåkilde Evalueringsrejse efterår 2014

Ungdomsrejse efterår 2013 Kristian og Heidi som volontører efterår 2012

Maria og Merethe som volontører efterår 2014 •

Ungdomsrejse efterår 2012 Ungdomsrejse forår 2013 – Blåkilde • Mathilde og Pernille som volontører efterår 2013

2013 Landsmøde 2012 – besøg af Suyambu, Shamila og Jebaraj fra Madurai YMCA

2014 WD 2013 – besøg af Dev Kumar og Latha fra Salem YWCA og Jebaraj og Angel fra Madurai YMCA

Fremtid

I EN anden verden

Blåkilde Efterskole rejser til Indien de næste to år og støtter lektiecaféen. Samtidig støtter Y's Men også lektiecaféen. I KFUM og KFUK har vi overskud i indsamlede midler til IND I EN anden verden. En arbejdsgruppe nedsættes til på bedst mulig vis at fordele midlerne i samarbejde med YWCA Salem og YMCA Madurai. Midlerne bruges således til at fortsætte Radiance-projektet og lektiecaféen, hvilket giver bedre muligheder for at søge nye partnere i vores YMCA- og YWCA-netværk og gøre projektet bæredygtigt. Læs mere om IND I EN anden verden i evalueringsrapporten på

www.kfum-kfuk.dk/ menu/internationalt/ ind-i-en-anden-verden

Minglabar Myanmar Velkommen til et nyt internationalt projekt

På landsmødet lancerede KFUM og KFUK et nyt internationalt projekt. Denne gang i samarbejde med FDF. Projektet skal støtte frivillighed i det tidligere meget lukkede Myanmar og fokusere på at give den viden og det engagement videre, vi har fra vores foreningsarbejde i Danmark.

Tekst: Mona Solsø Holm, formand for Minglabar Myanmar - Fotos: Myanmarudvalget

Minglabar – Velkommen – til det gyldne land Myanmar. Her stråler guldpagoderne om kap med det grønneste græs. Børnenes ansigter er malet med thanaka, en form for bark, der beskytter mod solens stråler, og munkene er klædt i smukke mørkerøde rober. Myanmar var en britisk koloni indtil 1948 og forhandlede, som et af de eneste lande i verden, selvstændighed på fredelig vis. I 1962 blev regeringen kuppet af militæret, og landet blev kastet ud i økonomisk,

vidensmæssigt. Vi har i både FDF og KFUM og KFUK mange års erfaring med netop ledertræning, og det er oplagt at give disse erfaringer videre i et internationalt projekt. Tilsvarende kan danskere opleve rejser til Myanmar, hvor vi kan blive inspireret af et eksotisk køkken, elegante danse og en enorm forståelse for og tålmodighed med andre. Projektet løber over de næste fire år, så der bliver rig mulighed for at arbejde med Myanmar i foreninger og distrikter. Det kan lyde som et

”Vil du være med til at skabe fundament for forandring?” politisk og socialt forfald. Det første forsøg på et demokratisk valg var først i 2010.

n Land", da es "The Golde de gyldne af Myanmar kald e rn r spidse ). er pl m man overalt se te dhistiske pagoder (bud

Men demokrati er mere end blot valg, og derfor arbejder FDF og KFUM og KFUK nu med frivillighed i Myanmar. Målet er at skabe et fundament for forandring, så de unge burmesere får muligheden for at være med til at bygge deres land op. Mange unge vil gerne arbejde frivilligt, men da der ikke er tradition for det, kan det være en udfordring at starte projekter op og vide, hvordan man bedst arbejder som frivillig. I Myanmar har vi lånt et hus af YMCA, hvor vi inviterer unge frivillige ind til kurser og workcamps. De efterspørger engelskundervisning, undervisning i fundraising, budgettering, evaluering, lederskab og planlægning af aktiviteter for børn og unge. Det vil vi hjælpe dem med at få! Vi kan støtte dem både økonomisk og

abstrakt projekt at formidle til foreningens børn. Derfor er der hjælp at hente i det aktivitetshæfte, der blev udleveret på landsmødet, og på hjemmesiden www.minglabarmyanmar.dk. Nu er spørgsmålet bare: Vil du være med til at skabe fundament for forandring? God fornøjelse med at sprede budskabet!

Myanmar eller Burma? De unge frivillige skaber en forandring for børn og unge i deres lokalområder. De underviser bl.a. i engelsk og skaber et tillidsforhold, så børn føler sig trygge i deres nærvær.

Det sydøstasiatiske land grænser op til Bangladesh, Indien, Kina, Laos og Thailand og har 55 millioner indbyggere. Men hedder det Myanmar eller Burma? Svaret er ikke enkelt. Det oprindelige burmesiske navn er Myanma, som går over 800 år tilbage, men det er på skrift. Landets mundtlige navn er Bama. Da briterne koloniserede landet i 1886 blev landet kaldt Burma, og det blev også det officielle engelske navn, da landet blev uafhængigt i 1948. I 1989 ændrede det militære regime, der tog magten i 1962, navnet til Myanmar. Nogle mener stadig, at man indirekte støtter det militære regime ved at kalde landet Myanmar, men i dag anvendes navnene Burma og Myanmar i flæng. FN anerkender navnet Myanmar. Også det danske udenrigsministerium har vedtaget at kalde landet Myanmar.

Kan kirke og kost kombineres? I Vindinge kirke på Fyn har man forsøgt at kombinere tro og mad under overskriften ”Faith and Food”. Præsten bag arrangementerne mener, at kirken gerne må tage stilling til den kropsdyrkelse, der er fremherskende i samfundet. For hvad er et menneske uden sin krop? Af Henrik Birkbak

Portvin og tørre oblater, der klistrer sig til ganen. En Baldur-sodavand eller en kaffekop med Karen Volf-småkager på underkoppen. Hvis man er hurtig, kan man nå at få en af dem med chokoladeovertræk. Men det er man sjældent. Kirken bugner normalvis ikke af lækre madvarer. Det vil man gerne lave om på i Vindinge kirke på Fyn. Derfor afholdt man for nylig seks ”Faith and Food”-aftener, hvor man både kunne få næring til krop og sjæl. Aftenerne startede med en halv times bibellæsning, salmesang og stilhed i kirkerummet, hvorefter deltagerne gik i konfirmandstuen. Her stod to kostkonsulenter klar til at fortælle om, hvordan kroppen får den bedste næring. ”Det var vigtigt, at kostkonsulenterne brugte de samme ord, som jeg brugte i andagten – det skulle gå igen. Vi skulle alle tænke i både krop og ånd: Hvor er Gud i det her?” fortæller Kristina Løvenstrøm, der er præst og initiativtager til ”Faith and Food”. Ulovligt at bekymre sig om sin krop Hun oplever, at det ikke altid er accepteret i kirken at bekymre sig om sin egen krop. Derfor rynkede nogle også på næsen første gang, de hørte om initiativet. Det skulle forklares og forsvares. Derfor kunne man godt få den

tanke at den sundhedsbølge, der skyller ind over samfundet, ikke kan kombineres med den næstekærlige kristendom. Sådan ser Kristina Løvenstrøm det ikke. ”Hvad er et menneske uden sin krop? I kirken er vi meget bekymrede for, at man kommer til at blive for selvcentreret og gå for meget op i sig selv. Næstekærlighed er vigtigt, men hvordan skal man kunne være næstekærlig, hvis man ikke elsker sig selv? Jeg synes godt, at der kan være en sammenhæng. Du kan ikke gøre noget godt for andre, hvis du ikke gør noget godt for dig selv,” mener Kristina Løvenstrøm.

Ånd og krop er afhængige Kristina Løvenstrøm oplever, at koblingen mellem krop og ånd faktisk også er noget, der får flere gæster i kirken. For nylig var der allehelgensgudstjeneste i Vindinge kirke, og i den anledning fik menigheden mulighed for at rejse sig og tænde et lys i et kors. ”Det er jo det, folk husker bagefter! Det er dejligt at gøre noget fysisk – især for folk, der ikke er vant til at komme i kirken. Det virker til, at flere har lyst til at komme, når de skal spille aktivt med. Så får de en følelse af at det her, det er noget, der kommer mig ved,” forklarer hun.

Hun forklarer, at vi har fået en krop af Gud, og at vi har et ansvar for at tage ordentligt vare på det liv, vi er blevet givet. I trosbekendelsen taler man også om kødets opstandelse. Som menneske er man ikke kun en sjæl – man har også en krop, som man skal tage vare på for at blive et helt menneske.

Det er vigtigt for hende at pointere, at ånd og krop er afhængige af hinanden. Det skal ikke bare handle om at dyrke sin egen krop for sit eget bedste og for at nå et bestemt skønhedsideal. Men hvorfor ikke give den noget ordentlig næring, når man nu alligevel får ånd og tanker opfyldt i kirken?

”Vi bruger rigtig mange timer på at spise. Så det er da fjollet ikke at anerkende, at det er en del af livet. Kirken skal beskæftige sig med det, der beskæftiger almindelige mennesker. Livet består af mange ting, og det handler ikke kun om at gå i kirke om søndagen. Man skal også have et fællesskab de andre dage,” siger hun.

”Det første jeg møder, når jeg hilser på et andet menneske, er jo kroppen. Jeg giver hånd, jeg siger goddag. På den måde møder vi jo hinanden som fysiske mennesker, der står over for hinanden, og derfor må vi gerne behandle vores krop ordentligt," siger Kristina Løvenstrøm.

â&#x20AC;?Vi bruger rigtig mange timer pĂĽ at spise. SĂĽ det er da fjollet ikke at anerkende, at det er en del af livet."

rejseklar?

ferierejsen begynder på www.unitasrejser.dk Følg os på Facebook

Rejser med dansk rejseleder Fællesskab og tryghed er nøgleordene på vores rejser med rejseleder. Du behøves ikke at forholde dig til, om du skal den ene eller den anden vej, for vi har tilrettelagt programmet til dig på forhånd. England Thailand Thailand Thailand Israel Thailand Thailand Israel Grækenland Thailand Israel Tyrkiet Israel Israel Israel Israel Israel

27.11.2014 17.12.2014 27.12.2014 14.01.2015 07.02.2015 10.02.2015 25.02.2015 26.02.2015 15.03.2015 18.03.2015 30.03.2015 07.04.2015 01.05.2015 09.05.2015 04.07.2015 10.10.2015 11.10.2015

Adventsrejse til London og Windsor, 5 dage UDSOLGT Mystik og landlig idyl, 14 dage Mystik og landlig idyl, 14 dage Mystik og landlig idyl, 14 dage Familierejse, 8 dage (afrejse fra Billund) Mystik og landlig idyl, 14 dage Mystik og landlig idyl, 14 dage Højskoledage i troens og kampens lande, 11 dage Vandring ved Meteora-klostrene, 7 dage Mystik og landlig idyl, 14 dage Påskerejse til det bibelske land, 8 dage Rundrejse med Mission Afrika, 9 dage Pilgrimsrejse med plads til stilhed og fordybelse, 10 dage Klassisk rundrejse, 8 dage Klassisk rundrejse, 8 dage Familierejse, 8 dage Familierejse, 8 dage (afrejse fra Billund)

Se det fulde program på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1240 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

8.495 kr. 18.695 kr. 16.395 kr. 16.395 kr. 12.495 kr. 16.395 kr. 16.395 kr. 16.995 kr. 11.695 kr. 15.645 kr. 13.495 kr. 12.795 kr. 15.495 kr. 13.495 kr. 13.495 kr. 12.495 kr. 12.495 kr.

KFUM og KFUK ringer til dig

SØGER -

reda ktions r medlemme Vi søger ikke medlemmer med specifikke kompetencer. Måske vil du gerne tage fotos og rapportere fra børneklubber og arrangementer. Måske brænder du for at skrive artikler om forkyndelse. Eller måske vil du gerne lave gør-detselv-sider for børn. Bladet har traditionelt haft meget varierende indhold, og med temaer som ”slik”, ”ham der Jesus” og ”ensomhed” berører vi både det sjove og de tunge emner, der rører sig hos børnene. Redaktionen består af ca. 6 personer, og vi har 5 planlægningsmøder om året. Flere redaktionsmedlemmer er studerende, så der er perioder med mere eller mindre tid, og det tager vi naturligvis højde for, når vi fordeler artiklerne.

I de kommende uger ringer vi til alle voksne medlemmer i KFUM og KFUK. Landsmødet har netop besluttet, at vi i løbet af de næste år skal byde velkommen til flere i KFUM og KFUK – mange flere. KFUM og KFUK skal være et åbent og attraktivt fællesskab for alle. For vi har et fantastisk budskab, som mange flere skal kende til. Vi har brug for at være en meget stor gruppe af mennesker, der sammen støtter op om dette gode mål. Vi vil derfor gerne spørge dig og alle andre voksne medlemmer om at give et bidrag ved siden af medlemsskabet. Stort som småt – alt vil gøre en forskel, når vi er mange. Det kan rent praktisk ske meget nemt via Betalingsservice. Derfor ringer vi til dig og alle andre voksne medlemmer og spørger, om du vil give din opbakning til vores fælles projekt om at nå flere tusinde nye børn og unge – og have gode tilbud til dem alle. Det telefonnummer der ringes fra er 30871978. Ønsker du ikke at blive ringet op, kan du sende en sms med teksten KFUM IKKE efterfulgt af dit medlemsnummer eller navn og adresse til 1220. Du kan også ringe til KFUM og KFUK's landskontor på tlf. 36 14 15 42. Der er ingen risiko ved at opgive kontooplysninger og cpr.nr. over telefonen. Du vil automatisk få skattefradrag for din støtte.

VI YDER MERE for din ejendom

Møderne foregår normalt i Århus, men redaktionens medlemmer kommer fra hele landet, så vi bestræber os på at planlægge møderne, så det kan lade sig gøre, selvom man kommer langvejs fra.

Søger du en bolig eller søger du en administrator til din ejendom? Vi udlejer og administrerer boligejendomme i Aarhus, Aalborg, Vejle, Kolding og flere andre byer i Jylland og på Fyn.

Du behøver ikke have erfaring som skribent, du vil have god mulighed for at udvikle dine skrivekundskaber i samarbejde med redaktøren og resten af redaktionen.

Tjek ledige lejemål på lej-en-bolig.dk Har du lyst til at prøve kræfter med BRICKS, eller vil du bare høre mere, så kontakt Christinna (redaktør) på telefon 23 25 88 87 eller på mail kaff@kfum-kfuk.dk.

Thyrasgade 4•DK-8260 Viby J t. 20 40 74 20 dacas@dacas.dk dacas.dk•lej-en-bolig.dk

Navne Redigeret af Abigail Josephsen og Annelene Højvang Larsen

Ny formand for KFUM og KFUK Tidligere næstformand Henriette Lynderup Kirkeskov fra KFUM og KFUK’s Hovedforening er valgt som ny formand. Hun beskriver sin rolle i foreningen som ’brobygger’:

”Jeg bygger bro. Mellem de store strategiske linjer og virkeligheden i lokalforeningerne, når jeg med afsæt i mine egne lokale erfaringer og løbende dialog med medlemsbaglandet tænker mulige konsekvenser af en beslutning ind, mens vi endnu er i beslutningsprocessen. Mellem ord og handling, når jeg selv trækker i arbejdstøjet og får folk omkring mig med på at rykke. Mellem KFUM og KFUK og vores omverden, når jeg udtaler mig holdningsmæssigt på vegne af organisationen omkring, hvad vi står for, og hvilken forskel vi gør i børn og unges liv.”

Ny formand for Kristendomsudvalget Brian Jørgensen (tv) er ny formand for Kristendomsudvalget. Brian er 36 år og til daglig er han skoleleder i Herning på en skole for børn og unge med særlige behov. Brian har i KFUM og KFUK blandt andet været med til at udvikle Gabriel Kristendomskurset. Helle Bendtsen (i midten) og Louise Heldgaard (th) er også blevet en del af udvalget. Helle har været med i hovedudvalget, og Louise har blandt andet stået for forkyndelse på KFUM og KFUK’s Børnefestival.

To nye medarbejdere Den 1. november fik vi to nye medarbejdere i KFUM og KFUK. Den ene er 32-årige Hanne Friis (tv), der er ny udviklingskonsulent i Holstebro og Distrikt Nord Vestjylland. Vores anden nye medarbejder er 29-årige Annelene Højvang Larsen (th), som er kommunikationskonsulent på Landskontoret i Valby. Velkommen til Hanne og Annelene!

topper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny S frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktør på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Kalenderen

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

december 2014 - februar 2015 Redigeret af Abigail Josephsen

KFUM OG KFUKARRANGEMENTER Juleaften for alle 24. december Derfor skal du med: Hvis du har lyst til at fejre juleaften sammen med andre, så er du velkommen på KFUM og KFUK i Herning. Aftenen er for alle - både unge og gamle, singler og familier. www.herning.kfum-kfuk.dk Juletræsfest med gang i den 28. december Derfor skal du med: Har du lyst til at være til juletræsfest i Viborg med gang i den og sang i den? Juletræsfesten er for alle aldre, og børnekonsulent Dorte Hougaard Madsen kommer forbi. www.viborg.kfum-kfuk.dk Landsstævne for Voksne 2015 23. januar - 25. januar Derfor skal du med: Landsstævne for Voksen er en tilbagevendende succes, og i år handler det om kærlighed til livet. Mere end 500 voksne mødes i et kristent fællesskab med hyggeligt samvær og spændende oplæg www.kfum-kfuk.dk Børnelederkursus 2015 31. januar Derfor skal du med: På Børnelederkursus får du masser af inspiration, information og super samvær sammen med andre nuværende og kommende ledere og hjælpere i børneaktiviteter og familieklubber. www.kfum-kfuk.dk

EKSTERNE KURSER OG ARRANGEMENTER Kursusdag for frivillige med arbejdsgiveransvar 4. december DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø. Derfor skal du med: Hvis du som frivillig har ansvar for at lede ansatte, så kan du her blive klogere på de ledelsesmæssige og juridiske aspekter. Der vil være fokus på temaerne ”Når bestyrelsen leder ansatte” og personalejura. www.duf.dk Bestem 2015 – lederuddannelse for bestyrelser og ledertalenter 31. januar, 19-21. marts og 18. april København og Middelfart Derfor skal du med: På Bestem 2015 bliver du klædt på til at skabe udvikling i organisationen og træde i karakter som leder af frivillige. Så hvis du vil styrke dine lederkompetencer og have overblik over dine muligheder som leder, så kan Lederuddannelsen Bestem 2015 være oplagt. Der vil være fem undervisningsdage i løbet af uddannelsen. www.duf.dk Flere unge frivillige - sådan gør du 27. november Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia Derfor skal du med: Du lærer om nutidens unge, om hvad de laver, hvor de er, hvordan de tænker og hvad det betyder for deres frivillighed. Det er nemlig helt grundlæggende viden i forhold til rekruttering af unge frivillige. Du får konkrete redskaber og viden om, hvordan du kan optimere din organisation eller aktivitet, og gøre denne klar til de unge frivillige og deres måde at være frivillig på.

Twitter i det sociale engagement 9. december og 28. februar Center for frivilligt socialt arbejde, Albanigade 54 E, 5000 Odense C Derfor skal du med: Du får indblik i, hvordan Twitter virker, og hvordan du kan bruge det omkring dit sociale arbejde og engagement. Kurset hjælper dig helt lavpraktisk i gang med at bruge Twitter, og du kommer hjem med et forslag til en strategi for, hvordan du og dine frivillige kolleger kan bruge Twitter i det daglige. www.frivillighed.dk Projektledelse i frivillige organisationer 7. og 8. oktober og 4. og 5. februar Center for frivilligt socialt arbejde, Albanigade 54 E, 5000 Odense C Derfor skal du med: Du bliver introduceret til de grundlæggende redskaber i projektledelse, og du lærer, hvordan du som frivillig eller ansat kan styrke anvendelsen af projektarbejdsformen. www.frivillighed.dk

Efterskolereunion d. 6.-7. dec. Skal du med eller kender du nogen, der skal? Efterskolereunion byder blandt andet på den store efterskoledyst, underholdning, aftensang og meget mere. Scan QR koden for mere info.

www.frivillighed.dk

Foto: Daniel Langgaard

De vigtigste beslutninger fra Landsmødet 2014 Det var et rekordhøjt antal deltagere, der den første weekend i november satte kursen mod Hotel Nyborg Strand for at deltage i Landsmødet 2014. Weekenden var præget af gode og engagerede diskussioner angående den retning, KFUM og KFUK skal bevæge sig i. Få overblik over de vigtigste beslutninger her.

SMP ID-nr. 46678

Velkommen til flere Det skal være let og attraktivt for børn, unge og voksne at være medlem af KFUM og KFUK. Dette skal bl.a. sikres gennem følgende: Nye aktivitetsprofiler KFUM og KFUK i Danmark skal frem mod 2025 prioritere sine aktiviteter inden for tre aktivitetsprofiler; lokale aktivitetsmiljøer, festivaler og lejre og globale fællesskaber. Nedsat organisationsbidrag Organisationsbidraget til landsorganisationen blev nedsat markant. Det skete for, at KFUM og KFUK’s foreninger enten kan nedsætte det lokale kontingent tilsvarende eller få økonomisk råderum til at søsætte flere aktiviteter. 15 % flere medlemmer Til gengæld for nedsat organisationsbidrag lover lokalforeningerne at gøre deres yderste for at skaffe tilsammen 1.500 nye medlemmer – svarende til cirka 15 % flere medlemmer. Dette kaldes ’Landsmøde-dealen’. Investering i nye medlemmer To budgetter var til godkendelse, hvor der kunne vælges mellem et ’Status quo-budget’ og et ’Fremtids- og investeringsbudget’. Sidstnævnte blev vedtaget, hvilket bl.a. inkluderer nedsat organisationsbidrag samt investeringer i at skaffe nye medlemmer. Målsætninger for kerneområder Strategi 2014-16 blev vedtaget, der bl.a. indeholder tre målsætninger med tilhørende målepunkter inden for områderne kristendom, aktivitetsprofiler samt organisation og medlemmer.

Ny hovedbestyrelse og ny formand Næstformand: Jens Christian Kirk, KFUM og KFUK i Snejbjerg

Menige medlemmer: Christina Hausgaard Gregersen, KFUM og KFUK i Hedensted-Løsning

Karsten Fyhn, KFUM og KFUK i Silkeborg

Nina Frøjk Hansen, KFUM og KFUK i Aarhus Midtby

Maria Haahr Jensen, KFUM og KFUK på Frederiksbjerg

Maria Klaris Søgaard, KFUM og KFUK på Frederiksbjerg

Søren Jellesmark, KFUM og KFUK i Aulum

Thomas Felter, KFUM og KFUK i Farsø

Thor Heldager Strange, KFUK og KFUM’s Hovedforening

Morten Hougaard Sørensen (medarbejderrepræsentant)

Jan Danielsen (Y’s Mens repræsentant)

Suppleanter:

Helene Friis, KFUM og KFUK i Esbjerg

Tidligere formand Bjarke Buhl trak fra Hovedbestyrelsen efter konstitueringen, og dermed kunne suppleant Thor Heldager Strange tage hans plads.

Læs om alle beslutninger på www.kfum-kfuk.dk/lm14

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Formand: Henriette Lynderup Kirkeskov, KFUK og KFUM’s Hovedforening