Markant nr. 4, 2015

Page 1

TEMA:

2245-2346

Omveje

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

42.195

kilometer kan du løbe til Palæstina Maraton og dermed sætte fokus på retten til at bevæge sig frit

#4 NOV 2015


Mød redaktionen

””Hvad kan få dig til at tage en omvej?””

Markant nr. 4 Årgang 5 · november 2015 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver I KFUM og KFUK tilbyder vi aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com Jeg er god til at lave en plan og sætte et mål for så at ændre retning, hvis noget sjovere dukker op. Et godt eksempel er min plan om en campingtur til Tyskland med en veninde. Det ændrede sig, da vi samlede to blaffere op efter de første 10 km, og vi endte med at køre dem hele vejen til Paris. Vi var kun et døgn i Paris, før vi kørte hjem igen. Der tog vi en ret stor omvej, som endte med at give os en sjov oplevelse og en god historie.

Marianne Munk Saugmann munksaugmann@live.dk Jeg cykler en omvej hver eneste dag på vej til skole. Det gør jeg for at undgå lyskrydsene og de meget stejle bakker, der giver mig sved på panden. Nogle gange tager jeg en anden omvej for at følges med en veninde. Min hjerne siger til mig, at omvejen er kortere. Men det er Google Maps ikke enig i. Og hvad så? Jeg får en bedre cykeltur uden stop ved røde lys og knap så meget sved på panden. Tak omvej!

Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen@gmail.com Jeg tager en omvej, når jeg husker, at der på omvejen ligger en mulighed for at udvikle mig. Alt for ofte glemmer man at udfordre sig selv, og går den lige vej på grund af den tryghed der medfølger. Ulrik Wilbek sagde, da han blev landstræner, at udvikling er at bryde mønstre, og det tror jeg, han har fuldstændig ret i. Nogle gange må man gå omvejen for at lære nye ting.

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com Der skal rigtig meget til, før jeg tager en omvej. Jeg tænker normalt meget i, hvad der nemmest, hurtigst og sparer mig mest tid. Det er jeg faktisk næsten lidt for god til. Derfor er det også befriende nogle gange at tage en omvej. Sidst jeg gjorde det var en sommerdag på cykel i Aarhus med tre veninder, hvor vi havde bestemte mål – men hvis vi så noget spændende på vejen, tog vi bare en omvej. Og det var så skønt!

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline for materiale til Markant nr. 1 er 25. november. Temaet for næste Markant er ”Grin”. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.800 Forside Michael Madsen

Kathrine Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com For tiden bor jeg i Edinburgh, og groft sagt så kan ALT få mig til at tage en omvej herovre. Jeg elsker at udforske nye steder og at tage på eventyr, og for mig er der nye steder overalt herovre. Men de små gader og de lange, smalle gyder, som jeg ikke ved hvor der fører hen, er dem der fanger mig mest. Jeg går gerne en lang omvej eller tager en tilfældig bus, bare for at opdage noget nyt.

2

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk

Camilla Bøgelund

Jeg tager ret tit omveje, uden at det egentlig er meningen, for jeg har en sløj stedsans. Det tog mig f.eks. flere år at opdage en genvej fra busstoppestedet til mit hjem. Det gør mig nu ikke så meget, og jeg finder først gps’en frem, hvis jeg har virkelig travlt med at komme frem. Ellers kan jeg godt lide, at man får set lidt andet, end man plejer. Det er også spændende ikke helt at vide, hvad der venter rundt om hjørnet.

Hvis jeg har god tid, går jeg en omvej for at opleve noget nyt og spændende. Jeg ser på det som en god omvej, fordi det er et bevis på, at jeg har overskud i min hverdag. Når jeg har travlt, gør jeg det nemlig aldrig. Man ser heller ikke en mand i jakkesæt gå en anden vej end den direkte til sit møde. Jeg ville være ked af at undvære omvejene, fordi det giver mig hverdagsspænding og følelsen af at være turist i min egen by.

camilla.boegelund@ hotmail.com

Jakob Lundgaard jblundgaard92@gmail. com Efter en lang dag i skole, hvor makroøkonomi og teorien om Porters Five Forces har fyldt skemaet, trænger jeg til luft. Hvis jeg er med bussen, kan jeg sagtens finde på at stå af 3-4 stop tidligere. Så slentrer jeg hjemad med tasken på ryggen, en melodi i hovedet og smil på læben. Det giver energi!

Markant søger løbende frivillige redaktører. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.0016.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Christian Mortensen cm@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.


Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Til verdensrådsmøde med YWCA Ni danskere var med, da mere end 500 kvinder fra hele verden var samlet i Bangkok i midten af oktober 2015 på det 28. verdensrådsmøde i World YWCA (KFUK’s verdensbevægelse). Sammen tog de del i lærerige forhandlinger, ambitiøse beslutninger og inspirerende samtaler på tværs af stor kulturel forskellighed. De bakkede op om det fælles mål frem mod 2035 at involvere 100 mio. unge kvinder og piger i at skabe retfærdighed, ligestilling og en verden uden krig og vold. Mødet med alverdens kvinder og deres lokale historier gav deltagerne nye tanker om, hvordan vi i Danmark kan styrke vores blik for, hvad køn betyder – i vores aktiviteter, foreningsidentitet og samfundsliv. Desuden kom de delegerede hjem med masser af samarbejdsmuligheder for din forening, fx i De Vestindiske Øer, Sydkorea, Honduras og Namibia.

Løb for retten til at bevæge sig frit Palæstina Maraton er et løb, der skaber opmærksomhed omkring palæstinensernes basale menneskeret til at have bevægelsesfrihed. Arrangørerne af Palæstina Maraton er tre danskere, som har startet bevægelsen 'Right to Movement'. Næste maratonløb er den 1. april 2016, og du kan komme med! Hvis du ikke har mod på at løbe et helt maraton, er det også muligt at løbe et halvmaraton, 10 km eller hjælpe til som frivillig. I forbindelse med Palæstina Maraton arrangerer KFUM og KFUK, Unitas Rejser samt Folkekirkens Nødhjælp guidede dagsture, hvor du kan få et indblik i livet på Vestbredden, den humanitære situation i de besatte palæstinensiske områder og besøge de historiske steder. Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/maraton

Kontakt global@kfum-kfuk.dk, hvis du vil vide mere. Foto: Signe Vest

Konfirmander undervises af frivillige i Esbjerg YWCA’s 28. verdensrådsmøde: Kvinder fra hele verden klæder sig i sort som del af ”Thursdays in Black”; en kampagne mod kønsbaseret vold. Armene er krydset som et X for kampagnen ”No eXcuses”, der også sætter fokus på vold mod kvinder.

To hold konfirmander vil i år opleve en anderledes form for undervisning, der finder sted i samarbejde med skole, kirke og KFUM og KFUK i Esbjerg. Undervisningen er flyttet ud af klasseværelset og foregår koncentreret over to weekender samt en enkelt lørdag. Målet er at skabe motiverende undervisning. Ungdomsgadepræsten Dennis Voss Stensgaard fra Treenighedskirken i Esbjerg er tilknyttet projektet, og ifølge ham når undervisningen bredere ud i den nye form: ”Bevægelser og det visuelle udtryk motiverer flere elever, og det teologiske udtryk udvides, fordi lederne fra KFUM og KFUK har fået frie hænder. De bidrager med nye impulser og gør det rigtig godt. I forhold til de unge er det en styrke, at de får øjnene op for kirkelige ungdomsorganisationer, specielt i en tid hvor teenagere har så mange tilbud, som tilfældet er.”

Syv KFUM og KFUK’ere havde følgeskab af to fra KFUKs Sociale Arbejde, som er særligt stærke på udsatte kvinders vilkår i Danmark.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyheder

3


Noter Erfaringer udveksles i nye grupper på Facebook:

En for frivillige og en om fundraising Er du frivillig i KFUM og KFUK eller har du en særlig interesse for fundraising, så er der sparring at hente på Facebook. Der er netop oprettet to nye grupper med det formål at dele viden på tværs af foreninger. ’Frivillige i KFUM og KFUK’ er for dig, der har opgaver som frivillig, uanset om det er som leder, bestyrelsesmedlem, medhjælper på festivaler eller noget helt andet. I gruppen deles idéer og erfaringer, så vi sammen bliver endnu bedre til det, vi allerede gør. ’KFUM og KFUK – Fundraising’ er for dig, der vil arbejde med fundraising i KFUM og KFUK. I gruppen kan du dele erfaringer, stille spørgsmål samt få sparring og input til relevante fonde og retningslinjer. Hvis du er interesseret, så find grupperne på Facebook og bliv medlem.

Festival for over 600 efterskoleelever Samskabelse og påske bliver omdrejningspunktet, når KFUM og KFUK’s første festival for efterskoler afholdes i påsken 2016. Efterskolefestivalen udspringer af et ønske om at vise unge, at der findes et alternativ i en tid, hvor mange oplever et pres i forhold til at præstere. Formålet er derfor at give eleverne aktive oplevelser sammen med ”kollega-elever” fra andre efterskoler, hvor de mødes i et ikke-konkurrerende miljø. Samtidig vil eleverne blive introduceret for påskens budskab på en relevant og nærværende måde – og festivalen foregår som en del af efterskolernes undervisning. Der er tilmeldt 7 efterskoler, og dermed vil der være over 600 elever, når festivalen afholdes på det gamle bibliotek i Herning. Eleverne vil få en oplevelse for livet, og forhåbentlig vil de også opdage, at KFUM og KFUK kan være et frirum og fællesskab for dem, når de kommer hjem fra efterskole.

Gratis håndbog til dig, der rejser med unge Unitas Rejser står bag #Håndbogen for skolerejser, der bugner af nyttige tips til dig, der står som arrangør af en skole- eller ungdomsrejse. Skal grupperejsen foregå med bus, tog eller fly? Hvor langt rækker budgettet? Hvad med sikkerhed og forsikring på rejsen? Send en e-mail til skole@unitas.dk og få tilsendt et gratis eksemplar.

Og temaet til Wonderful Days er… Lose control! Verden er fuld af krav og forventninger: Spis sundt. Dyrk motion. Få gode karakterer. Opfør dig ordentligt. Få styr på dit liv! Derfor er temaet til Wonderful Days 2016: Lose control. På Blåkilde Efterskole den 6.-10. juli 2016 får de unge deltagere mulighed for at slippe kontrollen, lade sig opsluge for en stund og være sig selv i fællesskab med andre. De skal dele fantastiske oplevelser, turde satse og slippe fri af hverdagens normer om det perfekte. Der vil også blive talt om, hvem der har kontrollen, når vi giver slip. Kan det være Gud? Alle er velkomne, som de er, uanset om de tror eller ej. Så kender du nogen, der trænger til at slippe kontrollen, så få dem til at sætte kryds i kalenderen.

4


Noter

Kom til USA eller Cameroun med KFUM og KFUK Der er lige nu flere muligheder for at rejse ud med KFUM og KFUK. Vores partnerorganisation i Cameroun søger 1-2 praktikanter. Det er perfekt for dig, der interesserer dig for kulturmøde, frivillighed, organisationskultur, miljø, civilsamfund eller udvikling i Afrika. Og så skader det ikke at have en smule eventyrlyst i blodet. Du kan også blive camp counselor på YMCA Camp Duncan (billedet) uden for Chicago næste sommer. Du bliver en del af et internationalt counselorteam på ca. 30 unge eventyrlystne som dig. Og du kan, på lige vilkår med børnene, udvikle både færdigheder, karakter og venskaber. Det er hårdt arbejde, det er mange uger i træk, men det er en oplevelse for livet. Der er ansøgningsfrist til begge dele den 1. december. Se mere på www.kfum-kfuk.dk/job

Byd velkommen til flygtninge 'Welcome refugees' stod der skrevet på håndryggene, da en gruppe på 15 unge fra Vesterbros KFUM og KFUK og YMCA Berlin deltog i demonstration på Christiansborg Slotsplads den 12. september 2015. Den nuværende flygtningesituation kalder på handling, og derfor udsendte Hovedbestyrelsen og Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer i september en opfordring til KFUM og KFUK’s foreninger om at hjælpe, hvor de kan. ”Vi har et ansvar og en opgave som medmennesker, medborgere og KFUM og KFUK’ere. Vi har overvejet, hvad vi bedst kan gøre som KFUM og KFUK i Danmark. Fine ord rækker ikke. Vi er stærkest, når vi gør noget aktivt og lokalt,” lyder det blandt andet i opfordringen. Mange foreninger i Danmark har allerede gang i initiativer: Et sted spiller frivillige fodbold på det nærliggende asylcenter, et andet sted inviteres flygtninge til lotto i foreningshuset, og et tredje sted leges der med de syriske børn, der således får lov at glemme rædslerne for en stund. I KFUM og KFUK er vi netop gode til at skabe fællesskaber med blik for de nære relationer, og foreningerne opfordres til at bruge dette som afsæt til at åbne op for flere. Få inspiration og læs opfordringen på www.kfum-kfuk.dk/velkommen_flygtninge

Læsestof for de små i december Tidligere formand for KFUM og KFUK Ole Bjerglund Thomsen har med ’Da tiden gik i stå’ skrevet en fin bog for de 3-6-årige om juletravlhed og –hygge. I bogen følger vi Mathilde, der har svært ved at finde julestemningen, når alle har så travlt, og hun drømmer om, at tiden går i stå – ligesom julenat. ’Da tiden gik i stå’ er udkommet på Unitas Forlag og koster 35 kroner.

Der måtte dannes flere kredse om juletræet, da lokale holdt juleaften med flygtninge i Bolderslev i 2014.

I Sommersted spiller frivillige hver uge fodbold med beboerne på Center Sommersted

5


de 8 .. s i ...... ide 10 ...... s ...... .......... ide 1 2 . ...... ...... ........... ..........s de 14 E i ...... . .. . . s . EL S ........ 15 ...... ...... ...... EGN ....... ........... ring” ........... .... side 24 k ORT ....... ... ... e ... DSF ........ ........... dig om ........... ........... ?.... sid 25 . . . e e . . å . HOL . ...... IND roads r troen f t og s ........... ........... FUK g ...... sid 26 . e e rø ........ ... og K ........ ... sid N ew t e f t ej g 8 . ...... jag g i en v aton.... je........ KFUM ........... .......... . side 2 På di ar ve ..... ........ ide 30 ..... k al . . t . s . M m . . . ej e ”Sæ ina .. s je.... ...... ...... ed o æst Leg m ke omv omve ........... ........... ........... Pa l e l . .. .. . g i l j Hvi DE : ...... ...... ...... GU I rer: s de er...... ina..... ........... l t . S va i ve t HB me: L ye vink Palæs .......... t i n m go e ej e Klu e– j e v o mv t o m l o N ye t r i d t e d s ru n O m e t t ur d G ui

e l l e n e j e v n e g , j e v e g i l n e D

6


ej, r v lige n elle n De veje gen vejen j om en ve r du? e lk Hvi trækk fore

r du kke etræ for

n e j e v m o er

ol t L i lh ars Dickow r L , o hjem g Tina For hv m ve j o i g e g h e d , s h e n . ve j , s o i l n d e k æ r li r o sk om mvej i om fø r e ger t finde ejene en f ys et en o , som n y s a t v e r o r m d o T e d no ge t f or o m an s te ll e r ve j ? Er Ene m gen l se, hv ejene vej? E er of te t, som Det er e v D j t o a e e e k m r g l n v o e . is rk ,o ge m syn er, at v s hen og snø ? En o eller n spor ig j. o e g t l g e syn e føre f en ny r vente idst va å ret t od omv p d o a v f g t n e r d e n a b a u e k u d, ke v o m m v ar r, et r os li g e e å g føre som ik lig ske an er k m det at el y s e o t, end gave b ej. live n pluds r, når m rdere, e r g d u e u mv n li n e n t e o p d a g n k an v a t s d e nn e e r e n o d v e j e e t r a o s i e g g l v a m i a i t o fø r d a , m v r j d t an t er s m an m e n d e , s o m i d o g fø r s d e t . M ar k e , n år a o t h – b a l a e , e iger an mer kan sk entrum Vend e om F Guiden i c le s n s r Nog å ser m ing, de m er i bonde kan læ n tro. I mveje af t a o e s so u g n d e å , a D e t n d v m g . fo r a e f om nde mål le a ge s t ydnin l en nog r ikke n læse veje t y eret ti kan ta be t e e r a u om t d e k D e l. D u lan konv rdan d læse e k i r t u o der e dans g ge ha til, hv kan d t d n e går som b piratio i blade s logo. , ´ s t Mie r du in g sids KFUK o g e find agen, FUM o K rd hve nten i a t re k t! el y s n læ s one d o ak t i G d e r e af u n a egn P å v mi t h B S a i P

7


8


Illustration af Michael Madsen. Michael er 26 책r og bor i Aarhus.

9


Stadig flere danskere vælger at skifte trosretning på et senere tidspunkt i livet. Markant tegner portrætter af to unge mennesker, et år efter de tog den store beslutning at konvertere til henholdsvis kristendom eller islam.

På jagt efter "Den dag jeg læste Biblen på persisk første gang var skelsættende. Det var en meget personlig oplevelse, hvor alt jeg læste bare føltes rigtigt." I 29 år levede Farhad i Iran med islam som en central del af sit liv. Men efter at have ytret sig kritisk om landets præstestyre, måtte han flygte. I Danmark kom han på højskole og mødte religionsfriheden. Det fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved sit religiøse ståsted.

FARHAD ER 33 ÅR og går i 9. klasse på VUC. Han kom til Danmark for 3 år siden som politisk flygtning fra Iran. For et år siden konverterede han fra islam til kristendom.

“Jeg snakkede med en kristen præst og fortalte ham, at jeg overvejede at konvertere, men at jeg var nervøs for at vælge forkert og fortryde. Han svarede, at man er helt fri til at skifte religion igen, hvis det er nødvendigt. Sådan er det ikke i den form for islam, jeg kender. Det blev afgørende for mig,” siger Farhad.

Læste Biblen på persisk Farhads årsager for at blive kristen kredser om det samme nøgleord, nemlig frihed. Udover religionsfrihed, omfavner han ytringsfrihed, at kvinder er frie til at klæde sig, som de vil, samt at mænd og kvinder frit kan vælge parterne. Men det er mere kompliceret end som så. “Det er svært at sætte ord på, hvad der gjorde, at jeg endeligt besluttede mig. Men den dag, jeg læste Biblen på persisk første gang, var skelsættende. Det var en meget personlig oplevelse, hvor alt jeg læste bare føltes rigtigt.”

“Jeg slapper rigtig meget af, når jeg går i kirke. Der falder en særlig ro over mig, som jeg havde svært ved at finde, lige da jeg kom til Danmark. Jeg savnede min familie og manglede tryghed. Det fandt jeg i kirken,” siger han.

Fortæller det ikke til muslimer Farhad føler sig helt sikker på, at kristendommen er det rigtige for ham. Men hans forældre i Iran er fortsat muslimer. De bekymrer sig over, at han kan få problemer ved at have forladt islam. “Der gik tre måneder, før jeg fortalte min mor, at jeg er kristen. Hun forstod min beslutning og støtter mig. Men hun rådede mig til ikke at tale med andre muslimer om det, fordi de måske ikke forstår det,” siger Farhad, som nu er særligt forsigtig med at fortælle til iranske muslimer, at han er konverteret. Hvis han en dag får børn og kone, ønsker han, at de ligesom ham skal have lov til at udfordre deres religiøse ståsted.

Kirken giver tryghed og ro Efterfølgende prøvede Farhads kristne søster, som også er konverteret efter at have flygtet til Danmark, at overtale ham til at gå i kirke. Han tøvede længe, men gav sig til sidst. Derefter gik der ikke længe, før han blev døbt i den kristne tro. Med til dåben var hans venner fra asylcenteret – både kristne og arabere. Sammen med et dansk pensioneret par, som er blevet hans gode venner, går han nu i kirke ugentligt. Det er blevet hans helle i hverdagen.

10

Mie og Farhad har ikke ønsket at fremstå med efternavn og billede. Deres fulde identitet er redaktionen bekendt.

“Hvis jeg beslutter at gifte mig med en kvinde, som er muslim, kan hun sagtens blive ved at være det. Hun må selv bestemme, om hun vil gå i moské, men jeg vil være fri til at gå i kirke om søndagen. Vi skal respektere hinanden,” siger Farhad.


troen

Af Camilla Bøgelund Fotos Colourbox og freeimages

"Jeg havde hørt mange skrækhistorier om folk, som bliver smidt ud af hjemmet, så jeg havde lagt en taktik om at blive en god datter først" Mie er døbt og konfirmeret i den kristne tro men har altid været interesseret i alle religioner. I starten af gymnasiet havde hun en muslimsk kæreste. Hun begyndte at undre sig over, hvorfor danskere kalder sig kristne, selvom de ikke føler sig som det. Som en konsekvens begyndte hun at studere islam og kristendommen.

MIE ER 20 ÅR og studerer antropologi på universitetet. For et år siden konverterede hun fra kristendom til islam.

“Jeg fandt ud af, at de ligner hinanden helt vildt. Men islam føltes enkelt for mig, fordi Koranen er den eneste bog med beretninger om profeten. Det hele giver mening. Jeg behøver ikke at spørge: ’Må jeg godt det her, eller må jeg ikke?’ Det er baseret på sund fornuft,” siger Mie. Hun oplevede, at hendes daværende muslimske kæreste ikke kunne svare på spørgsmål om sin tro, hvilket gjorde hende kritisk og mere nysgerrig. Men i gymnasiet fik hun muslimske veninder, som havde alle svarene, og svarende imponerede hende.

Undervisning om islam For at finde ud af, om islam for alvor var noget for hende, begyndte hun i al hemmelighed til ugentlig undervisning om islam sammen med andre, som overvejede at konvertere. “Jeg elskede at være der, fordi vi sammen koncentrerede os om vores store interesse og hyggede os,” siger Mie, som oplevede, at hun kunne stille alle de kritiske spørgsmål og fik alle de gode svar. Mie besluttede sig for at konvertere, og hun

ville konvertere det sted, hvor hun blev undervist, fremfor i en moské. Hendes underviser havde vidner med, og Mie havde inviteret sine muslimske veninder og sin søster, som fejrede det med hende.

Vigtig at kende sig selv Mie peger på, at det kan være en svær omvæltning at konvertere, hvis man ikke har gjort sig klart, hvad ens værdier er. Netop fordi hun vidste det, mener hun, at det har haft mange positive effekter på hendes liv. “Før i tiden var jeg en typisk ung rebel, som drak hver weekend og ikke fulgte med i skolen. Nu tænker jeg meget mere over, hvad jeg siger til folk. Jeg spiser ikke svinekød eller drikker. Jeg er mere rolig og mere eftertænksom.”

Holdte sin tro hemmelig Selvom Mie er meget glad for at leve med sin nye tro, gik der et helt år, før hun fortalte sin forældre, at hun var blevet muslim. “Jeg havde hørt mange skrækhistorier om folk, som bliver smidt ud af hjemmet, så jeg havde lagt en taktik om at blive en god datter først. Når jeg skulle fortælle dem, at jeg havde været muslim i et år, skulle de kunne se, at det ikke har ændret mig til det værre,” forklarer hun. Det fungerede, men kun til dels. Hendes far havde allerede gættet og accepteret, at hun er muslim, men hendes mor vil ikke erkende det og undgår at tale om det.

Udforsk alle muligheder Hvis Mie skal have børn, ønsker hun, at de skal være muslimer fra fødslen, men vil give dem frihed til at forstå hvorfor. “Jeg vil fortælle mine børn om alle mulige religioner. De skal vide, at jeg ikke altid har været muslim, men hvorfor jeg endte, som jeg gjorde. Det er også vigtigt for mig at få en muslimsk kæreste, uanset om han er konvertit eller araber. Man skal have de samme planer for fremtiden,” siger Mie.

11


12

Svend Erik Rasmussen er vagabond og har vĂŚret det i 25 ĂĽr. Blandt andre vagabonder gĂĽr han under navnet Vendelbo.


"Sæt dig i en vejgrøft og se dig omkring" En dag for 25 år siden gik verden i stå for vagabonden Vendelbo. Udvejen blev en omvej rundt på de danske landeveje i følgeskab med en barnevogn, sin hund og friheden selv

Af Casper Lykkegaard Pedersen ”Jeg er landevejsridder, vagabond, og hvad du ellers kan finde på at kalde mig. Du må kalde mig akkurat, hvad du vil, så længe du ikke kalder mig tidligt op om morgenen.” Sådan præsenterer ”Vendelbo” sig selv, mens han sidder i solen og slapper af med en øl i hånden. Vendelbos beskrivelse af sig selv er meget rammende, for hans liv adskiller sig fra de fleste danskere ved, at han netop ikke skal tidligt op om morgenen og passe et job. Vendelbo har valgt en anderledes vej i livet, og denne vej går oftest over himmerlandsstien, hvor han går sine fodsåler tynde med sin barnevogn. Vendelbo har nemlig valgt et liv som vagabond, og det er han egentligt ganske tilfreds med.

"To dage efter hendes død gik jeg fra huset, og lod nøglen sidde på udvendig side af døren. Så flyttede jeg på gaden, og blev ham den sure mand, der sad på bænken. Jeg var ked af det, for jeg havde mistet mit livs kærlighed."

Omvejen var en udvej Vendelbo var udstationeret som soldat med Sirius-patruljen i Grønland i to og et halvt år. Med sig hjem fra det grønlandske tog han den smukke Karmella Bianco. Hun var høj og smuk, og de var smaskforelskede. Alt gik strygende i deres lille lejlighed i Aalborg, indtil der en dag mødte to betjente op på Vendelbos arbejdsplads. De kom for at overbringe ham en nyhed, der fik Vendelbos verden til at gå i stå. Han blev på tragisk vis frataget sit livs kærlighed i en mordsag, som aldrig er blevet opklaret. Sorgen viste sig som kærlighedens ubærlige pris, og Vendelbo mærkede en ulidelig følelse af afmagt. Midt i meningsløsheden og sorgen tog han et afgørende valg. ”To dage efter hendes død gik jeg fra huset, og lod nøglen sidde på udvendig

side af døren. Så flyttede jeg på gaden, og blev ham den sure mand, der sad på bænken. Jeg var ked af det, for jeg havde mistet mit livs kærlighed.” Vendelbos udvej blev en omvej rundt på de danske landeveje, og det er helt tydeligt, at han ikke har fortrudt det valg, han tog for 25 år siden. Når han fortæller den rørende og tragiske historie, er det tydeligt at mærke, at sorgen stadig sidder dybt i ham. Alligevel fremlægger han det med en selvfølgelighed, der fortæller, at man ikke skal have ondt af ham, for han er jo egentligt ganske tilfreds med det liv, han har i dag.

Ingen stress Nogle gange funderer Vendelbo over, hvordan verden havde set ud, hvis ikke tragedien havde ramt ham. Alligevel har han aldrig fortrudt sit valg.

”Jeg misunder ikke folk, der er i job. Jeg sidder tit på tankstationen om morgenen med andre vagabonder og kigger på stressede folk, der lynhurtigt skal nå at tanke, købe en kop glohed kaffe og hurtigt videre i tilværelsen. Når vi sidder der, kan vi ikke lade være med at ryste på hovedet over, at vi engang har været en del af det stresssamfund.” På landevejen har man ikke travlt. Der tager man tingene, som de kommer, og det eneste der skal nås, er den næste købmand inden lukketid. Når man spørger Vendelbo, hvad den almene dansker kan lære af vagabonderne, bryder han ud i en sang af John Mogensen. ”Sæt dig ned i en vejgrøft og se dig omkring, se hvordan livet leves i hver lille ting,” synger han højlydt.

13


"Jeg misunder ikke folk, der er i job. Jeg sidder tit på tankstationen om morgenen med andre vagabonder og kigger på stressede folk, der lynhurtigt skal nå at tanke, købe en kop glohed kaffe og hurtigt videre i tilværelsen." Vi skal ifølge Vendelbo lære at lægge alt vores stress og jag til siden og i stedet give os god tid til at se os lidt omkring. Selvom Vendelbo kan få landevejslivet til at lyde som ren idyl, så føler han sig alligevel ikke som en karakter i Vagabonderne på Bakkegården. ”Den film er jo ren idyl. Der skinnede solen jo altid, men sådan er livet altså ikke. I dag kan du hverken ligge i en kostald eller en høstak. Alligevel kan jeg godt lide filmen, fordi den viser den nysgerrighed og ro, som vi vagabonder besidder.”

Omkostninger ved vagabondlivet Vendelbo gør det af med flere øl, mens han sidder der på bænken, og han lægger ikke skjul på, at han er alkoholiker. Alligevel har han ingen intentioner om at stoppe.

14

”Jeg har tre mantraer. Jeg støtter danske tobaksarbejdere, de danske bryggeriarbejdere og de danske spritfabrikker. Og det har jeg åbenbart ikke gjort godt nok, siden de er blevet solgt til Norge,” griner han. På sin højre arm har Vendelbo fået tatoveret Garfield, mens han på den venstre arm er udsmykket med noget meget mere betydningsfuldt. Her har han nemlig fået tatoveret navnet på sin 25-årige datter, som han ellers ikke ser meget til. Det er tydeligt, at der inde bag den kække mand gemmer sig en dårlig samvittighed, da snakken falder på datteren. ”Her på mine ældre dage er det sgu ikke noget, jeg har det så godt med. Jeg skulle have taget mig sammen dengang.”

Når vendelbo ikke blev ved sin datters side, så skyldes det en ekstrem rastløshed. Han er hele tiden spændt på, hvad der gemmer sig bag det næste gadehjørne. Han er nysgerrig, og derfor er det også rigtigt svært at slå sig ned et sted. Alligevel håber Vendelbo på, at han en dag får muligheden for at give afkald på den dårlige samvittighed. ”Jeg håber på at blive bedstefar, så jeg kan tage revanche.”

Frihed Da snakken falder på frihed bryder Vendelbo pludseligt ud i sang igen. Vendelbo føler sig tydeligvis fri som en fugl, og efter et par øl flyver selvsamme fugl tilsyneladende ret højt. ”I dag har jeg fået ordnet fødder, så nu er jeg klar til at danse henover himmerlandsstien,” griner han. I dagens Danmark er frihedsbegrebet ofte til diskussion, men Vendelbo føler sig sikker på, at han har fundet friheden. ”Mennesker i dag higer og søger efter friheden i gamle bøger, men de kan ikke finde den. Jeg flyver til gengæld frit omkring uden at være afhængig af andre.” Selvom Vendelbo ønsker sig et barnebarn, så mener han alligevel, at han er færdig med at drømme. Ikke fordi han ikke tror på, at drømmene går i opfyldelse, men fordi han egentlig er ganske tilfreds med sit liv. ”Jeg drømmer ikke længere, for jeg har opnået, hvad jeg gerne vil. Jeg har min frihed, min førtidspension og min hund, og så kan jeg egentligt gøre hvad fanden, der passer mig.”


Redigeret af Mia Vognstoft Vad

M AR K A NTS GUIDE TIL

LEG MED OMVEJE


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Med tomlen i vejret

Med 1 måned, 15 kilo på ryggen, telt, trangia og en lille skilling på lommen, tog Lasse, min gode kammerat, og jeg af sted markant på blaffetur. Uden noget bestemtmarkant mål – bare syd på, for vejret i det danske var pænt sagt noget lort.

guide

guide

Af Jonas Holmgaard Mortensen

markant markant I vejkanten med papskiltet i hånden, som sagde Da vi måtte videre fra Gex, var vi ved at være guide ”South”, og tomlen i opadvendt retning, var guide trætte af at sove i telt, for det var af og til så vores tur nu for alvor begyndt. varmt, at man knap kunne sove. Derfor couchsurfede (lånte en sofa, red.) vi hos en kvinde Hvornår ville vi blive samlet op? Hvor ville vi i Avignon, hvor vi fandt ud af, at der også var ende? Hvor langt kunne vi nå? Og hvem mon teaterfestival. Det endte ud i en hyggelig bytur samler os op? Det var nogle af de spørgsmål, med vin ad libitum og fransk morgenmad lavet man står med, men som man ikke kan få svar af vores venlige vært, inden vi drog videre. på, og det var i bund og grund virkelig fedt. Vi Øjen-åbner-oplevelse stod med en følelse af frihed. Hverken bundet af gøremål, tidsrammer eller andet hverdagsagDenne dag bød på flere sjove oplevelser. Vi tigt. Med en hel måned, havde vi tid nok. blev samlet op af en mand i en cabriolet, og vi Ventetid og lejr under åben himmel tænkte: ”fedt, sådan en bil har vi ikke kørt i før”. Turen startede rigtig fint, og vi endte på en raDet skulle dog vise sig at blive lidt interessant. steplads et godt stykke nede i Tyskland, og det Manden kunne ikke et ord engelsk. Han var af var ved at blive mørkt. Vi satte os på en bænk, marokkansk afstamning og var super venlig, og besluttede os for at lave aftensmad på dog lidt speciel. trangiaen. Derefter ville vi gå til køjs. Men under maden blev vi mødt af to tyske vagabonder, Mens vi kørte gik ”snakken”, eller vi kommunisom også blaffede rundt. De havde nærmest kerede i hvert fald. Pludselig spurgte han, om intet med sig, men de bød os på øl, og vi takvi havde lyst til at spise aftensmad hos ham, og kede selvfølgelig ja. Efter en hyggelig snak tog jeg vendte mig og kiggede på Lasse, som sad vi chancen og sov, hvor der var mørkest, under på bagsædet: ”Hvad skal jeg sige?” spurgte jeg åben himmel. Lasse. ”Ja, hvorfor ikke,” svarede han, mens han trak på skuldrende. Det blev en aftale, Næste dag endte vi hurtigt nær Frankfurt, hvilmen imens vi kørte af sted mod hans hjem, ket blev lidt af en udfordring, for det var stedet blev vi begge lidt nervøse. Hvad har vi sagt ja med den længste ventetid – 5 timer. Vores håb til? Hvem er han? Og hvorfor gider han køre om at nå til Frankrig samme dag, blev svagere den lange omvej, bare for at lave mad til os og og svagere, men nogle timer senere stod vi ved derefter køre tilbage mod den campingplads, vi grænsen til Schweiz, og så var der ikke langt i første omgang var på vej mod? til Frankrig. På grænsen ventede vi dog også længe, men vores redning kom, og det var en Vi nærmede os hans bolig, og det var ikke Schweizisk kvinde. Hun spurgte om hun ikke ligefrem det pæne område i byen. Der var skulle køre os til en campingplads, og det tilbud grimme højhuse og huller i vejen. Da vi gik ind i tog vi glade imod. Vi endte med at tage flere bygningen for at tage elevatoren op, lugtede det overnatninger på campingpladsen i en lille by forfærdeligt af urin, og væggene var fyldt med i Schweiz. Sikke en dejlig oplevelse med både graffiti. ”Åh nej, hvor er vi endt,” tænkte jeg, tyrolermusik og badeture i den store sø, som lå men samtidig ville jeg heller ikke lade min frygt i nærheden. styre min tro på, at han sikkert var god nok. Vi kom op på femte sal og fandt døren til hans Venlige, lokale folk lejlighed. Og sikke en hyggelig lejlighed! Der Vi begav os videre, og denne gang ind i var intet at frygte, han var bare en rar mand, Frankrig. Heldet var med os, og vi stod ikke ret som bød os på traditionel marokkansk mad. Vi længe, før vi endte på endnu en campingplads. havde en hyggelig aften og kunne næsten trille Denne gang i Gex. Vi faldt i snak med nogle hjem efter at have forædt os. børn og en pædagog fra et børnehjem, som Læg planlægningen fra dig! var på campingferie. Vi tog med dem på et par ture, som bl.a. gik op på toppen af et bjerg der Denne måde at rejse på er helt fantastisk! lå i nærheden. Det var rigtig hyggeligt, selvom Det kræver bare, at man tør være spontan, sprogbarrieren gjorde kommunikationen svær. open-minded og altid er frisk på at møde nye

mennesker. Man skal turde at tage friheden til at lægge al planlægning fra sig og bare blive taget med af strømmen. Hvor man ender er i og for sig ligegyldigt – det man husker, er de omveje man støder på. Så grib friheden, smid kalenderen ud, og gør dig klar til de spændende omveje du vil møde. For det er måske i det spontane og ukendte, at de uforglemmelige oplevelser ligger!

Med en solskoldning og en ventetid på 5 timer, ser Lasse stadig meget positiv ud! (Foto taget af Jonas)

16

Jonas Holmgaard Mortensen bor i Aarhus og læser til pædagog


Markant på omveje

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Vi kender det alle sammen. Du læser måske altid Markant det samme sted. Men hvorfor markant markant guide guide ikke tage bladet med dig? Vi opfordrer jer alle sammen til at sende Markant på omveje! markant markant Sådan gør du:

guide

guide

1. Pak Markant i tasken. 2. Skyd et lækkert billede med bladet, hvor end du befinder dig. 3. Læg billedet på instagram og tilføj #markantpåomveje 4. Det må gerne være lidt sjovt J

g. laaaang da mad ef ter en Hurtig af tens ad m ns fte #a omveje #markantpå tmørkt ig rt hu or ltf #a

Tidsfordriv i toget – og markant på omveje! #weekend #togti d #markantpåom veje

ftengåt Markant #a På tur med omveje #markantpå

ur

wc'et :D #godlæsestof Mit foretrukne blad på stratidpåkummen #markantpåomveje #ek

17


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Omveje i december

”Glædens fest – en julekalender for voksne” udgivet af forlaget Alfa. Bogen kan bruges til at tage en alternativ vej igennem december måned. Det er en slags julekalender med en lille refleksion til hver dag i december. Det er en mulighed for at skabe sig et øjebliks eftertanke dagligt, i den måned hvor mange af os er ved at kvæles i frosne æbleskiver fra Bilka og lunken gløgg fra karton. Forfatteren, Jørgen Carlsen, som er forstander på Testrup Højskole og medlem af Etisk Råd, reflekterer over netop disse ting i bogen. Den er en efterfølger til sidste års udgivelse December-refleksioner af Jens Rosendahl. Bogen er på 80 sider og koster 100 kr.

Andre

markant guide

Hverdagsudfordringer

Hverdagen er som regel der, hvor vi har allerflest af vores vaner. Men måske skader det ikke at udfordre dem i ny og næ. • Kør eller cykl en anden vej til skole/arbejde, end den du plejer. Måske oplever du noget nyt eller sjovt

• Gå rundt i det samme kvarter i nogle timer. Gå den samme rute igen og igen. Hvad lægger du mærke til på de sidste ture i forhold til den første? Kig op og se dig omkring • Udfordr andre – spørg fx en fremmed om vej. Er vedkommende villig til at guide dig og måske følge dig hele vejen? • Er du villig til at gå en omvej for andre? Tilbyd cykellift, vise seværdigheder, følge en veninde hjem i mørket • Handl ind et andet sted end normalt – måske er der lige det tilbud, du har manglet • Tag på ferie: pak kufferten, tag til lufthavnen og tag den næste ledige afgang – hvem ved, hvor turen så går hen

”Somewhere along the line you gave up asking When it got a little too complex But if you don’t question what has been Does it mean that you don’t care what’s coming next?” Tina Dickow i sangen ”No Time to sleep” på hendes delalbum ”A Detour”.

18


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

omveje Ideer til klubben

Omveje er tit forbundet med noget besværligt, og noget der tager længere tid end normalt. Men det kan også forbindes med en god grund til at tænke nyt

Speed-debat

Lad deltagerne stå på to lange rækker to og to overfor hinanden. Der bliver stillet et spørgsmål, og de får nu et minut til at snakke om det. Derefter rykker den ene række én tak til højre, og den person, der ”ryger” ud af rækken, løber ned i den anden ende til personen i den anden række. Spørgsmålene kunne blandt andre være: • Hvad er en omvej? • Hvad kan være dårligt ved at gå en omvej? • Hvad kan være godt ved at gå en omvej? • Hvornår går du en omvej? Eventuelt nogle ekstra til de lidt ældre/voksne: • Findes der omveje i kristendommen/Bibelen? • Hvorfor skulle Jesus på jorden for at blive korsfæstet – hvorfor den omvej? • Hvorfor starte forfra med syndfloden? • Er livet en omvej inden paradiset?

Alternativ start på aftenen Start klubben med at lade de døre, folk normalt går ind ad, være låst. Der kan hænge et skilt: ”Gå en omvej”. På den måde bliver deltagerne nødt til at tænke nyt og samarbejde. De faste rammer bliver brudt, og det kan man efterfølgende snakke om.

En plakat fuld af muligheder Plakaten er en myldretegning, og i tegningen er der gemt en masse ting, som relaterer til tekster og temaer i Bibelen. Den kan bruges sammen med materiale til 6 andagter for børn. Hver andagt består af delelementerne: sang, historie, hverdagen, aktivitet og bøn. Ideen er, at børnene selv skal inddrages og lede efter den ting på tegningen, som andagten er bygget op omkring. Derefter snakkes der fælles om emnet i relation til børnenes egen hverdag. Kunne du tænke dig myldreplakaten til klubben? Kontakt Landskontoret på national@kfum-kfuk.dk, hvis du vil bestille plakaten og andagtsmaterialet. Det koster 50 kr. inkl. forsendelse.

19


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

TAG EN OMVEJ OG OPLEV MERE Nogle gange er det ikke en særligt stor omvej, der skal til for at opleve lidt ekstra. Her er et par steder i Danmark, som er værd at besøge

BLÅKILDE EFTERSKOLE Blåkildevej 19 • 6880 Tarm Hvis du glæder dig helt ustyrligt meget til sommerens store Wonderful Days, så slå et smut forbi Blåkilde Efterskole og kig på faciliteterne. Kig især op i trækronerne og husk synet. Når du ankommer til sommer, vil der nemlig se meget anderledes ud. Nogle KFUM og KFUK’ere har været i Tyskland for at blive instrueret i, hvordan man bygger små huse oppe i træerne, så netop du kan nyde udsigten over festivalpladsen fra træernes krone. www.blaakilde-efterskole.dk

TANTE ANDANTES HUS I LEMVIG Et skægt og rart sted for børn i følge med voksne. Bliv udfordret til at bruge fantasien, lege, synge, danse, male, opfinde eller fortælle historier. Du kan klæde dig ud, blive sminket, klistre, spille dukketeater, prøve grævlingehulen eller Pippis hest og meget, meget mere. Huset er handicapvenligt, og der er en hyggelig cafe og en lille butik, der begge er åbne, når huset er åbent. www.tanteandante-lemvig.dk

KFUM OG KFUK GENBRUG HERNING 500 m2 fyldt med flotte genbrugsting venter på dig i KFUM og KFUK’s genbrugsbutik i Herning. Du finder den på Viborgvej 63, og de har åbent mandag-fredag 13-17 og lørdag 10-12.30. Shop amok! herning.kfum-kfuk.dk/genbrug

20


markant guide

markant guide

markant

markant guide

guide HJØRRING DYRSKUEPLADS Halvorsmindevej 31 • 9800 Hjørring

Er du til nostalgi? Så tag til Hjørring Dyrskueplads og få genopfrisket de minmarkant markant der, du har fra Wonderful Days 2013. Kig dig omkring og se, hvad der er blevetguide guide af beachvolleybanen, scenen og alt det andet, der blev bygget i anledning af KFUM og KFUK’s visit i 2013.

markant Hvis du ikke bryder dig om at vende tilbagemarkant til en tom dyrskueplads, kan du guide guide vente til den 17. juni med at slå et smut forbi. Der løber Hjørring Dyrskue nemlig af stabelen.

FAIRBAR I AARHUS Nørre Allé 66 • Aarhus C KFUM og KFUK’s non-profit café i Aarhus drevet af frivillige. Kom og nyd lækker mad, specialøl i hyggelige omgivelser med fed musik og inspirerende kunst. Samtidig støtter du Minglabar Myanmar – win win! Psst! Der er fx sangaften på fairbar mandag den 30. november. www.fairbar.dk

Åben Højskole i Silkeborg:

JAZZKONCERT MED FRIT FALD Platanvej 12 • 8600 Silkeborg Kom til jazzkoncert med pianist Lars Fiils nye ensemble Frit Fald. Det foregår på Silkeborg Højskole torsdag den 3. december kl. 20.30, og der er gratis adgang. Frit Fald har allerede tiltrukket sig opmærksomhed fra anmeldere, der roser trioen for sit telepatiske sammenspil, sit stærke udtryk og evnen til at nytænke musik. www.facebook.com/silkeborghojskole

HØJSKOLESANGAFTEN I KAFEEN Skindergade 26 • 1159 København K I København afholder KFUM og KFUK jævnligt højskolesangaften med stor tilslutning fra både medlemmer og folk uden for KFUM og KFUK. Seneste vært for aftenen var Per Kjærsgaard, der står bag sange som linedanser og Gi’ os lyset tilbage. Næste mulighed for at støve både din stemme og højskolesangbog af i Kafeen er den 25. november kl. 19.00.

21


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Andagt

Af Henriette Kruse, 22 år, læser klinisk biomekanik og bor i Odense

markant guide Sang: ”Gud vi er i gode hænder”

markant guide

Matthæus evangeliet kap. 2, vers 1-12: Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes var konge. En dag kom der en gruppe stjernetydere fra Østen til Jerusalem og spurgte: 2. ”Hvor er det barn, som er født til at være jødernes konge? Vi har set hans stjerne stå op i øst, og nu er vi kommet for at tilbede ham”. 3. Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og det blev alle andre i Jerusalem også. 4. Herodes kaldte de ledende præster og de skriftkloge sammen og spurgte dem: ”Hvor er det, den konge, der er nævnt i Skrifterne, skal fødes?” 5. ”I Betlehem i Judæa,” svarede de. ”Det har vi læst hos profeten Mika: 6. ”Du Betlehem i Judæa, du hører ikke til blandt de mindste i Judas byer. Fra dig skal der komme en fyrste, som skal lede mit folk”. 7. Herodes kaldte i hemmelighed stjernetyderne til sig og forhørte sig indgående om, hvornår stjernen var kommet til syne. 8. Så sendte han dem af sted til Betlehem med ordene: ”Tag af sted og find ud af, hvem barnet er. Giv mig besked, når I har fundet ham, så jeg også kan komme og tilbede ham”. 9. Da de havde hørt, hvad kongen sagde, tog de af sted. Stjernen, som de havde set i øst, bevægede sig nu på himlen foran dem, og den stoppede først, da de nåede frem til det sted, hvor barnet var. 10. Da de så stjernen over huset, blev de helt utroligt glade og gik derind. 11. Her fandt de barnet sammen med Maria. De faldt på knæ og tilbad barnet, åbnede for deres kostbarheder og gav ham de gaver, de havde med: guld, røgelse og myrra. 12. I en drøm blev stjernetyderne advaret om ikke at tage tilbage til Herodes, og derfor tog de en anden vej hjem til deres eget land. Bibelteksten er fra ”Den nye aftale”. Når noget kommer i vejen Historien handler om de tre vise mænd, som skal besøge deres nyfødte konge i Betlehem. De lover kong Herodes at aflægge ham et besøg på hjemvejen, men efter mødet med Jesus ombestemmer de sig. Derfor vælger de en anden vej hjem uden at besøge Herodes.

22

På omveje med Gud

markant guide

Vi kender alle, det med at have en plan som bliver spoleret, fordi noget andet kommer i vejen. Det kan være alt lige fra mødet med kærligheden til mødet med religionen eller en ny kultur. Det kan også være de små ting i hverdagen, som gør, at dagen pludselig ændrer sig. Et smil eller en overhørt samtale kan inspirere til at besøge en gammel ven, tage i kirke eller læse en bog. Som mennesker bliver vi hele tiden påvirket, af det der er omkring os, ligesom man selv påvirker andre mennesker i en retning. For de vise mænd var det mødet med Jesus og en drøm, der fortalte dem, at de skulle tage en ny vej hjem. Mødet med Jesus blev altså en skelsættende begivenhed, og et mirakel som havde betydning for deres videre rejse. Ikke den lige vej, men den rigtige vej Selvom Jesus ikke længere er på jorden, ved vi, at han stadig er iblandt os. Det kan være svært at få øje på miraklerne i hverdagen, men nogle gange sker der alligevel mystiske ting, hvor man tænker: ”Her må Gud have haft en finger med i spillet”.

Det kan ofte være svært at navigere rundt mellem alle de veje, man kan tage her i livet. Men lytter vi godt efter, og husker på hvad Jesus har lært os, vil Gud vise os, hvilken vej vi skal gå og hjælpe os med at træffe de rigtige valg. Det kan være, det virker lettest at tage den direkte vej, men af og til viser det sig, at det er på omvejen, at miraklet sker. Det, som historien om de vise mænd skal vise os, er, at vi skal åbne vores øjne, turde drømme og være modige nok til at skifte retning og tage en ny vej. Gud vil hjælpe os med at vælge den rigtige vej, også selvom det ikke er den lige vej.

Bøn: Kære Far, tak fordi du hjælper os på rette vej og er med os, når vi vælger at gå nye veje. Hjælp os til at se, hvad det er, du vil have os til at gøre med vores liv og med hinanden. Vær med dem som lige nu er på vej væk fra krig og ødelæggelse og hjælp dem til at finde vejen til fred. Fadervor… Sang: ”Må din vej, gå dig møde”.


EKSPERTPanelet I denne udgave af Markants ekspertpanel er børnepanelet blevet skiftet ud med et voksenpanel, som kommer med deres tanker og livserfaringer omkring temaet.

Hvad har været den bedste

OMVEJ i dit liv ?

Esmond Muncrief, 67 år

Ivar Brændgaard, 66 år, Tv-direktør

Den bedste omvej, jeg har gjort mig, var min vej til Danmark, som både krævede krig, kærlighed og en mislykket date. Jeg er født 1948 og er vokset op i Oregon, USA. Som ung mand i Amerika på daværende tidspunkt, var det obligatorisk at tjene i den amerikanske hær. Jeg meldte mig frivilligt, hvilket betød tre års værnepligt med mulighed for medbestemmelse på udstationeringen.

En god omvej i mit liv var, at jeg næsten blev evighedsstudent. 9 år og 3 måneder var jeg om at færdiggøre mit teologistudium. Ikke fordi jeg læste hele tiden, men fordi jeg fandt tid til at engagere mig i KFUM og KFUK på lokalplan, på kredsniveau og på landsplan. Ja, faktisk også på verdensplan. Jeg boede i Gellerup ved Aarhus, og her var jeg leder i børneklubber, havde fem konfirmandhold og lavede voksenundervisning for forældrene.

Da jeg i 1968, efter et års tjeneste, fik besked på, at jeg skulle sendes til Italien, blev jeg noget forbavset. På intet tidspunkt havde jeg udtrykt interesse for at komme til Italien, da jeg simpelthen ikke vidste, at USA havde folk udstationeret der.

For mig drejede teologistudiet sig ikke kun om, at jeg skulle passere nogle eksaminer og aflevere nogle opgaver. Nej, jeg havde det motto, at jeg skulle være i stand til at forklare fru Jensen i Gellerup, hvad jeg havde lært i teologiens fag. Ellers havde jeg ikke lært det godt nok.

Jeg blev sendt af sted, og i Italien blev jeg tilknyttet et sygehus. En dag kom lægen til alle menige og spurgte, om en af os kunne babysitte hans børn. Au pair pigen havde fridag, og han og konen skulle ud at spise. Af uransagelige årsager blev det mig, som en aften ved juletid troppede op ved lægens hus. Au pair pigen, som viste sig at være dansk og hed Anne Marie, var på dét tidspunkt stadig hjemme og ventede en date. Den italienske date dukkede dog aldrig op, og i stedet snakkede vi hele aftenen. Inden jeg senere samme aften vendte tilbage til kasseren, inviterede jeg Anne Marie ud. Det blev starten på syv måneder, hvor vi jævnligt så hinanden. I august 1969 var tiden dog kommet, hvor Anne Marie skulle hjem til Danmark, men inden hun rejste, havde vi bestemt, at vi ville giftes. Så da jeg var færdig med min værnepligt i februar 1970, drog jeg nordpå og flyttede ud til Anne Marie i Gøstrup. I dag lever Anne Marie og jeg stadig i Gøstrup efter 45 års ægteskab.

Vekselvirkningen mellem studiet, forkyndelsen og lederopgaverne i KFUM og KFUM og DKG blev altafgørende for min uddannelse og min udvikling. Og det gav pote. Lige siden jeg forlod universitetet i Aarhus, har jeg i 35 år været øverste chef. Først for en højskole og siden for en TV-station. Et langt studium kan sagtens være en omvej af de fortrinlige. Tag den, teologi-kollega og forskningsminister!

23


I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet. I dette nummer har vi spurgt, hvilke omveje skal KFUM og KFUK gå? Og hvilke skal vi undgå?

Hvilke omveje skal KFUM og KFUK gå? Og hvilke skal vi undgå? Hovedbestyrelsen svarer Tillad mig, før jeg svarer, at komme med to lommefilosofiske betragtninger og en enkelt personlig beretning omkring omveje: For at afgøre om en vej er en omvej eller ej, skal man kende målet. En vej bliver først en omvej i det øjeblik, målet står klart. Indtil da er den blot en vej.

Formål og vision hænger naturligvis sammen, og de udstikker de veje, vi skal gå. For de veje skal føre til, at vi opfylder vores formål og virkeliggør vores vision. Og på den baggrund er der simpelthen nogle veje, vi er nødt til at gå, uanset at de for nogen kan synes som omveje.

Hvis en omvej skal være andet end en længere vej til målet, må der være noget at hente ved at gå omvejen. Omvejen kan være smukkere, lettere fremkommelig eller gøre det muligt at forfølge et andet mål undervejs mod målet for vejen. Det er muligt, man har lyst til at gå en omvej bare for motionens eller luftens skyld, men der er ingen, der går en omvej bare for at gå en omvej. En omvej skal give mening udover sig selv.

1. Nye målgrupper

KFUM og KFUKs formål og vision

Vi bliver nødt til at blive knivskarpe på, hvordan vi laver aktiviteter på et tydeligt kristent grundlag, og hvordan vi går til opgaven, som er lidt ”altmodisch” formuleret i formålet med at ”forkynde evangeliet om Jesus Kristus”. Derfor har Hovedbestyrelsen på Kristendomsudvalgets opfordring sat et arbejde i gang under titlen ”Kristendom til tiden”, som skal sætte fokus på, hvordan vi kan gå til kristendommen i et sprog og på en måde, som svarer til det samfund, vi er en del af.

Og så til KFUM og KFUK. Hvad er målet for KFUM og KFUK? Der er to bud, som er oplagte – nemlig KFUM og KFUK’s formål: ”KFUM og KFUK i Danmark er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus” Og vores vision: ”I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper. Vi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.”

24

Vi bliver nødt til at forsøge at henvende os til flere og nye målgrupper. Vi kan sagtens lave analysearbejde om hvilke målgrupper, vi kan henvende os til og hvordan, men i sidste ende bliver vi nødt til at sætte initiativer og projekter i gang, som vi tror på, er stolte af og som retter sig mod flere og nye målgrupper. Det gælder lokalt og det gælder i landsbevægelsen.

2. Et kristent grundlag

3. Nye medlemmer Vi bliver nødt til at fokusere på, hvordan vi går til opgaven med at få nye medlemmer. På landsmødet blev det besluttet at sænke organisationsbidraget, og det har gjort, at mange lokalforeninger har besluttet at sætte kontingentet tilsvarende ned. Men et lavere kontingent giver ikke flere eller nye medlemmer. Det gør relevante og gode aktiviteter og stærke og åbne fællesskaber. Og så vores evne og vilje til at invitere andre med. Det er derfor, at alle foreninger har modtaget et inspirationsmateriale til, hvordan vi konkret og lokalt byder velkommen til flere, og at netop du skal overveje, hvem du vil invitere med til den aktivitet og det fællesskab, der giver dig glæde og mening. Egentligt synes jeg ikke vi i KFUM og KFUK skal gå ad omveje. Jeg synes, vi skal gå af de veje, som er nødvendige, uanset om de ligner omveje eller genveje. Og så er der det ved veje i livet, at det er først når man står og ser tilbage, at man kan se, om man er gået en omvej eller en genvej for at nå frem. Sådan tror jeg også, det er med KFUM og KFUK’s liv.

At give kristendommen videre er en kerneopgave i KFUM og KFUK, og derfor er det vigtigt, at vi som bevægelse er skarpe på, hvordan vi går til den opgave.

Jens Christian Kirk er til daglig præst i Snejbjerg Kirke

Jens Christian Kirk Næstformand i Hovedbestyrelsen


Klumme

Af Else Husted Kjær

63 år, kunstmaler, digter og foredragsholder

Livets dejlige omveje Forunderligt Af Else Husted Kjær

Jeg har glemt Glæden tiden roen Evnen til at give mig hen Gul blomst Lyser derude Prøver at nå dig mig Igennem tågeland famler vi os igennem de tusinde tomme ting som skulle gøres forekommer det os før vi kan tillade os at nyde synet Nu har jeg tid Den gule lysende, duftende lilje har allerede længe sovet i jordens favn flettet ind i jordens farvespil Jeg trasker hen over den Længes vildt efter duften Men tidens fugl fløj mig forbi

Digtet ” Forunderligt ” fortæller om faren ved at være alt for pligtopfyldende og ikke at have tid til livets små omveje. Vi mennesker har det med at synes, at vi først skal gøre det og det, og opvaskemaskinen skal også lige tømmes, før vi kan tillade os at gå en tur i solskinnet. Men mens vi ordnede ”alle de tomme gøremål”, skinnede solen så velsignet – Den gule blomst lyste så smukt. Men da der var tid, var solen borte, og blomsten var visnet og død. Det kunne også have været et menneske, man tænkte på at besøge, men som nu ikke er her mere, da man endelig havde fået tid! Kender I ikke de folk, der altid har så forfærdelig travlt? De remser op – stolpe op og stolpe ned – om alt det, de skal nå. De har slet ikke tid til den kop kaffe, som vi kunne have drukket sammen i fred og ro – i stedet for ”al den larmen op”. Denne problematik er slet ikke ny. Ludvig Holberg beskrev det så godt i ”Den stundesløse” teaterstykket fra 1723. Her fortælles netop om en mand, der ikke under sig rist eller ro. Farer afsted – og når dog slet ingenting.

Jeg havde en dejlig far, som så ud til at lave ingenting. Men der var ingen, der nåede så meget som ham! Altid havde min far tid til at snakke med både to- og firbenede, tid til at ændre planer, tid til livets gode omveje, som kan føre til mange interessante og glædelige oplevelser! En omvej kan for mange være besværlig – så besværlig. Men luk øjnene op, for de, som har øjne at se med, kan se.

Else Husted Kjær bor i Nees ved Nissum Fjord i Vestjylland og er ejer af Poesigården med galleri og digtertårn. Hendes motto er: ”Man skal altid ha’ tid til en kop kaffe! Hold fast i dig selv og Vor Herre!”

25


Nye veje Nye vinkler Kom tæt på naturen. Ned i skovbunden. Kig dig omkring. Bliv fascineret. Opdag nye detaljer. Se de mange nuancer. Ny vinkel giver ny udsigt.

26

Foto af Nicklas Pedersen • www.facebook.com/PhotographybyNicklasPedersen


“Jeg tror, jeg tager billeder i naturen for at finde en indre ro, som jeg mangler i min hektiske hverdag. Jeg går gerne ud en formiddag og er i skoven i timevis alene med mit kamera og lidt musik i ørene. Jeg har før været i skoven i 6 timer, hvor jeg bare vandrede rundt og hyggede mig.” ”Det giver mig en idé om, at alting ikke er så travlt, så stort, så vildt eller kaotisk. Alt i naturen er noget, der har været der i årevis.” ”Jeg kan rigtig godt lide at gå tilbage til ting, jeg har taget billeder af før. Uanset om det er samme træ, en sti, en lysning eller en anden struktur. Det er super spændende, for så kan man se, hvor meget ting faktisk ændrer sig over tid. Lyset er anderledes, stedet er måske vokset til eller bladene er visnet.”

Nicklas på 20 er selvlært fotograf. Han er uddannet kok, men ved siden af madlavningen arbejder han professionelt med at tage billeder. Som street- og naturfotograf elsker han at komme tæt på både naturen og menneskene. Han vil helt op i ansigtet på modellerne og helt ned i skovbunden. På den måde bliver han ved med at opdage og fange nye detaljer, han ikke havde set før.

27


Journey for Justice

Kringlede omveje i Palæstina Da vi var afsted på Journey for Justice, oplevede vi utallige eksempler på, hvordan hverdagen for palæstinensere ofte er begrænset, og hvordan konflikten dagligt resulterer i store omveje og besværligheder for palæstinensere.

KFUM og KFUK i Danmark har siden 2000 sendt unge medlemmer til Vestbredden, nærmere bestemt Beit Sahour nær Betlehem, for at deltage i Journey for Justice, en international solidaritetsrejse arrangeret af JAI, som er et fællesinitiativ mellem YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina. Der var denne sommer 8 danske deltagere afsted på Journey for Justice sammen med andre unge fra hele verden for at opleve konflikten, bo sammen med unge palæstinensere og høre, hvordan konflikten påvirker deres liv. Som en del af den danske rejse foregår anden uge for de danske deltagere på den Israelske side, hvor man får en anden vinkel på konflikten og i stedet hører, hvordan konflikten påvirker den israelske befolkning, og hvad deres holdninger er. Du kan læse deres blog og se flere billeder her: www.jfj15.tumblr.com

Af Camilla Mørkenborg, rejseleder på Journey for Justice 2015 På anden dagen kom vi helt tæt på muren. Den Israelske mur som regering påbegyndte byggeriet af i 2002. Den har mange navne og bliver blandt andet kaldt apartheid-muren og beskyttelsesmuren, alt efter hvem du snakker med. Den adskiller Israel fra Vestbredden og palæstinensere fra israelere. Vi stod foran en 12 meter høj betonmur med hegn og fjernstyrede geværer på toppen og vagttårne for hver 200-300 meter. For palæstinensere begrænser muren deres bevægelsesfrihed betydeligt og betyder, at de dagligt må tage store omveje.

Den lange vej rundt om muren Muren splitter nogle landmænd fra en del af den landjord, som de ejer og dyrker afgrøder på. De skal derfor have en tilladelse til at komme over på den anden side af muren og dermed tage en stor omvej igennem checkpoints for at dyrke sin jord, selvom landjorden ligger få hundrede meter fra deres hjem. Nogle palæstinensere arbejder eller uddanner sig på den israelske side af muren. De tager hver dag en

KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk Palæstinanetværket er et netværk under KFUM og KFUK’s udvalg for Globale Fællesskaber. Netværket består af medlemmer af KFUM og KFUK i Danmark, der har interesse i Israel/Palæstina. At sende deltagere afsted på den årlige Journey for Justice solidaritetsrejse er gruppens vigtigste funktion.

28

stor omvej igennem checkpoints for at komme frem. Omvejen betyder, at en tur kan vare et par timer mere end den ville, hvis muren ikke havde været der. På travle tidspunkter af dagen er det ikke usædvanligt, at man skal vente i timevis for at komme igennem et checkpoint.

Vejen, vi kørte på, var omringet af bosættelser, og der var risiko for, at vejen i fremtiden ville blive lukket for palæstinensere. Men det vil resultere i store omveje, da rejsen så skal foregå på små ufarbare veje og grusveje.

Forbudte veje

Da vi besøgte Hebron, oplevede vi endnu engang afspærrede veje. Hebron var en by, der gjorde et særligt stort indtryk på mig, da IsraelPalæstina konflikten kunne mærkes meget tæt på. Hebron er kendt for at være den by, hvor de jødiske bosættelser og palæstinenserne har en dagligdag sammen og bor lige op ad hinanden. Det skaber mere interaktioner og fører til flere problemer imellem dem. Vi besøgte ’Hebron Rehabilitation Committee’, som blandt andet fortalte os om de udfordringer, som palæstinenserne står over for. Blandt andet er nogle af de vigtige veje ensrettede for palæstinensere, hvilket for nogle bønder betyder, at de må gå en omvej på 12 km for at nå deres marker. Førhen tog turen 2 min.

En af dagene udforskede vi Betlehem og fik en rundvisning i byen. Dagen sluttede med en udsigt ud over en bypass road med en Israelsk bosættelse i baggrunden. Bypass roads er veje forbeholdt jødiske bosættere og Israelere på det palæstinensiske område, som forbinder forskellige jødiske bosættelser på Vestbredden med hinanden og med selve Israel. Palæstinenserne er derfor tvunget til at køre store omveje af mindre veje for at nå deres mål. Da vi besøgte en palæstinensisk landmand, kørte vi på en hovedvej mellem Betlehem og Hebron. I området er der mange bosættelser og outposts, som er et forstadie til en bosættelse.

Israel-Palæstina konflikten tæt på


"De skal derfor have en tilladelse til at komme over p책 den anden side af muren og dermed tage en stor omvej igennem checkpoints for at dyrke sin jord, selvom landjorden ligger f책 hundrede meter fra deres hjem"

29


Guidet tur rundt Kigger man rundt i verden har YMCA overalt trekanten som en del af logoet. Det har vi også i KFUM og KFUK. Trekanten afspejler det menneskesyn, som vi arbejder ud fra: Body – Mind – Spirit. Det betyder, at vi i KFUM og KFUK arbejder ud fra en helhedsforståelse af mennesket, som er hentet fra Bibelen. Der findes i dag – lidt karikeret sagt – både foreninger for folk, som har mistet højre arm og for folk, som har mistet venstre arm. De er superspecialiserede inden for et snævert fokus. Men sådan er det ikke i KFUM og KFUK. Vi har helheden for øje. Det hele menneske. Vi tænker også i, hvordan det påvirker ens ”mind” og ”spirit” at miste sin arm – og prøver at møde hele menneskets behov.

ND MI

BO DY

SPIRIT

Helhedsfokus Det fokus er både KFUM og KFUK´s styrke, men også vores udfordring. For det er sværere at kommunikere en helhed frem for et meget

specifikt fokus – til gengæld kan vi have mange flere forskellige slags tilbud. I helheden gemmer sig også dét ekstra, som børn og unge ikke kan finde i mange andre foreninger: Vi har fokus på ”spirit”, det åndelige. Vi tror på, at børn og unge har behov for at finde åndelig og eksistentiel mening i sit liv. Som kristendomskonsulenter vil vi gerne anbefale en model som et arbejdsredskab til, hvordan KFUM og KFUK som kirkelig organisation arbejder med helheden for øje. Modellen hedder ”De Tre Rum”:

DE TRE RUM

Fællesskabets Rum (Body)

Dannelsens Rum Troens Rum (Mind) (Spirit)

•Dele livet • Aktiviteterne • Plads til det uperfekte • Grin og leg • Kroppen • Fællesskab • Sang

•Debat •Refleksion •Personlig udvikling • Kurser i alt fra excel-ark til forståelse af kristendom •Kulturelle events • "Livsmod og handle-muligheder samfunds-mæssigt" (citat fra vision2025) •Sang

Eks.: Fællesspisning

Eks.: Kursus i at være en bedre leder for børn med ADHD

•Ritualer •Bøn •Nadver •Gudstjeneste •Andagt • "Livsmod og handlemuligheder trosmæssigt" (citat fra vision2025) •Salmesang Eks.: At bede Fadervor

Foto Nicolai Diemer

30

De Tre Rum afspejles også i KFUM og KFUKs Vision2025


Af Karen Klemmed Hviid, Kristendomskonsulent og Morten Hougaard Sørensen, Kristendomskonsulent

om logoet Hvert rum er en måde at være sammen på Denne model afspejler de tre ”rum”, som bringes i spil i KFUM og KFUKs aktiviteter. I hvor høj grad hvert rum skal fylde i en aktivitet, er forskelligt fra sted til sted, men også i forhold til målgruppe. Rummene er ikke totalt adskilte, for de værdier, vi henter fra Troens Rum, har indflydelse på Fællesskabets Rum – ved fx at lederne deler børnene op i hold, i stedet for at lade børnene vælge enkeltvis, hvor det så altid er det samme barn, der står tilbage som den sidste. På den måde er det er stadig en helhedstilgang. Modellen illustrerer også, at hvert rum kan tænkes som en grad af nærvær. Fælleskab er på spil i alle tre rum, men der er mere intenst nærvær i Dannelsens Rum og endnu mere intenst i Troens Rum – dog ikke sådan, at ét rum er bedre end de andre.

Troens rum kræver omtanke Fordi Troens Rum er ret intenst, er det vigtigt at overveje, hvordan det bringes i spil i vores aktiviteter. Det kan fx virke ekskluderende på nogle (især unge), at der synges bordvers ved en fællesspisning. Det blander fællesskabets og troens rum sammen, og nogle i gruppen kan føle sig fremmedgjorte og endda pinligt berørte over det. Nogle steder fungerer det fint, men andre steder er der måske brug for at holde salmesangen inde i troens rum. Det er op til de lokale ledere at vurdere. Samtidig er Troens Rum en stærk identitet, som KFUM og KFUK bygger på. Det skal vi ikke putte med, men være stolte og glade for. Og derfor skal vi forholde os til, at vores

målgruppe bliver mere og mere fremmede over for kirke og kristendom, især når vores vision er at nå ud til flere børn og unge. Vi skal blive skarpere på, hvordan vi på én gang har en stærk kirkelig identitet, som samtidig er åben og inkluderende. Vi oplever som kristendomskonsulenter, at modellen hjælper frivillige med at planlægge aktiviteter, så det bliver tydeligt, hvilke rum der er i spil.

Helhed giver blik for behov Til tider dukker det spørgsmål op om, hvad der forventes i forhold til tro og kristendom i KFUM og KFUK – om en aktivitet er ”kristen” nok. Vi synes i stedet, spørgsmålet skal vendes om: Hvis vi tror børn og unge har åndelige behov, hvordan vil vi så gribe det an hos os? Det ikke noget, man skal leve op til, men et behov vi skal tage alvorligt. Vi tror, det skal være forskelligt fra sted til sted. Det afhænger af de personer, som er med i aktiviteten – netop pga. af helhedstilgangen. Det gode spørgsmål er, hvordan vi inviterer børn og unge ind i hvert af De Tre Rum hos os.

KFUM og KFUK er Medvandring Emmaus-fortællingen fra Bibelen viser, hvordan vi i KFUM og KFUK vandrer et stykke livsvej sammen, hvor vi kobler Fællesskabets, Dannelsens og Troens rum sammen i en helhed. For at den vandring kan være ligeværdig, er det vigtigt, at alle – uanset, om tro eller tvivl fylder mest hos dem – føler sig hjemme i vores fællesskab. Det synes vi, at modellen med De Tre Rum kan hjælpe os med.

Emmaus-fortællingen De Tre Rum kan også ses i Emmaus-fortællingen fra Lukasevangeliet kap. 24: To af Jesus’ disciple møder en fremmed mand mens de vandrer til Emmaus. Modløse fortæller de ham om de tragiske hændelser, da Jesus blev korsfæstet, og at hans grav nu er tom. Den fremmede lærer dem derefter en helt anden måde at forstå, hvad der sket. Da de senere spiser sammen, bryder den fremmede brødet, og de genkender ham som den opstandne Kristus.

Fortællingen har De Tre Rum: • Fællesskabets Rum, hvor de ”vandrer sammen” (Body) • Dannelsens Rum, hvor livet sættes ind i en større sammenhæng (Mind) • Troens Rum, hvor de ”genkender Kristus” (Spirit)

Hvad kan I arbejde med hos jer? • Som ledere i KFUM og KFUK er vi medvandrere i alle De Tre Rum. Tag modellen med til næste ledermøde og tag en drøftelse: • Giv eksempler på, hvordan I inviterer børn og unge ind i De Tre Rum i KFUM og KFUK i jeres forening. • Giv eksempler på, hvordan I er medvandrere for børn og unge et stykke på vejen i deres søgen efter identitet og mening med tilværelsen. Hvem er du ”medvandrer” for/med? • Har I en oplagt ramme i jeres arbejde, hvor I som både unge og gamle ledere skaber rum for åndelige behov, hvor I sammen kan være undrende, tvivlende og søgende? Og hvor I kan få større livsmod og styrke jeres tro (jf. Vision 2025)? • Hvad synes du er særligt udfordrende i arbejdet ud fra De Tre Rum og Medvandring?

Erfaringer fra KFUM og KFUK i Aulum Alle ledere var samlet til en aften om De Tre Rum og Medvandring i praksis, og det var nemt for lederne at drøfte ud fra deres konkrete virkelighed og arbejdet i klubberne. ”Vi vil gerne være kendt for åbenhed, naturlighed omkring tro og en lav tærskel. Vi er gode til Fællesskabet, hvor vi møder og inviterer – og så er det er op til den enkelte at vandre med. Vi vil have alle tre rum med i foreningens arbejde, så det er tydeligt, hvor både børn og ledere kan få fyldt på i Dannelsens og Troens Rum.” – Tove Haunstrup Møller, bestyrelsesmedlem

’Ånd’ er det aspekt ved et menneske, som refererer til måden vi både søger og udtrykker mening på, samt måden vi oplever at være forbundet med øjeblikket, os selv, til andre og til det betydningsfulde eller hellige. Kilde: Traugott Roser, tysk teolog

31


BØRNEFESTIVAL Den 1.-3. april indtager over 1.000 børn Holstebro, og nedtællingen er begyndt.

Invitér børn i dit lokalområde med til optakten, så I har noget at glæde jer til sammen. I kan bl.a. tage billeder, fx ’mig og min ven-selfies’, og dele dem på Instagram. Alle billeder med #underluppen kommer automatisk på Børnefestivalens hjemmeside. I kan også lave små videoklip og måske endda udfordre andre foreninger og børneklubber, der deltager i festivalen. Måske har jeres forening allerede en profil på Instagram, som I kan bruge? Ellers kan du se en videointroduktion til Instagram på www.boernefestival.dk Husk at respektere andres ret til et privatliv – spørg om lov, før du deler billeder af dem.

Kom til

EFTERSKOLERNES AFTEN DEN 13. JANUAR. Vi har åbent hus fra kl. 18-21.

 Fællesskab  Spændende fag

og linjer

 Nærvær

Skyggevej 21 • 7441 Bording • Tlf.: 8686 2111 • www.hestlund.dk


skitur

Er I en klasse, en årgang, en hel skole, en spejdergruppe, idrætsklub, ungdomsskole eller en anden type ungdomsgruppe, der skal planlægge skitur?

grupperejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Find inspiration på

www.unitasrejser.dk og få et uforpligtende gruppe-tilbud

troværdighed ærlighed tryghed

Vi har fundet perlen i de italienske alper! Kigger I efter et nyt skiområde til skituren i 2016 eller 2017? Så kast blikket mod Monte Maniva i Italien • Varieret skiløb med brede pister, off-piste og snowpark. Området ligger i 1.750 meters højde med stor snesikkerhed • Ski in/out af hotellet (plads til ca. 160 personer i lejligheder) • Få halv- eller helpension. Eller lav selv frokost/aftensmad i lejlighederne eller i storkøkken (morgenmad er inkl. i prisen) Pakkepris inkl. transport i langtursbus Danmark - Maniva t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin skileje, 4 dage liftkort, sengelinnned, håndklæder og slutrengøring samt bidrag til rejsegarantifonden

Fra kr. 2.775,- pr. person (v. 50 personer) Læs mere om Monte Maniva på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


Navne Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Formand fundet til Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer

Nyt medlem af Udvalget for Globale Fællesskaber

Christina Skovgaard Iversen er tiltrådt som formand i Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer i august 2015. Christina er 28 år og bor i København, hvor hun arbejder som kirkekoordinator ved en folkekirke i Vanløse. Hun er opvokset på en præstegård i Nordjylland, men har også boet en del år i Aarhus i forbindelse med sin uddannelse i religionsvidenskab og samfundsfag. I KFUM og KFUK har hun bl.a. slået sine folder som bartenderkoordinator i fire år på Fairbar, KFUM og KFUK's nonprofitcafé i Aarhus, samt som medlem af distriktsbestyrelsen i Aarhus 2012-2014. "Lokalforeningerne er for mig KFUM og KFUK's kerne. Derfor er det en stor ære, men også et kæmpe ansvar, at skulle stå som formand for netop det udvalg, der har som formål at styrke de lokale foreninger. Det handler for Lokale Aktivitetsmiljøer om at give de lokale foreninger de bedste muligheder for at være aktive foreninger med børne- og ungdomsaktiviteter, der er relevante i det lokalsamfund, de er en del af. Vores mål i Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer er for mig helt simpelt: Vi skal inspirere, støtte og samle erfaringer og viden, som foreningerne kan trække på, så hver forening kan styrkes i både medlemstal og aktiviteter, og endnu flere børn og unge kan få de samme gode oplevelser i et trygt fællesskab, som vi selv har fået." Maria Klaris fra Hovedbestyrelsen er samtidig fratrådt som konstitueret formand, men er fortsat med i Udvalget for Lokale Aktivitetsmiljøer.

Kathrine Lund Jacobsen på 24 år er nyt medlem af Udvalget for Globale Fællesskaber. Kathrine bor i Aarhus og læser statskundskab på 7. semester. Hun har været på nogle af vores lejre, da hun var yngre, men har ellers ikke være tilknyttet organisationen før nu. Hun er meget interesseret i KFUM og KFUK’s internationale arbejde og glæder sig til at være en del af det fremover.

Arbejdsgruppe for volontører og praktikanter Udvekslingsarbejdsgruppen er et nyt initiativ med fokus på volontør- og praktikantmuligheder hos YMCA og YWCA rundt omkring i verden. Arbejdsgruppen arbejder både med nuværende og nye muligheder for volontører og praktikanter, ligesom de har fokus på internationale volontører i lokalforeninger i Danmark.

Fra venstre: Mathilde Møller Bech, Malene Finnemann Jensen, Malene Bentsen Laursen og Kathrine Lund Jacobsen. Desuden er Christine Ravn Lund også medlem af gruppen.

Ny konsulent til familieområdet Efter 10 år som ansat i KFUM og KFUK har Tove Simonsen (tv) sagt stop. Tove var først ansat i KFUM og KFUK i Ikast, og siden 2008 også med et mindre antal timer som konsulent for landsbevægelsen på familieområdet. Nu bliver Tove frivillig og kan arbejdsmæssigt koncentrere sig om jobbet som kirkekoordinator i Fonnesbech Kirke i Ikast. Heidi Seidelin, der er ansat som foreningsudvikler i KFUM og KFUK i Hillerød, overtager opgaverne med at samle sommerkataloget for familielejre og have kontakt hertil, ligesom hun vil være konsulent for planlægning og afholdelse af to familiefestivaler i foråret 2017.

Halvtidsansat til fundraising Hver måned er der fonde og puljer at søge midler fra til nye aktiviteter og tiltag. De midler skal KFUM og KFUK blive bedre til at få del i, og derfor er Anja Bollerup ansat halvtid fra 1. september 2015 for at understøtte KFUM og KFUK’s arbejde med fundraising. Anja Bollerup er allerede ansat i en anden halvtidsstilling som kampagneleder på vores internationale projekt i samarbejde med FDF: Minglabar Myanmar.

34

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.


Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

december 2015 - februar 2016 Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER COP21 i Paris 30. november – 5. december 2015 Verdens ledere mødes i Paris til FN-forhandlinger for at sætte en ny dagsorden for verdens klima. Målet for COP21 er at opnå en juridisk bindende universel klimaaftale, og der forventes op mod 50.000 deltagere.

Landsstævne for Voksne 22.-24. januar 2016 'Liv i kristendom - Fri og fanget!' er temaet, når det 29. Landsstævne for Voksne finder sted på Hotel Nyborg Strand. Der vil være foredrag, sangtime og til lørdagens festaften underholder Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel. Tilmeldingsfrist er den 1. januar 2016.

Deltagerne fra KFUM og KFUK er med som del af den europæiske YMCA-camp: Youth in Action for the Climate.

www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

"Kampen for at modvirke klimaændringer er en vigtig dagsorden, og med YMCA’s fokus på ’Youth Empowerment’ handler initiativet om, at unge skal have mulighed for at præge den verden, de lever i. KFUM og KFUK deltager, fordi det passer godt til vores vision om at styrke unges handlemuligheder, men vi er samtidig nysgerrige på, hvad KFUM og KFUK kan få ud af dette, da det er første gang, vi deltager i COP." – Filip Hove Kristensen, formand for Udvalget for Globale Fællesskaber

Møde for lejrchefer 26. februar 2016 Bliv klar til årets lejre sammen med andre lejrchefer. Se mere info på www.kfum-kfuk.dk/kalender Kursus for børnelejrledere 27.-28. februar 2016 Få inspiration, netværk og faglige input sammen med andre børnelejrledere. Tilmelding åbner den 15. december. Hold øje med www.kfum-kfuk.dk/kalender

Global nytårskur 3. januar 2016 Det er tredje år, Udvalget for Globale Fællesskaber inviterer sine arbejds- og projektgrupper til nytårskur, og dermed nærmer det sig en tradition. Formålet med dagen er at give inspiration, overblik og viden om det samlede globale arbejde i KFUM og KFUK.

Dine medlemstilbud hos DUF KFUM og KFUK er med i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Det betyder, at du som medlem af KFUM og KFUK også har medlemsfordele hos DUF, der løbende afholder arrangementer inden for bl.a. internationalt arbejde, konflikthåndtering, kommunikation og partnerskaber. Hold dig orienteret på www.duf.dk/arrangementer

Over 500 deltagere var samlet til Landsstævne for Voksne på Hotel Nyborg Strand i 2015, hvor Gospel Groove underholdt ved aftenfesten lørdag. I løbet af weekenden blev der indsamlet 37.630 kroner til KFUM og KFUK i Danmark. Foto: Erik Jul Jakobsen

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender

35


Afsender: KFUM og KFUK i Danmark 路 Valby Langgade 19 路 2500 Valby

Find vej gennem labyrinten SMP ID-nr. 46678


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.