NørrebroGuide 2021-2022 ;-)

Page 16

ga

de

e

14

Elmegade 1 5 12 10 9 7

11

6 8

Sankt Hans Torv

Egegad

Nørrebro gade

16

4B

e irk

13

rr Nø

eA

lle

3 2

ELMEGADE/BIRKEGADE/EGEGADE Elsker du små butikker med nøje udvalgte og ofte egenproducerede varer, er der ingen vej uden om Elmegade og dens to sidegader. Ved at gå i en trekant på i alt 200-300 meter møder du flere end 50 selvstændige shops, saloner og spisesteder. Omkring en snes tøjbutikker dækker både herretøj, dametøj, børnetøj, nyt og vintage og såvel internationale som danske brands. Det er næsten ikke til at sige, hvor man skal starte eller slutte, men du kan fx boltre dig i Mondo Kaos’ (1) store udvalg af super­ feminine retrokjoler, købe thailandsk designede cargoshorts i Molecule (2), klæde poderne på i Liberty-bukser fra Divaen og Krudtuglens (3) eget mærke Millou eller købe en unik håndsyet og farverig bumbag lavet af genbrugstekstiler hos Ulta Pulta (4). Hos møbel-og indretningsbutikken Kenz Copenhagen (5) kan du finde marokkansk og skandinavisk interiør og komme med møbler til ompolstring, og hos GOB Skincare (6) kan du købe økologiske hår- og hudprodukter lavet med nøje udvalgte afrikanske olier. Og fuldstændig uforandret af gadens øvrige udvikling ligger Elmegade Antikvariat (7) stadig midt i det hele, som det har gjort, så længe nærmest nogen kan huske. Det regnes for et af byens bedste bogantikvariater, så skynd dig at opleve det, inden det er for sent.

www.mitnorrebro.dk/elmegade

Som alle andre handelsgader på Nørrebro har Elmegade naturligvis også en række spisesteder – typisk take away grundet de små lokaler – og vandingshuller. Så når du har shoppet igennem, kan du fx nappe dig en vietnamesisk sandwich fra Banh Mi (8) , en styrkende salat fra Sund Sult (9) eller en omgang sushi fra Elmegades egen Selfish (10), der efterhånden kan holde 20 års jubilæum som en af byens førende sushipushere. Er det mere en kop kaffe eller en cafémenu, du er ude efter, så går du aldrig fejl hos The Laundromat Cafe (11), et stort udvalg af kvalitetsøl finder du på Ølbaren (12) (nr. 2), og en aften med cocktails og afslappet feriestemning har i næsten 30 år været Mexibars (13) varemærke. Skal der sættes lidt stil på din torsdag, fredag eller lørdag aften, så smut forbi den Art deco-indrettede cocktailbar The Flatiron (14), der i sommerhalvåret har mulighed for at nyde sin cocktail udenfor på det, ejerne kalder ’Parisertorvet’.

BONUSINFO Elmegade, Birkegade og Egegade blev anlagt og bebygget i 1880’erne i området mellem Fælledvej og Møllegade. De blev navngivet i 1884. Nørrebro er rig på stiftelser, bl.a. Ølhandlerforeningens Stiftelse fra 1887 i Elmegade 6 og Bogbinder-og Kartonage-hjælpeforeningens Stiftelse fra 1885 i nr. 24-26.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.