SK AB RUM
TIL LIVSK VALITET MILJØER MED HJEMLIG FØLELSE
Inspirerende indretningsløsninger, som understøtter beboere, personale og pårørende EKSPERTERNE OM SUNDHEDSFREMMENDE PLEJEMILJØER:
”Forskningen om det fysiske miljøs indvirkning skal komme alle til gode.” HELLE WIJK SIDE 12
”Også placeringen af møbler påvirker oplevelsen af rummet.” GUN AREMYR SIDE 8
”Vent ikke til slutningen af processen med at begynde at planlægge indretningen.” ANNIKA LÜCKNER SIDE 16
DE T ER TID TIL AT STILLE DE RE T TE KR AV TIL INDRE TNINGEN I PLEJEMILJØER Forskning og studier viser klart og tydeligt, at det fysiske miljø påvirker menneskers velvære og livskvalitet. Men slår forskningen også igennem, når der planlægges nye plejeboliger? I moderne plejemiljøer skal fokus ligge på individet, og derfor skal indretningsløsningen udformes efter den enkelte institutions unikke behov og forudsætninger. Med henblik på at skabe bæredygtige og sundhedsfremmende plejemiljøer skal flere interessenters viden og erfaringer tages i betragtning, og der skal stilles de rette krav til indretningen. Først da vil der kunne opnås sundhedsøkonomiske effekter.
Viden omkring hvordan plejemiljøer udformes, har
pladser til interaktion, bevægelse og hvile. Møblerne
udviklet sig meget i de seneste årtier. Alligevel mangler
er ergonomisk korrekte, fleksible og nemme at holde,
der en del i praksis, idet der ikke er sket så meget, når det
samtidig med at de har et design med bløde former
handler om, hvordan indretning til plejemiljøer rent faktisk
og naturlige, taktile materialer, som skaber varme
planlægges og indkøbes. Ofte efterspørges de stan-
og en hjemlig følelse.
darder, der blev udviklet i 1980'erne, i stedet for at tage udgangspunkt i den seneste forskning omkring fokus
og udformet efter kortlagte behov, fremmer beboernes
på individet og det fysiske miljøs betydning.
mulighed for at leve et så godt og selvstændigt liv som
Generelt kommer indretningsperspektivet ind alt
INDHOLD Bæredygtige og sundhedsfremmende plejemiljøer...................................... 4 Entréen - En varm velkomst ................................................................. 6 Gun Aremyr - Vi skal altid tale om mennesket, ikke sygdommen.................................................................................. 8 10
Helle Wijk - Menneskets livskvalitet i centrum ................................. 12 Opholdsrummet - Følelsen af at være hjemme ................................ 14 Annika Lückner - Indkøb med fokus på bløde værdier...................... 16 Referencecase - Plejehjemmet Djupängen ....................................... 18 Vejen til jeres næste plejemiljø ........................................................ 24 Sundhedsøkonomiske effekter............................................................ 26 10 råd til udformning af bæredygtige plejemiljøer............................ 28
2
muligt. Den letter også hverdagen for personalet, så de
for sent i processen. Her er der behov for fornyelse
har mere tid og energi til omsorgsarbejdet samt til at
og et helhedssyn på indretningen ved projektets start,
få de pårørende til at føle sig velkomne og inkluderede.
et fysisk miljø, som bygger på solid viden, kortlagte
Det er kort sagt miljøer, som får alle til at føle sig godt
behov og den rette type krav. Dette giver
tilpas i følsomme faser af livet.
en bæredygtig investering på lang sigt.
Det er tid til at stille de rette krav til indretningen i plejemiljøer.....3
Spisepladsen - Hjertet i institutionen ............................................
En sådan gennemtænkt indretning baseret på viden
Nu er det tid til forandring. I de kommende år skal
INSPIRERENDE EKSEMPLER
der skabes en mængde nye plejepladser med fokus
Hos Kinnarps samarbejder vi kontinuerligt med
på demensboliger. Det er virkelig på høje tid at belyse
førende eksperter, forskere og personale inden for
det fysiske miljøs værdi og prioritering. Det bliver stadigt
pleje og omsorg. På de følgende sider har vi interviewet
mere tydeligt, at disse plejemiljøer skal have en indret-
nogle af dem om de fysiske plejemiljøer med fokus
ning, som støtter de mennesker, der opholder sig i dem,
på demensboliger til ældre. Vi ser også nærmere på tre
og forenkler deres hverdag, så de bliver i stand til at
specifikke plejemiljøer – en entré, en spiseplads og et
møde alle typer udfordringer. Det er tid til at stille
opholdsrum. Omkring dem har vi skabt eksempler på,
de rette krav til indretningen i plejemiljøer
hvad vi ser som sundhedsfremmende og bæredygtige indretningsløsninger.
SÅDAN SKABES FREMTIDENS PLEJEMILJØER
Du er velkommen til at læse og lade dig inspirere
Fremtidssikrede plejemiljøer tager hensyn til både
af eksemplerne og interviewene – og overveje,
hårde værdier, f.eks. funktion, hygiejne og ergonomi,
hvordan det fysiske miljø støtter din plejeinstitution.
og bløde værdier, f.eks. æstetik, duft og smag.
Du kan også læse om Kinnarps Next Care ®,
I disse miljøer anvendes der farver og kontraster for at gøre det nemmere at orientere sig, føle sig tryg og
vores metode til at skabe institutionstilpassede indretningsløsninger. God fornøjelse!
blive stimuleret. Her findes naturlige og inkluderende
3
BÆREDYGTIGE OG SUNDHEDSFREMMENDE PLEJEMILJØER
spisepladsen være utryg, asocial, støjfyldt, ekskluderende, diskriminerende samt tids- og ressourcekrævende. Hvs man i stedet skaber en velgennemtænkt indretning, kan dette ændre situationen til en helt anden virkelighed.
Det fysiske miljø påvirker, hvordan vi har det og fungerer som mennesker. Ingen steder er det så tydeligt som i plejemiljøer. Johan Franzén, konceptansvarlig för Kinnarps Next Care®, vil sætte individet i centrum og skabe bæredygtige og sundhedsfremmende indretningsløsninger, som støtter både beboere og personale samt pårørende.
HVAD SK AL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FORUD FOR PROJEKTET? Fundamentet er at kortlægge den nuværende situation og overveje, hvordan man vil arbejde fremadrettet, indhente viden og inddrage alle de forskellige interessenter. I Kinnarps' koncept Next Care ® har vi samlet vores mangeårige erfaringer inden for udformning af plejemiljøer
HVAD ER DRIVKRAFTEN BAG DIT OG
ind i processen. Når det er sagt, findes der også en masse
og tilbyder en metode med forskellige værktøjer i de trin,
KINNARPS' ARBEJDE MED PLEJEMILJØER?
generel viden, som gælder for alle plejemiljøer; hvilke krav, man
vi mener er nødvendige inden en forandring af det fysiske
Det er, at vi ved, hvor godt det kan blive, når man gør tingene
bør stille, hvad man skal prioritere, og hvad man skal undgå.
miljø. Fundamentet er vores Håndbog til skabelse af helbre-
på den rigtige måde. Vi har flere projekter, hvor vi er nået rigtig
dende rum, som er en guide med både konkrete kravlister og
langt, og her handler det ikke om økonomiske ressourcer, men
råd til at skabe det ideelle plejemiljø for den enkelte specifikke
om at plejemiljøerne er baseret på solid og aktuel viden samt
institution. Den viden, vi opnår i løbet af processen, analyseres
kortlagte behov. Det er meget glædeligt, men samtidig frustrerende, eftersom vi ønsker, at alle, som har et behov, skal kunne opholde sig i sådanne miljøer.
Alt handler om menneskers sundhed, livskvalitet og velvære.
Vi mener, at vi har fundet nøglen til, hvordan man skaber frem-
og sammenfattes i en resultatrapport, hvor vi giver anbefalinger om det fysiske miljø inden næste skridt. Rapporten bliver en videnbasis, når indretningsløsningen skal tegnes, og der skal indkøbes møbler, hvilket skal sikre,
tidens bæredygtige og sundhedsfremmende plejemiljøer, og så
HVILKE KRAV SK AL MAN STILLE TIL INDRETNINGEN?
at man får den bedste investering til sin institution. Det
vil vi naturligvis gerne være med til at skabe flere sådanne miljøer.
Funktion er et grundlæggende krav. I vores møbler integrerer
grundlæggende her er at efterspørge funktioner og løsninger,
vi den i designet for at undgå følelsen af institution.
som lever op til institutionens opstillede værdigrundlag,
HVAD ER DEN STORE FORSKEL MELLEM
Eksempelvis sidder håndtag og knapper i og ikke på
frem for specifikke produkter. Det stille´r høje krav til os
GÅRSDAGENS OG FREMTIDENS PLEJEMILJØER?
møblerne. Det handler om detaljer såsom stole med armlæn,
som leverandør, men resultatet bliver bedre. Vi ønsker,
I 1980'erne og 1990'erne blev der formuleret specifikke
som både kan stables og hænges op, overflader, som tåler
at der er flere, som kigger på den samlede økonomi og de
funktioner, mål og standarder, som dannede en slags skole
desinfektion, slidstærke, nemt aftagelige stoffer, som kan
sundhedsøkonomiske effekter, dvs. værdien af den langsigt-
for indretning af plejemiljøer. Det var vigtige skridt at tage
vaskes ved 60 grader, og møbler med passage mellem sæde
ede investering snarere end de kortsigtede omkostninger.
på daværende tidspunkt, men mange projekter er fortsat
og ryg, så snavs og bakterier ikke sætter sig fast. Hæve-/
baseret på disse i dag forældede krav og har ikke ændret sig
sænkeborde, der giver mulighed for individuel tilpasning, og
HVAD INDEBÆRER DET AT SE PÅ DEN SAMLEDE
i takt med, at der udvikles ny viden og behovene skifter.
bordplader med lyddæmpning for et godt lydmiljø.
ØKONOMI I ET NYT PLEJEMILJØ?
Vi oplever, at der ofte stilles de forkerte spørgsmål til indret-
En ikke-gennemtænkt indretning omkring spisepladsen kan være utryg, asocial, støjfyldt, ekskluderende, diskriminerende samt tids- og ressourcekrævende. Hvs man i stedet skaber en velgennemtænkt indretning, kan dette ændre situationen til en helt anden virkelighed.
Det er også vigtigt at se på helheden, da en ensartet
Alt handler om menneskers sundhed, livskvalitet og velvære,
ningen, og det medfører desværre de forkerte svar. I dag skal
indretningsløsning giver et roligt indtryk. Farver, kontraster, lyde
og hermed menes beboerne, personalet og de pårørende
man imødekomme det enkelte menneskes behov i stedet for
og dufte gør hele forskellen for, hvordan mennesker orienterer
hver for sig og i samspil.
at efterspørge standardløsninger i stor skala. Fremtidens ple-
sig i et miljø, om det opleves som trygt og stimulerende eller
jemiljøer er unikke, bæredygtige og fremtidssikrede løsninger
ej. Æstetik i form af god kunst, harmonisk farvevalg, udsigt
Det er alt fra konkrete ting såsom at reducere antallet af faldulyk-
på baggrund af mange parametre, hvor det enkelte individs
gennem vinduer, planter og møbler med behagelige, afrundede
ker og tunge løft til mere subjektive oplevelser af miljøet, som kan
værdi, velvære og selvstændighed er i centrum.
former og taktile materialer kan skabe positiv distraktion.
bidrage til bedre sundhed og mindre smerteoplevelse og stress.
HVAD ER DE MEST K ARAKTERISTISKE TRÆK
hygiejne og ergonomi samt til bløde værdier som f.eks.
bl.a. i form af en indretning, som holder længere, men også
Next Care® og sortimentsansvarlig hos NC.
Man skal altså både stille krav til de hårde værdier såsom
Med den rette indretning fungerer og har individer det bedre.
Sundhedsgevinsten er også en samfundsøkonomisk fordel,
OM JOHAN FRANZÉN Johan Franzén er konceptansvarlig for Kinnarps
VED ET SÅDANT FREMTIDIGT PLEJEMILJØ?
æstetik og sanselighed. Fleksible, trygge og støttende
med hensyn til reducerede plejeomkostninger for de ældre og
Han har arbejdet med indretningsløsninger og
Der findes ingen facitliste, som kan anvendes på alle institu-
indretningsløsninger til forskellige behov. Tiltalende former
mindsket sygefravær for personalet. Tesen om, at ”dagens la-
møbler til plejemiljøer i flere årtier og opbygget
tioner. Inden man foretager en ændring i det fysiske miljø,
sammen med naturlige, taktile materialer som f.eks. træ,
veste pris kan blive morgendagens største omkostning,”gælder
sin ekspertise i samarbejde med plejeeksperter
skal man først blive enige om vision og mål, kortlægge
læder og flotte og slidstærke stoffer med tekstur. Formålet
i virkeligheden for, hvordan det fysiske mijø prioriteres og
fra forsknings- og praksismiljøet.
behov og inddrage alle berørte parter i projektet.
er at skabe et inkluderende miljø til både interaktion og
indkøbes. Jag kan ikke forstå, hvorfor demensboliger og andre
Det bliver så meget bedre, når man har et langsigtet hel-
integritet, tilpasset til beboerne, personalet og de pårørende.
plejemiljøer har så varierende kvalitet. Det burde være sammen-
hedssyn på indretningen, og når planlægningen kommer tidligt
Eksempelvis kan en ikke-gennemtænkt indretning omkring
ligneligt overalt, så alle mennesker kan leve et værdigt liv.
4
Læs mere om Next Care ® på side 24.
5
2
ENTRÉEN
4
En varm velkomst 5
Entréen er det første indtryk af et plejemiljø. Her gør indretningsløsningen, at alle føler sig velkomne, inkluderede og får en opfattelse af stedets vision. Oplevelsen forstærkes af
1
f.eks. rolig musik og duften af friske blomster eller krydderurter. 6
Entrémiljøet er så meget mere end bare en passage, det er et sted, hvor man venter, mødes, arbejder eller drikker en kop kaffe. En frizone, som ligger tæt på og i tilknytning til boligen. Miljøet har et varmt farvevalg, er nemt at forstå og viser tydeligt, hvordan man kommer derhen, hvor man ønsker at være.
3
Indretningen er blød og indbydende med plads til både at være sig selv og sammen.
6
1. HUMLAN Møbelserie med sofaer og lænestole i bløde, afrundede former i taktile materialevalg, som skaber tryghed og en hjemlig følelse. Mulighed for at kombinere forskellige stofnuancer for at opnå den rette kontrast, harmoni og farveoplevelse. For at opnå den bedste hygiejne har Humlan gummivæv, aftageligt og vaskbart stof i sædet samt mellemrum mellem sæde og ryg for at undgå, at snavs og bakterier sætter sig fast.
4. DIG OG MIG I den inkluderende sofa Du & Jag (dig og mig) mødes børn og voksne på lige vilkår med ergonomi, der er udformet, så det passer til både små og store. Designet er legende, omsluttende og imødekommende gennem sit udtryk og bliver i sig selv en positiv oplevelse, også i følsomme miljøer.
2. BE A PART OF Fleksibel modulsofa, som i sit design naturligt inkluderer kørestolsbrugeren, der sidder i sofaen i stedet for ved siden af – eller skaber social afstand, når det er nødvendigt. For at opnå den bedste hygiejne har "Be a part of”gummivæv, aftageligt og vaskbart stof i sædet samt mellemrum mellem sæde og ryg for at undgå, at snavs og bakterier sætter sig fast.
5. MAJA Serie af sofaborde i tilgængelig højde, forskelige størrelser og former, som gør det nemt at vælge efter behov og skaber en helhedsfornemmelse og harmoni i indretningen. Underhylden giver naturlig plads til opbevaring af aviser og spil.
3. STURE Møbelserie med sofabord, lænestol med fodskammel samt gyngestol, som giver en gennemgående harmonisk indretning. Sofabordet fås i tre forskellige højder og størrelser, som kan kombineres efter behov – i løbet af dagen eller over tid. Hjørnerne er blødt afrundede for ubesværet passage.
6. VIBE Fleksibel og multifunktionel skærmserie i en lang række forskellige udførelser og med tilbehør såsom kroge, hylder, spejl, avislomme m.m. Deler hurtigt og nemt et rum op efter behov og giver et godt lydmiljø med sine lyddæmpende egenskaber.
7
VI SKAL ALTID TALE OM MENNESKET, IKKE SYGDOMMEN
og bidrage til aggressivitet, mens glasdøre kan være svære at opfatte, hvilket gør, at man går ind i dem. Udsigt mod naturen eller billeder med naturmotiver er ofte positivt,”siger Gun Aremyr. ”Når det gælder valg af farver, er det vigtigt at huske på, at hvis en lænestol eller sofa har farvetoner, der opleves som varme, føles de ofte mere imødekommende at sætte sig i.
5 TIPS OMKRING PLEJEMILJØER TIL MENNESKER MED D E M E N S SYG D O M M E 1.
Et rum, hvor gulv, vægge, døre og indretning har
Når man anvender kontrastfarver, skal det være mættede
mindre intense, så hvis væg- og gulvfarver ligner hinanden, bliver rummet svært at orientere sig i. Det er også nemmere at skelne
mennesker på baggrund af ens egne erfaringer, oplevelser og
og hvile, gerne suppleret med en mulighed for at vælge at lytte
fungerer sundhedsfremmende og også kan bidrage til, at
behov. Når det handler om personer med demenssygdom, kan
til musik eller nyde en udsigt mod naturen”, siger hun.
maden smager bedre. Stærke lugte fra rengøringsmidler,
Indretningen skal også bidrage til tryghed, f.eks.
som skaber associationer om sygehus, har derimod den
gennem inkluderende møbler, som er stabile og beklædt med ensfarvede stoffer, da småmønstret stof kan opleves som insekter af personer med demenssygdom. ”Også placeringen af møbler påvirker oplevelsen af rummet.
afspejles i det fysiske miljø, hvor vi bor og opholder os. Vi skal
At møbler står overfor hinanden kan føles truende, her er det
altid tale om mennesket, ikke sygdommen,”siger Gun Aremyr.
bedre at stille dem lidt skråt mod hinanden. At sidde i et hjørne
Et fysisk miljø, som dufter godt, er æstetisk tiltalende og imødekommende, signalerer, at jeg fortjener at have det fint omkring mig. Det kan også sænke blodtrykket og reducere behovet for smertelindring. Gun har arbejdet inden for demensområdet siden slutningen
modsatte effekt. ”Et fysisk miljø, som dufter godt, er æstetisk tiltalende
stof og læder føles trygt. En anden måde at skabe positive associationer på er med lyde som f.eks. bølgeskvulp og fuglesang.
Når det handler om muskler- og led, anbefaler hun robuste siddemøbler med god siddehøjde, som er nemme at sætte sig i og
HVORDAN OMSÆTTER VI AL DEN VIDEN I PRAKSIS?
rejse sig fra, eftersom det skaber en følelse af selvstændighed og
Gun Aremyr siger, at det vigtigste er dygtigt, indlevende
en mulighed for at klare sig selv uden hjælp. Ved at skifte siddes-
og nærværende personale, som får mulighed for at være
tilling er der også andre muskler, der aktiveres, og tryk reduceres.
med til at påvirke, hvordan det fysiske miljø skal udformes. miljø et miljø, hvor jeg kan leve godt, selv med kognitive funk-
også omfatter muskler- og led samt balanceevnen.
tionsnedsættelser. For at skabe bæredygtighed skal man satse på kvalitet. Møblerne skal være æstetisk tiltalende og samtidig
af 1980'erne og har mødt masser af mennesker og miljøer
med stabile møbler, som man kan støtte sig til. Vuggende
være fleksible og nemme at anvende, rengøre, forny og flytte."
i rollen som arbejdsterapeut, pårørendekonsulent, forelæser
lænestole stimulerer balancen og virker beroligende, så en
og forfatter. Én ting er hun sikker på: et velgennemtænkt fysisk
gyngestol kan have positive effekter,”siger Gun Aremyr.
med kognitive funktionsnedsættelser. ”Blandt andet bliver behovet for hvile større, og man skal hvile sig flere gange om dagen for, at hjernen skal kunne følge med. Her kan eksempelvis lænestole, der er placeret langs
8
Det betyder, at gennemtænkte funktioner virkelig gør en forskel. ”Det er nemt at skabe utryghed hos mennesker med demenssygdom. I så fald er der behov for både mere personale
funktion. Særskilte farver på eksempelvis toiletdøre og
og medicinering. Det medfører dårligere sundhed, livskvalitet
stole og tydelige markeringer omkring lysknapper letter
og økonomi for kommunen og omvendt. En gennemtænkt, in-
orienteringen og øger følelsen af frihed og selvstændighed.
stitutions- og individtilpasset indretning skaber positive cirkler
”Lukkede døre kan derimod skabe en følelse af indelukkethed
og skabe fokus ved spisebordet. Husk, at oplevelsen af farve forandres med årene. 4.
De rette møbler skaber et trygt og sikkert miljø. Sofaer og lænestole, som er nemme at sætte sig i og rejse sig fra, øger selvstændigheden. Ægte, naturlige materialer og bløde kanter øger trygheden. Betræk, som er nemme at tage og vaske, gør, at miljøet føles indbydende.
5.
Et hjem skal føles hjemligt. Demensboligen er hjemme for beboerne. Når det føles hjemligt, får beboerne en følelse af harmoni, inklusion og tryghed. Og husk at indrette, så også børn og børnebørn føler sig velkomne!
”For de mennesker, vi taler om her, er et sundhedsfremmende
sanser, som foruden syns-, høre-, føle-, duft- og smagssans
Visuelt tydelige rum, som ikke føles rodede, har en plejende
lette orienteringen, give døgnrytme
Det er en effekt, som også berøring kan give, og bløde
Naturligvis skal der ikke stå møbler i vejen nogen steder”.
Tænk på, at øjet forandres med alderen. Belysning er vigtig for at forebygge ulykker,
reducere behovet for smertelindring,”siger Gun Aremyr. runde former med velkendte materialer såsom træ,
Når Gun Aremyr taler om vores sanser er der tale om syv
3.
det fint omkring mig. Det kan også sænke blodtrykket og
føles trygt, derfor er sofaer med mellem-armlæn også velegnede.
SANSERNES BETYDNING
vælge om og hvornår man vil lytte.
og imødekommende, signalerer, at jeg fortjener at have
”Med nedsat balanceevne er det selvfølgelig vigtigt
miljø gør livet lettere på en række forskellige områder for personer
både beroligende og stimulerende, hvis man kan
En enkel tommelfingerregel for at understøtte koncentration
nybagte boller, er en anden ting, som stimulerer sanserne,
vores egne unikke livshistorier med os i bagagen, og de skal
et roligt miljø. Perlende vand og musik kan være
som bidrager til døgnorientering, øger livskvaliteten. og orientering er 80 år = 80 watt, eller ca. 1.200 lumen.
Indret med bløde lyde. Møbler, som ikke giver skrabende lyde fra sig, og lydabsorbenter skaber
Alt dette påvirkes også af lyssætningen. En god belysning,
med et gangareal, bidrage til en god balance mellem aktivitet
leve et godt liv, hvis vi rammes af demenssygdom, har vi altid
2.
mellem røde og gule nuancer end mellem blå og grønne.”
Det ligger altid lige for at drage konklusioner om verden og andre
”Selv om vi får nye behov og forudsætninger for at kunne
og mindsker utryghed og frustrationer.
”Det aldrende øje har en tendens til at opleve farver som
Dufte, som skaber en hjemlig følelse, f.eks. duften af
gruppen frem for individet.
Det skaber en følelse af tryghed og selvstændighed
Hun fortsætter:
GUN AREMYR, EKSPERT INDEN FOR DEMENSOMRÅDET
der nemt opstå fejl, navnlig hvis man går i fælden med at se
kontrastfarver, bliver nemmere at orientere sig i.
farver snarere end lyse pastelfarver,”siger Gun Aremyr.
Gun Aremyr er omhyggelig med sit ordvalg, eftersom vores sprogbrug bidrager til at skabe vores virkelighed. For at kunne skabe bæredygtige og sundhedsfremmende miljøer til personer med demenssygdom skal vi se og tale om mennesket, ikke sygdommen. ”Individets livshistorie skal spille en rolle, også inden for plejeområdet,”siger hun.
Anvend kontrastfarver for nemmere orientering.
En gennemtænkt, institutions- og individtilpasset indretning skaber positive cirkler for alle.
for alle.”
9
SPISEPLADSEN
3 4
Hjertet i institutionen Under måltiderne kan alle sanser inddrages. Her anvendes æstetik, dufte, taktile materialer og tilpasset lydniveau for at forstærke madroen og smagsoplevelsen. Følelsen af at være hjemme i sit
5 3 7
eget køkken er stærk, og spisepladsen er hjertet i institutionen.
1
Rutiner og møbler er individuelt tilpasset og får alle til at føle 6
sig trygge, værdsat og godt tilpas. Støttende indretning sparer tid og energi for personalet, hjælper beboerne med at føle sig
2
selvstændige og får de pårørende til at involvere sig. Her er der altid plads, uanset størrelse eller begrænsende funktioner. 7
10
1. JACKIE Møbelserie af lænestole, sofaer og stole med forskellige funktioner og størrelser og med taktile materialer, som skaber et varieret, men harmonisk og ensartet indtryk. En inkluderende og støjsvag stol med armlæn, som fås i forskellige bredder og højder, så den passer til alle og giver et roligt miljø. Det praktiske gribehåndtag bag på ryggen mindsker antallet af tunge løft for personalet. Armstolen er velegnet til ophængning og stabelbar (også med glidehjul) for gode rengøringsrutiner og effektiv kvadratmeterudnyttelse, når det er nødvendigt. Gummivæv, aftageligt og vaskbart stof samt mellemrum mellem sæde og ryg for at undgå , at snavs og bakterier sætter sig fast.
4. GUSTAV 241 Bordserie i en lang række størrelser og udførelser for at passe i forskellige miljøer. Stabilt spisebord med hæve-/ sænkefunktion, som kan suppleres med en ilægningsplade for at bidrage til fleksibilitet og inklusion af alle individer.
2. RUTER En generøs og let manøvrerbar serveringsvogn i træ, som kan rumme meget. Det stilrene design og de støjsvage hjul bidrager til en hjemlig følelse og et godt lydmiljø.
6. JULIA Møbelserie med hylde og serveringsvogn, som giver et gennemgående og luftigt design til alle slags miljøer. Hylden med sit tidløse design og afrundede former er let at placere og fungerer både som opbevaring og luftig rumadskiller.
3. SPACE Praktiske opbevaringsmoduler i en lang række forskellige udførelser, farver og materialer, som kan kombineres efter behov og omgivelser. En nem og praktisk måde at skabe et roligt og organiseret miljø på, samtidig med at alle ting er lige ved hånden.
7. KOMPIS Flot, sammenklappelig og inkluderende taburet med generøs siddeflade og højde, som også kan hænges på væggen. Nem at tage med for den spontane besøgende uden at optage nogen andens plads.
5. GUSTAV 243 Bordserie i en lang række størrelser og udførelser for at passe i forskellige miljøer. Stabilt søjlebord, som kan suppleres med ilægningsplader efter behov og møblering.
11
MENNESKETS LIVSKVALITET I CENTRUM
både de ældre, som bor på demenshjemmet, og personalet. Individets sundhedsgevinst er også en samfundsgevinst.
5 TIPS TIL ET BEDRE PLEJEMILJØ
Det er en god investering at skabe gennemtænkt indretning, så eksempelvis faldulykker eller tunge løft mindskes, eller at der frigøres tid til, at personalet rent faktisk kan fokusere
1.
personalet og de pårørende – de mennesker,
på omsorg. Alle vinder på bæredygtige plejemiljøer,”
der skal opholde sig i miljøet – skal være med
siger Helle Wijk.
Det fysiske miljø kan understøtte eller hindre god pleje og omsorg. Mere vanskeligt end som så behøver det måske ikke at blive formuleret. Helle Wijk har længe forsket i det fysiske miljøs betydning for sundhed og velvære, og for hende er det en selvfølge, at det enkelte menneskes livskvalitet skal være i centrum, når plejemiljøer planlægges, bygges og indrettes.
Et demenshjem, hvor personalet oplever, at det fysiske miljø
”Sygemeldinger og personaleflugt kan blive meget dyrt,
HELLE WIJK, PROFESSOR I OMSORG MED FOKUS PÅ PLEJEMILJØ OG PLEJE AF ÆLDRE
med coronapandemien. At have meget nyt, midlertidigt
nødvendige dialog mellem pleje, arkitektur og design for at
at forhindre smittespredning.”
tetet i Gøteborg, situationen for demensboliger i Norden.
nå ud til beslutningstagerne,”siger hun.
miljø er en del af plejeprocessen, og at forskellige faggrupper skal arbejde på tværs af faggrænser hen imod et fælles mål
Hun fortsætter:
DET RETTE FARVEVALG OG DEN RETTE
”Et plejemiljø af bedste kvalitet kan aldrig skabes af
KONTRAST GIVER TRYGHED
en enkelt person eller faggruppe, men kræver samarbejde,
Et fysisk miljø, der fungerer som en del af plejen, skal altid tage
der er forankret i et bevidst lederskab på alle niveauer for
hensyn til både hårde og bløde værdier. Sanselige oplevelser,
at skabe forudsætningerne for udvikling.”
som giver tryghed og stimulerer, sammen med arkitektur,
Hovedspørgsmålet i samtalen med Helle Wijk er,
design og møbler, der er praktiske og trygge.
for at skabe de bedste løsninger. Vidensniveauet er godt,
hvordan vi bedst skaber bæredygtige og sundhedsfremmende
men det skal i højere grad omsættes til praksis,”siger hun.
miljøer for ældre, et stort spørgsmål med mange begreber,
hvordan ældre oplever farve, lys og kontraster, et område,
som kan tolkes og forstås på forskellige måder.
som ligger Helle Wijk meget på sinde. Det handler om at hjælpe
Fundamentet bør altid være at formulere, hvad miljøets funktion og formål er. Sundhed er en subjektiv oplevelse og indebærer forskellige ting for forskellige mennesker. At forstå målgruppen, at lytte til beboerne og inddrage og inkludere alle berørte personer er nødvendigt. FORSKNINGEN SKAL KOMME ALLE TIL DEL
Helle Wijks udgangspunkt er en personcentreret adfærd: alle kan blive ramt af sygdom, men man er aldrig sin sygdom. Vi er alle unikke personer, som kan blive ramt
3.
Miljøet kan eksempelvis forbedres med viden om,
Invester i kvalitet. Fokuser ikke på, hvad kvalitet koster, men hvad det bidrager til. Det lønner sig i længden.
er det også et perspektiv, der fik fornyet aktualitet i forbindelse
sådan sammenfatter Helle Wijk, professor i omsorg ved universi-
”I dag er der en stadigt større bevidsthed om, at det fysiske
flotte og ikke give følelsen af institution.
og øre. Uden at drage nogen langsigtede, sikre konklusioner
og uerfarent personale gør det formentlig vanskeligere
personcentrerede, imødekommende og hjemlige plejemiljøer.
ergonomisk korrekte, men samtidig være
kompetente medarbejdere. både ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og i kroner
Funktion og æstetik skal gå hånd i hånd. Møbler skal være tilpasset beboerne og
perspektiv har nemmere ved både at rekruttere og fastholde
og Chalmers tekniske universitet og en måde at udvikle den
stadig var almindelig for nogle årtier siden, og mere af de
2.
er attraktivt, og hvor det ud fra et funktionelt og æstetisk
Det er blevet bedre, men der mangler stadigvæk meget. Omtrent
Hun ser mindre af den institutionsvirksomhed, som
tidligt i planlægnings- og byggeprocessen.
Hun mener, at der kan ses en tydelig kobling mellem et bæredygtigt arbejdsmiljø og en bæredygtig samfundsøkonomi.
Inddrage flere i planlægningen. Beboerne,
4.
Skab tydelighed med kontraster og tegn. Ved at gøre det lettere at orientere sig med farve og design skabes tryghed og værdighed. Det skal være nemt at gøre det rigtige.
5.
Tag udgangspunkt i personcentreret pleje. Der skal være en indbygget valgfrihed i plejemiljøer, som bygger på, at vi alle er unikke personer. Giv plads til den, som vil være social, og den, der ønsker at være lidt alene.
mennesker med at orientere sig i rummet og føle tryghed, men også opleve, at de mødes med respekt og værdighed. ”Et fysisk miljø, som ikke er planlagt på basis af de ældres
mellem modstående vægge kan hjælpe på
af sygdom eller få en skade, som er specifik for den enkelte,
behov, gør ofte, at de havner i en afhængighedssituation eller
rumopfattelsen, mens skarpe kontraster ved dørtrin
og hvor denne er herre over eget liv.
oplever helt unødig utryghed. Det handler om at udforme et
og gulv kan tolkes som forhindringer eller ligefrem niveauforskelle og huller,”siger Helle Wijk.
Ud fra den synsvinkel kan man udskille en række
miljø, som letter orienteringen, så det bliver nemt at finde
faktorer i plejemiljøet, som påvirker beboernes velvære,
rundt, genkende tingene og være selvstændig. En toiletdør
personalets muligheder for at udføre sit arbejde og
malet i en tydelig farve, som står i kontrast til baggrunden,
STOLTHED OVER AT ARBEJDE MED ÆLDRE
de pårørendes oplevelse af boligen.
gør f.eks., at man nemmere finder den i tide, og her bliver
På mange måder handler det om vores menneskesyn,
farvevalget en vigtig del af en god pleje og uafhængighed!”
nemlig at se og møde alle mennesker med værdighed og
Fundamentet bør altid være at formulere, hvad miljøets funktion og formål er. Sundhed er en subjektiv oplevelse
Den nøjagtige farvesætning af plejemiljøet skal naturligvis
respekt uanset alder. Når vi bliver ældre, har vi ganske vist
og indebærer forskellige ting for forskellige mennesker.
tilpasses til de unikke forudsætninger, men tydelighed og
andre behov med alderens ret, men er grundlæggende de
At forstå målgruppen, at lytte til beboerne og inddrage
kontrast er et vigtigt princip.
samme personer, som vi har været igennem et langt liv.
og inkludere alle berørte personer er nødvendigt.
Helle Wijk skrev i starten af 2000'erne sin afhandling om farveo-
”Mørke møbler mod mørke tæpper kan være forvirrende,
”Der skal være en stolthed forbundet med at arbejde
da det kan være svært for en person med nedsat syn at
med ældre, noget positivt, når et familiemedlem flytter
pfattelse, når vi bliver ældre, og har i lang tid været en selvfølgelig
BÆREDYGTIGE PLEJEMILJØER
se, hvor man skal sætte sig, hvilket øger risikoen for fald.
til en ældrebolig, som skal tilbyde noget bedre end den
reference ved drøftelser af plejemiljøets betydning for menne-
Når vi taler bæredygtighed er der flere faktorer,
En lænestol i en attraktiv farve, der skiller sig ud fra baggrund-
private bolig, som ikke længere opfylder den ældres behov
skers sundhed. Hun er også gæsteprofessor ved "Centrum för
der skal tages højde for.
en, er nemmere at se og bliver derfor også anvendt mere.
– og frem for alt en stor glæde for beboeren!”
vårdens arkitektur”på Chalmers tekniske universitet. ”Det er et velkomment samarbejde mellem instituttet for plejevidenskab og sundhed ved Göteborgs universitet 12
”Foruden de aspekter, som omhandler klimaintelligente valg, handler bæredygtighed om, at det fysiske miljø skal
Et sort krus mod en mørk bordplade kan derimod være svært at se med risiko for, at det væltes. Forskelige farvenuancer
bidrage til, at mennesker holder sig kørende, og det gælder 13
5
OPHOLDSRUMMET
4
2
Følelsen af at være hjemme Opholdsrummet er et miljø, hvor der er store muligheder for at skabe en hjemlig følelse. Her indbyder vi til interaktion, fællesskab og god livskvalitet. Indretningsløsningen er fleksibel og kan ændres i løbet af dagen og over tid. Her er der et tv-hjørne og et bord i spisebordshøjde med lænestole for spil og samtale, og det er nemt at inkludere en kørestol i fællesskabet. Naturligvis kan man også deltage passivt og på sine egne betingelser, gennem f.eks. egne zoner, som skabes med omfavnende lænestole og afskærmende, luftige hylder. Variationen er vigtig
1 3 6
for at inkludere alle og skabe følelsen af at høre hjemme. Samtidig er der en rød tråd med møbler og farver, som hører sammen, så rummet ikke skal opleves som rodet. Store vinduespartier slipper dagslys ind og giver en flot udsigt. Alle sanser stimuleres.
14
1. STURE Møbelserie med sofabord, lænestol med fodskammel samt gyngestol, som giver en gennemgående harmonisk indretning. Den stabile, men vuggende bevægelse, stimulerer balancesansen og virker beroligende.
4. KNOP Bordserie i en række størrelser og former for at passe ind i forskellige miljøer. Vælg lyddæmpende bordplade for et godt lydmiljø.
2. KURBITS Møbelserie, der består af lænestole, stol, sofabænk, fodskammel og sofabord, som muliggør et varieret, men ensartet indtryk. Lænestolen med sit generøse, meget stabile og omsluttende design tilbyder plads, som viser værdighed og tryghed for det individ, der sidder i den. Mulighed for at kombinere forskellige stofnuancer for at opnå den rette kontrast, harmoni og farveoplevelse. Gummivæv, aftageligt og vaskbart stof giver god hygiejne. Ryghynde og nakkepude medføljer altid, tilvælg sædehynde for bedste komfort!
5. DAHLIA Blød og behagelig familielænestol og sofaer, som skaber en rigtig hjemlig følelse. Dahlia er nem at sætte sig i og rejse sig fra for at inkludere alle individer, i kombination med alle nødvendige funktioner for at holde god hygiejne: gummivæv, aftageligt og vaskbart stof samt mellemrum mellem sæde og ryg for at undgå , at snavs og bakterier sætter sig fast. Mulighed for at kombinere forskellige stofnuancer for at opnå den rette kontrast, harmoni og farveoplevelse.
3. JOHN Funktionslænestolen John er udviklet for at give alle individer, uanset forudsætninger og behov, værdighed, respekt, komfort og følelsen af selvbestemmelse. De diskret indbyggede funktioner giver et elegant design, men er samtidig nemt tilgængelige. Alt sammen for at give en god ergonomi, sikkerhed og tryghed. I kraft af sine mange tilbehørmuligheder såsom transportvogn med fodplade, bord med hjul, regulerbar kropsstøtte og fodskammel er John et fremtidssikret koncept, som kan varieres afhængigt af individ og behov.
6. JACKIE Møbelserie af lænestole, sofaer og stole med forskellige funktioner og størrelser samt taktile materialer, som skaber et varieret, men harmonisk og ensartet indtryk. Sofaen er fleksibel og inkluderende, da der er mulighed for tilpasning i en række forskellige varianter efter individ og behov. Kombiner f.eks. høj og lav ryg og suppler med armlæn imellem for at skabe tydelige siddepladser – eller en hel plads at strække sig ud på. Gummivæv, aftageligt og vaskbart stof samt mellemrum mellem sæde og ryg for at undgå , at snavs og bakterier sætter sig fast, er selvfølgelige detaljer.
15
INDKØB MED FOKUS PÅ BLØDE VÆRDIER
problemer undervejs, men at det naturligvis altid er en udfordring at bygge et plejehjem til ca. 300 mio. svenske kroner. ”Vi begyndte at drøfte dette allerede i 2013. Et forslag var at renovere et eksisterende plejehjem, men en demografisk
5 TIPS TIL KOMM U NE R, DER SKAL INDRETTE DEMENSBOLIGER 1.
Arbejd på tværs af faggrænser, skab delagtighed
beregning viste, at den bygning ikke ville være tilstrækkelig.
og få inddraget en masse forskellige perspektiver,
Det blev et incitament til at bygge noget nyt fra grunden
Samarbejde mellem forskellige faggrupper, fokus på bløde værdier og indkøb, som efterspørger den bedste løsning snarere end den laveste pris. Det er nøglen til at skabe plejemiljøer, som fremmer sundhed og er bæredygtige over tid, ifølge Annika Lückner, projektleder for det nye plejehjem Djupängen i Hammarö kommune.
ikke mindst fra plejepersonalet, for ikke at gå glip
frem for en lappeløsning på det eksisterende.”
af vigtig viden.
Annika Lückner fortsætter: ”Men det er naturligvis alligevel en udfordring at forklare, at dette er en investering over tid, både i livskvalitet og
Sats på samarbejde allerede fra begyndelsen.
2.
Tænk indretning tidligt. Vent ikke til slutningen af processen med at begynde at planlægge
økonomi. Vores ældre får en bedre bolig, vores personale
indretningen. Byd indretningsvirksomheder
får en mere funktionel arbejdsplads, og kommunen
inden for tidligt i processen, og drøft jeres vision.
styrker sit arbejdsgivervaremærke.”
Test og udnyt deres kompetencer.
ANNIKA LÜCKNER, PROJEKTLEDER HAMMARÖ KOMMUNE
3. Annika Lückner gør det gerne lidt svært for både sig selv og andre, i hvert fald når det handler om en så stor
med serviceforvaltningen. ”De fastlagde og var ansvarlige for de hårde værdier,
og vigtig investering som et nyt plejehjem med 120
og vi havde ansvaret for indholdet og de bløde værdier..
lejligheder i en kommune med ca. 16.000 indbyggere.
Det må ikke være sådan, at omsorgsperspektivet, som
”Vi valgte en arbejdsform, som stillede højere krav til både os selv og vores samarbejdspartnere i dette projekt, men det var nødvendigt for, at det skulle blive så godt, som vi ønskede, og som det skal være for de ældres skyld,”siger hun.
jo er kernen i det, vi vil skabe, først kommer ind i slutfasen, for så bliver det ikke godt,”siger Annika Lückner. Denne arbejdsmåde gjorde det muligt at lade visionen for plejemiljøet, og hvordan det skulle opleves, lede arbejdet, hvilket også forstærkes af, at Hammarö arbejdede sammen med en
Det må ikke være sådan, at omsorgsperspektivet, som jo er kernen i det, vi vil skabe, først kommer ind i billedet til sidst, for så bliver det ikke godt.
arkitekt, der forstod og var interesseret i plejeperspektivet. ”Vi havde en arbejdsgruppe bestående af flere forskellige faggrupper, inklusive det personale, som skulle arbejde på Djupängen. Formålet var at få så meget ekspertise og så mange forskellige perspektiver, som vi kunne, og dermed
Indkøb den bedste løsning. Formuler indkøbet, så det fokuserer på jeres vision. Efterspørg ikke de
Indretningen er helt afgørende for oplevelsen af boligen, det er den, der skaber følelsen i miljøet. Jeg ser mere møbelfirmaerne som samarbejdspartnere end leverandører, dvs. nogle, som man kan have en dialog med og udveksle viden og idéer.
billigste møbler, men derimod den mest funktionelle løsning. Beskriv den følelse, I ønsker at skabe. 4.
Tænk langsigtet for alles skyld. Et nyt plejehjem er en stor investering, ikke mindst for små kommuner. Det er vigtigt at forsøge at få alle til at forstå, at kvalitet er en investering, som lønner sig for alle på sigt.
5.
Skab en god følelse. Demensboliger er netop steder, hvor mennesker bor. Deres hjem. ”Varmt, hjemlig hygge og imødekommende”er vigtige værdibegreber for at skabe bæredygtige og sundhedsfremmende plejemiljøer.
danne os et helhedsbillede af kravene, mulighederne og behoveme. Desuden havde vi drøftelser med forskellige interesseorganisationer, f.eks. PRO.” Med hensyn til indretningen siger Annika Lückner, at
Det Annika Lückner henviser til, er blandt andet, hvordan indkøbet
møbelfirmaerne skal have mulighed for at være med tidligt
af indretning til Djupängen blev formuleret. Kommunen ville væk
i processen. Både for at få en forståelse för indkøberens
fra en ensidig fokusering på pris. I stedet valgte man et koncept,
visioner og behov, men også for selv at kunne bidrage med
hvor det blev muligt at efterspørge en funktionel løsning på
sine kompetencer.
baggrund af visionen om et varmt og imødekommende plejemiljø. ”Vi inviterede indretningsfirmaer og forsøgte at beskrive
”Indretningen er helt afgørende for oplevelsen af boligen, det er den, som skaber følelsen i miljøet. Jeg ser mere møbelfirmaerne
den følelse, vi ville skabe snarere end blot at anmode om
som samarbejdspartnere end leverandører, dvs. nogle, som man
forslag til produkter. Det var mere som et åbent spørgsmål,
kan have en dialog med og udveksle viden og idéer.
hvor firmaerne fik lejlighed til at fortolke os og komme med
Her har Kinnarps virkelig levet op til vores forventninger
idéer. Det stiller høje krav til leverandøren, men resultatet
og tilført meget med sit koncept Next Care ©, som viser,
bliver bedre for alle. Beboerne, personalet, de pårørende
at de forstår plejemiljøernes særlige behov.”
og kommunen,”siger hun. Den anden nøgle var samarbejde. Siden projektet startede for alvor i 2017 har socialforvaltningen arbejdet tæt sammen
16
Lyder alt dette for godt til at være sandt? På spørgsmålet om, hvorvidt alle har været med på toget hele vejen, siger Annika Lückner, at der faktisk ikke har været nogen store
Samlingssalen på Djupängen. Se mere på de følgende sider.
REFERENCECASE:
PLEJEHJEMMET DJUPÄNGEN Det eksisterende plejehjem var for lille, så Hammarö kommune besluttede at bygge et nyt. Projekteringen af Djupängen blev en mulighed for at gennemtænke både funktion og æstetik fra grunden. Med støtte i Kinnarps' koncept Next Care® har Djupängen fået et fysisk miljø, som øger de ældres livskvalitet, frigør mere tid til omsorg for personalet og gør, at kommunen kan føle stolthed over investeringen. Under planlægningen af Djupängen kom det frem, at man på tidligere plejehjem havde savnet et tag ved indgangen i forbindelse med afhentning og aflevering. Dette fokuserede man på, da huset blev tegnet.
Man har diskuteret behovet for et nyt plejehjem i Hammarö
og kommunen satsede virkelig på, at alle involverede parter
med det samme, hvor kompetente de er, og at de tager dette
kommune siden 2013. Den første plan var at renovere et
skulle forstå, hvorfor vi bygger og møblerer på en bestemt
område alvorligt. De kom ikke med en masse forslag, men
eksisterende plejehjem, men en undersøgelse viste, at det
måde til ældre og mennesker med demenssygdom,”siger hun.
det, vi fik, var altid velgennemtænkt og udformet efter vores
ville være en kortsigtet løsning, eftersom antallet af ældre stiger, og at der således snart ville være for få pladser. ”Desuden tror jeg, at alle forstod, at det ikke ville blive rigtig godt med en renovering. Vi havde ikke kunnet skabe det, vi ønskede – et plejemiljø med en varm og imødekommende følelse, som udstråler respekt, omtanke og værdighed,” siger kommunens projektleder Annika Lückner. For Kinnarps Karlstad startede det hele med et møde med arbejdsgruppen for Djupängen. På mødet forklarede gruppen sin vision for det nye plejehjem og var tydelige med, at den ønskede forslag til løsninger snarere end blot en liste med produkter. Det passede meget godt, eftersom Kinnarps altid vil tilbyde viden i forbindelse med sine projekter. Gennem konceptet Next Care® har Kinnarps udviklet en metode til at kortlægge og analysere plejemiljøer, inden selve indretningsløsningen tegnes. Det var helt naturligt at anvende dele af denne metode i projektet med Djupängen. På basis af kundens
krav. Dernæst er det selvfølgelig også afgørende, at de har
Jeg havde uddannelsesdage med håndværkere og indretningsspecialister for, at alle skulle få at vide, hvordan vi tænker, og hvad vi ønsker at opnå. Vi var også omhyggelige med hele tiden at opfange synspunkter fra det personale, som skulle arbejde på Djupängen, for ikke at misse nogle vigtige detaljer. K ARIN BOSTRÖM, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT I HAMMARÖ KOMMUNE
ønsker skræddersyede Kinnarps Karlstad en proces, som bl.a.
de rette produkter, dvs. produkter, som både er funktionelle og æstetisk tiltalende, når det gælder design og materialevalg.” ET VARMT OG TYDELIGT HJEMMEMILJØ Elin Larsson fra Tengbom Arkitekter fortæller, at personalets inddragelse i alt fra bygningens funktioner til detaljer i indretningen var en central del i udformningen af Djupängen. Den moderne bolig skal afspejle livet udenfor, under ét og samme tag. Med græsmarken og skoven i ryggen og byen foran dig skal du føle dig tryg. Lejligheden er din private bolig. På afdelingen er der mulighed for passivt eller aktivt at deltage i det sociale samvær med dine nærmeste naboer. Vandregangen udenfor afdelingen er din nærmeste gade, og samlingssalen med café og indergård er dit torv. Du kan gå til frisøren, deltage i dans og sang, drikke kaffe på caféen, stable brænde i haven, læse en bog på biblioteket, invitere din familie til fødselsdagsfest eller bare sidde og nyde
indeholdt en workshop for at samle forskellige interessenters
Hun fortsætter: ”Jeg havde uddannelsesdage med hånd-
ekspertise og inddrage alle involverede parter i projektet.
værkere og indretningsspecialister for, at alle skulle få at vide,
det miljø, du befinder dig i, både ude og inde. Indretning og produktvalg fremmer et godt bolig- og
hvordan vi tænker, og hvad vi ønsker at opnå. Vi var også
arbejdsmiljø, bidrager til øget orienterbarhed og er tilpasset
kommune og specialuddannet inden for demenspleje på Sophi-
omhyggelige med hele tiden at opfange synspunkter fra det
på baggrund af målgruppens behov.
ahemmet i Stockholm, understreger, hvor vigtigt det var, at arbej-
personale, som skulle arbejde på Djupängen, for ikke at misse
det med Djupängen blev baseret på viden ned i mindste detalje.
nogle vigtige detaljer. Karin Boström siger, at Kinnarps er
Karin Boström, social- og sundhedsassistent i Hammarö
”Det har været et langsigtet arbejde internt for at nå hertil,
18
Serveringsvogn Ruter og gyngestol Sture.
utrolig lydhøre og virkelig forstod behovene. ”Man mærkede
19
I tilknytning til samlingssalen er der et separat rum med skydedøre, som beboerne kan leje sammen med deres pårørende til private arrangementer.
Kontrast mellem gulv og møbler bidrager til et tydeligt
Da Hammarö kommune formulerede indkøbet til
overblik over rummet og dets funktioner. Møbler i fællesrum
Djupängen, fokuserede den på både hårde og bløde værdier
for beboerne er ens i form og følger afdelingsfarverne.
samt vurderede kombinationen af funktion og design.
Der er seks forskellige farvesætninger med hver to
”Det har meget været et samarbejde, hvor vi delte viden,
tilknyttede afdelinger. Hver afdeling, tolv stk., har sit
idéer og visioner med hinanden. I sidste ende handlede det
eget symbol i form af en blomst fra græsmarken.
om, at Kinnarps forstod vores behov og ønsker og havde de
Miljået og indretningen skaber en hjemlig følelse. Samtlige
I samarbejdet mellem Kinnarps og Elin Larsson fra Tengbom fremkom ønsket om en sofa med større hjemmefølelse tilpasset til plejemiljøer. I løbet af processen udviklede man møbelserien Dahlia.
produkter og kompetencer, der var nødvendige for at kunne
fællesarealer fungerer til socialt samvær, er stimulerende
levere en helhedsløsning,”siger Annika Lückner. Hun fortsætter:
og tilbyder rolige siddepladser, hvor man kan sidde for sig
”Vi ønsker, at Djupängen skal føles så hjemligt og hyggeligt
selv. Møbleringen fremmer både aktiv og passiv deltagelse.
som muligt, samtidig med at vi naturligvis har respekt for de
Eksempelvis kan den vende udad, så der er udsigt gennem
særlige behov, som ældre kan have. Indretningen skal være både
et vindue, eller indad med henblik på socialt samvær.
flot og funktionel på samme tid, så skaber det en god følelse!”
VEJEN TIL BÆREDYGTIGE PLEJEMILJØER I mange plejeprojekter er der to klare udfordringer, når det handler om, hvordan indretning indkøbes. Den ene er, at man
Den smukke indergård er let tilgængelig og omhyggelig planlagt for at stimulere flere sanser.
ofte fokuserer på den laveste pris i stedet for at fokusere på kvalitet, som bliver en langsigtet god og bæredygtig investering. Den anden udfordring består i at stille de rette krav til
FAKTA
både funktioner og design i kombination. Indretning baseret på både hårde og bløde værdier skaber tryghed, stimulans og respekt, hvilket giver øget velvære. ”At skabe det ene uden det
Arkitekt:
Tengbom
andet er nemt, men det er i kombinationen heraf, at Kinnarps
Antal beboere:
120
skiller sig ud fra mængden. Et sådant sortiment er nøglen til,
Antal arbejdspladser:
45
at dette projekt blev så vellykket, siger Kinnarps Karlstad.”
Færdigt:
2020
I entréen møder man sofaen Du & Jag. 20
På gangene er der naturlige pausepladser foran fototapeter med motiver fra velkendte omgivelser i Hammarö. Det er tanken, at motiverne skal skabe genkendelighed, vække minder og opmuntre til samtale.
21
Opholdsrummet på Djupängen har udsigt til den smukke indergård og naturen udenfor. Her ses Kurbits lænestole og armstole samt Dahlia sofagruppe med Maja sofabord.
Med størst fokus i projektet på beboeren, et godt arbejdsmiljø og gennemtænkte produkt- og materialevalg har vi i fællesskab igennem hele processen skabt forudsætningerne for et varmt og tydeligt hjemmemiljø, som skal holde og føles up to date over tid.
For at kunne inkludere og tilpasse individuelt efter behov er alle spisepladser forsynet med hæve-/sænkebordet Nivå samt den stabelbare og ophængningsegnede stol Jackie med glidehjul. Stolen fås også i en ekstra bred variant for at passe til alle, uanset kropsstørrelse. Med møbler fra samme møbelserie skabes der et ensartet og harmonisk indtryk.
Alle sanser skal stimuleres, og Djupängen arbejder meget med bløde værdier såsom duft og syn.
ELIN LARSSON, BYGNINGSINGENIØR/ De gennemgående store vinduer i bygningen giver altid en nærhed til naturen.
Stolen Curt i forskellige udførelser giver variation og samtidig et ensartet formsprog. 22
INDRETNINGSSPECIALIST, PARTNER, TENGBOM
Skjult opbevaring giver et roligt og harmonisk indtryk, her ses Space med skydedøre. Ved siden af står der Kurbits lænestole med generøs siddeflade samt bløde sidde- og ryghynder for bedste komfort.
Stolen Jackie er nem at hænge op på bordet, og serveringsvognen Ruter rulles væk for at lette rengøringen.
Taktile og naturlige materialer opmuntrer til berøring. Stof med struktur, træ og læderdetaljer. 23
SÅDAN FUNGERER KINNARPS' PLEJEMILJØANALYSE
Vores plejemiljøanalyse Next Care® undersøger, hvad der er behov for med henblik på at skabe det ideelle plejemiljø til netop jer. Den giver gode forudsætninger for et støttende plejemiljø og et grundlag at tage udgangspunkt i, når indretningsforslaget skal tegnes. En vigtig del af analysen er at uddanne ansvarlige i at stille de rette krav til indretningen. En anden er at inddrage, inkludere og forberede alle individer, som skal opholde sig i de kommende miljøer. Kort sagt handler det om at forstå og analysere for at kunne forbedre. Sådan ser vores metode ud:
+ VISION OG MÅL
PLEJEMILJØANALYSE
INDRETNINGSLØSNING
IMPLEMENTERING
OPFØLGNING
VEJEN TIL JERES NÆSTE PLEJEMILJØ
= KORTLÆGNING
RESULTATER
Først samler vi ledelsen eller
OG INDDRAGELSE
OG ANBEFALINGER
projektgruppen for at skabe et
I det næste trin inddrager vi
Alt det, der er fremkommet
helhedssyn omkring projektet.
personale og andre interessenter
under møder, diskussioner og
Vi holder et oplæg om fremtidens
i projektet for at samle så mange
workshops, sammenfattes i en
plejemiljøer baseret på forskning
forskellige perspektiver som
rapport. Vi gennemgår rapportens
og erfaringer samt gennemfører
muligt. Vi uddanner i at stille
resultater og konklusioner i
en workshop for at identificere
krav til indretning og kortlægger
fællesskab. På baggrund af vision
udfordringer og muligheder.
behovene i dag og fremadrettet.
og mål giver vi anbefalinger om
Gruppen formulerer i fællesskab
Gennem forskellige workshops
det fysiske miljø, og hvad der er
værdibegreber, vision, mål og
tester vi nye idéer og tankegange,
vigtigt at tænke på i næste trin,
strategi. Det er vigtigt, at ledelsen
gennemgår de forskellige rum
når en tegning skal udarbejdes
har et klart og fælles billede
og hvilke aktiviteter. der foregår
og indretning indkøbes.
af virksomhedens mål og
i dem, samt drøfter hårde og
Med rapporten og den nye
værdigrundlag.
bløde værdier.
viden som grundlag er der forudsætninger for at skabe et institutionstilpasset plejemiljø.
Hvordan skaber man et attraktivt og velfungerende plejemiljø, hvor beboere, personale og pårørende trives og har det godt? Hos Kinnarps skræddersyr vi altid en proces, som passer til jeres unikke projekt. Med vores erfaring ser vi fire tydelige faser,
FRA ANALYSE TIL ET NYT PLEJEMILJØ
og installerer indretningen samt giver en introduk-
som involverer alle projektets interessenter, altid med udgangspunkt i den specifikke institution og med individet i centrum.
Vi konkretiserer plejemiljøet ved at tegne en indret-
tion til det nye plejemiljø. Sammen med personalet
ningsløsning, som tager udgangspunkt i resultatet
gennemgår vi, hvilke funktioner og muligheder der er,
er identificeres samt behov i dag og fremadrettet kortlægges. Resultaterne sammenfattes og analyseres, inden de omsættes
af analysen. Med møbler i nøje udvalgte materialer
hvordan miljøerne skal anvendes på en ergonomisk
til konkrete forslag til en indretningsløsning tilpasset efter behov. Implementering sker i form af levering, installation og
og farver designer vi et fysisk miljø, som realiserer
rigtig måde samt fungere i overensstemmelse med
gennemgang af produkter og de nye miljøer med personalet for at sikre, at alle ved, hvilke muligheder det nye plejemiljø
institutionens vision. Kinnarps' eget personale leverer
retningslinjerne for den specifikke institution.
I den første fase anbefaler vi vores plejemiljøanalyse Next Care ®, hvor vision og mål fastlægges, udfordringer og mulighed-
giver, og hvordan det fungerer. I den sidste fase foretages der en opfølgning for at evaluere, analysere og eventuelt justere, så plejemiljøet fungerer på bedste måde for alle individer.
24
25
SUNDHEDSØKONOMISKE EFFEKTER
Den effekt, som du får af en plejemiljøanalyse, er et bæredygtigt og sundhedsfremmende plejemiljø, som skaber rum til livskvalitet. Det er miljøer, der er udformet efter kortlagte behov, og indbyder til måltider, samvær, møder, aktiviteter og hvile – alene eller i fællesskab. De tager også hensyn til både hårde og bløde værdier, støtter beboere, personale og pårørende over tid og skaber sundhedsøkonomiske effekter på baggrund af tre parametre:
BÆREDYGTIGE MENNESKER
BÆREDYGTIG ØKONOMI
•
•
Effektiv udnyttelse af lokaler, hvor alle plejemiljøets
•
Sundhedsøkonomiske effekter, idet alle miljøer
• • • •
Inklusion og inddragelse af alle interessenter i projektet fra første færd for at skabe delagtighed og styrke kulturen. Et miljø, som inspirerer, stimulerer og aktiverer såvel beboere og personale som de pårørende. Et trygt miljø med en hjemlig følelse, som er afstressende og understøtter individet i hverdagens aktiviteter. Øget velvære til alle gennem mulighed for variation – at kunne bevæge sig mellem forskellige typer af sanselige oplevelser og ergonomisk korrekte miljøer. Følelse af samhørighed og stolthed over det plejemiljø, man opholder sig i (hjem, arbejdsplads og mødested).
• • •
arealer kan anvendes. er velgennemtænkte og understøtter hverdagslivet. Den rette indretningsløsning fra starten – en fremtidssikret og bæredygtig investering baseret på kortlagte behov. Et miljø, som styrker, differentierer og markerer institutionens vision og varemærke samt gør det lettere at rekruttere både beboere og personale. Mindsket risiko for ulykker og sygemeldinger.
BÆREDYGTIGE MILJØER
•
De rigtige indretningsløsninger på rette sted, som giver
•
Variation af fleksible og multifunktionelle miljøer,
• • •
26
miljøer, der effektivt understøtter de faktiske aktiviteter. som kan tilpasses afhængigt af plejesituation. Fremtidssikrede miljøer med hensyn til kvalitet, tidløst design og mulighed for at tilpasse over tid. Et miljø, som er inkluderende og kan tilpasses individuelt til mange forskellige behov. Et miljø, som er trygt, let at forstå og overskueligt.
27
Inden en forandring af et plejemiljø plejer vi at bede alle involverede parter om at stille sig selv 5 spørgsmål:
10 RÅD VED UDFORMNING AF BÆREDYGTIGE PLEJEMILJØER
1. Hvordan fungerer vores institution i dag, f.eks. med hensyn til delagtighed, interaktion og tryghed? 2. Understøtter det fysiske miljø beboernes, personalets og de pårørendes behov? 3. Hvordan opleves akustik, lys, luft og farvevalg i det nuværende miljø?
Her følger et udpluk af råd, som er vigtige at have med i tankerne inden udformningen af et plejemiljø. Det er vigtige krav, som man bør stille til indretningen ved indkøb af møbler for at skabe bæredygtige, sundhedsfremmende og fremtidssikrede plejemiljøer. En komplet guide finder du i Håndbog til skabelse af helbredende rum.
1 2 3 4 5 28
Vælg slidstærke og nemt aftagelige stoffer, som kan vaskes ved 60 grader.
Møbler med mellemrum mellem sæde og ryg bidrager til god hygiejne, idet snavs og bakterier ikke sætter sig fast.
Tænk på, at ophængningsegnede og stabelbare stole med armlæn (også med glidehjul) letter rengøringen og er nemme at stuve af vejen, hvis det er nødvendigt.
Vælg indretning med bløde runde former for ubesværet passage samt taktile og naturlige materialer, som opmuntrer til berøring, for at stimulere sanserne og bidrage til ro. Sørg for at integrere lyddæmpende funktioner, f.eks. lydabsorbenter under sæde, lyddæmpende bordplader og glidehjul eller filtglideknapper under ben, for at opnå et godt lydmiljø. Lydabsorbenter på vægge kan også fungere som flot kunst.
kin na rp s.d k/
6 7 8 9 10
4. Understøtter vores plejemiljø, sundhed og velvære hos beboere, personale og pårørende? ple je/ hå nd bo
g
5. Er plejemiljøerne tilpasset efter de nuværende og fremtidige arbejdsmåder og behov?
Indret med indstillelige møbler med indbyggede funktioner for komfort, siddevariation og trykaflastning.
Vælg hæve-/sænkespiseborde for individuel tilpasning og mulighed for tilpasning til forskellige aktiviteter. Indret med varme farvetoner samt tydelig kontrast mellem møbel og omgivelser for at gøre det nemmere at orientere sig i miljøet. Vælg ensfarvede stoffer i stedet for småmønstret, idet det kan opleves uroligt af personer med demenssygdom.
Husk, at møbler ofte fungerer som rumdeler, og at bagsiden af en sofa eller hylde undertiden bliver en forside. Vælg derfor møbler, der er æstetisk tiltalende fra alle sider. Indret med stole i forskellige størrelser, men i samme møbelserie. Dette skaber inklusion og mulighed for individuel tilpasning, samtidig med at indretningen gennemgående har samme formsprog og giver et ensartet og harmonisk indtryk.
29
VI HØRER GERNE FRA DIG! Vil du vide mere om Kinnarps Next Care®, og hvordan vores plejemiljøanalyse kan udvikle jeres institution? Eller er du interesseret i specifikke dele af vores metode? Vi tilpasser alt efter behov, og hvor I befinder jer i processen. Et inspirerende oplæg? Uddannelse i at stille krav til indretning af plejemiljøer inden indkøb af indretning? Produktrådgivning? Workshops til udvikling af en fælles vision i personalegruppen? En analyse af den aktuelle situation eller en komplet plejemiljøanalyse? Kontakt os, så skræddersyr vi en løsning til dig.
K I N N A R P S .D K
LÆS ME RE OM, HVORDAN DE T F YSISKE MIL JØ K AN PÅVIRKE LIVSK VALITE T. • Aremyr, Gun & Wijk, Helle. Miljöanpassningar som bidrar till ökad delaktighet. Sundbyberg: Myndigheten för delaktighet, 2015. • Aremyr, Gun & Wijk, Helle. Checklista – Miljöanpassningar som bidrar till ökad delaktighet. Sundbyberg: Myndigheten för delaktighet, 2015. • Falk, Hanna. There is no escape from getting old – Older persons’ experiences of environmental change in residential care. Gothenburg: Gothenburg University, 2010. • Nätverket Hälsofrämjande sjukhus och vårdorganisationer. Fremme sundhed. Tema: Hälsofrämjande kultur och vårdmiljö. nr. 2, 2010. • Greasley-Adams, Corinne; Bowes, Alison; Dawson, Alison & McCabe, Louise. Good practice in the design of homes and living spaces for people with dementia and sight loss. Stirling: University of Stirling, 2014. • Kinnarps. Håndbog til skabelse af helbredende rum. 2018. • Nordin, Susanna; Elf, Marie; McKee, Kevin & Wijk, Helle. Assessing the physical environment of older people’s residential care facilities: Development of the Swedish version of the Sheffield Care Environment Assessment Matrix (S‐SCEAM). BMC Geriatrics. Vol. 15, No. 3, Art. 3. • Reifeldt, Kicki (red); Aremyr, Gun; Thunborg, Charlotta; Wijk, Helle & Wångblad, Christina. Livskvalitet vid demenssjukdom – Rörelse, bemötande, aktivitet i en personcentrerad miljö. Göteborg Kickihemmet/Hjälpmedelcenter Sverige, 2020. • Ulrich, Roger. Evidensbas för vårdens arkitektur 1.0. Forskning som stöd för utformning av den fysiska vårdmiljön. Göteborg Chalmers Tekniska Högskola, 2014. • Wijk, Helle. Goda miljöer och aktiviteter för äldre. Lund: Studentlitteratur, 2004. • Wijk, Helle. Vårdmiljöns betydelse. Lund: Studentlitteratur, 2014.
30
31
Vi hjælper dig med at planlægge indretningen til dit fremtidige plejemiljø
KINNARPS GLOBAL MARKETING & COMMUNICATIONS / 8610899001 / 2020-09 / DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
PLEJEMILJØANALYSE
NEXT CARE ®
