Faglig Kongres 2022

10 ÅR MED FAGLIG KONGRES

Af Ida Blom Engelsholm Foto Søren Osgood

For de flestes vedkommende gik det måske ubemærket hen, men i år kunne Faglig Kongres fejre 10-års jubilæum. På de 10 år hvor Faglig Kongres har eksisteret har formatet udviklet sig til en tre-dages konference, hvor kiropraktorer fra hele landet mødes om efteruddannelse, faglighed og netværk, og i år var ingen undtagelse. Så selvom vi ikke slog deltagerrekorden fra sidste år med 745, gjorde det ikke dette års Faglig Kongres ringere. Generelt har tilbagemeldingerne været positive, og flere har givet udtrykt for at særligt det faglige program nåede nye højder i år.

Så mange deltog i Faglig Kongres 2022

744 DELTAGERE I ALT

449

KIROPRAKTORER

80

SEKRETÆRER

84

STUDERENDE

31

UDSTILLERE

Peter Vuust, hjerneforsker, jazzbassist, komponist og orkesterleder underholdt fredag en fyldt sal med et spændende foredrag om, hvordan musik påvirker og bevæger hjernen, der både fik folk til at grine, klappe i takt og overveje om de mon selv er en ekstrovert eller introvert danser.

”Hvad er det der virker, når det virker” introducerede først ny forskning, der tydeligt peger på, at kontekstuelle faktorer har betydning for behandlingens effekt. Oplæggene blev fuldt op af en paneldebat, hvor Liste Hestbæk, Alice Kongsted og Christina Nielsen diskuterede, hvordan klinikeren bedst forholder sig til den nye viden, der både udfordrer klinikerens faglige identitet og kommunikationen med patienterne.

Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde

Formand Michael Christensen ledte os gennem et veltilrettelagt årsmøde med flotte ord fra talere, overrækkelse af årets Specialepris og Årets Kiropraktor, løfteaflæggelse og et minuts stilhed for at mindes medlemmer, der er afgået ved døden i årets løb.

Årsmødet blev afsluttet af Greg Kawchuk, der satte fokus på fællesskabet: Både i forhold til den enkelte kiropraktors eget velbefindende i og med, fællesskaber er vigtigt for den mentale trivsel, men også i forhold til professionens udvikling, da et godt fællesskab er med til at styrke kiropraktorernes profession og position som helhed.

MIKAEL BUSSE ÅRETS KIROPRAKTOR

Mikael Busse, kiropraktor i Kolding, blev hyldet af sine kolleger på Dansk Kiropraktor Forenings Årsmøde.

Mikael Busse, kiropraktor på Vestertorv i Kolding, underviser på Syddansk Universitet og praksiskonsulent i Region Syddanmark, modtog torsdag den 10. november kollegernes hyldest for sin store indsats for faget. – Hvis man skal gøre en dansker forlegen – så skal man rose dem! Det skal lige synke ind, at nogen har fundet mig værdig til en sådan hæder, men efter at have rystet overraskelsen, og den forlegenhed den megen ros affødte, af mig, så er jeg meget, meget stolt, beæret og nærmest rørt over det skulderklap jeg har fået med denne pris, siger Mikael Busse i forbindelse med overrækkelsen af prisen.

Dansk Kiropraktor Forenings formand Michael Christensen udtalte i forbindelse med prisoverrækkelsen: – Du har været en del af den toneangivende fokus på faglighed i Dansk Kiropraktor Forening i mange år. Og så har du defineret praksiskonsulentstillingen, som det alle regioner higer efter. Det er din fortjeneste. Tak for din enorme indsats.

Det er netop arbejdet som praksiskonsulent, der er en af grundene til, at Mikael Busse blev indstillet til prisen. I indstillingen står der bl.a. at: ”Mikael Busse indstilles til årets kiropraktor for gennem mange år at have ydet en stor og vigtig indsats som praksiskonsulent i Region Syd, hvor han altid har ydet en flot indsats for at få samarbejdet på tværs af faggrupper til at fungere til fordel for patienter med smerter i muskler og led.”

Mikael Busse (46 år), er uddannet kiropraktor cand.manu. fra Syddansk Universitet i 2004.

VIDEN VINDER – MEN HVORDAN?

LÆS ÅBNINGSTALERNES BUD

Åbningen af Faglig Kongres 2022 var for fuld sal og fyldt med rosende ord om kiropraktorerne og kiropraktorfaget. Men udover at rose, opfordrede talerne på hver deres måde kiropraktorerne til at tænke nyt, og talerne refererede på den måde til årets tema ”Viden Vinder – din faglighed”. Vi giver dig et uddrag af talerne fra Anette Lykke Petri, Per Okkels og Michael Christensen.

Af Stine Dam Spo Foto Søren Osgood

– I bærer – undskyld udtrykket – fandeme jeres autorisation flot. Det er en fryd at opleve en faggruppe med så højt et fagligt niveau.

Anette Lykke Petri

Anette Lykke Petri Direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed – Jeg har ikke kunne finde en eneste sag vedrørende en kiropraktor. Fortsæt endelig på den måde. Det er en fryd at opleve. Og jeg er stolt hver gang, vi langer en autorisation over disken i Styrelsen for Patientsikkerhed til en kiropraktor.

Sådan roste Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, kiropraktorerne til Faglig Kongres 2022. Men udover at rose, talte Anette Lykke Petri også ind i dette års tema: “Viden Vinder – din faglighed”, ved at sætte fokus på trygheds- og fejlkultur, fordi manglen på en tryg kultur, ifølge Anette Lykke Petri, er hindrende for kiropraktorernes, og især de nyuddannedes faglige udvikling, for som hun sagde: – En autorisation indebærer både rettigheder og pligter. Og dermed har kiropraktorerne også en pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed overfor både patienter og kolleger for bl.a. at skabe en god trygheds- og fejlkultur ved at dele viden og erfaring, som kan hjælpe især de nyuddannede kiropraktorer på vej til at blive rigtig dygtige kiropraktorer.

Også andre talere talte til åbningen af Faglig Kongres ind i årets temaet og kiropraktorernes udvikling samt faglige viden: Per Okkels, tidligere departementschef i Sundhedsstyrelsen talte om kiropraktorernes udvikling i et sundhedsvæsen, som har mange, svære udfordringer: – Vi er i en kritisk situation, hvis vi stadig gerne vil have at den kronjuvel, som er vores sundhedssystem, skal være for alle, uden og at vi skal betale for det. Der vil komme sprækker i vores system de kommende år, hvis ikke politikerne tænker i større baner i sundhedsvæsnet.

Michael Christensen

Formand for Dansk Kiropraktor Forening

Men det er ifølge Per Okkels ikke kun politikerens ansvar, det er også kiropraktorernes. Og det ansvar, hviler bl.a. på sammenholdet mellem kiropraktorerne: – Vi har ikke råd til at sige, ”hvis ikke der er noget i det for mig, gør jeg det ikke-mentaliteten”, opfodrede Per Okkels.

Udover sammenholdet er det ifølge Per Okkels nødvendigt at lappe sprækkerne i sundhedssystemet, og det kræver at kiropraktorerne tør innovere: Lige så meget som det er politikernes ansvar, er det kiropraktorerne ansvar at presse politikerne.

At det er en nødvendighed at kiropraktorerne taler højt og blande sig, var også et tema i Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forenings, der i sin tale erklærede: – Som formand her i foreningen er det både min opgave at kigge tilbage og kigge fremad. Vi skal lære af det, der er sket – og vi skal forberede os på fremtiden. Der er brug for kiropraktorerne. I hørte Søren Brostrøm sidste år. Vi kiropraktorer kan præcis det, sundhedsvæsenet har brug for.

Og med denne ros opfordrede formanden til, at kiropraktorerne i fremtiden skal følge nogle, ellers gamle, dyder og citerede B. J. Palmer: “Early to bed, early to rise, work like hell, and advertise”, hvortil han sagde: ”De første 3 ting har vi styr på. Men det sidste… måske er det nu, der skal tages fat i den lokale idrætsforening eller stavgangsklub. Spørg, om de vil have et oplæg. Eller om I kan blive tilknyttet den lokale fodboldklub.” og som han formulerede det, mente han, ligesom Per Okkels, at der er brug for en fælles indsats: – Jeg skal sparke døren ind på Christiansborg. I skal gøre det lokalt.

Enighed om kiropraktikkens rolle

På trods af talernes forskellighed, var der også stor enighed: Enighed om kiropraktikkens vigtige rolle i sundhedsvæsnet, opfordringer til, at hvis viden skal vinde, så skal kiropraktorerne udvikle deres faglighed, og ikke mindst turde tale om fejl, turde tænke nyt og turde stå ved deres plads som autoriseret sundhedsperson.

Denne artikel har citeret taler ud fra princippet om, at det talte ord gælder.

Per Okkels

Tidligere Departementschef i Sundhedsministeriet

PÅVIRKER KLINISK INTERAKTION SMERTEMODULERING?

Det har de fire vindere af Specialeprisen 2022 undersøgt ved brug af kvantitativ sensorisk testning (QST).

Af Ida Blom Engelsholm Foto Søren Osgood

Det er med berettet stolthed i stemmen, at Fie Hestbech og Amanda Traidl fortæller om deres speciale. Sammen med Emma Engelsholm og Inge Hvidkær har de lavet et randomiseret studie, hvor de undersøgte om klinisk interaktion påvirker kroniske rygsmerte-patienters smertemodulering i tre forskellige situationer.

Det var muligheden for at skrive speciale om og deltage i et eksperimentelt forsøg, der fik de fire til at indgå samarbejde med deres vejledere Søren O´Neill og Casper Glissmann Nim fra Rygcenter Middelfart, fortæller Amanda og uddyber: – Vi var alle fire interesseret i at skrive speciale med mulighed for hands-on, og det blev det også. Vi brugte lang tid på at lære robotten, som skulle udføre dele af undersøgelsen, at kende, at skrive manuskripter, lave instruktionsvideoer som patienterne forstod og rekruttere deltagere, fortæller Amanda.

Alle deltagere blev rekrutteret fra Rygcenter Syddanmark, og rekrutteringen var lidt af en udfordring: – Det krævede en del koordinering og hjælp fra kollegaer at få rekrutteret de knap 100 patienter, som deltog i undersøgelsen, fortæller Fie. Heldigvis havde vi en masse gode kollegaer som hjalp os ved at sende patienter med kroniske lænderygsmerter vores vej.

Undersøgelsen kort fortalt

I alle tre forsøg blev deltagernes tryksmertetærskel (det tryk hvor deltagerne begyndte at føle at et tryk ind på deres skinneben blev smertefuldt) målt og deres smerteudholdenhed undersøgt ved hjælp af en kuldetest (en test hvor deltagerne skulle holde deres hånd i et kar med 0 grader koldt vand i op til to min.). Deres evne til at modulere deres smerte blev målt som ændringen i tryksmertetærskel fra før til efter kuldetesten.

QST-interventioner

Manuel: Deltagerne blev guidet igennem forsøget af en forskningsassistent, og tryksmertetesten blev udført manuelt. Auto: Her var ingen til stede, men deltagerne blev guidet igennem forsøget via en video på en computer, og tryksmertetesten blev udført via en robot. Guidet: Deltagerne blev guidet igennem forsøget af en forskningsassistent, men tryksmertetesten blev udført via en robot.

De fire prisvindere har to og to skrevet to selvstændige specialer. Det ene undersøgte forskellen mellem manuel og auto, og det andet undersøgte forskellen mellem auto og guidet med det formål at undersøge, om der var forskel på deltagernes smertemodulering ved social isolation sammenlignet med en situation med klinisk interaktion.

Deltagerne blev allokeret i én af tre QST-interventioner i et randomiseret kontrolleret studie. Deltagerne blev efterfølgende testet i en situation med enten social isolation guidet af video, i en situation med klinisk interaktion guidet af en forsknings-

assistent eller blot ved tilstedeværelse af en forsøgsassistent. Smertemodellering responset blev undersøgt ved brug af en test for tryksmertetærsklen, udført ved et tryk på Musculus Tibialis Anterior, samt en kuldetest udført på hånden.

Social interaktion gjorde ingen forskel på smertemoduleringen

Om specialernes resultater fortæller Amanda: – Figuren viser deltagernes smertemoduleringsrespons i de tre grupper. Som man kan se i figuren, overlapper resultaterne hinanden, hvilket indikerer, at der ikke er statistisk forskel mellem grupperne, fortæller Amanda og Fie uddyber: – Vi kan derfor ud fra vores studie konkludere, at det dermed ikke ser ud til, at klinisk interaktion påvirker kroniske rygsmerte-patienters smertemodulering.

Specialerne er en del af et større studie, hvor Søren O´Neill og Casper Gliismann Nim har udført samme forsøg på rygraske personer.

GRAF

CPM: (smertemoduleringsrespons); ⊕: gennemsnit. Fordelingen af CPM-respons i de 3 grupper vist i violinplots med inkluderede boksplots, der overlapper hinanden, hvorfor der ikke er statistisk signifikant forskel mellem grupperne.

Specialeprisen

DKF har i samarbejde med kiropraktoruddannelsen på SDU stiftet en specialepris. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde.

SDU udvælger de specialer, der kan komme i betragtning til prisen. DKF’s bestyrelse afgør herefter, hvilket af disse, der skal modtage prisen.

I år gik prisen til hele fire specialeskrivere, nemlig Inge Hvidkær, Emma Engelsholm, Fie Hestbech, og Amanda Traidl.

I indstillingen står der blandt andet:

”Emma, Fie, Inge og Amanda har på egen hånd stået for at koordinere og køre et tre-armet lodtrækningsstudie, hvor der var næsten 100 patienter med fra rygcenteret af. Udover hvor imponerende dette er gennemførte de også inklusionen på under 2 måneder. Dem som har forsøgt at lave et lodtrækningsstudie på patienter ved, hvor svært dette er at gennemføre, men med høj arbejdsmoral og ekstraordinær indsats var de klar fra start og gav den gas hele vejen igennem.”