Der har netop været folketingsvalg. Et valg der blandt andet er blevet karakteriseret som et sundhedsvalg.
Lige før og under valget skortede det ikke på reformforslag blandt partierne. De fleste af forslagene, ingen nævnt ingen glemt, var sådan set udmærkede, men de havde det tilfælles, at de ikke for alvor tog fat om nældens rod. Det var lappeløsninger på et sundhedsvæsen, der i forvejen er tvunget i knæ af demografiske ændringer og gradvis udsultning.
Alt i alt har jeg ikke de store forventninger til, at en kommende regering for alvor vil prioritere den grundlæggende omprioritering af sundhedsvæsenet, der reelt er behov for. Vi har brug for et sundhedsvæsen, hvor vi bruger faggrupperne til det, de er bedst til, og hvor det ikke er ’det vi plejer’, der afgør, hvordan patienterne skal håndteres.
Skal vi få sundhedsvæsenet til at fungere bedre, er vi nødt til at få alle faggrupperne til at arbejde bedre sammen, droppe fordomme og holde fokus på det, der er evidens for.
Formand
Michael Christensen
@DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter www.kiropraktoren.dk
I sundhedsvæsenet skal vi blive bedre til at vælge klogt.
Sådan er det ikke nu. Selvom forskningen viser, at konservativ håndtering i langt de fleste tilfælde er den rette løsning, når en patient lider af muskelled-sygdomme, så oplever vi, at for mange opereres, scannes eller ordineres medicin. Det koster mange penge – og skaber lange ventelister.
Man skulle tro, at patienterne ville foretrække konservativ håndtering. Risikoen for bivirkninger er lav og mange kan passe deres dagligdag sideløbende.
Men sådan tænker patienter desværre ikke altid. For selvom der ikke findes ret mange snuptagsløsninger i sundhedsvæsenet, er der mange, der efterspørger kirurgi og medicin i den tro, at det er det bedste og rigtigste, og at den eneste grund til at de ikke har fået den mulighed tilbudt, skyldes prisen.
Men den konservative tilgang til bevægeapparatsproblemer – fx rådgivning, træning og manuel behandling – er ikke en discountløsning. Det er den rette løsning.
Det skal vi overbevise det nye folketing om. Og det ser jeg frem til.
www.danskkiropraktorforening.dk
Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg
Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne
Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen
Redaktør Ida Blom Engelsholm, ibe@danskkiropraktorforening.dk
Design & produktion Creative ZOO Forsidefoto Søren Osgood
KIROPRAKTOREN nr. 1 2023 Udkommer i uge 11. Annoncedeadline 22. februar 2023. Annoncer Grafisk Rådgivning 4397 1023 · DKF@DKF-annoncer.dk · www.dkf-annoncer.dk
Foto: Anders Bach
Kiropraktorernes
Videnscenter har indgået samarbejde med PensionDanmark om forskning i Kiropraktorernes
digitale landskab
Forskningen gør bl.a. brug af datamining – en proces hvor data fra store databaser gennemsøges for at finde ny information.
I bærer – undskyld udtrykket – fandeme jeres autorisation flot. Det er en fryd at opleve en faggruppe med så højt et fagligt niveau
Sådan sagde Anette Lykke Petri i sin tale til åbningen af Faglig Kongres.
8
4 Siden sidst
I år blev Årets Specialepris uddelt til ikke bare én, men fire vindere, der to og to har skrevet speciale om, hvorvidt klinisk interaktion påvirker kroniske rygsmerte-patienters smertemodulering.
23 Rygsmerter som tegn på hjertesygdom
Et komplekst sammenspil mellem patient og sundhedsprofessionelle.
27 Kiropraktorfonden uddelte i efteråret over 3 millioner til forskning og efteruddannelse
Der er blandt andet givet midler til forskning, der vil udvikle og validere modeller til at forudsige behandlingseffekt ved henholdsvis ikke-kirurgisk og kirurgisk behandling af patienter med ryg- og nakkesmerter.
8 Faglig Kongres 2022
16 Portræt Mikael Busse
18 Kort nyt fra videnscenteret
20 Nyt fra KVIK
22 Forskning kort
23 Forskning kommenteret
24 Efteruddannelse
30 Dansk Selskab for Kiropraktik
32 Aktuelt: Målprogram
34 Aktuelt: Erfaringer fra Lægedage
36 #biomekker
38 Nyt fra kreds og region
Nyt fra din kreds og region272619
Sundhedsstyrelsen har 1. november offentliggjort et opdateret notat vedr. sundhedsplejerskers rådgivning om kiropraktisk behandling af spædbørn, og Dansk Kiropraktor Forening undrer sig over forløb og indhold, og vil gå videre med sagen.
Sundhedsstyrelsen startede allerede før corona en revidering af et eksisterende notat vedr. sundhedsplejerskers rådgivning om kiropraktisk behandling af spædbørn dateret tilbage til 9. august 2011. Notatet er dels opdateret grundet ny viden samt ikke mindst revideret lovgivning på området.
Utilfredsstillende proces
Dansk Selskab for Kiropraktik, Kiropraktorernes Videnscenter og Dansk Kiropraktor Forening har været inddraget i processen, dog ikke i tilfredsstillende omfang. Desuden er der, trods anmodning, ikke foretaget en sidste høring. Det vil der blive gjort behørigt opmærksomt på i en opfølgende proces.
DKF hæfter sig særligt ved, at der i et notat til en autoriseret sundhedsperson (sundhedsplejerskerne) indskrives en lang række forhold vedrørende en anden autoriseret faggruppe (kiropraktorerne), der synes at bygge mere på bekymringer
(herunder ikke mindst fra Dansk Pædiatrisk Selskab) end faktuelle oplysninger, og som er skrevet uden ordentlig inddragelse.
Der synes også at være en unødvendig sammenblanding af kiropraktisk behandling og behandling af gråd. DSK/KVC og DKF har igennem hele processen opfordret til, at der fremfor et generelt notat om kiropraktisk behandling laves en samlet vejledning om rådgivning af forældre vedr. gråd, som både målrettes sundhedsplejen, almen praksis, pædiatrien samt kiropraktorerne, da det fuldt ud anerkendes, at der mangler en klar afgrænsning af en tilstrækkelig diagnose samt evidens for behandling. Dette gælder ikke kun kiropraktisk behandling, men i lige så høj grad medicinsk behandling og andre behandlingsmetoder.
Formand Michael Christensen undrer sig over såvel forløbet som notatets indhold:
– Det er 30 år siden kiropraktorerne opnåede autorisation og med de opdateringer, der er foretaget undervejs, så overrasker det mig dybt, at Sundhedsstyrelsen kan lægge navn til et notat af denne karakter. Indholdet synes mest at bygge på udokumenteret bekymring hos en specifik faggruppe, og processen mangler i den grad inddragelse og
Du finder notatet vedr. sundhedsplejerskers rådgivning om kiropraktisk behandling af spædbørn på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
anerkendelse af kiropraktorernes ståsted i dagens Danmark.
DKF vil sammen med Dansk Selskab for Kiropraktik og Kiropraktorernes Videnscenter gå i offensiv dialog med alle parter i sagen.
Indtil da er det vigtigt at slå fast, at notatet alene er en retningslinje til sundhedsplejerskerne (og ikke til kiropraktorerne) om følgende: ”Sundhedsplejersker skal altid (…) overveje, om der kan ligge sygdom eller andre patologiske forhold til grund for det observerede eller årsagen til forældrenes henvendelse, som kræver undersøgelse hos almen praktiserende læge” og ”sundhedsplejersker bør ikke rådgive om behandling hos kiropraktor, men skal henvise til almen praksis, når det vurderes relevant”.
Det er altså ikke kiropraktorerne, der skal følge notatet, men sundhedsplejerskerne, og som det også korrekt fremgår af notatet, så kræves der ikke henvisning til kiropraktor, heller ikke for spædbørn, der fortsat kan behandles i henhold til kiropraktorens autoriserede virksomhedsområde.
Foldere og flowcharts med information om diverse pakkeforløb til patienter er blevet opdateret. Informationen er blevet rettet til, småfejl hist og her er blevet korrigeret, og forsiderne har fået nyt ansigt, så I nemt kan kende forskel på de nye og gamle.
Både flowchart og pakkeforløb er tænkt som et værktøj i kiropraktorernes hverdag, hvor
flowchartet kan være et godtopslagsark, når der er brug for at få sat inklusionen af patienter i pakkeforløb i system, og pakkeforløbsfoldere er et overblik, I kan give patienterne med hjem.
Det anslås at pakkeforløb om diskusprolaps i nakke eller lænd – eller lumbal spinalstenose er relevant for omkring 15.000 af de voksne, der hvert år henvender sig til en kiropraktor. Rundt regnet svarer det til, at hver kiropraktor cirka hver anden uge inkluderer én patient i et pakkeforløb.
Du kan få tilsendt nye pakkeforløbsfoldere og flowcharts ved at skrive til dkf@danskkiropraktorforening.dk
i kiropraktoråret
20212022?
Resultatrapporten for 20212022 er trykt.
I den kan du få et overblik over året, der er gået, og få en opsummering af det forgangne års vigtigste begivenheder. Du kan bl.a. læse om, hvad der politisk har rørt sig, om patientrekorder og moderniseringsarbejdet.
u tinyurl.com/2e253vs6
Honorartaksterne reguleres hvert halve år på basis af udviklingen i de regionale lønninger samt nettoprisindekset. Pr. 1. oktober 2022 steg kiropraktorhonorarerne med 3,13% og er gældende frem til 1. april 2023, hvor honorartakterne igen vil blive reguleret.
På Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside kan du finde links til de nye tabeller, som viser honorartakster for Almen kiropraktik (speciale 53) samt honorarer og tilskud for personer omfattet af pakkeforløb vedr. lumbal diskusprolaps, cervical diskusprolaps og lumbal spinalstenose (speciale 64).
u tinyurl.com/nhektdym
Den typiske kiropraktor i Danmark er kvinde. Udviklingen gennem de seneste 8 år viser, at der stille og roligt bliver lidt flere kvinder i faget. I alt er 58% kvinder og 39% mænd. De sidste 3% ønsker enten ikke at angive deres køn eller har sat kryds i anden kønsidentitet.
Der bliver også flere og flere unge. Siden 2014 er antallet af kiropraktorer under 30 år mere end fordoblet, og de fylder nu en femtedel af arbejdsstyrken. Samtidig er andelen af kiropraktorer mellem 30 og 40 år næsten halveret i samme periode. Hvorfor så relativt få kiropraktorer i 30’erne har udfyldt spørgeskemaet, vides ikke.
De lidt ældre kiropraktorer, dvs. 4059 år, står rundt regnet for halvdelen af arbejdsstyrken, mens de ældste, 60 år og ældre, fylder omtrent en tiendedel.
Uddannelsessted
2018 var det første år, hvor der var flere danskuddannede end internationalt uddannede, og den udvikling er fortsat. I 2022 er 65%, altså totredjedele, af landets kiropraktorer uddannet på SDU, mens antallet af internationale uddannede er faldet tilsvarende.
USA er stadig det næststørste uddannelsesland, men andelen er faldet fra 29% til 17% i løbet af de sidste 8 år.
Flere store klinikker – men færre mellemstore Gennem de seneste år har tendensen været klar. Der er kommet mange flere klinikker med 5 eller flere kiropraktorer. Modsat hvad man skulle tro, sker udviklingen ikke på bekostning af de mindste klinikker.
Andelen af klinikker med én kiropraktor er nemlig næsten
uændret gennem de sidste 8 år – og samtidig er der blevet lidt færre klinikker med hhv. 2, 3 eller 4 kiropraktorer i medarbejdereller partnerstaben.
Udviklingen tyder på, at når først klinikker har taget springet til at udvide staben med én ansat eller én medejer, så er der kortere vej til at udvide yderligere.
KiroFAKTA er kiropraktorbranchens biennale statusrapport. Undersøgelsen blev sat i gang den 17. maj 2022 med distributionen af elektroniske spørgeskemaer til 259 klinikker og 705 individuelle kiropraktorer. Find hele undersøgelsen på Kiroviden.dk
46%
65%
Danske kiropraktorer er unge, danskuddannede og hovedsageligt kvinder. Det viser årets KiroFakta.
Dansk Selskab for Kiropraktik og Dansk Kiropraktor Forening har i flere år samarbejdet om diverse publikationer herunder den populære folder Børn og Kiropraktik.
Nu er folderen blevet opdateret og redesignet. Folderen giver en kort introduktion til kiropraktik, når det omhandler børn i forskellige aldre.
Initiativet til folderen kommer fra Dansk Selskab for Kiropraktiks fokusgruppe for Pædiatri, som er sat i verden for at skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden for diagno
stik, forebyggelse og behandling af børn, med det formål at øge deres viden og ultimativt forbedre behandlingsmulighederne for patienterne.
HUSK pædiatrigruppen holder vidensdelingsdag d. 4. marts i Odense med tema om hypermobilitet. Tilmelding via Kiropraktorernes Videnscenter.
DEN 2-5. NOVEMBER 2022 deltog Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktorernes Videncenter i World Federation of Chiropractic’s (WFC) uddannelseskonference på Logan University i Chesterfield, Missouri.
Temaet for konferencen var Leveling Up Creating Consistency in Chiropractic Education og der var derfor fokus på inklusion og lighed på kiropraktoruddannelserne. Der var flere spændende oplæg om, hvordan man f.eks. skaber de rette justeringer af uddannelsen i forhold til at skabe mere diversitet. Derudover var der oplæg omkring fjernundervisning, og hvordan teknologien kan bidrage til uddannelserne.
Under konferencen kunne man desuden følge forskellige spor, som enten handlede om forskning i kiropraktoruddannelsen, innovation i undervisning og læring, samt et workshopspor med andre relevante temaer.
Du kan bestille folderen ved at sende en mail til dkf@danskkiropraktorforening.dk
På konferencen var flere nationer samlet, og der var gode muligheder for at dele erfaringer og viden, samt videreudvikle et godt samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner.
For de flestes vedkommende gik det måske ubemærket hen, men i år kunne Faglig Kongres fejre 10-års jubilæum. På de 10 år hvor Faglig Kongres har eksisteret har formatet udviklet sig til en tre-dages konference, hvor kiropraktorer fra hele landet mødes om efteruddannelse, faglighed og netværk, og i år var ingen undtagelse. Så selvom vi ikke slog deltagerrekorden fra sidste år med 745, gjorde det ikke dette års Faglig Kongres ringere. Generelt har tilbagemeldingerne været positive, og flere har givet udtrykt for at særligt det faglige program nåede nye højder i år.
Peter Vuust, hjerneforsker, jazzbassist, komponist og orkesterleder underholdt fredag en fyldt sal med et spændende foredrag om, hvordan musik påvirker og bevæger hjernen, der både fik folk til at grine, klappe i takt og overveje om de mon selv er en ekstrovert eller introvert danser.
”Hvad er det der virker, når det virker” introducerede først ny forskning, der tydeligt peger på, at kontekstuelle faktorer har betydning for behandlingens effekt. Oplæggene blev fuldt op af en paneldebat, hvor Liste Hestbæk, Alice Kongsted og Christina Nielsen diskuterede, hvordan klinikeren bedst forholder sig til den nye viden, der både udfordrer klinikerens faglige identitet og kommunikationen med patienterne.
Formand Michael Christensen ledte os gennem et veltilrettelagt årsmøde med flotte ord fra talere, overrækkelse af årets Specialepris og Årets Kiropraktor, løfteaflæggelse og et minuts stilhed for at mindes medlemmer, der er afgået ved døden i årets løb. Årsmødet blev afsluttet af Greg Kawchuk, der satte fokus
Mikael Busse, kiropraktor i Kolding, blev hyldet af sine kolleger på Dansk Kiropraktor Forenings Årsmøde.
Mikael Busse, kiropraktor på Vestertorv i Kolding, underviser på Syddansk Universitet og praksiskonsulent i Region Syddanmark, modtog torsdag den 10. november kollegernes hyldest for sin store indsats for faget.
– Hvis man skal gøre en dansker forlegen – så skal man rose dem! Det skal lige synke ind, at nogen har fundet mig værdig til en sådan hæder, men efter at have rystet overraskelsen, og den forlegenhed den megen ros affødte, af mig, så er jeg meget, meget stolt, beæret og nærmest rørt over det skulderklap jeg har fået med denne pris, siger Mikael Busse i forbindelse med overrækkelsen af prisen.
Dansk Kiropraktor Forenings formand Michael Christensen udtalte i forbindelse med prisoverrækkelsen:
– Du har været en del af den toneangivende fokus på faglighed i Dansk Kiropraktor Forening i mange år. Og så har du defineret praksiskonsulentstillingen, som det alle regioner higer efter. Det er din fortjeneste. Tak for din enorme indsats.
Det er netop arbejdet som praksiskonsulent, der er en af grundene til, at Mikael Busse blev indstillet til prisen. I indstillingen står der bl.a. at:
”Mikael Busse indstilles til årets kiropraktor for gennem mange år at have ydet en stor og vigtig indsats som praksiskonsulent i Region Syd, hvor han altid har ydet en flot indsats for at få samarbejdet på tværs af faggrup
på fællesskabet: Både i forhold til den enkelte kiropraktors eget velbefindende i og med, fællesskaber er vigtigt for den mentale trivsel, men også i forhold til professionens udvikling, da et godt fællesskab er med til at styrke kiropraktorernes profession og position som helhed.
per til at fungere til fordel for patienter med smerter i muskler og led.”
Mikael Busse (46 år), er uddannet kiropraktor cand.manu. fra Syddansk Universitet i 2004.
Åbningen af Faglig Kongres 2022 var for fuld sal og fyldt med rosende ord om kiropraktorerne og kiropraktorfaget. Men udover at rose, opfordrede talerne på hver deres måde kiropraktorerne til at tænke nyt, og talerne refererede på den måde til årets tema ”Viden Vinder – din faglighed”. Vi giver dig et uddrag af talerne fra Anette Lykke Petri, Per Okkels og Michael Christensen.
– Jeg har ikke kunne finde en eneste sag vedrørende en kiropraktor. Fortsæt endelig på den måde. Det er en fryd at opleve. Og jeg er stolt hver gang, vi langer en autorisation over disken i Styrelsen for Patientsikkerhed til en kiropraktor.
Sådan roste Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, kiropraktorerne til Faglig Kongres 2022. Men udover at rose, talte Anette Lykke Petri også ind i dette års tema: “Viden Vinder – din faglighed”, ved at sætte fokus på trygheds- og fejlkultur, fordi manglen på en tryg kultur, ifølge Anette Lykke Petri, er hindrende for kiropraktorernes, og især de nyuddannedes faglige udvikling, for som hun sagde:
– En autorisation indebærer både rettigheder og pligter. Og dermed har kiropraktorerne også en pligt til at udvise omhu og sam-
vittighedsfuldhed overfor både patienter og kolleger for bl.a. at skabe en god trygheds- og fejlkultur ved at dele viden og erfaring, som kan hjælpe især de nyuddannede kiropraktorer på vej til at blive rigtig dygtige kiropraktorer.
Også andre talere talte til åbningen af Faglig Kongres ind i årets temaet og kiropraktorernes udvikling samt faglige viden: Per Okkels, tidligere departementschef i Sundhedsstyrelsen talte om kiropraktorernes udvikling i et sundhedsvæsen, som har mange, svære udfordringer:
– Vi er i en kritisk situation, hvis vi stadig gerne vil have at den kronjuvel, som er vores sundhedssystem, skal være for alle, uden og at vi skal betale for det. Der vil komme sprækker i vores system de kommende år, hvis ikke politikerne tænker i større baner i sundhedsvæsnet.
– I bærer – undskyld udtrykket – fandeme jeres autorisation flot. Det er en fryd at opleve en faggruppe med så højt et fagligt niveau.Anette Lykke Petri
Men det er ifølge Per Okkels ikke kun politikerens ansvar, det er også kiropraktorernes. Og det ansvar, hviler bl.a. på sammenholdet mellem kiropraktorerne:
– Vi har ikke råd til at sige, ”hvis ikke der er noget i det for mig, gør jeg det ikke-mentaliteten”, opfodrede Per Okkels. Udover sammenholdet er det ifølge Per Okkels nødvendigt at lappe sprækkerne i sundhedssystemet, og det kræver at kiropraktorerne tør innovere: Lige så meget som det er politikernes ansvar, er det kiropraktorerne ansvar at presse politikerne.
At det er en nødvendighed at kiropraktorerne taler højt og blande sig, var også et tema i Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forenings, der i sin tale erklærede:
– Som formand her i foreningen er det både min opgave at
kigge tilbage og kigge fremad. Vi skal lære af det, der er sket –og vi skal forberede os på fremtiden. Der er brug for kiropraktorerne. I hørte Søren Brostrøm sidste år. Vi kiropraktorer kan præcis det, sundhedsvæsenet har brug for.
Og med denne ros opfordrede formanden til, at kiropraktorerne i fremtiden skal følge nogle, ellers gamle, dyder og citerede B.
J. Palmer: “Early to bed, early to rise, work like hell, and advertise”, hvortil han sagde: ”De første 3 ting har vi styr på. Men det sidste… måske er det nu, der skal tages fat i den lokale idrætsforening eller stavgangsklub. Spørg, om de vil have et oplæg. Eller om I kan blive tilknyttet den lokale fodboldklub.” og som han formulerede det, mente han, ligesom Per Okkels, at der er brug for en fælles indsats:
– Jeg skal sparke døren ind på Christiansborg. I skal gøre det lokalt.
Enighed om kiropraktikkens rolle
På trods af talernes forskellighed, var der også stor enighed: Enighed om kiropraktikkens vigtige rolle i sundhedsvæsnet, opfordringer til, at hvis viden skal vinde, så skal kiropraktorerne udvikle deres faglighed, og ikke mindst turde tale om fejl, turde tænke nyt og turde stå ved deres plads som autoriseret sundhedsperson.
Per Okkels Tidligere Departementschef i Sundhedsministeriet
Michael Christensen Formand for Dansk Kiropraktor Forening
Det har de fire vindere af Specialeprisen 2022 undersøgt ved brug af kvantitativ sensorisk testning (QST).
Det er med berettet stolthed i stemmen, at Fie Hestbech og Amanda Traidl fortæller om deres speciale. Sammen med Emma Engelsholm og Inge Hvidkær har de lavet et randomiseret studie, hvor de undersøgte om klinisk interaktion påvirker kroniske rygsmerte-patienters smertemodulering i tre forskellige situationer.
Det var muligheden for at skrive speciale om og deltage i et eksperimentelt forsøg, der fik de fire til at indgå samarbejde med deres vejledere Søren
O´Neill og Casper Glissmann Nim fra Rygcenter Middelfart, fortæller Amanda og uddyber:
– Vi var alle fire interesseret i at skrive speciale med mulighed for hands-on, og det blev det også. Vi brugte lang tid på at lære robotten, som skulle udføre dele af undersøgelsen, at kende, at skrive manuskripter, lave instruktionsvideoer som patienterne forstod og rekruttere deltagere, fortæller Amanda.
Alle deltagere blev rekrutteret fra Rygcenter Syddanmark, og rekrutteringen var lidt af en udfordring:
– Det krævede en del koordinering og hjælp fra kollegaer at få rekrutteret de knap 100 patienter, som deltog i undersøgelsen, fortæller Fie. Heldigvis havde vi en masse gode kollegaer som hjalp os ved at sende patienter med kroniske lænderygsmerter vores vej.
I alle tre forsøg blev deltagernes tryksmertetærskel (det tryk hvor deltagerne begyndte at føle at et tryk
ind på deres skinneben blev smertefuldt) målt og deres smerteudholdenhed undersøgt ved hjælp af en kuldetest (en test hvor deltagerne skulle holde deres hånd i et kar med 0 grader koldt vand i op til to min.). Deres evne til at modulere deres smerte blev målt som ændringen i tryksmertetærskel fra før til efter kuldetesten.
QST-interventioner
Manuel: Deltagerne blev guidet igennem forsøget af en forskningsassistent, og tryksmertetesten blev udført manuelt.
Auto: Her var ingen til stede, men deltagerne blev guidet igennem forsøget via en video på en computer, og tryksmertetesten blev udført via en robot.
Guidet: Deltagerne blev guidet igennem forsøget af en forskningsassistent, men tryksmertetesten blev udført via en robot.
De fire prisvindere har to og to skrevet to selvstændige specialer. Det ene undersøgte forskellen mellem manuel og auto, og det andet undersøgte forskellen mellem auto og guidet med det formål at undersøge, om der var forskel på deltagernes smertemodulering ved social isolation sammenlignet med en situation med klinisk interaktion.
Deltagerne blev allokeret i én af tre QST-interventioner i et randomiseret kontrolleret studie. Deltagerne blev efterfølgende testet i en situation med enten social isolation guidet af video, i en situation med klinisk interaktion guidet af en forsknings-
assistent eller blot ved tilstedeværelse af en forsøgsassistent. Smertemodellering responset blev undersøgt ved brug af en test for tryksmertetærsklen, udført ved et tryk på Musculus Tibialis Anterior, samt en kuldetest udført på hånden.
Social interaktion gjorde ingen forskel på smertemoduleringen
Om specialernes resultater fortæller Amanda:
– Figuren viser deltagernes smertemoduleringsrespons i de tre grupper. Som man kan se i figuren, overlapper resultaterne hinanden, hvilket indikerer, at der ikke er statistisk forskel mellem grupperne, fortæller Amanda og Fie uddyber:
– Vi kan derfor ud fra vores studie konkludere, at det dermed ikke ser ud til, at klinisk interaktion påvirker kroniske rygsmerte-patienters smertemodulering.
DKF har i samarbejde med kiropraktoruddannelsen på SDU stiftet en specialepris. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde.
SDU udvælger de specialer, der kan komme i betragtning til prisen. DKF’s bestyrelse afgør herefter, hvilket af disse, der skal modtage prisen.
I år gik prisen til hele fire specialeskrivere, nemlig Inge Hvidkær, Emma Engelsholm, Fie Hestbech, og Amanda Traidl.
I indstillingen står der blandt andet:
CPM: (smertemoduleringsrespons); ⊕: gennemsnit. Fordelingen af CPM-respons i de 3 grupper vist i violinplots med inkluderede boksplots, der overlapper hinanden, hvorfor der ikke er statistisk signifikant forskel mellem grupperne.
Specialerne er en del af et større studie, hvor Søren O´Neill og Casper Gliismann Nim har udført samme forsøg på rygraske personer.
”Emma, Fie, Inge og Amanda har på egen hånd stået for at koordinere og køre et tre-armet lodtrækningsstudie, hvor der var næsten 100 patienter med fra rygcenteret af. Udover hvor imponerende dette er gennemførte de også inklusionen på under 2 måneder. Dem som har forsøgt at lave et lodtrækningsstudie på patienter ved, hvor svært dette er at gennemføre, men med høj arbejdsmoral og ekstraordinær indsats var de klar fra start og gav den gas hele vejen igennem.”
Stort tillykke til 52 kiropraktorer der blev færdige i 2022. 48 deltog til løfteaflæggelse i forbindelse med Dansk Kiropraktor
Forenings årsmøde d. 10. november, hvor de blev hyldet og aflagde kiropraktorløfte. Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening og næstformand Christina Nielsen ønskede de nye kiropraktorer tillykke med titlen til stående klapsalver fra publikum.
Gør som mere end 60 % af alle praktiserende
”JegharhaftKirCACSi6år.Detfortryderjegikke. Etstabilt,funktioneltsmartogsikkertsystem.Udviklingenharværetenorm.
Etsystemsomheletidenfølgerbevægelserneivoresfagkredsogerpåforkantmedudviklingen. Etsystemderhørerogfølgervoresønskerfrakliniskside. Kanvarmtanbefales.”
(IndehaverogkiropraktorHanneRytz,KiropraktiskKlinikLemvig)
Mere end 350 kiropraktorer bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til
Mikael Busse varetager jobbet som praksiskonsulent i Region Syd sideløbende med, at han arbejder som kiropraktor og driver klinik på Vestertorv i Kolding og derudover arbejder som gæsteunderviser ved SDU. Mikael er ansat af regionen til at udvikle og styrke samarbejdet mellem de praktiserende kiropraktorer og det øvrige sundhedsvæsen – en opgave som Mikael har taget på sig de sidste 11 år.
– Da jeg startede som praksiskonsulent var det med ønsket om at gøre en forskel, fortæller Mikael og fortsætter: En af mine primære opgaver er at implementere hensigterne fra praksisplanen, de kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og lignende. En af mine første opgaver var at implementere det netop vedtagne regionale forløbsprogram for nyopståede lænderygsmerter. Senere kom de nationale kliniske retningslinjer hvoraf syv omhandlede det muskuloskeletale. Da vi læste retningslinjerne igen
For Mikael Busse er dagens vigtigste møde kaffepausen, for gode relationer er nødvendige for at lykkes. Sådan har det hvert fald været i en årrække, når han hver onsdag møder ind på Regionsgården i Vejle.
nem, besluttede vi at søge en fælles implementering på tværs af professioner. De nationale retningslinjer er generelt gældende, så hvorfor ikke samtænke det. Derfor tog vi initiativ til et roadshow, hvor vi besøgte de enkelte kommuner og inviterede læger, fysioterapeuter og kiropraktorer til et fælles arrangement, hvor vi fremlagde en fælles strategi for implementeringen og det videre samarbejde, fortæller Mikael
For Mikael har etableringen af samarbejdet på tværs af professioner været vigtigt:
– Jeg kan godt lide at være med dér, hvor tingene sker. Det giver mig energi, når vi opnår resultater i fællesskab, og derfor trives jeg i stillingen som praksiskonsulent, fortæller Mikael og
uddyber:
– Det giver en enorm arbejdsglæde, når samarbejdet fungerer, og vi tillader os at have ambitioner på patienternes vegne. Vi vil gerne prikke til det gængse, hvis vi kan se, at det kan blive bedre.
– Jeg er taknemmelig for at sidde med det bagland, jeg har. Vi har et samarbejdsudvalg (i Region
konsulent og bliver frustreret, særligt når der er stilstand:
– Selvfølgelig kan der være dage, hvor man føler, at man løber sidelæns eller baglæns, når bureaukratiet spænder ben, dræner en og til tider ligefrem modarbejder én, men alle de gode dage opvejer det. Som kiropraktor er du vandt til at skulle tage beslutninger, velovervejede, men hurtige beslutninger, så derfor kan det være særligt udfordrende, når der ikke er fremdrift.
Han ved dog godt, at stilstand er et vilkår i et sundhedsvæsen, der varetager mange interesser, men det holder ham ikke fra at drømme om, at tingene kunne være anderledes.
Derfor bruger han som praksiskonsulent en stor del af sin tid på at skabe relationer, der skal styrke samarbejdet i praksissektoren.
– Jeg plejer at sige, at kaffepausen er dagens vigtigste møde, hvis man vil sparke døren ind og etablere gode relationer. Man skal dyrke sit netværk, så de lærer en at kende og ved, at de kan stole på en og ens faglighed. Samarbejde er nødvendigt, hvis vi skal have ting til at lykkes, fortæller Mikael.
Det gode samarbejde og den ambitiøse kultur, der eksisterer i regionen, er noget af det Mikael værdsætter ved sit job som praksiskonsulent.
Syd, red.), der er gode til at sætte rammer for, at vi skal være ambitiøse. Det kræver selvfølgelig også, at der er en praksisgruppe på tværs af faggrupper, der tager ansvar for at udvikle praksissektoren – og det synes jeg virkelig mine kollegaer gør, fortæller Mikael og fortsætter:
– Som gruppe er kiropraktorerne gode at arbejde med. De er gode til at løfte de opgaver der er, og som helhed er vi meget agile, selvom vi kan synes, der er diversitet, så er vi faktisk temmelig homogene, siger han.
Som med alt andet er der også dage, hvor Mikael oplever udfordringer ved rollen som praksis
– Jeg drømmer om en praksissektor, der er mindre siloopdelt, så der i højere grad bliver plads til det tværfaglige samarbejde. Hvor penge ikke er bundet i budgetter og puljer, hvor man glemmer at tænke økonomi i en større helhed, som medfører at man gør ting, der ikke giver mening, fordi pengene ikke følger med. Hvis vi kan nedbryde nogle af de siloer, vil det ikke kun gavne professionen. Det vil gavne sundhedsvæsenet og ikke mindst skabe de bedste vilkår for patienterne, afslutter Mikael.
Mikael Busse
• Uddannet kiropraktor i 2004
• Medejer af Kiropraktisk Klinik Vestertorv i Kolding, praksiskonsulent i Region Syd og ekstern lektor ved SDU
– Det kommer ikke patienterne til gode, at vi løber hver vores retning – det er vigtigt, at vi løber den samme vej.
Alle medarbejdere var i gang, da Kiropraktorernes Videnscenter deltog i Faglig Kongres 2022 i Odeon i Odense 10. – 12. november.
Foruden forskernes og efteruddannelseskonsulenternes bidrag afviklingen af den faglige del af kongressen, præsenterede hele fem stande henholdsvis selve Kiropraktorernes Videnscenter, kvalitetsenheden KviK, KirPACS, KirCACS og forskningsprojektet DigSI (Digitale Sundhedsindsatser i kiropraktorpraksis).
Kiropraktorernes Videnscenter udloddede et gratis efteruddannelseskursus til en af de kongresdeltagere, der udfyldte et spørgeskema om videnscentrets efteruddannelse, og på KviK-standen kunne man vinde 2 flasker vin ved at deltage i en konkurrence.
Der var stor interesse for at høre mere om DigSI, hvor kiro-
praktorer bliver belønnet for at levere deltagere, og på KirPACSog KirCACS-standene blev der svaret på spørgemål og lavet aftaler om kontakt til nye potentielle brugere af systemerne.
På en nylig offentliggjort rangliste fra Mendeley rangerer Alice Kongsted og Jan Hartvigsen, professorer ved SDU og seniorforskere ved Kiropraktorernes
Videnscenter, i den absolutte top som eliteforsker indenfor sundhedsvidenskabelig forskning. De har begge opnået titlen eliteforsker, fordi de rangerer blandt de øverste 2% ud af alle forskere på listen. Rangeringen er udregnet på baggrund af de enkelte forskeres publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Den imponerende rangering understreger Alice Kongsted og Jan Hartvigsens store indsats og
uSe rangeringslisterne fra Mendeley her: tinyurl.com/mr26yw72
dedikation til deres forskning i muskel og skeletbesvær.
Opgørelsen er opdelt i to kategorier, der beskriver henholdsvis forskernes gennemslagskraft i det seneste år, der er gået (i den aktuelle oversigt er det 2021) og hen over forskernes karrierer. For at blive betragtet som ’elite’, skal vedkommende være blandt de 2% mest fagfælleciterede forskere på sit forskningsområde.
Line Lyskjær fra KviK er blevet observatør i WICC (WONCA International Classification Committee), der er en arbejdsgruppe inden for WONCA (World Organization of Family Doctors).
WICC arbejder med klassifikationssystemer, særligt ICPC, der i Danmark anvendes til diagnosekodning i
primærsektoren, herunder også i kiropraktorpraksis.
I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra hele verden, som alle interesserer sig for ICPC diagnosekodning. Danmark er repræsenteret med en ICPCkonsulent fra Kvalitet i Almen Praksis (KiAP). Line Lyskjær bliver den første observatør i WICC, der repræsenterer kiropraktorpraksis.
WICC mødes årligt og seneste møde foregik i København, hvor Line Lyskjær deltog. Det er et forum, hvor ICPC klassifikations
systemet evalueres, og der er tæt relation til udviklingen og opdateringen af ICPC. Der bydes ind med konkrete initiativer, hvor medlemmer tager aktivt del i kvalificeringen af ICPC klassifikationssystemet.
Line Lyskjær fik en fin velkomst, og der er stor interesse for det kvalitetsarbejde, der sker i kiropraktorpraksis med ICPCkodning.
Kvalitet er sat på dagsordenen, og der er forventninger til, at kiropraktorer i højere grad orienterer sig mod kvalitetsudvikling i praksis. Men hvordan gør man så det? Det vil denne artikel forsøge at give nogle af svarene på.
De aktuelle fokusområder for det datadrevne kvalitetsarbejde er diagnosekodeprojektet i Sentinel, kommunikation på tværs og herunder afsendelse af epikriser samt den nationale undersøgelse af patientoplevet kvalitet (PoKK), som gennemføres primo 2023. Fokusområderne er defineret i gældende overenskomst, og de har det til fælles, at de skal bidrage til den datadrevne kvalitetsudvikling med data til nationale og regionale overblik. De skal desuden levere klinikspecifikke data til hver klinik med et ydernummer. Særligt de klinikspecifikke data kan indeholde vigtige oplysninger til klinikken, der kan give anledning til små forandringer i praksis. Det er nødvendigt at være nysgerrig på egne data og på sammenligningen med data på både regionalt og nationalt niveau for at få øje på potentialer og behov for udvikling i egen klinik. Og det er vigtigt at være nysgerrig på egne data, for kvalitetsudviklingen for den samlede
kiropraktorprofession er dybt afhængig af, at den enkelte klinik forholder sig til egen kvalitet og arbejder med udviklingen af kvaliteten.
Prioriteringer og
vedvarende fokus
Men hvordan gør man det i en travl hverdag? Der er mange måder, man kan arbejde med kvalitetsudvikling i praksis, og der er mange veje til, hvordan man får skabt den udvikling og de forandringer, der ønskes og forventes. Det handler grundlæggende om at indarbejde nye arbejdsgange og rutiner i sin hverdag – men det må understreges, at det ofte er meget lettere sagt end gjort! Forandringer kræver tid, prioriteringer og vedvarende opmærksomhed, og så kræver det ikke mindst at ledelsen i klinikken bakker op om processen.
Klinikkerne kan have forskellige forudsætningerne for arbejdet med kvalitetsudvikling, ikke mindst grundet klinikkernes for
skellige størrelser. Det er vigtigt at klinikken forholder sig til egne vilkår og muligheder, når arbejdet med kvalitetsudvikling skal prioriteres og planlægges.
Kvalitetsudvikling i klinikken bør indledes med en prioritering af, hvilke områder der skal fokus på i kvalitetsudviklingen. Prioriteringen bliver påvirket af klinikkens forpligtigelse til at efterleve gældende overenskomst og lovgivning samt klinikkens egne målsætninger og forventninger til virksomheden mm. Derudover bør prioriteringen ske ud fra en vurdering og analyse af klinikspecifikke forhold, hvor især data kan give anledning til opmærksomhed og ønsker om forandring. Det kan fx vurderes om epikriser er et relevant fokusområde for den enkelte klinik ved at se på hvor mange epikriser, der sendes fra klinikken, sammenholdt med en vurdering af hvor mange epikriser der burde sendes i henhold til gældende overenskomst. Hvis tallene afviger betragteligt, så
Af Marlene Øllegaard Terkelsen, teamleder KviKvil epikriser være et nødvendigt fokusområde for kvalitetsudviklingen i klinikken. På samme måde er det relevant at se på det faglige indhold i epikriserne for derigennem at vurdere, om klinikken sender epikriser med det rette indhold, eller om der også her er potentiale for kvalitetsudvikling.
Ledelsen sætter rammen
En tydelig ansvars og rollefordeling i klinikken er afgørende for, om klinikken lykkes med de ønskede forandringer. Det er ledelsen i klinikken, der bør udstikke roller og ansvarsfordeling, men det er ikke ensbetydende med at ledelsen nødvendigvis selv skal udføre hele eller dele af opgaven. I klinikker med flere kiropraktorer kan det være relevant at udpege en tovholder, der har ansvaret for et fokusområde og som derfor skal drive udviklingen inden for det specifikke emne. Tovholder kan lige så godt være en ansat som det kan være en klinikejer.
Det væsentligste er, at der er én person, der får opgaven, så opgaven ikke falder mellem to stole, hvor den risikerer ikke at blive løst. Det kan fx være relevant at udpege en tovholder, hvis der er behov for en målrettet indsats af klinikkens arbejde med at sende epikriser. Det er vigtigt at understrege, at hver kiropraktor er ansvarlig for afsendelse af egne nødvendige og relevante epikriser, men en tovholder kan have ansvaret for at være opdateret om klinikkens egen statistik for afsendelse af epikriser fra MedCom og for at vurdere om udviklingen i statistikken giver anledning til nye tiltag eller ændringer i praksis. Tovholder kan desuden være opdateret på øvrig relevant materiale som vejledningen i afsendelse af epikriser, skabeloner og andet relevant materiale. Materialet kan findes på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside under fanen Kvalitet. Tovholderen bliver klinikkens interne vidensperson ift.
det pågældende fokusområde, og det bliver derfor tovholders ansvar at sikre løbende videndeling og drøftelser med de øvrige kiropraktorer i klinikken for derigennem at styrke fremdriften i processen og sikre et vedvarende fokus på den ønskede forandring.
Afslutningsvis skal det understreges, at når klinikken udvælger og igangsætter arbejdet med relevante fokusområder, er det nødvendigt at ledelsen i klinikken også sikrer en prioritering af tid og ressourcer til opgaven, og det er samtidig nødvendigt at det sikres, at medarbejderne har de rette kompetencer til at udføre opgaven.
Hvis pointerne i denne artikel har skabt interesse for mere kvalitetsudvikling i klinikken, og I ønsker sparring om processen, så er det altid en mulighed at kontakte KviK for råd og vejledning; kvik@kiroviden.sdu.dk
Betragtelig stigning i diagnosticering og kirurgiske indgreb for lumbal spinalstenose i Danmark
I perioden 2002 – 2018 blev antallet af diagnosticeringer og kirurgiske indgreb for lumbal spinalstenose mere end fordoblet, viser en undersøgelse af bl.a. Rikke Krüger Jensen fra Kiropraktorernes Videnscenter og SDU.
I løbet af de 17 år blev 132.138 patienter diagnosticeret med LSS og 43.454 kirurgiske procedurer for LSS identificeret. Antallet af kirurgiske indgreb steg med 144%, fra 23 til 56 pr. 100.000 indbyggere. Andelen af patienter diagnosticeret med LSS, som blev opereret, var omkring 33%, hvilket var næsten stabilt over tid. Dekompression uden fusion steg med 128% fra 18 til 40 pr. 100.000 indbyggere, og dekompression med fusion steg med 199%, fra 5 til 15 pr. 100.000.
Dekompressionskirurgi med fusion steg med en højere hastighed end dekompression uden fusion, selvom nyere beviser ikke tyder på nogen fordel ved dekompression plus fusion i forhold til dekompression alene.
Jensen RK, SchiøttzChristensen B, Skovsgaard CV, Thorvaldsen M, Mieritz RM, Andresen AK, Christensen HW, Hartvigsen J. Surgery rates for lumbar spinal stenosis in Denmark between 2002 and 2018: a registrybased study of 43,454 patients.
Hvad
til brug af billeddiagnostik ved behandling af lænderygsmerter?
Påvirkes brugen af billeddiagnostik i forbindelse med lænderygsmerter af patientens overbevisning? Det var det overordnede spørgsmål, som denne undersøgelse satte sig for at undersøge.
Data blev indsamlet fra november 2016 til december 2019 fra 10 primære kiropraktiske klinikker i Danmark og efterfølgende analyseret.
Omtrent en tredjedel af deltagerne mente, at billeddiagnostik var vigtigt for håndteringen af lænderygsmerter (LBP). Cirka en fjerdedel af deltagerne ønskede at modtage en billedhenvisning. Deltagerne var mere tilbøjelige til at tro på vigtigheden af billeddiagnostik eller ønske en billeddiagnostisk henvisning, hvis de havde haft LBP i længere tid, havde tidligere erfaringer med brug af billeddiagnostik i forbindelse med behandling af LBP eller et lavere afsluttet uddannelsesniveau. Deltagere, der ønskede brug af billeddiagnostik ved den indledende konsultation, var mere tilbøjelige til at modtage en billeddiagnostisk henvisning. Patienternes ønske om billeddiagnostik så ud til at påvirke brugen af billeddiagnostik.
Jenkins, H.J., Kongsted, A., French, S.D. et al.Patients with low back pain presenting for chiropractic care who want diagnostic imaging are more likely to receive referral for imaging: a crosssectional study.
Rygsmerter er hverken et hyppigt eller typisk forudgående tegn på hjertestop, men opleves af enkelte patienter både som enkeltstående symptom eller i kombination med andre symptomer. Et dansk studie har undersøgt telefonsamtaler mellem patienter, der har ringet til akuttelefonen (1813) eller alarmcentralen (112) i København, inden for 24 timer af et hjertestop og klaget over rygsmerter.
I studiet analyseres, hvordan patienterne eller deres pårørende har beskrevet patientens rygsmerter, hvilke symptomer de ellers har haft, hvordan samtalen mellem patienten (eller den pårørende) og den sundhedsfaglige person har udviklet sig, og ikke mindst hvordan den sundhedsfaglige person har ageret ift. at sende en ambulance eller anbefale anden behandling. Af de 17 personer, der beskrev rygsmerter i telefonen, blev der sendt en ambulance til 11 personer, mens de resterende seks personer blev henvist til egenhåndtering, kontakt til egen læge eller fik smertestillende medicin. Der var stor variation i lokaliseringen af smerter, der blev beskrevet både højt i ryggen, mellem skulderbladene, i venstre side af ryggen og skulder og i lænden med udstråling til balderne. De fleste beskrev smerterne som voldsomme, men der blev også beskrevet
trykkende og udstrålende smerter, hvor det sidste var svært for patienterne at lokalisere præcist. Blandt de seks patienter, der ikke fik sendt en ambulance, var der flest kvinder, og de seks havde det tilfælles, at alle beskrev rygsmerter, som deres første klage. Blandt de patienter, som fik sendt en ambulance, startede de fleste med at beskrive andre symptomer, som typisk forbindes med et kardialt event.
Studiet viser, hvordan de sundhedsfaglige, der svarede telefonen, agerede på forskellige typer af information. Blandt de patienter som ikke fik en ambulance og som fortalte om flere symptomer, blev patienten bedt om at vælge det vigtigste, hvorefter den sundhedsfaglige kun agerede på dette symptom, mens spontane oplysninger fra patienten om andre symptomer blev ignoreret.
Studiet er dels et eksempel på, hvordan vi som sundhedsfaglige
altid skal være opmærksomme på atypiske præsentationer af alvorlig sygdom. Kvinder har oftere atypisk præsentation af smerter og sygdom og bliver hyppigere afvist.
Studiet viser også, hvordan præsentationen af symptomer er en social interaktion mellem en patient (eller pårørende) og en sundhedsfaglige, der potentielt kan have hver sit sprog og hver sin fortolkning af symptomerne, og hvor slutresultatet er et resultat af en diagnostisk forhandling mellem de to. Som sundhedsfaglig skal vi altid være opmærksomme på, at vores og sundhedsvæsnet sprog ofte ikke matcher patientens.
sammenspil mellem patient og sundhedsprofessionelle.
Faglig Kongres 2022 er løbet igennem timeglasset, oplevelserne har lagret sig, nogle i langtidshukommelsen, andre i korttidshukommelsen og i de sjove tåger fra de sociale arrangementer. Kiropraktorernes
Videnscenter ser tilbage på Faglig Kongres 2022 og ser en rød tråd, der ikke var planlagt: Fejl og faglig identitet!
Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed sagde under åbningstalen: – Vi er mennesker, og det ligger i menneskets natur at fejle. Vi fejler derfor også, når vi er professionelle i vores profession, ude i klinisk praksis. Det er naturligt, at vi fejler.
Michael Andersen, ledelses-filosof, Impaq i workshop sagde torsdag: – Mennesket er et frygtsomt dyr. For at sikre vores overlevelse er vi følelsesmæssigt kodet til at frygte at begå fejl, da vi i så fald ikke bidrager til flokkens overlevelse – altså vi frygter, at vi ikke er gode nok. Vi frygter også, at vi ikke bliver holdt af – elsket, da vi i så fald bliver ekskluderet af flokken. Vi vil derfor gerne skjule vores fejl og mangler, pudse os lidt op som påfuglehannen i parringssæson.
Elsebeth Hauge, ledelsesrådgiver og forfatter til bogen Lederskam, holdt et oplæg med målsætning
– Skammen er til stede. Den er det sociale trafiklys der gør, at vi tager tøj på, inden vi går hjemmefra om morgen og den får os til at sige pænt tak for den hæslige hæklede karklud fra svigermor.
Elsebeth Hauge
om, at vi nu skal aftabuisere fejl i kiropraktorprofessionen – lad os snakke om det, lære af det, sammen som profession sammen i klinikkerne til hverdag. Oplægget #DetKanOgsåBliveDig havde modig støtte fra 2 kiropraktorer, der fortalte om en situation, hvor deres faglige identitet og selvsikkerhed var sat på prøve gennem det at være menneske og fejle, eller tro at man fejler eller blive anklaget for at fejle. Denne artikel vil tage udgangspunkt i dette oplæg og gå et skridt videre.
Skam som kiropraktorer oplever
• Skam over at jeg ikke prioriterer faglig udvikling
• Skam over at jeg ikke har lederkompetencer
• Skam over jeg ikke altid arbejder for at patienterne skal have færrest mulige behandlinger
• Skam over at jeg laver fejl, der gør patienterne mere syge
• Skam over at der er status i at tjene mange penge
• Skam over at jeg undlader at fortælle patienter at øgede smerter kan skyldes fejlbehandling
• Skam over at der er patienter, jeg ikke kan lide
• Skam over at modtage en klage
• Skam over at jeg har for lidt økonomisk indsigt og forståelse til at kunne træffe de mest optimale beslutninger for klinikken
• Skam over at dække over fejl
Når skammen rammer, vil vi typisk:
• FORNÆGTE nulfejlskultur (dette skaber ikke læring!)
• UNDDRAGE undskyldninger med at kollegaerne ikke har tid (vi skal have tid til læring!)
• ANGRIBE OS SELV, nedgøre os selv, vores faglige viden af frygt for at blive ekskluderet (forståeligt, du er dog en helt normal kiropraktor, du er et menneske).
• ANGRIBE ANDRE med fx passiv aggression, bagtaler, praler, fordømmer andre – er du opmærksom på, at du pådutter andre skam?
Fælles for dem er at de fordrer mere skam!
Hvad er skam?
Den er også med, når vi som mennesker måler os selv op mod omverden, og det idealbillede, vi tænker, der er. Skam følger pinlighed, skyld og relationer, der går mindre godt. Alle brancher har tabuer, som er belagt med skam. Problemet med skam er, at den er bagudrettet, og ikke handlingsorienteret.
Traumeskam
En variant af den skam alle mennesker har er traumeskam. Det der kendetegner traumeskam er, at den er påført af andre. Det er en skam, som du opfatter som grænseoverskridende, pressende, ikke-ok, men hvor modparten ikke er synlig eller ikke selv udviser tegn på skam fx gennem en klage eller blive hængt ud i medierne. Konsekvensen er følelsesmæssig stor, og kan have andre uheldige konsekvenser, som fx defensiv patienthåndtering. For at komme tilbage fra traumeskam kræver det tillidsopbyggende og tillidsvedligeholdende aktiviteter. Den enkelte kiropraktor bliver derfor nødt til at opsøge aktiviteter, der giver mulighed for (selv-) tillidsopbyggende refleksioner. Det er dialog med både kollegaer i klinikken, studiekammerater, kollegaer bredt set og supervision. Jo mere kiropraktorer kan snakke og reflektere over egen praksis, jo mere vil aftabuiseringen af fejl ske, og vi vil derfor lære og udvikle os sammen som profession. Mennesket er et frygtsomt og LÆRENDE dyr.
Elsebeth Hauge
Den usunde skam kan vi ikke komme udenom. Og den påvirker vores handlinger, tanker, holdninger og følelser i en grad, der ikke kan skjules. Ved at forblive uudtalt, æder skammen af klinikkens og professionens udviklingspotentiale - og af din personlige trivsel.
Hvis du har modet til at dele fejl, skamfulde handlinger og fordomsfulde tanker med kollegaer, så har det effekt på både samarbejde, synergier og trivsel. For skammen er der – og så længe vi lader som om, den ikke er der, vil den ætse og æde, drille og dominere. Snak om det i pausen, til klinikmøder og andre steder, hvor kiropraktorer mødes.
Hvordan skal vi i den kiropraktiske profession behandle skammen? 1.
– Skammens venner er hemmeligholdelse, tavshed og fordømmelse
Projektleder Mette Jensen Stochkendahl og forskningsassistent Mette Mouritsen Sørensen fra DigSI
Kiropraktorernes Videnscenter har indgået et samarbejde med PensionDanmark om forskning i kiropraktorernes digitale landskab, der har gjort det muligt at honorere kiropraktorer for at deltage i forskningsprojektet DigSI – Digitale Sundhedsindsatser i Kiropraktorpraksis.
DigSI er banebrydende på to fronter. Det er første gang, at danske forskere laver så stort et projekt, hvor al dataindsamlingen foregår ved hjælp af datamining i et journalsystem. Det også første gang, det er blevet muligt at honorere kiropraktorerne for hver enkelt patient, de rekrutterer.
Projektet er designet så data fra patienternes journaler kan kobles med information fra de nationale sundhedsregistre, som
registrerer patienternes kontakter med sundhedsvæsnet, og hvad det koster. Ved at sammenligne patienter, der får adgang til selfBACK-appen med patienter, der ikke får adgang, kan projektet belyse, om den digitale løsning giver mere sundhed for pengene. – Vi undersøger, om en digital løsning til patienter med lændesmerter – en app ved navn selfBACK – giver mere sundhed for pengene. Vi undersøger også, hvordan kiropraktorer forholder sig til appen og bruger den, og til hvilke patienter. Vi vil gerne lære hvorfor eller hvorfor ikke kiropraktorer bruger nye digitale løsninger til deres patienter, for-
tæller projektleder Mette Jensen Stochkendahl fra Kiropraktorernes Videnscenter.
– Vi dykker vi ned i patienternes journaler. Det betyder, at hverken patienter eller kiropraktorer skal bruge tid på at udfylde spørgeskemaer eller lave lange registreringer, fortæller Mette Jensen Stochkendahl.
Der skal rekrutteres 1500 PensionDanmark-patienter med alle typer af lænderygsmerter, hvor der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Projektet blev lanceret til Faglig Kongres i november 2022, og forventes at løbe frem til foråret 2023.
• Datamining er en proces, hvor data fra store databaser gennemsøges for at finde ny information.
• Kiropraktorer, der bidrager til DigSI bliver honoreret for deres bidrag.
• Læs mere om DigSI og hvordsan man bidrager her: www.kiroviden.dk/digitale-indsatser-digsi
Stine Clausen, cand.manu, ph.d., modtager bevilling på 750.000 kr. til et projekt, der vil udvikle og validere modeller til at forudsige behandlingseffekt ved henholdsvis ikke-kirurgisk og kirurgisk behandling af patienter med ryg- og nakkesmerter. Dette vil hjælpe den enkelte behandler med at forudsige patienternes individuelle forløb og tilbyde den mest relevante vejledning og behandling.
Kirstine Vest Have, cand. manu, modtager bevilling på 778.500 kr. til et ph.d.-projekt, der vil afdække behandlingsforløbet for patienter med spinalstenose og identificere faktorer, som kan forudsige patientens sandsynlige forløb. Projektets resultater vil bidrage til en bedre forståelse af det kliniske forløb af lumbal spinalstenose og bedre mulighed for at vurdere, om den enkelte patient
vil opnå bedring ved behandlingen eller skal henvises til operation tidligt i forløbet.
Lise Hestbæk, kiropraktor, ph.d. og professor, modtager bevilling på 750.000 kr. til et projekt, der skal udføres i samarbejde med Camilla Blach Rossen, Nanna Rolving, Anne Mette Schmidt og Tue Secher Jensen. Ved at kombinere forskellige metoder og detaljerede data fra patienter, der henvises til Regionshospitalet Silkeborg, vil projektet undersøge, hvordan det går de forskellige patienter, og hvad der gavner den enkelte. Projektet vil bidrage til, at flere rygpatienter får den støtte, der skal til, for at opretholde et godt liv.
Casper Glissmann Nim, cand. manu, ph.d. modtager bevilling på 758.145 kr. til et projekt, der skal udføres i samarbejde med Alice Kongsted, Rikke Krüger Jensen og Søren O’Neill. Formålet
med projektet er at kortlægge tværsektorielle forløb for borgere med langvarige rygsmerter og undersøge, hvordan dette forløb har betydning for deres møde med sundhedsvæsenet.
Anne-Lene Nielsen, cand.manu, modtager 38.450 kr. til en supervisionsuddannelse, der bygger oven på erfaringer og viden inden for professionel rådgivning, behandling, terapi og relationsarbejde, der giver grundviden og træning i supervision.
Fondens bestyrelse har besluttet på næste møde at drøfte kriterierne for fondsstøtte til efteruddannelse.
Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september. u danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden
Fonden behandlede til sit efterårsmøde otte ansøgninger til forskningsprojekter, hvoraf fire projekter har modtaget støtte. Herudover er der tildelt støtte til ét efteruddannelsesprojekt.
Vi ønsker at kunne levere det allerbedste produkt inden for kulde/varme terapi og ligeledes til at kunne leve op til de nyeste krav, standarder og kvaliteter.
Derfor vil vores mangeårige og meget populære produkt Biofreeze® fra 2023 blive erstattet med Biofrost® .
VARMEFORNEMMELSE
beskadige huden, som er minut. Nedkølingen er 7,8 grader på fem aktiverer gelen fornemmelse af temperaminutter er huden derfor BIOFROST® smertelindrende gel.
BIOFROST ® er 100% vegansk og uden: farve, parfume, hormonforstyrrende stoffer og parabener.
VI HAR VALGT AT SKIFTE PRODUCENT AF VORES KULDE-/VARMEPRODUKTER
VinderafLoyalty Groups BrancheIndexBank2022
Læsmere: loyaltygroup dk/brancheindex-bank
Dansk Kiropraktor Forening er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.
Ring
3378 2388
eller gå på lsb.dk/erhverv
Er du selvstændig?
Som selvstændig får du de samme fordele som andre kiropraktorer
– endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.
Fokus-grupperne bidrog til Faglig Kongres med spændende oplæg om bl.a. idræts-psykologi og menopausen. Her følger et kort resumé.
EBP-gruppen præsenterede ny nakke-vejledning
Dorthe Ziegler og Mikkel Konner præsenterede den nye vejledning for håndtering af patienter med nakkesmerter. Udgangspunktet var debat af forskellige nedslag i vejledningen, og deltagerne bidrog til en god og livlig debat. Der var bl.a. en drøftelse af et større fokus på funktionsbegrænsning og mindre fokus på smerte. Et andet nedslag var de gule flag, hvilket ledte til en drøftelse om hvorvidt ’behandling’ skulle omdøbes til ’håndtering’.
Aldrings-gruppen havde menopausen på programmet På modulet ”Menopause – mere end bare hedeture” fortalte professor Pernille Ravn om, hvordan overgangsalderen kan være
forbundet med muskuloskeletale smerter, gener fra inkontinens og desuden forbundet med øget udtrætning og dårligere restitution samt ændret træningsformåen. Søvnen kan være svært påvirket, hvilket har en kendt negativ indflydelse på bedring af smerter, og at søvnbesvær i nogle tilfælde kan være indikation for hormonbehandling.
Idrætsgruppen
Idrætspsykolog Carsten Hvid Larsen, der til daglig er ansat ved DBU, gav en introduktion til det sportspsykologiske felt og snitflader mellem idrætspsykologen og -kiropraktoren. Rollen som mental træner blev beskrevet, og hvordan samarbejdet med andre eksperter kan optimeres. Der blev fremstillet eksempler på kritiske perioder for atleter, og hvordan langvarige skader og skadeshistorik påvirker tanker og følelser i en skadesperiode, og hvordan ekspertgrupper kan samarbejde omkring skadede atleter. Desværre blev lektionen online, idet Storebæltsbroen var helt lukket.
Ulighed i sundhed Socialkiropraktik-gruppen satte emnet “Ulighed i Sundhed” til
debat. Prof. Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed og Prof. Jan Hartvigsen, begge SDU, gav et indblik i danskernes sociale ulighed i sundhed og hvordan fx geografi, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning påvirker ulighed hos patienter med smerter i muskler og led. De to oplæg blev fuldt op af en spændende debat med skarpe spørgsmål fra tilhørerne om kiropraktorernes rolle i at fastholde uligheden, og hvordan vi som profession kan være med til at mindske ulighed i sundhed.
Børn og hovedpine
Susanne Lynge præsenterede sit store arbejde i forbindelse med Hovedpineprojektet.
Take-home message:
• Kiropraktisk manipulationsbehandling kan reducere antal dage med hovedpine og migræne hos børn signifikant
• Bivirkninger er lette og kortvarige (ømhed, træthed og hovedpine i 02 timer)
• Kiropraktisk manipulations behandling er let tilgængelig og billig
• Vigtigt at informere forældre, også til helt små børn, om mulige tegn på hovedpine/migræne
Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.
Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?
Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?
Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk.
Forsikring er værd at gøre ordentligt
Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.
Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.
Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.
Dansk Kiropraktor Forening
udarbejder i løbet af 2023 et nyt målprogram. Målprogrammet bliver det tredje i rækken efter “Rygraden i det danske samfund 2018-2022” og før det” Kiropraktorerne i spil 2011-2016”.
– Formålet med DKF’s målprogram er at forsøge at kigge lidt ud i fremtiden og sætte fingeren på de udfordringer og muligheder de danske kiropraktorer står overfor, siger bestyrelsesmedlem Henrik Frederiksen, der har ansvaret for målprogrammet.
vi har ude i hverdagen blandt medlemmerne, uanset rolle eller job, siger Henrik Frederiksen.
For netop at få mest muligt input fra medlemmerne har DKF’s bestyrelse i år besluttet både at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, tre webinarer og så til foråret tre fysiske topmøder.
Spørgeskemaundersøgelse
I november gennemførte DKF en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Undersøgelsen er et led i indsamlingen af data og input til det kommende målprogram. Og for kort tid siden, i begyndelsen af december, afholdt DKF desuden tre webinarer, som blandt andet er inspireret af den proces tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gennemførte i partiet Moderaterne.
Webinarerne er blevet afviklet efter deadline for denne artikel, så vi kan desværre ikke rapportere fra disse møder i dette blad. Men spørgeskemabesvarelserne giver allerede nu et godt billede af det, der fylder ude i praksis.
Efter nytår holder vi topmøder rundt i landet. På topmøderne skal vi mødes og drøfte målene for de kommende fem år.
25. februar: Region Midtjylland/ Nordjylland
11. marts: Region Sydjylland
18. marts: Region Hovedstaden/ Sjælland
De konkrete steder udmeldes senere.
Som sidste gang er tanken at involvere så mange af DKF’s medlemmer som muligt i processen.
– Det er afgørende for mig at medlemmerne kan se sig selv i det kommende målprogram. Selvom vi skal have de helt lange briller på, så skal vi også holde fokus tæt på de ønsker og behov,
Målet er et målprogram som skaber udvikling og engagement i hele professionen.
– Formålet med DKF’s målprogram er at forsøge at kigge lidt ud i fremtiden og sætte fingeren på de udfordringer og muligheder de danske kiropraktorer står overfor
Henrik FrederiksenAf Henrik Frederiksen Terkelsen, Kiropraktor og medlem af bestyrelsen. Mål
Ordskyen viser den ernorme forgrening af emner og udfordringer, der er blevet nævnt i besvarelsen af sprøgeskemaet. Gennem processen skal noget klippes væk, andet skal have lov at vokse eller genplantes og noget tredje skal kløves og stables.
I alt besvarede 121 respondenter spørgeskemaet. Og heldigvis fordeler deltagerne sig ligeligt på køn og bredt på aldersgrupper og dimissionsår.
Ligeledes er respondenterne repræsentativt ifht. uddannelsessted og arbejdssted. Sagt på en anden måde: Besvarelserne giver et bredt billede af de ting, der fylder for kiropraktorerne.
Hvilke udfordringer fylder mest i dit arbejdsliv?
• Mellemhandlere og sundhedsforsikringer
• Klinikdrift
• Patienthåndtering
• Arbejde med kommunikation
• Journalsystemer
Hvilke overordnede udfordringer har kiropraktorerne som stand aktuelt?
• Bureaukrati og administrative udfordringer
• Manglende inddragelse i resten af sundhedsvæsenet
• Brugerbetaling
• Rekruttering til job udenfor primærpraksis
• Branding
Hvilke overordnede politiske emner bør Dansk Kiropraktor Forening arbejde med i de kommende år?
• Inddragelse i politiske løsninger inden for bevægeapparatsområdet
• Fokus på brugerbetaling og honorarer
• Ulighed i sundhed
• Bureaukrati og administrative udfordringer
• Indplacering
Kiropraktorer, forskere fra Kiropraktorernes Videnscenter og studerende fra FNKS bemandede standen og hjalp med at udbrede kendskabet til kiropraktorernes kompetencer.
Mere end 700 deltagere var forbi standen, og 344 læger deltog i et spørgeskema og svarede på spørgsmål om deres kendskab til kiropraktik. Knap halvdelen (161) svarede at de samarbejder med kiropraktorer i deres nærområde. 125 bemærker også, at de modtager flere epikriser sammenlignet med sidste år. Der er selvfølgelig altid rum for forbedring, og vi har derfor samlet de vigtigste erfaringer fra Lægedage baseret på samtaler med lægerne.
Spark døren ind De fleste læger har stor respekt for kiropraktorernes faglighed og mange samarbejder allerede eller vil gerne samarbejde, men ved ikke, hvordan de skal komme i gang. I kan hjælpe dem på vej ved
at gøre opmærksom på jer selv. Flere kiropraktorer har gode erfaringer med at invitere sig selv forbi i en frokostpause. Tilbyd eksempelvis at afholde oplæg om samarbejdsmuligheder og pakkeforløb for at tydeligere, hvilke kompetencer I har, og hvad I kan tilbyde.
Manglende kendskab til pakkeforløb
Selvom pakkeforløb ikke er nyt for kiropraktorerne, giver mange læger udtryk for, at de ikke kender til kiropraktorernes pakkeforløb. I kan hjælpe med at udbrede kendskabet til pakkeforløb ved at skrive om pakkeforløb på jeres hjemmeside. Det er blandt andet dér, lægerne orienterer sig, når de søger mere information om pakkeforløb eller skal henvise til en kiropraktor i deres nærområde.
Dansk Kiropraktor Forening har gjort det nemt for jer, og I kan hente billeder, infografikker og et udkast til en hjemmesidetekst på DKF’s hjemmeside.
Når det lykkes, at få etableret et samarbejde der fungerer, og lægen anser kiropraktoren som en relevant samarbejdspartner – så er kommunikationen afgørende.
Et konkret eksempel er fra en læge, der fortæller om en kiropraktor, der sendte en patient
tilbage til videre udredning med MR på grund af et suspekt fund på røntgen. Lægen ville gerne have haft kiropraktoren til at formulere tydeligere, hvad det var, lægen skulle gøre. Eksempelvis kunne kiropraktoren have gjort brug af muligheden for at få en ’second opinion’ og fundet svar på røntgen, inden patienten blev sendt videre med en anbefaling til et videre forløb. Det ville både lette lægens arbejde og komme patienten til gode med en hurtigere udredning. Alternativt kunne kiropraktoren have sendt en epikrise til lægen, og spillet sig selv på banen ved at skrive: ”Jeg har mistanke om xyz – skal jeg udnytte min vej, eller vil du tage den herfra?” I sådan et tilfælde får man kommunikeret til lægen, at man gerne vil tage ansvar, og at man er en relevant sparringspartner. Er der mistanke om malignitet, bør det fremgå tydeligt i skrivelsen til lægen.
Pointen er, at I skal hjælpe lægen, så langt I kan for at sikre, at det videre forløb bliver nemmere, og for at skabe kontinuitet og sammenhæng for patienten. Det er samtidig en opfordring til at huske kommunikationen. Hvis I skal spille praksissektoren ind som relevant partner, som kan aflaste lægerne, – så skal lægerne forstå jeres rolle, og der er øget kommunikation nøglen.
DU KAN SMERTELINDRE:
Bakers Cyste
Biceps Tendinit
Carpal Tunnel Syndrom
Corona Senfølger
Diskusprolaps
Dårligt blodomløb
Facetledssyndrom
Fibersprængning
Frossen skulder
Golf albue
Hoftesmerter
Hælspore
Inflammations behandling
Iskiasmerter
Knæsmerter
Korsbåndsskade
Leddegigt
Ledskader
Musearm
Nakkesmerter
Nervesmerter
Osgood -Schlatter
Piskesmæld
Post- operation
Psoriasis
Psoriasisgigt
RLS – Restless legs
Rotator Cuff Smerter
Rygsmerter
Seneskedehindebetændelse
Skinnebensbetændelse
Springfinger
Sårbehandling & diabetiske sår
Tennis albue
Urinsyregigt
Ødemer
20% AF DEN DANSKE BEFOLKNING HAR KRONISKE SMERTER. OFTE ER SMERTER FORBUNDET MED INFLAMMATION. MANGE HAR ”PRØVET ALT” OG ER HENVIST TIL OPIOIDER. MED EN EFFEKTIV ASA LASER KAN DU HJÆPE DEM. MED VORES ROBOTTER KAN DU ENDDA HJÆLPE, OG HOLDE HÆNDERNE FRI TIL ANDRE OPGAVER.
BEHANDLINGSSIKKERHED, HØJ EFFEKT, OG TRAVLHED PÅ KLINIKKEN GØR AT ASA´S LASERE ER DEN RIGTIGE LØSNING FOR MANGE DANSKE KLINIKKER. VI HAR LASERE FRA 25 WATT TIL 15.000 WATT – INTERESSERET?
KONTAKT MEDIROBOT FOR AT FÅ EN PRÆSENTATION AF MARKEDETS BREDESTE PRODUKTPROGRAM INDENFOR MODERNE LASERTEKNOLOGI. ASA´S PATENTEREDE MLS® TEKNOLOGI, ER UDVIKLET TIL AT OVERVINDE BEGRÆNSNINGERNE VED
Hvert år optager SDU 3-4 studerende fra vores nordiske venner. En af dem er Margrethe Lybekk, som vil fortælle om sin vej til kiropraktoruddannelsen, hvordan det er at være studerende i Danmark, og hvilke råd hun vil give andre, der ligesom hende tager til Danmark for at studere klinisk biomekanik.
Jeg kommer fra en lille bydel i Norge med lidt over 2000 indbyggere. Da jeg var 10 år gammel, bestemte jeg mig for, at jeg ville være kiropraktor. Jeg var med min mor til fysioterapeut, som sagde til mig, at hvis jeg havde et ønske om at arbejde med mine hænder og hjælpe andre, så var det kiropraktor, jeg skulle blive og ikke fysioterapeut. At det er en fysioterapeut, der skulle lede min vej i retning af kiropraktorstudiet, kan jeg i dag godt grine lidt af, men jeg er meget glad for det, min mors fysioterapeut sagde til mig.
At valget faldt på Danmark var ikke en tilfældighed. Jeg undersøgte nøje alt om uddannelsen i Odense, og satte mig desuden ind i, hvilke andre lande, der var godkendt til at praktisere i Norge, men endte med at sende ansøgning til SDU i 2018. I juli 2018 skulle jeg så i militæret for at aftjene værnepligten, som piger født efter 1997 også skal i Norge. Jeg ansøgte om en standby-plads til studiet, og fik lov at udsætte min opstart, så jeg kunne færdiggøre min værnepligt.
Nu har jeg boet i Odense i lidt over 3 år og er ved at være færdig med min bachelor og er stadig utrolig glad for studiet.
Grunden til at jeg i sin tid endte med at søge om studieplads i Danmark er egentlig ret simpel. For det første er der ingen uddannelse i kiropraktik i Norge – i hvert fald ikke endnu. Jeg har også hele tiden ønsket at gøre det nemt at kommunikere med mine kommende patienter, og da dansk og norsk er så beslægtede valgte jeg at ansøge i Danmark i stedet for eksempelvis England. Noget af det jeg bedst kan lide ved Danmark er, at jeg kan cykle over alt. Uanset hvor jeg skal hen i Odense tager det maksimalt 20 minutter på cykel. Jeg sætter også stor pris på, at leveomkostningerne i Danmark er væsentlig lavere end i Norge, eksempelvis er priserne på dagligvarer markant billigere, hvilket gør at jeg ikke behøver arbejde så meget ved siden af min SU. Mange studerende i Norge skal arbejde næsten fuldtid for at have råd til at bo og spise ok, i tillæg til den norske SU.
Jeg er virkelig glad for studiet og for mit frivillige arbejde i bestyrelsen i FNKS. Det kan være skræmmende, ikke kun for dem der kommer fra et andet land, men også dem, der kommer fra andre steder i Danmark at skulle møde nye mennesker, flytte til en
Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.
stor by, finde et sted at bo, i det hele taget lære nye mennesker at kende. Der har FNKS været en stor hjælp og fået mig til at føle mig godt tilrette, og jeg har fået venner, hvilket også var grunden til, jeg valgte at engagere mig i foreningen.
Der har selvfølgelig også været udfordringer forbundet med at starte på et studie i et land og i en by, hvor jeg ikke kendte nogen. Der er en sprogbarriere. Den er måske ikke så stor, men den er der. Nogle simple ord som “skal”, “må” og “kan”, har forskellig betydning på norsk i forhold til dansk. Det første halve år i Odense og på studiet brugte jeg ret meget tid på at falde til ro, flytte og finde
ud af, hvordan studiet fungerer. Corona kom så i starten af 2020, der havde jeg ikke rigtig nået at etablere så nære relationer til mine medstuderende, hvilket gjorde tiden med hjemsendelse ekstra hård. At jeg ikke tidligere prioriterede at være mere social på studiet er noget, jeg fortryder, men heldigvis er jeg gennem FNKS kommet efter det. Mine bedste råd til andre der ønsker at studere klinisk biomekanik eller lige er startet på studiet er, at tage ud til så mange sociale arrangementer I kan i starten af studiet, at huske at nyde studietiden selv om den er hård, og så selvfølgelig huske at FNKS er en organisation for de studerende, og at den skal
bruges. Husk på hinanden, prøv at inkludere alle uafhængig af nationalitet, køn, og hvor man kommer fra i Danmark.
• 23 år
• Medlem af FNKS
• Studerende på klinisk biomekanik siden efteråret 2019
Igen i år hjalp studerende fra FNKS til under Faglig Kongres. Udover at stå for en masse praktiske ting, bidrog de til den fantastiske stemning ved at være hjælpsomme og imødekommende.
En kæmpe tak til alle FNKS’ere, der var med til at gøre Faglig Kongres 2022 helt speciel.
Dit valg af rådgiver gør en forskel.
Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.
Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.
Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com
Glædelig jul
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår fra Region Nordjylland.
SU møde
Der afholdes SU møde den 23. november, hvor der blandt andet skal behandles ansøgninger til det nyopslåede ydernummer i Jammerbugt kommune.
Formand Steffen Hviid steffenh93@hotmail.com
Kollegakomsammen
Tilmeldingen er åben til kollegakomsammen i Silkeborg for Region Midtjyllands kiropraktorer. Tilmelding foregår via Kiropraktorernes Videnscenter.
Samarbejdsudvalg
Der er møde i samarbejdsudvalget den 2. december. Jeppe Mølgaard, vores praksiskonsulent, arbejder på et projekt om henvisning til Silkeborg Sygehus. Han søger desuden deltagere til andet projekt om implementering af nationale kliniske retningslinjer, så kontakt ham endelig herom.
Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com
Flere hænder
Vi har hårdt brug for flere hænder i vagtordningen, og vi opfordrer jer til at tilmelde jer ved at sende en mail til ska@rygklinik.dk
Der arbejdes stadig i SU med henblik på at få læseadgang til FMK, løn for at være med i vagtordningen samt at få en mere ensartet tilgang til brugen af røntgen.
Glædelig jul
Alle ønskes en glædelig jul. Vi ses i det nye år – forhåbentlig til topmøderne i forbindelse med udarbejdelsen af det nye målprogram.
Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk
Socialfaglig dag
I februar-marts kommer der en ”Socialfaglig dag” (lørdag), hvor vi mødes ligesom vi gjorde den 6. november 2021.
Denne gang vil emnet være: ”Nakkeproblematikker”, hvor Professor Alice Kongsted vil være indlægsholder, eventuelt sammen med en anden.
Sæt X i kalenderen den 24. maj, hvor Kiropraktorernes Videncenter kommer på Roadshow. Tid, sted og indhold vender vi tilbage med.
Glædelig jul
I ønskes en glædelig jul og et lykkebringende 2023.
Formand Jan Enggaard Jensen jej.kirop@gmail.com
Socialfaglig dag
I Region Hovedstaden er der lagt sidste hånd på den nye praksisplan, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2023. Planen er på vej til godkendelse i Regionsrådet.
Bornholm
Efter at det nye ydernummer på Bornholm blev genopslået lader det til, at vi har haft held med at finde en super kandidat til at starte praksis på solskinsøen. Borgerne på Bornholm kan dermed se frem til bedre adgang til kiropraktisk behandling.
Medlemsarrangement
Kredsforeningen har afholdt et medlemsarrangement på Clarion i lufthavnen. Der var oplæg/foredrag med hjerneforsker Troels W. Kjær og efterfølgende en dejlig middag på hotellet. Vi synes, at formatet med et fagligt oplæg og efterfølgende social hygge fungerer godt.
Få styr på din økonomi sammen med os.
Hos Deloitte rådgiver vi dig om alt lige fra udarbejdelse af regnskaber og driftsoptimering til forretningsudvikling og bogføring. Vi har specialiserede kollegaer over hele landet, der sidder klar til at hjælpe dig.
Vi har lejemål klar til overtagelse nu eller i foråret med mulighed for op- eller nedskalering af størrelse.
Grønne områder, økologisk kantine, konferencefaciliteter, gode parkeringsmuligheder, tæt på Metro, fælles reception, intern IT- afdeling og facility management-afdeling.
Kom og vær en del af den sundhedsfaglige familie på Diakonissestiftelsen. Vi glæder os til at lære dig at kende.
Kontakt på mail: krra@diakonissen.dk // tlf: +45 38 38 42 78
Salg og service af kiropraktisk udstyr
Salg af chockbølgeudstyr
• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion
• Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench
• Cervical Chair, design Peter Gyrst
• Service på alle typer borde
• Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager
• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolftil både radierende og fokuserede chockbølgebehandling
• Mulighed for leasing af udstyr
Mail@flautomatic.dk
