2 minute read
Bevæg dig for livet
from Genner Nyt nr 19
BEVÆG DIG FOR LIVET ØSTER LØGUM
Advertisement
Tove Laursen tlf. 2070397
Gå-vært Tove Laursen har sendt en plan for gåture for resten af året.
Gåtur i rask tempo på mellem 7 og 8 km, hvor alle er velkomne. Vi følger Corona retningslinjerne, holder afstand og passer på hinanden, bliv hjemme hvis du er syg. Hunde må gerne deltage, men de SKAL være i snor.
Søndag den 15. nov. kl. 13.00: Mødested Parkeringspladsen på Rundmøllevej, 6200 Aabenraa. Vi går en dejlig tur forbi Rundmølle og med de skønne stier i området.
Søndag den 22. nov. kl. 13.00: Mødested Rugbjerg plantage Foldingbrovej, 6230 Rødekro. Turen er rundt i plantagen.
Søndag den 29. nov. kl. 13.00: Mødested Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Gåtur i Sønderskov.
Søndag den 6. dec. Kl. 13.00: Mødested Lerskov plantage Tingvej, 6230 Rødekro. Vi går en tur i plantagen. Søndag den 13. dec. kl. 13.00: Ravnholt Skov, Løgumklostervej, 6200 Aabenraa. Gåtur op og ned i skoven.
Søndag den 20. dec. Kl. 13.00: Mødested Æ Sprøjthus Barsmark Bygade, 6200 Aabenraa. Vi går en tur i området og omkring Blåhøj.
Onsdag den 23. dec. Kl. 13.00: Mødested Øster Løgum Kirke Søndergade, 6230 Rødekro. Vi går en tur omkring byen.
Søndag den 27. dec. Kl. 13.00: Mødested Parkeringspladsen på Haderslevvej 484 nord for Pandekagehuset, vi går en tur gennem skoven til Kalvø og retur.
Søndag den 3. jan. Kl. 13.00: Mødested Rise kirkes parkeringsplads, 6230 Rødekro. Vi går en tur i området og ind i skoven.
Find flere info om hver enkelt tur i ugen op til i Facebook gruppen.
Fortælle-koncert med Sigurd Barrett i Genner Hallen
Erik Berg skriver Ca. 180 personer, børn, forældre og bedsteforældre var til koncert/foredrag med Sigurd Barrett onsdag den 23. september.
Sigurd Barrett er en formidabel kunstner der med sin makker Eigil leverede et forrygende Genforenings show på en time. Publikum sang ikke med på grund af Corona, men alle sad og gyngende med på de kendte melodier der blev spillet på scenen.
Det var en festlig time og Sigurd takkede mange gange for at få lov til at komme. Der havde været 144 aflysninger på hans plan for foråret, så det gjorde rigtig godt at komme i gang igen.
Ny informationstavle i Genner
Erik Berg skriver Så er der på den sidste sommerdag opsat et skab på hjørnet af Nørreskovvej og Genner Bygade på foranledning af Genner Menighedsråd og Lokalrådet. Skabet er fremstillet af August Nielsen, og Gunnar Bruhn var behjælpelig med opstillingen.
Skabet skal primært bruges til informationer til turister i Genner, men kan også bruges til bekendtgørelser til byens borgere.