2 minute read
Det Maritime Kalvø
from Genner Nyt nr 19
Poul Stenderup skriver Som så mange andre foreninger, måtte Det Maritime Kalvø finde andre metoder frem, for at få gennemført sine aftaler.
Generalforsamlingen valgte vi at gennemføre ved hjælp af e-mail. Det var en oplevelse, 18 ud af 34 medlemmer deltog på denne måde. Det var også nødvendigt, da der var vedtægtsændringer på programmet, som krævede mindst 50% deltagelse. De nye vedtægter indeholdt et ændret tidspunkt for generalforsamlingen, som fremover bliver i 1. kvartal. Desuden var der en ændring i forhold til formueanvendelse ved foreningens opløsning.
Advertisement
Generalforsamling genvalgte bestyrelsen, således at den suppleant der var trådt ind i bestyrelsen ved Karl Erik Olesens sygdom, blev valgt som bestyrelsesmedlem. Model af ”Cimberriggen”
Bestyrelsen består nu af Poul Stenderup, (formand), Harry Lorentzen (næstformand), Rolf Pistor-Riebold (kasserer), Carsten Clausen og Bo Næsborg (bestyrelsesmedlemmer). Gunnar Jepsen og Christina Tengström er suppleanter. Hrolf Thorulf er fortsat museumsleder og tilforordnet bestyrelsen.
På grund af Coronaen, så kunne museet ikke lukkes op i påsken, og der kunne ikke arbejdes med bådene, så de kunne gøres klar til sæsonen. Museet åbnede først sidst i juni, og holdt åbent indtil den 16. august og igen i hele efterårsferien uge 42.
Der var ellers flere nye ting som vi gerne ville have vist frem og markeret. Der er en ny udstilling af Bruhn-familiens sølvspisebestik, som har fundet vej tilbage til Kalvø fra USA, opstilling af en model af ”Cimberriggen” som vi har fået sponsoreret fra Aabenraa museum. Vi har fra Thomas Bruns, Elmshorn fået doneret et originalt skibsportræt af Calloe (det første skib der blev bygget på Kalvø). Men det kan ses i udstillingen.
Derudover er DMK blevet registreret som forlag, og udgiver nu egne små skrifter, foruden der er et par bøger på bedding. Så der sker noget i DMK, på trods af Coronaen.
Der afholdes en workshop den 7. november, hvor vi skal se på en handlingsplan for fremtiden.
Den traditionelle Værftsdag blev også aflyst. Vi håber at gennemføre dette arrangement næste år.
Til gengæld har vi haft et rigtig godt publikumsbesøg i sommeren og efterårsferien. Især da vi fik besøg fra Skyttegården med en is-bod. Det var Genner Bugt Netværk, som stod for aftalen – det trak folk til – også til Museet.
Der blev også arrangeret Veteranbilstræf, som suppleret med is gav gode besøgstal. Så på trods af coronaen har vi haft et rimeligt år. Originalt skibsportræt af Calloe
Besøg fra Skyttegården med en is-bod