Bolognese

Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen tlf: 2720 2622 mail@waginns.dk Suppl. Karina Lykke Andersen tlf. 2680 6957 karinalykke1975@gmail.com

God læselyst

Du sidder og læser første Lille Hund blad i 2020. Bladet er gået over og blevet digitalt i stedet for i papirversion. Vi ved det er for at spare på ressourcerne og for at spare en stor bid penge, der så kan bruges på andre ting i klubben, man også gerne vil have der er råd til. Vi har også i forbindelse med sidste blad hørt at flere havde besvær med at få adgang og få læst bladet. Vi håber start problemerne er overvundet og at alle der ønsker at læse med, har fået det til at fungere og nu nyder et knivskarpt blad med spændende artikler. Vi har her i racen vores føljeton om hvor skønne og dejlige vores hunde er – og her i bladet vil jeg skrive lidt om min knægt Asger. Vi har i Bologneseracen siden sidst haft et hvalpekuld. Sille hos Karina har fået 6 små skønne hvalpe og jeg syntes ikke I skulle snydes for de små lækkerier. Vi glæder os til at følge med de smås rejse ud i livet. Års resultatet fra udstillingerne 2019 er talt op og Stort tillykke til Karina med Chilli som Guldhund 2019. Vi håber i alle er kommet godt igennem nytåret og ser frem til et år 2020 med hund i fokus.

Asger – charmøren.

Asger er min egen hjemmelavede knægt. Han er efter min gamle tæve Mynte og en tysk hanhund Opal, født 23/8-2011 og er altså 8 år. Asger var slet ikke meningen. Faktisk skulle jeg have haft beholdt en tæve fra kuldet, men med minimal efterspørgsel på hvalpene og 3 stk. der stadig var tilbage da de var 16 uger gamle, endte jeg med at sælge den eneste tæve i kuldet. Asger var midter hvalp i kuldet – på alle måder. Da han blev født sagde min opdrætter-veninde at “den der, den er jo død.” Han kom ud mere sort end hvid. Vi tørrede ham af og en pibe lyd begyndte. Den sorte farve var simpelthen hudens pigment og fordi han næsten ikke havde udviklet pels endnu ved fødslen. Allerede der blev han navngivet Asger – sort som aske. Asger var en mærkelig hvalp. Tit yndede han at sidde og kigge på de andre hvalpe der legede. Han fandt et højt sted og

sad og iagttog de andre og deltog kun når han selv tog initiativ. Asger og resten af kuldet blev hvalpetestet, og som adfærdsterapeuten sagde “ham der er godt nok anderledes”. Bestemt ikke hvad man havde forventet at finde i en lille hvid selskabshund. Og langt fra andre hvalpe i lignende racer. Legetøj og godbidder var ikke særlig motiverende, mens kys og klap var meget mere ham. Han var allerede der, meget klar i spyttet om hvad han fandt sig i, og hvad man godt kunne glemme alt om. Jeg holdt ham helt bevist tilbage i salgsøjemed, da han simpelthen ikke var en klassisk familiehund. Ikke fordi han ikke er glad for mennesker (han knuselsker børn), andre hunde og dyr. Men han var egenrådig og meget tung at træne med. Så han kunne ikke sælges til hvem som helst. Han var i en periode ude på prøve hos en familie, men der kom sygdom i vejen og han måtte hjem til os igen. Som tiden gik, blev de andre hvalpe solgt til gode familier. Men en familie som passede til Asger dukkede aldrig rigtig op siden hen. Da han fyldte 1 år sprang vi fødselsdagsgaven over – til gengæld fik han at vide at nu skulle han altså ingen steder mere. Nu var han ikke længere til salg – og sådan endte vi med at beholde Asger. Asger er stadig meget egenrådig og selvstændig. Han har en nærmest ophøjet indadvendt ro – meget klassisk Bolognese temperament som det var i gamle dage, og som vi ikke ser meget af i racen i dag – simpelthen fordi livet er lettere med en mere glad og udadvendt selskabshund. Det er hvad mange søger i racetypen. Netop fordi Asger ikke er let at motiverer var han ikke min nye træningshund. Jeg gik til hvalpetræning med ham, men han blev aldrig helt hooked. Siden hen gik vi også til ringtræning og vi udstillede en del. Selv om han har haft sit imod sig eksteriørmæssigt, har han fået en Dansk champion titel. De første 2 Certer fik han som unghund – men han var over 5 år før det sidste cert kom i hus. Kort efter skete ulykken. En søndag i marts tullede Asger rundt i haven og vores egen unghund af større race havde ikke set ham bag sig. Uheldet var ude og Asger skreg af smerte – en hofte var slået af led. Heldigvis mente dyrlægen prognosen var rigtig god, og som hun sagde, at hvis ikke Asger i sin bedste alder, sunde fysisk og med sit glade humør skulle have en chance - hvem skulle så. Så vi fik ham opereret. Det gode humør kom hurtigt tilbage og efter 4-5 måneder var han igen fit og i hopla. Eneste synlige bevis på at noget var sket, var en nedklippet pels på det ene baglår - vi jokede med at han var kvart Löwchen ;). Fysisk kom han sig altså helt – desværre resulterede operationen og gentagne gange ved dyrlægen - med smerter i, at Asger blev mistroisk overfor især mænd, der ville undersøge ham på bord. Og på trods af timers ringtræning, så har jeg ikke udstillet ham siden. Han var aldrig en præmiehund alligevel og han skal ikke ud hvor han bliver presset for min underholdnings skyld. Til gengæld elsker han at være med og heppe fra sidelinien, han elsker nus og kæl og snakken med folk ved ringsiden og på ture i byen og han elsker en god travetur i skoven eller ved stranden. Tæver elsker han – andre hanner tolererer han som regel hvis de mødes på neutral grund og uden snor. Og ja så elsker han børn. Grin, glæde og leg. Noget af det bedste Asger ved, er når der kommer gæster og de sidder i sofaen, så kravler han op på skødet og lægger sit hoved ind til folks bryst/skulder – så smelter de fleste. Og man er helt sikkert garenteret ekstra nus. Han har stadig for vane at sætte sig højt og overskue verden, evt. gø lidt af de omgivelser der ikke agerer som han finder bedst. Alt i alt vil jeg beskrive Asger som en rolig og meget eftertænksom og kærlig hund. Og selv om det slet ikke var meningen vi skulle have hanhund i huset, så er vi nu ret glade for vores knægt aldrig kom videre.

Vores knægt – vores Charmør – Asger.