5 minute read
Lhasa Apso
Racerepræsentant Rikke Maj Lindholm tlf. 6080 4909 rikkemajlindholm@gmail.com Suppl.: Gitte Juel Widstrup tlf. 5337 2510 - gitte.widstrup@gmail.com
Til info:
Advertisement
Hej alle sammen. Håber i alle er kommet godt over jul og nytår. Vi kårer årets hunde til udstillingen i Hillerød om lørdagen. - Enten inden store ring eller efter. Husk at have vandre pokaler med. Der vil bobler til både store og små, og selvfølgelig også lidt lækre snacks. Glæder mig til at tage fat på et nyt udstillingssår sammen med jer alle sammen. Godt nytår hilsen Rikke
Vores dejlige liv med Lhasa Apso´en.
Vores liv med Lhasa Apsoen startede for ca. 4 år siden. Vores første Lhasa var Dicte, købt som 5 mdr., i dag kaldet Tilde. Den yndigste lille pige og noget af en uldtot, så skulle lige tænke, om der var tid og overskud til at holde sådan en pels, så det endte med, at vi tænkte et døgns tid, og det blev et ja, kunne slet ikke få den lille uldtot ud af hovedet. Hun var den mest rolige hund, man kan tænke sig, sagde aldrig vov og var så nem at ordne mht. pels. Faktisk var hun så rolig, at jeg på et tidspunkt tænkte, at der måtte være noget galt, så til dyrlægen det gik, røntgen af ryg, hofter, ben og en meget grundig undersøgelse, men alt var tiptop i orden. Vi har før haft Chihuahua og Mops, så vi var slet ikke vant til sådan en rolig hund. Det nærmeste dyrlægen kom det, var at nogle Lhasaer kunne have vokse og vækst problemer, men har nu aldrig troet, at hun på nogen måder har haft ondt. Hun er i dag en fantastisk dejlig hund, og har givet så mange dejlige oplevelser, hun er en del af familien og bestemmer selvfølgelig næsten alt, smiler. Hun står med de mest fantastiske øjne, når hun mener det er tid til en gåtur, eller lige skal lukkes ud i haven, for og se om naboen er hjemme, de er nemlig bedste venner. Ja og udstilling skulle vi da også lige prøve, endda en stor udstilling i Herning, vi var jo helt nye i klassen, så vi var spændte på hvordan det ville gå. Første dag fik hun Excellent ud af 9, anden dag fik hun Excellent og 4 vinder ud af 7, så vi var glade. Hun blev DK champion 2 år gammel og den titel er vi stolte over, for Tilde er ikke lige frem den der fører sig frem, med godt drev og tempo. Tilde tager det helt roligt, skal dog lige sige at det er kommet, efter snart mange skuer og udstillinger. Nu begyndte tanken om en lille ny Lhasa pige og MEGET gerne rød, et stort ønske fra min side, men hvordan mon Tilde ville tage imod sådan en lille ny, med alt den forkælelse hun var vant til. Jeg har det meste af tiden haft kontakt til Rikke som har opdrættet Tilde, så hende kontak-
tede jeg og hun ventede hvalpe omkring påske 2018, så vi ville gerne sætte os på en tæve og helst en rød. Rikke skrev der var kommet 2 tæver og de var reserveret, men der var 3 hanner som vi måtte vælge imellem... Ha ha ja det endte jo så, med en sort han, sørme farligt og kigge på små hvalpe. Vi besøgte ham et par gange, og synes faktisk at han var en fin dreng. Jeg gik jo og forberedte Tilde på, at nu kommer der snart en legekammerat, der hedder Boss, ja ja ved ikke hvad Tilde tænkte, men til sidst reagerede hun da når jeg sagde Boss. Vi havde været ved Rikke og aflevere et lille tæppe, som vi hentede en uges tid inden Boss kom, og vi var spændte på hvordan Tilde ville reagere på tæppet. Til vores store overraskelse blev det snuset godt igennem og halen kørte, så var vi sikker på at det ville gå godt. Så kom dagen hvor Rikke kom med Boss, hold nu op han var fin, og en meget bestemt lille mand. Vi havde hegnet rosenbedet ind, så han ikke kom til skade, og allerede næste morgen da vi sad i ude stuen og drak morgenkaffe, så kom Boss stolt gående i rosenbedet, jo jo han kravlede da lige over 80 cm hegn, han er nemlig en rigtig dreng. Så kom dagen jo hvor naboen skulle hilse på skønheden, over hækken, nååår må jeg ikke holde ham, han er vel nok skøn. Jo det måtte hun da, og da Boss lige synes det var nok med det kæleri, så satte han tænderne i naboens næse, så blodet flød, ups det var ikke så godt, og efterfølgende ar på næsen. Jae hvad gør man så lige… tænder grillen op og invitere på mad, for at bevare det gode naboskab. Han er en meget flot, sjov og meget selvstændig hund, og jeg tror faktisk der kunne skrives en hel roman om de ulykker og sjove ting han finder på. Han har været med på mange skuer og udstillinger snart, og klarer sig godt, trods han har bidt en dommer og knurret af flere, men heldigvis har de bare smilet og sagt, det er en rigtig Lhasa. Nu er han blevet junior champion og er næsten holdt op med at knurre og bide heldigvis. Det er vores lille fortælling om to vidt forskellige hunde, der giver så meget glæde i hverdagen og det kan vi slet ikke undvære, selv om der er noget, vi må give afkald på. Så vi kan kun sige tusind tak til Rikke for to fantastiske hunde. PS. Der er nu kommet en fantastisk, dejlig rød ballademager mere i huset. Fortæller gerne en anden gang, om denne skønne tæve. Mange hilsner - Familien Ernst Slaverne for Tilde, Boss og Mango