Prazsky Krysarik

Racerepræsentant: Heidi Ravn tlf. 22 93 35 55 . heidiravn88@gmail.com Suppl.: Karina Nielsen - Tlf.: 2078 1967 noname_nielsen@hotmail.com

Vi håber at alle medlemmer og hunde kom godt ind i 2020, og vi ser frem til en masse hyggelige timer sammen. Vi glæder os til årets første KSS Udstilling i Hillerød

M.v.h. Heidi Ravn

Indkaldelse til racemøde for Prazsky Krysarik Gruppen

Der indkaldes hermed til racemøde søndag d. 29. marts 2020 kl. 14.00. Mødet vil finde sted på adressen: Gladsaxevej 200, 2860 Søborg Bemærk at der afholdes træf forinden i Gentofte, på adressen: Bernstorffsparken Jægersborg Alle 93, 2820 Gentofte (mere info kommer på gruppens hjemmeside)

Dagsorden:

1. Velkomst ved racerepræsentant 2. Valg af ordstyrer/dirigent 3. Valg af stemmetæller 4. Valg af referent 5. Racerepræsentantens beretning 6. Regnskab 7. Udvalg 8. Indkomne forslag fra medlemmerne 9. Eventuelt

Forslag til pkt. 8 bedes venligst fremsendt til undertegnede på mail, senest 14. marts 2020. Endelig dagsorden indeholdende alle indkomne forslag, samt Racerepræsentantens Beretning og raceregnskabet, fremsendes til gruppemedlemmerne på mail ultimo uge 11. Af hensyn til mængden af lidt forsyninger, bedes der tilmeldes pr. mail senest 14 marts 2020

M.v.h. Heidi Ravn - Racerepræsentant

Den svære udstillingsverden

Af Karina Nielsen: I 2015 købte vi (sønnike og jeg) vores første lille hund, en Prazsky Krysarik. Vi var fuldstændig nye i hundeverdenen, og det passede os så fint med en lille hund. Vi fik lille Noel hjem, og alt var godt. Noel var uden stamtavle, så det var jo ren familie hyggehund vi havde i ham og han var superskøn. Desværre blev Noel kun 15 måneder, da han blev kørt ned af en bil juleaften 2016. En bil der kom for tæt på fortovet, og det blev hans vej herfra. Triste var vi – meget triste, og vi skulle ALDRIG have hund igen! Én god ting ved de sociale medier er, at der er grupper man kan melde sig ind i, som har fælles interesser. Sådan en gruppe var jeg også medlem af – og det var Prazsky Krysarik gruppen …. Her var der så meget støtte og opbakning, så det var helt ubegribeligt – det var fantastisk. Jeg blev også skubbet lidt til, at det ville gøre os godt, hvis vi overvejede en ny lille hund, som kunne fylde vores hverdag med mere glæde. Jeg blev kontaktet af Heidi, der senere blev vores racerepræsentant, og hun var meget vedholdende og utrolig hjælpsom omkring det med at finde en fin hvalp vi kunne kigge på, og det endte naturligvis med, at vi i marts måned 17, tog turen til Norge og hentede lille Isco. Isco er også en Prazsky Krysarik (naturligvis den lækreste af dem alle!! ��), og denne gang var han købt med stamtavle. Mest af alt, blev han købt med stamtavle for at holde standarden lille og kæk (Noel var noget over standard størrelse, en blanding med en anden race – men stadig den skønneste hund) og fordi jeg tænkte at det ikke selv var nemt at finde hvalpe fra racen herhjemme, så det kunne være vi skulle tænke avl ind. Da vi hentede Isco i Norge, spurgte opdrætter om vi havde tænkt at udstille?! Udstille …. tænkte jeg, og så billeder af mig selv rende forvirret rundt med en hund på udstilling – og det kunne jeg slet ikke se mig selv i. Så jeg sagde til opdrætter, at det måtte jeg lige over-

veje lidt Isco og jeg var efterfølgende en tur i Roskilde og kigge på sagerne til DKK´s udstilling og synes det så virkelig uoverskueligt ud. Men jeg fik aftalt med opdrætter og Heidi, at vi skulle komme til Herning og prøve det af. Der var én der ville vise Isco i ringen for at prøve det af. Som aftalt så gjort, og det var ikke umiddelbart en succes. Den lille hund var total forvirret og rundt på gulvet, og synes det var noget spøjst noget det hele. Men vi havde til gengæld en super hyggelig tur socialt, så det havde jo ikke været helt forgæves ��

Jeg havde mange lange og rigtig gode snakke med Heidi, der igen var meget påholdende og hjælpsom, for hun synes at vi skulle give det et skud. Så hun åbnede døren for os, så vi kunne komme og træne lidt med at stå på bord og fik forklaret grundigt hvad der skulle til, i forhold til det at deltage i en udstilling, og aftalen var så, at vi skulle tilmelde os et par udstillinger det kommende år og prøve det af. Vi stod klar i Fredericia i februar 2018, hunden og jeg. Jeg synes det var så grænseoverskridende, og jeg følte mig total på udebane, hvilket hunden jo nok fik formidlet ned via snoren �� Isco ville ikke stå på bordet, og han ville heller ikke rigtig gå med rundt – og det var i det hele taget ikke nogen særlig god oplevelse, men fik dog alligevel en VG. Men den feedback vi fik fra andre udstillere og deres gode råd og ideer gjorde alligevel, at vi fik en super fin oplevelse på det sociale plan. Og det gav os mod på, igen at forsøge at tilmelde os i Roskilde nogle måneder senere. De første 2 udstillinger i Roskilde gik måske en lille smule bedre, men ikke meget. Jeg var SÅ nervøs og igen på udebane, og følte mig slet ikke sikker på noget som helst. En så fremmed verden for os, og det plantede sig godt i både hund og mig. Men opdrætter, der havde taget turen fra Norge for at udstille, kom med masser af input og gode råd, og Heidi stod over os og kom igen med input om hvad der kunne gøres bedre (listen var vist lang !!) og jeg forsøgte at lytte det bedste jeg havde lært. Det blev 2 dage med VG og det synes jeg jo var virkelig flot, ud fra vores ”manglende evner”. Og der skal altså ikke sås tvivl om, at det var noget af en kant jeg skulle overtræde, for at være med. Lørdag aften før den sidste Roskilde udstilling det år, havde opdrætter inviteret os PK ”folk” til gril og hygge. Vi havde en helt igennem fantastisk aften. Vi fik snakket og jeg fik mere forståelse for ”det udstilling-noget” og begyndte at tro, at vi måske ville få det lært en dag. Og da Isco så på søndagens udstilling fik EXC, så var det jo lige som om, at det havde været læretiden værd. Der var stadig MEGET der skulle læres og forstås i en helt ukendt verden. Og det er der stadig!! Men i løbet af 2018 fik vi mere og mere fat i det, og begyndte at føle os afslappet i miljøet og Isco endte faktisk med at blive KBHV i Ballerup i 2018. En kulmination efter et meget hårdt år som ”elev”. Med udgangen af 2019 er det lykkedes Isco at blive DKCH, SECH, FICH, NORDCH, KBHV19, KLBCH HKW(FI)19 samt Annual Trophy Show vinder i Hannover i sommeren 19. Så trods en virkelig hård og svær start, så lykkedes det med meget gode venners hjælp at finde sporet. Udover al det grundlæggende omkring udstillinger så har vi også lært nogle fantastiske mennesker i udstillingsverden at kende. Det er efterhånden blevet så hyggeligt at komme rundt på udstillinger og hilse på alle jer andre hundeejere, og jeg har oplevet flere gange, at man altså godt kan give hinanden fif og gode råd, på tværs af racerne – og det synes jeg er vildt dejligt, lad os love hinanden, at det fortsætter. Tusinde tusinde tak for dig Heidi, du har været – og er – en fantastisk ven, støtte og opmuntrer - TAK !! og TAK til opdrætter (André, Merete og Rønnaug) I har troet på os og støttet op. I er der på sidelinjen hele vejen og åbner altid døren når vi er på de kanter. Og også tak til alle jer ”nye” hundevenner jeg har mødt på vejen derude, I gør at det faktisk er blevet rigtig hyggeligt at komme afsted på udstillingerne. Nu er det så planen, at vi skal i gang med at få nogle små ”Isco-hvalpe” – men den gyser må I vente med til et senere indslag �� Rigtig godt nytår. Hilsen Karina & Isco.