4 minute read
Tibetansk Terrier
Racerepræsentant: Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com
”A smart person knows what to say. A wise person knows whether to say it or not.” Citat: Dalai Lama.
Advertisement
”Population structure and genetic background of the Tibetan Terrier”
Midt i den søde juletid blev ovennævnte artikel fremlagt på de sociale medier. En videnskabelig artikel om racens herkomst. Spændende. Jeg tror, vi var mange, som tyggede længe på den. Det er langhåret læsning for lægmænd. Konklusionen, - her bliver jeg usikker og vælger at komme Dalai Lamas ovennævnte ord i hu. Siden har Mike Tempest, som tydeligvis er vandt til at læse og forstå videnskabelige artikler, kommenteret den i en artikel, han kalder: A piece by Mike Tempest. Begge artikler er lagt på www.dkk-tt.dk under fanen bøger. Skulle andre falde over læsning, som er interessant for os TT folk, så send det endelig til mig. Jeg lægger det gerne på vores side. Og nu til noget helt andet.
Ny bog om pelspleje
Apropos pelspleje. Julie Hindle har udgivet en bog om pleje af en TT pels. ”Grooming the Tibetan Terrier - an essential guide for Pet and Show Owners”. Bogen er engelsk. Den kan købes på Amazon. www.amazon.co.uk/Grooming-Tibetan-Terrier
Khela - Garma
Yoki
Pelsplejearrangement
Den 18. april 2020 kl. 11 i Gadstrup nær Roskilde. Denne dag kan du lære at passe din TTs pels til hverdag eller udstilling, eller du kan lære selv at klippe den. Du er velkommen til at medbringe din egen hund. Der er mulighed for at parkere og lufte hund lige ved døren. Prisen er 400,- inkl. forplejning. Når dette blad er ude, er det på høje til at tilmelde sig! Betaling ved tilmelding til Merethe Breilev: merethe@dawas.dk / 51208850.
Halsbånd vs sele
En tibbeejer efterlyser råd om brug af sele eller halsbånd til en langhåret TT. Langhåret eller ej, personligt foretrækker jeg et godt gammeldag rundsyet læderhalsbånd. Hunden kan mærke det, men det snerrer ingen steder. Jeg kan mærke hunden, har mere styr over den og det slider ikke pelsen. Sammen med bruger jeg en god solid læder line. Generelt er jeg modstander af flexliner. En hund i en flexline er så at sige på egen hånd. Hunden skal kunne mærke sin ejer. Det giver hunden tryghed. Flexliner skaber så mange uheldige situationer, når hunden pludselig drøner ud i den anden ende, når ejeren ikke kan huske at få den rullet ind, eller når linen vikler sig rundt om hunde eller mennesker. Der, hvor en flexline har sin berettigelse, er efter min mening på ture langt væk fra andre, hvor man af en eller anden grund ikke kan lade hunden løbe frit. Tilbage til seler. Hvalpe kan have glæde af at
gå i sele, indtil de lærer, at der hænger et menneske fast i dem. Jeg ved ikke, om der findes seler, der slider pelsen mindre end andre. Her er der måske andre, der kan bidrage med deres erfaringer? Seler er gode til brug i biler, når hunden skal spændes fast til sikkerhedsselen. Der er jo ikke alle biler, hvor der er plads til bure.
Pasning
Inden vi ser os om, er ferietiden nær. Husk, mangler du pasning til din TT, er pasningsordningen en mulighed. Måske har du selv mulighed for at passe en ekstra TT ind imellem og dermed hjælpe andre TT ejere. Kontakt Anne Mette van der Laan på: amluuk@gmail.com eller tlf. 22 73 35 44
Nyt TT kennelmærke
Tillykke til Anne Valeur med kennelmærket, Sanom-Mani. Hermed kom Bornholm på landkortet over DKK registrerede TT opdrættere. På listen over DKK-opdrættere er der nu atten. Tretten med DKK’s opdrætteruddannelse og fem uden. Dog er der en håndfuld af disse opdrættere, som ikke har været aktive i flere år. - Men det kommer måske - igen! Hvem ved? De sidste fem år er der registreret følgende: 2019 blev der registreret 32 TT. 3 importer 2018 blev der registreret 16 TT. 2 importer 2017 blev der registreret 55 TT. 3 importer 2016 blev der registreret 47 TT. 3 importer 2015 blev der registreret 44 TT. 7 importer Det skal blive spændende at se, hvor mange der fødes herhjemme fremover. Naturligvis er det ikke kvantiteten, men kvaliteten der er væsentlig.
Voksne til omplacering
Skulle du få kendskab til voksne, som mangler et nyt hjem, er du velkomne til at kontakte mig. Det sker ikke sjældent, at jeg bliver kontaktet af mennesker, som gerne vil overtage en brugt TT.
Fyrværkeri
Skriver du ”Underskrift imod fyrværkeri” og søger du på nettet, så dukker der en underskriftsindsamling op. Gør det nu! Hjælp alle de sagesløse dyr, der er skræmt fra vid og sans. Inden vi får set os om, er det nytår igen.
Godt nytår! Hanne Mathiasen