Budgetbehandling, herunder evt. fastsæt telse af kontingent

men ikke desto mindre synes jeg, det meget godt illustrerer, hvorfor det med ansvaret hos opdrætteren er en god ide – i stort som småt og indenfor de rammer DKK har sat op for avl og opdræt: For ikke så lang tid siden talte jeg med en polsk opdrætter, der havde en meget smuk coton – men med meget farve. Da cotonerne jo skal optræde overvejende hvide- så kunne hun i den polske kennel klub ikke få lov til at benytte den farvede hund, da den ikke kunne avlsgodkendes og hvalpe efter den dermed ikke få stamtavler. Hunden var gudesmuk, og ville kunne bidrage særdeles positivt til avlen. Især når vi ved, efter vi har kortlagt farvegenerne i vores race, at den ville kunne producere smukke og særdeles racetypiske OG HELT HVIDE HVALP – det er fakta. Hvis hunden var født i Danmark og med DKK-tavle, ville en ansvarlig opdrætter kunne benytte den smukke hund i sit opdræt og måske endda få endnu smukkere og helt hvide hvalpe med den i anerne, og dermed udvikle populationen til alles fordel og glæde. Det, synes jeg, er en stor frihed at have. Jeg er også helt med på, at den her frihed til ’at tage ansvar for sit opdræt’ er der nogle mennesker, der udnytter til ulempe for hundene og vores troværdighed som opdrættere i DKK, fordi man kan, og der kan være ’penge i at springe over, hvor gærdet er lavest’, fordi man kan sælge hundehvalpe. Misligholdelse af et ansvar overfor sin egne hunde og for avlen som helhed, er jeg selvfølgelig dyb modstander af. Hundens tarv og troværdig avl under DKKs og KSSs faner står øverst på min liste, så al udnyttelse og uetisk optræden har aldrig min opbakning, og jeg mener, vi fortsat skal bekæmpe det med næb og klør.

Hvad har jeg arbejdet med for cotonerne

Eksempler på nogle af de initiativer jeg har været med til at lave for ’min’ race i KSS, er i den mere kuriøse ende farvegentikseminarer for cotoner. Her fik vi farvegentestet 13 cotoner, og afholdt to seminarer med Helle Friis Proschowsky som oplægsholder. Her har vi fået en masse nørdet viden om farverne i den, ja, hvide race, og som man kan bruge aktivt i avlen. Jeg var desuden med, da vi fik lavet en raceprofil for nu en del år siden, og vi derfor kan mentalteste vores race, og som jeg håber, flere vil benytte sig af, da det ser ud til at være et væsentligt værktøj i redskabskassen – også for selskabshunde - når vi avler og også skal tænke på racens mentale sundhed/racetypiskhed. Senest er jeg tovholder på et rygscreeningsprogram hos coton de tuleár, da vi desværre over en årrække har set, at en arvelig form for diskusprolaps i vores meget populære race er blevet mere og mere udbredt. Agria Dyreforsikring har lavet en liste over de tre mest almindelige lidelser hos cotonerne (opgørelsen er fra 2011-2016), og her er diskusprolaps desværre den anden mest anmeldte lidelse hos coton de tuleár – altså flere anmeldelser om rygproblemer i forsikringsselskabet end anmeldelser om problemer med patella luxation eller øjensygdomme, viser opgørelsen desværre. Vi håber, det arbejde, der nu foregår i samarbejde med KU Sund, vil ende med, vi med eksperternes hjælp i fremtiden vil kunne avle os væk fra den arvelige form for diskusprolaps, der ulykkeligvis ofte rammer forholdsvis unge hunde.

Lidt om mig som privatperson:

Da vi fik vores første hund Mille tilbage i 2004 var det hele familiens projekt. Både min mand, Bjarke, og vores søn Filip var med til hundetræning i flere år og tog også med på de første udstillinger. Siden droppede de ud, så det er mig i familien, der har hundene som hobby. De er de venlige hundepassere, og Bjarke mener bestemt, han er med til at forhindre, jeg går helt i hundene og har også nedlagt veto mod for mange hunde i husstanden – men det kommer forhåbent-